Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE"

Transkript

1 PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Baggrund - kol er en folkesygdom... 4 Formål med program for kol-patienter, der indlægges med akut forværring samt program for forebyggelse af indlæggelse og ambulant behandling... 4 Resumé af anbefalingerne... 6 Forløbsbeskrivelse... 8 Forebyggelse af akut indlæggelse... 8 Patientens 1. Døgn ved indlæggelse... 9 Patientens ankomst og ophold på sengeafsnittet Tværfagligt i lungeteamet Forestående udskrivelse Kvalitetssikring SIDE

4 Indledning BAGGRUND - KOL ER EN FOLKESYGDOM Mindst mennesker i Danmark har KOL. Tallet er stigende og det menes, at mindst det samme antal mennesker har sygdommen, uden at diagnosen endnu er blevet stillet % af alle KOL-tilfælde skyldes rygning; % skyldes bl.a. arbejdsmiljøet. KOL er årsag til ca. 20% 1) af alle akutte indlæggelser på intern medicinske afdelinger. KOL er en sygdomstilstand, karakteriseret ved luftvejsobstruktion (begrænsning i luftstrømningshastigheden), der ikke er fuldt reversibel. KOL er til stede, når det volumen, der kan udåndes i det 1. sekund (forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund = FEV1) er mindre end 70% af hele det volumen, der kan udåndes (den forcerede vitalkapacitet = FVC.) Sværhedsgraden af luftvejsobstruktionen for en person defineres herefter som nedsættelsen af FEV1 i forhold til den forventede normalværdi for personen. Obstruktionen er progredierende og associeret med en abnorm inflammatorisk luftvejsrespons over for skadelige partikler, røg og dampe. Beregninger fra 2002 viste, at behandling af KOL kostede 1,9 mia. kr. om året og at 97 % af omkostningerne gik til behandling på sygehus, dvs. hovedsagelig til behandling af patienter med KOL i svær og meget svær grad. Jo tidligere sygdommen diagnosticeres og behandles, des større er mulighederne for at bremse sygdommen og sikre patientens livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. FORMÅL MED PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBUL ANT BEHANDLING Målet er at give sygehusene en række anbefalinger for behandling af patienter, der indlægges med akut forværring af KOL og for forebyggelse af indlæggelse og ambulant behandling. Der er som oftest tale om patienter med svær og meget svær KOL. Når patienter med KOL indlægges på sygehuset, er det afgørende, at deres behandling er i overensstemmelse med evidensbaserede retningslinjer og best practise på området. 1) Kilde: Netværk af forebyggende sygehuse 2) Se bl.a. Kronisk sygdom, Patient, sundhedsvæsen og samfund, redaktion Svend Juul Jørgensen, Sundhedsstyrelsen 2005 Dette program følger internationale evidensbaserede retningslinjer vedrørende håndtering af patienter med KOL, og anbefalinger fra Netværk af Forebyggende Sygehuse. Endvidere anvendes Kronikermodellen 2) som evidensbaseret reference. Arbejdsgange, arbejdsopgaver og kliniske retningslinjer er udførligt beskrevet for at gøre det let at implementere programmet. Programmet indeholder tips i fodnoterne til integration af programmet i såvel SIDE 4

5 IBMs udgave af den elektroniske patientjournal (EPJ,) som den fungerer på Kolding, Fredericia, Vejle og Give Sygehuse, som i CSC s udgave af EPJ, som den fungerer på Horsens og Brædstrup Sygehus. Det anbefales, at programmet bliver integreret i EPJ så tværfagligt, som det er teknisk muligt i de 2 systemer. SUP (standardiseret udtræk fra patientjournaler) kan anvendes til udtræk af patientens journal fra de sygehuse, der er med i SUP. Programmet er opdelt i: 1) Forløbsbeskrivelse. 2) Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger. De kliniske retningslinjer er af praktiske årsager opdelt i monofaglige retningslinjer, men bør læses og kendes af alle medlemmer i det tværfaglige lungeteam. Patientforløb: Den markerede del af forløbet er inkluderet i dette program, mens de øvrige forløb er i KOL-Programledelsens andre publikationer. Behandlingsindsats: Vejledning følges. Praktiserende læger er tovholder Se mere på: Hjemmesiden er interaktiv og de enkelte elementer i programmet kan findes ved klik det rette sted på billederne. SIDE

