Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE"

Transkript

1 PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Baggrund - kol er en folkesygdom... 4 Formål med program for kol-patienter, der indlægges med akut forværring samt program for forebyggelse af indlæggelse og ambulant behandling... 4 Resumé af anbefalingerne... 6 Forløbsbeskrivelse... 8 Forebyggelse af akut indlæggelse... 8 Patientens 1. Døgn ved indlæggelse... 9 Patientens ankomst og ophold på sengeafsnittet Tværfagligt i lungeteamet Forestående udskrivelse Kvalitetssikring SIDE

4 Indledning BAGGRUND - KOL ER EN FOLKESYGDOM Mindst mennesker i Danmark har KOL. Tallet er stigende og det menes, at mindst det samme antal mennesker har sygdommen, uden at diagnosen endnu er blevet stillet % af alle KOL-tilfælde skyldes rygning; % skyldes bl.a. arbejdsmiljøet. KOL er årsag til ca. 20% 1) af alle akutte indlæggelser på intern medicinske afdelinger. KOL er en sygdomstilstand, karakteriseret ved luftvejsobstruktion (begrænsning i luftstrømningshastigheden), der ikke er fuldt reversibel. KOL er til stede, når det volumen, der kan udåndes i det 1. sekund (forceret ekspiratorisk volumen i 1 sekund = FEV1) er mindre end 70% af hele det volumen, der kan udåndes (den forcerede vitalkapacitet = FVC.) Sværhedsgraden af luftvejsobstruktionen for en person defineres herefter som nedsættelsen af FEV1 i forhold til den forventede normalværdi for personen. Obstruktionen er progredierende og associeret med en abnorm inflammatorisk luftvejsrespons over for skadelige partikler, røg og dampe. Beregninger fra 2002 viste, at behandling af KOL kostede 1,9 mia. kr. om året og at 97 % af omkostningerne gik til behandling på sygehus, dvs. hovedsagelig til behandling af patienter med KOL i svær og meget svær grad. Jo tidligere sygdommen diagnosticeres og behandles, des større er mulighederne for at bremse sygdommen og sikre patientens livskvalitet og tilknytning til arbejdsmarkedet. FORMÅL MED PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBUL ANT BEHANDLING Målet er at give sygehusene en række anbefalinger for behandling af patienter, der indlægges med akut forværring af KOL og for forebyggelse af indlæggelse og ambulant behandling. Der er som oftest tale om patienter med svær og meget svær KOL. Når patienter med KOL indlægges på sygehuset, er det afgørende, at deres behandling er i overensstemmelse med evidensbaserede retningslinjer og best practise på området. 1) Kilde: Netværk af forebyggende sygehuse 2) Se bl.a. Kronisk sygdom, Patient, sundhedsvæsen og samfund, redaktion Svend Juul Jørgensen, Sundhedsstyrelsen 2005 Dette program følger internationale evidensbaserede retningslinjer vedrørende håndtering af patienter med KOL, og anbefalinger fra Netværk af Forebyggende Sygehuse. Endvidere anvendes Kronikermodellen 2) som evidensbaseret reference. Arbejdsgange, arbejdsopgaver og kliniske retningslinjer er udførligt beskrevet for at gøre det let at implementere programmet. Programmet indeholder tips i fodnoterne til integration af programmet i såvel SIDE 4

5 IBMs udgave af den elektroniske patientjournal (EPJ,) som den fungerer på Kolding, Fredericia, Vejle og Give Sygehuse, som i CSC s udgave af EPJ, som den fungerer på Horsens og Brædstrup Sygehus. Det anbefales, at programmet bliver integreret i EPJ så tværfagligt, som det er teknisk muligt i de 2 systemer. SUP (standardiseret udtræk fra patientjournaler) kan anvendes til udtræk af patientens journal fra de sygehuse, der er med i SUP. Programmet er opdelt i: 1) Forløbsbeskrivelse. 2) Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger. De kliniske retningslinjer er af praktiske årsager opdelt i monofaglige retningslinjer, men bør læses og kendes af alle medlemmer i det tværfaglige lungeteam. Patientforløb: Den markerede del af forløbet er inkluderet i dette program, mens de øvrige forløb er i KOL-Programledelsens andre publikationer. Behandlingsindsats: Vejledning følges. Praktiserende læger er tovholder Se mere på: Hjemmesiden er interaktiv og de enkelte elementer i programmet kan findes ved klik det rette sted på billederne. SIDE

6 RESUMÉ AF ANBEFALINGERNE Med henblik på at give et hurtigt overblik er samtlige anbefalinger samlet i det følgende: Forebyggelse af indlæggelse: Det anbefales, at patienter med svær og meget svær KOL skal have mulighed for at få ambulant vejledning og kontrol på sygehuset ved speciallæge i lungemedicin/det tværfaglige lungeteam, frem for en indlæggelse. at der etableres en case manager funktion på sygehuset 3). at praktiserende læger skal kunne få telefonisk rådgivning fra sygehusets speciallæge i lungemedicin på alle hverdage. at praktiserende læge inden for 48 timer på hverdage, kan henvise patienter til speciallægeambulatoriet. at alle sygehuse har en lungesygeplejerske med udadgående funktion. Patientens 1. døgn ved indlæggelse: Det anbefales, at vagthavende læge tilser patienter med KOL indenfor 1/2 time efter indlæggelse. at speciallæge i lungemedicin eller anden læge i tæt samarbejde med lungemedicineren, senest 24 timer efter patientens indlæggelse, har foretaget en revurdering af patientens tilstand og udarbejdet den lægelige del af behandlingsplanen. at patienterne screenes af en fysioterapeut inden for det første døgn. at der udarbejdes en tværfaglig behandlings- trænings- og plejeplan senest 24 timer efter patientens indlæggelse 4). 3) se også Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen dec ) EPJ- Horsens: Rapport kan laves som udskrift fra EPJ og det kan overvejes at gøre det i Fælles ark. SIDE

