Den Lille Onkolog. Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital. August udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Lille Onkolog. Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital. August 2005 9. udgave"

Transkript

1 Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital August udgave 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD, 9. udgave, ONKOLOGISKE GRUNDBEGREBER Tumorbiologi og kemoterapi Endokrin behandling Radiofysiske grundbegreber Radiobiologi Knoglemarvstransplantation (KMT) Cytokiner og vækstfaktorer Information ved kliniske forsøg Responskriterier Performance Status Evaluering af toksicitet GENNEMGANG AF SYGDOMSGRUPPER Hoved- og halscancer Generelt om klassifikation og radioterapi af hoved- og halscancer Cavum oris cancer Cavum nasi og sinus paranasale cancer Larynxcancer Pharynxcancer Spytkirtel cancer Thyreoideacancer Øsophagus cancer Hud Hudcancer Maligne melanomer Sarkomer Knoglesarkomer Bløddelssarkomer Lungecancer Mamma cancer Mave-tarm kanalen Ventrikelcancer Pancreascancer Coloncancer Rectumcancer Analcancer Gastrointestinale Stromale Tumorer (GIST) Uro-genitalt Nyrecancer Blærecancer Prostatacancer Testiscancer Peniscancer Gynækologisk Onkologi Ovariecancer

3 3.8.2 Corpus utericancer Cervix utericancer Vaginalcancer Vulvacancer Neuro-Onkologi Hæmatologi Akut myeloid leukæmi (AML) Myelodysplastiske syndromer (MDS) Kronisk myeloid leukæmi (CML) Myelofibrose Polycythaemia vera Akut lymfatisk leukæmi (ALL) Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) Hodgkin's sygdom Lymphoma malignum non-hodgkin (NHL) Myelomatose Maligne sygdomme hos børn Metastase fra ukendt primærtumor BEHANDLING Palliativ behandling Strålebehandling Planlægning og fraktioneringsregimer Bivirkninger ved strålebehandling og komplikationer Organspecifikke strålebivirkninger Cytostatika Alfabetisk gennemgang af de enkelte cytostatika Understøttende behandling Kvalme/opkastning Smertebehandling ved cancersygdomme Hormonel substitutionsbehandling Parenteral ernæring Behandling af infektioner hos hæmatologiske patienter med granulocytopeni eller anden sværere immundefekt Vejledning for behandling af infektioner hos onkologiske patienter Antikoagulationsbehandling ved dyb venetrombose Forholdsregler ved splenektomi Influenzavaccination AKUTTE ONKOLOGISKE OG HÆMATOLOGISKE TILSTANDE Hypercalcæmi ved maligne lidelser Hyponatriæmi Vena Cava Superior Syndrom Perikardiel tamponade Behandlingsinduceret hjerteinsufficiens (anthracykliner) Hjernemetastaser Meningeal karcinomatose Medullært spinalt tværsnitssyndrom Behandling af kramper Dissemineret intravaskulær koagulation (DIC) Trombocytopeni

4 5.12 Patologiske knoglefrakturer Pleuraekssudat Ascites Paravenøs infusion af cytostatika Anafylaktisk shock Akut Tumorlyse Syndrom Paraneoplastiske syndromer ONKOLOGISK SOCIALMEDICIN De Socialmedicinske Ydelser Attestudstedelse Terminal pleje Hospiceophold Medicintilskud til voksne Rekreation Rehabilitering VAGTINSTRUKS Vagttype Vagtens hovedpunkter Praktiske forhold i vagten Visitation Akut stråle/kemobehandling Overflyttelse til intensiv-afdeling (ITA) Presse Uheld med ioniserende stråling Dødsfald hos indlagte patienter STIKORDSREGISTER

5 FORORD, 9. udgave, 2005 Den Lille Onkolog foreligger hermed i sin 9. udgave. Det er stadig samme grundtanke, som da 1. udgave blev udarbejdet i 1987 nemlig at introducere læseren i klinisk onkologi på onkologisk afd. R, Odense Universitetshospital. Revisionen er foregået ved at yngre læger i afdelingen har fået uddelegeret den primære revisionsopgave, hvorefter de ansvarlige overlæger for de enkelte fagområder har godkendt indholdet og formuleringerne i de enkelte afsnit. Afsnittet om hæmatologi (3.10) er ikke revideret og fremtræder derfor fuldstændig identisk med afsnittet fra 8. udgave. Afsnittet om socialmedicin er grundigt gennemarbejdet og revideret af læge Tine B. Larsen og socialrådgiver Lisbeth Langkilde. Vi vil fortsætte med udviklingen af Den Lille Onkolog. Vi ønsker f.eks. at udbygge adgangen til billedmateriale specielt i forhold til vores stråleterapiafsnit. Det vil være muligt i en elektronisk udgave i fremtiden. Den Lille Onkolog vil i denne omgang foreligge i almindelig papirformat, men vil også være tilgængelig i formater til håndholdte PDA er (PALM og lomme-pc). De elektroniske udgaver kan findes på flg. link www://ouh.dk under onkologisk afd. R. Læge Troels Bergmann takkes for sin indsats ved transformering til elektroniske udgaver. Sekretær Anette Christiansen takkes for sin indsats med revision af Den Lille Onkolog. Lars Bastholt Jesper Grau Eriksen 5

6 2. ONKOLOGISKE GRUNDBEGREBER 2.1 Tumorbiologi og kemoterapi Tumorbiologi Vi kan bedre lægge en strategi for diagnostik, behandling, screening og prævention, når vi forstår patogenesen af en given cancer, og kendskab til tumorbiologien er derfor væsentlig. De 23 humane kromosompar er opbygget af en unik sekvens af DNA-basepar. Disse koder for aminosyresekvenser, som fører til dannelse af proteiner, der er ansvarlige for alle basale metaboliske processer, som fører til, at de enkelte celler lever og gennemfører deres funktion i det væv, de er opstået i. Ganske få ændringer i dette genetiske apparat kan føre til dannelsen af en malign tumor, hvis ændringerne rammer de normale cellulære mekanismer, som er ansvarlige for vækstkontrol, celledifferentiering, og celledød (apoptose). Antallet af celler i et væv afhænger af balancen mellem celleproliferation og celledød. Celleproliferationen holdes i balance af onkogener, der stimulerer væksten, og tumorsuppressorgener, som hæmmer væksten, og tilsvarende findes proapoptotiske gener, som er i en balance med antiapoptotiske gener. Ændring i et af disse gener fører til en forstyrrelse i cellens vækstkontrol og giver dermed mulighed for udvikling af en malign tumor. Eksempler på onkogener, som kan aktiveres er medlemmer af epidermal-growth-factor-familien, myc (en transskriptionsfaktor) og ras (et intercellulært signalstyringsprotein). Omvendt vil bortfald af tumorsuppressorgenernes funktion også kunne føre til en ukontrolleret celleproliferation. Eksempler på tumorsuppressorgener er p53, BRCA1 og BRCA2. Et øget antiapoptotisk signal vil ligeledes kunne føre til en ubalance og dannelsen af en tumor. Eksempel på dette er overekspression af BEL-2. Tumorsuppressorgenet P53 fungerer som en kontrolport for nyopståede DNA-skader. En defekt i dette gen vil medføre en annullering så der opstår DNAskader og dermed øges risikoen for udvikling af cancer. Karcinogener Et utal af kemiske faktorer kan føre til mutationer i et af de ovennævnte områder og dermed føre til en ubalance. Eksempler på kemiske faktorer er cigaretrøg, asbest, anilinfarvestoffer, arsenik, aflatoxin og vinylklorider. Eksempler på fysiske faktorer, der kan føre til malignitet, er UV-stråler og ioniserende stråling. Også virale faktorer kan føre til udvikling af en malign tumor, det gælder fx Epstein-Barr-virus, humant papillomavirus og hepatitis B-virus. Der er også beviser for, at en defekt i immunforsvaret, specielt en defekt T-cellefunktion (AIDS), fører til et øget antal maligne tumorer. Også endokrine faktorer kan bevirke dannelse af en tumor. Mange celler har nemlig hormonreceptorer i deres kerne, og en overstimulation af enten endogene eller eksogene hormoner kan føre til en øget celleproliferation, oftest ledende til en benign hyperplasi, men i enkelte tilfælde også til en malign proliferation. Eksempler på disse hormoner er østrogener og TSH. Cellekinetik For at kendskabet til cytostatikas virkningsmekanismer kan udnyttes rationelt, må det sættes i relation til vor viden om cellekinetiske forhold. Cellerne i en tumor befinder sig enten i hvilefase (G 0 -fasen) eller i en delingscyklus, i hvilken hvert gennemløb, der varer fra 1-5 dage, resulterer i 2 nye celler. Der er en ligevægt mellem G 0 -celler og celler i delingsfasen. Cellerne i cyklus gennemløber 4 faser (se Figur 1). 6

