Terapeutiske veje og vildveje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terapeutiske veje og vildveje"

Transkript

1 Terapeutiske veje og vildveje En gestaltterapeutisk proces er bygget op omkring et indre behov for forandring og et eller flere mål, man gerne vil opnå. Man er typisk kommet til et kritisk punkt. Der er ting i ens livsførelse, der er for utilfredsstillende, for frustrerende, til at man kan holde det ud længere. Længslen efter en mulig vej videre er blevet stor, og man har truffet en beslutning om, at nu skal der ske noget! Den terapeutiske proces går igang med ens mål som ledestjerne i horisonten. Gestaltterapi er person-centeret terapi. Det vil sige, at terapien tager udgangspunkt i din personlighed og dine særlige behov. Gestaltterapeuten kender naturligvis sine redskaber og er fortrolig med mange typiske problematikker, men vil være særdelses lydhør overfor din særlige situation, for en vigtig del af den terapeutiske effekt ligger i, at du frit kan være tro mod og udtrykke dig selv. Den terapeutiske proces kan således føre mange veje hen tilbage til barndommen, til refleksion over livets eksistentielle vilkår, over selv-iagttagelse, observation af omgivelserne, udforskning af reaktionsmønstre og handlemåder, til udvikling af udtryk og væremåder. Under den terapeutiske proces specifikke indhold, ligger der en underforstået dagsorden om menneskelig udvikling og trivsel. Det er et menneskesyn, der tror på det enkelte menneskes potentiale, på det enkle men kraftfulde skift, der ligger i at gå fra omverdenens støtte til selvstøtte. Det er en nødvendig og frugtbar del af terapien, at klienten kan udfolde sig frit og på uforudsete måder, men denne frihed rummer også en risiko for at fare vild i terapiens mange mulige veje eller at stoppe uhensigtsmæssigt op. Det er denne artikels ærinde at beskrive nogle af de veje og vildveje, en gestaltterapeutisk proces kan indebære. Den underforståede dagsorden Det, vi vil hen imod, er personens modning, at fjerne de blokeringer, der forhindrer personen i at stå på egne ben. Vi prøver at hjælpe ham med at foretage overgangen fra omverdenens støtte til selvstøtte. (Frederick S. Perls, Gestaltterapi s. 43, Munksgaard, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg. 1972) Et af de mest fundamentale mål med en gestaltterapeutisk udviklingsproces er at gå fra omverdenens støtte til selvstøtte. Uanset terapiens specifikke indhold, er der en underforstået dagsorden om at føre en person (klienten) frem til en position, hvor han/hun kan være i kontakt med sine omgivelser og ved egen kraft handle på passende vis. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 1 a f 15

2 Den underforståede dagsorden handler om, at personen bliver i stand til at mærke sig selv, at kunne hvile i sig selv og at kunne handle ud fra sig selv. Fritz Perls skriver blandt andet om dette mål: Som tidligere sagt er selv-støtten meget forskellig fra selv-tilstrækkelighed. Når patienten forlader terapien, vil han ikke miste sit behov for andre mennesker. Tvært imod vil han for første gang opnå virkelig tilfredsstillelse ved sin kontakt med dem. (Frederick S. Perls, Gestaltterapiens metode s. 121, Gyldendal, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg., 6. opl., 2011) Det handler om at få tilfredsstillelse ved sin kontakt med andre mennesker. Når man kan mærke sig selv, sine behov og sine grænser, så vil man også mærke, hvornår noget føles rigtigt eller forkert, hvornår man gerne siger ja, og hvornår man hellere siger nej. Man har et centrum sig selv som man er tro mod i samværet med andre. Denne måde at have kontakt på beskriver Fritz Perls poetisk i et digt, han kalder Gestaltterapiens bøn : Jeg gør mit og du gør dit jeg er ikke sat i denne verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke sat i denne verden for at leve op til mine. Du er dig og jeg er mig, og hvis det skulle ske, at vi finder hinanden er det smukt hvis ikke, så er der ikke noget at gøre ved det. (Frederick S. Perls, Gestaltterapi s , Munksgaard, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg. 1972) Den underforståede dagsorden er kort sagt, at et menneske med behov for terapi, har behov for at udvikle sin selvstøtte, og at øget selvstøtte gør det nemmere at mærke og kommunikere behov og grænser, hvilket fører til en mere ligefrem og tilfredsstillende livsoplevelse, både når man er alene og i kontakten med andre. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 2 a f 15

3 Terapeutiske veje Den terapeutiske vej kan deles groft op i tre faser. Illustrationen herover viser en person, der ikke kan mærke sig selv, egne behov eller grænser. Samspillet med andre mennesker er præget af deres behov og handlinger. Man er afhængig af omgivelsernes velvilje for at få det, man gerne vil have. Man evner ikke selv at sætte sig selv igennem. Her er tingene sat på spidsen. Der findes naturligvis utallige nuancer af omverdenens støtte. Man kan for eksempel være handlekraftig på nogle områder, men ikke på andre. Man kan sætte sig selv igennem sammen med nogle mennesker, men ikke med andre. Man har tidligere været god til at passe på sig selv, men er p.t. lagt ned af voldsomme eller udmattende begivenheder. Det behøver heller ikke kun at handle om behov og grænser. Det specifikke indhold i den terapeutiske proces kan handle om alt det, der foregår i den almindelige hverdag. Målet med processen kan for eksempel være at blive mere klar, at vise følelser, at komme i balance, eller at afklare og bearbejde ens parforhold, opvækst eller arbejdsliv. Set i det store perspektiv indeholder alle mål et selvstøttende aspekt. Den terapeutiske proces handler grundlæggende om at opbygge ressourcer, bearbejde blokeringer og frigøre menneskeligt potentiale, sådan at terapi bliver overflødig, sådan at klienten på tilfredsstillende vis kan leve tro mod sig selv. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 3 a f 15

4 I denne brede forståelsesramme er næste grove skridt i processen, at klienten bliver i stand til at mærke og udtrykke sine behov og grænser. Hvis man i almindelighed er vandt til at handle og udtrykke sig, og bearbejder en mindre problematik, vil denne fase være et kortvarigt gennembrud hvor tingene sættes på plads. Hvis man er igang med en mere opfattende personlig udvikling, og for eksempel har en historie med kraftig tendens til at underspille og tilpasse sig, så har denne fase mere karakter af langvarig afprøvning, af triumf når man opdager sit handlerum, af følelsen af endelig at kunne tage sin plads! Denne fase kaldes også terapeutisk pubertet, hvilket ikke skal forståes på den lidt nedladende måde, at man regredierer til puberteten, men på den måde, at man ligesom i puberteten sætter egne behov først, mens omgivelserne glider lidt i baggrunden. Der er et vældig skifte fra den første illustration, hvor man (slet) ikke kommer ud på banen, til denne illustration, hvor man eftertrykkeligt tager sin plads. Man har ikke brug for omverdenens støtte, man er i fuld gang med at opbygge og afstive sin selvstøtte. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 4 a f 15

5 I den sidste fase i processen finder tingene sit naturlige leje. Man er væk fra at sætte sig selv til side, og man er forbi det, at sætte sig selv overdrevet forrest. Man kan klare sig selv man har fået selvstøtten på plads. Det åbner op for en helt anden måde at være sammen med andre på. Hvor omverdenens støtte nemt skaber underliggende spil af afhængighed, tilpasning, magt og manipulation, så skaber selvstøtte en social frihed, hvor man siger, hvad man mener og især til dem man helst vil have tæt på. Man lægger maskespillene til side og viser, hvem man er. De karakteristiske aspekter er ligeværdighed, gensidighed og autencitet. Hvis du før terapien i det store og hele var godt tilfreds med dit liv, handler denne fase om at dine mål er opnået, den terapeutiske proces er slut; du kan fortsætte dit liv, som du helst ønsker det. Hvis du før terapien i det store og hele var utilfreds med dit liv, er denne fase en livsbekræftende opdagelse af, hvad gode relationer er for noget. Du kan være dig selv sammen med andre andre kan være sig selv sammen med dig. Du finder din plads i samfundet, i livet som sådan, og bidrager med det du kan. Illustration herover understreget det gensidige i kontakten med andre. Dét afhænger naturligvis af, hvad de andre kan og vil men mere om det i slutningen af artiklen. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 5 a f 15

6 Terapeutiske vildveje Terapeuten kan hjælpe patienten til denne selv-opdagelse ved at optræde bogstaveligt talt som et forstørrelsesglas for ham. Terapeuten kan ikke gøre opdagelser for patienten, han kan kun lette processen i patienten. Med sine spørgsmål kan han bringe patienten til at se sin egen adfærd mere klart, og han kan hjælpe patienten til at afgøre, hvad adfærden repræsenterer. (Frederick S. Perls, Gestaltterapiens metode s. 82, Gyldendal, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg., 6. opl., 2011) Det hele begynder med en person, der har noget frustrerende eller utilfredsstillende i sit liv, som han/ hun vil have hjælp til at ændre på. Det kan være en mindre problematik i en ellers udemærket livssituation, eller et mere komplekst og dybdegående personligt udviklingsarbejde. Den terapeutiske tilgang er åben og nysgerrig. Fritz Perls beskriver en meget fundamental tilgang til terapien i citatet herover. Terapeuten er et forstørrelsesglas, terapeutens opgaver er at bringe patienten til at se sin egen adfærd mere klart. Denne tilgang til terapien er blevet trænet og finpudset i flere årtier på gestaltterapeutiske uddannelsesinstitutioner og løbende videregivet til nye generationer af gestaltterapeuter. Det er blevet til en af gestaltterapiens vigtigste kompetencer: at terapeuten kan arbejde støttende og kontaktfuldt med klienter, der på uforudsete måder frit udtrykker sig selv. Det er en nødvendig, vigtig og frugtbar del af den terapeutiske effekt. Det giver et større rum at udfolde sig i, end et snævert fokus på diagnose eller manual-baseret terapi tillader klienten får tid og plads til at opdage, og være tro mod, det menneske han/hun er. Når det er sagt, så rummer den åbne tilgang til den terapeutiske proces samtidig en vildvej. Hvis man tager Fritz Perls bogstaveligt, så har terapeuten ikke noget overordnet ansvar for at lede terapien, han/hun er jo blot et forstørrelsesglas for den proces, der foregår her & nu. Det er overladt til klientens behov og reaktioner at vise vejen frem. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 6 a f 15