7 Patientens ankomst og ophold på sengeafsnittet: Det anbefales, at behandlingen udføres af et lungeteam, der består af: Speciallæge i lungemedicin, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Plejepersonale med speciel interesse for lungemedicin, Lungesygeplejerske med udgående funktion, Diætist og/eller ernæringssygeplejerske. at patienter med KOL samles på 1 sengeafsnit, hvor personalet har specialviden og kompetence i forhold til denne patientgruppe. at der er mulighed for at få Lomholt ved alle sengepladser, at der er mulighed for at tilbyde behandling med NIV. at patienten undervises i egenomsorg og mestringsstrategier under indlæggelsen. at lungeteamet afholder mindst 1 ugentlig tværfaglig konference. Forestående udskrivelse: Det anbefales at patienter med KOL i svær og meget svær grad mindst 1 gang får tilbud om opfølgende undervisning svarende til indholdet på sygehusets lungeskole. at lungesygeplejersken udfører følg-hjem sygepleje efter individuel vurdering af patienterne. at inddrage primær sektor direkte i planlægning af patientens udskrivelse. at der udarbejdes en fælles tværfaglig rapport om forløbet til patienten, hvor det tydeligt fremgår hvad den opfølgende indsats består af 5). at epikrisen sendes til egen læge på udskrivningsdagen og at patienten får kopi med hjem. 5) Rapport kan laves som udskrift fra fælles journal i EPJ på Horsens og Brædstrup. SIDE

8 Forløbsbeskrivelse FOREBYGGELSE AF AKUT INDLÆGGELSE: Mange patienter med svær og meget svær KOL er i dag i ambulante forløb på sygehuset, tilknyttet en lungemedicinsk speciallæge. De får endvidere vejledning, behandling og kontrol hos øvrige fagpersoner fra lungeteamet, når det er relevant. Muligheden for ambulante forløb er med til at forebygge indlæggelser og langt de fleste patienter bør fortsætte i dette regi. Det anbefales derfor, at patienter med svær og meget svær KOL fortsat får mulighed for at få ambulant vejledning og kontrol på sygehuset ved speciallæge i lungemedicin/det tværfaglige lungeteam. Med henblik på yderligere at styrke forebyggelse af akut indlæggelse anbefales det, at nogle patienter med svær og meget svær KOL ud fra en individuel vurdering kan tilknyttes en case manager og at patienten følges ambulant i hospitalsregi 6). Derfor anbefales det, at der etableres en case managerfunktion på sygehuset 7). Case managerfunktionen kan varetages af en sundhedsprofessionel, typisk en sygeplejerske. Case manageren er en del af sygehusets tværfaglige lungeteam. Speciallægen i teamet har det behandlingsmæssige ansvar for patienten. Hovedopgaven er, i samarbejde med patienten og ud fra patientens behov at koordinere tværfaglig og tværsektoriel behandling og rehabilitering, samt sikre opfølgning og justering af initiativerne. Nogle af patienterne med svær og meget svær KOL, som tilses ambulant på sygehuset behøver ikke dette tilbud, men kan i stedet behandles af den praktiserende læge. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt for den praktiserende læge at have mulighed for at rådføre sig med en speciallæge i lungemedicin. Derfor anbefales det, at praktiserende læger skal kunne få telefonisk rådgivning fra sygehusets speciallæge i lungemedicin på alle hverdage. 6) se også Kronisk Sygdom Patient, sundhedsvæsen og samfund, Sundhedsstyrelsen dec ) Se beskrivelse af case Med henblik på at undgå unødige indlæggelser og sikre en optimal behandling, bør den praktiserende læge hurtigt kunne få patienten tilset af speciallægen/det tværfaglige lungeteam. manager funktion i Del 2, Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger. SIDE 8

9 Derfor anbefales det, at praktiserende læge kan henvise patienten til en speciallæge på sygehuset inden for 48 timer på hverdage. Patienter i kontinuerlig iltbehandling, skal regelmæssigt have besøg af en lungesygeplejerske 8). Ved forværring i patientens tilstand skal lungesygeplejersken tilkaldes og i samarbejde med speciallæge i lungemedicinen vurdere, hvorvidt der er behov for indlæggelse. Patientens praktiserende læge involveres efter behov. I dag har mange sygehuse en lungesygeplejerske med udgående funktion tilknyttet. Det anbefales, at alle sygehuse har en lungesygeplejerske med udadgående funktion. PATIENTENS 1. DØGN VED INDLÆGGELSE Før patientens ankomst: Patienten indlægges på Visitationsafsnittet gennem praktiserende læge/vagtlæge og i nogle tilfælde gennem skadestuen. Ved indlæggelse går besked til medicinsk vagthavende læge på Visitationsafsnittet, der giver den ansvarshavende sygeplejerske besked. Der vælges en kontaktsygeplejerske 9). Denne sygeplejerske sender bud efter patientens eventuelle tidligere papirjournal/henter journaloplysningerne i EPJ. Plejepersonale gør en plads klar til patienten. Tværfaglig indsats er nødvendig: Allerede ved indlæggelsen på Visitationsafsnittet er det vigtigt at sikre en tværfaglig vurdering af KOL-patienten. Der er behov for en tværfaglig indsats, der som minimum inddrager lægens, sygeplejerskerens og fysioterapeutens kompetencer. Det er kontaktsygeplejersken, der sikrer den tværfaglige koordinering. Når patienten er ankommet til Visitationsafsnittet: Plejepersonalets opgaver: Patienten modtages ved ankomsten til Visitationsafsnittet af kontaktsygeplejersken. Mange KOL patienter og deres pårørende er angste og urolige i den akutte situation. Derfor lægger personalet i sin kommunikation stor vægt på præcis og enkel information og gentagelse heraf. Checklister for sygepleje til patienter med KOL på Visitationsafsnit og de kliniske retningslinjer for sygepleje til patienter med KOL anvendes. 8) Se Vejledning til oxygen behandling i eget hjem. 9) Se Vejledning for Kontaktpersoner og forløbsansvarlige læge. SIDE

