Juni Juni Midsommer Nyhedsbrev. Årsmøde og generalforsamling. maj 2015 i Vestjylland. kalender og sæt et blåt

Transkript

1 Juni 2014 Juni 2014 Blå krydsninger med stænk af Jersey hos Ulla & Holger Bolvig Nielsen Nyhedsbrev Midsommer 2014 Nu hvor næsten halvdelen af 2014 er forbi, kan man godt tænke over, hvordan den første halvdel af året er gået og hvilke ønsker, man har for resten af Det gælder både som blåkvægsavler men også som kvægbruger generelt. Som kvægbrugere kan vi glæde os over, at 1. og 2. slæt græs har givet rigtigt godt de fleste steder. Det er jo rigtig rart at have godt græsensilage til den kommende vinter, men her i den nordvestlige del af Jylland mangler vi rigtig meget vand nu. Ellers bliver der ingen græs til kreaturerne resten af sommeren. I dette nummer: BLÅs ledelse 2 Kom til Landsskue 2 Vision & Mission 3 Generalforsamling 4 Twyning Ash Blues 8 Indkøb af dyr i UK 11 Blå ins.plan 15 Få en levende kalv 16 Krydsningsindeks 18 Verdensmester 19 Indberet FORLØB 20 Medlemmer 20 Ins.statistik 22 Årsmøde og generalforsamling 2015 er Skærtorsdag den 14. maj 2015 i Vestjylland. Tag din kalender og sæt et blåt Forsommeren er også tid for foreningens årsmøde / generalforsamling, som denne gang blev holdt hos Karen og Niels-Christian Thomsen. På foreningens vegne vil jeg gerne rette en stor tak til dem for at lægge hus til og beværte os så fint. I forbindelse med generalforsamlingen skete der lidt udskiftninger i foreningens ledelse. Jeg vil gerne byde de nye velkommen og samtidigt sige tak for indsatsen til dem, som er fratrådt. Foråret og sommeren er også tid for dyrskuer, og i år har vi set flere Blå dyr på lokale skuer end de senere år. Det er jo kun positivt, og det er også glædeligt, at der i år er tilmeldt 13 katalognumre til Landsskuet. Det at der bliver udstillet på skuer er en rigtig god reklame for Dansk Blåkvæg og det gør det også muligt for os at komme i dialog med folk og ad den vej få aflivet nogle af myterne om Blåkvæg. Samtidigt oplever vi et rigtig godt socialt sammenhold mellem de Blå udstiller, når vi er af sted. Efter generalforsamlingen har bestyrelsen konstitueret sig, og vi har lagt planer for kommende fokusområder. Vores største opgave er hele tiden at have tyresæd på lager til den rette pris samt af den rette kvalitet en opgaver, der vokser i takt med, at sædsalget fortsat stiger med raketfart. Vi så gerne flere blåkvægsavlere, og vi vil nu gøre en indsats for at hjælpe nye avlere godt i gang. Nogle kvægbrugere kunne være betænkelige ved at give sig i kast med Blåkvæg på grund af kælvningsproblematikken, men når vi griber tingene rigtigt an, så går det jo rigtig godt med kælvningerne. Nu går vi aktivt ind og stiller eksperthjælp til rådighed for nye blåkvægsavlere! Til Landsskuet vil vi i år fortsætte med et initiativ fra sidste år, og som vi tror kan blive en god tradition, nemlig fællesspisning fredag aften for Blå udstillere og øvrige medlemmer, der er tilstede på Landsskuet. Vi er kendt for det fantastisk gode sociale sammenhold i Blåkvæg Danmark. Fællsspisningen er yderligere et bidrag til dette sammenhold. Sådan en aften bliver der drøftet mange ting, og nogle bliver inspireret til at lægge store, Blå planer for fremtiden! Din formand vil slutte med et håb om snarligt gensyn på Landsskuet. Udgivet af Blåkvæg Danmark Redaktør: Mogens Stendal Årgang 2014, nr. 1 Danmarks hjemmeside ligger pt. Underdrejet. Bestyrelsen arbejder på at lave en ny!

2 Årgang 2014, nr. 1 Side 2 Blåkvæg Danmarks bestyrelse mm. pr. 17. april 2014 Bestyrelse Navn Telefon Formand Lars Thede ltede@live.dk Næstformand Per Glerup pglerup@hotmail.com Bestyrelsesmedlem Niels-Christian Thomsen karenborupth@gmail.com Bestyrelsesmedlem Thomas Routh forpagteren@yahoo.dk Bestyrelsesmedlem Kent Falk kentfalk72@gmail.com Tilforordnet (suppleant) Daniel Emil Bjerregaard marialaue@mail.dk Kasserer Mathias Thede mathiasthede@gmail.com Sekretær Holger Bolvig Nielsen bolvig.nielsen@ .dk Redaktør og rådgiver Mogens Stendal sasso@post5.tele.dk Nyvalgt bestyrelse for Blåkvæg Danmark Ved den ordinære generalforsamling 2014 valgte Erik Harpøth ikke at genopstille. I stedet blev Kent Falk, Gørding valgt. Kent Falk valgte i 2013 at forlade bestyrelsen; men er nu tilbage. Erik Harpøth har siddet i bestyrelsen siden Generalforsamlingen valgte Emil Bjerregaard som suppleant en post, Eigil Pedersen har haft det seneste år. Bestyrelsen har konstitueret sig med genvalg af formand, Lars Thede, og næstformand, Per Glerup. Der var også genvalg af sekretær, Holger Bolvig Nielsen, og kasserer, Mathias Thede. Bestyrelsen fortsætter også samarbejdet med Mogens Stendal som avlsrådgiver og redaktør. Bestyrelsen udpegede Kent Falk til en ny post i Blåkvæg Danmark, nemlig som vejleder og støtte til nye avlere af Blåkvæg. Det er nemt nok at styre en besætning med Blåkvæg når lige man ved hvordan! Men der er nogle forhold omkring blandt andet fodring af drægtige dyr, man skal have fokus på. Kent Falk har til opgave at støtte nye avlere, dels med information på tryk eller via de sociale medier, men han kan også rykke i felten og aflægge nye avlere et rådgivningsbesøg. Blåkvæg er ikke for hvem som helst, siger bestyrelsesmedlem Niels-Christian Thomsen. Men Kent Falk vil sikre, at alle kan blive dygtige blåkvægsavlere. Han er rigtig god til entusiastisk at formidle budskaber og råd på en letforståelig måde. Mød Blåkvæg og blåkvægsfolk på Landsskuet i Herning Landsskuet i Herning afvikles i år i dagene torsdag den 3. til lørdag den 5. juli. Der er tilmeldt 13 katalognumre af Blåkvæg, og vi ser frem til nogle gode dage i Herning, og håber på besøg af mange interesserede i vores stand og ved vores dyr. Kig ind i standen der er altid kaffe på kanden, og vi er parate til en snak! Fredag aften klokken 1830 fortsætter vi det gode initiativ, der blev taget sidste år, hvor alle blå udstillere mødtes til fælles spisning i nærheden af dyrene på landsskuepladsen. I år inviterer vi alle medlemmer til at deltage. Du skal blot selv medbringe drikkevarer til eget forbrug, og så skal du senest fredag under Landsskuet klokken 0900 tilmelde dig hos formand Lars Thede ved at sende en SMS til eller ringe til dette nummer og fortælle hvem og hvor mange. Husk en lun trøje! På hyggeligt gensyn!

