IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune"

Transkript

1 IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har opstillet og hvilke handlinger, det medfører. Skoleafdelingen Ikast-Brande kommune

2 Forord Vi lever i en tid, hvor globaliseringen i stigende grad sætter dagsordenen for vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at forholde os til de udfordringer, der er forbundet hermed. En af de helt store udfordringer er den teknologiske udvikling, som vi i Danmark møder fra alle kanter. Skal Danmark klare sig i konkurrencen, er vi nødt til at forberede eleverne i den danske folkeskole bedst muligt til de udfordringer, de vil møde fremtiden. På skoleområdet i Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at vi skal forsøge at forberede vores elever på de fremtidige teknologiske og digitale udfordringer. Derfor blev der i 2009 igangsat en proces, der havde til hensigt at udarbejde en samlet IT - strategi for alle skoler, hvilket er grundlaget for denne IT-handleplan. Resultatet af handlingsplanen blev en række målsætninger og konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige IT-strategi for Ikast-Brande Kommune på skoleområdet. Handleplanen har været behandlet politisk i byrådet, med det resultat, at hver enkelt elev fra 0. klasse til 10. klasse i Ikast-Brande Kommune skal have stillet en pc eller ipad til rådighed i undervisningen. Denne handleplan er tilpasset de politiske beslutninger og forkortet i forhold til den originale udgave med tilføjelser til, hvad der er igangsat og igangsættes i forhold til den kommunale IT-strategi. 2

3 Handleplan Indledning Eleverne er ikke længere digitale tilflyttere, men indfødte, hvorfor de fra livets start stifter bekendtskab med digitale enheder og dermed hurtigt bliver fortrolige med, hvordan de fungerer. Denne viden bringes med sig ind i skolen og der er ikke i samme grad som tidligere behov for at lære børnene de basale ITfærdigheder. Vi er gået fra at undervise i IT til også at undervise gennem IT og om IT. Det medfører et behov for et nyt design af den didaktik, der skal praktiseres i fremtidens skole. Det er vores overbevisning, at digitaliseringen ikke er målet, men midlet. Det handler ifølge Birthe Aagesen om at skabe adgang til verden, skabe et dynamisk indhold, lade eleverne få hænderne på og give eleverne mulighed for at reflektere og samarbejde på nye digitale måder. Det kræver derfor digitalredskabsgymnastik på lærerværelset. Målsætninger fordelt på områder Vi har i vores handlingsplan valgt at arbejde med målsætninger frem for visioner. Forklaringen herpå er hastigheden på den moderne teknologi. Vi har oplevet, at hvad vi havde som vision for de næste tre år, blev pludselig en realitet inden for få måneder pga. af nye teknologiske muligheder. Det tekniske område IT-vejlederens primære arbejdsopgaver bærer i dag mere præg af at servicere personalet i forhold til programmer og platforme. De nye arbejdsopgaver har medført, at IT-vejlederen også skal have et pædagogisk fokus i samarbejdet med ressourcepersoner fra det pædagogiske læringscenter. For at kunne fastholde dette fokus er vi afhængige af, at det tekniske område følger med udviklingen og er fremtidssikret i forhold til: Digitale enheder Netværk og servere Applikationer (fx Apps til forskellige tablets og/eller platformsuafhængige onlineapplikationer.) 3

4 Det organisatoriske område på skolen I forhold til det organisatoriske er det vores målsætning, at der etableres interventioner på den enkelte skole gennem pædagogiske læringscentre samt et fælles kommunalt netværk. Netværket skal have et specielt fokus på den didaktiske og pædagogiske udvikling og indsamle viden herom og vil blive organiseret kommunalt. Netværket har endvidere til hensigt at skulle støtte op om den didaktiske og pædagogiske implementering, som vi ser, er nøglen til at lykkes med IT i undervisningen. I skoleåret 12/13 blev lærer og pædagog netværk oprettet i følgende skolefag: Dansk Matematik Engelsk, Tysk og Fransk Kristendom, Historie og Samfundsfag Fysik/Kemi, Biologi, Geografi og Natur/Teknik Billedkunst, Musik, Sløjd, Hjemkundskab og Idræt SFO og IT Målsætningen i forhold til det pædagogiske læringscenter tager udgangspunkt i, at forskellige ressourcepersoner samles i et pædagogisk læringscenter. Herved tror vi på, at vi opnår en synergieffekt ved at forskellige personer har forskellige kompetencer at bidrage med. Skoleafdelingen igangsætter sammen med ressourcepersoner en proces, hvor dette beskrives med tanke om en egentlig implementering i skoleåret 14/15. Det pædagogiske område Vi har en målsætning om at gøre eleverne studieparate og livsduelige. Det vil vi gøre ved at gøre dem digital bevidste og give dem en række gode digitale kompetencer og digital dannelse i forhold til brug af IT og digitale enheder. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de være bevidste om de muligheder, de digitale enheder giver og de fristelser og påvirkninger, som de digitale enheder også fører med sig. Ved at gøre eleverne digital bevidste og digital kompetente, vil elever fra Ikast-Brande være godt forberedt til at klare de udfordringer, de vil møde i deres liv med digitale medier. 4

5 Faghæfte 48 sætter ligeledes fokus på digital kompetence, der står bl.a.: Informationsteknologien og IT - relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Faghæftet henviser til fire relevante temaer, der har til hensigt at udvikle elevernes digitale dannelse. De fire temaer der skal indgå i den faglige og tværfaglige undervisning er: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser, skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af IT i de enkelte fag. Vores målsætning er at skabe læringsmiljøer og læringsfællesskaber, hvor digitale enheder er centrale værktøjer. Vore læringsmiljøer tager afsæt i inklusionstanken, hvor der skal være forskellige deltagelsesmuligheder, forskellige muligheder for tilstedeværelse, samtidig med at der finder læring og dannelse sted. I forhold til ovenstående forståelse af inklusion, så åbner de digitale enheder forskellige former for deltagelsesmuligheder og nye måder at tænke tilstedeværelse på. Elever og lærer bliver i et vist omfang uafhængige af tid og rum. Målsætningen er at skabe en ny forståelse af de læringsarenaer, som den danske folkeskole generelt står for. Med dette projekt får vi mulighed for at benytte mange repræsentationsformer og flytte klasserummet ind mellem hænderne på eleverne. Hermed bliver eleverne i langt højere grad involveret i deres egne læringsprocesser. Med en digital enhed til hver tror vi på, at vi kan motivere de unge mennesker i langt højere grad end tidligere, idet vi møder børn og unge med den teknologi, de er omgivet af. Med en digital enhed til alle har vi også i langt højere grad mulighed for at differentiere undervisningen. Teknologien vil både støtte elever med særlige udfordringer og udfordre de fagligt stærke elever. Eleven får selv mulighed for at påvirke det stof, der skal arbejdes med og dermed også sværhedsgraden. Hermed bliver eleven ansvarlig for egen læring og den digitale dannelsesproces. 5