10 Patientens fysiske og psykiske tilstand vurderes af sygeplejersken. De Kliniske retningslinjer for modtagelse og behandling af patienter med akut forværring af KOL, samt Checkliste for sygepleje 10) anvendes. Vurderingen danner udgangspunkt for information til patienten, kontakt til vagthavende læge og prioritering af de handlinger, der skal iværksættes. Kontaktsygeplejerskeren sikrer, at den ordinerede medicinske behandling iværksættes. Der skrives sygeplejejournal/dokumenteres i EPJ 11). Patienten observeres, Kliniske retningslinjer og checkliste for sygepleje af patienter med KOL bruges fortsat. Når patienten er i stand til at modtage information, foretages der indlæggelsessamtale og patient samt evt. pårørende informeres om behandlingsplanen på kort sigt/det forventede forløb. Er patienten ude af stand til at opfatte informationen, skal den gives til eventuelle pårørende og gentages senere. Lægens opgaver: Det anbefales, at vagthavende læge tilser patienter med KOL indenfor 1/2 time efter indlæggelse. Vagthavende læge optager journal, iværksætter akut behandling og bestiller røntgen af thorax, og andre akutte undersøgelser. Kliniske retningslinjer følges. Det anbefales, at speciallæge i lungemedicin eller anden læge i tæt samarbejde med lungemedicineren, har foretaget en revurdering af patientens tilstand og udarbejdet den lægelige del af behandlingsplanen, senest 24 timer efter patientens indlæggelse. Behandlingsplanen skal også indeholde overvejelser angående udskrivning og efterbehandling, i henhold til kliniske retningslinjer. Fysioterapeutens opgaver: Det anbefales, at patienterne screenes af en fysioterapeut inden for det første døgn. 10) Se Checklister for Sygepleje til patienter med KOL på visitationsafsnit. 11) Plejeplan og checklister kan laves samlet i EPJ, Vejle & Give, Kolding & Fredericia sygehuse. Kliniske retningslinjer og checklister for fysioterapi anvendes. Kort tværfaglig morgenkonference på Visitationsafsnittet: Morgenkonferencen er et tværfagligt forum med deltagelse af stuegangslæger, sygeplejersker i Visitationsafsnittet, fysio- og ergoterapeut. Målet er at sikre en tværfaglig vurdering af det videre forløb med udgangspunkt i patientens behandlingsplan. SIDE 10

11 Væsentlige emner på morgenkonferencen er behandling og pleje af patient i forhold til, hvordan man kan bidrage til den pågældende patients mestring af egen sygdom efter udskrivning. Samarbejdsaftalen 12) om træning og træningsplaner inddrages. Målet er, at såvel involveret personale som patient og pårørende lettere kan overskue den samlede behandlingsplan, samt at sikre effektiv opfølgning Afslutning af forløbet i Visitationsafsnittet: Der er 3 muligheder: 1. Patienten udskrives til egen læge. Checkliste for det tværfaglige team kriterier for udskrivelse anvendes. Epikrise sendes til patientens egen læge og udleveres i kopi til patienten med det samme. Er patienten i kontakt med hjemmeplejen kontaktes denne med henblik på at sikre videre opfølgning. Det samme gælder naturligvis, hvis det vurderes at patientens rehabilitering kan styrkes ved hjælp fra kommunen og patienten ikke tidligere har været tilknyttet kommunen. 2. Hvis personalet, ved fælles gennemgang inden morgenkonferencen, vurderer at patienten skal være indlagt mere end et døgn, kan patienten overflyttes til sengeafsnittet. Forudsætningen er, at der er udarbejdet en foreløbig behandlingsplan, at den følger med på sengeafsnittet, at det er sikret, at plejepersonalet på sengeafsnittet har modtaget besked om patientens ankomst og, at eventuelle pårørende er informeret om flytningen. 3. Patienten overflyttes til sengeafsnit efter morgenkonferencen. Ansvarshavende sygeplejerske fra Visitationsafsnittet sikrer, at sengeafsnittet får besked og at eventuelle pårørende informeres om flytningen. 12) Samarbejdsaftale om træning og træningsplaner Håndbogen om samarbejde om træning og træningsplaner på sygehusene og i primær sektor i Vejle Amt beskriver en aftale som Vejle Amt og amtets 16 kommuner har indgået om ansvars og opgavefordelingen af en træningsindsats i forbindelse med loven om genoptræningsplaner fra SIDE 11

