Bygningsreglement 2010

Transkript

1 Bygningsreglement 2010 Søren Dyck-Madsen

2 Bygningsreglement 2010 vedtaget Partnerskab for lavere energiforbrug i bygninger Konflikter mellem Energistyrelsen og Erhvervs- og Byggestyrelsen om krav kontra marked Teknisk høring Bred høring og meget hurtig behandling Vedtaget og trådt i kraft , men med overgangsperiode på 6 måneder, hvor BR 2008 stadig gælder

3 Politiske beslutninger for energikrav til nye bygninger Energiforliget 2008 besluttede, at: BR 2010 skulle strammes mindst 25 % i forhold til BR08 BR 2015 skulle strammes mindst 50 % i forhold til BR08 BR 2020 skulle sigte mod at strammes mindst 75 % i forhold til BR08 BR2010 svarer således til Lavenergiklasse 2 BR2015 svarer til lavenergiklasse 1 BR2020 kan knap nok klares med de bedste Passiv Huse (men klares af BOLIG+)

4 BR10 Energi, isolering og ventilation Særdeles vigtige områder, da energibesparelser i bygninger er det billigste og bedste virkemiddel for: Flere jobs Reduktion af klimapåvirkning Afkobling fra fossile brændsler Overgang til VE

5 Krav til nye bygninger Det er klart det letteste. Når der ansøges om byggetilladelse, så har folk jo besluttet sig for at bygge Kravene baseres på de politiske aftalte mål For LE2015 defineres standardkrav og en lavere energifaktor i fjernvarmeområder = svagere isoleringskrav i fjernvarmeområder Dog mangler en klasse % under BR08 men den kommer i 2011

6 Total energikrav for nye bygninger Præsenteret af Energistyrelsen

7 De særlige krav i fjernvarmeområder Energiklasse 2015 giver en energifaktor for fjernvarme på 0,8, mens gas og olie beholder faktor på 1,0 og el på 2,5 Det giver mindre behov for isolering i fjernvarmeområderne og tilskyndelse til at anvende varmepumper uden for fjernvarmen Anvendelse af varmepumpe kan give faktor på 0,7 Energibesparelser før valg af varmesystem

8 Isoleringskrav ved renoveringer Bygger på beregning af rentabilitet ved isolering af ydervægge, gulve, lofter og vinduer Hvis rentabelt skal det gennemføres ved forandring i bygningen Opstillet en liste over normal rentabilitet Anvendes stadig et snævert beregningsgrundlag investering kontra besparelse på energikøb Værdien af de bløde fordele medtages ikke Anvender stadig faktor på 1,33

9 Nogle nye krav i BR 2010 Kap 6 Indeklima Krav om at mekanisk boligventilation skal være med varmegenvinding Behovsstyret ventilation bliver tilladt i boliger. Kapitel 7 Energiforbrug Energirammen for nybyggeri skærpes med 25 % Ny Lavenergiklasse: 2015 skærpet i forhold til Lavenergiklasse 1 Transmissionstabskravet er skærpet for nybyggeri og for lavenergibyggeri Skærpet krav til lufttæthed i lavenergiklassen Skærpede krav til U-værdier, linietab for både nybyggeri, tilbygninger og ombygninger Kapitel 8 Installationer Krav til ventilationsanlæg, maks. el-forbrug og evt. varmegenvindingseffektivitet. Krav til energimæssig ydeevne for varmepumper, solvarmeanlæg og solceller. Krav om etablering af solvarmeanlæg på bygninger med varmtvandsforbrug over 2000 l/døgn.

