Hvirveldyr og skeletter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvirveldyr og skeletter"

Transkript

1 Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi det kan være interessant at vide noget om fisk, men også for at du kan behandle din fangst rigtigt. Størstedelen af de nulevende fiskearter er benfisk. De er i princippet opbygget på samme måde, men kan alligevel se ret forskellige ud. Fiskens opbygning kaldes også fiskens anatomi. Det er vigtigt at kende fiskens anatomi. Hvor sidder f.eks. fiskens hjerte og indvolde? Det er klart at kendskabet til fisk ikke kun er noget, du kan læse dig til. Du skal også have fisken i hånden. Fisk - hvad er det Fisk er et vandlevende dyr, der har gæller og finner. Fisk hører til det, man betegner som hvirveldyrene. Der findes ca fiskearter. Saltvandsarterne udgør 2/3 og ferskvandsarterne 1/3. Enkelte arter kan leve både i saltog ferskvand. Fisk kan inddeles i tre grupper: Rundmunde (slimål), bruskfisk (hajer og rokke) og benfisk. De fleste nulevende fiskearter er benfisk. Alle vigtige fiskearter i dansk fiskeri som f.eks. torsk, rødspætter og sild er benfisk. Alle fisk har gæller og finner, men derudover kan fisk se meget forskellige ud. Det skyldes, at de forskellige fisk er tilpasset til de meget forskellige omgivelser, de lever i. Ser man på fiskens ydre i forhold til adfærd og levested, bliver man hurtigt klar over, at der er sammenhæng. F.eks. har de fleste fisk, der lever i de frie vandmasser og svømmer hurtigt, en torpedoformet krop. Det er f.eks. sild, makrel og laks. Mens arter, der lever ved bunden, derimod ofte er flade eller åleagtige som ål og ålekvabber. Hvirveldyr og skeletter Fisk er et hvirveldyr. Hvirveldyr er kendetegnet ved, at de har et indre skelet med ryghvirvler og et kranium. Når man opdeler fisk i brusk- og benfisk er det på baggrund af, om det indre skelet er opbygget af knogler (benvæv) eller brusk. Ca. 95% af alle fisk er benfisk, dvs. at de har et skelet af benvæv. Skelettet hos bruskfisk består som sagt af brusk. Brusken kan godt være forkalket, men rigtigt benvæv findes altså ikke. Bruskfisk kaldes også tværmunde. Grunden til dette tilnavn er, at munden er en stor tværspalte på undersiden af hovedet. Rundmunde er en gruppe for sig. De har et svagt udviklet bruskskelet og mangler kæber, bryst- og bugfinner (lemmer), som både ben- og bruskfisk har. Rundemunde regnes for at være de mest primitive hvirveldyr, man kender. De har fået navn efter den runde sugemund, der er forsynet med horntænder. De nulevende arter har specialiseret sig som ådselsædere og snyltere på fisk. Derfor er der også mange fiskere, der forståeligt nok ikke bryder sig om dem.

2 Kapitel 1 side Fiskens ydre SIDELINIE HOVEDPORRE RYGFINNER HALEFINNE GÆLLELÅG BUGFINNE BRYSTFINNE GAT GATFINNER Fisk har finner Finnerne hos bruskfisk er kødfulde og stive. Hos de øvrige fisk er de tynde og dannet af hud, som holdes udspændt af finnestråler. Men der er undtagelser. Laksefiskene har en lille kødfuld finne uden finnestråler - en såkaldt fedtfinne - bagest på ryggen. Der findes fem forskellige slags finner; hale -, ryg -, gat-, bryst- og bugfinner. På oversiden af kroppen sidder rygfinnen. Antallet af rygfinner er forskelligt. F.eks. har sild kun én rygfinne, mens torsk har tre. Bagest sidder halefinnen. I bugkanten lige bag gattet sidder gatfinnen, som der også kan være flere af. Brystfinnerne sidder lige bag gælleåbningen. Bugfinnerne sidder på hver side af buglinien. Finnerne kan sidde parvis eller enkeltvis parrede eller uparrede. Bryst- og bugfinner er parrede. Ryg-, gat-, og halefinner hører til de uparrede. Benfiskenes finnestråler har et led ved grunden. Ved hjælp af små muskler kan finnen bevæges. Finnestrålerne deles i to typer: Pigfinner med pigstråler og blødfinner med blødstråler. Pigstråler er stive og benede som f.eks. hos ulke. Blødstråler er leddelte, bløde og forgrenede som f.eks. hos ål, sild, laks og torsk. Mange fisk har kun finner med blødstråler, mens der ikke findes nogen fiskearter, der kun har pigstråler. Begge type finnestråler kan også findes i den samme finne. Feks. har rygfinnen hos mange fisk en eller flere pigstråler forrest og en række blødstråler bagest. Det gælder f.eks. hundestejle og aborre. Finner bruges for det meste til at holde balancen, skabe fremdrift og»styre«med. Generelt har langsomme fisk store finner, som bruges 1.2 To typer finnestråler A - PIGSTRÅLER B - BLØDSTRÅLER

