Den Danske Model som værn mod Social Dumping
|
|
- Gregers Johnsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Danske Model som værn mod Social Dumping Bachelorafhandling, HA(Jur.) Aarhus Universitet. Forfatter: Christian Badstue Pedersen Studienummer: Vejledere: Ole Hasselbalch, Juridisk Institut Lars Skipper, Institut for Økonomi Antal sider: 50 Antal Anslag: Side 0 af 50
2 Abstract Social dumping occurs when service providers, usually foreign, undercut local service providers due to lower labour standards. Having employees who work for low-level wages, distorts competition on the labour market, due to this wage level being lower than that for the remaining service providers on the market. Social dumping is a problem on the Danish labor market, and several initiatives have been taken to minimize the problem, including the introduction of control measures of foreign labour. The aim of this thesis is to analyze the Danish model s usefulness and collective actions usefulness as protection against social dumping on the Danish labour market. In relation to the use of collective actions to conflict against foreign service providers, a particular problem occurs in relation to the level of association, the foreign work possesses to the country. This has recently been the center of the case "Ryanair sagen", which took place in 2015 and ended in the Danish Labour court. Danish trade unions sought to negotiate a collective agreement for the work on Ryanair s Danish bases. The legality of the labour conflict that arose between the parties, was settled by the Danish labour court in judgment AR Throughout the thesis, the main issues, concerning international private and procedural law and the limit of collective actions usefulness against foreign companies are examined and analyzed. The economic scope of this thesis will be to explore, whether there is a financial incentive for union membership on the Danish labor market. This economic incentive will adhere to a positive relationship between union membership and wage, thereby creating a union membership wage premium. Such an economic incentive could increase the overall level of organization of the Danish labor market, thereby increasing the usefulness of conflict and collective actions as protection against social dumping. It is concluded that there is a union membership wage premium for the Danish transport industry, but a negative correlation between union membership and wage level for the total of the Danish labor market. However, across industries, a positive correlation between union density and wage level are found. This creates a financial incentive for union membership on the Danish labor market. In relation to labour law aspect of thesis, it is concluded that collective bargaining and collective actions can be used to force companies to partake in collective bargaining, and thereby ensuring that employees are remunerated in accordance with the wage level of the specific industry. In relation to foreign companies perseveres the issue, of determining the level of association to the country, before collective bargaining and collective actions can be used against foreign companies. Jurisprudence now means, that if work is performed from a Danish base, this work will possess the necessary association for unions to demand it covered by a collective agreement. This way, it can be ensured, that services provided on Danish territory, from Danish bases, is carried out under conditions in accordance with collective agreements for the industry. Side 1 af 50
3 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering Afgrænsning Teoretisk tilgang og metode Social dumping begrebsdefinition International privat- og procesret, lovvalgsproblemet Værneting Lovvalg Konklusion på den internationale privat- og procesrets betydning for problemstillingen Den danske model som værn mod social dumping Den danske model begrebsdefinition Det kollektive aftalesystem Kollektive kampskridt Sammenfatning af den danske model og forholdet til den internationale transport Domsanalyse af AR Mitropa Domsanalyse af AR Ryan Air Den danske models anvendelighed som værn mod social dumping i den internationale transportindustri Økonomiske bevæggrunde for arbejdstageres organisering Det økonomiske incitament for organisering Insider-outsider teorien Undersøgelse af union membership wage premium i den danske transportindustri og det samlede danske arbejdsmarked Konklusion Litteraturliste Side 2 af 50
4 1. Indledning Når udenlandske virksomheder opererer i Danmark, skal dette foregå i overensstemmelse med danske love og bestemmelser for arbejdsmarkedet. Såfremt virksomhedens erhvervsudøvelse er centreret i Danmark, betyder dette ligeledes, at virksomheden skal udføres under ansættelsesvilkår, der er i overensstemmelse med det danske sædvanlige niveau for løn- og arbejdsvilkår i de forskellige industrier. På det danske arbejdsmarked, foreligger der ikke lovreguleret minimumsløn. Lønniveauet på det danske arbejdsmarked, fastsættes gennem det kollektive aftalesystem, hvilket er en del af den danske model. Det er derfor en nødvendighed for fastsættelse og vedligeholdelse af lønniveauet på det danske arbejdsmarked, at faglige organisationer indgår kollektive aftaler for løn- og arbejdsvilkår med virksomheder for de ansatte, der arbejder i Danmark. Dette forhold er karakteristisk for den danske arbejdsmarkedsmodel, hvorfor det ligeledes er en nødvendighed, at faglige organisationer har adgang til iværksættelse af konflikt mod virksomheder, der afviser krav om overenskomst. For udenlandske transportvirksomheder, der har virke i Danmark, gør det sig dog således gældende, at disse ikke nødvendigvis skal tegne dansk overenskomst for det udførte arbejde på dansk territorium. Dette afføder problemer i forhold til konfliktrettens anvendelighed mod disse virksomheder, samt i forhold til hvilket lands lovgivning, der skal anvendes til bedømmelse af iværksatte konflikters lovlighed. Den internationale transport og luftfarts grænseoverskridende karakter gør, at der kan opstå problemer angående virksomhedens stedlige tilknytning i forhold til konfliktrettens anvendelse. Disse problemer har senest været til behandling i en større sag i dansk arbejdsret mellem den irske luftfartsgigant Ryanair og det danske fagforbund Serviceforbundet, som ønskede arbejdet på Ryanairs danske flybaser overenskomstdækket. Denne sag fik stor mediedækning i Danmark, da udfaldet af sagen ville være betydningsfuldt for konfliktrettens fremtidige anvendelse mod udenlandske virksomheder. Jan Villadsen, formand for 3F transport har udtalt sig om sagens udfald: - Det er en rigtig vigtig dom for os, som jeg kun kan hilse velkommen. Det betyder, at den danske model kan fungere som værn mod social dumping, når store internationale selskaber ønsker at slå sig ned i Danmark og gøre forretning hen over hovedet på de ansatte 1 1 Jan Villadsen Formand for 3F transport, Fagbladet 3F, (fagbladet3f.dk) Side 3 af 50
5 Det vil derfor være relevant, at undersøge retstilstanden på området og samtidig undersøge den danske models anvendelighed som værn mod social dumping på det danske arbejdsmarked. 1.1 Problemformulering Formålet med afhandlingen er, at undersøge den danske models anvendelighed som et værn mod social dumping ud fra et arbejdsretligt og international privatog procesretligt perspektiv. Dette giver anledning til følgende problemformulering: Hvorledes kan den danske model og den dertilhørende konfliktret, anvendes som værn mod social dumping? Hvilke problemer opstår ved iværksættelse af faglig konflikt mod udenlandske virksomheder i henhold til den internationale privat- og procesret? Hvilke økonomiske bevæggrunde foreligger for organisering af arbejdstagere på det danske arbejdsmarked og i den danske transportindustri? 1.2 Afgrænsning. Undersøgelsen af den danske models anvendelighed som værn mod social dumping leder op til flere problemstillinger. Denne afhandling vil undersøge konfliktrettens anvendelighed over for udenlandske transportvirksomheder herunder luftfartsvirksomheder. I forhold til behandling af affødte problemstillinger for den internationale transport, herunder social dumping inden for international transport, er det kun dansk national ret, der behandles. Enkelte internationale bestemmelser af EUretlig karakter er dog inddraget, såfremt disse har haft styrende karakter for det enkelte forhold. Gennem behandlingen af kollektive pressionsmidler er forholdet til EU-rettens bestemmelser om arbejdskraftens frie bevægelighed derfor ikke belyst. Det antages derfor ved iværksættelse af konflikt, at dette ikke kolliderer med EUretten. Ved behandling af konfliktretten, er fredspligten ikke behandlet, da det antages, at udenlandske virksomheder, der udfører social dumping ikke allerede er overenskomstdækkede. Der foreligger derfor ikke nogen fredspligt for disse virksomheder. Retlige konsekvenser ved iværksættelse af ulovlig konflikt er ej heller behandlet. For belysning af social dumping problemet er nationale kontrolforanstaltninger, registre, samt nationale tiltag mod social dumping ikke behandlet. Afhandlingens Side 4 af 50
