Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza. En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

Transkript

1 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

2 Beredskabsplanlægning for pandemisk influenza En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner

3 En vejledning til aktører uden for sundhedssektoren med ansvar for kritiske samfundsfunktioner Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej Birkerød Telefon: Fax: Layout: Beredskabsstyrelsen Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Beredskabsstyrelsen 2008 ISBN B CSB Vejledningen kan downloades på Citat og eftertryk tilladt ved angivelse af kilde. Foto og illustrationer Nysende mand, POLFOTO / side 4 Beredskab for pandemisk influenza, Sundhedsstyrelsen / side 4 H. C. Ørstedsværket, DONG Energy A/S / side 6 Busser holder stille, POLFOTO / side 6 Brandbekæmpelse, Beredskabsstyrelsen / side 6 Influenzavirus, Scanpix / side 8 Kvinde der nyser, Scanpix / side 8 Sengeliggende mand, Scanpix / side 9 Mand i respirator, Scanpix / side 9 Nødhospital i Kansas under Den Spanske Syge, POLFOTO / side 9 Passagerer i Københavns Lufthavn, POLFOTO / side 11 Influenzavaccination, POLFOTO / side 11 Advarselsskilt om fugleinfluenza/ POLFOTO / side 12 Influenzavirus, Scanpix / side 13 Sygesikringsbevis, POLFOTO / side 14 Lukket skilt, POLFOTO / side 15 Vaccinebeholdere, POLFOTO / side 15 Ny Ellebjerg S-tog, Banedanmark / side 16 Energinet.dk transformerstation, Beredskabsstyrelsen / side 16 Kvinde med maske ved telefon, POLFOTO / side 17 Helhedsorienteret beredskabsplanlægning, Beredskabsstyrelsen / side 19 Clipboard med tjekliste, Scanpix / side 20 To operatører i kontrolrum POLFOTO / side 21 Risiko- og sårbarhedsanalyse matrix, Beredskabsstyrelsen / side 22 Adgang forbudt skilt, POLFOTO / side 23 Klistermærke vedrørende håndvask, Komiteen for Sundhedsoplysning / side 26 Rengøringsartikler, Statens Serum Institut / side 27 Beholdere med sæbe og desinfektionsmiddel, POLFOTO / side 28 Rengøringsvogn, POLFOTO / side 28 Mand ved kontrolpult, POLFOTO / side 29 Mand med mundbind, POLFOTO / side 31 Tamiflu, Roche a/s / side 32 Callcenter, POLFOTO / side 34

4 Indholdsfortegnelse Introduktion 4 Formål og målgruppe 6 Hvad er influenza, og hvad er pandemisk influenza? Hvordan smitter influenza og hvor længe? Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Vaccine mod pandemisk influenza? Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Planlægningsforudsætninger - scenarie for et pandemiforløb 13 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? Planlægningsprocessen Kortlægning af kritiske funktioner, medarbejdere og andre ressourcer Risiko- og sårbarhedsanalyse Beredskabsplaner og instrukser Krisestyringskapacitet 24 6 Hvordan kan man hæmme smittespredning? Hygiejne, rengøring og udluftning Nedsat fysisk kontakt Personlige værnemidler Antiviral medicin 32 Hvilket kommunikationsbehov har man under en pandemi? 34 3

5 1 Introduktion Denne vejledning henvender sig til offentlige og private virksomheder, der varetager kritiske samfundsfunktioner uden for sundhedssektoren. Formålet er at give brugerne et enkelt grundlag for at planlægge for, hvordan de vil opretholde deres virksomhed under en alvorlig pandemi. En pandemi kan opstå på grund af en ny type af influenzavirus, som mennesker ikke har immunitet imod. Pandemier spredes hastigt over store områder og i værste fald globalt. De kan medføre mere omfattende sygdom og afledte konsekvenser for samfundet, end vi kender fra almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret eller fra de influenzaepidemier, som i Danmark opleves hvert år. Pandemier forekommer med uforudsigelige intervaller og meget forskellige forløb. I 1900-tallet var der Den Spanske Syge ( ), Asiatisk Syge ( ) og Hong Kong Syge ( ). De sidste to forløb relativt mildt, men det skønnes, at op mod halvdelen af verdens befolkning blev smittet, og at mindst 20 millioner mennesker døde af Den Spanske Syge. Der hersker ikke tvivl om, at vi igen vil opleve en pandemi. Ingen kan imidlertid sige, hvornår den kommer, hvor alvorlig den vil være eller hvilke midler, der vil være mest effektive til at bekæmpe den. Det mest sandsynlige er en relativt mild pandemi som i 1957 og 1968, men det kan ikke udelukkes, at der kan komme en svær pandemi, som i omfanget af sygelighed (om end næppe dødelighed) nærmer sig Den Spanske Syge. Det er den sidstnævnte situation, denne vejledning retter sig mod. Den danske sundhedssektor har i lighed med mange andre lande en national beredskabsplan for håndtering af pandemisk influenza. Pandemiplanen blev udgivet af Sundhedsstyrelsens i 2006, og den fokuserer primært på: Begrænsning af sygdom og dødsfald Behandling og omsorg for syge personer Opretholdelse og videreførelse af sundhedsvæsenet 4

