Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Askov Efterskole, 9. kl. projekt."

Transkript

1 Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer til udviklingen af efterskolens 9. klasse. Baggrunden for undersøgelsen var, at analyser viser, at 9. klasse elever fra efterskoler klarer sig markant dårligere på gennemførelse af ungdomsuddannelse end elever fra 9. klasse i folkeskolen. Vi valgte at tage udgangspunkt i to pejlemærker fra Damvad rapporten: 1. Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole 2. Overgang mellem efterskolen og ungdomsuddannelser Det medførte to sideløbende projekter: Projekt 1 med udgangspunkt i Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? (pejlemærke og målgruppe) I Damvad-rapportens udfordring 1: Efterskolens særlige muligheder som fri skole, fremgår det at 77 % af de adspurgte elever var tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen, mens det kun er lidt over halvdelen af eleverne, der vurderer at de i høj grad eller meget høj grad har udviklet sig fagligt. Det påpeges, at det i den forbindelse er bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke er en sammenhæng mellem tilfredshed med undervisningen og elevernes oplevede faglige udvikling. Rapporten konkluderer bl.a., at eleverne har svært ved at sætte ord på, hvad de lærer. Samtidig viser en forundersøgelse, at der er betydelig forskel i efterskolernes syn på - og tilgange til henholdsvis 9. og 10. klasse ift. at udnytte den pædagogiske frihed, som efterskolen har i kraft af sin rolle som fri skole. Undervisningen i 9. klasse fremstår - i modsætning til undervisningen i 10. klasse, som forholdsvis traditionel. Vi har tidligere haft meget fokus på elevernes personlige udvikling og trivsel, og vi har gennem de sidste par år haft et pædagogisk udviklingsprojekt, der handlede om relationsarbejdet på efterskolen. Nu kunne vi godt tænke os at sætte fokus på den didaktiske udvikling. Målgruppen for projektet er som udgangspunkt 9. kl., men da vi på efterskolen niveaudeler og blander eleverne på tværs af 9. og 10. klasse er målgruppen reelt hele elevgruppen - også 10. klasse. 2. Tiltag Udnyttelse af fri skole synlig læring CeFU og Damvads undersøgelse pegede bl.a. på at eleverne i 9. kl. på efterskole havde svært ved at sætte ord på hvad de havde lært - og om de overhovedet havde lært noget. Vi ville derfor arbejde på at bevidstgøre eleverne om den læring der finder sted, og samtidig sætte fokus på vores egne didaktiske overvejelser ift. undervisningen på efterskolen. Vi ønskede lave et kvalitetstjek af vores undervisning, som den finder sted indenfor rammerne af en fri skole. I første omgang i den undervisning, der finder sted i anderledes uger, men også i linjefagsundervisningen (kreative fag) og i den almindelige boglige undervisning.

2 Synlig læring Vi kastede os over begrebet synlig læring, fordi det netop handler om at sætte klare læringsmål op for eleverne og tydeliggøre, hvad de skal lære, hvordan de skal arbejde, og hvad målet er. Synlig læring handler også om at undersøge, hvad der virker bedst i undervisningen og om at kunne se, om eleverne faktisk lærer det, man ønsker. Derfor er evaluering og feedback fra eleverne selvfølgelig centralt, men det forudsætter samtidig at læreren har gjort sig nogle grundige didaktiske og pædagogiske overvejelser om sin undervisning. Projektet startede med en pædagogisk dag om synlig læring med oplæg fra en konsulent - som indledning til forsøg med synlig læring på efterskolen: Individuelt forløb: Alle lærere forberedte et individuelt undervisningsforløb hvor fokus var på synlig læring (forberedelse/planlægning mål-bevidstgørelse - gennemførelse evaluering). Hvordan sætter man mål (hvad kan ikke måles) Hvad kan vi bruge synlig læring til på Askov Ledelsessparring. I forbindelse med lærernes individuelle eksperimenter fik de sparring og feedback fra ledelsen Indledende snak om didaktiske overvejelser i planlægningen Klassebesøg: Lederen overværede undervisningen. Evaluering og feedback. Lærer og leder evaluerede sammen forløbet. Anderledes uger. Fælles forberedelse af et undervisningsforløb (forberedelse/planlægning mål-bevidstgørelse - gennemførelse evaluering). Eleverne kender rammerne og de overordnede mål for den alm. boglige undervisning, hvorimod de ofte taler om nogle af de anderledes uger som fx at det var sjovt uden at være bevidste om den læring der finder sted. De anderledes uger er et af de områder, hvor vi i høj grad udnytter vores rolle som fri skole og det var vigtigt for os, at den undervisning der finder sted i disse uger også kom under lup. Evaluering: Gennem de individuelle eksperimenter og eksperimenterne i de anderledes uger, har vi afprøvet forskellige evalueringsmetoder. På sigt ønsker vi at opbygge en evalueringskultur på efterskolen, hvor det er helt naturligt, at ethvert forløb afsluttes af en evaluering. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Inden vi gik i gang forpligtede alle skolens lærere sig på at deltage. Vi havde fokus på at projektet er en afprøvning/et eksperiment og at det er ok at fejle. Konsulent-besøget på pæd. dag. gav et fælles udgangspunkt, metodeforståelse, viden og helt konkrete værktøjer til brug v. lærernes individuelle eksperimenter. Efteråret blev brugt på lærernes individuelle eksperimenter, mens foråret blev brugt til eksperimenter i to anderledes uger m. fælles forberedelse. Hvad holdt projektet i gang?: Ledelsen var ansvarlig for at holde projektet på skinner v. tydelig forventning, jævnligt at følge op, skabe struktur og rammer, skubbe, støtte og provokere Vigtigt at man som lærer ikke kunne slippe for at være med, men at der til gengæld var en fleksibilitet, så man fx kunnen udsætte eksperimentet eller søsætte et mindre eksperiment, hvis det er nødvendigt Vigtigt at alle levede op til de aftaler, vi havde lavet Skolens eksisterende forandringskultur gav en naturlig fordybelse i projektet, (Lærergruppen opleves som udviklingsinteresseret - ikke udviklingsforskrækket)

3 Eksperimentet tog udgangspunkt i noget konkret. Det var et realistisk projekt, som til dels handlede om at afprøve en metode. I forhold til ledelses-besøg i undervisningen havde det stor betydning, at eksperimentet tog afsæt i noget konkret, og det er vigtigt, at der er en høj grad af tillid ml. lærer og ledelse, så det er ok at være nervøs/usikker (og at fejle ). 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes! Elever: Det var meget forskelligt, hvad eleverne selv gav udtryk for at have fået ud af projektet. Nogle elever var i forvejen vant til at arbejde med mål og evaluering. Elevudtalelser under elevevalueringen: Hvis man konkret ved hvad man skal lære, så ved man også hvad man skal arbejde med, og det har været rart især i de anderledes uger, at vide hvad målene var (Oliver) Målene har været gode at have, men det har ikke ændret det store ift. læring. Målene har ofte været for uspecifikke (Carl) Målene har været klare, men der har været for lidt fokus på evaluering (Oskar) Målene er ikke vigtig, men evalueringen er vigtig for så bliver man mere bevidst om, hvad man har lært (Lise) Det er en god idé at lave personlige mål (hvad vil jeg blive bedre til) (Oskar) At opstille individuelle mål, vil være en god øvelse og kunne måske gøre noget uoverskueligt mere overskueligt (Carl) Hvis man sætter sig fx to mål, koncentrerer man sig måske for meget om dem og lærer ikke andet (Kristine R) Jeg har ikke oplevet større læring når vi har kendt målene. Ser det lidt som spildt tid. (Rasmus) Mht. anderledes uger betyder det ikke noget at kende målene, men det er rart at evaluere et forløb (Laura) Lærer: De individuelle eksperimenter har været med til at sætte fokus på faglighed og didaktik. Det var vigtigt at få opmærksomhed på, hvad eleverne overordnet set skal have ud af de anderledes uger, så alle elever - og lærere - ved hvad målene for ugen er. I forbindelse med de anderledes uger, vurderer vi, at eleverne i højere grad end tidligere har oplevet de anderledes uger som et fælles projekt, fordi lærerne samlet set har været tydelige i italesættelsen af målene for ugen. Vi er blevet bedre til at evaluere undervisningen, bl.a. fordi vi har opmærksomhed på, hvad målet er og har fået kendskab til flere evalueringsmetoder. Lærernes udbytte af ledelsessparring o Ny måde at bruge ledelsen på. o Mulighed for at vise det gode man gør Anerkendelse (for noget ledelsen faktisk har oplevet/ved noget om) o Perspektiv på eleverne o Syn udefra på egen praksis o Spørgsmål der skaber refleksion

4 o Ros/undren/nysgerrighed o Godt at besøg, sparring og feedback var bundet op på noget konkret (med et bestemt fokus) ro/tryghed/kontrol (man ved hvad der bliver kigget på ) o Som lærer står man normalt meget alene i klassen. Godt med feedback (fra andre end eleverne) er med til at skabe udvikling. o Et skridt på vejen til at bruge kollegerne som sparring. o Vigtigt at se ledelsen som sparring (refleksions-partner) og ikke som overvågning/kontrol. Leder: Godt at sætte fokus på en af kerneydelserne: faglighed og didaktik - og tale med lærerne om det. Ofte taler vi som ledere mest med lærerne om de overordnede linjer for skolen eller om planlægning af aktiviteter på årsplanen, elevsager eller organisering af arbejdstid. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen (eksperimenterne) udformede sig, som vi havde planlagt. Vi vil arbejde videre med projektet næste skoleår, og har allerede nu en idé om, hvad vi vil justere (se pkt. 6). 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. Med hensyn til de anderledes uger vil vi fremover opstille mål for alle vores anderledes uger og arbejde videre med at præcisere målene for de anderledes uger, vi har arbejdet med i år, således at evalueringerne også bliver mere præcise. Anderledes uger vil fremover hedde Uger med anderledes undervisning for at præcisere, at de anderledes uger ikke skal ses som en modsætning eller et frirum i forhold til uger med almindeligt skema, men netop som uger med undervisning, der er struktureret anderledes. Vi skal være opmærksomme på at opstille mere tydelige og præcise mål. Målsætning og evaluering kan foregå for den enkelte elev på SkolePlan (skolens intranet) og dermed følge eleven hele skoleåret. Ledelsessparring skal på sigt suppleres med kollegial sparring. Målsætning og evaluering i forbindelse med synlig læring kræver tid - som ikke må gå fra den daglige undervisning. Erfaringsudveksling blandt lærerne - evt. i faggrupper. Fokus på elevernes egne læringsstrategier. Vi vil gentage lærernes individuelle eksperimenter, evt. med fokus på andre elementer fra synlig læring - f.eks. feedback eller elevernes individuelle læringsstrategier. 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Alle lærere deltager Konkrete, afgrænsede aktiviteter. Rigelig med tid - udviklingsprojekter skal have tid til at bundfælde sig Være bevidste om at der er tale om eksperimenter - man skal ikke have svarene på forhånd, og man skal ikke opnå et bestemt facit - det er tilladt at fejle og justere undervejs. Ledelsen tager ansvaret for styring og struktur, så der er flow i processen.

