Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner"

Transkript

1 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

2 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

3 En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Layout: Beredskabsstyrelsen Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Beredskabsstyrelsen 2008 ISBN B CSB Vejledningen kan downloades på Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af kilde. Foto og illustrationer Nysende mand, POLFOTO / side 4 Beredskab for pandemisk influenza, Sundhedsstyrelsen / side 4 H. C. Ørstedsværket, DONG Energy A/S / side 6 Busser holder stille, POLFOTO / side 6 Brandbekæmpelse, Beredskabsstyrelsen / side 6 Influenzavirus, Scanpix / side 8 Kvinde der nyser, Scanpix / side 8 Sengeliggende mand, Scanpix / side 9 Mand i respirator, Scanpix / side 9 Nødhospital i Kansas under Den Spanske Syge, POLFOTO / side 9 Passagerer i Københavns Lufthavn, POLFOTO / side 11 Influenzavaccination, POLFOTO / side 11 Advarselsskilt om fugleinfluenza/ POLFOTO / side 12 Influenzavirus, Scanpix / side 13 Sygesikringsbevis, POLFOTO / side 14 Lukket skilt, POLFOTO / side 15 Vaccinebeholdere, POLFOTO / side 15 Ny Ellebjerg S-tog, Banedanmark / side 16 Energinet.dk transformerstation, Beredskabsstyrelsen / side 16 Kvinde med maske ved telefon, POLFOTO / side 17 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen / side 19 Clipboard med tjekliste, Scanpix / side 20 To operatører i kontrolrum POLFOTO / side 21 Risiko- og sårbarhedsanalyse matrix, Beredskabsstyrelsen / side 22 Adgang forbudt skilt, POLFOTO / side 23 Klistermærke vedrørende håndvask, Komiteen for Sundhedsoplysning / side 26 Rengøringsartikler, Statens Serum Institut / side 27 Beholdere med sæbe og desinfektionsmiddel, POLFOTO / side 28 Rengøringsvogn, POLFOTO / side 28 Mand ved kontrolpult, POLFOTO / side 29 Mand med mundbind, POLFOTO / side 31 Tamiflu, Roche a/s / side 32 Callcenter, POLFOTO / side 34

4 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Formål og målgruppe 6 Hvad er influenza, og hvad er pandemisk influenza? Hvordan smitter influenza og hvor længe? Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Vaccine mod pandemisk influenza? Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Planlægningsforudsætninger - scenarie for et pandemiforløb 13 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? Planlægningsprocessen Kortlægning af kritiske funktioner, medarbejdere og andre ressourcer Risiko- og sårbarhedsanalyse Beredskabsplaner og instrukser Krisestyringskapacitet 24 6 Hvordan kan man hæmme smittespredning? Hygiejne, rengøring og udluftning Nedsat fysisk kontakt Personlige værnemidler Antiviral medicin 32 Hvilket kommunikationsbehov har man under en pandemi? 34 3

5 1 Introduktion Denne vejledning henvender sig til offentlige og private virksomheder, der varetager kritiske samfundsfunktioner uden for sundhedssektoren. Formålet er at give brugerne et enkelt grundlag for at planlægge for, hvordan de vil opretholde deres virksomhed under en alvorlig pandemi. En pandemi kan opstå på grund af en ny type af influenzavirus, som mennesker ikke har immunitet imod. Pandemier spredes hastigt over store områder og i værste fald globalt. De kan medføre mere omfattende sygdom og afledte konsekvenser for samfundet, end vi kender fra almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret eller fra de influenzaepidemier, som i Danmark opleves hvert år. Pandemier forekommer med uforudsigelige intervaller og meget forskellige forløb. I 1900-tallet var der Den Spanske Syge ( ), Asiatisk Syge ( ) og Hong Kong Syge ( ). De sidste to forløb relativt mildt, men det skønnes, at op mod halvdelen af verdens befolkning blev smittet, og at mindst 20 millioner mennesker døde af Den Spanske Syge. Der hersker ikke tvivl om, at vi igen vil opleve en pandemi. Ingen kan imidlertid sige, hvornår den kommer, hvor alvorlig den vil være eller hvilke midler, der vil være mest effektive til at bekæmpe den. Det mest sandsynlige er en relativt mild pandemi som i 1957 og 1968, men det kan ikke udelukkes, at der kan komme en svær pandemi, som i omfanget af sygelighed (om end næppe dødelighed) nærmer sig Den Spanske Syge. Det er den sidstnævnte situation, denne vejledning retter sig mod. Den danske sundhedssektor har i lighed med mange andre lande en national beredskabsplan for håndtering af pandemisk influenza. Pandemiplanen blev udgivet af Sundhedsstyrelsens i 2006, og den fokuserer primært på: Begrænsning af sygdom og dødsfald Behandling og omsorg for syge personer Opretholdelse og videreførelse af sundhedsvæsenet 4

6 Pandemiplanen blev i 2007 suppleret med et nyt kapitel om håndtering af pandemisk influenza i Håndbog om Sundhedsberedskab. Hertil knyttes en række praktiske vejledninger til sygehuspersonale, akut medicinsk kordinationscenter (AMK), embedslæger, praktiserende læger og vagtlæger, kommunernes sundhedspersonale, apoteker og ambulancetjenesten. Pandemiplanen og håndbogen er kun til brug for sundhedssektoren. Hvis samfundet som helhed skal kunne håndtere en pandemi, må planlægningen imidlertid også tage højde for funktionsdygtigheden i andre sektorer. Alle danske arbejdspladser kan blive ramt af et omfattende sygefravær og afledte konsekvenser under den næste pandemi. Beredskabsstyrelsen har derfor taget initiativ til denne planlægningsvejledning. Vejledningen er udarbejdet med bidrag fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet og Energistyrelsen. En særlig tak rettes til Energinet.dk og Trafikselskabet Movia, som gennem to pilotprojekter har benyttet vejledningen i deres beredskabsplanlægning. 5

7 2 Formål og målgruppe Formålet med vejledningen er at give aktører uden for sundhedssektoren et enkelt og operativt planlægningsredskab. Vejledningen skal danne grundlag for at integrere problemstillinger vedrørende pandemisk influenza i aktørernes overordnede beredskabsplaner eller i separate planer, instrukser m.v. Formålet er ikke at give færdige løsninger, idet planlægningen må tilrettelægges efter den enkelte aktørs specifikke behov. Det er aktørens eget ansvar at vurdere, hvor kraftigt en pandemi kan påvirke organisationen, og om der kræves særskilte planlægningstiltag. Vejledningen kan bruges af alle typer offentlige, private og frivillige virksomheder og organisationer, som måtte ønske at planlægge for en pandemi, men den primære målgruppe er de centrale aktører i samfundets samlede beredskab. Det vil sige offentlige og private virksomheder, som varetager kritiske samfundsfunktioner, og som har et beredskabsmæssigt ansvar. Med kritiske samfundsfunktioner mener vi de aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som udgør grundlaget for samfundets funktionsdygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om energiforsyning (el, gas, olie, benzin), person- og godstransport (vej, bane, luft, sø), it- og telekommunikation, brand- og redningsopgaver, håndhævelse af lov og orden, vand- og fødevaresikkerhed, finansielle tjenester, tv- og radiotransmission, postomdeling m.v. På mere overordnet niveau gælder det også Folketingets, regeringens, centraladministrationens, domstolenes, regionernes og kommunernes myndighedsudøvelse. Det beredskabsmæssige ansvar for myndigheder og visse private virksomheder er fastlagt i lovgivningen. Herudover bør nævnes den gældende enighed omkring sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed, virksomhed eller institution, som til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret i en ekstraordinær situation. 6

8 Sektoransvarsprincippet gælder ligesom principperne om lighed (organisationsform bør så vidt muligt bevares uændret) og nærhed (opgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt), også for planlægningen i forhold til en pandemi. Vejledningens centrale planlægningsforudsætning er et scenarie, hvor Danmark rammes af pandemisk influenza i 12 uger. Virksomheder bør påregne et medarbejderfravær på mindst 15 pct. i hele denne periode og på op til 50 pct. i de 2 værste uger. Scenariet er et tænkt eksempel. Pandemier kan godt vare mere end 12 uger, og de kan optræde i flere bølger. Vejledningens centrale anbefaling er, at virksomheder bør fortsætte essentielle funktioner mest muligt under en pandemi, så samfundet ikke går i stå. Decideret kritiske samfundsfunktioner må og skal opretholdes. 7

9 Hvad er influenza, og hvad er 3 pandemisk influenza? Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret. De fleste, som smittes, kan nøjes med nogle dage i sengen, men omfanget af alvorlige komplikationer afspejler sig i tydelige stigninger i antallet af lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Hvert år forekommer en decideret influenzaepidemi, normalt af 4-6 ugers varighed, hvor ca. 20 pct. af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes, at de virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig. Ved store ændringer i virus hæmmes spredningen ikke af de antistoffer og den grad af immunitet, der findes i befolkningen pga. tidligere virusinfektioner. Det kan f.eks. ske ved, at virus fra dyr og mennesker blandes, og muterer til en hel ny type virus. Derved kan der opstå nogle særligt alvorlige og verdensomspændende epidemier. Dette er de såkaldte pandemier. 3.1 Hvordan smitter influenza og hvor længe? Influenzavirus smitter primært ved tæt kontakt mellem mennesker, enten via direkte berøring eller ved luftbåren overførsel af dråber. Virus kommer ind i kroppen gennem næse, mund eller øjne og sætter sig derefter i hals og lunger. Kontaktsmitte sker f.eks. ofte ved, at en inficeret person med virus på sine hænder overfører det via et håndtryk til en anden person, som derefter rører ved sit ansigt. Dråbesmitte overføres lettest direkte fra person til person på under 1 ½ meters afstand ved nys, hoste og tale. Når en person nyser udstødes der tusindvis af små dråber med stor fart. En anden, men mindre udbredt, måde at blive smittet på er at røre en virusinficeret overflade og derefter røre sit ansigt. Virus kan overleve i op til 2 dage på visse overflader, særligt i fugtige og varme omgivelser, medmindre de bliver rengjort eller desinficeret. Eftersom virus inaktiveres på hænder i løbet af få minutter, kræver smitteveje fra overflader dog typisk, at der er afsat betydelige virusmængder. Det drejer sig særligt om overflader, som mange mennesker har kontakt med, f.eks. dørhåndtag, lyskontakter, telefonrør, tastaturer, gelændere, stofhåndklæder m.v. 8

10 Ved en normal sæsoninfluenza går der typisk 2 dage fra en voksen person er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Voksne kan smitte andre allerede 1 døgn før udbrud af sygdom og i op til 5 dage efter udbrud af sygdom. Man smitter mest i de første dage, efter symptomerne starter, og man smitter ikke længere, når sygdommen er ophørt. Inficerede personer kan muligvis smitte i endnu flere dage under en pandemi, da der er tale om et nyt virus. Det svarer til, hvad der ses hos børn under sæsoninfluenza. Børn udskiller en større mængde virus og kan smitte i længere tid end voksne. Et barn kan smitte andre i 10 dage eller mere ved normal influenza, dvs. lang tid efter at selve sygdommen er ophørt. Helt små børn kan desuden udskille virus adskillige dage før symptomdebut. Smitterisikoen er således øget mellem børn og forældre, skolelærere, pædagoger og andre med hyppig kontakt til børn. 3.2 Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? En influenzainfektion ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse og kræver sædvanligvis, at man bliver i sengen. Symptomerne hos voksne er pludselig høj feber (>38 C) med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine. Der er typisk også tør hoste og synkesmerter. Hos børn er symptomerne ofte uspecifikke men kan inkludere kvalme og opkastning. Influenza kan i mere sjældne tilfælde også medføre tilstoppet (snottet) næse, men må ikke forveksles med almindelig forkølelse. Sygdomsfornemmelsen ved influenza er langt mere fremtrædende end ved en forkølelse. Normalt varer selve sygdommen 3-5 dage, efterfulgt af en periode på 1-2 uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. Mere alvorlige forløb kan dog opstå, hvis virus direkte angriber lungerne, eller hvis virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste bakterielle følgesygdom er lungebetændelse, og de hyppigste er bihulebetændelse hos voksne, mellemørebetændelse hos børn og bronkitis. Disse komplikationer kræver i reglen behandling med antibiotika, så forbruget af bl.a. penicillin forventes at stige kraftigt under en pandemi. Belastningen af lungefunktion og hjerte kan være kritisk for især ældre og personer med kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge. Det afspejles hvert år i antallet af influenzabetingede hospitalsindlæggelser, respiratorbehandlinger og dødsfald. Beregninger fra Statens Serum Institut påviser omkring ekstra dødsfald under en gennemsnitsepidemi, heraf ca. 90 pct. blandt ældre over 65 år. Under en pandemi kan 9

11 tallet blive markant højere, men uanset hvor mange eller få der dør, vil en langt større procentdel blive smittet, hvoraf mange vil kræve behandling hos læge, på hospital eller i eget hjem. 3.3 Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Der findes beretninger tilbage fra 1500-tallet om voldsomme epidemier af influenzalignende sygdom, og fra slutningen af 1800-tallet har pandemier kunnet dokumenteres videnskabeligt. På den baggrund mener man, at der har været ca. 3-4 pandemier i hvert århundrede. Intervallerne mellem dem (10-50 år) følger dog ikke noget bestemt mønster, ligesom virustype, geografisk spredning, smitterate, dødelighed og de hårdest ramte grupper varierer. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med forudsigelser om pandemier. Der kommer med sikkerhed en ny pandemi, men ingen kan sige hvornår, eller hvor alvorlig den bliver. Siden år 1900 har der været tre pandemier: Den Spanske Syge i , Asiatisk Syge i og Hong Kong Syge i Af disse er Den Spanske Syge katastrofen, som alle pandemier og pandemiske trusler holdes op mod. Ingen anden historisk begivenhed har slået så mange ihjel på så kort et tidsrum. Det skønnes, at den på verdensplan forårsagede mindst 20 millioner dødsfald. I Danmark døde 0,2 pct. af befolkningen eller ca mennesker. Omregnet til det nuværende befolkningstal, svarer det til ca dødsfald. Et usædvanligt aspekt ved Den Spanske Syge var, at den ramte særlig hårdt blandt yngre voksne. I Danmark var ca. 80 pct. af de døde mellem 15 og 45 år. Så selvom om fremtidige pandemier forventes at gå mest ud over ældre og svagelige, vil det ikke være sikkert. Den Spanske Syge dræbte desuden med stor hast. En del af dem, som ikke omkom på få dage pga. virusinfektionen, døde af bakterielle følgesygdomme, primært lungebetændelse, som dengang var svære at behandle, da antibiotika endnu ikke var udviklet. De to efterfølgende pandemier i det 20. århundrede forløb langt mildere. Trods høje smitterater var det estimerede dødstal på verdensplan kun 2 millioner for Asiatisk Syge og 1 million for Hong Kong Syge. I Danmark døde henholdsvis ca og personer, hvilket ikke var markant forskelligt fra dødeligheden under normale influenzaepidemier. Et karakteristisk træk for pandemier er, at de kan optræde i to eller tre bølger. Den Spanske Syge optrådte i tre bølger - tidligt forår 1918, efterår 1918 og sen vinter hvor anden bølge var den værste. Årsagerne hertil er uvisse, men det kan måske forklares med de mange mennesker, som blev transporteret over store strækninger ved afslutningen af 1. verdenskrig. Tilsvarende var anden bølge af Hong Kong Syge i betydeligt værre end første bølge i

12 På nær Den Spanske Syge, som muligvis opstod i USA, er tidligere pandemier opstået i Asien. Og i modsætning til influenzaepidemier, der alene udbreder sig i vinterhalvåret over begrænsede områder, har pandemierne uanset årstid spredt sig over hele kloden på ½ -1 år. Spredningen vil i dag formentligt ske langt hurtigere blandt andet pga. større og hurtigere rejseaktivitet landene imellem. Potentialet herfor blev illustreret i 2003 af den influenzalignende lungesygdom SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom). Fra det første beskrevne tilfælde af SARS i Vietnam gik derkun 2 ½ uge, før man konstaterede,at virus var blevet spredt med flypassagerer via Hong Kong til Toronto i Canada. 3.4 Vaccine mod pandemisk influenza? Der udvikles hvert år vaccine mod sæsoninfluenza baseret på de kendte virus, som har cirkuleret blandt mennesker det seneste år. Vaccinen er ikke 100 pct. effektiv, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udsatte grupper og alle over 65 år vaccineres hvert efterår. I tilfælde af en pandemi er der imidlertid ikke på forhånd nogen vaccine, som virker. Internationale vaccineproducenter står klar til at gå i gang med udviklingen straks, når det nye virus er kendt, og de regner med at kunne udvikle en vaccine i løbet af 3-6 måneder. Herefter vil der gå tid med produktion og distribution. Håbet er, at alle danskere i risikogrupperne kan blive vaccineret før en eventuel 2. pandemisk bølge, men det kan ikke garanteres. 3.5 Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Det øgede fokus på risikoen for en pandemi skyldes de seneste års udbrud af H5N1 fugleinfluenza. Man må ikke forveksle fugleinfluenza med pandemisk influenza, men der er en sammenhæng. Fugleinfluenza inficerer normalt kun visse fugle, men siden et udbrud af H5N1 i 1997 i Hong Kong, er der også konstateret smitte fra fugle til mennesker. Udbrud med H5N1 begyndte at cirkulere i Sydøstasien igen fra slutningen af 2003 og spredte sig i 2005 og 2006 til Mellemøsten, Afrika og Europa. På verdensplan er der tale om det største udbrud blandt fugle til dato, og med det største registrerede antal smittede og døde mennesker som følge af infektion med fugleinfluenza. Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor ved flere lejligheder advaret om, at en pandemi kan være forestående, hvis H5N1 muterer til et nyt virus, som kan overføres direkte og let mellem mennesker. 11

13 Der er dog meget, som taler imod, at det bliver H5N1, som giver anledning til den næste pandemi. Siden slutningen af 2003 formodes millioner af mennesker at have været i nær kontakt med H5N1-inficerede fugle. På trods af dette, var der pr. 17. december 2007 kun diagnosticeret 340 tilfælde af H5N1 hos mennesker, hvoraf 208 personer er døde - primært i Indonesien, Vietnam, Thailand, Kina, Egypten og Tyrkiet. Disse tal siger intet om den faktiske dødelighed, da det er uvist hvor mange, der er blevet smittet uden at blive syge eller blot har haft et mildt sygdomsforløb. 12

14 4 Planlægningsforudsætninger Forbedringer i behandlingsmetoder og i befolkningens livsvilkår og ernæringstilstand taler for, at det danske samfund kan håndtere en pandemi bedre i dag end tidligere. Ikke desto mindre kan den næste pandemi medføre både direkte og afledte konsekvenser af alvorlig karakter. De direkte sundhedsmæssige konsekvenser afhænger bl.a. af sundhedsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats. De afledte konsekvenser afhænger bl.a. af, hvor godt de øvrige aktører i samfundets samlede beredskab har forberedt sig, samt af deres og den almindelige befolknings reaktion og handlemønstre i den faktiske situation. Til brug for den forudgående planlægning hos aktører uden for sundhedssektoren opstiller vi derfor et scenarie nedenfor. Scenariet opsummerer sundhedsmæssige og mulige afledte konsekvenser af en pandemi, der ikke er så voldsom som Den Spanske Syge, men som i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og Fokus er i særlig grad på, hvad der kan forventes af personalefravær. Vi understreger, at scenariet udelukkende er tænkt som et planlægningsgrundlag. Det er et eksempel på, hvad der kan ske - ikke en forudsigelse af hvad der vil ske - når den næste pandemi rammer. Scenariet kan anvendes enten direkte eller tilpasses brugernes virksomhedsspecifikke kontekst, og vil dermed kunne give deltagere i planlægningsprocessen et fælles udgangspunkt. Scenarie for et pandemiforløb Et nyt og aggressivt influenzavirus forårsager en alvorlig og langvarig pandemi. De første udbrud konstateres i Sydøstasien, men på under 1 måned ses de første tilfælde i Danmark, efter at flypassagerer har bragt virus med sig til lufthavne i Europa og videre på tværs af landegrænser. Danmark og alle dets nabolande påvirkes lige alvorligt. Det nye virus er yderst smittefarligt, og der er ingen immunitet i befolkningen fra tidligere influenzaepidemier. Alle aldersgrupper rammes omtrent lige hårdt. Der er kort inkubationstid, og de fleste, der smittes, oplever udpræget sygdomsfornemmelse med pludselig høj feber, luftvejssymptomer, hovedpine og muskelsmerter. Smitte sker oftest efter sygdomsudbrud, men kan også ske fra personer med få eller ingen symptomer. Pandemiens første bølge varer 12 uger, og i alt bliver ca. 25 pct. af den danske befolkning syge. Efter de første tilfælde er konstateret, er virus spredt til 13

15 alle dele af Danmark på tre uger. De følgende ni uger udvikler situationen sig på landsplan som i tabellen til højre. De værste to uger med spidsbelastning er uge 6 og 7. Herefter falder antallet af tilfælde igen, men det frygtes, at der kan komme en 2. og eventuelt 3. pandemibølge året efter. Scenariets brugere opfordres til at planlægge ud fra, at pandemien forløber over den 12-ugers periode i løbet af året, hvor konsekvenserne for deres egen virksomhed vil være størst. Uge Befolkningstal i alt: Influenzatilfælde Hospitalsindlagte Dødsfald I alt Pandemiens dødelighed viser sig på sigt ikke at være markant højere end ved en normal epidemi, men indtil det bliver kendt, opstår der omfattende angst og rygtedannelse i befolkningen. Mange oplever reelle komplikationer til influenzasydommen, men endnu flere opsøger læge, fordi de tror, at de har fået følgesygdomme såsom lungebetændelse. Pandemien medfører derfor en kraftig stigning i lægekonsultationer, udskrivning af recepter, hjemmebesøg, hospitalsindlæggelser m.v., som sætter sundhedssektoren under alvorligt pres. Den intense mediedækning af pandemien medvirker i starten til at forstærke stemningen af angst og utryghed. Medierne bidrager dog på længere sigt til at dæmpe stemningen igen, efterhånden som information fra myndigheder og eksperter om forholdsregler mod influenza kommunikeres ud. Personalefravær Personalefraværet øges voldsomt på alle typer af arbejdspladser. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i pandemiens to værste uger. Over hele 12-ugers perioden vil der være et gennemsnitligt, dagligt personalefravær på mindst 15 pct. Fraværet skyldes bl.a. at: Personale er syge af influenza. Personale bliver hjemme af frygt for at blive smittet. Personale bliver hjemme for at passe børn og andre familiemedlemmer, enten hvis de er syge, eller hvis skoler og daginstitutioner vælger at lukke. 14

16 Personale arbejder hjemme efter arbejdsgivers råd. Almindeligt fravær af andre årsager end influenza. For en virksomhed med f.eks. 100 ansatte, hvoraf i alt 25 bliver syge i løbet af 12-ugers perioden ved en smitterate på 25 pct., vil det samlede fravær således være væsentlig højere svarende til ansatte hver dag. Fraværet påvirker i særlig grad virksomheder, som er meget personaletunge, har megen borgerkontakt eller er afhængige af få nøglepersoner, for hvem det er svært at finde afløsere ved fravær. Det sidste vil ofte betyde, at mindre virksomheder eller organisatoriske enheder (<15 personer) rammes hårdere end store virksomheder. Situationen kompliceres yderligere af, at influenzaen rammer vilkårligt mellem personalegrupper. En virksomhed kan således opleve, at f.eks. alle de ansatte i it-afdelingen eller hele direktionen bliver syge på samme tid. Fraværet varierer også afhængigt af, hvor mange af de raske medarbejdere, som bliver hjemme af ovenstående årsager, har mulighed for at arbejde hjemmefra. Undersøgelser tyder på, at ca. 25 pct. af den danske arbejdsstyrke kan arbejde fra eget hjem i kortere eller længere tid. I mange typer virksomheder og individuelle jobfunktioner er det dog ikke muligt at tage arbejdet med hjem. Medicinsk forebyggelse og behandling Medicinsk forebyggelse og behandling forventes ikke at nedsætte personalefraværet i væsentligt omfang. Vaccine vil ikke være til rådighed under pandemiens første bølge. Håbet er, at en vaccine vil blive udviklet på 3-6 måneder efter de første udbrud. Efterfølgende vil forhold vedrørende produktion og distribution påvirke hastigheden, hvormed vaccinen bliver bredt tilgængelig. Virksomheder uden for sundhedssektoren kan som hovedregel heller ikke påregne at have adgang til antivirale lægemidler, med mindre de selv på forhånd har indkøbt dem. Der er et begrænset nationalt beredskabslager af Tamiflu, som i øjeblikket er det eneste antivirale produkt, der markedsføres i Danmark. Ved en fremtidig pandemi kan der muligvis være andre produkter på markedet, f.eks. Relenza. Det er usikkert, hvor effektive antivirale midler vil være over for det nye pandemiske virus, og der kan være risiko for udvikling af resistens over for behandlingen. Læs mere om antivirale midler på side

17 Afledte konsekvenser Pandemien vil få konsekvenser, som rækker langt ud over de rent sundhedsmæssige. Disse konsekvenser vil især slå igennem på områder, som er meget personaletunge eller afhængige af nøglepersonel. De afledte konsekvenser kan f.eks. inkludere: Chaufførmangel i den kollektive trafik kan medføre aflysninger og forsinkelser, hvilket vil forstærke fraværet blandt personale, der er afhængige af bus og tog for at komme på arbejde. Virus spredes hastigt på steder, hvor der er mange børn samlet på lidt plads. Det kan medføre midlertidige lukninger i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem m.v. Personalefraværet i andre virksomheder øges derved, hvis forældre må blive hjemme for at passe børn. Behovet for fjernadgang til it- og teletjenester vil vokse, fordi mange vælger at arbejde hjemmefra. Virksomheder kan opleve problemer med at møde dette behov pga. fravær blandt nøglemedarbejdere i egne it- og telefunktioner. Leverancer af råvarer, dagligvarer og andre forsyninger til virksomheder og forbrugere kan blive afbrudt eller forsinket på grund af nedsat fragtkapacitet via vej, bane, sø og luft. Virksomheder må i en periode koncentrere sig om at levere de vigtigste typer varer og tjenesteydelser. Produktionsevne og hastighed i industrien kan blive nedsat, hvilket påvirker omkostningsniveau og indtjeningsevne. Befolkningens forholdsregler mod at blive smittet vil også påvirke forbrugsmønstre, hvilket kan få en afledt effekt på produktion og salg. Virksomheder som baserer deres lagerstyring på just-in-time princippet kan opleve økonomiske vanskeligheder. Mangel på nøglepersonel kan påvirke forsyningssikkerheden inden for elektricitet, it, tele m.v. Forsyningen påvirkes ikke umiddelbart, men personalefravær kan forringe mulighederne for at genoprette forsyningen efter andre hændelser. Manglende eller uregelmæssig levering af offentlige serviceydelser (f.eks. renovation) kan betyde harme eller direkte vrede blandt særligt afhængige borgere og forbrugere. Private firmaer må også i mange tilfælde regne med utilfredse kunder. Mange virksomheder vil søge at reducere direkte kundekontakt. Elektroniske overførsler, online salg og telefonisk betjening vil til gengæld stige. 16

18 Hamstring kan betyde, at der opstår mangel på visse varer på apoteker, hos materialister, i supermarkeder m.v. Det kan f.eks. dreje sig om bestemte lægemidler, ansigtsmasker og andre personlige værnemidler. Antallet af forretningsrejser og turistrejser vil falde dramatisk. Rejserestriktioner vil være en af de handlemuligheder, som nogle lande vil overveje. Hvis de implementeres, kan det få negative konsekvenser for international handel og turisme. Rejserestriktioner vil også kunne betyde, at turister, udstationeret personale, gæstestuderende m.fl. strander i udlandet, og kan dermed både sætte rejsebranchen, forsikringsselskaber og udenrigstjenesten under pres. Scenariets centrale planlægningsforudsætninger Pandemien er spredt til alle dele af Danmark på 3 uger. Ca. 25 pct. af den danske befolkning bliver syge af influenza i løbet af en 12-ugers periode. Over hele 12-ugers perioden vil det gennemsnitlige, daglige personalefravær være på mindst 15 pct. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i de to værste uger. Det kan ikke forventes, at eventuel medicinsk forebyggelse eller behandling vil nedsætte det samlede fravær væsentligt. Smittede personer bliver syge i minimum 3-5 dage men længere, når der opstår komplikationer. Selv i relativt ukomplicerede tilfælde afløses sygdommen af 1-2 uger med træthed. Det omfattende personalefravær betyder, at mange af samfundets funktioner ikke fungerer normalt. 17

19 5 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? De næste tre kapitler udgør sammen med scenariet i kapitel 4 vejledningens planlægningsredskab. I kapitel 5 beskrives en række grundliggende planlægningsaktiviteter for pandemisk influenza. I kapitel 6 opstiller vi forslag til, hvad virksomheder kan gøre for at hæmme smittespredning. I kapitel 7 ser vi på det kommunikationsbehov, som virksomheder vil have under en pandemi. Målgruppen er som anført offentlige og private virksomheder uden for sundhedssektoren med beredskabsansvar for kritiske samfundsfunktioner. Da målgruppen således er meget bred, vil informationen i kapitel 5-7 være af generel karakter. Nogle forslag kan benyttes af alle, mens andre må benyttes selektivt og tilpasses individuelle behov. Der gives ikke endegyldige løsninger, idet beredskabsplanlægningen må tilrettelægges ud fra virksomhedens unikke kontekst. Metodemæssigt tager vi udgangspunkt i kontinuitetsplanlægning (Business Continuity Management). Målet er at finde løsninger på, hvordan virksomheder kan videreføre deres kritiske funktioner på et acceptabelt niveau - og så vidt muligt den daglige drift i øvrigt - uanset hvilke ekstraordinære hændelser, der måtte indtræffe. Kontinuitetsplanlægning for en pandemi handler primært om at sikre robusthed i forhold til personalefravær. Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal overveje følgende forhold: Hvordan vil vi opretholde et minimum af bemanding og beskytte nøglepersoner med ansvar for kritiske funktioner? Hvordan vil vi undgå afbrydelser af it og andre støttefunktioner? Hvordan vil vi sikre nødvendige leverancer? Hvordan vil vi kommunikere tiltag og forholdsregler ud. Kontinuitetsplanlægning er velegnet til scenariet om en varslet og langvarig pandemi, som lægger pres på offentlig og privat forretningsvidereførelse overalt i samfundet. Fokus er ikke blot på de opgaver, som relaterer sig til selve pandemien, men på hvordan virksomheder som helhed kan fungere forsvarligt. Som sådan kan kontinuitetsplanlægning ses som et supplement til kriseplanlægning, hvor fokus er mere snævert på den rent ledelsesmæssige og operative håndtering af selve hændelsen. Kriseplanlægning retter sig desuden oftere mod uvarslede og - i forhold til en pandemi - kortvarige fysiske hændelser, f.eks. industriulykker, terrorangreb eller naturkatastrofer. 18

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER

INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Pjece INFLUENZA A (H1N1) BEREDSKABSPLANLÆGNING FOR VIRKSOMHEDER Udgivet af MedHelp A/S August 2009 Indhold 1 Om Influenza A (H1N1) Kort om sygdom, symptomer og nødvendig personlig handling. 2 Planlægning

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Rene hænder gi r raske venner

Rene hænder gi r raske venner Københavns Kommune Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Rene hænder gi r raske venner Information til forældre om at vaske hænder Smitterisikoen og dermed sygeligheden kan nedsættes betydeligt - helt

Læs mere

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge.

Instruks til medarbejdere i Odder Kommune der omgås borgere med Roskildesyge. Baggrund: Instruks til medarbejdere i Odder Kommune Sygdommen er forårsaget af norovirus et meget lille virus, der overlever afkøling, lavt ph (2,7), og varmebehandling 60 C i 30 min.; desuden kan det

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Information om MRSA af svinetype

Information om MRSA af svinetype Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske

Luftvejsinfektioner. Supplerende infektionshygiejniske. forholdsregler ved luftvejsinfektioner. Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Supplerende infektionshygiejniske Luftvejsinfektioner forholdsregler ved luftvejsinfektioner Elisabeth Lund Hygiejnesygeplejerske Infektionshygiejnisk Afsnit Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Dråbesmitte

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker

Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA. Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Dansk Sygeplejeråds vejledning om MRSA Methicillinresistente stafylokokker Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto: Dansk Sygeplejeråd

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI GOD HYGIEJNE PÅ ALLE OMRÅDER AF MED SMITTEN Hygiejnestrategien er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken opsat seks overordnede

Læs mere

Hygiejnepolitik Formål: Smitte:

Hygiejnepolitik Formål: Smitte: Hygiejnepolitik Formål: Formålet med at have en hygiejneplan er, at forebygge og begrænse smitsomme sygdomme blandt børn og personale. Vi ønsker ikke at skabe et sterilt hospitalsmiljø, derfor handler

Læs mere

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år

Smitsomme sygdomme INFORMATION OM. smitsomme sygdomme. Børn i alderen 0-6 år INFORMATION OM smitsomme sygdomme Børn i alderen 0-6 år 2 Folderen her informerer om smitsomme sygdomme, primært for børn i aldersgruppen 0-6 år. Forholdsreglerne gælder for vuggestuen, dagplejen og daginstitutioner

Læs mere

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1)

Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) Bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for biologiske agenser på offshoreanlæg m.v. 1) I medfør af 3, stk. 3, 17, 37 og 43, 50, stk. 4, 52, stk. 1, 55, og 72, stk. 1, i lov nr. 1424 af 21. december

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Engangshandsker: Handsker, der anvendes for at beskytte borgere og personale mod kontaminering med potentielt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Håndhygiejne Sygeplejefaglig instruks. Udarbejdet af: Gitte Friis, Ghita Felding Jensen, Christina Christens, Hanne Jensen Godkendt: Revideres: September 2013 Ansvarlig for revidering af dokument: Tovholder

Læs mere

Sammen forebygger vi influenzaen!

Sammen forebygger vi influenzaen! Oxivir Diversey s mest effektive desinfektionsmiddel til alle overflader - afgørende i kampen mod influenza Hvorfor skal overflader desinficeres? Influenzavirus kan leve på overflader op til 2 timer. Derfor

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2.

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis B- vaccination i børnevaccinationsprogrammet. Folketinget 2004-05 (2. Til beslutningsforslag nr. B 29 Folketinget 2004-05 (2. samling) Beretning afgivet af Sundhedsudvalget den 16. september 2005 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af hepatitis

Læs mere

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand

Vejledning. Indsats i forbindelse med spildevand Vejledning Indsats i forbindelse med spildevand 2014 Beredskabsstyrelsen 2014 2 Vejledning om indsats i forbindelse med spildevand Indhold Side Baggrund 4 Farer ved spildevandet 4 Smittefare og mikroorganismer

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet

Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet Sundhedsudvalget B 29 - O Sundhedsstyrelsens indstilling til spørgsmålet om hvorvidt vaccination mod hepatitis B bør indføres som en del af børnevaccinationsprogrammet A. Indledning Leverbetændelsen hepatitis

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING

ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING ÅRSKONFERENCE FSTA 1. OKTOBER 2013 KOLDING Kvalitetssikring på hospitaler i drift Hygiejnesygeplejerske Helle Amtsbiller SSI / Central Enhed for Infektionshygiejne SEMMELWEIS OG FLORENCE NIGHTINGALE FOREBYG

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL II: Vejledning til regioner og kommuner 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del II: Vejledning til regioner og kommuner Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV

GODE RÅD OM. Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ. Udgivet af DANSK ERHVERV 2007 GODE RÅD OM Arbejdstilsynets screening af det psykiske arbejdsmiljø Udgivet af DANSK ERHVERV ARBEJDSTILSYNETS SCREENING AF DET PSYKISKE ARBEJDSMILJØ Indholdsfortegnelse På hvilke områder inden for

Læs mere

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem.

EKSEM EKSEM. og behandling er stort set de samme for alle typer eksem. Eksem EKSEM Eksem er en kløende hudlidelse, som kan optræde overalt på kroppen. Det er en slags betændelsestilstand i huden, der ikke skyldes bakterier. Huden bliver rød og hævet, og måske er der små vandblærer.

Læs mere

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland

MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Margit Andreasen, chefforsker, dyrlæge, Ph.d. Tinna Ravnholt Urth, hygiejnesygeplejerske, Region Nordjylland MRSA - hvad er ret og hvad er vrang? Er MRSA så farlig

Læs mere

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v

håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v håndtering af Patienter og nære kontakter ved mistænkt tilfælde af influenza A (H1N1)v Influenza-lignende sygdom? Pludseligt opstået sygdom med feber over 38 o C, luftvejssymptomer, muskelsmerter. Kontakt

Læs mere

Information til forældre om astma

Information til forældre om astma Information til forældre om astma Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer

Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer. Risikofaktorer Hvilke rengørings- og desinfektionsteknikker er mest velegnede? Kræver viden om risikofaktorer Risikofaktorer Udfordringerne 40 virksomheder står til listeria-bøde 21. august 2014 Fødevarestyrelsens tilbagetrækningskontrol

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården

Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Hygiejnepolitik for Børnehuset Dalgården Denne hygiejnepolitik er blevet til i 2011 ved inspiration fra Fredensborg Kommunes hygiejnepolitik, og er tilpasset Gentofte Kommunes krav og anbefalinger samt

Læs mere

Dagplejen I REBILD KOMMUNE

Dagplejen I REBILD KOMMUNE Dagplejen I REBILD KOMMUNE Indholdsfortegnelse Velkommen... 3 Når dit barn skal starte... 3 Opfølgningsmøde... 3 Aflevering og afhentning af barnet... 4 Medbringes... 4 Mad i dagplejen... 5 Legestue samarbejde...

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

Hygiejniske retningslinier

Hygiejniske retningslinier Hygiejniske retningslinier Godkendt 10 juni 2009 Virksomhedslederne Ældreområdet og sygeplejen Social & Sundhed 2009 Varde kommune Dok 578543 Sag 255 165 1 Indholdsfortegnelse side Generelt om hygiejne

Læs mere

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.

Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015

Sundhedstjenesten Slagelse Kommune Indstilling til årets Hygiejnepris 2015 Sundhedstjenesten i Slagelse Kommune under Hygiejneugen 2014 Sundhedstjenestens Hygiejnegruppe vil gerne indstille Slagelse Kommunes Sundhedstjeneste til Hygiejneprisen for året 2015. I nedenstående har

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Renovering af Hovedbanegården

Renovering af Hovedbanegården Renovering af Hovedbanegården Den mest komplicerede renovering i mange år Perronsænkninger Haldæk Forplads Perronforlængelser Parallelgade Parallelgade KH 08: 4 delprojekter: Perronsænkning Perronforlængelse

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 Ændring i BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET I DANMARK 2014 med tilføjelse af vaccination mod hepatitis B og ændring af HPV-vaccinationsprogrammet 2014 Tillæg til Sundhedsstyrelsens folder om børnevaccinationsprogrammet

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse

Vejledning til. Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse Vejledning til Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for driftsledelse 1 Forord Sikkerhedskvalitetsstyringssystem for drift af elforsyningsanlæg (SKS-driftsledelse) indeholder anvisninger på kvalitetsstyringsaktiviteter

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015

Sundhedsberedskabsplan. Herning Kommune 2015 Herning Kommune 2015 Indholdsfortegnelse: Indhold Forord... 3 Del 1 Krisestyringsorganiseringen... 4 Indledning... 4 Formål med sundhedsberedskabsplanen... 4 Planens præmisser... 4 Gyldighedsområde...

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen

Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen > Prioriteret adgang for kald i mobilnettet Fortrinsstilling for beredskabsaktører Udgivet af: IT- & Telestyrelsen IT- & Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Telefon: 3545 0000 Fax: 3545 0010

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag

BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag BEREDSKAB FOR PANDEMISK INFLUENZA, DEL I: National strategi og fagligt grundlag 2013 Beredskab for pandemisk influenza, del I: National strategi og fagligt grundlag Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress

Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress (Dette er et OPLÆG/en SKABELON, som KAN bruges til inspiration. Når I har tilføjet, rettet og slettet er det jeres Retningslinjer mod arbejdsbetinget stress) Institution/afdeling:

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

Porfyriforeningen i Danmark

Porfyriforeningen i Danmark Porfyriforeningen i Danmark På foreningens hjemmeside, www.porfyriforeningen.dk kan du tilmelde dig, læse mere om foreningen og få adgang til porfyriforum. Denne pjece indeholder information om de mest

Læs mere

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed,

Læs mere

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark

Krisestyring i Danmark. Krisestyring i. Danmark Krisestyring i Danmark Krisestyring i Danmark 1 Udgivet af: Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk Forsidebillede: Satellitbillede nedtaget af DMI fra den amerikanske

Læs mere

Er det allergi? Information om allergi og priktest

Er det allergi? Information om allergi og priktest Er det allergi? Information om allergi og priktest Bi-og hvepseallergi Bier og hvepse reagerer på uventede bevægelser, og de bliver aggressive, når deres bo angribes. De er mere aggressive, når vejret

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12

Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Substitutionsbehandling med Immunglobulin Hotel Kong Arthur 14/11-12 Helle Vibeke Jensen Sygeplejerske, infektionsmedicinsk afdeling Q Århus universitetshospital, skejby Disposition Præsentation. Generelt

Læs mere

Når sport giver smerter

Når sport giver smerter Når sport giver smerter Gode råd om, hvorledes du tackler smerter efter sport Smertestillende medicin hører ikke hjemme i sportstasken Sport og smertestillende medicin er generelt en dårlig kombination,

Læs mere