12 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Patientens modtagelse på visitationsafsnit Patient/ pårørende praktiserende læge, hjemmepleje Visitationsafsnit, plejepersonale Visitationsafsnit, læger Visitationsafsnit,fysio/ ergoterapi, rygestopinstruktør, røntgen Start Pt./pårørende kontakter praktiserende læge Kontakt sygeplejerske: Se kliniske retningslinjer og checkliste for sygepleje på visitationsafsnit. Vagthavende læge, se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Røntgen af thorax, hvis indikation. Pat./pårørende kontakter Falck Iværksættelse af behandling, observation mm. Se Checkliste for sygepleje på visitationsafsnit. Pt. s tilstand revurderes, behandlingsplan udarbejdes inden 24 t. efter indlæggelse (pt. flyttes evt. direkte til sengeafsnit). Fysioterapeut (og evt. ergoterapeut) screener pt., Se Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Checkliste for fysioterapi på VA og Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL pt. Rygestopinstruktør kontaktes hvis behov. Patientens tilstand behandles på tværfaglig morgen konference på VA: Se checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse Mulighed 1: Pt. udskrives, får kopi af epikrise og epikrise sendes med det samme til praktiserende læge Kommune kontaktes evt. Sygeplejerske Mulighed 3: Pt. overflyttes til sengeafsnit, som får besked om overflytning, klargør af stue, lungeteam parat. Andre relevante fagpers. Læger Behandlingsplan/revurderet behandlingsplan, tværfagligt. Evt. ergoterapeut Fysioterapeut SIDE 12

13 PATIENTENS ANKOMST OG OPHOLD PÅ SENGEAFSNIT TET Best practise 13) viser, at organisering i et tværfagligt team optimerer behandlingen af KOL-patienter. Derfor anbefales det, at behandlingen udføres af et lungeteam, hvor følgende faggrupper indgår: Speciallæge i lungemedicin, Fysioterapeut, Ergoterapeut, Plejepersonale med speciel interesse for lungemedicin, lltsygeplejerske med udgående funktion, Diætist og/eller ernæringssygeplejerske. Rygestopinstruktører. For at det tværfaglige team kan fungere bedst muligt er det hensigtsmæssigt at KOL-patienterne samles på 1 sengeafsnit. Det anbefales derfor, at patienter med KOL samles på et sengeafsnit, hvor personalet har specialviden og kompetence i forhold til denne patientgruppe. Akut indlagte KOL-patienter har tit brug for ilt. Det anbefales, at der er mulighed for at give patienter med akut forværring behandling med Non Invasiv Ventilation(NIV) 14). Det anbefales derfor at der er mulighed for at få Lomholtudstyr ved alle sengepladser, og mulighed behandling med NIV. Kontaktsygeplejerskens opgaver: Når patienten ankommer, modtages patienten af kontaktsygeplejersken i overensstemmelse med vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Kontaktsygeplejersken varetager sygeplejen i overensstemmelse med checkliste for patienter med KOL, og de kliniske retningslinjer for sygepleje til KOL patienter. Kontaktsygeplejersken sikrer, at der er kontinuitet i behandlingen. Det vil bl.a. sige, at der følges op på de ordinationer og den behandlingsplan, der er fulgt med fra Visitationsafsnittet. Der tages kontakt til hjemmeplejen med henblik på drøftelse af udskrivelsestidspunkt m.m. Diætister/ernæringssygeplejerske adviseres med henblik på tilsyn. 13) Anbefales også af Netværk af Forebyggende Sygehuse: Rehabilitering af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom, maj 2004, s. 23 Professionel organisering er det nødvendigt at inddrage flere faggrupper, der kan bidrage med hver deres kompetence Høringsudgave af Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning og rehabilitering af KOL KOL-rehabilitering udføres som en multidisciplinær indsats på tværs af faggrænser og sektorer s.22 14) Se link på - Retningslinjer for behandling med Non-invasiv Ventilation. Citat herfra: Der er betydelig evidens for at KOL patienter med akut respirationsinsufficiens kan profitere af NIV, idet det er vist i flere kontrollerede undersøgelser at behandlingen reducerer såvel dødeligheden under indlæggelse som risikoen for at patienten må respiratorbehandles invasivt SIDE 13

14 Opgaver for speciallæge i lungemedicin: Vurderer patienten og ordinerer behandling i overensstemmelse med den kliniske retningslinje for lægens modtagelse og behandling. Speciallægen i lungemedicin indgår i det tværfaglige team og varetager kontaktlægefunktionen/er forløbsansvarlig læge i overensstemmelse med vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Det vil bl.a. sige, at lungemedicineren har det overordnede ansvar for patientens undersøgelser og behandlingsforløb og for varetagelse af information og drøftelse med patient og pårørende om væsentlige forhold vedrørende behandling og opfølgning herpå. Fysio- og ergoterapeuternes opgaver: Fysio- og ergoterapeuterne ordinerer selv og iværksætter behandling i overensstemmelse med de kliniske retningslinjer og checklister for fysio- og ergoterapeuter. Krav om lægeordination af fysio- og ergoterapeutisk behandling, kan være en unødig formel hindring for hurtig indsats overfor patienten. Er dette tilfældet, anbefales det, at der laves en rammeaftale mellem terapeuterne og lægerne vedrørende ordination af fysio- og ergoterapeutisk behandling. Stuegang efter faglig vurdering af patienterne: Kontaktlæge og kontaktsygeplejerske går stuegang efter en faglig vurdering af patienterne. Kliniske retningslinjer og checklister følges. Personalet kan eventuelt opfordre patienterne (og deres pårørende) til at skrive en lille dagbog/gæstebog. Målet er, at de bagefter kan huske deres forløb og samtidig får skrevet spørgsmål til personalet ned, så de husker at stille dem. T VÆRFAGLIGT I LUNGETEAMET Undervisning af patienten: Det anbefales, at patienten guides i egenomsorg og mestringsstrategier under indlæggelsen. Den ordinerede behandlingsplan, checklister og kliniske retningslinjer følges. Der koordineres mellem faggrupperne. Der arbejdes ud fra metoden Patientens egen handleplan. Angst og depression er velkendte følger af KOL. Det er vigtigt, at personalet har fokus på psykisk pleje af patienten. Det synliggøres og dokumenteres tværfagligt, hvad der gøres mht. patientens psykiske pleje. SIDE 14