3 Dansk Blåkvæg På det seneste møde havde bestyrelsen en givtig drøftelse og en realistisk vurdering af fremtiden for Dansk Blåkvæg og for foreningens (bestyrelsens) arbejde. Derfor formulerede bestyrelsen en vision og en mission. Her finder vi målsætning og klare ledetråde for bestyrelsens arbejde i den kommende tid: Vision Mindst 75 procent af kødkvægssæd, anvendt til inseminering af malkekøer i Danmark, skal inden udgangen af 2015 være sæd af blåkvægstyre. Alle nye avlere tilbydes vejledning, råd og støtte ved opstart af egen besætning med Blåkvæg. Mission Blåkvæg Danmark vil skaffe den genetisk bedste og samtidigt den billigst mulige sæd af danske og udenlandske blåkvægstyre til brug for såvel krydsning på malkekøer som til renavl. Formålet er at sikre mælkeog slagtekalveproducenter den bedste økonomi ved produktion af slagtekalve samt at udvikle den danske bestand af Blåkvæg til en effektiv, økonomisk race med vægt på fortsat lettere kælvninger af såvel krydsnings- som renracede kalve. Støtte til nye medlemmer sker ved direkte personlig vejledning i forbindelse med besøg af rådgiver og/eller ved skriftligt materiale samt vejledning via elektroniske medier. Aktive Avlsbesætninger Hos Dansk Blåkvæg er det kun Kent Falk, Gørding, der har prædikatet Aktiv Avlsbesætning. Prædikatet er på ingen måde et udtryk for besætningens avlsmæssige niveau; men det fortæller, at de pågældende besætningsejere i dagligdagen i deres avlsarbejde gør nogle af de ting og, som er vigtige for racens avlsarbejde. De bidrager med avlsmæssige informationer, der er afgørende for, at vi kan få beregnet avlsværdital med højest mulig sikkerhed. Der er fire forhold, der ligger til grund for prædikatet Aktiv Avlsbesætning, i det 1) er obligatorisk at opfylde, mens man kun skal opfylde et af forhold 2-4; men man må gerne opfylde dem alle sammen: 1. Alle kalve vejes ved fødsel, 200 dage og 365 dage 2. Alle køer bliver kåret (kårede køer efter 4. eller højere kælvningsnummer behøver ikke kåres mere) 3. Der bruges inseminering eller foldtyre med S-indeks på mindst 108 til mindst 50 procent af insemineringerne/løbningerne 4. Der indsættes kalve på individprøven. Om vejning. Hvis du ikke selv har en kreaturvægt er der sikkert en nabo eller kollega, der har. Måske kan I hjælpe hinanden med at veje? Vejning ved 200 og 365 dage skal ske på dagen +- to måneder, så vejearbejdet kan lægges rationelt tilrette. Om kåring. Blåkvæg Danmark betaler udgifterne til kåring. Kåring sker typisk i foråret før udbinding og i efteråret efter indbinding, altså i april og november måned. Krydsningsindekser for tyre Du finder hele hitlisten Limousine, Simmental og Blåkvæg med tyrenes krydsningsindekser på Videncenter for Landbrugs hjemmeside: Vælg: Avl Vælg: Avlsværdital for malkekvæg Vælg: Kryds med kødkvæg Vælg: Hitliste, maj 2014 Læs mere om krydsningsindekser på side 18 i dette nyhedsbrev

4 Årgang 2014, nr. 1 Side 4 Årsmøde og generalforsamling 2014 Skærtorsdag er den dag, Blåkvæg Danmark holder årsmøde og ordinær generalforsamling, Sådan var det sidste år. Sådan var det i år, og sådan bliver det i 2015! Skærtorsdag den 29. maj 2014 satte godt 30 medlemmer og ledsagere kursen mod Himmerland og mødtes på en solrig dag med en passende frisk vind hos Karen & Niels-Christian Thomsen. Dagens program var den sædvanlige med en lækker brunch at starte på, efterfulgt af den populære Avlertime. Næste punkt var dagens vigtigste punkt, den ordinære generalforsamling, og efter en tur rundt i det flotte kuperede område, landede deltagerne i Rebild Bakker, hvor den vellykkede dag sluttede med en god middag, inden den enkelte kørte hver til sit. Nyt, nordisk kåringssystem Generalforsamling 2014 Dagsorden: 1. Valg af dirigent og stemmetællere 2. Beretning fra bestyrelsen og eventuelt beretning fra nedsatte udvalg til godkendelse 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse 4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende år 5. Indkomne forslag 6. Valg af medlemmer til bestyrelsen På valg er: Erik Harpøth (modtager ikke genvalg) og Lars Thede 7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen På valg er: Eigil Pedersen 8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og 1 folkevalgt revisorsuppleant På valg som revisorer er: Ole Amstrup og Poul B. Sørensen På valg som revisorsuppleant er: Holger Bolvig Nielsen 9. Eventuelt. Formanden, Lars Thede, bød velkommen til godt 25 deltagere i generalforsamlingen, heraf 16 stemmeberettigede. 1. Valg af dirigent og stemmetællere Bestyrelsen foreslog Mogens Stendal som dirigent; han blev valgt uden modkandidat. Mogens Stendal konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet og dermed beslutningsdygtig. Dirigenten foranledigede valgt to stemmetællere, Ulla Bolvig Nielsen og Signe Tronborg. 