Den Naturvidenskabelige Metode

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den Naturvidenskabelige Metode"

Transkript

1 Den Naturvidenskabelige Metode Noter til første dag af kursus i Videnskabsteori og etik for de kemiske fag Videnskabsteori, afgrænsning Forskning set udefra, set indefra; Feynmans analogi Formål og bevæggrunde Naturvidenskabelige aktiviteter Forberedelse, forklaring, kategorisering Naturvidenskabelig metode Hvad var spørgsmålet? Naturvidenskabelige normer CUDOS, PLACE Når det ikke går så godt Den amerikanske fysiker og Nobelprismodtager Richard Feynman har sagt at Philosophy of science is as important to scientists as ornithology is to birds. Det er måske nok rigtigt, men uanset ornitologerne har fuglene deres egne metoder, og det har forskerne også. Hovedvægten i kurset og i noterne ligger derfor på de kemiske fags modeller og begrebsapparat, og dernæst på videnskabsteoriens beskrivelse af de rammer forskningen foregår indenfor. August 2014, rettet april 2015, Steen Hammerum,

2 METODE OG NORMER 2 Videnskabsteori og etik for de kemiske fag Videnskabsteori kan være en abstrakt, systematisk beskrivelse af naturvidenskabelige aktiviteter, set udefra, og dermed måske mindre vedkommende. Kommer beskrivelsen indefra kan indholdet derimod være ret konkret, en art brugsanvisning. Sondringen gælder hvorvidt man praktiserer forskning eller beskriver den. Med Richard Feynmans vittige bemærkning, "Philosophy of science is as important to scientists as ornithology is to birds", lignes videnskabsfilosofien til ornitologien, aktiviteterne anskuet udefra. Men forskerne har som fuglene egne retningslinier, og det er disse kurset beskæftiger sig med. Herved bliver sigtet knap så generelt, men indhold og terminologi knap så utilgængelig, og resultatet måske brugbart i dagligdagen. Videnskabsteori som kursus vedrører forskning i bred forstand, fra selvstændig løsning af begrænsede opgaver (fx bachelorprojekter) og op, men omfatter dog ikke alt hvad vi foretager os på universitetet. Udeladt er fx grundlæggende tilegnelse af færdigheder og basisviden, og simpel katalogisering eller dataindsamling efter instruks. Fremgangsmåder og normer er noget afhængige af den sammenhæng som forskningen indgår i. Naturvidenskab kan ses som en intellektuel, kulturel aktivitet, hvor det først og fremmest drejer sig om erkendelse, eller naturvidenskab kan ses som en af forudsætningerne for teknologiske fremskridt, eller for politisk stillingtagen. Dette kan afspejle sig i forskernes holdning, og i samfundets holdning til forskningen. Er et konkret, gavnligt formål nødvendigt (miljø, energi)? Er samfundsrelevans tilstrækkelig bevæggrund? Er et abstrakt, akademisk formål nødvendigt (viden, sammenhæng)? Er det at blive klogere tilstrækkelig bevæggrund? Er et praktisk anvendeligt resultat nødvendigt (lægemiddel, tandpasta)? Er umiddelbar nytte tilstrækkelig bevæggrund? Disse overvejelser foretager vi selv, og det gør samfundet når der styres og betales. For os selv har overvejelserne imidlertid fortrinsvis konsekvenser for hvordan undersøgelser besluttes, og for hvordan de afsluttes og afrapporteres, ikke for den konkrete planlægning og udførelse. At forskningens emner evt kommer udefra, med penge eller som påbud, kan nok påvirke sigtet, men ikke nødvendigvis metoden og håndværket.

3 METODE OG NORMER 3 Naturvidenskabelig forskning kan udøves af solister eller i større grupper, men kollektiv indsats har visse problemer, der bl.a. knytter sig til ansvarsfordelingen; illustrationer har været at finde i dagspressen. Det samme gælder forskning efter instruks. Selv i grupper kan det være nødvendigt at tænke som solist. Vi har næppe behov for videnskabsteori hvis vi blot er her for at lege med elektrisk tog eller for at gå til hånde, men måske nok hvis vi gerne vil begribe hvad det egentlig er vi foretager os, og hvorfor. I denne henseende er fuglenes perspektiv vigtigt. Naturvidenskabelige aktiviteter Disse består først og fremmest i omverdensbeskrivelse, som forudsætning for at kunne forstå og forudsige omgivelsernes egenskaber og opførsel. Beskrivelsesgrundlaget er skiftet radikalt gennem tiden. Stenaldermanden tro på overnaturlige kræfter; det kræver viden at forbinde årsag med virkning, ellers ånder og trolde. Middelaldermunken tro på abstrakte kræfter; årsager findes i overbevisningen. (idealisme) Nutidspersonen forventer lovmæssighed og kontrol (sygdomsbekæmpelse, vejrudsigter; observationsbaseret). (materialisme) Aktiviteterne kan konkret bestå i Observation (eksperimenter). Teoretiske overvejelser og bearbejdelse af resultater. Tilvejebringelse af redskaber eller vigtige genstande (syntese af stof; konstruktion af instrument; udvikling af metode). Aktiviteternes formål er dels systematiseret naturbeskrivelse i form af naturvidenskabelige forklaringer, dels kategorisering af observationer og resultater efter kendte fænomener eller årsagssammenhænge. Kategoriseringen har til formål skabe struktur i iagttagelserne, hvilket er en vigtig dagligdags anvendelse af forklaringer. Som del af vore begrebsmæssige forudsætninger bidrager disse til at bringe system i observationer og kendsgerninger på lige fod med andre huskeregler. Ustruktureret information kan kun vanskeligt skelnes fra støj.

4 METODE OG NORMER 4 Det periodiske system illustrerer nytten af at systematisere observationer og resultater, også når der ikke er en tilhørende forklaring. De naturvidenskabelige aktiviteter struktureres af den naturvidenskabelige metode. De har relativt fokuserede overvejelser som forudsætning (" her tænkes nye tanker"), dvs lænestol, gruppemøde, bibliotek. Det vedtagne udgangspunkt er materialistisk; vi ser ikke virkeligheden som et produkt af bevidstheden. Tværtimod, de naturvidenskabelige aktiviteter forudsætter at virkeligheden findes og at den nogenlunde ser ud som vi tror. Udenfor naturvidenskaben er dette ikke for alle et gyldigt udgangspunkt. Naturvidenskabelig metode Denne er ikke en højtravende, diffus konstruktion til festtalebrug, men en (nok ufuldstændigt beskrevet) række pejlemærker til brug i det daglige forsøg på at blive klogere. Egentlig er det en måde at tænke på ved enhver undersøgelse med eksperimentelt islæt. Planlægning Hvad var spørgsmålet? Dette er nok det suverænt vigtigste element, og svaret skal være meget konkret (ikke blot emne). Dernæst, Hvordan ser eksperimentet ud? Endelig, Hvordan skal de mulige udfald tolkes? Kan udfaldet ikke på forhånd forudses og tolkes explicit er eksperiment eller spørgsmål galt og må genovervejes. Udførelse Reproducibilitet. En uomgængelig forudsætning. Dokumentation. Journalbog. Analyse Resultater. S/N, evt statistik. Er de tilstrækkelige? Er de sikkert bestemt? Konklusioner. Blev spørgsmålet besvaret? Var det det rette spørgsmål? Afprøvning Kontroleksperimenter. Randbetingelser? Hvornår holder konklusionerne ikke? Beskrivelse Dokumentation af forudsætninger og udførelse. Klart formulerede argumenter og konklusioner.