15 Ugentlig tværfaglig konference: Der er daglig kontakt mellem fysioterapeut/ ergoterapeut og sygeplejersker, gerne på andre tidspunkter end stuegang. Det vurderes hvilke komplicerede patientforløb, der skal tages op på den ugentlige tværfaglige konference. Kontaktsygeplejersken er koordinator for forløbet og samler det tværfaglige team, indkalder til konferencer m.m. Udover den ugentlige tværfaglige konference afholdes korte konference (som regel om morgenen), med det formål at koordinere og sikre effektiv opfølgning af behandlingen af patienterne. Konferencerne bør ligge på fastlagte tidspunkter. Det anbefales at lungeteamet afholder mindst 1 ugentlig tværfaglig konference. De komplicerede og ofte langvarige patientforløb gennemgås ugentligt på den tværfaglige konference med deltagelse af stuegangsgående læge, sygeplejerske, ergoterapeut, fysioterapeut og diætist/ernæringssygeplejerske, samt rygestopinstruktør hvis relevant. På konferencen udarbejdes henvisninger og tværfaglige planer med henblik på patientens behandling og rehabilitering. Den (de) tværfaglige konference(r) bør ligge på et skemalagt tidspunkt. Under indlæggelsen kontrolleres patientens inhalationsteknik, saturation og evt. arteriepunktur. Ændret inhalationsmedicinering og kontinuerlig iltbehandling drøftes ved stuegang mellem patient, læge og sygeplejerske. Ved hjemmeiltbehandling vurderes patienten i samarbejde med lungesygeplejerskeren. SIDE 15

16 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Patientens ankomst og ophold på sengeafsnit Patient/ pårørende praktiserende læge, hjemmepleje Sengeafsnit, plejepersonale Sengesafsnit, læger Sengeafsnit, fysio/ ergoterapi, rygestopinstruktør, røntgen Pt. overflyttes/er blevet overflyttet, modtages af plejepersonale. Kontaktsygeplejerske følger kliniske retningslinjer. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit og Vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Stuegang: Tilser patienten, revurdering af behandlingsplan fra VA, ordinationer. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. og Vejledning for kontaktsygeplejerske og forløbsansvarlig læge. Hjælp til rygestop, hvis ordineret. Fysioterapeut vurderer pt. og iværksætter behandling. Se Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Checkliste for fysioterapi på sengeafsnit og Checkliste til fysioterapeutisk undersøgelse af KOL pt. Hjemmepleje: Drøftelse af mulig udskrivelsestidspkt. med mere. Checkliste for sygepleje på sengeafsnit og Checkliste for det tværfaglige team vedr. udskrivelse. Lungesygeplejerske, hvis behov. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Behandling, observation, evt. kontakt til hjemmeplejen. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit. Løbende kontakt, koordinering vedr. behandlingsindsats. Ergoterapeut vurderer pt. og iværksætter behandling. Se Kliniske retningslinjer for ergoterapi. Sygeplejerske Speciallæge i lungemedicin Ergoterapeut Fysioterapeut Undervisning af patienter: Inhalationsteknik, mestringsstrategier mm. Se Checkliste for sygepleje på sengeafsnit. Behandlingsplan følges, revurderes løbende. Se Kliniske retningslinjer for lægens modtagelse mv. Fysioterapeut: Undervisning af pt. træning, træningsplaner, mestringsstrategier, Kliniske retningslinjer for fysioterapi og Fysioterapi på sengeafsnit. Ergoterapeut: Undervisning af pt., ADL-træning, træningsplaner, mestringsstrategier. Se Kliniske retningslinjer for ergoterapi. Forestående udskrivelse SIDE 16

17 FORESTÅENDE UDSKRIVELSE Det anbefales at inddrage primær sektor direkte i planlægning af patientens udskrivelse Udskrivelse skal forberedes løbende og starte ved patientens indlæggelse. Primær sektor skal involveres fra indlæggelsen starter og skal ved udskrivelse have kopi af Patientens egen handleplan, rapport m.m. Teamet anvender Checkliste for det tværfaglige team - kriterier for udskrivelse af patienter med KOL og evt. Vejledning til oxygen behandling i eget hjem Samarbejdsaftaler mellem kommuner og sygehus om udskrivelse følges ligeledes. Det tværfaglige team forbereder patienten psykisk til udskrivelse. Blandt andet skal det overvejes, hvordan der fortsat kan støttes op om patientens styrkelse af egenomsorg og mestring, eksempelvis med udarbejdelse af Patientens egen handleplan 15), selvadministration af medicin m.m. om patienten har behov for en kontaktperson (care manager)og anden opfølgning i kommunalt regi. om patienten har behov for følg-hjem sygepleje ved lungesygeplejersken. om patienten har behov for en case manager. om der er behov for en udskrivningskonference med deltagelse af pårørende, relevante fagpersoner fra kommune, praktiserende læge m.m. om patienten skal fortsætte på lungeskole. Lungeskol tilbydes som hovedregel hver patient en gang. I enkelte tilfælde henviser man dog patienten igen, hvis det skønnes at kunne have effekt. Der kan være mulighed for opfølgning i kommunalt regi i patientens hjemkommune 16). Det anbefales at sikre, at patienter med KOL i svær og meget svær grad mindst en gang får tilbud om opfølgende undervisning svarende til indholdet på sygehusets lungeskole. Det anbefales at lungesygeplejersken udfører følg-hjem sygepleje efter individuel vurdering af patienterne. Ved udskrivelsessamtalen skal det blandt andet sikres, at patienten får information om, hvordan den opfølgende rehabilitering kommer til at foregå. Det anbefales, at der udarbejdes en fælles tværfaglig rapport om forløbet til patienten, hvor det tydeligt fremgår hvad den opfølgende indsats består af. 15) Beskrivelse og skabelon kan findes i del 2, Kliniske retningslinjer, checklister og vejledninger 16) se Idékatalog til kommunerne på SIDE 17

18 Den tværfaglige rapport skal indeholde den lovpligtige plan for genoptræning. Kopi gives til primær sektor og patienten selv. Med henblik på at sikre optimal koordinering får patienten med det samme kopi med hjem af epikrisen og sygehuset sender den samtidig til egen læge. Det anbefales altså, at epikrisen sendes til egen læge på udskrivningsdagen og at patienten får kopi med hjem. Det skal fremgå af epikrisen, hvilke opfølgende handlinger, den praktiserende læge bør iværksætte 17). Endvidere bør epikrisen indeholde vejledning om undersøgelser og kontroller samt om fortsat medicinering. 17) Se vejledning til de praktiserende læger på www. kol-programledelse.dk SIDE 18

19 Program for behandling på sygehus, patienter med akut forværring af KOL Forestående udskrivelse Praktiserende læge, hjemmepleje Sengeafsnit, plejepersonale Løbende kontakt, koordinering vedr. behandlingsindsats. Sengeafsnit, lungemediciner Fysioterapi, ergoterapi, rygestopinstruktør Andet relevant personale Kontakt sygeplejerske lungemediciner Fysioterapeut Evt. diætist/ ernæringssp. Evt. rygestopinstruktør Ergoterapeut Revurderet behandlingsplan, tværfagligt Hjemmesygepleje involveres i udskrivelse, forbereder pt. hjemkomst. Udskrivningssamtale: Gennemgang af forløbet, udlevering af træningsplaner, kostplan med mere information om opfølgning i primær og/eller i ambulant regi. Se Checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse og Kliniske retningslinjer. Opfølgning på behandlingsplan, plan for udskrivelse, opfølgning efter udskrivelse. Se Checkliste for det tværfaglige team, kriterier for udskrivelse. Terapeuter: Evt. hjemmebesøg før udskrivelse. Se Checkliste for det tværfalige team, kriterier for udskrivelse. Følg hjemsygepleje. Pt. udskrives, får kopi af epikrise og epikrise sendes med det samme til praktiserende læge. Kommunnen får info om udskrivelse. Opfølgende tilbud om rehabilitering: Lunge/KOL-skole på sygehuset Kommunale tilbud om træning og rehabilitering Kommunale tilbud om kontaktperson/care manager Ophold på Livsstilscentret, Brædstrup Sygehus Opfølgning hos egen læge. Ambulant opfølgning på sygehus SIDE 19

20 KVALITETSSIKRING Audit: Der afholdes en tværfaglig og tværsektoriel audit mindst en gang årligt med deltagelse af lungeteamet og samarbejdspartnere i praksis og i kommunerne. Audit kan evt. laves i fællesskab mellem flere sygehuse. Det anbefales, at lungeteamet tager initiativ til afholdelse af audit. Forebyggelse af indlæggelse: Den forebyggende indsats vurderes ved fokusgruppeinterviews blandt de praktiserende læger med henblik på evaluering af lægernes brug af mulighed for: rådgivning hos sygehusets speciallæger og ambulant tilsyn af patienter inden for 48 timer Til audit udvælges 10 journaler, som gennemgås med henblik på vurdering af, i hvilken grad Programledelsens anbefalinger er fulgt. Følgende indikatorer vedrørende behandlingen vurderes: Under indlæggelse: Har alle patienter fået målt O2 saturation og ved sat. < 92% fået målt A-punktur? Har alle patienter fået udført spirometri? Er medicinering gennemført i henhold til GOLD guidelines? Er alle patienter ernæringsscreenet? Er der handlet på ernæringsscreeningen for alle patienter? Er alle patienters inhalationsteknik kontrolleret? Har de patienter, der har behov, fået undervisning i inhalationsteknik? Er alle patienters funktionsevne vurderet? Er alle patienters åndenød vurderet efter MRC-skalaen? Har alle patienter med behov for det fået udarbejdet træningsplan? Har rygere fået tilbud om hjælp til rygestop? Er alle patienter vurderet af en fysio- og ergoterapeut? Har alle patienter fået vurderet eventuel comorbiditet? Ved udskrivelse: Har der været telefonisk kontakt mellem sygehus og hjemmepleje under indlæggelsen? Har den praktiserende læge fået epikrisen med det samme? Har patienterne fået tilbud om opfølgende rehabilitering? Ved måling markeres enten ja, nej eller ikke relevant Kvantitative registreringer for alle indlagte patienter med KOL: Antal indlæggelser/år Antal genindlæggelser Mortalitet indlæggelse og års mortalitet Forslaget til kvalitetssikring indeholder ikke en omfattende kvantitativ evaluering. Dette skyldes blandt andet, at KOL i løbet af 2006/2007 kommer til at indgå i det Nationale Indikator Projekt (NIP). SIDE 20

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007

Tak for invitationen Kronikermodellen som referenceramme, Anna Birte Sparvath den 24. maj 2007 Tak for invitationen Den fremtidige indsats til kronisk syge i Danmark! Kronikermodellen som referenceramme KOL-programmet Et eksempel på hvordan! Kultur og innovation 9 Det er et faktum at: Der er konsensus

Læs mere

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats...

Formål med Idékataloget... 4. Baggrund... 5. Patientforløbet... 6. Kronikermodellen... 7. Idékataloget Anbefalinger til den konkrete indsats... IDÉK ATALOG TIL KOMMUNERNES INDSATS FOR BORGERE MED KOL I LET TIL MODERAT GRAD DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 Indholdsfortegnelse

Læs mere

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen

KOL- Programledelse Formål med Programledelsens arbejde og uddybning af Kronikermodellen KOL-PROGRAMLEDELSE FORMÅL MED PROGRAMLEDELSENS ARBEJDE OG UDDYBNING AF KRONIKERMODELLEN DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL

Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager

Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens

Læs mere

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

Udkast til aftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Indsatsområde 1: Udskrivningsforløb for svage, ældre patienter Krav 1. Hvordan parterne sikrer rettidig afklaring af den enkelte patients behov efter udskrivning fra sygehus, herunder koordinering af udskrivningstidspunkt

Læs mere

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER

KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter

Læs mere

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge,

Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, Krav 2. Hvordan parterne sikrer, at relevant information formidles rettidigt til patienten og eventuelt pårørende samt til den praktiserende læge, kommunen og andre relevante aktører i forbindelse med

Læs mere

Opgavebeskrivelse for samarbejdet

Opgavebeskrivelse for samarbejdet Opgavebeskrivelse for samarbejdet - mellem praktiserende læger og akutsygeplejeteam i Holbæk Kommune Indledning Udviklingen af det nære sundhedsvæsen, omlægningen af aktiviteten i sygehusvæsenet med nye

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse

Bilag. Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser. Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Bilag Til grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Udrednings-, rehabiliterings og behandlingsforløbsbeskrivelse Samarbejde og arbejdsdeling som udrednings-, rehabiliterings- og behandlingsforløb

Læs mere

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer

3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer 3. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb under 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med: Akutte indlæggelsesforløb af under 2 døgns varighed,

Læs mere

Tidlig opsporing og intervention

Tidlig opsporing og intervention Tidlig opsporing og intervention ved borgere med let og moderat KOL Et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Horsens Kommune, Kolding Kommune og Regionshospitalet i Horsens samt repræsentanter fra

Læs mere

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.

1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet. KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri)

Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri) Kommunikation og samarbejde ved Stationære behandlingsforløb (somatik og psykiatri) Omfatter kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb Patienter, såvel nye som

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive

2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2. Hospitalsenheden Viborg-Skive 2.1. Palliativt Team 2.2. KOL Team og iltsygeplejerske 2.3. ALS Team 2.4. Pædiatrisk tilsyn af handicapinstitutioner 2.5. Mobil Bioanalytiker 2.6. Hjemmedialyse Team 2.7.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk

Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk Kursus til borgere med mild til svær KOL i henhold til Sundhedslovens 119 Lolland Kommunes indsats jf. forløbsprogrammet for borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) 1. BAGGRUND FOR KOL-KURSUS

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer

4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer 4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Indlæggelsesforløb

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening

KOL-seminar Region Syddanmark 6. november Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening KOL-seminar Region Syddanmark 6. november 2008 Ved Charlotte Fuglsang, direktør Danmarks Lungeforening Klare facts om lungesygdommen KOL 400.000 danskere har KOL (stille epidemi) 150.000 ved det ikke endnu

Læs mere

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med

Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Forslag til Forløbsbeskrivelse for stationært behandlingsforløb Afgrænsning Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Borgere, såvel

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002

Den gode henvisning. Den gode epikrise. Det gode ambulante notat KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN. Januar 2002 KØBENHAVNS AMTS SYGEHUSVÆSEN Sygehusdirektoratet tlf. 43 22 22 22 sygehusdirektoratet@kbhamt.dk www.kbhamt.dk Januar 2002 Den gode henvisning Den gode epikrise Det gode ambulante notat Forord Standarder

Læs mere

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120

Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Patientinformation Velkommen til Medicinsk sengeafsnit A120 Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Velkommen til A120 Afdelingens adresse Vejle Sygehus Kabbeltoft 25 7100 Vejle Direkte

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Forløbsprogram for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Region Midtjylland Forløbsprogramgruppen for KOL Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Baggrund...5 2.1 Kronisk obstruktiv lungesygdom...7 3. Definition

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Gentofte Kommune 2015

Gentofte Kommune 2015 Kvalitetsstandard Rehabilitering, genoptræning samt forebyggende og vedligeholdende træning i Tranehavens regi Gentofte Kommune 2015 Godkendt på Socialudvalgets møde den 8. januar 2015 0 1. INDLEDNING...

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,

Læs mere

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus

Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Projektbeskrivelse: Projekt brugerstyrede senge i Klinik Nord, Brønderslev Psykiatriske Sygehus Indhold 1. Projektets formål... 2 2. Projektets målgruppe/patientgruppe... 2 3. Beskrivelse af projektets

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.

Læs mere

Erfaringer fra CPOP-I

Erfaringer fra CPOP-I Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum Sørensen projektergoterapeut Baggrund for CPOP-I

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser.

Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidspladser til Rehabiliteringspladser. Notat om oprettelse af akutteam og ændring af funktionen for 12 korttidser til Rehabiliteringser. Baggrund for forslag er: For det første KL s udspil om det nære sundhedsvæsen som bl.a. indeholder visioner

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Palliation på sygehuset

Palliation på sygehuset Palliation på sygehuset Kvalitetsudviklingsprojekt til forbedring af indsatsen for alvorligt syge og døende på en hospitalsafdeling National konference om palliativ indsats på danske sygehuse 6.11.2012

Læs mere

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning

Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning Demensarbejde på tværs Indlæggelse og udskrivning 2012 2 Forebyggelse af indlæggelser af borgere med demens Borgere med demens har svært ved at fungere i uvante omgivelser. Derfor er det vigtigt at undgå

Læs mere

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg

Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene

Læs mere

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom

Lungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning

Læs mere

Den Ældre Medicinske Patient

Den Ældre Medicinske Patient Vejledning om Den Ældre Medicinske Patient Til sundhedspersoner på sygehuse, i kommuner og i almen praksis Vælg billede Vælg farve regionsyddanmark.dk Godkendt i Det Administrative Kontaktforum den 14.

Læs mere

Indholdsfortegnelse:

Indholdsfortegnelse: Samarbejdsaftale om brug af telemedicinsk sårvurdering mellem Regionshospitalet Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs og Randers Kommuner og praktiserende læger 03.06.14 1 Indholdsfortegnelse: 1. Aftalens

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning. Ingen automatisk. indlæggelsesrapport

Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning. Ingen automatisk. indlæggelsesrapport 32 Sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb Bilag 3: Flowskemaer Samlet flowskema indlæggelser og udskrivninger (MEDCOM7) Indlæggelse via henvisning Automatisk Evt. manuel ajourført Indlæggelsesadvis

Læs mere

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL

Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø

Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse

Læs mere

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Kommunal sygepleje efter sundhedslovens 138 og 119 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING

STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING STANDARD FOR KONTINUITET I PLEJE OG BEHANDLING Kvalitetsmål Målet er at sikre kontinuitet i pleje og behandling af familien fra før fødsel eller ved akut indlæggelse til udskrivelse med evt. ambulant kontrol.

Læs mere

Den palliative KOL-patients behov

Den palliative KOL-patients behov Den palliative KOL-patients behov Anne Rasmussen September 2013 Udvikling af den basale palliative indsats på danske hospitaler Projektets forløb Planlagt til at foregå på de lungemedicinske sengeafsnit

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark

Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Standardiserede Tidsstyrede Patientforløb (STP) i Region Syddanmark Danske Regioner - konference om kvalitet i det akutte patientforløb den 24. maj 2011 Jens Peter Steensen, Jan Dahlin, Mette Nygaard,

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29. Den Danske Kvalitetsmodel Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ EPJ-Observatoriets Årskonference 2003 Nyborg Strand 29. oktober 2003 Projektsekretariatet Sundhedsstyrelsen Hvad er Kvalitetsmodellen?

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland

Udkast til samarbejdsaftale om. udskrivningsforløb mellem Region. Midtjylland og Region Nordjylland Udkast til samarbejdsaftale om udskrivningsforløb mellem Region Midtjylland og Region Nordjylland Side 1 af 5 Baggrund På baggrund af ønske fra de nordjyske kommuner, der grænser op til Region Midtjylland,

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

Palliative tilbud til personer med ALS

Palliative tilbud til personer med ALS Palliative tilbud til personer med ALS Susanne Jakobsen Sygeplejerske i Øst Danmark ALS og palliation Baggrund for temadagen: 2011 og 2012 ekstra fokus på den palliative del af ALS-arbejdet i Interview

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER

ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER ANBEFALINGER I FORBINDELSE MED KOMPETENT MOBILISERING AF PATIENTER AUGUST 2006 Overskift i denne box 2 BAGGRUND Baggrund Denne pjece indeholder 22 anbefalinger i forbindelse med kompetent mobilisering

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter

Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Bilag 4 til basisaftalen vedr. mennesker med sindslidende: Aftaler vedr. indsatsen overfor gerontopsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING...................................................................................

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007

Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Kriterier for snitflade mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning jf. Sundhedsloven i Region Syddanmark 2007 Godkendt i Styregruppen vedr. grundaftale den 10.05.07 1 Baggrund Specialiseret og

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

! # $ "!! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $

! # $ !! #! #! $ ' ( )! #!!! * $ * *!!!!* $$ $ $ ) $ $ +##!,! - $ " % &'(% " % & " ' ( ) * * * * ) * ) +, - % ' & % -. / "'% 0 1 & 1 2 ). 3 445 " 0 6 % (( ) +, 7444 444. ' *. 8 7 ( 0 0 * ( +0, 9 * 0 ) 0 3 ) " 3 ) 6 ) 0 3 3 ' 1 : 00 * 3 ) ) 3 +( ; * 0 1

Læs mere

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter

Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indsatsen vedrørende ældrepsykiatriske patienter Indholdsfortegnelse 1. Målgruppe... 2 2. Tilbud til ældrepsykiatriske patienter... 2 3. Henvisningsmuligheder... 2 4. Aftale vedr. patienter med demens

Læs mere

Afdelingsprofil for Låsbyhøj

Afdelingsprofil for Låsbyhøj Afdelingsprofil for Låsbyhøj År 2007 MULTI.DOT / Låsbyhøj Præsentation af Låsbyhøj Rehabiliterings- & Akutcenter Låsbyhøj er Kolding Kommunes Rehabiliterings- & Akutcenter for borgere i Kolding Kommune,

Læs mere

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage

Forebyggelse og samarbejde. Akut udkørende besøg Triage Forebyggelse og samarbejde Akut udkørende besøg Triage Akutuddannelse og den akut udkørende funktion Sygeplejen Aalborg Kommune Baggrund Puljemidler fra Den Nationale Handleplan for Den Ældre Medicinske

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk

hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk hygumsorensen@dbmail.dk & kirstennordbye@ki.au.dk Erfaringer fra CPOP-I Projektet er gennemført med satspuljemidler fra Sundhedsstyrelsen. V. Kirsten Nordbye-Nielsen projektfysioterapeut & Susanne Hygum

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer TSN-møde d. 26. november 2014 www.regionmidtjylland.dk Vejledning om fravalg af livsforlængende behandling og genoplivning på sygehusene

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere