Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Kirurgisk ansættelse afdeling K OUH Svendborg Sygehus

Transkript

1 Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Kirurgisk ansættelse afdeling K OUH Svendborg Sygehus Redigeret marts 2012

2 Indholdsfortegnelse: Indledning:...4 Specialet almen medicin...4 Målbeskrivelse...4 Formålet med dette uddannelseselement:...5 Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet...5 Teoretisk uddannelse:...11 Teoretiske obligatorisk kursus...11 Kemisamtale/introduktionssamtale/midtvejssamtale/slutevalueringssamtale, Uddannelsesplan: se bilag Kemisamtale:...11 Introduktionssamtale:...11 Uddannelsesplan:...11 Justeringssamtale:...11 Midtvejsevaluering:...11 Slutevaluering:...11 Efter hvert uddannelseselement...11 Målbeskrivelse/kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier...12 Mål...12 Konkretisering...12 Læringsstrategier...12 Varetagelse af praktisk arbejde...12 Logbog = den åbne logbog...12 Læringsdagbogen /den private logbog...12 Selvstudium...13 Evalueringsstrategier...13 Vurdering af logbogsoptegnelser...13 Vejledersamtale...13 Struktureret kollegial bedømmelse...13 Refleksion over egen arbejdspraksis...13 Samlet vurdering...13 Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet:...13 Fravær...14 Skema over kompetencer der skal læres...14 Afbrudt patientkontakt # Urologiskeklager/tilstande # Smerter i abdomen # Gastrointestinale klager # Mamma # Bilag Kemisamtalen...17 Bilag Introduktionssamtalen...18 Bilag Justeringssamtale Bilag Slutevalueringssamtale...20 Bilag Skabelon til Uddannelsesplan...21 Bilag Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen...22 Bilag

3 Attestation for tidsmæssigt gennemført...23 uddannelseselement i speciallægeuddannelsen

4 Indledning: Specialet almen medicin Uddannelsen i almen medicin fører primært frem til et arbejde som alment praktiserende læge med aftale med Den Offentlige Sygesikring ( ydernummer ). Dansk almen medicin har tilsluttet sig den nye europæiske definition af specialet (WONCA Europe, juni 2002). Her beskrives specialet og dets udøvere: Praktiserende læger er speciallæger uddannet i fagets principper. De er personlige læger; primært ansvarlige for den samlede og vedvarende behandling uanset alder, køn og sundhedsproblem. De tager sig af den enkelte i forhold til dennes familie, lokalsamfund og kultur i respekt for den enkelte patients autonomi. De vedkender sig også deres professionelle ansvar overfor lokalsamfundet. De integrerer fysiske, psykologiske, sociale, kulturelle og eksistentielle faktorer i den behandlingsplan, de sammen med patienten udarbejder, styrket af den viden og tillid, der opstår ved gentagne kontakter. Praktiserende læger udøver deres professionelle rolle ved at fremme sundhed, forebygge sygdomme, eller ved behandling, omsorg eller palliation. Dette sker direkte eller gennem andre personer ud fra de sundhedsbehov og tilgængelige ressourcer der er i det samfund, de betjener, og de hjælper samtidig patienterne med adgang til disse ydelser i det omfang, det er nødvendigt. De skal tage ansvaret for udvikling og vedligeholdelse af egne færdigheder, personlige integritet og for de værdier som danner grundlaget for en effektiv og sikker omsorg. Målbeskrivelse for uddannelsen i almen medicin findes på Den Lægelige Videreuddannelses hjemmeside: Målbeskrivelsen indeholder en nøjere beskrivelse af specialet og specialeuddannelsen og oplister specifikt de kompetencer, som en uddannelsessøgende i almen medicin, skal besidde ved afslutningen af uddannelsen. Ansættelserne i hoveduddannelsesforløbet er som nedenfor. Der kan i hospitalsansættelserne være anden rækkefølge. Ansættelse Speciale Praksis/afdeling Varighed nr. 1 Almen praksis FASE 1 6 mdr. 2 Organkirurgi Inkl. 4 ugers fokuseret ophold 6 mdr. Ortopædkirurgi 3 Gynækologi/obstetrik 6 mdr. 4 Intern medicin 6 mdr. 5 Psykiatri 6 mdr. 6 Pædiatri 6 mdr. 7 Almen praksis FASE 2 6 mdr. 8 Almen praksis FASE 3 12 mdr. 4

5 Formålet med dette uddannelseselement: Ansættelsen er et delelement, som sammen med alle andre ansættelser i hoveduddannelsen sikrer kvaliteten af uddannelsen til speciallæge i almen medicin. Dette program udgør sammen med uddannelsesprogrammer for samtlige ansættelser i Hoveduddannelsesforløbet i Almen Medicin og den generelle del en beskrivelse af samtlige kompetencer der skal læres for at opnå speciallæge anerkendelse. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet Præsentation af Kirurgisk afdeling K, OUH Svendborg Sygehus: Kirurgisk afdeling K ved OUH Svendborg Sygehus, er en kirurgisk specialafdeling. Afdelingen er placeret på 2 matrikler i hhv. Svendborg og Nyborg. Alle akutte patienter og patienter, hvor der må påregnes indlæggelse behandles i Svendborg, hvor også afdelingens colorektale cancerkirurgi udføres. Matriklen i Nyborg fungerer som rent dagkirurgisk elektiv enhed, hvor der udføres laparoskopisk hernie- og galdekirurgi og åben herniekirurgi. Der er stor ambulant aktivitet på begge matrikler med både forundersøgelses- og efterbehandlingsambulatorier. Afdelingens vejledende befolkningsunderlag for akutte patienter er på ca indbyggere og hele Fyn for visse elektive patientgrupper. I Svendborg råder afdelingen over 53 stationære hel-/deldøgns senge samt et dagafsnit med 8 senge og et stomiambulatorium. Dagafsnittet er centrum for udredning og efterbehandling af de fleste cancerpatienter, og rummer desuden endoskopiafsnittet. I Nyborg benytter afdelingen 8 opvågningssenge, endvidere er der her et endoskopicenter og center for varicekirurgi. Den urologiske funktion er overtaget afdeling L med ledelse i Odense, men der udføres fortsat ambulant og operativ urologisk aktivitet på matriklerne her i samarbejde med afdeling K. Afdelingen har i øvrigt et tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger i såvel Svendborg som Odense, specielt kirurgisk gastroenterologisk afdeling, urologisk afdeling, medicinsk afdeling, anæstesiologisk afdeling, billeddiagnostisk afdeling, onkologisk afdeling og nuklearmedicinsk afdeling. Afdelingens lægestab består af: 1 ledende overlæge (Gunnar Baatrup) 1 uddannelsesansvarlig overlæge (Allan Dorfelt) 6 overlæger i øvre gastrokirurgi heraf 2 ansat primært i Nyborg (specialeansvarlig Johnny Myren) 5 overlæger i nedre gastrokirurgi (specialeansvarlig Per V. Andersen) 1 specialeansvarlig overlæge i varicekirurgi (Jørgen Nørby, karkirurg) 5 afdelingslæger i øvre gastrokirurgi 2 afdelingslæger i nedre gastrokirurgi 5 reservelæger i hoveduddannelsesforløb i kirurgi 1 hoveduddannelseslæge i gynækologi og obstetrik 2 introduktionslæger i kirurgi 2 uklassificerede reservelæger Varierende antal reservelæger i forvagt, aktuelt 10 heraf 10 bloklæger i almen medicin 5

