Hvad karakteriserer de gode skoler?

Transkript

1 Hvad karakteriserer de gode skoler? Oplæg på Børnerådet og Dansk Erhvervs konference Unge på tværs i uddannelsesuniverset 25. november 2010 v. Torben Pilegaard Jensen, AKF

2 Hvad karakteriserer den gode erhvervsskole? Problemet: Frafald og behov for plads til alle Den gode erhvervsskole, UU og folkeskolen Den gode erhvervsskole og de kommunale forvaltninger Pædagogik og ledelse på den gode erhvervsskole

3 Antal unge som fuldfører en erhvervsuddannelse (hovedforløb) og en gymnasial uddannelse fra 2001 til 2008

4

5 Andel ikke uddannelsessøgende årige med grundskolen eller mindst ungdomsuddannelse som højeste fuldførte uddannelse, fordelt på beskæftigede og arbejdsløse/uden for arbejdsstyrken 2008

6 Aldersgruppens andel af den samlede befolkning

7 Erhvervsskolen møder unge fra grundskolen med svage faglige, personlige og sociale færdigheder, fordi der mangler: Klasseledelse (grunduddannelsen og i efterog videreuddannelsen af lærere) Faste rammer og klare delmål En mere praktisk tilgang til læring: værkstedspædagogik med forpligtigende fællesskaber i projektarbejde Oplevelser af at kunne mestre Læring i videnssamfundet, ikke kun = bøger

8

9 Den gode erhvervsskole efterspørger: En sammenhængende vejledning; UU på erhvervsskole Identifikation af målgrupper og prioritering af vejledningsindsatsen før start på erhvervsuddannelse Behov for en mere praksisnær vejledning Målrettet brobygning og erhvervspraktik Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte

10 Den gode erhvervsskole efterspørger mentorordninger, der medvirker til at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb Mentor vigtig i en kaotisk verden Ordninger skal samles/koordineres Mentorordning må ikke stå alene Mentors access til en koordineret social- og arbejdsmarkedsforvaltning vigtig Ungeteam og Ungehus?

11

12 Uddannelsesplanen og valg af uddannelse, elevens syn Den er rigtig dårlig. Den giver ikke et godt billede. Dem jeg har, der klikkede man ind, skriver, hvad man gerne vil være, og så står der, hvad det er. Der står ikke noget fagligt. Det var unødvendigt, det jeg skulle skrive. Så kunne jeg skrive, at jeg er god til at bruge mine hænder, men det er jo noget, jeg ved. Og der er ingen grund til at skrive, hvad jeg er dårlig til, for det behøver ikke at stå nogen steder. Den har ikke hjulpet mig, og jeg ved det har taget masser af tid.

13 Den gode erhvervsskole vurderer kompetencer ved uddannelsesstart og samarbejder om praktik Afdækker den unges kompetencer og interesser for at sikre, at den unge får det rette uddannelsestilbud Intro-dag og kompetencevurdering i starten af grundforløbet central Arbejder målrettet med grundforløbene med udgangspunkt i de unges forudsætninger Samarbejder bl.a. med produktionsskoler for at klæde de unge på Samarbejder om virksomhedspraktik og praktikpladser

14 Fællesskaber og tæt kobling mellem de almene fag og værkstedsundervisningen Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde Læring gennem elev-elev-relationer og organisering, der udvikler socialt faglige fællesskaber Stabil klassetilknytning, mindre individualisering og ansvar for egen læring Veldefinerede mål og delmål for undervisningen Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i værkstedsundervisningen, evt. kombineret med virksomhedspraktik

15

16 Hvad gør ledelsen på den gode erhvervsskole? Har tætte kontakter til den administrative og politiske ledelse på kommunalt niveau og til det lokale erhvervsliv Har en formuleret strategi mod frafald, der er implementeret i organisationen Har flere værktøjer i spil og sikrer samarbejde mellem de relevante medarbejdere Er bevidst om og åben over for kassetænkningen som barriere for samarbejde

17 det første vi gjorde efter den store kvalitative analyse af frafald, var at lave en præsentation for byrådspolitikere og andre uddannelsesinstitutioner. Det var startskuddet til, at man begyndte at komme hinanden lidt mere ved og tale om, hvad man kan gøre i fællesskab - den enkelte institution er lost. Og det tror jeg har været en anledning til at man langt hurtigere fik gang i en proces, hvor alle dem, der har med uddannelser at gøre, står sammen om det her. Vi bruger billedet, at man skal danne en kreds omkring den unge, hvor den unge roligt kan falde tilbage, der er altid nogen der griber dem. Det er vigtigt at politikerne ved noget om det her, når de skal tage beslutninger.

18