7 Denne strategi er i det store og hele rigtig nok når en klient får kontakt til sine autentiske følelser og instinktive reaktioner, så toner handlemulighederne også frem. Men det er ikke en ufejlbarlig strategi. Vildvejen ligger i at terapien bliver retningsløs. Klienten arbejder og får både mærket efter og reageret, men det fremadrettet fokus tabes af syne. Sessionerne går med terapeutisk opmærksomhed på emner, der måske ikke er nødvendige at arbejde med (mere). En måde at undgå denne vildvej på er med præcision, struktur og fokus. Præcision handler om at afdække, hvad det helt præcist er, der skaber (og skabte) det aktuelle problem. I nogle tilfælde er det for eksempel dybt relevant at arbejde med barndommen i andre tilfælde er det helt overflødigt. I nogle tilfælde skal klienten finde ud af, hvad han/hun egentlig mener inderst inde i andre tilfælde handler det mere om, hvordan han/hun får vist det til omgivelserne (osv). Struktur handler om, at terapien har en indre logik og sammenhæng. Den indre logik kan for eksempel være, at når man har tilstrækkelig præcis viden om, hvad der skaber problemet, så går man videre til at bearbejde det og når tilstrækkelig bearbejdning har fundet sted, så går man videre til at klienten afprøver nye handlemuligheder, både under og (især) mellem sessionerne. Processen har en logisk fremadskridende karakter. Den indre sammenhæng handler om, at sessionerne ikke bliver til isolerede øer af terapeutisk arbejde, men at der løber en rød tråd gennem terapien, at terapeuten også arbejder ud fra et overblik over det samlede forløb. Fokus handler om at have et mål og at kunne skelne skidt fra kanel. Det, der mest afgørende kan forsage retningsløs terapi, er at forsømme eller glemme målet med terapien. Hvad skal det hele ende med? Hvad er terapiens slutpunkt? Den anden del at skelne skidt fra kanel handler om at fokusere på det væsentlige. Hvad er det mest relevante næste skridt? Er det indsigt i egen eller andres adfærd? Er det følelsesmæssig forløsning? Er det samtale eller stolearbejde? Denne form for fokus afhænger dels af klientens væremåde og ønsker, dels af terapeutens kompetence. En anden måde at undgå denne vildvej på er ved at skrive noter. Du kan som klient sagtens skrive noter om, hvad målet med din terapi er, og hvilke emner du arbejder med under sessionerne. Det er et enkelt og effektivt redskab til at måle, om terapien gør en forskel, og om du bevæger dig i retning af dine mål eller ej. Jeg får af og til at vide, at redskaber som præcision, struktur og fokus står i et modsætningsforhold til den klassiske gestaltterapis åbne tilgang. Rent teoretisk er der et modsætningsforhold, men i praksis er der ingen problemer overhovedet. Tværtimod. Der er ikke tale om enten-eller, men om et bådeog. Man kan godt kombinere en åben, venlig og nysgerrig tilgang til terapien med præcision, struktur og fokus. Terapeuten kan godt både være et forstørrelsesglas OG være ledende på samme tid, hvormed den retningsløse vildvej undgås. Den rummelige og vedkommende terapi tilføres en effektiv dimension til glæde og gavn for klientens fortsatte udvikling hvilket må være al terapis mest grundlæggende mål. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 7 a f 15

8 En anden mulig vildvej opstår i den fase, hvor klienten opbygger og manifesterer sin selvstøtte. Hvis klienten kommer fra en meget tilpasset baggrund, er denne fase et frugtbart og glædeligt gennembrud. Han/hun har opbygget styrke nok til at stå ved sig selv i ord og handling. Denne fase er selve pointe med terapeutiske arbejde: endelig at kunne handle ud fra sig selv! Vildvejen består i at gøre en mellemstation til endestationen; at stoppe uhensigtsmæssigt op hvor det er meningen, man skal videre. Hvis man har været tilbageholdende med at udtrykke sig selv, er det befriende endelig at gøre det. Hvis man har været udsat for grov og uretfærdighed behandling, er det saligt endelig at kunne sætte grænser og svare igen. Selvstøttens gennembrud kan være en frihedsrus, man instinktivt klamrer sig til af frygt for at glide baglæns ind i gammelkendt passivitet og magtesløshed. Ikke for nogen pris vil man lade det ske! ENDELIG er det MIG, der har noget at skulle sige! Men retfærdighed kan kamme over i selv-retfærdighed. Selvudtryk kan kamme over i ensidighed. Indsigt kan kamme over i dogmer. Vrede over en hård barndom, kan blive til et bevidstløst og uendeligt hævntogt. Kraften til at sætte sig selv igennem, kan blive til dominans og undertrykkelse af andre man får paradoksalt nok den ukærlige adfærd, man selv til at begynde med var mærket af. Det er efter min mening en del af terapeutens ansvar, både at facilitere selvstøttens gennembrud OG at skabe grobund for en mere nuanceret forståelse at være i stand til at sætte sig i andres sted, nogle gange at se tingene i et livstidsperspektiv, og at reflektere over hvornår nok er nok. Det er efter min erfaring ikke en særlig almindelig vildvej, men den findes. Det almindelige er, at man instinktivt vokser ud af den selvhævdende fase, og naturligt søger det balanceret og gensidige i kontakten med andre. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 8 a f 15

9 Hvis du er i tvivl om, om du eventuelt skulle være gået lidt ud af en vildvej, kan du spørge dig selv: Hvor meget udtrykker du dig selv hvor meget hører du andre? Hvor meget sætter du dine grænser hvor meget ser du andres grænser? Hvor meget ser du dine behov hvor meget ser du andres behov? Hvordan påvirker andres adfærd dig hvordan påvirker din adfærd andre? Der findes ingen facitliste og det handler ikke om bebrejdelse eller selv-bebrejdelse. Det handler om hvor man er, og hvor længe man har været der. Hvis man primært tilpasser sig andres behov og reaktioner, har man (efter min mening) brug for terapi. Hvis man (i meget lang tid) primært ser sig selv og egne behov, er man (efter min mening) gået ud af en vildvej. Hvis man både kan være tro mod sig selv OG kan se de andres situation, er man (efter min mening) et menneske i virkelig god balance! En trejde mulig vildvej opstår i den fase, hvor terapien nærmer sig sin afslutning. Hvis du har bearbejdet en mindre problematik, er det en kortvarig fase, hvor du nyder frugten af dit arbejde, afslutter terapien og går videre i livet. Hvis du har været i et langt udviklingsforløb, er det en lidt længere fase, hvor du hvor du fordøjer og fastholder alt det, der begynder at gå godt. Det er i denne fase, at dit selvbillede for alvor ændre sig f.eks. fra offer til handlekraftig, fra passiv til aktiv, fra kan ikke til kan godt, fra der er ikke plads til mig til jeg tager det, jeg gerne vil have. Man er kommet forbi den overdrevne selvhævdelse. Man har lært at tage ansvar. Man lytter til sine behov og handler på dem. Man lytter til sine grænser og gør dem tydelige. Man viser hvem man er og siger det, man mener. Man har lært sig selv at kende, og ved hvad man vil have. Det er en stærk og attraktiv position. Man kan med god grund være glad og stolt det er en stor bedrift at træde i karakter, at træde ind i eksistensen som sig, at få overensstemmelse mellem sit indre og sit ydre liv, at se tilværelsen ret i øjnene. Denne smukke og potente situation rummer samtidig nok en vildvej: selvtilstrækkelighed. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 9 a f 15