6 Pandemiplanen blev i 2007 suppleret med et nyt kapitel om håndtering af pandemisk influenza i Håndbog om Sundhedsberedskab. Hertil knyttes en række praktiske vejledninger til sygehuspersonale, akut medicinsk kordinationscenter (AMK), embedslæger, praktiserende læger og vagtlæger, kommunernes sundhedspersonale, apoteker og ambulancetjenesten. Pandemiplanen og håndbogen er kun til brug for sundhedssektoren. Hvis samfundet som helhed skal kunne håndtere en pandemi, må planlægningen imidlertid også tage højde for funktionsdygtigheden i andre sektorer. Alle danske arbejdspladser kan blive ramt af et omfattende sygefravær og afledte konsekvenser under den næste pandemi. Beredskabsstyrelsen har derfor taget initiativ til denne planlægningsvejledning. Vejledningen er udarbejdet med bidrag fra bl.a. Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut, Rigspolitiet og Energistyrelsen. En særlig tak rettes til Energinet.dk og Trafikselskabet Movia, som gennem to pilotprojekter har benyttet vejledningen i deres beredskabsplanlægning. 5

7 2 Formål og målgruppe Formålet med vejledningen er at give aktører uden for sundhedssektoren et enkelt og operativt planlægningsredskab. Vejledningen skal danne grundlag for at integrere problemstillinger vedrørende pandemisk influenza i aktørernes overordnede beredskabsplaner eller i separate planer, instrukser m.v. Formålet er ikke at give færdige løsninger, idet planlægningen må tilrettelægges efter den enkelte aktørs specifikke behov. Det er aktørens eget ansvar at vurdere, hvor kraftigt en pandemi kan påvirke organisationen, og om der kræves særskilte planlægningstiltag. Vejledningen kan bruges af alle typer offentlige, private og frivillige virksomheder og organisationer, som måtte ønske at planlægge for en pandemi, men den primære målgruppe er de centrale aktører i samfundets samlede beredskab. Det vil sige offentlige og private virksomheder, som varetager kritiske samfundsfunktioner, og som har et beredskabsmæssigt ansvar. Med kritiske samfundsfunktioner mener vi de aktiviteter, varer og tjenesteydelser, som udgør grundlaget for samfundets funktionsdygtighed. Det kan f.eks. dreje sig om energiforsyning (el, gas, olie, benzin), person- og godstransport (vej, bane, luft, sø), it- og telekommunikation, brand- og redningsopgaver, håndhævelse af lov og orden, vand- og fødevaresikkerhed, finansielle tjenester, tv- og radiotransmission, postomdeling m.v. På mere overordnet niveau gælder det også Folketingets, regeringens, centraladministrationens, domstolenes, regionernes og kommunernes myndighedsudøvelse. Det beredskabsmæssige ansvar for myndigheder og visse private virksomheder er fastlagt i lovgivningen. Herudover bør nævnes den gældende enighed omkring sektoransvarsprincippet, som indebærer, at den myndighed, virksomhed eller institution, som til daglig har ansvaret for et område, også har ansvaret i en ekstraordinær situation. 6

8 Sektoransvarsprincippet gælder ligesom principperne om lighed (organisationsform bør så vidt muligt bevares uændret) og nærhed (opgaver skal løses så tæt på borgerne som muligt), også for planlægningen i forhold til en pandemi. Vejledningens centrale planlægningsforudsætning er et scenarie, hvor Danmark rammes af pandemisk influenza i 12 uger. Virksomheder bør påregne et medarbejderfravær på mindst 15 pct. i hele denne periode og på op til 50 pct. i de 2 værste uger. Scenariet er et tænkt eksempel. Pandemier kan godt vare mere end 12 uger, og de kan optræde i flere bølger. Vejledningens centrale anbefaling er, at virksomheder bør fortsætte essentielle funktioner mest muligt under en pandemi, så samfundet ikke går i stå. Decideret kritiske samfundsfunktioner må og skal opretholdes. 7

9 Hvad er influenza, og hvad er 3 pandemisk influenza? Influenza er en smitsom sygdom, som skyldes en virusinfektion i luftvejene. I Danmark opleves sygdommen hvert år som almindelig sæsoninfluenza i vinterhalvåret. De fleste, som smittes, kan nøjes med nogle dage i sengen, men omfanget af alvorlige komplikationer afspejler sig i tydelige stigninger i antallet af lægekonsultationer, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Hvert år forekommer en decideret influenzaepidemi, normalt af 4-6 ugers varighed, hvor ca. 20 pct. af befolkningen smittes. Disse tilbagevendende epidemier skyldes, at de virustyper, som cirkulerer blandt mennesker, hele tiden forandrer sig. Ved store ændringer i virus hæmmes spredningen ikke af de antistoffer og den grad af immunitet, der findes i befolkningen pga. tidligere virusinfektioner. Det kan f.eks. ske ved, at virus fra dyr og mennesker blandes, og muterer til en hel ny type virus. Derved kan der opstå nogle særligt alvorlige og verdensomspændende epidemier. Dette er de såkaldte pandemier. 3.1 Hvordan smitter influenza og hvor længe? Influenzavirus smitter primært ved tæt kontakt mellem mennesker, enten via direkte berøring eller ved luftbåren overførsel af dråber. Virus kommer ind i kroppen gennem næse, mund eller øjne og sætter sig derefter i hals og lunger. Kontaktsmitte sker f.eks. ofte ved, at en inficeret person med virus på sine hænder overfører det via et håndtryk til en anden person, som derefter rører ved sit ansigt. Dråbesmitte overføres lettest direkte fra person til person på under 1 ½ meters afstand ved nys, hoste og tale. Når en person nyser udstødes der tusindvis af små dråber med stor fart. En anden, men mindre udbredt, måde at blive smittet på er at røre en virusinficeret overflade og derefter røre sit ansigt. Virus kan overleve i op til 2 dage på visse overflader, særligt i fugtige og varme omgivelser, medmindre de bliver rengjort eller desinficeret. Eftersom virus inaktiveres på hænder i løbet af få minutter, kræver smitteveje fra overflader dog typisk, at der er afsat betydelige virusmængder. Det drejer sig særligt om overflader, som mange mennesker har kontakt med, f.eks. dørhåndtag, lyskontakter, telefonrør, tastaturer, gelændere, stofhåndklæder m.v. 8