3 Kapitel 1 side 5 til finere manøvre. Hurtige fisk har små finner, der ikke skaber for meget vandmodstand. Hos nogle arter f.eks. tun kan rygfinnen endda lægges ned i en fordybning for at mindske modstanden. Men finnerne kan også have andre funktioner. F.eks. bruges pigfinner som beskyttelse mod rovdyr. Pigstrålerne kan være forbundet med giftkirtler som ekstra beskyttelse. Og hos visse bundlevende fisk som f.eks. stenbideren, er bugfinnerne omdannet til en sugeskive, der kan holde fisken fast i stærk strøm og på lodrette flader. Bruskfiskenes bugfinner er omdannet til parringsorgan hos hannerne. Skind og skæl Fiskehuden er som regel dækket af skæl. Benfiskenes skæl er flade. Hos bruskfiskene (hajer og rokke) er de ru og tandlignende og kaldes hudtænder. Hajers skind føles derfor som groft sandpapir, mens hudtænderne hos rokker ofte er kraftige torne på halen og kroppens overside. Benfiskenes skæl dækkes normalt af en overhud, der er tynd og gennemsigtig. Overhuden afsondrer slim. Det er med til at gøre det lettere for fisken at komme frem i vandet. Slimen er også med til at holde huden ren for bakterier, svampe og alger. Fisk uden eller med meget små skæl har ofte en ekstra kraftig slimproduktion som beskyttelse. Ålen har f.eks. små skæl og meget slim. Slimen beskytter også fisken, selv efter den er død. Hos de fleste fiskearter er antallet af skælrækker og skæl konstant hele livet igennem. Skællene er taglagte, så kun en lille del af skællet er synligt. Hvis fisken mister et skæl, vokser der et nyt ud. Hvis fisken mister mange skæl, kan fisken dø af infektioner. Skællet vokser med fisken og danner hos nogle arter vækstringe, der kan bruges til at bestemme fiskens alder. Skel kan inddeles i to hovedgrupper: Glatskæl, som er glatte, og kamskæl, der har en ru bagkant. Glatskæl findes hos f.eks. torsk og sild. Kamskæl findes hos aborre og ulke. Fiskens farver Lyset i vandet kommer oppefra. Derfor er de fleste fisk mørke på oversiden og lyse på undersiden. Det gør dem mindre synlige fra alle vinkler. Fisk, der lever nær overfladen er oftest sølvskinnede. Sølvfarven skyldes lysreflekser i mikroskopiske farveløse krystaller. Fiskens egentlige farve skyldes tusindvis af farveceller (kromatoforer). Forskellige farveceller indeholder forskellige pigmenter. Hver farvecelle kan sprede eller koncentrere sit indhold af pigmentkorn. På denne måde kan fisken få forskellige farver til at træde frem. Når fisk ændrer farve, kan det skyldes dens alder, 1.3 To typer skæl GLATSKÆL KAMSKÆL

4 Kapitel 1 side 6 humør, årstid og omgivelser. F.eks. er en del fladfisk gode til at tage farve efter omgivelserne og bruger det som kamouflage. Hos andre fisk f.eks. laks får hannerne i yngletiden særligt farvestrålende farver (yngledragt) for at tiltrække hunnerne. Farveskiftet styres af nerver og hormoner. 1.4 Kromatoforer og farveskifte Forskellige kromatoforer kan enten sprede eller samle sit indhold af pigmentkorn, som får fisken til at skifte farve.

