Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Transkript

1 Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab og en hjemlig atmosfære er kendetegnende for skolelivet At den enkelte i kraft af et trygt og inspirerende skolemiljø kan uddybe sin modtagelighed, frigøre fantasien og kreativiteten, skærpe den kritiske sans og opleve ansvar for fællesskabet At vi vil befordre udviklingen af de sociale og faglige kompetencer og derigennem styrke lysten og modet til at deltage aktivt i samfundslivet. Det er min ambition med den mundtlige beretning at forholde mig til, hvordan skolen i løbet af året har levet op til disse målsætninger. Jeg har nu været formand for bestyrelsen siden sommeren Når jeg valgte at sige ja til tak til formandsposten, hænger det sammen med flere ting: Jeg har i gennem mange år fulgt højskolen lidt på afstand. Og det har været mit indtryk, at skolen - navnlig de seneste år - har været inde i en rigtig god gænge både økonomisk og pædagogisk. Denne udvikling ville jeg gerne være med til at understøtte. Bornholms Højskole er en meget vigtig kulturinstitution, som jeg gerne ville være med til at værne om og udvikle. I en tid, hvor ca. 25% af de unge, der går ud af 9.klasse som funktionelle analfabeter er højskoletanken måske vigtigere end nogensinde. Derfor gik jeg ind i bestyrelsesarbejdet med høje forventninger, og jeg er ikke blevet skuffet. Aktivitetsniveauet og kvaliteten af de mange facetterede aktiviteter har været helt i top

2 Det fremgår således af ledelsesberetningen, at det forgangne år har været meget begivenhedsrigt og de mange aktiviteter afspejler meget fint at både ledelse og medarbejdere har været deres ansvar bevidst. Vi har på flere på hinanden følgende bestyrelsesmøder diskuteret Bornholms Højskoles placering på de sociale medier. Der er enighed om, at vi skal markere os mere tydeligt på de sociale medier, men der er også enighed om, at det skal gøres på en intelligent måde - i modsætning til den bevidsthedsløshed, som præger størstedelen af aktiviteterne på de sociale medier. I det kommende år vil vi søge ekstern bistand til at få en løsning på problemet. Vi har været meget optaget af at finde en god bredbåndsløsning. Vi vil meget gerne finde en løsning i samarbejde med bornholmske udbydere, og vi regner med snart at kunne indhente et konkret tilbud. Der er afsat penge til projektet Bestyrelsen har ligeledes besluttet, at formanden på hjemmesiden fremover skal have sin egen blog. Pointen er, at vi gerne vil styrke dialogen mellem: Kursister, ansatte og det bornholmske samfund. Forstanderen kommer i sin beretning dybere ind i den økonomiske situation. Jeg vil derfor her begrænse mig til at nævne, at bestyrelsen løbende bliver orienteret grundigt om den økonomiske status. Den økonomiske situation som oplyst - må betegnes som værende tilfredsstillende som de siger i Jylland Mit helt bestemte indtryk er, at skolen på fornemste vis værner om de kulturelle værdier samtidig med, at der til stadighed afsøges nye udviklingsmuligheder. Det sidste er ikke nogen nem øvelse. Det kræver mod at udfordre og ændre ting, som synes at fungere godt. Bornholms Højskole er uden diskussion en stor succes, men derfor er det alligevel bestyrelsens opgave at udfordre det fundament, successen bygger på. Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kjær

3 (Grundtvig). Forstyrrelser og udvikling går pænt hånd i hånd også på Bornholms Højskole. Vi har det ligesom topidrætsfolkene: Mageligheden er vores fjende nummer et. Vi lever i en tid hvor overfladiskhed og åndløshed har gode vækstbetingelser. Derfor har vi i løbet af året givet refleksionen en chance, og i den anledning holdt vi den 2 december et fælles seminar for bestyrelsen, ledelsen og medarbejderne. Seminaret mundede ud i en række konkrete initiativer, som bliver dagsordenfastsat i det kommende års bestyrelsesmøder. Der var på seminaret enighed om, at følgende ledetråde skal være rammen om det fremtidige strategiarbejde: Ånd, nærvær, dannelse, fordybelse og begejstring! Den nyligt afdøde Klaus Rifbjerg udtalte i et sidste interview med DR2, at der i Danmark er 2000 begavede mennesker, resten er dumme. Udtalelsen vakte stor furore. Mage til hovenhed. Forargelsen behøvede nu ikke at være så stor for selvfølgelig, mente han det ikke helt bogstaveligt. Jeg tror snarere han har været inspireret af vores fælles bestyrelses- og personaleseminar, hvor vi i overensstemmelse med vores værdigrundlag - også blæste til kamp mod åndløsheden. Ånd, nærvær, dannelse, fordybelse og begejstring har vores allerstørste bevågenhed. Når Rifbjerg er bekymret for styrvolterne de små uduelige kort, der aldrig får indflydelse på spillet - i det danske samfund, hænger det sammen med hans demokratiopfattelse. Demokrati kan ifølge Rifbjerg defineres som de aktives ret. Men uden dannelse i bred forstand kommer den brede befolkning aldrig ind i kampen. Vi sidder i stedet på vanterne og afventer Derfor er folkeoplysningen så vigtig. Vi har en tidligere statsminister som frejdigt har udtalt, at eksempelvis historie ikke har hans store bevågenhed. Et sådant udsagn er helt og aldeles i uoverensstemmelse med de demokratiske dannelsesidealer.

4 Det der netop plager Rifbjerg (og for den sags skyld også Broholms Højskole) er den omsiggribende åndløshed. Vi kan derfor sammen med Rifbjerg i en let omskrivning - udtrykke os således: Vi er derfor uenige, ganske og aldeles og fuldkommen uenige, for vi tror ikke man forstår hverken sig selv eller sin samtid, hvis man ikke aner, hvad der foregik i fortiden og er ganske ligeglad med den. Og her kommer så den gamle almendannelses-undervisning ind i billedet. Den stillede af og til absurde krav, og den gik af og til over hovedet på for mange, men den havde den klare fordel at den forlangte at man satte sig ind i tingene, før man begyndte at snakke med om dem, den forlangte at ens præmisser skulle være i orden og at man var i stand til at gøre rede for dem, ja man kan sige, at den sorte skole på en vis måde opdrog til demokrati, levnede demagogerne færre chancer, de blev for gennemskuelige i al deres hjælpeløse uvidenhed, og først og fremmest skærpedes sansen for nuancen, den der altid som Thomas Mann siger det - fremkalder despoternes raseri. I Nøleren udtrykker Rifbjerg sin bekymring over samfundsudviklingen på denne måde: Verden er åndsvag Hvor der før var stille er der nu larm Hvor der engang var tænksomhed er der i dag underholdning Hvor der engang var beskedenhed er der i dag grådighed Hvor der engang var overbærenhed er der i dag had I denne opsummering udtrykker Rifbjerg meget præcist, hvad det er for problemer, vi i højskoleverdenen er optaget af og som vi prøver at forholde os til. Og en ting er helt sikkert: I en sådan verden, har

5 højskoletanken en meget indlysende og åbenbar berettigelse også på Bornholm jævnfør vores værdigrundlag. Efter at have siddet i formandsstolen i et lille årstid kan jeg således afslutningsvis konstatere, at hvis der er to, der står sammen i dansk skolepolitik, så er det Rifbjerg og Bornholms Højskole