10 Ved en normal sæsoninfluenza går der typisk 2 dage fra en voksen person er blevet smittet, til sygdommen bryder ud. Voksne kan smitte andre allerede 1 døgn før udbrud af sygdom og i op til 5 dage efter udbrud af sygdom. Man smitter mest i de første dage, efter symptomerne starter, og man smitter ikke længere, når sygdommen er ophørt. Inficerede personer kan muligvis smitte i endnu flere dage under en pandemi, da der er tale om et nyt virus. Det svarer til, hvad der ses hos børn under sæsoninfluenza. Børn udskiller en større mængde virus og kan smitte i længere tid end voksne. Et barn kan smitte andre i 10 dage eller mere ved normal influenza, dvs. lang tid efter at selve sygdommen er ophørt. Helt små børn kan desuden udskille virus adskillige dage før symptomdebut. Smitterisikoen er således øget mellem børn og forældre, skolelærere, pædagoger og andre med hyppig kontakt til børn. 3.2 Hvad er symptomerne på influenza, og hvilke komplikationer kan opstå? En influenzainfektion ledsages af udtalt sygdomsfornemmelse og kræver sædvanligvis, at man bliver i sengen. Symptomerne hos voksne er pludselig høj feber (>38 C) med kulderystelser, muskelømhed og hovedpine. Der er typisk også tør hoste og synkesmerter. Hos børn er symptomerne ofte uspecifikke men kan inkludere kvalme og opkastning. Influenza kan i mere sjældne tilfælde også medføre tilstoppet (snottet) næse, men må ikke forveksles med almindelig forkølelse. Sygdomsfornemmelsen ved influenza er langt mere fremtrædende end ved en forkølelse. Normalt varer selve sygdommen 3-5 dage, efterfulgt af en periode på 1-2 uger med hoste, træthed og nedsat fysisk formåen. Mere alvorlige forløb kan dog opstå, hvis virus direkte angriber lungerne, eller hvis virusinfektionen baner vej for en bakterieinfektion. Den alvorligste bakterielle følgesygdom er lungebetændelse, og de hyppigste er bihulebetændelse hos voksne, mellemørebetændelse hos børn og bronkitis. Disse komplikationer kræver i reglen behandling med antibiotika, så forbruget af bl.a. penicillin forventes at stige kraftigt under en pandemi. Belastningen af lungefunktion og hjerte kan være kritisk for især ældre og personer med kroniske lungesygdomme, hjerte-karsygdomme eller sukkersyge. Det afspejles hvert år i antallet af influenzabetingede hospitalsindlæggelser, respiratorbehandlinger og dødsfald. Beregninger fra Statens Serum Institut påviser omkring ekstra dødsfald under en gennemsnitsepidemi, heraf ca. 90 pct. blandt ældre over 65 år. Under en pandemi kan 9

11 tallet blive markant højere, men uanset hvor mange eller få der dør, vil en langt større procentdel blive smittet, hvoraf mange vil kræve behandling hos læge, på hospital eller i eget hjem. 3.3 Hvad ved vi, og hvad tror vi om pandemier? Der findes beretninger tilbage fra 1500-tallet om voldsomme epidemier af influenzalignende sygdom, og fra slutningen af 1800-tallet har pandemier kunnet dokumenteres videnskabeligt. På den baggrund mener man, at der har været ca. 3-4 pandemier i hvert århundrede. Intervallerne mellem dem (10-50 år) følger dog ikke noget bestemt mønster, ligesom virustype, geografisk spredning, smitterate, dødelighed og de hårdest ramte grupper varierer. Der er derfor stor usikkerhed forbundet med forudsigelser om pandemier. Der kommer med sikkerhed en ny pandemi, men ingen kan sige hvornår, eller hvor alvorlig den bliver. Siden år 1900 har der været tre pandemier: Den Spanske Syge i , Asiatisk Syge i og Hong Kong Syge i Af disse er Den Spanske Syge katastrofen, som alle pandemier og pandemiske trusler holdes op mod. Ingen anden historisk begivenhed har slået så mange ihjel på så kort et tidsrum. Det skønnes, at den på verdensplan forårsagede mindst 20 millioner dødsfald. I Danmark døde 0,2 pct. af befolkningen eller ca mennesker. Omregnet til det nuværende befolkningstal, svarer det til ca dødsfald. Et usædvanligt aspekt ved Den Spanske Syge var, at den ramte særlig hårdt blandt yngre voksne. I Danmark var ca. 80 pct. af de døde mellem 15 og 45 år. Så selvom om fremtidige pandemier forventes at gå mest ud over ældre og svagelige, vil det ikke være sikkert. Den Spanske Syge dræbte desuden med stor hast. En del af dem, som ikke omkom på få dage pga. virusinfektionen, døde af bakterielle følgesygdomme, primært lungebetændelse, som dengang var svære at behandle, da antibiotika endnu ikke var udviklet. De to efterfølgende pandemier i det 20. århundrede forløb langt mildere. Trods høje smitterater var det estimerede dødstal på verdensplan kun 2 millioner for Asiatisk Syge og 1 million for Hong Kong Syge. I Danmark døde henholdsvis ca og personer, hvilket ikke var markant forskelligt fra dødeligheden under normale influenzaepidemier. Et karakteristisk træk for pandemier er, at de kan optræde i to eller tre bølger. Den Spanske Syge optrådte i tre bølger - tidligt forår 1918, efterår 1918 og sen vinter hvor anden bølge var den værste. Årsagerne hertil er uvisse, men det kan måske forklares med de mange mennesker, som blev transporteret over store strækninger ved afslutningen af 1. verdenskrig. Tilsvarende var anden bølge af Hong Kong Syge i betydeligt værre end første bølge i