5 Kapitel 1 side Torske gælle (tv.) og Pighvar gælle (th.) Foto: Anders J. Hansen. Fisk har gæller Bruskfisk har frie gællespalter. Hos benfisk er gællespalterne dækket af et gællelåg. Gællerne består af flere gællebuer. Benfiskene har 4 gællebuer i hver side rundmunde og bruskfisk har flere. Hver gællebue har tætsiddende blodfyldte gælleblade på ydersiden. Ilten optages gennem de tyndhudede, blodfyldte gælleblade ved at åndingsvandet sluges gennem munden. Derefter presses gællelåget udefter, samtidig med at munden lukkes. På den måde pumpes vandet forbi gællebladene og ud under gællelåget, hvor den bageste bløde del virker som en ventil. Undervejs optager blodet i gællebladene en del af den ilt, der er opløst i vandet. Blodet Hvirveldyrs blod indeholder røde blodlegemer. Det, som giver blodet sin røde farve, er hæmoglobin, der er et jernholdigt stof, som er ansvarlig for transporten af ilt (O2) og kuldioxid (CO2). Fisk er det, man kalder, koldblodet eller vekselvarme. Det betyder, at fisken ikke behøver at holde en konstant temperatur ligesom os, men automatisk får samme temperatur som omgivelserne. På den indvendige del af gællebuerne sidder gællegitterstave. Disse stave virker som en si, der holder fødepartikler fra vandet tilbage. Hos fisk, der lever af plankton, f.eks. sild, er gællegitterstavene lange og tætsiddende. Hos rovfisk er de ofte bare små knuder. Mange fisk har en svømmeblære Svømmeblæren er en slags luftfyldt pose, som gør fisken vægtløs i vandet, så den ikke synker til bunds. Hos nogle grupper af fisk (sild og laks) er der forbindelse mellem svømmeblæren og tarmen. Hos andre arter, f.eks. torsk, forsvinder denne forbindelse, når fisken bliver voksen. Svømmeblæren virker ved, at luften i svømmeblæren presses sammen, når fisken svømmer mod dybere vand. På den måde vil fisken begynde at synke, hvis den holder op med at svømme. Svømmer fisken mod overfladen, udvides luften i svømmeblæren, så fiskens opdrift øges. På den måde vil den stige mod overfladen, hvis den holder op med at svømme. For hele tiden at være i ligevægt med vandet, skal indholdet i svømmeblæren kunne reguleres. Når fisken svømmer mod dybere vand afgives luft fra blodet til svømmeblæren via en luftkirtel, som er et særligt område i svømmeblærens væg. Svømmer fisken mod overfladen skal luftmængden i svømmeblæren mindskes.

6 Kapitel 1 side 8 Svømning og kropsform De fleste fisk svømmer ved at bevæge halen fra side til side ved hjælp af de fire store længdemuskler i kroppen. Det giver en fremadrettet kraft, og fisken skyder gennem vandet. Ryg-, gat- og halefinner øger fiskens fladeareal og giver på den måde bevægelsen mere effekt. De parrede finner bruges til at stabilisere og finjustere svømningen. Langsom svømning kan foregå med finnerne alene. Fiskenes svømmefærdigheder er meget forskellige. De hurtigste svømmere (f.eks. tun og hajer) har torpedoformet krop. Stenbideren har en plump kropsform og svømmer langsomt. Til gengæld gør kropsformen, at den er vanskelig at sluge for de fleste rovfisk. Hos fisk, som har forbindelse mellem tarm og svømmeblære, kan der blot afgives en luftbobbel, men hos fisk uden denne forbindelse er reguleringen en proces, der tager tid. Det er derfor ikke ualmindeligt, at fisk med lukket svømmeblære, der fanges på dybt vand, får tryksyge, hvis de hurtigt bringes til overfladen. Svømmeblæren kan være så udspilet af trykfaldet, at den presser de indre organer ud gennem fiskens mund og slår den ihjel. Det er ikke alle fisk, der har en svømmeblære. Bundlevende fisk har ikke brug for en svømmeblære, og mange af havets hurtigsvømmere mangler også svømmeblære. Et eksempel er makrellen, der har brug for at kunne skifte dybde med stor hastighed. Her vil en konstant regulering af luft i en svømmeblære kun være til besvær. Hajer og rokker har heller ingen svømmeblære, men har en stor olieholdig lever, der giver en vis opdrift. Den er dog ikke så effektiv som en svømmeblære, og de vil derfor synke, hvis de holder op med at svømme. Fisk som hajer og makrel bevæger sig konstant. Skelet og muskler Skelettet består hos benfiskene af ben, og hos bruskfiskenene af brusk. Hoveddelene er rygraden og kraniet. Rygradens opgave er især at støtte kropsmuskulaturen og finnerne, som er forbundet med rygraden ved benstrålernes mellemled. Kraniet beskytter hjernen og støtter tænder, gæller, øjne osv. 1.6 Skelet af benfisk RYGFINNER HALEFINNE BRYSTFINNE BUGFINNE RIBBEN GATFINNE

