1. Indledning Budgetprocedure Økonomiske udfordringer Forslag til indsatsområder Økonomiske perspektiver...

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Budgetprocedure Økonomiske udfordringer Forslag til indsatsområder Økonomiske perspektiver Målsætninger og mål Udviklingsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet Pilotkommuneprojekt Budgetgrundlag og lovgivning Budgetmetode Decentral økonomi Budgettets udarbejdelse Drift skattefinansieret Anlæg skattefinansieret Finansiering Udviklingen i indbyggertal/demografi Budgetbemærkninger Flerårsbudgetter MED-systemet Tidsplan og vigtige datoer Tidsplan Vigtige datoer i budgetprocessen...15 Side 2 af 15

3 1. Indledning 1.1 Budgetprocedure 2013 Den genopretning af økonomien, der har været helt afgørende i 2010 og 2011 er lykkedes. Der er realiseret et overskud på det skattefinansierede område i 2011 på 20,4 mio. kr. Nul-tillægsbevillings-politikken er fortsat en helt afgørende faktor. Flere af de store serviceområder er fortsat under demografisk pres, f.eks. det specialiserede socialområde og i de kommende år også ældreområdet. Til imødegåelse af udgiftspresset er det af stor betydning, at effektiviseringsstrategien fastholdes. Budgetlægningen for 2013 tager afsæt i budgetoverslaget i budget Den politiske budgetproces er tilrettelagt således, at fagudvalgene i perioden frem til de planlagte udvalgsmøder i juni 2012 drøfter indhold og foretager eventuelle justeringer i de gældende politikker og kvalitetskontrakter. Forinden fremsendelse af de udarbejdede budgetforslag til Økonomiudvalget behandles forslagene i de stående udvalg, f.eks. som følge af øget udgiftspres, ligesom udvalgets mulighed for fremsendelse af ændringsforslag sikres ved denne behandling. I den forbindelse peges på vigtigheden af, at der ikke indarbejdes ikke realiserede besparelser i budgetforslagene. 1.2 Økonomiske udfordringer Udvikle fremtidens kommunale serviceniveau i samarbejde med Ministerier og KL. Skabe grundlaget for en bæredygtig udviklingsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Skabe grundlaget for en egen finansieringsmæssig balance og hermed grundlaget for en egen bæredygtig selvstændighed. Overordnede målsætninger som pilotkommune. Service tilbydes kun hvor der er behov for service. Service tilpasses ud fra mål- og rammestyring det kræver fastlæggelse af mål og rammer og en efterfølgende stram styring Service tilpasses de teknologiske muligheder det frigør ressourcer Baggrunden for ændring af servicetilbud. Finansieringsmæssig uholdbarhed der er ikke råd. Demografisk uholdbarhed der er ikke ressourcer. Salamimetodens uholdbarhed der prioriteres ikke. Side 3 af 15

4 Forventningernes uholdbarhed der er ikke mulighed for at indfri de nuværende og slet ikke de fremtidige. 1.3 Forslag til indsatsområder Undervisning på folkeskoleområdet Der skal arbejdes med en forøget udnyttelse af de teknologiske muligheder på undervisningsområdet. Specialundervisning på folkeskoleområdet Der skal arbejdes frem imod en skærpet visitation af elever til specialklasser og hermed en forøget fastholdelse af elever i normalklasser. Specialområdet Der skal arbejdes frem imod en skærpet forebyggende indsats på specialområdet vedrørende både børn og voksne. Der skal ske en skærpelse af vurderingen på effekten af de mulige tilbud hos eksterne leverandører. Der skal ske en skærpelse af vurderingen på effekten af oprettelse af egne tilbud. Plejeområdet Der skal arbejdes med videreudvikling af den rehabiliterende tilgang, så hjælpen primært har til formål at understøtte videst mulig grad af selvhjulpenhed. Der skal implementeres den relevante velfærdsteknologi, så borgerne oplever højst mulig grad af selvforvaltning og uafhængighed og at plejeressourcerne kan prioriteres til dem med størst behov. Der skal arbejdes for øget samarbejde med frivillige grupper og organisationer, med det primære formål at dække sociale behov. Administration Der skal arbejdes med en forøget udnyttelse af de teknologiske muligheder for sagsbehandling, selvbetjening og kommunikation. Det skal være forudsætningen, at der sker en stadig vækst på området for selvbetjeningsløsninger således, at den administrative sagsbehandling til stadighed reduceres. Samarbejde med andre leverandører Der skal arbejdes med et fokus på hvorvidt eksisterende opgaver bedre kan løses via et samarbejde med andre leverandører, via udbud eller via privatisering. Samarbejde med frivillige Der skal arbejdes med et fokus på hvorvidt eksisterende opgaver bedre kan løses via et samarbejde med frivillige foreninger/organisationer/enkelt personer. Opgaveporteføljen Der skal vurderes på kommunens samlede opgaveportefølje skal samtlige opgaver fortsat løses af kommunen eller kan opgaverne ned eller bortprioriteres. Side 4 af 15

5 2. Økonomiske perspektiver Resultatet skal være positivt. Området dækker over drift, anlæg renter samt afdrag på lån. Der skal være en minimumsramme til skattefinansierede anlægsprojekter på 15 mio. kr. pr. år. Beslutninger om øgede driftsudgifter, som ikke skyldes nye love eller lovændringer, budgetgaranti o.l., skal finansieres ved omprioritering / omstilling inden for det eksisterende budgetramme. Der skal tages hensyn til de økonomiske konsekvenser i forbindelse med den forventede befolkningsudvikling og sammensætning, dette gælder også for budgetoverslagsårene. Herudover er der følgende særlige fokusområder: Væsentlige tiltag i budgetloven med betydning for kommunerne: o 4-årige udgiftslofter o Videreførelse af et individuelt (60%) element i regnskabssanktionen på kommunernes serviceudgifter (40% modregnes kollektivt i bloktilskud) o Mulighed for et individuelt element i budgetsanktionen på kommunernes serviceudgifter o En sanktion på kommunens anlægsudgifter, såfremt disse er omfattet af et anlægsloft Økonomi og Indenrigsministeriet offentliggjorde i marts måned 2012 betænkning nr om kommunale udgiftsbehov og andre udligningsspørgsmål., hvor kommunen tilgodeses i højere grad end hidtil helt konkret med 21,6 millioner kroner. Langeland Kommune har dog samtidig den betragtning, at ændringen fra den nuværende udligning til betænkningens model 3 ikke i tilstrækkelig grad kompenserer for kommunens reelle udgiftsbehov. Det er således et faktum, at Langeland Kommune igennem de seneste 5 år har reduceret driftsudgifterne med ca. 60 millioner kroner svarende til ca. 6 % af nettodriftsudgifterne. Kommunen modtager et tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner i 2012 på 48 millioner kroner, men vil stadig ikke være i stand til at opnå et tilstrækkeligt overskud på den ordinære drift til at sikre den nødvendige investering på det skattefinansierede anlæg og den nødvendige finansiering til det årlige afdrag. Bortfald af grundbidraget på sundhedsområdet (og omlægning til aktivitetsbaseret medfinansiering) i 2012 er et andet område, som kan være forbundet med en vis usikkerhed også i budget Demografireguleringer Derudover kan nævnes, at de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med oprettelse af Udbetaling Danmark for Langeland Kommune, ikke blev indregnet i budgettet. Oprettelsen vurderes først at have væsentlige budgetmæssige konsekvenser fra 2013, og de indgår derfor i forhandlinger af budgetaftalen mellem KL og regeringen vedrørende budget Derudover viser foreløbige nøgletal, at grundet ændring i betalingsmåder og forskudsbetalt statsrefusion, vil Langeland Kommunes likviditet falde væsentligt i løbet af 2013 Den nye lovgivning på Arbejdsmarkedsområdet er fortsat en væsentlig usikkerhedsfaktor, fordi området forsikrede ledige er et relativt nyt område for kommunerne, og fordi det er svært at lave en detaljeret budgetlægning. De seneste meldinger fra finansministeriet tyder på, at der kan forventes en fortsat høj ledighed i Da Langeland Kommune får eget jobcenter i 2013, skal der være stort fokus på dette område. KL og regeringen har aftalt en øget digital tilgang til kommunerne. Således skal borgerne senest 2015 kunne henvende sig digitalt til kommunerne. Denne øgede digitalisering skal indgå i udarbejdelsen af budget Herudover er der fastsat konkrete målsætninger frem mod 2015 vedr. indkøb og konkurrenceudsættelse som også bør indarbejdes i budgettet. Side 5 af 15