6 RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE Med henblik på at give et hurtigt overblik er samtlige anbefalinger samlet i det følgende: Forebyggelse af indlæggelse: Det anbefales, at patienter med svær og meget svær KOL skal have mulighed for at få ambulant vejledning og kontrol på sygehuset ved speciallæge i lungemedicin/det tværfaglige lungeteam, frem for en indlæggelse. at der etableres en case manager funktion på sygehuset 3). at praktiserende læger skal kunne få telefonisk rådgivning fra sygehusets speciallæge i lungemedicin på alle hverdage. at praktiserende læge inden for 48 timer på hverdage, kan henvise patienter til speciallægeambulatoriet. at alle sygehuse har en lungesygeplejerske med udadgående funktion. Patientens 1. døgn ved indlæggelse: Det anbefales, at vagthavende læge tilser patienter med KOL indenfor 1/2 time efter indlæggelse. at speciallæge i lungemedicin eller anden læge i tæt samarbejde med lungemedicineren, senest 24 timer efter patientens indlæggelse, har foretaget en revurdering af patientens tilstand og udarbejdet den lægelige del af behandlingsplanen. at patienterne screenes af en fysioterapeut inden for det første døgn. at der udarbejdes en tværfaglig behandlings- trænings- og plejeplan senest 24 timer efter patientens indlæggelse 4). 3) se også Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen dec ) EPJ- Horsens: Rapport kan laves som udskrift fra EPJ og det kan overvejes at gøre det i Fælles ark. SIDE

7 Patientens ankomst og ophold på sengeafsnittet: Det anbefales, at behandlingen udføres af et lungeteam, der består af: Speciallæge i lungemedicin, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Plejepersonale med speciel interesse for lungemedicin, Lungesygeplejerske med udgående funktion, Diætist og/eller ernæringssygeplejerske. at patienter med KOL samles på 1 sengeafsnit, hvor personalet har specialviden og kompetence i forhold til denne patientgruppe. at der er mulighed for at få Lomholt ved alle sengepladser, at der er mulighed for at tilbyde behandling med NIV. at patienten undervises i egenomsorg og mestringsstrategier under indlæggelsen. at lungeteamet afholder mindst 1 ugentlig tværfaglig konference. Forestående udskrivelse: Det anbefales at patienter med KOL i svær og meget svær grad mindst 1 gang får tilbud om opfølgende undervisning svarende til indholdet på sygehusets lungeskole. at lungesygeplejersken udfører følg-hjem sygepleje efter individuel vurdering af patienterne. at inddrage primær sektor direkte i planlægning af patientens udskrivelse. at der udarbejdes en fælles tværfaglig rapport om forløbet til patienten, hvor det tydeligt fremgår hvad den opfølgende indsats består af 5). at epikrisen sendes til egen læge på udskrivningsdagen og at patienten får kopi med hjem. 5) Rapport kan laves som udskrift fra fælles journal i EPJ på Horsens og Brædstrup. SIDE

8 Forløbsbeskrivelse FOREBYGGELSE AF AKUT INDLÆGGELSE: Mange patienter med svær og meget svær KOL er i dag i ambulante forløb på sygehuset, tilknyttet en lungemedicinsk speciallæge. De får endvidere vejledning, behandling og kontrol hos øvrige fagpersoner fra lungeteamet, når det er relevant. Muligheden for ambulante forløb er med til at forebygge indlæggelser og langt de fleste patienter bør fortsætte i dette regi. Det anbefales derfor, at patienter med svær og meget svær KOL fortsat får mulighed for at få ambulant vejledning og kontrol på sygehuset ved speciallæge i lungemedicin/det tværfaglige lungeteam. Med henblik på yderligere at styrke forebyggelse af akut indlæggelse anbefales det, at nogle patienter med svær og meget svær KOL ud fra en individuel vurdering kan tilknyttes en case manager og at patienten følges ambulant i hospitalsregi 6). Derfor anbefales det, at der etableres en case managerfunktion på sygehuset 7). Case managerfunktionen kan varetages af en sundhedsprofessionel, typisk en sygeplejerske. Case manageren er en del af sygehusets tværfaglige lungeteam. Speciallægen i teamet har det behandlingsmæssige ansvar for patienten. Hovedopgaven er, i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov at koordinere tværfaglig og tværsektoriel behandling og rehabilitering, samt sikre opfølgning og justering af initiativerne. Nogle af patienterne med svær og meget svær KOL, som tilses ambulant på sygehuset behøver ikke dette tilbud, men kan i stedet behandles af den praktiserende læge. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt for den praktiserende læge at have mulighed for at rådføre sig med en speciallæge i lungemedicin. Derfor anbefales det, at praktiserende læger skal kunne få telefonisk rådgivning fra sygehusets speciallæge i lungemedicin på alle hverdage. 6) se også Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen dec ) Se beskrivelse af case Med henblik på at undgå unødige indlæggelser og sikre en optimal behandling, bør den praktiserende læge hurtigt kunne få patienten tilset af speciallægen/det tværfaglige lungeteam. manager funktion i Del 2, Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger. SIDE 8