7 Kapitel 1 side 9 Kropsmuskulaturen (fiskekødet) udgør en forholdsvis stor del af fisken. Hovedparten er fire store længdemuskler, hvoraf de to øverste strækker sig gennem både krop og hale de to nederste kun gennem halen. Musklerne er ofte hvide, fordi de er ret blodfattige. Kun hos meget hurtigsvømmende fisk, som f.eks. tun og makrel, kræves der så stor blodtilførsel til musklerne, at det farver kødet rødt. 1.8 Torsk åbnet i bugen Når fisken skal slagtes gælder det om at overskære åren mellem hjertet og gællerne (se senere kapitel om fangstbehandling om bord). Hvidfisk Hvidfisk er en betegnelse, der ofte bruges om fisk med hvidt kød. Det er primært torske- og fladfisk altså fisk med magert kød. GÆLLER GÆLLELÅG HJERTE LEVER Nogle fisk oplagrer fedt i forbindelse med musklerne dvs. i kødet og lige under skindet. Fedtprocenten i den slags fisk kan svinge meget, og det har stor betydning for fangstens værdi. Det gælder især fede fisk som sild, brisling, ål, laks. Andre fisk, der er karakteriseret ved magert kød, som f.eks fladfisk og torskefisk, kan ikke oplagre fedt i musklerne. De oplagrer i stedet reserver i leveren. En stor lys lever tyder på en god ernæring, og en lille mørk lever på det modsatte. MAVE TARM GAT BLIND- SÆKKE 1.7 Fiskens indre SVÆLG MAVE SVØMMEBLÆRE HJERTE GALDE TARM LEVER GAT Kilde: Efter Åse Jespersen & Jørgen Lützen og Bent Muus, m.fl.

8 Kapitel 1 side 10 Foto: Axel Søgaard. Når fisk spiser I munden findes tænder, der hele tiden fornyes. Nye tænder vokser fremad i munden, hvor de efterhånden slides ned. Mundens bygning og tandudrustning fortæller ofte en del om, hvad fisken foretrækker at æde. Sammenligner vi f.eks. hvilling, kuller og sej, som ved første øjekast kan ligne hinanden, vil munden afsløre helt forskellige spisevaner. Hvillingen er en typisk rovfisk, der lever af andre fisk. Den har derfor store bagudrettede tænder, der er velegnede til at gribe og fastholde byttet med. Kulleren æder typisk bunddyr. Dens kraftige overbid gør munden god til at få fat i mere eller mindre nedgravede dyr. Sejen er derimod pelagisk og lever i hvert fald de første år af plankton og småfisk. Den filtrerer dem fra vandet med gællegitteret, der fanger alle partikler over en vis størrelse. Der er ikke mange fisk, der har egentlige tygge- og knusetænder. De fleste fisk sluger derfor deres bytte helt. Havkatten er en af de få arter, der kan knuse tykskallede muslinger, inden de sluges. Fra munden kommer føden gennem et kort spiserør til maven og herfra videre til tarmen. Både i maven og i tarmen angribes føden kemisk af fordøjelsesenzymer, der udskilles af særlige kirtler. Enzymerne nedbryder føden til simple kemiske stoffer, der kan optages i blodet gennem tarmvæggen. Blodet transporterer stofferne til de dele af kroppen, hvor der er brug for dem. Fisk har en forholdsvis kort tarm. Tarmen danner sjældent mere end et par bugter i bughulen, før den ender i gattet. Mange fisk har et stort antal blindtarme på overgangen mellem mave og tarm. Man ved ikke helt, hvad alle disse blindtarme bruges til, men de spiller muligvis en rolle ved udskillelsen af fordøjelsesenzymer. Enzymer Enzymer er proteiner, der produceres af den levende celle. Bestemte enzymer får bestemte kemiske reaktioner til at forløbe med øget hastighed uden selv af blive brugt. Det er altså en slags biologiske katalysatorer.