6 3. Målsætninger og mål 3.1 Udviklingsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet Den 14. maj 2011 indgik Langeland Kommune en udviklingsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Udviklingsaftalen er indgået med baggrund i 16 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og der er tale om en flerårig udviklingsaftale for perioden Udviklingsaftalen for bygger på erfaringerne fra den første aftale. Forudsætningerne om fastholdelse (eller sænkning) af skatten, budgetoverholdelse og fortsat fokus på en effektiv administration er således stadig af afgørende betydning. På baggrund af især kommunens likviditetsmæssige vanskeligheder i 2011 indgår der endvidere fra kommunens side en række målsætninger for udviklingen på følgende områder: Den likviditetsmæssige situation Det specialiserede socialområde Folkeskoleområdet Ældreområdet Administrationen Sygefravær Aftalen bygger på en række forudsætninger omkring den fremtidige udvikling: De strukturelle problemstillinger på Langeland er ikke af forbigående art, men følger af nationale tendenser og kan derfor kun delvist modvirkes lokalt. Befolkningstilbagegangen må forventes at fortsætte. Der vil være et løbende behov for tilpasning af den kommunale organisation til ændringerne i demografien først og fremmest befolkningstilbagegang. Der vil være et løbende behov for at tilpasse arbejds- og boligmarkedet til de strukturelle forhold. Dette betyder dels en meget aktiv erhvervspolitik til modvirkning af de mekanismer, der affolker udkantsområderne og dels en meget aktiv boligpolitik, hvor alle dele af boligmarkedet tilpasses fremtidens behov og efterspørgsel. Summen af ovenstående er, at det må forventes, at Langeland Kommune også i den kommende periode vil have særlige udfordringer. Langeland Kommunes konkrete målsætninger i udviklingsaftalen lyder således: Den gennemsnitlige likviditet skal frem til udgangen af 2015 øges med 5 mio. kr. årligt. De godkendte årsbudgetter skal overholdes. Regnskab 2011 har stort set resulteret i dette resultat. I forhold til det specialiserede socialområde skal der frem til 31. december 2013 skabes balance mellem de faktiske udgifter og det beregnede udgiftsbehov. Udgiften til folkeskoleområdet skal over de næste 3 år tilpasses landsgennemsnittet. Ved beregningen af gennemsnitstal fratrækkes det beløb, som Langeland Kommune betaler for leasing af Ørstedskolen. Den forventede øgede tilgang på ældreområdet skal betjenes inden for budgetrammen for 2011 fremskrevet med løn- og prisstigninger for de kommende år. Udgifterne på konto Kommunalbestyrelse skal svare til landsgennemsnittet målt i forhold til antallet af medlemmer af Kommunalbestyrelsen. Side 6 af 15

7 Udgifterne på konto Administrationsbygninger skal svare til landsgennemsnittet målt in forhold til antallet af ansatte i centraladministrationen. Udgifterne på konto Sekretariat og forvaltninger må i perioden i det enkelte budgetår ikke afvige med mere end 5 % fra landsgennemsnittet målt i forhold til indbyggertallet. Sygefraværet skal frem mod 31. december 2012 reduceres med 5 % samt yderligere 5 % frem til 31. december Udviklingsaftalens definitions af mål og rammestyring er følgende: Indførelse af mål og rammestyring med udgangspunkt i aktivitetsbaserede tildelinger, der reguleres i forhold til udsving i befolkningstal. Det er udviklingsaftalens forudsætning, at Langeland Kommune tager hensyn til de enkelte fagområders demografisk beregnede udgiftsniveauer. Langeland Kommune står over for store udfordringer i fremtiden Den brændende platform venter