12 På nær Den Spanske Syge, som muligvis opstod i USA, er tidligere pandemier opstået i Asien. Og i modsætning til influenzaepidemier, der alene udbreder sig i vinterhalvåret over begrænsede områder, har pandemierne uanset årstid spredt sig over hele kloden på ½ -1 år. Spredningen vil i dag formentligt ske langt hurtigere blandt andet pga. større og hurtigere rejseaktivitet landene imellem. Potentialet herfor blev illustreret i 2003 af den influenzalignende lungesygdom SARS (Svær Akut Respiratorisk Syndrom). Fra det første beskrevne tilfælde af SARS i Vietnam gik derkun 2 ½ uge, før man konstaterede,at virus var blevet spredt med flypassagerer via Hong Kong til Toronto i Canada. 3.4 Vaccine mod pandemisk influenza? Der udvikles hvert år vaccine mod sæsoninfluenza baseret på de kendte virus, som har cirkuleret blandt mennesker det seneste år. Vaccinen er ikke 100 pct. effektiv, men Sundhedsstyrelsen anbefaler, at udsatte grupper og alle over 65 år vaccineres hvert efterår. I tilfælde af en pandemi er der imidlertid ikke på forhånd nogen vaccine, som virker. Internationale vaccineproducenter står klar til at gå i gang med udviklingen straks, når det nye virus er kendt, og de regner med at kunne udvikle en vaccine i løbet af 3-6 måneder. Herefter vil der gå tid med produktion og distribution. Håbet er, at alle danskere i risikogrupperne kan blive vaccineret før en eventuel 2. pandemisk bølge, men det kan ikke garanteres. 3.5 Sammenhængen mellem fugleinfluenza og pandemisk influenza Det øgede fokus på risikoen for en pandemi skyldes de seneste års udbrud af H5N1 fugleinfluenza. Man må ikke forveksle fugleinfluenza med pandemisk influenza, men der er en sammenhæng. Fugleinfluenza inficerer normalt kun visse fugle, men siden et udbrud af H5N1 i 1997 i Hong Kong, er der også konstateret smitte fra fugle til mennesker. Udbrud med H5N1 begyndte at cirkulere i Sydøstasien igen fra slutningen af 2003 og spredte sig i 2005 og 2006 til Mellemøsten, Afrika og Europa. På verdensplan er der tale om det største udbrud blandt fugle til dato, og med det største registrerede antal smittede og døde mennesker som følge af infektion med fugleinfluenza. Verdenssundhedsorganisationen WHO har derfor ved flere lejligheder advaret om, at en pandemi kan være forestående, hvis H5N1 muterer til et nyt virus, som kan overføres direkte og let mellem mennesker. 11

13 Der er dog meget, som taler imod, at det bliver H5N1, som giver anledning til den næste pandemi. Siden slutningen af 2003 formodes millioner af mennesker at have været i nær kontakt med H5N1-inficerede fugle. På trods af dette, var der pr. 17. december 2007 kun diagnosticeret 340 tilfælde af H5N1 hos mennesker, hvoraf 208 personer er døde - primært i Indonesien, Vietnam, Thailand, Kina, Egypten og Tyrkiet. Disse tal siger intet om den faktiske dødelighed, da det er uvist hvor mange, der er blevet smittet uden at blive syge eller blot har haft et mildt sygdomsforløb. 12

