Dansk Finansservice Signallisten C20. C20-indekset er stadig i salg, og C20 CAP-indekset er stadig i køb. Coloplast er gået i salg

Transkript

1 Analyse og data pr. 30. april 2016 C20-indekset er stadig i salg, og C20 CAP-indekset er stadig i køb. Coloplast er gået i salg Resumé Da Coloplast er gået i salg, falder Bull-indikatoren for C20-aktierne til 45 procent fra 50 procent. I april var Bullindikatoren faldende i to lande og stigende i fire lande. Bull-indikatoren for Det Globale Børsklima er steget til 38 procent fra 36 procent (tabel 3, side 4). Flere aktieindekser er lettere styrkede, og yderligere to af aktieindekserne for G20-landene, Canada og Indien, er gået i køb. Hovedparten af sektorindekserne kørte sidelæns i måneden, og makrodata tyder fortsat på økonomisk fremgang. Eksempelvis fortsætter ledigheden med at falde i Danmark, USA og OECD. Verdensøkonomien synes stadigvæk forholdsvis robust trods den lave oliepris. Det er opmuntrende, at Dow Jones 30-indekset netop er gået i køb. The big picture tyder på fortsat fremgang i realøkonomien. Serviceinfo til nye læsere: fik nyt udseende og indhold fra og med martsnummeret. Læs mere om den nye version af på side 6. Investeringskonklusion Aktieandel for investorer, der tager middel risiko: procent i aktier og er uændret siden sidst. Se anbefalingerne for alle risikoprofiler i tabel 1 nedenfor. Læs hele konklusionen på side 5. Anbefalingsstrukturen er ændret, så den følger Bull-indikatoren i Aktiebarometeret (figur 1). Den nye anbefalingsstruktur angiver, hvor mange procent af porteføljen en langsigtet investor, der tager middel risiko, bør have investeret i aktier. Resten kan være kontant, investeret i obligationer og/eller ejendomme. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres i (sælges) aktier. Anbefalingen gælder for danske aktier. Tabel 1. Tabellen viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bullindikator-niveau og investors risikoprofil. Den grønne række viser børsklimaet ved månedens afslutning. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Signallisten og Bull-indikatoren for C20-aktierne Bull-indikatoren er faldet til 45 procent fra 50 procent, figur 1, og C20-indekset er i salg, figur 2. Signaler Købssignaler: ingen Salgssignaler: Coloplast. Salgssignalet på Coloplast, der opstod i kurs 487, er svagt, og jeg forventer ikke yderligere store kursfald i aktien. Aktien vil formentlig køre sidelæns i intervallet 450 til 525 kr. pr. aktie et godt stykke tid. Jeg beholder selv Coloplast, da det skattemæssigt ikke kan betale sig for mig at sælge aktien, som jeg har købt for 78 kr. pr. aktie. Læserne skal selv vurdere de skattemæssige konsekvenser af værdipapirhandel. Købssignalet på FLS, der opstod ved kurs 240, er stadigvæk svagt, da kursen ikke har en klar trend. Aktien faldt 8,1 procent i april. Jeg finder stadig William Demant (WDH) attraktiv. Jeg har stadig et godt øje til Genmab, der steg 7,6 procent i marts og yderligere 6,1 procent i april. Genmab er i klart køb. Derimod er TDC, trods en stigning på 3,78 procent i måneden, stadig i salg og ikke interessant. Vestas steg 4,5 procent på månedens sidste handelsdag, hvor de aflagde regnskab for Q Det bliver interessant at se, om Vestas formår at tjene penge på deres gigantiske ordrebog. Vestas er i rent køb. Bemærk, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem de aktier, der omtales i nyhedsbrevet, og de aktier, jeg selv ejer, hvilket kan skyldes skattemæssige overvejelser. I tabel 2 kan du se de C20-aktier, jeg ejer. Analyse og copyright Side 1

2 Tabel 2. Tabellen viser Signallisten. Se tabelforklaring i appendikset. En stjerne ved et selskabsnavn i Signallisten betyder, at Jesper Lund og/eller Dansk Finansservice ejer aktier i selskabet. Figur 1. Figuren viser Aktiebarometeret. I Aktiebarometeret indgår Bull-indikatoren, den mørkeblå kurve på den venstre y-akse, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge vores algoritme er i køb. Se nederste række i tabellen ovenfor. Den lyseblå kurve på den højre y-akse viser C20-indekset. Der er indsat grønne pile, hvor Bullindikatoren helt objektivt har indikeret, at aktiemarkedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Analyse og copyright Side 2

3 Delkonklusion Bull-indikatoren for C20-aktierne er faldet til 45 procent fra 50 procent, idet Coloplast er gået i salg, og ingen andre aktier har skiftet signal i måneden. Jeg vurderer, at alle aktierne, der er i køb, vil kunne stige yderligere, men at potentialet er størst i Genmab, ISS, Pandora, Vestas og WDH. Jeg vurderer, at det igangværende bull-marked kan leve videre i Danmark. C20-analysen. Lukkekurs den 29. april: 957,25. Figur 2. Øverst i figuren vises en bjælkegraf, dvs. et barchart, for C20-indekset (blå). Den sorte graf er det 12-måneders glidende gennemsnit på aktieindekset. De røde linjer er tekniske støtte- og modstandspunkter. Der er modstand opadtil i 964- og niveauet. Indekset finder støtte i 885-niveauet. De små røde pile viser salgssignaler på aktieindekset. Nederst i figuren vises Relativ Styrke Indeks, RSI, der er et udtryk for kursstigningernes størrelse i forhold til kursfaldenes størrelse over et antal måneder. RSI bruges bl.a. til at vurdere, om en aktie eller et aktieindeks er overkøbt (RSI over 80) eller oversolgt (RSI under 20). C20-indekset er for tiden hverken overkøbt eller oversolgt. Salgssignalet på C20-indekset opstod ved indeks 947,7 den 29. februar Jeg vurderer, at salgssignalet på C20- indekset er svagt. RSI-værdien (nederst i figur 2) viser, at C20-indekset hverken er overkøbt eller oversolgt. Et fald ned til 885-niveauet, hvilket er en mulighed, svarer til et fald på 7,5 procent. Normalt vil ændring i signalerne i enkeltaktierne i Signallisten på makrodata, og aktieindekser, indikere en mulig trendvending. Idet salgssignalet på C20- indekset er svagt, og fordi C20 CAP-indekset stadig er i køb, er jeg ikke overbevist om, at trenden i markedet er vendt til faldende fra stigende. Delkonklusion Jeg vurderer, at C20 CAP-indekset vil komme til at handle i intervallet 911 til i 2016, og at indekset lukker i den 31. december 2016 en stigning på 15 procent. Signallisten forventes at slå aktiemarkedet med en bred margin. Denne prognose er fastholdt, siden den blev fremsat den 31. december Analyse og copyright Side 3

4 Det Globale Børsklima og makroøkonomien De otte nationale aktiemarkeder, som Dansk Finansservice konstant analyserer, er det danske, norske, svenske, finske, tyske, engelske, franske og amerikanske (USA). Teknisk analyse af de 230 aktier, som indgår i eliteindekserne i disse lande, er grundlaget for Dansk Finansservices Bull-indikator for hvert lands børs. I tabel 3 kan du se Bull-indikatorerne for alle otte lande. Idet tabellen viser 14 måneders historik, er det nemt at se trenden i Bull-indikatorerne, samt på hvilke børser Bull-indikatoren netop er steget, faldet eller er uændret. Tabel 3. Tabellen viser Bull-indikatoren for otte nationale aktiemarkeder over de seneste 14 måneder (J, F, M osv.). Orange baggrund indikerer et niveau på under 40 procent. Et niveau under 40 er kritisk og kan varsle yderligere nedgang på aktiemarkedet. Den nederste række i tabellen viser gennemsnittet af alle Bull-indikatorerne. Se flere tabelforklaringer i selve tabellen og i appendiks. Nu er 38 procent (sidst 36 procent) af de 230 aktier, som indgår i eliteindekserne, stigende. Et niveau under 40 er kritisk og kan varsle yderligere nedgang på aktiemarkedet. Læs mere om fortolkningen af Bull-indikatorniveauerne i appendikset. Sammenhold data i tabellen med anbefalingerne i tabel 1. De fleste aktieindekser i Vesteuropa er lettere styrkede, især OMX H25 (Finland). Sidst skrev jeg: Over there er Dow Jones og S&P 500-indekserne pænt styrkede og vil formentlig snart gå i køb igen. I april gik Dow Jones-indekset i køb, og Bull-indikatoren steg til 67 procent fra 57 procent (markeret med grønt i tabel 3). Når Bull-indikatoren stiger til over 60, plejer man at se yderligere kursstigninger. Det canadiske aktieindeks TSE 300 gik også i køb i april. I Sydamerika styrkedes aktieindekserne atter, mens Asiens syge mand, Japan, halter videre. Bemærk, at Bull-indikatoren for et land godt kan stige, selvom aktieindekset for landet er faldet, og omvendt. Det er sikrest at investere, når både aktieindeks og Bull-indikator for en børs er stigende. De fleste væsentlige ledende indikatorer for USA, påbegyndt nybyggeri, hussalg, korte renter og ordreindgang, ligger fortsat i en stigende trend. Og antallet af nye ledige falder. Det er opmuntrende, at aktiemarkedet, der også er en ledende indikator, er styrket så meget, at Dow Jones-indekset nu er i køb. De fleste væsentlige samtidige økonomiske indikatorer, BNP, beskæftigelsen og lønningerne, trender fortsat op. Indekset over indkøbschefernes humør viser, at de forventer fremgang i USA og det meste af EU. Beskæftigelsen i Danmark og OECD er på vej op, og boligpriserne i Danmark er stabile og stigende. Alt i alt viser disse data, at den langsigtede trend favoriserer økonomisk vækst. Jeg vurderer, at Danmark og Tyskland befinder sig tidligt i, og USA midt i, et økonomisk opsving. De fleste europæiske sektorindekser kørte sidelæns i måneden. Og sektorerne olie & gas, byggematerialer og forsyning styrkedes. Den defensive investor bør overvægte i