Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner"

Transkript

1 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

2 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

3 En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Layout: Beredskabsstyrelsen Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Beredskabsstyrelsen 2008 ISBN B CSB Vejledningen kan downloades på Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af kilde. Foto og illustrationer Nysende mand, POLFOTO / side 4 Beredskab for pandemisk influenza, Sundhedsstyrelsen / side 4 H. C. Ørstedsværket, DONG Energy A/S / side 6 Busser holder stille, POLFOTO / side 6 Brandbekæmpelse, Beredskabsstyrelsen / side 6 Influenzavirus, Scanpix / side 8 Kvinde der nyser, Scanpix / side 8 Sengeliggende mand, Scanpix / side 9 Mand i respirator, Scanpix / side 9 Nødhospital i Kansas under Den Spanske Syge, POLFOTO / side 9 Passagerer i Københavns Lufthavn, POLFOTO / side 11 Influenzavaccination, POLFOTO / side 11 Advarselsskilt om fugleinfluenza/ POLFOTO / side 12 Influenzavirus, Scanpix / side 13 Sygesikringsbevis, POLFOTO / side 14 Lukket skilt, POLFOTO / side 15 Vaccinebeholdere, POLFOTO / side 15 Ny Ellebjerg S-tog, Banedanmark / side 16 Energinet.dk transformerstation, Beredskabsstyrelsen / side 16 Kvinde med maske ved telefon, POLFOTO / side 17 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen / side 19 Clipboard med tjekliste, Scanpix / side 20 To operatører i kontrolrum POLFOTO / side 21 Risiko- og sårbarhedsanalyse matrix, Beredskabsstyrelsen / side 22 Adgang forbudt skilt, POLFOTO / side 23 Klistermærke vedrørende håndvask, Komiteen for Sundhedsoplysning / side 26 Rengøringsartikler, Statens Serum Institut / side 27 Beholdere med sæbe og desinfektionsmiddel, POLFOTO / side 28 Rengøringsvogn, POLFOTO / side 28 Mand ved kontrolpult, POLFOTO / side 29 Mand med mundbind, POLFOTO / side 31 Tamiflu, Roche a/s / side 32 Callcenter, POLFOTO / side 34

4 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Formål og målgruppe 6 Hvad er influenza, og hvad er pandemisk influenza? Hvordan smitter influenza og hvor længe? Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Vaccine mod pandemisk influenza? Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Planlægningsforudsætninger - scenarie for et pandemiforløb 13 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? Planlægningsprocessen Kortlægning af kritiske funktioner, medarbejdere og andre ressourcer Risiko- og sårbarhedsanalyse Beredskabsplaner og instrukser Krisestyringskapacitet 24 6 Hvordan kan man hæmme smittespredning? Hygiejne, rengøring og udluftning Nedsat fysisk kontakt Personlige værnemidler Antiviral medicin 32 Hvilket kommunikationsbehov har man under en pandemi? 34 3

5 1 Introduktion Denne vejledning henvender sig til offentlige og private virksomheder, der varetager kritiske samfundsfunktioner uden for sundhedssektoren. Formålet er at give brugerne et enkelt grundlag for at planlægge for, hvordan de vil opretholde deres virksomhed under en alvorlig pandemi. En pandemi kan opstå på grund af en ny type af influenzavirus, som mennesker ikke har immunitet imod. Pandemier spredes hastigt over store områder og i værste fald globalt. De kan medføre mere omfattende sygdom og afledte konsekvenser for samfundet, end vi kender fra almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret eller fra de influenzaepidemier, som i Danmark opleves hvert år. Pandemier forekommer med uforudsigelige intervaller og meget forskellige forløb. I 1900-tallet var der Den Spanske Syge ( ), Asiatisk Syge ( ) og Hong Kong Syge ( ). De sidste to forløb relativt mildt, men det skønnes, at op mod halvdelen af verdens befolkning blev smittet, og at mindst 20 millioner mennesker døde af Den Spanske Syge. Der hersker ikke tvivl om, at vi igen vil opleve en pandemi. Ingen kan imidlertid sige, hvornår den kommer, hvor alvorlig den vil være eller hvilke midler, der vil være mest effektive til at bekæmpe den. Det mest sandsynlige er en relativt mild pandemi som i 1957 og 1968, men det kan ikke udelukkes, at der kan komme en svær pandemi, som i omfanget af sygelighed (om end næppe dødelighed) nærmer sig Den Spanske Syge. Det er den sidstnævnte situation, denne vejledning retter sig mod. Den danske sundhedssektor har i lighed med mange andre lande en national beredskabsplan for håndtering af pandemisk influenza. Pandemiplanen blev udgivet af Sundhedsstyrelsens i 2006, og den fokuserer primært på: Begrænsning af sygdom og dødsfald Behandling og omsorg for syge personer Opretholdelse og videreførelse af sundhedsvæsenet 4

6 Pandemiplanen blev i 2007 suppleret med et nyt kapitel om håndtering af pandemisk influenza i Håndbog om Sundhedsberedskab. Hertil knyttes en række praktiske vejledninger til sygehuspersonale, akut medicinsk kordinationscenter (AMK), embedslæger, praktiserende læger og vagtlæger, kommunernes sundhedspersonale, apoteker og ambulancetjenesten. Pandemiplanen og håndbogen er kun til brug for sundhedssektoren. Hvis samfundet som helhed skal kunne håndtere en pandemi, må planlægningen imidlertid også tage højde for funktionsdygtigheden i andre sektorer. Alle danske arbejdspladser kan blive ramt af et omfattende sygefravær og afledte konsekvenser under den næste pandemi. Beredskabsstyrelsen har derfor taget initiativ til denne planlægningsvejledning. Vejledningen er udarbejdet med bidrag fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet og Energistyrelsen. En særlig tak rettes til Energinet.dk og Trafikselskabet Movia, som gennem to pilotprojekter har benyttet vejledningen i deres beredskabsplanlægning. 5

