Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april Magasinet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april 2011. Magasinet"

Transkript

1 Brancheforeningen for den Danske Jernbane Nr 2 april 2011 Magasinet

2 Magasinet BaneBranchen Profilbladet for BaneBranchen - Brancheforeningen for den danske jernbane Ansvarshavende redaktør: Peter Sonne Redaktion: Alex Landex Bernd Schittenhelm Peter Sonne Stefan Kiel Nielsen Foto: Alex Landex Stefan Kiel Nielsen Tommy O. Jensen Peter Sonne Grafisk design og layout: Stefan Kiel Nielsen Oplag: 2500 stk Udgave: Nr. 2, april 2011 ISSN Trykt: Online: Adresse: Banebranchen C/O Bombardier Peter Sonne Kay Fiskers Plads København S tlf.: (+45) Kære Læser, Velkommen til anden udgave af vores magasin med gode historier fra Jernbanebranchen. Som sidst giver vi en bred vifte af de historier, BaneBranchens medlemmer har lyst til at fortælle fra deres daglige arbejde, og naturligvis er ERTMS med, suppleret af kommunikationsløsninger, baneopgraderinger, effektiv projektbemanding og andre spændende fortællinger. På BaneBranchens jernbanekonferencer den 11. maj 2011 og 10. maj 2012 vil du blandt mange andre kunne møde firmaerne bag disse artikler. Det ser vi som en god måde at få en kvalificeret dialog ind i networkingen på. Foreningen BaneBranchen er nu blevet 3 år gammel og efterspørgslen på kvalificeret højtuddannet arbejdskraft med jernbaneteknisk viden vokser og vokser. Det var især udsigten til Banedanmarks signalprogram, der oprindeligt satte os i gang med at uddanne ingeniører, men de mange andre store jernbaneprojekter Metro Cityringen, København Ringsted, Femern, osv. er også begyndt at røre på sig og tiltrække folk. Der er stort set ingen ledige jernbaneingeniører på markedet i Danmark. Det samme gør sig gældende i vores nabolande. Jernbaneuddannelsen på DTU producerer nu ingeniører og de er populære. DTU melder, at de allerfleste har job, inden de har færdiggjort studiet, og der er ingen tvivl om, at der kan skaffes arbejde til mange flere. Uddannelse er blot ikke noget, der kan skaffes fra dag til dag, og derfor ser BaneBranchen i øjeblikket på mulighederne for at opbygge struktureret efteruddannelse og omskoling. I verden rundt om os laves der også omfattende jernbaneprojekter. Når Danmark som land investerer så markant i jernbanen, følger vidensniveauet med. Investeringen er altså også basis for et muligt eksporteventyr, for eksempel på ERTMS, hvor markedet i Europa er på over 300 mia. kr. i de næste år. Som en uddannelsesrettet brancheforening ser vi det som en af vores vigtigste opgaver at sikre, at de gode hoveder, der findes i Danmark, bliver opmærksomme på og tiltrukket af det potentiale. BaneBranchen har valgt at udgive dette magasin, som er beretninger om de succeser vores medlemmer har opnået. Vi håber derigennem at få lejlighed til at kunne fortælle hvilken fantastisk, spændende og udfordrende jernbanebranche vi er del af. Hvis du vil vide mere om BaneBranchen eller jernbaneuddannelsen, så klik ind på www. banebranchen.dk. God læselyst! Peter Sonne Formand for BaneBranchen 3 Magasinet BaneBranchen #2, april 2011 Indhold Pålidelig signalteknologi Alstom sætter standarden for Europas fælles signalsystem.. 4 Fart på fremtidens baner Atkins spår en lys fremtid for jernbanen som konkurrencedygtigt alternativ til vej og flytrafik Banedanmarks artikel: Den nye vision: fremtidens Jernbane Globale teams giver lokale resultater Erfarne medarbejdere er leverandørens råstof Spændende tekniske udfordringer på Danmarks første letbane Uddannelse indenfor jernbane Nye kurser indenfor jernbaneteknologi ved DTU Femern Bælt forbindelsen Opgradering af jernbanen på Lolland og Falster Rambølls Artikel Kommer...vist Siemens Airlink Et pålideligt og effektivt kommunikationssystem Styr på togene med Aramis Advanced Railway Automation, Management and Information System Øresundstrafikkens succes giver nye udfordringer Rapport peger på 100 milliarder kroner i investeringer over de næste 20 år BaneBranchens årlige jernbanekonference Hvor udbyder, industri og regering mødes. 50 Den lange rejse mod at blive jernbaneingeniør Peter Juel Jensen - Danmarks første jernbaneingeniør

3 4 Magasinet BaneBranchen #2, april Pålidelig signalteknologi Alstom sætter standarden for Europas fælles signalsystem. I Danmark planlægges lige nu en af de største omlægninger i verdenen af jernbanesignalsystemer. Hele signalsystemet skal tilpasses en fælles Europæisk standard, ERTMS Level 2. Hans Henrik Nielsen, salgsdirektør i Transport Information Solutions hos Alstom Transport i Danmark, følger udviklingen nøje og fortæller, at som en del af dette omfattende projekt har Alstom intentioner om at udvikle og skabe et Center of Excellence i Danmark. Alstom Transport har indenfor de sidste 10 år udviklet sig markant i Skandinavien. Der er leveret tog i både Finland, Sverige og Danmark. I Danmark har Alstom med succes leveret S-tog til DSB samt Lint 41 diesel togsæt til Arriva, Lokalbanen og Regionstog. Vi har leveret sporskiftedrev til både Ballerup og Ringsted stationer og i løbet af 2011 kommer der også Alstom drev på Borup station. I Europa er Alstom den ledende leverandør af ERTMS level 2 udstyr og har leveret 6 ud af 12 projekter i kommerciel drift tog i kommerciel drift har Alstom onboard udrustning, hvilket svarer til 8 ud af 10 tog. Desuden vil yderligere tog blive udrustet indenfor få år. Hans Henrik fortæller, at Alstom lige nu vender blikket mod de nordiske lande og frem for alt Danmark, hvor store signalprojekter planlægges og gennemføres. forts. på side 6 ERTMS Level 2 projects in commercial service by the end of 2010 SwEdEn Botniabanan ALSTOM THALES ANSALDO SigNAL bombardier in full commercial service in partial commercial service - ALSTOM Transport / Design&Styling - Being uk Cambrian Line Pilot belgium HSL4 belgium HSL3 netherlands Betuweroute A15 netherlands HSL Zuid SwiTzERLand Lötschberg tunnel SwiTzERLand Mattstetten Rothrist ALSTOM TRANSPORT OPFYLDER ETHVERT KUNDEBEHOV Rullende materiel, signalteknik, infrastruktur, vedligeholdelse... Alstom s multispecialist ekspertise er unik på markedet og sikrer kunden komplette løsninger, der giver optimal værdi for pengene. italy italy italy italy Milano-Bologna HSL Torino-Milano HSL Roma-Napoli HSL Bologna-Firenze HSL Alstom Executive Summary 7 PALT009 AP MultiSpecialiste 210x297 SUED.indd 1 04/03/11 10:41

4 6 Magasinet BaneBranchen #2, april Bravida har vigtige brikker til Danmarks banenet Tele/Data Baneteknik Kørestrøm Sikring & Signal fortsat fra side 4 Alstoms kontor i Danmark har ud videt signal afdelingen, dedikeret til at arbejde med Signal programmet, der har en meget høj prioritet. Vi vil i nært sam arbejde med Banedanmark forbedre tilgænge ligheden af og inter modaliteten i det danske jernbane system. Med en gennem prøvet og pålidelig signalteknologi kan punkt lighed og sikker hed øges, samtidig med at vi reducerer omkostninger til vedlige holdelse, siger Hans Henrik. For at vise, hvordan signalsystemet fungerer, har Alstom i foråret gennemført en række demonstrationer af ERTMS level 2 i Danmark for de danske interessenter. Til sidst, fortæller Hans Henrik om, hvor spændende det har været at følge udviklingen af ERTMS løsninger indenfor Alstom. Virksomheden har kompetencecentre i flere dele af verdenen, og sam- arbejdet med kolleger med forskel lige bag grunde og kulturer gør arbejdet yderst inter essant og sjovt. Alstom er et multinationalt firma med ekspertise indenfor både el-produktion, el-transmission og jernbanemateriel, med ansatte, heraf i jernbane sektoren. Baneteknik Park Allé Brøndby Telefon Kontakt: Søren Frahm Telefon

5 8 Magasinet BaneBranchen #2, april Fart på fremtidens baner Atkins spår en lys fremtid for jernbanen som konkurrencedygtigt alternativ til vej og flytrafik til banen skal realiseres, og togtrafikken reelt skal gøres konkurrencedygtig overfor vej- og flytrafikken. Med beslutningen om at etablere den hurtigere togforbindelse mellem København og Ringsted er vi ved at binde Danmark tættere sammen. Atkins står i spidsen for det JV, der projekterer Danmarks første bane til høj hastighed. For at kunne indfri timemodellens første etape om 1 time i tog mellem København og Odense, kræves der dog yderligere hastighedsopgraderinger mellem Ringsted og Odense. Derudover vil det være nødvendigt med hastighedsopgraderinger, baneudretninger eller helt nye baneforbindelser for at realisere resten af timemodellen for hele Danmark. Vi ser en lys fremtid for jernbanen som et konkurrencedygtigt alternativ [...] finansiel krise eller ej Der er gang i den danske jernbane branche i disse år. Både nationalt og lokalt taler politikere om forbedring af den kollektive trafik. Lokalt ønsker man færre biler og mere kollektiv trafik i byerne, og nationalt skal vi kunne komme hurtigere fra København til Århus og fra København til den kommende forbindelse til Tyskland over Femern Bælt. Fremtiden tegner lyst for jernbanebranchen, hvis de mest entusiastiske politikere får lov at bestemme. Af Anders Kaas, Atkins Vi kan flytte trafik fra vej og fly til banen Mobilitet og tid er to væsentlige aspekter i de planer og visioner, der ligger for Danmarks infrastrukturprojekter på banesiden. Ønsket fra politikerne lyder på en fordobling af kollektive rejser, og kravene er kortere rejsetid, bedre komfort og høj regularitet. Som Danmarks største jernbanerådgiver er vi involveret i langt størstedelen af de danske jernbaneprojekter, og vi arbejder dagligt med projekter, hvis formål er at imødekomme disse ønsker. Vi ser en lys fremtid for jernbanen som et konkurrencedygtigt alternativ til den vej- og flytrafik, der er stadig stigende finansiel krise eller ej. Vi har set store investeringer i den danske jernbane i de seneste år. Og investeringerne er nødvendige, hvis de nuværende ønsker Udenfor Danmark går trenden samme vej. Kortere rejsetid, bedre komfort og glidende krydsning af grænser er på dagsorden. Der planlægges højhastighedsbaner, indførelse af ERTMS og samspil på tværs af landegrænser for at gøre rejsetiden gennem Europa kortere og mere attraktiv. I Norge hvor det transeuropæiske net starter - eller ender om man vil - satser de i høj grad på højhastighed. Atkins har blandt andet projekteret den nye højhastighedsbane mellem Oslo og Ski og strækningen mellem Parriseidet og Porsgrunn. Senest har vi gennemført en større undersøgelse af nordmændenes holdning til højhastighedstog. Resultatet blev, at personer dagligt vil benytte højhastighedstog i Norge under forudsætning af at billetpriserne bliver konkurrencedygtige med flybilletterne på hovedstrækningerne fra Oslo til Bergen, Stavanger og Trondheim, og fra Oslo til Göteborg og Stockholm. Hvis vi drejer blikket mod et andet fælleseuropæisk emne; indførelsen af ERTMS-standarden, så kan Danmark bryste sig af at være helt i front ved at være de første i Europa til at indføre ERTMS på hele det nationale jernbanenet på én gang. Indførelsen af ERTMS har til formål at forbedre oppetiden på de signal- og sikringstekniske anlæg, hvilket vil have en markant positiv indvirkning på togenes punktlighed. Herudover vil ERTMS forbedre interoperabiliteten og kapaciteten. Atkins er med i den storstilede planlægning af udskiftningen af samtlige signaler på det danske jernbanenet. De erfaringer, vi høster fra signaludskiftningen i Danmark, kan vi tilbyde til andre europæiske infrastrukturejere. Derfor vil projektets succes i Danmark være toneangivende for den videre indførelse af ERTMS i Europa. I Norge udfører Atkins en analyse af de eksisterende signalanlægs resterende levetid og planlægning af indførelsen af ERTMS for Jernbaneverket. forts. på side 10

6 10 Magasinet BaneBranchen #2, april Vi planlægger fortsat fra side 9 Letbaner vil revolutionere bytrafikken Stigende biltrafik og dertilhørende kødannelser, støj og forurening er et problem for særligt de store byer i Danmark. Kommuner og regioner er gået aktivt ind i kampen om at finde de bedste, billigste og mest miljørigtige alternativer i den kollektive trafik. Atkins analyser og studier af letbaneløsninger til Aarhus, Odense, Aalborg og senest gennem Valby viser, at letbaner kan tilbyde en bæredygtig og attraktiv trafikløsning for disse byer, hvilket blandt andet bygger på erfaringer fra Europa, hvor man med stor succes har indført letbanelinjer/-systemer også i bysamfund med mindre end indbyggere. Erfaringerne viser, at letbaner er bedre end andre kollektive transportmiljøer til at lokke bilister væk fra vejene i byerne. Samtidig bidrager letbanerne til bylivet. I flere byer har bymiljøet omkring de nye letbaner blomstret med nye butikker og nyt liv til de rekreative områder. Fra vores arbejde med projektering af Bergen Bybane har vi set resultaterne af en bybanes indflydelse på vejtrafikken i byens centrum. Oplandet omkring Bergen er blevet væsentlig større i de seneste årtier, med den konsekvens at vejtrafikken er steget betydeligt i centrum af byen. Efter Bergen Bybanes indvielse er en stor del af biltrafikken flyttet fra vej til bybane. Politikkerne har nu sat scenen, og det er nu op til alle os, som arbejder i jernbanesektoren, at tage de mange spændende udfordringer op. Det er historisk store beløb, der er afsat til at forbedre jernbanen og mange nye, spændende og nødvendige tiltag indgår i de politiske overvejelser for en styrkelse af den kollektive trafik. I Atkins glæder vi os over at være en del af disse mange projekter, og vi er klar med den nyeste viden og ekspertise til de nye baneprojekter, som er i støbeskeen, - og som udgør en del af vores fremtid med fart på banen. fremtidens infrastruktur Ud over at være eksperter på konventionel jernbane, højhastighed og ERTMS, er vi også specialister i letbane. Århus Letbane Teknisk rådgiver på VVM i samarbejde med Grontmij Carl Bro Odense Letbane Bygherrerådgiver i samarbejde med Grontmij Carl Bro, Incentive Partners og Juul Frost Aalborg Letbane Teknisk rådgiver Letbane i København Indledende screeninger Bergen Bybane Teknisk rådgiver i samarbejde med Multiconsult Elefantporten Visualisering: Billy O'Shea Stavanger Bybane Teknisk rådgiver for alternativudredning

7 12 Magasinet BaneBranchen #2, april Fremtidens Jernbane er i støbeskeen. Mere gods og flere passagerer - Banedanmarks store anlægsprojekter Den politiske vision er, at passagertrafikken skal være fordoblet i En række anlægsprojekter skal være med til at indfri den vision, og Banedanmark er i fuld gang med at løfte udfordringen. Af René Madsen, Banedanmark Mere gods på banen og flere passager skal vælge toget til i fremtiden. Det er visionen fra politisk side, og det kræver både en fordobling af kapaciteten på jernbanen og en halvering af det antal sekunder, som passagererne oplever, at de er forsinkede i dag. Den udfordring skal en række af Banedanmarks anlægsprojekter være med til at realisere i de kommende år. Vi skal være med til skabe grundlaget for vækst i Danmark frem mod 2030, og det er en stor og spændende udfordring at være med til at løfte den samfundsmæssige opgave, det er at skabe fremtidens jernbane, siger Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark og fortsætter: Det medfører, at vi skal skabe en jernbane med dobbelt så stor kapacitet, og dermed kommer anlægsprojekterne til at spille en meget stor rolle i Banedanmark i de kommende år. Fra politisk side investeres der i disse år mange milliarder til at udbygge jernbanen og til at sikre en mere stabil driftsafvikling. Og det er særligt fem af Banedanmarks anlægs- og teknologiprojekter, der skal sikre den fornødne kapacitet på skinnerne i fremtiden: Signalprogrammet: De danske signaler er nedslidte og giver mere end fejl med dertil afledte forsinkelser hvert år. Derfor investeres der fra politisk side 18 mia kroner på en landsdækkende udskiftning af alle signaler på både fjern- og S-banen. Projektet skrider planmæssigt frem, og der er bred konkurrence om de store udbud, der pt. er i gang. Alle signaler vil være udskiftet i Ny bane København-Ringsted: Strækningen mellem København og Ringsted over Roskilde er i dag en flaskehals. En ny dobbeltsporet og elektrificeret bane fra København til Ringsted over Køge vil fjerne den flaskehals og give plads til flere tog på strækningen. Den nye bane er samtidig den første del af timemodellen, der skal sikre timedrift mellem landets største byer. Efter vedtagelsen af anlægsloven har Banedanmark opbygget en bygherreorganisation, og selvom der er et par år til projektet går i jorden, er Banedanmark i fuld gang med forberedelserne af strækningen. Den nye bane skal være klar i Nordvestbanen og driftafviklingen bliver mere robust. Det nye spor forventes klar i hovedspor: Projektet vil give et ekstra spor til S-togene til at flette sammen på. Det vil samtidig gøre trafikafviklingen langt mere robust og dermed give bedre regularitet på S-banen. Det nye spor vil være klar i november Nyt dobbeltspor mellem Hovedbanegården og Ny Ellebjerg: Det nye dobbeltspor mellem Hovedbanegården og Ny Ellebjerg vil øge sporkapaciteten og give mindre kødannelse, når togtrafikken skal afvikles til og fra den meget stærk trafikerede Københavns Hovedbanegård. Det nye dobbeltspor er klar i Herudover er en udvidelse og modernisering af banen mellem Vamdrup-Vojens også under overvejelse, men der er ikke truffet en endelig beslutning fra politisk side. Det er i al væsentlighed disse projekter, der vil fjerne de kendte flaskehalse i trafikken i dag, og som er med til at sikre den ekstra kapacitet på skinner i fremtiden. Og samtidig med den ekstra kapacitet vil en fordobling af passagertrafikken også kræve, at der køres mere trafik end i dag, og dermed at kapaciteten udnyttes mere intensivt samtidig med at passagerne skal opleve en halvering i det antal sekunder, de gennemsnitlig er forsinkede. Og sidst men ikke mindst skal langt flere passagerer vælge toget til. Det stiller krav til en jernbane, der både er sikker, pålidelig og attraktiv. Og det er netop den udfordring, Banedanmark også har stillet sig selv med den nye strategi Fremtidens Jernbane. Med strategien Fremtidens Jernbane vil vi sikre, at vi i Banedanmark er med til at levere en attraktiv jernbane. Vi skal gennemføre de mange store anlægsprojekter til den aftalte tid, kvalitet og budget, samtidig med at vi har fokus på en mere rettidig trafikafvikling bl.a. gennem fokus på rettidighed og professionel vedligeholdelse af jernbanen. De kommende år vil stille store udfordringer til os og derfor er vi internt i Banedanmark i fuld gang med at skabe fremtidens virksomhed, hvor vi løbende får skabt forbedringer gennem en bred involvering af alle medarbejderne på tværs af hele organisationen, siger Jesper Hansen. Sideløbende med de store anlægs- og teknologiprojekter står Banedanmark også for mange andre mindre synlige projekter, der også er en del af arbejdet med at gøre jernbanen til et endnu mere attraktivt transportmiddel. Øget rettidighed og bedre trafikinformation er med til at gøre det mere attraktivt for passagerne aktivt at vælge toget til. Så samtidig med, at vi udbygger kapaciteten, har vi en lang række initiativer i gang, der er målrettet mod at sikre en mere attraktiv jernbane gennem øget rettidighed og bedre trafikinformation ikke mindst i de situationer, hvor trafikken ikke afvikles planmæssigt. Det er alt det og de store anlægsprojekter - som vi samlet kalder Fremtidens Jernbanen, siger Jesper Hansen. Samlet set betegner han strategien som både velkendt og ambitiøs. Velkendt, fordi det altid har ligget os på hjertet at sikre en pålidelig jernbane, og ambitiøs, fordi vi vil gøre det attraktivt. Så attraktivt at passagerne selv vil vælge jernbanen til, siger Jesper Hansen....vi skal skabe en jernbane med dobbelt så stor kapacitet... Lejre-Vipperød: Strækning bliver udbygget med et parallelt spor, så hele strækningen mellem Roskilde og Holbæk bliver dobbeltsporet. Dermed øges kapaciteten på Det stilles store krav til det tværgående samarbejde mellem Banedanmark og togoperatørerne et samarbejde, der i dag også sker i regi af Rettighedsorganisationen, som Banedanmark står i spidsen for.

8 14 Magasinet BaneBranchen #2, april Globale teams giver lokale resultater Erfarne medarbejdere er leverandørens råstof Evnen til at sammensætte det helt rigtige lokale kompetencemiks er vigtigere end noget andet, for at globale koncerner kan løse lokale opgaver, uden at tidsplanen eller budgettet skrider. Teknisk indsigt og god projektledelse er hinandens forudsætninger, uanset om opgaven skal løses i Kinas mylder eller på den jyske hede. Af Peter Sonne, Salgsdirektør i Bombardier Transportation Det giver en stor ro at kunne trække på et så sammenspillet hold Heldigvis er det ikke så svært at trække dygtige jernbanefolk til Danmark i disse år. De mange projekter fra det store signalprogram til baneudvidelser og nye jernbanestrækninger har gjort den danske banesektor til et eldorado for jernbanespecialister i de kommende år. Danmark er samtidig teknologisk frontrunner, idet Danmark er det første land i verden til at indføre ERTMS på hele banenettet. Den nyeste ERTMS-2 standard, som skal udrulles på den danske fjernbane, er kun i drift en håndfuld steder i verden, og derfor er det endnu en relativt lille kreds af topingeniører, der har konkrete førstehåndserfaringer med udrulning og design af større projekter. Wuhan station: 23 parallelle spor med højhastighedstog, der kører 350km/t på turen til bl.a. Gangzhou Majid Sepehri Evnen til at sætte det rigtige lokale hold med de rette spidskompetencer er helt afgørende, når globale koncerner skal udføre større logistik- og ingeniøropgaver, som de kommende års mange danske jernbaneprojekter. Kunden bør forvente, at leverandører både stiller med de bedste tekniske kompetencer og en uangribelig projektledelse, der kan styre projektet sikkert i mål. Det stiller i sagens natur store krav både til leverandørerne, som skal have et anseligt overblik over koncernens ressourcer, og til deres nøglemedarbejdere, som skal være parate til at flytte rundt til projekter overalt i verden. De erfarne og dygtige medarbejdere er leverandørens helt centrale råstof, og man får kun erfaring med denne type projekter, hvis man flytter sig rundt. For en international koncern som Bombardier, der byder på de kommende års CBTC og ERTMS migrationer på den danske S- og fjernbanes signaler, handler det derfor dels om at trække de bedste danske ressourcer hjem fra opgaver i udlandet, og dels om at tiltrække de dygtigste udenlandske kollegaer til nogle års arbejde i koncernens vækstcenter i det kolde nord. Never change a winning team flyt det til Danmark To af de mest erfarne ERTMS-folk i verden er danske Majid Sepehri og polske Paul Kaniewski, som de seneste tre år har arbejdet tæt sammen på Bombardiers opgave med at etablere ERTMS-2 på den nye kinesiske højhastighedsbane mellem Wuhan-Guangzhou. Det er dette samarbejde fra Kinas vider, som Bombardier nu flytter til Danmark for at opgradere det danske banenet til fremtidens signalstandard. Kaniewski har, med sin erfaring fra en række af verdens største ERTMS-projekter, projektlederens kølige overblik over processer, faldgruber og ressourcer. Han vare tager den direkte kontakt til kunden, BaneDanmark, og bærer det overordnede ansvar for, at arbejdet skrider plan mæssigt frem og når i mål til aftalt tid og budget. Det kan han kun gøre i et meget nært sam arbejde med Majid Sepehri, der, som chef designer på projekterne i både Kina og Danmark, bygger det tekniske set-up, der sikrer, at signal systemet kommunikerer opti malt med de enkelte tog. De to glæder sig til atter at arbejde sammen på et stort ERTMS-projekt. Mens Majid Sepehri blot vender hjem til sin vel kendte, danske forts. på side 16

9 16 Magasinet BaneBranchen #2, april Vivilfremtidssikre S-togetudienkøreuden stopitrafikken fortsat fra side 15 arbejds plads, rykker Paul Kaniewski endnu engang rødderne op for at arbejde på et spændende projekt denne gang i Danmark: Danmark er the place to be de kommende år, hvis man interesserer sig for den nyeste jernbaneteknologi. Det er fantastisk at opleve det tigerspring fremad, som det danske banesystem tager i disse år, og resten af Europa skal jo følge efter, så måske jeg bliver på kontinentet i nogle år, siger Paul Kaniewski, der endnu bor med sin kone i Kina, mens de voksne børn studerer i USA. Koncern af både navn og gavn Evnen til at sætte det rigtige hold er på mange måder lakmustesten på, om globale koncerner udelukkende er koncerner af navn eller også af gavn. Hvis ikke en koncern evner at bringe global viden i frugtbart samspil med lokale eksperter, har begge dele kun begrænset værdi. Majid Sepheri og Paul Kaniewski blev oprinde ligt parret via Bombardierkoncernens competence matching -system, som sikrer, at der altid er det opti male miks af uddan nelse, erfaring og specialistkompetencer på en given opgave. Den systematiserede tilgang giver en viden, som Bombardier nyder godt af overalt i verden. Adm. direktør i Bombardiers Danmark, Thomas Bolding Rasmussen er da også særdeles glad for sine to erfarne ERTMSfolk: Sepheri-Kaniewski-aksen har vist sin holdbarhed under mange forskellige forhold. Det giver en stor ro at kunne trække på et så sammenspillet hold, og afspejler den stærke videndelingskultur, der kendetegner Bombardier-koncernen. Den store danske signaludskiftning vil bidrage til at udklække nye specialister og give danske ingeniører uvurderlige erfaringer med ERTMS-teknologien. Kompetencer, som vil blive flittigt efterspurgt over hele Europa i de kommende år, hvor EU-landene har forpligtet sig til at indføre standarden på alle vigtige strækninger. Copenhagen Economics har tidligere på året estimeret det europæiske ERTMSmarked i de kommende årtier til op imod 330 milliarder kroner, så der bliver nok at gå i gang med. Vi moderniserer togsystemer uden at genere passagererne med stop i togdriften Bombardier er teknologisk I front når det gælder udvikling af innovative togsystemer. Rutineret, hurtigt og uden generende trafikstop for passagerne, kan vi fremtidssikre den københavnske S-bane. Vi gjorde det i Madrid. Og vi vil gøre det i København.

10 18 Magasinet BaneBranchen #2, april BaneBranchens årlige danske jernbanekonference Hvor udbyder, industri og regering mødes En gang om året afholder BaneBranchen den danske jernbanekonference. Og den uhyre velbesøgte konference er stedet, hvor man holder sig opdateret, ser de nyeste erfaringer og forskningsresultater og ikke mindst netværker. Det er ikke tilfældigt, at dette er stedet, som Transportministeren vælger at være første taler på. BaneBranchens store konference er landets største jernbanekonference, og er blevet en bragende succes fra start. Første gang var i 2009, og behovet har helt klart været der, for der var stuvende fuldt. Adgang er for alle interesserede. Studerende deltager for et symbolsk beløb - helt i tråd med en af brancheforeningens formål: At støtte uddannelsen af flere jernbaneingeniører. Foredragene Foredragsholderne spænder bredt. Lige fra politikere og ledere til forskere og branchens eksperter. Foredragene gives i flere sideløbende foredrags rækker, hver med sit grundemne. Skulle man have svært ved at vælge, kan man trøste sig med, at alle slides efter konferencen er at finde på BaneBranchens hjemmeside www. banebranchen.dk. Det overordnede emne for konferencen - og foreningen - er den danske jernbane, men det begrænser selvfølgelig ikke foredragene: Overalt i verden forskes der og drages erfaringer, og derfor hentes der foredragsholdere ind, hvis viden kan spare Danmarks jernbane for at skulle genopfinde hjulet. Konferencen sluttes af med en stor netværksmiddag, hvor man kan netværke, summe og ikke mindst tale med kollegaer.

11 20 Magasinet BaneBranchen #2, april Spændende tekniske udfordringer på Danmarks første letbane Vi arbejder med letbaner COWI har arbejdet med letbaneprojekter i bl.a. København, Aarhus, Beograd, Bergen, Stavanger, Göteborg Sporanlæg sikringsanlæg kørestrømsanlæg stærkstrømsanlæg klargørings- og forsyningsanlæg perron- og stationsanlæg trafikal simulering rullende materiel sikkerheds- og risikovurderinger drift og vedligehold broer tunneler kapacitetsvurdering COWI er i tæt samarbejde med Letbanesekretariatet i Aarhus i fuld gang med planlægningen og projekteringen af Aarhus Letbane. Aarhus Letbane skal styrke den kollektive trafik i Aarhus-området og forventes i drift ultimo Letbanen sammenkobler de to eksisterende baner (Grenaabanen og Odderbanen) med et ca. 12 km nyt letbanetracé igennem Aarhus. Letbanen skal indpasses fleksibelt til den eksisterende transportinfrastruktur med mulighed for at køre både sammen med biltrafik og bløde trafikanter, samt på det eksisterende jernbanenet. Planlægningen og projekteringen af letbanen rummer mange spændende tekniske udfordringer - bl. a. fordi at der i dag ikke findes et dansk letbaneregelsæt, og fordi at gældende normer og regler inden for jernbane, vej, sikkerhed mm. eksempelvis ikke giver muligheder for at et letbanetog skal dele arealer og trafiksignaler med biltrafikken. Anlæg og drift af en letbane i Aarhus kræver derfor en række vejregelændringer og anvendelse af nyt regelsæt for letbanetogdrift. Vejreglerne COWI har undersøgt, hvorledes letbanen som trafiksystem passer ind i vejregelssystemet, Du er velkommen til at kontakte: Niels Kjær, afdelingschef Jernbaner og Metro, COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores medarbejdere hver især er det på deres.

12 22 Magasinet BaneBranchen #2, april og om indpasningen giver behov for ændring af de eksisterende vejregler. Der er mange grænseflader til vejreglerne, herunder håndtering af problematikker vedrørende køreledninger langs vejarealer, tværprofiler for letbanetog, lette trafikanters krydsning af letbanetracé, placering af sporskifter ved fodgængerarealer, perronlængde og -højde, prioritering af letbaner i vigepligtskryds og signalregulerede kryds, letbaner i rundkørsler, skiltning mm. I tæt dialog med vejmyndighederne drøfter COWI, hvorledes disse emneområder med flere kan indføres i vejregelsammenhæng. Sikkerhedsreglement SR 1975 og BOStrab Letbanen skal anlægges og drives efter det tyske regelsæt BOStrab, som anvendes på tilsvarende bybaner i Europa. Dette betyder bl.a., at lokoføreren i letbanetoget skal køre på sigt. Den øvrige jernbanetrafik i Danmark kører efter signaler ud fra kravene i det nuværende jernbaneregelsæt fra Banedanmarks Sikkerhedsreglement SR Letbanen anlægges mellem Århus H og Østbanetorvet på den eksisterende Grenaabane, hvor der også skal være mulighed for fremtidig kørsel med godstog på rangervilkår. Det betyder, at denne strækning skal anlægges og drives under reglerne i SR Denne problematik er ikke løst før i Danmark. COWI håndterer denne grænseflade mellem de to regelsæt under letbaneprojektet, som vedrører interessante problemstillinger omkring togkontrolanlæg, sik-ringsanlæg, overkørsler, driftscentral, reglementer og uddannelse af personale m.v. Sporreglerne og BOStrab Der er endvidere i BOStrab angivet andre krav til kørselsdynamiske parametre, end der er i Banedanmarks sporregler. Således skal Grenaabanen og Odderbanen, hvis nuværende hastigheder er fastsat efter sporreglerne og konventionelt materiel, beregnes for BOStrab og letbanemateriel, der ikke nødvendigvis tillader de samme hastigheder. Hvor sporreglerne eksempelvis refererer til standardiserede fritrumsprofiler og kurvetillæg for det rullende materiel, er der for letbaner ikke på samme måde angivet generelle retningslinjer. Det betyder, at letbaner designes unikt efter den type rullende materiel der anvendes, og der er meget stor forskel på udformningen af rullende materiel (leddeling, boogieafstand mv.). Ved projektering af letbanens forløb igennem den snævre eksisterende infrastruktur i Aarhus er COWI derfor i fuld gang med at danne sig overblik over egenskaberne for de forskellige potentielle leverandørers rullende materiel. COWIs pionerarbejde gavner andre byers letbaneplaner Dette pionerarbejde, som COWI i samarbejde med Letbanesekretariatet udfører, vil fremadrettet åbne op for en smidigere myndighedsbehandling og et tilpasset regelog normgrundlag i Danmark, som vil komme Odense, Aalborg og København til gode, når letbaneplanerne i disse byer realiseres. Kort om Aarhus Letbane Bygherren: Frem til etablering af et anlægsselskab fungerer Letbanesekretariatet som bygherre. Sekretariatet er etableret af Midttrafik, Region Midtjylland, Odder, Skanderborg, Silkeborg, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs og Aarhus Kommuner Samlet anlægsoverslag: Ca. kr. 1,4 mia. inkl. reserver Finansiering: Staten, Region Midt og Aarhus Kommune Planlagt ibrugtagning: Ultimo 2015 banen Bring eksperterne på Malus en dynamisk landsdækkende virksomhed med mange års erfaring med sikkerhedsarbejde på de danske baner. Malus råder over kompetente, fleksible og ansvarsfulde medarbejdere der, kan rådgive og udføre alle opgaver ved arbejde i, ved og på banen. Malus er Danmarks største udlejer af skinnekørende materiel og entreprenørmaskiner.

13 24 Magasinet BaneBranchen #2, april Uddannelse indenfor jernbane Nye kurser indenfor jernbaneteknologi ved DTU Der investeres i disse år massivt i den danske jernbane over 60 mia. kr. frem til Det betyder at branchen i dag mangler over 500 jernbaneingeniører til de kommende års mange spændende projekter. Årsagen til, at der investeres massivt i den danske jernbane er, at jernbanen er en vigtig og bæredygtig transportform med vital betydning for samfundets udvikling. Jernbanen sikrer tusindvis af passagerers daglige transport og aflaster vejnettet, så også bilisterne kan komme frem på de store indfaldsveje til byerne. Derfor er det vigtigt at have ingeniører, der har kendskab til trafikplanlægning, signalteknologi, kørestrøm, rullende jernbanemateriel samt anlæg og vedligeholdelse af spor og samspillet mellem disse teknikker. Med liberaliseringen af den danske jernbane i midten af 1990 erne forsvandt den interne uddannelse af jernbanespecialister. Det betyder, at branchen i dag mangler over 500 jernbaneingeniører til de kommende års mange spændende projekter, hvor der frem til 2020 investeres over 60 mia. kr. i den danske jernbane. Til de kommende mange års investeringer har jernbanebranchen brug for mange forskellige typer af ingeniører med viden om jernbaner, bl.a.: Bygge og anlæg Transport & Logistik Planlægning Projektledelse Stærk- og svagstrøm Maskin Projektering For at uddanne og specialisere nye jernbaneingeniører har BaneBranchen og DTU siden 2008 i samarbejde oprettet nye kurser indenfor jernbaneteknologi. Disse kurser kan tages enkeltvis eventuelt som efteruddannelse eller kombineres så du kan få en specialisering i jernbane ved at følge studielinjen i Jernbaneteknologi. Her kan du bl.a. specialisere dig indenfor: Kandidatprogram: Transport og logistik Studielinje Baneprojektering Jernbanekapacitet Rullende jernbanemateriel Kørestrøm Køreplanlægning Signalteknologi Vedligeholdelse Læs mere om studielinjen i Jernbaneteknologi og andre relevante kurser på og Kursus: 13111/13321 Geometrisk vejprojektering 5 point januar Kursus: Baneprojektering og vedligeholdelse Jernbaneteknologi Kursus: Jernbanetrafikteknik 5 point efterår Kursus: Rullende jernbanemateriel Kursus: Signalteknologi 10 point forår 5 point juni 10 point efterår Jernbanefagligt eksamensprojekt min. 30 point 8 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Studielinje i jernbaneteknologi

14 BaneBranchens website

15 28 Magasinet BaneBranchen #2, april Cityringen 2. generation af verdens bedste metro råder som geo teknik, miljø, myndighedsforhold, elektrisk støj m.m., hvor Rambølls erfaringer fra bane brydende projekter kan over føres på andre typer opgaver. Megen udvikling og fornyelse hos os sker gennem projekter. Det er vigtigt at være med på projekter, som flytter noget teknologisk og infra struktur mæssigt. For at være i front skal en rådgiver koncern som vores tage del i projekter som Cityringen, Femern Bælt, Nord havnsvej og Signal programmet, siger Peter Aarkrog. Tæt samarbejde mellem rådgiver og bygherre Vores samarbejde med Metroselskabet er langvarigt. Der er opbygget en gensidig tillid gennem mange år, som er særdeles værdifuld. I et så langt forløb er det også vigtigt at forny sig og se på tingene med nye øjne. Derfor har vi budt ind på Cityringens transportsystem i joint venture med Atkins, der ligesom Rambøll har rådgivet på nogle af verdens mest avancerede transportprojekter. Desuden sam arbejder vi med bl.a. den amerikanske virksomhed Parsons, fortæller Peter Aarkrog. Han var i 1994 med, da Rambøll ind ledte sam arbejdet med Metroselskabet om den første del af metroen. forts. på side 30 Om 20 år kan ingen fore stille sig Køben havn uden Cityringen, og det er fantastisk spændende at være med til at skabe noget i det format. Den bestående del af Køben havns Metro er et par gange blevet kåret som verdens bedste metro, og det under streger kun, at vi har at gøre med et projekt i sær klasse. Sådan udtaler Peter Aarkrog, afdelings leder for Metro i Rambøll og leder af Rambøll Atkins rådgiver teamet, som er til knyttet Metroselskabet som råd giver på transport systemet på den nye metro i København, Cityringen. Vi var også med til at opbygge første del af Københavns Metro, og erfaringerne fra et så avanceret transportsystem kan vi bruge i andre dele af verden. Det er et vigtigt perspektiv for os, eftersom mere og mere trafik rundt om i verden flyttes under jorden. Desuden indgår der elementer i Cityringenprojektet, som har generel anvendelighed for Rambøll, påpeger Peter Aarkrog. Han henviser bl.a. til styrings teknologien til Cityringen, som også skal indføres på S-banen i for bindelse med fo rnyelse af signal systemet. Dertil kommer grænse flader til andre om- "Cityringen binder den skinnebårne transport i København fantastisk godt sammen og bliver revolutionerende for infrastrukturen og bæredygtig transport i hovedstaden - fri af vejr og vind og den øvrige trafik". Peter Aarkrog, afdelingsleder, Rambøll

16 30 Magasinet BaneBranchen #2, april fortsat fra side 29 Tankerne om et effektivt transportsystem i den indre del af København går helt tilbage til før den første metroetape åbnede. Rambøll varetog den banetekniske rådgivning i forbindelse med forundersøgelserne til Cityringen, der ledte frem til beslutningen om etableringen af næste etape af det københavnske metronet. Vores opgave på Cityringen har drejet sig om at opstille funktions krav til transportsystemet, altså både tog og baneinfrastruktur. Vi har taget udgangs punkt i de erfaringer, vi har fra den eksi sterende metro suppleret med erfaringer fra andre lande og den tekno logiske ud vikling, der er sket i den mellem liggende periode. Det har ført til, at kon trakten på trans port systemet blev under skrevet i januar måned. Nu er det entre prenøren, der har bolden og skal detaljere designet, inden de starter på selve udførelsen i marken. Vores opgave er at bistå Metro selskabet med at følge op på designet og løbende sikre, at det følger de krav, vi har op stillet til sys temet, for tæller Peter Aarkrog. Revolutionerende for infrastrukturen i hovedstaden Cityringen får meget til fælles med den eksisterende metro, men bl.a. har vi krævet, at der anvendes næste generation af førerløs teknologi. Der skal kunne køre tog med ca. 200 sekunders mellemrum på hele ringen og 100 sekunders mellemrum på strækningen mellem Hovedbanegården og Nørrebro, hvor der bliver pendulfart. Cityringen binder den skinnebårne transport i København fantastisk godt sammen og bliver revolutionerende for infrastrukturen og bæredygtig transport i hovedstaden - fri af vejr og vind og den øvrige trafik, siger Peter Aarkrog. Om teamet siger Peter Aarkrog: Vores team er et miks af kompetencer. Vi har både banerådgivere, der har bygget metroer både herhjemme og i andre lande, og rådgivere der har generel baneviden om spor, passagerinformationssystemer, radiosystemer m.m. Det er meget efterspurgte folk, som kan være svære at få fat på. Også når vi skal sælge Rambøll som en arbejdsplads i særklasse, er et projekt af Cityringens karakter et stort plus, fordi kommende medarbejdere kan se, hvilke markante projekter de kan være med til at løse hos os, slutter Peter Aarkrog. Fakta om Cityringen Åbner i ,5 kilometer lang 24 minutter at køre hele Cityringen rundt 17 underjordiske stationer Flere skift til eksisterende metro, S-tog og fjernbane Lær mere på Tænk nyt. Tænk sammen. Tænk videre Udviklingen af vores samfund kræver nytænkning og samarbejde. Hver dag skaber vi innovative løsninger sammen med vores kunder og partnere. Signalprogrammet er det største signalprojekt i Europa og vil frem mod 2021 løbende give forbedringer af regularitet, kapacitet og sikkerhed på det danske jernbanenet.

17 32 Magasinet BaneBranchen #2, april Siemens Airlink Et pålideligt og effektivt kommunikationssystem Innovation skaber effektivitet og pålidelighed Siemens er førende leverandør af løsninger til jernbanen. Dette er ingen tilfældighed alene inden for området signal og sikring arbejder rundt regnet 6000 engagerede medarbejdere med udvikling og produktion af produkter og systemer til pålidelig og sikker drift af jernbaner. Det gælder uanset, om der er tale om nærtrafik i byområder fx S-baner, metroer eller letbaner, eller om det er på de lange skinner på fjernbanen, hvor højere hastighed og blandet trafik med persontog og godstog skal håndteres. CBTC Communication Based Train Control - er et moderne signalsystem, der sikrer en pålidelig og sikker drift af fx S-tog og metrosystemer. CBTC-systemet fungerer ved, at en computer om bord i toget registrerer en række data, som f.eks. hastighed, position og retning. Af Kenneth Aastrup, Siemens Disse data sendes til andre tog samtidig med, at toget selv modtager tilsvarende informationer om øvrige tog på stræk ningen. Derigennem kan systemet til enhver tid beregne af standen til nær meste fare punkt, optimal hastig hed mv. og dermed optimal togfølge. Et CBTC system kan implementeres på en jernbane med forskellige formål og tilbyder følgende mulige driftsformer: Automatic Train Protection (ATP) Automatic Train Operation (ATO) Automatic Train Supervision (ATS) Fælles for disse løsninger er, at systemet kræver en pålidelig og sikker kommunikations-kanal, hvor togets data kan transmitteres samtidig med, at der modtages relevante data om andre tog. Siemens Airlink er et dansk udviklet telekommunikations system, der netop fokuserer på at sikre over førslen af data mellem tog og udstyr placeret på land siden. Siemens Airlink er et software produkt, der til stadig hed bliver videre udviklet og vedlige holdt af afdelingen ASC i Siemens Danmark. ASC er en forkortelse af Airlink Software Competence. Bangkok Metro Siemens Airlink er bygget op om et trådløst netværk og kan konfigureres på mange forskellige måder alt efter kundens behov. Oftest ses det som et netværk, der er konfigureret redundant på mange niveauer. Det betyder, at togdriften altid kan opretholdes uanset hvor i systemet, der kan tænkes at opstå en fejl. Det kan være strømudfald på centralsystemet, hardwarefejl eller kabelfejl i systemet eller sågar strømsvigt ombord i selve computeren, der afvikler Airlink, eller hvis computeren mister radioforbindelsen. Redundansen opnås gennem to Airlink computere, der arbejder sammen i toget. Hvis den ene svigter, overtager den anden al kommunikationen, og toget kører videre uden, at regulariteten og dermed passagererne påvirkes. Siemens Airlink har været en eksportsucces, lige siden Siemens lancerede produktet i Vi arbejder inden for alle aspekter af jernbanen så som systemer til operations control, til diagnose og service, remote control, rail communication samt elektroniske sikringsanlæg og automatisk togkontrol. Hertil kommer ydre anlæg som signaler, sporskiftesystemer, togdetektering, overkørsler etc. Mere end blot teknisk udstyr Der skal langt mere end blot computere og andet teknisk udstyr til at skabe en moderne jernbane. Mere end 160 års erfaring giver os en særdeles omfattende knowhow og en dyb forståelse af de processer, der udgør grundlaget for sikker, pålidelig og effektiv jernbanedrift. Dermed er vi i stand til at levere løsninger, som er skræddersyet til den enkelte kundes specifikke ønsker og behov naturligvis med baggrund i de internationale normer og standarder som Siemens igennem mange år har medvirket til at udarbejde. Innovation til fremtiden Innovation er en fast og integreret bestanddel af vores virksomhed, hvilket bevirker, at vi kan levere optimale løsninger til vores kunder. Gennem vores konstante arbejde med innovation kan vi ikke alene forbedre nutidens og morgendagens løsninger, men vi arbejder i dag også på fremtidens state of the art løsninger. Dermed kan vi allerede nu forberede vores løsninger på fremtiden. Lokale og pålidelige I Danmark har Siemens været en pålidelig leverandør og samarbejdspartner gennem årtier. Det gode samarbejde har bevirket, at den danske jernbane råder over en række sofistikerede systemer med en meget høj funktionalitet skræddersyet til danske behov. Tiden er nu inde til at skifte til fælleseuropæiske løsninger, og gennem de seneste år har 150 top motiverede og engagerede medarbejdere forberedt sig på at gøre visionerne for den danske jernbane til virkelighed! Siemens er klar til at tage udfordringerne op. Kompetencer og knowhow er på plads også her i Danmark! forts. på side 34

18 34 Magasinet BaneBranchen #2, april Da vi kom på banen, var ruder konge kun en knægt fortsat fra side Siemens har leveret Airlink systemet til en lang række jernbanesystemer i bl.a. Kina, f.eks. linje 10 Beijing, som kører ud til det nye Olympiske stadion samt til en senere udbygning af linje 8 og 10. Derudover har Siemens leveret Airlink til mange andre infrastrukturprojekter i Kina, f.eks. arbejdes der med et Airlink projekt i Kinas tættest bebyggede by, Chongqing. Senest udbygges jernbanen i Helsinki med et CBTC signalsystem, hvor Siemens Airlink spiller en hovedrolle for kommunikationsdelen. Her skal kommunikationssystemet kunne meget andet en blot at samle data som transmitteres til andre tog, idet der også skal transmitteres live TV billeder fra togets overvågningssystemer - vel at mærke samtidig med, at der sendes CBTC data. Derudover skal Siemens Airlink håndtere sammenkobling af flere togsæt, som således udgør et større togsæt. Airlink danner automatisk et fælles onboard netværk mellem de sammenkoblede tog. Radiokommunikationen afbrydes for Airlink enhederne i midten af toget, således at der kun er radiokommunikation i hver ende af toget. Data rutes rundt i netværket og distribueres mellem CBTC computere. Når et togsæt frakobles, reetableres radiokommunikationen automatisk der, hvor toget bliver adskilt, og begge tog fungerer som selvstændige togsæt. Airlink systemet indeholder også funktioner, der gør det muligt at rundsende meddelelser til bestemte grupper af tog eller til alle på én gang. Derved kan man samtidig sende passagerinformationer til alle tog på en gang eller blot til tog på en enkelt strækning. Således kan man f.eks. oplyse passagererne om forsinkelser, videre forbindelser eller anden relevant information. Der stilles store krav til håndtering af de store mængder real-time data, som sendes via Airlink systemet. Der skal dels være redundans i alle elementer for at sikre driften selv om en enhed i systemet skulle svigte, dels sikring af dataintegritet med datasignering eller kryptering samt ikke mindst roaming, når et tog skifter forbindelse fra en landside mast til en anden med op til 160 km/t. Derfor har Siemens et monitoreringssystem, der benyttes til at overvåge driften af Airlink, og hvorfra alarmer fra systemet håndteres. Monitoreringssystemet er bygget på industristandarder og kan således kobles sammen med jernbanens øvrige monitoreringssystemer, således at det operative personale kan overvåge Airlink på en fælles platform. Det innovative Siemens Airlink system er som nævnt udviklet i Danmark, hvor også den videre produktudvikling og tilpasning til særlige kundeønsker og -behov finder sted. Systemet anvendes i dag i Siemens CBTC projekter verden over, og kompetencerne hos de danske medarbejdere er således efterspurgte. På verdensmarkedet ses stadig stigende efterspørgsel efter innovative, pålidelige og effektive kommunikationssystemer, og også herhjemme er Siemens Airlink systemet fra det danske Airlink team, ASC, et oplagt valg i forbindelse med det nye CBTC signalsystem til den københavnske S-bane. Der stilles store krav til håndtering af de store mængder real-time data, som sendes via Airlink systemet Man kan også sige, at vi er til at regne med»på den lange bane«nyt medlem af BaneBranchen: Skaarup Imcase, der har leveret teknik, udstyr og gode råd til det danske jernbanenet siden 70 erne. Vi var med til den første elektrificering af banenettet. Og vi er her stadig. Friskere, end nogensinde. Og nu sølvmedlem af BaneBranchen. Vi repræsenterer en række producenter, som er berømte for gedigen kvalitet og gennemtænkte løsninger. For eksempel Pfisterer, Furrer+Frey og Arthur Flury. Vi er gode rådgivere. Vi leverer komplette systemer. Men vi udfylder ligeså gerne rollen som din stabile og proaktive underleverandør af banemateriale. Literbuen Skovlunde Telefon Kort og godt!

19 36 Magasinet BaneBranchen #2, april Styr på togene med Aramis Advanced Railway Automation, Management and Information System Effektiv styring og ledelse af togtrafikkens rettidighed er væsentligt for passagerenes tilfredshed og for at fastholde og øge deres brug af denne transportform. For at understøtte kundekravet om en problemfri togdrift anvender jernbaneoperatørerne forskellige fjernstyrings- og togledelses-systemer, der understøtter stationsbestyrerens disponering af togdriften. I bl.a Portugal og Tyskland løses denne udfordring med anvendelse af ARAMIS (Advanced Railway Automation, Management and Information System) fra THALES til dagligt at bringe op til tog rettidigt og sikkert frem. Et moderne Train Management System som ARAMIS bringer flere nævneværdige fordele til operatørerne: komplet overblik over drift og performance, så der kan disponeres for at gøre driften endnu bedre fuldautomatisk fjernstyring, så operatørerne kan koncentrere sig om at tilrettelægge og optimere køreplanen lavere energiforbrug ved intelligent understøttelse af togledelse og fjernstyringspersonale samme overblik på flere forskellige lokaliteter ved anvendelse af et netværksbaseret system. ARAMIS omfatter moduler, der understøtter trafikledelse, overvågning af linjer og stationer, grænse flader til passagerinformations systemer og øvrige kontrolcentre, opbygning af køreplaner med nøjagtige spordata, statistisk ana lyse samt dokumentation og kontrol af automatisk udførte aktiviteter. Funktioner Data om togenes position og infrastrukturens aktuelle tilstand, planlagt konstruktionsarbejde, begrænsninger i tilgængelighed, hastighedsbegrænsninger, køreplaner og togforbindelser behandles kontinuerligt og visualiseres automatisk på få sekunder. Herfra forsynes de eksterne systemer, f.eks. passagerinformationssystemer, med opdaterede data. Trafiklederen kan på let overskuelige grafer og tabeller se aktuelle konflikter og forsinkelser. Informationsstrømmen administreres med let indstillelige datafiltre. Modforanstaltninger igangsættes betydeligt hurtigere ved hjælp af systemet, og de relevante oplysninger distribueres og arkiveres automatisk. Modulopbygning ARAMIS er sammensat af følgende moduler, der kan kombineres i forhold til kundens ønsker: Trafikafvikling - ARAMIS-D Rutestyring - ARAMIS-P Kontrol - ARAMIS-C Statistik - ARAMIS-A Distribution/dataformidling - ARAMIS-B Vedligeholdelse - ARAMIS-M Hvert modul kan udvides med kundespecifikke tilpasninger. ARAMIS-D Trafikafvikling, det grundlæggende modul, der kan benyttes individuelt eller med alle produktets øvrige moduler, omfatter følgende funktioner: Procesdiagrammet giver overblik over alle funktioner i ARAMIS-D. Alle meddelelser om togenes position, køretilladelser og tilgængeligheds-begrænsninger overtages fra de tilgængelige grænseflader, evalueres og arkiveres til analyse/statistik. Operatørpladser Operatørpladser med WEB Ruteplanlægning Køreplan ARAMIS-P ARAMIS-D ARAMIS-C Toggraf ARAMIS-B ARAMIS-A ARAMIS-M Distribution af køreplaner Statistik Alarmer Procesvisualiseringen repræsenterer procesdiagrammet, køreplansplandata og den sandsynlige prognose for togets ankomst via flere forskellige dialogbokse og grafer. På grundlag af prognosen og konfliktdetektering bestemmes og visualiseres det videre forløb under hensyntagen til køreplansreserveringer, minimum standsningstider, forbindelsesbetingelser og konflikter i forbindelse med at få frit spor til videre kørsel. Togafviklingsfunktioner og -handlinger udføres via direkte indgriben i procesgangen, således at virkningerne af forstyrrelser og ændringer i køreplanen kan reduceres til et minimum. Aramis-kontrolcenter forts. på side 38

20 38 Magasinet BaneBranchen #2, april fortsat fra side 37 Datalagring for alle ARAMIS-moduler sikres gennem brug af en database. Statistikmodulet kan eventuelt bruge sin egen database hvorved en betydeligt længere lagringsperiode er mulig. ARAMIS-P Køreplans- og trafikstyringsmodulet er et effektivt system til opbygning, redigering og administration af køreplaner (årlige køreplaner, specielle køreplaner, ad hockøreplaner, afdelings-/driftskøreplaner). Modulet er fuldt integreret i ARAMIS datastruktur. Detaljeringsgraden og kvaliteten af de definerede og administrerede køreplaner er i nøjagtig overensstemmelse med kravene til opsætning af togveje, dvs. at køreplanerne via det samlede system knyttes til de nøjagtige og aktuelle detaljer for togvejen. ARAMIS-B Ved hjælp af kommunikationsmodulet kan vilkårlige data (f.eks. årskøreplan eller daglig køreplan) overtages fra én dataleverandør (f.eks. ARAMIS-P/D) og distribueres til et antal konfigurerbare datamodtagere (f.eks. passagerinformationssystemer, regnskabssystemer, statistiksystemer etc.). ARAMIS-C Kontrolmodulet giver en enkel forbindelse til de forskellige systemer for automatisk togvejsindstilling (Automatic Route Setting, ARS). Gennem afhængigheden til de respektive togvejsindstillingssystemer konverteres den årlige og/eller daglige køreplan til togvejsplaner og gøres tilgængelige for ARS. Den komplette integration af modulet i ARAMIS betyder, at alle ændringer i køreplaner (ARAMIS-P) og trafikafvikling (ARAMIS-D) kan opdateres i den relevante togvejsplan og overgives direkte til den respektive ARS. Dette modul koordinerer de lokale input til ARS med de overordnede input fra togledelsens system. ARAMIS-A Analyse og statistikmodulet tilbyder en lang række standardiserede statistikker og analyser, herunder: Statistik for rettidighed Ydelsesstatistik Forstyrrelsesstatistik drift Forstyrrelsesstatistik teknisk Alle statistikker er baseret på de procesdata, der arkiveres af ARAMIS-D. Analyserne kan udføres automatisk via konfigurerbare profiler eller med individuelt definerbare regler. Til evalueringen er procesdata tilgængelige i en valgbar tidsperiode. ARAMIS fra Thales er således et modulært og flexibelt system, der er særdeles velegnet til at hjælpe operatørene i deres daglige arbejde. Specielt viser ARAMIS sin styrke i forbindelse med forstyrrelser af driften, hvor systemet hjælper operatørene med/til hurtigt at få overblik ved hjælp af let læselige grafer og tabeller, så normal drift hurtigt kan genetableres til glæde og gavn for kunder og operatører. Intelligent Transportation Systems START WITH THALES Make the most of your transport infrastructure with state-of-the-art signalling, revenue collection, communications and network supervision from Thales. Leading the way worldwide, Thales delivers safe, efficient and proven main line rail and urban transit solutions. You benefit from cost-effective operations and increased profit, while your passengers benefit from the highest standards of safety and security. With more than 100 transport customers and unrivalled experience in delivering solutions, even in the most demanding environments, our 6,000 experts are well qualified to help you put your next project in motion.

21 40 Magasinet BaneBranchen #2, april Femern Bæltforbindelsen Opgradering af jernbanen på Lolland og Falster En opgraderet bane mellem Ringsted og Femern Bælt er med til at sikre hurtig transport mellem Skandinavien og det kontinentale Europa og forbedrer samtidig togtilbuddet på strækningen mellem København og Lolland-Falster. NIRAS leverer multidisciplinær rådgivning for opgradering af strækningen mellem Storstrømsbroen og Femern Bælt-forbindelsen i Rødby, hvor der etableres en tunnel under bæltet. Af Jan Kragerup og Carsten Nielsen, Niras Den 3. september 2008 underskrev transportministrene i Danmark og Tyskland trakta-ten om en fast forbindelse over Femern Bælt. Aftalen indeholder bl.a. krav om etablering af en 2-sporet elektrificeret jernbane mellem Ringsted og Rødby, senere betegnet Femern Bælt - danske jernbanelandanlæg. Projektet har en forventet samlet anlægssum på ca. 8-9 mia. DKK. Bygherren er Banedanmark, og kontrakterne er som følger: Nordkontrakten omfatter elektrificering af 70 km strækning mellem Ringsted og Orehoved samt op gradering af eksisterende bane til to spor fra Vordingborg til Storstrøms broens nordlige landfæste. Nord kontrakten omfatter desuden ombygning af flere broer og tunneller. Hovedrådgiver på Nord kontrakten er Rambøll. Sydkontrakten omfatter udbygning af den eksisterende bane til dobbeltspor på strækningen fra Storstrømsbroens sydlige landfæste til Femern Bælt-forbindelsen samt en hastighedsopgradering og elektrificering af strækningen. Projektet omfatter desuden ombygning af broer og tunneller, nyt overhalingsspor ved Orehoved, ny sporbærende klapbro over Guldborgsund samt eventuel etablering af en passagerstation syd for Holeby. Hovedrådgiver på Syd-kontrakten er NIRAS. For begge projekter gælder, at banen skal projekteres til kørsel med enten 160 km/h, eller 200 km/h. Af de to kontrakter er sydkontrakten den mest omfattende og den største jernbaneopgraderingsopgave i Danmark nogen sinde. Det stiller store krav til en multidisciplinær rådgivning og ledelse og kræver et tæt tværfagligt samarbejde såvel internt i NIRAS som eksternt med bygherren, underrådgivere og øvrige samarbejdspartnere. God planlægning gode løsninger Et centralt element i planlægningen af større anlægsopgaver, der gennemføres med succes, er primært at sikre, at bygherren har de nødvendige forudsætninger for at træffe de rigtige beslutninger til rette tid. Større anlægsopgaver opdeles derfor i flere faser, og NIRAS leverer den tekniske rådgivning til dispositions- og projektforslagsfasen med option på detailprojekteringen. NIRAS har implementeret en flad og gennemskuelig projektorganisation, hvor der ikke er langt fra plan til handling, og hvor den enkelte medarbejder kender sin rolle i projektet. Koordinering mellem de forskellige fagprojekter sker på hyppige statusmøder, hvor projektløsninger, tegninger og nye idéer lægges frem. Tydelige kommunikationsveje fra ledelsen sikrer, at alle projektmedarbejderne holdes ajour med projektændringerne. Med denne arbejdsorganisering, erfaring fra København-Ringsted-projektet og kompetente medarbejdere, afleverede NIRAS således i september 2010 en vellykket trin 1-rapport (dispositionsforslag). Projektet er nu i fase 2 (projektforslagsfasen), hvor bygherren skal beslutte en endelig løsning, som efter en offentlig høring ender med politisk stillingtagen i Store udfordringer kræver nye idéer Hele opgaven involverer en lang række fag områder og kompe tencer, som fordrer ny tænkning og sam arbejde på tværs af NIRAS, bygherren og underrådgivere. Projekt teamet afholder derfor jævnligt workshops i forbindelse med over gang til nye faser i projektet for at sikre, at der skabes plads til både status, erfarings opsamling og gode idéer. Baneteknik Den eksisterende bane på Falster og Lolland blev åbnet i 1872 hhv og er tracémæssigt blandt Danmarks bedste baner. Det nye spor placeres parallelt med det eksisterende i en afstand af 4,25 meter. Sporkassen og banedæmning opbygges efter danske og internationale bestemmelser, og det er en vedvarende udfordring at designe et hensigtsmæssigt tværprofil. Ud fra feltundersøgelser og analyser har vores eksperter i geoteknik, geologi og hydrogeologi bidraget til at få designet et tværprofil, som både tilgodeser baneteknik og afvanding samtidig med varetagelse af flora og fauna på hele strækningen. Ud over det nye spor omfatter projektet etablering af kørestrøm og visse interrimsombygninger af de eksisterende sikringsanlæg. Bro- og tunnelkonstruktioner, veje mv. Strækningen er ca. 54 km lang og krydser derfor adskillige veje og vandløb. NIRAS har gennem omfattende feltundersøgelser kortlagt de ca. 100 krydsninger af banen, og i tæt samarbejde mellem den bane- og miljøtekniske afdeling er der udarbejdet løsninger, der tager hensyn til både mennesker og natur. Komplekse lokaliteter såsom krydsningen af Guldborgsund har medført nye udfordringer, idet broen skal udformes som en elektrificeret klapbro, hvilket ikke er set før i Danmark. Her har NIRAS et samarbejde med hollandske specialister fra Witteveen + Bos og har dermed sikret en god løsning baseret på udenlandske erfaringer. Miljørådgivning og arkitektur Miljørådgivning er en central del af projektet, og NIRAS dygtige miljøfolk er helt på forkant med gældende miljøkrav, forebyggelsesmetoder og afværgeforanstaltninger. På basis af feltundersøgelser for flora og fauna på Lolland og Falster samt analyser og vurderinger af miljøeffekterne af den nye bane, er der udarbejdet de nødvendige miljøtekniske fagnotater til brug for VVMredegørelsen. Sammen med høringsnotatet får NIRAS input til VVM-redegørelsen stor betydning for indholdet af det fremtidige Udbygningen til to spor af strækningen på Falster og Lolland omfatter også elektrificering og hastighedsopgradering til 160/200 km/t. Foto: Hasløv & Kjærsgaard forslag til anlægslov i folketinget. Gennem hele projektet har eksterne arkitekter fra PLH arkitekter samt Hasløv & Kjærsgaard (underrådgivere til NIRAS) udarbejdet principper for jernbaneanlæggets udformning og arkitektur. Arkitekterne sikrer, at hele baneanlægget kan indpasses hensigtsmæssigt i landskabet gennem nøje studier af de landskabsæstetiske og rumlige forhold. Strategien er i videst muligt omfang udarbejdet under hensyntagen til de landskabelige værdier og med det formål at påvirke det visuelle miljø mindst muligt. Jord og materialehåndtering Terrænet langs banen på Falster og Lolland er uden større bakker og dale og har kun skov på enkelte lokaliteter, hvilket er optimale forhold for en jernbane. Udbygningen kræver dog en udvidelse af banedæmningen og medfører et større jord- og logistikar-bejde, når ca m³ forts. på side 42

22 42 Magasinet BaneBranchen #2, april fortsat fra side 41 påfyldning, m³ råjordsafgravning, m³ muld og m³ blødbund skal håndteres på tværs af hele projektet. Dertil kommer ca m banetracé, hvor skinner, sveller og ballast skal etableres eller udskiftes. Alt dette arbejde kræver en omfattende stadieplanlægning og koordinering, hvilket gennemføres i et tæt samarbejde mellem NIRAS, Rambøll (Nordkontrakten) og Banedanmark. Det videre arbejde Der er udført et dispositionsforslag, som har dannet grundlag for miljøredegørelse og VVM-proces. Projektet er i vinter/forår 2011 i offentlig høring, og efter at VVM-processen er afsluttet færdiggøres et projektforslag, som skal danne grundlag for de endelige beslutninger om løsninger og realisering. Danmark har brug for udenlandsk erfaring når de massive investeringer skal føres ud i livet. Ønsker du sparring med medarbejdere der har ibrugtaget ERTMS og høj hastighed i Skandinavien så er Vectura det rigtige firma. Hvad enten du er rådgiver, baneforvalter eller jernbaneekspert så er vi klar til et samarbejde. Interesseret? Læs mere på Vectura er rådgivere inden for infrastruktur og trafikplanlægning. Vi er markedsførende i Sverige med ca ingeniører. Vi tilbyder rådgivning inden for alle byggeriets faser og fagområder, og vi har erfaring med indførelse af de nyeste teknologier. Vi er repræsenteret i over 40 byer i Sverige. Vi har siden 2009 også haft kontor i København.

23 44 Magasinet BaneBranchen #2, april Øresundstrafikkens succes giver nye udfordringer Rapport peger på 100 milliarder kroner i investeringer over de næste 20 år Togdriften på kystbanen er i dag koblet tæt til trafiksystemer, der rækker langt ind i de svenske skove. Øresundsforbindelsen og tilstødende strækninger er under pres af stigende trafik med passagerer og gods. Og det bliver værre. Af Peter Bisgaard-Frantzen, Øresundsforbindelsen kan blive kvalt af sin egen succes. Politikere og planlæggere så rigtigt, da de anlagde togforbindelsen over Øresund. De to dele af regionen er knyttet tættere sammen, og trafikken af passagerer og gods er øget kraftigt. Men trafikvæksten i Øresundsregionen fortsætter, og det hurtigere end kapacitetsudbygningen, så nu risikerer politikerne og planlæggerne at miste forspringet. Et systemstudie af kapaciteten, som Vectura har udarbejdet for Infra struktur- og Byudvikling Øresund, IBU peger på, at der skal inve steres op mod 100 milliarder kroner i infra strukturen i løbet af de næste 20 år for at dække efter spørgslen på skinnerne. Analysen Järnvägstrafik i Öresundsregionen er den første samlede analyse af jernbane trafikken i det syd skandinaviske område Sydsverige, Danmark og det nordlige Tyskland frem til Vi bør se på, hvad der kan gøres på kort og lang sigt for at imødegå disse udfordringer og balancere rigtigt mellem at presse kapaciteten og få rettidighed, siger forretningschef Thomas Rasch, Vectura Danmark og fortsætter: Det første problem gælder passagertrafikken på Kystbanen og videre til og fra store byer i Sverige. Øget befolkning og økonomisk vækst i regionen betyder en kraftig vækst i transportarbejdet. Kystbanen og Malmø-København Behovet for siddepladser mellem Malmø og København vil blive fordoblet frem mod 2020 selv efter de mest pessimistiske prognoser. Byerne hænger sammen, og passagererne vil forvente et pålideligt, højfrekvent og moderne togsystem med en siddeplads til alle. I praksis skal vi tilbyde 10 minutters drift med Øresundstog og en præcision og pålidelighed, der er mindst dobbelt op i forhold til Järnvägstrafik i Öresundsregionen er den første samlede analyse af trafikken i det sydskandinaviske område, siger forretningschef Thomas Rasch, Vectura Danmark. Svenske ønsker om, at København fortsat er en destination for tog helt fra Göteborg, Kalmar og Karlskrona vil blive disku teret på højeste plan hen over Øresund. Er det hensigts mæssigt, at driften på kystbanen er koblet sammen med langdistance trafik flere hundrede kilometer derfra? Det kræver virkelig en præcision at flette ind i så høj frekvent et system. Imod dette står argumenter om at der ikke er værksteder for rettidighed Øresunds tog i Sverige (de ligger på Helgoland over for Svane møllen St.), og at Øresundstrafikken gerne så, at Blekinge, Kronoberg og Halland var koblet ordentligt sammen med Københavns Lufthavn og København H. Foreløbig søges problemet løst med opfindsomhed og omhu. Blandt andet står reservestammer klar i kulissen for at erstatte et forsinket tog. Mere radikalt vil det være at vende de svenske tog i København, så Kystbanen kan isoleres og derved få sin præcision tilbage. Det vil naturligvis kræve et værksted i Sverige og kapacitet til at vende tog i København, så det er ikke en hel enkel løsning. Næste udfordring 2020 er lige om hjørnet Fra 2020 er Ringstedbanen og Femernforbindelsen i drift og skal bære en forøget mængde godstrafik. Udfordringen bliver ? belastning Køreplanlæggerne vil være i et dilemma mellem at prioritere høj udnyttelse af kapaciteten eller høj rettidighed. at flette flere godstog ind i regionaltogstrafikken, der kører med 10 minutters frekvens på Øresundsbroen og Kastrupbanen. Selv med forbedret kapacitet i Kastrup løses det fundamentale problem ikke. Efterspørgslen på kapacitet vil være større end udbuddet. Køreplan læggerne vil derfor være i et dilemma mellem at prioritere høj udnyttelse af kapaciteten eller høj rettidighed. Sammen hængen ses af ved hæftede figur. Prioriteres rettidige og hyppige passager tog på Kystbanen, skal gods kapaciteten på Øresundsforbindelsen begrænses. Det betyder i praksis, at Femern Bælt-forbindelsens samlede gods kapacitet er defineret af Øresunds forbindelsens kapacitetsloft. Helsingør-Helsingborg (HH)- forbindelsen skal bygges Driften kan altid forbedres. Køreplanlægning er et håndværk, og pålideligheden af materiellet kan forbedres. Derudover skal man altid se, hvordan kapacitet kan udnyttes bedre f.eks. ved at prioritere de tog, der indeholder flest sæder og flest tons gods. Når disse lavt hængende frugter er høstet, står behovet for ny infrastruktur tilbage. Fra Sverige vil der være pres for at etablere en HH-forbindelse til at tage godstrafikken, så gods og passagertrafikken separeres. Det er den mest effektive måde at øge kapaciteten i regionen, påpeger Thomas Rasch og fortsætter: Uden nye skinner vil store mængder gods blive sejlet over Østersøen, og en del gods vil sive over på lastbiler, der i stedet vil skabe pres på motorvejsnettet rundt om København. En HH-forbindelse er tæt knyttet til etableringen af en Ring 5 fra Helsingør til Sydmotorvejen, som vil føre gods og vejtrafik uden om København og lette presset på Helsingørmotorvejen og Køge Bugt motorvejen. Den vil møde modstand fra beboere tæt på linjeføringen, og den er omkostningstung, så den vil skulle konkurrere med andre store infrastrukturprojekter som Kattegatforbindelsen om fokus og penge. Men diskussionen af HH og Ring 5 bør ikke være styret af svenske ønsker alene. Det er vigtigt at analysere og debattere nytten for danskerne. Går det som andre steder, er der et stort potentiale for nye vækstcentre langs med Ring 5 og jernbanen og miljømæssige gevinster i kraft af aflastningen af vejene rundt om København. En ting er sikker - der bliver god brug for eksperter i infrastuktur også efter 2020, når Femern Bælt forbindelsen, banen mellem København og Ringsted samt signalsystemet er på plads, siger Thomas Rasch, Vectura. Analysen Järnvägstrafik i Öresunds regionen kan hentes her:

24 46 Magasinet BaneBranchen #2, april Den lange rejse mod at blive jernbaneingeniør Af Peter Juel Jensen - En af Danmarks første to jernbaneingeniører Første baneingeniører udklækket, sådan lyder overskriften på Baneavisen sidst i september Det er sjovt sådan at læse om sig selv i avisen, at der er to ingeniører der efter mange års studier, kan kalde sig for jernbaneingeniører. For mig er de fem års studie på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) dog kun toppen af kransekagen, da rejsen mod min nuværende titel har varet hele livet. Det første minde, jeg har om interessen i jernbaner, var da jeg fik computerspillet Transport Tycoon installeret på hjemmets computer i midten af halvfemserne. I dette spil skulle man opbygge sit eget transportimperium, og i løbet af kort tid viser det sig, at tog er alle andre transportformer overlegne, når det handler om gods. De kan transportere store mængder hurtigt og billigt fra den ene ende af verdenen til den anden. Igennem det spil blev min glæde ved tog, specielt godstog, vakt, og jeg forestillede mig engang at arbejde mere med dem. Op igennem folkeskoletiden og HTX-tiden spillede tog og jernbaner ikke den store rolle. Det var mere naturvidenskab og teknik generelt, med eksploderende natrium og store flammer i skolens fysiklokaler, hurtige biler i fritiden og fotografering i naturen. Mht. fremtidige jobplaner, finder jeg i løbet af 3.g dog ud af, at jeg gerne vil noget med byggeri, helst noget med store broer, med Storebæltsbroen som forbillede og udsigt til en Fehmnernbælt-bro, eller store tunneller som Gotthard Basis Tunnel i Schweiz så lidt over i transportgenren var jeg da. På den baggrund søgte jeg efter gymnasiet ind på bygningsingeniørstudiet på DTU. Under en forelæsning om DTUs ITsystemer, der er en del af intro-forløbet til ingeniøruddannelsen, sætter jeg mig ved siden af en tilfældig medstuderende. Efter at have udvekslet de sædvanlige oplysninger om hvem hinanden er mv., spørger han hvad jeg interesserer mig for i fritiden. Jeg svarer at jeg bl.a. elsker jernbaner, specielt kombineret med min anden store interesse; at komme ud i naturen og tage billeder. Han svarer at han har det på nøjagtig samme måde, og derudover har en stor interesse for modeltog. Efter forelæsningen gik vi hjem til mig på kollegiet tæt på DTU og snakkede Peter Juel Jensen videre, og på den måde blev et venskab skabt. Vi kom hurtigt til at arbejde meget sammen på DTU, samtidig med at dyrke vores fælles interesse i fritiden. Uddannelsen til bygningsingeniør handler de første semestre meget om grundfag som matematik og fysik, samt mange konstruktionsfag, men ikke så meget om jernbane. Første gang vi fra et studiemæssigt synspunkt kunne komme til at beskæftige os med jernbaner, var på fjerde semester, hvor vi skulle lave fagprojekt. Der kunne vi vælge imellem at projektere de bærende konstruktioner i en fabriksbygning eller lave et byudviklingsprojekt i Køge. Vi valgte det sidste, og aftalte med vores vejledere at vi lavede et byudviklingsprojekt i den sydlige del af Køge, der kunne danne grundlag for en letbane. Det blev til et meget spændende, om end lidt utraditionelt, projekt, hvor Køges befolkning nærmest blev fordoblet ved at lave en stor ny bydel, hvis primære transportmiddel blev en letbane. I forbindelse med researchen til projektet, stiftede vi første gang bekendtskab med en, på det tidspunkt, PhD-studerende ved navn Alex Landex. Han gjorde os opmærksom på, at der var planer om at oprette en decideret jernbaneuddannelse på DTU, og det formentlig ville komme til at passe med tidspunktet, hvor vi skulle Ekskursion fra DTU Peters vej til at blive den ene af Danmarks første jernbaneingeniører startede med computerspillet Sid Meyer s Railroad Tycoon starte på kandidatuddannelsen. Dette blev startskuddet til, at vores studieplaner ændrede retning fra byggeteknologi til transport og logistik. I løbet af de resterende semestre på bachelor-delen tog vi derfor flere transportrelaterede fag som opvarmning til at kunne fortsætte på kandidat i jernbaneteknologi; kollektiv trafikplanlægning (hvor vi projekterede en rigtig letbane langs Helsingørmotorvejen), introduktion til godstransport (hvor vi lærte om EU s store planer for europæisk godstransport på skinner), jernbanetrafikteknik (hvor vi undersøgte de kapacitetsmæssige begrænsninger af den enkeltsporede S-togsstrækning ved Fiskebækbroen syd for Farum) og et bachelorprojekt (hvor vi undersøgte mulighederne for, at bygge en hel ny S-togstunnel gennem København som aflastning til Boulevardbanen). forts. på side 48

Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare. Alex Landex, DTU Transport

Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare. Alex Landex, DTU Transport Jernbanens tekniske specialister er en mangelvare Alex Landex, DTU Transport Baggrund Indtil for 10-15 15 år siden var den meste jernbaneviden forankret hos DSB I dag er jernbanesektoren præget af: Fragmentering

Læs mere

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden

En attraktiv jernbane. nu og i fremtiden En attraktiv jernbane nu og i fremtiden 1 Vi forbinder danskerne I Banedanmark sørger vi for, at der kan køre tog i Danmark Vi arbejder hver dag året rundt for, at togtrafikken kan afvikles smidigt og

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012

Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen

TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet

Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010

Mikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013

Infrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK

Læs mere

Elektrificering af banenettet

Elektrificering af banenettet Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske

Læs mere

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S

Cityringen, trafikale analyser. Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Cityringen, trafikale analyser Anders H. Kaas, Atkins Danmark A/S Erik Mørck Jacobsen, Atkins Danmark A/S Klavs Hestbek Lund, Metroselskabet I/S Baggrund og formål I I 2002 igangsatte Staten samt København

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

Dobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015

S-tog til Roskilde. Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas. Trafikdage d. 24. august 2015 S-tog til Roskilde Er det stadig en mulighed? Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 24. august 2015 Disposition Baggrund for indlæg Tidligere analyser Trafikeringsomfang Infrastrukturændringer Perspektiver

Læs mere

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.

Dette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025. Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB

BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et

Læs mere

CenSec Railway Network

CenSec Railway Network CenSec Railway Network Markedet for jernbaneleverancer belyst via Banedanmarks aktuelle investeringer mm Historisk store investeringer i statsbanerne Nye og kommende projekter København Ringsted Let bane

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,

Læs mere

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT

DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Præsentation ved BaneBranchens årskonference 2011 Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Hvem er FRI? 400 Rådgivende Ingeniørvirksomheder 12.000

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne

Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)

Læs mere

Faktaark om trængselsudfordringen

Faktaark om trængselsudfordringen trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster

Læs mere

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009

Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Notat om GSM-R på privatbanerne December 2009 Indholdsfortegnelse 1.0 Arbejdsgruppens anbefaling... 2 2.0 Notat om Banedanmark s udbud af GSM-R... 3 2.1 GSM-R projektet... 3 3.0 Baggrund for indstillinger...

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009

En jernbane i vækst. - debatoplæg om jernbanestrategien. 30. oktober 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg om jernbanestrategien 30. oktober 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport

Læs mere

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium

Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Offentlig-Private Partnerskaber en genvej til nye anlæg? Investeringer i kollektiv trafik 10. oktober 2008 www.ey.com/dk/opp Uddrag af infrastrukturkommissionens kommissorium Det gælder spørgsmålet om

Læs mere

NOTAT. Automatisk S-banedrift

NOTAT. Automatisk S-banedrift NOTAT DEPARTEMENTET Dato 25. januar 2011 J. nr. 2010-101 Center for Kollektiv Trafik Automatisk S-banedrift Baggrund Transportarbejdet på S-banen har i en længere årrække været faldende. Det faldende transportarbejde

Læs mere

God tilgængelighed til den kollektive trafik

God tilgængelighed til den kollektive trafik UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009

En jernbane i vækst - debatoplæg. 23. September 2009 En jernbane i vækst - debatoplæg 23. September 2009 Mål for jernbanen Den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens trafikvækst Jernbanen skal levere attraktiv transport med kunden i centrum

Læs mere

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013

Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013 Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen

Strategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015

Netværk for flergangsbygherre. Den 6. maj 2015 Netværk for flergangsbygherre Den 6. maj 2015 1 Netværk for flergangsbygherre Hvem er jeg? Banedanmark hvem er vi? Baggrunden for BDK s ønske om et netværk for flergangsbygherre o Et meget stort Påbud!

Læs mere

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU

Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen. RailTech DTU Hanne Nybo Johansen, Atkins Formand for BaneBranchen RailTech DTU Historie om BaneBranchen Tidligere stod DSB skole for uddannelse indenfor jernbanen. Situationen i slutningen af 2007: Spredning af kompetencer

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen

DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen DB Schenker Rail Scandinavia A/S Administrerende direktør Stig Kyster-Hansen Fremtidsmulighederne for containertransport i dansk og nordeuropæisk perspektiv 1. marts 2012 Om DB Schenker Rail Scandinavia

Læs mere

Nye rammer for drift på banen

Nye rammer for drift på banen Nye rammer for drift på banen Thomas S. Hedegaard, Kommerciel direktør, A/S Jernbanens udfordringer Den danske banekonference 21. maj 2013 Indhold Den brændende platform. Barrierer for den nødvendige udvikling.

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S

Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør. Railion Scandinavia A/S Stig Kyster-Hansen Administrerende direktør Railion Scandinavia A/S 1 Status og perspektiv Finanskrise godsmængderne under pres Krisen er også mulighedernes vindue Ledig kapacitet Projekter der ikke tidligere

Læs mere

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød

Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Statslig trafikplan

Statslig trafikplan Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af

Læs mere

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011

Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011 Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige

Læs mere

The Danish Short Story!

The Danish Short Story! The Danish Short Story! Det er ikke fordi vi ingen sporvogne har i Danmark Men disse fire historier har intet med museer at gøre Hvis der var nogen der var i tvivl Aalborg Letbane/BRT Drivere for projektet

Læs mere

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.

Indstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29. Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa

Femern Bælt. ny forbindelse til Europa Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport

Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Jernbanesimuleringsværktøjer i Danmark. Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark

Jernbanesimuleringsværktøjer i Danmark. Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark Aalborg Trafikdage 2008 Bernd Schittenhelm, Danmarks Tekniske Universitet & Banedanmark Indhold Begyndelsen Simulering af jernbanetrafik Gennemgang af danske jernbanesimuleringsværktøjer: -UX-SIMU - SCAN-modellen

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg

Året på skinner. TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg Året på skinner TØF konference om kollektiv trafik 12. oktober 2010 v\ kontorchef Lasse Winterberg DSB November 09: Nat S-tog indføres i weekenden Januar 10: Marts: April: August: September: virksomhed

Læs mere

Signalprogrammets to jernbaner

Signalprogrammets to jernbaner Signalprogrammets to jernbaner S-bane og Fjernbane 17.05.2016 Præsenteret for Banebranchen af Jens Holst Møller 1 Agenda Erfaringer fra forberedelse til udrulning af projekterne Etablering af nye trafiktårne

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi

Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

ERTMS et nyt erhvervseventyr i

ERTMS et nyt erhvervseventyr i ERTMS et nyt erhvervseventyr i Danmark? SANKT ANNÆ PLADS 13, 2. 1250 KØBENHAVN K TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Betydningen af servicedirektivet for væksten i EU DG Enterprise

Læs mere

Jernbanen. på vej mod 2020

Jernbanen. på vej mod 2020 Jernbanen på vej mod 2020 Banebranchens første jernbanekonference København d. 18. maj 2009 Banebranchens første konference: Jernbanen - på vej mod 2020 Mød blandt andre Lars Barfoed og Tor Nørretranders

Læs mere

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer

FYNBUS STRATEGI FOR. Flere passagerer FYNBUS STRATEGI FOR Flere passagerer 2016 1 Indhold Om FynBus strategi for flere passagerer 2016... 3 Strategiens grundlag... 4 Fra strategi til virkelighed... 5 Strategiens indsatsområder... 6 Strategi

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

letbaneløsning langs Ring 3

letbaneløsning langs Ring 3 Fremtidsholdbar og vækstfremmende letbanerådgivning Vi er førende inden for letbanerådgivning i Danmark og skaber fremtidsholdbare, innovative og bæredygtige tekniske løsninger, som fremmer miljøvenlig

Læs mere

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport Jesper Fønss Projektleder i Movia Trafik- og rådgivningscenter E-mail: jf@moviatrafik.dk 1 Agenda 1. Kort om baggrunden for +Way 2. +Way er Movias

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport

Vækst i jernbanetrafikken. Alex Landex, DTU Transport Alex Landex, DTU Transport Jernbanenettets udnyttelse Det danske jernbanenet har en høj kapacitetsudnyttelse Mange følgeforsinkelser Hurtige tog er en udfordring 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland

Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120

Læs mere

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen

ERTMS introduktion. Den Danske Banekonference 2015. 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen ERTMS introduktion Den Danske Banekonference 2015 07.05.2015 Præsenteret af Jens Holst Møller og Tommy Gade Jensen 1 Indhold 1. Formål 2. Hvem er foredragsholderne 3. Overordnet system forståelse 4. Fjernstyring

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere