På udvalgsmødet ønskede arbejdsgruppen at drøfte følgende emner:

Transkript

1 Energiudvalget: Niels Bahnsen, NIRAS (formand) Árni Jakobsen, SMJ Christian N. Jacobsen, Sweco Danmark (YP) Hakon Mosbech, COWI Jesper Andreasen, MOE Lars Høgenhaven Larsen, Rambøll Danmark Neino Holm, Added Values David Meyer, FRI (2. sekretær) Majbritt Juul, FRI (Udvalgssekretær) Ref.: MJ/mj 8. september 2016 Referat for: Møde: FRI s Energiudvalg 4. møde 2016 Dato og tid: 5. september 2016 kl Sted: Afbud: Gæster til pkt. 2.1: Industriens Hus Lokale: Ambition nr. 9 Neino Holm Ulrik Ryssel Albertsen, Erhvervspolitisk chef i FRI Lars Flindt Pedersen, Pressechef i FRI 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra 3. møde 2016 Ingen bemærkninger til referat og dagsorden. 2. Energiudvalget mærkesager 2.1 Den kommende energiaftale og effektiviseringer på energiområdet Arbejdsgruppen bestående af Lars, Árni og Neino afholder møde (uden Neino) efter udvalgsmøde for at planlægge indsatsen. Over sommeren har oplæg til holdninger på området været til kommentering i Energiudvalget. Der er ikke indkommet bemærkninger, hvorfor arbejdsgruppen vil arbejde videre ud fra disse holdninger. På udvalgsmødet ønskede arbejdsgruppen at drøfte følgende emner: Strategi for FRI s håndtering i forhold til Regeringens plan 2025 på energiområdet, senere energiaftalen Mckinsey rapporten om initiativer, som kan effektiviseringer forsyningssektoren - er vi enige? uenige? og hvorfor

2 Side 2 af 9 Ulrik Ryssel Albertsen var inviteret til at deltage i drøftelsen, idet han som FRI s erhvervspolitiske chef, er den i FRI som sammen med Henrik Garver har kontakt til det politiske system. Lars Flindt Pedersen deltog ligeledes under punktets behandling, idet han er FRI s pressechef og kan komme med gode råd i forhold til eventuel mediehåndtering. Drøftelse af strategi for FRI s håndtering af 2025 plan og energiaftale: Det er ikke realistisk, at FRI udarbejder et forslag til energiaftalen og/eller alternativer til regeringens indspark til 2025 planen. Det anbefales at holde et mere snævert fokus, i form af kommentering af oplæg som f.eks. kommentarer til McKinsey rapporten. Dette er Energiudvalget enige i. Derudover blev det aftalt, at FRI skulle deltage i den overordnede debat i medierne. De rådgivende skal være synlige i offentligheden, idet energiområdet er et forretningsområde for mange FRI medlemsvirksomheder. Såfremt der i det senere forløbet fremkommer konkrete områder/emner, som har særlig interesse for de rådgivende ingeniører, så skal det drøftes, hvordan FRI kan gøre sin indflydelse gældende. I forhold til 2025 planen blev følgende emner drøftet: Udvalget mente, at der er flere elementer af 2025 planen, som har karakter af kvik-lån i vores fremtid. Der er ikke nogen plan for fremtidsrettede investeringer. Hvis PSO midlerne overgår til finansloven, så skal de forhandles hvert år. Det bringer langsigtede investeringer i fare og vil givetvis skabe øget usikkerhed i sektoren. PSO modellen kan stadig bruges, hvis den tilpasses de krav der er fra EU. Det har bl.a. Ea Energianalyse beskrevet i et notat Finansiering af VE-støtte og EU problematikken: et overblik over støttesystemer i andre EU lande. Der skal dog være politisk vilje og interesse i erhvervslivet til at beholde denne løsning. Udvalget vil ikke gå ind i valget af løsning, men blot fremhæve igen og igen langsigtet plan er nødvendig. Udvalget mente samstemmende, at der skal fokuseres på samspil og symbiose på tværs af sektorerne i forsyningerne, såfremt de klimapolitiske mål skal kunne nås i 2050 om reduceret CO 2 udledning. Derfor var opfordringen, at der blev set nærmere på de barrierer, som hindre optimalt samspil mellem sektorerne. Forsyningssektorerne er i høj grad forbundne, så man skal også være opmærksom på, at et indgreb et sted (f.eks. affald) vil påvirke andre sektorer (f.eks. fjernvarme). En opgørelse med hvile-i-sig-selv princippet vil få stor betydning for sektoren var alle enige om. En ændring vil medføre, at det kan være svært at styre sektoren mod reduktionsmålene, hvis den stilles helt frit især i et kommende smart system. Dette er set i det britiske område. Sektoren skal have et incitament til at omstille sig. Et incitament skal ligeledes være til at optimere på

3 Side 3 af 9 tværs af sektorer, såfremt det er samfundsøkonomisk optimalt. Dette kræver et stærkt regulatorisk regime. Hvad betyder det for samfundet og eksporten, hvis der ikke er en langsigtet plan som sikrer udvikling på hjemmemarkedet, skal være lysende klar for politikerne. Rådgiverfokus er i høj grad i overensstemmende med samfundets interesser: Eksport, dalende investeringer. Rådgiverne kan/vil ikke rådgive om det politiske mål, men de kan rådgive om, hvordan målet nås effektivt og sikre den bedst mulige omstilling inden for de politiske rammer som bliver sat. Det kræver dog, at der er nogle rammer at arbejde efter. Det bliver meget svært at lave en langsigtet plan, uden en afgiftsreform og/eller økonomi til at understøtte forandringen. Danmark har været meget visionær i sin energipolitik sammenlignet med andre lande. Andre lande har imidlertid også fået fokus på energipolitik. Spørgsmålet er om Danmark, vurderet med øvrige landes fokus på energi, fortsat vurderes at være meget visionær? Hvad vil man gøre for at nå CO 2 målene? Udvalget ville gerne have, at arbejdsgruppen arbejder med en top fem ønskeseddel set fra et rådgiverperspektiv til en kommende energiaftale. Nedennævnte punkter bør være i top fem ønskelisten: Langsigtet mål for sektoren Tværgående system smart energisystem Afgiftstrukturen skal understøtte det langsigtede mål Konkrete delmål frem mod 2030 og 2050 Er 2050 tidsnok, nu hvor klimaforandringer accelererer En liste med fem ting som skal undgås kan også være en mulighed. Listen skal dog ikke alene være den anden side af mønten i forhold til de gode råd. Evt. kunne gode råd suppleres med konsekvenser, hvis de ikke iagttages. Der var enighed om, at hvis Danmark skal opnå CO 2 målet i 2050, så kommer man ikke uden om at se på den ikke-kvotebelagte sektor (boliger, landbrug og transport). Med nuværende fremskrivning sker omstillingen alt for langsomt. Der skal mere fart på udviklingen. Det kommer til at koste og rådgiverne kan ikke hjælpe til at finde pengene. De kan dog være med til at sikre, at omstillingen sker på den mest effektive måde. Drøftelse af Mckinsey rapporten FRI har som udgangspunkt ikke noget imod rammestyring, men det bliver en stor udfordring og kræver meget administration/kontrol. Hvad er FRI for og hvad er FRI imod? Gennemførelse af et initiativ indenfor en sektor kan have betydning i en anden sektor. Forsyningssektorerne er i det nuværende og et kommende udbygget

4 Side 4 af 9 smart energisystem tæt forbundne. Derfor skal initiativer indenfor en sektor vurderes på tværes. Hvis det f.eks. bliver billigere at komme af med sit affald, vil regningen så bare blive skubbet over på fjernvarmeforbrugeren, som sammen med gråspurvene er de reelle slutbruger i fødekæden? Principielt har FRI ikke noget imod konkurrenceudsættelse. Der er dog en masse forudsætninger, som man skal tage højde for, når sektorerne er sammenflettede i et optimalt energisystem og i fremtiden bør være endnu mere sammenflettet (smart system). Det er centralt, at konkurrenceudsættelsen ikke påvirker det optimale energisystem. Der var en drøftelse af om de 7,1 mia. kr. i effektiviseringspotentiale i McKinsey er realistisk? Udvalget mente, at tallet var usandsynligt højt. Der er tale om en meget stor andel af sektorens samlede omsætning. Der var en drøftelse af, hvorvidt FRI skal udtale sig om McKinsey s effektiviseringspotentiale? Man kunne evt. opfordre til at se lidt nærmere på hvorvidt det besparelsespotentiale er realistisk. Brian Matthiesen fra AAU har udtalt sig meget kritisk om beregningerne, men ellers har der ikke været mange upartiske udtalelser om McKinsey rapporten. Hvis tallene i McKinsey rapporten er så langt fra skiven, så har politikerne behov for at få det fortalt. En stor udfordring i McKinsey rapporten er foruden effektiviseringspotentialet og den manglende tværgående tilgang til sektorerne, at: forslagene i rapporten ikke er afstemt med øvrige politiske mål herunder CO 2 reduktion. Reduktion af CO 2 i samfundet kræver investeringer i energissystemmet. Dette kan påvirke effektiviseringspotentialet. Forsyningssikkerheden i et el-energisystem produceret med 100% VE kilder er en udfordring, som man skal huske at tage med i overvejelserne. På el siden kan man klare sig med udenlandsforbindelser, men det er ikke en mulighed på fjernvarmen. Derfor kan der være behov for investeringer, som ikke synes forretningsmæssig optimale. Hvem vil betale for forsyningssikkerhed, når der ikke kan tjenes penge herop? fokus skal tillige være på hele Danmark og ikke blot på de komplekse systemer i de store byer. Langt de fleste fjernvarme systemer har et meget begrænset omfang og administreret af lokale frivilligt eller med begrænset lønomkostninger. Der var bred enighed om, at mange af forslagene/initiativerne i rapporten er gode nok. Det fremregnede potentiale er dog på ingen måde realistisk. Har FRI bemærkninger/holdninger til de nye EU mål for CO 2 reduktioner offentliggjort i juli for de ikke kvotebelagte sektorer transport, landbrug og boliger? Energiudvalget havde ikke bemærkninger til målene. Det centrale er, at der skabes politisk klarhed over, hvordan målene ønskes opfyldt og med hvilke virkemidler. Herefter skal de rådgivende understøtte målene, således dette sker på en optimal og effektiv måde.

5 Side 5 af Strategisk energiplanlægning og kommunernes rolle Arbejdsgruppen bestående af Haakon, Jesper og Christian har afholdt to møder. På møderne har Emner gruppen arbejder med: Undersøgelse af om, hvorvidt FRI skal have strategisk energiplanlægning som et fokusområde God skik i projektbekendtgørelser Strategisk energiplanlægning Arbejdsgruppen har foretaget en mini survey i egen organisation. Resultatet af denne survey var, at strategisk energiplanlægning er central og der er potentiale for bedre styring af den grønne omstilling med dette værktøj. Derudover er der et marked for de rådgivende ingeniører. Udfordring for kommunerne er, at de mangler ressourcer herunder kompetencer. Derfor er det ofte forsyningsvirksomhederne, som er drivende i forhold udarbejdelsen strategisk energiplanlægning, hvorved de tværgående synergier risikere at forsvinde. Næste skridt for arbejdsgruppen er en kontakt til KL og evt. Regionerne for at forhøre om de ser den samme udfordring. Der var enighed i udvalget om, at kommunerne havde brug for nogle bedre pejlemærker i deres arbejde med godkendelser af projektforslag. Det er svært for kommunerne at se på tværs af sektorerne, når de enkelte forsyninger/bruger henvender sig til kommunen for godkendelser. Kommunerne ser det som et godt værktøj, men har sjældent ressourcerne til at løfte opgaven selv. Der var derfor enighed om, at strategisk energiplanlægning bør arbejdsgruppen arbejde videre med. God skik for udarbejdelse af projektforslag Der havde den 28. juni været møde hos Dansk Fjernvarme om udarbejdelsen af God skik for udarbejdelse af projektforslag. Sweco havde forud mødet meldt ud, at de ikke ville deltage i det videre arbejde, idet de mente at formålet var opfyldt efter de tidligere møder. Af denne grund mente Sweco, at der ikke er behov for at bruge flere ressourcer på opgaven. COWI har efter mødet meldt ud, at de mener, at det nuværende dokument er ved at være lidt for farvet og ønskede ikke at stå som medunderskriver. Majbritt har bl.a. på baggrund af ovennævnte haft et kaffemøde med Anders Jespersen fra Dansk Fjernvarme. Det er fornemmelse, at Dansk Fjernvarme tillige

6 Side 6 af 9 har behov for at træde et skridt tilbage med arbejdet. Af denne grund er det aftalt, at Anders Jespersen udarbejder et nyt oplæg til proces for udarbejdelse af god skik for udarbejdelse af projektforslag. Samarbejdet er relativt unik, da gasselskaber og fjernvarmeselskaber ofte har mange uenigheder. Hertil kommer det problematisk i, at hvis kunderne kan få en rådgiver til at understøtte deres argumenter, mens en anden rådgiver kan regne sig frem til et helt andet resultat. Dette kan være en udfordring i forhold til de rådgivende ingeniørers faglighed og uvildighed i rådgivning. Udvalget mente, at forudsætningen for FRI s deltagelse i samarbejdet hos Dansk Fjernvarme er, at både fjernvarme og gas er enige. Der skal derfor være konsensus mellem de to parter om, hvilken retning arbejdet skal tage. Man skal have fokus på processen og ikke på beregningsformler. Der kunne evt. adresseres til den strategiske energiplanlægning i kommunen. Udvalget mente, at problemstillingen primært var kommunernes og ikke forsyningsselskaberne udfordring. Afsluttende var en drøftelse af, hvorvidt det er realistisk at kunne undgå alle klagesagerne, hvis man kommer i mål med et fælles dokument? Udvalget afventer oplæg fra Anders Jespersen. 2.3 Energiselskabernes energispareindsats og Energisparerådet Siden sidste udvalgsmødet er arbejdsgruppen blevet udvidet med Christian Mou fra COWI og Gritt Jakobsen fra SWECO. Arbejdsgruppens første møde er planlagt til mandag den 12. september. Regeringen har i sit forsalg til plan 2025 foreslået, at der indgås en ny aftale med energiselskaberne på 5 år med et års opsigelse. Derfor ser det ud til, at ordningen bliver forlænget. Derudover forventes der at komme en rapport fra rigsrevisionen medio 2017 om håndteringen af ordningen. Arbejdsgruppen vil have fokus på, hvordan en revideret ordning ville kunne se ud, hvis der indtænkes kontrol med ordningen for at undgå snyd. Arbejdsgruppen vil have fokus på rådgiverne rolle i en revideret ordning. FRI har modtaget anmodning fra Energi, Klima og forsyningsministeren om indstilling af ny kandidat til Energisparetrådet. FRI skal indstille en mandlig og kvindelig kandidat. Som aftalt på tidligere møde er indstillingen, at Niels fortsætter som FRI s repræsentant. Udvalget var forud for mødet blevet spurgt om forslag til en kvindelig kandidat. Udvalget have ingen forslag fra virksomhederne, men foreslog at Majbritt blev indstillet. Niels ville så være support til Majbritt. FRI vil i indstillingen præcisere, at Niels er FRI s prioriterede kandidat. I brevet for ministeren henvises til en forretningsorden for rådet. Det tidligere råd har udarbejdet et udkast til en forretningsordning. Dette fremsender Niels til energiudvalget.

7 Side 7 af 9 3. Energikommissiones arbejde Punktet udgår idet Birgitte Bay er sygemeldt. Med den korte frist har det ikke været muligt for Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet at finde en afløser. Spørgsmålet er om emnet forsat har interesse og hvis ja, kan vi vente til næste udvalgsmøde i november med et oplæg? Der var enighed om, at emnet fortsat har interesse og at tiden vil være løbet, hvis et oplæg afventer helt til november. Derfor ville udvalget gerne have et ekstraordinært møde. Der laves en hurtigt doodle med udgangspunkt i, hvornår ministeriet kan. Der er en referencegruppe som mødes to gange om året. DI deltager i denne og næste møde er i november, men der er ikke sket meget siden mødet i foråret. Majbritt sender Klimarådets rapport til udvalget. 4. Samarbejde DI Energi 4.1 Fra sekretariatet DI Energi er i tæt dialog med Energistyrelsen om blandt andet at få justeret bekendtgørelsen for obligatoriske energisyn for store virksomheder. Såfremt FRI har bemærkninger kan I sende disse til Majbritt. Derudover arbejder DI Energi videre med Kommissionens arbejde med justering af Energieffektivitetsdirektivet og Bygningsdirektivet. 4.2 Fra medlemmerne Ikke umiddelbart noget input fra FRI medlemmernes repræsentanter i DI Energis bestyrelse. 5. FRI s overordnede prioriteter og handlinger for 2016 Skriftlig orientering Pressestatus juni og juli 2016 De væsentligste FRI omtaler i juni Danmark har Europas bedste unge ingeniør State of the Nation: Ordentlige veje kræver langsigtet planlægning Danske rådgivere planlægger byer i hele verden De væsentligste FRI omtaler i juli Danske rådgivende ingeniørvirksomheder har rekordomsætning på 25 mia.kr Glædelig stigning i ingeniøroptaget men teknologipagt er fortsat et must Han er årets bedste unge rådgivende ingeniør Annonceværdien (Mål 1. mio. kr. pr. md.) Værdien af omtalerne er beregnet ud fra den tilsvarende værdi som en annonce i

8 Side 8 af 9 det pågældende medie ville have kostet, hvis artiklen var bragt som annonce. månedligt. I juni var værdien kr. og i juli kr. Rekruttering I Engineer the Future arbejder man på at lave en opdatering af tallene for ingeniørmangel. Med baggrund i de flotte optag på ingeniørstudierne, så forventes situationen at være forbedret. Der er dog stadig meget lang vej, til at man ikke kan tale om ingeniørmangel længere. Engineer the Future har også udviklet et koncept der kaldes Book en ekspert hvor man kan bestille en ingeniør til at undervise i et særligt emne på i folkeskolen og gymnasiet. Derudover vil man i Engineer the Future igangsætte en forældreanalyse, der skal afdække hvor stor betydning forældrene har for deres børns valg af uddannelse. Indkøbsbureaukrati Vejstribesagen er blevet anket. Der har været afholdt nogle orienteringsmøder med styrelsen, som bagatelliserede problemet. DI Rådgiverne har til brug for kontakten med myndighederne udarbejdet et katalog over problemerne med konkurrencemyndighedernes håndtering af konsortier med forslag til, hvordan konsortier bør håndteres. Bl.a. foreslår man, at der skal etableres en safe Harbour dvs. en definition af, hvornår virksomheder er på den sikre side i forhold til at indgå konsortier herunder at få klarhed om, hvornår effektiviseringsgevinsterne opvejer eventuelle konkurrencehæmmende forhold. Det forudses at være svært at løse de konkurrenceretlige problemer. Oplægget kan fås hos Majbritt. ESPD en har en indbygget fejl, som forventes rettet af kommissionen. Men indtil da er det et problem. FRI har modtaget input fra NIRAS, Sweco og COWI, der er videresendt til DI Rådgiverne, som er i dialog med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med henblik på at komme med forbedringer af ESPD en til kommissionen. ESPD problemerne vil nu blive forsøgt indbragt til både Virksomhedsforum for enklere regler og REFIT Platformen, der er EUs virksomhedsforum for enklere regler - helt nyt men opbygget efter dansk forbillede. 6. Drøftelse af markedsudvikling for rådgivende ingeniører på energiområdet v/alle Punktet udgik pga. tidsmangel. 7. Orientering fra sekretariatet om aktiviteter indenfor energiområdet Renovering på dagsordenen RpD og anbefalinger på energiområdet FRI s holdning er at bygningerne skal tænkes ind i det samlede energisystem. Strategisk energiplanlægning kunne være et oplagt værktøj for at få bygninger tænkt ind i energisystemet.

9 Side 9 af 9 Majbritt har givet dette input videre i arbejdsgruppen RpD. Road-map - Bygningernes rolle i den grønne omstillingen Projektet er pt. sat i bero, da finansieringen skal afklares. Registreringsordning for energisynskonsulenter Registreringsordningen for Energisynskonsulenter har arbejdet på, hvordan der kan foretages kontrol af konsulenternes udførelse af pligtige energisyn i større virksomheder. Christian Mou fra COWI har været FRI s repræsentant i arbejdet. Majbritt har overtaget Ulriks plads i Registreringsudvalget. 8. Eventuelt Branchedirektør for DI Energi har desværre ikke mulighed for at deltage i Energiudvalgets møde i november, hvor han skulle tale om DI Energis mærkesager. Det blev aftalt at forsøge at lægge Troels ind på det ekstraordinære møde efter besøget fra ministeriet. Kommentarer til debatindlæg Ulrik har udarbejdet et oplæg til en pressemeddelelse om den grønne omstilling ud over initiativerne på forsyningsområderne. Oplægget blev omdelt og kommenteret.