2. Beretning ved formanden for bestyrelsen, Lars Thede Formanden for Blåkvæg Danmark, Lars Thede, aflagde beretning: 2013 var et år med både positive og negative oplevelser. Vi har set et stadigt stigende sædsalg, vi havde en bedre og større udstilling på dyrskuer end de senere år. Det gjaldt både de lokale skuer og Landsskuet. Vi har fået en masse omtale af de blås gode egenskaber til krydsningsbrug og det helt gratis, da medierne og rådgiverne på eget initiativ har fortalt om de blås overlegenhed i alle sammenhænge. Til den negative side hører, at vi ikke har haft vores sædaftale med VikingGenetics på plads. På den negative side har vi også, at vores hjemmeside ikke rigtigt kører. I 2014 håber vi at vi kan for en rigtig god tilslutning til vores arrangementer, og 2014 er også et jubilæumsår for foreningen. Til efteråret er det 35 år siden, at vores forening blev dannet. Det skete på en stiftende generalforsamling den 18. oktober 1979 på Sevel Kro. Det var driftsleder på Frijsenborg Gods, A. Dahl Jørgensen, der stod bag initiativet, og Landsforeningen for Dansk Blåhvidt Kvæg var en realitet. I de forløbne 35 år er der sket en række ting omkring vores forening og vores race. Jeg vil lige nævne nogle få: Inden landsforeningen blev dannet, var de første blå dyr kommet til Frijsenborg i 1972 I 1986 var landsforeningen med til at danne den internationale forening for nationale raceforeninger for Belgisk Blåhvidt kvæg. Det var dog et krav fra belgiernes side, at ordet "belgisk" skulle indgå i såvel racens som Landsforeningens navne. Vi opfyldte dette krav ved at indføje "belgisk" de to steder I1989 sælger Frijsenborg Gods de sidste blå dyr i forbindelse med et generationsskifte. Det betyder, at antallet af renracede blå dyr i Danmark blev noget reduceret Der har været forholdsvis god interesse blandt malkekvægsfolk til at krydse malkekøer med blåhvidt sæd, men mange mælkeproducenter frygtede vanskelige kælvninger selv om statistikken viste, at det ikke var tilfældet I 1991 tiltræder Landsforeningen den såkaldte kvægavlsforeningsaftale, der betyder, at Landsforeningen har ansvaret for, at der altid er sæd af genetisk gode tyre til rådighed for inseminering. Det gik godt med blå insemineringer, og i 1994 viste regnskabet et overskud på kroner I 1998 bliver der vist et kejsersnit på en blå ko i TV. Det udløste et ramaskrig, der kunne høres ind i Det dyreetiske Råd, folketinget og regeringen. Dengang blev over 50 procent af kalvene født ved kejsersnit. Det dyreetiske Råd, justitsministeren og landbrugets organisationer satte Landsforeningen stolen for døren og stillede krav om, at frekvensen af kejsersnit i løbet af forholdsvis kort tid blev reduceret til under 10 procent. Landsforeningen lavede en handlingsplan, og frekvensen af kejsersnit kom i løbet af et par år ned på cirka 30 procent Landsforeningen markerede i 2004 foreningens 25 års jubilæum, blandt andet med en stor udstilling på Landsskuet, dels af renracede dyr, men også krydsninger, hvor moderen var en malkeko Landsforeningen udgav også en flot jubilæumsbog

5 Årgang 2014, nr. 1 med mange gode artikler og informationer, som fortsat er relevante for nye medlemmer og andre, der gerne vil vide noget om racens kvaliteter Krydsningsudstillingen gav fornyet interesse for blåkvæg hos mælkeproducenterne, og vi så i de følgende år en stigning i antallet af insemineringer, hvorefter interessen aftog lidt igen Landsforeningen blev med mellemrum indkaldt til møde med Det dyreetiske Råd og justitsministeren. Man anerkendte Landsforeningens tiltag for at sænke antallet af kejsersnit; men vi var stadig ikke i mål med de maksimale 10 procent Efter 2004 blev Mogens Stendal tilknyttet Landsforeningen som avlsrådgiver. På hans forslag forbød Landsforeningen, at blå kvier blev løbet eller insemineret med en blå tyr, Sammen med andre tiltag kom frekvensen af kejsersnit hos renracede hundyr under de krævede 10 procent, og der har vi holdt os siden, selv om bare et par ekstra kejsersnit kan vælte statistikken, da vi stadig har under 100 blå hundyr, der kælver årligt På en ekstraordinær generalforsamling i 2011 fjernede vi ordet "belgisk" fra race- og foreningsnavnet, så det nu hedder Blåkvæg Danmark og Dansk Blåkvæg. Det gjorde vi for at sende et klart signal til belgierne om, at vi ikke accepterer, at de i deres avlsarbejde ikke vil arbejde for lettere kælvninger Op gennem nullerne begyndte flere og flere mælkeproducenter at inseminere med blå tyre. Og denne udvikling fortsætter. I mange år var vi været nummer tre efter Limousine og Simmental, og førhen havde vi cirka 10 procent af alle kødkvægsinsemineringer Pr. 1. maj har vi haft godt blå insemineringer i Danmark de seneste 12 måneder, og det er over 55 procent af alle kødkvægsinsemineringer. Viking står for cirka 2/3 af de blå insemineringer, mens hollandske mælkeproducenter i Danmark tegner sig for resten det er ejerinsemineringer. Her i jubilæumssåret ser situationen for Blåkvæg Danmark særdeles godt ud. Mælkeproducenternes skepsis for kælvning efter en blå tyr er forsvundet, og de har for alvor fået øjnene op for de kvaliteter, der er hos blåkvæg til krydsning. Det bliver spændende at se, om denne udvikling fortsætter. Mælkeproducenterne ved nu, at blå krydsningskalve ikke giver kælvningsbesvær. De ved, at slagtekalveproducenterne er vilde med dem, fordi de vokser mindst lige så stærkt som andre krydsninger, samtidig med, at de klassificerer mindst 1 klasse bedre end krydsninger med den næstbedste kødkvægsrace. Dertil kommer, at mælkeproducenterne konstaterer en række andre fordele ved inseminering med Blåkvæg: Drægtighedslængden er cirka en uge kortere end ved krydsning med flere af de andre kødkvægsracer. Det giver alt andet lige en uges ekstra mælk til mejeriet og det er der også mange penge i. De blå krydsninger er meget lette at få til at drikke i modsætning til visse andre racer. Og så er temperamentet helt i top. Som sagt har vi nu et helt fantastisk sædsalg. Det giver os samtidig en udfordring med hele tiden at have sæd af rette kvalitet og til den rigtige pris på lager. Side 5 VikingGenetics dikterer den pris, sæden må koste til landmanden. Når både VikingDanmark og VikingGenetics skal have deres andel af sædprisen som provenu, bliver der ikke meget tilbage til Blåkvæg Danmark til køb eller fremstilling af sæden. De seneste par år har VikingGenetics øget prisen for fremstilling af en sædportion med over 100 procent, og det har betydet, at vi ved godt købmandskab har kunnet købe god sæd i udlandet til en lavere pris end vi selv kan fremstille det. Viking besluttede for et par år siden, at hver race hele tiden skulle have en såkaldt tilbudstyr på insemineringsplanen. Det var sæd til en meget lav pris. Vi kan se, at rigtig mange mælkeproducenter først og fremmest går efter sæd til lav pris, og over halvdelen af den sæd, vi omsætter, er da også tilbudssæd. Vi har så besluttet, at vi af alle nye tyre, danske såvel som importsæd, sender forholdsvis meget sæd pr. tyr ud til inseminørerne som tilbudssæd. Det betyder, at vi hurtigt får den enkelte tyr afprøvet, så vi kan få avlsværdital, men især ved sædimport betyder det, at vi kan forhandle prisen ned, så vi økonomisk kan holde skindet på næsen. Med hensyn til de danske ungtyre tapper og sælger vi nu mere sæd pr. tyr end tidligere. Der er en del startomkostninger, når vi sender en tyr til tapning. Ved at tappe mere sæd, har vi kun "marginalomkostningerne", når vi tapper en større sædmængde. Det er vigtigt for os at tappe danske tyre. Det støtter det hjemlige avlsarbejde, og det kunne måske også medvirke til, at nye avlere fik lyst til at have blåkvæg? Viking kræver af danske sædtyre, at de er individafprøvede. Derfor støtter vi også avlerne, når de sætter gode tyrekalve på Aalestrup. Vores kvote for indeværende år er tre tyre, og de er allerede sat ind. Måske kommer der flere? Men krydsninger, hvor moderen var en malkeko. Landsforeningen udgav også en flot jubilæumsbog med mange gode artikler og informationer, som fortsat er relevante for nye medlemmer og andre, der gerne vil vide noget om racens kvaliteterselv om mange mælkeproducenter køber tilbudssæd, er der også nogle, der satser på den kendte, gode genetik. Sønder Skovens Tornado med det meget høje Fødselsindeks har været brugt i stor skala. Desværre er tyren afgået, og vi kan begynde at skimte enden på hans sædlager. Det er vigtigt for os hele tiden at kunne tilbyde mindst én afprøvet supertyr med høje avlsværdital for fødsel og slagt. Med de nye krydsningsindekser har vi allerede fået afsløret to rigtig gode tyre, der er endnu bedre end Tornado. Hollandske mælkeproducenter i Danmark har brugt en tyr, der hedder Lucas, så stærkt, at han i november sidste år fik beregnet krydsningsindekser. Vi fik lavet en fornuftig handel med den hollandske kvægavlsforening, KI Samen, der ejer Lucas. Ved beregning af krydsningsindekser her i maj viste det sig, at end engelske tyr, Chalky White, som vi købte sæd af for et par år siden, kom ud med de allerbedste krydsningsindekser, der endnu er set i Danmark. Formanden, Lars Thede, aflægger beretning på generalforsamlingen

6 Årgang 2014, nr. 1 Vi har straks sikret os mere sæd af Chalky. Derfor er vi lige nu rigtig godt forsynet med sæd af absolut toptyre til krydsningsbrug. Det er vigtigt for os at sikre og støtte det hjemlige avlsarbejde. Men næsten hele vores økonomiske omsætning kommer fra salg af sæd til krydsningsbrug. Derfor mener jeg også, at vi avlere skal satse på tyre og bloldlinjer, der har vist sig at være overlegne til krydsningsbrug. Vi skal først og fremmest gå efter lette fødsler og lette kælvninger. Vi skal gå efter tilvækst og klassificering. Tornado er de senere år brugt meget i avlsarbejdet, og det har været en helt rigtig beslutning. Lige nu er Lucas og Chalky oplagte tyre til vores renavl, og jeg mener, det er sønner efter disse to, der om 1½ års tid skal prioriteres til individprøven. Men ved de kommende ½-årlige beregninger af krydsningsindekser får vi resultater fra mange danske og udenlandske tyre. Vi har ikke mange renracede hundyr at drive avl med. Derfor er krydsningsindekserne lige det vi har brug for. Her får vi afprøvet vores tyre godt og grundigt, og vi Videncentrets ord for, at de vigtige egenskaber hos kødkvæg fødsel, tilvækst, slagtekvalitet bliver lige så godt og sikkert afprøvet på krydsninger som på renracede dyr. Og da vi sender rigtig meget sæd ud af hver ny tyr, bliver hver af dem afprøvet med stor sikkerhed. Vi har ikke rigtig vidst, hvor vi stod med sædaftalen med VikingGenetics. Viking har sagt til kødkvægsraceforeningerne, at man ville købe sæden hos dem, hvis de kunne levere sæd af den nødvendige kvalitet og til en pris, de fastsatte. Det har vi i Blåkvæg Danmark indrettet os efter. Derfor blev vi noget overrasket i 2013, da VikingGenetics lige pludselig købte sæd af to tyre i Belgien. Deres begrundelse var, at den sæd, vi importerede fra England, ikke gav tilstrækkelige gode krydsningskalve. For mig er det noget svært at se, hvor de har den vurdering fra. Med de nye krydsningsindekser har vi lige set en engelsk tyr, der slår alle de andre også de bedste fra Belgien! Vi ved jo alle godt, at når to partner skal indgå en aftale, er det ikke nemt for begge parter at få det hele, som man ønsker. Vi lavede et aftale med VikingGenetics i marts måned om, hvordan vores sædaftale skulle se ud. Det blev en aftale, hvor VikingGenetics Blåkvæg Danmarks første kasserer, Poul B. Sørensen nu æresmedlem deltager hvert år i generalforsamlingen Side 6 forlangte selv at kunne købe sæd i Belgien, men i aftalen ligger også det, at VikingGenetics tager hele ansvaret, hvis der kommer nogle negative ting i forbindelse med import af sæd fra Belgien. Vi har også aftalt, at så længe Dansk Blåkvæg kan levere sæd af rette mængde, rette kvalitet og til den rigtige pris, vil de foretrække det. VikingGenetics vil heller ikke købe sæd fra UK, Irland eller Holland disse lande er Dansk Blåkvægs importmarked ifølge den aftale, vi lavede. Vi er helt klar over, at vores hjemmeside skal forbedres. Den har ikke fungeret det sidste års tid. Udbyderen af den nuværende hjemmeside har lavet nogle grundlæggende ændringer i systemet. I starten kunne vi ad bagvejen komme ind og køre i det gamle system, men som tiden er gået, skal der en ny hjemmeside til, og den nye bestyrelses første opgave er at få det på plads. Hvis en hjemmeside ikke fungerer, og hvis der ikke jævnligt kommer ny information, kunne vi lige så godt køre uden en hjemmeside. Men i dagens Danmark er en hjemmeside en nødvendighed. Så det skal bare på plads! Ved avlertimen kom vi ind på status for kejsersnit. Jeg kan ikke kraftigt nok understrege, at vi fortsat skal sætte alle kræfter ind på lettere kælvning hos de renracede blå. Hvis vi ikke kan styre kejsersnittene, har vi med det samme "alle de andre" på nakken, og så kan vores nuværende positive udvikling på sædmarkedet hurtigt ændre sig. Så min opfordring er først og fremmest at satse på de gode fødselsgener. Jeg vil også meget opfordre alle til at indberette kælvningsforløb. Det er afgørende for, at vi får en retvisende statistik med hensyn til frekvensen af kejsersnit. Uanset om frekvensen er korrekt beregnet eller ej, hvis tallene ikke er gode, vil de blive brugt imod os! Jeg har i nogen tid haft jævnlig kontakt med foreningen for økologer og drøftet muligheden for at økologiske mælkeproducenter kunne inseminere med Blåkvæg. Jeg må desværre sige, at det ikke ser ud til at få denne tilladelse. Beslutningen er rent politisk, og foreningen bruger som begrundelse, at der ved renracede kælvninger er et vist antal kejsersnit. Omkring handel med avlsdyr har nogle købere en gang imellem oplevet, at afstamningen på et dyr viser sig at være forkert. Derfor skulle vi måske overveje at gøre det til en selvfølgelig ting, at avlsdyr til salg havde en bekræftet forældreskabsbestemmelse. Nu om dage kan vi spare omkostningen til dyrlægen, da vi selv kan tage et lille klip i dyrets øre og sende det til DNA-bestemmelse hos GenoSkan. Og med den efterspørgsel, vi oplever på avlsdyr, skulle der nok være plads til en forældreskabsbestemmelse! De seneste par år har der været udstillet mange gode blå dyr på landets dyrskuer. Jeg vil gerne sige tak til alle udstillere for jeres indsats. Vi ved godt, at det er forbundet med en del arbejde at udstille, men som udstillere oplever vi også glæden ved at vise vores dyr, opleve andres interesse og beundring, og så føler jeg, at der på skuer med flere blå udstillere er et rigtig godt socialt sammenhold på samme måde, som vi oplever det her ved årsmødet og generalforsamlingen. På Landsskuet sidste år fungerede det sociale rigtig, rigtig godt. Sådan noget kommer ikke af sig selv. Der er altid nogle, der tager et ekstra slæb. Ingen nævnt, ingen glemt, men tak til jer, der skabte succesen sidste år. Jeg håber og tror, det var starten til en tradition, vi kan holde ved lige i årene, der kommer.

7 Årgang 2014, nr. 1 Her til sidst vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke alle, der har bidraget til at gøre arbejdet i Dansk Blåkvæg til en positiv oplevelse. Her tænker jeg på dem, der har gjort en indsats på lokale dyrskuer, men ikke mindst dem, der deltog i Landsskuet 2013, som blev en helt unik oplevelse for alle. Jeg vil gerne takke mine bestyrelseskollegaer, men også Eigil Pedersen, der som suppleant til bestyrelsen har bidraget med gode input på alle møder. Tak til sekretær Holger Bolvig og til avlsrådgiver Mogens Stendal. Tak! Der var en kort debat af beretningen, idet Signe Tronborg mente, at alle blå tyre på individprøven burde forældreskabsbestemmes. Lars Thede oplyste, at Blåkvæg Danmark allerede har indført denne procedure. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse Lars Thede omdelte og gennemgik den reviderede årsrapport. Side 7 5. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag til dette års generalforsamling. 6. Valg medlemmer til bestyrelsen På valg var Erik Harpøth og Lars Thede. Erik Harpøth havde inden generalforsamlingen meddelt, at han ikke tog mod genvalg. Der var skriftlige forslag om følgende kandidater: Lars Thede, Emil Bjerregaard, Leif Jensen, Eigil Pedersen, Mette Thingstrup. Sidstnævnte bad om, at man ikke stemte på hende, men i stedet på Kent Falk. Lars Thede og Kent Falk blev valgt med henholdsvis 12 og 11 stemmer, mens Ejgil Pedersen og Leif Jensen hver fik tre stemmer. Valget gælder for to år. 7. Valg for 1 år af en suppleant til bestyrelsen Efter skriftlige forslag var der følgende kandidater: Leif Jensen, Ejgil Pedersen, Mette Thingstrup og Emil Bjerregaard. Emil Bjerregaard blev valgt for et år med syv stemmer, mens Eigil Pedersen fik fem, og Leif Jensen fik fire stemmer. Årets resultat på 48,589 kroner i årsrapporten er tilfredsstillende og skyldes det store stigning i salg af sæd til mælkeproducenterne. Status balancerede med kroner, som er Landsforeningens egenkapital ved udgangen af 2011, og hvor cirka kroner er værdien af det aktuelle sædlager. 8. Valg for 1 år af to folkevalgte revisorer og en folkevalgt revisorsuppleant Årsrapporten er underskrevet af kassereren og de to revisorer, som ikke har haft bemærkninger til årsrapporten. 9. Ulla Bolvig Nielsen stillede spørgsmålstegn ved værdien af, at Blåkvæg Danmark deltager i AgroNord. Lars Thede oplyste, at foreningen ikke havde deltaget i AgroNord 2014, og han bekræftede, at sædlageret var prissat som tidligere år. Erik Harpøth mente, det kunne være en fornuftig procedure at gemme et vist antal sædportioner af alle tyre, der havde været på insemineringsplanen. Lars Thede fortalte, at der nu er ryddet fuldstændigt op i sædlageret af gamle/tidligere insemineringstyre, i det sæden var brugt som tilbudssæd. Generalforsamlingen godkendte enstemmigt den reviderede årsrapport. 4. Fastsættelse af kontingenter for det kommende år Der var genvalg af Ole Amstrup og Poul B. Sørensen som folkevalgte revisorer, mens Holger Bolvig Nielsen blev genvalgt som folkevalgt revisorsuppleant alle for et år. Eventuelt Ole Amstrup var betænkelig ved, om Viking fortsat ville acceptere, at Blåkvæg Danmark tjente mange penge på sædsalg. Lars Thede mente, at provenuet ved sædsalget i et vist omfang kunne gå til at støtte det hjemlige avlsarbejde, lige som vi ved årets slutning skulle sikre, at aktuelle indtægter og udgifter blev medtaget på en måde, som ikke kunne give "et skævt billede" af årets regnskab. Lars Thede takkede Erik Harpøth for hans tid i bestyrelsen, og han rettede en tak til dirigenten. Begge fik en vingave. Endvidere bød Lars Thede velkommen til Kent Falk som nyvalgt bestyrelsesmedlem, og han bød velkommen til Emil Bjerregaard som suppleant. Generalforsamlingen sluttede klokken Bestyrelsen foreslog uændrede kontingentsatser for 2015: Personlige medlemmer 400 kroner + moms Passive medlemmer 200 kroner + moms. Anders Peder Laursen mente ikke, foreningen havde behov for at opkræve kontingent hos medlemmerne. Generalforsamlingen vedtog enstemmigt bestyrelsens forslag om kontingent for Afslapning efter generalforsamlingen

8 Årgang 2014, nr. 1 Side 8 Det ser lyst ud for Twyning Ash Blues Richard Carter fik første gang øjnene op for blåkvæg for 26 år siden på en stor landbrugsudstilling i Paris. Da var han helt klar over, at det lige var racen for ham. Da han kom tilbage fra Paris løb han på en avler, Donald Tyson, som allerede havde importeret adskillige hundyr af Belgisk Blåhvidt fra Belgien. Jeg kontaktede hr. Tyson og købte fire Herefordkrydsninger, som var recepienter og drægtige med blå embryoner fra den franske ko Lumiere Du pre Rosine. Jeg gav pr. stk. eller cirka kroner." De tre tyre og to kvier, som blev født af recipienterne blev grundstammen i Twyning Ash British Blue besætningen. Richard Carter ejer sammen med sin søn, Charles, den kendte besætning i England med Blåkvæg, Twyning Ash. Richard Carter er måske den, der længst har foretaget systematisk registrering af Blåkvæg i Storbritannien. Starten på avlsdyr Straks kalvene var født, begyndte Richard systematisk at foretage alle registreringer og vejninger, som var nødvendige for at kunne få beregnet avlsværdital. Jeg havde ellers aldrig lavet egentligt avlsarbejde, men tænkte, at hvis mine dyr skulle gøre sig gældende, var jeg nødt til at gøre mit yderste for at markedsføre besætningen. Det at sikre, der fandtes avlsværdital på dyrene, var en måde at profilere dem og give dem et unikt salgsgrundlag! I 1989 blev Richard opfordret til at deltage i et registreringsforsøg hos en organisation ved navn Signet Breeding Services. Alle mine kalve skulle vejes med mere. De var af samme alder som de kalve, der deltog fra andre besætninger, så de var oplagte til at indgå i forsøget, siger Richard. Twyning Ash 107 British Blue avlsdyr 160 Limousine og British Blue krydsningskøer + opdræt Cirka 30 krydsningskvier indgår hvert år som køer i den kommercielle ammekosbesætning 6-7 renracede kvier bliver hvert år udvalgt efter avlsværdital og eksteriør og indgår som køer 250 fedekreaturer 50 moderfår 223 hektar landbrugsjord fordelt på tre ejendomme (halvdelen er forpagtet) 40 hektar med hvede og byg og 16 hektar med majs til kreaturerne Arbejdskraft: Richard & Charles Carter Jeg ejede stadig mine dyr i forsøget. En af dem fik navnet Twyning Ash Gladiator, og den opnåede særdeles fine forsøgsresultater." Richard Carter ejer sammen med sin søn, Charles, den kendte besætning i England med Blåkvæg, Twyning Ash. Richard Carter er måske den, der længst har foretaget systematisk registrering af Blåkvæg i Storbritannien. Redaktionen har fået Farmers Guardians tilladelse til at trykke denne artikel samt bruge billedet tv.

9 Årgang 2014, nr. 1 Lige efter forsøget var afsluttet blev en mand i området interesse i Gladiator, og han havde netop startet et firma, Beeflink, hvor han solgte sæd til landmændene. Gladiator blev sendt til sædopsamling, og vi kom dermed i gang med at forsyne Beeflink med sæd af Blåkvæg." "På den tid interesserede ammekoproducenterne sig ikke for sæd af Blåkvæg", siger Richard, "og der var mange, der mente, at racen aldrig ville slå an i ammekoproduktionen." "En af årsagerne var de vanskelige kælvninger hos de renracede blå. Men hos mælkeproducenterne var der imidlertid en stigende interesse for Blåkvæg på grund af kalvenes enorme slagtekvalitet, når de blev krydset med Holstein." Bedre drægtighed med triple mix I løbet af de næste tre-fire år solgte jeg fire tyre til kvægavlsforeningen Genus, og det var på det tidspunkt, at vores besætning for alvor fik foden indenfor på det blå sædmarked" siger han. En af disse tyre var Twyning Ash Lingard, som blev solgt for eller cirka kroner. Tyren producerede stadig sæd, da han var 10 år gammel, og han er en af de tyre, som Genus har haft i længst tid. Side 9 Dairy Daughters havde imidlertid konstateret, at der også var højere drægtighedsprocent, selv om de tre tyre var af samme race, siger Charles. Twyning Ash triple mix var den første blandingssæd af Blue tyre i UK. Herved havde mælkeproducenterne også sikkerhed for, at det var en Blå krydsningskalv, de fik, siger Charles. Richard Carter fortæller, at det var tre meget ens tyre, han valgte til mix-programmet. De var alle hvide, var af samme type og havde ret ens avlsværdital. Derfor ville det blive "samme, gode krydsningskalv, uanset hvilken af de tre tyre, der blev faderen. Det var heldigt, at Twyning Ash havde tre egnede tyre klar: Twyning Ash Ukulele, Twyning Ash United og Twyning Ash Virtue. Sæden fra tre andre afprøvede tyre, Twyning Ash Adam, Twyning Ash Allen and Twyning Ash Armstrong blev senere blandet og markedsført som Twyning Ash Triple A. Siden er det blevet populært og udbredt blandt mælkeproducenter at blande sæd af tre tyre i samme strå. (NB! Blåkvæg Danmark har importeret sæd af både Adam og Armstrong). Udstillinger og kalvens værdi "British Blue tyre har for lang tid siden holdt deres indtog Da Beeflink på et tidspunkt skiftede ejer til Dairy Daughhos mælkeproducenterne, men nu bliver de også brugt ters, fortsatte Twyning Ash som den eneste besætning blandt kødkvægsproducenterne", siger Richard. med at levere Blå tyre til sædproduktion. Af hver af to tyre, I takt med at krydsningsdyr med British Blue i stamtavlen Jingle og Patrick, er der solgt cirka 35,000 sædportioner. har gjort det godt på fedekvægsmarkederne og på udstillinger med krydsningsdyr, har avlere fra andre kødkvægsra Forretningen ekspanderede og på det tidspunkt havde vi cer anerkendt racens potentiale. De Blå tyre man ser på over 50 renracede Blå køer og omkring 175 krydsningsdyrskuer er ikke helt som de tyre, der producerer sæd til køer, fortæller Charles. mælkeproducenterne" siger han. Dairy Daughters foreslog i 2004 Carter-familien, at man fremstillede sædportioner, hvor der i hvert strå var sæd af tre tyre for at lave et triple mix. Forsøg havde vist, at drægtighedsprocenten var 12 procent højere, når hundyrene blev insemineret med sæd af tre tyre af tre forskellige racer i stedet for sæd af blot en enkelt tyr. På dyrskuer favoriseres dyr med farve. Derfor er farvede dyr, herunder de sorte, blevet mere populære", siger han. Men det er sådan, at det meste sæd til Holstein-køer kommer fra hvide tyre. Den trend startede tilbage i 1980'erne og er fortsat lige siden. Hvis en blå krydsning dengang havde en aftegning, der svarede til Holstein, kunne det være vanskeligt for mælkeproducenten at overbevise opkøberne af kalve om, at kalven havde en Belgian Blue og ikke en Holstein som far". En hvid Blå tyr vil lave en blå eller hvid kalv, hvorimod en blå/ sort/sortbroget tyr giver sortbrogede kalve, og det er ikke den kulør, opkøberne efterspørger. Richard og Charles mener, der skal lægges mere vægt på avlsværditallene og kalvenes økonomiske potentiale frem for at lade kalvens farve diktere krydsningskalvens værdi. Richard Carter, th. bliver meget brugt som dommer på britiske dyrskuer, her ved Royal Welsh Show i Mogens Stendal ( i midten) overrækker diplom til Mr. Jonathon Watson, ejer af tyren Tweeddale Ebony

10 Årgang 2014, nr. 1 Avlsdyrauktioner Renracede dyr med høje avlsværdital bliver ofte ignoreret på auktioner over avlsdyr, i det mange fortsat mere går efter mørke dyr, som er ideelle til udstilling på dyrskuer, siger Richard. Farvede tyre med lave avlsværdital bliver tit solgt for en højere pris end hvide tyre med gode avlsværdital. Det er simpelthen et spørgsmål om farve, selv om den kommercielle realitet er vægt og kvalitet af slutproduktet (slagtekroppen) og ikke dyrets farve." Carter-familien stoppede med at udstille på dyrskuer efter udbruddet af Mund- og Klovesyge i 2001, men Richard er fortsat involveret på mange skuer. Han fungerer ofte som dommer, herunder Royal Show og Royal Welsh. Selv om efterspørgslen for British Blue sæd er stigende hos både mælke- og kødproducenter er Richard og Charles enige om, at der er en stor fare, der truer deres forretning. Vores gård ligger i et højrisiko område hvad angår tuberkulose (TB). Vi er kun 40 km fra den nedslagtningszone, der findes nord for Gloucestershire". Avlstyre fra overvågningsområderne bliver ofte ladt ude af betragtning ved auktioner over tyre uanset deres eksteriør og avlsmæssige kvaliteter i øvrigt siger Richard. De fleste af vores unge avlstyre bliver solgt ab farm, men vi ville også gerne sælge på de store auktioner. Men på grund af den skamplet, dyr fra TB-områder har fået, kan det ikke betale sig for os at forberede dyr til dyrskuer og have transportomkostninger til skuer og auktioner. Vi deltager i Biobest cattle health scheme et sundhedsprogram, hvor vi regelmæssigt får taget blodprøver af hele Side 10 besætningen. Vi har haft en lukket besætning med høj sundhedsstatus siden 1995, og det har hjulpet på salg af vores tyre ab gård. Triple-mix sæd Sæden til vores seneste triple mix er opsamlet på gården på grund af områdets TB-status. Derfor kan sæden ikke eksporteres ud af UK. Tidligere har Richard og Charles eksporteret sæd til Australien, New Zealand, Polen, Sydamerika, Texas og Canada. I 2011 havde vi besøg af en international gruppe af avlere, som havde været på Royal Welsh show, hvor jeg havde været dommer for British Blues". Blandt de besøgende var repræsentanter for Blåkvæg Danmark. De var imponeret af Tywning Ash Armstrong, og de købte efterfølgende sædportioner. Senere købte de strå af Twyning Ash Adam. Richard og Charles har lige afsluttet en handel med sædfirmaet Alta, hvor de skal forsyne firmaet med al Blå sæd, i det opsamling af sæd fra en række tyre skal foregå på gården. Richard siger: De senere år har vi oplevet en form for anprisning af de oprindelige engelske racer, men på grund af disse racers "begrænsede" slagtekvalitet og dårligere foderudnyttelse, tror jeg denne trend vil vende. På grund af den langt bedre slagtekrop, man opnår ved at krydse Holstein med en British Blue, tror jeg, der altid vil være stor efterspørgsel efter sæd af British Blue. Carter-familien klar til at modtage internationale gæster ved BBI-mødet i Wales i Foto: Signe Tronborg.