konsumentvarer og sundhedspleje ikke i byggematerialer, da denne sektor er meget volatil. Investorer med lille risikoaversion kan analysere perlerne i industrisektoren og evt. analysere cykliske selskaber som f.eks. A.P. Møller, FLS, NKT og Rockwool. Uden for Danmark kan investorer med stor risikoappetit kigge på mineaktier/minerelaterede aktier som f.eks. Anglo American, BHP Billiton, Freeport-McMoRan, Joy Global og Outokumpu. Her taler vi om meget risikable aktier, som flertallet af investorer bør holde fingrene fra. Jeg har aktier i Rockwool og den finske stålproducent Outokumpu. Delkonklusion Baseret på Bull-indikatorerne i tabellen ovenfor er de bedste steder at investere for tiden i USA, England, Norge og Danmark. Flertallet af de ledende og samtidige økonomiske indikatorer peger på vækst og dermed på kursstigninger. I måneden steg Bull-indikatoren for fire af otte hovedmarkeder og faldt for to af hovedmarkederne. Bull-indikatoren for to hovedmarkeder var uændrede, tabel 3. Desuden er MSCI ACWI-indekset og Dow Jones-indekset styrkede. Det samme billede ses i Syd- og Latinamerika med stigende aktiekurser i Argentina, Brasilien og Mexico. Analyse og copyright Side 4

5 Afkast I år er C20-indekset faldet 5,61 procent, mens C20 CAP-indekset er faldet 3,74 procent, se tabel 4. Tabel 4. Tabellen viser afkastene i den seneste kalendermåned, år til dato-afkast og sidste års afkast. Alle afkast er angivet i procent. Aktieindeks Lukkekurs Månedsafkast Afkast i år Afkast i 2015 C20-indekset 957,25 0,95 % 5,61 % 36,23 % C20 CAP-indekset 1.000,26 0,37 % 3,74 % 29,04 % MSCI ACWI i DKK 1.222,45 1,22 % 3,15 % 9,01 % Forklaring: afkast for aktieindeks. MSCI ACWI i DKK: MSCI All Country World Index omregnet til danske kr. Konklusion C20-indekset er i svagt salg, mens C20 CAP-indekset er i køb. Makrodata tyder på fortsat fremgang i realøkonomien. Jeg vurderer ikke, at den lave oliepris kommer til at skade verdensøkonomien. Faktisk burde lave energipriser, der skyldes overudbud, gavne økonomien. Samlet set vurderer jeg, at hverken Danmark, Europa eller USA står over for en recession, mens det stadig ser drøjt ud i Sydeuropa og Japan. Baseret på Bull-indikatorerne i tabel 3, Det Globale Børsklima, er de bedste steder at investere for tiden i USA, England, Norge og Danmark. Investeringskonklusion Aktieandel for investorer, der tager middel risiko: procent i aktier. Uændret siden sidst. Se anbefalingerne for alle risikoprofiler i tabel 1, og læs mere om anbefalingsstrukturen i appendikset. Tema: Udødelige aktietips for seriøse investorer. Se side 7. Links Læs Jespers artikel om børsintroduktioner i Børsen: (nr. 34 til 36) Dansk Finansservice versus Buffett: Handelshistorik: Handelshistorik.pdf. Analysemetoder: Porteføljesammensætning: Læs flere artikler om investering her: Læs om alle vores nyhedsbreve her: Tjek af risikoprofil på Nordnet.dk: Ansvarsfraskrivelse Denne mail og al information fra Dansk Finansservice kan ikke og skal ikke stå alene i forbindelse med en eventuel investering i værdipapirer. Alle oplysninger fra os er tilstræbt korrekte, men der gives ingen garanti mod datafejl eller unøjagtigheder. Alle data stammer fra kilder, som vi finder troværdige. Oplysningerne er kun til orientering, og er ikke et tilbud om en investeringsmulighed. Materialet kan indeholde fremadrettede udsagn om investering og andre udsagn, som ikke er historiske kendsgerninger. Sådanne udsagn er baseret på forudsætninger og forventninger. Undersøg altid de skattemæssige konsekvenser af at handle med værdipapirer. Nogle gange vil et aktiesalg eller -køb, der er foreslået af min analyse, ikke være fordelagtig at udføre i alle skattemiljøer og for alle personer på det givne tidspunkt. Derfor kan der forekomme situationer, hvor Dansk Finansservice eller Jesper Lund i egne porteføljer ikke følger alle købs- og salgsanbefalinger i Signallisten, nyhedsbrevene eller på Dansk Finansservice påtager sig intet ansvar for handlinger foretaget udelukkende ud fra de, af os, af enhver art, givne oplysninger. På analysetidspunktet ejer Dansk Finansservice og Jesper Lund aktier i flere C20-selskaber, se tabel 2. Analyse og copyright Side 5

6 Den nye version af Det Globale Børsklima og en ny krystalklar anbefalingsstruktur Fra og med martsnummeret, dvs. sidste nummer, af nyhedsbrevet er der foretaget en række kraftige forbedringer. Flere abonnenter har efterlyst en mere overskuelig beskrivelse af børsklimaet uden for Danmark. Jeg har hidtil beskrevet, hvordan det går på de syv væsentligste ikke-danske aktiemarkeder, der analyseres. Dansk Finansservice analyserer allerede konstant alle aktier, der indgår i hovedaktieindekserne i Danmark (C20), Norge (OBX 25), Sverige (OMX S30), Finland (OMX H25), England (FT 30), Tyskland (DAX 30), Frankrig (CAC 40) og USA (Dow Jones 30). Det er i alt 230 selskaber. Dertil kommer, at vi analyserer ca. 200 aktier uden for hovedindekserne, som f.eks. Rockwool (Danmark), Fingerprint (Sverige), First Solar (USA) og Kingspan (England). For hvert land beregnes Bull-indikatoren, dvs. procentdelen af stigende aktier ifølge Dansk Finansservices tekniske analyser. Se Aktiebarometeret på side 2, som viser C20-indekset og Bull-indikatoren for danske aktier. Nogle læsere har også efterspurgt en mere klar og anvendelig anbefalingsstruktur. Eksempelvis har en læser spurgt: Hvad betyder reducér eller sælg egentlig, og hvor meget skal man reducere? Godt spørgsmål, tak. Jeg lytter gerne til, hvad læserne mener. Tak for de fine inputs. Det nye i denne udvidede version af DF Signallisten C20 er: 1) Det Globale Børsklima i form af en tabel, som viser Bull-indikatorerne for alle otte aktiemarkeder, som vi analyserer til bunds. Disse aktiemarkeder repræsenterer ca. 90 procent af verdensmarkedet og er derfor et ideelt input til dine danske og udenlandske investeringsbeslutninger. En lille tabel med stor værdi, som giver et perfekt overblik. Tabellen vises på side 4 og er baseret på analyse af 230 selskaber. 2) Anbefalingsstrukturen, der er gjort meget mere overskuelig og anvendelig og vises i en læsevenlig tabel, se nedenfor. Anbefalingsstrukturen er ændret, så den følger Bull-indikatoren i Aktiebarometeret (figur 1, side 2). Tidligere benyttede jeg anbefalingerne: Køb, akkumulér, hold, reducér og sælg. Denne anbefalingsstruktur kan være svær at omsætte til noget direkte anvendeligt i læserens egen/egne portefølje(r). Det er klart, at forskellige investorer kan have forskellig investeringshorisont og risikoprofil. Du skal selv definere din investeringshorisont og risikoprofil, hvilket du sikkert allerede har på det tørre. Så kast et blik på nedenstående tabel. Har du ikke defineret din risikoprofil, kan du få en vurdering af den på nordnet.dk: Tabellen viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bull-indikatorniveau og investors risikoprofil. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret anbefalet aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres i (sælges) aktier. Det, som ikke investeres i aktier, kan være kontanter, investeret i obligationer og/eller ejendomme. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Tabellen bygger på min erfaring med opbygning og vedligeholdelse af porteføljer siden firserne. Tabellen angiver, hvor mange procent det er fornuftigt at investere i aktier, afhængigt af børsklimaet og investors risikoprofil. Personligt kører jeg med maksimal risiko, dvs. så vidt muligt har jeg 100 procent af mine penge investeret i aktier. Det er op til den enkelte investor at beslutte, hvor mange procent der skal investeres i og uden for Danmark. Jeg synes, man skal lægge flest penge i aktiemarkeder, hvor Bull-indikatoren indikerer fremgang, dvs. ved en barometerstand, der er stigende og over 40 procent. Men jeg synes ikke, man skal investere i selskaber og lande, man ikke er fortrolig med, blot for at sprede risikoen. Tillad mig at anbefale at læse det opdaterede appendiks igennem for flere forklaringer, bl.a. om hvordan DF Signallisten bedst benyttes, tak. Analyse og copyright Side 6

7 Tema: Udødelige råd til aktieinvestorer. Første del At investere i aktier uden forudgående analyse og strategi er som at bygge en villa uden brug af tegninger og tommestok det bliver dyrt, og det går galt! Jeg har forsøgt at opstille en række gode råd til aktieinvestorer. Jeg begynder med nogle generelle råd og går så mere i detaljer og slutter med at kommentere nogle af myterne, der hersker i aktieverdenen. I dette nummer bringes første del. Anden del bringes i majnummeret af nyhedsbrevene. Generelt bør du huske, at Vigtigst af alt: Hvis du ikke tror eller kan bevise, at du kan slå markedet på lang sigt, så køb aktier i en investeringsforening, eller følg nogen, der kan slå markedet, og spar dig selv for en masse arbejde, penge og søvnløse nætter. Det er næsten altid bedst at fokusere på at købe aktier, hvis kurs ligger i en stigende trend. Dette gør sig gældende for både kort- og langsigtede investeringer. Du forøger ikke dit afkast ved at plukke blomsterne (sælge for tidligt) og vande ukrudtet (beholde taberaktier). Kursfald giver gode muligheder for at købe op i de selskaber, du kan lide. Negative korrektioner kan gøre gode selskaber til røverkøb. Især hvis kursfaldet skyldes, at markedet generelt er ramt, dvs. at kursfaldet ikke har noget at gøre med selskabet. Køb ikke op på kursfald, der skyldes dårlig ledelse. Eksempler er OW Bunker, der ikke havde styr på risiko. Og Nokia, der blev for selvfede og derfor undervurderede nye teknologier. For at tjene penge behøver du ikke have ret hele tiden, end ikke i 50 procent af tilfældene. Bare fordi et selskab (en aktie) klarer sig dårligt, er det ikke ensbetydende med, at det ikke kan klare sig endnu værre. Husker du Sjælsø Gruppen eller Tønder Bank? Bare fordi aktien stiger på kort sigt, betyder det ikke, at du har gjort den rigtige investering (på lang sigt) og omvendt. At købe aktier i et selskab med svage udsigter, blot fordi aktiekursen er faldet, er en tabende strategi. At sælge aktier i et fremragende selskab, fordi kursen er steget til et lettere dyrt niveau, er en taberstrategi. Så længe historien er intakt, er der ikke grund til at sælge. Men du skal vide, at risikoen er forøget. Selskaber vokser ikke uden grund, og hurtigtvoksende selskaber vedbliver ikke at være hurtigtvoksende i al evighed. Du taber intet ved ikke at eje en aktie, som stiger. Undgå at blive så forelsket i en aktie, at selvtilfredshed tager over, og du holder op med at overvåge aktien og selskabet bagved. Når du har medvind, og selskabet lever op til dine kriterier og endda overgår dem, øg da din position, og omvendt, når du har modvind. Der er altid noget at bekymre sig om som investor lad ikke bekymringer stå i vejen for gode investeringer. Der findes altid gode investeringsmuligheder i verden. Vær åben over for nye idéer. Du behøver ikke at investere i alt, hvad du ser, eller som andre løber efter. Drosl dit adrenalinniveau ned, og tjek, om ikke de aktier, du allerede har investeret i, er fornuftige nok. Eller hvad med dem, du har solgt hvad er der galt med dem? Analyse og copyright Side 7

8 Grilltesten Brug allerførst noget tid på at grille din hensigt med at købe aktier. Er det nu også en god idé? Inden du køber aktier, bør du foretage følgende minianalyse: Hvorfor er du interesseret i selskabet og aktien? Hvad skal der ske, for at selskabet opnår eller bevarer sin succes? Hvilke forhindringer står i vejen for selskabets succes? Ligger aktiekursen i en stigende trend? Du kan med fordel også udføre Grilltesten på de aktier, du allerede har købt. Holder dine argumenter for at eje aktierne stadig? Er investeringscasen intakt? Husk at nedskrive grundene til køb og salg af aktier. Læs grundene med jævne mellemrum, og tjek, om de stadig holder. Hvor er selskabet i sin livscyklus? Næsten alle selskaber gennemlever en livscyklus med tre hovedfaser. Hver fase kan tage adskillige år: 1. Opstartsfasen 2. Fasen med hurtig ekspansion, hvor selskabet bevæger sig ind på nye markeder 3. Den modne fase, også kendt som mætningsfasen, hvor selskabet begynder at forberede sig på, at det på ingen måde kan fortsætte med de samme vækstrater som hidtil. Fase 2 er den sikreste for investorer og den, hvor der laves flest penge, ganske enkelt fordi firmaet vokser ved at duplikere sin succesformel. Fremtidig indtjening hvad gør selskabet for at øge indtjeningen? At estimere fremtidig indtjening er meget svært, og der er talrige eksempler på selskaber, hvis indtjening stiger, mens deres aktiekurs alligevel falder. Det kan evt. ske, når analytikerne/investorerne har estimeret en endnu højere indtjeningsvækst. Omvendt findes der selskaber, hvis aktiekurs stiger, selvom indtjeningen ikke følger med, evt. fordi analytikerne havde regnet med dårligere indtjening end den, der blev realiseret. Hvis du er usikker på estimaterne, er det bedre at analysere, om selskabet gør de rigtige ting for at øge indtjeningen. Der er fem måder, som et selskab kan øge sin indtjening på, og det er ved at: 1. reducere omkostningerne 2. hæve salgspriserne 3. ekspandere ind i nye geografiske områder og/eller lancere nye produkter 4. sælge flere af sine produkter på eksisterende markeder, f.eks. via en ny fabrik 5. revitalisere, lukke eller på anden vis slippe af med tabsgivende produktion/produkter/markeder. Undersøg, om de selskaber, du har investeret i eller vil investere i, forfølger disse mål. Gør de det, og ligger aktiekursen i en stigende trend, kan et køb overvejes. Dæksparkning Det er en god idé at ringe til, eller besøge, de selskaber, du har investeret i eller vil investere i. Og gør det med jævne mellemrum. Det, du skal koncentrere dig om, er at få svar på de spørgsmål, der drejer sig om din opbygning af historien om selskabet (investeringscasen). Du skal være godt forberedt, og det skal skinne igennem, at du er seriøs, ellers vil den, du ringer op, føle, at han spilder sin tid, og sikkert ikke være så villig til at svare. Og du bør med det samme fortælle, at du ikke citerer eller publicerer noget fra samtalen uden forudgående accept fra den interviewede. Herunder er en række spørgsmål, du kan stille selskabet, dig selv eller din aktierådgiver: Analyse og copyright Side 8

9 Hvordan klassificeres selskabet? Vækst, value, turnaround eller hvad? Hvor hurtigt vokser selskabets indtjening? Hvordan ligger PE i forhold til historiske PE-værdier? Hvor skal væksten komme fra? Hvordan er gældssituationen? Hvordan finansieres væksten? Gennem aktiesalg og dermed udvanding? Hvor stort er det institutionelle ejerskab? (Lille eller intet er bedst, hvis selskabet er sundt). Følges selskabet af mange analytikere? (Få er bedst, hvis selskabet er sundt). Hvem er jeres hårdeste konkurrent? Er der noget ved dem, som I beundrer? Direktører, der negligerer eller ikke kan se konkurrenter, er lukkede og lærer intet. Direktører, der konstant følger med i, hvad konkurrenterne foretager sig, er vågne og ærlige. Producerer eller leverer I noget, som jeres konkurrenter endnu ikke gør? Lidt kryptisk, men det vil give dig en idé om, hvorvidt det selskab, du har med at gøre, har en konkurrencemæssig fordel. Hvad er analytikernes estimater for jeres indtjening i den kommende periode? (Det er ikke høfligt at spørge for direkte). Hvordan vil produkt X eller Y påvirke indtjeningen og fra hvornår? Hvordan med lagrene, store, overvurderede? (Husk Memory Card). Kører I ved fuld kapacitet? Er der nye investeringer på vej? CAPEX op eller ned? Jeg kan se i regnskabet, at I har reduceret gælden med XXX mio., hvad er planerne for yderligere gældsreduktion? Et godt spørgsmål, der viser, at du har læst på lektien, og det giver en bedre stemning/relation. Hvad er der sket af positive hhv. negative ting for jeres selskab i markedet i indeværende regnskabsår? Hvordan forsker I i og udvikler produkter og services, og hvor meget investeres i R&D? Kan jeres salg og distribution effektiviseres og hvordan? Er produktet eller servicen noget, du selv ville bruge, eller som køberne synes er fantastisk, og er serviceniveauet i top? Som regel får du bekræftet det, du allerede ved. Men en gang imellem lærer du noget uventet. Uventede informationer kan være guld værd. Det er selvfølgelig ikke alle spørgsmål, der er lige relevante i enhver sammenhæng. Og det er ikke en udtømmende liste, da der kan stilles andre spørgsmål. Når personen, du interviewer, svarer, vil du lære at stille nye, opklarende spørgsmål, som du ikke havde forberedt på forhånd. Dette er kunsten i at udforske og finde kvalitet. Det var så første del af udødelige råd. Jeg håber, at temaartiklen har givet dig stof til eftertanke og nogle no-nonsense-værktøjer til at styre dine investeringer i den rigtige retning. Læs anden del af de udødelige råd i næste nummer af nyhedsbrevene fra Dansk Finansservice. Venlig hilsen Jesper Analyse og copyright Side 9

10 Appendiks til Signallisten Signallisten (der vises i nyhedsbrevet) bygger på Dansk Finansservices matematiske, tekniske analysemodel (algoritme). Analysemodellen er designet til at spotte de aktier, som med størst sandsynlighed vil stige (Køb = grøn pil op) eller falde (Sælg = rød pil ned) på lang sigt (Med lang sigt menes på flere måneders sigt). Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. Aktiekurserne i Signallisten opdateres månedsvis med hver akties månedlige slutkurs. Det viser Signallisten Første kolonne viser C20-aktierne i alfabetisk orden. Sammensætningen af Signallisten kan afvige lidt fra den virkelige sammensætning af C20-indekset, såfremt: 1) et selskabs A- og B-aktier begge indgår i C20. I så fald medtages kun B-aktien på Signallisten. I stedet for en A-aktie kan vi vælge et tidligere C20-medlem, som enten med stor sandsynlighed vender tilbage til C20-indekset, er sammenligneligt med den A-aktie, som ikke indgår, og/eller har en stor omsætning. 2) et selskab har været børsnoteret i mindre end 13 måneder. I så fald indgår det ikke på Signallisten, idet vores analysemetode kræver minimum 13 måneders kursdata for, på seriøs vis, at kunne estimere købs- og salgssignaler. Hvis et selskab børsnoteres og indtræder direkte i C20-indekset og dermed erstatter et tidligere medlem, beholdes det tidligere medlem, indtil kriterierne for optagelse på Signallisten er opfyldt for det nye selskab. - Kolonnerne J, F, M, A osv. viser, hvordan signalerne har udviklet sig hen over de seneste måneder. Signalet for f.eks. januar, J, gælder fra begyndelsen af den pågældende måned. Den nederste række i kolonnerne viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og var i køb. Denne procentsats kaldes for Bull-indikatoren og danner grundlag for Aktiebarometeret under tabellen. - Kolonnen Signal viser det nuværende signal på hver aktie: Køb eller Sælg. Køb kan også betyde Akkumulér eller Hold, afhængigt af investors skatteforhold, risikoprofil og porteføljes sammensætning. Efter samme devise kan Sælg betyde Reducér eller Hold for individuelle investorer. Men uanset dette betyder Sælg, at kursen forventes at falde, og Køb betyder, at kursen forventes at stige. Signalerne er rent objektive og bestemt af vores algoritme. - Kolonnen Dato for signal viser, på hvilken dato pågældende signal opstod. - Kolonnen Kurs ved signal viser, ved hvilken aktiekurs signalet for en given aktie sidst skiftede fra Køb til Sælg eller fra Sælg til Køb. Aktiekurserne i tabellen er korrigeret for udbytter, emissioner, fondsaktier og aktiesplit. - Kolonnen Kurs pr. viser aktiekursen på den sidste handelsdag i den senest afsluttede måned. - Kolonnen ± % siden signal viser kursændringen i procent, siden det gældende signal indtraf. Signallistens træfsikkerhed Træfsikkerheden for Signallisten er den procentdel af aktierne, hvis aktiekurs bevæger sig, som Signallisten viser. Signallistens træfsikkerhed har siden 2008 været på mindst 50 procent og den har i gennemsnit ligget på 81 procent. I faldende markeder er tværsikkerheden mindst 70 procent. For hver måned er det opgjort, hvor ofte aktiekursen for hver aktie har bevæget sig i den retning, som vores tekniske analysemodel forudså for den pågældende aktie. Med andre ord, om aktiekursen steg på et købssignal og faldt på et salgssignal. Historiske resultater er dog ingen garanti for fremtidige resultater. Såkaldt falsk køb opstår, hvis en akties kurs falder efter et købssignal. Og falsk salg opstår i de tilfælde, en akties kurs stiger efter et salgssignal. Figur A nedenfor viser træfsikkerhed (venstre akse) og C20-indekset (højre akse). Figur A. Statistik på træfsikkerheden for Signallisten siden 2008 (venstre akse). Den gennemsnitlige træfsikkerhed er baseret på analyse af knap købs- og salgssignaler. Det er mere sjældent, at der opstår falsk køb, end der opstår falsk salg. Dette er en vigtig egenskab ved Signallisten, idet tab føles værre, sammenlignet med hvis man ikke er med på en stigning. Denne egenskab er objektivt set også bedst for ens formuetilvækst. Senest opdateret den 29. februar Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS

11 Appendiks til Aktiebarometeret og Bull-indikatoren bredden i aktiemarkedet Noget af det vigtigste for langsigtede investorer er at kunne spotte vendingsfaser i aktiemarkedet. Aktiebarometeret hjælper dig med dette. Aktiebarometeret og Bull-indikatoren er baseret på samme tekniske analysemodel, som Signallisten er bygget på. Bullindikatoren fortæller om bredden i eller momentum i aktiemarkedets retning. Se Signallisten i selve nyhedsbrevet. Markedets bredde er en meget vigtig indikator for markedets helbred. Aktiemarkedets bredde kan måles på forskellige måder. I Bull-indikatorgrafen måles den som antallet af stigende C20-aktier i forhold til det samlede antal C20-aktier. Se Bull-indikatoren i figur B. Figur B. Aktiebarometeret. Senest opdateret den 29. februar 2016, opdateres månedligt i selve nyhedsbrevet. I Aktiebarometeret (figur B) vises Bull-indikatorgrafen, som viser, hvor mange procent af C20-aktierne der er og har været stigende siden år 2000 (venstre y-akse). På den højre y-akse vises udviklingen i C20-indekset siden år 2000 som den lyseblå kurve. Bull-indikatoren den mørkeblå kurve afbildet på den venstre y-akse viser, hvor mange procent af C20-aktierne der ifølge teknisk analyse er i køb. Bull-indikatoren er vist sammen med C20-indekset den lyseblå kurve på den højre y-akse. Der er indsat grønne pile, hvor Bull-indikatoren helt objektivt har indikeret, at markedet skulle stige. Desuden er der indsat røde pile i de tilfælde, hvor Bull-indikatoren har indikeret, at aktiemarkedet skulle falde. Som det fremgår af Aktiebarometeret, advarede Bull-indikatoren om både IT-boblen i 2001 og om subprime-krisen i Og næsten lige så vigtigt indikerede Aktiebarometeret køb meget tæt på aktiemarkedets bunde. Aktiebarometerets evne til at finde vej i mørket er med til at minimere investeringsrisikoen og hæve afkastet. Bull-indikatoren kan benyttes til at investere i et certifikat på C20-indekset og er særdeles velegnet til risikoreduktion. Skal man benytte C20-indekset eller C20 CAP-indekset? Bull-indikatoren vises sammen med C20-indekset i Aktiebarometeret for at kunne vise en lang historik. C20 CAPindekset er stadig alt for ungt til at kunne bruges i en seriøs og grundig analyse. Men bevæger C20-indekset og C20 CAP-indekset sig ens? Vi har analyseret bevægelserne i C20-indekset og C20 CAP-indekset og fundet, at de to indekser bevæger sig stort set synkront. Derfor er det ret underordnet, om man benytter C20- eller C20 CAP-indekset i Aktiebarometeret. Fortolkning af Bull-indikatoren Vores forskning viser: Hvis andelen af stigende aktier går fra over 60 til under 60 procent, er markedet svækket. Går andelen af stigende aktier fra over 40 til under 40 procent, er markedet i en faldende trend. Går andelen af stigende aktier fra under 40 til over 40 procent, har markedet sandsynligvis nået bunden. Går andelen af stigende aktier fra under 60 til over 60 procent, er markedet i en stigende trend. Dvs. at det er vigtigt at holde øje med niveauerne 40 procent og 60 procent. Niveauet og retningen på Bull-indikatoren (stigende eller faldende) kan benyttes til at angive, hvor meget der kan investeres i aktier. Se næste afsnit. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS

12 Appendiks til Anbefalingsstruktur for langsigtede investorer Tabellen nedenfor viser, hvor mange procent vi anbefaler en langsigtet investor at placere i aktier som funktion af Bullindikator-niveau og investors risikoprofil. Når Bull-indikatoren bryder niveauerne hhv. 40 og 60, resulterer det i en ændret anbefalet aktieandel. Dette svarer til, at der enten akkumuleres (købes flere aktier) eller reduceres (sælges) i aktier. Det, som ikke investeres i aktier, kan være kontanter, investeret i obligationer og/eller ejendomme. I nyhedsbrevet viser vi den til enhver tid gældende anbefalede aktieandel for investorer, som investerer med middel risiko. Bull-indikator-niveau i % Lav risiko Middel risiko Høj risiko Anbefaling i ord Fald til under % % % Reducér Fald til under % % % Reducér eller sælg Stigning til over % % % Akkumulér Stigning til over % % % Akkumulér Tabellen bygger på Jesper Lunds erfaring med opbygning og vedligeholdelse af porteføljer siden firserne. Jesper Lund investerer med høj risiko. Det er op til den enkelte investor at beslutte, hvor mange procent der skal investeres i og uden for Danmark. Logisk set bør man investere mest i aktiemarkeder, hvor Bull-indikatoren indikerer fremgang. Dvs. der, hvor Bull-indikatoren er stigende og over 40 procent. Det kan ikke anbefales at investere i selskaber og lande, man ikke er fortrolig med, blot for at sprede risikoen. Det Globale Børsklima Dansk Finansservice analyserer konstant alle aktier, der indgår i eliteindekset i Danmark (C20), Norge (OBX 25), Sverige (OMX S30), Finland (OMX H25), England (FT 30), Tyskland (DAX 30), Frankrig (CAC 40) og USA (Dow Jones 30). Det vil sige i alt 230 selskaber. For hvert land beregnes Bull-indikatoren. Bull-indikatoren angiver som beskrevet ovenfor, hvor mange procent af de aktier, som indgår i eliteindekset, der er stigende. Se nedenstående tabel, der er opdateret den 29. februar Tabellen opdateres månedligt i selve nyhedsbrevet. Læs mere i højre kolonne i tabellen. Tallene i denne række, for C20-aktierne, vises grafisk i Aktiebarometeret i figur B ovenfor. Ansvarsfraskrivelse Oplysningerne og analyserne i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk er ment som generel information for modtageren. Indholdet i dette nyhedsbrev og på danskfinansservice.dk skal ikke anses som en opfordring til at købe eller sælge, men er alene af orienterende karakter. Ingen oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk skal betragtes som investeringsrådgivning, og oplysningerne skal heller ikke bruges som grundlag for en beslutning om investering og skal ikke betragtes som en anbefaling om investering. Dansk Finansservice anbefaler, at du læser al tekst på danskfinansservice.dk, og at du kontakter en professionel rådgiver for at få personlig rådgivning, inden du træffer beslutning om en eventuel investering. Der gives ingen garanti for, at skøn, data samt øvrige oplysninger i nyhedsbrevet eller på danskfinansservice.dk er korrekte og komplette. Oplysningerne kan ændres uden varsel. Dansk Finansservice påtager sig ikke noget ansvar og kan ikke gøres ansvarlig for oplysningerne i nyhedsbrevet, eller på danskfinansservice.dk. Ligeledes kan Dansk Finansservice ikke gøres ansvarlig for eventuelle konsekvenser som følge af brugen af oplysningerne i nyhedsbrevet og på danskfinansservice.dk. Aktier og andre værdipapirer kan både stige og falde i værdi som følge af markedsudsving mv., og man kan tabe hele det investerede beløb. Historisk udvikling er ingen garanti for fremtidige resultater. Copyright og ophavsret Alle rettigheder til de viste data tilhører Dansk Finansservice, og enhver videredistribution eller gengivelse er forbudt uden vores forudgående skriftlige tilladelse. Analyse og copyright: Dansk Finansservice ApS