Bilag. Restbeløb for analyser, klimaregion, sundhedsinnovation, uddannelse mv. til beslutning og forpligtigende tilsagn

Transkript

1 Bilag Restbeløb for analyser, klimaregion, sundhedsinnovation, uddannelse mv. til beslutning og forpligtigende tilsagn Regional Udvikling budget 2012

2 Indhold 1. Samtænkning af jernbanetrafik analyse af passagerstrømme Nordjyske havne i Vækst Det maritime Nordjylland Analyse af Sundhedsteknologi i Region Nordjylland Implementering af aktiviteter i One-stop-shop Klima Region viden og opmærksomhed Analyse af regionale konsekvenser af nye kørselsafgifter Landbruget i Landskabet Effekt af Aalborg Universitet Innovation, kreativitet & iværksætteri Innovationskaravanen Udvidet effektmåling af projektet Erhvervsuddannelser i vækst Praktikpladsobservatorium tal der taler Praktikpladsobservatorium - bag om tallene Vidensopsamling og videreudvikling af indsatsen overfor psykisk sårbare unge

3 1. Samtænkning af jernbanetrafik analyse af passagerstrømme Nordjyllands Trafikselskab NT Nordjyske Jernbaner Region Nordjylland Transportministeriet vil gerne overlade den regionale jernbanetrafik til Nordjyske Jernbaner med henblik på at få en bedre jernbanebetjening i Nordjylland. Der skal gennemføres analyser af passagerstrømme og foretages analyser vedr. tilpasning af infrastrukturen som kan optimere denne regionale banebetjening i Nordjylland. Transportministeriet har taget initiativ til et forsøg om at lade staten indgå en formel kontrakt med Region Nordjylland/NT/Nordjyske jernbaner, NJBA, som i praksis overlader kompetencen til at planlægge den lokale togtrafik mellem Hobro og Frederikshavn til lokale myndigheder, der samtidigt overtager indtægtsansvaret for de pågældende tog. Det er aftalt, at der skal udarbejdes en række scenarier for den fremtidige jernbanekørsel i Nordjylland, og de skal danne grundlag for en endelig aftalt med staten om kørselsomfang og afregning. For at kunne opstille et beslutningsgrundlag er der behov for en større passageranalyse og det skal også undersøges om der en behov for tilpasning af infrastrukturen (nye stationer, krydsstationer m.v). Dette arbejdes skal gennemføres af konsulenter frem til 1. juni 2013, hvor der skal foreligge et beslutningsgrundlag. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Undersøgelserne er nødvendige for at sikre et tilstrækkeligt grundlag for at kunne udarbejde et tilbud til Transportministeriet med henblik på at kunne levere en bedre banebetjening i Nordjylland. 3

4 2. Nordjyske havne i Vækst Repræsentant for havnearbejdsgruppen Frederikshavn Havn, Hanstholm Havn, Hirtshals Havn, Skagen Havn, Aalborg Havn, Region Nordjylland. Region Nordjylland fik i 2012 udarbejdet en konsulentrapport om potentialer for de 5 nordjyske erhvervshavne som baggrund og inspiration for den regionale udviklingsplan (RUP). Direktørerne for de 5 største nordjyske havne - Frederikshavn, Hanstholm, Hirtshals, Skagen og Aalborg medvirkede i en regional arbejdsgruppe, og det blev besluttet, at fortsætte arbejdsgruppen for at følge op på rapporten. Fra analysen af havnene i Nordjylland fremgår det, at er der på områderne maritim service, logistik, on og off shore energiaktiviteter samt viden som vækstdriver vil være god mening i at tænke i fælles regionale projekter med havnene i Nordjylland.Havnene og regionen ønsker en konkretisering af anbefalingerne fra rapporten, ved at få udarbejdet synopsis på 4 mulige initiativer: 1. Green shipping samle klynge af nordjyske virksomheder inden for grøn skibsfart 2. Nordjylland som verdensmester i logistik. Nordjylland som knudepunkt for internationale (special)transporter til/fra kontinentet samt Arktis / Norden. 3. Oil-Rig Supply Network. Èt fælles nordjysk netvæk med en fælles strategi og markedsføring skal bringe 5-10 rigge til kajs i Nordjylland hvert år. 4. Maritimt uddannelsesnetværk i Nordjylland. Hvordan sikrer Nordjylland sig en førerposition som uddannelsessted for maritimt orienterede erhverv? Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Projektet har store perspektiver ved at bane vej for fælles aktiviteter på det maritime område. Havnene som infrastruktur og som aktører i erhvervsrettede initiativer er meget vigtig for nordjysk erhvervsudvikling. Projektet vil understøtte både RUP og den regionale erhvervsudviklingsstrategi. 4

5 3. Det maritime Nordjylland Beskæftigelsesrådet, Region Nordjylland Nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner og erhvervsordninger Med flere end passerende skibe om året, er farvandet nord for regionen verdens tredjestørste skibstrafikstræde, og Nordjylland er stadig Danmarks og kontinentets vigtigste adgang til og fra Vestskandinavien og Nordatlanten. Havnene og tilknyttede erhverv spiller allerede en meget vigtig rolle for nordjysk vækst og udvikling - ikke mindst i yderområderne - mens de på samme tid er med til at skabe erhvervsudvikling gennem afledte aktiviteter inden for offshore, maritim service og energi. Flere nordjyske havne udvider i øjeblikket massivt, og der opstår en stadig større og bredere vifte af maritime følgeerhverv og serviceydelser. Der er således afgørende potentialer i den søfart, der passerer Nordjylland, for energi samt udstyrsindustri og servicering af offshore-anlæg i Nordsøen. Samtidig er der stigende efterspørgsel efter arbejdskraft til dette område, både i Danmark og Norge. Det foreslås derfor, at der igangsættes en analyse, der kan skabe overblik over perspektiverne og udfordringer på det maritime område i et tidsperspektiv på 5 år. Analysen udføres af et konsulentfirma i samarbejde med de involverede partnere, og vil omfatte: 1) En kortlægning den maritime branche i Nordjylland, dens følgeerhverv og eventuelle vidensinstitutioner. Denne del af analysen vil således kunne tilvejebringe et overblik over branchen i kraft af en liste over aktører i regionen som beskæftiger sig med det maritime område. 2) Afdække regionens muligheder, perspektiver og rammevilkår i forbindelse med den voksende offshore- og maritime industri med særligt henblik på Nordsøen og Atlanten. Dette overblik vil dels kunne anvendes til at identificere områder, hvor der er behov for at iværksætte og styrke erhvervspolitiske indsatser. 3) Afdække behovet og muligheder for menneskelige kompetencer på området. Denne sidste del af analysen skal afdække den maritime branches muligheder og perspektiver på det beskæftigelsesmæssige område. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Den maritime industri formodes allerede at udgøre en nordjysk styrkeposition med et stort vækst- og eksportpotentiale, men omfanget er stadig uklart. Derfor vil analysen kunne danne grundlag for ny viden og fælles handling inden for et område i kraftig vækst. 5

6 4. Analyse af Sundhedsteknologi i Region Nordjylland EIR EIR partnerkreds Analysen skal bidrage med ny viden for den fortsatte udvikling af sundhedsteknologi og sundhedsinnovation i regionen, både i regi af de prioriteringer der sker i relation til sundhedsområdet og i relation til Vækstforum. Analyses består af tre dele, hvor første deleanalyse gennemføres internat af sekretariatet, men de resterende to varetages af et eksternt analysefirma: 1. Kortlægning af sundhedsteknologi i Nordjylland: Analysen skal udpege kendte konkrete virksomheder og videninstitutioner inden for sundhedsteknologi i Region Nordjylland. Produktet af denne del af analysen vil være en liste over aktører i regionen som arbejder med sundhedsteknologi opdelt på en række meningsfulde undergrupper. 2. Monitorering og analyse af erhvervsområdet sundhedsteknologi: Denne del skal give et statistisk indblik i den betydning sundhedsteknologi har i regionen. Der er desuden mulighed for, at den statistiske afgrænsning kan indarbejdes i de værktøjer der anvendes i den løbende monitorering af erhvervsudviklingen i regionen. Endvidere afdækkes potentialer for at indlemme yderligere virksomheder i eksisterende samarbejdsnetværk og evt. se på behovet for nye netværk. 3. Analyse af de nordjyske rammevilkår for udvikling af sundhedsteknologi: Analysen skal afdække styrker og svagheder i de lokale rammevilkår for virksomheder som beskæftiger sig med sundhedsteknologi. Dette overblik vil på dels kunne anvendes til at identificere områder, hvor der er behov for at styrke den erhvervspolitiske indsats, dels vil det kunne bruges i markedsføringen af Region Nordjylland til at tiltrække private virksomheder og evt. offentlige vidensinstitutioner. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Sundhedsteknologi udpeges ofte som den oplagte løsning på en lang række af sundhedsvæsenets udfordringer og betragtes i vidt omfang som et område med stort innovativt og erhvervsmæssigt potentiale. Men der findes i dag ikke nogen officiel statistik, brancheklassificering eller registre over virksomheder, der leverer løsninger inden for sundhed og velfærd. For at Region Nordjylland kan udnytte potentialet inden for sundhedsteknologi, er det derfor nødvendigt, at der gennemføres en afdækning og analyse af området i regionen. 6

7 5. Implementering af aktiviteter i One-stop-shop Regionsrådet, Regional Udvikling De Nordjyske erhvervsklynger og Forskerparken EIR Region Nordjylland har igangsat en One-stop-shop for Sygehusinnovation for at fremme offentligprivat innovation på sundhedsområdet med udgangspunkt i byggeriet af det ny Aalborg Universitetshospital. One-stop-shop anvender en åben innovationstilgang til at skabe forsknings- og udviklingsprojekter i et samarbejde mellem enheder i Region Nordjylland, de nordjyske virksomheder og vidensinstitutioner. I den forbindelse er der behov for at formidle konkrete udfordringer, behov og ønsker til nye teknologier og innovationer i relation til de nordjyske sygehuse, og der planlægges med en række tematiske arrangementer i Nordjylland, der skal være med til at skabe ideer og omsætte disse til handling. Det har desuden vist sig at der er behov for at afdække omkostninger og potentielle gevinster ved de konkrete innovationsprojekter, f.eks. i form af business cases. Ved at gennemføre tematiske arrangementer og udarbejde business cases for relevante projekter, forventes det at afdække de risici og potentialer som henholdsvis den offentlige og private partner kan imødese. Derved øges sandsynligheden for et vellykket samarbejde om innovation. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om et projekt som understøtter Region Nordjyllands innovationsstrategi ved dels at udvikle aktiviteterne i One-stop-shop og dels at understøtte indsatsen for åben innovation. I forhold til den oprindelige tanke med One-stop-shop som et kontaktpunkt for henvendelser udefra, udvides aktiviteterne med tematiske arrangementer. 7

8 6. Klima Region viden og opmærksomhed Energy Vision Energy Vision, kommuner, energiselskaber, boligselskaber, erhverv, uddannelsesinstitutioner, Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Som led i det fortsatte arbejde med Region Nordjyllands udadrettede aktiviteter i relation til Regionens status som klimaregion, gennemføres nedenstående indbyrdes sammenhængende aktiviteter: A Klimaet på spil er delvist inspireret af erfaringerne med Nordjylland på Spil, og altså et interaktivt borgerinddragelses-initiativ med fokus på klimaforandringer og -tilpasninger. Spillet gennemføres i samarbejde med kommuner, organisationer og videninstitutioner og forventes at kunne give debat, omtale og konkret inspiration til klimaarbejdet. Spillet gennemføres koncentreret (over kort tid) med vægt på afsluttende dialog mellem borgere og politikere.. Budget kr RNstøtte kr Der vil i tilrettelæggelsen blive lagt særligt vægt på at inddrage unge. B. "Klimatopmøde" afholdes om udfordringerne på klimaområdet, hvor de deltagende bredt repræsenterer regionens borgere. Klimatopmødet skal trække på de gode erfaringer fra borgertopmøder afholdt om sundhed og regional udvikling, med endnu mere vægt på dialogen mellem regionsrådspolitikere og borgere. Derimod lægges mindre vægt på det afstemningstekniske. Budget kr RN-støtte kr C. Som en delopgave under Energy Vision opstilles regionale scenarier for omstilling af energisystemet i overensstemmelse med Energiaftalen 2012 v.h.a. EnergyPlan udviklet på AAU - særligt analyser af de beskæftigelsesmæssige effekter i omstilling og drift. Som en del af arbejdet inddrages blandt andet erfaringer fra tidligere analyser i DK samt inspiration fra University of Leeds metode vurdering af omkostninger og fordele ved forskellige niveauer af nedbringelse af CO2 udledninger. (Energiaftalen sikrer bl.a. 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006, godt 35 pct. vedvarende energi i 2020 og lige knap 50 pct. vind i det danske elforbrug i Aftalen er dermed en vigtig milepæl på vej til at omstille hele Danmarks energiforsyning (el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050). Med analysen vil det beskæftigelsesmæssige og økonomiske marked for energiomstilling inden for energibesparelser, udbygning af og omstilling til kollektiv varmeforsyning og anvendelse af vedvarende energikilder kunne afdækkes, såvel til gavn for energi-omstillingen som for nordjysk erhverv. Budget kr RN-støtte kr Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Projekterne A og B vil bidrage til at realisere målsætningen i KlimaRegion Nordjylland i den Regionale Udviklingsplan 2012 om nedbringelse af CO2 udledningen med to procent om året frem til Projektet C bidrager til såvel at opstille en samlet plan for omstilling af energiforbruget og - forsyning af regionen og samtidig beskrive de beskæftigelsesmæssige potentialer. Det indstilles, at ansøgningerne imødekommes. 8

9 7. Analyse af regionale konsekvenser af nye kørselsafgifter Repræsentant for havnearbejdsgruppen Frederikshavn Havn, Hanstholm Havn, Hirtshals Havn, Skagen Havn, Aalborg Havn, Region Nordjylland. En ny dansk kørselsafgift for lastbiler over 12 tons træder i kraft i første halvdel af Den nye afgift indføres bl.a. for at få en mere direkte brugerbetaling for brugen af det danske vejnet. Afgiften baseres på GPS teknologi og kommer til at dække mere end km vej. Den gennemsnitlige pris pr. km bliver omkring 1,50 kr. Prisen beregnes ud fra lastbilens miljøklasse og antal af aksler, mens det til at starte med ikke blive muligt at regulere afgiften i forhold til tid og sted. Nordjyllands geografiske placering fx i forhold til aftagere i København gør at, at afgiften vil have betydning for nordjyske virksomheder og evt. også spille ind på havnenes og rederiernes konkurrencesituation i forhold til lastbiltrafikken med færgerne til Sverige og Norge. Lastbiltrafikken er meget prisfølsom, når det gælder forskellige rutevalg og der er fx ikke nogen kørselsafgift i Sverige. En nærmere vurdering af de nordjyske konsekvenser af kørselsafgiften kræver dog en nærmere undersøgelse af kørselsmønstre, omfang og priser for forskellige alternativer. Der har i Nordjylland i en årrække arbejdet med udviklingen inden for intelligente trafiksystemer (ITS), som kan anvendes til bl.a. kørselsafgifter reguleret i forhold til tid og sted. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: De regionale konsekvenser for Nordjylland af en kommende kørselsafgift er uafklarede. Det bør analyseres, om kørselsafgiften vil få betydning for konkurrencesituationen for de nordjyske virksomheder, rederier og havne. 9

10 8. Landbruget i Landskabet Videncenter for Landbrug 5 landmænd, Hjørring Kommune, Norddjurs Kommune, LandboNord Aalborg Universitet, Aarhus Universitet", Region Nordjylland Det åbne land har traditionelt været landbrugets domæne. I dag ændrer rammevilkårene for landbruget sig konstant og der stilles stadigt større krav til den enkelte landmand for at kunne tilpasse sig både gældende lovgivning og de samfundsmæssige fremadrækkende forventninger. Kommunerne har fra amterne overtaget det overordnede ansvar for at sikre en afvejet og prioriteret forvaltning af det åbne land, herunder landbruget. Men mens byplanlægningen har udviklet sig til at højt niveau, mangler der i dag redskaber til planlægning og forvaltning i det åbne land. Forvaltningen tager udgangspunkt i en række love og regler, der administreres gennem tilladelser og kontrol. Der arbejdes sektorielt og der er ikke plads til at differentiere i forhold til lokal geografi og befolkning (lokale ressourcer). Derudover understøtter det ikke landbrugenes behov for i lighed med andre virksomheder at have størst mulig forudsigelighed og investeringssikkerhed i forhold til de fremtidige produktionsmuligheder. Kommunen har derfor ikke det fulde overblik over landbrugets fremtidige udviklingsønsker og muligheder, og der er ikke mulighed for at sikre, at landmandens planer for bedriften er i samspil med kommunens planlægning. Derfor er projektes mål at udvikle forslag til en ny sammenfattende metode for planlægning i det åbne land med aktiv deltagelse af både kommuner, landmænd og øvrige interessenter og dermed bidrage til et nyt fælles forvaltningsredskab. Det forventes at projektets resultater vil professionalisere og smidiggøre en integreret og afbalanceret planlægningsproces for landbrugslandskabet og dets anvendelse. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om et spændende og relevant projekt indenfor området Grøn Vækst. Der er dog tale om et planlægningsprojekt, som ikke kan støttes inden for Vækstforums strategi. Men i relation til at understøtte den regionale udviklingsplan og de kommunale planstrategier har projektet et rigtigt sigte, da deltagerne i anvendelsen af det åbne land arbejder sammen om nye metoder, kompetencer og netværk, som ikke umiddelbart eksisterer i dag. 10

11 9. Effekt af Aalborg Universitet Aalborg Universitet Aalborg Universitet og Region Nordjylland Aalborg Universitet er en af regionens absolut største arbejdspladser og er med til at fastholde og skabe vækst i regionen på en lang række områder. Med projektet søges nærmere afdækket hvordan universitetet understøtter den regionale udvikling og hvordan regionen kan bidrage til at understøtte universitets udvikling. Formålet analysen er derfor at undersøge AAUs rolle for regionen i samspillet med omgivelserne bl.a. som generator for vækst og videndeling, samarbejde med erhvervslivet om forskning og udvikling, producent af kandidater til regionens virksomheder, som studielokalitet for studerende (2011), som arbejdsplads for ansatte (2011) som generator af storforbrugere af Aalborg og Nordjylland og omgivelser mv. eller med andre ord Hvordan påvirker AAU den regionale udvikling (og vice versa)? Hvad virker og hvad virker ikke af AAU s mange aktiviteter? Hvad er værdien for Nordjylland af at have et universitet? Undersøgelsen gennemføres med registerdata, desk research, interviews og surveys. Der opstilles/anvendes indikatorer til belysning af effekter med historiske data og så vidt muligt hvad-nuhvis - fremskrivninger. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Universitet spiller allerede i dag en helt afgørende rolle i regionens udvikling og dette projekt vil i høj grad bidrage til at mere præcist at afklare hvordan denne rolle kan udvikles til gavn for både universitet og regionen. 11

12 10. Innovation, kreativitet & iværksætteri Nordjyske Erhvervsskoler De almene gymnasier, VUC ere og Region Nordjylland Den regionale Vækstredegørelse fra 2011 peger på, at der er et særligt behov for at styrke entreprenørskabs- og innovationsområdet for at skabe vækst i Nordjylland ved at have en såvel højtuddannet som specialiseret arbejdsstyrke. Erhvervsudviklingsstrategien formulerer visionen om, at Nordjylland skal være en førende innovativ region, og Vækstforums Innovationsstrategi understreger også behovet for en nordjysk indsats for innovation, kreativitet og iværksætteri. På den baggrund fik temaet "Innovation i uddannelse" en særlig vægtning i udmøntningen af Uddannelsespuljen Der blev sat projekter i gang omkring innovation, kreativitet og iværksætteri for over 14 mio. kr., og samtlige ungdomsuddannelser i Nordjylland er i dag med i et af innovationsprojekterne under Region Nordjyllands innovationsindsats. Formålet med virkningsanalysen er at få belyst hvordan Region Nordjyllands innovationsindsats og Nordjyske Nyskabere har påvirket undervisningen på de nordjyske ungdomsuddannelser. Særligt vil det være interessant at undersøge: udviklingen i skolernes samarbejde med virksomheder nye eksterne samarbejder med grundskole, UU, videregående uddannelse mv. holdningsændringer hos skoleledelser og undervisere i forhold til at bruge innovation og kreativitet i den daglige undervisning nye måder at undervise på kreativitet og innovation som metode pensum og undervisningsmateriale På baggrund af virkningsanalysen opsættes konkrete fremadrettede initiativer og anbefalinger til, hvordan innovation, kreativitet og iværksætteri udbredes og forankres på ungdomsuddannelserne, såvel som fag som metode i eksisterende fag, således at innovationskapaciteten i Nordjylland højnes. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om en spændende og relevant kortlægning og kvalitativ undersøgelse af de virkninger Region Nordjyllands innovationsindsats og Nordjyske Nyskabere har haft på uddannelserne. Det vurderes ligeledes, at udarbejdelse af konkrete fremadrettede initiativer for hvordan flere unge kommer til at arbejde med innovation, kreativitet og iværksætteri, vil kunne medvirke til at fremme innovationskapaciteten i Nordjylland. 12

13 11. Innovationskaravanen EUC Nordvest, Thisted De Nordjyske Erhvervsskoler, gymnasier, VUC ere og Region Nordjylland Den regionale Vækstredegørelse fra 2011 peger på, at der er et særligt behov for at styrke entreprenørskabs- og innovationsområdet for at skabe vækst i Nordjylland ved at have en såvel højtuddannet som specialiseret arbejdsstyrke. Erhvervsudviklingsstrategien formulerer visionen om, at Nordjylland skal være en førende innovativ region, og Vækstforums Innovationsstrategi understreger også behovet for en nordjysk indsats for innovation, kreativitet og iværksætteri. De forskellige ungdomsuddannelsestyper arbejder meget forskelligt med innovation, kreativitet og iværksætteri. Nogle har innovation som bekendtgørelsesbestemt og obligatorisk fag eller tilvalg, hvor innovation for andre uddannelser er en mulighed for fagene. Der er vil ligeledes være store forskelle på, hvorledes underviserne inddrager det omkringliggende samfund (offentlige og private virksomheder). I forbindelse med afviklingen af Nordjyske Nyskabere vil det være oplagt at se på, hvorledes der kunne knyttes tættere an til virksomheder til udvikling af konkrete nye ideer mv. inden for såvel produkttinnovation som social innovation. Der påtænkes bl.a. udarbejdet et inspirationskatalog om, hvordan man kan fremme innovation og entreprenørskab i et tæt samarbejde mellem ungdomsuddannelserne og offentlige / private virksomheder. Inspirationskataloget skal ligge til grund for oprettelse af et innovationsambassadørkorps, der som en karavane kan rejse fra skole til skole og inspirere de enkelte ungdomsuddannelser til i højere grad at indtænke forskellige offentlige og private virksomheder i innovationsprocesser. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om en spændende og relevant idé med udarbejdelse af idekatalog om undervisning i innovation. Det vurderes at oprettelse af et innovations-ambassadørkorps vil kunne medvirke til at fremme undervisningen i innovation på ungdomsuddannelserne og dermed også være medvirkende til at øge innovationskapaciteten i Nordjylland. 13

14 12. Udvidet effektmåling af projektet Erhvervsuddannelser i vækst SOSU Nord (Nordjyske Erhvervsskoler) Alle erhvervsskolerne i Nordjylland, Region Nordjylland Erhvervsuddannelser i vækst er det største projekt, som Uddannelsespuljen har bevilget midler til gennem tiden. Projektet har et samlet budget på over 10 mio. kr., strækker sig over 3 år, og er et samarbejde mellem alle regionens erhvervsskoler. Projektet indeholder følgende 5 overordnede indsatsområder: 1. Rekruttering til EUD fra grundskolen. Formålet er at skabe et bedre kendskab til erhvervsuddannelserne hos lærere og elever i grundskole. 2. Overgange fra EUD til videregående uddannelse. Formålet er at øge antallet af erhvervsuddannede, som påbegynder og gennemfører videregående uddannelse. 3. Videreudvikling af det pædagogiske miljø. Formålet er at fastholde elever i erhvervsuddannelserne ved at alle erhvervsskolernes ledelse vil arbejde med en strategi- og handlingsplansplan med mål, aktiviteter og succeskriterier for fastholdelse af elever - herunder udvikling af de pædagogiske kompetencer hos undervisere, vejledere m.m. 4. Prestige og attraktivitet af EUD samt strategisk brug af sociale medier har fokus på at forbedre erhvervsuddannelsernes image ved at give uddannelserne mere prestige hos unge og deres forældre. 5. Koordineret praktikpladsindsats bygger videre på de erfaringer, som blev opnået i Regionsrådets tidligere indsats Praktikpladsjagten Herunder hører en lang række aktiviteter, som alle har til formål at opnå forskellige succeskriterier under de respektive indsatser. Region Nordjylland ønsker at følge projektet meget tæt og få udarbejdet en ambitiøs effektmålingsplan. Det er projektets formål at dokumentere og evaluere Erhvervsuddannelser i vækst, samt at kvalificere projektets interne processer hvad angår aktivitetsstyring og opsamling. Konceptet forventes også at kunne anvendes til andre nye fremtidige og større indsatser. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Den udvidede effektmåling vurderes at have en positiv effekt på en række områder. Ikke blot bliver Erhvervsuddannelser i Vækst veldokumenteret og evalueret, men projektet bliver også fra start en del af en systematisk proces ift. effektmåling, som tænkes at kunne kvalificere projektet generelt. 14

15 13. Praktikpladsobservatorium tal der taler Tech College Aalborg på vegne af Nordjyske Erhvervsskoler Nordjyske Erhvervsskoler (samtlige erhvervsskoler i Nordjylland), Region Nordjylland Formålet er at igangsætte og vedligeholde en systematisk kvantitativ overvågning af praktikpladssituationen i Nordjylland. I 2010 bevilgede Regionsrådet i Nordjylland 5,4 mio. kr. til en særlig praktikpladsindsats i Nordjylland som en reaktion på praktikpladsproblematikken. Indsatsen var en stor succes, og som følge heraf blev der oprettet mere end 1000 nye praktikpladser i Nordjylland over ca. 1 år. Hertil kommer, at de nordjyske erhvervsskoler brugte projektet til at få kontakt til en lang række virksomheder, som de ellers ikke havde indgået aftaler med, og man gjorde en indsats ift. at opkvalificere skolepraktikken for de elever, som trods indsatsen ikke kunne finde en praktikplads. Indsatsen til trods er der stadig mangel på praktikpladser ikke bare i Nordjylland, men i hele Danmark. Billedet er dog mere nuanceret end som så. Mangelen rammer især visse brancher, mens det inden for andre brancher er den omvendte verden. Her står virksomhederne i kø for at få elever i praktik, men kan ikke finde nogen overhovedet eller kan ikke finde nogle, der er egnede. Samlet set har skolerne flere elever, end der er praktikpladser til. For at få en aktuel, opdateret viden om, hvordan balancen ser ud, herunder hvor mange elever der ikke kan få en praktikplads, inden for hvilke brancher eller inden for geografiske afstande balancer og ubalancer kan dokumenteres, hvor mange elever der i skolepraktik og hvor mange praktikaftaler der indgås, etableres et Nordjysk Praktikpladsobservatorium. Der udvikles først en skabelon for de relevante tal og data på området. Dernæst opsamles første års kvantitative data til Praktikpladsobservatoriet. Nordjyske Erhvervsskoler leverer deres egne Herefter udarbejder administrationen en årlig opdatering af tallene på praktikpladsområdet, således at der i Nordjysk Praktikpladsobservatorium til stadighed er et aktuelt billede, som dokumenterer praktikpladssituationen i Nordjylland og den udviklingen heraf. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om et spændende og relevant projekt, som vil tilvejebringe en væsentlig viden om praktikpladssituationen i Nordjylland gennem et statistisk datamateriale, som danner grundlag for et årligt Praktikpladsobservatorium. Antallet af praktikpladser er en vigtig parameter for, at 95 % får en ungdomsuddannelse i Nordjylland. Praktikpladsobservatoriet tal der taler vurderes derfor som et væsentligt bidrag til viden om 95 %-målsætningen. 15

16 14. Praktikpladsobservatorium - bag om tallene Tech College Aalborg på vegne af Nordjyske Erhvervsskoler Nordjyske Erhvervsskoler (samtlige erhvervsskoler i Nordjylland), Region Nordjylland Formålet med projektet er at iværksætte en kvalitativ analyse for at belyse en række faktorer, som kan medvirke til at forklare de ubalancer, som tallene for praktikpladssituationen i Nordjylland viser. Bag Praktikpladsobservatoriets tal ligger der et mere nuanceret billede af praktikpladssituationen, og det er dette nuancerede billede, som Praktikpladsobservatoriet bag om tallene vil tilvejebringe. Skolerne beretter om forskellige udfordringer mange er specifikke for deres lokale område, mens der også er enkelte trends, som går igen på regionalt plan. Det kan fx være matchet - eller mismatchet - mellem elevernes faglige profil, personlige kompetencer og interesser på den ene side og virksomhedernes efterspørgsel på den anden. Det kan også være spørgsmål om mobilitet hvor langt væk fra hjemmet og skolen ligger praktikpladserne, og om læringsudbytte i praktikforløb (virksomhedsbaseret eller skolepraktik). Til sammen skal en sådan kvalitativ undersøgelse, som kan bestå både af interviews og observationer, give en væsentlig viden om, hvordan praktikpladssituationen opleves af eleverne, virksomhederne, skolerne, praktikvejlederne samt andre relevante aktører. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om et spændende og relevant projekt, som vil tilvejebringe en væsentlig og tilbundsgående viden om praktikpladssituationen i Nordjylland. Viden om, hvilke bagvedliggende faktorer der gør sig gældende bag de kvantitative tal, vil give et veldokumenteret grundlag for eventuelle nye initiativer inden for praktikpladsområdet i Nordjylland. Det vurderes endvidere, at Praktikpladsobservatoriet bag om tallene kan tilvejebringe relevant ny viden om frafald og fastholdelse i praktikforløb. 16

17 15. Vidensopsamling og videreudvikling af indsatsen overfor psykisk sårbare unge Frederikshavn Gymnasium De Nordjyske Gymnasier, Region Nordjylland Gruppen af psykisk sårbare unge bliver stadig større og mere kompleks. Selvom de unge er blevet erklæret uddannelsesegnede og er det har en stadig større gruppe af unge nogle psykiske og sociale udfordringer. Dette faktum giver uddannelsesinstitutionerne en udfordring ift. at kunne undervise og støtte op om disse unge på en hensigtsmæssig måde. Stort set alle gymnasier har i dag såvel psykologordninger, mentorordninger og/eller coaches. Der er dog et behov for, at mange flere lærere og undervisere får en større viden om samt værktøjer til at kunne møde gruppen af psykisk sårbare unge i deres daglige arbejde. Formålet er primært at fastholde en større andel af de unge i deres uddannelse, således at gennemførslen øges. Derudover forventes en række afledte effekter i form af bedre undervisningsmiljø, større glæde ved undervisningen for såvel de unge som lærerne samt et mere strategisk og kvalificeret arbejde med målgruppen. Projektet vil opsamle den viden, som det tidligere Uddannelsespuljeprojekt: Indsats over for gruppen af psykisk sårbare unge, samt videreudvikle på det koncept, som dette projekt har gennemført. Projektet har vist, at der er et stort behov for at arbejde med området generelt, og at lærerne specifikt har fået række gode redskaber til at håndtere de unge, som må have behov for ekstra opmærksom såvel fagligt som socialt. Projektet viser også, at der er behov for en indsats for den gruppe af unge, som ikke har en egentlig diagnose, og som derfor ikke kan eller skal henvises til lægelig behandling. Derimod retter projektet fokus på de unge, som populært sagt har ondt i livet, og som derfor har problemer med at gennemføre en uddannelse, og som måske også bliver forstyrrende elementer i undervisningen. Der udvikles et koncept for opkvalificering af lærergruppen herunder udvikling af konkrete redskaber, som udbydes til alle almene gymnasier i regionen. De almene gymnasier var ikke omfattet af det tidligere projekt, og der kan være brug for andre fokusområder ift. denne gruppe af elever, end eksempelvis eleverne på erhvervsskolerne. Økonomi Budget: kr RN-støtte: kr Tidsplan Start: Slut: Der er tale om et spændende og relevant projekt, som vil videreudvikle på tidligere virkningsfulde indsatser over for gruppen af psykisk sårbare unge. Projektet vurderes at kunne bidrage væsentligt til at opnå 95 %- målsætningen idet det bevisligt er unge, med både sociale og faglige udfordringer, der falder fra en uddannelse. 17