Open source - et rationelt valg

Transkript

1 Open source - et rationelt valg En analyse af "open source-paradokset" - hvorfor vælger rationelle agenter at tilslutte sig open source-projekter? Speciale afleveret ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet 6. oktober 2001 Af: Morten Ellegaard Vejleder: Karl Löfgren

2 ABSTRACT Linux provides an intriguing case of study in collective action for a number of reasons: 1) To this day, the Linux community consists almost entirely of volunteer programmers, none of whom are financially compensated or under binding obligations; 2) despite its burgeoning size, the Linux community has no formal organization to coordinate efforts or central authority vested with decisionmaking power; and finally, 3) Linux is a public good in the truest sense. On the one hand, its production is dependent on the efforts of a large community of contributors. On the other hand, Linux is available to anyone at no cost and, as a digital good, it can be reproduced practically infinitely. It is in respect to these qualities that economic science has called Linux an "impossible public good." This thesis uses the "Linux Development Model" to investigate why the rational actor chooses to participate in the development of Linux. Primarely two questions are asked: 1) Why do actors participate, and 2) are they motivated by rational arguments at all? The case is interpreted by the use of a model which is constructed on the basis of rational choice theory. The main assumptions in the theory are methodological individualism and the notion of the individual as a rational, goal-maximizing actor. The term rational choice institutionalism or RCI has come into common usage to denote efforts to extend rational choice theory beyond solely individual choice to encompass the entire range of interactions and rules between the individuals. In this paper, the Ostrom method of institutional analysis will be used. Ostrom s model involves three separate analytical elements: 1) A behavioural component - a model detailing the logic of action of the agents. 2) A situational component - a model describing the structural logic of the situation 3) An aggregative component - a model describing how the actions of individuals in particular situations generate particular outcomes. In the analysis, three main actor groups are selected, 1) the large 'normal group' constituted by users only moderately commited to the developing process, 2) the 'hacker group' being very enthusiastic - putting a lot of effort into the collective action, and 3) the 'commercial group' of actors having a financial interest in participation. The analysis of the actor groups can be said to explain the complex interests of the individuals and the logic of their action, but some important questions remain. Why doesn't the open source institution fall apart because of forking- (individuals claiming ownership of the good and thereby neglecting the owner), complexity- and coordination-problems? And how is conflict avoided? The last part of the paper shows that collective efforts to maintain a set of working rules, norms and the special communication model used in the open source institution are necessary ingredients for the actors to maximize their benefit from participation.further, the value of the theoretical foundation is discussed with the purpose of finding out on what conditions the conclusions can be generalized to apply to other, similar cases.

3 FORORD Dette speciale er udsprunget af en dobbelt besættelse. På den ene side en stor interesse for rational choice teori, og på den anden side en lige så stor interesse for open source-kulturen. Som open source-evangelist og aktiv i det danske open source-samfund har jeg fulgt open sourceudbredelsen i Danmark fra et decideret nørdefænomen til et forslag til Folketingsbeslutning til en strategi for udbredelse af open source-programmel i Danmark. Først og fremmest skylder jeg min vejleder Karl Löfgren en stor tak for et fagligt overblik samt en præcis vejledning. En stor tak skylder jeg også til Flemming Bjerke, Peter Makholm, Ole Tange, Peter Toft og andre danske open source-skribenter, som jeg har haft rig mulighed for at diskutere dette speciales problemstilling med. Endelig skal en særlig tak gå til medlemmerne af sslugs IT-politik diskussionsliste, som til stadighed har givet mig ny inspiration og alternative synsvinkler på open source-debatten.

4 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING OG MOTIVATION PROBLEMFORMULERING OPBYGNING OG FORLØB FOKUS OG AFGRÆNSNING TEORI M ETODE DET STRATEGISKE CASE-VALG. LINUX SOM KRITISK CASE SPECIALETS BRUG AF DIGITALE KILDER TEORI RATIONAL CHOICE TEORIENS GRUNDANTAGELSER METODOLOGISK INDIVIDUALISME INDIVIDUEL RATIONALITET SAMMENFATNING AF RATIONAL CHOICE TEORIENS GRUNDANTAGELSER DISKUSSION AF RATIONAL CHOICE KRITIKKENS UDGANGSPUNKT - NYINSTITUTIONALISMEN DISKUSSION AF METODOLOGISK INDIVIDUALISME DISKUSSION AF INDIVIDUEL RATIONALITET SAMMENFATNING AF DISKUSSIONEN AF RATIONAL CHOICE STYRKER OG SVAGHEDER VED RATIONAL CHOICE HVORFOR RATIONAL CHOICE? UDLEDNING AF TEORETISK MODEL EN KORT INTRODUKTION TIL OPEN SOURCE HISTORIEN OM OPEN SOURCE THE FREE SOFTWARE FOUNDATION (FSF) THE OPEN SOURCE INITIATIVE (OSI) OM GPL-LICENSEN

5 5 THE LINUX DEVELOPMENT MODEL LINUX I INTERNETTETS BASAR LINUX-PROJEKTET BEGYNDER LINUX UDBREDELSE LINUX UDVIKLERNE OMFANG GEOGRAFISK SPREDNING AKTIVITET DELKONKLUSION OS-SOFTWARE - ET GODE DER UDVISER SÆRLIGE KARAKTERISTIKA OPEN SOURCE-SOFTWARE - ET OFFENTLIGT GODE INTERNETTETS BETYDNING FOR OPEN SOURCE ENDELIG SAMMENFATNING IDENTIFIKATION AF LINUX-CASENS AKTØRMODELLER ANTAGELSER OM AKTØRERNE OM UDVÆLGELSEN AF DE TRE AKTØRMODELLER DE TRE AKTØRMODELLER DE NORMALE BRUGERE I LINUX-PROJEKTET INFORMATIONSSAMFUNDETS ØKONOMISKE LOGIK HACKERGRUPPEN I LINUX-PROJEKTET DE PROFESSIONELLE AGENTER I LINUX-PROJEKTET MOTIVER FOR IN-HOUSE BRUG FORRETNINGSMODELLER FOR OSS, OG MOTIVERNE BAG DEM SAMMENFATNING AF DE TRE AKTØRMODELLER VIGTIGE FORUDSÆTNINGER FOR ET VELLYKKET OS-PROJEKT ENDELIG SAMMENFATNING PÅ AFSNIT HANDLINGSARENAEN OSTROM OG REGLERNE I HANDLINGSARENAEN REGLER TIL AT LØSE ORGANISATORISKE PROBLEMER FORKING (FORGRENING) EJERSKAB - EN REGELBUNDET OVERENSKOMST MED UDVIKLERNE REGLER TIL AT LØSE KOMPLEKSITETS- OG KOORDINATIONSPROBLEMER

6 8.3.1 KOMPLEKSITET AFHJÆLPES VED MODULARITET DEN ENDELIGE MODEL, BESVARELSE AF PROBLEMFORMULERING OG KONKLUSION DEN TEORETISKE MODELS BETYDNING FOR KONKLUSIONEN: KRITIK AF TEORI OG ANALYSEMETODE HAR CASEN EN RELEVANS, DER RÆKKER UD OVER SPECIALET? ORDLISTE LITTERATURLISTE SPECIALETS OMFANG BILAG

7 1 Indledning og motivation En indledende modsigelse. Man møder ofte den holdning, at tilstedeværelsen af open source (OS) -projekter skal tilskrives hidtil ukendte altruistiske motiver. Ganske ulønnet bruger flittige deltagere store ressourcer på at forædle kollektive software-goder, som kvit og frit kan hentes på internettet. Læser man tilmed de licenser, som open source-samfundet henholder sig til, burde det stå klart for enhver: Aktørerne bag open source-projekterne må være besat af tanken om at hjælpe andre, idet de helt (fanatisk) fralægger sig eneretten til det udviklede produkt. Det der især gør open source modellen så politologisk interessant, må især tilskrives to forhold: 1) dens evne til at mobilisere den fornødne (frivillige) arbejdskraft, og 2) dens metode. For det første har open source-modellen på rekordtid opnået uhørt store resultater med kvalitetsprodukter som Linux*, Apache*, Sendmail*, o.s.v. (De med * markerede ord er beskrevet i ordlisten) Man siger nogen gange, at meget godt ofte kommer ud af de værste intentioner. Forfatteren til dette speciale har altid interesseret sig for rational choice teori, navnlig i de sager hvor teorien skal anvendes i analyser, der fordrer gruppepræstationer og samarbejde. Det er på den baggrund, at dette speciales emne og teorivalg skal ses. Open source-projekter er pr. definition gruppeprojekter og stiller store krav til de deltagendes ressourcer. Derfor kan opbakningen bag projekterne synes paradoksal og uforklarlig for mange. Hvordan går det til, at en god idé på internettet kan mobilisere så mange frivillige medudviklere, som bruger tid og kræfter på at udvikle til et kollektivt gode, selv om de ikke kompenseres direkte med økonomiske goder? De samfundsmæssige mikroforudsætninger for open source baserer sig på den individuelles incitament til at udvikle til et fælles projekt. Ifølge gængs økonomisk teori vil det automatisk animere til free-riding og dermed lavere eller slet ingen produktivitet. En økonomisk agent vil ikke være tilskyndet til at offentliggøre sin idé, med mindre den kan beskyttes, så andre ikke kan bruge den. For det andet repræsenterer open source en ny udviklingsmodel, som står helt i modsætning til tidligere kendte udviklingsmetoder. Mange taler ligefrem om, at open source repræsenterer et paradigmeskift og har potentiale til at ændre samfundet fra "industrisamfundet" til "servicesamfundet". Det lyder forjættende, at en pludselig opstået metode i IT-verdenen potentielt kan determinere fremtidens samfundsform. 4

8 Dette speciale vil ikke fokusere så meget på rækkevidden og konsekvenserne af open sourcemetoden, men snarere prøve at forklare "open source-paradokset", altså hvorfor individer vælger at tilslutte sig open source-projekter, når de ikke kompenseres økonomisk derved. Som den senere analyse vil vise, er software et helt specielt produkt, for hvilket der gælder særlige forhold med betydning for dets produktionsforhold. Men uanset open sourceudviklingskulturens særlige karakteristika, og uanset de mange alternative forklaringstyper, der fremføres til forståelse af dens fremkomst og overlevelsesevne, vil dette speciale vise, om open source-miljøet som sådan lader sig forklare vha. rationelle nytteantagelser. 1.1 Problemformulering Hvorfor vælger nyttemaksimerende individer at handle kollektivt og deltage i open sourceprojekter? Problemstillingen kan konkretiseres yderligere: Specialet vil med udgangspunkt i Linuxudviklingsmodellen analysere open source-metoden, særligt med henblik på at forklare de enkelte deltageres rationelle bevæggrunde for at etablere et virtuelt arbejdsfællesskab i bestræbelserne på at udvikle et kollektivt gode (open source-software). Det basale spørgsmål som dette speciale implicit stiller er derfor også, om de deltagende aktører overhovedet handler "rationelt"? Parallelt med denne analyse tjener specialet også til at kaste lys på den særlige open sourcefremstillingsmetode og øge kendskabet til dens karakteristika. 2. Opbygning og forløb 2.1 Fokus og afgrænsning Fokus i analysen er at se på, hvorvidt de enkelte deltagende agenters rationelt begrundede præferencer er tilstrækkelige til at forklare deres deltagelse, og om mikroforudsætningerne i det hele taget kan forklare dannelsen af et open source-samarbejdsprojekt. På baggrund af den stadigt stigende opmærksomhed om besparelserne ved open source, og regeringens nylige redegørelse vedr. softwarepatenter, ville det være interessant at undersøge om den traditionelle softwarepatent-teori og den eksisterende udviklingsmetode overhovedet sikrer maksimal innovation og dermed indtjening for det danske samfund. Specialet vil dog ikke forholde sig til disse mere direkte økonomiske konsekvenser, som fremkomsten af open 5

9 source (muligvis) har for samfundet. Det ligger ligeledes uden for dette speciales fokusområde at se på de mere eller mindre afledte kommercielle goder, som OS-software har afstedkommet, ligesom diskussionen af de forskellige open source-forretningsmodellers succes kun flygtigt bliver berørt. Specialets brug af betegnelsen "open source" forudsætter, at programmel bygger på de hovedprincipper, der uddybes i afsnit 4. Med udgangspunkt i metodologisk individualisme vil hhv. agenter, personer, deltagere og individer dække over den samme betydning i specialet, med mindre andet nævnes. "Open source-modellen" har to betydninger i dette speciale, idet der refereres til den som en metode (processuelt) og en term for ikke bare Linux-projektet, men også andre open sourceprojekter generelt (begrebsligt). 2.2 Teori Specialet tager afsæt i rational choice teori med særlig fokus på rational choice institutionalism (RCI). Teoriafsnittets forklaring og positionering af retningerne indenfor samlebetegnelsen rational choice forklarer, hvorfor RCI begrebet anvendes i dette speciale. Den teoretiske tilgang er mikroorienteret med fokus på de identificerede aktørers incitamentsstruktur, som genererer participation i open source-modellen. Analysen vil endvidere med udgangspunkt i rational choice institutionalismen integrere den "virtuelle" open source-institutions (eventuelle) betydning for aktørerne. Analysen vil derimod afholde sig fra at specificere aggregeringsmekanismerne fra de individuelle incitamentsstrukturer til det overordnede, makroorienterede udfald. Med udgangspunkt i Ostroms metode for institutionel analyse vil analysens anden del forholde sig til de mere sociologiske, organisatoriske og strukturelle rationaler, der eventuelt kan identificeres i open source-processer og som medvirker til at kanalisere de individuelle bidrag ud til det offentlige marked. 2.3 Metode Formålet med teorikapitlet er at konstruere en teoretisk forståelsesramme, som kan anvendes i analysen af open source modellen. For at kunne udlede en sådan model er det nødvendigt at fokusere på rational choice teoriens grundantagelser og derigennem forstå teoriens karakteristika samt dens styrker og svagheder. Teorigennemgangen vil udlede en rational choice model, der fokuserer på den behaviorale opfattelse af de deltagende individer. Modellen er helt generel og kan principielt anvendes på alle beslutningsområder. 6

10 For at tilpasse den behaviorale rational choice model til dette speciales problemstilling, tages der som bekendt udgangspunkt i Ostroms institutionelle analysemetode 1. Denne model vurderes til at være velegnet, da den er formuleret meget generelt og ikke stiller krav om, at alting skal udtrykkes ved hjælp af formler og stokastiske spil. Open source-deltagelse er nemlig kun i mindre grad påvirket af andres beslutninger. Den "virtuelle institution", eller den handlingsarena aktørerne befinder sig i, er derimod afgørende for det endelige outcome. Ostroms model indeholder netop en sådan handlingsarena, der beskriver den handlingssituation, de individuelle aktører tager del i. Modellen identificerer først en eller flere aktørmodeller, der specificerer, hvordan individerne tilordner sig værdier, og hvordan deres handlinger skal forklares. Aktørmodellen og den handlingssituation som aktørerne står i udgør det, som Ostrom kalder handlingsarenaen. Her fokuseres der særligt på de arbejdsregler, de deltagende benytter til at strukturere arbejdet efter. Det er overordentligt relevant for specialets case, da netop kompleksitet- og koordinationsproblemer kan forventes at give aktørerne så store omkostninger ved deltagelse, at det ikke står mål med det forventede udbytte. Endelig har også det omgivende samfund betydning for modellen, idet faktorer som f.eks. overordnet lovgivning og fysiske muligheder og begrænsninger i et vist omfang vil have betydning for det endelige outcome Det strategiske case-valg. Linux som kritisk case Terminologisk dækker begrebet "casestudium" ifølge Ib Andersen "en undersøgelsesmetode, der belyser fænomener indenfor det virkelige livs rammer" 2. I tråd hermed begrebsliggøres open source-modellen i dette speciale ved at inddrage "Linux udviklingsmodellen". Generalisérbarheden af case-studier kan øges ved strategisk udvælgelse af en kritisk case, altså en særlig informationsholdig og repræsentativ case 3. Linux-projektet fungerer som en kritisk case, da det repræsenterer alt det, et open sourceforløb potentielt kan rumme, hvad angår idéfasen, udviklingsforløbet, "udviklingsorganisationen" og de deltagende agenter. Linux-projektet tæller mange medvirkende, kun få andre open source-projekter har haft så mange deltagere, det har eksisteret i omkring 10 år, og det organiseres af en global, virtuel og netbaseret "institution". Specialets genstandsfelt er selve analysen af aktørernes nyttefunktioner ved deltagelse i et open source-projekt. Det forhold at Linux-projektet repræsenterer en kritisk case har dermed to implikationer. For det første bør casen have strategisk betydning i forhold til den overordnede problemstilling og dermed en stor generalisérbarhed til ethvert open sourceprojekt. Som konsekvens af det, og for det andet betyder det at såfremt den udvalgte case ikke 1 Ostrom, Andersen, Ib 1990, s Flyvbjerg, Bent 1992 s.155 7

11 kan siges at have strategisk betydning for problemstillingen, så bør det have konsekvenser for øvrige open source-projekter generelt Specialets brug af digitale kilder Den kritiske case stiller store krav til den metodiske præcision, da resultaterne af den anvendte målemetode ikke må påvirkes af tilfældigheder. Til at belyse den anvendte case gør specialet brug af relativt mange webpublikationer. Det skyldes naturligvis det faglige undersøgelsesområde, IT, og ikke mindst de involverede aktørers holdning til informationsgoder. Repræsentanter fra open source-miljøet arbejder ikke blot for åbne kildekoder i software, men mere generelt for gratis adgang til alle informationsgoder på det verdensomspændende internet. I stil med universitetsverdenens forskertraditionen ser OSaktørerne det som den vigtigste opgave at udbrede deres frembringelser fremfor at sælge dem. I de fleste tilfælde er det dog muligt at rekvirere en fysisk udgave af de benyttede webpublikationer. De benyttede webpublikationer er af tekniske årsager ikke anført med sidetal. Da internettet også byder på mange mindre troværdige og tendentiøse informationer, har forfatteren til dette speciale kun inddraget materiale, der overholder følgende karakteristika: Aktualitet. De citerede kilder skal have en datoanmærkning, der angiver publikationstidspunktet. Påfaldende mange webpublikationer mangler denne feature, hvilket svækker materialets gyldighed. Oprindelse. Det benyttede materiale skal tilsvarende angive en afsender. Det skal således klart fremgå hvem der står bag det publicerede materiale. Troværdighed. I forlængelse hermed benytter specialet kun anerkendte og respekterede online referencer. Open source-miljøet har mange modstandere og tilhængere, og enkelte repræsenterer endog meget tendentiøse udsagn, hvis sandhedsværdi kan betvivles. Endelig er der ikke medtaget on-line-materiale fra reklamefinancierede gratis-domæner, d.v.s. hjemmesider, som enhver kan benytte i fraværet af en ansvarlig person til at sikre afsenderens identitet og ærinde. 3 Teori Efter at have gennemgået specialets metode vil nu følge en præsentation af specialets teoretiske grundlag. 8

12 Inden selve beskrivelsen og diskussionen af det teoretiske grundlag, der anvendes i analysen - rationel teori -, er en terminologisk afklaring hensigtsmæssig. Rationel teori har indenfor bare statskundskaben mange forskellige delretninger og mange navne. Constitutional political economy, public choice theory, new political economy, social choice theory o.s.v. er blandt de betegnelser, man i den internationale litteratur kan støde på, og som alle er varianter indenfor rationel teori. Den teoretiske retning, der anvendes i dette speciale vil blive refereret til som rational choice teori. Den følgende forklaring og positionering af retningerne indenfor samlebetegnelsen rationel teori forklarer, hvorfor rational choice begrebet anvendes i dette speciale. Den rationelle teoris genstandsområde defineres som aspekter af kollektive og individuelle valg, der ikke træffes i et marked 4. Med denne definition sikres blandt andet, at den i opgaven anvendte rationelle teori adskilles fra økonomiens udgave, hvor inspirationen - og en række af antagelserne - er hentet fra. Indenfor denne definition kan der sondres mellem to hovedretninger i den rationelle litteratur 5. Den ene er social choice litteraturen, der især fokuserer på spørgsmålet om, hvordan individuelle præferencer aggregeres til en kollektiv velfærds- eller nyttefunktion, som bedst muligt afspejler de individuelle præferencer. Et helt centralt område indenfor social choice teori er studiet af forskellige afstemningsmetoders egenskaber og konsekvenser. Et eksempel på en kendt diskussion af ovenstående kunne være Kenneth Arrows Generelle Umulighedsteorem, hvor Arrow matematisk beviser, at intet demokratisk beslutningssystem vil kunne producere en retfærdig rangordning af alternativer i en given situation, hvis blot en række minimale kriterier for en fair beslutningsproces skulle være opfyldt samtidig 6. Dermed hævder Arrow, at retfærdige demokratiske beslutninger ikke er en realistisk mulighed 7. Den anden retning inden for rationel teori er public choice teori. Som navnet indikerer, angiver public choice den del af den rationelle teori, der hovedsageligt beskæftiger sig med studiet af offentlige og politiske beslutninger. Eksempler på naturlige genstandsområder indenfor public choice litteraturen kunne være analysen af bureaukraters adfærd, sociale interaktions-beslutninger samt en regerings adfærd m.m. 4 Denne definition er hentet fra Nannestad, Sondringen mellem to hovedretninger er ikke den eneste tilgængelige sondring af den rationelle litteratur. Blandt mange andre kan nævnes Dunleavys sondring mellem "first principles analysis" og "institutional rational choice", Dunleavy, Arrow opstiller 6 kriterier for en fair beslutningsproces: 1) Monotonicitet, 2) Ingen diktator, 3) Paretokriteriet, 4) Uafhængighed af irrelevante alternativer, 5) Ubegrænset domæne og 6) Rationalitet. For en uddybelse og diskussion af disse se Arrow, Arrow,

13 Endelig er der en tredje variant af den rationelle litteratur, nemlig den rationelle institutionalisme, der forsøger at integrere institutioner i forklaringen af politiske fænomener. Der er ingen tvivl om, at den rationelle institutionalisme er tydeligt inspireret af, og deler ontologisk platform med, den rationelle teori. Der synes dog at være en vis uenighed om, hvorvidt den rationelle institutionalisme er en variant af den rationelle teori eller en del af en institutionalistisk bølge - med to varianter i henholdsvis den rationelle og sociologiske institutionalisme - som skal betragtes selvstændigt. Det ligger uden for dette speciales formål at beskæftige sig teoretisk med, hvor den rationelle institutionalisme bør placeres. I dette speciale betragtes den rationelle institutionalisme som en del af rational choice teori. Når rational choice teori i det følgende gennemgås, er det således også en gennemgang af de grundlæggende antagelser inden for den rationelle institutionalisme. Læseren skal dermed ikke skelne mellem rational choice teori og den rationelle institutionalisme. Formålet med teorikapitlet er som nævnt at forklare den beslutnings- og incitamentsstruktur, der findes bag open source-udviklingen. Dertil er det nødvendigt at fokusere på rational choice teoriens grundantagelser og derigennem forstå teoriens karakteristika samt dens styrker og svagheder. Teorikapitlets struktur vil være som følger: Først gennemgås og diskuteres en række antagelser i rational choice litteraturen. Dette gøres for at give læseren et overblik over, hvilke grundantagelser teorien bygger på. Dernæst gennemgås og diskuteres den kritik rational choice teorierne har mødt med det formål at udlede en operationalisering af teorien. På baggrund af den teoretiske operationalisering præsenteres afslutningsvis den teoretiske model, der vil blive anvendt som analytisk værktøj i den efterfølgende analyse af udviklingen af det offentlige gode Linux. 3.1 Rational choice teoriens grundantagelser Grundantagelserne i rational choice teori betragtes i dette speciale som en metodeforskrift i form af den metodologiske individualisme og en adfærdsantagelse (aksiom) i form af den individuelle rationalitet Metodologisk individualisme Den første grundantagelse indenfor rational choice drejer sig om, hvilket objekt forskerne skal betragte som analyseenheden. Det foreskrives indenfor rational choice, at beslutninger skal 8 Dette er naturligvis ikke den eneste måde at opstille, hvad der konstituerer rational choice teori. Eksempelvis definerer Peter Abell antagelserne indenfor rational choice i fire hovedantagelser - Individualism, Optimality, Consistency og Self-regard, hvor der under hver af disse fire findes en række underantagelser, Abell, Den struktur der anvendes i specialet vurderes dog mere hensigtsmæssig grundet dens enkelthed. 10

14 forstås ved at analysere individet. Den metodiske forskrift indenfor rational choice er således den metodiske individualisme. Alle politiske handlinger, strategier og output 9 kan ifølge rational choice teoretikeren Peter Katzenstein principielt forklares med udgangspunkt i individers egeninteresse. Katzenstein hævder, at: "The analysis of political economy aims to explain political strategies and, so far as possible, economic and political outcomes by showing how these strategies result from the self-defined interest of actors." 10 Det antages indenfor rational choice, at en aktør altid vil handle med udgangspunkt i vedkommendes egne interesser og præferencer, og at den politiske proces, som aktøren er en del af, derfor i sidste ende skal forklares ud fra aktørens egeninteresse. Eftersom enhver handling altid tager udgangspunkt i et individs valg af strategi, kan alt ifølge rational choice fortolkes ved at studere individets handlinger. I praksis medfører denne antagelse, at rational choice forskerne ikke vil acceptere, at en beslutning eller begivenhed bliver forklaret ud fra en strukturel determinisme. Rational choice forskeren må belyse den individuelle aktør frem for at henvise til overordnede strukturer - som eksempelvis den historiske udvikling eller kulturelle sammenhænge - når han eller hun skal forklare politiske sammenhænge. Normer, forventninger og regler kan indenfor rational choice godt have en indflydelse på den enkelte aktørs interesser, men en social begivenhed vil alligevel altid være resultat af et konkret politisk valg, der i sidste ende er truffet af et individ. Institutioner og strukturer alene kan derfor ikke være forklaringen på sociale begivenheder. Eller som Peter Abell formulerer det: "Events in the social world must in principle be explained in terms of individual actions/interaction" 11. Dette medfører også, at enhver makroteori må tage udgangspunkt i en mikroteori, da den metodologiske individualisme ifølge rational choice er grundlaget for alle forklaringer på social interaktion. 9 Det politiske output - er betegnelsen for den politiske beslutning (eller ikke-beslutning), der bliver truffet som et resultat af en politisk proces. Output dækker ikke over den faktiske effekt, et politisk output har på samfundet, idet denne effekt kan afvige fra den politiske beslutnings intentioner. Winter, 1994, s Katzenstein, 1984, s Abell,

15 Indenfor rational choice litteraturen opfattes institutioner aldrig som værende determinerende, og forskerne accepterer heller ikke funktionalistiske forklaringer som værende kausale for beslutninger. Individers adfærd og motivation kan ifølge rational choice derfor ikke forklares ved, at individerne agerer som et resultat af deres funktionelle placering i omgivelserne. Et eksempel på en funktionel forklaringstype, som rational choice forskerne vil afvise, findes i Webers model for idealbureaukratiet, hvor de enkelte bureaukrater (individer) i et hierarki har en adfærd, der præcis afspejler bureaukratens funktion i hierarkiet. Denne forklaring på aktørens adfærd tager indenfor denne teoretiske ramme sit udgangspunkt i den funktion eller de omgivelser, som aktøren indgår i. Ifølge rational choice forskerne kan en sådan forklaring på social interaktion ikke anvendes, fordi den ikke tager højde for individet som selvstændig aktør. Forklaringer af politiske beslutninger, der på lignende vis tager deres metaforiske udgangspunkt i en organisme og således værdisætter det enkelte individ efter individets funktionelle bidrag til det samlede system er ifølge Buchanan og Tullock: "essentially opposed to the western philosophical entity" 12 Med dette udsagn mener Buchanan og Tullock, at en funktionalistisk individopfattelse grundlæggende strider imod den opfattelse af det menneskelige sind, som i dag kendes i den vestlige filosofi. Erkendelsens fundering starter ifølge nyere tids filosofi i subjektet. Dette var udgangspunktet for Descartes, der som den første hævdede, at individets tænkende erkendelse er udgangspunktet for forståelse af virkeligheden (Cogito ergo sum) 13. Dette er også udgangspunktet for eksempelvis Kants lære om det transcendentale subjekt 14. Med dette filosofiske afsæt kritiserer Buchanan og Tullock, at de funktionalistiske teorier ikke har subjektet som den primære betingelse for al erkendelse. Det afgørende i rational choice litteraturen er, at individet altid har muligheden for at vælge mellem flere potentielle handlinger, og at forskeren derfor må analysere individets interesser, når beslutninger eller processer skal forklares. Den metodologiske individualisme giver umiddelbart det problem, at rational choice forskeren vil få svært ved at analysere den aggregerede interesse fra flere individer i eksempelvis en organisation. Da det ofte er nødvendigt at analysere en hel organisation af individer - eksempelvis en virksomhed eller et parti - opererer rational choice med begrebet kollektive aktører. En kollektiv aktør er flere individer, der tilsammen udgør en enkelt analyseenhed. 12 Buchanan and Tullock, 1962, s Dalsgaard-Hansen, Hartnack,

16 Når alle aktører i et fællesskab opnår personlig nytte ved, at den samlede organisation når et fælles mål, hævder rational choice forskerne, at der er tale om en enhedsaktør - en kollektiv aktør. Ved at betragte en hel samarbejdende organisation som en samlet aktør, kan rational choice forskerne analysere en hel organisation af individer ud fra deres fælles interesse i at fremme organisationens mål. Det skal imidlertid understreges, at der ifølge rational choice skolen ikke kan udledes en decideret autonom enhed bestående af kollektive interesser mellem et antal individer, da "fælles interesser" som sådan ikke findes. Aktører kan nemt have sammenfaldende præferencer og dermed sammenfaldende adfærd, men det ændrer ikke ved, at analyseniveauet er mikroorienteret. Fællesskaber omkring et open source-projekt er ofte eksempler på dette og kan således godt analytisk betragtes som en enhedsaktør, idet alle medlemmer har interesse i at maksimere gruppens indflydelse eller samlede succes. På denne måde mener rational choice teoretikerne stadig, at medlemmerne af gruppen er selvstændige aktører, der blot alle handler ud fra (omtrentligt) enslydende præferencer 15. (Se afsnit 7) Individuel rationalitet Den anden grundantagelse inden for rational choice er antagelsen om individuel rationalitet. Diskussionen af denne antagelse vil i det følgende blive delt op i to afsnit. Først et afsnit om rationalitetsantagelsen og dernæst et afsnit om det egennyttemaksimerende individ og endogene præferencer. Rationalitet Dybest set handler rationalitet om, at når et individ befinder sig i en situation, hvor han eller hun kan vælge mere eller mindre, så vil vedkommende altid vælge mere frem for mindre. De valg individer står overfor er dog sjældent så simple, som ovenstående eksempel antyder. Enhver handling har konsekvenser, og disse kan være enten gevinster eller omkostninger. Hvis omkostningerne og gevinsterne er kendte, træffer individet det valg, som han eller hun foretrækker. Når konsekvenserne derimod ikke er kendte, vil individet vælge mellem handlingsalternativer ved at kalkulere den sandsynlige nytteværdi ved de alternative handlingsmuligheder. Således er rationalitet et spørgsmål om midler og ikke mål, hvor midler er den måde, individet når sit mål. Denne distinktion mellem mål og midler er væsentlig. Rationalitet siger således ikke per 15 Rational choice teoretikere kan på denne måde analysere et individ som repræsentant for en organisation, fordi organisationen ses som en kollektiv aktør, der afspejler interesserne fra de individer, der udgør organisationen. 13

17 se noget om individets konkrete præferencer og ønsker - d.v.s. dets mål - men er derimod et udtryk for en konsistent relation mellem præferencer, information og handling 16. Således kan det rationelle valg defineres som: " one which selects the most effective means to satisfy the agent's preferences, where those preferences are consistent with one another and "complete" in the sense that all possible courses of action can be ranked as more, equally or less preferred" 17. Den type rationalitet, der er beskrevet ovenfor, kaldes ofte for instrumentel rationalitet 18. Instrumentel rationalitet defineres som det valg af handling(er), der bedst tilfredsstiller en aktørs mål 19. Instrumentel rationalitet forudsætter, at et individ med en række mål er i stand til at sammenligne den relative tilfredsstillelse, han får af hvert af disse mål. Individet har en række præferencer, og integrationen af disse præferencer indgår i en såkaldt præferenceorden 20. At en person kan ordne sine præferencer betyder i praksis, at han eller hun altid kan bestemme, om han eller hun foretrækker ét alternativ frem for et andet eller er indifferent overfor dem. Den instrumentelle rationalitet er i sin tekniske form et lovende teoretisk udgangspunkt. Betingelserne er logiske og ikke særligt restriktive, eftersom de alene kræver, at individet kan sammenligne forskellige alternativer, og at sammenligningen er internt konsistent. Udgangspunktet for den instrumentelle rationalitet er dog en valgsituation uden usikkerhed om konsekvenserne af de forskellige alternativer, og det er sjældent tilfældet i praksis. I næsten alle beslutninger er enten omkostninger eller gevinster - eller begge dele samtidig - behæftet med en vis usikkerhed. Derfor handler det instrumentelt rationelle menneske for at maksimere sin forventede nytte 21. Den instrumentielle rationalitet handler altså ikke kun om den usikkerhed, som mangelfuld information afstedkommer men også om selve anvendelsen af den informationsmatrice, agenten handler efter. At individets rangordning af alternativer sker med udgangspunkt i den forventede nytte modificerer ikke rationalitetsantagelsen. Individet handler stadig rationelt i den forstand, at 16 Heap m.fl., Ibid. 18 Simon, Heap m.fl., Ideen om det præference-ordnende individ har paralleller til den utilitaristiske tankegang, der forudsatte, at individets ønsker kunne ordnes i en enkelt skala ved at sammenligne nytten af at tilfredsstille ønskerne. Blandt de fremtrædende teoretikere indenfor utilitarismen kan nævnes Bentham, Mill 21 Heap m.fl., 1992, s

18 han eller hun vælger det alternativ, der giver størst mulig - forventet - værdi/nytte. Ikke desto mindre har netop spørgsmålet om usikkerhed i forbindelse med individets valg af alternativer givet anledning til en del diskussion og kritik fra såvel kritikerne af rational choice samt internt blandt de forskellige rational choice teoretikerne selv. Diskussionen har drejet sig om, hvorvidt individet er fuldt eller begrænset rationelt. Disse diskussioner behandles senere i specialet, hvor kritikken af rational choice litteraturen diskuteres. Omkring dette skal det dog slås fast, at selvom opfattelsen af fuld og begrænset rationalitet varierer fra teoretiker til teoretiker, så synes der at være en grundlæggende enighed om at betragte individet som begrænset rationelt. Det vil sige, at individet, i modsætning til den klassiske opfattelse af individet som værende fuldt rationelt (f.eks. i neoklassisk økonomi), i dag indenfor rational choice er beskrevet som underlagt kognitive begrænsninger. Desuden anføres det, at fordi individet ikke kender alle informationer, vil han eller hun stoppe søgningen efter alternativer, når et tilfredsstillende er fundet. Individet kan altså betragtes som satisficing i stedet for maximizing 22. Hvor diskussionen af rationalitetsbegrebet hidtil alene har beskæftiget sig med den instrumentelle rationalitets indre logik - d.v.s. relationen mellem præferencer, information og handling - er det afgørende, hvilken karakter aktørers præferencer har. Om motivationen bag aktørers adfærd er egoistiske, altruistiske, etiske, onde, gode o.s.v. I det næste afsnit vil der derfor blive fokuseret på rational choice teoriens antagelser om individets præferencer og adfærd. Det egennyttemaksimerende individ og eksogene præferencer Rational choice teoriens aksiom om individuel rationalitet indebærer, at alle aktører betragtes som rationelt nyttemaksimerende individer 23. Denne opfattelse er i høj grad analog med den fra økonomien kendte homo economicus. I økonomisk teori er homo economicus den figur, der optræder som instrumentel rationel, kalkulerende og egennyttemaksimerende. Ofte er det dog uklart, hvad der præcist ligger i begrebet rationel nyttemaksimering. Det er uklart om det rationelt nyttemaksimerende individ alene handler egoistisk, eller om også eksempelvis altruistisk adfærd kan betegnes som nyttemaksimerende. I forhold til karakteristikken af det nyttemaksimerende individ vælges i denne opgave John Harsanyis opfattelse som et udgangspunkt for indholdet af begrebet: "People's behaviour can be largely explained in terms of two dominant interests: economic gain and social acceptance" Smith, 1996, kap. 2, og North for en kritik af den neoklassiske økonomis antagelser (North, ). 23 Se blandt andet Abell, Buchanan (1990), Harmond & Mayer (1986), Hall & Taylor (1996). 24 Harsanyi, 1969, s

19 Social accept kan dog siges at være inspireret af den sociologiske begrebsverden, hvor individet vælger sine handlinger ud fra, hvad der er forventet og acceptabel adfærd i en given situation. Derfor udskiftes i definitionen af egennytte ønsket om social accept med ønsket om øget magt, da dette i højere grad er en central analyseenhed i rational choice inspirerede teorier. Individer stræber efter øget magt, fordi det er et middel til at bestemme over andre, at få autoritet bag sine ord, o.s.v. Dermed øges sandsynligheden for, at aktørens foretrukne alternativ altid vælges, og at aktørens nytte dermed maksimeres. Selve magtdefinitionen i dette speciale kommer fra Jack Knight: "To exercise power over someone or some group is to affect by some means the alternatives available to that person or group" 25. Denne definition lægger sig i øvrigt tæt op ad Robert A. Dahls klassiske definition 26, der ofte benævnes magtens første ansigt 27. Individet opfattes altså i rational choice som maksimerende af sin egennytte, og egennytte operationaliseres i dette speciale som værende økonomisk vinding og øget magt 28. Individets præferencer behandles således i rational choice teori som eksogent fastlagte. At præferencer er eksogene betyder, at de er givne og uafhængige af den konkrete kontekst 29. Som udgangspunkt arbejder rational choice teorien derfor med antagelsen om et individ, der, indenfor de til enhver tid givne rammer for handlefrihed, rationelt kalkulerende forsøger at maksimere sin egennytte Sammenfatning af rational choice teoriens grundantagelser Rekapitulerende kan det slås fast, at rational choice teorien kan reduceres til to grundantagelser: en metodeforskrift som er den metodologiske individualisme, og et aksiom som er den individuelle rationalitet. 25 Knight, 1992, s Dahl, For en uddybende magtdiskussion se blandt andet Lukes diskussion af magtens tre ansigter (Lukes, 1986). 28 I forbindelse med denne definition skal det nævnes, at forudsætningen for at såvel et individ som en organisation (en kollektiv aktør) kan forfølge sin egennytte er, at denne har sikret sin fremtidige eksistens. Dermed bliver såvel en organisation som et individs helt grundlæggende mål at sikre sig overlevelse, og først når dette altoverskyggende mål er sikret, vil individet eller organisationen forsøge at maksimere sin egennytte i form af økonomisk vinding og øget magt. 29 Modsætningen til eksogene præferencer er endogene præferencer, hvor individets præferencer skabes i den kontekst, han eller hun befinder sig i. Individets adfærd og interesser er således påvirkelig og kan ændre sig. 16

20 Metodeforskriften om den metodologiske individualisme medfører, at individet er den grundlæggende analyseenhed i rational choice. Enhver forklaring må således tage sit udgangspunkt i individet og i sidste ende forklares ud fra dette. Den individuelle rationalitet er i rational choice litteraturen ensbetydende med opfattelsen af individet som værende rationelt og kalkulerende i sit forsøg på at maksimere sin egennytte. Og den operationalisering af egennyttemaksimering, der er valgt i dette speciale, er ikke kun givet ved økonomisk vinding men også øget magt. Til disse antagelser og begreber knytter sig en række diskussioner og naturligvis et væld af uenigheder. Indtil dette punkt er der blot redegjort for antagelserne, men der vil nu blive fokuseret på en række af de diskussioner og den kritik, rational choice teorierne har været udsat for i den videnskabelige sfære. 3.2 Diskussion af rational choice I dette afsnit vil en række af de kritikpunkter de forskellige rational choice teorier er blevet udsat for blive diskuteret. Udgangspunktet for diskussionen er de antagelser, der i afsnit 3.1. blev defineret som værende grundantagelserne i rational choice teori. At diskutere og forholde sig til kritikken af det teoretiske udgangspunkt for analysen er vigtigt af flere årsager. Først og fremmest giver en diskussion af kritikken af rational choice teori mulighed for at vurdere og forholde sig til, hvilke styrker og ikke mindst begrænsninger teorien har. Denne viden er vigtig at have in mente i selve analysen, hvor teorien skal anvendes som værktøj i forståelsen af konkrete problemstillinger. Med udgangspunkt i en diskussion af den kritik, der er rettet imod rational choice, er det således formålet at vælge en operationalisering af teorien, der kan anvendes i den efterfølgende analyse. Teoretisk kritik kan have to former: Én inden for paradigmet, hvor teoriens hårde kerne accepteres, men hvor den konkrete teoretiske udfoldelse kritiseres, og én uden for paradigmet, hvor teoriens hårde kerne er udgangspunktet for kritik. Disse to typer af teoretisk kritik er inspireret af Imre Lakatos' forskningsprogram-metodologi 30. Lakatos mener, at videnskab bør studeres i et historisk og dynamisk perspektiv som sekvenser af teorier eller modeller: T1, T2, T3, snarere end at være studiet af individuelle teoriers relation til virkeligheden. Disse sekvenser af teorier udgør og skal analyseres som strukturelle helheder eller forskningsprogrammer, som Lakatos vælger at kalde dem. Ifølge Lakatos betegnes et forskningsprogram af en successiv række af teorier, der har den lighed, at de har en fælles kerne af antagelser men dog kan betragtes som modifikationer af hinanden 31. Et 30 Lakatos, Ibid., s

21 forskningsprogram er karakteriseret ved, at dets tilhængere accepterer kernen af fundamentale forudsætninger, fra hvilken deduktioner udledes og testes. Desuden indeholder ethvert forskningsprogram ifølge Lakatos en regel om, at årsagen til en falsifikation eller manglende forklaring aldrig lægges på den hårde kerne af antagelser, men i stedet på forskningsprogrammets beskyttelsesbælte af hjælpehypoteser og udskiftelige situationsforudsætninger (initialbetingelser). De indledningsvist gennemgåede antagelser repræsenterer den kerne, der binder rational choice sammen som et forskningsprogram. Antagelserne indenfor rational choice er blevet kritiseret af forskere fra et andet forskningsprogram - institutionalismen (eller den sociologiske skole), hvis antagelser adskiller sig diametralt fra rational choice teorien. For at kunne forstå kritikken af rational choice vil det næste afsnit indeholde en kortfattet gennemgang af institutionalismen, der anses som kilden til denne kritik Kritikkens udgangspunkt - Nyinstitutionalismen Ligesom det i dette speciale er valgt at lade betegnelsen rational choice være benævnelsen for det samlede rationalistiske forskningsprogram, vil nyinstitutionalismen som den er præsenteret ved March og Olsen, 32 i dette speciale referere til det forskningsprogram, der deler grundantagelser med den sociologiske skole, institutionalismen og strukturalismen. Nyinstitutionalismen er en del af den klassiske og samfundsvidenskabelige mest vedholdende konfliktlinie mellem økonomi og sociologi - eller mellem Adam Smiths og Emile Durkheims skabninger homo economicus og homo sociologicus 33. Den grundlæggende antagelse indenfor nyinstitutionalismen er, at institutioner optræder som en uafhængig variabel, når sociale og politiske fænomener skal forklares. Antagelsen om institutioner som en uafhængig variabel, er af March og Olsen beskrevet ved, at "institutions matter" 34. Det afgørende i denne devise er, at institutioner har en selvstændig og dermed uafhængig indflydelse på udfaldet af sociale handlinger og social interaktion. Det er derfor ifølge nyinstitutionalismen nødvendigt at fokusere på institutioner i forståelsen og fortolkningen af social interaktion. Indenfor nyinstitutionalismen forklares sociale fænomener ved, at institutioner er afgørende for menneskelige handlinger. Institutionerne har denne væsentlige rolle i sociale forklaringer, fordi interaktion mellem mennesker altid finder sted indenfor en social sammenhæng, der har 32 March og Olsen, Den nyinstitutionalistiske teoriretning anvendes i dette speciale som repræsentant for mere sociologisk inspirerede teorier. 33 Lane og Nyen, Ibid. p

22 afgørende betydning for det kollektive outcome. Den sociale kontekst er derfor ifølge nyinstitutionalismen bestemmende for den adfærd, individet foretager. Institutioner bliver opfattet meget bredt af de nyinstitutionelle forskere, idet de operationaliseres som alt fra aftalte regler og procedurer til kulturer, opfattelser, normer og kommunikative måder at beskrive omverdenen på. Således skriver John L. Cambell: "The sociological institutionalists tend to define institutions much more broadly than political scientists do to include, not just formal rules, procedures or norms, but the symbol systems, cognitive scripts, and moral templates that provide the frames of meaning guiding human action" 35. Med nyinstitutionalismens brede definition af institutioner smeltes institutioner og kulturer sammen til en eneste omfattende forklaringsfaktor, der blot tager udgangspunkt i den sociale kontekst i fortolkningen af individers handlinger og kollektive beslutninger. Når en aktør befinder sig i en bestemt social kontekst, vil aktøren ifølge nyinstitutionalismen blive påvirket af den måde, hvorpå andre aktører i omgivelserne opfatter verden. Den sociologiske kontekst aktøren befinder sig i, vil således bibringe ham eller hende bestemte parametre og kategoriseringer at beskrive verden på. Sådanne kategoriseringer af omgivelserne er nødvendige for at mennesker kan interagere og kommunikere. Den måde som aktøren kommer til at se verden på vil således have indflydelse på aktørens adfærd. Institutioner udgør med andre ord det sæt briller, som aktøren opfatter og beskriver verden igennem. På denne måde formes dels aktørens adfærd, men også den interesse aktøren opfatter som sin egen af normer og regler for passende adfærd i en given sammenhæng. Aktøren er i denne forklaring i højere grad et individ, der bliver påvirket af den sociale kontekst. I denne forklaring på institutioners indflydelse på individet handler en aktør efter en "logic of appropriateness". Aktøren vil, uanset om det er en rolle han eller hun indtager, eller om det er hans eller hendes egen socialiserede opfattelse, have en adfærd, der svarer til, hvad der anses for passende indenfor den institutionelle ramme 36. Institutioner får via deres overordnede indflydelse på både handlinger og interesser således en styrende funktion, der er uafhængig at den enkelte aktør Cambell, Hansen, 1991, s Thomsen, 1994, s

23 Det kan ses, at March og Olsen i deres argumentation for institutionernes påvirkning af individet har hentet inspiration fra den konstruktivistiske tænkning inden for den moderne sociologi. Fordi individet opfatter omverdenen ud fra de sproglige termer, som den defineres i, vil de symboler, der benyttes i en social kontekst til at beskrive problemer og sammenhænge være skabende for individets fortolkning af verden. Denne tankegang har en klar parallel til den sene Wittgenstein, der som den første hævdede, at sproget i sig selv er meningsdannende og dermed grundlæggende for erkendelse 38. Også nyere filosofi kan siges at have påvirket den nyinstitutionelle tænkning. Foucaults lære om, at sprogets mening skal ses i relation til den diskurs sproget indgår i, har sandsynligvis påvirket March og Olsen, når de anfører, at sproget er en del af den institutionelle påvirkning af individet 39. Med inddragelse af sproget som en del af den sociale konteksts institutionelle struktur, gør nyinstitutionalismen den institutionelle påvirkning af individet meget omfattende. Afslutningsvis skal det nævnes, at dele af den sociologiske institutionalisme har udviklet sig til et forsøg på at forklare organisationers strukturer ud fra spredning af kultur. Denne forklaring tager afstand fra opfattelsen af, at organisationers opbygning og struktur er et resultat af funktionalistiske overvejelser i organisationens ledelse. Dermed er argumentet inden for denne retning af nyinstitutionalismen et opgør med rationalisternes forklaringer på organisationers opbygning. Weber forklarede organisationers opbygning og struktur som et resultat af en rationel stræben efter at løse opgaverne tilknyttet til det moderne samfund. I modsætning hertil hævder den omtalte delretning af nyinstitutionalismen, at organisationsstrukturer ikke udelukkende er dannet som et forsøg på at løse opgaver mest effektivt. I den nyinstitutionelle litteratur fremhæves det derimod, at en organisations struktur og procedurer skal ses som kulturel praksis, der er assimileret til organisationen fra trends i det omgivende samfund og fra andre organisationer. En organisations struktur er ifølge nyinstitutionalismen således ikke nødvendigvis skabt, fordi det er den mest effektive struktur i løsning af organisationens opgave, men i stedet fordi strukturen har været på mode i andre organisationer. Denne del af nyinstitutionalismen hævder, at selv den mest bureaukratiske adfærd skal forklares ud fra en kulturel forståelse. Efter at have præsenteret nyinstitutionalismen vil den sociologisk inspirerede kritik af rational choice antagelserne i det følgende blive diskuteret Diskussion af metodologisk individualisme Nyinstitutionalismens kritik af antagelserne indenfor rational choice er dels en kritik af denne teoris metodeforskrift og dels en kritik af dens adfærdsantagelser. I dette afsnit diskuteres nyinstitutionalismens kritik af den metodologiske individualisme. Nyinstitutionalismen tager afsæt i et andet ontologisk udgangspunkt end rational choice. Fordi forskerne indenfor 38 Frederiksson, Foucault,