9 Derfor anbefales det, at praktiserende læge kan henvise patienten til en speciallæge på sygehuset inden for 48 timer på hverdage. Patienter i kontinuerlig iltbehandling, skal regelmæssigt have besøg af en lungesygeplejerske 8). Ved forværring i patientens tilstand skal lungesygeplejersken tilkaldes og i samarbejde med speciallæge i lungemedicinen vurdere, hvorvidt der er behov for indlæggelse. Patientens praktiserende læge involveres efter behov. I dag har mange sygehuse en lungesygeplejerske med udgående funktion tilknyttet. Det anbefales, at alle sygehuse har en lungesygeplejerske med udadgående funktion. PATIENTENS 1. DØGN VED INDLÆGGELSE Før patientens ankomst: Patienten indlægges på Visitationsafsnittet gennem praktiserende læge/vagtlæge og i nogle tilfælde gennem skadestuen. Ved indlæggelse går besked til medicinsk vagthavende læge på Visitationsafsnittet, der giver den ansvarshavende sygeplejerske besked. Der vælges en kontaktsygeplejerske 9). Denne sygeplejerske sender bud efter patientens eventuelle tidligere papirjournal/henter journaloplysningerne i EPJ. Plejepersonale gør en plads klar til patienten. Tværfaglig indsats er nødvendig: Allerede ved indlæggelsen på Visitationsafsnittet er det vigtigt at sikre en tværfaglig vurdering af KOL-patienten. Der er behov for en tværfaglig indsats, der som minimum inddrager lægens, sygeplejerskerens og fysioterapeutens kompetencer. Det er kontaktsygeplejersken, der sikrer den tværfaglige koordinering. Når patienten er ankommet til Visitationsafsnittet: Plejepersonalets opgaver: Patienten modtages ved ankomsten til Visitationsafsnittet af kontaktsygeplejersken. Mange KOL patienter og deres pårørende er angste og urolige i den akutte situation. Derfor lægger personalet i sin kommunikation stor vægt på præcis og enkel information og gentagelse heraf. Checklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit og de kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL anvendes. 8) Se Vejledning til oxygen behandling i eget hjem. 9) Se Vejledning for Kontaktpersoner og forløbsansvarlige læge. SIDE

10 Patientens fysiske og psykiske tilstand vurderes af sygeplejersken. De Kliniske retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, samt Checkliste for sygepleje 10) anvendes. Vurderingen danner udgangspunkt for information til patienten, kontakt til vagthavende læge og prioritering af de handlinger, der skal iværksættes. Kontaktsygeplejerskeren sikrer, at den ordinerede medicinske behandling iværksættes. Der skrives sygeplejejournal/dokumenteres i EPJ 11). Patienten observeres, Kliniske retningslinjer og checkliste for sygepleje af patienter med KOL bruges fortsat. Når patienten er i stand til at modtage information, foretages der indlæggelsessamtale og patient samt evt. pårørende informeres om behandlingsplanen på kort sigt/det forventede forløb. Er patienten ude af stand til at opfatte informationen, skal den gives til eventuelle pårørende og gentages senere. Lægens opgaver: Det anbefales, at vagthavende læge tilser patienter med KOL indenfor 1/2 time efter indlæggelse. Vagthavende læge optager journal, iværksætter akut behandling og bestiller røntgen af thorax, og andre akutte undersøgelser. Kliniske retningslinjer følges. Det anbefales, at speciallæge i lungemedicin eller anden læge i tæt samarbejde med lungemedicineren, har foretaget en revurdering af patientens tilstand og udarbejdet den lægelige del af behandlingsplanen, senest 24 timer efter patientens indlæggelse. Behandlingsplanen skal også indeholde overvejelser angående udskrivning og efterbehandling, i henhold til kliniske retningslinjer. Fysioterapeutens opgaver: Det anbefales, at patienterne screenes af en fysioterapeut inden for det første døgn. 10) Se Checklister for Sygepleje til patienter med KOL på visitationsafsnit. 11) Plejeplan og checklister kan laves samlet i EPJ, Vejle & Give, Kolding & Fredericia sygehuse. Kliniske retningslinjer og checklister for fysioterapi anvendes. Kort tværfaglig morgenkonference på Visitationsafsnittet: Morgenkonferencen er et tværfagligt forum med deltagelse af stuegangslæger, sygeplejersker i Visitationsafsnittet, fysio- og ergoterapeut. Målet er at sikre en tværfaglig vurdering af det videre forløb med udgangspunkt i patientens behandlingsplan. SIDE 10

