KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. Danmarks Lungeforening :: :: 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1"

Transkript

1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening Danmarks Lungeforening :: :: 1

2 Indholdsfortegnelse Hvad er KOL? Symptomer ved KOL Hvordan stilles diagnosen KOL? Viden om lunger Lungesygdomme er i kraftig vækst, og det at være ramt af en lungesygdom er ødelæggende for livskvaliteten. I Danmark skal der mere fokus på forskning, forebyggelse og behandling af lungesygdomme. Når du støtter Danmarks Lungeforening som medlem eller med et bidrag, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Komplikationer ved KOL Spørgsmål og svar om KOL Behandling af KOL De forskellige lægemidlers virkning og bivirkning Andre former for behandling Livet med KOL KOL-bogen Indhold: Overlæge Peter Plaschke, Gentofte Hospital. Redaktion: Marianne Madsen og Nicolai Kirkegaard, Danmarks Lungeforening, august 2011 Fotos: Istockphoto.com, goldcopd.com, Hanne Loop, Morten Grathe, Uffe Bølling, Alex Tran Layout: Small Copenhagen Tryk: Broholm & Network Få hjælp hos os Ring til Lungelinjen og tal med vores lungesygeplejerske på tlf eller med vores socialrådgiver på tlf De sidder klar til at hjælpe alle, pårørende som patienter, gennem de problemer, som følger med en lungesygdom. Vi hjælper også gerne økonomisk gennem vores fond, hvor man har mulighed for at søge legater til rejser, ophold, julehjælp og meget mere. Som fagperson kan du søge viden, midler og direkte dialog med patienter. Uanset hvem du er, er vi altid klar til at lytte til dig. Viden om dine lunger På finder du nyheder, viden og gode råd om at leve med en lungesygdom. Derudover udgiver vi medlemsbladet LUNGENYT og en lang række pjecer om lungesygdomme, herunder KOL, kost og træning til lungepatienter samt meget mere. Vores pjecer kan bestilles eller downloades på - de er gratis. Vi har også et gratis dialogforum på Danmarks Lungeforenings vision er et samfund, hvor flere mennesker har sundere lunger livet igennem. Støt lungesagen Danmarks Lungeforening har brug for dig - og din støtte. Bliv medlem for 150 kr. om året eller giv et bidrag. På under STØT OS kan du indbetale via bankoverførsel (konto ), og tilmelde dig PBS, eller du kan betale via vores girokonto Du er også altid velkommen til at skrive til os på eller ringe på tlf Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Tak for din støtte. 2 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 3

3 Hvad er KOL? Kronisk: Man skal leve med sygdommen resten af livet. Obstruktiv: Luftrørene er obstruerede (forsnævrede). Lungesygdom: Sygdommen findes især i lungerne. Emfysen Lungeblærer hos en rask person Lungeblærer ved emfysem Væggene mellem lungeblærerne er nedbrudt, så mange små lungeblærer er blevet til færre større blærer. Rygning Forsnævring af luftrør Emfysem KOL Kronisk obstruktiv lungesygdom KOL Luftrørsforsnævring og der er derfor mindre plads til at indånde Kronisk bronkitis tidligere kaldet rygerlunger, er en lunge- (obstruktivitet) ny, mere iltholdig luft. Derfor bliver vejr- Vedvarende hoste og evt. ophosten af slim sygdom, hvor både luftrørene (bronkierne), Med betegnelsen obstruktiv menes, at de trækningen mere anstrengt. Ved emfysem kaldes kronisk bronkitis, og denne sygdom og selve lungerne er angrebet. Omkring mindste luftrør er forsnævrede, på grund bliver væggene mellem de små lungeblærer opstår ligesom KOL oftest pga. rygning danskere har KOL. Sygdommen af fortykkede vægge. Luftpassagen nedsæt- (alveolerne) nedbrudt, og de enkelte alveo- Mange rygere opfatter det ikke som en syg- er kronisk, hvilket betyder, at man skal leve tes, og det gør, at det er svært at puste luften ler bliver større. Der bliver således en min- dom, men blot som tobakshoste. Kronisk med den resten af livet. Man kan bremse ud- ud, og at der kan komme pibende og hvæ- dre samlet overflade af alveolernes vægge. bronkitis er ofte det første tegn på rygnin- viklingen i sygdommen, men den forsvinder sende lyde ved vejrtrækningen. Arbejdet Når blodet skal iltes, transporteres ilt fra gens skadevirkninger. Der dannes for meget ikke. De skader, der er opstået på luftrør og med at trække vejret er større end normalt, luften i lungerne gennem alveolevæggene slim, og luftrørenes fimrehår ødelægges af lungevæv, kan ikke genoprettes. Sygdom- og det typiske tegn på KOL er åndenød ved over i de små blodkar. Da overfladen af dis- tobaksrøgen og kan derfor ikke børste se- men viser sig ved åndenød ved anstrengelse anstrengelse - man bliver fx nemt forpustet se vægge nu er mindre, bliver iltoptagelsen kretet op som hos raske. I stedet samles der på grund af nedsat lungefunktion. Mange ved gang på trapper. Forsnævringen af luft- til blodet dårligere. Via blodomløbet trans- slim, som skal hostes op, og det mærkes ofte har samtidig kronisk bronkitis med hoste og rørene gør, at lungefunktionen er nedsat. porteres det iltede blod rundt i kroppen til tydeligst om morgenen. Nogle rygere har øget slimdannelse i luftvejene. Mindst 85 % Den måles ved en såkaldt pusteprøve, dvs. hjernen, hjertet, musklerne og alle organer. kun kronisk bronkitis, men der er en stor af alle tilfælde med KOL skyldes rygning. en måling af lungefunktionen (spirometri). Hvis kroppen ikke får ilt nok, får man ån- risiko for, at de også udvikler KOL. Mange denød og forsøger at trække vejret hurtigere rygere har både KOL og kronisk bronkitis, Hvad er der galt med Emfysem og bliver dermed forpustet. Lungevævet in- og så betragtes bronkitis som en del af KOL- luftrør og lunger ved KOL? Emfysem kaldes også for store lunger, deholder elastiske fibre, som hjælper med sygdommen. Ved KOL indgår to forskellige skader, som fordi lungerne ser store ud på røntgenbille- at holde luftvejene åbne. Ved emfysem ned- beskrives nærmere i det følgende: det. Lungerne kan ikke tømmes tilstrække- brydes de elastiske fibre, og de små luftrør 1. At luftrørene er forsnævrede, så luften ligt for luft ved udåndingen, og lungerne er klapper lettere sammen, når man puster ud. ikke kan passere frit igennem. derfor mere luftfyldte end hos raske. Der er Dette er med til at gøre det mere anstren- 2. At lungevævets elasticitet er beskadiget mere gammel luft tilbage i lungerne, når gende at trække vejret. (emfysem). man har udåndet så meget luft som muligt, 4 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 5

