LOKALPLAN 5-06 Tinggården 2, boliger

Transkript

1 LOKALPLAN 5-06 Tinggården 2, boliger KØGE KOMMUNE 1982

2 ØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-06 TINGGÅRDEN 2, HERFØLGE (Tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 15). INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE : 1. Lokalplanens baggrund. 2. Lokalplanens forhold til anden planlægning. 3. Beskrivelse af lokalplanforslaget. 4. Lokalplanens retsvirkninger. LOKALPLANEN : 1. Lokalplanens formål. 2. Lokalplanens område. 3. Områdets anvendelse. 4. Udstykning. 5. Vej-, sti- og parkeringsforhold. 6. Bebyggelsens omfang og placering. 7. Bebyggelsens ydre fremtræden. 8. Ubebyggede arealer. 9. Forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse. 10. Aflysning. KORTBILAG : 1. Lokalplanområdets afgrænsning. 2. Illustrationsplan og arealanvendelse. 3. Veje og stier. 4. Bygningers anvendelse. 5. Facadeskitser. 6. Afstandsforhold. 7. Ha gsanlæg.

3 KØGE KOMMUNE. LOKALPLAN 5-06 TINGGÅRDEN 2, HERFØLGE (Tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 15). REDEGØRELSE LOKALPLANENS BAGGRUND Planlægningen af Tinggården 2 er foregået i samarbejde med beboerne. Beboergruppens deltagelse har først og fremmest været koncentreret omkring programmeringsfasen, hvorunder de overordnede målsætninger og funktionskrav fastlægges. Programmeringsarbejdet er faldet i tre faser: Første fase kan beskrives som»initiativfasen«, hvorunder der i et i samarbejde mellem administration, teknikere og et af beboere i Tinggården 1, nedsat»byggeudvalg«, udarbejdedes et grundlag for invitation af fremtidige beboere. Der udarbejdedes en oversigt over projektets muligheder og begrænsninger med henblik på klart at præcisere, hvilke begrænsninger, der i kraft af byggeriets karakter (almennyttigt boligbyggeri) måtte betragtes som givne, samt hvilke muligheder for beslutning, der i denne forbindelse kunne udlægges til diskussion i beboergruppen. Fasen afsluttedes med udarbejdelse af en informationsfolder samt annoncering efter interesserede brugere. Anden fase indledtes med et orienteringsmøde, hvorunder de interesserede blev præsenteret for projektets muligheder. Arbejdet i denne fase fik herefter - på baggrund af en relativ beskeden tilslutning - form af en række emnemøder, hvorunder de overordnede problemstillinger blev behandlet. Møderækken omhandlede følgende emner: 1. den overordnede målsætning. 2. bebyggelsens hovedstruktur 3. boliggruppen. 4. boligen, hovedprincipper.

4 Til hvert møde forelå oplæg fra teknikergruppen med en tilhørende checkliste, som udgjorde dagsorden for de enkelte møder. I flere tilfælde måtte møderne, på grund af deltagerantallet udformes som gruppearbejde med afsluttende plenumdiskussioner. På basis af møderækken udarbejdedes første del af byggeprogrammet omhandlende hovedprincipper. Sideløbende med emnemøderne skitseredes principløsninger og diagramatiske redegørelser og fasen afsluttedes med udarbejdelse af og behandling af et dispositionsforslag. Tredje fase omhandlede en række mere detaljerede programkrav. Arbejdet foregik tilsvarende anden fase, som en række emnemøder på baggrund af dispositionsforslag og oplæg fra teknikere. Følgende emner blev behandlet: 1. fællesanlæggenes detailudformning 2. boligens detailudformning 3. materialer 4. energiforsyning 5. uderummenes anvendelse Efter denne møderække udarbejdedes anden del af byggeprogrammet omhandlende mere detaljerede funktionskrav og fasen afsluttedes med udarbejdelse af projektforslag. I projekteringsfasen følges projektet af den, under programmeringen nedsatte projektfølgegruppe, bestående af beboere fra Tinggården 1, interesserede beboeremner til Tinggården 2, teknikere, administrationsselskab og byggeforskningsinstitut.

5 LOKALPLANENS FORHOLD TIL ØEN PLANLÆGNING Dispositionsplanen Dispositionsplanen for Køge Kommune fra 1974 udpegede 1974 Herfølge byenhed til boligområde. De hovedretningslinier for planlægningen i Herfølge-området som dispositionsplanen rummede blev senere uddybet i partielle dispositionsplaner. Partiel dispositionsplan Partiel dispositionsplan for byenheden Herfølge (1974) dan nede udgangspunkt for den planlægning, der har fundet sted i Herfølge Midt og således også for det område, hvor Tinggården ligger. Byplanvedtægt nr. I 1975 blev der udarbejdet en byplanvedtægt (nr. 15) for 15 Tinggårdsområdet, dvs. området fra Tinggårdens 1. etape og til Møllebækvejens kommende forlængelse mod øst. Lokalplan 5-01 I 1977 blev der udarbejdet lokalplan for Tinggården (5-01) som tillæg til byplanvedtægt nr. 15. Heri blev de bebyggelsesregulerende bestemmelser for Tinggårdens 1. etape fast-. lagt. 15rammer Den hidtidige lokalplanlægning har fundet sted på baggrund af 15-rammernes midlertidige rammebestemmelser. Kommuneplanen I Køge Kommunes forslag til kommuneplan er det fremtidige byområde øst for Tessebøllevej udlagt til boligformål. Det er tanken at området skal rumme ialt boliger. Det nye boligbyggeri skal sikre et alsidigt sammensat udbud af varierende boligtyper for at skabe en bred befolkningsmæssig sammensætning. Udbygningen af lokalplanområdet er en etape i udbygningen af dette boligområde. Det er tanken at boligområdet skal udbygges indenfor kommuneplanens planperiode i denne tidsfølge : Enfamiliehuse Tæt/lav Ialt Centerforhold, De eneste butikker der findes i området i dag ligger i tilknytbutikker, skoler og ning til den ældste del af Herfølge by. institutioner Det er først og fremmest dagligvarebutikker. Kommuneplanen reserverer areal i det nye boligområde til etablering af butikker til områdets daglige forsyning. Det skal foregå i et lokalcenter således at der skabes rimelige gangafstande fra boligen. Lokalcentret skal kunne rumme evt. skole og institutioner.

6 Herfølge skole er en tre-sporet skole som i skoleåret 80/81 havde ca. 650 elever. Under forudsætning af at udbygningen i Herfølge foregår i den takt boligprogrammet forudsætter, vil det medføre behov for yderligere en skole i Herfølge Midt området. Lokalcentrets og skolens placering er efter kommuneplanforslaget et stykke syd for Tinggården og nord for Møllebækvejens forlængelse. Indenfor daginstitutionsområdet er der i dag en forholdsvis god dækning i forhold til kommunens gennemsnit. Der mangler dog fritidshjemspladser. Friarealer Trafik Herfølge Midt er relativt dårligt forsynet med bolignære friarealer. Derfor fastlægger kommuneplanen at de nye boligbebyggelser forsynes med arealer til nærrekreative formål og fritidsformål. Ved Møllebakken nord for VedsØllevej reserveres der areal til en aktivitetspark. De nye boligbebyggelser øst for Tessebøllevej vil først og fremmest blive betjent fra Tessebøllevej og Møllebækvejens forlængelse. Tessebøllevej vil blive fredeliggjort for gen nemkørende trafik. Den vil desuden i en del af planperioden (til 1991) fungere som busvej indtil der på et senere tidspunkt anlægges en speciel busvej længere mod øst. Det er et mål at gangafstanden mellem bolig og busstop bliver på 400 m (dog højest 600 m). Rammer for lokal- Lokalplanområdet er en del af område 5BN1 i kommunepla planlægningen nens rammedel. For område 5BN1 gælder følgende rammer for indholdet af lokalplanlægningen : En lokalplan i dette område skal udarbejdes efter følgende rammebestemmelser : 1. Området skal anvendes til boligformål, det vil sige åben lav og tæt lav boligbebyggelse. 2. I område 5BN1 må der også opføres bygninger til offentlige formål og butikker til områdets daglige forsyning. 3. I området vil der kunne tillades erhverv, hvis erhvervstypen er angivet i lokalplanen, og hvis de kan indpasses uden at genere omgivelserne. 4. Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke blive større end 40.

