OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD

Transkript

1 OPTIMERING AF GRAVE- OG BORELØSNINGER HÅNDTERING AF FORURENET JORD Direktør Mikael E. Nielsen Dansk Miljørådgivning A/S ATV MØDE VALG AF AFVÆRGEMETODER HVORDAN FINDES DEN TEKNISK, ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIGT MEST OPTIMALE OPRENSNINGSMETODE RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN HOTEL 26. oktober 2006

2

3 RESUME Der er en lang række faktorer, der er afgørende for at sikre optimale afværgeløsninger. Dette kræver overblik over mange forskellige fagområder, afværgemetoder, miljørisiko, logistik og anlægsteknik, priser på forskellige løsningsmodeller, geotekniske problemstillinger, håndtering af forurenet jord, sundheds- og sikkerhedsmæssige aspekter, ansvarsplacering m.v. Skal der fjernes forurening tæt på eksisterende bygninger kræves der desuden viden om byggeteknik og evt. spredning af forurening i bygningsdele. Et vigtig aspekt ved opgaveløsningen er, at der etableres et godt samarbejde mellem rådgiver og entreprenør, så man sikrer at alle gode ideer til opgaveløsningen kommer frem. INDLEDNING Der er igennem en årrække indhentet en masse erfaringer fra grave- og boreløsninger i forbindelse med oprensninger af forureninger. Selv om det generelt er blevet mere accepteret at bo på en forurenet grund, hvis det er dokumenteret, at forureningen ikke udgør nogen risiko, vil opgravning af forureningen stadigvæk være den mest anvendte afværgemetode. Dette skyldes bl.a., at det er en mere sikker afværgemetode end f.eks. in-situ oprensninger, og at sagerne kan afsluttes inden for en relativ kort periode. Endvidere vil det for en række forureningers vedkommende være billigere at grave forureningen væk frem for at lave omfattende risikovurderinger, in-situ oprensninger eller moniteringsprojekter. Det vil derfor også fremover have stor økonomisk betydning for bygherren at optimere oprensninger ved bore- og graveløsninger. Nærværende indlæg handler om økonomisk optimering af grave- og boreløsninger, hvor selve foredraget i højere grad end foreliggende skriftlige oplæg giver konkrete eksempler på fjernelse af forurening. Hovedvægten er lagt på fjernelse af forurening i nærheden af eller under eksisterende bygninger. Problemstillinger vedr. håndtering af forurenet jord, herunder indhentning af 19 og 8 tilladelser til genanvendelse af forurenet jord og ændret arealanvendelse, er således ikke medtaget i dette indlæg, hvor der er lagt vægt på den mere praktiske del af opgaveløsningen. FORMÅL Formålet er at videregive nogle praktiske erfaringer i forbindelse med optimering af bore- og graveløsninger ved fjernelse af forurenet jord. Hovedvægten er lagt på forureningsfjernelse umiddelbart ved og under eksisterende bygninger. OPTIMERINGEN STARTER I UNDERSØGELSESFASEN Den økonomiske optimering af opgaveløsningen starter allerede ved tilrettelæggelsen af forureningsundersøgelsen. Allerede ved gennemførelsen af forureningsundersøgelsen skal det således overvejes, hvordan denne kan anvendes til efterfølgende at træffe beslutning om den

4 rigtige afværgeløsning. Den, der udfører miljøtilsynet ved selve boreundersøgelsen bør derfor også have tilstrækkelig overblik over sagen og dennes formål til at kunne vurdere, hvordan sagen sandsynligvis ender, så undersøgelsen løbende kan justeres. Det kan dog selvfølgeligt i praksis være nødvendigt at udføre forureningsundersøgelser i flere faser, for at sikre, at der udføres de undersøgelser, der er nødvendige, for at kunne træffe de rigtige beslutninger vedr. valg af afværgeløsning. Eksempel fra det virkelige liv: Der er konstateret jordforurening i en boring ved en olieudskiller. Jordforureningen er beliggende i sand og grus fra ca. 1,5 til 6 meter under terræn. I 6 meters dybde er der konstateret moræneler, hvor forureningen stopper. Grundvandsspejlet ligger dybere end 6 meter. Forureningen skal fjernes, da der foreligger en aftale om at forureneren skal foretage en oprensning. Forureningen er ikke ordentligt afgrænset, da de boringer, der er udført omkring olieudskilleren, står et godt stykke fra olieudskilleren og samtidig ikke når ned til grundvandsspejlet eller det underliggende moræneler. Der er altså en risiko for, at forureningen har spredt sig på overfladen af moræneleren i 6 meters dybde. Da det er aftalt, at forureningen under alle omstændigheder skal fjernes inden for en given tidsfrist kunne man i princippet bare begynde at grave. Da der er tale om en relativ ny forurening, kan det vise sig, at det vil være forholdsvis enkelt at grave forureningen op ved almindelig opgravning, da olieudskilleren ligger langt fra veje og bygninger. Der skal dog fjernes en del ren overjord for at sikre det nødvendige anlæg for at kunne grave ned til 6 m.u.t. Problemet er, at hvis forureningen har spredt sig over et større område på oversiden af moræneleren kan det blive nødvendigt at etabælere en spunsvæg for at sikre stabiliteten af en vej, der ligger et stykke fra olieudskilleren. Er der omvendt tale om en begrænset forurening umiddelbart omkring olieudskilleren, som ikke har spredt sig på oversiden af moræneleren, vil den optimale løsning sandsynligvis være at fjerne olieudskilleren og bore forureningen op. Herved vil man udgå opgravning og genindbygning af en stor mængde ren jord. Det er således ikke muligt på det foreliggende grundlag at vælge den optimale løsning. Da de supplerende undersøgelser, der er nødvendige for at kunne træffe den rigtige beslutning koster kr. og et forkert valg af oprensningsmetode let vil beløbe sig til over ,- kr. blev det besluttet at udføre en supplerende undersøgelse. Man kan således betragte undersøgelsen som en forsikringspræmie på ,- kr. som man betaler for, at sikre sig mod en ekstra udgift på over ,- kr. I ovenstående eksempel blev det valgt at forbedre beslutningsgrundlaget ved at udføre supplerende undersøgelser. Man skal dog altid holde omkostninger ved yderligere undersøgelser op med den besparelse man forventer at opnå og den risiko man/bygherren er indstillet på at løbe. Der er set mange eksempler på, at der er brugt mange penge på undersøgelser for at være sikker på, at den rigtige løsning vælges, hvor besparelsen ikke står mål med de udgifter, der er brugt på supplerende undersøgelser. Dette kan skyldes, at bygherren vil have et nogenlunde

5 fast pris på, hvad det koster at få fjernet forureningen inden han sætter oprensningen i gang, men der kan også være tale om vanetænkning ved rådgiver og bygherre. Det skal nævnes, at specielt ved akutte/nye forureninger, hvor forureningen fortsat spreder sig i jord og grundvand, kan en forsinkelse af oprensningen fordyre oprensning betydeligt. I disse tilfælde skal afværgeløsningen således så vidt vildt igangsættes straks og en faseinddelt forureningsundersøgelse med henblik optimering af afværgen kan her hurtig vise sig, at være en meget dyr investering. VALG AF AFVÆRGELØSNING Hvis man er i tvivl om, hvilken afværgemetode der skal vælges, opstilles der normalt budgetter for de relevante afværgemuligheder, herunder typisk bore- og graveløsninger. Der kan være tale om et simple regneark, hvor man budgetlægger de forskellige løsninger og vurderer den økonomiske risiko/usikkerhed, der er forbundet med dem. Man skal således have overblik over omkostninger til at bortskaffe (deponering og transport), mellemdeponere og genindbygge jord, udgifter til opgravning, opboring, anvendelse af gravekasser, udgifter til sikring af omkringliggende huse, f.eks. understøbning, spunsning, afstivning, udgifter til at nedrive og genopbygge bygninger eller dele heraf, udgifter til retablering af belægninger m.v. Det er naturligvis en stor fordel, hvis man løbende foretager en erfaringsopsamling på hvad forskellige løsninger koster, så man hurtigt kan foretage en vurdering af de forskellige løsningsmodeller. Figur 1. Fjernelse af forurening under hus gennem indgang i kældervæg samt opboring af forurening. OPGRAVNING/OPBORING OG HÅNDTERING AF FORURNEET JORD En optimeret opgravning forudsætter et godt samarbejde med entreprenøren. Det handler om, at man får gravet lige præcis den mængde jord op, som er nødvendig, samt at der sker en

6 ordentlig sortering af ren og forurenet jord, så mest mulig jord kan genanvendes eller bortskaffes til den laveste pris. Desuden handler det om at få arbejdet til at forløbe planmæssigt med så lidt ventetid som muligt, så ekstraomkostninger til entreprenørarbejdet undgås og så tilsynshonoraret ikke bliver højere end nødvendigt. Uanset om der er tale om faste priser eller opgaver efter regning, kan det være en god ide at starte med at fortælle entreprenøren, hvordan man forestiller sig arbejdet udført, så det forløber på den mest hensigtsmæssige måde, herunder fastlægge hvor mange lastbiler man forventer der bliver brug for på forskellige tidspunkter, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet så der bliver mindst mulig ventetid, f.eks. i forbindelse med udtagning af kant- og bundprøver og ventetid på analyseresultater. Ventetiden på analyser kan ofte minimeres ved at foretage en forkartering af jorden, så forureningsniveauet og sammensætningen, og dermed bortskaffelsesprisen, er kendt inden gravearbejdet igangsættes. Hvis miljøtilsynet sammen med entreprenøren kan få optimeret oprensningsarbejdet kan man samtidig sikre sig, at priserne kan holdes nede næste gang man får tilbud fra den pågældende entreprenør. Det er efter vores opfattelse vigtigt at rådgiverens miljøtilsyn engagerer sig i opgaven, og hele tiden er en aktiv del af oprensningsarbejdet. Tilsynet skal således efter vores mening ikke stå passivt på kanten af udgravningen i en kittel, men løbende sikre sig overblikket over forureningsudbredelsen, evt. ved at udtage supplerende prøver med et håndbor, så man ved, hvor der skal graves og hvordan forureningen bedst fjernes. I øvrigt er det vores erfaring, at det giver respekt hos entreprenørens folk og en fælles forståelse for de opgaver, der skal løses, hvis miljøtilsynet kan finde ud af at anvende en håndskovl, hvis det er nødvendigt eller på anden vis fremmer opgavens løsning. Det signalerer både engagement og effektivitet i forhold til entreprenørens folk, hvilket ofte smitter. GEOTEKNISKE PROBLEMSTILLINGER De geotekniske problemstillinger i forbindelse med oprensninger er ofte afgørende for, hvordan en oprensning håndteres bedst. Skal der fjernes forurening tæt på veje, kloakker, under huse, under grundvandspejlet eller genanvendes opgravet jord er geoteknisk viden af stor betydning for valg af den rigtige afværgeløsning. Typiske eksempler på, hvor det kan og er gået galt: Udgravning under grundvandspejlet, specielt i silt-, sand- eller gytjeaflejringer, med efterfølgende omlejring, bundbrud eller underminering af omkringliggende aflejringer. Grundvandssænkning, som medfører dræning og dermed sætninger i omkringliggende sætningsgivende aflejringer. Opboring eller opgravning i gravekasser af forurenet jord uden tilstrækkelig nedpresning af forringsrør og gravekasse.

7 Utilstrækkelige anlæg i forhold til de pågældende aflejringer. Utilstrækkelig afstivning af omkringliggende bygninger, veje eller andre konstruktioner. Viberationsskader som følge af f.eks. spunsning eller komprimering i forbindelse med genopfyldning af udgravninger. Sætningsskader som følge af utilstrækkelig komprimering eller genanvendelse af uegnede materialer. Det skal nævnes, at der er udført mange oprensninger, der ikke opfylder de geotekniske normer og at nogle oprensninger reelt ikke kan lade sig gøre med mindre man overskrider normen. Det handler i de situationer så om, at man dels sørger for, at der ikke er nogen sikkerhedsmæssig risiko forbundet med arbejdet dels aftaler hvad man gør og hvem der har ansvaret hvis noget går galt. For at kunne vælge de rigtige afværgeløsninger kan det mange gange være fornuftigt, at der allerede i undersøgelsesfasen udføres kombinerede miljø- og geotekniske undersøgelser, og at en geoteknikker vurderer de geotekniske problemstillinger. ENTREPRENØRARBEJDE I UDBUD ELLER EFTER REGNING? At udbyde en given oprensning i udbud er normalt at foretrække, når der er tale om større eller velbeskrevne opgaver. Selve udbudsmaterialet behøver efter vores opfattelse ikke, at være en større afhandling, hvor opgaven er beskrevet ned til mindste detalje, men kan være et rammeudbud, hvor der indlægges nogle frihedsgrader omkring opgravningsmetode, understøtningsmetode ved udgravninger under eller i nærheden af bygninger. Man kan således lave udbuddet så det beskrives hvad der skal fjernes, men ikke hvordan det skal fjernes, så de forskellige entreprenører kan konkurrere prismæssigt på opgaveløsningen. Man kan også med fordel i udbudet f.eks. indhente en pris, hvor entreprenøren selv har mulighed for at give alternative forslag til bortskaffelse af lettere forurenet jord, da entreprenøren kan have kendskab til lokale godkendte genanvendelsesprojekter. Akutte sager og mindre oprensninger løses normalt bedst efter regning, hvis rådgiver/bygherre vel og mærke har tillid til entreprenøren, og den pågældende entreprenør har vist, at han forstår at levere varen. Det er naturlig en fordel løbende at have sådanne sager, så entreprenøren har udsigt til flere sager, hvis entreprenøren løser opgaven godt. Omvendt har man naturligvis også som rådgiver behov for at uddrage erfaringer fra flere forskellige entreprenører og sikre sig, at flere entreprenører er i stand til at løse opgaverne. DMR anvender på hvert kontor 4-5 faste entreprenører i forbindelse med sager efter regning. Desuden prøver vi generelt nye entreprenører af i forbindelse med udbudsopgaver, så vi ikke bliver for afhængige af enkelte entreprenører.

8 PLACERING AF ANSVAR Det er naturligvis vigtigt, at man har sikret en entydig placering af ansvaret i forbindelse med oprensningen tæt ved eller under huse. I forbindelse med udbud placeres ansvar for skader på bygninger normalt ved entreprenøren, med mindre der er fejl i de beregninger eller oplysninger, som rådgiveren har udarbejdet. Man bør dog sikre sig, at entreprenørens ansvarsforsikring gælder, og ikke indeholde udtagelser samt at forsikringsdækningen er intakt. Man skal også under selve gravearbejdet være helt klar over, hvem der bestemmer, hvor langt man skal gå i forbindelse med oprensningen og, hvem der har ansvaret, hvis noget går galt. Udføres opgaven efter regning er det ligeledes vigtigt at man har en klar aftale om ansvarsfordelingen. Er det rådgiveren, der styrer oprensningen og står med ansvaret for, at arbejdet udføres forsvarligt, er det naturligvis vigtigt, at rådgiverens forsikring dækker, hvis det går galt. Det skal i den forbindelse sikres, at rådgiverens erhvervsansvarsforsikring også dækker arbejde udført af tredje mand, hvilket ikke er standard i erhvervsansvarsforsikringer. Desuden er der typisk er en klausul om, at forsikringen ikke dækker skader, der skyldes manglede afstivning. I visse tilfælde kan det være en god ide at tegne en all-risk forsikring i forbindelse med et givet stykke arbejde. Man skal dog også her læse forsikringsbetingelserne grundigt. Figur 2. Nedborede betonpæle med topbjælke til stabilisering af bygning.