6 primære fokus er den danske models anvendelighed som værn mod social dumping, hvorfor det er faglige organisationers adgang til iværksættelse af konflikt mod virksomheder, der er afhandlingens primære fokus. Specifikke EU-retlige samt nationale bestemmelser for cabotagekørsel er ikke behandlet. Det antages for konfliktrettens anvendelighed, at internationale cabotagekørselsregler er overholdt, og virksomheder ikke er genstand for overenskomstkrav på grund af manglende overholdelse af disse. 1.3 Teoretisk tilgang og metode Afhandlingen er udarbejdet med en tværfaglig tilgang og er derfor udarbejdet fra både et juridisk samt et økonomisk perspektiv. Koblingen mellem disse perspektiver er nærliggende for det undersøgte emne, da dette afføder både juridiske samt økonomiske konsekvenser, hvilke er genstand for behandling. Til udarbejdelse af afhandlingens juridiske problemstillinger er retsdogmatisk metode anvendt. Formålet med anvendelsen af denne metode er, at fastlægge hvad retstilstanden og derved gældende ret er inden for et specificeret område. 2 Dette sker gennem analyse af retskilder relateret til emnet. Ved at finde retstilstanden på området er det muligt at analysere, kommentere og vurdere denne i forhold til de i afhandlingen behandlede problemstillinger. Til undersøgelse af økonomiske bevæggrunde for organisering på det danske arbejdsmarked samt i den danske transportindustri er beskrivende analyse foretaget. Herunder er det det økonomiske incitament for organisering, der er i fokus, hvorfor retsøkonomisk metode ligeledes anvendes for at beskrive juridiske fænomener i relation til resultaterne. Opgaven er struktureret således, at social dumping begrebet, samt de nærværende problemstillinger, der behandles i afhandlingen, introduceres i første kapitel. Andet kapitel behandler de internationale privat- og procesretlige problemstillinger, der opstår ved anvendelsen af konfliktretten mod udenlandske selskaber. Tredje kapitel behandler konfliktrettens anvendelse over for udenlandske transportselskaber. Fjerde kapitel behandler økonomiske bevæggrunde for organisering i den danske transportindustri. Konklusionen findes i afhandlingens femte kapitel. 2 Blume, Juridisk Metodelære, s Side 5 af 50
7 1.4 Social dumping begrebsdefinition Social dumping er en betegnelse for en relevant økonomisk problemstilling på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesministeriet definerer begrebet til at dække over det [ ] forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og arbejdsvilkår, som ligger under det sædvanlige danske niveau. Det betyder dårlige arbejdsvilkår og unfair konkurrence for det danske erhvervsliv. 3 I en international kontekst defineres social dumping af European foundation Dublin som [ ] a situation where foreign service providers can undercut local service providers because their labour standards are lower [ ]. 4 Begrebet er vidt, da det også dækker over udenlandske virksomheders operationer i Danmark med bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser omkring SKAT, social sikring eller arbejdsmiljø. 5 I denne afhandling anvendes begrebet social dumping som betegnelse af det forhold, hvor udenlandske virksomheder leverer tjenesteydelser i Danmark ved brug af udenlandsk ansatte arbejdstagere, der arbejder under sædvanlige danske løn- og arbejdsvilkår. Social dumping er et særligt kendt problem inden for byggebranchen på det danske arbejdsmarked, hvor tilstedeværelsen af udenlandsk uorganiseret arbejdskraft er stor. 6 Ud over de registrerede udenlandske virksomheder i landets register for udenlandske tjenesteydere er antallet af virksomheder og arbejdstagere, der har virke i Danmark, ukendt. 7 Disse virksomheder kan for sig udføre arbejde på dansk territorium, der kan karakteriseres som social dumping. Inden for europæisk luftfart, hvor arbejdet besidder grænseoverskridende karakter, opstår problemer med arbejdets stedlige tilhørsforhold. Dette afføder problemer omkring hvilket lands ret, der skal anvendes til at behandle tvister med luftfartsselskaber som part. Yderligere opstår problemer i forholdet mellem den internationale luftfarts stedlige tilhørsforhold, og de arbejdsvilkår virksomheden giver deres ansatte. Såfremt virksomheden har en tilstrækkelig tilknytning til et land således, at arbejdet er til dette land tilhørende, og arbejdsvilkårene for ansatte i virksomheden ligger under det sædvanlige niveau for landet, vil dette ligeledes kunne karakteriseres som social dumping. 3 Beskæftigelsesministeriets definition af social dumping (bm.dk) 4 European Foundation Dublin s definition af social dumping (eurofound.europa.eu) 5 Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s Beskæftigelsesministeriet om Social dumping. (bm.dk( 7 Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s. 27 Side 6 af 50
8 2. International privat- og procesret, lovvalgsproblemet Dette kapitel indeholder i afsnit 1, en redegørelse af de danske værnetingsregler samt en analyse af betydningen af disse for problemstillingen. Afsnit 2 indeholder en redegørelse af lovvalgsreglerne i forhold til problemstillingen. Afsnit 3 konkluderer samlet på hvilken rolle den internationale privat og procesret besidder i forhold til problemstillingen. 2.1 Værneting For at kunne anvende konfliktretten og de pressionsmidler, der hjemles heri, som værn mod uønskede virksomhedsaktiviteter i Danmark, er det vigtigt, at der foreligger dansk kompetence til at behandle de retslige spørgsmål, der kan opstå som konsekvens heraf. I internationale ansættelsesforhold, hvor der er berøringsflader med flere retssystemer, opstår spørgsmålet, ved hvilken stats ret eventuelle tvister kan afgøres. For at kunne afgøre en retstvist ved domstolene, skal domstolene have kompetence til at foretage denne afgørelse. Reglerne, der regulerer denne internationale stedlige kompetence, betegnes værnetingsreglerne 8. Først når den stedlige kompetence er fastlagt, vil spørgsmålet om lovvalg for sådanne internationale retstvister kunne behandles, da stedlig kompetence ikke er en selvfølge for, at det er lex fori 9, der skal anvendes som lex causae. 10, 11. De internationale kompetenceregler er en del af den internationale procesret, der vedrører processuelle spørgsmål for retssager med tilknytning til flere lande. De europæiske kompetenceregler findes i den revurderede Bruxelles-I forordning, der har virkning fra 2015, og de danske nationale regler findes i retsplejeloven 12. Danmark har grundet retsforbeholdet 13 ikke tiltrådt Bruxelles I-forordningen 14. Dog har man i stedet implementeret reglerne ved en parallelaftale, der blev ratificeret i , hvilket betyder, at Bruxelles-I forordningens regler er ratificeret i Danmark, og at disse finder anvendelse frem for de danske regler i retsplejeloven. 8 Lookofsky, s Lex Fori: Domstollandets lov. 10 Lex Causae: Sagens lov, den lov der skal anvendes til behandling af sagen. 11 Lookofsky, s Nielsen, International handelsret (2015) s Folketingets EU-oplysning: Danmark besidder et forbehold der holder landet uden for det europæiske retspolitiske samarbejde. (eu.dk) 14 Den europæiske Bruxelles I-Forordning der regulerer domstolenes internationale kompetence. Herefter omtalt som Domsforordningen. 15 Folketingets EU-oplysning (eu.dk) 16 Hasselbalch, Ole, DDA afsnit IX, s Folketingets EU-oplysning. (eu.dk) Side 7 af 50
9 2.1.1 Domsforordningen - regler Domsforordningens kap. 1 angiver forordningens anvendelsesområde, og indskrænker dette til det civil- og handelsretlige område. Domsforordningens bestemmelser finder altså ligeledes anvendelse på sager, der indeholder retstvister, som udspringer af anvendelsen af kollektive kampskridt, hvilket er relevant for anvendelsen af disse som værn mod social dumping. Såfremt begge parter har bopæl eller hjemsted i Danmark, vil danske domstole også have stedlig kompetence, jf. RPL 224. Udgangspunktet for stedlig kompetence i dansk ret for borgerlige sager, herunder ansættelsesretlige sager, skal anlægges ved byretten. Såfremt tvisten er international med internationale parter, afgøres værnetingsspørgsmålet dog efter de internationale kompetenceregler i domsforordningen. Da dette er tilfældet for udenlandske virksomheder, der udfører aktiviteter i Danmark med ansatte, der arbejder under konkurrenceforvridende vilkår, vil de relevante værnetingsregler findes i domsforordningen 18. Såfremt sagen er international, og parterne ikke har samme bopælsland, vil udgangspunktet i domsforordningens bestemmelser være, at en part skal sagsøges i den medlemsstat, hvor parten har bopæl eller hjemsted, jf. domsforordningens art Dette deklaratoriske udgangspunkt er et udtryk for den universelle grundsætning, actor sequitor forum rei, at sagsøger skal gå til sagsøgtes ret 20. Udgangspunktet fraviges i kraft af domsforordningens kompetenceregler i afd. 2-7, der giver mulighed for at sagsøge en part ved andet lands domstol, såfremt, denne opfylder betingelserne givet i disse bestemmelser, jf. art. 5, stk. 1. Uden for EU Har sagsøgte ikke bopæl eller hjemsted i en EU medlemsstat, anvendes national ret til at afgøre domstolens internationale kompetence, jf. domsforordningens art Værnetingsaftalen Det deklaratoriske udgangspunkt i domsforordningens art. 4 kan fraviges ved aftale, jf. domsforordningens art. 25. Denne bestemmelse giver parterne muligheden for at udforme en værnetingsaftale 22, der bestemmer værnetinget mellem parterne. Såfremt parterne har indgået en gyldig værnetingsaftale, vil de 18 Nielsen, International privat- og procesret, s Nielsen, International Handelsret, s Lookofsky, s Nielsen, International Handelsret, s Værnetingsaftale (forumaftale): Aftale mellem parterne om, hvilke landes domstole skal have stedlig kompetence til behandling af tvister. Side 8 af 50
10 udvalgte landes domstole have kompetencen til behandling af tvisten, og fortrænge andre domstoles kompetence til dette Værneting i tvister uden for kontrakt I sager om forpligtelser, der forekommer uden for kontrakt, finder retsplejelovens 243 anvendelse for nationale tvister, og retten på det sted, hvor skaden forekommer, har stedlig kompetence til behandling af tvisten 24. Dette benævnes som deliktsværnetinget. For internationale forpligtelser uden for kontrakt er reglerne hjemlet i domsforordningens afd. 2, art. Art. 7, nr. 2, og finder anvendelse ved behandling i retssystemer, der har ratificeret domsforordningen. Ved anvendelsen af kollektive kampskridt forekommer skaderne forårsaget af kampskridtene uden for kontraktforhold og på det sted, de anvendes. Såfremt konflikt iværksættes i Danmark mod en udenlandsk arbejdsgiver, der udfører aktiviteter på dansk territorium, vil de skadegørende virkninger forekomme i Danmark, og derfor vil danske domstole have kompetence til at behandle tvisten, der opstår mellem parten, der iværksætter konflikt, og den udenlandske arbejdsgiver, der rammes af konflikt. Da denne tvist vil forekomme uden for kontraktforhold, foreligger der sædvanligvis ikke værnetingsaftaler mellem disse parter. Der foreligger dog mulighed for parterne for at behandle kompetencespørgsmålet efter tvistens opståen ved at anvende partsautonomien hjemlet i domsforordningens art. 25 til at aftale værneting i form af en forumaftale. Såfremt de internationale parter i en international retstvist har interesse i at afgøre sagen efter andet lands lovgivning, vil det være fordelagtigt at anvende denne mulighed. I konfliktsituationer, der udspringer af anvendelsen af kampmidler, vil det dog sandsynligvis ikke være i det konfliktende fagforbunds interesse at indgå en sådan forumaftale. Såfremt den udenlandske arbejdsgiver deltager i det kollektivarbejdsretlige tvistløsningssystems procesmøder, inklusiv mæglingsmøder og fremmøde i arbejdsretten, anses dette som indgåelse af værnetingsaftale i overensstemmelse med domsforordningens art Herefter vil danske domstole være kompetente til behandling af tvisten mellem parterne Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme Domsforordningens kapitel 3 indeholder bestemmelser, der regulerer anerkendelsen og fuldbyrdelsen af domme på tværs af retssystemer, som har tiltrådt eller ratificeret domsforordningens bestemmelser. At udenlandske domme kan skabe international præcedens, giver ensretning af reglerne i EU området og sørger for, at internationale problemstillinger kan løses på samme måde på tværs af landegrænserne. Dette er især en nødvendighed i 23 Domsforordningens art. 25 om værnetingsaftaler. 24 Lookofsky, s Hasselbalch, Ole, DDA, afsnit IX, s. 7. Side 9 af 50
11 behandlingen af retstvister med berøring til flere retssystemer, da udenlandske domme herved kan have betydning for sager, der er dansk ret vedrørende. Inden for EU opererer udenlandske virksomheder, især luftfartsvirksomheder, på tværs af grænser, og det er derfor en nødvendighed at afgørelser, der er truffen på dansk territorium også har retsvirkning i andre kontraherende lande. Dette vil nedsætte risikoen for modstridende domme 26, der kan være en hindring for et effektivt samarbejde mellem staterne 27. Yderligere vil det give muligheden for at anvende udenlandsk retspraksis til behandling af værnetingsspørgsmål inden- og uden for kontrakt, vedrørende udenlandske virksomheder, der driver virksomhed under uønskede vilkår. Anerkendelse og fuldbyrdelse af domme gælder uden hensyn til parternes bopælsforhold, jf. domsforordningens betragtning Dette betyder altså, at anerkendelse og fuldbyrdelse af domme også forekommer på trods af, at den sagsøgte part i sagen har bopæl i et land, der ikke har tiltrådt forordningen. Nødvendigheden af international anerkendelse gør sig ligeledes gældende i forhold til anvendelse af den danske model som værn mod social dumping inden for luftfart. En norsk dom behandlede en ansættelsesretlig tvist mellem en italiensk kabineansat og et irsk luftfartsselskab med fokus på det internationalt privatretlige aspekt af sagen. Denne sag belyser nogle af de problemstillinger, der kan opstå inden for europæisk luftfart, såfremt arbejdsgiveren udnytter værnetings- og lovvalgsreglerne til at ansætte arbejdstagere under konkurrenceforvridende arbejdsvilkår. Den norske domstol, der anvender Lugano-konventionen, som i sin helhed stemmer overens med domsforordningen 29, afgjorde, at en sådan tvist inden for kontrakt skulle afgøres efter norsk ret, da det var i Norge, at arbejdstageren havde bopæl, mødte på arbejde og modtog sine arbejdsmæssige instruktioner. At der var aftalt irsk værneting, samt at arbejdet foregik på irsk registrerede luftfartøjer, blev ikke tillagt betydning i afgørelsen grundet partens stilling som svag kontraktpart og arbejdets sædvanlige udførelse i Norge Anerkendelsen af sådanne domme i Danmark kan danne ramme for, hvorledes lignende sager kan behandles i dansk ret 32 og herved lukke flere muligheder for bevidst omgåelse af regler, der medfører, at arbejdstagere arbejder under konkurrenceforvridende vilkår Konklusion på værnetingsafsnittet i forhold til sagen Mulighederne for bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser i et land kan udspringe af værnetingsreglerne og udnyttes af virksomheder til deres fordel. 26 Nielsen, International Handelsret, s Nielsen, International Handelsret, s Nielsen, International Handelsret, s Nielsen, International Handelsret, s Borgarting lagmannsrett - LB Trafikstyrelsen, s Trafikstyrelsen, s. 21. Side 10 af 50
12 Værnetinget kan være af stor betydning i afgørelsen af arbejdsretlige sager, da forskellige retssystemer ikke har ensrettede regelsæt hvad angår international privat- og procesret samt arbejds- og ansættelsesret. Internationale ansættelseskonstruktioner inden for luftfartsbranchen giver mulighed for konstruktioner med fast ansættelse i ét land, udlejning af arbejdskraft til en virksomhed i et andet land og udstationering med arbejdsopgaver i et tredje land, der gør værnetingsspørgsmålet svært gennemskueligt 33. Ydermere kan virksomheden indgå forumaftaler med deres ansatte, som vanskeliggør værnetingsspørgsmålet yderligere, da en domstol skal afgøre om en sådan forumaftale er gyldig for eventuelle tvister, der opstår mellem parterne. I sager med anvendelse af kollektive kampskridt foregår dette uden for kontraktforhold, og derfor finder domsforordningens art. 7, nr. 2 anvendelse. Danske domstole vil derfor have kompetence til at behandle tvisten, såfremt kampskridtene er iværksat på dansk territorium mod en udenlandsk arbejdsgiver, der foretager virksomhedsaktiviteter i landet. Såfremt der foreligger dansk værneting i en sag, der er resultat af anvendelse af konfliktretten, er det nødvendigt, at lovligheden af konflikten bliver afgjort efter dansk ret, for at den danske model kan anvendes som værn mod social dumping. Derved opstår problematikken omkring hvilket lands ret, der skal anvendes til at afgøre sagen. Denne lovvalgsproblematik er en del af den internationale privatret. 2.2 Lovvalg Såfremt der foreligger værneting for retstvisten i Danmark, udgør dette dog ikke en selvfølge for, at tvisten mellem parterne skal afgøres efter dansk ret i og med, tvisten har berøringsflade med flere forskellige retssystemer. I internationale retstvister med flere berøringsflader kan der opstå problemer angående lovvalget for sagen. Problemstillingen for lovvalget opstår ved spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning, skal være grundlag for løsningen på en retstvist, såfremt sagen har berøring med flere retssystemer. Denne problemstilling reguleres ved lovvalgsregelsæt og er en del af den internationale privatret Romkonventionen. Lovvalg inden for kontrakt. De danske internationale privatretlige regler for lovvalg inden for kontrakt findes i Romkonventionen. Romkonventionen er en EU-retlig konvention af 1980, der skal udgøre grundlag for EU landendes retssystemer til behandlingen af lovvalget i internationale tvister. Romkonventionen blev implementeret i 33 Trafikstyrelsen, s Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, s. 1 Side 11 af 50
13 dansk ret i 1984 ved lov 188 af og indeholder stadig de gældende lovvalgsregler for dansk ret. Alle resterende EU-medlemsstater har efterfølgende ratificeret Romkonventionen. Denne er dog blevet erstattet med lovvalgsforordninger i alle EU-lande på nær Danmark, som besidder et retsforbehold, der udelukker landet fra det europæiske retspolitiske samarbejde 36. Dansk ret anvender derfor stadig Romkonventionen til lovvalgssituationer frem for de senere vedtagne Rom-forordninger, der regulerer internationalt privatretlige spørgsmål i lande, der har ratificeret disse Anvendelsesområde Romkonventionens anvendelsesområde defineres i konventionens første afsnit. Konventionens saglige anvendelsesområde defineres i konventionens art. 1, og artikel 2 og 17 fastsætter henholdsvis konventionens universelle og tidsmæssige anvendelse 37. Konventionen finder universel anvendelse jf. konventionens art. 2 38, og det er ikke et krav, at det lands ret, der til sidst vælges, er et land, der har ratificeret konventionen eller er en kontraherende EU stat. Der kan altså godt udpeges et tredje lands ret til anvendelse på retstvisten 39. Konventionens anvendelsesområde defineres således, at konventionen anvendes på kontraktlige forpligtelser i situationer, hvor der skal foretages et lovvalg. I forholdet mellem social dumping problematikken og lovvalget i retstvister, foreligger der grundlag for situationer, hvor retstvister angående ansættelsesforhold, skal afgøres efter et andet lands lovgivning. Såfremt ansættelsesforholdet foregår under konkurrenceforvridende vilkår, kan lovvalget resultere i, at sådanne ansættelsesvilkår dømmes som lovlige eller uden for konfliktrettens rækkevidde. Herved kan arbejdsretlig konflikt ikke anvendes til at værne mod anvendelsen af sådanne ansættelsesforhold. Den universelle anvendelse er dog en nødvendighed for konventionens rolle som en universel harmoniseret international privatretlig lov Romkonventionens almindelige regler Den stats ret, som et internationalt kontraktforhold generelt er underlagt, kaldes for kontraktstatuttet. Ved kontraktstatuttet forstås den lovgivning, som en international kontrakt i almindelighed er underlagt. Dette er kontraktens lex causae, altså sagens lov 41. Fastlæggelse af kontraktstatuttet, også kaldet lovvalget, udføres ved anvendelse af forskellige universelt accepterede retsprincipper og metoder. Romkonventionen indeholder regler, der skal skabe en referenceramme for dette valg. 35 Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, 2.2. konventioner. 36 Folketingets EU oplysning. (eu.dk) 37 Nielsen, International Privat- og procesret, s Romkonventionens art. 2 medfører universel anvendelse af lovvalget. 39 Hansen, s Giuliano-lagarde, s Nielsen, International Handelsret, s. 101 Side 12 af 50
14 2.2.4 Partsautonomi Det følger af Romkonventionens art. 3, at udgangspunktet for lovvalg inden for kontraktforhold findes i partsautonomi 42. Partsautonomien giver aftaleparterne muligheden for selv at aftale hvilken lov, der skal anvendes for eventuelle retstvister før, under eller efter, at denne retstvist er opstået Ved anvendelse af partsautonomien kan der aftales lovvalg for hele aftalen eller en del heraf, jf. art. 3, stk. 1, og arterne kan frit ændre et allerede foretaget lovvalg, jf. art. 3, stk. 2. Der foreligger ingen krav om tilknytning til det udvalgte lands retssystem for, at dette kan udpeges som kontraktsstatut for aftalen 45, hvorfor det bliver muligt at aftale ethvert lands lovgivning som sagens lex causae. Partsautonomien i Romkonventionens art. 3, indebærer, at parterne kan vælge hvilken stats ret, der skal anvendes på kontraktforholdet. Såfremt partsautonomien anvendes i kontraktforholdet, vil loven i den stat, som ville have været gældende for kontraktforholdet, såfremt ingen lovvalgsaftale var foretaget, fravælges 46. Partsautonomien giver altså parterne en vidtrækkende liberal mulighed for at bestemme betingelserne for deres aftale. Partsautonomien er dog underlagt en række begrænsninger, der skal indskrænke lovvalgsmuligheden for parterne til ikke at kunne fravælge præceptive regler for et land, som aftalen har eksklusiv tilknytning til. Disse begrænsninger er et udtryk for en samfundsmæssig interesse i at minimere en omgåelse af regler, misbrug eller forum shopping, der vil være uacceptabel 47. Efter konventionens art 3, stk. 3, foreligger der et forhold mellem partshenvisningen for aftalen og tilsidesættelse af præceptive regler, såfremt retsforholdet har eksklusiv tilknytning til én stat. Dette forhold udelukker muligheden for at fravælge ufravigelige regler for denne stat ved brug af partshenvisning, såfremt der foreligger eksklusiv tilknytning til staten 48. Det samme gælder Jf. art. 7, for internationalt præceptive regler såvel i domstolslandet som tredjestater. Efter konventionens art. 7, vil disse finde anvendelse på trods af en lovvalgsaftale, såfremt aftaleforholdet har en nær tilknytning til staten 49. Såfremt partshenvisningen er materielretlig eller er begrænset som resultat af Romkonventionens bestemmelser, benævnes den herefter som værende en uægte partshenvisning. For en uægte partshenvisning fravælges alle deklaratoriske regler for landet, frem for det udvalgte regelsæt i lovvalgsaftalen. 42 Partsautonomi: muligheden for parterne til selv, at bestemme en kontrakts indhold. 43 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498, jf. Romkonventionen art. 3, stk Hasselbalch, Ole, DDA, Afsnit IX, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Handelsret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s. 498 ff. Side 13 af 50
15 En ægte partshenvisning medfører, at kontraktforholdet underlægges den valgte lov i sin helhed og herved er underlagt både de deklaratoriske og præceptive regler for denne lov 50. Ved anvendelse af partsautonomien hjemlet i Romkonventionen bliver virksomheder i stand til at aftale andet lands lovgivning til afgørelse af eventuelle retstvister, der opstår inden for kontraktforholdet. Dette forhold kan åbne muligheder for bevidst omgåelse af præceptive regelsæt, der gælder for arbejdstagere i forumlandet og er derfor en uønsket problemstilling. Bevidst omgåelse af regler kan skabe situationer, hvor virksomheder anvender arbejdskraft under vilkår, der udgør social dumping. Ved behandlingen af sager, der indeholder en sådan partshenvisning til andet lands lov, vil der blive foretaget en vurdering af arbejdets stedlige tilhørsforhold i lovvalget. Dette kan være kilde til mulige problemer angående bevidst omgåelse af præceptive bestemmelser Udfyldende regler: lovvalget i mangel af lovvalgsaftale Såfremt kontraktparterne ikke anvender muligheden for at foretage lovvalgsaftale som muliggjort gennem partsautonomien hjemlet i konventionens art. 3, indeholder Romkonventionen en række udfyldende bestemmelser og formodningsregler, der anvendes til at bestemme hvilken lov, der skal være bestemmende for kontraktforholdet. I Romkonventionens art. 4, stk. 1, 1. pkt. fastsættes et udgangspunkt, hvorefter aftalen er underlagt loven i den stat, som den har sin nærmeste tilknytning til 51. Formodningen, der fastlægges i art. 4, stk. 1, hvorefter aftalen er underlagt staten med nærmeste tilknytning, uddybes i Romkonventionens art. 4 stk. 2-4, hvori der opstilles en række formodningsregler om hvilken stats ret, kontraktforholdet da er underlagt. Udgangspunktet i art. 4, stk. 1 er et udtryk for den individualiserende metode, hvorefter en række hensyn tages i betragtning for at vurdere, hvilken stats lov, der har nærmest tilknytning til aftalen 52. Den individualiserende metode tager en række hensyn i vurderingen af kontraktforholdets tilknytningsmomenter til de forskellige landes retssystemer. Af hensyn kan nævnes parternes bopæl på aftaletidspunktet, kontraktens forhandlingssted og opfyldelsesstedet, som alle er faktorer, der pålægges betydning ved anvendelsen af den individualiserende metode 53. Den individualiserende metode er en skønspræget lovvalgsregel og kan derfor skabe problemer hvad angår forudsigeligheden af resultatet, såfremt metoden anvendes. Formodningsreglerne, der opstilles i Romkonventionens art. 4, skal 50 Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Handelsret, s. 145, jf. Romkonventionens art. 4, stk Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s. 504, Jf. U H og U H. Side 14 af 50
16 kontrollere den individualiserende metode og bringe forudsigelighed til bestemmelsen 54. Efter formodningsreglen i Romkonventionens art. 4, stk. 2, har aftalen sin nærmeste tilknytning til det land, hvor den part, som skal præstere den for aftalen karakteristiske ydelse, på tidspunktet for aftalens indgåelse har sin bopæl eller, hvis det drejer sig om et selskab, en forening eller en anden juridisk person, sit hovedsæde 55. Såfremt det fremgår, at aftalen har sin nærmeste tilknytning til et andet land, end det land, der fremgår af formodningsreglen i art. 4, stk. 2, 1. pkt., frafalder denne formodning ved brug af escape-klausulen, der findes i konventionens art. 4, stk De udfyldende regler finder eksempelvis anvendelse i situationer, hvor der opstår en retstvist mellem en udenlandsk arbejdsgiver og en arbejdstager, og sagen herefter er bragt for de danske domstole. Såfremt der er foretaget en lovvalgsaftale mellem parterne, men denne findes ugyldig, vil de udfyldende regler finde anvendelse. En sådan forumaftale kan eksempelvis være et forsøg på at få tvisten behandlet efter en lov, der er mere favorabel for den ene part eller et forsøg på bevidst omgåelse af præceptive regler, der skal gælde i ansættelsesforholdet. Ved iværksættelse af konflikt og anvendelse af kollektive kampmidler mod udenlandske virksomheder, vil tvisten dog ikke opstå inden for kontrakt, men uden for kontrakt, hvorfor andre forhold gør sig gældende for lovvalget Deliktstatuttet: Lovvalg uden for kontrakt Når virksomheder indgår i forpligtelser uden for kontrakt, er lovvalgssituationen en anden end den inden for kontrakt. Dette tilfælde gør sig eksempelvis gældende, når udenlandske virksomheder rammes af konflikt i Danmark iværksat af fagforbund, der ønsker overenskomst for virksomhedens ansatte. Spørgsmålet bliver så hvilket lands ret, der skal anvendes til retlig behandling af retstvisten mellem de to parter, såfremt den udenlandske virksomhed har indgået lovvalgsaftaler, der henviser til et tredje lands lovgivning til behandling af tvister mellem kontraktparterne, og om disse partshenvisninger skal være styrende for forholdet mellem den konfliktende og den konfliktramte part. Danske regler for lovvalg uden for kontrakt, er ikke hjemlet i loven, men fremkommer i stedet af en gennemgående erstatningsretlig praksis, der resulterer i, at lovvalget foretages ud fra flere forskellige retslige principper Nielsen, International Privat- og procesret, s Romkonventionens art. 4, stk. 2, 1. pkt. 56 Nielsen, International Privat- og procesret, s. 505 Formodningsreglernes bortfald. 57 Rom II notat, s. 1 ff. Side 15 af 50
17 Den individualiserende metode anvendes ligeledes til lovvalg uden for kontrakt, ligesom den anvendes som udfyldende regel til lovvalg inden for kontrakt, hvor ingen partshenvisning foreligger i kontraktforholdet 58. Et andet fremherskende lovvalgsprincip i international privatret er lex loci delicti commissi princippet, der tager sit udgangspunkt i skadesstedets lov. Den stats ret, som et internationalt erstatningsforhold er underlagt, kaldes for deliktstatuttet. Deliktstatuttet er styrende for tvisten mellem de to parter og fastlægges i dansk ret gennem anvendelse af skadesstedets lov benævnt lex loci delicti commissi 59 eller ved anvendelse af den individualiserende metode. Dette forekommer, da lovvalg uden for kontrakter ikke er lovreguleret i Danmark. Dette stiller sig i modsætning til de resterende EU-medlemsstater, der alle har tiltrådt Rom-II forordningen for lovvalg uden for kontrakter, hvilken Danmark ikke har tiltrådt grundet det danske retsforbehold. I dansk ret, anses lex loci delicti commissi princippet for at være den generelle hovedregel og udgangspunktet for lovvalget uden for kontrakt 60. Dog tyer domstolene undertiden til anvendelse af den individualiserende metode Juridiske principper og metoder til lovvalg uden for kontrakt Lex loci delicti commissi indebærer, at retstvisten afgøres efter loven i den stat, hvor den skadegørende handling blev foretaget, eller hvor skaden indtrådte. Dette vil sige loven for handlingsstedet eller virkningsstedet for den skadegørende handling 62. Lex Loci delicti er dog kun et udgangspunkt, da dette princip kan lede til urimelige resultater, såfremt dette anvendes mekanisk i sager, hvor parterne befinder sig på et territorium, der ellers ikke har noget tilknytning til det indre forhold mellem parterne 63. Grundet lex loci delictis manglende smidighed i forhold til sagstyper, der kræver en sådan smidighed, anvendes den individualiserende metode ligeledes til lovvalgsspørgsmålet uden for kontrakt, ligesom metoden finder anvendelse på tvister inden for kontrakt 64. Ved anvendelse af den individualiserende metode til fastlæggelse af deliktstatuttet finder loven i den stat, som sagen har sin nærmeste tilknytning til, anvendelse. Der tages altså flere hensyn ved anvendelse af den individualiserende metode end blot skadesstedet som ved anvendelse af lex loci delicti. Begge principper og metoder anvendes i dansk ret til fastlæggelse af deliktstatuttet afhængig af, hvilken skadegørende handling, der er tale om Lookofsky, s Lex loci delicti commissi: Skadesstedets lov. Loven på det sted hvor skaden blev foretaget eller indtrådte. 60 Nielsen, International Privat- og procesret. s Lookofsky, s Lookofsky, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Nielsen, International Privat- og procesret, s Side 16 af 50
18 2.2.8 Lovvalget i tvister ved anvendelse af kollektive kampskridt. Anvendelsen af kollektive kampskridt i ét land medfører, at det er i dette land, hvor kampskridtene iværksættes, at de direkte virkninger vil forekomme og i dette land, at de skadegørende handlinger vil foretages 66. Varslingen af konflikt indeholder et indicium om, hvilket sted konflikten vil iværksættes, og hvilket sted de direkte skadegørende virkninger vil indtræffe. Et konfliktvarsel sendt til ét land med varsling om konflikt på samme lands territorium betyder altså, at dette land ligeledes vil være deliktstatuttet 67. I forholdet til udenlandske selskabers virke i relation til Danmark betyder dette, at en grænsedragning er nødvendig i tilfælde, hvor der er tvivl, om det konfliktvarslede arbejde forekommer på dansk eller udenlandsk territorium. Inden for luftfarten er dette særligt relevant, eftersom luftfartøjer tilhører det lands territorium, hvori de er indregistreret, jf. Chicago-konventionen angående international luftfarts art. 17, stk. 1. Såfremt arbejde udelukkende udføres på et i andet land end Danmark indregistreret luftfartøj, vil dette arbejde foregå udelukkende i udlandet og derfor ikke ligge inden for den danske konfliktret. Danmark har grundet sit retsforbehold ikke tiltrådt Rom-forordningerne for lovvalg, og disse finder derfor ikke anvendelse til behandling af lovvalgsspørgsmålet i dansk ret. Dog indeholder Rom-II forordningen for lovvalg uden for kontrakt, en relevant bestemmelse i forhold til grænseoverskridende tvister, der opstår som resultat af anvendelsen af kollektive kampskridt. Rom-II forordningens art. 9, bestemmer, at loven for det land, hvor de kollektive kampskridt iværksættes, skal finde anvendelse på tvister, der opstår som konsekvens af dette. Dette synspunkt har tæt sammenhæng med lex loci delicti commissi-princippet, hvorefter det er loven for det land, hvor den skadegørende handling foretages, der skal finde anvendelse. Dette er en relevant bestemmelse, da en tvist, der opstår ved anvendelse af kollektive kampskridt mod europæiske virksomheder i Danmark, vil skulle afgøres efter dansk ret. Dette vil ligeledes være tilfældet, såfremt denne tvist bringes for en kompetent domstol i EU der ikke er deliktsværnetinget, hvilket ville være Danmark i et sådant eksempel. 2.3 Konklusion på den internationale privat- og procesrets betydning for problemstillingen. Gennem værnetingsreglerne kan den stedlige kompetence for et lands domstole til at behandle en retstvist fastlægges. Ved behandling af tvister inden- og uden for kontraktforhold, som har berøring med flere landes retssystemer, er det nødvendigt at foretage en grænsedragning, og vurdere hvorledes parterne har anvendt muligheden for at aftale værneting efter domsforordningens art. 25. En sådan værnetingsaftale kan betyde, at tvister i ansættelsesforholdet inden for kontrakt skal afgøres ved andet lands domstole, og at dette lands domstole skal 66 A DFDS Torline, s A DFDS Torline, s. 11 Side 17 af 50
19 afgøre lovvalget for tvisten efter lex fori 68. Muligheden for at aftale værneting, kan muligvis virke indskrænkende i lønmodtagerpartens muligheder, da tvisten, i tilfælde af gyldig værnetingsaftale, kun kan bringes ved det aktuelle aftalelands domstole, i og med disse fortrænger andre landes kompetence til at behandle sagen. I situationer, hvor arbejdstagere har indgået en sådan værnetingsaftale med arbejdsgiver om anvendelse af andet lands domstole til behandling af tvister, er det efter nordisk domspraksis afgjort, at værnetingsspørgsmålet kan afvejes efter en helhedsvurdering af arbejdets vanlige udførelse. Både svensk og norsk domspraksis har behandlet sager, hvor dette har gjort sig gældende, og giver et eksempel på, hvordan lignende sager kan behandles i Danmark. Såfremt arbejdstagerens sædvanlige udførelse af arbejdet foregår på dansk grund og i øvrigt har en væsentlig tilknytning til Danmark, vil der gennem en helhedsvurdering kunne forefindes dansk værneting på trods af en værnetingsaftale mellem parterne 69. Dette stemmer overens med den bestemmelse for individuelle arbejdsaftaler, der findes i Bruxelles-I forordningens art. 21, stk. 1, litra b), i, hvorefter der foreligger værneting i sagsanlæg mod arbejdsgiver på det sted, hvor arbejdstageren sædvanligt udfører sit arbejde. En forud indgået værnetingsaftale har ikke betydning for dette jf. forordningens, art. 23. Muligheden for at udføre vanlige virksomhedsaktiviteter under konkurrenceforvridende vilkår på dansk grund vil altså være genstand for søgsmål fra lønmodtagerside med dansk værneting, såfremt der foreligger en ansættelsesretlig tvist. Dette har især betydning for udenlandske transportvirksomheder, da arbejde relateret til Danmark ikke må have sin sædvanlige udførelse i landet, eller udgøre mere end en naturlig underordnet del af det samlede arbejde i Danmark før, at dette har en sådan relation til landet, at der foreligger værneting. Dette kan medføre at arbejdet ligger inden for den danske konfliktret. I forholdet mellem udenlandske virksomheder og organisationer, der anvender kollektive kampskridt til støtte for overenskomstkrav i Danmark, foreligger der dansk værneting i form af deliktsværnetinget, da det er i landet, hvor de kollektive kampmidler anvendes, at den skadegørende virkning foretages. Værnetinget er en nødvendighed for, at tvisten, der opstår mellem parterne, kan behandles ved danske domstole, og at parter eventuelt kan indklages over for arbejdsretten. Det er betinget af, at der foreligger værneting, for at lovvalgsspørgsmålet kan behandles ved de danske domstole, såfremt tvisten kræver det. Det er en nødvendighed for anvendelse af kollektive kampmidler som værn mod social dumping, at arbejdet besidder en sådan tilknytning til Danmark, at det ligger inden for konfliktretten. For at de kollektive kampskridt kan iværksættes i overensstemmelse med danske regler for konflikt, er det nødvendigt, at det 68 Domstollandets lov. 69 LB Ryan air saken, Rt Tui. Side 18 af 50