7 Figur 1: I S-fasen syntetiseres DNA, hvorved indholdet heraf fordobles med henblik på den efterfølgende celledeling. I G 2 -fasen foregår der syntese af RNA og protein. M-fasen repræsenterer den synlige mitose, hvor cellernes indhold fordeles i to nye celler. I den efterfølgende G 1 -fase foregår påny syntese af RNA og protein. Forskelle i cyklustider beror først og fremmest på en forskel i varigheden af G 1 -fasen, og det kan derfor diskuteres, om ikke en celle med meget lang G 1 -fase i virkeligheden skal betragtes som en G 0 -celle. Da alle celler indeholder DNA, hvad enten de er i cyklus eller ej, er det klart, at stoffer, der alkylerer DNA eller binder sig til DNA, vil udvise en cyklus-u-specifik effekt. Alkylerende stoffer og antibiotika er derfor virksomme over for tumorceller, uanset hvor i cellecyklus de befinder sig. Omvendt er stoffer, der interfererer med DNA-syntesen eller med afviklingen af mitosen, cyklus-specifikke, og de har derfor ingen virkning over for celler i G 0 -fasen. Til disse stoffer hører antimitotika og antimetabolitter. Blandt de sidstnævnte er de fleste tilmed fase-specifikke, fordi de udelukkende virker i S-fasen i kraft af en DNA-syntesehæmning. Tumorvækst Maligne tumorer er monoklonale og udviser såkaldt Gomperziansk vækst. Gomperziansk vækst vil sige en eksponentiel vækst, der efterhånden retarderes eksponentielt, idet en malign tumor hos mennesket "tilstræber" en endelig letal størrelse på omkring celler, svarende til ca. 1 kg tumor (Figur 2). En tumor på 10 9 celler svarer til ca. 1 g tumorceller, hvilket i praksis repræsenterer diagnosegrænsen, både ved solide tumorer og ved leukæmier. Tumorer indeholdende mindre end 10 9 celler er subkliniske celler svarer til 2 30 tumorceller, hvilket indebærer 30 fordoblinger af den oprindelige tumorcelle. Da fordoblingstiden er konstant for den enkelte tumor på den initiale del af vækstkurven, kan man med kendskab til fordoblingstiden således give et skøn over tumors prædiagnostiske levetid. Denne varierer fra omkring ½ år for de hurtigst voksende tumorer til adskillige år for de mest almindelige solide tumorer. 7

8 Figur 2: Den sidste del af vækstkurven flader ud, idet fordoblingstiden tiltager, fordi flere og flere tumorceller overgår fra delingscyklus til hvilefase. Tumors vækstfraktion er forholdet mellem antallet af celler i delingscyklus og alle cellerne i tumor. Små tumorer med en høj vækstfraktion vokser således hurtigt, mens store tumorer med en lav vækstfraktion vokser langsomt. Da celler i delingscyklus er følsomme for flere typer af cytostatika end celler i hvilefasen, er cytotoksisk behandling mest effektiv over for små tumorer. En konsekvens heraf kan være, at en reduktion af en tumors størrelse ved hjælp af kirurgi eller strålebehandling vil medføre, at cellerne i den resterende del af tumor vil overgå fra hvilefase til delingsfasen, og derved gøres tumor mere kemoterapifølsom. Dette rekrutteringsprincip forsøges udnyttet i den praktiske kemoterapi. Princippet om at små tumorer er mest kemoterapifølsomme udgør grundlaget for recidivprofylaktisk adjuverende kemoterapi. Alment om kemoterapi Cytostatika er medikamenter, der hæmmer cellevækst ved at hæmme DNA-syntesen, DNAreplikationen eller proteinsyntesen. Da væksten hæmmes for såvel tumorceller som normale celler, medfører behandling med cytostatika uundgåeligt en række bivirkninger. Den ønskede effekt af behandlingen, drab af tumorceller, stiger med stigende cytostatikadosis, hvorfor dosis generelt ikke justeres efter den ønskede effekt, men efter bivirkningsniveauet, idet man tilstræber at give den maksimalt tolerable dosis. Da cytostatikas virkningsbredde er smal, og den individuelle tolerans tilmed varierer betydeligt, kræver en sikker gennemførelse af behandlingen en nøje monitorering af patienten og betydelig erfaring hos behandleren. Herudover kræver en rationel anvendelse af cytostatika kendskab til både cellekinetik og tumorbiologi og til de enkelte stoffers farmakodynamik. Cytostatikas virkningsmekanismer Cytostatika kan inddeles i 5 hovedgrupper efter deres virkningsmekanismer. 1. Antimetabolitter hæmmer syntesen af puriner og pyrimidiner og/eller dannelsen eller funktionen af nukleotider og/eller polymerisationen af disse til DNA. Det sker enten via forskellige enzymatiske processer eller via kompetitivt hæmmende mekanismer, baseret på en strukturel lighed mellem antimetabolitter og puriner/pyrimidiner. Herved hæmmes i første række DNA-syntesen, hvorfor stoffernes hovedaktivitet er koncentreret til S-fasen i cellecyklus. Antimetabolitter, der kun hæmmer DNA, er rent S-fase-specifikke, mens antimetabolitter, der også hæmmer RNA-syntesen, er mere bredt cyklus-specifikke. 8

9 2. Antimitotika er plantealkaloider, der udøver deres mitosehæmmende virkning via det cytoplasmatiske protein tubulin, som de bindes til. Vinca-alkaloiderne forhindrer polymeriseringen af tubulin til mikrotubuli, og forhindrer dermed dannelsen af mitose-tenen. Efter behandling med podophyllotoxin-derivaterne ses præmitotisk blokade i cyklus tillige med DNA-strengbrud. Disse stoffer er fasespecifikke. 3. Alkylerende stoffers virkning er baseret på kovalent binding af alkylgrupper til intracellulære molekyler, først og fremmest DNA. Resultatet er en etablering af tværforbindelser mellem DNA-strengene ("cross-linking"), brud på DNA-strengene og distorsion af DNA's sekundære og tertiære struktur. Herved fortabes DNA's matricefunktion og replikationsevne. De fleste alkylerende stoffer (de polyfunktionelle) har "cross-linking" som hovedvirkning, men enkelte stoffer (de monofunktionelle) fremkalder først og fremmest strengbrud. Disse strengbrud menes at være årsag til stoffernes karcinogene egenskaber. 4. Antibiotika bindes til DNA ved at skydes ind mellem DNA-strengens basepar ("intercalation"). Også denne strukturelle ændring af DNA-molekylet kompromitterer DNA's matricefunktion ("frameshift"). De tumorhæmmende antibiotika er en heterogen gruppe, og næsten alle antibiotika giver også anledning til DNA-brud udover ovennævnte virkning. Dette gælder for bl.a. anthracyklinerne og bleomycin, men især for mitomycin C, der opfører sig som et monofunktionelt alkylerende stof. 5. Modifikation af proteinsyntesen ses efter indgift af steroidhormoner og L-asparaginase. Steroidhormoner virker via specifikke receptorer af proteinkarakter. Hormonreceptoren aktiveres af det relevante hormon, og komplekset translokeres til cellekernen. Dette vil via DNA medføre nedsat koncentration af m-rna i cellens cytoplasma med deraf nedsat dannelse af specifikke proteiner. L-asparaginase er et enzym, der nedbryder asparaginsyre, som er en essentiel aminosyre for neoplastiske lymfoide celler, men ikke for normale lymfocytter. Når tumorcellerne depleteres for asparaginsyre, hæmmes deres proteinsyntese og vækst. Log-Kill og kinetisk resistens Ved gentagen indgift af den samme dosis af et cytostatikum dræbes færre og færre tumorceller pr. gang. Celledrabet foregår efter såkaldt første ordens kinetik, således at en gentagen dosis ikke dræber samme antal, men den samme procentdel af de tilbageværende tumorceller. Dette betegnes som Log-Kill fænomenet. I Figur 3 antages det, at en enkelt dosis cytostatikum medfører et tre dekaders celledrab, men på grund af den nødvendige restitutionsperiode mellem behandlingerne kræves der mere end 4 doser for at eliminere en tumor på celler. 9

10 Figur 3: I den kliniske situation, hvor et celledrab på en dekade er mere realistisk, indebærer dette, at en tilsigtet kurativ behandling af en tumor på celler kræver mere end 12 behandlingsserier. En undtagelse fra denne regel er dog c. testis. Det ses også af Figur 3, at betingelsen for tumorsvind under behandlingen er, at tumor er følsom for cytostatika, og at den nødvendige behandlingspause inden næste dosis ikke er for lang. Begrebet "kinetisk resistens" betegner den situation, hvor en i øvrigt kemoterapifølsom tumor vokser frem til sin oprindelige størrelse i en behandlingspause. Dette fænomen ses især ved hurtigt voksende hæmatologiske neoplasmer som ALL og Burkitts lymfom. Resistens og polykemoterapi Forudsætningen for cytostatikas letale effekt er, at stofferne når deres target i cellerne, evt. via en mellemliggende aktiveringsproces. Resistens er en følge af tumorcellers evne til at undgå den letale effekt af et eller flere cytostatika. I nogle tilfælde kan denne resistens være til stede i de fleste celler før behandlingen (primær resistens), mens den i andre tilfælde initialt kun optræder i enkelte celler eller udvikles under behandlingen. Disse enkelte celler opnår imidlertid hurtigt en proliferationsfordel over for de cytostatikafølsomme celler, således at tumor gradvis bliver helt resistent (sekundær resistens). Krydsresistens kan iagttages både mellem kemisk beslægtede og kemisk ubeslægtede stoffer. Tabel 1 viser de kendte resistensmekanismer. 10

11 Figur 4: Figur 4 illustrerer et typisk behandlingsforløb ved en tumor, der indeholder kemoterapifølsomme celler og enkelte resistente celler. Efter to behandlingsserier er den synlige tumor forsvundet, og efter 5 serier er alle følsomme celler dræbt. I mellemtiden har de resistente celler prolifereret uhindret, og de manifesterer sig nu med fornyet, synlig tumorvækst, når deres antal passerer Klinisk iagttages det, at der indtræder en remission efter 2. serie, efterfulgt af et recidiv efter 5. behandlingsserie. Sandsynligheden for optræden af resistente celler er en funktion af den spontane mutationsrate og antallet af tumorceller. Hvorvidt mutationsraten kan øges yderligere som følge af den mutagene virkning, som mange cytostatika besidder, er uvist. Ved en terapi, som kun omfatter et enkelt medikament antages det, at ca. 1 ud af hver 10 6 tumorceller vil vise sig resistent. Det betyder at klinisk manifeste tumorer er inkurable med cytostatisk monoterapi. Ved behandling med en kombination af cytostatika med forskellige angrebspunkter udviser færre celler resistens, og der opstår herved mulighed for at opnå en kurativ effekt selv ved klinisk erkendbare tumorer, der indeholder mere end 10 9 celler. Tabel 1: Resistensmekanismer 1. Nedsat transport af stoffet ind i cellen eller øget ekskretion heraf. 2. Nedsat aktivering af stoffet. 3. Forøget inaktivering af stoffet. 4. Ændring af target-molekyler. 5. Øget produktion af target-molekyler (gen-amplifikation). 6. Alternativ metabolisk proces. 7. Udbedring af skaden. En betragtning af tabel 1 giver indtryk af, at flere af de anførte resistensmekanismer (nr. 1, 3, 5, 6) kan brydes via en dosisøgning. Dette kan være ensbetydende med, at cytostatisk behandling vil være mere effektiv i intermitterende store doser end ved kontinuerlig daglig indgift. Det følger af det ovenstående, at såvel primær som sekundær resistens vil være mindst udtalt, når cytostatisk behandling gives som intermitterende polykemoterapi i maksimalt tolerable doser. Mange kliniske iagttagelser bekræfter rigtigheden af denne strate- 11

12 gi. I øvrigt opnås der ved en kombination af flere stoffer en vis spredning af bivirkningsmønsteret i forhold til enkeltstofterapi i maksimalt tolerable doser. Ved en kombination af to cytostatika, der begge er marvtoksiske, skal dosis af hvert stof sædvanligvis reduceres til 70 % af den fulde dosis af det enkelte stof. Hvor der anvendes 3 marvtoksiske stoffer, skal dosis af hvert stof reduceres til ca. 50 % af den fulde enkeltstofdosis. Vi nærmer os nu individuelle stofdoser, der bliver for små til at være effektive, hvorfor kombinationsregimer sjældent indeholder mere end 3 eller 4 forskellige stoffer. Hvis der anvendes tre marvtoksiske stoffer samtidigt, kan kombinationen dog tilsættes et eller to af de ikke-marvtoksiske stoffer i fulde doser, fx vincristin, cisplatin, bleomycin, prednisolon eller metotrexat. Toksicitet Toksicitet af cytostatika kan inddeles i 2 hovedgrupper. De generelle bivirkninger kan fremkaldes i større eller mindre grad af alle cytostatika gennem stoffernes virkning på hæmatopoietiske, epitheliale og gonadale celler, samt på brækcentret via kemo-triggerzonen i bunden af IV. ventrikel. Denne form for toksicitet er dosisrelateret og kan oftest reduceres til et tolerabelt niveau ved dosisreduktion og supplering med en passende understøttende behandling (se afsnittet om understøttende behandling senere i bogen). De specielle bivirkninger fremkaldes af bestemte cytostatika (Tabel 2). Denne form for toksicitet er også dosisrelateret, men når disse bivirkninger optræder, vil det ofte være nødvendigt at stoppe behandlingen med det udløsende medikament enten permanent eller i længere tid, indtil restitution er indtrådt. Efter visse organskader indtræder der ikke restitution. Det gælder fx for cisplatin-induceret høretab og anthracyklin betinget cardiomyopati. Risikoen for udvikling af specielle bivirkninger nødvendiggør en omhyggelig monitorering af patienten og overholdelse af forskellige sikkerhedsregler ved administration af medikamenterne. Eksempelvis må en enkeltdosis på 2 mg ikke overskrides for Vincristin, og en kumuleret dosis på 450 mg/m 2 ikke overskrides for Adriamycin. Indgift af cisplatin kræver, at patienten gennemgår et bestemt hydreringsregime, og indgift af adriamycin eller andre antracycliner, hvor der er planlagt længerevarende behandling, kræver for nogle undersøgelse af hjertets uddrivningsfraktion. 12

13 Organ/funktion Symptomer Medikament Restitution Perifere nerver Neuritis vinca-alkaloider cisplatin taxaner Oxaliplatin Cerebrum Psykiske prokarbazin ifosfamid (+) (+) (+) Cerebellum Ataksi high-dose cytosar (+) N. VIII Høretab cisplatin - Meninges Arachnoiditis intraspin. metotrexat - Cor Myopati antracykliner mitoxantrone high-dose cyclofosfamid Pulmones Pneumonitis Fibrose Fibrose bleomycin busulfan CCNU (-) - - Renes Tubulusskade cisplatin high-dose metotrexat (+) (+) Hepar Tarm Levercelleskade Obstipation Diarrè L-asparaginase metotrexat 6-mercaptopurin klorambucil CCNU Vinorelbine Campto SIADH-syndrom Væskeretention cyclofosfamid + Tumor Smerter vinorelbine + Tabel 2: Specielle toksiske symptomer Administrationsformer Nogle alkylerende stoffer og antimetabolitter kan gives peroralt, men mange af de cytostatika, som almindeligvis anvendes, optages enten dårligt eller slet ikke efter oral indgift og må derfor gives parenteralt. Kun få cytostatika som fx bleomycin, cytosin-arabinosid og metotrexat er så lidt lokalirriterende, at de kan gives subkutant eller intramuskulært. Forskellige teknikker har også været anvendt for at opnå særligt høje koncentrationer lokalt, fx intraarteriel administration eller applikation i præformerede hulrum som pleura, peritoneum eller urinblæren. CNS udgør i de tilfælde hvor blod-hjernebarrieren er intakt et farmakologisk reservat med dårlig indtrængen af cytostatika indgivet peroralt eller intravenøst. Profylakse mod meningeal 13

14 leukæmi ved ALL indebærer derfor administration af cytostatika intratekalt. Almindeligvis anvendes injektion intraspinalt, men injektion i subgalealt reservoir, hvorfra et kateter fører til hjerneventriklerne, anvendes af og til og giver en højere koncentration af cytostatika intrakranielt. Af eksempler på cytostatika, der kan gives intratekalt kan nævnes thiotepa, metotrexat, cytosin-arabinosid, hydrokortison og vepesid. Ved konventionel korttidsinfusion (bolusinjektion) af cyklus-specifikke stoffer er behandlingseffekten ikke optimal ved de stoffer, der elimineres så hurtigt, at en del af de potentielt følsomme celler først når til den fase hvor stoffet er aktivt, efter at stofkoncentrationen er faldet til et subterapeutisk niveau. Løsningen på dette problem kan være at indgive cyklus-specifikke stoffer flere gange dagligt, at give dem som kontinuerlig infusion over flere dage, eller at indgive dem i "mega-doser", hvis udskillelse tager så lang tid, at alle potentielt følsomme celler når frem til den relevante fase i cyklus, mens koncentrationen er høj. Sidstnævnte metode har den ekstra fordel, at en række resistensmekanismer kan brydes samtidig, jf. Tabel 1, men prisen herfor er selvfølgelig et højere toksicitetsniveau. Cytosin-arabinosid og 5-fluorouracil er medikamenter med kort plasmahalveringstid, hvis terapeutiske effekt er blevet øget væsentligt ved hjælp af kontinuerlig infusion eller ved indgift i høje doser (high-dose-arac), men på bekostning af højere toksicitet. Ved anvendelse af metotrexat foreligger der den specielle omstændighed, at der findes en antidot, leukovorin, der kan eliminere virkninger af medikamentet. Medikament Organ Dosisreduktion Metotrexat Hydroxy-urea Cisplatin Carboplatin Nyrer Proportionalt med reduktion af clearance Cyclofosfamid Nyrer 50 % reduktion v. clearance < 25 ml/min. Bleomycin Nyrer % reduktion v. clearance < 25 ml/min. Antracykliner Vinca-alkaloider Lever 50 % reduktion v. bilirubin > 20 mmol/l Tabel 3. Dosisreduktion ved nedsat nyre- eller leverfunktion. Udskillelse og dosismodifikationer Elimination af cytostatika foregår via metabolisering og ved udskillelse hepatisk eller renalt. De enkelte stoffers farmakokinetik er yderst forskellig, og der kan derfor ikke generaliseres. I praksis kan man klare sig med relativt få og enkle regler vedrørende dosismodifikationer for visse stoffer, når der foreligger nedsat funktion af lever og nyrer, se tabel 3. Styring af kemoterapi Da den terapeutiske virkningsbredde for cytostatika er meget smal, tilstræber man en så nøjagtig dosering som muligt ved at anvende størrelsen af legemsoverfladen som doseringsgrundlag. Legemsoverfladen bestemmes ved hjælp af et nomogram på basis af patientens højde og vægt. Doserne af cytostatika tilpasses i princippet således, at der hele tiden gives den maksimalt tolerable dosis. Denne justeres først og fremmest i henhold til den hæmatologiske 14

15 toksicitet, men dosisreduktion kan også blive nødvendig ved udtalt kvalme/opkastning, stomatitis, eller tegn til organtoksicitet. Alt andet lige er varigheden af marvdepressionen længst efter behandling med cyklus-uspecifikke cytostatika, især de alkylerende stoffer. Sædvanligvis nås laveste værdi (nadir) for leukocytter omkring dage efter en enkelt større dosis af et eller flere stoffer, og der er som regel indtrådt fuld marvrestitution 3 uger efter indgiften. Den metastatiske proces Figur 5: 15

16 Man kan dele den metastatiske proces op i en række punkter. Den primære proliferation efter dannelse af den maligne klon sker ved ernæring lokalt via diffusion. Så snart tumorprocessen vokser ud over 1 mm s størrelse kræves der mere ernæring, og der starter en proces med nydannelse af kar, dvs. angiogenese. Ved den videre vækst sker der en nedregulering af adhærencemolekyler intercellulært, hvorved cellerne løsnes fra hinanden. Herefter begynder tumor at vokse invasivt lokalt og vokser derved også ind i lokale lymfe- og blodkar. Afhængig af koncentrationen af lymfekar og blodkar vil det føre til en lymfogen eller hæmatogen metastatering. Under denne lymfogene eller hæmatogene transport af tumorceller dør langt flertallet af tumorcellerne. Enkelte tumorceller, specielt i klumper, kan emboliseres i kapillærer i andre organer og starte en proliferation. Forudsætning for proliferation i andre organer er, at vækstbetingelser i det pågældende organ favoriserer en vækst af tumor. De korrekte vækstfaktorer skal være til stede, for at tumor kan begynde at vokse som en metastase. Herefter kører processen forfra med invasion, angiogenese og til slut så dannelse af metastaser fra metastasen. Under denne proces vil den fænotypiske heterogenicitet, der er i en tumorproces, føre til en heterogenecitet også blandt de metastatiske processer. Det betyder, at cellesammensætningen i metastaser og primærtumor kan være forskellig, at cellesammensætningen i metastaser i forskellige organer vil være forskellige, men også at cellesammensætningen indenfor det samme organ kan være forskellig. Tumorheterogenicitet En tumorproces er monoklonal, men under proliferationsprocessen fører en høj mutationsrate i tumor til en fænotypisk heterogenecitet, men også til en høj dødsrate blandt tumorcellerne. Det betyder, at man trods en cellecyklusvarighed på 2-3 dage ofte kan se tumorfordoblingstider, der varierer fra 3-5 uger og helt op til uger. 2.2 Endokrin behandling Baggrund Hormoner spiller en stor rolle i regulering af væksten i normale væv. En række kræfttyper udtrykker ligeledes hormonreceptorer på cellekernens overflade. Tilstedeværelsen af et givet hormon kan dermed stimulere tumorcellen til vækst. Kræftsygdomme såsom prostatacancer, mammacancer, thyreoideacancer og cancer corporis uteri, udtrykker ofte hormonafhængige receptorer og er derfor tilgængelige for endokrin terapi. Både mammacancer og endometrie cancer udtrykker ofte østrogen receptorer. Tilsvarende udtrykker et flertal af prostata cancere androgenreceptorer. En forudsætning for effekt af en given endokrin behandling er, at tumorcellerne udtrykker de aktuelle receptorer. Ved mammacancer, udvælges patienter til hormonel behandling sædvanligvis på basis af østrogen og/eller progesteronreceptor ekspression i den primære tumor. Østrogenreceptorer bestemmes i dag immunhistokemisk, hvilket sker på enten frisk frosset væv eller på paraffinindstøbt materiale ved hjælp af monoklonale antistoffer. Det er velkendt at receptorpositivitet for østrogen og progesteron receptorer har en prædiktiv værdi for terapirespons. Imidlertid er der ikke komplet korrelation mellem receptor ekspression og terapirespons. Formentlig kan en del af diskrepansen tilskrives analysefejl, men man ved også, at en del af steroidreceptorerne som måles i tumorvæv er enten ikkefunktionelle, eller påvirkes via andre signalveje. 16

17 Virkningsmekanismer Tumorsygdomme kan udvikles under indflydelse af såvel steroid- som peptidhormoner. Den endokrine behandling baseres på, at man påvirker interaktionen mellem steroid/peptid hormon og deres respektive receptorer. Langt den overvejende del af endokrin terapi aktuelt er rettet mod enten at hæmme dannelsen af steroidhormoner, eller ved at hindre de fysiologisk forekommende steroider i at binde sig til receptorerne. Dette gælder for antiøstrogen og aromatasehæmmere ved mammacancer eller GnRH-agonister ved mamma og prostatacancer. Thyroxinterapi ved thyreoideacancer er et eksempel på hæmning af et peptidhormon. Steroidhormoner spiller en stor rolle indenfor endokrin terapi hvorfor viden om deres virkningsmekanismer samt interaktion med receptoren er vigtig. Steroid hormonerne cirkulerer i blodbanen i meget lave koncentrationer og er primært bundet til transportglobuliner. Den mindre del af de ubundne steroider kan pga. deres lipofile opbygning frit diffundere ind i celler og her interagere med deres respektive receptorer. Der findes en receptor for hver type af steroidhormon. De forskellige typer af receptorer har dog fælles træk, idet deres struktur og opbygning er ens. De består af en DNA bindende del og en steroidbindende del, som holdes adskilt af et mellemstykke som er omtrent lige stort for alle receptorerne. Ved binding af hormon til receptoren sker en række ændringer i receptorens conformation, så DNA bindingsdomænet bindes til DNA. Receptorhormonkomplekset bindes til hormon inducerbare gener og transskriptionen aktiveres, med efterfølgende dannelse af mrna, translation og proteinsyntese. Flere typer af tumorceller fx prostata og mammacancer celler er afhængige af den steroidaktiverede hormonreceptor for deres fortsatte vækst og overlevelse. Får cellerne ikke denne stimulering, ophører DNA syntesen, cellerne går i G0-fase og kan undergå apoptose. Det er denne mekanisme, man udnytter ved antihormonbehandling og kastration, hvor behandlingen kan resultere i udtalt tumorregression Resistens overfor endokrin behandling Det har længe været kendt at man under en endokrin behandling kan udvikle det der hedder erhvervet resistens (progression af kræften på en behandling efter initial respons). Dette kan optræde efter måneder eller flere år. Der findes forskellige resistensmekanismer. Ved prostatacancer er det almindeligt at genet for androgenreceptoren amplificeres, så der dannes flere androgenreceptorer, der dermed øger muligheden for at nogle receptorer bindes til androgen og derved stimulere cellen på ny. Ved mammacancer er der nu identificeret flere såkaldte receptor-mutanter som mangler den østrogenbindende del, men alligevel bindes til DNA og stimulerer transskription. Endokrin behandling ved mamma cancer En stor indsigt i brugen af og forståelsen for de steroide hormoner ved maligne lidelser er opnået ved deres anvendelse i behandling af mammacancer % af de primære mammakarcinomer klassificeres som østrogenreceptorpositive. En forudsætning for effekt af endokrin terapi er, at tumorcellerne udtrykker østrogenreceptorer. Både præ- og postmenopausale mammacancerpatienter har et tilstrækkeligt højt endogent østrogenniveau til at understøtte væksten af hormonafhængige mammatumorer. Eliminationen af den østrogenmedierede væktstimulation er derfor forudsætningen for tumorrespons i de tilfælde, hvor væksten af tumor afhænger af tilstedeværelsen af østrogen. Antiøstrogen behandlingen dækker over to forskellige behandlingsprincipper. Begge har til 17

18 formål at fjerne eller ophæve østrogens stimulation af hormon følsomme celler. 1. Hæmning af østrogenreceptoren: Antihormoner (fx. tamoxifen) virker ved at kompetitivt inhibere hormonreceptorerne på cellekernens overflade. Antiøstrogenreceptorkomplekser aktiverer transskriptionen på en anden måde, end når østrogenreceptoren har bundet østrogen og hindrer derved østrogenhormonets vækstsignal i at nå cellekernen. Hæmningen sker både i østrogenfølsomt brystkræftvæv, men også i normalt væv, der er afhængig af kvindeligt kønshormon. Resultatet af hæmningen er nedregulering og eventuelt stop af de følsomme cellers vækst. Tamoxifen, virker antiøstrogent i mamma, har agonistiske aktiviteter i fx knogle og endometrium. 2. Hæmning af østrogen produktion: mammacancer hos postmenopausale patienter er som anført også afhængige af østrogen. Østrogenreceptoren har tilstrækkelig affinitet til at binde østrogen også ved de lave koncentrationer, som findes hos postmenopausale kvinder. Hos postmenopausale kvinder dannes østrogener primært ved hjælp af aromataseenzymet, som omdanner adrenale androgener (først og fremmest androstendion) til østron og østradiol. Dette sker i perifer væv som fedt og muskler, samt de stromaceller der omgiver mammatumorcellerne. Denne proces kan hæmmes med aromatasehæmmere. Aromatase er et cytokrom P-450 enzym kompleks, som katalyserer omdannelsen af androgen og androstenedion samt testosteron til østrogen, østron og østradiol. Dette enzym er mål for udvikling af nye østrogenhæmmere. Type 1 aromatasehæmmere er steroider, der irreversibelt hæmmer aromatasecytokrom p450-enzymet (fungerer som substrat). Type 2 inhibitorer er nonsteroide som hæmmer aromatase enzymet reversibelt. Aromatasehæmmere Aminoglutetimid Type 1 aromatasehæmmere Aromasin (kemisk navn: exemestan) Type 2 aromatasehæmmere Arimidex (kemisk navn: anastrozol) Femar (kemisk navn: letrozol) Kliniske iagttagelser tyder på, at der ikke foreligger krydsresistens mellem henholdsvis type 1 og type 2 aromatasehæmmere. Dette giver mulighed for at øge antallet af yderligere behandlingslinjer med hormonterapi ved recidiv/ sygdoms aktivitet før evt. skift til mere toksisk kemoterapi regimer hos postmenopausale kvinder med avanceret mammacancer. Hos præmenopausale skal behandling med aromatasehæmmere være forudgået af kastration, idet behandlingen ellers vil medføre positiv feedback af GnRH i hypofysen med øget dannelse af gonadotropiner (LH/FSH), som bevirker øget produktion af østrogen fra ovarierne og dermed risiko for øget stimulering af tumorceller. Behandlingen med aminoglutetimid er i dag afløst af behandling med tredje generations aromatasehæmmere (letrozol, anastrazol og exemestan). Disse specifikke aromatasehæmmere har i store, kliniske undersøgelser vist sig at være mere effektive end tamoxifen og 18

19 gestagener (megace). De betragtes således som førstevalgspræparater, når det gælder endokrin behandling af metastaserende mammacancer, og aktuelt afventes resultaterne fra Femta protokollen mhp. aromataseinhibitorenes plads i den adjuverende situation. Aktuelt tilbydes postmenopausale kvinder på baggrund af indtil nu publicerede resultater en kombination af tamoxifen og aromatasehæmmere. Endokrin behandling af cancer corporis uteri Endometrie epitelet er meget følsom for hormoner. Østrogens primære påvirkning stimulerer vækst, mens gestagen hæmmer vækst, og inducerer differentiering. Både østrogen og progesteron receptorer findes i det normale epitel og tillige findes de i en række af de carcinomer som udgår fra endometriet. Behandling af corpuscancer med gestagener i høje doser har vist response hos % af patienterne. Patienter med veldifferentierede adenokarcinomer og højt indhold af progesteronreceptorer har bedst effekt af behandlingen. Endokrin behandling af prostata cancer Endokrin behandling ved cancer prostata har til formål at hindre androgen stimulering af tumorcellerne. Dette opnås ved enten 1. kastration kirurgisk eller medicinsk medførende nedsættelse af plasmatestosteron koncentrationen 2. Receptorblokade med antiandrogener. Ad. 1: østrogen behandling medfører via påvirkning af hypofysen en nedsat gonadotropinudskillelse og dermed lave testosteron niveauer. Østrogen har ikke en direkte effekt på prostatakirtlen og siden man i 70 érne påviste de kardiovaskulære bivirkninger samt gynækomasti er denne terapiform stort set forladt. Kirurgisk kastration eller medikamentel kastration med GnRH agonister er de hyppigste behandlinger i Norden. Bilateral orkiektomi ved c. prostata eliminerer 90 % af organismens endogene androgenproduktion og ca. 70 % af patienter med prostatacancer responderer på denne behandling, der ofte medfører hurtig palliation. GnRH agonister gives som depotinjektioner og giver initial en stigning i testosteronniveauet. Efter ca. 3 uger har en udtrætning af hypofysen fundet sted og testosteron koncentrationen i blod når kastrationsniveauet. For at undgå den initielle høje testosteron koncentration kan man kombinere med antiandrogener. Endokrin behandling af thyroidea cancer Follikulære og papillære thyreoideacancer stimuleres af thyreoideastimulerende hormon (TSH). Ved tilførsel af levothyroxin/liothyronin hos patienter med disse cancerformer hæmmes dannelsen af thyreotropin releasing hormon i hypothalamus og supprimerer dermed TSH produktionen. Formålet med behandlingen er dels at substituere patienter som er totalt thyreoidektomeret, dels at supprimere TSH. For yderligere information omkring den specifikke endokrine behandling henvises til de enkelte afsnit for hhv. mamma -, endometrie, thyroidea- samt prostata-cancer. 2.3 Radiofysiske grundbegreber 19

20 Indledning Til strålebehandling anvendes ioniserende stråling. Ved ioniserende stråling forstås stråling, der er i stand til at løsrive elektroner fra atomer (atomerne ioniseres), hvorved der overføres energi fra kilde til modtager. I levende celler ioniseres langt overvejende atomer i vandmolekyler, og der opstår høj-reaktive, oxiderende radikaler, der kan reagere kemisk med og beskadige DNA-molekyler, hvorved der forårsages genetiske ændringer, som ultimativt kan medføre celledrab. Der benyttes to stråletyper, 1) elektronstråling (= beta-stråling) og 2) røntgen- eller gammastråling. Røntgen- og gammastråling er elektromagnetisk stråling som fx mikrobølger og synligt lys. Mens man ofte opfatter mikrobølger og synligt lys som bølger, er det ofte mest hensigtsmæssigt at opfatte røntgen- og gammastråling som partikelstråling. Partiklerne kaldes fotoner. En foton er masseløs, men har en energi. Forskellen mellem røntgen- og gammastråling består alene i deres oprindelse. Virkningen på levende celler er den samme. Fotoner ved røntgenstråling er menneskeskabte og dannes ved energirige elektroners vekselvirkning med stof (ofte Wolfram), medens gammastråling udsendes af radioaktive atomkerner. De energirige elektroner kan også benyttes direkte til behandling. Dette gøres ved at fjerne Wolframpladen i stråleapparatet, så elektronerne fortsætter uden opbremsning til patienten. De enkelte elektroners og fotoners energi angives i enheden elektronvolt (ev)/volt (V), kiloelektronvolt (kev)/kilovolt (KV) eller megaelektronvolt (MeV)/megavolt (MV). 1 ev er per definition den kinetiske energi, der tildeles en elektron ved dens acceleration over en spænding på 1 V. Da ladningen af en elektron er 1,6 x C bliver 1 ev lig med 1,6 x Joule. Moderne strålebehandlingsapparater til dybdeterapi kan danne energier større end 1 MV og kaldes højvoltapparater til forskel fra konventionelle røntgenapparater, hvor fotonenergien er lavere end ca. 300 kv. Partiklernes energi kan bruges som et mål for deres gennemtrængningsevne, idet høj energi giver stor gennemtrængningsevne. For elektroner og fotoner med samme energi vil fotonerne have den største gennemtrængningsevne. Strålings udbredelse sker med lysets hastighed og efter rette linier ud fra fokus i strålebehandlingsapparaterne. Strålingens intensitet (energi pr. m 2 pr. sekund) vil være størst lige ved fokus og aftage med kvadratet på afstanden. Hvis en bestemt mængde fotoner i fx 1 meters afstand passerer et areal på 10 x 10 cm, vil de samme fotoner i 2 meters afstand brede sig ud over et areal på 20 x 20 cm. Derved er fotonantallet pr. cm 2 nedsat med en faktor 4 (afstandskvadratloven). Strålingsabsorption i væv Som nævnt kan man behandle med elektroner eller fotoner. Elektronernes kinetiske energi afleveres i patienten som ioniseringer. Ved sammenstød med patientens atomer slås elektroner løs. Dette kræver energi, og den tages fra elektronernes bevægelsesenergi. Sammenstødene og ioniseringerne fortsætter, indtil elektronerne har mistet al deres energi. Elektronernes rækkevidde i vævet bestemmes af deres primære energi. Energien afgives med ca. 2 MeV pr. cm blødt væv. 20

Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital Januar 2003 8. rev. udgave

Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital Januar 2003 8. rev. udgave Den Lille Onkolog Onkologisk afdeling Odense Universitetshospital Januar 2003 8. rev. udgave INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD, 8. udgave, Januar 2003... 4 2. ONKOLOGISKE GRUNDBEGREBER... 5 2.1 Tumorbiologi

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Cytostatika asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd Af Asma Bashir, stud med

Læs mere

1. Androgener og prostata

1. Androgener og prostata DUCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF PROSTATACANCER 12. ENDOKRIN TERAPI Forfatter: AR + KB Revideret: maj 2015 Næste revision: september 2015 Det tidligere kapitel om endokrin

Læs mere

Strålebehandling af kræft

Strålebehandling af kræft Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1

Læs mere

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling.

Vækstspurt. Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Proteinsyntese. Ce ledeling. Vækstspurt Væksthormon (begge køn) Østrogen (pige (dreng)) Binyre androgen (pige) Testosteron (dreng) Lav konc. Høj konc. Proteinsyntese Hjæ lpehormon (Somatomedin) Ce ledeling - Forbening VÆKST VÆKSTSTANDSNING

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

Patientinformation DBCG 04-b

Patientinformation DBCG 04-b information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko

Læs mere

Juli 2005. Håndbog for medicinsk behandling af kræftsygdomme

Juli 2005. Håndbog for medicinsk behandling af kræftsygdomme Juli 2005 Håndbog for medicinsk behandling af kræftsygdomme Indholdsfortegnelse Kapitel 1. Cellecyklus... 7 1.1 Tumorbiologi og vækstkinetik... 7 Kapitel 2. Resistens... 9 2.1 Kinetisk resistens... 9 2.2

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet

Senfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode

Læs mere

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet

Røntgenstråling. Røntgenstråling. Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning. Røntgenstråling. Dental-røntgenapparatet Røntgenstråling, Røntgenapparatet, Film og Fremkaldning Professor Ann Wenzel Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole Røntgenstråling Røntgenstråler er elektromagnetiske bølger, som opstår ved bremsning

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

8 Konsensus om medicinsk behandling

8 Konsensus om medicinsk behandling DBCG-retningslinier 009 8 Konsensus om medicinsk behandling 8. Resumé af DBCG s anbefalinger Formål At sikre alle patienter med operabel brystkræft tilbud om en optimal systemisk behandling. Metode Anbefalingerne

Læs mere

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004

Medicinsk Fysik. Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Medicinsk Fysik Fysiklærerdag på Aarhus Universitet 23. Januar 2004 Hospitalsfysiker Mette Skovhus Thomsen Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Sygehus Menu Medicinsk Fysik Grundlæggende begreber Fotoners

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)?

Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? Hvad er Myelodysplastisk syndrom (MDS)? En information til patienter og pårørende Denne folder støttes af: Patientforeningen for Lymfekræft, Leukæmi og MDS Velkommen Dette hæfte er udviklet for at give

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX

RADIOLOGI HJEMMESIDER RTG DEFINITION OPTIMALE FORHOLD VED RTG AF THORAX RADIOLOGI HJEMMESIDER 1. www.drs.dk (Dansk Radiologisk Selskabs hjemmeside) 2. radiologymasterclass.co.dk 3. learningradiology.com 4. Radiologyassitant.nl. 5. sonoworld.com 6. ctisus.com 7. imaios.com

Læs mere

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation

Patientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Leucocyt-forstyrrelser

Leucocyt-forstyrrelser Leucocyt-forstyrrelser Udarbejdet af KLM med inspiration fra Kako S4 pensum fra bogen Hæmatologi af H. Karle Granulocytsygdomme Lymfocytsygdomme Leukæmier M-proteinæmi Analyser Referenceområde [LKC]: 3.0

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven

Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning

Læs mere

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt

Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Translationel kræftforskning og individbaseret behandling med udgangspunkt i brystkræft og et konkret forskningsprojekt Anne-Sofie Schrohl Rasmussen, cand.scient. (humanbiologi) Faggruppen Patobiologi,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning

Modul 9S. Stråleterapeutisk retning Modul 9S Stråleterapeutisk retning Gældende pr. august 2010 1 Indhold 1. Introduktion til modulet... 3 2. Modulets fokusområde... 3 3. Fordeling af fag og ECTS på modulet... 4 4. Fagenes centrale temaer

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm

11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ. for. Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322. 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 11. juli 2005 PRODUKTRESUMÉ for Gammanorm, injektionsvæske, opløsning 0. D.SP.NR. 9322 1. LÆGEMIDLETS NAVN Gammanorm 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Normalt immunglobulin, humant 165 mg/ml Hjælpestoffer

Læs mere

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft

Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma)

PRODUKTRESUMÉ. for. Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 27. september 2012 PRODUKTRESUMÉ for Tamoxifen A-Pharma, tabletter (A-Pharma) 0. D.SP.NR. 6472 1. LÆGEMIDLETS NAVN Tamoxifen A-Pharma. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Tamoxifen 20 mg som tamoxifencitrat.

Læs mere

Bilag til Kræftplan II

Bilag til Kræftplan II Bilag til Kræftplan II 10.1 A Understøttende behandling Overlæge Jørn Herrstedt, Amtssygehuset i Herlev Overlæge Niels Holm, Odense Universitetshospital Hvad er understøttende behandling? Understøttende

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Glandula thyroideas funktion

Glandula thyroideas funktion www.manan.dk - Side 1 af 7 - Glandula thyroideas funktion 1) Fordelingsrummet for proteinbundet jod svarer til volumen af plasmaproteinerne i legemet. Hvilket er ca. 4% af kropsvægten. 2) Jod kan findes

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Udredning af ukendt primær tumor generelt

Udredning af ukendt primær tumor generelt Udredning af ukendt primær tumor generelt Temadag i Dansk Cytologiforening Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Fredag d 4.3.16 Tilbagevendende spørgsmål Almen

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

Lær mere om prostatacancer

Lær mere om prostatacancer Lær mere om prostatacancer Denne brochure indeholder information om prostatacancer rettet mod patienter, familiemedlemmer eller venner og personer, som er interesserede i at lære mere om sygdommen. Det

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve

PRODUKTRESUMÉ. for. Terramycin-Polymyxin B, salve Produktinformation for Terramycin-Polymyxin B (Oxytetracyclin og Polymyxin B) Salve 30+1 mg/g Markedsførte pakninger: Vnr Lægemiddelform og styrke Pakningsstørrelse 13 50 46 Salve 30+1 mg/g 15 g Dagsaktuel

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Monitorering af forløbstider på kræftområdet

Monitorering af forløbstider på kræftområdet Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Eksamensopgavesæt KLADDE

Eksamensopgavesæt KLADDE Eksamensopgavesæt KLADDE Skriftlig eksamen i kandidatuddannelse molekylær medicin i faget patologisk anatomi, fredag den 09.10.2015. Til hver eksaminand udleveres ét eksamensopgavesæt (kladde, som kan

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft

1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft 1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet

Modul 09a F902a-2. Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Modul 09a F902a-2 Dysregulering og analyser af Calcium-Fosfat Stofskiftet Søren Frank Jørgensen Lektor Navn Navnesen Titel Side 1 Afdelning 10 august 2009 Ændringer til næste gang. FO i dysreg er nu lidt

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder

Læs mere

Behandling af brystkræft

Behandling af brystkræft information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet

ÅRSOPGØRELSE. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 5. maj 2015 ÅRSOPGØRELSE 2014 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 13. maj 2015 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET

MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,

Læs mere

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi

Eksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi 1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år)

Endetarmskræft, strålebehandling og konkommittant medicinsk behandling (500 forløb/år) TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV j.nr. 7-203-01-93/6 Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i klinisk onkologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse

Læs mere

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet

Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Neuro-onkologisk Team Rigshospitalet Overordnet strategi for behandling og opfølgning af voksne patienter med primære hjernetumorer Neuroonkologisk afdeling, Afdeling for Eksperimentel Kræftbehandling

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

MATEMATISK BASERET OPTIMERING AF DEN KEMOTERAPEUTISKE BEHANDLING AF PATIENTER MED LYMFEKRÆFT

MATEMATISK BASERET OPTIMERING AF DEN KEMOTERAPEUTISKE BEHANDLING AF PATIENTER MED LYMFEKRÆFT MATEMATISK BASERET OPTIMERING AF DEN KEMOTERAPEUTISKE BEHANDLING AF PATIENTER MED LYMFEKRÆFT UDARBEJDET AF NATASJA SPRING EHLERS, STUDERENDE PÅ KANDIDATOVERBYGNINGEN VED UDDANNELSEN TIL CIVILINGENIØR I

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at

Læs mere

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv

DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv DUCGdata Årsrapporter 2011+2012 - fra et kompetencecenter perspektiv Mette Nørgaard, Klininisk Epidemiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Email: mn@dce.au.dk DUCGdata DUCGdata DaProCa data DaRenCa

Læs mere

Information om armplastik

Information om armplastik Information om armplastik Med alderen mister huden sin elasticitet. Yderligere vil vægttab og tab af muskelfylde med alderen bidrage yderligere til slaphed af huden, specielt på overarmene. Meget stort

Læs mere

KRÆFTSYGDOMME. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin

KRÆFTSYGDOMME. Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for Intern Medicin MEDICINSK BEHANDLING Per Dombernowsky Heine Høi Hansen Niels Ebbe Hansen Jørn Herrstedt Torben Skovsgård Jensen Henning Mouridsen Mikael Rørth Henrik Sengeløv Udarbejdet en arbejdsgruppe nedsat Dansk Selskab

Læs mere

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma

Børnelægeklinikken v/elise Snitker Jensen Boulevarden 9 9000 Aalborg Tlf. 98130100. Information til forældre om astma Information til forældre om astma Hvad er astma? Astma er en tilstand med en kombination af irriterede og hævede slimhinder i luftrørene og kramper i musklerne omkring luftrørene. De hævede slimhinder

Læs mere

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande

Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:

Læs mere

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion

Eksamen i. Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Eksamen i Cellebiologi (kandidatdelen): Cellebiologi - Cellers struktur og funktion - Membranbiokemi - Cellulær signaltransduktion Opgavesættet består af 5 sider inklusive denne forside. Sættet består

Læs mere

Information om inderlårsplastik

Information om inderlårsplastik Information om inderlårsplastik Hvem? Den hyppigste årsag til løs hud på inderlårene er et stort vægttab. Problemet med løs hud på inderlårene ses hyppigst hos kvinder, der normalt har større fedtfylde

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann

Pubertet. FSO Forårskursus 19/3 2015. Afd.læge, PhD Line Cleemann Pubertet FSO Forårskursus 19/3 2015 Afd.læge, PhD Line Cleemann 1 Pubertet Hvad er normal pubertet? Hvad er tidligt (pubertas præcox)? Hvad er sent (pubertas tarda)? Starter den tidligere (secular trend)?

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning

6 Plasmadiagnostik 6.1 Tætheds- og temperaturmålinger ved Thomsonspredning 49 6 Plasmadiagnostik Plasmadiagnostik er en fællesbetegnelse for de forskellige typer måleudstyr, der benyttes til måling af plasmaers parametre og egenskaber. I fusionseksperimenter er der behov for

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN

BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN AUGUST 2015 BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med fokus på ældre brugere og hyponatriæmi BRUGERE AF OG INDBERETTEDE BIVIRKNINGER VED LÆGEMIDLER MED DESMOPRESSIN Med

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af akutte blødninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VI Akutte blødninger opstår oftest hos alvorligt syge og døende

Læs mere

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser

18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18 Behandling af cancer mammae med fjernmetastaser 18.1 Resume af DBCG s anbefalinger Formål: At sikre patienter med fjernmetastaserende cancer mammae tilbud om optimal udredning, behandling og monitorering.

Læs mere

Information om svedreducerende operation

Information om svedreducerende operation Information om svedreducerende operation Hvem henvender en svedreducerende operation sig til? Vi sveder over hele kroppen. Ansigt, håndflader, armhuler, skridtet og fødder er områder med særlig svedtendens.

Læs mere

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion..

CPR - Dato for første strålefraktion.. Dato for sidste strålefraktion.. DAHANCA 2002 PRIMÆRE BEHANDLING Prægeplade CPR - Randomiseringsnr.: RÆKKEFØLGE AF BEHANDLINGSMODALITETER Strålebehandling Kemoterapi Kirurgi (udover biopsi) STRÅLEBEHANDLING Primær strålebehandlings intention

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

DMG-Nyhedsbrev nr. 4

DMG-Nyhedsbrev nr. 4 Marts 2005 Odense Universitetshospital Redaktør: Overlæge Lars Bastholt Onkologisk Afdeling R, OUH E-mail: lars.bastholt@ouh.fyns-amt.dk DMG-Nyhedsbrev nr. 4 DMG-2005 Status vedrørende patologi Adjuverende

Læs mere

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet

Årsopgørelse. Monitorering af kræftområdet Sektor for National Sundhedsdokumentation og Forskning Sundhedsanalyser Sagsnr. 14/15284 15. maj 2014 Årsopgørelse 2013 Monitorering af kræftområdet Offentliggørelse 15. maj 2014 Datagrundlag: Data fra

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin)

INDLÆGSSEDDEL. NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) INDLÆGSSEDDEL NAVIREL 10 MG/ML KONCENTRAT TIL INFUSIONSVÆSKE, OPLØSNING (Vinorelbin) Læs denne indlægsseddel grundigt, før du begynder at bruge medicinen. - Gem denne indlægsseddel. Du kan få brug for

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til

Læs mere

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft

2. Otte barrierer. Cellens naturlige forsvar mod kræft 2. Cellens naturlige forsvar mod kræft Dette kapitel fortæller, hvordan en normal celle kan blive til en kræftcelle hvorfor kræft er en genetisk sygdom hvad der hindrer kræftudvikling Dine celler kan nå

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- d,t

Patientinformation DBCG 2007- d,t information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Bilag A Ordforklaringer

Bilag A Ordforklaringer Bilag A Aldersstandardisere Justere talmateriale, så kræftudvik- 16, 17, 18 lingen kan sammenlignes uanset forskelle i aldersfordelingen, f.eks. mellem to lande. Allel De to "ens" genkopier i alle celler

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Deltager information

Deltager information Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 22. december 2008. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation

Læs mere