6 Didaktisk udvikling - en nødvendighed Det tekniske kan løses, og vi er i Ikast-Brande meget langt på området. Det er vores målsætning, at vi i Ikast-Brande skal lykkes med integrationen af IT i undervisningen. Vi må ikke fortsætte den traditionelle undervisning blot med strøm på. Skræk scenariet er, at vi er i besiddelse af gode tekniske ressourcer, men at de blot inddrages lejlighedsvis. Nøglen til at lykkes er, at der på flere niveauer satses på udvikling af ny didaktik og at adgangen til de digitale lærermidler bliver åbne for personalet i Ikast-Brande Kommune. Lærerne skal have kendskab til, hvorledes IT bliver en integreret del af den daglige undervisning, ligesom der skal være en klar målsætning med anvendelsen af de digitale ressourcer. Det er vores målsætning, at lærerne skal kunne inddrage deres professionalitet og være med til at udvikle et nyt design for den didaktik. Ikke sådan at forstå, at vi skal lykkes med IT i undervisningen for IT ens skyld, men fordi vi tror på, at IT i undervisningen kan understøtte de faglige mål, være et inklusionsredskab, styrke det faglige niveau, motivere eleverne og øge mulighederne for differentiering i undervisningen. Det er desuden vores målsætning, at eleverne, lærerne og forældrene i højere grad skal kunne følge elevernes faglige udvikling. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden herunder at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. For at kunne støtte eleverne anbefaler vi, at personalet tilegner sig relevante digitale kompetencer gennem efteruddannelse og videndeling. Digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. De motiverer og inddrager eleverne mere aktivt og gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan de digitale enheder også bruges som et aktivt redskab i forhold til vores inklusionsprojekt. Der bliver altså brug for en ny didaktik, men det kræver forskning, uddannelse og ikke mindst videndeling. Pædagogisk og didaktisk udvikling. Brugen af digitale enheder skal ikke være et lejlighedsvist supplement i undervisningen. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning. Det er vores anbefaling, at lederne i IBK aktivt støtter op om de nye udfordringer ved at stille krav og udfordringer til 6

7 personalet på skolerne. Forskningsresultater viser desuden, at ledelse og rammesætning er afgørende faktorer i forhold til den omstillingsproces, der er nødvendig. Organisering på skolerne I dag har vi bl.a. biblioteksmedarbejdere, IT-vejledere, læsevejledere, lærere med speciale i specialpædagogik som ressourcepersoner. Det er vores anbefaling, at de hver især udvikler sig inden for hvert deres område, samtidig med at der skabes rammer for et pædagogisk læringscenter på den enkelte skole. For personalet på skolen betyder det, at al henvendelse sker ét sted. Det pædagogiske læringscenters fornemste rolle bliver at inspirere lærerne i forhold til didaktisk og pædagogisk planlægning, samtidig med at de hver især følger med udviklingen på hver deres område. Der opfordres endvidere til at støtte op om Danske Skoleelever initiativ til at øge udbredelsen af digitale patruljer i folkeskolen. En digital patrulje består af en gruppe af skolens elever, som er IT -superbrugere, der hjælper deres kammerater i klassen med at løse tekniske problemer og viser dem nye muligheder for at bruge IT i undervisningen. Organiseringen af det fælles kommunale IT-netværk Det er vores anbefaling, at der organiseres et fælles kommunalt IT- netværk bestående af 24 undervisere og et antal SFO-medarbejdere. Dette netværk foreslår vi inddeles i seks grupper målrettet undervisning og en målrettet SFO se netværkene på side 4. Hver enkelt gruppe har som hovedopgave at inspirere kolleger og fremme den didaktiske IT -udvikling i faget. Opgaverne til grupperne ser således ud: - Vedligehold af en fagplatform som holder fingeren på pulsen for det faglige område. - Vedligehold af et kursuskatalog over anbefalelsesværdige eksterne kurser for lærere indenfor fagområdet. - Anmelde / Vurdere IT-baseret undervisningsmateriale indenfor fagområdet. - Beskrive eksempler på undervisningsforløb hvor IT indgår. - Vedligehold af en Q and A indenfor området. - Udbyde tre former for workshop/kurser i løbet af skoleåret: 7

8 a. I løbet af skoleåret skal hver gruppe udbyde tre centrale inspirationsworkshops. Indholdet beskrives af det enkelte fagudvalg, som også afholder kurset. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. b. Faggrupperne stiller sig til rådighed for at afholde inspirationsworkshops på de enkelte skoler. Her kan faggruppen på den pågældende skole komme med ønsker til emner, som der ønskes sparring og inspiration på. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. c. Det tredje tilbud er fælleskommunale kurser, hvor alle faggrupperne følger samme plan. Hver faggruppe planlægger et kursusforløb på ca. 3x3 timer. Første gang er tænkt som en inspirationsgang, hvorefter deltagerne går i praksis hjemme på skolerne. Anden kursusgang er tænkt som videndeling, erfaringsudveksling og feedback. Tredje kursusgang er tænkt som en evaluering af de gennemførte forløb og sparring med henholdsvis netværksgruppen og de andre kursister. I skoleåret 12/13 har der været fokus på punkt c. I skoleåret 13/14 vil de andre punkter igangsættes. IT og SFO Den udarbejdede IT-strategi har som hovedformål at understøtte undervisningsaktiviteter, som har sit udgangspunkt i folkeskolelovens fagrække med tilhørende Fælles Mål. Det er dog vigtigt at understrege, at samarbejdet mellem undervisning og fritid er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne vil medbringe deres IT-redskaber i fritidsordningen. Derfor skal der også fokuseres på, at medarbejdere i SFO kan understøtte elevernes brug af IT. Hver SFO skal i skoleåret 12/13 udarbejde en IT-handleplan til implementering i skoleåret 13/14. Forventninger til skolerne Dette område vil blive omfattet af den centralt-regulerede-selvstyring. Det betyder, at skolerne får mulighed for at påvirke udviklingen på den enkelte skole, samtidig med at der fra centralt hold stilles nogle ydelser til rådighed. Vores anbefaling i forhold til, hvad der stilles til rådighed centralt, og hvad der er forventningerne lokalt, ser således ud: Centralt: Internetforbindelse med til enhver tid tilstrækkelig kapacitet. Drift og vedligehold af det kommunale netværk også kaldet vores backbone. Drift af de centrale servere. 8

9 Licenser til styresystem, antivirus, udrulningsværktøjer og Officepakke. Koordinering af det kommunale IT-netværk, organisering af fælles indkøb, sparring i forhold til investeringer og daglige udfordringer. Lokalt: Drift af det lokale netværk på skolen (kabling, switche i underkrydsfelter, access-points). Der kan blive behov for en optimering/udbygning af det trådløse netværk i takt med udvidelsen af antallet af enheder. Projektorer til ophængning i undervisningslokaler. Det anbefales, at der frem mod 2015 findes projektorer i alle undervisningslokaler. Pædagogisk software, vedligeholdelse af licenser og abonnementer på digitale lærermidler. Vogne/skabe til opbevaring af computere/tablets. I takt med stigende brug af private enheder, vil der blive behov for skabe til sikker opbevaring af disse. Behovet for en innovativ evaluering Det er vores anbefaling af projektet evalueres undervejs, både i forhold til om implementeringen har fundet sted, men i lige så høj grad om de forventede effekter er blevet indfriet. Vi vil anbefale en innovativ evalueringsform, hvor en fremadrettet udvikling er målet med evaluering. Det vil ydermere have den gevinst, at et kommende udvalg vil kunne bruge resultaterne til videreførelse af udvikling på området. Forventede effekter Med afsæt i vores målsætninger og anbefalinger forventer vi følgende effekter: Større faglighed som følge af en større tilgængelighed af digitale medier bliver muligheden for at inddrage IT i længere forløb væsentlig forbedret. Det vil styrke fagenes faglighed, da man ved hjælp af IT kan medtænke mange forskellige medier i arbejdet med de enkelte fagmål. Ligeledes vil muligheden for hurtig og nem informationssøgning på internettet blive kvalificeret med øget tilgængelighed. De nye medier giver også mulighed for at anderledes arbejdsmetoder i fagene. Eleverne kunne f.eks. lave videoer og podcast, hvor de gengiver den viden, som de har opnået i undervisningen. Krav og mål til fagene er omskiftelige. Man vil gennem den digitale undervisning nemmere kunne håndtere disse krav til faget, da man let kan skifte indholdet i sin undervisning ud. 9

10 Understøtter vores inklusionstanke de øgede muligheder for at anvende IT som et værktøj til at differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elev, vil være til gavn for alle elever Mere tid til undervisning i en optimal situation med 1:1 vil den tid der bruges på booking, transport og login kunne anvendes til reel undervisning. Enhederne er klar ved timens start, kan hurtigt blive brugt og pakket væk igen. Mere motiverede elever specielt drengene eleverne mødes på deres bane med deres egen teknologi, hvilket samtidig er ensbetydende med, at vi også fanger drengenes opmærksomhed. Mindre elevfravær ved at eleverne kan hente undervisningsmateriale på nettet, og det ikke er nødvendigt altid at være fysisk tilstede, er det forventeligt, at eleverne er mere motiverede til at møde ind til undervisning. Det er også erfaringen fra skoler, som har kørt 1:1 i en periode. Mere studieparate elever når eleverne forlader folkeskolen, skal de uddannelsesparathedsvurderes i forhold til, om de er studieparate. Med de vaner og rutiner de har fået gennem undervisning med IT, om IT og gennem IT, så er det forventeligt, at de er bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse. Hvor der i øvrigt også stilles krav om IT- kundskaber og IT- kompetencer. Gode digitale vaner I den tid vi lever i, har vi som skole en forpligtigelse til at give eleverne de gode digitale vaner. Hvornår man skal arbejde og hvornår man kan tage en pause, er en af de udfordringer, som det moderne menneske har. Vi skal også lære eleverne, hvordan man anvender medierne som et arbejdsredskab og ikke kun som underholdning. Mindre papirforbrug Med 1:1 bliver der ikke i samme omfang brug for papir. Scanning kommer til at afløse papiret. En skole der bliver mere uafhængig af tid og rum - Vi forventer, at undervisningen i højere grad bryder med den faste tankegang, at den skal gennemføres indenfor et bestemt tidspunkt på et bestemt sted. F.eks. kunne man forestille sig flere projekter, der tager udgangspunkt i web 2.0 teknologi, hvor elever kommunikerer og producerer via hjemmesider/programmer på internettet på tidspunkter og steder, der er mere hensigtsmæssige. Klasserummet kan langt nemmere end før flyttes ud af de fysiske rammer på skolerne. Den enkelte lærer - Vi forventer, at den enkelte lærer ikke længere føler sig begrænset af, at itenheder kun er til rådighed på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det betyder større autonomi og kreativitet mht., hvordan IT kan inddrages i undervisningen på alle planer. Denne lyst til at prøve nye veje af vil give lærerne flere erfaringer og dermed forøge deres it-kompetencer. 10

11 Nye digitale muligheder - vi forventer, at eleverne i perioden igangsætter innovative eller entreprenante forløb, vi i dag ikke forestiller os. Vi forventer, at den øgede adgang til at bruge IT overalt, og da manglen på materiel ikke længere vil være en begrænsende faktor men ligefrem en motiverende faktor, vil fører til læringsprocesser, vi ikke kender i dag. Disse vil i vid udstrækning være båret af frontløbere og vidensdeling via netværk, da skolevæsenet normale kursusstruktur er alt for langsom i denne sammenhæng. Udvidet brug af SkoleIntra - alle skoler i Ikast-Brande anvender i dag SkoleIntra, med de målsætninger og anbefalinger denne handleplan foreslår, tror vi på at brugen blandt både elever og forældre vil stige, i takt med at adgangen til digitale medier stiger. Afslutning I denne IT-handleplan for skoleområdet i Ikast-Brande har vi udarbejdet en række målsætninger efterfulgt af en række anbefalinger. Både målsætninger og anbefalingerne er fremkommet gennem dialog, inspirationsture og deltagelse i diverse konferencer. Visse af vores målsætninger og anbefalinger bygger på nogle forventninger til fremtiden. Vores forventninger er selvfølgelig ikke taget ud af den blå luft men skabt gennem dialog og andre fagprofessionelles forventninger inden for skoleverdenen. Vi tror på, at vi i Ikast-Brande kommune med dette projekt kan skabe helt nye inkluderende og innovative læringsmiljøer, hvor den enkelte elev får forskellige deltagelsesmuligheder og kan være til stede i undervisningen på helt nye måder. De forventede effekter bygger dels på andres erfaringer og dels på gisninger foretaget med vores egne fagprofessionelle perspektiver. Det er med stor fornøjelse, at vi ser frem til det videre arbejde med IT- implementeringen i Ikast-Brande Kommune på baggrund af vores arbejde med denne IT -handleplan. 11

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Digitale kompetencer til undervisere

Digitale kompetencer til undervisere Digitale kompetencer til undervisere Målsætningerne Fra Børne- og Ungepolitik i Varde Kommune At børn og unge opbygger kompetencer, så de kan udnytte mulighederne i et digitaliseret og globaliseret samfund.

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP

IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP IT UNDERSTØTTER LEG OG LÆRING I GLOSTRUP It-strategi 0-18 år Glostrup Kommune 2014 Indhold Indledning... 2... 3... 4... 5 Side 1 af 5 Indledning It i almindelighed er i dag en fuldstændig integreret del

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Evaluering it i fagene 2012-2013

Evaluering it i fagene 2012-2013 Evaluering it i fagene 2012-2013 Dansk I hvilken udstrækning har workshopforløbet i 2012/2013 givet dig redskaber til at bruge it i din daglige undervisning? 20 7 23 51 Dansk I hvilken grad har indholdet

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April

Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April ET SAMARBEJDE IMELLEM PÆDAGOGISKE LÆRINGSCENTRE OG FOLKEBIBLIOTEKER Elizabeth Gray Dansborgskolen, Hvidovre 30. April PÆDAGOGISK LÆRINGSCENTER/ FOLKEBIBLIOTEK FRA LÆRINGSVEJLEDER TIL BIBLIOTEKAR Oplæg

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision

Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn. Vision Fremtidens læringscenter i Faaborg-Midtfyn Vision Læringscentret skal være løftestang for skolens faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Læringscentret skal være med til at skabe passende forstyrrelser,

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20

Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 Sag: 13-8191 Dok: 32766-15 Revidering af den langsigtede plan for kompetenceudvikling af medarbejdere - Skoleårene 2014/15-2019/20 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.

De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000

Forslag til prioritering af midlerne fra omstillingspuljen på 1,5 % 2016 2017 2018 2019 375.000 375.000 375.000 375.000 Nr. Overskrift Beskrivelse 1 Et attraktivt uddannelses- og Fagligt løft til ledere og medarbejdere. ungdomsmiljø. Visionen peger på at uddannelsesniveauet i kommunen skal styrkes. Nyere forskning peger

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Torsdag d. 7. november 2013

Torsdag d. 7. november 2013 Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

It. Strategi og handlingsplan 2008-10

It. Strategi og handlingsplan 2008-10 Fredericia Gymnasium 2008-10 Side 1/5 It. Strategi og handlingsplan 2008-10 1. Indledning 2. Elevernes it-kompetencer og it-færdigheder 3. Kommunikationssystemer mv. 4. Netværk, hardware, software - investeringsplan

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag)

1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag (Undervisningskompetencer/linjefag) Læreren er den faktor i skolesystemet, der har størst indflydelse på elevens læring, herunder de faglige resultater. Det gælder

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012

Lyshøjskolen, 2012. Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 , 2012 Skolebiblioteket og skolen som læringscenter Vi ønsker dialog om læring med alle parter! Teamet anno 2012 Indhold Skolebiblioteket og skolen som læringscenter... 1 Status... 3 Hvem er tilknyttet

Læs mere

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7

Tidsrammen for indsatsen Den organisatoriske ramme Læse og skrivehandleplanens særlige fokus i tredje år... 7 Læse- & skrivehandleplan 2011-2014 3 udgave 2013 Indholdsfortegnelse Rødovre Kommunes læse- og skrivehandleplan... 4 Mål for Læse- og skrivehandleplanen... 4 Formålet med Læse- og skrivehandleplanen...

Læs mere

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016

Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Tårnby Kommunes It-strategi 0-18-årsområdet 2012-2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Sammenhæng... 3 Vision 2016... 5 Mål... 6 Netværk og udstyr... 6 Digitale læremidler... 6 Kompetencer og færdigheder...

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ansager Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Nutidens digitale folkeskolen

Nutidens digitale folkeskolen Nutidens digitale folkeskolen Af Lars Grønlund Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Øget brug af IT på Firehøjeskolen.

Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Øget brug af IT på Firehøjeskolen. Med baggrund i love, politikker og bekendtgørelser fra såvel folketing som statslig og kommunal side er der fokus på øget brug af IT i uddannelsessystemet for at dygtiggøre

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune

Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Vision for pædagogisk læringscentre i Vejle kommune Baggrund I 2009 udarbejdede Vejle Kommune materialet Fra skolebibliotek til læringscenter, der angav retningen for skolebibliotekernes udvikling frem

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på

Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Seks skolers forskellige måder at beskrive og organisere fagteam på Matematikfagteam på Filstedvejens Skole: Målet for matematikfagteamet er at udvikle matematikfaget på skolen at skabe et forum, hvor

Læs mere

IT-strategiplan for skolerne 2010-14.

IT-strategiplan for skolerne 2010-14. IT-strategiplan for skolerne 2010-14. 1 Forord. Gruppen har gennemarbejdet statusmateriale baseret på EVA s selvevalueringsmateriale til skolerne. Dette materiale afdækker ledelsesstrategier og lærerønsker

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere

Strategi for digital velfærd m.v.

Strategi for digital velfærd m.v. Strategi for digital velfærd m.v. Ralf Klitgaard Jensen, Forhandlings- og udviklingschef, KL KITA temadag den 6. marts 2014 www.kl.dk/gevinstrealisering 2 Baggrund for arbejde med digitalisering af

Læs mere

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer

Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer Vurdering af det pædagogiske personales kompetencer - Introduktion til samtale mellem skoleledelsen og medarbejderne Baggrund og formål med kompetencesamtalen mellem skoleledelsen og medarbejderen Med

Læs mere

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF

IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF IT og de sosiale medier v. Hans Jørgen Hansen daglig leder af FKF 35 friskoler 0.-10. klasse 7200 elever Ca.850 ansatte 2 ansatte i FKF Hans Jørgen Hansen 2 Ny folkeskolereform fra 1.8.14 + ny digitaliseringsstrategi

Læs mere

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1

Dokumentnr.: 727-2012-154805 side 1 Digitale læringsmiljøer Med vedtagelsen af indkøb til ipads vedtog byrådet et nyt skoleudviklingsprojekt omkring digitale læringsmiljøer. Byrådet vedtog sammen med den nye skolestrategi en handleplan for

Læs mere

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.

En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE

Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE Af hensyn til læsbarheden udfyldes nedenstående elektronisk. Skemaet udvides automatisk. ANSØGNINGSKEMA - LOKALE INNOVATIONSMIDLER BØRN OG UNGE 1. Ansøger Ansøger Navn: Pæd. leder Peter kilden Grøn E-mail:

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag

It i fagene - Helsingør. Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013. Naturfag It i fagene - Helsingør Det faglige digitale penalhus WORKSHOPS 2012-2013 Naturfag NATURFAG WORKSHOPS 2012-2013 Fagligt fokus, differentiering og fordybelse Kompetenceløftet It i fagene fortsætter i 2012-2013

Læs mere

Odsherred Kommune. IT strategi

Odsherred Kommune. IT strategi Odsherred Kommune IT strategi 2017 2019 April 2016 Indhold 1. INDLEDNING 3 1. DE STRATEGISKE UDFORDRINGER NU-SITUATIONEN 5 2. VISION 7 3. PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 9 1. IT-PLATFORM 9 1. Principper 9 2.

Læs mere

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013

IT-Strategi 2012-15, revision 28. maj 2013 Indsatsområde: IT-udvikling opfølgning og tilføjelser med rødt, den 29.juni 2013 It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det effektiv del af det udviklingsarbejde 2012-15 arbejde således

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering

Anbefalinger. På baggrund af skolens selvevaluering Anbefalinger På baggrund af skolens selvevaluering Det er vigtigt, at skolen løbende stiller sig selv en række spørgsmål, der stiller skarpt på it-paratheden. ikke mindst fordi mulighederne for itunderstøttelse

Læs mere