Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Transkript

1 Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen , afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier formuleret. De er fremhævet med kursiv og nedenunder er tilføjet de enkelte punkter, vi har sat i gang indtil nu. Initiativer 1. Vi vil skabe et godt fundament for samarbejde, ved at sørge for afklaring af roller, kompetencer og forventninger. o Fokus på pædagogernes særlige kompetencer o Proces omkring samarbejde i TEMA 2. Vi vil sætte fokus på teamsamarbejde, samarbejdsformer og organisering af teamsamarbejde o Årshjul o Organisering i klasseteam, årgangsmøder, afdeling 3. Vi vil arbejde med mødekultur o Indhold delt i fagligt/didaktisk, pædagogisk/relationer samt praktisk o Fokus på domæner: holdning, refleksion, aftaler (hvad, hvorfor, hvordan) o Videndeling, drøftelse i grupper, oplæg fra ledelse 4. Vi vil arbejde med kommunikation med fokus på vigtigheden af at kommunikere anerkendende, kunne lytte til og forstå hinanden o Vedtaget at arbejde med LP i hele skolen o SFO arbejder med ICDP 5. Vi vil styrke den didaktiske kompetence og blive bedre til at bruge følgende didaktiske værktøjer: o Beskrive praksis o Sætte mål o Evaluere metoder/miljø o Vurdere hvad der virker o Udvælge metoder o o Implementere metoder Diskutere metoder Dette er i første omgang prøvet af med Klassemødet som fælles didaktisk værktøj

2 Succeskriterier - At lærere og pædagoger får et fælles pædagogisk og didaktisk sprog med udgangspunkt i en eller flere fælles metoder - Arbejdsglæde som direkte udbytte af godt samarbejde - At det fælles ansvar om undervisningen og det sociale liv i klassen styrkes - Styrkede relationer i de forskellige teams - Styrkede relationer mellem voksne og børn Generelt om lærer/pædagogsamarbejde i indskolingen Der har været stor fokus på at udvikle mødekulturen og samarbejdet. Ledelsen har haft som mål i højere grad at sætte rammer for møder og organisere samarbejdet. 1. Omkring organisering af samarbejde og behovet for at afklare roller, kompetencer og forventninger, har fokus været på faget TEMA, hvor lærere og pædagoger har et tæt samarbejde omkring planlægning, forberedelse og afvikling af undervisning. Der har været behov for klare og tydelige beskrivelser af opgaver, roller, forventninger og kompetencefordeling. I processen har der været holdt en række afklarende møder med alle TEMA-team. Resultatet er en detaljeret beskrivelse af grundlaget for samarbejdet i forhold til opgaver, mødestruktur, roller m.m. TEMA. Vi skal huske altid at have fokus på dette, hver gang et nyt skoleår starter, i forhold til sammensætning af nye teams. 2. Vi har etableret en mødestruktur for indskolingen, der er baseret på klasseteam, årgangsteam og afdeling. - Klasseteam, der består af klasselærer, klassepædagog og matematiklærer, har skemalagt møde 1 gang om ugen. Teamet står selv for dagsorden, referat m.m. Indholdet er af praktisk karakter og vil typisk tage udgangspunkt i børnene og den daglige undervisning - Årgangsteam, der består af klasseteamet på årgangen, holder møde hver 4. uge. Årgangsmøde erstatter et teammøde, er således skemalagt. Mødeledelse og dagsorden er ledelsens ansvar. Mødet tager udgangspunkt i et emne, valgt i samarbejde mellem ledelse og årgangskoordinator. Emnet har sammenhæng med indhold på f.eks. afdelingsmøde. Mødet er til videndeling, erfaringsudveksling og pædagogisk refleksion - Afdelingsmøde er alle pædagoger og lærere i indskolingen. Varighed er udvidet til 2 timer og det afholdes hver 2. måned. Dagsorden er ledelsens ansvar i samarbejde med afdelingskoordinator. Der er valgt en mødeleder blandt personalet. Indholdsmæssigt er f.eks. der fagligt/didaktisk oplæg fra personale, der har været på kursus. Der er oplæg fra ledelsen i forhold til et pædagogfagligt emne, derefter kan der være drøftelser og refleksion i grupper. Der har været meget fokus på at skabe rum til fælles refleksion over daglig praksis, hvor alle klasser byder ind med hvad der rører sig. - På disse tre forskellige former for møder, er der et tæt samarbejde mellem de to faggrupper. Der sættes fokus på høj faglighed og god stemning. Ydermere sætter vi pædagogiske processer i gang på de forskellige årgange, eksempelvis dreng/pige kultur, klassemøder og rollemodeller på 3. årgang. Disse processer arbejder vi med i alle tre mødeforum, hvilket gør, at vi kommer rigtig godt rundt om emnerne. Når vi arbejder med det på afdelingsmødet, er det mest som videns deling, hvor der i det store forum stilles spørgsmål fra de andre kolleger og gives sparring.

3 Generelt om mødestrukturen er målet, at der opleves en sammenhæng mellem team, årgang og afdeling i forhold til pædagogiske drøftelser, nye tiltag og indsatsområder. 3. Angående mødekulturen har der været fokus på afvikling af afdelingsmøder. Det har været et mål at opnå en højere grad af refleksion over daglig praksis omkring udvikling af læringsmiljø og pædagogisk praksis. Som beskrevet ovenfor, så er et fagligt/didaktisk indhold som regel i form af oplæg fra lærere/pædagoger, dernæst et oplæg af pædagogfaglig karakter som regel fra ledelsen. Efterfølgende drøftelse foregår i grupper, og drøftelsen er styret i form af spørgsmål. Disse spørgsmål er udvalgt med henblik på at i gangsætte en refleksion og har udgangspunkt i følgende trin a. Afklarende/opklarende spørgsmål (hvad) b. Uddybende/refleksive spørgsmål/fremadrettede spørgsmål (hvorfor) c. Fremadrettede spørgsmål/handlingsafklarende (hvordan) 4. Et andet fokusområde vedrørende mødekultur har været kommunikation. Der har været behov for at skabe et anerkendende kommunikationsforum, hvor alle kan føle sig trygge i forhold til at ytre sig. Desuden har der været fokus på at skabe konstruktive, fremadrettede og udviklende dialoger. Vi har udviklet en mødeform, hvor ledelsen har en central rolle i forhold til processen, dialogen og organiseringen. Drøftelser foregår i mindre grupper inden opsamling i plenum. Målet med drøftelser og dialog er at finde frem til de gode erfaringer, fremhæve det, der virker samt formulere fremtidsscenarier, der kan omsættes til handling. 5. I forhold til at styrke den didaktiske kompetence er netop årgangsmøderne vigtige. I dette skoleår har alle årgange i indskolingen vedtaget at bruge Klassemødet, et pædagogisk værktøj, der arbejder med klassens trivsel og fællesskab. Netop årgangsmøderne har været brugt til at beskrive praksis i brugen af klassemøde, sætte mål, evaluere, vurdere hvad der virker samt i det hele taget reflektere over praksis. Ydermere er der arbejdet med dreng/pige kultur på årgang og rollemodeller på 3. årgang. Evaluering/opsummering Inden vi gik i gang, hvad ville vi opnå med dette fokus? Vi ville skabe et endnu bedre arbejdsklima og samarbejde blandt lærere og pædagoger i indskolingen. Hvad gjorde vi for at komme i gang? Det første år skabte vi ud fra vores dagsorden fokus på lærer/pædagog samarbejdet på stort set alle vores afdelingsmøder. Det var både i form af oplæg fra ledelsen og gruppearbejde v. personalet. Her arbejdede vi med hvilke kompetencer de to forskellige faggrupper hver især byder ind med, rolleafklaringer og afstemning af forventninger. Ydermere har vi i SFO arbejdet kun med pædagogerne ift. deres roller, hvilket vi stadig arbejder med, og er i skrivende stund i gang med at formulere noget på skrift. Men det der først og fremmest var vigtigt at tage hul på var, at turde åbne sig mere op på de møder, pædagogerne havde sammen med lærerne. Der var stor forskel på deres synlighed og deltagelse når der var

4 SFO møder og når der var møder på skolen. Så her var der helt sikkert noget, der skulle åbnes op for, i forhold til at skabe mere tryghed. Hvordan tog personalet imod det? De tog meget godt imod det, og gik på processen med entusiasme og engagement. Alle så det som vigtigt at have dette fokus. Hvad lærte vi af personalet? Vi har lært, at det er væsentligt at vi er åbne og ærlige i en proces som denne, selvom det nogle gange kan være svært. Dette skal selvfølgelig gøres i en ordentlig tone og meget professionelt, og det er ledelsens ansvar, at alle føler sig og er trygge. Men det er vigtigt, at vi kommer hele vejen rundt, og får talt ud om de centrale emner, der udfordrer samarbejdet. Hvad har personalet lært? Hvor vigtigt det er med gensidige forventnings afklaringer og tydelighed omkring hinandens kompetencer og arbejdsopgaver. At være bevidste om hvor lærere og pædagoger kan supplere hinanden, og hvornår har de hver især ansvaret for undervisningen. At det altid er OK at spørge til råds eller om hjælp hos ledelsen. Hvordan kunne vi se det? Det har givet meget mere ro blandt personalet i indskolingen, efter vi alle er blevet mere bevidste om dette, fordi vi nu er mere på forkant. Både når der opstår nye samarbejdsrelationer og når vi får nye kolleger. Efter dette arbejde med at få afstemt forventninger og roller, har både lærere og pædagoger meldt tilbage, at der nu er en mere positiv ånd i hele samarbejdet omkring Hvad har vi været særligt optaget af og glade for under processen? Vi har været meget glade for at både se og mærke den gode stemning vokse. Vi har fået et betydeligt bedre arbejdsmiljø, og lærer/pæd. gruppen er i dag en mere homogen gruppe. Det har også været væsentlig for os at få struktur på nogle ting i samarbejdet, der før har virket rodet både for lærerne og pædagogerne. Hvad har personalet været særligt optaget af? Alle har været særligt optaget af at få det gode samarbejde op at stå, både i de individuelle teams og i den store gruppe. Hvordan har vi registreret det? Det har været helt tydeligt, fordi personalet sammen med os har haft dette fokus. Og hvis noget ikke har fungeret optimalt eksempelvis struktur på TEMA, som tidligere beskrevet, har både lærere og pædagoger været gode til at henvende sig på en saglig og konstruktiv måde. Hvad er vi blevet overrasket over? Vi er blevet positivt overraskede og meget glade over, hvor meget ro og glæde der er kommet i dette samarbejde.

5 Hvad kan det skyldes? Helt sikkert et yderst professionelt samarbejde blandt personale, og at vi som ledelse har formået at gribe boldene de rigtige steder. Hvad har vi lært af projektet, og hvordan kan det bruges fremover? Vi har lært, hvor vigtigt det er, at der er klare linjer i samarbejdet og en god kommunikation. Som tidligere nævnt, vil vi nu bruge det fremover. Særligt når der opstår nye samarbejdsrelationer, men også i starten af et nyt skoleår, hvor det er meget vigtigt at have det fokus, så vi husker hinanden på det vigtige i samarbejdet, og får styr på hinandens forventninger. Vi vil fortsat have fokus på succeskriterierne. Bjerregrav Skole