10 Krav vedr. hulmursisolering (7.4.2, stk. 2-7) Uddrag Rentabel varmeisolering skal foretages i forbindelse med vedligeholdelse af bygningsdele. Eksempler på efterisoleringsarbejder der normalt er rentable kan findes i bilag 6 og på

11 Krav vedr. hulmursisolering Stk. 1 Energibesparelser skal gennemføres, hvis ombygning eller ændringer vedrører klimaskærmen. Enkeltforanstaltningerne vedrører kun den del af klimaskærmen, der er omfattet af ændringen. Ydervægge og kældervægge mod jord 0,20 W/m 2 K Terrændæk, kældergulve mod jord og etageadskillelser over det fri eller ventileret kryberum. 0,12 W/m 2 K Loft- og tagkonstruktioner, herunder skunkvægge, flade tage og skråvægge direkte mod tag. 0,15 W/m 2 K

12 Krav vedr. hulmursisolering Stk. 3 Byggetekniske forhold kan indebære, at bestemmelserne i kap , stk. 2 ikke kan opfyldes på rentabel eller fugtteknisk forsvarlig måde. Der kan imidlertid være et mindre omfattende arbejde, der nedbringer energibehovet. Det er så dette arbejde, der skal gennemføres.

13 Krav vedr. hulmursisolering (7.4.2, stk. 3) Et eksempel på en foranstaltning, som ikke opfylder stk. 2, er hulmursisolering. Her vil opfyldelsen nødvendiggøre en udvendig efterisolering med en ny regnskærm. Denne foranstaltning er måske ikke rentabel i den aktuelle sag, hvorimod hulmursisoleringen, der er et mindre omfattende arbejde, kan være meget rentabel. Hulmursisoleringen skal derfor gennemføres.

14 Krav til vinduer ved renoveringer Baseret på energitilskud i opvarmningssæsonen Nyt krav til indvendig overfladetemperatur på 9,3 grader for lavt til at modvirke mug og skimmel De tyske PassivHus vinduer har temperatur på grader Fokus på komponentkrav ved renovering og udskiftning I 2015 skærpes krav til energitilskud, U-værdi krav til ovenlys på 1,4 W/m 2 K og højere indvendig temperatur

15 Ventilationskrav Krav til ventilation er stadig kun luftskiftekrav Vigtigt at indføre krav om ventilation til særlige rum med lang opholdstid,, såsom børneværelser og soveværelser Åbnes for behovsstyret ventilation, men med samme krav til luftskifte som simpel udsugning Stort behov for nytænkning og skærpede krav ved renovering og tætning af bygninger Krav til energiklasse A for varmegenvinding og ventilation m.v. Bedre varmegenvinding ved tæthedskrav < 1,5 l/s pr. m 2 Fra 2015 skærpes tæthed til 1,0 l/s pr. m 2

16 BOLIG+ Konkurrence om energineutralt etagebyggeri blev udskrevet støttet af EUDP, Realdania og Elsparefonden Parterne bag er IDA-Byg,, TI, SBi, AA, Elsparefonden og Det Økologiske Råd 2 forslag klarer fint 2020 kravene med BE06 beregninger på hhv. 13 kwh/m 2 *år og 18 kwh/m 2 *år Vinderforslaget opføres på markedsvilkår i Aalborg

17 Internationale tendenser og danske potentialer for energibesparelser Søren Dyck-Madsen

18 Udfordringerne Klimaproblemerne livsbetingelserne forandres Forsyningssikkerhed for leverance af fossile brændsler der er stigende pres på ressourcerne Forsyningssikkerhed i form af energiproduktionsanlæg, som spiller sammen med energibehovet Energieffektivitet er en afgørende dansk styrke for eksport i en globaliseret verden Betaling til fossile brændsler er en EU byrde

19 Den globale temperatur stiger 4 o C Taget fra DMI s hjemmeside

20 På vej mod plus 4 grader i Kilde: MET Office - Hadley Centre

21 Maksimalt plus / minus 20 cm i de sidste 2000 år 2000 år Kilde: DMI s hjemmeside oktober 2009

22 Yderpunkterne i vandstanden Kilde: WBGU 2006 The Future Oceans Warming up, Rising High, Turning Sour

23 EU Importerer fossile brændsler

24 EU s handelsunderskud skyldes import af fossile brændsler Kilde: WWF 2010

25 Olien fylder godt i OPEC s kasse

26 EU Bygningsdirektiv Revurdering af EU s s Bygningsdirektiv Krav til nye bygninger fra 2020 (Near( Zero Energy Buildings) og offentlige fra 2018 Ikke mange krav til eksisterende bygninger (Cost( Optimal) Finansiering mangler EU Parlamentet ønskede fastsat % del af renoverede bygninger, men medlemslandene sagde nej Fokus på bygningen, men fjernvarmen er med som or nearby

27 EU kvotehandelsdirektiv Udledning af drivhusgasser begrænses via det såkaldte kvotedirektiv i EU Målene er for svage og der er for mange ubrugte udledningstilladelser, og muligheder for at reducere i u- lande Effektiv indsats for energibesparelser svækker yderligere kvotehandelsdirektivet Prisen på CO 2 er for lav til at drive energibesparelser Og det går langsomt med revisionen af energibeskatningsdirektivet

28 EU Energieffektivisering Revision af Energy Efficiency Action Plan udskudt fra forår 2010 til januar 2011 Revisionen lægges frem for sent til at kunne behandles på statsministermødet i EU i februar Et afgørende punkt er om EU s s målsætning om 20 % forbedret energieffektivitet i 2020 skal gøres bindende EU parlamentet (Bendt Bendtsen) skriver på rapport om energibesparelser Det uformelle energiministermøde diskuterede energibesparelser i mandags

29 Energirenoveringspakker Belgien: Tilskud, skattefradrag grøn ejendomsskat Tyskland 1,1 mia Euro + 3 mia. Euro plus 5 mia. Euro til skoler årligt til energirenovering til 2011 Italien op til 55 % skattefradrag på omkostning Frankrig: Rentefri lån og skattefradrag Sverige: Forslag om skattefradrag på pr. bygningsejer UK: Afsat 6,5 mia. over tre år

30 Energirenovering i Norge 1,2 mia i støtte til energirenoveringer, 4 mia. i støtte til vedligeholdelse af offentlige bygninger og 2,8 mia i støtte til byggeprojekter Ny udredning for energibesparelser i bygninger: Virkemiddel: Etablere forudsigelige tilskudsordninger til effektiv energirenovering Nødvendig størrelse 1,4 2 mia. kr. årlig i tilskud giver nyt marked på 80 mia. kr. og nye jobs

31 Danmark venter i spænding Klimakommissionen kommer med rapport til udfasning af fossile brændsler den Adskillige scenarier IDA, Dansk Energi, Aalborg Universitet m.fl. har energibesparelser helt centralt Forstærkede krav til energiselskaber om dokumenterede energibesparelser Stigende fælles erkendelse i Danmark om retningen Det springende punkt er, at der kommer tilstrækkelige incitamenter til energirenovering

32 Fremtidens energineutrale byggeri Byggeri, der både forbruger og producerer energi Byggeri, hvor den årlige produktion af energi ved vedvarende energikilder er ligeså stort som det årlige forbrug Byggeri, som understøtter et omliggende energisystem baseret på vedvarende energikilder

33 Tre udfordringer for kommende BR s Identificere den optimale balance mellem omfanget af energibesparelser og vedvarende energiproduktion Identificere den optimale balance mellem implementering af vedvarende energisystemer i den enkelte bolig og i energiforsyningssystemet Vurdere samspillet mellem den energiproducerende bygning og den kollektive forsyning

34 Bygningernes rolle En energibesparende indsats i eksisterende bygninger er bedste, billigste og mest jobskabende svar på alle problemstillingerne Vi skal spare på ressourcerne Klimaproblemet kræver reduktion i udledning af CO2 Mindre energiforbrug = mindre betaling Vi kan ikke omstille til VE uden besparelser Renovering giver bedre bygninger

35 Håndværkernes rolle Undersøgelser viser, at bygningsejerne i langt overvejende grad får rådgivning af håndværkere Faktisk et problem, da kun få håndværkere er i stand til at rådgive ud fra et helhedssyn på bygningen De fleste begrænser sig til eget fagområde Dette ændres nok ikke på den korte bane Derfor behov for mere viden om hele huset hos alle faggrupper

36 Masser at lave for renovering

37 EnergiByggeri EnergiByggeri er et forsøg på at etablere en platform for udvikling af dansk byggeri Parterne bag er DI-Byggematerialer, DI- Energiindustrien,, Dansk Byggeri, Tekniq,, FRI og Danske Ark Opstartsprojektet var en udredningsrapport med angivelse af potentialer for energibesparelser og forslag til fremadrettede indsatsområder Fokus på udviklingsideer Opgaven udført af Ole Michael Jensen, SBi og Søren Dyck-Madsen, DØR

38 Tre udgaver af samme rapport Forarbejdet i EnergiByggeri endte op med tre udgaver af samme rapport: En baggrundsrapport En kort version En pixi-bog

39 Besparelsespotentiale på TWh 4 o C Kilde: Statens Byggeforskningsinstitut 2009

40 Den gamle villa 4 o C

41 Den gamle etageejendom 4 o C

42 Parcelhuset fra 60 erne 4 o C

43 Etageboliger fra 1930 til 1950

44 Stuehuset på landet 4 o C

45 Handels og servicebygningen 4 o C

46 9 vigtige indsatsområder Samarbejde Energieffektiv klimaskærm Genbrug af varme Energibidrag fra vinduer Super-automatik Energieffektivt lys Effektive varmekilder Integration af VE Indeklima, komfort og dagslys

47 1: Nye samarbejdsformer Samarbejde i planlægningen af byggeri Information om energiforbrug til bygningsejer Samarbejde mellem forskellige troværdige parter Uddannelse af håndværkere i helhedsviden Etablering af kunderådgivning om energibesparelser Helhedsløsninger demonstratorium Fremhæv de bløde gevinster

48 2: Energieffektiv klimaskærm Udvendig isolering Hulmursisolering Pakkeløsninger koncepter Industrialisering edb Fjern kuldebroer og få et hus uden træk, mug og skimmel Udvikling af løsninger for indvendig isolering

49 2: Energieffektiv klimaskærm Udvikling af typeløsninger til gulv-isolering Intelligente facader Det intelligente hus skal ikke styres hele tiden BOLIG+ i Aalborg bedre selv at åbne vinduet end installere styring til at gøre det Husk at mange husejere faktisk ikke forstår det her

50 3: Genbrug af varme Ventilation med varmegenvinding Tendens mod individuelle systemer i etageboliger Skærm mod solen i stedet for at køle Ventilationsvinduet Store ventilations- og varmegenvindingssystemer kan vanskeligt styres

51 4: Energibidrag fra vinduer Anvend energieffektive vinduer Husk at der skal anvendes forskellige vinduer i erhverv og boliger og for de forskellige verdenshjørner Dagslys er en kvalitet og sparer strøm Gode vinduer forbedrer mulighed for masser af dagslys Nyt krav til laveste temperatur på indersiden af vinduer

52 6: Energieffektivt lys Glødepæren udfases Energisparepærerne er blevet bedre Lavvolts halogen kan forsynes med solceller LED ser ud som fremtiden Pakkeløsninger til virksomheder

53 7: Effektive varmekilder Lavtemperatur fjernvarme Fjernkøling, hvor køling ikke kan undgås Effektive cirkulationspumper Varmepumper også for at integrere VE Solvarme og solceller på bygning eller fjernvarme Husk at besparelser kommer før varmekilden

54 8: Integration af vedvarende energi Skal vedvarende energi på matriklen eller i fjernvarmen og el-systemet? Europæisk fokus på bygningen dansk fokus også på indplacering i energisystemet Fjernvarmen er god til lavværdig varme El-systemet vil præges af vindkraft som udlignes i norsk vandkraft og fleksibilitet i bygningerne Efterisoler før der opsættes VE

55 9: Indeklima, komfort og dagslys Energirenoveringer sælger både på økonomi, men især på de bløde fordele Bedre indeklima med sundhedseffekt Fravær af træk, mug og skimmel Bedre arbejdsproduktivitet Mindre sygefravær Højere indlæringsevne med godt indeklima Dagslys giver glade og produktive medarbejdere

56

57 Jyllinge Nordmark i dag Kilde: Dagbladet Roskilde og COWI Papirisolering A/S

58 Jyllinge Nordmark + 1 meter i 2100 Kilde: Dagbladet Roskilde og COWI Papirisolering A/S