7 2 Formål og målgruppe Formålet med vejledningen er at give aktører uden for sundhedssektoren et enkelt og operativt planlægningsredskab. Vejledningen skal danne grundlag for at integrere problemstillinger vedrørende pandemisk influenza i aktørernes overordnede beredskabsplaner eller i separate planer, instrukser m.v. Formålet er ikke at give færdige løsninger, idet planlægningen må tilrettelægges efter den enkelte aktørs specifikke behov. Det er aktørens eget ansvar at vurdere, hvor kraftigt en pandemi kan påvirke organisationen, og om der kræves særskilte planlægningstiltag. Vejledningen kan bruges af alle typer offentlige, private og frivillige virksomheder og organisationer, som måtte ønske at planlægge for en pandemi, men den primære målgruppe er de centrale aktører i samfundets samlede beredskab. Det vil sige offentlige og private virksomheder, som varetager kritiske samfundsfunktioner, og som har et beredskabsmæssigt ansvar. Med kritiske samfundsfunktioner mener vi de aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som udgør grundlaget for samfundets funktionsdygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om energiforsyning (el, gas, olie, benzin), person- og godstransport (vej, bane, luft, sø), it- og telekommunikation, brand- og redningsopgaver, håndhævelse af lov og orden, vand- og fødevaresikkerhed, finansielle tjenester, tv- og radiotransmission, postomdeling m.v. På mere overordnet niveau gælder det også Folketingets, regeringens, centraladministrationens, domstolenes, regionernes og kommunernes myndighedsudøvelse. Det beredskabsmæssige ansvar for myndigheder og visse private virksomheder er fastlagt i lovgivningen. Herudover bør nævnes den gældende enighed omkring sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed, virksomhed eller institution, som til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret i en ekstraordinær situation. 6

8 Sektoransvarsprincippet gælder ligesom principperne om lighed (organisationsform bør så vidt muligt bevares uændret) og nærhed (opgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt), også for planlægningen i forhold til en pandemi. Vejledningens centrale planlægningsforudsætning er et scenarie, hvor Danmark rammes af pandemisk influenza i 12 uger. Virksomheder bør påregne et medarbejderfravær på mindst 15 pct. i hele denne periode og på op til 50 pct. i de 2 værste uger. Scenariet er et tænkt eksempel. Pandemier kan godt vare mere end 12 uger, og de kan optræde i flere bølger. Vejledningens centrale anbefaling er, at virksomheder bør fortsætte essentielle funktioner mest muligt under en pandemi, så samfundet ikke går i stå. Decideret kritiske samfundsfunktioner må og skal opretholdes. 7

9 Hvad er influenza, og hvad er 3 pandemisk influenza? Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret. De fleste, som smittes, kan nøjes med nogle dage i sengen, men omfanget af alvorlige komplikationer afspejler sig i tydelige stigninger i antallet af lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Hvert år forekommer en decideret influenzaepidemi, normalt af 4-6 ugers varighed, hvor ca. 20 pct. af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes, at de virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig. Ved store ændringer i virus hæmmes spredningen ikke af de antistoffer og den grad af immunitet, der findes i befolkningen pga. tidligere virusinfektioner. Det kan f.eks. ske ved, at virus fra dyr og mennesker blandes, og muterer til en hel ny type virus. Derved kan der opstå nogle særligt alvorlige og verdensomspændende epidemier. Dette er de såkaldte pandemier. 3.1 Hvordan smitter influenza og hvor længe? Influenzavirus smitter primært ved tæt kontakt mellem mennesker, enten via direkte berøring eller ved luftbåren overførsel af dråber. Virus kommer ind i kroppen gennem næse, mund eller øjne og sætter sig derefter i hals og lunger. Kontaktsmitte sker f.eks. ofte ved, at en inficeret person med virus på sine hænder overfører det via et håndtryk til en anden person, som derefter rører ved sit ansigt. Dråbesmitte overføres lettest direkte fra person til person på under 1 ½ meters afstand ved nys, hoste og tale. Når en person nyser udstødes der tusindvis af små dråber med stor fart. En anden, men mindre udbredt, måde at blive smittet på er at røre en virusinficeret overflade og derefter røre sit ansigt. Virus kan overleve i op til 2 dage på visse overflader, særligt i fugtige og varme omgivelser, medmindre de bliver rengjort eller desinficeret. Eftersom virus inaktiveres på hænder i løbet af få minutter, kræver smitteveje fra overflader dog typisk, at der er afsat betydelige virusmængder. Det drejer sig særligt om overflader, som mange mennesker har kontakt med, f.eks. dørhåndtag, lyskontakter, telefonrør, tastaturer, gelændere, stofhåndklæder m.v. 8

10 Ved en normal sæsoninfluenza går der typisk 2 dage fra en voksen person er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Voksne kan smitte andre allerede 1 døgn før udbrud af sygdom og i op til 5 dage efter udbrud af sygdom. Man smitter mest i de første dage, efter symptomerne starter, og man smitter ikke længere, når sygdommen er ophørt. Inficerede personer kan muligvis smitte i endnu flere dage under en pandemi, da der er tale om et nyt virus. Det svarer til, hvad der ses hos børn under sæsoninfluenza. Børn udskiller en større mængde virus og kan smitte i længere tid end voksne. Et barn kan smitte andre i 10 dage eller mere ved normal influenza, dvs. lang tid efter at selve sygdommen er ophørt. Helt små børn kan desuden udskille virus adskillige dage før symptomdebut. Smitterisikoen er således øget mellem børn og forældre, skolelærere, pædagoger og andre med hyppig kontakt til børn. 3.2 Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? En influenzainfektion ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse og kræver sædvanligvis, at man bliver i sengen. Symptomerne hos voksne er pludselig høj feber (>38 C) med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine. Der er typisk også tør hoste og synkesmerter. Hos børn er symptomerne ofte uspecifikke men kan inkludere kvalme og opkastning. Influenza kan i mere sjældne tilfælde også medføre tilstoppet (snottet) næse, men må ikke forveksles med almindelig forkølelse. Sygdomsfornemmelsen ved influenza er langt mere fremtrædende end ved en forkølelse. Normalt varer selve sygdommen 3-5 dage, efterfulgt af en periode på 1-2 uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. Mere alvorlige forløb kan dog opstå, hvis virus direkte angriber lungerne, eller hvis virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste bakterielle følgesygdom er lungebetændelse, og de hyppigste er bihulebetændelse hos voksne, mellemørebetændelse hos børn og bronkitis. Disse komplikationer kræver i reglen behandling med antibiotika, så forbruget af bl.a. penicillin forventes at stige kraftigt under en pandemi. Belastningen af lungefunktion og hjerte kan være kritisk for især ældre og personer med kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge. Det afspejles hvert år i antallet af influenzabetingede hospitalsindlæggelser, respiratorbehandlinger og dødsfald. Beregninger fra Statens Serum Institut påviser omkring ekstra dødsfald under en gennemsnitsepidemi, heraf ca. 90 pct. blandt ældre over 65 år. Under en pandemi kan 9