9 Kapitel 1 side Fiskeøje Hos fisk flyttes linsen for at stille skarpt (A) og ikke som hos pattedyr, hvor linsen ændre form (B). A B Kilde: Efter Bent Muus, m.fl. Fiskens sanser Syn Vand virker som et filter for lyset. Fiskens øjne er derfor tilpasset lave lysstyrker. Fiskearter, som lever på dybt vand har ofte meget store øjne. Men på endnu dybere vand hvor der er så mørkt, at fiskene må bruge andre sanser til at orientere sig, er det ligemeget med store øjne. Derfor har fisk, der lever på meget dybt vand, sjældent ret store øjne. Fiskens øje er opbygget noget anderledes end vores øjne. Fisken stiller ikke skarpt som os ved at ændre linsens krumning. Den flytter linsen frem og tilbage ligesom i en kikkert. For at skaffe fisken et stort synsfelt sidder linsen, så den rager lidt ud gennem pupillen. Derfor har fisk udstående øjne. På den måde kan lys nå øjet fra mange vinkler. Hørelse Fisk kan opfatte lyde, men i meget forskellig grad. Da lyd forplantes bedre i vand end i luft, er der kun behov for et indre øre og ikke et mellem- og ydre øre. Lyden vandrer direkte gennem fisken. Udover at opfange lyde, bruger fisken sit indre øre som ligevægts- eller balanceorgan. Fiskens indre øre sidder lige bag øjet og består af to ørelabyrinter en i hver side. Her findes tre øresten (otolitter), som hviler på en række sansehår. Ørestenene er massive kalksten, der vokser hele livet. De danner vækstlag ligesom årringe i et træ og bruges ligesom skæl til at bestemme alderen på mange fiskearter. Hos de fisk, der har god hørelse, forstærkes lyden af svømmeblæren og forplantes til det indre øre. Nogle fisk er endda selv i stand til at frembringe lyde ved at sætte svømmeblæren i bevægelse eller ved at skære tænder. I vore farvande er knurhanen kendt for at»knurre«. Selv sild er i stand til at frembringe en knirkende lyd. Smag og lugt Det kan være svært at skelne mellem smag og lugt i vand, da alle stoffer er opløst i vandet. Fisk har både smags- og lugteorganer. Foran øjnene sidder næseborene, der fører ind til hver sin lugtegrube. Hos de fleste fisk er hvert næsebor delt af en hudbro i en indstrømnings- og udstrømningsåbning. Her passerer vandet enten under svømningen eller ved aktiv pump-

10 Kapitel 1 side 12 ning. Hajer har en meget god lugtesans og snuser sig ligesom ål frem til et bytte. Laks kan lugte sig frem til det vandløb, hvor de voksede op. Smags- og følesans er knyttet til sanseceller på skægtråde (torskefisk), til papiller på undersiden af hovedet (tunger), til forlængede finnestråler (knurhane) eller spredt på selve kroppen. Fisken smager med andre ord på vandet, mens den svømmer Ørelabyrint Den øverste af ørestenene indgår i balanceorganet, de nederste i hørelsen. ØRESTEN ØRELABYRINT SVØMMEBLÆRE ØJE Kilde: Efter Åse Jespersen, Jørgen Lützen og Jens Astrup.

11 Kapitel 1 side 13 Sidelinie De fleste fisk har en sidelinje på hver side af kroppen. Sidelinien løber som regel fra haleroden til gællelågets overkant. Hos nogle fiskearter kan den fortsætte i forgreninger på hovedet (hovedporesystem). Hos nogle fisk kan sidelinien være ufuldstændig eller mangle, mens andre har 2-3 sidelinier. Sidelinien opfatter trykbølger. Trykbølgerne kan skyldes fiskens egne bevægelser, andre fisk eller genstande. Man forestiller sig, at sidelinjen ligesom et slags øje giver fisken et»billede«af omgivelserne. Det er meget nyttigt, når fiskene skal orientere sig i en verden, der ofte er præget af mørke. Nervesystemet Hos hvirveldyr som f.eks. fisk og mennesker, opdeler man nervesystemet i to: Det centrale nervesystem (CNS), som består af hjernen og rygmarven, og det perifere nervesystem, som overordnet set er resten. Dvs. alle de nervebaner, som udløber fra CNS og får musklerne til at bevæge sig samt de forskellige sanseceller, der melder tilbage til CNS. Fiskens formering Hovedparten af alle fisk er særkønnede. Det betyder, at de er opdelt i hanner og hunner. Hos benfiskene er kønsorganerne hule sække, 1.11 Sidelinien Sidelinien består af en slimfyldt kanal, der gennemborer de overliggende skæl (A). I kanalen ligger en række sanseceller (nerver), som registrerer trykbølger i vandet (B). A PORE TIL SIDELINIEKANAL SKÆL B MUSKELSEGMENTER PORE SIDELINIEKANAL SKÆL NERVER