14 4 Planlægningsforudsætninger Forbedringer i behandlingsmetoder og i befolkningens livsvilkår og ernæringstilstand taler for, at det danske samfund kan håndtere en pandemi bedre i dag end tidligere. Ikke desto mindre kan den næste pandemi medføre både direkte og afledte konsekvenser af alvorlig karakter. De direkte sundhedsmæssige konsekvenser afhænger bl.a. af sundhedsberedskabets forebyggende og afhjælpende indsats. De afledte konsekvenser afhænger bl.a. af, hvor godt de øvrige aktører i samfundets samlede beredskab har forberedt sig, samt af deres og den almindelige befolknings reaktion og handlemønstre i den faktiske situation. Til brug for den forudgående planlægning hos aktører uden for sundhedssektoren opstiller vi derfor et scenarie nedenfor. Scenariet opsummerer sundhedsmæssige og mulige afledte konsekvenser af en pandemi, der ikke er så voldsom som Den Spanske Syge, men som i sygelighed overgår pandemierne i 1957 og Fokus er i særlig grad på, hvad der kan forventes af personalefravær. Vi understreger, at scenariet udelukkende er tænkt som et planlægningsgrundlag. Det er et eksempel på, hvad der kan ske - ikke en forudsigelse af hvad der vil ske - når den næste pandemi rammer. Scenariet kan anvendes enten direkte eller tilpasses brugernes virksomhedsspecifikke kontekst, og vil dermed kunne give deltagere i planlægningsprocessen et fælles udgangspunkt. Scenarie for et pandemiforløb Et nyt og aggressivt influenzavirus forårsager en alvorlig og langvarig pandemi. De første udbrud konstateres i Sydøstasien, men på under 1 måned ses de første tilfælde i Danmark, efter at flypassagerer har bragt virus med sig til lufthavne i Europa og videre på tværs af landegrænser. Danmark og alle dets nabolande påvirkes lige alvorligt. Det nye virus er yderst smittefarligt, og der er ingen immunitet i befolkningen fra tidligere influenzaepidemier. Alle aldersgrupper rammes omtrent lige hårdt. Der er kort inkubationstid, og de fleste, der smittes, oplever udpræget sygdomsfornemmelse med pludselig høj feber, luftvejssymptomer, hovedpine og muskelsmerter. Smitte sker oftest efter sygdomsudbrud, men kan også ske fra personer med få eller ingen symptomer. Pandemiens første bølge varer 12 uger, og i alt bliver ca. 25 pct. af den danske befolkning syge. Efter de første tilfælde er konstateret, er virus spredt til 13

15 alle dele af Danmark på tre uger. De følgende ni uger udvikler situationen sig på landsplan som i tabellen til højre. De værste to uger med spidsbelastning er uge 6 og 7. Herefter falder antallet af tilfælde igen, men det frygtes, at der kan komme en 2. og eventuelt 3. pandemibølge året efter. Scenariets brugere opfordres til at planlægge ud fra, at pandemien forløber over den 12-ugers periode i løbet af året, hvor konsekvenserne for deres egen virksomhed vil være størst. Uge Befolkningstal i alt: Influenzatilfælde Hospitalsindlagte Dødsfald I alt Pandemiens dødelighed viser sig på sigt ikke at være markant højere end ved en normal epidemi, men indtil det bliver kendt, opstår der omfattende angst og rygtedannelse i befolkningen. Mange oplever reelle komplikationer til influenzasydommen, men endnu flere opsøger læge, fordi de tror, at de har fået følgesygdomme såsom lungebetændelse. Pandemien medfører derfor en kraftig stigning i lægekonsultationer, udskrivning af recepter, hjemmebesøg, hospitalsindlæggelser m.v., som sætter sundhedssektoren under alvorligt pres. Den intense mediedækning af pandemien medvirker i starten til at forstærke stemningen af angst og utryghed. Medierne bidrager dog på længere sigt til at dæmpe stemningen igen, efterhånden som information fra myndigheder og eksperter om forholdsregler mod influenza kommunikeres ud. Personalefravær Personalefraværet øges voldsomt på alle typer af arbejdspladser. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i pandemiens to værste uger. Over hele 12-ugers perioden vil der være et gennemsnitligt, dagligt personalefravær på mindst 15 pct. Fraværet skyldes bl.a. at: Personale er syge af influenza. Personale bliver hjemme af frygt for at blive smittet. Personale bliver hjemme for at passe børn og andre familiemedlemmer, enten hvis de er syge, eller hvis skoler og daginstitutioner vælger at lukke. 14

16 Personale arbejder hjemme efter arbejdsgivers råd. Almindeligt fravær af andre årsager end influenza. For en virksomhed med f.eks. 100 ansatte, hvoraf i alt 25 bliver syge i løbet af 12-ugers perioden ved en smitterate på 25 pct., vil det samlede fravær således være væsentlig højere svarende til ansatte hver dag. Fraværet påvirker i særlig grad virksomheder, som er meget personaletunge, har megen borgerkontakt eller er afhængige af få nøglepersoner, for hvem det er svært at finde afløsere ved fravær. Det sidste vil ofte betyde, at mindre virksomheder eller organisatoriske enheder (<15 personer) rammes hårdere end store virksomheder. Situationen kompliceres yderligere af, at influenzaen rammer vilkårligt mellem personalegrupper. En virksomhed kan således opleve, at f.eks. alle de ansatte i it-afdelingen eller hele direktionen bliver syge på samme tid. Fraværet varierer også afhængigt af, hvor mange af de raske medarbejdere, som bliver hjemme af ovenstående årsager, har mulighed for at arbejde hjemmefra. Undersøgelser tyder på, at ca. 25 pct. af den danske arbejdsstyrke kan arbejde fra eget hjem i kortere eller længere tid. I mange typer virksomheder og individuelle jobfunktioner er det dog ikke muligt at tage arbejdet med hjem. Medicinsk forebyggelse og behandling Medicinsk forebyggelse og behandling forventes ikke at nedsætte personalefraværet i væsentligt omfang. Vaccine vil ikke være til rådighed under pandemiens første bølge. Håbet er, at en vaccine vil blive udviklet på 3-6 måneder efter de første udbrud. Efterfølgende vil forhold vedrørende produktion og distribution påvirke hastigheden, hvormed vaccinen bliver bredt tilgængelig. Virksomheder uden for sundhedssektoren kan som hovedregel heller ikke påregne at have adgang til antivirale lægemidler, med mindre de selv på forhånd har indkøbt dem. Der er et begrænset nationalt beredskabslager af Tamiflu, som i øjeblikket er det eneste antivirale produkt, der markedsføres i Danmark. Ved en fremtidig pandemi kan der muligvis være andre produkter på markedet, f.eks. Relenza. Det er usikkert, hvor effektive antivirale midler vil være over for det nye pandemiske virus, og der kan være risiko for udvikling af resistens over for behandlingen. Læs mere om antivirale midler på side

17 Afledte konsekvenser Pandemien vil få konsekvenser, som rækker langt ud over de rent sundhedsmæssige. Disse konsekvenser vil især slå igennem på områder, som er meget personaletunge eller afhængige af nøglepersonel. De afledte konsekvenser kan f.eks. inkludere: Chaufførmangel i den kollektive trafik kan medføre aflysninger og forsinkelser, hvilket vil forstærke fraværet blandt personale, der er afhængige af bus og tog for at komme på arbejde. Virus spredes hastigt på steder, hvor der er mange børn samlet på lidt plads. Det kan medføre midlertidige lukninger i vuggestuer, børnehaver, skoler, fritidshjem m.v. Personalefraværet i andre virksomheder øges derved, hvis forældre må blive hjemme for at passe børn. Behovet for fjernadgang til it- og teletjenester vil vokse, fordi mange vælger at arbejde hjemmefra. Virksomheder kan opleve problemer med at møde dette behov pga. fravær blandt nøglemedarbejdere i egne it- og telefunktioner. Leverancer af råvarer, dagligvarer og andre forsyninger til virksomheder og forbrugere kan blive afbrudt eller forsinket på grund af nedsat fragtkapacitet via vej, bane, sø og luft. Virksomheder må i en periode koncentrere sig om at levere de vigtigste typer varer og tjenesteydelser. Produktionsevne og hastighed i industrien kan blive nedsat, hvilket påvirker omkostningsniveau og indtjeningsevne. Befolkningens forholdsregler mod at blive smittet vil også påvirke forbrugsmønstre, hvilket kan få en afledt effekt på produktion og salg. Virksomheder som baserer deres lagerstyring på just-in-time princippet kan opleve økonomiske vanskeligheder. Mangel på nøglepersonel kan påvirke forsyningssikkerheden inden for elektricitet, it, tele m.v. Forsyningen påvirkes ikke umiddelbart, men personalefravær kan forringe mulighederne for at genoprette forsyningen efter andre hændelser. Manglende eller uregelmæssig levering af offentlige serviceydelser (f.eks. renovation) kan betyde harme eller direkte vrede blandt særligt afhængige borgere og forbrugere. Private firmaer må også i mange tilfælde regne med utilfredse kunder. Mange virksomheder vil søge at reducere direkte kundekontakt. Elektroniske overførsler, online salg og telefonisk betjening vil til gengæld stige. 16

18 Hamstring kan betyde, at der opstår mangel på visse varer på apoteker, hos materialister, i supermarkeder m.v. Det kan f.eks. dreje sig om bestemte lægemidler, ansigtsmasker og andre personlige værnemidler. Antallet af forretningsrejser og turistrejser vil falde dramatisk. Rejserestriktioner vil være en af de handlemuligheder, som nogle lande vil overveje. Hvis de implementeres, kan det få negative konsekvenser for international handel og turisme. Rejserestriktioner vil også kunne betyde, at turister, udstationeret personale, gæstestuderende m.fl. strander i udlandet, og kan dermed både sætte rejsebranchen, forsikringsselskaber og udenrigstjenesten under pres. Scenariets centrale planlægningsforudsætninger Pandemien er spredt til alle dele af Danmark på 3 uger. Ca. 25 pct. af den danske befolkning bliver syge af influenza i løbet af en 12-ugers periode. Over hele 12-ugers perioden vil det gennemsnitlige, daglige personalefravær være på mindst 15 pct. Det samlede personalefravær udgør op til 50 pct. i de to værste uger. Det kan ikke forventes, at eventuel medicinsk forebyggelse eller behandling vil nedsætte det samlede fravær væsentligt. Smittede personer bliver syge i minimum 3-5 dage men længere, når der opstår komplikationer. Selv i relativt ukomplicerede tilfælde afløses sygdommen af 1-2 uger med træthed. Det omfattende personalefravær betyder, at mange af samfundets funktioner ikke fungerer normalt. 17

19 5 Hvordan planlægger man for konsekvenserne af en pandemi? De næste tre kapitler udgør sammen med scenariet i kapitel 4 vejledningens planlægningsredskab. I kapitel 5 beskrives en række grundliggende planlægningsaktiviteter for pandemisk influenza. I kapitel 6 opstiller vi forslag til, hvad virksomheder kan gøre for at hæmme smittespredning. I kapitel 7 ser vi på det kommunikationsbehov, som virksomheder vil have under en pandemi. Målgruppen er som anført offentlige og private virksomheder uden for sundhedssektoren med beredskabsansvar for kritiske samfundsfunktioner. Da målgruppen således er meget bred, vil informationen i kapitel 5-7 være af generel karakter. Nogle forslag kan benyttes af alle, mens andre må benyttes selektivt og tilpasses individuelle behov. Der gives ikke endegyldige løsninger, idet beredskabsplanlægningen må tilrettelægges ud fra virksomhedens unikke kontekst. Metodemæssigt tager vi udgangspunkt i kontinuitetsplanlægning (Business Continuity Management). Målet er at finde løsninger på, hvordan virksomheder kan videreføre deres kritiske funktioner på et acceptabelt niveau - og så vidt muligt den daglige drift i øvrigt - uanset hvilke ekstraordinære hændelser, der måtte indtræffe. Kontinuitetsplanlægning for en pandemi handler primært om at sikre robusthed i forhold til personalefravær. Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal overveje følgende forhold: Hvordan vil vi opretholde et minimum af bemanding og beskytte nøglepersoner med ansvar for kritiske funktioner? Hvordan vil vi undgå afbrydelser af it og andre støttefunktioner? Hvordan vil vi sikre nødvendige leverancer? Hvordan vil vi kommunikere tiltag og forholdsregler ud. Kontinuitetsplanlægning er velegnet til scenariet om en varslet og langvarig pandemi, som lægger pres på offentlig og privat forretningsvidereførelse overalt i samfundet. Fokus er ikke blot på de opgaver, som relaterer sig til selve pandemien, men på hvordan virksomheder som helhed kan fungere forsvarligt. Som sådan kan kontinuitetsplanlægning ses som et supplement til kriseplanlægning, hvor fokus er mere snævert på den rent ledelsesmæssige og operative håndtering af selve hændelsen. Kriseplanlægning retter sig desuden oftere mod uvarslede og - i forhold til en pandemi - kortvarige fysiske hændelser, f.eks. industriulykker, terrorangreb eller naturkatastrofer. 18