11 Årgang 2014, nr. 1 Side 11 Blå studie og indkøbstur til England Af Kent Falk, kentfalk72@gmail.com Ladies and gentlemen! This is your captain speaking. Welcome to Manchester Airport. We hope you enjoyed your flight, and that you soon will fly with EasyJet again. Jo tak. Så var vi alligevel landet i England. Et blik på uret og mobilen mindede os om, at uret skulle stilles en time tilbage. Så nu var vi da med tidsmæssigt. Om vi så var med, hvad angik resten af turen, måtte tiden vise. Forarbejdet burde i hvert fald være på plads, da der inden afgang var lavet en rimelig fast plan om, hvad/hvem vi skulle nå at besøge på hvilke dage, og på hvilke hoteller vi skulle overnatte. Hvem vi kom til at besøge på denne studietur blev bestemt ud fra hvem, vi følte var spændende at besøge, og hvad der kunne lade sig gøre geografisk rent tidsmæssigt. I sidste ende skulle de udvalgte også have tid til at få besøg af os. Nu har jeg skrevet vi flere gange. Lad mig præsentere, hvem vi er: Kurt Mikkelsen, Hejnsvig. Kurt har en besætning på cirka 20 ammekøer, hvoraf der er en lille kerne af rene Piemonteser og en anden med Dansk Blåkvæg. Resten er diverse krydsninger Per Glerup, Løgstør. Per kender alle som næstformand og medlem af bestyrelsen i Blåkvæg Danmark Sidste deltager er undertegnede, Kent Falk, Gredstedbro, som de fleste nok også har fået ansigt på. Grunden til denne studietur er flere. For det første er jeg nok det, man kalder nørd eller mere korrekt ko-nørd. Dette indebærer, at jeg nok bruger 1 time hver dag på at søge informationer om avl/genetik. Tidligere var det Piemontese, der trak. I dag er det de blå. Blikket har fra min side de sidste tre-fire år været rettet mod England/ Skotland/Irland. Jeg startede da også importen af sæd fra disse lande for år tilbage. I samråd med kæresten mente vi, at jeg nok fik et mere normalt liv, hvis jeg nu fik min lyst og nysgerrighed stillet lidt med en tur til det, jeg gerne ville se. Jeg måtte bare ikke bruge hele opsparingen på det altså kvinder!! Jeg spurgte forsigtig Per, om det var noget for ham. Det var det uden tvivl! Men han kunne nok ikke finde tiden? De tre danske Blå avlere købte hver et dyr i Greystonebesætningen i North Yorkshire i det nordøstlige England En ting var jeg dog sikker på jeg ville ikke selv af sted. Så turen blev for en stund sat i bero. Men der blev stadig arbejdet på livet løs i den øverste etage. Senere rendte jeg på Kurt Mikkelsen. Han manglede en god tyr til sine blå køer, da han havde mistet sin, da den var lejet ud til anden side. Jeg har tidligere haft held med at finde tyre til ham, da det med at skulle inseminere var ikke det, han havde mest held med. Han havde svært ved at se, hvor der var tilpas nyt genetik henne i Danmark til at finde en tyr, der kunne bedække alle hans køer. Så aftalen blev, at hvis han ville have en tyr i England, skulle jeg nok tage med for at pege en ud. Skæbnen ville, at Kurt virkelig gerne ville tage det store spring og købe en tyr i England hvis pengepungen rakte til det. Avl koster jo, som så tit nævnt, penge. Planlægningen af turen burde gå hurtigt, da rigtig mange data var samlet på forhånd. Men der skulle nu en del aftener til ved computeren og telefonen, for at få det hele på plads. Flybilletter og billeje gik stærkt. Karantænestald i Danmark gik faktisk også rimeligt hurtigt. Karantænestald i Skotland faldt også i hak gennem vores danske importør. Der var meget frem og tilbage ang. blodprøver og veterinær status. Jeg ville bare være sikker på, vi havde styr på det hele inden afgang, så vi vidste, hvor vi stod, når vi gav bud på et dyr i England. Hotellerne blev også booket hjemmefra, ud fra hvor vi mente, vi var de forskellige dage. Men den endelige køreplan var faktisk først færdig samme aften, hvor vi skulle køre næste morgen. Men heldigvis er der 24 timer i døgnet, og alle bilag blev klar til turen og gaver til værterne pakket i kufferten selv om man også ville have gummistøvler str. 45 med til det engelske vejr. Jeg er slet ikke i tvivl: Næste gang bliver det meget lettere at planlægge studieturen. Som ekstra bonus sprang Per til i sidste øjeblik. Seks øjne er jo bedre end fire.