12 Kapitel 1 side 14 hvor der dannes enten æg (rogn) eller sæd (mælke). Uden for ynglesæsonen og hos umodne fisk er kønsorganerne meget små. Når gydetiden nærmer sig, svulmer de op. Forplantningen sker normalt ved, at rogn og mælke gydes frit i vandet, hvor befrugtningen sker. Gydningen stiller store krav til fiskene, og mange æder ikke i denne periode. Nogle fiskearter dør efter den første gydning, andre vil blot være magre og udmattede. En del arter har parringsorganer. Æggene befrugtes inde i hunnen, og de føder levende unger. Det er tilfældet hos bl.a. ulke, ålekvabber, rødfisk og bruskfisk. Giftige fisk Fisk kan være giftige, fordi de har specielle giftkirtler eller på anden måde indeholder giftstoffer. Hos f.eks. ål og havål er blodet giftigt inden tilberedelse, hvis man får det i et sår. Nogle fisk indeholder naturligt stoffer, som gør dem giftige for mennesker at spise. Andre er giftige, fordi de har spist fødeemner, som indeholder gift fra f.eks. alger. Fiskens giftkirtler sidder normalt i forbindelse med pigge på hoved eller pigstråler i finnerne. Giftkirtler findes hos en mængde forskellige grupper eksempelvis rokker, maller og dragehovedfisk. I de skandinaviske farvande er den mest almindelige giftige fisk fjæsingen, som hvert år stikker adskillige badegæster. Stikket er som et hugormebid og kræver lægehjælp. Af andre giftige fisk i vore farvande kan nævnes pighaj, pigrokke, havmus og ørnerokke. Fisk med giftigt kød er sjældne på vore breddegrader. Man skal dog undgå at spise hajlever. I Japan er giftige kuglefisk eftersigende en stor delikatesse. En del af nydelsen skulle være den prikkende fornemmelse, man får i læberne, når man spiser den giftige fisk. Kuglefisken tilberedes af højtuddannede kokke, som fjerner den værste gift ved tilberedning, men alligevel dør mange mennesker hvert år af forgiftninger.

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen

Fra hav til bord. 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5. Udgiver: Fiskericirklen. Copyright: Fiskericirklen Fra hav til bord 2. udgave 2007 ISBN 87-90749-06-5 Udgiver: Fiskericirklen Copyright: Fiskericirklen Forfatter: Biolog Siz Madsen. Født 1967. Har arbejdet med forskning indenfor marinbiologi i Danmark

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min

Fuld fart frem. besøg på egen hånd klassetrin 3.-6. klasse varighed: 1 t 30 min Fuld fart frem besøg på egen hånd Her har du undervisning du selv udfører med dine elever i vores udstilling på Den Blå Planet, hvor fokus er på bestemte morfologiske træk. Du får eleverne til at observere

Læs mere

Hajer og deres sanser

Hajer og deres sanser Hajer og deres sanser Af Tue Skovga rd Larsen, biolog og naturvejleder, Fjord&Bælt/Naturama Hajer er et dyr, som langt de fleste mennesker har et forhold til, ogsa selv om det kun er de færreste, der har

Læs mere

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren)

Fjord&Bælt. Danske hajer. En ekskursion på Fjord&Bælt - Danske hajer. Forberedelsesmateriale (til læreren) En ekskursion på Fjord&Bælt - Nedenstående mål for materialet er fundet på EMU, Danmarks læringsportal, ved at klikke på linket Biologi - FFM jan2016.pdf under Relaterede filer. Målene kan også findes

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed

Friske fisk om kvalitet og holdbarhed Kapitel 3 side 31 Friske fisk om kvalitet og holdbarhed I fremtidens fiskeri er der næppe de store muligheder for at øge sin indtjening ved at fange flere fisk. Indtjeningen skal derimod forøges ved at

Læs mere

Hvilke dyr kender du?

Hvilke dyr kender du? Hvilke dyr kender du? Hvad skal du kunne: Vise hvilke dyr du kender. Hvorfor: Du skal bruge det du allerede ved, når du skal lære nyt. Nævn 10 danske dyr du kender. Dyr 1 Dyr 2 Dyr 3 Dyr 4 Dyr 5 Dyr 6

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag.

27. December 2001. Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations første dag. Første dag i sidste menstruation var: 27. December 2001 Ifølge den dato vil milepælene undervejs i graviditeten være således: Uge 0 27. December til 1. Januar, 2002 Uge 0 er tidsrummet fra sidste menstruations

Læs mere

Hajer. på Kattegatcentret og i verden

Hajer. på Kattegatcentret og i verden Hajer på Kattegatcentret og i verden Forord Dette hæfte er lavet til dig, der skal arbejde med hajer i skolen. I hæftet kan du lære om hajer - hvordan de er skabt fra naturens side, hvordan de lever, og

Læs mere

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

Hypotermi. Hypotermiens faser. Kilde: Fiskeriets Arbejdsmiljøråd Hypotermi Under minutter så hurtigt synker mange skibe. Med så kort varsel skal du på forhånd vide, hvad du skal gøre i en nødsituation. Her følger nogle gode råd om, hvordan du holder varmen, hvis du

Læs mere

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

FISKE ANATOMI DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet Gæller Seniorrådgiver Alfred Jokumsen Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Institut for Akvatiske Ressourcer (DTU Aqua) Nordsøen Forskerpark, 9850 Hirtshals 1 DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet FISKE

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52

Stikordsregister. C Cadmium Clostridum botulinum 99 Conchiolin 24 CSW-tanke 50, 52 F side 161 Stikordsregister A A Adfærd 3, 37 Afblødning 43, 45 Algegifte 56-57, 105 Alger 25, 56, 105-107, 156-157 Algetoksiner 105 Anatomi 3 Arbejdsrutiner 32, 37, 43 Arsen 112-113 ASP (Hukommelsestab

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for

SKELETTET. Kroppens knogler kaldes for Kroppens knogler kaldes for SKELETTET Læs om skeletter I Statens Naturhistoriske Museums samlinger er der millioner af knogler. I flere hundrede år har man indsamlet knogler fra alverdens dyr. Her er kæmpeknogler

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16

Indhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16 lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner

Læs mere

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl

- Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Det store ta selv bord - Mit Vadehav - Den spættede sæl Indhold Den spættede sæl 3 Hvordan ser den spættede sæl ud 4 Hvordan kan sælerne holde varmen?

Læs mere

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn.

Velkommen. Mødegang 10 Dagens program. Velkomst og siden sidst. Mælk og mad til barnet. Pause kl. ca. 18.00 18.20. Syge børn. Velkommen Mødegang 10 Dagens program Velkomst og siden sidst Mælk og mad til barnet Pause kl. ca. 18.00 18.20 Syge børn Evaluering Nu begynder øve perioden Overgangen fra mælk til skemad er en læringsproces

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Smerte påvirker altid adfærd.

Smerte påvirker altid adfærd. Har du nogensinde stoppet op for at tænke over, hvad der sker under halsbåndet? For mennesker ved vi, at kun 1 piskesmældsulykke kan forårsage langsigtig smerte og lidelse. H u n d e n s a n a t o m i

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Kan I blande farver med lys?

Kan I blande farver med lys? Kan I blande farver med lys? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver Fysisk øvelse - NB! kræver særlig forberedelse - 3 dioder (rød,

Læs mere

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører

SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER. Schæferhundens hoved/ører SCHÆFERHUNDENS HOVED/ØRER Kennel Friis E. Friis Mikkelsen, El-vej 13, Seest DK 6000 Kolding (45)61668303 ejfriism@gmail.com 1 Kennel Friis v/ Ejvind Friis Mikkelsen El - vej 13, Seest, DK 6000 Kolding

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre

THE HUMAN BODY. Det indre & det ydre THE HUMAN BODY Det indre & det ydre Skelettet Skelettets primære funktion er at holde os oprejst og beskytte vores organer. Vi har i menneskekroppen 206 knogler. Knoglerne består af Kalk. Nogle knogler

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Øvelser for gravide. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Øvelser for gravide Patientinformation www.koldingsygehus.dk Bevægeøvelser for ryg og lænd Mange kvinder får problemer med lænde- og bækkensmerter i graviditeten. Det

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

Kan I blande farver på computeren?

Kan I blande farver på computeren? Kan I blande farver på computeren? Nøgleord: Materiale: Varighed: Farveblanding med lys (additiv farveblanding), Primær farver, Sekundærfarver, Optisk farveblanding Digital øvelse ½ lektion Det handler

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve December 2014. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve December 2014 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Fisk i ferskvand og saltvand Fisk har udviklet sig gennem

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster. www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95  morten@mortenmusik. Smag for leg Tekster Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk! +45-28 40 66 95 " morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg!... s. 3 Friske Frede Fersken!... s. 4 Frugtsangen!...

Læs mere

Patientinformation. Nyrernes funktion

Patientinformation. Nyrernes funktion Patientinformation Nyrernes funktion Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Beliggenhed Nyrerne er to bønneformede organer på størrelse med en knyttet hånd. De er beliggende op ad ryggen, beskyttet af

Læs mere

Tekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013

Tekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Tekster og skilte på Den Blå Planet Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Biologi Facitliste 1/23 B4 Indledning Pattedyr Pattedyrs krop består af levende celler. Blandt andet chimpanser, heste og mennesker hører til pattedyrene. Cellerne

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion

Kort fortalt om. Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Kort fortalt om Mælkesyrebakterier og tarmens funktion Tarmen - og dine mange venner! Du kender måske udtrykket Maven er din bedste ven!? Maven er rigtigt nok en god ven, og hvis den har det godt, har

Læs mere

Menneskets anatomi og fysiologi

Menneskets anatomi og fysiologi Nervesystemet Nervesystemets opgaver Via elektriske impulser koordinerer og tilrettelægger nervesystemet alle de bevægelser, et menneske kan udføre. Det er også nervesystemet, der koordinerer og styrer

Læs mere

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre Almindelig tangnål Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Deep snouted pipefish Orden: Nålefinnede fisk Familie: Nålefisk Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til piger Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvor dannes kønshormonerne? m I livmoderen m I æggestokkene m I leveren 2. Hvad er menstruation? m Æg og slim fra skeden m Blod fra blæren m Slimhinde fra

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Øvelser til dig med morbus Bechterew

Øvelser til dig med morbus Bechterew Øvelser til dig med morbus Bechterew Vi har udarbejdet et grundlæggende program, som indeholder de øvelser, der er nødvendige, for at du kan bevare bevægeligheden og forebygge, at ryggen bliver krum. Det

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve

Jeg kunne dagen om den gode effekt på både meridianer og chakras, men jeg lader det være op til dig at opleve Ansigtsyoga Ansigtet er kroppens spejl udadtil Her har jeg samlet nogle af de øvelser og teknikker, som jeg holder mest af. Du behøver ikke at lave dem alle, blot et par stykker, gerne 2-3 gange om ugen.

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Magiske blæksprutter

Magiske blæksprutter Magiske blæksprutter del 2 VELKOMMEN Nogle har øjne så store som fodbolde og er lige så lange som lastbiler. Andre bliver på få sekunder usynlige, lyser i mørket eller forklæder sig som et giftigt dyr.

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 108 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \.

S3iavaan li b rar i es smithsonian institution Nouniu. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis. 2 nv. co. Z CO V Z ^ ^ g \. S3idvaan libraries smithsonian institution Nouniiis Z CO V Z ^ ^ g \. 2 INSTITUTION NOlinillSNI NVINOSH1IWS S3IHVUan LI B RAR I CO S3 I tivu 8 II LIBRARI ES^SMITHSONIAN^INSTITUTION NOllfllll! "INSTITUTION

Læs mere

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63

Fangsten landes. Kapitel 8 side 63 Kapitel 8 side 63 Fangsten landes Når fisk, krebs- og bløddyr skal videre på vejen fra hav til bord, kan fangsten enten landes til auktion, samlecentral eller direkte til en fabrik. Ved opbevaring og transport

Læs mere

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi. Fagplan for biologi Formål: Formålet med undervisningen i biologi er: At eleverne tilegner sig viden om de levende organismer og den omgivende natur, om miljø og sundhed samt om anvendelse af biologi.

Læs mere

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda!

Spis fisk. Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Spis fisk Af Fitnews.dk - fredag 06. juli, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/spis-fisk/ - det er ikk så ringe endda! Så enkelt kan det siges. Og der er god grund til at følge rådet. Fisk er nemlig lidt

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

Revideret facitliste

Revideret facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2014 B1 Revideret facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B1 Opgave 1 Fiskenes udvikling Fisk i sø, å og hav er

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fiske-uro Hækleopskrift Side 1 af 6 Materiale Nål: Til denne opskrift er nål 3.00 mm anvendt. Garnforbrug: Bomuldsgarn 8/4. Mængden af garn er opgivet ud fra nøgler af 50 g/160 m. Der er brugt: ½ nøgle

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2

19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 19. Mandag Blod og lymfesystem del 2 Bemærk at blodets buffersystem ikke er pensum under kredsløb/hjerte og blod/lymfesystem. Medmindre I er meget glade for fisk, spring da bare figur 174 over. Vi skal

Læs mere

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi

Undervisningsplan med slut- og delmål for. biologi Undervisningsplan med slut- og delmål for biologi Formål Formålet med undervisningen i biologi er, at eleverne tilegner sig viden om de levende organismer, mennesket og den omgivende natur, om miljø og

Læs mere

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen

Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheds forløb hos kat Af: Anne N. Jensen Drægtigheden hos kat kan varer mellem 54-71 dage, mens normalen ligger mellem 61-66 dage. Ægløsningen foregår først ca. 24 timer efter parringen, katten har

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere