Hvirveldyr og skeletter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvirveldyr og skeletter"

Transkript

1 Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi det kan være interessant at vide noget om fisk, men også for at du kan behandle din fangst rigtigt. Størstedelen af de nulevende fiskearter er benfisk. De er i princippet opbygget på samme måde, men kan alligevel se ret forskellige ud. Fiskens opbygning kaldes også fiskens anatomi. Det er vigtigt at kende fiskens anatomi. Hvor sidder f.eks. fiskens hjerte og indvolde? Det er klart at kendskabet til fisk ikke kun er noget, du kan læse dig til. Du skal også have fisken i hånden. Fisk - hvad er det Fisk er et vandlevende dyr, der har gæller og finner. Fisk hører til det, man betegner som hvirveldyrene. Der findes ca fiskearter. Saltvandsarterne udgør 2/3 og ferskvandsarterne 1/3. Enkelte arter kan leve både i saltog ferskvand. Fisk kan inddeles i tre grupper: Rundmunde (slimål), bruskfisk (hajer og rokke) og benfisk. De fleste nulevende fiskearter er benfisk. Alle vigtige fiskearter i dansk fiskeri som f.eks. torsk, rødspætter og sild er benfisk. Alle fisk har gæller og finner, men derudover kan fisk se meget forskellige ud. Det skyldes, at de forskellige fisk er tilpasset til de meget forskellige omgivelser, de lever i. Ser man på fiskens ydre i forhold til adfærd og levested, bliver man hurtigt klar over, at der er sammenhæng. F.eks. har de fleste fisk, der lever i de frie vandmasser og svømmer hurtigt, en torpedoformet krop. Det er f.eks. sild, makrel og laks. Mens arter, der lever ved bunden, derimod ofte er flade eller åleagtige som ål og ålekvabber. Hvirveldyr og skeletter Fisk er et hvirveldyr. Hvirveldyr er kendetegnet ved, at de har et indre skelet med ryghvirvler og et kranium. Når man opdeler fisk i brusk- og benfisk er det på baggrund af, om det indre skelet er opbygget af knogler (benvæv) eller brusk. Ca. 95% af alle fisk er benfisk, dvs. at de har et skelet af benvæv. Skelettet hos bruskfisk består som sagt af brusk. Brusken kan godt være forkalket, men rigtigt benvæv findes altså ikke. Bruskfisk kaldes også tværmunde. Grunden til dette tilnavn er, at munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet. Rundmunde er en gruppe for sig. De har et svagt udviklet bruskskelet og mangler kæber, bryst- og bugfinner (lemmer), som både ben- og bruskfisk har. Rundemunde regnes for at være de mest primitive hvirveldyr, man kender. De har fået navn efter den runde sugemund, der er forsynet med horntænder. De nulevende arter har specialiseret sig som ådselsædere og snyltere på fisk. Derfor er der også mange fiskere, der forståeligt nok ikke bryder sig om dem.

2 Kapitel 1 side Fiskens ydre SIDELINIE HOVEDPORRE RYGFINNER HALEFINNE GÆLLELÅG BUGFINNE BRYSTFINNE GAT GATFINNER Fisk har finner Finnerne hos bruskfisk er kødfulde og stive. Hos de øvrige fisk er de tynde og dannet af hud, som holdes udspændt af finnestråler. Men der er undtagelser. Laksefiskene har en lille kødfuld finne uden finnestråler - en såkaldt fedtfinne - bagest på ryggen. Der findes fem forskellige slags finner; hale -, ryg -, gat-, bryst- og bugfinner. På oversiden af kroppen sidder rygfinnen. Antallet af rygfinner er forskelligt. F.eks. har sild kun én rygfinne, mens torsk har tre. Bagest sidder halefinnen. I bugkanten lige bag gattet sidder gatfinnen, som der også kan være flere af. Brystfinnerne sidder lige bag gælleåbningen. Bugfinnerne sidder på hver side af buglinien. Finnerne kan sidde parvis eller enkeltvis parrede eller uparrede. Bryst- og bugfinner er parrede. Ryg-, gat-, og halefinner hører til de uparrede. Benfiskenes finnestråler har et led ved grunden. Ved hjælp af små muskler kan finnen bevæges. Finnestrålerne deles i to typer: Pigfinner med pigstråler og blødfinner med blødstråler. Pigstråler er stive og benede som f.eks. hos ulke. Blødstråler er leddelte, bløde og forgrenede som f.eks. hos ål, sild, laks og torsk. Mange fisk har kun finner med blødstråler, mens der ikke findes nogen fiskearter, der kun har pigstråler. Begge type finnestråler kan også findes i den samme finne. Feks. har rygfinnen hos mange fisk en eller flere pigstråler forrest og en række blødstråler bagest. Det gælder f.eks. hundestejle og aborre. Finner bruges for det meste til at holde balancen, skabe fremdrift og»styre«med. Generelt har langsomme fisk store finner, som bruges 1.2 To typer finnestråler A - PIGSTRÅLER B - BLØDSTRÅLER

3 Kapitel 1 side 5 til finere manøvre. Hurtige fisk har små finner, der ikke skaber for meget vandmodstand. Hos nogle arter f.eks. tun kan rygfinnen endda lægges ned i en fordybning for at mindske modstanden. Men finnerne kan også have andre funktioner. F.eks. bruges pigfinner som beskyttelse mod rovdyr. Pigstrålerne kan være forbundet med giftkirtler som ekstra beskyttelse. Og hos visse bundlevende fisk som f.eks. stenbideren, er bugfinnerne omdannet til en sugeskive, der kan holde fisken fast i stærk strøm og på lodrette flader. Bruskfiskenes bugfinner er omdannet til parringsorgan hos hannerne. Skind og skæl Fiskehuden er som regel dækket af skæl. Benfiskenes skæl er flade. Hos bruskfiskene (hajer og rokke) er de ru og tandlignende og kaldes hudtænder. Hajers skind føles derfor som groft sandpapir, mens hudtænderne hos rokker ofte er kraftige torne på halen og kroppens overside. Benfiskenes skæl dækkes normalt af en overhud, der er tynd og gennemsigtig. Overhuden afsondrer slim. Det er med til at gøre det lettere for fisken at komme frem i vandet. Slimen er også med til at holde huden ren for bakterier, svampe og alger. Fisk uden eller med meget små skæl har ofte en ekstra kraftig slimproduktion som beskyttelse. Ålen har f.eks. små skæl og meget slim. Slimen beskytter også fisken, selv efter den er død. Hos de fleste fiskearter er antallet af skælrækker og skæl konstant hele livet igennem. Skællene er taglagte, så kun en lille del af skællet er synligt. Hvis fisken mister et skæl, vokser der et nyt ud. Hvis fisken mister mange skæl, kan fisken dø af infektioner. Skællet vokser med fisken og danner hos nogle arter vækstringe, der kan bruges til at bestemme fiskens alder. Skel kan inddeles i to hovedgrupper: Glatskæl, som er glatte, og kamskæl, der har en ru bagkant. Glatskæl findes hos f.eks. torsk og sild. Kamskæl findes hos aborre og ulke. Fiskens farver Lyset i vandet kommer oppefra. Derfor er de fleste fisk mørke på oversiden og lyse på undersiden. Det gør dem mindre synlige fra alle vinkler. Fisk, der lever nær overfladen er oftest sølvskinnede. Sølvfarven skyldes lysreflekser i mikroskopiske farveløse krystaller. Fiskens egentlige farve skyldes tusindvis af farveceller (kromatoforer). Forskellige farveceller indeholder forskellige pigmenter. Hver farvecelle kan sprede eller koncentrere sit indhold af pigmentkorn. På denne måde kan fisken få forskellige farver til at træde frem. Når fisk ændrer farve, kan det skyldes dens alder, 1.3 To typer skæl GLATSKÆL KAMSKÆL

4 Kapitel 1 side 6 humør, årstid og omgivelser. F.eks. er en del fladfisk gode til at tage farve efter omgivelserne og bruger det som kamouflage. Hos andre fisk f.eks. laks får hannerne i yngletiden særligt farvestrålende farver (yngledragt) for at tiltrække hunnerne. Farveskiftet styres af nerver og hormoner. 1.4 Kromatoforer og farveskifte Forskellige kromatoforer kan enten sprede eller samle sit indhold af pigmentkorn, som får fisken til at skifte farve.

