IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune

Transkript

1 IT og udvikling af læringsmiljøer. It-handleplan for Ikast-Brande kommune Her kan du læse om hvilke didaktiske, pædagogiske, tekniske og organisatoriske målsætninger Ikast Brande kommunes skolevæsen har opstillet og hvilke handlinger, det medfører. Skoleafdelingen Ikast-Brande kommune

2 Forord Vi lever i en tid, hvor globaliseringen i stigende grad sætter dagsordenen for vores velfærdssamfund. Vi er nødt til at forholde os til de udfordringer, der er forbundet hermed. En af de helt store udfordringer er den teknologiske udvikling, som vi i Danmark møder fra alle kanter. Skal Danmark klare sig i konkurrencen, er vi nødt til at forberede eleverne i den danske folkeskole bedst muligt til de udfordringer, de vil møde fremtiden. På skoleområdet i Ikast-Brande Kommune er det besluttet, at vi skal forsøge at forberede vores elever på de fremtidige teknologiske og digitale udfordringer. Derfor blev der i 2009 igangsat en proces, der havde til hensigt at udarbejde en samlet IT - strategi for alle skoler, hvilket er grundlaget for denne IT-handleplan. Resultatet af handlingsplanen blev en række målsætninger og konkrete anbefalinger i forhold til den fremtidige IT-strategi for Ikast-Brande Kommune på skoleområdet. Handleplanen har været behandlet politisk i byrådet, med det resultat, at hver enkelt elev fra 0. klasse til 10. klasse i Ikast-Brande Kommune skal have stillet en pc eller ipad til rådighed i undervisningen. Denne handleplan er tilpasset de politiske beslutninger og forkortet i forhold til den originale udgave med tilføjelser til, hvad der er igangsat og igangsættes i forhold til den kommunale IT-strategi. 2

3 Handleplan Indledning Eleverne er ikke længere digitale tilflyttere, men indfødte, hvorfor de fra livets start stifter bekendtskab med digitale enheder og dermed hurtigt bliver fortrolige med, hvordan de fungerer. Denne viden bringes med sig ind i skolen og der er ikke i samme grad som tidligere behov for at lære børnene de basale ITfærdigheder. Vi er gået fra at undervise i IT til også at undervise gennem IT og om IT. Det medfører et behov for et nyt design af den didaktik, der skal praktiseres i fremtidens skole. Det er vores overbevisning, at digitaliseringen ikke er målet, men midlet. Det handler ifølge Birthe Aagesen om at skabe adgang til verden, skabe et dynamisk indhold, lade eleverne få hænderne på og give eleverne mulighed for at reflektere og samarbejde på nye digitale måder. Det kræver derfor digitalredskabsgymnastik på lærerværelset. Målsætninger fordelt på områder Vi har i vores handlingsplan valgt at arbejde med målsætninger frem for visioner. Forklaringen herpå er hastigheden på den moderne teknologi. Vi har oplevet, at hvad vi havde som vision for de næste tre år, blev pludselig en realitet inden for få måneder pga. af nye teknologiske muligheder. Det tekniske område IT-vejlederens primære arbejdsopgaver bærer i dag mere præg af at servicere personalet i forhold til programmer og platforme. De nye arbejdsopgaver har medført, at IT-vejlederen også skal have et pædagogisk fokus i samarbejdet med ressourcepersoner fra det pædagogiske læringscenter. For at kunne fastholde dette fokus er vi afhængige af, at det tekniske område følger med udviklingen og er fremtidssikret i forhold til: Digitale enheder Netværk og servere Applikationer (fx Apps til forskellige tablets og/eller platformsuafhængige onlineapplikationer.) 3

4 Det organisatoriske område på skolen I forhold til det organisatoriske er det vores målsætning, at der etableres interventioner på den enkelte skole gennem pædagogiske læringscentre samt et fælles kommunalt netværk. Netværket skal have et specielt fokus på den didaktiske og pædagogiske udvikling og indsamle viden herom og vil blive organiseret kommunalt. Netværket har endvidere til hensigt at skulle støtte op om den didaktiske og pædagogiske implementering, som vi ser, er nøglen til at lykkes med IT i undervisningen. I skoleåret 12/13 blev lærer og pædagog netværk oprettet i følgende skolefag: Dansk Matematik Engelsk, Tysk og Fransk Kristendom, Historie og Samfundsfag Fysik/Kemi, Biologi, Geografi og Natur/Teknik Billedkunst, Musik, Sløjd, Hjemkundskab og Idræt SFO og IT Målsætningen i forhold til det pædagogiske læringscenter tager udgangspunkt i, at forskellige ressourcepersoner samles i et pædagogisk læringscenter. Herved tror vi på, at vi opnår en synergieffekt ved at forskellige personer har forskellige kompetencer at bidrage med. Skoleafdelingen igangsætter sammen med ressourcepersoner en proces, hvor dette beskrives med tanke om en egentlig implementering i skoleåret 14/15. Det pædagogiske område Vi har en målsætning om at gøre eleverne studieparate og livsduelige. Det vil vi gøre ved at gøre dem digital bevidste og give dem en række gode digitale kompetencer og digital dannelse i forhold til brug af IT og digitale enheder. Når eleverne forlader folkeskolen, skal de være bevidste om de muligheder, de digitale enheder giver og de fristelser og påvirkninger, som de digitale enheder også fører med sig. Ved at gøre eleverne digital bevidste og digital kompetente, vil elever fra Ikast-Brande være godt forberedt til at klare de udfordringer, de vil møde i deres liv med digitale medier. 4

5 Faghæfte 48 sætter ligeledes fokus på digital kompetence, der står bl.a.: Informationsteknologien og IT - relaterede kompetencer er som dannelsesbegreb stadig mere centralt i samfundet og derfor også i skolen. Faghæftet henviser til fire relevante temaer, der har til hensigt at udvikle elevernes digitale dannelse. De fire temaer der skal indgå i den faglige og tværfaglige undervisning er: Informationssøgning og - indsamling Produktion og formidling Analyse Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser, skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af IT i de enkelte fag. Vores målsætning er at skabe læringsmiljøer og læringsfællesskaber, hvor digitale enheder er centrale værktøjer. Vore læringsmiljøer tager afsæt i inklusionstanken, hvor der skal være forskellige deltagelsesmuligheder, forskellige muligheder for tilstedeværelse, samtidig med at der finder læring og dannelse sted. I forhold til ovenstående forståelse af inklusion, så åbner de digitale enheder forskellige former for deltagelsesmuligheder og nye måder at tænke tilstedeværelse på. Elever og lærer bliver i et vist omfang uafhængige af tid og rum. Målsætningen er at skabe en ny forståelse af de læringsarenaer, som den danske folkeskole generelt står for. Med dette projekt får vi mulighed for at benytte mange repræsentationsformer og flytte klasserummet ind mellem hænderne på eleverne. Hermed bliver eleverne i langt højere grad involveret i deres egne læringsprocesser. Med en digital enhed til hver tror vi på, at vi kan motivere de unge mennesker i langt højere grad end tidligere, idet vi møder børn og unge med den teknologi, de er omgivet af. Med en digital enhed til alle har vi også i langt højere grad mulighed for at differentiere undervisningen. Teknologien vil både støtte elever med særlige udfordringer og udfordre de fagligt stærke elever. Eleven får selv mulighed for at påvirke det stof, der skal arbejdes med og dermed også sværhedsgraden. Hermed bliver eleven ansvarlig for egen læring og den digitale dannelsesproces. 5

6 Didaktisk udvikling - en nødvendighed Det tekniske kan løses, og vi er i Ikast-Brande meget langt på området. Det er vores målsætning, at vi i Ikast-Brande skal lykkes med integrationen af IT i undervisningen. Vi må ikke fortsætte den traditionelle undervisning blot med strøm på. Skræk scenariet er, at vi er i besiddelse af gode tekniske ressourcer, men at de blot inddrages lejlighedsvis. Nøglen til at lykkes er, at der på flere niveauer satses på udvikling af ny didaktik og at adgangen til de digitale lærermidler bliver åbne for personalet i Ikast-Brande Kommune. Lærerne skal have kendskab til, hvorledes IT bliver en integreret del af den daglige undervisning, ligesom der skal være en klar målsætning med anvendelsen af de digitale ressourcer. Det er vores målsætning, at lærerne skal kunne inddrage deres professionalitet og være med til at udvikle et nyt design for den didaktik. Ikke sådan at forstå, at vi skal lykkes med IT i undervisningen for IT ens skyld, men fordi vi tror på, at IT i undervisningen kan understøtte de faglige mål, være et inklusionsredskab, styrke det faglige niveau, motivere eleverne og øge mulighederne for differentiering i undervisningen. Det er desuden vores målsætning, at eleverne, lærerne og forældrene i højere grad skal kunne følge elevernes faglige udvikling. Formålet med de digitale læreprocesser er at styrke elevernes faglighed og ruste dem bedre til fremtiden herunder at kunne bruge teknologien kreativt og kritisk. Eleverne skal kunne vurdere kvaliteten af information på nettet samt udtrykke sig i de nye medier og samarbejde digitalt og internationalt. For at kunne støtte eleverne anbefaler vi, at personalet tilegner sig relevante digitale kompetencer gennem efteruddannelse og videndeling. Digitale læremidler vil kunne højne kvaliteten af undervisningen i bærende fag som dansk, matematik, sprog- og naturfag. De motiverer og inddrager eleverne mere aktivt og gør det muligt at lære på den måde, i det tempo og på det niveau, der passer bedst til den enkelte elev. Dermed kan de digitale enheder også bruges som et aktivt redskab i forhold til vores inklusionsprojekt. Der bliver altså brug for en ny didaktik, men det kræver forskning, uddannelse og ikke mindst videndeling. Pædagogisk og didaktisk udvikling. Brugen af digitale enheder skal ikke være et lejlighedsvist supplement i undervisningen. Fremover handler det om at integrere digitale læremidler langt mere konsekvent i den daglige undervisning. Det er vores anbefaling, at lederne i IBK aktivt støtter op om de nye udfordringer ved at stille krav og udfordringer til 6

7 personalet på skolerne. Forskningsresultater viser desuden, at ledelse og rammesætning er afgørende faktorer i forhold til den omstillingsproces, der er nødvendig. Organisering på skolerne I dag har vi bl.a. biblioteksmedarbejdere, IT-vejledere, læsevejledere, lærere med speciale i specialpædagogik som ressourcepersoner. Det er vores anbefaling, at de hver især udvikler sig inden for hvert deres område, samtidig med at der skabes rammer for et pædagogisk læringscenter på den enkelte skole. For personalet på skolen betyder det, at al henvendelse sker ét sted. Det pædagogiske læringscenters fornemste rolle bliver at inspirere lærerne i forhold til didaktisk og pædagogisk planlægning, samtidig med at de hver især følger med udviklingen på hver deres område. Der opfordres endvidere til at støtte op om Danske Skoleelever initiativ til at øge udbredelsen af digitale patruljer i folkeskolen. En digital patrulje består af en gruppe af skolens elever, som er IT -superbrugere, der hjælper deres kammerater i klassen med at løse tekniske problemer og viser dem nye muligheder for at bruge IT i undervisningen. Organiseringen af det fælles kommunale IT-netværk Det er vores anbefaling, at der organiseres et fælles kommunalt IT- netværk bestående af 24 undervisere og et antal SFO-medarbejdere. Dette netværk foreslår vi inddeles i seks grupper målrettet undervisning og en målrettet SFO se netværkene på side 4. Hver enkelt gruppe har som hovedopgave at inspirere kolleger og fremme den didaktiske IT -udvikling i faget. Opgaverne til grupperne ser således ud: - Vedligehold af en fagplatform som holder fingeren på pulsen for det faglige område. - Vedligehold af et kursuskatalog over anbefalelsesværdige eksterne kurser for lærere indenfor fagområdet. - Anmelde / Vurdere IT-baseret undervisningsmateriale indenfor fagområdet. - Beskrive eksempler på undervisningsforløb hvor IT indgår. - Vedligehold af en Q and A indenfor området. - Udbyde tre former for workshop/kurser i løbet af skoleåret: 7

8 a. I løbet af skoleåret skal hver gruppe udbyde tre centrale inspirationsworkshops. Indholdet beskrives af det enkelte fagudvalg, som også afholder kurset. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. b. Faggrupperne stiller sig til rådighed for at afholde inspirationsworkshops på de enkelte skoler. Her kan faggruppen på den pågældende skole komme med ønsker til emner, som der ønskes sparring og inspiration på. Varigheden af disse workshops er 2-3 timer. c. Det tredje tilbud er fælleskommunale kurser, hvor alle faggrupperne følger samme plan. Hver faggruppe planlægger et kursusforløb på ca. 3x3 timer. Første gang er tænkt som en inspirationsgang, hvorefter deltagerne går i praksis hjemme på skolerne. Anden kursusgang er tænkt som videndeling, erfaringsudveksling og feedback. Tredje kursusgang er tænkt som en evaluering af de gennemførte forløb og sparring med henholdsvis netværksgruppen og de andre kursister. I skoleåret 12/13 har der været fokus på punkt c. I skoleåret 13/14 vil de andre punkter igangsættes. IT og SFO Den udarbejdede IT-strategi har som hovedformål at understøtte undervisningsaktiviteter, som har sit udgangspunkt i folkeskolelovens fagrække med tilhørende Fælles Mål. Det er dog vigtigt at understrege, at samarbejdet mellem undervisning og fritid er vigtigt i denne sammenhæng, idet eleverne vil medbringe deres IT-redskaber i fritidsordningen. Derfor skal der også fokuseres på, at medarbejdere i SFO kan understøtte elevernes brug af IT. Hver SFO skal i skoleåret 12/13 udarbejde en IT-handleplan til implementering i skoleåret 13/14. Forventninger til skolerne Dette område vil blive omfattet af den centralt-regulerede-selvstyring. Det betyder, at skolerne får mulighed for at påvirke udviklingen på den enkelte skole, samtidig med at der fra centralt hold stilles nogle ydelser til rådighed. Vores anbefaling i forhold til, hvad der stilles til rådighed centralt, og hvad der er forventningerne lokalt, ser således ud: Centralt: Internetforbindelse med til enhver tid tilstrækkelig kapacitet. Drift og vedligehold af det kommunale netværk også kaldet vores backbone. Drift af de centrale servere. 8

9 Licenser til styresystem, antivirus, udrulningsværktøjer og Officepakke. Koordinering af det kommunale IT-netværk, organisering af fælles indkøb, sparring i forhold til investeringer og daglige udfordringer. Lokalt: Drift af det lokale netværk på skolen (kabling, switche i underkrydsfelter, access-points). Der kan blive behov for en optimering/udbygning af det trådløse netværk i takt med udvidelsen af antallet af enheder. Projektorer til ophængning i undervisningslokaler. Det anbefales, at der frem mod 2015 findes projektorer i alle undervisningslokaler. Pædagogisk software, vedligeholdelse af licenser og abonnementer på digitale lærermidler. Vogne/skabe til opbevaring af computere/tablets. I takt med stigende brug af private enheder, vil der blive behov for skabe til sikker opbevaring af disse. Behovet for en innovativ evaluering Det er vores anbefaling af projektet evalueres undervejs, både i forhold til om implementeringen har fundet sted, men i lige så høj grad om de forventede effekter er blevet indfriet. Vi vil anbefale en innovativ evalueringsform, hvor en fremadrettet udvikling er målet med evaluering. Det vil ydermere have den gevinst, at et kommende udvalg vil kunne bruge resultaterne til videreførelse af udvikling på området. Forventede effekter Med afsæt i vores målsætninger og anbefalinger forventer vi følgende effekter: Større faglighed som følge af en større tilgængelighed af digitale medier bliver muligheden for at inddrage IT i længere forløb væsentlig forbedret. Det vil styrke fagenes faglighed, da man ved hjælp af IT kan medtænke mange forskellige medier i arbejdet med de enkelte fagmål. Ligeledes vil muligheden for hurtig og nem informationssøgning på internettet blive kvalificeret med øget tilgængelighed. De nye medier giver også mulighed for at anderledes arbejdsmetoder i fagene. Eleverne kunne f.eks. lave videoer og podcast, hvor de gengiver den viden, som de har opnået i undervisningen. Krav og mål til fagene er omskiftelige. Man vil gennem den digitale undervisning nemmere kunne håndtere disse krav til faget, da man let kan skifte indholdet i sin undervisning ud. 9

10 Understøtter vores inklusionstanke de øgede muligheder for at anvende IT som et værktøj til at differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elev, vil være til gavn for alle elever Mere tid til undervisning i en optimal situation med 1:1 vil den tid der bruges på booking, transport og login kunne anvendes til reel undervisning. Enhederne er klar ved timens start, kan hurtigt blive brugt og pakket væk igen. Mere motiverede elever specielt drengene eleverne mødes på deres bane med deres egen teknologi, hvilket samtidig er ensbetydende med, at vi også fanger drengenes opmærksomhed. Mindre elevfravær ved at eleverne kan hente undervisningsmateriale på nettet, og det ikke er nødvendigt altid at være fysisk tilstede, er det forventeligt, at eleverne er mere motiverede til at møde ind til undervisning. Det er også erfaringen fra skoler, som har kørt 1:1 i en periode. Mere studieparate elever når eleverne forlader folkeskolen, skal de uddannelsesparathedsvurderes i forhold til, om de er studieparate. Med de vaner og rutiner de har fået gennem undervisning med IT, om IT og gennem IT, så er det forventeligt, at de er bedre rustet til at klare en ungdomsuddannelse. Hvor der i øvrigt også stilles krav om IT- kundskaber og IT- kompetencer. Gode digitale vaner I den tid vi lever i, har vi som skole en forpligtigelse til at give eleverne de gode digitale vaner. Hvornår man skal arbejde og hvornår man kan tage en pause, er en af de udfordringer, som det moderne menneske har. Vi skal også lære eleverne, hvordan man anvender medierne som et arbejdsredskab og ikke kun som underholdning. Mindre papirforbrug Med 1:1 bliver der ikke i samme omfang brug for papir. Scanning kommer til at afløse papiret. En skole der bliver mere uafhængig af tid og rum - Vi forventer, at undervisningen i højere grad bryder med den faste tankegang, at den skal gennemføres indenfor et bestemt tidspunkt på et bestemt sted. F.eks. kunne man forestille sig flere projekter, der tager udgangspunkt i web 2.0 teknologi, hvor elever kommunikerer og producerer via hjemmesider/programmer på internettet på tidspunkter og steder, der er mere hensigtsmæssige. Klasserummet kan langt nemmere end før flyttes ud af de fysiske rammer på skolerne. Den enkelte lærer - Vi forventer, at den enkelte lærer ikke længere føler sig begrænset af, at itenheder kun er til rådighed på bestemte tidspunkter i løbet af ugen. Det betyder større autonomi og kreativitet mht., hvordan IT kan inddrages i undervisningen på alle planer. Denne lyst til at prøve nye veje af vil give lærerne flere erfaringer og dermed forøge deres it-kompetencer. 10

11 Nye digitale muligheder - vi forventer, at eleverne i perioden igangsætter innovative eller entreprenante forløb, vi i dag ikke forestiller os. Vi forventer, at den øgede adgang til at bruge IT overalt, og da manglen på materiel ikke længere vil være en begrænsende faktor men ligefrem en motiverende faktor, vil fører til læringsprocesser, vi ikke kender i dag. Disse vil i vid udstrækning være båret af frontløbere og vidensdeling via netværk, da skolevæsenet normale kursusstruktur er alt for langsom i denne sammenhæng. Udvidet brug af SkoleIntra - alle skoler i Ikast-Brande anvender i dag SkoleIntra, med de målsætninger og anbefalinger denne handleplan foreslår, tror vi på at brugen blandt både elever og forældre vil stige, i takt med at adgangen til digitale medier stiger. Afslutning I denne IT-handleplan for skoleområdet i Ikast-Brande har vi udarbejdet en række målsætninger efterfulgt af en række anbefalinger. Både målsætninger og anbefalingerne er fremkommet gennem dialog, inspirationsture og deltagelse i diverse konferencer. Visse af vores målsætninger og anbefalinger bygger på nogle forventninger til fremtiden. Vores forventninger er selvfølgelig ikke taget ud af den blå luft men skabt gennem dialog og andre fagprofessionelles forventninger inden for skoleverdenen. Vi tror på, at vi i Ikast-Brande kommune med dette projekt kan skabe helt nye inkluderende og innovative læringsmiljøer, hvor den enkelte elev får forskellige deltagelsesmuligheder og kan være til stede i undervisningen på helt nye måder. De forventede effekter bygger dels på andres erfaringer og dels på gisninger foretaget med vores egne fagprofessionelle perspektiver. Det er med stor fornøjelse, at vi ser frem til det videre arbejde med IT- implementeringen i Ikast-Brande Kommune på baggrund af vores arbejde med denne IT -handleplan. 11