10 Lad os tage Gestaltterapien bøn en gang til: Jeg gør mit og du gør dit jeg er ikke sat i denne verden for at leve op til dine forventninger og du er ikke sat i denne verden for at leve op til mine. Du er dig og jeg er mig, og hvis det skulle ske, at vi finder hinanden er det smukt hvis ikke, så er der ikke noget at gøre ved det. (Frederick S. Perls, Gestaltterapi s , Munksgaard, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg. 1972) Denne bøn er også blevet kaldt selvtilstrækkelighedens bøn. Hvis man læser ordene omhyggeligt, så kan digtet fortolkes på to måder. I den ene fortolkning kan en person med god selvstøtte argumentere: Jeg tager ansvar for mit liv. Jeg sørger for mine behov. Jeg sætter mine grænser. Jeg kommunikerer klart og tydeligt det kan de andre da også bare gøre (!) Som Frits Perls selv siger det: Jeg gør mit og du gør dit, jeg er ikke sat i denne verden for at leve op til dine forventninger, hvis (vi) ikke (finder hinanden), så er der ikke noget at gøre ved det. Hvis man bruger selvstøtte til at argumentere for altid at sætte egne behov først, bevæger man sig (efter min mening) ud på selvtilstrækkelighedens vildvej. Den anden fortolkning finder vi hos Fritz selv. Gestaltterapiens bøn afslutter introduktionen til bogen Gestaltterapi. Han skriver om at finde livets inderste mening, om et kapløb mellem fascisme og humanisme, om at blive virkelig, at lære at tage et standpunkt, at udvikle sit indre. Han skrev med 2. verdenskrig i frisk erindring og som modreaktion på 1950 ernes snærende korrekthed. Det var et kampråb for nærvær og autencitet, en drøm om ubesværet social frihed, en understregning af personligt ansvar som modgift til de store ideologier forførende kraft ikke et manifest for selvtilstrækkelig ansvarsfrihed. Lad os tage et andet citat en gang til: Som tidligere sagt er selv-støtten meget forskellig fra selv-tilstrækkelighed. Når patienten forlader terapien, vil han ikke miste sit behov for andre mennesker. Tvært imod vil han for første gang opnå virkelig tilfredsstillelse ved sin kontakt med dem. (Frederick S. Perls, Gestaltterapiens metode s. 121, Gyldendal, Socialpædagogisk Bibliotek, 1. udg., 6. opl., 2011) T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 10 a f 15

11 Med disse ord slutter Fritz Perls sin sidste bog Gestaltterapiens metode. Det var ikke en henkastet kommentar. Han var tydeligvis bevidst om faren for selvtilstrækkelighed og understregede, at det altså er forskelligt fra selvstøtte. Jeg har hørt Ken Evans (præsident i årene for den Europæiske Association for Gestaltterapi, EAGT), tale om*, at humanistiske psykoterapier (herunder gestaltterapi), bliver kritiseret for at skabe selvtilstrækkelige mennesker hvorfor det var vigtigt at støtte EAGT s komité for Human Rights & Social Responsibility, der arbejder for og med sårbare grupper, og for at bidrage til samfundet på et socialt, økologisk, kulturelt og politisk niveau. (*EAGT s generalforsamling, Berlin 2010) I mine øjne definerede Ken Evans uafvidende forskellen på selvstøtte og selvtilstrækkelighed: At tage et større ansvar end det rent personlige, at hjælpe sine medmennesker, at bidrage med det, man kan. Selvtilstrækkelighed er ikke nogen lille vildvej. At kunne klare sig selv er ikke en endestation. Ken Evans talte om menneskerettigheder og social ansvarlighed på samfundsniveau, men dermed ikke sagt at vejen væk fra selvtilstrækkelighed er ensbetydende med at skulle redde verden (omend vi skal være glade for, at der er nogen, der har lyst og kræfter til netop det!). Masser af mennesker udviser enorm ansvarlighed overfor en hverdag med stress og pres. Masser af mennesker kender til at være kronisk underdrejet. Det virker ikke indlysende at skulle mande sig op og tage endnu mere ansvar. Og nej, det skal man heller ikke! Når man er presset på sine ressourcer, så handler kampen om at komme på benene igen. Præmissen er at have gået en lang selvudviklingsvej: Man har fået en rigtig god selvstøtte, OG man er i den gunstige situation at have et vist overskud (tid, penge, energi, håndelag, indsigt, kreativitet fortsæt selv), OG sådan har det været et godt stykke tid, OG man er sig selv nok så bevæger man sig ud af selvtilstrækkelighedens vildvej. Forskellen på selvhævelse og selvtilstrækkelighed er således, at i den selvhævdende fase ser man ikke omgivelserne, fordi man har travlt med at etablere sin selvstøtte. Ved selvtilstrækkelighed er selvstøtten forlængst godt etableret, men man ser ingen grund til at tage ansvar for andre end sig selv. Der er en vigtig, ekstra nuance: Det at hjælpe og tage mere ansvar end det rent personlige, handler ikke kun om at gøre eller give noget ekstra. Selvtilstrækkelighed er en sindstilstand. Det er en mental konstruktion, en slags ubevidst kodning af hvordan man agerer med sine omgivelser. Min lillesøster arbejdede engang på café. Hun lærte mig at hilse på baristaen, når jeg bestilte min kaffe. Jeg plejede at nøjes med simplethen at afgive min bestilling og opfattede personalet bag disken som en slags kaffeautomat. Det var en øjenåbner og jeg ændrede adfærd. Nogen tid senere på en anden café, fik jeg min cappuccino gratis som belønning for at være den første kunde den dag, der også sagde hej, da jeg bestilte (!) T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 11 a f 15

12 Engang stod vi en flok mennesker på en perron og ville ind i S-toget. Det var lige stoppet, og der var også mange der skulle ud. Nogle prøvede at gå ind samtidig med andre prøvede at gå ud. Det foregik på klumpe-dumpe manerer. En kvinde sagde med høj røst Indstigende viger for udstigende. Der gik et lys op for mig, og jeg har siden givet masser af plads til de udstigende. Begge eksempler handler om selvtilstrækkelighed som sindstilstand. Det koster mig ikke ekstra energi at hilse på baristaen eller at give plads til udstigende passagerer. Det er udelukkende et spørgsmål om at være bevidst om lidt mere end mine egne behov, og om at se de omgivelser, jeg befinder mig i. En vigtig pointe i en gestaltterapeutisk udviklingsproces er at blive i stand til at opnå virkelig tilfredsstillelse ved sin kontakt (med andre mennesker). Her bliver spørgsmålet om selvtilstrækkelighed højaktuelt, for en tilfredsstillende kontakt indebærer gensidighed og det forudsætter et større udsyn, end blot at være god til at sørge for sig selv. Efter terapien Terapi indledes for at afsluttes. Meningen er, at man kommer på benene og i øjenhøjde med sin situation. Den videre vej er livet selv med alle dets forskellige hensyn og muligheder. Jeg vil i det følgende fremhæve et enkelt aspekt: mødet med andre mennesker. God selvstøtte betyder blandt andet, at man bliver god til at vælge dem, der gør en godt. Man bliver bevidst om, hvem man kan lide, hvem man har fællesskab med, hvem man gerne vil være sammen med (osv.). Man passer på sig selv ved at være omhyggelig med, hvem der kommer tæt på. I det nære liv er forskellen på selvstøtte og selvtilstrækkelighed indlysende. Hvis man håndterer sine relationer alene udfra at sørge godt for sig selv, vil kontakten automatisk blive ensidig. Den anden part vil føle sig overset, ikke hørt og ikke mødt; frustration vil akkumulere indeni. Hvis frustrationen bæres i det skjulte, vil en tæt relation uundgåeligt forandres til en overfladisk relation. Godt samvær bliver til belastende samvær. God kontakt vil altid være baseret gensidighed. Men livet er ikke kun de mennesker, man vælger til. Det er et eksistentielt vilkår at møde alle mulige slags mennesker, i alle mulige sindstilstande, med alle mulige væremåder: T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 12 a f 15

13 Mennesker man møder (eller mennesker man kender), kan være i en selvhævdende fase, kan være tillukkede og afvisende, har svært ved at sætte sig selv igennem, er forvirret, er i god balance eller i krise (osv.). Eller omvendt, at de rejser sig og kommer i balance, får gennemslagskraft og åbner op. Hvordan skal man håndtere al den omskiftelighed? Hvad skal man stille op med alle dem, der er (meget) forskellige fra en selv? Der er en anledning, og du skal (igen) være sammen en bestemt person, du ikke kan lide hvordan vil du håndtere situationen? Med vrede og grænsesætning? Med forståelse og overbærenhed? Ved at holde masken og være diplomatisk? Ved at fjerne dig og ved afbryde kontakten? Der findes ikke en generel facitliste, der er ikke rigtigt og forkert. Alle reaktioner kan være unødvendige, overdrevne og ude af proportion eller helt nødvendige, sunde og passende. Man kan reagere helt spontant eller baseret på omhyggelig omtanke. Man kan være drevet af følelser, af holdninger, af særlige hensyn, af alt muligt. God selvstøtte betyder, at man kan håndtere alle mulige situationer lige fra tilvalg af gode relationer til håndtering af omskiftelighed og forskellighed. God selvstøtte betyder at kunne magte sine omgivelser også dem man ikke kan lide. T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 13 a f 15

14 Joseph Zinker (et af gestaltterapiens store navne) skriver om det at møde andre mennesker: Another principle in Gestalt therapy is that growth takes place at the boundary between the individual and the environment. In other words, it is the encounter between what is me and what is not me which forces me to invent new responses for dealing with the environment and moves me towards change. (Joseph Zinker, Creative Process in Gestalt Therapy s. 163, Vintage Books 1978) Han skriver ganske vidst om principperne for gestalt gruppeterapi, men det er en fundamental observation, der (efter min mening) beskriver en universal dynamik: Det er mødet mellem hvad der er mig og ikke mig, der presser mig til nye reaktioner og måder at håndtere mine omgivelserne på, hvilket flytter mig i retning af forandring. Der er en kolossal forskel på at se på verden fra en situation af tilpasning og magtesløshed og på at se på verden fra en situation af tryghed og handlekraft. Når man er magtesløs kan forskellighed virke som en trussel, fordi det indebærer ukendte og ukontrollerbare faktorer. Man fantaserer over spørgsmålet hvad kommer til at ske? og frygter det værste. Når man er handlekraftig er forskellighed en fascinerende berigelse. Man tvinges til at reagere på nye måder, og lærer dermed selv sig selv at kende, samtidig med andre gør det. Man vokser. Man får en bredere horisont af at forstå andres perspektiv. Man får friske øjeblikke, virkelig tilfredsstillende kontakt ikke fordi alt er efter ens eget hoved, ikke fordi man bare elsker alle mennesker, men fordi kontakten er autentisk og levende. Tilbage til den underforståede dagsorden, så handler tiden efter terapien om at have selvstøtte og få tilfredsstillelse ved sin kontakt med andre mennesker. Selvstøtte er baseret på at kunne være tro mod sig selv. At kunne handle udfra sig selv. At kunne sørge godt for sig selv. Tilfredsstillende kontakt er baseret på at kunne vælge og værne om gode relationer. Og på at magte et større udsyn, at kunne være levende også i mødet med alt det, der er forskelligt fra en selv Læg mærke til at ordene ikke beskriver, hvad livet indeholder. Den gestaltterapeutiske proces sigter mod at etablere rammerne for, at man kan træde ind i eksistensen. Hvad det så mere nøjagtigt indebærer det er livet selv, det har det enkelte menneske den store glæde selv at svare på. Virkeligheden er kompleks og personlig, ikke generel og kategorisk Jeg har forsøgt at få nuancerne med, men alle teoretiske betragtninger vil uundgåeligt medføre forenkling. Det generelle og kategoriske vil imidlertid altid komme til kort overfor en personlig historie. Mennesker er komplekse, de lever og overlever på både forudsigelige og uforudsigelige måder. Mennesker rummer mange lag, der både kan samarbejde og modarbejde hinanden, flere ting kan T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 14 a f 15

15 sagtens finde sted på samme tid. I terapien kan de forskellige faser for eksempel glide frem og tilbage, de kan overlappe, og de kan foreløbe parallelt. Den underliggende dagsorden er ikke at skabe supermennesker men at skabe levende mennesker. Tiden efter terapien er ikke en permanent tilstand af overskud og moralsk uangribelighed men evnen til at rejse sig, når man falder, og redskaber til at finde vej op, når forvirring og frustration trækker én ned. Og styrke til at blive ved det, der er godt! Virkeligheden er også, at en terapeutisk proces kan bevæge sig ud af en vildvej. Ambitionen med denne artikel er at dele af erfaringer og synspunkter, at inspirere til privat og professionel eftertanke S T E F A N G R E E N M E I N E L T e r a p e u t i s k e v e j e o g v i l d v e j e, s i d e 15 a f 15

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013

Læring Læringsstile - Læringsmiljøer. Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Læring Læringsstile - Læringsmiljøer Hans Henrik Knoop Institut for Uddannelse og Pædagogik Aarhus Universitet 2013 Hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt får vi det skidt! Hans Henrik Knoop,

Læs mere

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen

Bliv robust over for stress. Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Birgitte Dam Jensen Bliv robust over for stress Midt om vinteren oplevede jeg, at der findes en uovervindelig sommer indeni mig. - Albert Camus Hvad er stress? Stressresponsen er kroppens medfødte evne til at generere en

Læs mere

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V

T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V T R I V S E L I D I T A R B E J D S L I V - T r i v s e l i m e d a r b e j d e r n e s a r b e j d s l i v Program 21. og 22. november 2012 -Trivsel i dit arbejdsliv trivsel i medarbejdernes arbejdsliv

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet.

Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Læs også videre, hvis du har lyst til at tage enkelte kurser du behøver ikke at binde dig til hele forløbet. Hvert kursus koster kun kr. 2000,- uanset om det er på to, fire eller seks dage. Der er 21 kurser

Læs mere

Årskursus 2009 i personlig udvikling

Årskursus 2009 i personlig udvikling Årskursus 2009 i personlig udvikling 1. modul. 5 dage uge 33 fra onsdag den 12. august til søndag den 16. august 2009 2. modul. 5 dage uge 42 fra onsdag den 14. oktober til søndag den 18. oktober 2009

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen

5 selvkærlige vaner. - en enkelt guide til mere overskud. Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen 5 selvkærlige vaner - en enkelt guide til mere overskud Til dig, der gerne vil vide, hvordan selvkærlighed kan give dig mere overskud i hverdagen Birgitte Hansen Copyright 2013 Birgitte Hansen, all rights

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Lær at bruge dig selv på en ny måde

Lær at bruge dig selv på en ny måde Lær at bruge dig selv på en ny måde i din professionelle arbejdsproces Denne uddannelse vil give dig professionelle værktøjer, faglig viden og personlig forankring til at bruge dig selv med større indsigt,

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow

PSYKOTERAPEUTISK BEHANDLING AF KRÆFT af Hanne Røschke & Claus Bülow I kapitlet beskrives et program for alvorligt syge og deres pårørende. Sammenhængen mellem hvordan vi har det psykisk, og hvordan vort immunforsvar fungerer, beskrives - samt effekten af at ændre begrænsende

Læs mere

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer

Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Få mere ud af dit liv og få mere af hvad du ønsker - Mentorens rolle Af Niels Højer Mentoring er et unikt værktøj til: * At træffe flere bevidste valg! * Ressource tænkning og vækstbevisthed * Personlig

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Psykoterapi. ... vi er vores relationer...

Psykoterapi. ... vi er vores relationer... Psykoterapi De fleste søger terapi, fordi de ønsker at have det bedre med sig selv og omverdenen samt, at få mere ud af deres liv og relationer. Det er helt naturligt. Som menneske søger vi alle lykken

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Menneskelig udvikling og modning tak!

Menneskelig udvikling og modning tak! Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk

Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk Anerkendende Kommunikation i personaleledelse Af Jane Meldgaard, konsulent, konfliktmægler og coach. www.qcom.dk I disse år vinder det anerkendende princip for alvor indpas i alt, hvad der har med personaleudvikling,

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år

Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Modulbeskrivelse for IND-UD-OP-NED - første år Følgende emner er grundlæggende på hvert modul, hvorfor de ikke altid nævnes under de enkelte modulbeskrivelser. Emnerne behandles både teoretisk og praktisk:

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng

Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Vejen tilbage igen. Landsmøde 2013, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed og udvikling www.broeng.dk

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser

Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Fremtidens udfordring: At kunne svømme i en malstrøm af forandringsprocesser Modul 1 - Din håndtering af dine egne processer (4 kursus dage) For mange mennesker opleves det som om den ydre verden vi lever

Læs mere

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt.

Selvtillid refererer til vores fornemmelse og tro på, at vi kan gøre noget succesfuldt. Lavt selvværd Er du meget selvkritisk, og bekymrer du dig konstant for alt det, der kan gå galt? Er du bange for at fejle og blive afvist, og føler du dig inderst inde usikker på, om du er god nok? - Måske

Læs mere

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013

Velkommen til workshop. - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Velkommen til workshop - Psykisk arbejdsmiljø hvad er det? Den 2. Juni 2013 Program den 2. juni 2013 Præsentation af konsulenter Foreløbige resultater af det psykiske arbejdsmiljø i folkekirken De seks

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Hvem er vi? Thomas Phillipsen Født i Esbjerg Tidligere sergent i Militærpolitiet Uddannet psykolog (cand.psych.) ved Aarhus Universitet Konsulentvirksomhed med speciale i håndtering

Læs mere

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011

Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Fokus på Trivsel Slettestrand 14 september 2011 Hanne Tietze Vognsgaard Proces&Projektkonsulent HTV 1 Trivsel Sidder du godt? Mærk lige efter. Sidder din sidemand godt? Hvad betyder trivsel for dig derhjemme

Læs mere

Jeg kan mærke hvordan du har det

Jeg kan mærke hvordan du har det OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON

Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON Tilbagefalds Forebyggende Rådgivning (RPC) AH-D321 Norge 2014 HOVEDTELEFON 1 Kriterier for deltagelse i RPC 1. Problem relateret til misbrug af AoS 2. Stabil og fri af abstinenssymptomer 3. Genkender AoS

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø. Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Hvilken afdeling arbejder du i? Hvad er din stilling? Psykisk arbejdsmiljø De følgende spørgsmål handler

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger

Coaching. - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger Coaching - at støtte og udvikle dine medarbejdere og kolleger At coache er en færdighed som at cykle. Når først du har fået det lært, er det meget let og det vil kunne gøre det uden at tænke over det.

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Mental Træning og om at Score

Mental Træning og om at Score Mental Træning og om at Score Af Finn Havaleschka Mental Træning og om at Score. Finn Havaleschka, Garuda Research Institute. Dit Mentale Scorekort Det mentale scorekort handler ikke om at score det andet

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie

Når vi så ligger på dødslejet, vender vi den om: Livet var, da jeg gik i børnehave, skole, fik familie Som menneske er der altid noget vi skal slippe af med, fx et par overflødige kilo, gæld, stress, dårlig samvittighed, sorg, usikkerhed og samtidig er det altid noget vi gerne vil opnå, større økonomisk

Læs mere

Rejser som pædagogisk redskab

Rejser som pædagogisk redskab Rejser som pædagogisk redskab Pigegruppen og De 4 Årstider planlagde og drog begge af sted på rejser med unge i efteråret. De 4 Årstider pakkede taskerne og tog til Mallorca, mens Pigegruppens endestation

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere