Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nakskov Fjorddage. Nakskov Fjorddage - et væld af spændende aktiviteter! Se programmet på midtersiderne. 6-7 September 2003"

Transkript

1 6-7 September 2003 Nakskov Fjorddage Kunsthåndværkermarked - Billedudstilling - Røgede sild Pileflet - Amtets Miljøskib - Kanaljesejlads - Kanonbådskrigen Gratis Sildebord - Musik og Sang - Vandreture - Udstillinger Familieaktiviteter - Ture på Nakskov Fjord - Samt meget meget mere... Se programmet på midtersiderne

2 Aborren kendes på sin høje grønlige krop med mørke tværbånd. Den findes i næsten alle danske søer og vandløb, samt i nogle brakvandsområder. Hvis fødebetingelserne er dårlige f.eks. i små damme kan der opstå det, der kaldes "tusindbrødresamfund". Det er en bestand af små meget langsomt voksende fisk nærmest dværgformer, der selv om de bliver gamle, kun bliver en halv snes centimeter store. I brakvand er fødebetingelserne for aborre gode, og i Nakskov Fjord vokser aborrerne derfor meget stærkt og opnår rekordstørrelser op mod 2 kg. Efterår og vinteren når vandtemperaturen falder og i foråret under gydningen, søger brakvandsaborrerne til det ferskere vand i Nakskov Indrefjord. Så er der gode muligheder for lystfiskeren. Aborren bider gerne på blink, spinnere, fluer, regnorm og ikke mindst levende rejer. Torsken er kendt af de fleste, om ikke andet så fra nytårsbordet. Torsken er flot marmoreret i farver, der varierer efter levested - i tangzonen ofte rødlig eller grønlig, på sandbund og dybere vand lysegrå. Torsken kendes desuden på den kraftige skægtråd på hagen, hvormed den kan smage og føle fødeemner på bunden. Mange af de vigtigste torskestammer er oceaniske vandrefisk som foretager vidtstrakte gyde- og næringsvandringer, men overalt findes stationære lokale bestande af kysttorsk. I dag har overfiskeri, øget forurening og iltsvind desværre gjort at torske- bestanden er truet. I vinterperioden kan kysttorsk trække helt ind i Nakskov Fjord, hvor lystfiskere fra havnen kan sikre sig en god stegetorsk. Torsken fanges ved bunden på sandorm, sildestykker, jigs, blink og pirke. Ørreden kan opdeles i 3 forskellige former, havørred, bæk- og søørred, som alle kan stamme fra samme moderfisk. Opdelingen skyldes alene de forskellige ørreders levevis som voksne. Alle ørrederne lægger deres æg i grus- og stenbund i mindre vandløb. Først når ynglen når en størrelse på cm differentieres de. Noget yngel vælger at blive i vandløbet (bækørred), mens hovedparten bliver blanke og vandrer nedad vandløbet til søer (søørred) eller vandrer ud i havet (havørred). Havørreder som endnu ikke er kønsmodne trækker om vinteren ofte ind i Nakskov Indrefjord i søgen efter lunere eller ferskere vand. Lystfiskere har da gode chancer med agn som orm, rejer, fluer, blink eller spinner. Fiskes med blink eller spinner, prøv da et stoppe indspinningen af og til, ofte hugger en træg ørred netop når blinket daler mod bunden. Tyklæbet multe er i de senere år blevet en ret almindelig gæst i de indre danske farvande. Den kendes på overlæben, der er tyk med en række hårde knopper langs den forreste kant. Multen er en stimefisk, som ofte ses tæt på land ved stenede kyster og langs havnenes moler, hvor den "græsser" plankton, bundplanter og mindre krebsdyr. For at fordøje det svært omsættelige plantematerialet har multen udviklet et muskuløst maveafsnit, der fungerer som fuglenes kråse, samt en meget lang tarm. Multen er en eftertragtet sportsfisk, da den kæmper voldsomt, men dens fødevalg gør det svært at fange den på krog. Multen fanges bedst på brød i havnebassiner og langs moler, hvor den kan spottes oppe fra. En lille grøn flue serveret rigtigt med fluestangen på åben kyst er også en mulighed. Aborre Torsk Havørred Multe

3 Ål Ålekvabbe Ålens besynderlige livshistorie starter i Sargassohavet adskillige tusinde km fra vore kyster. Ålelarverne bevæger sig med Golfstrømmen til vores kyster, hvor de forvandles til 6-7 cm lange glasål, som myldrer ind til kysten og op i vandløb og søer. Glasålene bliver siden til gulål, der æder alt spiseligt de kan finde. Når ålen bliver kønsmoden holder den op med at spise, mave og tarmkanalen reduceres, øjnene vokser, og den bliver blank på bugen og mørkere på ryggen. Ålen kaldes nu for blankål og er klar til at vandre på brudefærd tilbage til Sargassohavet. For at komme fra lukkede søer og tilbage til havet er ålen, takke være sit hudåndedræt, i stand til at bevæge sig over større strækninger på land. Ålen fanges bedst på stang i sommernætterne, med orm rejer eller småfisk som agn. Ålekvabben er en mindre, sjældent over 30 cm lang fisk med glat og slimet hud, der kan sno sig som ålen. Ålekvabben holder til i undervandsvegetationen på 2-20 meters dybde. Det mest specielle ved ålekvabben er, at den føder levende unger. Når ungerne fødes er de mm lange og klar til at optage en levevis som de voksnes. De mindre ålekvabber ender ofte som føde for større rovfisk som f.eks. torsk og ørred. Ålekvabben kan fanges på stang fra havnemoler o. lign., men ses oftest som bifangst i åleruser. Til trods for at ålekvabbens kød faktisk er fast og velsmagende og mindre fedt end ålens, spises ålekvabben kun af få mennesker. En årsag kan være dens grønne ben og knogler, som er farvet af det ufarlige stof jernsulfat. Hornfisk Trepigget Hundestejle Hornfisken overvintrer i det dybe atlantiske vand og vandrer i forsommeren ind i vores farvande og gerne kystnært. Den er let genkendelig på sin aflange krop og det lange tandbesatte næb. På middagsbordet vil den blive husket for sine grønne ben, lig ålekvabbens. Hornfisken gyder på det lave vand langs kysterne i maj måned, og lystfiskere eller strandvandrere vil på stille dage kunne se, hvordan vandet på steder koger, når hele stimer af hornfisk gyder i overfladen. Lystfiskeri efter hornfisk er en familiefest, hvor alle kan deltage. Fiskene bider ivrigt på blink, eller sildestrimler fisket efter et flåd. For nybegynderen i fluefiskeri er det en god chance for at mærke fisk på fluestangen. Trepigget Hundestejle er en lille fisk som højest bliver 10 cm. Den er vidt udbredt i Europa, både i ferskvand og i kystnære områder. Den trepiggede hundestejle yngler i maj og juni, hvor hannen iklædes en smuk gydedragt. Hannens bug får en kraftig rød farve og siderne et blåligt skær. Hannen bygger derefter en kuleformet rede af plantedele i sit territorium, som han forsvarer overfor andre hanner. Hunner der kommer ind i territoriet lokkes derimod til at lægge deres æg i reden, hvor hannen bagefter befrugter dem. Efter gydningen passer hannen æg og unger og forsvarer dem hidsigt mod evt. fjender. Den trepiggede hundestejle er fødedyr for mange større fisk, og er trods sin ringe størrelse tidligere, bl.a. i Guldborgsund blevet opfisket og udnyttet til tran og fiskemel.

4 Sandkutlingen er en lille op til 10 cm lang fisk. Den træffes i sommerperioden på lavt vand, hvor den danner små stimer ved bunden. Som hos de fleste kutlingearter er bugfinnerne sammenvoksede, så de danner en sugetragt, hvormed den kan holde sig fast på underlaget. Hannen lokker under gydningen hunnen til et hulrum ofte i form af en tom muslingeskal, hvor æggene klæbes til hulrummets sider. Hannen bevogter herefter æggene til de klækker. Sandkutlingen og ikke mindst den nærtbeslægtede lerkutling vil under sommerens badning ofte kunne ses svømme rundt om den badenes fødder i søgen efter ophvirvlet føde. Sandkutling Tangnålen rider som sin fætter søhesten gennem vandet drevet frem ved sin lynhurtigt bølgende rygfinne. Tangnålens lange hale bruges som gribehale, og når den har snoet den om vandplanterne og står lodret blandt ålegræssets grønne skud, er den næsten umulig at få øje på. Om forsommeren lægger hunnen sine æg i hannens rugepose, og efter æggenes klækning vogter hannen endnu en tid sit spæde afkom. Får tangnålen øje på en vandloppe, som er dens hovedføde, svømmer den ind under den med bøjet hoved og krummet hale. Kun rygfinnen bevæger sig, mens den langsomt nærmer sig byttet nedefra. De stærkt bevægelige øjne fikserer byttet, og når afstanden passer, retter den sig lynsnart ud og suger byttet ind i den rørformede mund. Tangnål Ulken er en bundfisk, som primært lever på lavt vand med blandet bund. I arktiske områder kan de blive op til 60 cm, men herhjemme er den ofte langt mindre. Ulken kan med sit store hoved, kraftigt benede kamme og pigge umiddelbart virke skræmmende. Men ved nærmere eftersyn er det faktisk en flot fisk, ikke mindst hannen som i sin yngledragt får smuk rød, hvidplettet bug. Om vinteren når ulken gyder fastholdes hunnen af hannens store ru bryst- og bugfinner og som noget specielt befrugter hannen æggene inde i hunnen ved hjælp af en udvækst fra gattet. Når æggene er lagt vogter hannen dem til de klækkes. Ulken er kendt for sin grådighed, og fanges ofte på stang fra f.eks. havnemoler, hvor den bider på næsten alt, hvad der kommer for tæt på. Ulk

5 Om fladfisk Rødspætte Skrubbe Ordet fladfisk dækker over ca. 570 arter af fisk, hvis krop er sammentrygt fra siden. Fladfiskene svømmer med den ene side opad og den anden side nedad. Fladfisk starter livet som yngel med en normal symmetrisk fiskeform, men undergår under udviklingen forvandling til den specielle sidevendte kropsform. Det ene øje vandrer om til det andet øje på kroppens modsatte side, der bliver til fiskens øjeside, mens den modsatte side bliver til fiskens blindside som den ligger på. Hvis begge øjne sidder på højre side af fisken kaldes fisken højrevendt mens det modsatte kaldes venstrevendt. Det normale for Rødspætte, Ising og skrubbe er at de er højrevendte. Men hos skrubben kan op mod en tredjedel være venstrevendte. Rødspætten kan som navnet antyder kendes på, at der på den brune glatte øjenside findes et større antal runde røde pletter og på de 4-7 vortelignende udvækster på gællelåget. Rødspætten kan blive helt op til 100 cm og veje 7 kg, men så store eksemplarer er sjældne i dag, da de fiskes op inden de når denne størrelse. Rødspættens kød er velsmagende og den er for dansk fiskeri en økonomisk meget vigtig art. Rødspætteynglen vokser op på det lave vand tæt under kysterne, hvilket gør den sårbar over for forurening. Den øgede forurening op gennem 1980'erne menes at være årsag til et drastisk fald i rødspættebestanden i bl.a. Skagerrak og Kattegat. God agn er børsteorm, sandorm eller fiskestrimler fisket på et bundtackel. Skrubbens kendes bedst på at øjensiden er ru, især langs sidelinien. Dens farvetegning kan minde om rødspættens og individer med kraftigere røde pletter, menes at være bastarder mellem skrubbe og rødspætte og kaldes "leps". Skrubben foretrækker brakvand og tåler endda rent ferskvand i kortere perioder. Mange steder trækker skrubben ligefrem op i vandløb og søer. Som de fleste andre fladfisk ynder skrubben at grave sig ned i bunden, så det kun er øjnene, der stikker op. Her kan den så godt kamoufleret ligge og hvile. Skrubben kan som de fleste fladfisk fanges på sandorm, børsteorm eller fiskestrimler monteret på et bundtackel. Ising Isingen kendes bedst fra de øvrige fladfisk på sin buede sidelinie, der danner en halvcirkel over brystfinnen. Øjensiden har ru skæl, og munden er relativ lille. Farven varierer fra gullig til brunlig og mindre eksemplarer virker ofte let gennemsigtige. Isingen er den talrigeste fladfisk, og en vigtig fødekonkurrent til den økonomisk vigtigere rødspætte. I flere områder er isingen i de senere år gået frem i takt med at rødspætten er gået tilbage. Dette skyldes bl.a. at isingen bliver kønsmoden ved mindre størrelse end rødspætten og derfor oftere end rødspætten når at gyde før den bliver fanget. Den fanges tit som bifangst, og fastfood friturestegte fiskefileter er ofte fremstillet af Ising. Fanges på stang med samme agn som til skrubbe og rødspætte.

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Om tilpasning hos fisk

Om tilpasning hos fisk Om tilpasning hos fisk Opgaver til akvarierne. For en fisk i havet handler det om at æde og at undgå at blive ædt. Dette kan den opnå på to måder: 1. Fisken kan være god til at svømme: Den kan jage og

Læs mere

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND

Fisk ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND ARTSHÅNDBOG TIL SAFARI PÅ DET LAVE VAND Fisk Tangsnarre er en langstrakt og meget specialiseret hundestejle. Den har 14-16 bagudrettede rygpigge, og findes gerne i ålegræs. Hannernes brystfinner er store

Læs mere

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr:

FISKENS FØDE De fleste fisk er kødædere, og deres føde består af fire grupper af dyr: 39 Fisk er en del af havets økosystem - For en fisker er det den mest interessante del. Fisk kan se meget forskellige ud og have forskellig levevis. Nogle er aktive om natten - andre om dagen. Nogle lever

Læs mere

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag

Billednøgle til FISK I SØEN. Foto: Marcus Krag Billednøgle til FISK I SØEN Foto: Marcus Krag s tat e n s n at u r h i s to r i s k e m u s e u m kø b e n h av n s u n i v e r s i t e t FISK I SØEN er en lettilgængelig billednøgle til de fiskearter,

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Vandets dyreliv - fisk H310 SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) 1. sal og Danmarkshallens afsnit om Havet Margit Sørensen og Henrik Sell, Naturhistorisk

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold

LIVET PÅ LAVT VAND Indhold LIVET PÅ LAVT VAND Indhold AKTIVITETER & LEGE... 2 Krabbevæddeløb... 2 Hav-stratego... 2 Memory med beboerne på det lave vand... 2 Find en fisk... 3 Find en fisk svar... 5 Spil FISK... 5 Fisketur... 5

Læs mere

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks

Færøerne. sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne sildehaj torskefisk store FLADFISK ørreder & laks Færøerne Alle danskere ved jo, hvad Færøerne er, men det er pudsigt, at så få har været på besøg deroppe. Denne gruppe af øer i nord Atlanten,

Læs mere

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker

Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk. Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Det rekreative fiskeri i Øresund fra tun til torsk Claus R. Sparrevohn Biolog ved DTU Aqua og ivrig lystfisker Agenda Hvad er det rekreative fiskeri, Lystfiskeri, Fritidsfiskeri, Økonomiske og samfundsmæssige

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

fisk ved kyst og hav

fisk ved kyst og hav t o te fisk ved kyst og hav................................................ - skriv om fisk Aborre Almindelig tangnål Almindelig ulk Blåstak Brisling Fjæsing Gedde Grå knurhane Havkarusse Havkat Havlampret

Læs mere

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men

Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men Almindelig delfin Latinsk navn: Delphinus delphis Engelsk navn: Common dolphin Den almindelige delfin lever især i tropiske og subtropiske havområder, men nogle strejfende delfiner eller småflokke følger

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn -

Lystfisker. - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Lystfisker - oversigt over fiskevande, fangstmuligheder m.m. i og omkring Frederikshavn - Fiskevande - oversigt over fiskevande inddelt efter kategori Husk fiskekort! Fiskekort kan bl.a. købes ved Frederikshavn

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk

Fiskeoplevelser. Året rundt i Vestjylland. Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk Fiskeoplevelser Året rundt i Vestjylland Struer Kystfisker Forening - www.skf1990.dk SILD Sildefiskeriet starter i fjordmundingerne ca. midt i april og holder på til ca. midt i maj-juni hvor hornfiskene

Læs mere

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge

Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Bilag 1: Præsentation af de måger, som du oftest vil støde på i byen. Sølvmåge Med et vingefang på næsten halvanden meter er sølvmågen en af vores største måger. Den voksne sølvmåge er nem at kende med

Læs mere

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune -

Naturgenopretning i Gudenåen. - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune - Naturgenopretning i Gudenåen - Standpladser til laks og havørreder ved Ulstrup i Favrskov Kommune 2011,

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre Almindelig tangnål Latinsk navn: Labrus bimaculatus Engelsk navn: Deep snouted pipefish Orden: Nålefinnede fisk Familie: Nålefisk Almindelig tangnål findes på lavt vand i hele Danmark, især i de indre

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen

Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen o Kan n natur Fisk Titel: Kanon Natur Fisk Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening august 2012 Tekst: Thomas Neumann og Ole Laursen Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Knud Andersen. Fisk af Susanne

Læs mere

FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015

FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 FJORDNATUR BLÅ FLAG STATION VED HOLBÆK SØBAD Rapport 2015 Formidling af fjordnatur i skolesommerferien 29. juni 24.juli 2015 Biologisk rigdom i og ved Fjorden Sortkutling Roskildereje Foreningen Sidesporet

Læs mere

Undervisningsvejledning

Undervisningsvejledning Undervisningsvejledning Kanon Natur Fisk Indhold 2 Lidt mere om bogen 2 Om Danmarks Naturkanon 3 Formål og Fælles Mål 5 Læs mere om fisk 6 Fisk, fiskeri og mennesker 6 Standardudstyr og specialværktøj

Læs mere

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene

Teknik og Miljø. Faunapassage ved Halkevad Mølle. - fiskene tilbage i vandløbene Teknik og Miljø Faunapassage ved Halkevad Mølle - fiskene tilbage i vandløbene INDHOLDSFORTEGNELSE Denne folder 3 Fiskene tilbage i vandløbene 4 Historiens vingesus 5 Arkæologiske fund 6 Fiskepassage 7

Læs mere

Parasitter og sygdomme i fisk

Parasitter og sygdomme i fisk Kapitel 11 side 93 Parasitter og sygdomme i fisk En stor del af vores fiskebestande huser en række forskellige parasitter, som ofte er uskadelige for fisken selv. Fisk kan også leve med forskellige sygdomme.

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering.

I det følgende er samlet de væsentligste erfaringer fra Dyrenes Beskyttelses evaluering. Vandfugle om vinteren En række vandfugle overvintrer i Danmark. Det er bla. svaner, gæs, ænder og blishøns. Når sneen falder, og der kommer is langs kysterne, på søerne og åer, tror mange velmenede danskere,

Læs mere

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang.

Hvis du kan få fingre i en kraftig spinnestang mellem 8 og 9 fod og et fiskehjul med 0,300,35 line, så er du godt i gang. G r e j o g a g n Huskeseddel til geddefiskeri: Et jagtgevær, en kasse patroner, en kasse dynamit... Nej det behøver du ikke, men der skal nu alligevel kraftigt grej til for at nedlægge en gedde. Hvis

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Hvorfor er brakvandet så vigtigt?

Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvorfor er brakvandet så vigtigt? Hvad er problemet?! Bestandene kan blive slået ud i situationer med stor indtrængen af saltvand! De er udsatte for overfiskeri af garn og ruseredskaber! Anden predation

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø.

Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Betænkning til udkast vedrørende periodevis fredning i området omkring Møn og Præstø. Det er helt fint man vil fokusere på at fikse arterne i havet omkring Danmark skal bestå. Der er dog et stort problem

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord.

Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget fra fisk fanget i VSF s fiskevand og i Vejle Fjord. Vejle Sportsfiskerforening Buldalen 13 7100 Vejle Vejle, d. 28. marts 2014 Projekt: Skælanalyser 1 Indledning: Vejle Sportsfiskerforening planlægger i 2014 at igangsætte en analyse af skælprøver udtaget

Læs mere

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015

209 KR KLUBBOGEN VEJL. PRIS 300 KR. WEILBACHS BOGKLUB. MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 MEDLEMSBLAD Nr. 48 april 2015 WEILBACHS BOGKLUB KLUBBOGEN 288 SIDER, INDBUNDET BOG, SPÆKKET MED 360 SMUKKE FOTOGRAFIER OG MED FINE BESKRIVELSER TOLDBODGADE 35 1253 KØBENHAVN K. Tlf. 4023 8620 KUNDESERVICE@SEJLERKLUBBEN.DK

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 115 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Quiz og byt Spættet Sæl

Quiz og byt Spættet Sæl Quiz og byt Spættet Sæl Formål: En aktivitet som er god til at træne elevernes ordforråd, viden og færdigheder. Metoden er her eksemplificeret med Spættet Sæl, men kan bruges med alle andre arter. Antal

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Lære om kendetegn for vildt Dykænder

Lære om kendetegn for vildt Dykænder Lære om kendetegn for vildt Dykænder Dykænder Rødhovedet and, taffeland, troldand, hvinand, bjergand, havlit, edderfugl, sortand, fløjlsand, amerikansk skarveand Dykænder Letter med tilløb mod vinden Tilpasset

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af

DANSKE LAKS OG HAVØRREDER. Udgivet af DANSKE LAKS OG HAVØRREDER Udgivet af Kolofon Titel: Udgiver: Illustrationer: Fotos: Forfattere: Layout: Konsulenter: Oversættere: Redaktør: Danske laks og havørreder Danmarks Sportsfiskerforbund Thomas

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama

Skarver. Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Lars Seidelin, biolog Fjord&Bælt og Naturama Skarver Langt de fleste mennesker betragter sandsynligvis skarven som en fugl, der bør udryddes. Og da skarverne historisk set har været i konflikt med fiskerne,

Læs mere

Fisk, krebs- og bløddyr

Fisk, krebs- og bløddyr Kapitel 15 side 108 Fisk, krebs- og bløddyr Dette kapitel giver en kort beskrivelse af forskellige arter af fisk, krebsog bløddyr. Listen indeholder mest kommercielle arter. Listen er ikke fuldkommen,

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Smag for leg. Tekster og akkorder Smag for leg Tekster og akkorder Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Smag for leg... s. 3 Hvem vil lave suppe... s. 4 Grøntsagsgymnastik...

Læs mere

Fiskevand i international topklasse! Din guide til fantastiske lystfisker oplevelser!

Fiskevand i international topklasse! Din guide til fantastiske lystfisker oplevelser! Fiskevand i international topklasse! Din guide til fantastiske lystfisker oplevelser! www.facebook.com/seatroutmariagerfjord Indhold: Velkommen til Seatrout Mariagerfjord... 3 Mariager Fjord...4 Fjordens

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk

Madens historier. Ruth og Rasmus fanger fisk Madens historier Ruth og Rasmus fanger fisk Fisken i frikadellen I dag spiser børnene fiskefrikadeller. Mmmm, det her er bare det bedste, siger Ruth og tager en stor mundfuld. Enig, siger Rasmus. Men hvordan

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede

For som det hændte, så gav det allerede efter to timers fiskeri pote at følge anvisningerne. Vi startede 22.-25. marts 2012: Flotte havørreder fra Møn Det er ved at være en tradition, at vi tager på en forårstur for at fiske efter havørred i fremmed vand. I år var valget faldet på Møn, der i mange artikler

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Fjord&Bælt Livet ved stranden

Fjord&Bælt Livet ved stranden Strandsnegle I Danmark indes der ire strandsnegle, som er almindelige: Almindelig strandsnegl, lille strandsnegl, but strandsnegl og ungefødende strandsnegl. Almindelig, lille og but strandsnegl lægger

Læs mere

Tekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013

Tekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Tekster og skilte på Den Blå Planet Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013 Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle

Læs mere

TØRF LUEF ISKERI I ÅEN. Bo Frier og Thomas Weiergang, Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende

TØRF LUEF ISKERI I ÅEN. Bo Frier og Thomas Weiergang, Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende TØRF LUEF ISKERI I ÅEN Bo Frier og Thomas Weiergang, begge dygtige og innovative instruktører i Danmarks Sportsfiskerforbund har igennem de sidste 5 år raffineret et ekstremt spændende tørfluefiskeri efter

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme?

stege på panden som koteletter? 1. Hvilken fisk anvender man kæberne fra? 1. Hvilken fisk bruges ofte til at rimme? Opgave 2: Anvendelse af fisk (2) Sushi I denne opgave får du mulighed for, at få viden om nogle af de mange anvendelsesmuligheder 5 som fisk har. Svarene kan du få ved at læse grundteksten om fisk, men

Læs mere

Mastektomi (Øvelsesprogram)

Mastektomi (Øvelsesprogram) Mastektomi (Øvelsesprogram) Information Efter operationen og senere under en eventuel strålebehandling kan vævet blive uelastisk og stramt. For at modvirke dette, er det vigtigt at du arbejder med forskydelighedsbehandling.

Læs mere

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP

DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP AKKURAT DANSK AKVAKULTUR - AUGUST 2011 ÅLEN - EN SAND VERDENSBORGER ÅLEOPDRÆT I NATURENS TJENESTE DANSK ÅLEFORSKNING HELT I TOP ÅLEN en sand verdensborger Ålen er i den grad et barn af verdenshavene. Den

Læs mere

Mörrum september 2014

Mörrum september 2014 Endelig kom turen til Mörrum. 4 mand var tilmeldt. Kylling (Jesper), Jesper, Gustav og undertegnede. Som altid kørte vi fra Hørsholm kl. 04.00. Forventningerne til turen var høje. Der blev fanget fisk

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

Limfjorden fiskene der forsvandt

Limfjorden fiskene der forsvandt Erik Hoffmann Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Limfjorden fiskene der forsvandt Bundfiskene i Limfjorden er næsten forsvundet. Fladfisk, ål, ålekvabber, ulke og sortkutlinger fiskearter

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

Aktivitetskalender Maj 2011- April 2012

Aktivitetskalender Maj 2011- April 2012 Aktivitetskalender Maj 2011- April 2012 Søndag d. 01 maj NM`2011 kamp 1 kystfiskeri Bouet Fredag den 13 til søndag den 15 maj 2011 Weekendtur til Mariager fjord og Navnsø. Et par dage med hyggeligt samvær

Læs mere

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen,

Guldsmedelarve Fra larve til voksen. Larverne lever som rovdyr i vandet i op til flere år. Som hos andre insekter sidder skelettet uden på kroppen, Insekter i naturen. Vandpragtnymfe. Vores hold har fanget to vandpragtnymfer og ved vandløb er vandpragtnymferne nogle af de mest iøjnefaldende insekter ved vandløbets bredder. Hannerne sidder på en udsigtspost

Læs mere

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik

FAZER FOOD SERVICES. Fiskepolitik FAZER FOOD SERVICES Fiskepolitik Stærk holdning til brug af fisk og skaldyr I Fazer Food Services har vi en holdning til de madvarer, vi serverer for vore gæster. Vi erkender, at vi som markedsledende

Læs mere

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e

E n p l a d s i s o l e n Ve l p a n s r e t U r g a m l e Ve l p a n s r e t Truer faren, trækker skildpadden hoved og lemmer ind og stoler på det beskyttende skjold, mens den venter på at faren driver over. For en skildpadde har god tid. E n p l a d s i s o

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Info. Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfiskerhistorierne

Info. Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfiskerhistorierne Info Destinationen Ringkøbing Fjord er et sandt eldorado for lystfiskere, det er her lystfiskerhistorierne udleves! Her kan du komme til kræfter, mens du nyder den friske luft samt freden og roen, alt

Læs mere

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten

Skoletjenesten. Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse. Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-3. til 6. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt i

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed

Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Af Stig Mellergaard Afd. for Hav og Kystøkologi Fiskepatologisk Laboratorium Danmarks Fiskeriundersøgelser Miljøets indflydelse på fiskebestandene og deres sundhed Havmiljøet har stor betydning for fiskenes

Læs mere

KYSTØRRED: DANMARKS HOTTESTE SOMMER- PLADSER

KYSTØRRED: DANMARKS HOTTESTE SOMMER- PLADSER s. 06-10,12_Danmarks hotteste: STANDARD Hvide side 20/05/15 16:56 Side 6 KYSTØRRED: DANMARKS HOTTESTE SOMMER- PLADSER Uanset hvor sommerferien går hen i Danmark, er kysten og dens havørreder aldrig langt

Læs mere

Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk

Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk Tur program 2011 www.nsf-nakskov.dk Lederen Bestyrelsen i Nakskov Sportsfiskerforening ønsker hermed alle et rigtigt GODT NYTÅR. Vi vil starter med at gøre opmærksom på at vores tur priser er reguleret

Læs mere

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker

Frank Sundgaard Nielsen Zebrafinker Zebrafinken er en populær burfugl. Det er der gode grunde til. Zebrafinker har et livligt væsen. De er ikke særligt krævende, men nemme at passe og opdrætte. Endelig findes der zebrafinker i mange forskellige

Læs mere

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune

Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Forslag til udlægning af sten og gydegrus ved restaurering af Ellebæk i Næstved Kommune Havørred Rapport til Næstved Kommune Udarbejdet 9. oktober 2003 af Biotop v/rådgivende biolog Jan Nielsen Ønsbækvej

Læs mere

Hvirveldyr og skeletter

Hvirveldyr og skeletter Kapitel 1 side 3 En underlig fisk Fiskeri handler om at fange fisk. Men før man giver sig i kast med at fange fisken, vil det være en god idé at vide lidt om, hvad fisk er for en størrelse. Ikke kun fordi

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Medlemsblad / Turprogram. Egne Notater

Medlemsblad / Turprogram. Egne Notater Egne Notater.. Medlemsblad / Turprogram 2016. 24 WWW.SPIN-IND.DK Bestyrelsen 2016 Formand: Bent Ole Andersen Eriks vej 10 4930 Maribo. Tlf. 29 70 95 93 bent@spin-ind.dk Egne notater. Kasserer: Varetages

Læs mere

SIMPELT OG EFFEKTIVT OG EFFEKTIVT

SIMPELT OG EFFEKTIVT OG EFFEKTIVT HAVØRRED: HAVØRRED: KYSTFLUE KYSTFLUE SIMPELT SIMPELT OG EFFEKTIVT OG EFFEKTIVT Kystfiskeri efter havørred behøver ikke at være så kompliceret, som man gør det til. Sådan lyder det fra vestsjællandske

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere