ARANTISKOLEN DE BEDSTE HILSNER UU-ROSKILDE/LEJRE KOORDINATOR AF GARANTISKOLEN

Transkript

1 G ARANTISKOLEN Garantiskolen er et forpligtende samarbejde mellem Roskilde og Lejre Kommune, UU-Roskilde/Lejre og samtlige ungdomsuddannelser i Roskilde og Lejre Kommune, hvor det fælles mål er, at få unge i gang med en ungdomsuddannelse og få dem fulgt over på en anden uddannelse, hvis det første skolevalg ikke er det rigtige. Dette kræver samarbejde, gennemsigtighed og loyalitet, som vi hver især er med til at understøtte gennem vores deltagelse i Garantiskolen. Samarbejdsaftalen mellem alle Garantiskoleaktører blev underskrevet i februar 2013, for at mindske frafald og fravær, til fordel for indsats og nærvær. Én underskrift, ét formål og et ønske om, at gøre Silkeborg kunsten efter, sikrede ikke Garantiskolens succes og mange mistede troen på Garantiskolens egentlige betydning. Konferencen den 24. november 2016 var medvirkende til, at vi sammen genfandt troen igen. Vi tog Garantiskolen i vores favn, vi tog ejerskab og anvendte den i vores gruppesamarbejde. Vi diskuterede den, vi satte spørgsmålstegn ved den og vigtigst af alt; vi tog det næste spadestik mod en ny generation af Garantiskolen. Dette lille hæfte indeholder en opsamling på konferencens gruppearbejde, en beskrivelse af Garantiskolens fundament og en mission og vision for alle os Garantiskoleaktørers samarbejde - for de unge i Roskilde og Lejre Kommune. God fornøjelse DE BEDSTE HILSNER UU-ROSKILDE/LEJRE KOORDINATOR AF GARANTISKOLEN 1

2 ZBC OPLÆGSHOLDER: Karin Green/Lisbeth Aae Jeppesen TOVHOLDER: Philip Larsen (UU) UDFORDRINGER: Vejlederne får ofte for sent besked om udfordrede elever, og kontaktlærerne har endnu ikke fundet deres roller. Ideen er, at kontaktlæreren er tættere på eleven i det daglige end vejlederen, men det kan være en udfordring for kontaktlæreren at have overblik over den enkeltes fravær. Kontaktlæreren er den primære faglærer, men kontaktlæreren kan faktisk se hele elevens fravær. Der diskuteres om kontaktlæreren skal få en sms fra systemet ved fravær, men systemet Elevplan kan ikke afgive sms er. Desuden diskuteres det, om der er plads og tid til, at kontaktlærerne kan facilitere rollen som administrator ift. fravær. - Målet er, at lærerne skal have ansvaret for, hvor langt en elevs fravær kan forklares og strække sig. - Det påpeges, at det er en god idé med max. en ½ klasse, som man skal være kontaktlærer for. Lige pt. er det en hel klasse. - Det påpeges, at det er vigtigt med en backupprocedure, når kontaktlæreren er syg, og der snakkes om, hvorvidt administrationen kan være tovholdere på fravær. - Informationen om de udfordrede elever flyder ikke godt nok rent administrativt. Det betyder, at beskederne ikke altid kommer frem. - En udfordring er, hvordan vi får systemerne til at tale bedre sammen, da informationerne ikke kommer fra Easy til Uvdata. HVILKE LØSNINGER ER DER? - Vejlederen skal adviseres i god tid. På TCR bruges Minuddannelse og det store håb er, at de forskellige platforme kan komme til at tale sammen. Det vil være en kæmpe fordel at 2

3 kunne se elevens historik, og et nationalt vejledningssystem vil være at foretrække. - På CLAVIS holdes samtaler med den afgivende vejleder. Der er en tryghed i at møde den modtagende vejleder fra UU, inden den unge afslutter CLAVIS. Det fungerer super godt med et netværksmøde som afslutningen på skoleforløbet, men på UU vil det være en stor fordel at få viden om tidlig risiko. - Det påpeges, at en rød tråd kan skabes ved, at eleven har den samme vejleder. Det vil give eleven tryghed i relationen. - Når elever med f.eks. uddannelsespålæg starter, får de ofte meget fravær de første uger, da eleven ikke har styr på ting som ungdomskort, SU, betaling af tøjvask og indkøb af skridsikre sko mv. - Fra f.eks. Pulsen (Roskilde), skal man sikre, at der er tænkt over økonomien for den unge i den første tid. Dette skal ordnes inden skolestart, men systemet gør det svært at sikre, at der er penge på den unges konto. Der diskuteres, om det kan være den unges sagsbehandlers opgave at sikre penge. I forbindelse med at pålægget gives, skal sagsbehandleren sikre det økonomiske spørgsmål. - Et forslag går på, om en fast rutine med optagelsessamtaler kan være en idé, eller om det kan blive en kontaktlæreropgave. - Det foreslås, at vejlederen kan få en lille guide fra ZBC, som vejlederen kan give den unge til information ved samtalerne i Ungeguiden. - I starten af forløbet er teori og praksis tæt koblet sammen, men en løsning kan evt. være, at forløbet starter med en anden vinkling. Altså mindre praksis og mere teori. På den måde kan den unge komme godt fra start. - Én spørger, om man kan lave en introdag 14 dage inden? Der kan man spørge ind til den unge og eventuelle problemer. Derved kan man sikre, at den unge er klædt på til studiestart. - Der bør være mere sammenhæng i processen med uddannelsespålægget. Man kan blive optaget hurtigt, men det gør, at tingene ikke er i orden når man begynder dagen efter. 3

4 - Ift. frafaldsproblemer er det blevet bedre, end det har været grundet karakterkravet, men nu er det sociale problemer, der giver udfordringer. - Frafald kan også skyldes faglige udfordringer, selvom karakterkravet er opfyldt. F.eks. hvis de er fagligt ufordrede læsere eller lignende. Men der er også test mm. - Det påpeges desuden, at SU og studiestart ikke altid passer sammen, men man får dog kontanthjælp. Det sværeste for mange er transportudgifterne. Nogen forslår at man kan lave en afdragsordning. 4

5 GYMNASIERNE OPLÆGSHOLDER: Erik Ardal TOVHOLDER: Annemarie Hjorth (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ GYMNA- SIERNE? - Der er på gymnasierne oplevelsen af at tilknytning og gode relationer, hvilket fastholder eleverne. - Der er god undervisning, hvor nysgerrighed pirres og udvikles. - Mellem 83 % og 90 % af eleverne gennemfører STX. UDFORDRINGER: - Flere unge end før føler sig personligt udfordrede. - Forventning om at få de 3 bedste år i mit liv ved start på STX står overfor det faktum, at det perfekte er blevet det normale. Det ligger et stort pres på den enkelte, og for nogle er der en diskrepans mellem det forventede og virkeligheden. - STX oplever flere unge end før, der er stressede og har varierende personlige udfordringer. - Nogle få unge hænger i bremsen. Det store flertal er klar over nødvendigheden af en god uddannelse, og er meget motiverede for at det skal lykkedes. - Der er ikke plads til fravær der er ikke mulighed for praktik eller andet pusterum. De 3 år på STX skal passes, ellers er det umuligt at følge med. 5

6 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Der anvendes inkluderende pædagogik. - Udvikling af faglige og sociale fællesskaber en skolebaseret social identitet. Også uden for alm. Undervisningstid, hvor faglige fællesskaber kan iscenesættes. F.eks.: - Der er et såkaldt studieværksted. - Der er ATU (Akademiet for Talentfulde Unge), Forskerspirer mv. Desuden er der musical og frivillig idræt, men der er også rum for selvorganiserede aktiviteter i skolens regi. F.eks. filmklub. - Mulighed for hjælp til personlige udfordringer. Individuelt ved f.eks. SPS eller henvisning til psykolog. Kollektivt kunne man f.eks. lave kurser i eksamensangst, præstationsangst eller motivationsskabelse. - De elever, der forlader STX inden eksamen, vælger typisk en erhvervsuddannelse. - Nogen spørger, om det er de rigtige elever, der vælger gymnasiet? - Der tales om at brede motivationsmodellen ud. - Der spørges ind til, om der bliver talt om målet med STX i løbet af uddannelsen? - Nogen nævner, at der er en politisk diskurs flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Analysen er tvivlsom siger andre. Der vil også mangle unge, der tager mellemlange og videregående uddannelser. - CLAVIS efterlyser GIF forløb i Roskilde området. Der tegner sig ikke umiddelbart et billede af, at et sådan forløb er på vej. På nuværende tidspunkt er det kun i Hvidovre, at der er mulighed for GIF. Se link: GIF forløb, UG - Ny lovgivning på flygtninge/ indvandrerområdet fratager 18-årige mulighed for engelskundervisning. De unge skal i stedet i praktik. Dette er problematisk for gruppen af unge flygtninge, der gerne vil videre med en gymnasial uddannelse. 6

7 ROSKILDE HANDELSSKOLE OPLÆGSHOLDER: Mikkel Stahlfest TOVHOLDER: Margit Laursen (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ HAN- DELSSKOLEN? - Mikkel Stahlfest fra Handelsskolen fremhæver, at deres to tidligere skarpt adskilte afdelinger med henholdsvis HG og HHX, var med til at skærpe uddannelseshierarkier. De oplever nu hvor de har EUD, EUX og HHX sammen, at det virker meget mere integrerende. De skærpede optagelseskrav til EUD har desuden gjort, at de unge klarer sig bedre og frafaldet er mindre. Eleverne og lærerne arbejder nu i mere naturlige fællesskaber på tværs, og dette er fremmende for et godt og ligeværdigt studiemiljø. UDFORDRINGER: - Det har skabt et attraktivt samlende og inkluderende studiemiljø, at bevæge sig væk fra skarpt adskilt HG HHX. Pt. har de et lavt frafald, men har til gengæld flere fagligt- og socialt udfordrede elever. - Kohinoor nævner, at deres udfordring mere er, at de unge har ondt i livet og måske ikke engang kan komme i skole hver dag. Jump nævner, at det meget handler om at rydde op i de unges liv og hjælpe dem til at klare dagen og vejen. - Har handelsskolen den rette elevgruppe? EUX Business elever har 5 i gennemsnit. Nogen påpeger det er en udfordring, at de unge vælger gymnasiet og ikke en erhvervsuddannelse. - Mikkel Stahlfest siger, at signalet skal sendes nedad i folkeskolen om, at man skal stramme sig an allerede i folkeskolen. Nogle mener dog, at det er problematisk at karaktererne kommer til at styre det hele og dermed ikke, hvad de unge i virkeligheden vil. 7

8 - EGU- ungeområdet er godt til Slagteriskolen og egentlig også til butiksområdet. Det er en udfordring for EGU elever at klare en erhvervsuddannelse efterfølgende med de skærpede krav. Giver det mening at prøve at gøre dem parate? - FVU bestået trin to i matematik og fire i dansk: er det nok til at klare EUD? Mikkel Stahlfest fremhæver, at det ikke kun er karaktererne, men i høj grad den unges vilje til at arbejde med det faglige der er vigtig. Denne vilje hænger selvfølgelig sammen med den unges sociale og personlige kompetencer. Hvis de er til stede, vil de lave karakterer ved uddannelsesstart f.eks. ikke være en hindring for at klare en EUD. HVILKE LØSNINGER ER DER? - En løsning kunne være et højere adgangskrav for at sikre, at eleven kan begå sig og har gode studiekompetencer. - Det påpeges, at socioøkonomiske virksomheder kan bruges til de meget svært udfordrede unge, hvor de kan øve sig i at være i et arbejdende fællesskab og nærme sig arbejdsmarkedet. - Campus-tanken kan være en mulighed hvor gymnasierne og erhvervsuddannelserne ligger på samme matrikel og evt. har fælles grundforløb. På den måde starter de unge i samme uddannelsesmiljø inden de vælger retning. Det vil kunne forebygge uddannelseshierarkierne, idet de unge bevæger sig i samme miljø, uanset om de er på EUD, EUX eller et gymnasialt forløb. Det vil måske være nemmere for de unge at skifte mellem uddannelserne, når de har fundet ud af, hvor deres forcer og muligheder er. 8

9 PRODUKTIONSSKOLERNE OPLÆGSHOLDER: Gert Meiner TOVHOLDER: Lone Bruus (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ PRO- DUKTIONSSKOLERNE? Produktionsskolerne har hjulpet mange unge i gang med uddannelse. UDFORDRINGER: - Nogle produktionsskoler har et elevfald på 50 %, men andre har en stigning på 50 %. - Udfordringen er den kraftige nedgang i elevantal både på produktionsskolen og KUU. - Skoleydelsen falder fra næste år, og det bliver især svært for de udeboende elever. - KUU elever har svært ved at nå D niveau. - Produktionsskolerne er halvt finansieret af taxameter og kommuner. - Tilbuddene på skolerne. - Produktionsskoler mangler fokus på karakter i de almene fag. 9

10 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Der er på nuværende tidspunkt en aftale om, at Base 4000 tager kontakt til skoler i Vestsjælland, men måske er der et bedre match end dem - et område der ligner Roskilde? - At sikre mere fokus på de almene fag/undervisning. - Ikke at glemme KUU. - Snart udkommer stor rapport den med forbedrende tilbud til ungdomsinstitutioner eks. VUC, TAMU, efterskoler og lignende. - Er nedgangen i elevtallet fordi at andre ungdomsuddannelser kan rumme de lidt dårligere elever i højere grad end tidligere? - Rundspørge blandt elever/unge hvorfor de vælger som de gør. - Tilbyde selvudvikling (coaching forløb). - Større samarbejde med nichefag. F.eks. tagdækker, Isolatør mv. - Udenlandsrejse/EU-støtte. 10

11 ROSKILDE TEKNISKE SKOLE OPLÆGSHOLDER: Lea Bergstedt TOVHOLDER: Søren Krabbe (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ ROSKILDE TEKNISKE SKOLE? - Faglige mål skal nås uden at kunne forlænge grundforløb. - Elever får en buddy når de starter på RTS. - It rygsæk, vejledning og SPS bruges flittigt. Skolen har sit eget PPR og psykoterapeutisk hjælp kan fås. - Frafald lavt hos de nystartede. På G1 er det 11 % og på G2 er det 26 % - det er en udfordring. - EUX er i fremgang. Hele 38 % bestod optagelsesprøven. - Talentudvikling skal udmøntes senere på året. - Der laves forløb til flygtninge og ledige og det er skolen glad for. UDFORDRINGER: - Problemstilling: Hvor går de unge hen når de dropper ud? Hvor er alle dem, som ikke opnår 02? Hvad sker der med dem som dumper? - Elever udfordres grundet personlige problemer - det er sjældent boglige problemer. - Jobcenteret indsats: Alle unge skal have en uddannelse, men har ikke kompetencerne. 11

12 - Kæmper mod den økonomiske fordel ved at være i jobcenteret. Indsatsen er, at få unge på et SU-niveau og styr på gæld og lignende. Det er afgørende for, at de kan leve op til deres uddannelsespålæg. Det gør livet svært for dem, som ikke hører til i jobcenteret. - Prøver de unge af i aktiviteter som står mål med en uddannelse. Altså en større fokus på klargørelse af unge. - Unge uden 02 bliver tilmeldt FVU undervisning i dansk og matematik. - Fuld tid mandag til torsdag - 7 lektioner. - VUC siger, at de ofte oplever at meget unge henvender sig for opkvalificering - både fra erhvervsuddannelse og gymnasiale uddannelse. VUC oplever desuden massiv fraværsproblematik, og en meget polariseret elevgruppe fordelt på meget stærke - og meget svage unge. Det er angst, diagnoser og personlige problemer, der fylder hos dem. VUC forsøger sig med kontrakter og opfølgninger, og prøver at arbejde med andre studieaktiviteter. - Produktionsskolen kender til det med unges problemer og trængsel ved at skulle vælge og tage stilling. En oplever dem meget pressede, og oplever at de unge rammes af ikke at lykkedes. Der er strukturelle problemer i måden vi tænker uddannelse og job på. - Der stilles spørgsmål ved om det kan tænkes, at unge som tager en gymnasial uddannelse har nemmere ved at "lykkes" med projektet, da de kan udsætte valget? - Generel betragtning: For mange unge vil arbejde være en bedre tilgang til fremtidig uddannelse. - Rasmus fra Ungeguiden: De unge har måske en forestilling om at verden ligger åben. Det er en forkælet generation, som kan have svært ved at holde fast i deres mål når tingene er lidt svære, og som har en urealistisk forestilling om, hvad der kræves for at få et arbejde. Mange er ikke klar over hvor meget blod, sved og tårer det kræver at begå sig på arbejdsmarkedet. 12

13 - Kirsten fra Base 4000 synes ikke det er den oplevelse hun får på produktionsskolen, men finder det problematisk med de svære overgangskrav. Det er ikke noget problem, hvis de unge tager GF1, hvor der undervises i nødvendige fag, men det er en udfordring for unge som tager GF2 og efterfølgende må opkvalificeres på VUC, inden de kan overgå til et hovedforløb. - SOSU Sjælland: Udskrev elev grundet fravær blev af ministeriet givet retten til et nyt grundforløb - uden det talte som klip, men det var kun fordi eleven klagede. Elever kan dybest set ikke udskrives grundet lovligt sygefravær. Hvis eleven melder sig syg kan de ikke udskrives. Skoler er ikke forpligtet til at kræve lægeerklæring. - RKS har initiativ omkring de 26 % fravær, og har samtaler med de elever der har meget fravær og en lægeerklæring kræves. Kontaktperson tager også telefonisk kontakt. Ved misbrug tages de over til Spottet eller Headspace. - Poul møder en del unge, som føler sig dårligt behandlet, og er endt med udmelding grundet sygdom. I princippet kan sådan en udmelding ankes, hvis de har meldt fraværet. - Konstatering: På hovedforløbet falder mange fra indenfor prøvetiden. 13

14 Hvilke løsninger er der? - Falder de unge fra, dukker de op i jobcenteret, hvor der bliver talt uddannelsespålæg, og vi forsøger at spotte eventuelle manglende kompetencer eller personlige problemer. Der iværksættes virksomhedspraktik og jobtræning inden de starter uddannelse igen. Lejre Kommune har et projekt, som forsøger at opsøge og finde frafaldstruede elever. - Problemer med tilbagemeldinger fra erhvervsuddannelserne er et kendt problem. Nogen gange går der måneder inden UU får besked om frafald. Det er vigtigt, at vi får besked hurtigt, for de er svære at løbe i gang, når de først har været hjemme i lang tid. Poul (UU) efterspørger en procedure, som sikrer at UU kommer på banen meget tidligt. - Er det procedurerne eller systemerne, som står i vejen for at kunne dele oplysninger om frafald - og hvad kan vi i så fald gøre for at løse problematikken? - Lea Bergstedt fra RTS taler om, at nogle elevtyper cykler rundt i uddannelserne. De ses på It-supporter, men kompetencer mangles. Der er tale om en ungegruppe, som har en særlig kultur omkring uddannelse. Før var der en gruppe på webintegrator, og det gælder også for dyrepassere på pigesiden. Nogle unge siver over til SOSU, mens andre ender i Jobcenteret. Dette kan skyldes manglende elevplads. Svaret kan ofte findes i mangel på elevplads eller manglende arbejdskompetencer. 14

15 - Poul fra UU kan godt genkende, at nogle unges vej fra en erhvervsuddannelse går over til Jobcenteret. - Spørgsmål til EUX: SOSU oplever elever med svage karakterer søger EUX og ikke kan klare kravene. De har ikke nogen procedure for at sortere i elevgrundlaget. - RTS sorterer eleverne med hård hånd ved samtale, så kun de bedste får mulighed for EUX. Der tages også kontakt til forældre, hvis den unge er i tvivlsgruppen. Dette har nedbragt frafaldet markant, og samtidig givet bedre elevtrivsel. Omkring 90 % af EUX'erne udtaler, at de godt kunne have set sig selv på en STX uddannelse, og det vidner om at niveauet er godt. - Automekanikere er blevet bedre, fordi skolen gør opmærksom på de niveauer som kræves (D og E). Før var der 100 elever, nu er der 16 som gennemfører. Tømrer har også en god kultur, og frafaldet er lavt. De oplever rigtig god fremgang i de boglige fag. - I Ringsted bruges KUU som en løftestang til at gøre unge klar til et GF2. Søren Stryhn havde ikke umilddelbart nogen kommentar til den tilgang, men er sikkert åben for en snak om hvad KUU kan bruges til i vores område. - I UU regi tænker vi det er en meget spændende måde at bruge KUU en på. 15

16 TCR OPLÆGSHOLDER: Tue Friislund TOVHOLDER: Christina Grønning (UU) HVILKE SUCCESPUNKTER ER DER PÅ TCR? - Det fungerer rigtig godt når eleverne er vel vejledt og har et godt kendskab til TCR. Det er godt når de ved, hvad de går ind til (også ift. det faglige niveau). - Det fungerer også godt, når TCR har viden om eleverne før start, for ellers opdages udfordringer først flere måneder inde i skoleåret. Det er afgørende at vide alt det, der er vigtigt, og det har ikke noget at gøre med, at man ikke kan starte på en frisk. UDFORDRINGER: - Eleverne kommer med mange forskellige skoleoplever. TCR vil sikre en TCR kultur. Det kræver, at der gøres en masse ting sammen de første uger. De taler også om, hvad der er en god skole, og har massivt fokus på relationer. De fortsætter et kontaktmodul hver uge året ud med fokus på fastholdelse og trivsel. Det er et stort arbejde i starten og kræver samme lærere og de samme klasser, og det kan være svært. - Feedback kultur: TCR har fået et mere bevidst fokus på en struktur for at tale/spørge, som bruges til de 3 elevsamtaler pr. år. De skal italesætte mål, som er tydelige og konkretiserer, hvad man skal kunne. Det var tidligere en ubevidst måde at arbejde med eleverne i vejlednings- og kontaktlærerøjemed, men er nu blevet målrettet feedback, der bruges som et værktøj der siver ned i hele kulturen. Feedback sker også kollektivt på klasseplan, lidt vanskeligere at få personliggjort det, men det skal ske som en kultur i klassesammenhænge (også et ressourcespørgsmål pakke flere unge på en gang). Tue siger, at de har fået mere bevidsthed om metoden/værktøjet. De oplever også, at når man bliver 16

17 mere præcise omkring sprog og metode, styrker også det kollegiale samarbejde. - Eleven har svært ved at udtrykke ønsker om fremtiden. De ved ikke hvordan de skal nå deres mål. Nogle føler sig også ekskluderet og ansporet til fravælgelse (den senmoderne verden). - Nogle elever har ikke forudsætningerne for at klare 10.kl. eller FSA. For nogle er det faglige for svært (EUD-10). Her er ambitionen en FSA. - Vi lever i en verden, hvor man skal vende sig til, at de unge tvinges til at træffe valg, også selv om de ikke kan og ikke er målrettede. Det kan også give følelsen af, at man skal besværligt meget igennem for at få et arbejde og passe ind. - Systemet kan til tider være tungt ift. frafaldstruede elever. Det er ikke tungt når UU, sagsbehandler og psykolog er til stede på skolen. - Lov/reglen om procedurer for underretninger betyder at det tager for lang tid. - Vejledningsreformen betyder, at mange af de unge selv tilmelder sig. Vejledningstiden er sparet væk, så derfor kan info ikke komme til 10. klasse. - Elevernes frafald er ofte af social karakter. 17

18 HVILKE LØSNINGER ER DER? - Et ønske er, at UU er til stede hver dag siger Tue Friislund fra TCR. Samarbejdspartnere behøver ikke at have 100 % tilstedeværelse. Eleverne kommer fra mange kommuner, men en lettere kontakt til UU som budbringer kan give mening, idet UU har kontakt til jobcenter, sagsbehandlere og andre. - Pulsen fortæller, at de har erfaringer med at lave samarbejde med andre i form af én vej- adgang = én kontaktperson på eksempelvis CAS og psykiatrien. - Et forslag går på at prioritere endnu mere arbejde i førskolestartsfasen. TCR læser alle uddannelsesplaner igennem, men det er et detektivarbejde at nærlæse (mange unge lave selv deres ansøgning uden om UU). - Forslag om at TCR ved opstarts samtaler italesætter udfordringer og støttebehov (det synes TCR allerede de gør, men nogle unge/familie ønsker en frisk start). - Det er en kæmpe fordel at UU er så meget på TCR, da det er meget afgørende for eleverne og giver en uformel sparring i hverdagen. - Det er komplekst at sige hvad der gør at det fungerer og ikke fungerer, men skolen ønsker viden, så den kan være med til at følge og vurdere undervejs. - De sociale fællesskaber trækker og de unge har stort behov for det sociale. - Lettere adgang til et år mellem 9. og 10. skoleår - altså et 11. skoleår. Hvis TCR kunne tilbyde ét både for dem som ikke er fagligt klar, eller modenhedsmæssigt klar. Nogle mener dog, at jobcenteret laver en skræmmekampagne på gymnasierne/ungdomsuddannelserne og siger at der er 400 % risiko for at hænge i systemet hvis man træder ind i et jobcenter som årig. - Der tales om, at det offentlige forsørgelsessystem er tungt. 18

19 - Det kan være en løsning at skabe mere vejledning om hvordan man får et ungdoms job. Man kan arbejde med de unges handlestrategier og handlekompetencer på alle ungdomsuddannelser. 10. klasse skal handle om plads til at åbne og se sine muligheder, men også om at turde. - HF uddannelserne skal fremadrettet lægge to praktikforløb ind, hvor eleven skal undersøge og få afklaring på en uddannelses vej og i praktik som en del af pakken. På den måde skal den unge blive klogere og vælge rigtigt, som de fra politisk hold afkræves. Ligeledes lærer de at undersøge deres valgmuligheder. - Flygtninge/indvandre der er frafaldet det dobbelte end det gennemsnitlige. - Årsagen er, at der er behov for tydeligere strukturer og at der er sproglige problemer. ANDET: - Der spørges til hvordan frafaldssituationen ser ud. UU visiterer de unge dertil for at blive yderligere afklarede og klar. Thue kan ikke helt beskrive frafaldet i tal. - TCR er en banegård de første 3 mdr., da de opsamler elever, som er frafaldet andre steder fra. Elever som aldrig kommer, falder ud. De bruger rigtig meget energi på at få etableret klasserne de første tre måneder. 19

20 GARANTISKOLENS FUNDAMENT MISSION OG VISION Garantiskolen er i sin tid blevet sammenlignet med en metro. Den unge tager metroen rundt i undergrundbanen, og hopper fra station til station. Et stop, en skole, men det samme trygge fundament de samme skinner. Roskilde/Lejre har ingen undergrundsbane. Vi har busser, der sommetider ikke kommer til tiden. Nogen gange sker det, at en bus er aflyst og ikke kommer pga. snevejr. Den unge bliver derfor hjemme. Det er nemlig lettere og tryggere, end at stå ude i kulden og vente. Busserne skal have en opgradering. Køreplanen skal skiftes ud og hver chauffør skal samarbejde. På konferencen den 24. november 2016 mødte mange af os chauffører op, for at sikre en effektivisering af bussernes køreplan. Vi smurte tandhjulene og satte nye dæk på, men vigtigst at alt, gjorde vi sæderne i busserne langt mere komfortable. At gøre sæderne i busserne komfortable, er Garantiskolens mission. Vi vil sikre alle unge, der vil, en mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse, gennem optimering og etablering af tilbud, som tilgodeser hver enkelt unges uddannelsesbehov. Vi skal optimere det tætte samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, de kommunale aktører og det lokale arbejdsmarked for at sikre, at busserne kører og tager de unge med sig. I Roskilde og Lejre Kommune, sætter vi nemlig ikke den unge af ved et stoppested, hvor der ikke kommer en anden bus og samler den unge op. Kort fortalt, er vi alle med til at give Garantiskolen betydning. Vi skal sammen sikre et flow i køreplanen, og garantere at der altid er en plads i bussen. Vi vil i den kommende tid arbejde på en strategi, der skal være med til at sikre, at Garantiskolen bliver et redskab, vi kan anvende i praksis for et større samarbejde mellem alle os Garantiskoleaktører. Vi glæder os til at sætte turbo på til Garantiskolegruppemødet i marts måned