11 tallet blive markant højere, men uanset hvor mange eller få der dør, vil en langt større procentdel blive smittet, hvoraf mange vil kræve behandling hos læge, på hospital eller i eget hjem. 3.3 Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Der findes beretninger tilbage fra 1500-tallet om voldsomme epidemier af influenzalignende sygdom, og fra slutningen af 1800-tallet har pandemier kunnet dokumenteres videnskabeligt. På den baggrund mener man, at der har været ca. 3-4 pandemier i hvert århundrede. Intervallerne mellem dem (10-50 år) følger dog ikke noget bestemt mønster, ligesom virustype, geografisk spredning, smitterate, dødelighed og de hårdest ramte grupper varierer. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med forudsigelser om pandemier. Der kommer med sikkerhed en ny pandemi, men ingen kan sige hvornår, eller hvor alvorlig den bliver. Siden år 1900 har der været tre pandemier: Den Spanske Syge i , Asiatisk Syge i og Hong Kong Syge i Af disse er Den Spanske Syge katastrofen, som alle pandemier og pandemiske trusler holdes op mod. Ingen anden historisk begivenhed har slået så mange ihjel på så kort et tidsrum. Det skønnes, at den på verdensplan forårsagede mindst 20 millioner dødsfald. I Danmark døde 0,2 pct. af befolkningen eller ca mennesker. Omregnet til det nuværende befolkningstal, svarer det til ca dødsfald. Et usædvanligt aspekt ved Den Spanske Syge var, at den ramte særlig hårdt blandt yngre voksne. I Danmark var ca. 80 pct. af de døde mellem 15 og 45 år. Så selvom om fremtidige pandemier forventes at gå mest ud over ældre og svagelige, vil det ikke være sikkert. Den Spanske Syge dræbte desuden med stor hast. En del af dem, som ikke omkom på få dage pga. virusinfektionen, døde af bakterielle følgesygdomme, primært lungebetændelse, som dengang var svære at behandle, da antibiotika endnu ikke var udviklet. De to efterfølgende pandemier i det 20. århundrede forløb langt mildere. Trods høje smitterater var det estimerede dødstal på verdensplan kun 2 millioner for Asiatisk Syge og 1 million for Hong Kong Syge. I Danmark døde henholdsvis ca og personer, hvilket ikke var markant forskelligt fra dødeligheden under normale influenzaepidemier. Et karakteristisk træk for pandemier er, at de kan optræde i to eller tre bølger. Den Spanske Syge optrådte i tre bølger - tidligt forår 1918, efterår 1918 og sen vinter hvor anden bølge var den værste. Årsagerne hertil er uvisse, men det kan måske forklares med de mange mennesker, som blev transporteret over store strækninger ved afslutningen af 1. verdenskrig. Tilsvarende var anden bølge af Hong Kong Syge i betydeligt værre end første bølge i

12 På nær Den Spanske Syge, som muligvis opstod i USA, er tidligere pandemier opstået i Asien. Og i modsætning til influenzaepidemier, der alene udbreder sig i vinterhalvåret over begrænsede områder, har pandemierne uanset årstid spredt sig over hele kloden på ½ -1 år. Spredningen vil i dag formentligt ske langt hurtigere blandt andet pga. større og hurtigere rejseaktivitet landene imellem. Potentialet herfor blev illustreret i 2003 af den influenzalignende lungesygdom SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom). Fra det første beskrevne tilfælde af SARS i Vietnam gik derkun 2 ½ uge, før man konstaterede,at virus var blevet spredt med flypassagerer via Hong Kong til Toronto i Canada. 3.4 Vaccine mod pandemisk influenza? Der udvikles hvert år vaccine mod sæsoninfluenza baseret på de kendte virus, som har cirkuleret blandt mennesker det seneste år. Vaccinen er ikke 100 pct. effektiv, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udsatte grupper og alle over 65 år vaccineres hvert efterår. I tilfælde af en pandemi er der imidlertid ikke på forhånd nogen vaccine, som virker. Internationale vaccineproducenter står klar til at gå i gang med udviklingen straks, når det nye virus er kendt, og de regner med at kunne udvikle en vaccine i løbet af 3-6 måneder. Herefter vil der gå tid med produktion og distribution. Håbet er, at alle danskere i risikogrupperne kan blive vaccineret før en eventuel 2. pandemisk bølge, men det kan ikke garanteres. 3.5 Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Det øgede fokus på risikoen for en pandemi skyldes de seneste års udbrud af H5N1 fugleinfluenza. Man må ikke forveksle fugleinfluenza med pandemisk influenza, men der er en sammenhæng. Fugleinfluenza inficerer normalt kun visse fugle, men siden et udbrud af H5N1 i 1997 i Hong Kong, er der også konstateret smitte fra fugle til mennesker. Udbrud med H5N1 begyndte at cirkulere i Sydøstasien igen fra slutningen af 2003 og spredte sig i 2005 og 2006 til Mellemøsten, Afrika og Europa. På verdensplan er der tale om det største udbrud blandt fugle til dato, og med det største registrerede antal smittede og døde mennesker som følge af infektion med fugleinfluenza. Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor ved flere lejligheder advaret om, at en pandemi kan være forestående, hvis H5N1 muterer til et nyt virus, som kan overføres direkte og let mellem mennesker. 11

13 Der er dog meget, som taler imod, at det bliver H5N1, som giver anledning til den næste pandemi. Siden slutningen af 2003 formodes millioner af mennesker at have været i nær kontakt med H5N1-inficerede fugle. På trods af dette, var der pr. 17. december 2007 kun diagnosticeret 340 tilfælde af H5N1 hos mennesker, hvoraf 208 personer er døde - primært i Indonesien, Vietnam, Thailand, Kina, Egypten og Tyrkiet. Disse tal siger intet om den faktiske dødelighed, da det er uvist hvor mange, der er blevet smittet uden at blive syge eller blot har haft et mildt sygdomsforløb. 12

14 4 Planlægningsforudsætninger Forbedringer i behandlingsmetoder og i befolkningens livsvilkår og ernæringstilstand taler for, at det danske samfund kan håndtere en pandemi bedre i dag end tidligere. Ikke desto mindre kan den næste pandemi medføre både direkte og afledte konsekvenser af alvorlig karakter. De direkte sundhedsmæssige konsekvenser afhænger bl.a. af sundhedsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats. De afledte konsekvenser afhænger bl.a. af, hvor godt de øvrige aktører i samfundets samlede beredskab har forberedt sig, samt af deres og den almindelige befolknings reaktion og handlemønstre i den faktiske situation. Til brug for den forudgående planlægning hos aktører uden for sundhedssektoren opstiller vi derfor et scenarie nedenfor. Scenariet opsummerer sundhedsmæssige og mulige afledte konsekvenser af en pandemi, der ikke er så voldsom som Den Spanske Syge, men som i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og Fokus er i særlig grad på, hvad der kan forventes af personalefravær. Vi understreger, at scenariet udelukkende er tænkt som et planlægningsgrundlag. Det er et eksempel på, hvad der kan ske - ikke en forudsigelse af hvad der vil ske - når den næste pandemi rammer. Scenariet kan anvendes enten direkte eller tilpasses brugernes virksomhedsspecifikke kontekst, og vil dermed kunne give deltagere i planlægningsprocessen et fælles udgangspunkt. Scenarie for et pandemiforløb Et nyt og aggressivt influenzavirus forårsager en alvorlig og langvarig pandemi. De første udbrud konstateres i Sydøstasien, men på under 1 måned ses de første tilfælde i Danmark, efter at flypassagerer har bragt virus med sig til lufthavne i Europa og videre på tværs af landegrænser. Danmark og alle dets nabolande påvirkes lige alvorligt. Det nye virus er yderst smittefarligt, og der er ingen immunitet i befolkningen fra tidligere influenzaepidemier. Alle aldersgrupper rammes omtrent lige hårdt. Der er kort inkubationstid, og de fleste, der smittes, oplever udpræget sygdomsfornemmelse med pludselig høj feber, luftvejssymptomer, hovedpine og muskelsmerter. Smitte sker oftest efter sygdomsudbrud, men kan også ske fra personer med få eller ingen symptomer. Pandemiens første bølge varer 12 uger, og i alt bliver ca. 25 pct. af den danske befolkning syge. Efter de første tilfælde er konstateret, er virus spredt til 13

15 alle dele af Danmark på tre uger. De følgende ni uger udvikler situationen sig på landsplan som i tabellen til højre. De værste to uger med spidsbelastning er uge 6 og 7. Herefter falder antallet af tilfælde igen, men det frygtes, at der kan komme en 2. og eventuelt 3. pandemibølge året efter. Scenariets brugere opfordres til at planlægge ud fra, at pandemien forløber over den 12-ugers periode i løbet af året, hvor konsekvenserne for deres egen virksomhed vil være størst. Uge Befolkningstal i alt: Influenzatilfælde Hospitalsindlagte Dødsfald I alt Pandemiens dødelighed viser sig på sigt ikke at være markant højere end ved en normal epidemi, men indtil det bliver kendt, opstår der omfattende angst og rygtedannelse i befolkningen. Mange oplever reelle komplikationer til influenzasydommen, men endnu flere opsøger læge, fordi de tror, at de har fået følgesygdomme såsom lungebetændelse. Pandemien medfører derfor en kraftig stigning i lægekonsultationer, udskrivning af recepter, hjemmebesøg, hospitalsindlæggelser m.v., som sætter sundhedssektoren under alvorligt pres. Den intense mediedækning af pandemien medvirker i starten til at forstærke stemningen af angst og utryghed. Medierne bidrager dog på længere sigt til at dæmpe stemningen igen, efterhånden som information fra myndigheder og eksperter om forholdsregler mod influenza kommunikeres ud. Personalefravær Personalefraværet øges voldsomt på alle typer af arbejdspladser. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i pandemiens to værste uger. Over hele 12-ugers perioden vil der være et gennemsnitligt, dagligt personalefravær på mindst 15 pct. Fraværet skyldes bl.a. at: Personale er syge af influenza. Personale bliver hjemme af frygt for at blive smittet. Personale bliver hjemme for at passe børn og andre familiemedlemmer, enten hvis de er syge, eller hvis skoler og daginstitutioner vælger at lukke. 14

16 Personale arbejder hjemme efter arbejdsgivers råd. Almindeligt fravær af andre årsager end influenza. For en virksomhed med f.eks. 100 ansatte, hvoraf i alt 25 bliver syge i løbet af 12-ugers perioden ved en smitterate på 25 pct., vil det samlede fravær således være væsentlig højere svarende til ansatte hver dag. Fraværet påvirker i særlig grad virksomheder, som er meget personaletunge, har megen borgerkontakt eller er afhængige af få nøglepersoner, for hvem det er svært at finde afløsere ved fravær. Det sidste vil ofte betyde, at mindre virksomheder eller organisatoriske enheder (<15 personer) rammes hårdere end store virksomheder. Situationen kompliceres yderligere af, at influenzaen rammer vilkårligt mellem personalegrupper. En virksomhed kan således opleve, at f.eks. alle de ansatte i it-afdelingen eller hele direktionen bliver syge på samme tid. Fraværet varierer også afhængigt af, hvor mange af de raske medarbejdere, som bliver hjemme af ovenstående årsager, har mulighed for at arbejde hjemmefra. Undersøgelser tyder på, at ca. 25 pct. af den danske arbejdsstyrke kan arbejde fra eget hjem i kortere eller længere tid. I mange typer virksomheder og individuelle jobfunktioner er det dog ikke muligt at tage arbejdet med hjem. Medicinsk forebyggelse og behandling Medicinsk forebyggelse og behandling forventes ikke at nedsætte personalefraværet i væsentligt omfang. Vaccine vil ikke være til rådighed under pandemiens første bølge. Håbet er, at en vaccine vil blive udviklet på 3-6 måneder efter de første udbrud. Efterfølgende vil forhold vedrørende produktion og distribution påvirke hastigheden, hvormed vaccinen bliver bredt tilgængelig. Virksomheder uden for sundhedssektoren kan som hovedregel heller ikke påregne at have adgang til antivirale lægemidler, med mindre de selv på forhånd har indkøbt dem. Der er et begrænset nationalt beredskabslager af Tamiflu, som i øjeblikket er det eneste antivirale produkt, der markedsføres i Danmark. Ved en fremtidig pandemi kan der muligvis være andre produkter på markedet, f.eks. Relenza. Det er usikkert, hvor effektive antivirale midler vil være over for det nye pandemiske virus, og der kan være risiko for udvikling af resistens over for behandlingen. Læs mere om antivirale midler på side

17 Afledte konsekvenser Pandemien vil få konsekvenser, som rækker langt ud over de rent sundhedsmæssige. Disse konsekvenser vil især slå igennem på områder, som er meget personaletunge eller afhængige af nøglepersonel. De afledte konsekvenser kan f.eks. inkludere: Chaufførmangel i den kollektive trafik kan medføre aflysninger og forsinkelser, hvilket vil forstærke fraværet blandt personale, der er afhængige af bus og tog for at komme på arbejde. Virus spredes hastigt på steder, hvor der er mange børn samlet på lidt plads. Det kan medføre midlertidige lukninger i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem m.v. Personalefraværet i andre virksomheder øges derved, hvis forældre må blive hjemme for at passe børn. Behovet for fjernadgang til it- og teletjenester vil vokse, fordi mange vælger at arbejde hjemmefra. Virksomheder kan opleve problemer med at møde dette behov pga. fravær blandt nøglemedarbejdere i egne it- og telefunktioner. Leverancer af råvarer, dagligvarer og andre forsyninger til virksomheder og forbrugere kan blive afbrudt eller forsinket på grund af nedsat fragtkapacitet via vej, bane, sø og luft. Virksomheder må i en periode koncentrere sig om at levere de vigtigste typer varer og tjenesteydelser. Produktionsevne og hastighed i industrien kan blive nedsat, hvilket påvirker omkostningsniveau og indtjeningsevne. Befolkningens forholdsregler mod at blive smittet vil også påvirke forbrugsmønstre, hvilket kan få en afledt effekt på produktion og salg. Virksomheder som baserer deres lagerstyring på just-in-time princippet kan opleve økonomiske vanskeligheder. Mangel på nøglepersonel kan påvirke forsyningssikkerheden inden for elektricitet, it, tele m.v. Forsyningen påvirkes ikke umiddelbart, men personalefravær kan forringe mulighederne for at genoprette forsyningen efter andre hændelser. Manglende eller uregelmæssig levering af offentlige serviceydelser (f.eks. renovation) kan betyde harme eller direkte vrede blandt særligt afhængige borgere og forbrugere. Private firmaer må også i mange tilfælde regne med utilfredse kunder. Mange virksomheder vil søge at reducere direkte kundekontakt. Elektroniske overførsler, online salg og telefonisk betjening vil til gengæld stige. 16

18 Hamstring kan betyde, at der opstår mangel på visse varer på apoteker, hos materialister, i supermarkeder m.v. Det kan f.eks. dreje sig om bestemte lægemidler, ansigtsmasker og andre personlige værnemidler. Antallet af forretningsrejser og turistrejser vil falde dramatisk. Rejserestriktioner vil være en af de handlemuligheder, som nogle lande vil overveje. Hvis de implementeres, kan det få negative konsekvenser for international handel og turisme. Rejserestriktioner vil også kunne betyde, at turister, udstationeret personale, gæstestuderende m.fl. strander i udlandet, og kan dermed både sætte rejsebranchen, forsikringsselskaber og udenrigstjenesten under pres. Scenariets centrale planlægningsforudsætninger Pandemien er spredt til alle dele af Danmark på 3 uger. Ca. 25 pct. af den danske befolkning bliver syge af influenza i løbet af en 12-ugers periode. Over hele 12-ugers perioden vil det gennemsnitlige, daglige personalefravær være på mindst 15 pct. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i de to værste uger. Det kan ikke forventes, at eventuel medicinsk forebyggelse eller behandling vil nedsætte det samlede fravær væsentligt. Smittede personer bliver syge i minimum 3-5 dage men længere, når der opstår komplikationer. Selv i relativt ukomplicerede tilfælde afløses sygdommen af 1-2 uger med træthed. Det omfattende personalefravær betyder, at mange af samfundets funktioner ikke fungerer normalt. 17

19 5 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? De næste tre kapitler udgør sammen med scenariet i kapitel 4 vejledningens planlægningsredskab. I kapitel 5 beskrives en række grundliggende planlægningsaktiviteter for pandemisk influenza. I kapitel 6 opstiller vi forslag til, hvad virksomheder kan gøre for at hæmme smittespredning. I kapitel 7 ser vi på det kommunikationsbehov, som virksomheder vil have under en pandemi. Målgruppen er som anført offentlige og private virksomheder uden for sundhedssektoren med beredskabsansvar for kritiske samfundsfunktioner. Da målgruppen således er meget bred, vil informationen i kapitel 5-7 være af generel karakter. Nogle forslag kan benyttes af alle, mens andre må benyttes selektivt og tilpasses individuelle behov. Der gives ikke endegyldige løsninger, idet beredskabsplanlægningen må tilrettelægges ud fra virksomhedens unikke kontekst. Metodemæssigt tager vi udgangspunkt i kontinuitetsplanlægning (Business Continuity Management). Målet er at finde løsninger på, hvordan virksomheder kan videreføre deres kritiske funktioner på et acceptabelt niveau - og så vidt muligt den daglige drift i øvrigt - uanset hvilke ekstraordinære hændelser, der måtte indtræffe. Kontinuitetsplanlægning for en pandemi handler primært om at sikre robusthed i forhold til personalefravær. Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal overveje følgende forhold: Hvordan vil vi opretholde et minimum af bemanding og beskytte nøglepersoner med ansvar for kritiske funktioner? Hvordan vil vi undgå afbrydelser af it og andre støttefunktioner? Hvordan vil vi sikre nødvendige leverancer? Hvordan vil vi kommunikere tiltag og forholdsregler ud. Kontinuitetsplanlægning er velegnet til scenariet om en varslet og langvarig pandemi, som lægger pres på offentlig og privat forretningsvidereførelse overalt i samfundet. Fokus er ikke blot på de opgaver, som relaterer sig til selve pandemien, men på hvordan virksomheder som helhed kan fungere forsvarligt. Som sådan kan kontinuitetsplanlægning ses som et supplement til kriseplanlægning, hvor fokus er mere snævert på den rent ledelsesmæssige og operative håndtering af selve hændelsen. Kriseplanlægning retter sig desuden oftere mod uvarslede og - i forhold til en pandemi - kortvarige fysiske hændelser, f.eks. industriulykker, terrorangreb eller naturkatastrofer. 18

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014

Pandemisk Influenza. Workshop 3 Øvelsesseminar 2014. Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen. 27. maj 2014 Pandemisk Influenza Workshop 3 Øvelsesseminar 2014 Overlæge Annlize Troest Sundhedsstyrelsen 27. maj 2014 Hvad er en pandemi? En epidemi med en smitsom sygdom, som forekommer på verdens plan, eller omfatter

Læs mere

Sundhedsstyrelsen og beredskabet

Sundhedsstyrelsen og beredskabet Sundhedsstyrelsen og beredskabet Panel: Beredskabsplanlægning en kapacitet i sig selv DIIS seminar 17. juni 2009: Dansk beredskab perspektiver for et samfund i konstant forandring Disposition 1. Sundhedsberedskabets

Læs mere

Influenza A - fakta og orientering

Influenza A - fakta og orientering Side 1 af 5 Børn og Ungdom > Opgaveløsning > Sundhed Influenza A - fakta og orientering Sundhedsstyrelsen forventer flere influenza A-tilfælde i løbet af efteråret, men vurderer samtidig, at der generelt

Læs mere

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale

29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale 29.5 Vejledning til kommunernes sundhedspersonale Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet sundhedspersonale i kommunerne. Formålet er at vejlede personalet i håndtering af

Læs mere

Hygiejne - håndhygiejne.

Hygiejne - håndhygiejne. Hygiejne - håndhygiejne. Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det. Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer

Læs mere

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger

29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger 29.4 Vejledning til praktiserende læger og vagtlæger Håndtering af pandemisk influenza Formål Denne vejledning er målrettet praktiserende læger og vagtlæger. Formålet er at vejlede praktiserende læger

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Skal du vaccineres mod influenza?

Skal du vaccineres mod influenza? Skal du vaccineres mod influenza? Efteråret er kommet, og vi går influenzaens årstid i møde. Men kan det betale sig at blive vaccineret? Hvad er bivirkningerne, og virker vaccinerne overhovedet? Af Malte

Læs mere

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006

Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza. Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Den danske beredskabsplan for pandemisk influenza Else Smith, centerchef, overlæge Center for Forebyggelse Januar 2006 Fugleinfluenza - 1 En virusinfektion hos fugle. Ses over hele verden H5N1 influenzavirus

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Rene hænder og god hygiejne redder liv

Rene hænder og god hygiejne redder liv Rene hænder og god hygiejne redder liv Hvert år dør tusindvis af danskere af dårlig hygiejne. Her får du en guide til bedre hygiejne - og en sundere og raskere hverdag Af Lisbeth Kjær Larsen, november

Læs mere

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering

FUGLEINFLUENZA - en global trussel. Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering FUGLEINFLUENZA - en global trussel Fup eller Fakta? Selskabet for Risikovurdering 16. Januar 2006 Steffen Glismann, overlæge Epidemiologisk afdeling Statens Serum Institut Influenza A virus 15 mulige

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges

Medarbejdere i visitation, pleje-, trænings-, rengørings- og serviceområderne i Ældre og Omsorg. Målgruppe. At spredning af Norovirus forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst Marts 2012 Godkendt i Topledergruppen: April 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment

Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Hygiejniske forholdsregler ved kontakt med forurenet vand og sediment Anne Kjerulf overlæge Central Enhed for Infektionshygiejne Statens Serum Institut Smittekæden En arbejdsmodel til forebyggelse Smitteveje:

Læs mere

Ti myter om influenza og forkølelse

Ti myter om influenza og forkølelse Ti myter om influenza og forkølelse Af: Malene Steen Nielsen Flagga, Cand.scient 25. oktober 2013 kl. 13:03 Myterne om influenza og forkølelse cirkulerer, ligesom sygdommene selv, lystigt rundt i vinterkulden.

Læs mere

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013

Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Frederiksberg Kommune Att.: Susanne Mikkelsen Sundhedsstyrelsens rådgivning vedr. Frederiksberg Kommunes sundhedsberedskabsplan 15. august 2013 Med mail af 27. juni 2013 har Frederiksberg Kommune fremsendt

Læs mere

BILAG TIL BEREDSKABSPLAN OG KRISEHÅNDTERING

BILAG TIL BEREDSKABSPLAN OG KRISEHÅNDTERING BILAG TIL BEREDSKABSPLAN OG KRISEHÅNDTERING Pandemi plan En pandemi vil med største sandsynlighed påvirke de implicerede e forskelligt, afhængigt standarden indenfor sundhedssystemet, indbyggertallets

Læs mere

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet.

Værd at vide om. Mykoplasma. (Almindelig lungesyge) Literbuen 9 2740 Skovlunde Telefon: 44 54 69 00 Telefax: 44 53 19 55 www.intervet. Værd at vide om Breathe better. Grow better. Mykoplasma (Almindelig lungesyge) Introduktion Mykoplasmalungesyge, også kaldet almindelig lungesyge, er en lungebetændelse der optræder hos slagtesvin. Infektionen

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan

Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Til Ishøj Kommune Att: Heidi Jensen Sundhedsstyrelsen rådgivning vedr. Ishøj Kommunes sundhedsberedskabsplan Med mail af 27. august 2013, har Ishøj Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til

Læs mere

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter

Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651. Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Sydvestjysk Sygehus - Lungemedicinsk Afdeling 651 Håndhygiejne-introduktion til patientstøtter Fordi mikroorganismerne er overalt! Man kan ikke se dem, men de er over alt! Både i miljøet omkring os og

Læs mere

Hvornår er barnet rask/syg?

Hvornår er barnet rask/syg? Hvornår er barnet rask/syg? Dagtilbud og Sundhedstjenesten 2 Til forældre Vi ved at sygdom hos børn er belastende for både børn og forældre, og vi ved at små børns infektioner er påvist som årsag til ca.

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste

Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste 2017 Center for Læring, Fritid og Sundhed De hygiejniske retningslinjer for den Kommunale Sundhedstjeneste er udarbejdet efter Nationale Infektionshygiejniske

Læs mere

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse

Beredskabsstyrelsen Konsekvensanalyse. Konsekvensanalyse Konsekvensanalyse Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon: 45 90 60 00 Fax: 45 90 60 60 E-mail. cbk@brs.dk www.brs.dk 2 Indledning Formålet med Konsekvensanalyse er at give organisationer

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA

Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Opdateringer i SSTs reviderede Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA Turid Bjarnason Skifte Oversygeplejerske, MPH & Henrik L. Hansen Enhedschef/overlæge Tilsyn & Rådgivning Syd MRSA i Region

Læs mere

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009

Beredskabstesten Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Vurdering af niveauet for en organisations samlede beredskabsplan Revideret 2009 Introduktion Introduktion Hvad er Beredskabstesten Beredskabstesten er en metode til at få et indtryk af organisationens

Læs mere

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende

JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende JULI 2015 MERS (MIDDLE EAST RESPIRATORY SYNDROME) Information til rejsende REJSERÅD HVIS DU REJSER TIL OMRÅDER MED UDBRUD AF MERS-COV- INFEKTION MERS-Coronavirus (MERS CoV) infektion er en virus sygdom

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger. hos mennesker ved influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved influenza hos fugle Sundhedsstyrelsen, marts 2006 Indhold 1 Indledning 4 2 Regelsæt 4 3 Influenza hos fugle (aviær influenza) 5 3.1 Sygdom

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza )

Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) Vejledning til praktiserende læger om ny influenzavirus af ny subtype ( svineinfluenza ) APRIL 2009 Indhold Forord 3 1 Indledende vurdering af patienten 4 2 Hvem gør hvad? 4 3 Sygdomsdefinition af influenza

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente?

Indhold. Influenza og pandemier Hvad var situationen op til pandemien? Hvad skete under pandemien? Hvad har vi lært? Hvad kan vi vente? Pandemi (H1N1) 2009 Konference for Maritim sikkerhed, sundhed og miljø 26. august 2010 af Tove Rønne, overlæge Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Indhold Influenza og pandemier Hvad var situationen

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på: ygdomme.pdf

Sundhedstjenesten. Sundhed er i dine hænder! Se mere på:  ygdomme.pdf Se mere på: http://www.sst.dk/publ/publ2011/cff/sygdomme/smitsommes ygdomme.pdf Flere informative små klips om den korrekte håndvask m.m.finder du på: http://www.youtube.com/user/hygiejneugen2010#p/c/27be7d2

Læs mere

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger

MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger MRSA (Methicillin resistent Stafylococcus aureus) borger Formål Målgruppe Baggrund At forebygge at MRSA spredes / overføres fra borger til personale, fra personale til borger, øvrige borgere og pårørende

Læs mere

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer

Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer Om sygdom og personlig hygiejne i fødevarevirksomheder Til medarbejdere og ledere i fødevarevirksomheder som håndterer fødevarer God personlig hygiejne er altid vigtig, og det er særlig vigtigt for medarbejdere

Læs mere

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017

Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samlet status hygiejne Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: Maj 2017 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår ikke i dialogværktøjet,

Læs mere

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 2669 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 9. juni 2005 Med henblik på

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner

Infektionshygiejniske retningslinjer: Plejeboliger og lignende institutioner Bilag 2 Infektionshygiejniske : Plejeboliger og lignende institutioner Udarbejdet af arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA,

Læs mere

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN

Hygiejniske retningslinier for. Pleje af patienter. - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Hygiejniske retningslinier for Pleje af patienter - på plejehjem og i egne hjem SUNDHEDSFORVALTNINGEN Forord Ønsket med denne publikation er at give social- og sundhedspersonalet et redskab til at forebygge

Læs mere

Beredskabspolitik for Viborg Kommune

Beredskabspolitik for Viborg Kommune Beredskabspolitik for Viborg Kommune Sidst opdateret [21.5.2014] Version 2 Beredskabspolitik Indledning Viborg Kommune ønsker, at sikre borgernes og virksomhedernes tryghed i såvel hverdagen som i krisesituationer.

Læs mere

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen.

Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. STANDARD FOR NEDBRINGELSE AF INFEKTIONER Kvalitetsmål Neonatalklinikken ønsker at nedbringe antallet af infektioner ved hjælp af klare retningslinier for hygiejne i afdelingen. Baggrund Antallet af nosokomielle

Læs mere

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune

Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft. Rådgivning til Rebild Kommune Rebild Kommune Att. Bolette Abrahamsen Toft Rådgivning til Rebild Kommune Med mail af 28. februar 2013 har Rebild Kommune fremsendt kommunens sundhedsberedskabsplan til Sundhedsstyrelsen med henblik på

Læs mere

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5222. Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5222 Flash Eurobarometer 287 (Influenza H1N1) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 287 INFLUENZA Q1. Påtænker du at blive vacccineret mod årstidsbestemt influenza i år? Ja, jeg er allerede blevet

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme

Børnecancerfonden informerer. Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme i Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme Forebyggelse af infektioner hos børn og unge med kræftsygdomme 3 SMITTEVEJE OG -KILDER De bakterier og svampe, der fremkalder alvorlig sygdom

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB December 2015 Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lovgivning 3 1.2 Opgaver 3 1.3 Den kørende lægevagt 4 2. LEDELSE 4 3. ORGANISATION 4 3.1 Snitflader

Læs mere

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé

Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt. Resumé Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 243 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 30. januar 2009 Kontor: Lægemiddelkontoret J.nr.: 2009-1307-398 Sagsbeh.: kfh Fil-navn: Grundnotat Intanza

Læs mere

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009

Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 Evaluering af Sundhedsstyrelsens krisestyringsorganisation efter influenzapandemien i 2009 - evalueringsproces, konklusioner og implementering af læringspunkter Øvelsesseminar den 11. maj 2011 Sigrid Paulsen,

Læs mere

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4

Læs mere

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten

Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Hygiejnebesøg i Forældrekredsens Børnehave Ellesletten Mandag den 20. august 2012 Deltagere: Mette Thomsen, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Sundhedstjenesten Rene hænder gi r raske venner Furesø Kommune Sundhedstjenesten Gammelgårdsvej 88 3520 Farum www.sundhedsplejen.furesoe.dk Oplag: 600 Udgivet: August 2010 Redaktion: Sundhedstjenesten

Læs mere

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab

Beredskabspolitik Kommunerne Hovedstadens Beredskab Godkendt af Hovedstadens Beredskabs Bestyrelse 13. januar 2016 Bilag 1 Beredskabspolitik Kommunerne i Hovedstadens Beredskab 1 Indhold Indledning... 2 Beredskabspolitikken... 3 Ledelse... 3 Planlægningsgrundlag...

Læs mere

Statens Serum Institut

Statens Serum Institut MRSA 398 svin og mennesker Tinna Ravnholt Urth Hygiejnesygeplejerske Rådgivningstjenesten for MRSA fra dyr Statens Serum Institut PROGRAM Definition Staphylococcus aureus MRSA - Symptomer og behandling

Læs mere

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger

Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Vejledning om forebyggelse mod SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom) Til landets embedslæger Sundhedsstyrelsen Juli 2003 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 1.1 Lovgivning...3 1.2 SARS-infektionen...3

Læs mere

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste

Korrekt håndvask Lektion 3 Lektion 3 3.1 Tjekliste 3.1 Tjekliste Eleverne skal lære følgende: - At udføre korrekt håndvask med lunkent/varmt vand og sæbe - At identificere steder på deres hænder, de ikke får vasket tilstrækkeligt f.eks. ved neglene eller

Læs mere

At spredning af Clostridium difficile forebygges

At spredning af Clostridium difficile forebygges BRØNDBY KOMMUNE Ældre og Omsorg Udarbejdet af: Udviklingssygeplejerske Hygiejnenetværksperson Susanne Parbst, december 2011 Godkendt i Topledergruppen: 2/1 2012 Ansvarlig: Hygiejnenetværksperson Brøndby

Læs mere

Hygiejnebesøg i Bukkebruse

Hygiejnebesøg i Bukkebruse Hygiejnebesøg i Bukkebruse Torsdag den 9. august 2012 Deltagere: Annemarie Hempel, leder Tine Keiser-Nielsen, kommunallæge Den Kommunale Sundhedstjeneste Hygiejnebesøg Infektioner er den hyppigste årsag

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune

ROSKILDE KOMMUNE. Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune ROSKILDE KOMMUNE Sundhedsplejen Vurdering af hygiejniske forhold i daginstitutioner i Roskilde Kommune Institution og dato. Korallen 28/1 2013 Antal børn 2o-24 Leder Annette Lindgren Christoffersen Hygiejne

Læs mere

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut

MRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen

MRSA i arbejdsmiljøet. Seniorforsker Anne Mette Madsen MRSA i arbejdsmiljøet Seniorforsker Anne Mette Madsen amm@nrcwe.dk MRSA en bakterie Methicillin Resistent Staphylococcus aureus MRSA Resistent over for mange antibiotika Bakterien Staphylococcus aureus

Læs mere

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen

Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza. Majbritt Christensen Evaluering af Beredskab for pandemisk influenza Majbritt Christensen Dansk Sundhedsinstitut Revideret udgave, september 2007 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet

Læs mere

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne

Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne Tjekliste for forebyggelsespakke om Hygiejne : rundniveau U: Udviklingsniveau Status for anbefalingen i Solrød Kommune: Farven grøn betyder, at kommunen lever op til anbefalingen. Farven gul betyder, at

Læs mere

Guide: Sådan snyder du influenzaen

Guide: Sådan snyder du influenzaen Guide: Sådan snyder du influenzaen Lige nu skyller den anden bølge af influenzaepidemien ind over os. Og selvom det er for sent på sæsonen at blive vaccineret, kan vi med forholdsvis simple råd slippe

Læs mere

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer

Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Generelle Infektionshygiejniske retningslinjer Mikroorganismer så som bakterier og virus kan sprede smitsomme sygdomme blandt personale og blandt borgere på plejecentrerne og i hjemmeplejen. DE smitter

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER

TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN 17. NOVEMBER Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 69 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 17. november 2010 TALE TIL SAMRÅD M og N OM MRSA DEN

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

BILAG 9 MASSEVACCINATION

BILAG 9 MASSEVACCINATION BILAG 9 December 2015 Beslutning om at vaccinere hele befolkningen eller større grupper heraf udmeldes af Sundhedsstyrelsen sammen med den overordnede handleplan. Sundhedsstyrelsen er endvidere ansvarlig

Læs mere

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle

Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Vejledning om forebyggende foranstaltninger hos mennesker ved særlige former for influenza hos fugle Indledning I september 2003 blev der aflivet en andeflok omfattende 13.000 ænder, fordi der i flokken

Læs mere

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning

En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter. Vejledning En introduktion til risiko- og sårbarhedsanalyse på 60 minutter Vejledning Revideret 2008 Formål og udbytte af ROS60 ROS 60 er en gruppeøvelse, som enkelt og hurtigt introducerer de centrale begreber i

Læs mere

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen

Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015. Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Up to date om MRSA (methicillin resistente Staphylococus aureus) 2015 Anne Hempel-Jørgensen Embedslæge, Embedslægerne Nord Sundhedsstyrelsen Hvad er stafylokokker og hvad er MRSA? Almindelige gule stafylokokker

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1) Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune

Beredskabspolitik. for Ballerup Kommune. Beredskabspolitik for Ballerup Kommune Beredskabspolitik for Ballerup Kommune. Beredskabspolitikkens formål er at beskrive kommunens overordnede retningslinjer for, hvordan beredskabsopgaver skal løses. Derudover skal beredskabspolitikken bidrage

Læs mere

Biologien bag epidemien

Biologien bag epidemien Biologien bag epidemien Af Niels Kristiansen, biologilærer, Grindsted Gymnasium Sygdomme kan smitte på mange måder. Enten via virus, bakterier eller parasitter. I det følgende vil vi koncentrere os om

Læs mere

Clostridium difficile

Clostridium difficile Clostridium difficile Formål Målgruppe At nedsætte risikoen for at Clostridium difficile spredes/overføres fra borger til personale, fra personale til borger og øvrige Personale på Social- og Sundhedsområdet

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg m.fl. Anledning: Åbent samråd (spørgsmål U og V) Taletid: Ca. 11 minutter Tid: 7. maj 2008, kl. 14:30-15:30 Spørgsmål U Ministeren

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker

Det veterinære beredskabs betydning og effektivitet i forhold til smitte til mennesker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Udvalget for Forskning, Innovation og Videregå Uddannelser 2011-12 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem

Håndeksem. Hvad er håndeksem. Irritativt kontakteksem. Allergisk kontakteksem Håndeksem Håndeksem Hvad er håndeksem Håndeksem er en almindelig sygdom. Håndeksem begynder ofte tidligt i livet hos 1/3 allerede inden 20-års alderen. Kvinder får hyppigere håndeksem end mænd. De fleste

Læs mere