Tekster og skilte på Den Blå Planet. Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013

Transkript

1 Tekster og skilte på Den Blå Planet Zoofaglig udstillingsleder Ditte Louise Weldingh Vilvorde februar 2013

2 Udstillingsfolk vil gerne have tekster - vi har nemlig noget på hjertet! Supplerer den visuelle oplevelse!!! Fortælle hvilke arter, vi udstiller. Give baggrundsinformationer om de arter, vi udstiller. Give informationer om miljø, kultur, naturbevarelse og historie i forhold til de arter, vi udstiller.

3 Publikum vil også gerne have tekster men de gider ikke læse dem! Tekstmængden kan visuelt virke kæmpestor. Det kan være svært, at finde svar på de mest oplagte spørgsmål. Man bliver træt i benene. Man har svært ved at fordybe sig, hvis man ikke er klar over, hvornår oplevelsen slutter. Andre gæster er irriterende, og medfølgende børn er utålmodige.

4 4 typer af skilte på Den Blå Planet Artsskilte skal kunne give svar på de mest umiddelbare spørgsmål omkring de udstillede arter bl.a. ved hjælp af ikoner. Elektroniske skilte skal kunne supplere det visuelt oplevede indtryk i det enkelt akvarium med baggrundsinformationer. Temaskilte skal kunne formidle overordnede biologiske temaer. Gimmick-skilte skal kunne formidle sjove facts, som ikke umiddelbart passer ind andre steder.

5 Artsskilte Status truet eller ikke Artstegning Max. størrelse Udbredelseskort Fødeemner Artsnavn Oversættelse

6 Elektroniske skilte Niveau 1 Giver svar på det man umiddelbart kan se i akvariet. Ca ord Niveau 2 Giver relevante information om akvariet, som man måske ikke selv er kommet i tanke om. Ca ord

7 Temaskilte Tekster samme kriterier som elektroniske skilte Ca ord Mulighed for at vise præparater, modeller og video Tekst-resume oversat til engelsk, tysk og svensk

8

9 Gimmick-skilte

10 Elektroniske skilte Niveau 1 Giver svar på det man umiddelbart kan se i akvariet. Ca ord Niveau 2 Giver relevante information om akvariet, som man måske ikke selv er kommet i tanke om. Ca ord

11 Teksten skal skrives i nutid. Elektroniske skilte Teksten skal være kortfattet antal ord skal respekteres. Let læselig og forståelig. Undgå alle overflødige ord og informationer. Hver enkelt historie skal være afsluttet dvs. skal kunne stå alene. Alle tekster skal være fagligt korrekte, men uden fagudtryk. Overskrifter skal være nysgerrighedsskabende, men må ikke fejlformidle.

12 Hvordan skriver man over 250 tekster????? Definering af tekstindhold Tekstforfatter Tekstforfatter Tekstforfatter Tekstforfatter Korrektion og Ensretning af tekster Ekstern test Korrektion og forståelse Børn år Ekstern test Korrektion og forståelse Voksne med sprogkundskaber Endelig korrektion August 2010 December 2011

13 VF 4.01 Arapaima og store maller Sitemap type 2 Forside Amazonas kæmper En skællet kæmpe (Arapaima) En af verdens største Levevis Røde pletter på halen Hvorfor bobler fisken? En skægget kæmpe Om maller især rødhalet malle Hvorfor bobler fisken? Om mundhuleåndedræt Hvor stor kan den blive? Foto af kæmpe arapaima Mund som en ladeport! Hvordan spiser den? (suget giver rækkevidde tegning af støvsuger-effekt ) Hvor stor kan den blive? Foto af kæmpemalle Mærkeligt skæg? forvirre byttet finde bytte (Tegning af skægtråde -de smager på bunden!) Dobbeltlink! Både siden om arapaima og siden om maller skal henvise til denne underside!

14 VF 4.01 Arapaima og store maller Sitemap type 2 Forside Amazonas kæmper En skællet kæmpe (Arapaima) En af verdens største Levevis Røde pletter på halen Hvorfor bobler fisken? En skægget kæmpe Om maller især rødhalet malle Hvorfor bobler fisken? Om mundhuleåndedræt Hvor stor kan den blive? Foto af kæmpe arapaima Mund som en ladeport! Hvordan spiser den? (suget giver rækkevidde tegning af støvsuger-effekt ) Hvor stor kan den blive? Foto af kæmpemalle Mærkeligt skæg? forvirre byttet finde bytte (Tegning af skægtråde -de smager på bunden!) Dobbeltlink! Både siden om arapaima og siden om maller skal henvise til denne underside!

15 Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovens floder er iltholdigheden ofte lav. Det problem klarer Arapaimaen på en rigtig smart måde. Den optager nemlig ilt fra luften. Der er ikke tale om egentlige lunger men derimod en svømmeblære, der er forbundet med svælget og rigt forsynet med blodkar der ilter blodet. Arapaimaen må op og snappe luft ca. hvert minut og man ser den derfor ofte svømme i overfladen. De iltfattigt floder er også et problem når Arapaimaerne gyder. Her er det faren, der bliver ved æggene ventilerer dem og flytter dem i munden hvis det bliver nødvendigt. (95 ord)

16 Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovens floder er iltholdigheden ofte lav. Det problem klarer Arapaimaen på en rigtig smart måde. Den optager nemlig ilt fra luften. Der er ikke tale om egentlige lunger men derimod en svømmeblære, der er forbundet med svælget og rigt forsynet med blodkar der ilter blodet. Arapaimaen må op og snappe luft ca. hvert minut og man ser den derfor ofte svømme i overfladen. De iltfattigt floder er også et problem når Arapaimaerne gyder. Her er det faren, der bliver ved æggene ventilerer dem og flytter dem i munden hvis det bliver nødvendigt. (95 ord) Hvorfor bobler fisken? I Amazonas regnskovsfloder er iltindholdet ofte lavt. Arapaimaen ånder med gæller, men er nød til at smutte op til overfladen cirka hvert 20. minut for at snappe luft. Den iltrige luft ender i svømmeblæren, hvor den ilter blodet og hjælper med at holde fisken svævende i vandet. Den brugte luft bobler ud under vandet. (54 ord)

17 VF 3.01 Piratfisk Sitemap type 2 til type 1 Et ufortjent ry Alternativ: En bidsk tøsedreng Tænder Tager bidder af bytte Skifter 25% af tænderne hver gang de skifter tænder. Dårlig nabo er bedre end ingen nabo Tag en bid og skynd dig væk - ædeadfærd Henv. til bidemærker I ryg og finner. Sammen er vi stærke Ædeadfærd Gary Larsen tegning (mange små Fisk æder en stor) Hvor farlige er de? (Evt. film af mennesker der bader med piratfisk) Syn som en superhelt Kan se infrarødt og lyser infrarødt i mudret vand! Film fra Martin MC Naughton

18 VF 3.01 Piratfisk Sitemap type 2 til type 1 Et ufortjent ry Alternativ: En bidsk tøsedreng Tænder Tager bidder af bytte Skifter 25% af tænderne hver gang de skifter tænder. Dårlig nabo er bedre end ingen nabo Tag en bid og skynd dig væk - ædeadfærd Henv. til bidemærker I ryg og finner. Sammen er vi stærke Ædeadfærd Gary Larsen tegning (mange små Fisk æder en stor) Hvor farlige er de? (Evt. film af mennesker der bader med piratfisk) Syn som en superhelt Kan se infrarødt og lyser infrarødt i mudret vand! Film fra Martin MC Naughton En dårlig nabo Piratfisk holder sammen i stimer. Når de spiser, tager hver fisk en bid af byttet og skynder sig meget hurtigt væk. Piratfisken ved siden af kan nemlig let forveksle den med byttedyret - og tage en bid af sin nabos ryg eller hale. (43 ord)

19 Slutproduktet til grafiker og programmør...