forude, derfor er økonomisk og faglig bæredygtighed et meget vigtigt mål. Derfor vil udgiftsniveauet for Langeland Kommune på de enkelte fagområder være de i udviklingsaftalen beskrevne rammer. Med udgangspunkt i den indgåede udviklingsaftale skal der udpeges indsatsområder, hvor styringen fremadrettet søges gennemført via mål og rammestyring. Den betydelige befolkningstilbagegang underminerer kommunens finansieringsgrundlag i form af mindre bloktilskud og faldende skatteindtægter. Det er derfor nødvendigt at budgetter og regnskaber i aftaleperioden lever op til følgende krav: Indførelse af mål- og rammestyring med udgangspunkt i aktivitetsbaserede tildelinger, der reguleres i forhold til udsving i befolkningstal. Aktiv budgetopfølgning. Ingen budgetoverskridelser merudgifter skal modsvares af reduktioner. Løbende organisationstilpasning Aftalt udgiftsniveau for de enkelte fagområder: Administration Udgangspunkt er budget 2011, der reduceres med 2 % pr. år frem til ultimo år Der skal udarbejdes plan over hvordan en sådan reduktion gennemføres. Planen skal forholde sig til forventningen af de enkelte fagområders reduktion, administrationens forventede naturlige omsætning samt beskrive konsekvenserne af den gennemførte reduktion. Det specialiserede socialområde med særlig henblik på området børn og unge med særlige behov. I forhold til det specialiserede socialområde skal der frem til 31. december 2013 skabes balance mellem de faktiske udgifter og det beregnede udgiftsbehov. Faktisk udgiftsindeks i år ,9 Beregnet udgiftsindeks i år ,1 Der skal udarbejdes plan over hvordan en sådan reduktion gennemføres. Planen skal beskrive den skærpede forebyggende indsats, den skærpede vurdering på effekten af de mulige tilbud hos eksterne leverandører samt den skærpede vurdering på effekten af oprettelse af egne tilbud. Side 7 af 15

8 Skoleområdet Udgiften til folkeskoleområdet skal over de næste 3 år tilpasses landsgennemsnittet. Ved beregningen af gennemsnitstal fratrækkes det beløb, som Langeland Kommune betaler for leje af Ørstedskolen. Ældreområdet Den forventede øgede tilgang på området skal betjenes inden for basisbudget 2011 fremskrevet med prisog lønstigninger for de kommende år. Der skal udarbejdes plan over de indsatser, der skal gennemføres for at sikre overholdelse af budgetrammen. Planen skal beskrive den forventede effekt af de enkelte indsatser. Sygefravær Sygefraværet skal frem til 31. december 2012 reduceres med 5 % samt yderligere 5 % frem til 31. december Med udgangspunkt i den udarbejdede fraværspolitik for 2011 skal der udarbejdes en plan over de indsatser, der skal gennemføres for at sikre overholdelse af kravet til reduktion. 3.2 Pilotkommuneprojekt Ultimo 2011 igangsatte Langeland Kommune et pilotkommuneprojekt i erkendelsen af følgende: Finansieringsmæssig uholdbarhed der er ikke råd. Demografisk uholdbarhed der er ikke ressourcer. Salamimetodens uholdbarhed der prioriteres ikke. Forventningernes uholdbarhed der er ikke mulighed for at indfri de nuværende og slet ikke de fremtidige. Ovenstående er baggrunden for ændring af servicetilbud, der skal give balance i den fremtidige drift ved i første omgang at sætte gang i drøftelsen af initiativer. Et innovationsprojekt sættes i gang. Langeland Kommune erkender at den kommende periode vil indeholde særlige udfordringer og vil derfor følgende: Udvikle fremtidens kommunale serviceniveau i samarbejde med Ministerier og KL. Skabe grundlaget for en egen bæredygtig udviklingsaftale med Økonomi- og Indenrigsministeriet. Skabe grundlaget for en egen finansieringsmæssig balance og hermed grundlaget for en egen bæredygtig selvstændighed. De overordnede målsætninger som pilotkommune er derfor følgende: Service tilbydes kun hvor der er behov for service det kræver prioritering. Service tilpasses ud fra mål- og rammestyring det kræver fastlæggelse af mål og rammer og en efterfølgende stram styring. Service tilpasses de teknologiske muligheder det frigør ressourcer. I processen omkring innovationsprojektet lægges der op til at alle medarbejdere i Langeland Kommune anonymt kan komme med gode idéer og forslag til nye løsninger af kommunens opgaver. Direktionen tager af sig derefter af de indkomne idéer i innovationspostkassen. Innovationsprojektet er sideløbende med budgetlægningen af budget 2013 samt overslagsårene og indarbejdes først senere i budget 2013 samt overslagsårene Side 8 af 15

9 4. Budgetgrundlag og lovgivning I henhold til Lov om kommunernes styrelse 37 udarbejder økonomiudvalget et forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår. Forslaget skal ledsages af et budgetoverslag for en flerårig periode. Denne periode er fastsat til 3 år. Udvalgene skal efter anmodning fra økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til de flerårige budgetoverslag jfr. styrelseslovens 21, stk. 3. Budgetforslaget skal behandles 2 gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum, og skal være vedtaget senest den i året før det pågældende regnskabsår. Med vedtagelsen af budgettet tager kommunalbestyrelsen bevillingsmæssig stilling til næste års kommunale forvaltning og fordelingen af de økonomiske ressourcer mellem de forskellige kommunale opgaver. Udvalgene skal efter anmodning fra økonomiudvalget og inden for en frist, der fastsættes af dette udvalg, fremkomme med bidrag til årsbudgettet og til de flerårige budgetoverslag jfr. styrelseslovens 21, stk. 3. Budgetforslaget skal behandles 2 gange i kommunalbestyrelsen med mindst 3 ugers mellemrum, og skal være vedtaget senest den i året før det pågældende regnskabsår. På drifts- og anlægsområdet er basisbudgettet i forbindelse med budgetlægningen for de overslagsår ( ), der fremgår af budgettet for Overslagsår 2016 er i første omgang en kopi af Der foretages pris- og lønfremskrivning i overensstemmelse med KL s udmelding. KL s første årlige udmelding kommer som regel i løbet af marts og i løbet af juli eller august plejer KL at udmelde nye pris- og lønskøn. Langeland Kommune tilpasser løbende budgettet til KL s udmelding. Der er endvidere forudsat et tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune på 47 mio. kr. i 2013, 46 mio. kr. i 2014 og 45 mio. kr. i 2015 og Forventningen til balance i kommunens budget forudsætter, at oplæg til udligningsreform godkendes og samtidig skal Langeland Kommune også fremadrettet reducere driftsudgifterne. Side 9 af 15

10 5. Budgetmetode De store ændringer i demografien indebærer, at der er fokus på kommunens budgetstyringsmodeller. I afsnittet omkring pilotkommuneprojektet omtaltes der også, at der kræves en stram økonomisk styring. Der stræbes efter at budgettildelingsmodellerne så vidt muligt skaber økonomisk råderum, så budgetprocessen ikke kun kommer til at handle om besparelser og nedskæringer. Men kommunen kan opleve, at demografien alene indebærer, at basisbudgettet ligger markant højere, end hvad der kan lade sig gøre. Politikkerne vil i sådanne tilfælde fra starten være tvunget til at tænke i besparelser frem for i muligheder og udvikling. På baggrund af basisbudgettet, som består af overslagsårene i vedtaget budget 2012, udarbejdes et basisbudget medio april, som består af følgende elementer: Tillægsbevillinger med permanent virkning siden vedtagelse af oprindeligt budget 2012 (Udgangspunktet) Øvrige omplaceringer Politiske beslutninger med permanent økonomisk effekt Ændringer på baggrund af regnskab 2011 Ændret lovgivning (DUT) Pris- og Lønfremskrivning Revideret skøn over udvikling i overførselsindkomster Demografisk udvikling Midlertidige udgifter som ikke har permanent karakter og ikke længere er relevante Øvrige korrektioner som kan dokumenteres f.eks. fejl og mangler Økonomiafdelingen udarbejder en ny version af basisbudgettet efterhånden som der sker ændringer til dette med henblik på at følge budgetprocessen tæt. Afdelingernes ajourføringer for budget skal afleveres til Økonomi senest den Basisbudgettet for 2013 udmeldes dog først på Økonomiudvalgets møde den , hvor denne version af basisbudgettet danner budgetrammen for De ændringer som endnu ikke er indregnet på grund af manglende oplysninger/viden omkring demografi m.v. reguleres efterfølgende af Økonomiafdelingen. Basisbudgettet vil blive justeret efterfølgende, hvis der sker øvrige justeringer i 2012 som har permanent virkning. I august foretages yderligere ændringer og justeringer til tidligere beregninger: Pris- og Lønfremskrivning Ændret lovgivning (DUT) Revideret skøn over udvikling i overførselsindkomster Indtægtsbudget vedr. skatter og generelle tilskud Demografisk udvikling Evt. øvrige korrektioner Ved udarbejdelsen af budgettet anvendes en kombination af ramme- og blokbudgettering. Rammebudgetteringen betyder bl.a.: at Økonomiudvalget fastlægger fagudvalgenes driftsrammer den at fagudvalgene i eget regi sikrer den bedste udnyttelse af ressourcerne på driftssiden inden for den udmeldte ramme. Side 10 af 15

11 Budget udarbejdes/tilpasses i perioden frem til fagudvalgenes behandling af basisbudgettet i juni 2012, jf. vedlagte oversigt over budgetbehandlinger afsnit 9.2. Fagudvalgene kan desuden fremkomme med forslag til evt. serviceudvidelser. Beløbene kan ikke forudsættes indregnet medmindre budgetseminarets konklusion tilsiger det. Disse forslag skal sendes til Økonomi senest den Decentral økonomi Den decentrale økonomiske styring sikrer institutionerne en stor frihed til at prioritere opgaverne inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen fastlægger. Decentrale enheder har eksempelvis mulighed for at videreføre uforbrugte driftsmidler til det følgende år uden at miste råderetten. Samtidig har de decentrale enheder i vid udstrækning mulighed for at låne af næste års budget. Det skaber stort ejerskab og ansvarsfølelse i forhold til den økonomi, som de decentrale enheder har til rådighed. Den økonomiske decentralisering, herunder især overførslen af uforbrugte driftsmidler mellem årene, kan imidlertid skabe en vis usikkerhed i forhold til det samlede regnskab. I en tid, hvor regnskabssanktionen indebærer krav om budgetoverholdelse ned til mindste krone, udgør det en særlig udfordring. Der findes typisk nogle modeller for hvordan en kommune bevarer den økonomiske decentralisering og samtidig minimerer usikkerheden ved overførslerne mellem årene. Langeland Kommune benytter sig hovedsageligt af kendetegnene ved monitoreringsmodellen, idet monitoreringsmodellen er defineret som følger. Monitoreringsmodellen er tænkt som en slags overvågningsmodel i forhold til udfordringen med forbrug af overførte og opsparede midler. Tanken er at fortsætte med samme frihedsgrader for institutionerne som hidtil, og som minimum fortsætte den dialog, der forudsættes at være mellem økonomifunktionen og de budgetansvarlige på institutionsniveau. Økonomifunktionen skal overvåge det forventede forbrug af overførte beløb og løbende følge op på anvendelsen af overførte og opsparede midler samt lån af næste års forbrug. En løbende monitorering vil forbedre økonomifunktionens muligheder for at lave et mere præcist estimat af det forventede regnskabsresultat og samtidigt give mulighed for at handle i tide. Side 11 af 15

12 7. Budgettets udarbejdelse 7.1 Drift skattefinansieret For hvert udvalg er der fastsat et antal politikområder. Inden for hvert politikområde kan fagudvalgene flytte rundt på budgetbeløbene, men den samlede ramme på det enkelte politikområde skal overholdes. I økonomiaftalen mellem regeringen og KL fastsættes der et loft på kommunens serviceudgifter. I aftalen er bloktilskuddet gjort betinget af, at kommunerne både budgetmæssigt og regnskabsmæssigt overholder rammen for serviceudgifterne. Økonomi- og indenrigsministeren nedsætter således statens tilskud til kommunerne, hvis kommunernes regnskaber under et udviser et højere niveau for serviceudgifter end det budgetterede niveau. Med andre ord er det vigtigt, at serviceudgifterne, så vidt muligt, holdes inden for den af Økonomi- og Indenrigsministeren fastsatte ramme for kommunernes serviceudgifter. Driftsudgifterne opdeles i serviceudgifter og overførsler. Tallene for regnskab 2011 er i nedenstående tabel. Dette er gjort for at vise, hvorledes serviceudgifterne var i 2011 og for at sammenligne med sanktionsrammen for serviceudgifter på 674,6 mio. kr. (Opgørelsen af sanktionsrammen sker under et.) Der er ingen sanktionsramme for overførslerne. Driftsudgifter 2011 opdelt i serviceudgifter og overførsler - i kr. Sanktionsramme Opr. budget Indeks Korr. budget Indeks Regnskab 2011 Indeks Serviceudgifter Overførsler Total Ændringerne i bloktilskuddet på grund af lov- og cirkulæreprogrammet (DUT-ændringer) plejer at være et tema i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger mellem KL og regeringen. Resultatet af disse forhandlinger vil formentlig først foreligge i juni måned i året før budgetåret. På de områder, hvor der sker regulering af bloktilskuddet, vil kommunen opleve udgifts- eller indtægtsændringer, men ikke nødvendigvis med de beløb, som kommunens bloktilskud ændres. De udmeldte budgetrammer i basisbudgettet kan maksimalt ændres med de beløb, som udgør den faktiske virkning for Langeland Kommune og altså ikke med den forholdsmæssige andel af bloktilskudsreguleringen. Sanktionsrammen for 2013 vil blive beskrevet i forbindelse med basisbudgettets behandling i Økonomiudvalgets møde den Temaer som berører flere udvalg drøftes i de respektive udvalg med forslag til evt. medfinansiering. 7.2 Anlæg skattefinansieret Der er i basisbudgettet indregnet et nettobeløb på 15 mio. kr. årligt. Fagudvalgene fremkommer med prioriterede forslag til fordeling af dette anlægsbudget med beskrivelse af konsekvenser for både anlægsområdet og driftsområdet. Beløbene indregnes først i budgetforslaget, når økonomiudvalg og kommunalbestyrelse har foretaget en samlet tværgående prioritering. Den allerede afsatte rådighedsramme prisreguleres ikke. Konsekvenser af politiske godkendte anlæg indarbejdes i forslag til basisbudget. Side 12 af 15

13 Udvalgenes forslag til anlægsprojekter skal være ledsaget af bemærkninger, som indeholder følgende punkter: Projektbeskrivelse Anlægsudgifter Afledte driftsudgifter for 2013 og overslagsårene Finansiering evt. oplysninger om puljemidler, øvrige tilskud m.v. Udvalgenes forslag fremsendes til Økonomi senest den og behandles i Økonomiudvalget den Finansiering Basisbudget for skatter og udligning tager udgangspunkt i budget Når oplysningerne omkring statsgaranti m.v. foreligger ca ændres basisbudgettet i overensstemmelse med dette. Der indregnes et tilskud som særligt vanskeligt stillet kommune på 47 mio. kr. i 2013, 46 mio. kr. i 2014 og 45 mio. kr. i 2015 og Øvrige budgettal tilpasses de allerede kendte oplysninger. 7.4 Udviklingen i indbyggertal/demografi I efteråret 2006 blev der udarbejdet en befolkningsprognose for Langeland Kommune. Prognosen skal indtil ny prognose dannes anvendes som grundlag for budgetteringen. Herudover tages højde for den seneste kendte viden i udviklingen. Befolkningstallet ultimo 2011 udgjorde personer, hvilket er et fald på 288 personer i forhold til året før. I procent er faldet ca. 1,7 %. Der blev født 27 færre børn i 2011 end De seneste års udvikling i befolkningstallet fremgår af følgende tabel, hvor indbyggertallet er opgjort ultimo året af Danmarks Statistik: årige årige årige årige I alt Befolkningstallet er faldet med 647 personer i perioden, svarende til ca. 4,7 % 7.5 Budgetbemærkninger Budgetbemærkningerne har til formål at give Kommunalbestyrelsen, udvalg, afdelinger/institutioner og borgere det fornødne baggrundsmateriale til en bedømmelse af budgettets forudsætninger og indhold. I samarbejde med fagudvalgene udarbejder Økonomiafdelingen budgetbemærkninger for de enkelte politikområder. Der udarbejdes både generelle og specielle bemærkninger. Bemærkningerne skal indeholde oplysninger om budgetforudsætninger herunder oplysninger om mængder, antal mv., tildelingskriterier samt redegørelse for eventuel overskridelse af udmeldte rammer (væsentlige ændringer i forhold til 2012), eventuelle lovændringer (DUT-området) samt demografiske ændringer. Side 13 af 15

14 Bemærkningerne skal foreligge til 1. behandlingen i Økonomiudvalget. Der foretages en løbende redigering af bemærkningerne, der som minimum skal foreligge på funktion 3. niveau (samme niveau, som er anvendt i ovennævnte bemærkningsdel). 7.6 Flerårsbudgetter Der foretages sædvanlig pris- og lønfremskrivning med KL s udmeldte skøn, og der tages hensyn til forventelige ændringer i overslagsårene herunder konsekvenser af ændringer til basisbudgettet for 2013 samt konsekvenserne af ændringer i indbyggertal samt sammensætning. Det er vigtigt, at budgetlægningen af overslagsårene prioriteres lige så højt, som budgetteringen af Overordnet set skal budgettet holdes indenfor den udmeldte ramme på de enkelte politikområder. Der vil blive fastsat meget snævre rammer for udviklingen i kommunernes serviceudgifter og sanktioner (reduktion af bloktilskud), såfremt servicerammen overskrides. Dette understreger vigtigheden af, at den udmeldte ramme overholdes. 8. MED-systemet Budgetlægningen foregår i øvrigt under hensynstagen til MED-aftalen om retningslinjer for MED-systemets drøftelse af kommunens budget. Budgetprocedure udsendes til Hovedudvalget, når dette er godkendt i Økonomiudvalget den Hovedudvalget deltager i en del af budgetseminaret den Hovedudvalget deltager i en del af budgetseminariet den Der gennemføres høringer umiddelbart efter afholdte budgetseminarer og fagudvalgenes møder, hvis dette er relevant. Høringssvarene vil foreligge senest ved økonomiudvalgets 1. behandling af budget 2013 den Side 14 af 15

15 9. Tidsplan og vigtige datoer 9.1 Tidsplan På økonomiudvalgets møde den blev tidsplan for budgetlægningen godkendt. 9.2 Vigtige datoer i budgetprocessen Dato Udvalg Indhold 20. maj 2012 Fagafdelingerne til Økonomiafdelingen Frist for indsendelse af ajourføringer for juni 2012 Økonomiudvalget Behandling af foreløbigt basisbudget og udmelding af budgetrammer til fagudvalg. Det forudsættes at denne version af basisbudgettet = budgetramme 11. juni 2012 Kommunalbestyrelsen og Hovedudvalg Budgetseminar: - Præsentation af innovationsforslag - Drøftelse af regnskab juni juni juni juni 2012 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sundhedsudvalget Behandling af: - Udmeldt budgetramme - Fastlæggelse af økonomisk opfølgning på udviklingsaftale - Innovative forslag - Anlægsbudget 26. juni Bestyrelser og MED-udvalg Høring 27. august august 2012 Økonomiudvalget Drøftelse af fagudvalgenes budgetforslag, indtægtsprognose, aftalens øvrige indhold og konsekvenser heraf. 10. august 2012 Sendes til Økonomiafdelingen Frist for indsendelse af ønsker - Drift 10. august 2012 Sendes til Økonomiafdelingen Frist for forslag til fordeling af anlægsramme 20. august 2012 Kommunalbestyrelsen og Hovedudvalg Budgetseminar: - Drøftelse af halvårsregnskabets effekt for budget Anlægsbudget -Udvalgene præsenterer innovations-forslag og budgetønsker og/eller reduktionsforslag 20. august august august august 2012 Udvalget for Trafik, Teknik og Miljø Uddannelses-, Social- og Kulturudvalget Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Sundhedsudvalget Fagudvalgene behandler budgetforslag efter Økonomiudvalgets retningslinjer 3. september 2012 Økonomiudvalget og Hovedudvalg Fællesmøde om budgetforslag september 2012 Økonomiudvalget 1. behandling af budget september 2012 Kommunalbestyrelsen 1. behandling af budget september 2012 Kommunalbestyrelsens medlemmer Frist for ændringsforslag 1. oktober 2012 Økonomiudvalget Behandling af ændringsforslag 8. oktober 2012 Kommunalbestyrelsen 2. behandling af budget Side 15 af 15