5 METODE OG NORMER 5 Det meget konkrete spørgsmål er altid udgangspunktet; det optræder ikke kun ved undersøgelse af teorier og årsagssammenhænge, men kan også være foranlediget af en eksternt fastlagt problemstilling (afgrænset i et bachelorprojekt, af et ansættelsesforhold, med en bestemt bevilling). Eksperimentet muliggør observationer under veltilrettelagte omstændigheder. Grundlaget for vore konklusioner er eksperimentets udfald, og vor tolkning afhænger af hvor godt udfaldet kan bestemmes og hvor godt forudsætningerne er kendt. Det er ikke afgørende om vi selv har iværksat hændelsen, men om vi kender randbetingelserne godt nok. Beregningsmæssige undersøgelser kan ofte sidestilles med eksperimentelle når de vedrører veletablerede modellers konsekvenser, fx bestemmelse af stabile molekylers vibrationsfrekvenser eller dannelsesvarme. Eksperimentets udfald kan være tvetydigt, og tolkningen problematisk dersom problemstillingen kun belyses indirekte, eller måske vedrører en hændelse der afspejler ændringer som kun giver mening i lyset af en antaget sammenhæng. Eksempel, isotopeffekter. Naturvidenskabelige normer Aktiviteterne forudsætter almindeligvis en grundholdning og et normsæt som lægger vægt på at nationalitet ikke er vigtig, på at resultater bør deles frit, på objektivitet, på fordomsfrihed, og på obligatorisk vagtsomhed, måske endog skepsis. Dette er blevet sammenfattet af Merton: Mertons normer for akademisk virksomhed. CUDOS. Communism. Videnskabelig viden bør deles frit og være alment tilgængelig. Universalism. Resultater og teorier skal hverken bedømmes efter forskernes oprindelsesland eller efter deres køn, race eller tro. Disinterestedness (uhildethed). Resultater og teorier skal fremlægges objektivt og ikke fordrejes så de uretmæssigt tilgodeser bestemte ideologiske eller økonomiske hensyn. Organized skepticism. Forskningsresultaters troværdighed beror ikke på afsenderens autoritet.

6 METODE OG NORMER 6 De forhold der oftest kommer på tværs af Mertons anvisninger har med fordomme at gøre (fx større tillid til velrenommerede forskere og mindre til resultater fra tredieverdensuniversiteter). Cudos-normerne beskriver den traditionelle universitetsholdning til naturvidenskabelig forskning, måske i særdeleshed hvordan vi gerne ser at omverdenen opfatter os. Normer som disse er vigtige i semiautonome institutioner, fordi disse ikke har explicitte regelsæt der beskriver intellektuelt arbejde. For arbejde med aktiviteter der udføres på bestilling kan andre forhold gøre sig gældende, som beskrevet i Zimans karakterisering af udefra styret forskning. PLACE. Proprietary. Resultaterne tilhører den der betaler. Local. Emnerne er afgrænsede og tekniske; løsning af konkrete problemer frem for erkendelse. Authoritarian. Aktiviteterne er ledelsesfokuserede; gælder såvel valg af emne som valg af metode og afrapportering. Commisioned expert. Forskeren kan have bunden opgave, knyttet til det konkrete problem, snarere end til problemstillingen; konsulent. Ziman kalder aktiviteter der nogenlunde stemmer overens hermed for 'postakademiske'. Måske lige lovlig smart, men det understreger, at ved udefra styret eller anvendt forskning er afvigelserne fra Mertons anvisninger udtryk for et ændret sigte, ikke for en fejl der kan rettes. De to sidste af Zimans punkter peger på nogle af disse aktiviteters iboende svagheder, risikoen for uhensigtsmæssig (og måske delvis ikke-faglig) styring, og problemer med manglende bagland (især ved konsulentvirksomhed). Det ligger i Zimans beskrivelse at Cudos-normerne kan komme til at vige. I praksis hænger de dog ved, og de søges gerne efterlevet såvidt muligt, også udenfor universiteternes mure.

7 METODE OG NORMER 7 Når det ikke går så godt Normbrud og uheldige konsekvenser indtræffer jævnligt, men i reglen uden at det bliver særlig bemærket. De hændelser der har vakt opmærksomhed har gerne haft elementer til fælles med følgende eksempler: Arisk fysik. I 1930'erne var der blandt tyske fysikere tilløb til at ville forkaste bl.a. relativitetsteorien med henvisning til at den var ikke-arisk (jüdische Physik). Det var dog udtryk for både politisk opportunisme og (utidig) ambition og blev ikke altdominerende, uanset at hovedmændene var centralt placeret i tysk videnskab (Lenard og Stark; Nobelprismodtagere). Politisk genetik. I mellemkrigsårene slog en sovjetisk biolog, Trofim Lysenko, sig op på en art lamarckisme (at tillærte egenskaber kan nedarves), blandt andet med (pseudo-)ideologiske begrundelser, som at vestlig borgerlig, mendelsk genetik var dekadent og underlødig. Han havde betydelig politisk opbakning og kostede efter sigende sovjetisk landbrugsudvikling mange tabte år, blandt andet fordi andre synsvinkler blev effektivt undertrykt. Ikke-offentlige resultater. En århusiansk forskergruppe undersøgte med økonomisk støtte fra tyggegummifirmaet Dandy hvorvidt carieshæmmende tyggegummi virkede efter hensigten. Resultatet var imidlertid ikke som ønsket, og firmaet søgte meget aktivt at hindre offentliggørelse af resultaterne. Trussel om retssag, spørgsmål i Folketinget, og i den sidste ende nok mere offentlighed end hvis de havde siddet helt stille. Alment tilgængelige resultater; open access. Indenfor naturvidenskab offentliggøres forskningsresultater i reglen i form af tidsskriftartikler, og de er dermed i princippet forbeholdt tidsskrifternes abonnenter. Dette er blevet et problem efterhånden som prisen på visse vigtige, privatejede tidsskrifter er steget så voldsomt, at bibliotekerne ikke længere har råd til at sikre tilgængelighed. Tidsskriftpublikation indebærer imidlertid den kvalitetssikring (peer review og redaktionel behandling, såvel som langtids-tilgængelighed) som forskningen hidtil har betjent sig af, men dette koster penge og synes ikke at have fundet noget tilfredsstillende open-access alternativ. Tværtimod vrimler markedet for tiden med tilbud fra underlødige forlag, hvor det mod klækkelig betaling er muligt at publicere hvadsomhelst. Bemærk at det omgivende samfund ikke deler normer med naturvidenskaben, så den organiserede religions modstand mod bestemte opfattelser (Bruno, Galilæi, Darwin) udgør ikke normbrud.

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis

Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?...

Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS? HVAD SKAL DET GØRE GODT FOR?... Indhold 1. EN MENNESKELIG OG INDVIKLET VERDEN.............. 13 1.1 De mange begreber...................... 14 2. KAN VI IKKE BARE DEFINERE TINGENE PÅ PLADS?......... 16 2.1. Forskning, videnskab, science,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag

professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag professionalisme positioner Lærerroller i de naturvidenskabelige fag Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Dias 1 Dias 2 Institut for Naturfagenes Didaktik Naturvidenskabernes egenart Hvad kan

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11.

Barnet i Centrum. Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. Barnet i Centrum Hvad er aktionsforskning og hvad er aktionslæring? Hvordan arbejder vi i laboratorierne? Tirsdag den 11. september 2012 Stig Broström Aktionslæring- og forskning BiC er centralt og lokalt

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35

Fælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Bioteknologi Opfattelser og holdninger blandt danskere, 1989-2000 Notat 2001/3 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies in Research

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Geo-Nyt 82. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Geo-Nyt 82 september 2014 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Af Ole Bay, Aalborg Katedralskole Om metode i naturgeografi Jeg har selv oplevet fremgangsmåden i min undervisning geografi som at

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget.

Personlige og sociale kompetencer: Eleverne skal være bevidste om og kunne håndtere egne læreprocesser med relevans for faget. Biologi B 1. Fagets rolle Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Biologi er et naturvidenskabeligt fag med vægt på eksperimentelle arbejdsmetoder såvel

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes?

Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Hvilke trinmål fra Fælles Mål opfyldes? Det giver en lang række fordele, at eleverne aktivt bygger, undersøger, afprøver, stiller spørgsmål og diskuterer sammen. Her er et overblik: Fysik Udføre praktiske

Læs mere

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder

UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder UBVA s anbefalinger vedr. data management-politikkers regulering af forskerrettigheder Den 25. januar 2016 Sagsnr. S-2015-850 UBVA Udvalget til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde (UBVA) er et stående

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Naturvidenskabelig metode

Naturvidenskabelig metode Naturvidenskabelig metode Introduktion til naturvidenskab Naturvidenskab er en betegnelse for de videnskaber der studerer naturen gennem observationer. Blandt sådanne videnskaber kan nævnes astronomi,

Læs mere

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

1. Formål, fag og læringsmål

1. Formål, fag og læringsmål Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i BIOKEMI ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 31/8 2009) 1. Formål, fag og læringsmål Bacheloruddannelsen

Læs mere

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet.

Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. Undervisningsministeriets Fælles Mål for folkeskolen. Faglige Mål og Kernestof for gymnasiet. I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål fra folkeskolen, Faglige Mål og Kernestof fra gymnasiet man

Læs mere

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen

Det fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -

Læs mere

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder

OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder OPLÆG ved Det Centrale Handicapråd - Kursus om FN s Handicapkonvention Af Christoffer Badse, Institut for Menneskerettigheder Onsdag den 5. december 2007, kl. 10.00-15.00, Ingeniørforeningens Mødecenter,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge. Fysik B 1. Fagets rolle Faget fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser og forklaringer af fænomener i natur og teknik, som eleverne møder i deres hverdag. Faget giver samtidig

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt)

Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Energibalance og overvægt (Matematik/Idræt) Indledning og forudsigelse Sundhedsstyrelsen fastslår på deres hjemmeside, at Svær overvægt er et stigende problem, der vokser for hver dag. Hvis ikke denne

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed?

Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed? Naturvidenskabelige metoder i naturfagsundervisningen - en vej til bedre faglighed? Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Disposition Hvad er faglighed i naturfagssammenhæng?

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C

12 Engelsk C. Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 12 Engelsk C Kurset svarer til det gymnasiale niveau C 9.1.1 Identitet og formål 9.1.1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi

Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Vejledning til prøverne i faget fysik/kemi Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Evaluerings- og Prøvekontor Januar 2012 1 Indhold Forord... 3 Generelt... 4 Tekstopgivelser og prøveoplæg... 5 Eksempel på forløbet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin

Slutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Kemi B stx, juni 2010

Kemi B stx, juni 2010 Kemi B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Alt levende og den materielle verden udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Kemikeren udforsker og beskriver stoffers egenskaber

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Forebyggelse af huller i tænderne er vores tro velbegrundet?

Forebyggelse af huller i tænderne er vores tro velbegrundet? Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabsundervisning for scientific Literacy

Læs mere

Af Finn Collin Professor i filosofi Institut for medier, erkendelse og formidling Københavns Universitet collin@hum.ku.dk

Af Finn Collin Professor i filosofi Institut for medier, erkendelse og formidling Københavns Universitet collin@hum.ku.dk Forskningsprocessen Af Finn Collin Professor i filosofi Institut for medier, erkendelse og formidling Københavns Universitet collin@hum.ku.dk Det sjove ved forskning er at beskæftige sig med noget man

Læs mere

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1

Naturfag. Bekendtgørelse gældende fra 1.august 2002 1 Gymnasiebekendtgørelsen Bilag 25 NATURFAG April 2002 1. Identitet og formål 1.1 Naturfags centrale opgave er at behandle omverdensfænomener, der kan beskrives ved hjælp af fysik, kemi og matematik. Da

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål

Kemi C 1. Fagets rolle 2. Fagets formål Kemi C 1. Fagets rolle Kemi er læren om alt levende og den materielle verden, der udgøres af stof, som kan omdannes ved kemiske reaktioner. Faget udforsker og beskriver stoffers egenskaber og betingelserne

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA

Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen

Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af

Læs mere

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden

Teknologihistorie. Historien bag FIA-metoden Historien bag FIA-metoden Baggrund: Drivkræfter i den videnskabelige proces Opfindermyten holder den? Det er stadig en udbredt opfattelse, at opfindere som typer er geniale og nogle gange sære og ensomme

Læs mere

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016

Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 Mål- og resultatplan mellem Social- og Indenrigsministeriet og SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 2016 INDLEDNING SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd er oprettet ved lov nr. 101

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin

Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Kompetencemål for Matematik, 1.-6. klassetrin Matematik omhandler samspil mellem matematiske emner, matematiske kompetencer, matematikdidaktik samt matematiklærerens praksis i folkeskolen og bidrager herved

Læs mere