Strategi for miljømæssig bæredygtighed Roskilde Festival-gruppen

Transkript

1 Strategi for miljømæssig bæredygtighed Roskilde Festival-gruppen 1

2 En utopi Hvordan ser en fuldstændig miljømæssig bæredygtig Roskilde Festival ud? Utopien er et tankeeksperiment, en forestilling om det idéelle, en forestilling som vi kan stræbe efter og lade os inspirere af. En forestilling med tre simple principper. Fossilfri energiforsyning Al den energi vi i dag anvender til Roskilde Festivals aktiviteter, både fra elnettet og fra fossile brændsler, kommer i utopien direkte fra vedvarende energikilder. Det kan være lokalt produceret eller centralt produceret, og det kan være fra vind, sol, vand eller en hel anden teknologi. Men energien stammer fra energikilder uden negative miljøkonsekvenser. Alt affald er ressourcer I utopien findes affald ikke. Vores deltagere, os selv og vores samarbejdspartnere tager det meste med sig igen. Det som alligevel er tilovers anses som ressourcer. Derfor sorterer vi selv, vores deltagere og vores samarbejdspartnere ved kilden og vi har en række samarbejdspartnere som genbruger ressourcerne i deres eksisterende form eller genanvender dem til nye produkter. Input uden negativ miljøpåvirkning De byggematerialer vi anvender, det udstyr vi lejer ind, den mad og drikke der indkøbes, den nonfood der sælges og det driftsmateriel vi bruger, er produceret på samme måde som vi driver festival. Uden negativ miljøpåvirkning. Utopien når vi ikke til, gennem strategien på de kommende sider slet, slet ikke. Det ligger i utopiens natur, at det er det vi giver os selv lov til at drømme om. Kun med store forandringer i omverden og dermed sammen med andre, kan vi nå i nærheden af drømmen. 2

3 Indledning til en strategi for miljømæssig bæredygtighed Udgangspunktet for dette dokument er Roskilde Festival-gruppens strategi fra Flere gange fremhæves bæredygtighed - både i initiativet for at udvikle et internationalt fællesskab for åbne, legende og socialt engagerede mennesker, og i initiativet for at gøre Roskilde Festival til en unik international begivenhed. I beskrivelserne af de strategiske initiativer står følgende: "Vi vil udvikle og udvide vores indsats og position inden for bæredygtighed og social ansvarlighed og bruge det aktivt som del af fællesskabet" "Bæredygtighed skal være et fast element og et fast princip i udviklingen af Roskilde Festival, og skal bruges aktivt i arbejdet med at gøre festivalen unik" "Vi vil udvikle og sætte nye standarder for bæredygtighed og social ansvarlighed for festivaler og prioriterer dem højt også ift. indhold og strategiske partnerskaber". Derfor fik det nyetablerede sekretariatsben i RSR teamet, i slutningen af 2014 til opgave at udarbejde en bæredygtighedsstrategi, i første omgang for miljødelen. Denne strategi er blevet til gennem 10 workshops med en række af Roskilde Festivals teams i foråret Input fra disse er bearbejdet af Mikkel Sander og Freja Frederiksen, hvorefter første udkast til strategien blev formuleret. I processen har vi også skelet til gammelt materiale f.eks. en miljøpolitik fra 2009, som der ikke er blevet fulgt op på og derfor er gået i glemmebogen. Udkastet har været i høring hos relevante interessenter, teams og alle workshopdeltagere. Strategiens opbygning og implementering Strategien består af tre dele. En samlende ambition, som kan fungere som inspiration og ledestjerne for alle, der har indflydelse på hvilken miljøpåvirkning vores aktiviteter har. Derudover en række indsatsområder, som prioriterer hvor vi kan få de største miljøforbedringer ved at sætte ind med ressourcer. Og til sidst en række målsætninger for hvad vi skal opnå i strategiens levetid. I tillæg til strategiens tre elementer er to bilag: Bilag 1 omkring økonomi, organisering og tidsplan og bilag 2, et idékatalog. Næste skridt, efter strategiens vedtagelse, er igangsættelse af aktiviteter til opfyldelse af målsætningerne. Vi skal identificere hvilke teams, der skal byde ind for at nå målsætningerne og hvordan. Og hvilke aktiviteter, som kun kan løses tværgående i organisationen. I denne proces er også en definitionssnak ift. de enkelte målsætninger, hvor nærmere nul/målepunkter, indikatorer for succes og incitamenter skal defineres. Det er et bevidst valg at denne strategi ikke sætter mål for de enkelte teams, men kun definerer mål som flere teams skal bidrage til at opfylde. De enkelte teams' målsætninger, skal de selv være drivkraft på at formulere, hvis vi skal have succes med varig forandring mod en mindre miljøbelastende festival. 3

4 Ambition Ambitionen er den ene sætning, der udgør summen, af det vi gerne vil med miljømæssig bæredygtighed i sin mest koncentrerede form. Ambitionen sætter retning for alle frivillige, ansatte, leverandører og samarbejdspartnere hvis ageren har en positiv eller negativ indflydelse på vores miljøpåvirkning. Ambitionen er et referencepunkt for hvordan vi handler og en drøm om fremtiden. Vi skal skabe Roskilde Festival gruppens aktiviteter uden negativ miljøpåvirkning. Vi selv, vores deltagere og vores samarbejdspartnere skal naturligt tage de miljørigtige valg for at reducere både miljøinput og miljøoutput. Input er vores ressourceforbrug Det er vores træk på klodens naturlige ressourcer, som ikke genskabes ligeså hurtigt som de forbruges. Det er f.eks. de byggematerialer vi bruger, det driftsmateriel vi indkøber og indlejer, den mad og drikke vi servere, de nonfood produkter vi har til salg, og det vand, el og benzin/diesel vi forbruger. Det meste bruger vi under festivalen, men også udenfor festivalperioden har vi et forbrug til drift og andre arrangementer. Output er vores udledninger Det er alt det, der bliver til overs fra vores aktiviteter. Både det vi kan se, føle og lugte, men også det usynlige vi ikke kan se. Det er f.eks. vores affald, vores CO2 og andre drivhusgasudledninger, vores spildevand og vores kemikalieforurening. Noget af det er vores eget direkte output, som vi er tvunget til at håndtere, men en anden del af det, er det indirekte output vi er årsag til gennem vores leverandørers, partneres og artisters aktiviteter. 4

5 Indsatsområder Strategiens indsatsområder er en prioritering af hvor vi forventer at kunne opnå de største miljøforbedringer ved at sætte ressourcer ind. Vi skal anerkende, at vi ikke kan det hele på en gang, og at vi derfor må prioritere vores indsatser. Strategiens indsatsområder betyder ikke, at vi skal være inaktive på alle andre områder, blot at indsatsområderne prioriterer, hvad vi gør en ekstra indsats omkring. Indsatsområderne i strategiens levetid er følgende: Affald: Affald ses som ressource, der skal højere op i affaldshierarkiet: Affaldsforebyggelse genbrug materialeudnyttelse forbrænding - deponi. Analyse og dokumentation: Viden omkring vores miljøarbejde, der danner grundlag for den videre indsats. Dækker over analyser af publikum, analyser af miljøtiltag, dokumentation af ressourceforbrug og udledninger, samt måling og dokumentation og resultater. Energi: Dækker over både produktionsform og vores forbrug af el (både fast og generator) og gas. Indkøb: Dækker over hvilke leverandører vi vælger og miljømærkede produkter. Mad og Drikke: Eksisterende mad og drikkestrategi løber til og med 2017, hvor økologiomlægning og tre andre indsatsområder omkring bæredygtig mad (lokale varer, ressourceforbrug og social bæredygtighed) er planlagt gennemført. Non Food: Dækker over produkters oprindelse, produktionsform og kvalitet, samt nye forretningsmodeller. Vand: Dækker over både spildevandsafledning og vandforbrug. Transport og trafik: Dækker over intern og ekstern gods- og persontransport. Såvel med privat bil, som med offentlig transport. Både teknologier og forbrug af brændstoffer. Er i høj grad afhængig af en teknologi- og samfundsudvikling. Indsatsområderne fordeles således over år : Mad & Drikke, Affald, Analyse & dokumentation, indkøb 2017: Mad & Drikke, Affald, Analyse & dokumentation, indkøb 2018: Affald, Energi, Nonfood, Vand 2019: Affald, Energi, Transport & trafik 5

6 Roskilde Festival-gruppens målsætninger Strategiens succes skal måles på om vi kan opfylde vores målsætninger. Det er disse målsætninger Roskilde Festival-gruppens mange forskellige teams skal sætte aktiviteter i gang for at nå. Målsætningerne skal være forankret og følges op på i forskellige teams, men intet team alene kan sikre at en målsætning nås eller ej, da alle målsætninger kræver indsatser fra forskellige dele af organisationen Reduktion af Input Vi indkøber og lejer kun miljømærkede produkter, hvor de rette produkter findes. 2016: 7 produktgrupper, 2017: 10 produktgrupper, 2018: 15 produktgrupper, 2019: 20 produktgrupper. Vi implementerer mad og drikkestrategiens fire indsatsområder, som omhandler bæredygtighed. Vi reducerer vores vandforbrug med 2 % i 2016 og herefter 3 %, hvert år, i 2017, 2018 og 2019 Reduktion af output Vi sikrer at der skabes en ny vedvarende energiproduktion, der svarer til vores energiforbrug Vi øger mængden af sorteret affald med 10 % hvert år Vi reducerer mængden af affald til forbrænding og deponi med 10 % i 2019 Vi måler og kompenserer vores samlede drivhusgasudledning i Vi nedsætter vores direkte drivhusgasudledning med 3 % om året Understøttende mål Vi etablerer et miljøudvalg i Roskilde Kulturservice i 2015 Vi implementerer en intern miljørådgivningsfunktion i 2015 Vi udarbejder en årlig miljørapport p.b.a. systematisk indsamlet data om vores ressourceforbrug, udledninger, affald, genanvendelse, kompenserende aktiviteter mm. fra Vi øger kendskabet til miljøarbejdet i årlig publikumsanalyse Vi måler på vores interne bæredygtighedskultur fra 2016 (nulpunkt). Øget kendskab fra Er affald kun en sag for affaldsteamet? Det er vigtigt at være bevidste om at et enkelt team i sig selv ikke kan opfylde en målsætning. Det kræver en fælles indsats. Lad os f.eks. tage målsætningen om at øge vores affaldssorteringsmængde med 10 %, hvert år, som eksempel. Det kan vores affaldsteam umuligt opfylde alene. Det kræver at vores boder er gode til at sortere, at vores tømrerhold bruger forskelle containere, at vores deltagere er oplyst om muligheder for genbrugsstationer, at virksomheder uden for RF kan modtage de sorterede fraktioner og så videre. 6

7 Bilag 1: Økonomi, organisering og tidsplan Økonomi Vedtagelse af strategien i sig selv, har ingen økonomiske konsekvenser. Men aktiviteterne der skal igangsættes for at nå målsætningerne, vil i nogle tilfælde have positive konsekvenser (f.eks. ved ressourcebesparelser) eller negative økonomiske konsekvenser (f.eks. ved kompensation af drivhusgasudledning). Vedtagelsen af strategien er altså ikke samtidigt vedtagelsen af et selvstændigt bæredygtighedsbudget. I stedet skal prioriteringen af aktiviteterne (mellem mange andre aktiviteter) ske i de relevante divisioner og teams og det kræver ledelsesopbakning. Det er altså også i divisionernes eksisterende budgetprocesser at en eventuel budgettering til aktiviteter skal finde sted. Større eller flerårige investeringer vil ligeledes blive behandlet i deres naturlige beslutningsforum i f.eks. divisionsledelse, direktion eller bestyrelse(r). Organisering Ligesom med økonomien, har en vedtagelse af strategien ikke i sig selv organisatoriske konsekvenser og der nedsættes ikke et nyt team, der skal implementere strategien. Men igangsættelse af nye eller forandring af eksisterende aktiviteter, som følge af strategiens målsætninger, kan have organisatoriske konsekvenser. Men igen vil det være en prioritering i de relevante divisioner i forbindelse med de processer vi har for organisering allerede. En del aktiviteter vil kræve arbejde på tværs af teams og divisioner og giver derfor sine egne organisatoriske udfordringer. Nogle af målsætningerne vil kunne nås i samarbejde med vores kommercielle samarbejdspartnere, NGOer og uddannelsessamarbejder, så de skal også ses som en del af organiseringen. RSR teamets sekretariatsben (Mikkel Sander og Freja Frederiksen) er sekretariatets ressourcepersoner for strategien. Både ift. økonomi og organisering gælder det at strategiens målsætninger har behov for opbakning hos divisionsledelser, både i de enkelte divisioner og på tværs. Tidsplan Ultimo okt. 15: Strategi vedtaget i både forening og koncernbestyrelse. Okt. 15 til feb. 16: Målsætninger bæres ud til relevante divisioner og teams. Her sker en debat, fortolkning og definition af målsætninger og indikatorer for succes, og af hvordan de kan udfoldes i konkrete incitamenter, initiativer, aktiviteter og ændrede handlemåder i organisationen. Både i isolerede teams og på tværs. Konkret sætter Miljø på Tværs gruppen udfoldelse af strategi på dagsordenen og MS og FF deltager i møder med relevante teams. Fokus i divisionsledelser sikres ved at sætte strategien på dagsordenen hos divisionsledelserne og et divisionschefmøde. I perioden skal strategien og kommunikeres internt. Dec. 15 til jul. 16: Aktiviteter som kan bidrage til, at indfri målsætninger konkretiseres, prioriteres, budgetteres og organiseres i relevante divisioner og teams. Denne proces er i princippet allerede startet i flere teams. Miljørådgivning er til rådighed for de som måtte have brug for det. Virkeliggørelse på festival. Ekstern kommunikation. Efter Roskilde Festival 2016 evalueres målsætninger i Miljø på Tværs gruppen og resultater dokumenteres. Herefter påbegyndes ny igangsættelse af aktiviteter med udgangspunkt i indsatsområder og hvor langt vi er nået ift. målsætningerne. Denne proces gentages i hele strategiens levetid, som en Plan Do Check Act - cyklus. 7

8 Bilag 2: Idékatalog I løbet af de 10 workshops vi afholdt i udarbejdelsen af denne strategi, fremkom rigtig mange idéer til aktiviteter, henimod en mere miljøvenlig festival. Dem har vi taget med for inspirationens skyld. De skal altså ikke ses som målsætninger for strategien, men som idéer til aktiviteter, for at nå dertil. Konstruktioner og materialer Mere genbrug af egne installationer Kun indkøbe miljøvenlige materialer En materialebank med genbrugsmaterialer Guidelines til materialeudnyttelse ifm. byggeri Koncept for modulbyggeri Mere lagerplads til opbevaring En byggetværlagsgruppe Bedre organiseret nedpakningsproces Større genbrug blandt samarbejdspartnere Non-Food Øgede miljøkrav til Non-Food varer Øgede miljøkrav til Merchandise Håndhævelse af reklamationsret på produkter Ingen emballage ved salg Opsøge nye miljøvenlige boder Incitamenter til lavere ressourceforbrug Transport (egen og andres) Elbiler og arbejdskøretøjer Flere cykler/elcykler Øget samkørsel Mere miljøvenligt materiel Levere en ydelse, frem for at levere grej Færre leverandører af de samme ting Flere kollektive transportformer internt Pant Vaskebare krus/service Pant på miljøbelastende affald Fokus på leje/låne/dele frem for eje. Publikumsadfærd Øget deltagerbevidsthed ift. campingudstyr Øget affaldssortering RF fejer for egen dør Flere Clean områder Incitamenter til offentlig transport Trafik Gratis parkering og opladning til elbiler Genbrug af pæle Miljøvenligt materiel Øget offentlig transport Dyrere parkering, jo færre man er i bilen Facilitere deltagernes samkørsel Rental Affaldssortering på Vor Frue Øge viden om miljøvenlige varer Opvarmet lager til øget genbrug Langsigtede energirigtige investeringer/tco Modulopbyggede boder Showroom for miljøvenligt udlejningsudstyr Miljøcertificering af Rental VVS Flere faste installationer Genanvendelse af spildevand Måling af vandforbrug- >incitamentsstyring Miljøvenligt udstyr Øge viden om miljøvenlige varer Genbrugsmaterialelager Ingen kildevand/mere drikkevand fra hanen Eget biogasanlæg Affald Øget sortering hos publikum Øget sortering bagområder RFs egne materialer genanvendes mere Flere skraldespande Dirty out loud område resten clean. Dialog med producenter om campingudstyr Vaskbart service Nye anvendelser for fraktioner Øget pantbelæggelse. Analyse/dokumentation/kortlægning Miljøcertificering af hele RFG Alle tiltag dokumenteret Ensartet dataopsamling Måle CO2 aftryk Udarbejde grønt regnskab El Flere faste installationer Grøn elproduktion RF ejer vindmølle(anpart) Måling af forbrug -->incitamentsstyring Indkøb/mærkningsordninger Miljøorienteret indkøbspolitik Kun miljøcertificerede leverandører Central indkøbsfunktion Indkøb af genbrug Intern udd. i miljømærker Energipartnerskab (frem for leverandør) 8