6 Sammensætningen af afdelingens lægestab vil være under stadig forandring betinget af ændringer i sygehusstruktur og speciallægeuddannelserne. Endelig modtager afdelingen løbende medicinske studenter (klinicister, 6. og 9. semester) fra Odense Universitet. Vision og værdier for kirurgisk afdeling K Vor vision er, at være landets bedste organkirurgiske afdeling med baggrund i: et godt omdømme hos patienter og pårørende et højt fagligt niveau et godt og udviklende arbejdsmiljø Vores værdier er: Tryghed På afdeling K oplever patient og pårørende et trygt og støttende miljø. På afdeling K trives og udvikles den enkelte medarbejder i et åbent og tillidsfuldt miljø. Respekt På afdeling K har vi fokus på patientens livskvalitet og respekterer retten til selvbestemmelse. Faglighed På afdeling K samarbejder vi tværfagligt på et højt fagligt niveau. Engagement På afdeling K er vi positive og fleksible Ansættelsesforhold Læger med dette uddannelsesprogram er ansat på kirurgisk afdeling K, OUH Svendborg Sygehus med hovedtjenestested på Svendborg matriklen og udetjeneste i Nyborg. Dagarbejde Man møder i.h.t. arbejdsplanen direkte i Svendborg eller Nyborg. Uddannelsessøgende læger i almen medicinsk hoveduddannelse er indplaceret i forvagtslaget. Foruden vagttjeneste deltager den almen medicinske uddannelsessøgende læge i forundersøgelsesambulatorium, stuegangsfunktion, journalskrivning/operations forberedelse, operationsassistance og andet klinisk arbejde, idet det tilstræbes, at han/hun i løbet af ansættelsen selv vil kunne varetage disse funktioner med passende supervision. Lægerne er på månedsplanen fordelt til disse funktioner og den endelige arbejdsplan foreligger dagen før kl. 15. Den uddannelsessøgende opfordres til i ledige stunder at opsøge de muligheder afdelingen rummer for anden undervisning/supervision. Vagtarbejde Vagtarbejde foregår på svendborgmatriklen. Alle akutte patienter, der ikke i forvejen har åben indlæggelse i afdeling K, indlægges i den fælles akutmodtagelse FAM. Læger i almen medicinsk hoveduddannelse vil fungere som forvagt. Afdelingen har 3 vagthold suppleret med en overlægebagvagt med tilkald. Vagtinstrukser for de forskellige vagthold findes på infonet 6

7 Vagthold Svendborg: Forvagt. Varetages af læger i almen medicinsk hoveduddannelsestilling. Arbejdet forgår i FAM som kirurgisk fællesvagt mellem og af ugens 7 dage. Lørdage, søn- og helligdage dækkes også dagarbejdstid fra Aften-/nattevagten er en formaliseret delevagt med afdeling gynækologisk-obstetrisk afdeling D, ortopædkirurgisk afdeling O og otologisk afdeling E. Forvagten kan i dette tidsrum tilkaldes til hjælp på disse afdelingers sengeafsnit, operationsgangen og fødegangen. Mellemvagt. Varetages af læger i kirurgisk introduktionsstilling eller første del af hoveduddannelsen. Arbejdet foregår i sengeafdelingen, FAM, ambulatoriet, endoskopiafsnittet og på operationsgangen vagt Varetages af afdelingslæger og læger i kirurgisk hoveduddannelse. Arbejdet foregår i ambulatoriet / endoskopiafsnittet og FAM Bagvagt Varetages af afdelingslæger og læger i den sidste del af hoveduddannelsen samt overlæger efter særlig aftale. Tilstedeværelsesvagt Overlægebagvagt Tilkaldevagt fra hjemmet og stuegang 8 12 i weekenden. Nyborg: Overlægebagvagt Tilstedeværelsesvagt til kl Vagtfunktioner Forvagt Primære funktion er modtagelse af akutte patienter i FAM, fra kl assistance på fødegang, operationsgangen og uopsætteligt stuelægearbejde på sengeafdelingerne. Mellemvagt Primære funktion er som operatør ved mindre akutte operationer og endoskopier og som assistent ved større operationer samt aften/weekend stuegang. Fungerer som stuelæge på afdelingens sengeafsnit indtil kl. 23. Derudover skal mellemvagten deltage i arbejdet i FAM efter behov, herunder aflaste forvagterne i travle perioder. Kan gå superviserede tilsyn. Bagvagt Bagvagten skal vurdere alle akutte patienter i FAM, når kirurgisk forvagt eller FAMlæge har set patienten, dog senest 4 timer efter indlæggelsen. Har derudover funktion som operatør ved 7

8 akutte operationer samt aften/weekend stuegang. Bagvagten går endvidere stuegang på intensiv i dagtiden. Tilsyn. Supervision af for- og mellemvagt vagten I dagtid tilsyn i FAM m.h.p. vurdering af de akut indlagte patienter. Skal derudover dække akut ambulatoriet i KD regi. Ved overskud af tid endvidere foretage akutte skopier i endoskopiafsnittet. Møder i løbet af vagten Morgenkonference (alle) kl (konferencelokalet K2). Røntgenkonference (alle) kl. ca (fixrummet). Vagtskifte møde kl (8-18 vagt, kirurgisk fællesvagt) (FAM). I weekender og på helligdage afholdes vagtskiftemøder kl.8 og kl Fremlægning af patienter m.v. ved morgenkonference Afgående bagvagt fremlægger foregående døgns akut indlagte patienter, herunder patienter der stadig ligger i FAM, og patienter indlagt på intensiv afdelingen. Desuden større og spændende operationer foretaget i vagten. Fremlægger desuden hvad der er på akutprogrammet. Sygemeldinger: Bagvagten meddeler til morgenkonference, hvis der er sygemeldinger. Røntgenkonference Vagtholdet deltager i røntgenkonferencen, inden man går hjem. Vagtskiftemøder Tilsyn Gennemgang af indlagte patienter m.v. Tilsynshenvisninger fra andre afdelinger sidder på spydet på konferencebordet på GBs kontor. Tilsyn gås af bagvagten, evt. kan mellemvagten efter aftale gå superviseret tilsyn. Katastrofer Der handles i henhold til alarmerings og katastrofeplanen, som alle er forpligtede til at sætte sig grundigt ind i. Retningslinje på infonet. Sygemelding Sygdom eller fravær på grund af barns 1. eller 2. sygedag meldes telefonisk til bagvagten i Svendborg eller forvagten i Nyborg som viderebringer meddelelsen ved morgenkonferencerne. Desuden sendes sms eller ringes til afdelingsledelsessekretær tlf.: om sygefraværet. Retningslinje for sygemelding findes på infonet 8

9 Instrukser Afdelingens instrukser kan findes på infonet under OUH / Kirurgi / Kirurgi, Svendborg / kerneydelser. IT Afdelingen benytter det elektroniske patientjournalsystem Cosmic og det patientadministrative system (FPAS). For læger, der ikke tidligere har haft kursus i Cosmic og FPAS samt den tidligere EPJ Medicare, vil der blive afholdt kursus i dette. Der bliver udleveret koder til: Sygehusets netværk Cosmic FPAS Mail/kalender systemet Outlook (samme log-on koder som sygehusets netværk) Forpligtelser Den enkelte læge er forpligtet til at have fungerende koder, herunder straks at melde bagud i systemet, hvis alle koder ikke er modtaget ved ansættelsesstart. Dagligt at tømme sin kasse på reservelægekontoret. Dagligt at åbne og tømme alle sine mapper i Cosmic. Dagligt at åbne sin i Outlook. Teoretisk selvstudium Det forventes, at du under opholdet vedligeholder og udbygger din teoretiske viden. Herunder forventes det, at du læser de for afdelingens patientklientel relevante afsnit i Kirurgisk Kompendium. Dette kan gøres ved at læse i Kirurgisk Kompendium, når du har oplevet en spændende case i din kliniske hverdag, således at du kan reflektere over om din viden/behandling var korrekt. Ved mere specielle cases forventes det, at du søger viden andetsteds, f.eks. via PubMed eller. Teoretisk undervisning Afdelingen afholder hver fredag morgen, udenfor ferieperioder, 1 times undervisning, som på skift varetages af afdelingens læger eller udefra kommende undervisere. Der inviteres typisk til 1-2 aftenmøder i løbet af hvert halvår. Alle opfordres til at deltage. Introduktionsprogram Hvis det er din første ansættelse ved OUH / OUH Svendborg Sygehus, skal du deltage i Sygehusets fællesintroduktion for nye medarbejdere. Denne afholdes i Odense den 1. i hver måned og skal være gennemført inden for de første 3 måneders ansættelse. Der er planlagt et 3 4 dages introduktionsprogram til afdeling K, herunder Nyborg matriklen, for alle nyansatte læger i afdelingen. Introduktionen omfatter introduktion til afdelingens teams og arbejdsgange ved overlæger, afdelingssygeplejersker, diætist, sekretærer, anæstesilæge, yngre læge repræsentant mm. Den ene dag foregår i Nyborg. Program udsendes før 1. arbejdsdag. Hvis du ikke tidligere har været ansat i huset, vil du også få et endags kursus i Cosmic / FPAS. Introduktionsprogrammet vil blive tilsendt med posten i god tid inden første arbejdsdag. 9

10 Teamfordeling Afdelingens læger er på sengeafdelingerne tilknyttet et af 2 teams (øvre og nedre gastroenterologi). Teamfordelingen vil blive meddelt ved introduktionen. Formålet med teamfordeling: Stuegang gåes primært af teamets læger. Uddannelsessøgende læger kan gå med på/gå superviseret/gå stuegang. Teamets læger skal hver eftermiddag kl kontakte teamets sengeafsnit m.h.p. fælles oprydning inden fyraften. Teamets læger skal dagligt holde sig orienteret om teamets patienter. Det er i høj grad op til den enkelte læge at få teamfunktionen til at fungere og udnytte den uddannelsesmæssige værdi i teamtilknytningen. Supervision Som uddannelsessøgende læge i almen medicin indgår man primært som en selvstændig arbejdskraft i afdelingen. Har man behov for supervision til opgaver uden indbygget supervision, skal man søge hjælp hos afdelingens øvrige læger. Tonen i afdelingen tillader, at man spørger kollegerne til råds. Man er selv forpligtiget til i ledige perioder at udnytte afdelingens øvrige muligheder for supervision. Vejledning Hver uddannelsessøgende læge vil få tildelt en hovedvejleder af højere charge end lægen selv. Formålet er dels gennemførelse af formaliserede samtaler og kontrol af opnåede kompetencer, dels sparring i den kliniske hverdag. Navnet på din hovedvejleder tilstræbes meddelt skriftligt inden første arbejdsdag men vil eventuelt blive udleveret på første arbejdsdag. Du skal selv tage kontakt til din hovedvejleder m.h.p. introduktionssamtale, der skal foregå i løbet af de første 2 uger på afdelingen. Ved denne samtale fastlægges den individuelle uddannelsesplan på baggrund af uddannelsesprogrammet for hoveduddannelsen i kirurgi og eventuelle dokumenterede kompetencer hos den uddannelsessøgende. Efter 6-12 måneder skal der afholdes en justeringssamtale, hvor man vil evaluere, hvordan det går med dit ophold i afdelingen, herunder om kompetencerne ser ud til at blive erhvervet, eller om der er specielle indsatsområder for dig. Du skal forud for justeringssamtalen have udarbejdet en rapport over læring og en fornyet uddannelsesplan i.h.t. logbogen. Umiddelbart før afslutningen på dit første ophold skal der arrangeres en slutevaluering, hvor det samlede forløb skal vurderes, herunder specielt om de opstillede kompetencer i uddannelsesprogrammet er blevet opfyldt og hvilke der mangler. En del af kompetencerne vil blive vurderet ved selve slutevalueringen i form af en struktureret vejledersamtale omkring kompetencerne og 360- graders evaluering, hvor vejlederen har indhentet vurdering af dine kompetencer fra kollegaer/andre personalegrupper. Opfyldte kompetencer vil blive underskrevet. De tre uddannelsessamtaler gentages når du vender tilbage til afdelingen. Ved den endelige slutevaluering skal alle kompetencer være opfyldt. Endelig skal der foretages en vurdering af afdelingens uddannelsesfunktion. 10

11 Teoretisk uddannelse: Se generelle program. Teoretiske obligatorisk kursus Se generelle program Decentral temadag : Se generelle program Forskningstræning: Se generelle program Kemisamtale/introduktionssamtale/midtvejssamtale/slutevalueringssamtale, Uddannelsesplan: se bilag 1-7 Der er, som nedenfor beskrevet, et antal samtaler og evalueringer, som er obligatoriske. Der er for hver af disse samtaler vedhæftet et bilag, med emner der skal berøres. Derudover er der til slutevalueringen blanketter der skal udfyldes. Disse blanketter kan indhentes på Sundhedsstyrelses hjemmeside men er også indsat som bilag i dette Uddannelsesprogram. Kemisamtale: 1 uge før start på ansættelse. Inspiration til emner se bilag 1 Tjekliste til kemisamtale Introduktionssamtale: afholde inden for de første 2 arbejdsuger. Inspiration til emner se bilag 2 Tjekliste til introduktionssamtale Uddannelsesplan: bilag 5 Skabelon til uddannelsesplan bilag 6 Opfølgning af uddannelsesplanen Justeringssamtale: afholdes efter ca. 1 mdr. i ansættelsen Inspiration til emner se bilag 3 Tjekliste til 1. justeringssamtale Midtvejsevaluering: afholdes midtvejs i ansættelsen Inspiration til emner se bilag 3 Tjekliste til 2. justeringssamtale (midtvejssamtalen) Slutevaluering: Inspiration til emner se bilag 4 Tjekliste til slutevalueringssamtalen Efter hvert uddannelseselement bilag 7 Alle kompetencer skal være godkendt i logbogen, da udskrift af dette, samt blanketten Bilag 7 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen for hvert uddannelseselement, indsendes til Sundhedsstyrelsen, ved ansøgning om speciallæge anerkendelse. 11

12 Målbeskrivelse/kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 111 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier og evalueringsstrategier. Mål Hvert enkelt af de 111 mål skal evalueres for sig og en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes logbog. I logbogen kan den uddannelsessøgende i øvrigt også løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 111 mål. Alle 111 mål skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i logbogen løbende og indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence (mål) skal attesteres af vejlederen. Konkretisering Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt og entydigt. Der kan også være tale om eksemplificeringer og delmål. Læringsstrategier: Varetagelse af praktisk arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprogram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision andre praktiske opgaver checke hæmoglobinometer lægge edb programmer i pc checke laboratorieudstyr Logbog = den åbne logbog Er den åbne del af logbogen (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: uddannelsesplan uddannelsesstedet og en vurdering af dette klinisk vejledning og supervision klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb læreprocesserne checklisten. Læringsdagbogen /den private logbog Er den del af logbogen, der fungerer som læringsdagbog til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: 12

13 refleksion over patientforløb refleksion over uddannelsesforløb refleksion over læringsprocesser og deres betingelser i klinikken. Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet. Evalueringsstrategier Beskriver hvorledes det skal afgøres om kompetencen er erhvervet Vurdering af logbogsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af logbogen. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance og mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan også være elementer fra logbogen. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis og/eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder og adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: supervision af arbejdsopgaven med feedback direkte (tutor er flue på væggen ). indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder observation af færdigheder og adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i logbog både løbende under uddannelsesforløbet og ved de formelle evalueringssamtaler. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af logbogsoptegnelser og evt. vurdering af opgaver. Evaluering af den lægelige videreuddannelse/uddannelsesstedet: Med Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse" (januar 1998) er struktur, retningslinier og ansvarsfordeling fastsat for evaluering i den lægelige videreuddannelse, herunder I-stillingen i almen medicin. Evalueringssystemet er opbygget af et samtalesystem: introduktionssamtale, justeringssamtale og slutevalueringssamtale. Tjeklister til brug for disse samtaler forefindes i bilag 1-6 bagest i dette program. 13

14 Formålet med evalueringssystemet er dobbelt: - dels skal den uddannelsessøgendes kompetenceudvikling følges og dette kan evt. medføre juste ring af praksis uddannelsesindsats/justering af uddannelsesplanen (se beskrivelse af dette i Sund hedsstyrelsens vejledning) - dels skal praksis uddannelsesindsats evalueres. Dette gøres via Fravær Fravær bortset fra ferie og kurser, som er en del af uddannelsesplanen må ikke overskride 10%. Skema over kompetencer der skal læres Afbrudt patientkontakt # 14 Kunne håndtere afbrydelser i patientkontakten Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne opretholde adækvat kommunikation med patienten på trods af afbrydelser Kunne prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver og kunne formidle prioriteringen til patienterne og det øvrige praksispersonale Varetagelse af praktisk arbejde og logbog og læringsdagbog Refleksion over egen arbejdspraksis Urologiskeklager/tilstande # 76 Kunne håndtere patienter med akutte og kroniske urinvejsklager Mentalt kunne mestre omstillingen i forhold til ikke planlagte opgaver Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med de hyppigste urinvejssymptomer: hæmaturi smerter svie ved vandladning pollakisuri retention testisforandringer inkontinens Selvstudium, og Varetagelse af praktisk arbejde, og Logbog, og Læringsdagbog Almen praksis Sygehusafdeling Teoretisk kursus Færdighedslaboratorium. Samlet vurdering Kunne diagnosticere, behandle og visitere patienter med 14

15 inkontinens nedsynkning og prolaps af uterus cysto- og rectocele pyelonefrit hypertrofia prostatae cystitis urinvejstumorer urinvejssten uræmi epididymitis, orchitis og torsio testis retentio testis Kunne informere om, vejlede og vurdere et væske/ vandladningsskema og kontrollere forløbet. Kunne handle ud fra lovgivningen om hjælpemidler til inkontinente Kunne varetage inkontinensudredning og behandle efter minimal care princippet Kunne varetage kontrol af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner. Smerter i abdomen # 78 Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patienter, herunderkunne skifte uretralt og suprapubisk kateter. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle og visitere akutte og kroniske smertetilstande i maven, herunder: ulcus ventriculi og duodeni pancreatitis aortaaneurysme mesenterialthrombose ileus appendicit og Meckels divertikel colon irritabile inflammotoriske Varetagelse af praktisk arbejde og selvstudium og logbog og læringsdagbog Samlet vurdering 15

16 tarmsygdomme gynækologiske lidelser psykosomatiske smertetilstande. Gastrointestinale klager # 84 Kunne håndtere patienter med gastrointestinale klager. Kunne behandle stenudløste smerter i galde og urinveje. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne diagnosticere, behandle/visitere de lidelser der ligger bag de hyppigste mavetarmsymptomer, fx: hæmatemese, blødning per rectum, ændret afføringsmønster, smerter, vægttab, udfyldning, opkastning. Varetagelse af praktisk arbejde og selvstudium. Samlet vurdering. Kunne udfærdige et udredningsprogram for og evt. behandle samt informere om undersøgelse ved ventrikelsygdom, inflammatorisk tarmsygdomme, cancer intestini, malabsorption. Mamma # 88 Kunne håndtere patienter, der henvender sig med lidelser relateret til mamma. Kunne varetage kontrol og vejledning ved stomi. Konkretiserede mål Læringsstrategier Evaluering Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle /visitere de hyppigst forekommende mammalidelser: Varetagelse af praktisk arbejde Samlet vurdering fibroadenomatosis mamma tumor mamma Pagets disease of the nipple mastitis fissura papillae abcessus mamma 16

17 Bilag 1 Kemisamtalen. Det anbefales at den uddannelsessøgende læge kontakter og besøger praksis i ugerne op til start på ansættelsen. Samtalen ved dette første besøg kaldes kemisamtalen. Tjekliste til kemisamtale: Fremvisning klinik Gensidige forventninger Lønforhold Forsikring Arbejdsplan/forhold Sygebesøg/-transport Afspadseringsregler Ferieplanlægning Uddannelsesprogram 17

18 Bilag 2 Introduktionssamtalen afholdes inden for de første 2 arbejdsuger. Tjekliste til introduktionssamtale: Mangler fra Kemisamtale såfremt den ikke er afholdt Spørg ind til tidligere arbejds- og træningserfaring med særlig vægt på forhold vedr. diagnostiske, terapeutiske og teoretiske færdigheder Hvordan var rammerne? Graden af selvstændighed i arbejdet? Hvilke funktioner har du varetaget? Hvad faldt dig let, hvad var særligt svært? Graden af supervision og opbakning, hvad har du savnet? Har du tænkt over hvornår du lærer mest? Gennemgang af uddannelsesprogram og plan for praktisk gennemførelse Udfærdigelse af uddannelsesplan Drøftelse af den uddannelsessøgende læges individuelle uddannelsesmæssige, herunder forskningsmæssige ønsker Lav aftaler om: Ferieplanlægning Frihed til kurser Forhold under egen og børns sygdom Brug af logbog Supervision Følgevagter Arbejdstider Andre regler 18

19 Bilag 3 Justeringssamtale. Det anbefales at holde en justeringssamtale efter ca 1 mdr. Erfaringsmæssigt går der for lang tid hvis der er noget der skal rettes til og næste samtale først er midtvejssamtalen. Tjekliste til 1. justeringssamtale: Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. Sufficient supervision Gennemgang af uddannelsesplan og evt justering De 8 kompetencer evt vha. logbog Evt færdiggørelse af ferieplanlægning og planlægning af følgevagter Tjekliste til 2. justeringssamtale (Midtvejssamtalen): Gennemgang af den ved introduktionssamtalen udfærdigede uddannelsesplan og justering for den sidste halvdel af opholdet. Det hidtidige samarbejde mellem den uddannelsessøgende læge og tutor, herunder justeringer og opdatering af supervision m.m. De 8 kompetencer evt vha. logbog Uddannelseselementets gennemførlighed indenfor de givne rammer. Den uddannelsessøgende læges videre karriereplanlægning (se nedenfor) Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: Stærke og svage sider i det kliniske arbejde Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner Kursusdeltagelse Forskningsdeltagelse Samarbejdsrelationer Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 19

20 Bilag 4 Slutevalueringssamtale. Husk at få den uddannelsessøgende til at evaluere praksis på evaluer.dk inden samtalen. Den uddannelsessøgende bør medbringe skriftlig kopi af evalueringen. Tjekliste til slutevalueringssamtalen Udfærdigelse af attestation for tidsmæssig gennemførelse af uddannelsen. Færdiggøre attestation af kompetencer i logbogen Drøftelse af den uddannelsessøgende læges fremtidige uddannelsesforhold Gennemgang af vurderingsskema til brug til faglig profil Drøftes den uddannelsessøgende læges evaluering af uddannelsesstedet Disposition til personlig rådgivning af karriereplanlægning: 1 Stærke og svage sider i det kliniske arbejde 2 Drøftelse af den uddannelsessøgende læges teoretiske kundskaber 3 Interesser/kvalifikationer med henblik på administrative funktioner 4 Organisatorisk arbejde 5 Kursusdeltagelse 6 Forskningsdeltagelse 7 Samarbejdsrelationer 8 Ambitioner og muligheder i relation til specialevalg(et) 20

21 Bilag 5 Skabelon til Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udfærdiges i fællesskab under introduktionssamtalen med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Særlige indsatsområder for det videre uddannelsesforløb: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Justeringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge tutor 21

22 Bilag 6 Opfølgning af uddannelsesplanen - indgået i forbindelse med introduktionssamtalen Aftale vedrørende det kliniske arbejde, klinisk undervisning, arbejdstilrettelæggelse, kompetencer m.v. med udgangspunkt i samtalearkets delpunkter. (Opbevares af den uddannelsessøgende læge.) 1. Hvilke punkter er aftalt som særlige indsatsområder i det videre forløb frem til næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen: 2. Den uddannelsessøgende læge forpligter sig til at: 3. Den kliniske vejleder/praksistutor forpligter sig til at: Næste justeringssamtale/slutevalueringssamtalen er planlagt at skulle finde sted den: Ovenstående samtale udført den: Uddannelsessøgende læge Vejleder/praksistutor 22

23 Bilag 7 Attestation for tidsmæssigt gennemført uddannelseselement i speciallægeuddannelsen Læge.. CPR -.. har som introduktionsuddannelse / del af hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen i... gennemført Ansættelse ved.. (Uddannelsesstedets navn og afd.) i perioden fra: til:.. Det attesteres, at: Den uddannelsessøgende læge har haft funktion i det anførte tidsrum; det bekræftes samtidig, at der ikke har været sygefravær mv. der overstiger 10 % af uddannelsesdelen og, at: den uddannelsessøgende læge har erhvervet de i uddannelsesprogrammet for ansættelsen anførte kompetencer. Sted og dato... Uddannelsesansvarlig overlæges underskrift.. Uddannelsesansvarlig overlæges stempel 23