20 forhold, der opstår imellem konfliktparterne, reguleres af dansk ret, og at lovvalget for tvister mellem parterne peger på dansk ret til behandling af disse. Inden- og uden for kontraktforhold har parterne muligheden for at aftale lovvalget, jf. Romkonventionens art. 3. Denne partsautonomi kan være udgangspunkt for problemer i forhold til præceptive bestemmelser alt afhængigt af de tilknytningsmomenter, arbejdet besidder i forhold til landet, og om lovvalgsaftalen er ægte eller uægte. I tvister, der opstår uden for kontrakt, eksempelvis ved anvendelse af kollektive kampmidler til støtte for overenskomstkrav, afgøres lovvalget i dansk ret ved brug af retsprincipper og metoder, der er hjemlet i retspraksis herunder deliktstatuttet og den individualiserende metode. Inden for den internationale transport opstår det spørgsmål, om en udenlandsk ansættelse besidder en sådan tilknytning til Danmark, at lovvalget peger på dansk ret til anvendelse i sagen, såfremt den individualiserende metode anvendes. En sådan tilknytning vil foreligge, såfremt arbejdets faktiske udførelse er centreret i Danmark, eller andre hensyn peger på en tilstrækkelig dansk tilknytning. For anvendelse af den danske model som værn mod social dumping, er det en nødvendighed for anvendelse af konfliktretten og kollektive kampmidler, at lovligheden af disse afgøres ved danske domstole og efter dansk ret. Dette gør sig således gældende, når kampmidler anvendes mod udenlandske virksomheders virke på dansk territorium, da det er her, at den skadegørende virkning foretages, og lovligheden af kampmidlerne vil afgøres efter dansk ret. Dette understøttes ligeledes af den europæiske rom-ii forordnings art. 9, hvorefter kollektive kampskridt skal afgøres efter det lands lov, hvori de anvendes. Side 19 af 50
21 3. Den danske model som værn mod social dumping Dette kapitel indeholder i afsnit 1-2 en redegørelse for de forskellige elementer, der udgør den danske model. Afsnit 3 redegør for reglerne ved iværksættelse af faglig konflikt samt hvilke kampmidler, der kan anvendes og effektiviteten af disse. Afsnit 4 sammenfatter ovenstående afsnit og analyserer forholdet mellem disse og internationale transportvirksomheders virke i Danmark. Afsnit 5-6 indeholder domsanalyser af essentielle retsakter i forhold til problemstillingen. Afsnit 7 indeholder en delkonklusion på problemstillingen. 3.1 Den danske model begrebsdefinition Den danske model er et vidt dækkende udtryk for, hvorledes det danske arbejdsmarked fungerer igennem lovmæssige reguleringer, aftalefrihed, politisk rammesætning og en arbejdsdeling mellem folketinget og arbejdsmarkedets parter 70. Da den danske model er et vidt dækkende begreb, er det vanskeligt at lave én endegyldig definition på begrebet, men begrebet dækker i al sin væsentlighed over trepartssamarbejdet mellem folketinget og arbejdsmarkedets parter i form af arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer. Dette samarbejde bygger på en balance mellem kollektive aftaler og lovregulering, som skaber og sikrer løn- og arbejdsvilkårs fastsættelse på arbejdsmarkedet 71. Der foreligger ikke mindstelønslovgivning på det danske arbejdsmarked, og lønvilkår fastsættes derfor gennem kollektive aftaler mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisationer eller gennem lokalaftaler 72. Den danske model skaber rammer og konfliktløsninger, hvorefter eventuelle tvister og problemer i arbejdsmarkedet kan løses 73. Denne model giver arbejdsmarkedsparterne ansvaret for dets egen succes og er altså et udtryk for, at reguleringen af arbejdsmarkedets arbejdsvilkår bedst fastsættes af arbejdsmarkedets aktører. Ud over at begrebet for den danske model indeholder det danske overenskomstog aftalesystem, der regulerer løn- og arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, er begrebet ligeledes en betegnelse for det danske flexicurity system, der sikrer fleksibilitet i arbejdsmarkedet. Disse to forhold udgør sammen med en aktiv arbejdsmarkedspolitik de arbejdsmarkedsreguleringer og funktionsmåder, hvorefter den danske model fungerer FOA DMM s FOA DDM, s Beskæftigelsesministeriets social dumping rapport, s FOA DDM, s FOA DDM, s. 7 Side 20 af 50
22 3.1.1 Flexicurity Høj fleksibilitet og mobilitet mellem jobs, indkomstsikring ved ledighed og en aktiv beskæftigelsespolitik er alle dele af den danske flexicurity model, som er del af den danske model 75. Lav lovhjemlet ansættelsesbeskyttelse giver virksomhederne frie tøjler og større muligheder for at antage og afskedige den nødvendige arbejdskraft. Denne lave ansættelsesbeskyttelse, i form Figur 1 76 af fleksible afskedigelsesregler, giver fleksibilitet for arbejdsgiverne. Denne fleksibilitet afspejler det høje hyre/fyre niveau, der er i Danmark, hvor 1/3 af alle ansatte skifter job hvert år 77. For at vedligeholde den fleksibilitet, den lave ansættelsesbeskyttelse giver, er en rimelig økonomisk kompensation ved ledighed forudsætningen for, at lønmodtagere vil acceptere den mindre ansættelsesbeskyttelse. Denne økonomiske kompensation kommer i form af et socialt sikkerhedsnet, der kan understøtte ledige ved eksempelvis sygedagpenge, dagpenge og førtidspension. En aktiv landsdækkende beskæftigelsespolitik sikrer mobiliteten gennem aktivering og ved udbud af uddannelse og vejledning til ledige, der alle bidrager til at holde ledigheden nede 78. Disse tre ovenstående områder, som ses afbildet i Figur 1, danner tilsammen den danske flexicurity model. Sammenlignet med andre OECD lande, der ikke benytter sig af lignende arbejdsmarkedsmodeller, manifesterer flexicurity modellens egenskaber sig i det danske arbejdsmarkeds lave ansættelsesbeskyttelse og statens høje offentlige udgifter til social sikring og beskæftigelsespolitikker Beskæftigelsesministeriets rapport om social dumping, s Figur: 77 Beskæftigelsesministeriet: Flexicurity i Danmark. (bm.dk) 78 Flexicurity udfordringer, s FTF, s. 1 ff. Side 21 af 50
23 3.1.2 Sammenligning af beskyttelse med andre OECD lande 80 Den danske models lave ansættelsesbeskyttelse og jobsikkerhed afspejles i sammenligning med andre OECD lande 81. I sammenligning med 40 OECD lande, har Danmark den tolvte laveste ansættelsesbeskyttelse og en indikator, der ligger vel under gennemsnittet for disse. Den lave score er en klar indikator for det høje hyre/fyre niveau, der findes i Danmark og den lave lovmæssige beskyttelse, der findes for arbejdstagere i Danmark. Danmark har trods høje udgifter til social sikring en relativt lav andel af arbejdsstyrken, der modtager disse sociale ydelser. Sammenlignet med Holland, der også anvender en flexicurity model i deres arbejdsmarked 82, har Danmark et mere præferabelt forhold mellem udgifter til social sikring og antallet af modtagere af social sikring. Indkomstsikringen, der skabes ved at have denne høje sociale sikring, den lave ansættelsesbeskyttelse, samt en aktiv beskæftigelsespolitik, skaber et fleksibelt arbejdsmarked, som ligeledes hjælper til at holde ledighedsraten nede. Flexicurity modellen er den økonomiske definition af den danske model og skal ikke forveksles med den juridiske del af modellen, som findes i det i kollektive aftalesystem, hvorudfra løn- og arbejdsvilkår fastsættes. 80 FTF, s. 1 ff. 81 Tabeller: 82 Eurofound: The Netherlands flexicurity and industrial relations. (eurofound.europa.eu) Side 22 af 50
International erhvervsret
Peter Arnt Nielsen International erhvervsret Privat- og procesret GREENS JURABIBUOTEK Forord 11 Almindelig del: 1 International erhvervsret. Privat- og procesret 13 1.1 International erhvervsret. Privat-og
Læs mereEuropaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt
Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 13 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget 18. december 2007 EF-Domstolen: Svensk kollektiv blokade er i strid
Læs mereForskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet. Kommissions definition af mindsteløn
Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Sociologisk Institut, Københavns Universitet Laval-kommissionens diskurs Lovforslaget Kommissions definition af mindsteløn Proces-skema Betydning
Læs mereKonsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig?
Konsekvenser af Laval-afgørelsen - består den danske konfliktret stadig? Seminar den 14/11 2008 i AnsættelsesAdvokater Oplæg ved professor dr. jur. Jens Kristiansen Københavns Universitet Disposition 1.
Læs mereDen nye Domsforordning
Den nye Domsforordning Domskonventionen 1968 Domsforordningen 2000 Domsforordningen Baggrund og historik Den nye Domsforordning 2012 Dobbelte instrumenter Kompetencereglerne Sagsøgte med bopæl i EU Sagsøgte
Læs mereInternational Privatret
International Privatret 1. Den internationale privatrets rolle, grundbegreber og metode 2 1.1 IP-rettens rolle i sager af formueretlig karakter 2 1.2 IP-rettens metode og begrebsapparat: herunder om kvalifikationer,
Læs mereLæs mere om udgivelsen på International handelsret studiehæfte
International handelsret studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret Studiehæfte Peter Arnt Nielsen International handelsret. Studiehæfte 3. udgave/1. oplag Karnov Group Denmark A/S, København
Læs mereNotat om tilvalg af Rom II-forordningen
Notat om tilvalg af Rom II-forordningen 1. Baggrund På Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i oktober 1999 blev det fastslået, at princippet om gensidig anerkendelse skal udgøre hjørnestenen i det retlige
Læs mereNOTAT. Spørgsmål: Ovenstående kan uautoriseret oversættes med:
Spørgsmål: Kenneth F. Christensen anmodede den 28. april 2015 om en undersøgelse af hvorvidt de nuværende sociale klausuler er dækkende for indkøb af flybilletter? NOTAT RÅDHUSET Økonomi og Stabe Borgmesterkontoret
Læs mereInteressekonflikter med et internationalt aspekt
Dansk Forening for Arbejdsret Heldagsseminar den 8. maj 2015 Interessekonflikter med et internationalt aspekt Den danske model Helena Christensen Det arbejdsretlige system et aftalesystem Arbejdsgiverorganisation
Læs mereUDKAST TIL BETÆNKNING
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 2013/2023(INI) 8.5.2013 UDKAST TIL BETÆNKNING om forbedring af international privatret: kompetenceregler på beskæftigelsesområdet (2013/2023(INI)) Retsudvalget
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.7.2013 COM(2013) 554 final 2013/0268 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 om retternes kompetence
Læs mereRetsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 161 O Folketingets Retsudvalg Ministersekretariatet Stormgade 2-6 1470 København K T 33 95 13 10 F 33 95 13 11 www.minff.dk./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft i Danmark. En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden
Udenlandsk arbejdskraft i Danmark En oversigt over dansk ret med udvalgte emner i dybden UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - \ BOGGRUPPEN Boggruppen.dk KAPITEL 1 - INDLEDNING 10 KAPITEL 2
Læs mereNotat om tilvalg af Rom I-forordningen
Notat om tilvalg af Rom I-forordningen 1. Baggrund Rådet (retlige og indre anliggender) vedtog i december 1998 en handlingsplan for, hvordan Amsterdam-traktatens bestemmelser om indførelse af et område
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE. om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.1.2014 COM(2014) 46 final 2014/0021 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 30. juni 2005 om værnetingsaftaler
Læs mereUDKAST TIL UDTALELSE
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 27.10.2010 2010/0067(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Læs mereSammenskrivning af. fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager
Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0399 Offentligt Sammenskrivning af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende
Læs mereEuropaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt
Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 39 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 27. oktober 2015 Kontor: Insolvensretskontoret Sagsbeh:
Læs mereOLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL
OLE HASSELBALCH DEN DANSKE ARBEJDSRET BIND I ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG 2009 BIND i. ARBEJDSRETTENS ALMINDELIGE DEL Forkortelser Forord XXI XXIII Afsnit I. Introduktion
Læs mereNOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER BAGGRUND
Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT VEDR ANVENDELSE AF ARBEJDSKLAUSULER I FORHOLD TIL FLYSELSKABER Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk BAGGRUND
Læs mereEuropa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser
Europa-Parlamentet OG Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser EF-Tidende nr. L 018 af 21/01/1997 s. 0001-0006 EUROPA-PARLAMENTET
Læs mereEF-Domstolens generaladvokat støtter princippet i den skandinaviske arbejdsmarkedsmodel
Europaudvalget EU-note - E 60 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 25. maj 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere EF-Domstolens generaladvokat støtter princippet
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 9-16
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 20.9.2011 2010/0383(COD) ÆNDRINGSFORSLAG 9-16 Udkast til udtalelse Evelyn Regner (PE469.974v01-00) om forslag til Europa-Parlamentets
Læs mereEuropaudvalget EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt
Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 118 Offentligt Civilafdelingen Dato: 2. november 2016 Kontor: Procesretskontoret Sagsbeh: Kenny Rasmussen Sagsnr.: 2016-4000-0265 Dok.: 1922881 Notat om forhandlingerne
Læs mereNoter til arbejdsret 2018/2019
Noter til arbejdsret 2018/2019 Retslig Procesform:... 42 Ansættelse ved landbrug... 42 Ansættelse som sømand... 42 Erhvervsuddannelsesloven... 42 Retlig procesform... 42 Flexicurity... 43 Sociale sikkerhedsnet...
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 23.2.2009 KOM(2009)81 endelig 2009/0023 (CNS) C6-0101/09 Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af protokollen om,
Læs mereInternet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma.
Internet, ophavsret og lovvalg Thomas Lue Lytzen 2000 Sat med Arial Kommateringen følger reglerne for Nyt komma. Thomas Lue Lytzen 040478 Vintereksamen 2000 Synopse Internet Jura Kim Østergaard It-højskolen
Læs mereEKSPORT TIL ET NYT MARKED
Optioner, muligheder og udfordringer ved etablering af EKSPORT TIL ET NYT MARKED MICHAEL H. SVENDSEN MICHAEL@MHSVENDSEN.COM TEL 51 18 02 22 Michael H. Svendsen ARBEJDSOMRÅDER Internationale kontrakter
Læs mereCopenhagen Business School
Copenhagen Business School!"#"$$" Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt Aftaleret, køberet, erstatning mv. Offentligretligt Markedsføringsret, databehandlingsret, konkurrenceret mv.
Læs mereEuropaudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009
Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 48 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. maj 2009 Grønbog om retsafgørelser på det civil- og handelsretlige
Læs mereErhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015
Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og
Læs mereSpørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):
Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den
Læs mereNotat om tilvalg af Rom III-forordningen
Notat om tilvalg af Rom III-forordningen 1. Indledning Rådets forordning (EU) nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse
Læs mereA d v o k a t r å d e t
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K lth@sm.dk + familieret@sm.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 12. januar
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
Lovforslag nr. L 15 Folketinget 2014-15 Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau
Læs mereDet store overblik. International retshåndhævelse. Traditionel retshåndhævelse. Alternativ retshåndhævelse
International retshåndhævelse Jan Trzaskowski Copenhagen Business School IT-Højskolen, 13. april 2004 Det store overblik Traditionel retshåndhævelse Offentligretlig håndhævelse Civilretlig håndhævelse
Læs mereEuropaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt
Europaudvalget 2009 KOM (2009) 0175 Bilag 3 Offentligt Europa-Kommissionen JLS-coop-jud-civil@ec.europa.eu Lovafdelingen Dato: Kontor: Sagsbeh: Procesretskontoret Christian Wiese Svanberg Sagsnr.: 2009-748/21-0406
Læs mereMarkedsføring over grænserne
Markedsføring over grænserne Copenhagen Business School, 21 February 2006 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Suveræne stater Folkeretten Staten, dens befolkning og territorium Jurisdiktion, lovgivning
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. oktober 2017
HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 9. oktober 2017 Sag 5/2015 (2. afdeling) Assens Havn (advokat Henrik Hesselberg Frandsen) mod Navigators Management (UK) Limited (advokat Henrik Nissen) I tidligere
Læs mereDen danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup
Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Mads Krarup 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden
Læs mereFolketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU
Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens
Læs mereNyhedsbrev. Private Clients. 21. september 2015
21. september 2015 Nyhedsbrev Private Clients EU-forordningen 1 om, hvor og efter hvilke regler dødsboer skal behandles, er nu trådt i kraft. Danmark og England står indtil videre udenfor forordningen
Læs mereDANSK FORENING FOR UDBUDSRET
DANSK FORENING FOR UDBUDSRET ARBEJDSKLAUSULER I OFFENTLIGE KONTRAKTER ER KLAUSULER OM LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR LOVLIGE OG HVORDAN KAN DE BLIVE LOVLIGE? Andreas Christensen, advokat (H) og partner Tirsdag
Læs mereFrasigelse af kollektive overenskomster
NOTAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Læs mereN O TAT. Frasigelse af kollektive overenskomster
N O TAT Frasigelse af kollektive overenskomster Dette notat handler om frasigelse af de kollektive rettigheder og pligter i forhold til overdragerens kollektive overenskomster i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter
2014/1 LSF 15 (Gældende) Udskriftsdato: 8. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Fremsat den 9. oktober 2014 af beskæftigelsesministeren (Mette Frederiksen)
Læs mereLæs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed
Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Forord 5 Forkortelser 11 Kapitel 1: Generelt om fri bevægelighed 13 1. Introduktion 13 2. Det indre marked 16 3. Vægtning af relevante retskilder 18
Læs mereVejledning. - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer
Vejledning - om regler om indbetaling af ATP-bidrag, når et ansættelsesforhold har udenlandske elementer 1 Indhold 1. Indledning... 4 2. Introduktion til internationale regler om social sikring... 4 2.1.
Læs mereArbejdsklausuler og ILO 94
Arbejdsklausuler og ILO 94 Dansk Forening For Udbudsret Tirsdag den 4. februar 2014 Dias 1 Oversigt ILO konvention 94. En folkeretlig forpligtelse for Danmark til at indsætte arbejdsklausuler i offentlige
Læs mereHarmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og EFTA)
Jan Trzaskowski!"##$ % Hvad er det egentlig? Forskellige retsområder Civilretligt I kontrakt Uden for kontrakt Offentligretligt Blandede Harmonisering af materiel ret (CISG) Harmonisering af IP&P (EU og
Læs mereDet bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.
N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.
Læs mereARBEJDSDOKUMENT. DA Forenet i mangfoldighed DA
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Retsudvalget 11.11.2011 ARBEJDSDOKUMENT om forslag til Rådets forordning om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i sager vedrørende de formueretlige
Læs mereDen europæiserede vikar
Jacob Falsner Den europæiserede vikar Arbejdsretlige problemstillinger vedrørende vikarer for brugervirksomheder, vikarbureauer og vikarer 1. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Jacob Falsner
Læs mereLovvalget indenfor forsikringsretten
NFT 3/1994 TEMA EU Lovvalget indenfor forsikringsretten med særlig henblik på EU-forsikringsdirektivernes lovvalgsregler 1 by Allan Philip Forsikringsretten i dansk international privatret er noget af
Læs mereL 343/10 Den Europæiske Unions Tidende
L 343/10 Den Europæiske Unions Tidende 29.12.2010 RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1259/2010 af 20. december 2010 om indførelse af et forstærket samarbejde om lovvalgsreglerne i forbindelse med skilsmisse og
Læs mereLovudkast. I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. foretages følgende ændring:
Lovudkast Forslag til Lov om ændring af lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v. og lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter I lov nr. 595 af 12. juni 2013 om vikarers
Læs mereArbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde
Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både
Læs mereDECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR
DECEMBER SPØRGSMÅL OG SVAR Folkeafstemning om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december 2015 3. FOLKE AFSTEMNING HVAD SKAL VI STEMME OM? HVORFOR SKAL VI STEMME? Den 3. december 2015
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.12.2014 COM(2014) 721 final 2014/0345 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse af Østrig og Polen til at ratificere eller tiltræde Budapestkonventionen om
Læs mereÆNDRINGSFORSLAG 24-37
EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 2011/0059(CNS) 2.4.2012 ÆNDRINGSFORSLAG 24-37 Udkast til udtalelse Marina Yannakoudakis (PE478.403v01-00) om udkast til Rådets
Læs mereHøring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold
Justitsministeriet kra@jm.dk jm@jm.dk Høring over vedtagne retsakter inden for det civil-, handels- og familieretlige område, der er omfattet af det danske retsforbehold Til brug for arbejdet i analysegruppen,
Læs mereEUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser
L 166/51 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/27/EF af 19. maj 1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE
Læs mereBEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET
Europa-Parlamentet 2014-2019 Retsudvalget 19.5.2016 BEGRUNDET UDTALELSE FRA ET NATIONALT PARLAMENT OM NÆRHEDSPRINCIPPET Om: Begrundet udtalelse fra den polske Sejm om forslag til Europa-Parlamentets og
Læs mereOVERENSKOMSTSYSTEMET MV.
Sønderjysk Landboforening, Vojens 7. marts 2016 Jacob Langvad Nielsen, advokat (L) Økonomi og virksomhedsledelse SEGES P/S OVERENSKOMSTSYSTEMET MV. INDHOLD 1. Overenskomstsystemet Den danske model 2. Konfliktret
Læs mereEt internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande.
Handel med udlandet 1. Indledning Et internationalt køb kan kort beskrives som en aftale om køb mellem erhvervsdrivende, der har forretningssteder i forskellige lande. I et overraskende stort antal tilfælde
Læs mereHØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018
HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 26. januar 2018 Sag 40/2017 Combino East ApS (advokat Holger Fabian-Jessing) mod Vriesoord B.V. (advokat Jes Anker Mikkelsen) og Sag 41/2017 Tryg Forsikring A/S (advokat
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR RETLIGE ANLIGGENDER OG FORBRUGERE Bruxelles, den 18. januar 2019 REV1 Erstatter meddelelse til interessenter, der blev offentliggjort den 21. november 2017 MEDDELELSE
Læs mereVirksomhedsoverdragelseslovens 1, stk. 1 og 2 har følgende ordlyd:
N O TAT Virksomhedsoverdragelse ved tilbagetagelse af opgaver Dette notat redegør for virksomhedsoverdragelseslovens anvendelse ved den offentlige ordregivers hjemtagelse/tilbagetagelse af opgaver, der
Læs mereRegelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien
NOTAT September 2019 KONKURRENCE- OG Regelgrundlag for indgåelse af forsyningskontrakter under tærskelværdien Resumé I forbindelse med forsyningskontrakter under forsyningsvirksomhedsdirektivets tærskelværdier
Læs mere4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud
4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler
Læs mereDA Forenet i mangfoldighed DA. Ændringsforslag. Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen
25.5.2018 A8-0319/51 Ændringsforslag 51 Martina Dlabajová for ALDE-Gruppen Betænkning Elisabeth Morin-Chartier Udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af tjenesteydelser (COM(2016)0128 - C8-0114/2016-2016/0070(COD))
Læs mereN O TAT. Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven?
N O TAT Kan en kommune stille krav om ansættelsesvilkår udover virksomhedsoverdragelsesl o- ven? April 2011 Side 1/6 Dette notat handler om, hvorvidt og i givet fald på hvilken måde en kommune i et udbud
Læs mere2. Forordningen om bilaterale aftaler om lovvalg
Notat om tilvalg af forordningen om indførelse af en procedure for forhandling og indgåelse af visse aftaler mellem medlemsstater og tredjelande vedrørende lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser
Læs mereDen danske model & arbejdsklausuler. Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich
Den danske model & arbejdsklausuler Ved Lise Lauridsen og Morten Ulrich 2 Den danske model Fagforbund kan kræve overenskomst og iværksætte kampskridt til støtte herfor: Inden for deres faglige område Fornøden
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereMedarbejdernes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion
LONE L. HANSEN Medarbejdernes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion Jurist- og Økonomforbundets Forlag Medarbejdernes retsstilling ved grænseoverskridende overtagelse og fusion Lone
Læs mereC O P E N H A G E N L A W
28. marts 2016 Non-compete, customer and job clauses following the new regulation of January 2016. Summary in English: A bill concerning non-compete, customer and job clauses entered into force on 1 January
Læs mereSocial- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir
Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet
Læs mereLæs mere om udgivelsen på Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed
Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET Fri bevægelighed Ulla Neergaard & Ruth Nielsen EU-RET. Fri bevægelighed 2. udgave/1. oplag C Karnov Group Denmark A/S, København 2016 ISBN 978-87-619-3762-9 Omslag:
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE
DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 11.8.2008 KOM(2008) 508 endelig 2008/0162 (CNS) Ændret forslag til RÅDETS AFGØRELSE om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af konventionen
Læs mereVurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94
N O T A T September 2008 Vurdering 1 af Rüffert-dommen i relation til Danmarks håndhævelse af ILO konvention 94 J.nr. JAIC Baggrund Den 3. april 2008 afsagde EF-domstolen dom i sagen C-346/06, Dirk Rüffert
Læs mereInternational markedsføring og internationale forbrugerkøb
International markedsføring og internationale forbrugerkøb Foreningen af Lærere i Erhvervsret, 29. september 2005 Jan Trzaskowski Copenhagen Business School 1 Overblik 1. International retshåndhævelse
Læs mereEU-Kommissionens Rom II-udkast
EU-Kommissionens Rom II-udkast Af lektor PETER ARNT NIELSEN, LL.M., Ph.D. Afdelingen for Privatret, Juridisk Institut Aarhus Universitet Der redegøres for EU-Kommissionens udkast til forordning om, hvilket
Læs mereBilag 9 - Samfundsansvar
Bilag 9 - Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4. DOKUMENTATION... 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 6. PROCEDURE
Læs mereEuropaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt
Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen
Læs mereKontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb
Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 3 2. Specifikke krav... 4 3. Dokumentation... 6 4. Procedure ved begrundet
Læs mereDet bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.
N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.
Læs mereEuropaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0065 Bilag 2 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 14. juli 2005 Til underretning for Folketingets
Læs mereKOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget
Læs mereRef. Ares(2014) /07/2014
Ref. Ares(2014)2350522-15/07/2014 EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR ERHVERV OG INDUSTRI Vejledning 1 Bruxelles, den 1. februar 2010 - Anvendelse af forordningen om gensidig anerkendelse på procedurer
Læs mereHaagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af voksne
GENERALDIREKTORATET FOR INTERNE POLITIKKER TEMAAFDELING C: BORGERNES RETTIGHEDER OG KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER RETLIGE ANLIGGENDER Haagkonventionen af 13. januar 2000 om international beskyttelse af
Læs mereREJSEARBEJDERE FOR RETFÆRDIG SKATTELOVGIVNING
Skatteudvalget L 129 - Bilag 4 Offentlig REJSEARBEJDERE Side 1 af 5 Aabenraa Den 28-10-2004. Til Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. og Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg. I henhold til Beskæftigelsesministerens
Læs mereHermed følger til delegationerne den afklassificerede udgave af ovennævnte dokument.
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 29. maj 2019 (OR. fr) 14707/03 DCL 1 JUSTCIV 242 AFKLASSIFICERING af dokument: af: 17. november 2003 ny status: Vedr.: 14707/03 /EU RESTRICTED Offentlig Henstilling
Læs mereOm skadelidtes mulighed for at rette sit erstatningskrav mod skadevolderens P&I assurandør i medfør af FAL 95, stk. 1
NFT 4/1998 Om skadelidtes mulighed for at rette sit erstatningskrav mod skadevolderens P&I assurandør i medfør af FAL 95, stk. 1 af advokatfuldmægtig Adam Goldschmidt, Advokatfirmaet Max Krasnik Denne
Læs merePatentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige
DI Den 7. april 2014 LHNI Patentering i Europa og udviklingen i det mellemstatslige europæiske patentsamarbejde Sagsnr.: Mellemstatsligt: Gælder kun for borgere og virksomheder når Folketinget har tiltrådt
Læs mereVIKARLOVEN. Vikarlovens anvendelsesområde fremgår af 1:
VIKARLOVEN Folketinget har den 31. maj 2013 vedtaget "Lov om vikarers retsstilling ved udsendelse af et vikarbureau m.v.". Vikarloven træder i kraft den 1. juli 2013. Ansættelsesvilkårene for vikarer har
Læs mereFremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til
Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov
Læs mere