11 Væsentlige emner på morgenkonferencen er behandling og pleje af patient i forhold til, hvordan man kan bidrage til den pågældende patients mestring af egen sygdom efter udskrivning. Samarbejdsaftalen 12) om træning og træningsplaner inddrages. Målet er, at såvel involveret personale som patient og pårørende lettere kan overskue den samlede behandlingsplan, samt at sikre effektiv opfølgning Afslutning af forløbet i Visitationsafsnittet: Der er 3 muligheder: 1. Patienten udskrives til egen læge. Checkliste for det tværfaglige team kriterier for udskrivelse anvendes. Epikrise sendes til patientens egen læge og udleveres i kopi til patienten med det samme. Er patienten i kontakt med hjemmeplejen kontaktes denne med henblik på at sikre videre opfølgning. Det samme gælder naturligvis, hvis det vurderes at patientens rehabilitering kan styrkes ved hjælp fra kommunen og patienten ikke tidligere har været tilknyttet kommunen. 2. Hvis personalet, ved fælles gennemgang inden morgenkonferencen, vurderer at patienten skal være indlagt mere end et døgn, kan patienten overflyttes til sengeafsnittet. Forudsætningen er, at der er udarbejdet en foreløbig behandlingsplan, at den følger med på sengeafsnittet, at det er sikret, at plejepersonalet på sengeafsnittet har modtaget besked om patientens ankomst og, at eventuelle pårørende er informeret om flytningen. 3. Patienten overflyttes til sengeafsnit efter morgenkonferencen. Ansvarshavende sygeplejerske fra Visitationsafsnittet sikrer, at sengeafsnittet får besked og at eventuelle pårørende informeres om flytningen. 12) Samarbejdsaftale om træning og træningsplaner Håndbogen om samarbejde om træning og træningsplaner på sygehusene og i primær sektor i Vejle Amt beskriver en aftale som Vejle Amt og amtets 16 kommuner har indgået om ansvars og opgavefordelingen af en træningsindsats i forbindelse med loven om genoptræningsplaner fra SIDE 11

12 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Patientens modtagelse på visitationsafsnit Patient/ pårørende praktiserende læge, hjemmepleje Visitationsafsnit, plejepersonale Visitationsafsnit, læger Visitationsafsnit,fysio/ ergoterapi, rygestopinstruktør, røntgen Start Pt./pårørende kontakter praktiserende læge Kontakt sygeplejerske: Se kliniske retningslinjer og checkliste for sygepleje på visitationsafsnit. Vagthavende læge, se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Røntgen af thorax, hvis indikation. Pat./pårørende kontakter Falck Iværksættelse af behandling, observation mm. Se Checkliste for sygepleje på visitationsafsnit. Pt. s tilstand revurderes, behandlingsplan udarbejdes inden 24 t. efter indlæggelse (pt. flyttes evt. direkte til sengeafsnit). Fysioterapeut (og evt. ergoterapeut) screener pt., Se Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Checkliste for fysioterapi på VA og Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL pt. Rygestopinstruktør kontaktes hvis behov. Patientens tilstand behandles på tværfaglig morgen konference på VA: Se checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse Mulighed 1: Pt. udskrives, får kopi af epikrise og epikrise sendes med det samme til praktiserende læge Kommune kontaktes evt. Sygeplejerske Mulighed 3: Pt. overflyttes til sengeafsnit, som får besked om overflytning, klargør af stue, lungeteam parat. Andre relevante fagpers. Læger Behandlingsplan/revurderet behandlingsplan, tværfagligt. Evt. ergoterapeut Fysioterapeut SIDE 12

13 PATIENTENS ANKOMST OG OPHOLD PÅ SENGEAFSNIT TET Best practise 13) viser, at organisering i et tværfagligt team optimerer behandlingen af KOL-patienter. Derfor anbefales det, at behandlingen udføres af et lungeteam, hvor følgende faggrupper indgår: Speciallæge i lungemedicin, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Plejepersonale med speciel interesse for lungemedicin, lltsygeplejerske med udgående funktion, Diætist og/eller ernæringssygeplejerske. Rygestopinstruktører. For at det tværfaglige team kan fungere bedst muligt er det hensigtsmæssigt at KOL-patienterne samles på 1 sengeafsnit. Det anbefales derfor, at patienter med KOL samles på et sengeafsnit, hvor personalet har specialviden og kompetence i forhold til denne patientgruppe. Akut indlagte KOL-patienter har tit brug for ilt. Det anbefales, at der er mulighed for at give patienter med akut forværring behandling med Non Invasiv Ventilation(NIV) 14). Det anbefales derfor at der er mulighed for at få Lomholtudstyr ved alle sengepladser, og mulighed behandling med NIV. Kontaktsygeplejerskens opgaver: Når patienten ankommer, modtages patienten af kontaktsygeplejersken i overensstemmelse med vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Kontaktsygeplejersken varetager sygeplejen i overensstemmelse med checkliste for patienter med KOL, og de kliniske retningslinjer for sygepleje til KOL patienter. Kontaktsygeplejersken sikrer, at der er kontinuitet i behandlingen. Det vil bl.a. sige, at der følges op på de ordinationer og den behandlingsplan, der er fulgt med fra Visitationsafsnittet. Der tages kontakt til hjemmeplejen med henblik på drøftelse af udskrivelsestidspunkt m.m. Diætister/ernæringssygeplejerske adviseres med henblik på tilsyn. 13) Anbefales også af Netværk af Forebyggende Sygehuse: Rehabilitering af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, maj 2004, s. 23 Professionel organisering er det nødvendigt at inddrage flere faggrupper, der kan bidrage med hver deres kompetence Høringsudgave af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL KOL-rehabilitering udføres som en multidisciplinær indsats på tværs af faggrænser og sektorer s.22 14) Se link på - Retningslinjer for behandling med Non-invasiv Ventilation. Citat herfra: Der er betydelig evidens for at KOL patienter med akut respirationsinsufficiens kan profitere af NIV, idet det er vist i flere kontrollerede undersøgelser at behandlingen reducerer såvel dødeligheden under indlæggelse som risikoen for at patienten må respiratorbehandles invasivt SIDE 13

14 Opgaver for speciallæge i lungemedicin: Vurderer patienten og ordinerer behandling i overensstemmelse med den kliniske retningslinje for lægens modtagelse og behandling. Speciallægen i lungemedicin indgår i det tværfaglige team og varetager kontaktlægefunktionen/er forløbsansvarlig læge i overensstemmelse med vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Det vil bl.a. sige, at lungemedicineren har det overordnede ansvar for patientens undersøgelser og behandlingsforløb og for varetagelse af information og drøftelse med patient og pårørende om væsentlige forhold vedrørende behandling og opfølgning herpå. Fysio- og ergoterapeuternes opgaver: Fysio- og ergoterapeuterne ordinerer selv og iværksætter behandling i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer og checklister for fysio- og ergoterapeuter. Krav om lægeordination af fysio- og ergoterapeutisk behandling, kan være en unødig formel hindring for hurtig indsats overfor patienten. Er dette tilfældet, anbefales det, at der laves en rammeaftale mellem terapeuterne og lægerne vedrørende ordination af fysio- og ergoterapeutisk behandling. Stuegang efter faglig vurdering af patienterne: Kontaktlæge og kontaktsygeplejerske går stuegang efter en faglig vurdering af patienterne. Kliniske retningslinjer og checklister følges. Personalet kan eventuelt opfordre patienterne (og deres pårørende) til at skrive en lille dagbog/gæstebog. Målet er, at de bagefter kan huske deres forløb og samtidig får skrevet spørgsmål til personalet ned, så de husker at stille dem. T VÆRFAGLIGT I LUNGETEAMET Undervisning af patienten: Det anbefales, at patienten guides i egenomsorg og mestringsstrategier under indlæggelsen. Den ordinerede behandlingsplan, checklister og kliniske retningslinjer følges. Der koordineres mellem faggrupperne. Der arbejdes ud fra metoden Patientens egen handleplan. Angst og depression er velkendte følger af KOL. Det er vigtigt, at personalet har fokus på psykisk pleje af patienten. Det synliggøres og dokumenteres tværfagligt, hvad der gøres mht. patientens psykiske pleje. SIDE 14

15 Ugentlig tværfaglig konference: Der er daglig kontakt mellem fysioterapeut/ ergoterapeut og sygeplejersker, gerne på andre tidspunkter end stuegang. Det vurderes hvilke komplicerede patientforløb, der skal tages op på den ugentlige tværfaglige konference. Kontaktsygeplejersken er koordinator for forløbet og samler det tværfaglige team, indkalder til konferencer m.m. Udover den ugentlige tværfaglige konference afholdes korte konference (som regel om morgenen), med det formål at koordinere og sikre effektiv opfølgning af behandlingen af patienterne. Konferencerne bør ligge på fastlagte tidspunkter. Det anbefales at lungeteamet afholder mindst 1 ugentlig tværfaglig konference. De komplicerede og ofte langvarige patientforløb gennemgås ugentligt på den tværfaglige konference med deltagelse af stuegangsgående læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og diætist/ernæringssygeplejerske, samt rygestopinstruktør hvis relevant. På konferencen udarbejdes henvisninger og tværfaglige planer med henblik på patientens behandling og rehabilitering. Den (de) tværfaglige konference(r) bør ligge på et skemalagt tidspunkt. Under indlæggelsen kontrolleres patientens inhalationsteknik, saturation og evt. arteriepunktur. Ændret inhalationsmedicinering og kontinuerlig iltbehandling drøftes ved stuegang mellem patient, læge og sygeplejerske. Ved hjemmeiltbehandling vurderes patienten i samarbejde med lungesygeplejerskeren. SIDE 15

16 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Patientens ankomst og ophold på sengeafsnit Patient/ pårørende praktiserende læge, hjemmepleje Sengeafsnit, plejepersonale Sengesafsnit, læger Sengeafsnit, fysio/ ergoterapi, rygestopinstruktør, røntgen Pt. overflyttes/er blevet overflyttet, modtages af plejepersonale. Kontaktsygeplejerske følger kliniske retningslinjer. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit og Vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Stuegang: Tilser patienten, revurdering af behandlingsplan fra VA, ordinationer. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. og Vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Hjælp til rygestop, hvis ordineret. Fysioterapeut vurderer pt. og iværksætter behandling. Se Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Checkliste for fysioterapi på sengeafsnit og Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL pt. Hjemmepleje: Drøftelse af mulig udskrivelsestidspkt. med mere. Checkliste for sygepleje på sengeafsnit og Checkliste for det tværfaglige team vedr. udskrivelse. Lungesygeplejerske, hvis behov. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Behandling, observation, evt. kontakt til hjemmeplejen. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit. Løbende kontakt, koordinering vedr. behandlingsindsats. Ergoterapeut vurderer pt. og iværksætter behandling. Se Kliniske retningslinjer for ergoterapi. Sygeplejerske Speciallæge i lungemedicin Ergoterapeut Fysioterapeut Undervisning af patienter: Inhalationsteknik, mestringsstrategier mm. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit. Behandlingsplan følges, revurderes løbende. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Fysioterapeut: Undervisning af pt. træning, træningsplaner, mestringsstrategier, Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Fysioterapi på sengeafsnit. Ergoterapeut: Undervisning af pt., ADL-træning, træningsplaner, mestringsstrategier. Se Kliniske retningslinjer for ergoterapi. Forestående udskrivelse SIDE 16

17 FORESTÅENDE UDSKRIVELSE Det anbefales at inddrage primær sektor direkte i planlægning af patientens udskrivelse Udskrivelse skal forberedes løbende og starte ved patientens indlæggelse. Primær sektor skal involveres fra indlæggelsen starter og skal ved udskrivelse have kopi af Patientens egen handleplan, rapport m.m. Teamet anvender Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL og evt. Vejledning til oxygen behandling i eget hjem Samarbejdsaftaler mellem kommuner og sygehus om udskrivelse følges ligeledes. Det tværfaglige team forbereder patienten psykisk til udskrivelse. Blandt andet skal det overvejes, hvordan der fortsat kan støttes op om patientens styrkelse af egenomsorg og mestring, eksempelvis med udarbejdelse af Patientens egen handleplan 15), selvadministration af medicin m.m. om patienten har behov for en kontaktperson (care manager)og anden opfølgning i kommunalt regi. om patienten har behov for følg-hjem sygepleje ved lungesygeplejersken. om patienten har behov for en case manager. om der er behov for en udskrivningskonference med deltagelse af pårørende, relevante fagpersoner fra kommune, praktiserende læge m.m. om patienten skal fortsætte på lungeskole. Lungeskol tilbydes som hovedregel hver patient en gang. I enkelte tilfælde henviser man dog patienten igen, hvis det skønnes at kunne have effekt. Der kan være mulighed for opfølgning i kommunalt regi i patientens hjemkommune 16). Det anbefales at sikre, at patienter med KOL i svær og meget svær grad mindst en gang får tilbud om opfølgende undervisning svarende til indholdet på sygehusets lungeskole. Det anbefales at lungesygeplejersken udfører følg-hjem sygepleje efter individuel vurdering af patienterne. Ved udskrivelsessamtalen skal det blandt andet sikres, at patienten får information om, hvordan den opfølgende rehabilitering kommer til at foregå. Det anbefales, at der udarbejdes en fælles tværfaglig rapport om forløbet til patienten, hvor det tydeligt fremgår hvad den opfølgende indsats består af. 15) Beskrivelse og skabelon kan findes i del 2, Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger 16) se Idékatalog til kommunerne på SIDE 17

18 Den tværfaglige rapport skal indeholde den lovpligtige plan for genoptræning. Kopi gives til primær sektor og patienten selv. Med henblik på at sikre optimal koordinering får patienten med det samme kopi med hjem af epikrisen og sygehuset sender den samtidig til egen læge. Det anbefales altså, at epikrisen sendes til egen læge på udskrivningsdagen og at patienten får kopi med hjem. Det skal fremgå af epikrisen, hvilke opfølgende handlinger, den praktiserende læge bør iværksætte 17). Endvidere bør epikrisen indeholde vejledning om undersøgelser og kontroller samt om fortsat medicinering. 17) Se vejledning til de praktiserende læger på www. kol-programledelse.dk SIDE 18

19 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Forestående udskrivelse Praktiserende læge, hjemmepleje Sengeafsnit, plejepersonale Løbende kontakt, koordinering vedr. behandlingsindsats. Sengeafsnit, lungemediciner Fysioterapi, ergoterapi, rygestopinstruktør Andet relevant personale Kontakt sygeplejerske lungemediciner Fysioterapeut Evt. diætist/ ernæringssp. Evt. rygestopinstruktør Ergoterapeut Revurderet behandlingsplan, tværfagligt Hjemmesygepleje involveres i udskrivelse, forbereder pt. hjemkomst. Udskrivningssamtale: Gennemgang af forløbet, udlevering af træningsplaner, kostplan med mere information om opfølgning i primær og/eller i ambulant regi. Se Checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse og Kliniske retningslinjer. Opfølgning på behandlingsplan, plan for udskrivelse, opfølgning efter udskrivelse. Se Checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse. Terapeuter: Evt. hjemmebesøg før udskrivelse. Se Checkliste for det tværfalige team, kriterier for udskrivelse. Følg hjemsygepleje. Pt. udskrives, får kopi af epikrise og epikrise sendes med det samme til praktiserende læge. Kommunnen får info om udskrivelse. Opfølgende tilbud om rehabilitering: Lunge/KOL-skole på sygehuset Kommunale tilbud om træning og rehabilitering Kommunale tilbud om kontaktperson/care manager Ophold på Livsstilscentret, Brædstrup Sygehus Opfølgning hos egen læge. Ambulant opfølgning på sygehus SIDE 19

20 KVALITETSSIKRING Audit: Der afholdes en tværfaglig og tværsektoriel audit mindst en gang årligt med deltagelse af lungeteamet og samarbejdspartnere i praksis og i kommunerne. Audit kan evt. laves i fællesskab mellem flere sygehuse. Det anbefales, at lungeteamet tager initiativ til afholdelse af audit. Forebyggelse af indlæggelse: Den forebyggende indsats vurderes ved fokusgruppeinterviews blandt de praktiserende læger med henblik på evaluering af lægernes brug af mulighed for: rådgivning hos sygehusets speciallæger og ambulant tilsyn af patienter inden for 48 timer Til audit udvælges 10 journaler, som gennemgås med henblik på vurdering af, i hvilken grad Programledelsens anbefalinger er fulgt. Følgende indikatorer vedrørende behandlingen vurderes: Under indlæggelse: Har alle patienter fået målt O2 saturation og ved sat. < 92% fået målt A-punktur? Har alle patienter fået udført spirometri? Er medicinering gennemført i henhold til GOLD guidelines? Er alle patienter ernæringsscreenet? Er der handlet på ernæringsscreeningen for alle patienter? Er alle patienters inhalationsteknik kontrolleret? Har de patienter, der har behov, fået undervisning i inhalationsteknik? Er alle patienters funktionsevne vurderet? Er alle patienters åndenød vurderet efter MRC-skalaen? Har alle patienter med behov for det fået udarbejdet træningsplan? Har rygere fået tilbud om hjælp til rygestop? Er alle patienter vurderet af en fysio- og ergoterapeut? Har alle patienter fået vurderet eventuel comorbiditet? Ved udskrivelse: Har der været telefonisk kontakt mellem sygehus og hjemmepleje under indlæggelsen? Har den praktiserende læge fået epikrisen med det samme? Har patienterne fået tilbud om opfølgende rehabilitering? Ved måling markeres enten ja, nej eller ikke relevant Kvantitative registreringer for alle indlagte patienter med KOL: Antal indlæggelser/år Antal genindlæggelser Mortalitet indlæggelse og års mortalitet Forslaget til kvalitetssikring indeholder ikke en omfattende kvantitativ evaluering. Dette skyldes blandt andet, at KOL i løbet af 2006/2007 kommer til at indgå i det Nationale Indikator Projekt (NIP). SIDE 20

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden

Handleplan 2011. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden. Koncern Praksis. Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 Praksiskonsulentordningen i Region Hovedstaden Handleplan 2011 November 2010 Koncern Praksis November 2010 Koncern Praksis Indledning I løbet

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef

Fredericia Former Fremtiden. Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd. Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Fredericia Former Fremtiden Længst muligt i eget liv Sådan sikrer vi fortsat velfærd Marts 2014 Marianne Hansen, Plejechef Uddannelser i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen : 3½ år Fysio- og Ergoterapeutuddannelsen:

Læs mere

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering

KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen

Det store HVORFOR? Sikkert Patientflow som en del af PSS og kvalitetsdagsordenen Det store HVORFOR? Akuthospitalsdagsorden ny organisering, øget patientindtag af akutte, flere multisyge, pressede økonomier, øget patient og pårørende involvering. Behov for nye kompetencer og ny organisering

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium

1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit 2 Åbning af KOL-ambulatorium Februar 2012 I dette nummer 1 Styrkelse af Medicinsk Modtageafsnit MM 2 Åbning af KOL-ambulatorium 3 I Patientens Fodspor 4 Tracer i Medicinsk Sengeafsnit og Sengeafsnit M2 5 EPJ-nyt 6 Anonyme henvendelser

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

National handlingsplan for den ældre medicinske patient

National handlingsplan for den ældre medicinske patient 22. december 2011 National handlingsplan for den ældre medicinske patient Regeringen og satspuljepartierne er enige om, at der er behov for en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Parterne

Læs mere

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen

Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Afdelingssygeplejerske Gitte Reichhardt Madsen Brug af data på Kirurgisk afsnit K0141 Data på EWS og proces for indsamling af data Anvende erfaringer fra EWS-proces til andre monitoreringer Tage udgangspunkt i data i dialog med personalet Anvende pt.data

Læs mere

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte

Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte Temadag om indsatsen for ældre og apopleksiramte En historie fra hverdagen om en borgers forløb fra Neurorehabiliteringen Ringe - gennem udskrivelse - til fortsat rehabilitering i Kerteminde Kommune. Hvem

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Patienters måltider. Anbefalinger

Patienters måltider. Anbefalinger Patienters måltider Anbefalinger Gør patienters måltider til sundhed Mad og måltider er en undervurderet del af patienters helbred og trivsel. I dag er op mod 40 % af patienterne på danske hospitaler i

Læs mere

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere?

Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Kan IPLS og relationel koordinering øge effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos patienter og medarbejdere? Øget effektivitet, kvalitet og tilfredshed hos medarbejdere og patienter Strukturelle tiltag

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk

Omsorgscenter Nordhøj. Frederikssund kommune. hala@frederikssund.dk Jr. nr.: 4-17-53/6 P-nr.: 1003282764 SST-id: PHJSYN-00002125 Tilsynsførende: Sonja Aasted Ansvarlig embedslæge: Anna Lise Wagner Embedslægeinstitution: Embedslægerne Hovedstaden Besøgsdato: 14. februar

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:

Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager: Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters

kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Danske Fysioterapeuters Kliniske retningslinjer Klinisk retningslinje for fysioterapi til til patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Lungesygdom Dette er en kort oversigt over anbefalinger til fysioterapeuter, der Dette

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014

Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014 Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?

Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL

Læs mere

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen

Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen Inspirationskatalog til aktiviteter på KOL-dagen 1. Støtte og materiale fra Danmarks Lungeforening Infokort (visitkort), hvor I kan skrive spirometri tallene Plakater til at reklamere for dagen En patientfolder

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere