Askov Efterskole, 9. kl. projekt.

Transkript

1 Askov Efterskole, 9. kl. projekt. Vi var blandt de 8 efterskoler, som var med i undersøgelsen 9 klasse på efterskole foretaget af CeFu og Damvad. Undersøgelsen pegede på 5 pejlemærker eller udfordringer til udviklingen af efterskolens 9. klasse. Baggrunden for undersøgelsen var, at analyser viser, at 9. klasse elever fra efterskoler klarer sig markant dårligere på gennemførelse af ungdomsuddannelse end elever fra 9. klasse i folkeskolen. Vi valgte at tage udgangspunkt i to pejlemærker fra Damvad rapporten: 1. Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole 2. Overgang mellem efterskolen og ungdomsuddannelser Det medførte to sideløbende projekter: Projekt 1 med udgangspunkt i Efterskolens udnyttelse af sin status som fri skole 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? (pejlemærke og målgruppe) I Damvad-rapportens udfordring 1: Efterskolens særlige muligheder som fri skole, fremgår det at 77 % af de adspurgte elever var tilfredse eller meget tilfredse med undervisningen, mens det kun er lidt over halvdelen af eleverne, der vurderer at de i høj grad eller meget høj grad har udviklet sig fagligt. Det påpeges, at det i den forbindelse er bemærkelsesværdigt, at der tilsyneladende ikke er en sammenhæng mellem tilfredshed med undervisningen og elevernes oplevede faglige udvikling. Rapporten konkluderer bl.a., at eleverne har svært ved at sætte ord på, hvad de lærer. Samtidig viser en forundersøgelse, at der er betydelig forskel i efterskolernes syn på - og tilgange til henholdsvis 9. og 10. klasse ift. at udnytte den pædagogiske frihed, som efterskolen har i kraft af sin rolle som fri skole. Undervisningen i 9. klasse fremstår - i modsætning til undervisningen i 10. klasse, som forholdsvis traditionel. Vi har tidligere haft meget fokus på elevernes personlige udvikling og trivsel, og vi har gennem de sidste par år haft et pædagogisk udviklingsprojekt, der handlede om relationsarbejdet på efterskolen. Nu kunne vi godt tænke os at sætte fokus på den didaktiske udvikling. Målgruppen for projektet er som udgangspunkt 9. kl., men da vi på efterskolen niveaudeler og blander eleverne på tværs af 9. og 10. klasse er målgruppen reelt hele elevgruppen - også 10. klasse. 2. Tiltag Udnyttelse af fri skole synlig læring CeFU og Damvads undersøgelse pegede bl.a. på at eleverne i 9. kl. på efterskole havde svært ved at sætte ord på hvad de havde lært - og om de overhovedet havde lært noget. Vi ville derfor arbejde på at bevidstgøre eleverne om den læring der finder sted, og samtidig sætte fokus på vores egne didaktiske overvejelser ift. undervisningen på efterskolen. Vi ønskede lave et kvalitetstjek af vores undervisning, som den finder sted indenfor rammerne af en fri skole. I første omgang i den undervisning, der finder sted i anderledes uger, men også i linjefagsundervisningen (kreative fag) og i den almindelige boglige undervisning.

2 Synlig læring Vi kastede os over begrebet synlig læring, fordi det netop handler om at sætte klare læringsmål op for eleverne og tydeliggøre, hvad de skal lære, hvordan de skal arbejde, og hvad målet er. Synlig læring handler også om at undersøge, hvad der virker bedst i undervisningen og om at kunne se, om eleverne faktisk lærer det, man ønsker. Derfor er evaluering og feedback fra eleverne selvfølgelig centralt, men det forudsætter samtidig at læreren har gjort sig nogle grundige didaktiske og pædagogiske overvejelser om sin undervisning. Projektet startede med en pædagogisk dag om synlig læring med oplæg fra en konsulent - som indledning til forsøg med synlig læring på efterskolen: Individuelt forløb: Alle lærere forberedte et individuelt undervisningsforløb hvor fokus var på synlig læring (forberedelse/planlægning mål-bevidstgørelse - gennemførelse evaluering). Hvordan sætter man mål (hvad kan ikke måles) Hvad kan vi bruge synlig læring til på Askov Ledelsessparring. I forbindelse med lærernes individuelle eksperimenter fik de sparring og feedback fra ledelsen Indledende snak om didaktiske overvejelser i planlægningen Klassebesøg: Lederen overværede undervisningen. Evaluering og feedback. Lærer og leder evaluerede sammen forløbet. Anderledes uger. Fælles forberedelse af et undervisningsforløb (forberedelse/planlægning mål-bevidstgørelse - gennemførelse evaluering). Eleverne kender rammerne og de overordnede mål for den alm. boglige undervisning, hvorimod de ofte taler om nogle af de anderledes uger som fx at det var sjovt uden at være bevidste om den læring der finder sted. De anderledes uger er et af de områder, hvor vi i høj grad udnytter vores rolle som fri skole og det var vigtigt for os, at den undervisning der finder sted i disse uger også kom under lup. Evaluering: Gennem de individuelle eksperimenter og eksperimenterne i de anderledes uger, har vi afprøvet forskellige evalueringsmetoder. På sigt ønsker vi at opbygge en evalueringskultur på efterskolen, hvor det er helt naturligt, at ethvert forløb afsluttes af en evaluering. 3. Hvordan udførtes eksperiment? Hvad gjorde man? Hvilke betingelser/vilkår/ aftaler/ strukturer lå desuden til grund? Inden vi gik i gang forpligtede alle skolens lærere sig på at deltage. Vi havde fokus på at projektet er en afprøvning/et eksperiment og at det er ok at fejle. Konsulent-besøget på pæd. dag. gav et fælles udgangspunkt, metodeforståelse, viden og helt konkrete værktøjer til brug v. lærernes individuelle eksperimenter. Efteråret blev brugt på lærernes individuelle eksperimenter, mens foråret blev brugt til eksperimenter i to anderledes uger m. fælles forberedelse. Hvad holdt projektet i gang?: Ledelsen var ansvarlig for at holde projektet på skinner v. tydelig forventning, jævnligt at følge op, skabe struktur og rammer, skubbe, støtte og provokere Vigtigt at man som lærer ikke kunne slippe for at være med, men at der til gengæld var en fleksibilitet, så man fx kunnen udsætte eksperimentet eller søsætte et mindre eksperiment, hvis det er nødvendigt Vigtigt at alle levede op til de aftaler, vi havde lavet Skolens eksisterende forandringskultur gav en naturlig fordybelse i projektet, (Lærergruppen opleves som udviklingsinteresseret - ikke udviklingsforskrækket)

3 Eksperimentet tog udgangspunkt i noget konkret. Det var et realistisk projekt, som til dels handlede om at afprøve en metode. I forhold til ledelses-besøg i undervisningen havde det stor betydning, at eksperimentet tog afsæt i noget konkret, og det er vigtigt, at der er en høj grad af tillid ml. lærer og ledelse, så det er ok at være nervøs/usikker (og at fejle ). 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Både leder-, lærer- og elevperspektiv ønskes! Elever: Det var meget forskelligt, hvad eleverne selv gav udtryk for at have fået ud af projektet. Nogle elever var i forvejen vant til at arbejde med mål og evaluering. Elevudtalelser under elevevalueringen: Hvis man konkret ved hvad man skal lære, så ved man også hvad man skal arbejde med, og det har været rart især i de anderledes uger, at vide hvad målene var (Oliver) Målene har været gode at have, men det har ikke ændret det store ift. læring. Målene har ofte været for uspecifikke (Carl) Målene har været klare, men der har været for lidt fokus på evaluering (Oskar) Målene er ikke vigtig, men evalueringen er vigtig for så bliver man mere bevidst om, hvad man har lært (Lise) Det er en god idé at lave personlige mål (hvad vil jeg blive bedre til) (Oskar) At opstille individuelle mål, vil være en god øvelse og kunne måske gøre noget uoverskueligt mere overskueligt (Carl) Hvis man sætter sig fx to mål, koncentrerer man sig måske for meget om dem og lærer ikke andet (Kristine R) Jeg har ikke oplevet større læring når vi har kendt målene. Ser det lidt som spildt tid. (Rasmus) Mht. anderledes uger betyder det ikke noget at kende målene, men det er rart at evaluere et forløb (Laura) Lærer: De individuelle eksperimenter har været med til at sætte fokus på faglighed og didaktik. Det var vigtigt at få opmærksomhed på, hvad eleverne overordnet set skal have ud af de anderledes uger, så alle elever - og lærere - ved hvad målene for ugen er. I forbindelse med de anderledes uger, vurderer vi, at eleverne i højere grad end tidligere har oplevet de anderledes uger som et fælles projekt, fordi lærerne samlet set har været tydelige i italesættelsen af målene for ugen. Vi er blevet bedre til at evaluere undervisningen, bl.a. fordi vi har opmærksomhed på, hvad målet er og har fået kendskab til flere evalueringsmetoder. Lærernes udbytte af ledelsessparring o Ny måde at bruge ledelsen på. o Mulighed for at vise det gode man gør Anerkendelse (for noget ledelsen faktisk har oplevet/ved noget om) o Perspektiv på eleverne o Syn udefra på egen praksis o Spørgsmål der skaber refleksion

