Indhold. Biografisme & performativ biografisme 21. Nykritik & dekonstruktion 51. Receptionsteori & mulig verden-teori 81 30

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indhold. Biografisme & performativ biografisme 21. Nykritik & dekonstruktion 51. Receptionsteori & mulig verden-teori 81 30"

Transkript

1 5 Kontrapunkter tekstanalyse og metoder i spil Af Lars Stubbe Arndal Indhold Forord 5 Indledning 7 Biografisme & performativ biografisme Forfatteren og Dansklærerforeningens Forlag 1. udgave, 1. oplag, 2016 ISBN: Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller i virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun indenfor de rammer, der er nævnt i aftalen. Forlagsredaktion: Lars Granild Omslag og grafisk tilrettelæggelse: Ulla Korgaard, Designeriet 1 METODE 1: Biografisme forfatterens liv i teksten 22 H.C. Andersen: Grantræet (1845) 30 INTERMEZZO: Lone Hørslev: af Jeg ved ikke om den slags tanker er normale (2009) 38 METODE 2: Performativ biografisme forfatteren iscenesat 40 KONTRAPUNKT: Grantræet et performativt perspektiv 48 Nykritik & dekonstruktion Trykt hos PE offset A/S Printet 2016 Forlaget har forsøgt at finde og kontakte eventuelle rettighedshavere, som kan tilkomme honorar i henhold til loven om ophavsret. Skulle der mod forventning være rettighedshavere, som måtte have krav på vederlag, vil forlaget udbetale et sådant, som om der var indgået en aftale. dansklf.dk 2 METODE 1: Nykritik teksten og kun teksten 52 Thomas Kingo: Hierte-Suk (1681) 65 INTERMEZZO: Niels Lyngsø: af Morfeus 69 METODE 2: Dekonstruktion litteraturens selvundergravende virksomhed 71 KONTRAPUNKT: Hierte-Sukt dekonstrueret 77 Receptionsteori & mulig verden-teori METODE 1: Receptionsteori læseren og teksten 82 Emil Aarestrup: Paa Sneen (1838) 92 INTERMEZZO: Pablo Henrik Llambías: af De elskendes bjerg (2006) 96 METODE 2: Mulig verden-teori tingene er måske anderledes, end de er 100 KONTRAPUNKT: Paa Sneen flere verdener Psykoanalytisk læsning & stedbaseret læsning 109 METODE 1: Psykoanalytisk læsning teksten som rebus 110 Herman Bang af: Haabløse Slægter (1880) BIOGRAFISME FORFATTERENS LIV I TEKSTEN

2 5 6 7 INTERMEZZO: Amalie Laulund Trudsø: af Koordinater (2013) 138 METODE 2: Stedbaseret læsning når litteraturen finder sted 141 KONTRAPUNKT: Haabløse Slægter stedet i centrum 145 Strukturalisme & bogstavelig læsning 147 METODE 1: Strukturalisme litteraturens systemer 148 Karen Blixen: Ringen (1958) 165 INTERMEZZO: Caspar Eric: Jeg står bare ude foran (2014) 172 METODE 2: Bogstavelig læsning at læse på linjerne 176 KONTRAPUNKT: Ringen bogstaveligt læst 180 Ideologikritik & intertekstualitet 183 METODE 1: Ideologikritik samfundet og litteraturen 184 Martin Andersen Nexø: Idioten (1909) 197 INTERMEZZO: Naja Marie Aidt: Bryllupsrejse (2006) 202 METODE 2: Intertekstualitet tekster taler med tekster 209 KONTRAPUNKT: Idioten i intertekstuelt perspektiv 217 Mentalitetshistorie & postkolonial læsning 221 METODE 1: Mentalitetshistorie traditionens lange linjer 222 William Heinesen: De stumme gæster. En lille spøgelseshistorie (1985) 230 INTERMEZZO: Niviaq Korneliussen: af Homo sapienne (2014) 236 METODE 2: Postkolonial læsning stemmer fra periferien 241 KONTRAPUNKT: De stumme gæster koloniens stemme 246 Hvad kan du bruge bogen til i øvrigt 249 Anvendte tekster 251 Litteratur 252 Billedfortegnelse 253 Forord Kontrapunkter tekstanalyse og metoder i spil er et bud på et systematisk og legende arbejde med forskellige tekstanalytiske metoder. Bogen rummer introduktioner til en række tekstanalytiske positioner og bud på, hvordan metoderne kan omsættes i det konkrete tekstarbejde. En bærende idé er, at man ved at stille forskellige metodiske læsninger kontrapunktisk over for hinanden får indsigt både i metodernes potentialer og i teksternes flertydighed. Derfor følges præsentationerne af metoderne op af opgaver til tekster af H.C. Andersen, Aarestrup, Kingo, Blixen og andre klassikere. Men metoderne stilles også over for hvert deres kontrapunkt, som er en præsentation af en nyere tekstteori, der sætter den først præsenterede metode i perspektiv, og som inviterer til en ny læsning af den litterære tekst. Overgangen mellem de forskellige metoder går via et INTERMEZZO i form af en nyere litterær tekst, som udfordrer de metodiske greb i den først præsenterede metode. Afsættet for bogen er en dobbelt inspiration og et behov. P U KONTRA K TE R Bogens forside illustrerer idéen om, at der altid er flere mulige læsninger af litterære tekster. Ved at arbejde kontrapunktisk med de forskellige læsninger kan vi blive bevidste om, hvordan vores tilgang til teksten farver vores forståelse af den, og vi kan lege med at sætte forskellige læsninger op over for hinanden. Du vil i bogen støde på logoet ovenfor, når du skal læse om en metode, der står i kontrapunkt til en anden metode. Den første inspiration stammer fra min undervisning i dansk på læreruddannelsen, hvor jeg med mine studerende har leget med forskellige metodiske læsninger af den samme tekst. Som i al leg går den kun, hvis alle er med. Jeg har heldigvis haft studerende, der er gået med på legen. Det har været inspirerende, fordi de studerendes læsninger ofte har åbnet sider ved teksten, som jeg selv har været blind for. Det har overbevist mig om styrken ved sådan en tilgang. Den anden inspiration udspringer af den kritik af teori, som har været formuleret de seneste år. Bøger med titler som After Theory, Life After Theory og lignende har talt for, at man skulle vende tilbage til den rene læsning. For mig at se ligner det en forestilling om, at man kan vende tilbage til tiden før syndefaldet at det skulle være muligt at læse uskyldigt. Den tankegang forekommer mig både naiv og bagstræberisk, og det inspirerede mig til at spørge, om ikke man kunne bruge metoderne på en innovativ måde. En måde, hvor man ikke afviser metoderne, men bruger det rige arsenal af metoder som led i en performativ læsestrategi, hvor forskellige metoders læsninger af den samme tekst står i spænd. Behovet handler om, at kravene til elevernes og de studerendes teoretiske og metodiske bevidsthed gennem de seneste år er øget. På de gymnasiale uddannelser 5

3 har metodebevidsthed været en fast bestanddel af faget almen studieforberedelse. Med gymnasiereformen rykker dette krav om metodisk bevidsthed over i fagene og vil stadig spille en central rolle, når der fx skal skrives studieretningsprojekt (stx/hf) og studieområdeprojekt (hhx/htx). I folkeskolen er det med de nye fælles mål for første gang blevet et krav, at eleverne har viden om metoder til fortolkning, så man fremover må forvente, at eleverne i gymnasiet har et vist kendskab til området, når de starter. I læreruddannelsens danskfag er der et behov for, at de studerende lærer om de metoder, som de selv skal undervise eleverne i. Derudover er kravene til den metodiske bevidsthed i bacheloropgaven også øget. Der er tradition for at omtale litteraturteorien og dens metoder som danskfagets værktøj. I bogen her opfattes det mere som legetøj, som kan gøre arbejdet med tekster legende. Det håber jeg, at bogen vil give anledning til. I bogen indgår en række modeller. Modellerne vil man også kunne finde som separate filer på dansklf.dk/kontrapunkter, således at man har mulighed for at bruge dem som slides i undervisningen. Samme sted ligger der diasshowvideoer med korte mundtlige forklaringer til de fleste af modellerne, som eleverne kan arbejde med som led i forberedelsen. På falderebet skal der lyde en tak til Dansklærerforeningens Forlags redaktør Lars Granild for god sparring undervejs. Han har sået mange gode idéer og renset ud i fejl og mangler. Hvad der måtte være tilbage af det sidste, falder alene tilbage på mig. Og så tak til mine tålmodige børn: Hannah, Lauge og Naja, som bakkede op fra start til slut. Kærlighedens aspekter rykker en nærmere meget også det, man drømmer om. Forfatteren, København 2016 Indledning Titlen til denne bog er hentet fra musikkens verden. I musikken er kontrapunktet en modstemme, der spiller op imod den bærende melodi i et bestemt stykke musik. Kontrapunktet er med til at berige grundmelodien ved at tilføje toner, der enten bryder med grundmelodiens forløb eller med musikstykkets overordnede harmoniske struktur. På denne måde kan man i musikken skabe en dynamik og stemning i udtrykket, som gør det muligt at høre nuancer og detaljer i grundmelodien, som man måske ellers ikke ville lægge mærke til. Idéen med Kontrapunkter tekstanalyse og metoder i spil er, at man kan anvende den samme tankegang, når man arbejder med analyse af tekster. Det er bl.a. derfor, at bogens undertitel markerer, at analyser og metoder skal bringes i spil. For på samme måde, som man i musikken kan bruge kontrapunktet til at fremhæve særlige sider ved hovedstemmen, kan de litterære metoder bruges til at få teksternes mangeartede og meget forskellige stemmer frem. Men undertitlen peger også på spillet, fordi læsningen af teksterne ud fra de forskellige metoder gerne må blive en leg, hvor man prøver at gå linen ud ved at gå helt ind i metodens tankegang og så se, hvad det kan få frem i teksten. Ved at gå linen ud i læsningerne kan de tydeliggøre dimensioner i teksten, som vi måske ellers ikke ville se, og grænserne for metodens udsagnskraft. Metoder i spil en kontrapunktisk tilgang En gammel, anerkendt amerikansk litteraturforsker, Wayne C. Booth ( ), foreslog for ikke så mange år siden, at man bør aflægge en hippokratisk ed, før man går i gang med at analysere og fortolke tekster. En hippokratisk ed er normalt det løfte, som nyuddannede læger afgiver, når de skal have lov til at arbejde som læge. For den, der skriver og udtaler sig om litteratur, handler Booths hippokratiske ed bl.a. om, at man ikke kan sige eller skrive noget om en bog, før man har forstået den og kan gengive den på en måde, som forfatteren af bogen vil synes er rimelig. Booths forslag kan ses som en reaktion på en eksplosiv udvikling op gennem det 20. århundrede i antallet af teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den skal fortolkes. Beskrivelsen af feltet som et floddelta, hvor der løbende kommer nye forgreninger til hovedfloden, er meget rammende for udviklingen. Det kan virke uoverskueligt og bliver formentlig endnu mere uoverskueligt fremover. Der er ikke noget, der tyder på, at buddene på læsemåder bliver færre. Hvad skal man dog gøre? Hvordan skal man manøvrere? Det er der inden for de seneste år kommet mindst to centrale bud på. Det ene bud kan man kalde bland-selv-princippet. Det bærende i dette bud er, at man i sit arbejde med teksterne vælger og vrager mellem elementerne i de forskellige metodiske tilgange, alt efter hvad der giver mening i forhold til teksten og den sammenhæng, som analysen af teksten indgår i. Man ser altså på de tekstanalytiske metoder som en rodet værktøjskasse, hvor man uden at skamme sig bruger vaterpasset som hammer og stemmejernet som skruetrækker. Om 6 INDLEDNING 7

4 der indgår elementer fra både den ene og den anden metode, er ikke så vigtigt, selv om de to metoder måske har vidt forskellig baggrund og litteratursyn. Denne måde at gå til tekster på er for så vidt rimelig nok, for der er virkelig meget at hente i de forskellige tilgange. Men den kan også ofte komme til at springe over, hvor gærdet er lavest, ved ikke at følge det metodiske greb til dørs. Hvis man støder på noget, der driller i læsningen, kan man jo bare skifte værktøjet ud. Dermed kan man misse nogle væsentlige pointer, som først kan komme frem, når vi gør os disciplinerede metodiske anstrengelser. Det andet bud former sig som et opgør med hele forestillingen om, at man bør beskæftige sig med teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den skal fortolkes. Der er lyder argumentet ingen grund til at gøre det så kompliceret. Vi kan nøjes med at lytte til, hvad litteraturen umiddelbart siger til os. Derfor har man annonceret, at det drejer sig om at vende tilbage til læsningen af litteratur, uden al mulig videnskabelig indblanding. Booths hippokratiske ed ligger i forlængelse af denne tankegang. Afsættet for denne bog er en problematisering af disse to opfattelser af forholdet mellem tekstlæsning og metoder. For det første er tanken, at der kan være god grund til at sætte fokus på de enkelte metoder og undersøge, hvad de kan, før man enten afviser dem over en kam eller evt. begynder at bruge dem i andre sammenhænge. Det er vigtigt at kende sit værktøj for at blive en god håndværker. For det andet er tanken, at svaret på mangfoldigheden af metoder ikke er en tilbagevenden til tiden, før man havde teorier om litteratur. Det handler snarere om at skabe et rum, hvor deltaets teoridannelser benyttes konstruktivt og systematisk. Med en kontrapunktisk tilgang handler det om bevidst at anvende de forskellige litterære tilgange til at synliggøre tekstens mange betydningsmuligheder. Alternativet til den systematiske analyse er altså ikke en tilbagevenden til den umiddelbare læsning, som Booth agiterer for, men et bevidst, systematisk kontrapunktisk arbejde med tekstfortolkning, hvor forskellige læsninger spilles ud mod hinanden. Det er en måde at læse tekster på, som bogen her giver et bud på. At lære at læse tekster og alt det andet Bag bogens greb ligger også en forståelse af, hvad litteraturlæsningen særligt kan bidrage med i en tid, hvor den skønlitterære bog og tekst kan se ud til at være trængt af nye medier. Man kan læse en interessant analyse af denne udvikling i bogen Litteratur i Aarhus Universitetsforlags serie Tænkepauser. I bogen diskuterer litteraturforskeren Dan Ringgaard (f. 1963) litteraturens status i det moderne mediesamfund, hvor reolen er forsvundet ud af vore hjem og blevet erstattet med en hvid væg, som vi kan bruge til at projicere billedhistorier op på. Han konstaterer nøgternt, at litteraturen ikke længere har den altdominerende status, som den havde for bare halvtreds år siden. Vi oplever historier og fortællinger mange andre steder end i bøgerne. Engang sagde man, at det smarte ved bøger var, at man i modsætning til fx film altid lige kunne have bogen i lommen. Med moderne informationsteknologi som fx smartphones kan vi i dag sagtens have en film i lommen. Men Ringgaard argumenterer alligevel for, at litteraturen kan noget særligt, som vi bestemt har brug for. Litteraturen er nemlig kendetegnet ved, at den viser os verden på en anden måde, end vi normalt ser den. Det gør litteraturen, fordi den bruger sproget på en særlig måde, hvor ordene ikke bare betyder det, de plejer at betyde, eller det, vi normalt opfatter som deres betydning. Ordene betyder altid noget mere. Derfor kræver læsningen en opmærksomhed på alle de lag af betydning, som er i spil, når mennesker kommunikerer: Litteraturen siger hele tiden noget andet. At læse litteratur er at læse med en mistanke om, at der står noget mellem linjerne. Teksten er ikke, hvad den giver sig ud for. Men det er ikke som med en gåde. En gåde har en løsning. Litteratur har en læsning. Og sådan en holder aldrig op. En sådan læsning lyder argumentet videre er på sin plads, fordi den går på tværs af nogle dominerende tendenser i tiden. I dag er der meget fokus på, at vores forklaringer af tilværelsen skal være rationelle og entydige. Men verden er netop ikke hverken rationel eller entydig, og det kan den metodiske læsning af tekster give os mulighed for at fastholde og beskrive. Grunden til dette er bl.a., at litteratur læses bedst figurativt. Det betyder, at teksten ikke bare læses som noget i sig selv, men at den hele tiden relaterer sig til andre begivenheder og tekster omkring teksten. Derfor rummer fortolkningen og analysen altid en masse mulige læsninger af teksten. I den forbindelse kan det være værd at kigge på, hvad der i dag omtales og opfattes som tekster. Når man i dag i bl.a. gymnasiet arbejder i dansk, er det ikke bare litterære tekster, man arbejder med. Man skal også arbejde med billeder, film, fagtekster, journalistik, reklamer og mange andre former for tekster. Man kan undre sig over, hvorfor en film kaldes for en tekst. Baggrunden for dette er bl.a., at den skrevne tekst siden Gutenberg opfandt trykkekunsten i 1450 har været dominerende i vores kultur. Der har derfor været en lang tradition for at beskæftige sig 8 INDLEDNING INDLEDNING 9

5 med, hvordan man forstår skrevne tekster. De metoder, som du møder i denne bog, er alle netop i deres udgangspunkt optaget af forståelsen af den litterære tekst. Men som antydet har litteraturen ikke længere den dominerende rolle i vores kultur, bl.a. fordi medier som film, billeder, lyd osv. er blevet meget lettere at dele. Derfor er der opstået et behov for at kunne analysere disse nye former for menneskeskabte produkter. Men fordi medierne er nye, har man manglet redskaber til at analysere dem. Udviklingen af fx filmvidenskaben opstår først et stykke inde i 1900-tallet, og altså mange år efter at der opstod en litteraturvidenskab. Derfor hentede de nye videnskabsgrene ikke alene deres redskaber, men også begrebet om en tekst fra litteraturvidenskaben. Men det forhold, at vi opfatter fx film som tekster, skyldes også, at litteraturteorierne ca. fra midten af 1900-tallet begyndte at fokusere på teksterne som tegn. Idéen var (og er), at alle former for kommunikation foregår gennem tegn, og at måden, tegnet fungerer på, er den samme uanset om vi møder tegnet i en spillefilm eller et computerspil. Det kan der være god mening i, og denne måde at se tekster på har ført til mange nye erkendelser. Men tilgangen havde sit ophav i litteraturvidenskaben. Man kan derfor lidt frækt sige, at det er litteraturvidenskaben, der har de bedste forudsætninger for at forklare eller læse hvad der er på spil i vores kommunikation. Uanset om det foregår i en bog, i en film, i et computerspil eller på en fodboldbane. Et eksempel på, hvordan man kan læse en begivenhed på en fodboldbane, kan man se hos Ringgaard: Han tager udgangspunkt i den skalle, som fodboldspilleren Zinedine Zidane gav en modspiller i finalen i VM i fodbold Ringgaard viser i sin læsning af episoden bl.a., hvordan Zidane efterfølgende bliver til en tragisk helt i en historie, der har rødder helt tilbage til antikken. Pointen med læsningen er ikke så meget resultatet (der kunne være så mange andre mulige læsninger), men mere den generelle betragtning: at det at læse Zidanes skalle litterært ikke mindst [er] at vide, at der findes metoder for den slags, metoder, som kan holde tingene adskilte, undersøge dem ned i deres mindste detalje, se mønstre og samle det hele til ét bud blandt mange mulige. De forskellige tilgange, som du møder i bogen, er alle bud på, hvordan man holder tingene adskilt, undersøger dem ned til mindste detalje osv. Så når du læser om metoderne og skal arbejde med dem, handler det om, at du skal blive bedre til at læse litterære tekster. Men det handler også om, at du skal blive bedre til at læse verden generelt. Og det giver god mening at gøre med de litterære metoder, for der findes næppe, som Ringgaard siger, noget område, der som litteraturvidenskaben har udviklet så præcise og mangfoldige måder at læse på, som også lader sig benytte på resten af verdens fænomener. I finalen ved VM i fodbold 2006 nikkede den franske anfører Zinedine Zidane en skalle til italienske Materazzi. Zidane blev udvist, og Frankrig tabte finalen. Den algeriske kunstner Adel Abdessemed lavede i 2012 en fem meter høj skulptur af begivenheden som en hyldest til nederlaget. Skulpturen i sig selv er et udtryk for, at skallen er blevet til en fortælling om den tragiske helt. Det forbinder begivenheden med de tragiske historier i vores litteratur. 10 INDLEDNING INDLEDNING 11

6 Mærkværdige læsninger På en måde er denne bogs opbygning selv inspireret af litteraturen og især den måde, den udviklede sig på i begyndelsen af 1900-tallet. Med modernismen og de efterfølgende avantgardebevægelser begyndte litteraturen at bruge former og sprog, som man ikke tidligere havde forestillet sig. I avantgardebevægelsen kunne man bl.a. i dadaisme og ekspressionisme se eksempler på, at man forsøgte at skabe nye digtformer og nyt sprog. Det kunne ske i lyddigte som i Harald Landt Mombergs ( ) Etude (1922): Suser bruser brænder bris/ sis solisoli-mira/ birke bløder/ blå i natten/ ha/ og hi/ tremulimuli brak. Eller det kunne ske ved at skabe voldsomme sammenstød mellem billeder, som man ser det i Broby Johansens ( ) Blod (1922), hvor et digt kunne rumme linjer som: i døde gader/ skrasler blinde karrer/som smudsige skrig/skurk skjuler halvnøgent kvindelig i kloak/skøge vandrer hvileløs/øjne tigrer bag ligsort slør. Fælles for disse nye former for litteratur var, at de prøvede at gøre op med vores naturlige forhold til sproget. Sproget skulle virke fremmedgørende på os. Det skulle gøres mærkværdigt, underligt, besynderligt, så man kunne få øje på selve sproget og ikke bare det, det betyder. Også i denne forstand skulle litteraturen være mærkværdig man skulle mærke sproget igen som sprog. Denne tankegang ligger også i bogens måde at arbejde med tekstanalyse og metoder på. For ligesom forfatterne i avantgarden prøvede sprogets og kunstens materiale af, kan man se det metodiske arbejde med teksterne som en måde at undersøge metodernes udsagnskraft på. Den opfordring til at gå linen ud, som nævnes i starten af indledningen, skal forstås i det lys: Man prøver et kort øjeblik at lukke alle de andre mulige læsninger ude og begiver sig ud i én bestemt læsning med det i baghovedet, at det på en måde bare er en leg. Det vil derfor heller ikke være et problem, hvis man pludselig oplever, at læsningen er langt ude, eller mærkværdig. Overfortolkningen har et dårligt ry i danskundervisningen. Der er mange, der gennem årene har brændt fingrene, når de har kastet sig ud i forsøg på fortolkning af tekster. Men grænserne mellem fortolkningen og overfortolkningen kan være svær at trække, og nogle gange skal man måske være åben over for de perspektiver, der kan åbne sig, hvis man bevidst iscenesætter en fortolkning med alt, hvad den kan trække. Derfor kan et andet bud end Booths tamme ed måske lyde: Du må gerne overfortolke! (Dine klassekammerater skal nok stoppe dig, hvis du er ved at køre ud over kanten). Idéen med at sætte metoder i spil er netop, at metoderne hver for sig kan føre til meget forskellige fortolkninger, og at det er en styrke, at de indimellem kan se ud til at pege i vidt forskellige retninger. Det er en styrke, fordi det kan udfordre vores opfattelse af, at vi er færdige med teksten. I praksis Formålet med bogen er altså, at du bliver bedre til at læse tekster ikke bare litterære tekster, men med dem som afsæt. Men tanken er også, at du skal gøre det på en måde, hvor du er klar over og tænker over, hvilke teorier du bruger, og hvordan det påvirker din analyse og fortolkning af teksten. På denne måde kan bogen også bruges, når du i forbindelse med dine andre fag og fx studieretningsprojekt eller studieområdeprojekt skal forholde dig til det metodiske. Som du kan se i indholdsfortegnelsen, er bogen bygget op omkring forskellige metoder. I de næste par afsnit kan du orientere dig i, hvordan metoderne forholder sig til teksten generelt, og hvordan de forholder sig til hinanden. Du vil støde på en masse betegnelser for de forskellige tilgange, som kan virke fremmede. Men det skal du ikke lade dig standse af læs bare videre, selv om du ikke lige forstår, hvad psykoanalytisk eller figurativ læsning dækker over. Det bliver du klogere på i de enkelte afsnit. Når du har arbejdet med afsnittene i bogen, kan du altid vende tilbage til indledningen her. Det metodiske landskab Ved at arbejde med de forskellige tilgange undervejs i bogen vil det også blive tydeligt, at de på hver deres måde afspejler særlige sider ved den litterære tekst. Man kan beskrive den litterære teksts relationer i nedenstående model (som også bruges generelt i forhold til tekster i dansk). Modellen viser, at den litterære tekst altid skal forstås i en sammenhæng, hvor afsender, modtager og omverden tænkes med: Tekster opstår ikke ud af det blå, de er skrevet af en afsender, der har fundet et bestemt medie, som teksten er blevet formidlet i. Selv i dag, hvor det fx med tekster på nettet kan være svært at sige præcist, hvem der er afsenderen, er vi nødt til at forholde os til, at teksten kommer et sted fra. Det er heller ikke til at tænke Metodetrekanten OMVERDEN TEKST Nogle vil måske mene, at det er uholdbart, fordi der ikke bliver sagt noget endegyldigt om, hvad der er den rigtige tolkning af teksten. Men tanken er, at netop spillet med de forskellige læsninger kan åbne vores øjne for tekstens mangfoldige betydninger. AFSENDER MODTAGER 12 INDLEDNING INDLEDNING 13

7 på tekster uden modtagere. Hvis ikke der var en læser, ville teksten jo bare ligge hen som et stykke papir med tryksværte. Det er læseren, der giver teksten liv. Hvad nytter det, at du uploader verdens bedste spændingsroman på movellas.com, hvis ingen læser den? Endelig gælder det, at tekster også altid i større eller mindre omfang forholder sig til omverdenen. Kan man tænke sig en tekst, der handler om ingenting? Det er svært. Disse forskellige dimensioner ved teksten kan også bruges til at skabe et overblik over de forskellige litterære tilgange, som du vil møde i bogen her. For selv om metoderne hver for sig hævder, at de udtaler sig om teksten som helhed og altså dækker alle fire dimensioner (tekst, afsender, modtager, omverden), kan det ikke benægtes, at de betoner forskellige sider ved teksten. Afsender Nogle teorier mener, at teksten bedst kan forstås, hvis man ser den i forhold til forfatteren. Det er tydeligst i den biografiske metode, hvor teksten opfattes som et koncentrat brygget på de oplevelser og erfaringer, som forfatteren har gjort sig i livet. Men det gælder også for de varianter af den psykoanalytiske tilgang, der ser teksten som et udtryk for kampe i forfatterens psyke. På det seneste har den såkaldt performative biografisme arbejdet med sammenhængen mellem teksten og forfatterens liv, men nu med et stærkt sideblik til den betydning, som kommunikationen omkring teksten og forfatteren på især sociale medier har. Opfattelsen af, at teksten primært er et udtryk for forfatterens tanke og liv, var i mange år dominerende, og i skolen var det fx en vigtig del af litteraturundervisningen at træne eleverne i at kunne gengive hovedpunkter i de læste forfatteres livshistorie. Tekst Den biografiske måde at læse litterære tekster på bliver imidlertid udfordret, da der op gennem 1900-tallet udvikles en række andre teorier. Nogle af disse flytter deres fokus til teksten selv: Nykritikken, som starter i USA i begyndelsen af 1900-tallet, og som især får betydning i Danmark i 1960 erne og frem, har ligefrem en grundregel om, at man ikke må forholde sig til, hvad forfatteren har ment, da han skrev værket. Man må kun kigge på teksten. Så når læreren beder dig om at vise det i teksten, er det, fordi nykritikken har sat standarder for, hvordan man læser tekster. En anden væsentlig metode, der har fokus på teksten, kaldes strukturalisme. Strukturalismens afsæt er nogle teorier om, hvordan sproget fungerer som sprog i sig selv, og derfor arbejder den meget tæt på teksten for at beskrive, hvordan den er struktureret. De teorier, der arbejder med intertekstualitet, har også fokus på teksten, idet de prøver at indkredse, hvilke dele af teksten der er hentet fra eller henviser til andre tekster. Inden for de seneste år har man især kunnet møde interessen for teksten selv i dekonstruktionen, som bl.a. lægger vægt på, hvordan tekstens retorik (hvordan teksten siger det, den siger) kan stå i direkte modsætning til tekstens indhold (hvad teksten siger). Modtager Andre positioner, der tager afstand fra tanken om teksten som et aftryk af forfatterens tanker og følelser, lægger vægt på modtagerens rolle, når det drejer sig om at forstå, hvad teksten siger. Her har det især været receptionsteorien, der har haft betydning. Receptionsteorien starter egentlig som en generel teori om, hvad det vil sige at forstå tekster. Hovedtanken i denne opfattelse er, at de spørgsmål, som en læser møder en tekst med, er med til at bestemme, hvilket indhold der læses ud af teksten. På denne måde rykker receptionsteorien ved forestillingen om, at indholdet i teksten ligger i teksten. Modtagerens forforståelser er afgørende for, hvad der trækkes ud af teksten. Den receptionsteoretiske tilgang optræder i mange forskellige varianter: Nogle mener, at teksten i sig selv slet intet betyder for, hvad man kan læse ud af den; andre siger, at teksten altid på den ene eller den anden måde er med til at styre vores forståelse. At læserens forhold til tekstens verden er mere sammensat end som så, har man inden for de seneste år fået øje på i teorien om mulige verdener. Her ser man ikke bare én verden bygget op i teksten, men et sammenspil mellem forskellige verdener i teksten, som alle fremtræder med større eller mindre sandhedsværdi. Omverden Endelig er der tilgange, som særligt interesserer sig for tekstens relationer til omverdenen. Hovedtanken er, at tekster aldrig opstår i et tomrum. Litteraturens konkrete udformning afhænger af, hvilke samfundsmæssige eller fysiske betingelser den bliver til i. I meget bred forstand er det denne tanke, der ligger bag mentalitetshistorien, der i de litterære tekster kan finde spor af en bestemt periodes eller en bestemt kulturs måde at tænke på generelt. Teksterne giver os altså en særlig adgang til, hvordan mennesket har oplevet sin verden gennem tiden. Med en lidt mere kritisk vinkel blev tanken om sammenhængen mellem litteraturen og samfundet især udviklet af ideologikritikken, der med afsæt i en marxistisk samfundsteori så de litterære tekster som afspejlinger af de gældende magtforhold og magtkampe i samfundet på det tidspunkt, hvor teksten blev skrevet. Inden for de seneste år har nogle af disse tanker fået nyt liv, bl.a. i den såkaldte postkoloniale læsning. Som i den ideologikritiske tilgang er fokus her på magtstrukturer i samfundet. Men den har især fokus på, hvordan kolonimagterne har søgt at dominere kulturen og litteraturen i kolonierne, og hvordan litteraturen her har søgt at gøre op med den centrale magt i kolonien. 14 INDLEDNING INDLEDNING 15

8 Samlet set kan det fremstilles i en model, som du kan bruge som en grafisk indholdsfortegnelse. Biografisme s. 22 Performativ biografisme s. 40 Psykoanalytisk læsning s. 110 Stedbaseret læsning s. 141 Ideologikritik s. 184 Mentalitetshistorie s. 222 Postkolonial læsning s. 241 AFSENDER OMVERDEN TEKST MODTAGER Nykritik s. 52 Dekonstruktion s. 71 Strukturalisme s. 148 Bogstavelig læsning s. 176 Intertekstualitet s. 209 Receptionsteori s. 82 Mulig verden-teori s. 100 Historiens forgreninger Udviklingen af de forskellige teorier finder ikke sted i et tomrum. Der er en løbende diskussion mellem de forskellige positioner, og de kan således også i en vis forstand alle ses som kommentarer til en debat om, hvad det vil sige at læse og fortolke litteratur. Men som du vil kunne læse dig frem til i de enkelte afsnit, opstår de forskellige teorier også ofte med inspiration fra nye videnskabelige discipliner både inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område. De forskellige teorier om, hvad det vil sige at læse og fortolke tekster, er altså også svar på nogle nye spørgsmål, som bliver stillet generelt til, hvad det vil sige at erkende og forstå verden og vores samspil med den. Således opstår fx den første moderne tekstteori (biografismen, som bogen indledes med) bl.a. med afsæt i den såkaldte positivisme, mens en retning som ideologikritikken som nævnt har rødder i marxistisk samfundsteori. På den måde kan bogen også bruges som afsæt for et generelt arbejde med metoder og gerne i samarbejde med andre fag. Ud over påvirkningen fra udviklingen i videnskaberne er litteraturteorierne heldigvis og selvfølgelig påvirket af, hvad der sker i litteraturen selv. Når der udvikles nye teorier om litteratur, skyldes det ofte, at den skønlitteratur, som gode og eksperimenterende forfattere skriver, betjener sig af nogle former, som udfordrer det begrebsapparat og de forståelsesformer, som litteraturteorien har på et bestemt tidspunkt. Det mest oplagte eksempel på det er nykritikken, som udvikles, fordi der opstår en ny mere lukket form for lyrik. En digtform, hvor det ikke længere er det lyriske jegs følelsesliv og oplevelser, der er omdrejningspunktet, og som derfor dårligt kunne forstås med den biografiske tilgang, som indtil da var dominerende. Aktuelt må man sige, at mulig verdenteorien kan ses som et metodisk svar på, at vi gennem de seneste år har fået tekstformer, der udfordrer vores idé om værkets verden som én verden. Selv om udviklingen af en ny forståelse af litteraturen finder sted med afsæt i nye litteraturformer, bliver det også tydeligt, at den nye forståelse ikke bare gælder den litteratur, som teorien specielt forholder sig til. Hvis man først (som fx strukturalismen gør det med afsæt i eventyret) har set, at litterære tekster er organiseret i nogle modsætninger, viser det sig, at disse modsætninger også er til stede i andre former for tekster. Det giver altså også god mening at anvende tilgangene bagud på tekster, som de måske oprindeligt slet ikke har forholdt sig til. I modellen på side kan du danne dig et historisk overblik over de litterære metoders sammenhæng med udviklingen i videnskab og litteratur. Her gælder det også, at det er en model, som du kan vende tilbage til, når du arbejder dig igennem bogen eller dele af den. Bogens opbygning I bogen vil du altså møde en række teorier om, hvad litteratur er, og hvordan den fortolkes. Der har ikke været plads til alle, og man kan selvfølgelig diskutere vægtningen (skulle der fx have været gjort mere ud af feministisk litteraturlæsning, kulturstudier eller semiotik?). Men du vil få en forhåbentlig letlæst introduktion til nogle af de væsentligste positioner. Bagest i bogen er der en oversigt med forslag til litteratur, du kan gå til, når du bliver mere nysgerrig. Hvert kapitel er bygget op over samme struktur: Først skal du læse en introduktion til den litterære tilgang, som er i centrum for kapitlet, og hvor der også indgår en tekst som eksempel. I introduktionen vil du kort høre om forudsætningerne for den enkelte tilgang, 16 INDLEDNING INDLEDNING 17

9 Historiske forbindelseslinjer Comte: Forelæsninger ( ) Marx/Engels: Det kommunistiske manifest (1848) Dilthey: Indledning til åndsvidenskaberne (1883) Freud: Drømme- tydning (1900) Saussure: Forelæsninger (1916) Frankfurterskolen: Tidsskrift for socialforskning ( ) 1) Gadamer: Sandhed og metode (1960) 2) Austin: Ord der virker (1955/1962) Derrida: Om grammatologi (1967) 1) Goffman: Vore rollespil i hverdagen (1959) 2) Said: Orientalisme (1978) Schrödinger: Dublin-forelæsning (1952) VIDENSKABS- TEORI POSITIVISME MARXISME HERMENEUTIK PSYKOANALYSE STRUKTURALISME KRITISK TEORI MODERNE HERMENEUTIK TALEHAND- LINGSTEORI POSTSTRUKTU- RALISME 1) PERFORMANCETEORI 2) KULTURSTUDIER MULTIVERS TEORI RECEPTIONS- TEORI PERFORMATIV BIOGRAFISME MULIG VERDEN- TEORI STRUKTURALISME DEKONSTRUKTION LITTERATUR TEORI LITTERÆRT Filologi= Bogstavelig og figurativ læsning Den moderne roman. Fokus på individ BIOGRAFISME Det moderne Det folkelige gennembrud gennembrud NYKRITIK MENTALITETSHISTORIE PSYKOANALYTISK Modernisme Avantgarde Verdenslitteratur = kolonial stemme IDEOLOGI- KRITIK INTERTEKSTUALITET Digitaliserede og multimodale tekstformer POSTKOLONIALISME men vægten vil være lagt på tilgangen som en særlig metode. Dvs. at vægten er lagt på de greb, som tilgangen bruger i det konkrete tekstarbejde, og på, hvordan eksempelteksten kan læses ud fra metoden. Umiddelbart efter introduktionen er der en litterær tekst samt arbejdsspørgsmål, som I kan bruge til at træne arbejdet med metoden. Her er det vigtigt at huske pointen med, at det er tilladt at gå linen ud. Kast jer ud i det, selv om I måske kan få en følelse af, at det er langt ude. Alle teksterne, som I skal arbejde med, er af betydningsfulde ældre, danske forfattere. Efter dette er der en kort litterær tekst af en nyere dansk forfatter. Disse tekster skal ses som en slags mellemspil (INTERMEZZO), og de er alle valgt ud, fordi de kan udfordre den tilgang, som du lige har arbejdet med. Intermezzoet efterfølges af det metodiske kontrapunkt, der er en kortere præsentation af en metode, der på den ene eller anden måde udfordrer eller udvider den første metode, I har mødt. Præsentationen af denne følges af nogle opgaver, hvor I skal kigge på den tekst, som I allerede har arbejdet med. Men altså nu med et nyt perspektiv på teksten. Man ville oplagt også kunne arbejde med intermezzo-teksterne med det tilknyttede metodiske kontrapunkt som afsæt. Af pladshensyn er der dog kun medtaget ét eksempel på, hvordan det kan gribes an, idet der i kapitlet om den ideologikritiske tilgang indgår opgaver til Naja Marie Aidts novelle Bryllupsrejse. Til sidst i hvert kapitel er der et forslag til, hvordan I opsamlende kan arbejde aktivt med at bruge nogle af de begreber og idéer, der er i spil i kapitlet. 18 INDLEDNING INDLEDNING 19

10 Undervejs er der anbragt nogle små tankestrejf, hvor du bliver opfordret til at tænke over noget af det, der står i teksten. De er anbragt der i bevidstheden om, at enhver læsning rummer sine distraktionsmomenter, hvor tankerne strejfer væk fra teksten. Det er helt legitimt, for det er en måde at sætte os selv og vores egne tanker i spil på i forhold til det, vi læser. Tankestrejf 1 Kun ved at sætte os selv i spil kan vi lære at høre alle de toner, som litteraturen rummer. Derfor kan metoderne først komme i spil i tekstanalysen, når du kaster dig ud i læsningen af den litterære tekst. Det håber jeg, du får lyst til. Arbejdsformer: I KLASSEN I GRUPPER TO OG TO INDIVIDUELT Biografisme & performativ biografisme Biografisme er teorier om, hvordan de litterære tekster kan forstås i forhold til forfatterens liv og erfaringer. Hovedtanken er, at vi bedre kan fortolke den litterære tekst, hvis vi går bag om teksten og inddrager vores viden om forfatterens liv. Den performative biografisme påstår, at forfatterens liv i dag er led i forfatterens selviscenesættelse. Der er derfor ikke et bestemt levet liv bag ved teksten. Forfatteren bruger derimod medierne til hele tiden at ændre billedet af sig selv. Forfatteren stiller sig på den måde foran teksten. 20 INDLEDNING 21

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen

LITTERATURENS BEGREBER. Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen Lars Tonnesen og Andreas Tonnesen LITTERATURENS BEGREBER G Y L D E N D A L S G Y M N A S I A L E O P S L A G S B Ø G E R LITTERATURENS BEGREBER Lars Tonnesen Andreas Tonnesen G Y L D E N D A L S G Y M

Læs mere

Litteraturhistorie i en kanontid

Litteraturhistorie i en kanontid Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen Redaktion: Hans Henrik Møller og Mette Siersted Alinea Litteraturhistorie i en kanontid Klassiske tekster praksis i undervisningen

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016

Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskema til Ud-over-KANten-Puljen Udgave 2015-2016 Ansøgningsskemaet mailes til sine.dam.moeller@hjoerring.dk Der kan max. vedhæftes ét bilag til ansøgningen Titel på projektet Kragetær i kor Beløb,

Læs mere

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du!

BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! BACHELORPROJEKTET - sådan gør du! Med trin for trin-vejledninger, tjeklister og masser af gode tips Trine Toft, 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 2 INDLEDNING AT SKRIVE VIDENSKABELIGT De større, akademiske opgaver,

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2014 / 2015 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.E

Læs mere

Når børn læser fiktion

Når børn læser fiktion BO STEFFENSEN Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik AKADEMISK FORLAG Når børn læser fiktion Grundlaget for den nye litteraturpædagogik Denne side er købt på www.ebog.dk og er

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012- juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL

CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011- juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2012 - juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium,

Læs mere

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper.

Spørgsmålene kan tages som en fælles klassedebat eller i mindre grupper. Intro Dette emne sætter fokus på: at være udenfor fællesskabet. kontra at være opmærksomme på hinanden. Formål Noget af det, som eleverne på mellemtrinnet er mest bange for, når de er i skole, er at blive

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009

Bogen henvender sig til alle ungdomsuddannelser samt de videregående uddannelser. Anvendt psykologisk leksikon 1. udgave, 2009 Psykologi Anvendt psykologi 5. udgave, 2007 ISBN 13 9788761619785 Forfatter(e) Bokforlaget Natur Och Kultur Bogen lægger vægt på en bred orientering i psykologien og skaber dermed overblik over de forskellige

Læs mere

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Skive tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Bente Mulbjerg Hold 1c

Læs mere

Dansk i grundforløbet

Dansk i grundforløbet Dansk i grundforløbet Torben Jakobsen og Jens Jørgensen Dansk i grundforløbet lærervejledning Frydenlund Dansk i grundforløbet lærervejledning 1. udgave, 1. oplag, 2013 Forfa eren og Bogforlaget Frydenlund

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Skoleår: efterår 2013 - grundforløb Institution: Teknisk Gymnasium Skive Fag og niveau: Dansk A Lærer(e): JPA Hold: 1.c Titel 1: Introduktion til danskfaget Periode: uge 33 Titel

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Studieplan for 3. b 2010/2011

Studieplan for 3. b 2010/2011 Studieplan for 3. b 2010/2011 Titel 8 Fokusområde : litteraturhistorisk fokusområde (fokusområde 7) Indhold Romantikken: universalromantik, nationalromantik, Biedermeier, romantisme Adam Oehlenschläger:

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Undervisningsforløb til indskolingen

Undervisningsforløb til indskolingen Undervisningsforløb til indskolingen Grantræet Grantræet, der er frit baseret på H.C. Andersens eventyr, kan give eleverne i indskolingen kendskab til den danske skov og indblik i, hvordan en historie

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Trivsel i udskolingen

Trivsel i udskolingen Trivsel i udskolingen Heidi Honig Spring Bettina Brandt-Nilsson 1 Heidi Honig Spring og Bettina Brandt-Nilsson AKTion Trivsel i udskolingen 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatterne Omslag:

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive

SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! SKRIV! Gode tekster er lette at skrive Skriv! Gode tekster er lette at skrive 2008 Mikkel Hvid, UPDATE & Forlaget Ajour Redaktør: Torben Nielsen Udgivet af UPDATE Olof Palmes Allé 11 8200 Århus

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G

Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp. Teamhåndbog. Faglig læsning. i fagene A KA D EM I S K F O R LA G Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp Faglig læsning i fagene Teamhåndbog A KA D EM I S K F O R LA G Faglig læsning i fagene. Teamhåndbog Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp 2010 Akademisk Forlag,

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016

Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Årsplan - 10. kl Dansk 2015-2016 Kim Rafn Uge Tema Litteratur Formål Lære hinanden at kende. Noveller: Solstrålen Mundtlige mål: Kunne arbejde med læste tekster gennem analysemetoder Dansk fagdag Indhold:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser UVB - Skabelon Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Skive tekniske Gymnasium Uddannelse HTX Fag og niveau Dansk A Lærer(e) Bente Mulbjerg Hold 2 C

Læs mere

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her

Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab. din fremtid starter her Velkommen til AG Master Class 2015 Sprog & Naturvidenskab din fremtid starter her Kære elev i folkeskolen AG Master Class er for dig, der er dygtig, ambitiøs og har en særlig interesse for at lære mere

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

/ller, Hans Henrik Mo. Litteraturundervisning. Henrik Poulsen og Bo Steffensen. - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL Hans Henrik Mo /ller, Henrik Poulsen og Bo Steffensen Litteraturundervisning - mellem analyse og oplevelse DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 2 HER STÅR FORFATTER I VERSALER OG 60 PCT. SORT Hans Henrik

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Pædagogisk vejledning til

Pædagogisk vejledning til 1 Pædagogisk vejledning til 1 Udarbejdet af Pædagogisk konsulent Helle Rahbek VIA Center for Undervisningsmidler 1 DET SKJULTE KORT af Morten Dürr Målgruppe: 6.-7.klasse Bogen er læseteknisk ikke svær

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Start august 2015, afslut juni 2016 Institution Tønder Handelsskole, Martin Hammerichsvej 3, DK - 6270 Tønder

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Skoleåret 2013 / 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Teknisk Gymnasium, Esbjerg HTX Dansk A Lærer(e)

Læs mere

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17

Årsplan 10. Klasse Dansk Skoleåret 2016/17 Tema: Identitet og ungdomsliv/ tekster Uge 32-37 38 Eleven kan styre og betydning I kontekst. Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2015 / 2016 Institution Fag og niveau Lærer Esbjerg Tekniske Gymnasium Dansk A Dorthe Søndergaard Hold 2.B

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15

Læringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Teknisk Gymnasium Grenaa Htx Dansk A Frits

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

at leve, mens du gør det

at leve, mens du gør det G i t t e M o lt z e n o g B i r g i t t e S ø r e n s e n Lærervejledning med kopimateriale P i e t H e i n Husk at leve, mens du gør det Huskat Husk at købe. Husk at hente. Husk at løbe. Husk at vente.

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Tim og Fillip på skatteøen

Tim og Fillip på skatteøen En historie i 13 kapitler Af Hans Ole Herbst & Henriette Langkjær Som udgangspunkt foreslås det, at litteraturarbejdet med inddeles i følgende faser: 1) Læsefasen 2) Overbliksfasen og 3) Fordybelsesfasen

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16

Årsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16 Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål

Det gyser. Færdigheds- og vidensmål. Tegn på læring til de fire læringsmål kan være. Plot 5, kapitel 1. Side Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 5, kapitel 1 Det gyser Side 10-73 Tegn på læring til de 4 læringsmål Undersøgelse Eleven kan undersøge teksters rum og tid scenarier og tidsforståelser fortælle om kendetegn ved gysergenren forklare

Læs mere