7 5. Mindst 20% af arealet i området som helhed skal anvendes til fælles friareal. 6. Der må ikke opføres bygninger med mere end 2 1/2 etage og de må ikke være højere end 12,5 m. Enkelte bygninger kan dog tillades opført i 3 1/2 etage, når sær lige omstændigheder taler for det og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. De må ikke være højere end 15 m. 7. I område 5BN1 må der ikke bygges flere end 750 boliger og ikke færre end 550 boliger i området som helhed. Zoneforhold og Området er beliggende i byzone og er omfattet af 15-rammer 15-rammer (område B 504). Bestemmelserne i 15-rammerne er stort set i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelser, dog således at disse åbner mulighed for et større antal boliger og en max. bebyggelsesprocent på 40 (istedet for 25). BESKRIVELSE AF LOKALPLANFORSLAGET Områdets afgræns- Lokalplanområdet omfatter et 2,5 ha stort område beliggenning de syd for Tinggården 1. Mod vest grænser det op til et eksisterende villaområde og mod syd vil der senere foregå en yderligere udbygning med nye boligbebyggelser, samt centerbebyggelse. Mod øst grænser Tinggården 1 og 2 op til grønne områder, der vil danne et grønt bælte gennem det samlede byområde. Landskabet Området, der i dag anvendes som landbrugsareal, er relativt fladt med en svag hældning mod øst. Nordøst for området sker der en markant stigning i terrænet. Hovedstruktur Bebyggelsen der vil omfatte ca. 80 boliger fordelt på forskellige boligstørrelser, er baseret på en videreføring af bebyggelsesprincippet i Tinggården 1. Bebyggelsen opbygges af 6 boliggrupper, der hver for sig lukker sig om indre grønninger. Disse står i forbindelse med grønningerne i Tinggården 1. Boliggrupperne sammenbindes af et centralt»aktivitetsstrøg«, hvori de overordnede fællesanlæg placeres. Dette strøg giver mulighed for en god direkte forbindelse mellem privatbolig og fællesareal. Veje, stier og Tinggården 2 vil blive betjent fra stamvejen Tinggården ligeparkering som Tinggården 1 idag bliver det. Stamvejen forlænges mod syd langs arealets vestlige afgrænsning. Vejen indrettes som

8 stillevej og kan senere forlænges til forbindelse med Møllebækvejen. Udover den eksisterende stikvej til betjening af Tinggården 1 anlægges to boligveje, nord og syd om Tinggården 2. Disse veje skal fremover betjene den samlede bebyggelse. Bebyggelsens parkeringsanlæg etableres i tilknytning til disse veje. I forbindelse med den nordlige stikvej anlægges supplerende parkering for Tinggården 1. Bebyggelsen ønskes friholdt for biltrafik, og der kan i den forbindelse accepteres gangafstande på op til 100 m fra parkeringsplads til boligen. Der skal være mulighed for taxa-, renovations- og anden servicekørsel i bebyggelsen. Langtidsparkering tillades derimod kun på parkeringspladser langs vejene. Fra Tinggården 2 etableres der stiforbindelse til den fremtidige kommunale hovedsti i grønningen. Friarealer Bebyggelsen Hver boliggruppe omslutter et fælles uderum - en grønning- - som indeholder private havearealer, småbørnslegepladser og udlæg til nyttehaver. Grønningerne, som udgør bebyggelsens nærrekreative arealer modsvares af stræder og»aktivitetsstrøg«, som er bebyggelsens samlende element. Aktivitetsstrøget udformes som et afvekslende forløb med torve og stræder. I forbindelse med torvet placeres overordnede fællesanlæg som møderum, selskabslokaler og vaskeri, mens der i strøgets yderpunkter ved henholdsvis vej og grønning placeres værkstedsprægede lokaler og legeplads/børnehus. Bebyggelsen består af længehuse grupperet i U- og L-formede boliggrupper omkring indre grønninger. Mellem boliggrupperne udlægges adgangsstræder i en bredde af 8,40 m samt et centralt torv i dobbelt bredde. Mod grønningen fremtræder husene med en etage, mod stræder og torve med to til tre etager. I boliggruppernes»hjørner«placeres fællesrum i stueetgagen med to-etages lejligheder i de overliggende etager. Tage er dækket med naturfarvet bølgeeternit, taghældning ca. 30. Facader i stueetagen udføres fortrinsvis i tunge konstruktioner (murværk, beton), mens 1. salen udføres som lette facader beklædt dels med naturfarvet eternit dels farvede beklædninger i farver afstemt efter Tinggården 1. Boligerne Boligerne er tilsvarende Tinggården 1 baseret på afgivelse af en del af boligarealet til fællesareal. Fællesandelen er i det foreliggende projekt ca. 12,5%, hvoraf ca. 7,5% anven des i familiegruppernes fællesareal og ca. 5% disponeres som mere specialiserede fællesanlæg (aktivitetsstrøget). Al-

9 le boliger indeholder et alrum, som vender mod fællesarealerne. I hovedparten af boligerne er alrummet kombineret med opholdsrummet til et sammenhængende rum, hvor opholdsdelen har forbindelse til have. I boliger placeret på strøgets nordside er der af orienteringsmæssige årsager selvstændigt opholdsrum på 1. sal. Hovedparten af boligerne er i to etager, idet der dog i bebyggelsens udkant med god forbindelse til p-pladserne tænkes placeret et mindre antal et-plansboliger. Ligeledes findes der i forbindelse med 1- og 2-rums boliger et antal boliger i flere boliglag (2 og 3 etager), som samles omkring og sammenbygges med fælleshusene. Flexibilitet Boligerne indrettes som i Tinggården 1 med flexible»tillægsfag«mellem boligerne - dog i begrænset omfang. Ligeledes indrettes supplementsrum - specielt på 1. sal- - hvorved opnås mulighed for flere boligtyper med supplerende toilet på 1. sal ved senere tilslutning af S-rum.

10 Udvidelsesmulig- I boliger med gennemgående opholdsrum findes mulighed heder for udvidelse af opholdsrummet, ligesom der for et begrænset antal boliger er mulighed for tilbygning af supplerende værelsesfag. Udvidelsesmuligheder er markeret på kortbilag. Mini-kollektiver Endelig har det fra beboergruppen været et ønske, at der ved sammenlægning af lejligheder kunne etableres mini-kollektiver indenfor de enkelte boligblokke. Der findes indenfor de skitserede planløsninger mulighed for sådanne sammenlægninger - og evt. senere tilbageføring til»normale«lejligheder. Boligtyperne i Tinggården 2 fordeler sig således : Lejrheder_ Antal Pct. Areal mz Heraf fælles 1 rum 6 7,5 52,8 6,6 2 rum 24 30,0 69,5 8,7 3 rum 37 46,25 84,6 10,6 4 rum 13 16,25 106,8 13,1 Supplementsrum 17 31,0 3,9 Overordnede De overordnede fællesanlæg indeholder funktioner og faci fællesanlæg liteter, som kan benyttes af alle bebyggelsens beboere. Det er f.eks. værksteder, indkøbscentral, hobbyrum m.m. Ligeledes forudsættes det, at de overordnede fællesanlæg i en vis grad også kan benyttes af beboere i Tinggården 1, ligesom beboere i Tinggården 2 kan benytte f.eks. forsamlingshuset i Tinggården 1. Disse anlæg placeres centralt i bebyggelsen, og danner så sammen med boliggruppernes fællesarealer rammen om»aktivitetsstrøget«. Bolignære Hver boliggruppe har sine»egne«fællesarealer, som er be fællesanlæg liggende indbygget centralt i de enkelte boliggrupper. Boliggruppernes fællesarealer orienteres mod såvel aktivitetsstrøg som boliggruppernes udearealer - grønningerne. Arealerne skal rumme funktionerne : Fællesspisning, hyggeafslapning i forbindelse med avislæsning og lignende, småbørnsleg og gruppemøder. Et boliggruppefællesareal (ca m2 ) skal kunne rumme ca. 30»siddende«personer til spisning, møde etc. Beplantning og Grønningerne i de enkelte boliggrupper er først og fremindretning af mest et fællesareal for gruppens beboere, og de private ha udearealer ver er derfor indskrænket til en 3-4 m bred zone langs blokkene.

11 Resten af arealet henligger som en åben græsflade med en beplantning i lette grupper forløbende fra nord til syd. I grønningen kan anlægges nyttehaver indenfor de viste felter. I den private zone plantes frugttræer fritstående eller som espaliertræer samt slyngplanter. Mellem lejemålene afskærmes med frugtbuske. I stræderne anlægges private havezoner kun udfor boliger, hvis udearealer i grønningen er nord- eller østvendt og kun som en 2-3 m bred zone langs facaden. Den øvrige del af stræder og torve udføres i princippet med en hård belægning som f.eks. asfalt. Beplantningen her består af enkelte større løvtræer samt frugttræer og slyngplanter op ad facadernes espalier. Energiforsyning Bebyggelsen forsynes med varme fra en fælles varmecentral, beliggende ved indkørslen til boligområdet. Varmeforsyningen søges etableret som et halmfyringsan læg. Dette skal i givet fald forbindes med et lager der kan opbevare halm til ca. 1 uges forbrug i den koldeste tid. Dette lager bliver ca. 200 mz stort med en bygningshøjde på 4-5 m. Til fyret skal regnes med en 25 m høj skorsten forsynet med filterenhed så støv- og sodgener undgås. Tilkørslen med halm sker på lastbiler 1-2 gange pr. dag på den koldeste årstid. Frakørsel med aske sker ca. 2 gange pr. uge på den koldeste årstid. Varmeforsyningen kan alternativt baseres på fyringsolie med forberedelse for anvendelse af naturgas. LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Efter byrådets endelige vedtagelse og offentliggørelse af lokalplanen må ejendomme, der er omfattet af planen ifølge kommuneplanlovens 31, kun udstykkes, bebygges eller iøvrigt anvendes i overensstemmelse med planens bestemmelser. Den eksisterende lovlige anvendelse af en ejendom kan fortsætte som hidtil. Lokalplanen medfører heller ikke i sig selv krav om etablering af de anlæg med videre, der er indeholdt i planen. Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser af lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at der ikke ændrer den særlige karakter af det område, der søges skabt (eller fastholdt) ved lokalplanen. Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen kan kun gennemføres ved tilvejebringelse af en ny lokalplan.

12

13

14

15 KØGE KOMMUNE, LOKALPLAN 5-06 TINGGÅRDEN 2, HERFØLGE (Tillæg til partiel byplanvedtægt nr. 15). I henhold til kommuneplanloven (lov nr 287 af 26. juni 1975) fastsættes herved følgende bestemmelser for det i 2 nævnte område. 1 Lokalplanens 1.1 formål 2 Lokalplanens 2.1 område Lokalplanens formål er : - at sikre at området efter en samlet plan kan bebygges med ca. 80 boliger opført som tæt, lav boligbebyggelse i 1, 2 og enkelte steder i 3 etager. - at fastlægge vej-, sti- og parkeringsforhold således at området trafikalt kan forsynes på en sikker og klar måde. - at sikre tilstrækkelige friarealer til bebyggelsen og at opholdsarealerne får en udformning og placering som er i overensstemmelse med planens mål. - at sikre, at bebyggelsen er i overensstemmelse med kommuneplanen og anden planlægning iøvrigt. Lokalplanens område afgrænses som vist på kortbilag 1 og omfatter dele af matr. nr. 8a, 8t og 9a af Herfølge by, Herfølge. 3 Områdets 3.1 anvendelse 3.2 Området må kun anvendes til boligformål som tæt lav bebyggelse. Byrådet kan tillade, at der på ejendommen drives en sådan virksomhed, som almindeligvis kan udføres i beboelsesområder under forudsætning af : - at virksomheden efter byrådets skøn drives på en sådan måde at områdets karakter af boligområde ikke brydes. - at virksomheden ikke er til gene for de omboende. - at virksomheden ikke medfører parkeringsbehov udover det som området som boligområde kan rumme. Ejendommen må iøvrigt ikke benyttes til nogen form for virksomhed. 3.3 Indenfor området kan der opføres eller indrettes fælles anlæg, såsom værkstedslokaler, selskabslokaler, vaskeri, redskabsskure som vist på kortbilag 4. 4 Udstykning 4.1 Der kan indenfor området udskilles areal til offentlige veje og stier.

16 5 Vej-, sti- og 5.1 parkeringsforhold Indenfor området udlægges der areal til veje, stier og parkering med en beliggenhed og i et omfang som vist på kortbilag 3. Vejen A-A udlægges som stillevej i en bredde af 10 m med foranstaltninger og fortov som vist på kortbilag 3. Vejene B-B udlægges i en bredde af 6m. Der skal udlægges areal til 1 1/2 parkeringsplads pr. bolig. Der skal anlægges 2/3 parkeringsplads pr. bolig ved bebyggelsens ibrugtagen. Resten anlægges når byrådet kræver det. Kørende adgang til området må kun finde sted som vist på kortbilag 3. Oversigtsarealer mod stamvejen A-A skal etableres som vist på kortbilag 3. 6 Bebyggelsens 6.1 omfang og placering Bebyggelsesprocenten for området som helhed må ikke overstige 40. Der må højst bygges 80 boliger indenfor området. Bygninger må ikke opføres i mere end 2 etager bortset fra at bebyggelsen enkelte steder kan opføres i 3 etager. Intet punkt af en bygnings ydervæg eller tagflade må gives en højde, målt efter reglerne i bygningsreglementet, der overstiger : 2 etagers bygninger 8,5m 3 etagers bygninger 10,5 m Fælles bygninger må opføres i max. 2 etager. Byrådet kan tillade, at dele af en fællesbygning opføres i større højde, såfremt særlige hensyn til drift eller indretning gør det nødvendigt. Tages vinkel med det vandrette plan skal følge de på kortbilag 6 viste snit og er mellem 25 og 35. Beboelsesbygningerne skal iøvrigt opføres i overensstemmelse med de på kortbilag 5 og 6 viste principtegninger. Bebyggelsen skal opføres i overensstemmelse med den på kortbilag 2 og 4 viste retningsgivende bebyggelsesplan. Byrådet vil kunne tillade at visse detaljer i planen fraviges, hvis væsentlige forhold taler for det, og hvis disse ændringer er af mindre betydning for planens helhed.

17 6.8 Bebyggelse skal opføres som vist på kortbilag 6 med en min. afstand mellem facader på 8,4 m, uanset at bygningsreglementets bestemmelser om det skrå højdegrænseplan derved overskrides. 6.9 Små ildsteder og skorstene kan etableres i den enkelte bolig, efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde Tilbygning til de enkelte beboelsesbygninger kan finde sted som angivet på kortbilag 4, men kun efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde Garager og carporte kan opføres på parkeringsarealerne, men kun med byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde og efter en samlet plan Udhuse og lignende mindre bygninger udover de på kortbilag 4 viste, må opføres med max. grundflade på 10 ni, og max. højde på 2,40 m. Mod naboskel må højden ikke overstige 1,80 m. Andre bygningsanlæg må ikke opføres. Overdækning af terrasser kan finde sted efter en samlet plan godkendt af byrådet På kortbilag 4 er vist 2 udhuse i bebyggelsens østlige del, som er. placeret i skel. Disse udhuse kan opføres i overensstemmelse med bebyggelsens øvrige udhuse, uanset at bygnings reglementets bestemmelser om højder og afstande overskrides. Bebyggelsens 7.1 Ingen form for skiltning eller reklamering må finde sted ydre uden byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde (jvf. 3). fremtræden 7.2 Til udvendige bygningssider skal anvendes jordfarver. Til døre, vinduesrammer og lignende mindre bygningsdele kan dog også anvendes andre farver. Blanke og reflekterende tagma terialer må ikke anvendes. På den del af en bygningstagflade, som eventuelt indrettes til energisparende foranstaltninger (solfangere og lignende), kan dog anvendes blanke og reflekterende materialer efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 7.3 Til udvendige bygningssider, herunder tage, må Øvrigt ikke anvendes materialer, som efter byrådets skøn virker skæmmende. 7.4 El-ledninger, herunder ledninger til vejbelysning, må ikke fremføres som luftledninger, men skal udføres som jordkabler.

18 7.5 Antennemaster og tagantennemaster må ikke etableres indenfor området. Der kan dog af byrådet, i særlige tilfælde, gives tilladelse til radioamatører med licens, til opsætning af typegodkendte antenner, såfremt disse ikke er til gene for omgivelserne. 8 Ubebyggede 8.1 Eksisterende bevoksning indenfor området må ikke fjernes arealer uden byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 8.2 Beplantning, belysning, udformning og befæstelse af fælles udearealer, herunder parkeringsareal samt terrænregulering må kun udføres efter en af byrådet godkendt samlet plan, som er i overensstemmelse med de på kortbilag 2 og 3 viste principper og beskrivelsen i redegørelsen. 8.3 De på kortbilag 2 viste»fælles opholdsarealer«må ikke bebygges, men udlægges som fælles opholdsarealer for bebyggelsen. Indenfor områderne kan der opføres enkelte mindre fællesbygninger, som Leks. legehuse, redskabsskure og lign., når disse ikke overskrider 102 bebygget areal pr. bygning, og iøvrigt udformes sådan, at de harmonerer med den øvrige bebyggelse og efter byrådets godkendelse i hvert enkelt tilfælde. 8.4 Terrænregulering på mere end ± 0,50 m i forhold til det eksisterende terræn må kun foretages med byrådets tilladelse. I det sydøstlige hjørne af grunden findes en lunke i terrænet som kan opfyldes (ca. 1,5 m). 8.5 Mod de fælles grønninger må der kun hegnes med levende hegn. Øvrige hegn skal etableres med en udformning og et udseende, der harmonerer med bebyggelsen. Hegning må Øvrigt kun finde sted efter en samlet plan, der forinden er godkendt af byrådet. 8.6 Der kan etableres nyttehaver i de fælles grønninger som vist på kortbilag Oplagring udenfor bygninger eller dertil indrettede indhegninger må ikke finde sted. 8.8 Campingvogne må anbringes indenfor det dertil indrettede areal (vist på kortbilag 2). Større både må ikke placeres indenfor området.

19 9 Forudsætninger 9.1 Ny bebyggelse i området må ikke tages i brug før de i 5 stk. for ibrugtagen 1 og 8 stk 2 nævnte anlæg og beplantninger er etableret. afny bebyggelse 9.2 Samtlige boliger i området skal tilsluttes en fælles varmecentral. Ny bebyggelse må ikke tages i brug før denne tilslutning har fundet sted. Varmecentralen kan bruge halm som energikilde, alternativt fyringsolie eller naturgas. Varmecentralens placering ses af kortbilag Aflysning 10.1 Nærværende lokalplan aflyser de på kortbilag 1 viste arealer af lokalplan 5-01 Tinggården 1. Nærværende forslag til lokalplan 5-06, Tinggården 2, er i byrådets møde den 4. maj 1982 vedtaget som forslag til lokalplan for området. Øge Byråd, den 6. maj 1982 P. b. v. Sign Jørgen Jørgensen/Sign. Frede Jensen Nærværende forslag til lokalplan 5-06, Tinggården 2, er i byrådets møde den 7. september 1982 godkendt som endelig lokalplan for området. Øge Byråd, den 5. oktober 1982 P. b. v. Sign. Jørgen Jørgensen/Sign. Ole Andersen Indført i dagbogen den 7. oktober 1982 Retten i Øge LYST

20

21

22

23

24

25

26