4 o Ros/undren/nysgerrighed o Godt at besøg, sparring og feedback var bundet op på noget konkret (med et bestemt fokus) ro/tryghed/kontrol (man ved hvad der bliver kigget på ) o Som lærer står man normalt meget alene i klassen. Godt med feedback (fra andre end eleverne) er med til at skabe udvikling. o Et skridt på vejen til at bruge kollegerne som sparring. o Vigtigt at se ledelsen som sparring (refleksions-partner) og ikke som overvågning/kontrol. Leder: Godt at sætte fokus på en af kerneydelserne: faglighed og didaktik - og tale med lærerne om det. Ofte taler vi som ledere mest med lærerne om de overordnede linjer for skolen eller om planlægning af aktiviteter på årsplanen, elevsager eller organisering af arbejdstid. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen (eksperimenterne) udformede sig, som vi havde planlagt. Vi vil arbejde videre med projektet næste skoleår, og har allerede nu en idé om, hvad vi vil justere (se pkt. 6). 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. Med hensyn til de anderledes uger vil vi fremover opstille mål for alle vores anderledes uger og arbejde videre med at præcisere målene for de anderledes uger, vi har arbejdet med i år, således at evalueringerne også bliver mere præcise. Anderledes uger vil fremover hedde Uger med anderledes undervisning for at præcisere, at de anderledes uger ikke skal ses som en modsætning eller et frirum i forhold til uger med almindeligt skema, men netop som uger med undervisning, der er struktureret anderledes. Vi skal være opmærksomme på at opstille mere tydelige og præcise mål. Målsætning og evaluering kan foregå for den enkelte elev på SkolePlan (skolens intranet) og dermed følge eleven hele skoleåret. Ledelsessparring skal på sigt suppleres med kollegial sparring. Målsætning og evaluering i forbindelse med synlig læring kræver tid - som ikke må gå fra den daglige undervisning. Erfaringsudveksling blandt lærerne - evt. i faggrupper. Fokus på elevernes egne læringsstrategier. Vi vil gentage lærernes individuelle eksperimenter, evt. med fokus på andre elementer fra synlig læring - f.eks. feedback eller elevernes individuelle læringsstrategier. 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Alle lærere deltager Konkrete, afgrænsede aktiviteter. Rigelig med tid - udviklingsprojekter skal have tid til at bundfælde sig Være bevidste om at der er tale om eksperimenter - man skal ikke have svarene på forhånd, og man skal ikke opnå et bestemt facit - det er tilladt at fejle og justere undervejs. Ledelsen tager ansvaret for styring og struktur, så der er flow i processen.

5 Konsulentbistand - facilitator, faglig kompetence, holder fokus. Projekt 2 med udgangspunkt i Overgang mellem efterskolen og ungdomsuddannelser 1. Hvilke udfordringer ville vi løse og hvorfor? (pejlemærke og målgruppe) CeFU og Damvads undersøgelse viste at mange elever har svært ved overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse, hvilket i nogle tilfælde fører til frafald. Vi ønskede at gøre eleverne mere afklarede og forberede dem på den svære overgang. 2. Tiltag Overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse Fortsat vejledning efter endt efterskoleophold for at skabe en mere glidende overgang mellem efterskole og ungdomsuddannelse Integreret vejledning lægges i højere grad ud i kontaktgrupper efter en fælles køreplan. 9. kl. projektuge erstattes af OSO for 9. kl., som tager udgangspunkt i elevernes uddannelsesplan. 4. Hvilke resultater har tiltagene skabt for eleverne? Elever: Eleverne tilkendegav, at det var relevant at skrive OSO med afsæt i deres uddannelsesplan frem for en almindelig projektopgave. Mange blev derigennem be- eller afkræftet i deres uddannelsesvalg. Lærer: Markant færre uafklarede elever og en mere gnidningsfri proces ifm. tilmelding til ungdomsuddannelser. En del elever (10-15 elever) har valgt at benytte muligheden for vejledning efter endt efterskoleophold og har søgt hjælp hos efterskolens vejleder i stedet for uddannelsesvejlederen på den ungdomsuddannelse eleven er tilknyttet. Enkelte af dem er blevet hjulpet til fastholdelse eller omvalg. 5. Hvordan udformedes proces, gennemførelse, opfølgning og justering i væsentlige træk? Processen udformede sig stort set, som vi havde planlagt. Der var lidt uklarhed i forhold til, hvad der var vejlederens opgave og hvad der var lagt ud til kontaktlæreren - og i hvilket omfang. Det er efterfølgende blevet justeret. 6. Hvordan vil man fremover arbejde videre med dette? Evt. bud på justeringer fremover. Vi oplevede, at der kun var behov for små justeringer ift. at fortsætte i det kommende skoleår: Enkelte af vejledningsaktiviteterne skal ikke ske i kontaktgrupperne men fortsat ligge hos vejlederen. Der skal ikke være koordinerede deadlines for opgaverne.

6 7. Hvis man skal anbefale andre skoler noget lignende - hvad er så vigtige opmærksomheder ift. forberedelse, aktiviteter, vilkår og proces? Det har fungeret godt med konkrete, afgrænsede tiltag, hvor vi forhåbentlig kan spore en effekt i løbet af forholdsvis kort tid.