4 KOL og astma hvad er forskellen? KOL og astma giver begge symptomer i form af åndenød, pibende eller hvæsende vejrtrækning, hoste samt ophosten af slim. De to sygdomme er dog meget forskellige men kan godt optræde samtidigt: Symptomer ved KOL KOL KOL skyldes rygning i langt de fleste tilfælde KOL konstateres oftest først i års alderen eller senere, og sygdommen udvikles langsomt. De første symptomer på KOL kan dog vise sig allerede i års alderen Der kommer åndenød ved anstrengelse og ved infektioner Ofte er der ingen åndenød i hvile, men der er vedvarende åndenød ved anstrengelse Lungefunktionen kan kun forbedres lidt ved medicinsk behandling Behandlingens mål er at forhindre yderligere forværring og dæmpe symptomerne i hverdagen Astma Astma skyldes oftest ikke rygning, men rygning forværrer astma. Astma begynder ofte i barndom eller ungdom men kan starte i alle aldre Åndenød kommer ofte anfaldsvis, og kan komme i hvile, især om natten Personer med astma kan være helt symptomfri i lange perioder Medicinsk behandling har oftest særdeles god effekt, så lungefunktionen kan helt eller delvist genoprettes, og åndenøden kan forsvinde Med forebyggende behandling kan man ofte leve et normalt og fysisk aktivt liv Åndenød især ved anstrengelse Hoste Slim i luftvejene KOL er en lumsk sygdom, der udvikler sig langsomt og snigende. I begyndelsen mærker man kun, at man nemt bliver forpustet ved særlig fysisk anstrengelse. Efterhånden kommer der åndenød ved almindelig lettere anstrengelse i hverdagen så som trappegang, gang eller cykling op ad bakke, og gang hvor man skal bære samtidigt. Ofte opfattes åndenøden i begyndelsen som et tegn på dårlig form og ikke som et tegn på sygdom. Mange vænner sig desuden til at have hoste og øget slimdannelse. Diagnosen KOL stilles derfor som regel først, når selv små anstrengelser giver åndenød, eller hvis der kommer anfald af åndenød i forbindelse med en luftvejsinfektion (fx forkølelse eller influenza). En lungefunktionsundersøgelse (spirometri) vil på dette tidspunkt ofte give diagnosen KOL og forklare årsagen til åndenøden. I mange tilfælde er lungefunktionen nedsat til under halvdelen af det normale, når sygdommen konstateres. KOL forværres med tiden ved fortsat rygning og kan udvikle sig til en svær og invaliderende sygdom. Det kan blive svært bare at komme på gaden. Ved KOL i svær grad kan selv små gøremål indendørs blive næsten uoverstigelige anstrengelser. Når man har KOL, kan man se helt rask og ubesværet ud i hvile, men alligevel være ude af stand til at klare selv de mindste aktiviteter. KOL kan føre til afmagring og generel svækkelse af musklerne, og det nedsætter yderligere evnen til at klare dagligdagen. Opblussen af KOL KOL kan blusse op i akut forværring med svære astmalignende anfald af åndenød. Ofte udløses forværringen af luftvejsinfektioner som forkølelse eller influenza, og der kan tilstøde lungebetændelse. Opblussen af KOL kan udvikle sig til en livstruende tilstand, og det er ofte nødvendigt med akut indlæggelse på sygehus. 6 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 7

5 Hvordan stilles diagnosen KOL? Når du får diagnosen KOL, sker det ud fra din sygehistorie (dvs. den beskrivelse, du giver af dine symptomer og de problemer, du har med at trække vejret). Derudover skal din lungefunktion måles for at kunne sikre diagnosen og for at vurdere sygdommens sværhedsgrad. Lungefunktionsmålinger (også kaldet pusteprøve eller spirometri) bruges desuden ved kontrol af sygdommens forløb. KOL inddeles i forskellige sværhedsgrader ud fra resultatet af en lungefunktionsmåling. Årsager til KOL Den vigtigste årsag til KOL er tobaksrygning. Omkring 85 % af alle, der får KOL, er eller har været rygere. Jo større dit tobaksforbrug er, og jo flere år du har røget, desto større er risikoen for, at du udvikler KOL. Omkring 40 % af alle rygere får på et tidspunkt KOL. Man ved ikke, hvorfor nogle rygere får sygdommen, mens andre ikke gør det. Arvelige faktorer spiller formodentlig en vis rolle. En mindre gruppe af de, der har KOL, har aldrig røget, og i de fleste af disse tilfælde vides ikke, hvorfor de har udviklet sygdommen. I nogle tilfælde kan arbejde med luftvejsirriterende stoffer, luftforurening og røgforurenede miljøer spille en rolle. Der findes desuden en særlig arvelig sygdom kaldet alfa-1- antitrypsinmangel, hvor en enzymmangel kan føre til emfysem. Men også hos disse personer kan rygning være en afgørende forværrende faktor. KOL - sværhedsgrader Lungefunktionsnedsættelse Mild KOL à Over 80% af den forventede lungefunktion er tilbage Moderat KOL à Mellem 50% og 79% af den forventede lungefunktion er tilbage Svær KOL à Mellem 30% og 49% af den forventede lungefunktion er tilbage Meget svær KOL à Under 30% af den forventede lungefunktion er tilbage 8 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 9

6 Hvis man er undervægtig, skal man generelt spise mad med mange kalorier og et højt indhold af fedt og proteiner. Sådan går det med lungefunktionen (FEV1) hos raske og hos de rygere, der udvikler KOL. Kurven viser, at rygere, som er følsomme for tobakkens skadelige effekt, mister deres lungefunktion hurtigere end ikke-rygere. Kurven viser også, at det nytter at holde op med at ryge på et hvilket som helst tidspunkt i sygdomsforløbet. Hvad gør rygningen? Hvis du ryger, inhalerer du mange skadelige stoffer, herunder forskellige luftvejsirriterende stoffer og tjærestoffer, som skader luftrørene og selve lungerne. Disse stoffer kan desuden give kræft. Stofferne giver irritation af luftvejenes slimhinder og fører til forsnævring af luftrørene (se side 4). Det er også disse stoffer, der ødelægger alveolernes skillevægge, så iltoptagelsen nedsættes, og nedbryder det elastiske væv i lungerne (emfysem, se side 5). Røgen ødelægger desuden fimrehårene i luftrørene og irriterer, så der dannes for meget slim. De røgskadede luftveje bliver modtagelige for infektioner. Kulilte, som dannes ved tobakkens forbrænding, nedsætter blodets evne til at transportere ilt ud i kroppen. Nikotin er det stof, som giver rygeren et vist velbehag ved rygning, men det skaber samtidigt afhængighed, så det kan være meget svært at holde op igen. Komplikationer ved KOL Åndenød især ved anstrengelse forværre åndenøden. Hvis både din lungekapacitet og muskelstyrke er nedsat, bliver Afmagring og vægttabt Overvægt og KOL de daglige gøremål sværere at overkomme. Knogleskørhed (osteoporose) Afmagring øger desuden modtagelighed for Vedvarende iltmangel infektioner. Belastning af hjertet Psykiske problemer ved KOL Det er derfor vigtigt at undgå vægttab, så hvis du er mager (eller er ved at blive det), Åndenød skal du have rigeligt med kalorier og tilstrækkeligt protein. Formålet med at undgå Åndenød er en ubehagelig følelse af at have et besværligt eller krævende åndedræt. Besværet vejrtrækning kan være forbundet at beholde sin muskelmasse. Ekstra kost- vægttab eller at tage på ved afmagring er med ubehag og angst. Der findes dog øvelser, som kan imødekomme og afhjælpe træning for at styrke musklerne. tilskud skal derfor kombineres med fysisk angst og åndenød. Se side 27. En passende vægt beregnes som det såkaldte Body-Mass-Index (BMI). Læs mere om Afmagring og vægttab KOL ledsages ofte af vægttab og afmagring. BMI på næste side. Det er et alvorligt symptom, som er forbundet med et sværere sygdomsforløb. Afmagring er ofte et tegn på muskelsvækkelse. Svage muskler giver øget træthed og kan 10 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 11

7 Årsager til afmagring ved KOL Der forbrændes flere kalorier på grund af den anstrengte vejrtrækning Der er ikke kræfter til at spise så meget; især store måltider kan give øget åndenød Der kan være manglende lyst til at spise og måske direkte madlede Det kan være svært at spise, hvis der er hoste og slim Svær KOL kan påvirke kroppens stofskifte og føre til afmagring og tab af muskelmasse Ved infektioner og opblussen af sygdommen orker man ikke at spise det, man plejer Nedstemthed eller social isolation kan mindske lysten til mad Eventuel fortsat tobaksrygning mindsker appetitten Body-Mass-Index (BMI) Et normalt BMI hos raske ligger mellem 18,5 og 25 Ved svær KOL anbefales lidt højere vægt svarende til et BMI på BMI beregnes således: Kropsvægt (kg) delt med højde (meter) x højde (meter) Eksempel: Ved vægt 50 kg og højde 1,70 meter bliver BMI: 50 / (1,70 x 1,70) = 17,3 Ved svær KOL og BMI under 25 anbefales det at følge kostråd for undervægtige Ved KOL og BMI over 30 anbefales det at følge kostråd for overvægtige Overvægt og KOL Overvægt er en kendt risikofaktor for andre sygdomme såsom hjertekarsygdomme og sukkersyge. Overvægt kan også forværre åndenøden ved KOL. Specielt ved svær overvægt er det derfor vigtigt, at du taber dig. Knogleskørhed (osteoporose) Knogleskørhed ses tit hos ældre. Ved knogleskørhed er der øget risiko for knoglebrud, især som sammenfald af ryghvirvlerne eller brud på lårbenshalsen. Der er øget risiko for knogleskørhed hos kvinder efter overgangsalderen, hos rygere af begge køn, hos alle i behandling med binyrebarkhormonmedicin og ved for lidt motion. Mange personer med KOL har således særlig risiko for knogleskørhed. Ved KOL anbefales derfor, at du taler med din læge, om du bør have særligt tilskud af kalk og D-vitamin for at modvirke knogleskørhed. Evt. skal der udføres en såkaldt knogletæthedsmåling (DXA-scanning) for at kunne opdage tilstanden i tide og få den behandlet. Vedvarende iltmangel Ved svær KOL er der risiko for udvikling af vedvarende iltmangel i blodet. Ved denne tilstand har man ofte åndenød selv ved meget små anstrengelser, og iltmanglen kan skade vigtige organer som hjerte og hjerne. Nogle tror, at når man har meget åndenød, så har man automatisk iltmangel. Men de fleste med KOL har åndenød uden at have iltmangel. Se mere i afsnittet om Behandling af KOL, side 18. Belastning af hjertet (cor pulmunale) Ved svær KOL med iltmangel påvirkes lungernes blodkar, så der opstår øget tryk i lungernes kredsløb. Dette belaster hjertet og kan føre til en svigtende hjertefunktion, som kaldes cor pulmonale (= hjertesvigt på grund af lungesygdom). Symptomerne på dette er oftest for hurtig hjerterytme og hævede ben. 12 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 13

8 Motion og samvær med andre kan være med til at forebygge depression. Psykiske problemer ved KOL (depression, uro og angst) Der er flere årsager til, at KOL kan følges af nedstemthed, uro og angst. Den nedsatte fysiske kapacitet ved KOL kan medføre, at man ikke længere kan arbejde, og at man ikke længere kan deltage i aktiviteter uden for hjemmet. Der kan opstå social isolation. En person med KOL kan se helt rask og ubesværet ud i hvile, men alligevel være ude af stand til at klare selv de mindste aktiviteter. Dette kan gøre det svært at forstå sygdommens karakter, både for én selv og for de pårørende. Åndenøden ved KOL kan i sig selv skabe angst, og forværringer med akutte indlæggelser kan skabe vedvarende uro og bekymring. Forsøg på rygestop kan også bidrage til nedstemthed. De fleste ved, at det er nødvendigt, men en del har store vanskeligheder ved at gennemføre rygestop. Det kan give negative følelser, fx i form af skyldfølelse over ikke at kunne slippe cigaretterne, samtidig med, at det kan være svært at opgive rygningen, selvom man ved, at den giver åndenød. Forebyg psykiske problemer For at forebygge de psykiske komplikationer ved KOL skal man forsøge at undgå isolation og evt. deltage i foreningsliv eller aktiviteter i dagcenter. Det hjælper også på ens velbefindende at bibeholde fysisk aktivitet og træning. Opstår der svær nedstemthed, skal man tale med sin læge om det, og eventuelt have behandling mod depression. Den sidste tid med KOL Når man har meget svær KOL, kan dagligdagen præges af åndenød ved mindste anstrengelse. Man oplever ofte gentagne forværringer og akutte indlæggelser, som regel i forbindelse med luftvejsinfektioner. Hvis det for alvor går nedad bakke, er der risiko for, at man kan dø af en KOL-forværring. Mange bliver naturligvis bange og frygter en ubehagelig død, hvor man ikke kan få luft. Men sådan dør de færreste med KOL. Det, der sker i lungerne ved en svær forværring af KOL, er, at både lungernes evne til at optage ilt og til at udskille kuldioxid nedsættes. Iltmanglen kan afhjælpes ved ilttilførsel på maske eller via næsekateter, og det lindrer hurtigt følelsen af åndenød. Når det er svært at komme af med udåndingsluften, ophobes der kuldioxid i blodet, og det bliver surt. Ved ophobning af kuldioxid bliver man træt og sløv og glemmer at trække vejret. Hvis der ikke gøres noget (fx Non Invasiv Ventilation - NIV eller respiratorbehandling), sover man ind, vejrtrækningen ophører, og døden kommer stille, uden at man plages af åndenød. Behandling eller ej? En forværring med ophobning af kuldioxid kan ofte behandles med NIV eller med respirator på intensivafdeling (se side 24). Det kan være svært at beslutte, hvor omfattende behandling man ønsker, når man har en livstruende forværring af KOL. Har man en acceptabel livskvalitet før forværringen, og skyldes forværringen en tilstand, der kan behandles (fx en lungebetændelse), ønsker de fleste nok fuld behandling, inklusive respiratorbehandling på intensivafdeling. Omvendt kan man have en så svær sygdom, at udsigten til et godt liv efter en forværringsperiode er meget ringe. I en sådan situation kan man vælge, om man vil afstå fra intensiv behandling, selv om det indebærer, at man ikke overlever. Ved hjælp af ilttilførsel og evt. beroligende medicin kan det sikres, at man ikke plages af åndenød i sine sidste timer. 14 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 15

9 Spørgsmål og svar om KOL Hvad betyder lungefunktion? Hvordan undersøges det, om man har KOL eller astma? Kan man se KOL på røntgenbilleder eller scanning? Man kan få målt sin lungefunktion ved en pusteprøve (spirometri). Her måler man bl.a. FEV1, som er det volumen luft, man kan ånde ud på 1 sekund, når man puster af al kraft. Når man taler om procent af forventet værdi er det sammenholdt med den værdi, man kan forvente af en rask person med samme alder, køn og højde. Værdien afhænger også til en vis grad af personens kropsbygning. En spinkelt bygget person med en smal brystkasse kan fx godt have en værdi på 85 % og alligevel have helt raske lunger. Er der derimod tale om en person, der tidligere har haft 100 %, og senere kun har 80 %, er der pga. sygdom sket et tab af lungefunktion. Det er dog vigtigt at huske på, at tallet ikke nødvendigvis siger noget om, hvad man rent fysisk kan i sin hverdag - det afhænger bl.a. af ens kondition og muskelstyrke. Det er derfor, det er så vigtigt at holde sig fysisk aktiv til trods for åndenøden. For at undersøge om der er tale om KOL eller astma, foretages ofte en lungefunktionsmåling med reversibilitet. Det vil sige, man laver en pusteprøve, får inhalationsmedicin, der udvider luftvejene (fx Ventoline eller Bricanyl), og gentager pusteprøven efter minutter. Hvis lungefunktionen forbedres over et vist niveau, tyder det på astma og ikke KOL. Andre faktorer spiller også ind, når lægen vurderer, om der er tale om KOL eller astma. Man kan ikke stille KOL-diagnosen på et røntgenbillede, men man kan evt. se kroniske forandringer, som kan tyde på KOL. På en særlig scanning (HRCT) kan man se emfysem (se side 4). KOL-diagnosen stilles på baggrund af lungefunktionsmåling og sygehistorie. Er KOL arveligt? Har KOL med lungekræft at gøre? Kan man få nye lunger ved KOL? Kan børn og unge få KOL? Hvor længe kan man leve med KOL? Den væsentligste årsag til KOL er rygning, men ikke alle rygere rammes. Der er formentligt også arvelige faktorer som gør, at nogle er mere modtagelige for rygningens skadevirkninger end andre. Mangel på enzymet alfa1-antitrypsin er arvelig og kan føre til emfysem. (se side 4 ). KOL er ikke en kræftsygdom. Både KOL og lungekræft forårsages i de fleste tilfælde af rygning, og der er derfor øget risiko for lungekræft hos personer med KOL, som ryger eller har røget. Ved meget svær KOL kan der i nogle tilfælde foretages lungetransplantation. Ofte transplanteres en enkelt lunge, så man lever videre med en af sine egne og en transplanteret lunge. Lungetransplantation anvendes kun ved meget svær KOL, og oftest kun hos relativt unge patienter. Se mere i næste afsnit om Behandling af KOL side 18. Det er kun voksne, der kan have KOL, og de fleste er år, når diagnosen bliver stillet. Sygdommen er imidlertid snigende, og man kan have været syg i mange år, inden diagnosen KOL bliver stillet. Hos nogle konstateres sygdommen dog allerede ved 35-års alderen. Ved let KOL kan man leve et langt liv forudsat, at man stopper med at ryge, før sygdommen er blevet værre. Ved moderat og svær KOL er den gennemsnitlige levealder nedsat. Jo større tab af lungefunktion, desto større risiko for nedsat levetid. Ved svær KOL med vedvarende iltmangel kan levetiden (og livskvaliteten) forbedres ved behandling med hjemmeilt. 16 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 17

10 Behandling af KOL Behandlingen omfatter Rygestop Medicinsk behandling Rehabilitering Ilttilskud (kun ved vedvarende iltmangel) Almen rådgivning Transplantation i sjældne tilfælde Formålet med at behandle KOL At lindre symptomerne At forhindre forværring af sygdommen (yderligere tab af lungefunktion) At forhindre komplikationer ved sygdommen At forbedre og bevare evnen til at fungere i det daglige Det nytter at holde op med at ryge Den vigtigste KOL-behandling er rygestop. Hvis du holder op med at ryge tidligt i sygdomsforløbet, dvs. før du har fået større skader på luftrør og lunger, kan sygdommen stoppes. Vi fødes med en vis overkapacitet af lungefunktion, så der er noget at tage af, når lungefunktionen falder, efterhånden som man bliver ældre. Har du KOL og dermed nedsat lungefunktion, er det ekstra vigtigt at bevare den lungefunktion, der er tilbage. Så uanset, om man har let, moderat eller svær KOL, er det altafgørende at holde op med at ryge (se figur side 10). Rygestop er ikke kun et spørgsmål om at kunne leve længere, men især også om at få et bedre liv med mindre åndenød, mindre hoste og slim samt færre luftvejsinfektioner og hospitalsindlæggelser. Hvordan holder du op med at ryge? Det vigtigste er at være fast besluttet på at holde op. Du kan få råd og vejledning i rygestop hos din læge, hos personalet i lungeambulatorier, på sengeafdelinger, på rygeafvænningsklinikker og i kommunale rygestoptilbud. Rygestop kan være lettere at gennemføre, hvis man i en periode anvender nikotinprodukter (Nicorette, Nicotinell, NiQuitin) eller rygeafvænningstabletter (Zyban eller Champix). Forbered dit rygestop grundigt. Fastsæt en stopdato højst 2-3 uger efter din beslutning er taget. Vedligehold din motivation ved at huske på fordelene ved rygestop Hvad kan du selv gøre? Hold op med at ryge Deltag i et rehabiliteringsprogram Dyrk regelmæssig motion/fysisk træning Spis godt og sundt for at modvirke afmagring (eller overvægt hvis dette er aktuelt) Gå til lægekontrol minimum 1 gang årligt Søg læge i tide ved opblussen af sygdommen Tag din medicin helt som aftalt med lægen Se mere om, hvad du selv kan gøre i afsnittet Livet med KOL side :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 19

11 Mild KOL Ved mild KOL anvendes inhalation af en hurtigtvirkende luftrørsudvidende medicin som den eneste behandling. Medicinen hjælper mod åndenød og hoste og tages efter behov. Den kan også med fordel tages minutter før du skal gå en tur, gå på trapper eller anden fysisk anstrengelse. Moderat KOL Ved moderat KOL anvendes daglig behandling med langtidsvirkende luftrørsudvidende medicin. Dertil tages hurtigtvirkende luftrørsudvidende medicin efter behov som et ekstra supplement. Svær og meget svær KOL Ved svær KOL vil man ofte forsøge at lindre symptomerne ved at anvende daglig inhalation af forskellige typer af luftrørsudvidende medicin. Desuden anvendes præparater med binyrebarkhormon i inhalationsform, der mindsker risikoen for opblussen af sygdommen. Behandlingen kan forenkles med kombinationspræparater, hvor et langtidsvirkende luftrørsudvidende middel kombineres med et binyrebarkhormonpræparat i den samme inhalator. Som et ekstra supplement tages hurtigtvirkende luftrørsudvidende medicin efter behov. Fordele ved at holde op med at ryge Et yderligere tab af lungefunktion stopper Lungefunktionen vil blot aftage med alderen som hos ikke-rygere Der dannes mindre slim, og der bliver mindre hoste Lungerne bliver mindre modtagelige for infektioner Ofte aftager åndenøden noget allerede efter et par uger Konditionen forbedres, du bliver mindre træt og får mere energi, fordi ilttransporten i blodet bliver bedre Giv ikke op De fleste rygere er både fysisk og psykisk afhængige af nikotin. Mange har også en vanemæssig og social afhængighed af rygning. Afhængigheden er svær at bryde. De fleste rygere må derfor prøve flere gange, før det endeligt lykkes at holde op. Det lykkes hvert år for flere tusinde danskere at holde op med at ryge, så selv om det er svært, er det muligt. Bevar håbet og fortvivl ikke. Medicinsk behandling af KOL Den mest udbredte medicintype til KOLpatienter er inhalationsmedicin, dvs. medicin, der inhaleres via en pulverinhalator eller en spray. Den inhalerede medicin havner direkte i luftvejene og giver derfor oftest bedst effekt og færrest bivirkninger. De forskellige lægemidlers virkning og bivirkning Hurtigtvirkende luftrørsudvidende lægemidler Hurtigtvirkende luftrørsudvidende lægemidler hjælper mod åndenød og hoste ved at løsne krampe i luftrørsmusklerne. Effekten kommer efter få minutter og varer i 3-4 timer. De mest almindelige produktnavne er Bricanyl og Ventoline samt kopier af disse midler. De hyppigste bivirkninger er hjertebanken, rysten, indre uro og muskelkramper (især i fingre og tæer). Der kan forekomme bivirkninger ved høje doser. Bivirkningerne er normalt ufarlige og aftager efter et stykke tid. I tilfælde af bivirkninger hjælper det ofte at sænke dosis. Som eksempel kan nævnes Atrovent, som er en særlig type hurtigtvirkende luftrørsudvidende lægemiddel. Det virker lidt langsommere, men også lidt længere tid end de andre hurtigtvirkende midler. Atrovent har ikke de andre præparaters bivirkninger. Den eneste bivirkning er mundtørhed, og at det kan forværre grøn stær, hvis det kommer i øjnene ved inhalation fra forstøverapparat. Kombination Hurtigtvirkende luftrørsudvidende lægemidler kan gives alene eller som kombinationsprodukt, hvor begge de to typer hurtigtvirkende medicin er i, fx Berodual, Combivent, Duovent. 20 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 21

12 Langtidsvirkende luftrørsudvidende lægemidler Binyrebarkhormonpræparater i inhalationsform De langtidsvirkende luftrørsudvidende lægemidler ligner de korttidsvirkende midler, men virker i ca timer, og skal tages fast morgen og aften. Ved regelmæssigt brug opnås mindre åndenød og bedre fysisk kapacitet i dagligdagen. De mest almindelige produkter er fx Oxis, Serevent, Onbrez og Foradil. Disse præparater indgår også i kombinationsprodukter sammen med binyrebarkhormonpræparater. Se under hurtigtvirkende luftrørsudvidende lægemidler for bivirkninger. Spiriva er et særligt langtidsvirkende luftrørsudvidende lægemiddel, som virker i 24 timer. Det tages derfor kun en gang dagligt hver morgen. Det kan gives alene eller sammen med et af de andre langtidsvirkende midler eller sammen med et kombinationsprodukt. Det bør ikke anvendes sammen med Atrovent. Spiriva giver bedre lungefunktion, mindre åndenød og bedre fysisk kapacitet i dagligdagen. Der er normalt ingen alvorlige bivirkninger, men som Atrovent kan det give mundtørhed. Binyrebarkhormonpræparater i inhalationsform virker særdeles godt som forebyggende behandling ved astma, men kan også anvendes mod KOL, selv om effekten her desværre ikke er ligeså god. De dæmper betændelsestilstanden i luftrørene samtidig med, at eventuelle bivirkninger af binyrebarkhormon undgås eller reduceres til et minimum. De mest almindelige lægemidler i denne gruppe er Flixotide og Spirocort samt kopier af disse. Disse lægemidler kan mindske risikoen for akut opblussen af KOL, og dæmpe symptomerne i dagligdagen. De anvendes ved sværere KOL, hvor indlæggelse har været nødvendig. For at forenkle behandlingen anvendes præparaterne med binyrebarkhormon ofte i kombination med et langtidsvirkende luftrørsudvidende lægemiddel i en og samme inhalator. De mest almindelige kombinationsprodukter af denne type er Seretide og Symbicort. Bivirkninger Ved normale doser er der oftest kun få og ufarlige bivirkninger, når man tager præparater med binyrebarkhormon i inhalationsform. Der kan komme svampebelægninger i munden, irritation og hæshed. Ved højere doser kan der dog forekomme en generel binyrebarkhormonpåvirkning af kroppen med tendens til blå mærker i huden, tynd hud, vægtøgning mm. Kombinationsprodukternes bivirkninger svarer til de Andre former for behandling Slimløsende lægemidler Der er ikke bevis for, at såkaldte slimløsende lægemidler (fx Mucomyst, Granon) hjælper mod hoste og slimdannelse. Hosten og ophosten af slim aftager efter rygestop, og disse symptomer kan i stedet lindres ved behandling med de lægemidler, der er beskrevet side Binyrebarkhormon i tabletform Tabletter med binyrebarkhormon (fx prednisolon) anvendes i den akutte behandling mod opblussen af KOL. Det virker mod betændelsen i luftrørene, så slimhindernes hævelse aftager. Der bliver derfor bedre luftpassage, mindre vejrtrækningsbesvær og mindre slimdannelse. Behandlingen gives ofte som en 10-dages kur. En kort prednisolonkur giver oftest ingen eller få bivirkninger. Man tager måske lidt på eller oplever psykiske bivirkninger i form af opstemthed, øget energi og søvnbesvær eller i form af nedtrykthed og tendens til gråd. I sjældne tilfælde kan der udløses sværere psykiske bivirkninger, blodsukkerstigning (hvis man har tendens til sukkersyge) eller mavesår (hvis man har tendens til dette eller samtidigt tager gigtpiller). Ved langtidsbehandling med binyrebarkhormontabletter eller ved gentagne 10-dages kure er der risiko for bivirkninger i form af knogleskørhed, vægtstigning, grå stær og tynd hud med tendens til blå mærker mm. Tal med lægen om evt. forebyggende behandling i form af kalk med D-vitamin tilskud. Behandling ved akut opblussen af KOL Hvis du får akut opblussen af åndenød ved KOL, skal du hurtigt have behandling: Inhaler din hurtigtvirkende luftrørsudvidende medicin (pulver, spray eller evt. med forstøverapparat) og kontakt lægen. Inhalationerne kan gentages, mens du venter på hjælp. Hvis du får svær åndenød, kan du have behov for akut indlæggelse med ambulancetransport. Hvornår er det nødvendigt med hurtig lægekontakt ved KOL? Hvis der opstår åndenød i hvile Hvis der opstår natlig åndenød Hvis der opstår pludselig nedsættelse af den vanlige fysiske kapacitet Hvis du får tegn på infektion (feber, øget/misfarvet opspyt) Hvis der opstår forringet effekt af den sædvanlige akutmedicin 22 :: Danmarks Lungeforening :: to lægemidler, der indgår. Danmarks Lungeforening :: :: 23

13 PEP-fløjten kan hjælpe med at løsne slim i lungerne. Den kan fås på lungemedicinske afdelinger Hvis forværringen sker langsomt og er mere moderat, skal du tage din luftrørsudvidende medicin 4-8 gange daglig, og du skal kontakte lægen, der kan vurdere, om du evt. har behov for en kur med prednisolon. Ved øget ophosten af slim, grønligt misfarvet slim eller feber vil du desuden ofte få antibiotika. Behandling ved akut indlæggelse Hvis du bliver indlagt på sygehuset på grund af akut forværring af KOL, bliver du behandlet i modtagelsen med luftrørsudvidende inhalationer via forstøver, ilt og binyrebarkhormon som indsprøjtning eller i tabletform. Ved et svært anfald, hvor der ophobes kuldioxid i blodet, gives desuden en særlig behandling med en tætsiddende overtryksmaske, som støtter og aflaster vejrtrækningen (NIV - Non Invasiv Ventilation). Under en indlæggelse fortsættes behandlingen med luftrørsudvidende inhalationer, binyrebarkhormontabletter og evt. ilt. Hvis der er mistanke om infektion, får du antibiotika. Når din tilstand er stabil, kan inhalationerne via forstøver som regel afsluttes, og ilttilførslen kan trappes ud. Der opstartes forebyggende behandling med pulverinhalationer eller spray, som du siden skal fortsætte med efter udskrivelsen. Lungefysioterapi Under en indlæggelse med opblussen af KOL vil en fysioterapeut ofte tilbyde behandling, vejledning og træning. Fysioterapeuten vil instruere dig i åndedrætsøvelser, vejrtrækningstekniker og stødning, (en måde at få sekretet op uden at hoste). Du vil få vejledning om vejrtrækning ved anstrengelse, styrketræning, udholdenhedstræning samt gode råd om, hvordan du skal klare dig i dagligdagen. Fysioterapeuten kan instruere i brug af en såkaldt PEP-fløjte eller PEPmaske. Den anvendes, hvis der er meget slim i luftrørene, og det er vanskeligt at hoste op. Når man bruger PEP-fløjten, puster man ud mod en modstand, og det hjælper med at løsne slimet. Modstanden i PEP-fløjten skal tilpasses individuelt med hjælp fra en fysioterapeut. PEP-fløjten bruges ikke kun under indlæggelse, men kan også bruges hjemme. Det er vigtigt, at du kommer på benene så hurtigt som muligt, så du ikke taber muskelstyrke ved at være sengeliggende. Derfor er det en god idé at begynde med fysisk træning allerede under indlæggelsen. Det er også vigtigt, at du fortsætter med træning og øvelser hjemme efter udskrivelsen. Rehabilitering Rehabilitering er en form for genoptræning, hvor patienter via et bredt program med fysisk træning, kostvejledning og undervisning kan genvinde den bedst mulige funktionsevne. Tidligere har man ved rehabilitering oftest tænkt på genoptræning efter fx en ulykke eller en blodprop, men i dag er begrebet meget bredere og anvendes også ved kroniske sygdomme. Der er god videnskabelig dokumentation for, at et sammensat rehabiliteringsprogram hjælper ved KOL. Effekten på symptomer, udholdenhed og livskvaliteter ofte større end effekten af medicinsk behandling. Selv hvis du har svær KOL, har du gavn af rehabilitering. Et fuldt KOL-rehabiliteringsprogram varer oftest et par måneder med fremmøde to gange ugentligt. De vigtigste elementer i programmet er rygestop, fysisk træning og ernæringsvejledning. Desuden indgår undervisning, så man får viden om sygdommen og dens behandling, og man lærer at mestre åndenød og at klare forskellige situationer i dagligdagen. Den fysiske træning er den vigtigste del af programmet, og der indgår oftest også et træningsprogram, som du skal gennemføre hjemme på de dage, hvor der ikke er træning på hospitalet. Det er også afgørende, at man på egen hånd forsætter med regelmæssig fysisk træning efter, at rehabiliteringen er afsluttet. For at komme i rehabilitering skal du henvises af enten din sygehuslæge eller egen praktiserende læge. Ved mange sygehuse tilbyder de lungemedicinske afdelinger re- 24 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 25

14 Åndedrætsøvelser (vejrtrækningsteknikker) habilitering. Hvis dit lokale sygehus ikketilbyder rehabilitering, kan du anmode om at blive henvist til et andet sygehus. Flere steder vil der også blive arrangeret KOL rehabilitering i kommunalt regi, typisk i kommunens sundhedscenter. Behandling af iltmangel Ved svær KOL er der risiko for udvikling af vedvarende iltmangel i blodet. Iltmanglen kan konstateres med en lille måler, der sættes på fingeren (et pulsoxymeter). Den måler iltmætningen i blodet. Ved værdier under 92 % er der ofte væsentlig iltmangel. Ved en en blodprøve fra en pulsåre (arteriepunktur) kan der opnås en mere præcis vurdering af iltmangelen. Ved kronisk iltmangel behandles med vedvarende ilttilførsel. Behandlingen lindrer åndenøden, giver en forbedret almentilstand og livskvalitet og forlænger levetiden. Ved behandling med hjemmeilt skal der gives ilt i mindst timer per døgn, hvis det skal hjælpe. Hjemmeilt, der anvendes efter behov, hjælper derimod ikke. Nye Lunger Vurderingen af, om man er egnet til transplantation, foretages på Rigshospitalet efter omfattende undersøgelser. Transplantation er et meget stort og alvorligt indgreb, og for at blive indtillet til transplantation skal ens andre organer være raske (hjerte, kredsløb, nyrer, knogler mm.). Transplantation tilbydes derfor kun til relativt unge patienter. Hvis Rigshospitalet vurderer, at man kan have glæde af lungetransplantation, kommer man på en venteliste. Ofte transplanteres kun en enkelt lunge. Efter en gennemgået lungetransplantation går man til kontrol på Rigshospitalet resten af livet, og man skal være indstillet på at tage en del medicin, bl.a. for ikke at afstøde den nye lunge. Fløjte - mund øvelsen En øvelse, du kan bruge, hver gang du får åndenød. Den giver modstand til den luft, du udånder, forøger trykket i dine luftveje og holder dem åbne. Træk vejret langsomt ind gennem næsen Spids din mund, som om du vil fløjte, og ånd jævnt ud samtidigt Træk vejret med maven En enkel afslapningsøvelse som du med fordel kan lave flere gange om dagen. Afslapning øger dit generelle velvære og giver energi. Læg den ene hånd på brystet. Denne hånd skal forblive i ro, når du trækker vejret Læg den anden hånd på maven. Denne hånd skal bevæge sig, når du trækker vejret Tag en dyb indånding og føl, hvordan din mave pustes op Pust ud gennem munden med fløjte-mund Føl hvordan din mave vender tilbage til sin normale størrelse Kontrolleret hoste Ved at hoste kontrolleret, kan du få slim op uden at blive forpustet eller skade dine luftveje. Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen Hold vejret i nogle sekunder Åbn munden lidt og host 2-3 korte skarpe host Slap af og gentag 26 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 27

15 Livet med KOL KOL er en kronisk sygdom, som man må lære at leve med. Heldigvis er der mange ting, du selv kan gøre for at undgå, at sygdommen bliver værre, og for at få et bedre liv med KOL. Gode råd til at leve med KOL Stop med at ryge Undgå udsættelse for tobaksrøg Lær din sygdom at kende og kend virkning og evt. bivirkninger ved medicinen Tag din medicin, som aftalt med lægen Gå til regelmæssig kontrol Spørg lægen om en plan for, hvad du skal gøre ved en evt. forværring Dyrk regelmæssig motion eller træning tilpasset din fysiske kapacitet Undgå vægttab spis godt Undgå isolation Fortæl dine nærmeste om KOL, så de også forstår din sygdom Motion og træning Mennesker med lungesygdomme har både fysisk og psykisk fordel af at dyrke motion. Jo bedre din kondition er, desto bedre vil du kunne leve godt med KOL. Det er derfor vigtigt, at du er aktiv og træner flere gange om ugen. Det er ikke afgørende, hvilken form for motion, du vælger. Tag udgangspunkt i en fysisk aktivitet, som gør dig glad. Måske holder du af at gå ture? I så fald vil det være en god idé at gå noget mere i et hurtigere tempo. For at træningen får den ønskede virkning, skal den medføre en moderat grad af åndenød. Åndenød er ofte forbundet med angst, men det er vigtigt, at du gør dig klart, at åndenød i sig selv ikke er skadeligt. Gennem motion kan du træne dig op til bedre at kunne udholde åndenød uden at blive angst. På nogle hospitaler samt aftenskoler findes der særlige træningshold for personer med lungesygdomme. Når man hoster meget og bruger mange kræfter på at trække vejret, kan man få ømhed og smerter i brystkassen. En fysioterapeut kan hjælpe med massage, samt forslag til gode hvile- og arbejdsstillinger. På side 27 kan du finde nogle få åndedrætøvelser, som du måske kan få gavn af. Vaccinationer Som KOL-patient er man mere modtagelig for luftvejsinfektioner. En almindelig forkølelse eller influenza kan udvikle sig til en alvorlig opblussen af KOL. Det anbefales der- for, at man vaccineres mod influenza hvert efterår. Det er gratis, hvis man er over 65 år. Kontrol og behandlingsplan ved KOL Har du KOL, bør du ses af en læge mindst en gang om året. Din lungefunktion skal måles, og din medicin skal evt. justeres. Hvis sygdommen er meget fremskreden, skal der også måles iltindhold i blodet. Ved udskrivelse efter en indlæggelse med opblussen af KOL planlægges den fortsatte behandling, og der bliver taget stilling til, om du skal gå til opfølgende kontrol hos din egen læge eller på sygehuset. Ved svær sygdom med behov for fortsat hjælp kontakter sygehuset hjemmeplejen, før du bliver udskrevet. Der sendes et udskrivningsbrev til praktiserende læge med information om diagnose, forløb og fortsat behandling. Før du bliver udskrevet, skal du have en samtale med en læge og sygeplejerske for at sikre, at du er velinformeret om sygdom og behandling. Det er godt at have en plan for, hvordan du eventuelt selv kan øge din medicin ved optræk til forværring, og alle med KOL skal vide, hvornår, hvordan og hvor de skal søge hjælp, hvis sygdommen blusser op. Hjælp ved åndenød Det kan være en god idé på forhånd at have talt igennem, hvordan man som KOL-patient ønsker hjælp, hvis der opstår en situation, hvor man ikke kan få vejret. Der kan være mange individuelle ønsker, eksempelvis vil nogen være alene og ikke forstyrres, mens andre oplever tryghed ved en anden persons nærvær. Nedenstående er forslag til, hvordan man kan hjælpe. Prøv at bevare roen og overblikket. Tal langsomt og vær støttende Hjælp med at få personen til at koncentrere sig om sin vejrtrækning og forsøg at få personen til at trække vejret sammen med dig Hjælp til hensigtsmæssige hvilestillinger Hjælp eventuelt med at tage den ordinerede inhalationsmedicin Tøv aldrig med at søge hjælp eller stille spørgsmål 28 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 29

16 Pårørende Kronisk sygdom rammer ikke kun personen selv, men påvirker hele familien psykisk, socialt og funktionsmæssigt. Den syge kan blive begrænset i sine aktivitet og kan ikke yde det samme som før i de daglige gøremål. Det er ofte ægtefællen eller samleveren, der må trække det store læs. Pårørende er ofte meget bekymrede både for den syge og for hele familiens fremtid. Det er almindeligt, at der opstår en usikkerhed og angst, som gør det svært at handle og tage beslutninger. Det er vigtigt at få talt om, hvad der er brug for hjælp til, så den syge kan bevare sin selvstændighed og være så selvhjulpen som muligt, og alligevel få den hjælp, der er behov for. Hold fast i dagligdagen og dig selv Som pårørende skal man være opmærksom på ikke ubevidst at indtage rollen som kontrollant eller behandler. Dagligdagen skal ikke kun handle om sygdom. Det er vigtigt som familie stadig at have nogle gode oplevelser sammen. Det er også vigtigt at planlægge at gøre nogle af de ting, man 30 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 31

17 som pårørende ønsker og har lyst til. Det er helt normalt at opleve dårlig samvittighed, hvis man er væk fra den syge. Det er derfor vigtigt at prøve at tale åbent om disse problemstillinger for at undgå, at der opstår misforståelser. Bilkørsel og KOL Når man har svær KOL, kan iltindholdet i blodet blive så lavt, at ens opmærksomhed og reaktionshastighed svækkes. Det kan da blive uforsvarligt at køre bil. Det kan ske i en forværringsperiode, men det kan også blive permanent. Er du kraftigt påvirket af din sygdom, bør du vente med at køre bil, til du har talt med din læge. Ved en eventuel indlæggelse med forværring af KOL, bør du diskutere med lægen, om det er forsvarligt, at du kører bil efter udskrivelsen. Ved en velfungerende behandling med hjemmeilt må man godt køre bil hvis almentilstanden er god. Du skal så også bruge transportabel ilt under kørslen og medbringe dokumentation fra en læge. I nogle tilfælde er det tilstrækkeligt at have et lægebrev liggende i handskerummet. I visse tilfælde kræver motorkontoret en lægeerklæring og evt. en påtegning i kørekortet. Rejser og KOL Man kan normalt godt rejse, selv om man har KOL. Mange oplever en forbedring af sygdommen, når de holder ferie i et varmt og tørt klima. Hvis du har svær KOL, bør du i forvejen drøfte med din læge, om du kan rejse. Der gælder særlige forsikringsmæssige regler for personer med kroniske sygdomme både i henhold til den offentlige rejsesygeforsikring og til privat rejseforsikring. Personer med KOL, der får en akut forværring under en udenlandsrejse, er som hovedregel dækket af den offentlige rejsesygeforsikring, med mindre sygdommen har medført hospitalsindlæggelse eller medicinændring inden for de sidste 2 måneder før afrejsen fra Danmark. Sørg derfor altid for, at det forsikringsmæssige er i orden i god tid før rejsen. Du kan kontakte SOS International på telefon for at få forhåndstilsagn om, hvorvidt et behandlingsbehov, der opstår i udlandet, vil blive dækket af forsikringen. Selskabet skal have oplysninger om sygdommen og behandlingsforløbet fra den læge, der behandler dig. Du kan finde mere information om at rejse som kronisk syg på: Danmarks Lungeforenings hjemmeside (www.lunge.dk) SOS Internationals hjemmeside (www.sos.dk) Regionernes hjemmeside (www.sundhed.dk) eller du kan få tilsendt pjecer fra SOS International på tlf.: eller Danske Regioner på tlf.: Ved længere flyrejser i høj højde falder ilttrykket i kabinen. Ved svær KOL, hvor der er i forvejen kan være nedsat iltniveau i blodet, kan det være nødvendigt med ilttilskud under flyrejsen. Dette gælder, hvis du allerede er i hjemmeiltbehandling, men det kan også være aktuelt, hvis man ligger tæt på grænsen for behov for hjemmeilt. Spørg din læge, hvis du er i tvivl. Det kan godt lade sig gøre at få ilttilskud under en flyrejse, men det skal aftales med flyselskabet i god tid før rejsen. Muligheder for hjælp og støtte Som patient med KOL opstår der ofte en række spørgsmål, fx om medicin, motion, rejser eller pensionsforhold. Du kan spørge din læge eller sygeplejerske til råds. Det kan også blive aktuelt at tale med en socialrådgiver om sociale og økonomiske forhold, som påvirkes af sygdommen. Er du indlagt, kan du evt. få en samtale med sygehusets socialrådgiver, eller du kan kontakte Danmarks Lungeforenings socialrådgiver eller en socialrådgiver i din kommune. Socialrådgiveren kan give dig råd og vejledning om sygedagpenge, evt. muligheder for fleksjob, revalidering, pension, bistands- og plejetillæg, medicintilskud, støtte til enkeltudgifter til behandling, medicin, speciel ernæring o.l. Derudover kan du blive vejledt vedrørende fx hjemmehjælp, hjælpemidler, boligforhold, kørselsgodtgørelse og legater. 32 :: Danmarks Lungeforening :: Danmarks Lungeforening :: :: 33

18 Snak om KOL Når man lever med en kronisk sygdom tæt inde på livet, betyder det rigtigt meget, at man har mulighed for at dele sine tanker med andre mennesker i samme situation. På Danmarks Lungeforenings dialogforum kan du snakke med andre lungesyge og pårørende og få gode råd og støtte hos ligesindede. Vi har også lavet en film om, hvad det vil sige at leve med KOL. Det har vi gjort, fordi vi har en viden om, at det kan være en stor hjælp gennem lyd og billeder at få en indsigt i, hvad det vil sige at leve med KOL tæt inde på livet. Filmen ligger på og i små motiverende klip på YouTube, hvis du søger på Lungeforening. Støtte og viden fra Danmarks Lungeforening Danmarks Lungeforening tilbyder rådgivning og støtte til patienter med KOL. Du kan blive medlem af foreningen for 150 kr. pr. kalenderår pr. person, (parmedlemskab kr. 200) og som medlem får du blandt andet: Medlemsbladet Lungenyt, der udkommer 5 gange om året med nyt om KOL og patienthistorier Telefonrådgivning på Lungelinjen Hjemmesiderne og En række pjecer med patientvejledninger. Som medlem af Danmarks Lungeforening støtter du forskningen i KOL og andre lungesygdomme, og arbejdet med at få KOL og andre lungesygdomme højere op på den politiske dagsorden. Meld dig ind på tlf.: eller på under støt os. 34 :: Danmarks Lungeforening ::

19 Danmarks Lungeforenings KOL-bog Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er en lungesygdom, hvor både luftrørene (bronkierne), og selve lungerne er angrebet. Omkring danskere har KOL, men mange ved ikke, at de har sygdommen. KOL udvikler sig langsomt, og er kronisk, hvilket betyder, at man skal leve med den resten af livet. I denne pjece får du viden om sygdommen KOL, som gør dig i stand til at leve et godt liv med sygdommen. Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening bygger netværk med andre, der arbejder for lungesagen, og samarbejder derfor med foreningen LungePatient.dk for at hjælpe mennesker med lungesygdomme. Det betyder helt konkret, at alle medlemmer kan deltage i arrangementer, kurser og andre aktiviteter i begge foreninger. Støt lungesagen nu og her Danmarks Lungeforening har brug for dig - og din støtte. Bliv medlem for 150 kr. om året eller giv et bidrag. På under STØT OS kan du indbetale via bankoverførsel (konto ), og tilmelde dig PBS, eller du kan betale via vores girokonto Du er også altid velkommen til at skrive til os på eller ringe på tlf Når du støtter Danmarks Lungeforening, er du med til at gøre en forskel for alle, der lever med en lungesygdom. Tak for din støtte. Strandboulevarden 47B :: DK-2100 København Ø :: T :: ::

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

KOL-bogen. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 KOL-bogen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold KOL betyder kronisk obstruktiv lungesygdom Hvad er KOL?... 4 Symptomer ved KOL...

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

Astmamedicin. lungesygdommen KOL.

Astmamedicin. lungesygdommen KOL. Astmamedicin Denne brochure handler om medicin til behandling af astma. En medicin, der også bliver brugt mod astmatisk bronkitis hos børn og til behandling af voksne med lungesygdommen KOL. Hvad er astma?

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi.

ASTMA ASTMA. ved man ikke med sikkerhed. Nogle astmatikere har også allergi. Astma ASTMA Astma er en sygdom i luftvejene, der kan starte når som helst i livet oftest som barn, men også som voksen eller ældre. Astma kan være arveligt, men hvad der udløser sygdommen hos nogle og

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1

Tuberkulose. En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Tuberkulose - en patientvejledning Indhold: Overlæge Niels Seersholm Redaktør: Birgitte

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning

Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Iltbehandling i hjemmet Patientvejledning Indholdsfortegnelse Hvad er iltmangel?... 3 Iltbehandling... 5 Iltudstyr - fordele og ulemper... 7 Gener ved iltbehandling... 9 Rejse med ilt... 11 Iltbehandling

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

8. Rygerelaterede sygdomme

8. Rygerelaterede sygdomme 8. Rygerelaterede sygdomme Tobaksrygning udgør den største sundhedsrisiko i vores del af verden. Tobakkens skadelige virkninger viser sig først i kroppen 20-30 år efter rygestart i form af sygdom og død.

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

PATIENTVEJLEDNING OM KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 PATIENTVEJLEDNING OM KOL Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 2006 Patientvejledning om KOL Udgivet af Sundhedsstyrelsen 2006 Design: 1508 A/S Foto:

Læs mere

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation

Rygeafvænning. Vejledning i brug af produkter. Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Patientinformation Gentofte Hospital Karkirurgisk klinik (RH) Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Rygeafvænning Vejledning i brug af produkter Pjecens indhold Pjecen her er en vejledning i, hvilke midler

Læs mere

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge

Pas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode

Læs mere

Alle fotos er modelfotos.

Alle fotos er modelfotos. LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL

Et bedre liv med KOL. En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL Et bedre liv med KOL En håndbog til dig, som vil holde fast i din livskvalitet på trods af KOL indholdsfortegnelse Et bedre liv med KOL Om KOL side Din egen KOL-bog... 5 Flere og flere får KOL... 6 KOL

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT

Lungefysioterapi. Problemer med vejrtrækningen. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Lungefysioterapi Problemer med vejrtrækningen Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Fysioterapien/MT/KT Indhold Er du forpustet? Hoster du meget? Bevæger du dig i hverdagen? Hvilestillinger Siddende

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Alfa-1-bogen. Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende

Alfa-1-bogen. Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Alfa-1-bogen Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Alfa-1-bogen Informationsbog til patienter med Alfa-1-antitrypsinmangel og deres pårørende Udgivet af Danmarks

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed

Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed Fysisk aktivitet og kropsbevidsthed En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Få et bedre liv

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005

Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005 Alfa-1-bogen Udgivet af Danmarks Lungeforening i anledning af Alfa-1 Foreningens 10 års jubilæum oktober 2005 Alfa-1 bogen er udarbejdet af projektsygeplejerske Marianne Hestad, projektsygeplejerske Svenja

Læs mere

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1

Lungefibrose. En vejledning til patienter og pårørende. www.lunge.dk. Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Lungefibrose En vejledning til patienter og pårørende www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Hjælp til dig med lungefibrose Hjælp til dig med

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk

Læs mere

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE

KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE KNOGLESKØRHED FAKTA OG FOREBYGGELSE Knogleskørhed - en folkesygdom Knogleskørhed kaldes også for osteoporose. Sygdommen er kendetegnet ved, at knoglerne har mistet så meget styrke, at selv mindre belastninger

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013. Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende

Region Hovedstaden. Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013. Livet med KOL. Viden og gode råd til dig og dine pårørende Livet med KOL Region Hovedstaden, 2013 Region Hovedstaden Livet med KOL Viden og gode råd til dig og dine pårørende Kolofon Foto Jesper Glyrskov, fotograf / Vibeke Sode, diætist / Gitte Stage, diætist

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE

ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE ASTMA FAKTA OG FOREBYGGELSE Astma - en folkesygdom Astma er en kronisk sygdom, hvor der er en betændelseslignende tilstand i lungerne. Det giver hævede slimhinder og slim i luftvejene. Astma behandles

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V

De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?

Læs mere

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen.

Fortæller: Hver eneste cigaret skader. Rygning kan få blodet til at klumpe sig sammen. Det kan give blodpropper i hjernen. Transskription af Sundhedsstyrelsens TV-spot [En kvinde går ud af huset, bag hende ser man børnene lege, og her tænder hun en cigaret. Cigarettens flammer lyser op, overdrevet lyd fra flammen, man følger

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

PROJEKT MIT LIV MED KOL

PROJEKT MIT LIV MED KOL PROJEKT MIT LIV MED KOL KOL indsats for socialt udsatte borgere, herunder etniske minoriteter i Odense Kommune. Tobakstemamøde Silkeborg oktober 2014 Marlene Lindharth Thykjær Sundhedsfaglig konsulent

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?...

3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 1. Rygestop... 1 2. Er du sikker på, du vil stoppe?... 2 3. Rygestop værd at vide... 3 Fastsæt en stopdag... 3 Bryd vanerne... 3 Bryd vanesmøgen... 3 Modstå fristelserne... 3 Hvad er abstinenser?... 3

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende

Hospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser

Undervisning i varmtvandsbassin. Med øvelser Undervisning i varmtvandsbassin Med øvelser 2 Undervisning i varmtvandsbassin Undervisning i varmtvandsbassin Mange mennesker med gigt har stor gavn og glæde af undervisning i varmt vand. Det styrker muskler,

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk

Pjecen trykkes i 6.000 eksemplarer. Udgivelsesår: 2010. www.epilepsiforeningen.dk epilepsi@epilepsiforeningen.dk ældre og epilepsi Ældre og epilepsi er forfattet af specialeansvarlig overlæge, Birthe Pedersen, Epilepsihospitalet i Dianalund, og sygeplejerske, Helene Meinild, og udgivet af Dansk Epilepsiforening med

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere.

fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. 10 nemme øvelser 40 råd om fitness FITNESS fysisk aktivitet, motion, træning Har du ikke tid til at dyrke motion nu, må du sætte tid af til sygdom senere. Fitness = allround motion og træning giver: VELVÆRE,

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien

Optræning. Af bækkenbunden. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Optræning Af bækkenbunden Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien Indhold Bækkenbunden...3 Bughulen...4 Venepumpeøvelser...5 Træning af bækkenbunden...7 Knibeøvelser...9 Lette

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

Kræft i livmoderhalsen

Kræft i livmoderhalsen Patientinformation Kræft i livmoderhalsen Om operationen hvor livmoderen fjernes gennem et snit i maveskindet Cervixcancer Gynækologisk Afsnit D6 Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D Du skal have fjernet

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere