RINGÅRDENS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

Transkript

1 RINGÅRDENS LÆREPLAN Kig ind i vores arbejde med pædagogiske læreplaner

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Indledning 1 Aflæg vores hjemmeside et besøg 3 Evaluering af seneste læreplan 4 Hverdagslivstemaer 6 Godkendelse af læreplan 15 Bilag 1 16 Bilag 2 17 Bilag 3 18

3 INDLEDNING Indledning Her i Ringga rdens Børnehaves pædagogiske læreplan beskriver vi, hvordan arbejdet med seks pædagogiske læreplanstemaer 1 kommer til udtryk i forskellige typer af pædagogiske aktiviteter. Vi giver dig et indblik i, hvordan vi løbende arbejder med at skabe en tryg, anderkendende og lærerig børnekultur, som inspirer og motiverer børn til leg, læring og udvikling i læringsmiljøer af høj faglig kvalitet. Vi lægger stor vægt pa at børns læring og udvikling skabes gennem legende pædagogiske aktiviteter, som ba de tager afsæt i børnegruppens sammensætning og det enkelte barns ressourcer og behov. LÆREPLANENS TO HOVEDELEMENTER Læreplanens første del indeholder en evaluering af vores seneste pædagogiske læreplan fra I evalueringen beskriver vi, hvordan den nye viden, vi har tilegnet os gennem læreplansarbejdet, har dannet grobund for justeringer i vores praksis. Og vi beskriver, hvilke aktører uden for personalegruppen som har været involveret i evalueringsarbejdet. I anden del af læreplanen foretager vi en faglig redegørelse af, hvordan vi i hverdagen arbejder med at sikre høj faglighed i diverse pædagogiske forløb og aktiviteter. Vi belyser forskellige parametre i børns leg, læring og udvikling i daginstitutionen ved at sætte fokus pa tre hverdagslivstemaer 2 : rutiner, børnekultur og vokseninitierede aktiviteter. Gennem hverdagslivstemaerne sætter vi fokus pa et tema fra hverdagslivet i daginstitutionen, der har afgørende betydning for udviklingen af lærende og inspirerende børnemiljøer af høj kvalitet. Under hvert hverdagslivstema redegør vi for, hvordan vi gennem faglige forløb og aktiviteter arbejder med at udvikle alsidige læringsmiljøer, der gennem legende aktiviteter og inddragelse af børnenes perspektiver fremmer børns læring og udvikling. Dette gør vi gennem SMITTE-modellen og via separate beskrivelser af arbejdet med digital læringsredskaber. 1 Barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer, sprog, krop og bevægelse, natur og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier 2 Et hverdagslivstema er et overordnet tema, som afgrænser, hvilken type af faglige forløb/aktiviteter der sættes fokus på. Side 1

4 INDLEDNING SMITTE-modellen er en refleksions- og udviklingsmodel, som vi anvender til planlægning, udvikling og evaluering af pædagogfaglige læringsaktiviteter. SMITTE-modellens 6 elementer: Sammenhæng: Hvilken sammenhæng foregår forløbet/aktiviteten i? Hvilke læreplanstemaer er i spil? Ma l: Hvad vil vi gerne opnå? Vi anvender mål fra vores læringsstjerne. Inkluderende fællesskaber: Fokus på sociale relationer og læringen gennem fællesskaber. Tiltag: Hvilke handlinger/aktiviteter skal igangsættes for at nå målet. Tegn: Hvordan kan vi registrerer, at vi er på vej mod målet. Evaluering: Nåede vi vores mål? Hvorfor/hvorfor ikke. Vores læreplansarbejde rækker ud over en kategorisering af aktiviteter der udelukkende relaterer sig til et enkelt læreplanstema, da der typisk bringes flere læreplanstemaer i spil selv i simple aktiviteter. Klik her for en virtuel tour gennem vores læringsstjerne LOVMÆSSIG BAGGRUND FOR ARBEJDET MED PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3 Børn i daginstitutioner skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring. Daginstitutionen skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrage til, at børn fa r en god og tryg opvækst. Daginstitutionen skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og erfaring. Daginstitutionen skal give børn medbestemmelse, medansvar og forsta else for demokrati. Daginstitutionen skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indga i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan, som dækker børn i aldersgrupperne 0-2 a r (for integrerede dagtilbud) og fra 3 a r til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal give rum til leg, læring og udvikling af børn i dagtilbud. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan. Læs mere om hverdagslivstemaer, SMITTE-model og den lovmæssige baggrund for vores arbejde med pædagogiske læreplaner i dokumentet: Vejledning til den pædagogiske læreplan i Faaborg-Midtfyn Kommune. 3 Dagtilbudsloven ( 7-10) Side 2

5 AFLÆG VORES HJEMMESIDE ET BESØG Aflæg vores hjemmeside et besøg VÆRDIER, PÆDAGOGIK OG BØRNEHUSE Du kan fa et samlet overblik over vores værdier, personale, børnehus og pædagogiske grundholdninger pa vores hjemmeside: KONTAKTOPLYSNINGER Har du spørgsma l til indholdet i vores pædagogiske læreplan, eller spørgsma l vedrørende vores institution er du velkommen til at kontakte os. Mail: bhv-ringgaarden@fmk.dk Tlf Side 3

6 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Evaluering af seneste læreplan EVALUERING AF LÆREPLAN FRA 2014 INVOLVERING AF AKTØRER UDEN FOR PERSONALEGRUPPEN ANVENDELSE AF VIDEO ELLER BILLEDER JUSTERINGER I PRAKSIS Aktører som har medvirket i evalueringen af læreplan 2014: Bestyrelsen/forældre og tværfaglig samarbejdspartner socialrådgiver Anja Thorup Vinther. Bestyrelsen siger: At de tre eksempler på hverdagslivstemaer virker fagligt meget gennemtænkte. Det eneste de finder halter lidt er evalueringen af temaerne. Finder at der med afsæt i de to først etablerede pædagogiske funktioner sprog og krop og bevægelser og erfaringerne fra disse nu med aktivitets og læringsgrupperne er fundet et pædagogfagligt fundament, der på bedst mulig måde tilgodeser det enkelte barn og fællesskabet på samme tid. Forældre siger: At det var en meget omfattende men rigtig god læreplan. Hun tilføjer opmærksomhed at der under rutiner bør lægges vægt på hvad en mindre børnegruppe i garderoben giver af mulighed for læring barnbarn imellem og ikke mindst den indsigt det kan give den voksne ift. Og kunne give gråzone børn særlig opmærksom. Anja Thorup Vinther siger: Den giver et godt billede af hvordan I arbejder i hverdagen og at der er et formål med de aktiviteter I iværksætter, som læner sig op af de krav der stilles til daginstitutionerne i dag. Evalueringen af Ringgårdens BH s læreplan 2014 hverdagslivstemaet vokseninitieret har dannet grobund for, en justering af den pædagogiske praksis således, at der i dag arbejdes med aktivitets- og læringsgrupper. En justering af den pædagogiske praksis som vi finder kvalificere det pædagogiske arbejde ved, at de læringsmiljøer, der etableres tilgodeser det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i et større omfang og derved understøtter vi det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd samt bidrager til og skabe en ramme for, at børnene får en god og tryg opvækst. Hvor vi fremmer børns læring og mulighed for udvikling af kompetencer gennem varierede oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børnene mulighed for og fordybe sig, være udforskende og gøre sig erfaringer. Side 4

7 EVALUERING AF SENESTE LÆREPLAN Erfaringer hvor børnene er medbestemmende, får medansvar og derved opnår de forståelse for demokratiets værdier og betingelser, hvor de kan udvikle selvstændighed og evner til og indgå i forpligtende fællesskaber. I denne læreplan beskrives det pædagogiske arbejde med aktivitets- og læringsgrupper under hverdagslivstema vokseninitieret. En pædagogisk praksis der over de seneste 2 år har skabt mulighed for mange gode pædagogiske drøftelser og kollegial refleksion og sparring i personalegruppen, når der efter 4 ugers aktivitets- og læringsgruppe arbejde er blevet dokumenteret og evalueret hvert enkelt tema. Samtidig har vi ½ årligt haft en mere overordnet evaluering af praksis for og belyse om praksis fungerede eller skulle ændres. Hverdagslivstemaet rutiner beskrev vores praksis, når børn skulle i garderoben. Her har evalueringen medført at erfaringerne fra denne læreplan er blevet praksis i hver af børnehavens 3 garderober, således at der i dag er fokus på både det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø og læringsmiljø, når børnene i grupper af 2-3 kommer i garderoben til den voksne. De voksne der er tilknyttet de respektive team skiftes til og være i garderoben ugen igennem. Under hverdagslivstemaet børnekultur beskrev vi en aktivitet skrivedans, der er praktiseret med børnehavens ældstegruppe gennem de seneste 6 år som led i det pædagogiske arbejde med, at børnene får styrket evnen i og kunne have vedvarende opmærksomhed på en aktivitet. En aktivitet som henhører under definitionen kultur med børn, hvor børn og voksne sammen skaber noget, dog inden for rammer defineret af voksne. Evalueringen af de seneste års forløb med aktiviteten skrivedans har medført at denne nu implementeres i gruppens årshjul for hele året og ikke som en fokuseret aktivitet over 9 uger. For derved og gøre det til en naturlig del af det forberedende arbejde i og gøre børnene livsduelige til overgangen til skole, at tilegne sig skriftsprog og bogstaver, hvilket samtidig giver en bedre mulighed for og fordybe sig i de enkelte temaer og lade dem indgå i arbejdet med læreplanerne. Side 5

8 HVERDAGSLIVSTEMAER Hverdagslivstemaer HVERDAGLIVSTEMA 1: RUTINER Beskrivelse af afleveringssitutioner i Ringgårdens Børnehave og læring i og omkring disse SMITTE-model: Sammenhæng: Fra barnet træder ind af døren, der siges farvel, til morgenmaden nydes eller aktivitet, voksen initieret eller selvstyrende, er i gang berøres alle læreplanstemaer. I institutionen arbejdes der ud fra den anerkendende pædagogik, vi ved at de positive relationer opstår gennem anerkendelse, nærhed og tryghed. Dette giver de bedste udviklings- og trivselsbetingelser. Relevante teorier kan nævnes: Berit Bae; ros og anerkendelse John Bowlby; tilknyningsteori Anne-Lise Løvlie Schibbye: I Schibbyes teori omkring anerkendende pædagogik, lægger hun vægt på selverkendelse og gensidig anerkendelse. Schibbye lægger også vægt på, at man som individ har retten til at have og udtrykke sine egne meninger, oplevelser og synsvinkler. Schibbye mener også, at man skal evne at sætte sig i andres sted og tanker, for at kunne anerkende dem. Mål: - Børnene indgår i fællesskabets sociale spilleregler og respekterer andres grænser(sociale kompetencer) - Børnene træffer valg ved at sige til og fra og fortæller om oplevelser.(barnets alsidige personlige udvikling) - Børnene har kendskab til varrierede sange og sanglege, forskellige kulture og traditioner(kulturelle udtryksformer og værdier) - Børnene (og forældre) forstår og afstemmer sproget situations- uafhængigt(sproglig udvikling) - Børnene eksperimenterer med årsag, virkning og sammenhæng.(natur og natur fænomener) - Børnene mestre og eksperimenterer med motoriske aktiviteter.(krop og bevægelse) Side 6

9 HVERDAGSLIVSTEMAER Inkluderende fællesskaber: Da det er alle børns ret, at være en aktiv del af det forpligtigende fællesskab, skabes pædagogisk læringsmiljø om morgenen, der sikre at både forældre(afleveeren) og barn føler tryghed ved overgangen hjem/institution. Barnets relation til de professionelle voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af institutionens fællesskaber. En god start er muligheden for sammenhængskraft resten af dagen. Tegn - Børn der tillidsfuldt flytter sig fra den hjemlige sfære til institutionssfæren. - Børn der er deltagende under samtalerne i de forskellige kontekst der opstår i morgentimerne. - Børn og forældre der giver hinanden og andre plads. - Børn der byder ind med tiltag i legene. - Børn der får relationer på tværs af religion og kulturelle baggrunde. - Børn der tilegner sig viden om hvad morgenbordet består af, hvor det kommer fra og hvad det betyder for ens krop. Tiltag - Forældre og børn mødes med navns nævnelse og et smil og et godmorgen. - Forældre og børn gives individuel egen-tid. - Børn mødes i børnehøjde. - Dialog/samtale med forældre, overlevering af relevant information, smalltalk hvis der er tid. - Samtale med børnene, (stort set) alt er relevant under selve vinke -handlingen. - God og nærende morgenmad tilbydes til kl Samtalen under indtagelse af morgenmaden vægtes meget: der kan tælles æblestykker, øves i at smøre med højre eller venstre, hvem spiser hvad og hvorfor, regner det, flyver svalerne lavt, skal vi have morgensang og skal det være Morning Mood eller i østen stiger solen op eller jeg er fuglefanger af Mozart han var jo kun et barn.. - Samtidig tilbydes konstuktionslege, bøger, tegning, i selvstyrende fællesskaber og eller vokseninitieret.vi profesionelle voksne er både bagved, ved siden af og foran børnene. - Efter kl (alt er relativt) afleveres børnene i grupperummene. Side 7

10 HVERDAGSLIVSTEMAER Evaluering Pædagogisk dialog om tiltag omhandlende det enkelte barn, som eventuelt så omsættes til nye handlinger, der måske bryder med det vante, men som stadigvæk giver mening i den vante kontekst, kan være en afgørende faktor for om afleveringen forløber rart. Alle vi profesionelle voksne øves i det at mødes, oprigtigt og ligeværdigt. Digitale læringsmedier GoPro Side 8

11 HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGLIVSTEMA 2: BØRNEKULTUR Beskrivelse af en spontan opstået leg der inspirere børn til og udfordre sig selv og opnå kompetencer og færdigheder der styrker deres selvværd. SMITTE-model: Sammenhæng Legepladsen er indrettet så den udfordre børnene motorisk i og bruge kroppen og sanserne. Legepladsen ligger så der på den ene side er udsigt til Klinteparken og øhavet. Hegnet rundt om børnehaven er forholdsvis lavt. Hvilket giver børnene mulighed for og kravle op, følge årstiderne i parken og på havet og livet uden for børnehaven. Der har fornylig været meget grave arbejde under kloakering af Østerbrogade foran børnehaven. Børnene har fulgt interesseret med og taget oplevelsen med i deres lege. Et 5 årig barn laver vejrmøller på faldeunderlaget. En voksen ser det og siger wauw det er du godt nok god til. Pigen smiler og forsætter flere børn kommer til og begynder at efterligne hende eller slår kolbøtter. En kultur opstår da denne leg stadig gentager sig på legepladsen, på samme sted. Den voksne har optaget det på video Teori der knytter sig til børnskultur: Ifølge Flemming Mouritsen s bog: Legekultur. Essays om børnekultur, leg og fortælling, Odense Univesitetsforlag, 1996 Kultur af børn sidestilles ofte med begrebet legekultur. Kultur af børn kan betegnes som børns kultur. Hermed menes de kulturelle udtryk, som opstår børn imellem uden indblanding af voksne. Det kan være selvopfundne lege, fortællinger, sange, gangarter mm., som opstår spontant og ligger uden for en formålsorienteret optik. Børns kultur i form af legekultur dækker altså et bredt spektrum af aktiviteter og udtryk, som alle er kendetegnet ved at opstå i legende kontekst, hvor børn enten selv opfinder egne udtryk eller omformer andres til at blive deres egne. Mål: - Børnene mestrer og ekspererimenterer med motoriskr aktiviteter. (krop og bevægelse) - Børnene eksperimenterer med årsag, virkning og sammenhæng. (natur og naturfænomener) - Børnene opsøger og deltager i kulturelle og kunstneriske oplevelser. (kulturelle udtryksformer og værdier) Side 9

12 HVERDAGSLIVSTEMAER - Børnene tager initiativ til at sætte nye lege i gang både for sig selv og andre, og forhandler roller i legen. (barnets alsidig personlig udvikling) - Børnene leger med andre og /eller løser opgaver med andre. (sociale kompetencer) - Børnene eksperimenterer og er nysgerrige. (sproglig udvikling) Inkluderende fællesskaber Det er alle børns ret at være en aktiv del af det forpligtende fælllesskab og de voksne anerkender børnenes kompetencer og færdigheder og motivere derved barnet til og dele og inddrage andre børn i legen ved at ga foran som inspirator. Den voksne ga r ved siden af som guide/vejleder og bag ved for at understøtte. I børns kultur er det der har værdi for børnene, ikke det fysiske produkt som kommer ud af anstrengelserne, men legen i sig selv og øjeblikket hvor børnene er fælles om/i legen. Tegn - At børnene leger Børne MGP på scenen med dans og sang. - At børnene leger med hinanden: f.eks isbutik eller far, mor og børn - At børnene leger i fællesskab: f.eks Hvad er klokken Hr. Løve - At børnene skaber lege: f.eks legen lille hund, lille hund der er nogen der har taget dit kødben har de ændret til andre dyr f.eks løve, sommerfugl, kat m.m. - At børnene udfordrer sig selv motorisk: f.eks cykler, klatrer, går balance gang, gynger, slår kolbøtter m.m. - At børn og voksne leger sammen: f.eks gemmeleg, boldspil, vandleg, svingtov, sanglege, sjipper, hinker m.m. - At legepladsen er et sted hvor børn - børn, børn voksne knytter relationer. Tiltag - At der er vand i vandkunsten - At vi forsat giver muligheder for afvekslende læringsmiljøer ved det vi tager ud i løbet af ugen, og den inspiration vi giver børnene. - At voksne er medskabere og deltagende i legene med børnene ved og sætte diverse lege i gang, så børnen efterfølgende indbyrdes kan gøre brug af inspirationen. Side 10

13 HVERDAGSLIVSTEMAER - For at skabe afveksling på legepladsen, samt for at give børnene mulighed for og variere legen, har vi valgt, at nogle dage er der f.eks kun tæpper ude så børnene kan løbe rundt i bare tæer, eller vi har Gerlev legeparks vogn med (hulahopringe, bolde, sjippetov m.m.)ude. Evaluering Ved brug af observationer og digitale medier kan personalet i fællesskab reflektere og sparre for derigennem forsat, at skabe variation og udviklende miljøer på legepladsen som understøtter børnenes trivsel i forpligtende fælleskaber. Digitale læringsmedier Vi bruger - ipad - Video - Go-Pro kamera Side 11

14 HVERDAGSLIVSTEMAER HVERDAGSLIVSTEMA 3: VOKSENINITIEREDE AKTIVITETER Beskrivelse af hvad det pædagogiske arbejde de seneste 2-2½ år har resulteret i, i form af aktivitets- og læringsgrupper. SMITTE-model: Sammenhæng Vi har valgt her i institutionen at arbejde med små grupper i yngstegruppen, som vi kalder aktivitets og læringsgrupper. Vi tager udgangspunkt i John Bowlbys tilknytningsteori, hvori han taler om den sikre base. Teorien om den sikre base handler således om, at barnet må opleve tryghed, før det kan give slip og selv udforske verden. Tilknytning fremmer: - Indre tryghed - Følsen af selvværd - Selvsikkerhed og modet til at turde. - Udvikling af selvstændighed og mestring. For at fremme tilknytningsmønstre/selvværd og kvalitet i samspil har vi valgt, at arbejde med mindre grupper. Mål: - Børnene kan lytte til historier, kan genfortælle oplevelser og kan lege med rim og remser. (sproglig udvikling) - Børnene mestre og eksperimentere med motoriske aktiviteter, samt at børnene er bevidste om egen krop og sætter grænser for sig selv og andre.(krop og bevægelse) - Børnene har kendskab til varierede sange, sangelege, forskellige kulturer, samt deltager i årstider/højtider og de traditioner der knytter sig hertil.(kulturelle udtryksformer og værdier) - Børnene indgår i fællesskabet sociale spilleregler og respekterer andres grænser. (sociale kompetencer) - Børnene udtrykker lyst til at være i naturen og eksperimenterer med årsag, virkning og sammenhæng (natur og naturfænomener) - Børnene lærer at forstå og håndtere egne grænser, samt opsøge nye relationer og lærer at tolke andres signaler og udsætter egne behov (barnets alsidig personlige udvikling) Side 12

15 HVERDAGSLIVSTEMAER Inkluderende fællesskaber Ifølge dagtilbudsloven har alle børn ret til, at være en aktiv del af det forpligtende fælllesskab. Vi tilpasser vores aktivitets grupper med hendblik på at tilgodese børnenes behov. De små grupper skaber overskulighed og tryghed i dagligdagen. Barnets relation til de professionele voksne er af afgørende betydning for, i hvor høj grad barnet føler sig som en del af institutions fælleskabet. Tegn - At børnene synger og rimer på legepladsen. - At børnene kan koncentrere sig om at lytte til en historie. - At børnene viser glæde ved at bruge deres krop. - At børnene viser mod til at udfordre sig selv og sine motoriske grænser. - At børnene viser glæde ved at deltage i børnehavens tradioner. - At børnene kan lytte til og sige verbalt fra over for hinanden. - At børnene gerne vil med på ture og stiller undrende spørgsmål vedr. naturen - At børnene tager initiativ til selv, at finde en at lege med. Tiltag Børnene i Yngstegruppen er delt op i 6 forskellige grupper med forskellige emner: - Krop og bevægelse - Overgang & relationer - Børnekultur - Sprog - Grøn energi - Fra have til mave Gruppe størrelserne varierer fra 4-8 børn henover året. Det er grupper med en fast voksen, som arbejder med det samme emne 3 formiddage om ugen fra kl 9.15 til kl i 4 uger af gangen. Herefter har vi en uge til, at evaluere og dokumentere inden vi fortsætter i et nyt forløb, hvor børnegrupperne rotere videre til en ny voksen og et nyt emne. Alle grupper har en planlagt ugentlig turdag. Vi anvender piktogrammer for at visualisere dagens gang, så alle børn kan se hvor de skal være og sammen med hvilken voksen. Forældrene kan se en oversigt for grupperne i garderoberne. De voksne tilrettelægger aktiviteterne i de forskellige grupper, og har hver især deres lokale som aktiviteterne forgår i. Side 13

16 HVERDAGSLIVSTEMAER Evaluering Alle voksne evaluerer efter et forløb med en gruppe børn, dvs. vi evaluerer løbende hver 5. uge. Strukturen omkring aktivitetsgrupperne evalueres to gange om året, i juni og december. Digitale læringsmedier Vi bruger: - Go-pro - Kamera, Iphones, Ipads til billeder og video. Side 14

17 GODKENDELSE AF LÆREPLAN Godkendelse af læreplan Læreplanen godkendes af administrationen i Opvækst og Læring i Faaborg-Midtfyn Kommune. VURDERING AF LÆREPLAN Læreplanen er vurderet af (navn pa konsulent) Godkendt Ikke godkendt Den 01/ Navn på konsulent Opvækst og Læring - afd. Dagtilbud. Side 15

18 BILAG 1 Bilag 1 Relationer barn-voksen, opmærksomme børn og fokus pa samspil og tryghed Der er fokus pa inkluderende fællesskab og samspil børn-voksne dyr2snxq Sammen rykker vi vores personlige grænser og som gruppe. Side 16

19 BILAG 2 Bilag 2 Side 17

20 BILAG 3 Bilag 3 Side 18