5 Kapitel 1 side Torske gælle (tv.) og Pighvar gælle (th.) Foto: Anders J. Hansen. Fisk har gæller Bruskfisk har frie gællespalter. Hos benfisk er gællespalterne dækket af et gællelåg. Gællerne består af flere gællebuer. Benfiskene har 4 gællebuer i hver side rundmunde og bruskfisk har flere. Hver gællebue har tætsiddende blodfyldte gælleblade på ydersiden. Ilten optages gennem de tyndhudede, blodfyldte gælleblade ved at åndingsvandet sluges gennem munden. Derefter presses gællelåget udefter, samtidig med at munden lukkes. På den måde pumpes vandet forbi gællebladene og ud under gællelåget, hvor den bageste bløde del virker som en ventil. Undervejs optager blodet i gællebladene en del af den ilt, der er opløst i vandet. Blodet Hvirveldyrs blod indeholder røde blodlegemer. Det, som giver blodet sin røde farve, er hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som er ansvarlig for transporten af ilt (O2) og kuldioxid (CO2). Fisk er det, man kalder, koldblodet eller vekselvarme. Det betyder, at fisken ikke behøver at holde en konstant temperatur ligesom os, men automatisk får samme temperatur som omgivelserne. På den indvendige del af gællebuerne sidder gællegitterstave. Disse stave virker som en si, der holder fødepartikler fra vandet tilbage. Hos fisk, der lever af plankton, f.eks. sild, er gællegitterstavene lange og tætsiddende. Hos rovfisk er de ofte bare små knuder. Mange fisk har en svømmeblære Svømmeblæren er en slags luftfyldt pose, som gør fisken vægtløs i vandet, så den ikke synker til bunds. Hos nogle grupper af fisk (sild og laks) er der forbindelse mellem svømmeblæren og tarmen. Hos andre arter, f.eks. torsk, forsvinder denne forbindelse, når fisken bliver voksen. Svømmeblæren virker ved, at luften i svømmeblæren presses sammen, når fisken svømmer mod dybere vand. På den måde vil fisken begynde at synke, hvis den holder op med at svømme. Svømmer fisken mod overfladen, udvides luften i svømmeblæren, så fiskens opdrift øges. På den måde vil den stige mod overfladen, hvis den holder op med at svømme. For hele tiden at være i ligevægt med vandet, skal indholdet i svømmeblæren kunne reguleres. Når fisken svømmer mod dybere vand afgives luft fra blodet til svømmeblæren via en luftkirtel, som er et særligt område i svømmeblærens væg. Svømmer fisken mod overfladen skal luftmængden i svømmeblæren mindskes.

6 Kapitel 1 side 8 Svømning og kropsform De fleste fisk svømmer ved at bevæge halen fra side til side ved hjælp af de fire store længdemuskler i kroppen. Det giver en fremadrettet kraft, og fisken skyder gennem vandet. Ryg-, gat- og halefinner øger fiskens fladeareal og giver på den måde bevægelsen mere effekt. De parrede finner bruges til at stabilisere og finjustere svømningen. Langsom svømning kan foregå med finnerne alene. Fiskenes svømmefærdigheder er meget forskellige. De hurtigste svømmere (f.eks. tun og hajer) har torpedoformet krop. Stenbideren har en plump kropsform og svømmer langsomt. Til gengæld gør kropsformen, at den er vanskelig at sluge for de fleste rovfisk. Hos fisk, som har forbindelse mellem tarm og svømmeblære, kan der blot afgives en luftbobbel, men hos fisk uden denne forbindelse er reguleringen en proces, der tager tid. Det er derfor ikke ualmindeligt, at fisk med lukket svømmeblære, der fanges på dybt vand, får tryksyge, hvis de hurtigt bringes til overfladen. Svømmeblæren kan være så udspilet af trykfaldet, at den presser de indre organer ud gennem fiskens mund og slår den ihjel. Det er ikke alle fisk, der har en svømmeblære. Bundlevende fisk har ikke brug for en svømmeblære, og mange af havets hurtigsvømmere mangler også svømmeblære. Et eksempel er makrellen, der har brug for at kunne skifte dybde med stor hastighed. Her vil en konstant regulering af luft i en svømmeblære kun være til besvær. Hajer og rokker har heller ingen svømmeblære, men har en stor olieholdig lever, der giver en vis opdrift. Den er dog ikke så effektiv som en svømmeblære, og de vil derfor synke, hvis de holder op med at svømme. Fisk som hajer og makrel bevæger sig konstant. Skelet og muskler Skelettet består hos benfiskene af ben, og hos bruskfiskenene af brusk. Hoveddelene er rygraden og kraniet. Rygradens opgave er især at støtte kropsmuskulaturen og finnerne, som er forbundet med rygraden ved benstrålernes mellemled. Kraniet beskytter hjernen og støtter tænder, gæller, øjne osv. 1.6 Skelet af benfisk RYGFINNER HALEFINNE BRYSTFINNE BUGFINNE RIBBEN GATFINNE

7 Kapitel 1 side 9 Kropsmuskulaturen (fiskekødet) udgør en forholdsvis stor del af fisken. Hovedparten er fire store længdemuskler, hvoraf de to øverste strækker sig gennem både krop og hale de to nederste kun gennem halen. Musklerne er ofte hvide, fordi de er ret blodfattige. Kun hos meget hurtigsvømmende fisk, som f.eks. tun og makrel, kræves der så stor blodtilførsel til musklerne, at det farver kødet rødt. 1.8 Torsk åbnet i bugen Når fisken skal slagtes gælder det om at overskære åren mellem hjertet og gællerne (se senere kapitel om fangstbehandling om bord). Hvidfisk Hvidfisk er en betegnelse, der ofte bruges om fisk med hvidt kød. Det er primært torske- og fladfisk altså fisk med magert kød. GÆLLER GÆLLELÅG HJERTE LEVER Nogle fisk oplagrer fedt i forbindelse med musklerne dvs. i kødet og lige under skindet. Fedtprocenten i den slags fisk kan svinge meget, og det har stor betydning for fangstens værdi. Det gælder især fede fisk som sild, brisling, ål, laks. Andre fisk, der er karakteriseret ved magert kød, som f.eks fladfisk og torskefisk, kan ikke oplagre fedt i musklerne. De oplagrer i stedet reserver i leveren. En stor lys lever tyder på en god ernæring, og en lille mørk lever på det modsatte. MAVE TARM GAT BLIND- SÆKKE 1.7 Fiskens indre SVÆLG MAVE SVØMMEBLÆRE HJERTE GALDE TARM LEVER GAT Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen og Bent Muus, m.fl.

8 Kapitel 1 side 10 Foto: Axel Søgaard. Når fisk spiser I munden findes tænder, der hele tiden fornyes. Nye tænder vokser fremad i munden, hvor de efterhånden slides ned. Mundens bygning og tandudrustning fortæller ofte en del om, hvad fisken foretrækker at æde. Sammenligner vi f.eks. hvilling, kuller og sej, som ved første øjekast kan ligne hinanden, vil munden afsløre helt forskellige spisevaner. Hvillingen er en typisk rovfisk, der lever af andre fisk. Den har derfor store bagudrettede tænder, der er velegnede til at gribe og fastholde byttet med. Kulleren æder typisk bunddyr. Dens kraftige overbid gør munden god til at få fat i mere eller mindre nedgravede dyr. Sejen er derimod pelagisk og lever i hvert fald de første år af plankton og småfisk. Den filtrerer dem fra vandet med gællegitteret, der fanger alle partikler over en vis størrelse. Der er ikke mange fisk, der har egentlige tygge- og knusetænder. De fleste fisk sluger derfor deres bytte helt. Havkatten er en af de få arter, der kan knuse tykskallede muslinger, inden de sluges. Fra munden kommer føden gennem et kort spiserør til maven og herfra videre til tarmen. Både i maven og i tarmen angribes føden kemisk af fordøjelsesenzymer, der udskilles af særlige kirtler. Enzymerne nedbryder føden til simple kemiske stoffer, der kan optages i blodet gennem tarmvæggen. Blodet transporterer stofferne til de dele af kroppen, hvor der er brug for dem. Fisk har en forholdsvis kort tarm. Tarmen danner sjældent mere end et par bugter i bughulen, før den ender i gattet. Mange fisk har et stort antal blindtarme på overgangen mellem mave og tarm. Man ved ikke helt, hvad alle disse blindtarme bruges til, men de spiller muligvis en rolle ved udskillelsen af fordøjelsesenzymer. Enzymer Enzymer er proteiner, der produceres af den levende celle. Bestemte enzymer får bestemte kemiske reaktioner til at forløbe med øget hastighed uden selv af blive brugt. Det er altså en slags biologiske katalysatorer.

9 Kapitel 1 side Fiskeøje Hos fisk flyttes linsen for at stille skarpt (A) og ikke som hos pattedyr, hvor linsen ændre form (B). A B Kilde: Efter Bent Muus, m.fl. Fiskens sanser Syn Vand virker som et filter for lyset. Fiskens øjne er derfor tilpasset lave lysstyrker. Fiskearter, som lever på dybt vand har ofte meget store øjne. Men på endnu dybere vand hvor der er så mørkt, at fiskene må bruge andre sanser til at orientere sig, er det ligemeget med store øjne. Derfor har fisk, der lever på meget dybt vand, sjældent ret store øjne. Fiskens øje er opbygget noget anderledes end vores øjne. Fisken stiller ikke skarpt som os ved at ændre linsens krumning. Den flytter linsen frem og tilbage ligesom i en kikkert. For at skaffe fisken et stort synsfelt sidder linsen, så den rager lidt ud gennem pupillen. Derfor har fisk udstående øjne. På den måde kan lys nå øjet fra mange vinkler. Hørelse Fisk kan opfatte lyde, men i meget forskellig grad. Da lyd forplantes bedre i vand end i luft, er der kun behov for et indre øre og ikke et mellem- og ydre øre. Lyden vandrer direkte gennem fisken. Udover at opfange lyde, bruger fisken sit indre øre som ligevægts- eller balanceorgan. Fiskens indre øre sidder lige bag øjet og består af to ørelabyrinter en i hver side. Her findes tre øresten (otolitter), som hviler på en række sansehår. Ørestenene er massive kalksten, der vokser hele livet. De danner vækstlag ligesom årringe i et træ og bruges ligesom skæl til at bestemme alderen på mange fiskearter. Hos de fisk, der har god hørelse, forstærkes lyden af svømmeblæren og forplantes til det indre øre. Nogle fisk er endda selv i stand til at frembringe lyde ved at sætte svømmeblæren i bevægelse eller ved at skære tænder. I vore farvande er knurhanen kendt for at»knurre«. Selv sild er i stand til at frembringe en knirkende lyd. Smag og lugt Det kan være svært at skelne mellem smag og lugt i vand, da alle stoffer er opløst i vandet. Fisk har både smags- og lugteorganer. Foran øjnene sidder næseborene, der fører ind til hver sin lugtegrube. Hos de fleste fisk er hvert næsebor delt af en hudbro i en indstrømnings- og udstrømningsåbning. Her passerer vandet enten under svømningen eller ved aktiv pump-

10 Kapitel 1 side 12 ning. Hajer har en meget god lugtesans og snuser sig ligesom ål frem til et bytte. Laks kan lugte sig frem til det vandløb, hvor de voksede op. Smags- og følesans er knyttet til sanseceller på skægtråde (torskefisk), til papiller på undersiden af hovedet (tunger), til forlængede finnestråler (knurhane) eller spredt på selve kroppen. Fisken smager med andre ord på vandet, mens den svømmer Ørelabyrint Den øverste af ørestenene indgår i balanceorganet, de nederste i hørelsen. ØRESTEN ØRELABYRINT SVØMMEBLÆRE ØJE Kilde: Efter Åse Jespersen, Jørgen Lützen og Jens Astrup.

11 Kapitel 1 side 13 Sidelinie De fleste fisk har en sidelinje på hver side af kroppen. Sidelinien løber som regel fra haleroden til gællelågets overkant. Hos nogle fiskearter kan den fortsætte i forgreninger på hovedet (hovedporesystem). Hos nogle fisk kan sidelinien være ufuldstændig eller mangle, mens andre har 2-3 sidelinier. Sidelinien opfatter trykbølger. Trykbølgerne kan skyldes fiskens egne bevægelser, andre fisk eller genstande. Man forestiller sig, at sidelinjen ligesom et slags øje giver fisken et»billede«af omgivelserne. Det er meget nyttigt, når fiskene skal orientere sig i en verden, der ofte er præget af mørke. Nervesystemet Hos hvirveldyr som f.eks. fisk og mennesker, opdeler man nervesystemet i to: Det centrale nervesystem (CNS), som består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, som overordnet set er resten. Dvs. alle de nervebaner, som udløber fra CNS og får musklerne til at bevæge sig samt de forskellige sanseceller, der melder tilbage til CNS. Fiskens formering Hovedparten af alle fisk er særkønnede. Det betyder, at de er opdelt i hanner og hunner. Hos benfiskene er kønsorganerne hule sække, 1.11 Sidelinien Sidelinien består af en slimfyldt kanal, der gennemborer de overliggende skæl (A). I kanalen ligger en række sanseceller (nerver), som registrerer trykbølger i vandet (B). A PORE TIL SIDELINIEKANAL SKÆL B MUSKELSEGMENTER PORE SIDELINIEKANAL SKÆL NERVER

12 Kapitel 1 side 14 hvor der dannes enten æg (rogn) eller sæd (mælke). Uden for ynglesæsonen og hos umodne fisk er kønsorganerne meget små. Når gydetiden nærmer sig, svulmer de op. Forplantningen sker normalt ved, at rogn og mælke gydes frit i vandet, hvor befrugtningen sker. Gydningen stiller store krav til fiskene, og mange æder ikke i denne periode. Nogle fiskearter dør efter den første gydning, andre vil blot være magre og udmattede. En del arter har parringsorganer. Æggene befrugtes inde i hunnen, og de føder levende unger. Det er tilfældet hos bl.a. ulke, ålekvabber, rødfisk og bruskfisk. Giftige fisk Fisk kan være giftige, fordi de har specielle giftkirtler eller på anden måde indeholder giftstoffer. Hos f.eks. ål og havål er blodet giftigt inden tilberedelse, hvis man får det i et sår. Nogle fisk indeholder naturligt stoffer, som gør dem giftige for mennesker at spise. Andre er giftige, fordi de har spist fødeemner, som indeholder gift fra f.eks. alger. Fiskens giftkirtler sidder normalt i forbindelse med pigge på hoved eller pigstråler i finnerne. Giftkirtler findes hos en mængde forskellige grupper eksempelvis rokker, maller og dragehovedfisk. I de skandinaviske farvande er den mest almindelige giftige fisk fjæsingen, som hvert år stikker adskillige badegæster. Stikket er som et hugormebid og kræver lægehjælp. Af andre giftige fisk i vore farvande kan nævnes pighaj, pigrokke, havmus og ørnerokke. Fisk med giftigt kød er sjældne på vore breddegrader. Man skal dog undgå at spise hajlever. I Japan er giftige kuglefisk eftersigende en stor delikatesse. En del af nydelsen skulle være den prikkende fornemmelse, man får i læberne, når man spiser den giftige fisk. Kuglefisken tilberedes af højtuddannede kokke, som fjerner den værste gift ved tilberedning, men alligevel dør mange mennesker hvert år af forgiftninger.

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Hajer. på Kattegatcentret og i verden Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \.

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis Z CO V Z ^ ^ g \. 2 INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSH1IWS S3IHVUan LI B RAR I CO S3 I tivu 8 II LIBRARI ES^SMITHSONIAN^INSTITUTION NOllfllll! "INSTITUTION

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 1 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut.

Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde Ernæringsmæssig tilgang. Juni. 2011. Diana Høtoft. Jordemoder og ernæringsterapeut. + Natarbejde n Da kvinder ikke kun føder om dagen, tvinges de fleste jordemødre til at arbejde om natten.

Læs mere

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår.

Indtil man fandt ud af, mange år senere, at det var nogle bakterier. Så kunne man behandle det og det var forbi med mavesår. Det anorektiske kropsbilled. Da jeg var begyndt at arbejde i ungdomspsykiatrien i Tyskland, var det der forundrede mig mest, at der var unge piger, som vejede mindre end 35 kg, kunne føle sig så tyk og

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet)

1. Udskiller affaldsstoffer (fra stofskiftet) Nyrernes funktion Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af ribben og muskler. Man har normalt to nyrer, men kan sagtens

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk

Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Mad i børnehøjde en eftermiddag med fisk Indhold: Tips om fisk... 3 Hvor meget fisk spiser børn?... 3 Anbefalinger om fisk... 4 Opskrifter... 5 Torskesalat... 5 Bagt havørred... 5 Bønnefritter... 6 Mango-dadelsalsa...

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det.

Hvor ofte skal jeg lave øvelserne? Det anbefales at lave dit træningsprogram 5 gange dagligt for at få mest muligt ud af det. Udarbejdet af ergoterapeuter, Klinik for Ergo- og Fysioterapi, HOC Rigshospitalet, Afsnit 8511 Oktober 2014 Denne pjece er til dig, som er behandlet for kræft i hoved-hals området enten ved operation eller

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Store og lille kredsløb

Store og lille kredsløb Store og lille kredsløb Hjertets opbygning Funk6on og opbygning af det store og det lille kredsløb. Det store kredsløb og det lille kredsløb. Det store kredsløb Fra venstre hjertekammer ud 6l hele legemet

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt.

Vikar-Guide. 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du læser det højt. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Biologi 8. klasse Hvad ved du om lungerne? 1. Fælles gennemgang: Vurder om eleverne i klassen kan læse afsnittet om lungerne, eller om det vil være en fordel, at du

Læs mere

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013.

LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. LIVSSTILS HOLD FORÅR 2013. Hurtigt optagelige kulhydrater = De hvide djævle Der især sætter sig på maven - Hvide ris - Hvidt brød - Pasta - Sodavand, saftevand, juice + (øl, vin.spiritus) - Brød med stort

Læs mere

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...?

Sct. Knuds Skole. Fredag den 10.10.08. Er kondi en sodavand...? Sct. Knuds Skole Fredag den 10.10.08 Er kondi en sodavand...? KONDITION STYRKE SMIDIGHED Program for Skolernes Motionsdag Program: 08.15 09.30 Lektioner jf. skema 09.30 09.45 Morgensang/Andagt v/ Thomas

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop.

Andet godt fra havet. Krebsdyrs opbygning Krebsdyrets krop er leddelt og opbygget med et hoved, en (for)krop og en hale/bagkrop. Kapitel 2 side 15 Andet godt fra havet Man fisker andre dyr fra havet end fisk. Det er krebs og bløddyrene. Der findes mange arter af krebs- og bløddyr, men det er kun nogle få af dem, der er interessante

Læs mere

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen.

Styrketræning. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Primære store muskelgrupper: Bug, ryggen, hoftebøjere, ballerne, hasen, knæstrækkere,, læggen. Sekundære muskelgrupper : Indad-/udadførere, armstrækkere og bøjere, nakke og skuldermuskler, brystmuskler.

Læs mere

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb.

Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. Svar til opgaverne i Skoletjenestens Mobile undervisningsforløb. BJØRN Min snude er helt fantastisk, men til hvad? Svar til Læreren: at lugte med. Hunde har som bekendt en fantastisk god lugtesans, og

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2).

Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). Spørgsmål 1: Nævn (1) de forskellige kartyper i kredsløbet og beskriv kort deres funktion (2). 1) Aorta store arterier arterioler kapillærer venoler vener De forskellige kar Elastiske kar: aorta og store

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING. om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer. (forelagt af Kommissionen) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 05.08.2002 KOM(2002) 449 endelig 2002/0198 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om fjernelse af hajfinner om bord på fartøjer (forelagt af Kommissionen)

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Blå Flag på havnen og stranden

Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag på havnen og stranden Blå Flag Aktivitetshæfte for børn Indhold Side Mød Valdemar 2 Hvad er Blå Flag? 3 Sæt X på Danmarkskortet 4 Sikkerhed på stranden og i havnen 5 Hvad er et hestehul? 6 Blå

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

UNDERVISERARK / FACIT

UNDERVISERARK / FACIT Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals HovedOrtoCentret Klinik for Ergo- og Fysioterapi Fysioterapien afsnit 8511 Rigshospitalet Blegdamsvej 9, 2100 København Ø 35 45 30 01 Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling

Læs mere

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring

- Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning. - Fysiologi, kost og ernæring - Anatomi (musklerne og knoglernes anatomi) - Fysiologi og træning - Fysiologi, kost og ernæring Knoglerne: Skelettet består af 208 knogler. - Rørknogler (arme, ben, fingre mm.) Funktion: sørger for kroppens

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke

FLAD MAVE. HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Mad, sukker, alkohol, fordøjelse. Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Birgitte Nymann 2011 02-11-2011 FLAD MAVE HVORFOR, HVORDAN og HVOR HURTIGT? Spis maven flad Mad, sukker, alkohol, fordøjelse Sov maven flad Fedt på maven, stress, fordøjelse, immunforsvar, lykke Afspænd

Læs mere

Bid, tænder og mundhule

Bid, tænder og mundhule Bid, tænder og mundhule Som hestefysioterapeut og osteopat er det af stor betydning, at hesten får ordnet sine tænder regelmæssigt og af en behandler, der er kompetent til at udføre arbejdet. Hvis hesten

Læs mere

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1

Bevægeapparatet. 1. Knogler 2. Led 3. Muskler. Tengbjerg massageuddannelse 1 Bevægeapparatet 1. Knogler 2. Led 3. Muskler Tengbjerg massageuddannelse 1 Skelettet Værd at vide om skelettet for en Massør/Behandler Skelettet giver mange referencepunkter, som gør det lettere dels at

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest)

Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Fantastiske dyr (blåhval, giraf, kolibri, søhest) Blåhval Giraf Kolibri Søhest Er verdens største dyr Lever på savannen i Afrika Er en fugl Er en fisk Kan blive op til 33 meter lang Er verdens højeste

Læs mere

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2

Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Side 1 av 6 Genoptræning efter: FROSSEN SKULDER (PERIARTROSIS HUMEROSCAPULARIS) TRIN 2 Da det ofte er en smerte, der har udløst den "frosne skulder", er det meget vigtigt, at øvelserne ikke medfører smerter,

Læs mere

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt

!!!!! af Brian Kristensen! http://akrylkunst.dk. Tegne et ansigt af Brian Kristensen http://akrylkunst.dk side 1 af 6 Denne quick guide viser i korte steps hvordan man tegner de rigtige proportioner i et ansigt. For at have et fundament når du tegner et ansigt er det

Læs mere

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen.

23a. Virkningen af et bistik. Opsvulmningen skete på et par minutter. Efter en halv time var den væk igen. Bistik gør ondt. En bi, der stikker, kan ikke trække sin brod ud igen, for menneskehud er sej, og brodden har modhager. Bien fjerner sig efter stikket, men brodden og dens giftkirtel bliver siddende i

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger

Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Til ex-rygeren: Sådan styrker du dine lunger Dine lunger bliver aldrig, som de var før. Som tidligere ryger må du leve med den nedsatte lungefunktion, som smøgerne har givet dig Af Line Felholt, november

Læs mere

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi

Madens plads i behandlingen Hvorfor mad spiller en vigtig rolle under stråleterapi Undervejs i stråleterapiforløbet kan mange spørgsmål dukke Hoved-halskræftpatienter i stråleterapi op: - Hvorfor opstår bivirkninger ved stråleterapi? - Hvilke bivirkninger kan opstå? - Hvorfor har det

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson

Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Brystets anatomi Ammekursus 2012/13 Ingrid Nilsson Alveole Diameter: 0,12 mm Lactocyt Kilde: Lawrence R. Breastfeeding a guide for the medical profession Mælkegange 9-10 mælkegange udmunder på papillen

Læs mere

Sådan finder du din Ayurvedatype

Sådan finder du din Ayurvedatype Sådan finder du din Ayurvedatype Tekst: Nikolai Zederlinn (Spis dig lykkelig) og Metthe Christensen (Feelgood.dk) Layout: Valentin Thomsen Hvad er godt for dig? Nogen mennesker kan bare spise uhæmmede

Læs mere

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent

CRAWL. Fra Plask&Leg til Talent CRAWL Fra Plask&Leg til Talent Lidt om mig Træner siden 1993 - Kolding, S68 Hjørring, Roskilde Svømning, Hovedstadens Svømmeklub - Fra svømmeskole, via årgangssvømning til at blive cheftræner Uddannelsesmæssige

Læs mere

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler

Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Projekt 4.2. Nedbrydning af rusmidler Dette projekt lægger op til et samarbejde med biologi eller idræt, men kan også gennemføres som et projekt i matematik, hvor fokus er at studere forskellen på lineære

Læs mere