5 Konsulentbistand - facilitator, faglig kompetence, holder fokus. Projekt 2 med udgangspunkt i Overgang mellem efterskolen og ungdomsuddannelser 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? (pejlemærke og målgruppe) CeFU og Damvads undersøgelse viste at mange elever har svært ved overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse, hvilket i nogle tilfælde fører til frafald. Vi ønskede at gøre eleverne mere afklarede og forberede dem på den svære overgang. 2. Tiltag Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse Fortsat vejledning efter endt efterskoleophold for at skabe en mere glidende overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse Integreret vejledning lægges i højere grad ud i kontaktgrupper efter en fælles køreplan. 9. kl. projektuge erstattes af OSO for 9. kl., som tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplan. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Elever: Eleverne tilkendegav, at det var relevant at skrive OSO med afsæt i deres uddannelsesplan frem for en almindelig projektopgave. Mange blev derigennem be- eller afkræftet i deres uddannelsesvalg. Lærer: Markant færre uafklarede elever og en mere gnidningsfri proces ifm. tilmelding til ungdomsuddannelser. En del elever (10-15 elever) har valgt at benytte muligheden for vejledning efter endt efterskoleophold og har søgt hjælp hos efterskolens vejleder i stedet for uddannelsesvejlederen på den ungdomsuddannelse eleven er tilknyttet. Enkelte af dem er blevet hjulpet til fastholdelse eller omvalg. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen udformede sig stort set, som vi havde planlagt. Der var lidt uklarhed i forhold til, hvad der var vejlederens opgave og hvad der var lagt ud til kontaktlæreren - og i hvilket omfang. Det er efterfølgende blevet justeret. 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. Vi oplevede, at der kun var behov for små justeringer ift. at fortsætte i det kommende skoleår: Enkelte af vejledningsaktiviteterne skal ikke ske i kontaktgrupperne men fortsat ligge hos vejlederen. Der skal ikke være koordinerede deadlines for opgaverne.

6 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Det har fungeret godt med konkrete, afgrænsede tiltag, hvor vi forhåbentlig kan spore en effekt i løbet af forholdsvis kort tid.

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat

1. at flere elever i 9. klasse gennemfører en ungdomsuddannelse, med en ambition om et godt resultat Ollerup den 7. juni 2016 Ollerup Efterskole, Afrapportering på Udviklingsprojekt i Efterskoleforeningen. Del 1. Baggrunden, for at Ollerup Efterskole gik ind i projektet, var vores deltagelse i Damvad

Læs mere

Kommunikation, trivsel og læring

Kommunikation, trivsel og læring Overskrift: Kommunikation, trivsel og læring - et udviklingsforløb med udgangspunkt i en narrative samtalepraksis i skoleåret 2015-2017 Baggrund: Gødvad Efterskole er en specialefterskole for 95 unge mellem

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende)

Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Uddannelsesplan for 3. årgangs studerende fra Professionshøjskolen (Lærerstuderende) Ifølge 13.2 jf. BEK nr. 231 af 08/0372013 skal Kongenshus Efterskole have udfærdiget en uddannelsesplan på det pågældende

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter

Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Stenhus Kostskoles uddannelsesplan for praktikanter Nedenstående beskriver skolens plan for praktikanter. Denne uddannelsesplan er i overensstemmelse med kpetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode.

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tølløse Slots Efterskole Tølløse Slots Efterskole har en aftale med UCSJ om at vi er praktikskole for lærerstuderende. Vi vil gerne være med i uddannelsen af lærere

Læs mere

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse.

Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. Vesterdal Efterskole Afrapportering Efterskoleforeningens eksperimentproces om 9. klasse. A. Hvilke udfordringer ville vi løse hvad blev målet med eksperimenterne og hvorfor? (Herunder pejlemærke og målgruppe)

Læs mere

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst?

Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? www.eva.dk Hvornår fungerer den kollektive vejledning bedst? Foreløbige evalueringsresultater Dagsorden Om evalueringen Hvornår fungerer den kollektive vejledning godt? Vejlederrollen: Fra underviser til

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang

Laursens Realskole. Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Laursens Realskole Uddannelsesplan for praktikken på 1. og 2. årgang Om Laursens Realskole Laursens Realskole er en gammel, privat grundskole beliggende i hjertet af Aarhus. Vi bor i hyggelige, gamle bygninger

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014

Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 Erfaringer med praksisnær pædagogisk ledelse, Hvad og hvordan? 3. December 2014 At gøre uddannelse til undervisning Strategi Kompetenceudvikling Undervisningen At skabe forudsætninger for at gøre undervisning

Læs mere

Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole

Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole Uddannelsesplan for praktik på Kongeådalens Efterskole Kongeådalens Efterskole Dovervej 19, Dover 6660 Lintrup 74855333 info@keskole.dk www.keskole.dk Præsentation af skolen Kongeådalens Efterskole er

Læs mere

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015

Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik

Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Absalons Skoles uddannelsesplan for studerende i praktik Grundoplysninger Absalons Skole Absalonsgade 2 4000 Roskilde Tlf: 46314150 Mail: absalonsskole@roskilde.dk http://si.absalonsskole.roskilde.dk Praktik

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Velkommen til Holmstrupgård

Velkommen til Holmstrupgård Velkommen til Uddannelsesplan for lærerstuderende på 4. studieår s interne skole, Dagtilbuddet Tlf.: 78 47 86 00 Praktikansvarlig/mentor og praktiklærer: Kamilla Voss kamilla.voss@ps.rm.dk Uddannelsesplan

Læs mere

Grønnevang Skole i Hillerød

Grønnevang Skole i Hillerød Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer

Kom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer 21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer

Læs mere

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Mit liv Min læring. Understøttende undervisning. Birkerød Skole Mit liv Min læring Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 Mit liv min læring Mit Liv - Min Læring er en helt ny måde at tænke undervisning på. ML-ML er understøttende undervisning for vores elever

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Tjørnegårdskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Signe Nabe-Nielsen: signen@roskilde.dk, Tlf.: 46 31 44 36 Skolen som uddannelsessted

Læs mere

Principper for arbejdsplanen

Principper for arbejdsplanen Gammelgaardsskolen er en 50 år gammel skole, som ligger i Åbyhøj. Skoledistriktets elever er overordnet børn fra familier, der bor i villaer, men omfatter også børn fra lejligheder i Bispehaven og Gjellerup.

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017

Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Uddannelsesplan for studerende i praktik 3. praktikniveau Nørbæk Efterskole 2016/2017 Indledning: Denne uddannelsesplan er lavet i henhold til 13.2 jf. BEK nr. 231 af 8/3-2013. Uddannelsesplanen er et

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis.

SMITTE_modellen. SMTTE-modellen er aktivitetsbetonet og har således fodfæste i praksis. SMITTE_modellen Inden for de seneste år er der i stigende grad kommet fokus på vigtigheden af at kvalitetssikre det pædagogiske arbejde i de danske dagtilbud. Kvalitetssikringen kan foregå på mange måder,

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elek- tronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMASKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Birgitte Agersnap E-mail:

Læs mere

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro

Uddannelsesplan. Egeskovskolen som praktikskole. 1., 2. og 3. praktikniveau. Egeskovskolen. Vestre Ringvej Bjerringbro Uddannelsesplan Egeskovskolen som praktikskole 1., 2. og 3. praktikniveau Egeskovskolen Vestre Ringvej 11 8850 Bjerringbro skole.egeskov@viborg.dk Kultur og særkende som uddannelsessted Værdier og visioner

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

1. Synlig læring og læringsledelse

1. Synlig læring og læringsledelse På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole

Uddannelsesplan. for. Lindebjergskolen som praktikskole Uddannelsesplan for Lindebjergskolen som praktikskole Lindebjergskolen ligger i Gundsølille ca. 10 km. fra Roskilde. Lindebjergskolen er en 2-sporet skole fra 0. 9. klasse med 340 elever, 37 lærere, 2

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015

Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø

Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Arbejdsgruppemøde om læringsmiljø Dagsorden. onsdag den 20. november 2013 kl. 14.30-16.30 på Mariager Rådhus lok.1 Mødeform: Arbejdsgruppemøde Facilitator: Jens L Pedersen Faste deltagere: Arbejdsgruppen

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016

10. KLASSE Tårnby Kommune US10 2015-2016 10. KLASSE Tårnby Kommune 2015-2016 forord Du er snart færdig med 9. klasse og står nu over for at skulle tage en beslutning om, hvad der skal ske. Hvis du overvejer 10. klasse, bør du læse brochuren grundigt

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik

Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Søndermarksskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik Uddannelsesplanen skal give en kort beskrivelse af, hvordan praktikskolen arbejder med at uddanne den lærerstuderende. Se BEK nr 231 af

Læs mere

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil.

Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være et sted, hvor boglig, aktiv og kreativ undervisning af høj kvalitet indgår i et unikt samspil. Praktikskole: Praktikniveau: Den danske Design- og Håndværksefterskole Skolebyen 11 6900 Skjern 97 35 40 44 dhe@dhe.dk 3. niveau Skolens værdigrundlag Den danske Design- og Håndværksefterskole skal være

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Nyboder Skole som uddannelsessted

Nyboder Skole som uddannelsessted Praktik uddannelsesplan Nyboder Skole Øster Voldgade 15, 1350 København K, tlf. 3366 4950 Praktik ansvarlig på Nyboder Skole: Mariann Würtz, tlf. 8232 8550 eller 2630 1734 mawurt@nyboderskole.kk.dk, Nyboder

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen

Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen Fokus på ansvarlighed, samarbejde, sociale kompetencer og selvstændighed et undervisningsmateriale om realkompetencer i efterskolen I efterskolen har vi tradition for at arbejde med fagligheden, men vi

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan?

Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Pædagogisk ledelse hvad, hvorfor og hvordan? Resultater fra et landsdækkende FoU-projekt på 11 skoler René N. Bloch, Jørgen T. Østergaard & Marianne Riis FoU-konference, 23. februar 2015 Agenda Pædagogisk

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål:

Indførelse af linjer i udskolingen skal understøtte opnåelsen af følgende mål: SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 27. oktober 2016 Tlf. dir.: 4477 2892 E-mail: mtk@balk.dk Kontakt: Mette Kristensen Sagsid: 17.01.15-A00-1-15 Udkast til ny udskolingsmodel for Ballerup Kommune Mål

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende.

Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Lille Næstved Skoles uddannelsesplan for lærerstuderende. Præsentation af Lille Næstved Skole Lille Næstved Skole kan dateres tilbage til 1828 og er en folkeskole, der værner om sin tradition for indlæring

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen

Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Egelundskolen som praktikskole for læreruddannelsen Kontaktoplysninger Adresse: Egelundsvej 8-10, 2620 Albertslund, tlf.: 43 64 73 50 Praktikansvarlig: Skoleleder Annelise Weng Praktikkoordinator: Nina

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så

Procesarket er tænkt som et dynamisk redskab, hvor der arbejdes med Post-itsedler, så processen kan gentages, og så Procesark Organisering af et godt læringsmiljø bygger på pædagogiske refleksioner og faglige drøftelser. Det handler om at se på egen praksis og organisering af læringsmiljøet med nye øjne og systematisk

Læs mere

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale

Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale 25.2.2013 Vi skaber de bedst mulige rammer for: Trivsel Udvikling Læring Vi vil sikre en sammenhængende indsats for: Børn Forældre personale Inddrage metoder som vi allerede kender ex: Marte Meo Små skridt

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016

Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016 Indholdsfortegnelse Projekt Grænseløs læring statusrapport jan. 2016... 1 Indledning... 2 Afprøvning i uge 50 2015... 2 Evaluering af den tekniske løsning...

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole

Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Uddannelsesplan for praktikanter på Reventlow Lille Skole Reventlow Lille Skole er en lille privatskole, der ligger 4 km fra Søllested. Vi har elever fra Nakskov, Søllested, Rødby, Maribo samt de mindre

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2015-16 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen

Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen Uddannelsesplan for 3. årgangs lærerstuderende på Tovshøjskolen 20016/20017 Tovshøjskolen som uddannelsessted Tovshøjskolen er en 42 år gammel skole, som ligger i Aarhus Vest. Skoledistriktet omfatter

Læs mere

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne

Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesign for udvikling af det sociale miljø på ungdomsuddannelserne Projektdesignet tager udgangspunkt i pilotfasens slutrapport af 21/5-2012 og anbefalingerne heri. Områdets afgrænsning Vi fastholder

Læs mere

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende

Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Mariendal Friskole som praktikskole - uddannelsesplan for lærerstuderende Praktikansvarlig: Pernille Poulsen, mail: pernille@mariendalfriskole.dk Anders Blom Salmonsen, mail: anders@mariendalfriskole.dk

Læs mere

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk.

Tilbudsfag 2012-13. Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk. Fransk 3 t. Fysik/Kemi. Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk. Tilbudsfag 2012-13 Prøveforberedende fag til FSA eller FS10 Tysk 3 t Fransk 3 t. Fysik/Kemi Ikke prøveforberedende fag Ekstra Dansk Vi arbejder her med nogle af dine svage sider i dansk såsom læsetræning,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, ,

Indholdsfortegnelse. Levring Efterskole, Bygaden 65, 8620 Kjellerup, , Uddannelsesplan Indholdsfortegnelse Forord... 3 Hvem er vi?... 4 Præsentation af skolen... 4 Personale... 4 Værdigrundlag...5 Skolens værddigrundlag....5 Hvorfor vælge os?... 6 Hvilke fag kan du komme

Læs mere

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve

Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssystem for KUU Køge-Roskilde-Greve Kvalitetssikring og evaluering for KUU Køge-Roskilde-Greve Formålet med kvalitetssikringssystemet for KUU Køge-Roskilde-Greve er at sikre, at uddannelsen i vores

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:

Egtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens

Læs mere

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole

Praktikskolens uddannelsesplan for. Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau. Højslev Skole Praktikskolens uddannelsesplan for Praktik på 2. årgang 2. praktikniveau Højslev Skole Læreruddannelsen i Skive Dalgas Allé 20 7800 Skive Tlf. 87 55 32 00 I følge 13 jf. bekendtgørelsen om uddannelse til

Læs mere

KALØVIGSKOLEN. Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen

KALØVIGSKOLEN. Uddannelsesplan 2016/ pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen Uddannelsesplan 2016/2017 3.pratikniveau. Praktiklærere Helle Kjær Fyllgraf og Lars Laursen Skolens kultur og elevsammensætning. Kaløvigskolen er Århus Kommunes specialskole som er beliggende i Studstrup.

Læs mere

Elevers læring i den åbne skole

Elevers læring i den åbne skole Elevers læring i den åbne skole - En forskningsbaseret erfaringsopsamling fra syv undervisningsforløb i samarbejde mellem ungdomsskole og folkeskole v. Mette Pless, Center for Ungdomsforskning, AAU Mette

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS

UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS UDDANNELSESPLAN FOR DET KONGELIGE VAJSENHUS 1. Skolen som uddannelsessted Som uddannelsessted vil I som studerende opleve et læringsmiljø, der er præget af engagerede lærere. Vi ønsker på bedste vis, at

Læs mere

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Organisering af DSA- indsatsen på NFS. - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Organisering af DSA- indsatsen på NFS - Styrkelse af tosprogede elevers faglighed Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til! at udvikle en kultur, hvor man taler om didaktik! at udvikle

Læs mere

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen

Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Innovation i UEA-forløbet på Klostermarksskolen Det ønskes undersøgt, om vi kan skabe et forløb med en aktiv UEA-undervisning og vejledning, hvor der i målgruppen drenge (specifikt socialt udsatte og uddannelsessvage

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis.

MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. MIN LÆRING - Observation og feedback på egen praksis. SKOLEN VED NORDENS PLADS 2015 Frydendalsalle 8 3450 Allerød +45 3110 1441 nikolaj@trautner.nu www.trautner.nu VELKOMMEN side 1 Kære dig! Nu er der

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Spor 1 - Inklusionsindsatsen

Spor 1 - Inklusionsindsatsen Spor 1 - Inklusionsindsatsen Læringuge uge 44, 45 og 46-2012 Formiddagens program 1. Velkomst og indledende bemærkninger (logbog) 2. Lederoplæg 3. Læringsugen 4. At være vært og gæst 5. Fra politisk udvalgsplan

Læs mere