STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014"

Transkript

1 STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014 RAPPORT NR. 47 I 2014 gik studieturen for konsulenter, dyrlæger og landbrugsskolelærere til USA. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION RIKKE INGEMAN SVARRER CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN SØNKE MØLLER UDGIVET: 20. FEBRUAR 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise, slagtesvin Ernæring, Stalde og Miljø, Veterinær - Sundhed Sammendrag Studieturen i 2014 til USA var ekstrem på mange måder. Det var til dato den hårdeste tur med program fra tidlig morgen til langt efter solnedgang. Turen foregik i fem forskellige amerikanske stater (Indiana, Ohio, South Dakota og Minnesota). Derudover oplevede vi ekstreme vejrforhold i USA med voldsomme oversvømmelser, thunderstorms og tornadoer i nabolaget, samt kontakt med det amerikanske politi, da speederen havde været trykket lidt rigeligt i bund. Det sidste fik en af deltagerne dog klaret ved en autentisk optræden, der var en Oscar værdig. Vores indtryk og billeder fra turen er samlet i denne rapport. Programmet indeholdt blandt andet sojaens vej fra mark til gris. Først med besøg hos sojaproducenter både i Ohio og South Dakota for at lære om forskellige måder at dyrke soja på. Derefter hos en sojacrusher, hvor sojabønnerne blev forarbejdet til sojaskrå inden besøg hos Hamlet protein, hvor sojaskråen blev forarbejdet til sojaproteinkoncentrat og til sidst presset til piller på en fodermølle, som vi også besøgte. Derefter 1

2 tilbragte vi et par spændende dage på South Dakota State University med fokus på ventilation, svineproduktion i USA, miljø og fodring samt påvisning af sygdomme hos grise. Turens program sluttede med et besøg hos Pipestone Veterinary System, hvor vi havde diskussioner og spændende indlæg omkring sygdommen Porcine Endemisk Diarré (PED) samt et besøg på et produktionsanlæg til 5000 søer under opførsel. Der blev også fundet tid til at besøge en hollandsk mælkeproducent, der havde slået sig ned i USA sammen med årskøer og en bisonfarm. Turen blev afsluttet med ægte amerikansk rodeo. Så sæt dig godt tilrette og læs rapporten fra en spændende studietur til USA. Baggrund Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk indsamlet på en studietur for svinerådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere til USA i juni På turen var der primært fokus på følgende emner: Foder og foderfremstilling Sundhed og smittebeskyttelse Miljø Staldsystemer og ventilation Programmet for turen fremgår af bilag 1. Deltagerne var på turen i fem amerikanske stater, det blev til besøg hos to sojaproducenter i hver deres stat, en sojacrusher, Hamlet protein samt en fodermølle. Der var besøg på South Dakota State universitet med fokus på amerikansk svineproduktion, ventilation, diagnostik af svinesygdomme, forskellen på amerikanere og danskere samt ekstremt vejr i South Dakota. Sidste del af turen var et besøg hos Pipestone veterinary clinic med foredrag om svinesygdomme i USA samt besøg på en teststation. Sidste stop var et anlæg til søer under opførsel. Rapporten er udarbejdet af deltagerne på turen - deltagerlisten fremgår af bilag 2. Foto 1. Deltagerne i studieturen til USA,

3 Opsummering Turen blev som noget nyt planlagt til at ligge i juni i stedet for september, grundet travlhed på de lokale svinerådgivningskontorer i september måned. Afrejse 15. juni 2014 gik fra Billund lufthavn kl. 6.00, over Amsterdam og videre til én af de amerikanske byer, der gik konkurs: Detroit, Michigan Det var tydeligt der ikke flød med penge i gaderne i Detroit, bygninger var forfaldne at se på og vejene, var elendigt vedligeholdte. Det var meget tydeligt, at byen tidligere havde en enorm beskæftigelse på grund af bilindustrien, men i dag står mange af de produktionsbygninger tomme. Foto 2. blot én af de mange tomme fabriksbygninger i Detroit Hamlet Proteins nye fabrik, som vi besøger senere, var oprindeligt bygget til at fremstille malede plader og bildele, men lige da bygningerne stod færdige ramte finanskrisen, og firmaet gik konkurs. Hamlet protein kunne så købe de nye og ubrugte bygninger til deres proteinfabrik. Vi kører fra Detroit, Michigan og sydpå til Ohio. Findlay, Ohio Formanden for Ohio Soy Bean Council havde arrangeret et møde med en sojaproducent, Mr Motter. Direkte ankommet fra lufthavnen, afleverer vi vores bagage på hotellet og ifører os sommertøj - der er brølende varmt, men til gengæld er det fugtigt, så det bedste sted at opholde sig er i bilerne. På Mr Motters farm bliver vi mødt af Mr. Motter, planteavlsrådgiveren, en konsulent fra Ohio Soy Bean Council og en journalist, der skal skrive om besøget fra De bacon producerende vikinger 3

4 Foto 3: Vi får introduceret maskinparken, ploven findes ikke her, den er old fashion får vi af vide, så det er nok kun bonderøve og økologer der i fremtiden pløjer marken derhjemme. Sædskiftet dyrkes som soja/majs/soja (soja/hvede/soja), kvælstoftilførslen er ikke begrænset i forhold til lovgivningen, men som Motter siger, så er der jo ikke penge i at pøse en masse kvælstof på marken, kvælstof er også blevet dyrt. Når der dyrkes soja, bliver der slet ikke tilført kvælstof, det henter planten selv fra luften. Foto 4: Besøget blev afsluttet med hjemmelavet is og chokolade fra det lokale ismejeri, kolde sodavand og diskussion omkring sojaproduktion. 4

5 Næste dag besøgte vi Hamlets proteinfabrik i Findlay, hvor bygningerne er købt af en konkursramt bildelsproducent. Fabrikken er under stadig udvidelse, og anlægget udbygges i takt med at salget øges i USA. Produkterne bliver ligesom herhjemme solgt til svine-, kalve-, fisk- og kæledyrsfoder. Foto 5. Hamlets fabrik i Findlay, Ohio Sammen med folkene fra Hamlet, drog vi mod Sidney stadig Ohio for at besøg Cargill. Cargill er en af verdens største foderproducenter, og har selv flere soya crusher anlæg der laver sojaskrå. Efter en rundvisning på fabrikken, fik vi præsentationer omkring USA s sojaproduktion. Bluffton, Indiana Dagen efter gik turen til endnu en ny stat, hvor vi besøgte foderstof producenten ADM Alliance Nutrition, hvor der, ligesom mange af de andre steder, ikke måtte tages billeder. Det gjorde nu heller ikke så meget. Det var noget gammelt lort og bestemt ikke som den gennemsnitlige danske standard for foderfabrikker. Foto 6. ADM Alliance Nutrition, Blufton, Indiana Brookings, South Dakota Fra Bluffton, Indiana kører vi tilbage til Detroit, Michigan, via staten Ohio. Derfra tager vi flyet til Minneapolis, Minnesota. Fra Minneapolis skulle vi køre cirka tre timer for at komme til Brookings, South Dakota..men, men, men, men! Turen kom til at tage dobbelt så lang tid, og vi var først fremme ved hotellet kl. to om natten, og involverede både spænding, gråd, et par tusind lyn, en spærret hovedvej, mm regn og standsning af State Troopers. Alle kom dog sikkert frem i sidste ende. 5

6 Assistant Professor Jeppe Kjærsgaard bød os velkommen til South Dakota State University, Jeppe have været til stor hjælp under planlægningen af turen, og have planlagt to dage med et meget spændende program som indeholdt indlæg fra: Dean Barry Dunn, SDSU om agriculture og biology institute Director Scott Dee, Pipestone systems (PRRS og PED) Bob Thaler, SDSU (US Pork production) Erin Cortus, SDSU (miljø og fodring i South Dakota) Steve Pohl, SDSU (demonstration af ventilationstrailer) Foto 7: Jeppe Kjærsgaard, som var ansat på South Dakota State, byder velkommen Vi blev introduceret for deres ventilationstrailer, hvor alt vedrørende klima og ventilation kan afprøves i forhold til ventilator typer, ventiler mm. Vi fik en ligeledes en spændende rundvisning på det laboratorie i verden der har den største erfaring indenfor PRRS og PEDV analyser, samt en rundvisning på hele campus, hvor vi blandt andet fik mulighed for at teste den nyeste mode inden for gear med SDSU farver og logoer. Foto 8 og 9: Rundvisning på SDSU 6

7 Efter besøget på SDSU kørte vi videre til en hollandsk mælkeproducent. Besætningen havde årskøer af racen Holstein og var ejet af en hollandsk familie der havde været bosat der gennem en årrække. De havde valgt at flytte til USA for at udleve drømmen om at udvide besætningen, hvilket ikke var muligt i Holland. Om aftenen besøgte vi en planteavler, der producerede soja og majs Pipestone, Minnesota Dagen blev brugt på at besøge en familieejet bison farm, der blev startet i1992 af faderen. Lægen havde efter et heart attack, fortalt faderen, at det eneste røde kød du må spise i fremtiden er bison kød. En amerikaner tager tyren ved hornene, og følger lægens råd, og anskaffer sig derfor de første avlsdyr. Man skulle jo nødig gå hen og leve uden kød på tallerkenen. Foto 10: Bisonfarm Dagen blev også brugt til at besøge den berømte svinepraksis Pipestone Veterinary System, hvor vi havde diskussioner og spændende indlæg omkring sygdommen PEDV. Vi fik også muligheden for at se på behørig afstand - opførelsen af et nyt produktionsanlæg til søer, efter en brand havde ødelagt det oprindelige produktionssystem. Foto 11: Opførsel af nyt so-anlæg 7

8 Minneapolis, Minnesota Turens sidste dag blev brugt til sight seeing på egen hånd i Minneapolis. Stort set alle deltagere brugte dagen i det lille søde indkøbscenter Mall of America som med sine beskedne m2 eller 48 hektar indkøbsareal, vel kan rumme samtlige danske storcentre på en gang. Et indkøbscenter med respekt for sig selv har selvfølgelig deres fullscale tivoli indenfor!! Foto 12: Mall of America Selvom turen ikke bød på levende grise, grundet PEDV frygten, er tilbagemeldinger positive fra deltagerne. Turlederne vil gerne takke for en spændende tur, hvor flere nye ansigter blev præsenteret. Foderfremstilling og fodring De tilgængelige råvarer er alt afgørende for foderfremstillingen. I USA er det i stor udstrækning majs og biprodukter herfra (DDGS) og sojaskråfoder, hvilket slagtesvin- og sofoder primært består af, mens smågrisefoderet er tilsat animalske produkter (blodplasma, kød- og benmel) og fedt eller højkvalitets soja og rapsprodukter. Majs- og sojaproduktion I Ohio og South Dakota besøgte vi majs og sojabønneproducenter, men der blev fokuseret på sojaproduktionen. Udbyttet af majs var 280 bushel/acre i Iowa og 100 bushel/acre i North Carolina. Udbyttet er ca. 200 bushel majs/acre i Ohio og 70 bushel soja/acre i South Dakota. Inden såning bliver der sprøjtet mod ukrudt, så der kan sås på sort jord. Der bliver brugt reduceret jordbehandling for at få lavere udgifter til brændstof desuden er jorden egnet til det. Der bliver udsået ca bønner pr. 8

9 acre (ca pr. ha). Et af de store spørgsmål blandt sojabønderne især i South Dakota er om bønnerne skal sås med 12,5 cm eller cm afstand mellem rækkerne. De brede rækker skulle forhindre svampeangreb, mens de smalle giver et lidt højere udbytte og kvæler ukrudtet. Den høstede soja blev opbevaret i, efter danske forhold, små amerikanersiloer. De fleste kunne lagre næsten alt deres soja, så det kunne sælges på det mest optimale tidspunkt. Foto 13: Sojamark hos Mr. Motter, Findlay, Ohio Forarbejdning af soja I Ohio besøgte vi en Cargill soja ekstraktions mølle og fik en rundvisning på møllen. Cargill er et af verdens største multinationale firmaer inden for agrobusiness/agroindustri. Der er på verdensplan medarbejdere fordelt på 59 lande og fabriksanlæg. Hovedaktiviteterne er inden for korn- og foderstoffer, oliefrø samt kunstgødning. Den total omsætning er på 49 milliard $, og omsætningen fordeler sig med: 60 procent Nordamerika 20 procent Europa 14 procent Latinamerika 4 procent Asien 2 procent øvrige lande 9

10 Foto 14: Præsentation af omsætning af sojaskrå hos Cargill Virksomhedens mission er: to create distinctive value ( at skabe særlige eller karakteristiske værdier ). Cargill går meget op i sporbarhed og kvalitetstjek, hvilket er rart at vide, at de har fokus på. Inden sojabønnerne kan forarbejdes skal de leveres til fabrikken. Dette kan foregå med tog, lastbil, traktoreller firhjulstrækkere med vogne. Derefter renses sojabønnerne for urenheder, som sten og majs. Den nedtørres til et vandindhold på 15 procent og ligges på lager helst mere end tre måneder. Inden olie ekstraktionen fjernes skallen. Olie ekstraktionen er vanskelig. Friske bønner risikerer at blive til mos og tørre bønner bliver til pulver, i stedet for mel. Inden olie ekstraktionen varmes bønnerne op og knuses til flager. Derefter blandes flagerne med hexan for at trække olien ud. Blandingen opvarmes igen, så hexanen fordamper og kan genbruges i processen. Soja flagerne knuses til sidst til mel. Foto 15: Cargills fabrik i Sidney, Ohio 10

11 Fremstilling af foder Vi besøgte Hamlet Protein fabrik i Findlay som modtog deres soja fra den ovenover nævnte soja ekstraktions mølle. I 2012 købte Hamlet Protein fabrikken. Der er så god plads på fabrikken, at Hamlet Protein har mulighed for at lave endnu en produktionslinje, hvilket er en del af de fremtidige planer. Hamlet Protein lavede hovedsaglig AP 300 og AP 800 i sække og big bags, men kan også sælge hele lastbiltrak. Ca. 60 procent af produktionen bliver eksporteret fortrinsvis til Asien, men også til Europa, hvis Horsens fabrikken ikke kan følge med. Vi besøgte også en fodermølle i Ohio, der havde set væsentlig bedre dage. Her blev der lavet foder til alle dyr og dyregrupper. Umiddelbart lignende den en dansk fodermølle, den eneste forskel var at de må tilsætte antibiotika til foderet, hvilket de gør i stor stil. Blandingerne bliver deklareret med en analysegaranti: Råprotein, lysin, fedt, fiber, CA, P, salt, selen og zinc. Ingredienserne opstilles i faldende rækkefølge med korn og biprodukter fra disse, proteinprodukter fra planter og dyr, fedt, mineraler, vitaminer, mikromineraler og syrer. Derudover er der instruktioner for korrekt fodring. De aktive vækstfremmere tilsat specielt smågrisefoder er tetracyklin (400g/ton) og tiamulin (35 g/ton). Tilbageholdelsestid to dage. For fem til ti år siden var 80 procent af svinebønderne hjemmeblandere, men i dag får 80 procent pelleteret foder fra fodermøllerne. Fodermøller kan være selvstændige møller eller møller ejet af selskaber med svineproduktion. Sundhed og smittebeskyttelse Pipestone er en dyrlægeorganisation der yder sundhedsrådgivning, står for management og rekruttering af personale til søer fordelt på 52 ejendomme. Desuden formidler Pipestone kontrakter mellem slagtesvineproducenter og slagterier. Foto 16: Pipestone Veterinary Clinic 11

12 Pipestone konceptet bygger på, at landmænd går sammen om at fremskaffe kapital til, at bygge sofarme typisk på søer. Pipestone organisationen står for byggeri, rekruttering og den daglige ledelse. Hermed fungerer landmændene som aktionærer og ejer dyr og bygninger. Landmændene aftager selv grisene og betaler Pipestone for, at producere dem. Nogle af Pipestones farme er filtreret farme, hvilket vil sige at alt indtagen luft er filtreret for, at undgå PRRS og PEDV. Disse farme anvender et effektivt smittebeskyttelsessystem i følgende trin. 1. Indgang for personale 2. Alle skal i bad inden indgang 3. Vareindlevering 4. Udlevering af grise 5. Udlevering af døde grise I forrummet tages tøjet af og alt luft ventileres ud inden der åbnes til badet. På denne måde filtreres alt uren luft ud inden personalet går i bad. En gang om ugen bliver personalet tjekket uanmeldt for PRRS og PEDV på hænder og fødder for, at sikre at de privat og intern overholder proceduren, inden de får adgang til besætningen. Alle vare kommer i karantæne og desinficeres i et aflåst rum, inden de kommer ind i besætningen. Når varerne hentes ind i besætning skiftes der tøj og fodtøj mellem karantænerummet og besætningsområdet. Udlevering af fravænnede grise sker i to trin. Grisene lukkes ud på gangen af personalet inde i stalden. Herfra lukkes grisene ind i udleveringsrummet og der lukkes ind til besætningen. Nu kan grisene læses på lastbilen. Herefter lukkes der til lastbilen og udleveringsrummet ventileres fri for den udefra kommende luft inden næste hold grise bliver lukket ind i udleveringsrummet. Det samme gør sig gældende med udlevering af døde dyr der altid sker som det sidste på dagen. En gang om ugen tjekkes sundheds statuspå alle Pipestones farme, så der er en oversigt over hvilken rækkefølge besætninger kan besøges. Veterinære betragtninger Besøget hos Pipestone Veterinary Services i Minnesota var interessant på flere områder. Det er den oprindelige Pipestone praksis, der oprindeligt startede med to dyrlæger og suppleres i dag af to klinikker i Iowa, samt rådgivningsaktiviteter i Kina. Foretagendet beskæftiger 29 dyrlæger og de 12 er ejere. Bestyrelsen består af fire dyrlæger. I 2011 blev den kendte forsker Scott Dee en del af dyrlægeteamet Pipestone. På klinikken vi besøgte, var der ud over svinepraksis almindelig udkørende praksis for kvæg og får, samt en smådyrsklinik med petshop. I et mødelokale gennemgik dyrlæge Gordon D. Spronk, idéerne bag Pipestone Services og Pipestone System. Ud over dette kunne vi stille spørgsmål til emner vi ønskede belyst. Han gennemgik forløbet at PEDV udbruddet i USA og fortalte at på en uge, blev 17 af Pipestones besætninger smittet via foder. Der udspandt sig en diskussion 12

13 blandt danskerne om det ville være klogest at stoppe med at bruge spraytørret blodplasma på grund af smitterisikoen fra PEDV og svinepest. Direkte adspurgt og med lang betænkningstid, mente dyrlæge Spronk dog, at man i Danmark kunne nøjes med at begynde at teste plasmapartierne for PEDV med PCR teknik. Foto 17: Dr. Gordon D. Spronk fra Pipestone Pipestones kernekompetence er at styre PRRS i besætningerne. Det er i 2013 beregnet at PRRS i USA årligt koster 640 millioner $, hvilket svare til et tab på 5-7 $ pr. produceret slagtesvin. For Pipestones vedkommende var 50 procent af farmene smittet i 2012, 30 procent i 2013 og i 2014 er der kun 16 procent smittede. Disse resultater er opnået ved et system til opnåelse af frihed for PRRS med 90 procent succes. Der indsættes de gylte, man skal bruge i et halvt år. Alle søer og grise vaccineres med MLV vaccine og der køres en 250 dages protokol til overvågning. I denne periode er farmen lukket og helst med filtrering af indsugningsluften. Slagtesvinebesætninger i en omkreds på ti km vaccineres løbende med MLV vacciner, da det begrænser shedding, hvis de smittes med vild virus. Vaccineres der under et udbrud reduceres dage med PRRS virus i luften fra 70 til 45 dage og er grisene forebyggende vaccinere nedbringes smitteudskillelsen via udsugningsluften til seks dage. Den løbende overvågning foregår en gang pr. måned med rebtest (maksimalt 20 minutter om morgenen) og efterfølgende PCR test. Der benyttes kun sæd fra PRRS fri ornestationer, som overvåges med PCR test på sæden en gang pr. uge. Scott Dee sagde i et andet indlæg, at han aldrig ville bruge sæd fra ornestationer, som ikke var frie for PRRS! Vaccineres orner med MLV vaccine, udskiller de PRRS virus i sæden 3-70 dage efter vaccinationen og det giver kun delvis beskyttelse at vaccinere ornerne. Der er en stigende fravænningsalder, men for tiden er den på 21 dage i snit. Efter fravænning medicineres grisene de første tre uger i foderet, med en omkostning på $ pr. ton foder. Denne medicinering bestilles af farmeren hos foderleverandøren uden medvirken af dyrlæger. Der forventes dog indført lovgivning, som gør fodermedicinering receptpligtig. Ved besøget på foderfabrikken så vi dels de produkter vi for år tilbage kendte som vækstfremmere og dels alle de produkter som vi i 13

14 Danmark dyrlægeordinerer til opblanding i foder eller vandmedicinering. I mange tilfælde gives flere produkter samtidig for at opnå en synergistisk effekt. Megen injektionsmedicin kan frit købes i forretninger med landbrugstilbehør og stod da også på hylderne i Pipestones petshop. Det er landmandens ansvar at tilbageholdelsestiderne overholdes og derfor er han nødt til at have en god produktansvarsforsikring. Dyrlæge Spronk blev spurgt til medicinforbruget i amerikansk svineproduktion og virkede nærmest fornærmet over spørgsmålet. Måske ikke så underligt, når det slet ikke er hans bord at udskrive medicin! Ud over hvad vi er vant til af receptpligtig medicin, bruges udbredt ractopamine (Paylean), en beta-adrenerg agonist, der er forbudt i EU, Rusland og Kina. Et spørgsmål til dyrlæge Spronk om dyrevelfærd i produktionen affødte ligeledes en fornærmet attitude, da han ikke mente at nogen amerikansk farmer holdt grise for at mishandle dem. Bagefter undskyldte han dog at være blevet så nærtagende. Med hensyn til PEDV, fik de det første opkald den 5. maj 2013 i Indiana. I løbet af 14 dage havde man en PCR primer og var i stand til at teste i større skala. PEDV er vanskeligt at få til at vokse i cellekultur. Adspurgt, gennemgik dyrlæge Spronk deres protokol for håndtering af PEDV. Det går i al sin enkelthed ud på at man lukker besætningen i 140 dage efter at have sikret sig nok gylte ind til samme periode. Laver feedback til søerne og poltene med materiale fra pattegrise som er død af PEDV og gennemsmitter på den måde alle dyr på én gang, så virus racer ud. 85 procent af søerne får diarre en til to dage efter denne øvelse og han kunne ikke forstå at de resterende 15 procent ikke fik det. På grund af hans noget negative lune, blev der ikke boret yderligere i, om det kunne skyldes, at de allerede havde været smittet af deres egne grise. Tre til fire uger efter at søerne har fået feedback, danner de neutraliserende antistoffer. Efter 140 dage med fire negative PCR tests erklæres farmen fri for PEDV. Systemet ser ud til at virke, men en vaccine til fortsat at opretholde immuniteten, er på ønskesedlen. Den første vaccine er dog allerede udviklet, men virker angiveligt ikke tilstrækkeligt effektivt. Vi besøgte South Dakota State University med dets meget berømte laboratorium, hvor vi blev rundvist. Man råder over nogle dejlige faciliteter med noget effektivt udstyr til at undersøge et stort antal prøver. For eksempel to multiplex PCR maskiner, en til forskning og en til de mange prøver som dagligt udføres. Ud over dette rådede man over en MALDI-TOF til hurtig automatisk identifikation af bakterier. Et apparat der i løbet af få minutter giver et svar på, hvilken bakterie man står med. Dyrt grej til $, men uhyre effektivt til analyse af mange bakterieprøver. Vi fik oplyst, at der typisk udgik svar på indsendt materiale tre dage efter modtagelsen. Der kunne vore hjemlige laboratorier godt oppe sig! 14

15 Foto 18: Ét af South Dakota States mange laboratorier Miljøforanstaltninger Miljøreglerne i South Dakota er meget få: Der er ingen restriktioner på køb og anvendelsen af handelsgødning. Hvis der er mindre end stipladser på ejendommen, er der ingen restriktioner. Hvis der er mere end stipladser, skal der laves ansøgning der er sat i offentlig høring i fire uger. Det håndteres af den lokale kommune i South Dakota. Når tilladelsen er opnået, skal der årligt indsendes en gødningsplan for anvendelsen af husdyrgødningen. Kapacitet til opbevaring af husdyrgødning skal være minimum 240 dage stipladser = >2.500 slagtesvin (>25 kg) eller smågrise (>25kg) eller >2.000 søer Det omgivne samfund i USA er ved at være fremmedgjort overfor husdyrproduktionen. Det er lettere at få tilladelse til kvæg end grise på grund af følelser. Staldsystemer og ventilation Investering. Det koster 9,6-11,0 millioner $ at bygge en soenhed med søer( kr./årsso). Renten er ca. 7,5 procent og tilbagebetalingstiden er 10 år. Der vil være 14 ansatte plus nogle deltidsansatte til denne bedrift. Investering WTF(Wean2Finish) er typisk stipladser, delt i to sektioner. Pris $. (Ca kr./stiplads). Hos de store investorer er der de seneste fem til seks år kun lavet to site produktioner. I South Dakota er 70 procent af produktionerne hos såkaldte Hutterites Colonies med full line produktioner. Udviklingen i produktionen er mod højere fravænningsalder på grund af Wean2Finish-systemet, og færre problemer med PRRS. 15

16 Besøg hos New Horizon farms på deres West Sow Unit Sitet var under renovering til søer efter brand. De havde besluttet at ændre opstaldningen af drægtige søer til løsgående i hele drægtighedsperioden. Hollandske NEDAP leverede foderstationer og stidesign. Det var deres sædvanlige design med små redekasser(5x7½ fod). Stalden var delt i ni stier af ca. 250 søer/gylte, hver med fem foderstationer og en separationsenhed til udsortering for vaccination, til faring mm. Det var planen at skifte søer i alle stier hver uge efter løbning. Foto: 19: Ny drægtighedsstald hos New Horizon Farm Indsættelse i farestalden var planlagt til en til to dage før løbning. Fravænning én gang om ugen. Farestalden var indrettet med i alt 576 farestier med 40 stier i de fleste sektioner. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv af galvaniseret flettet jerntråd (otte mm). Hver sti målte 170x216 cm, med soboksen fast placeret mellem forværk og baglåge. Indgang i baglåger og udgang i forværk. Soboksen var i rustfri stål. Foderkrybben kunne vippes for rengøring og tømning af krybbe. På hver side af soen var lagt en sort HDPE-plade (30x120 cm) under spaltegulvet til smågrisene, så de ikke skulle fryse. Desuden var der en varmelampe over hver plade. Foderet til søerne var tildelt ad libitum via et fodringsanlæg der kører hver 30 minut, så ingen søer var uden foder. Fodertildelingen var via et 90 mm gennemsigtigt rør til et 110 mm hvidt flexrør, der kunne hæves fra bunden af fodertruget for at øge foderet og sænkes helt for at lukke for foderet. Løbeafdelingen var planlagt indrettet med bokse til løbning af søerne. Fuldspaltegulvet i flettet jern kostede 130 $ for 5x7 fod og støbejern det dobbelte. Gyllekanalerne var indrettet som en kanal under hver række farestier (10 stk.). Denne kanal var delt i to med to gyllepropper i samme ende og U-løb for gyllen ved skiftevis brug af de to propper. Farestalden var planlagt til 16 hold faringer/år. 16

17 Ventilation Ventilation var planlagt til filter-system i samarbejde med Steve Pohl fra SDSU og Pipestone Systems. Luftindtaget foregår via loftrummet med otte loftventiler i hver stald, samt et rør til hver so fra filterkassen med indbygget vandkøling. Udsugninger var alle vægventilatorer, der størrelsesmæssigt var opdelt i Cold weather ventilator, mellem ventilator og varm weather ventilator. Der var monteret filterenheder på alle loft ventiler. Prisen for luftfiltrering er 175 $ pr. årsso (1.000 kr./so). Filteret bestod af et forfilter, som skiftes hvert halve år, og et finfilter, som skiftes hver tredje år. Filtersystemet var etableret på grund af risikoen for PRRS infektion på grund af meget kort afstand mellem besætninger. Reinfektionsgraden var reduceret til 1/6 del. Det er kun sohold der får etableret filtersystem. Foto 20: En del af de store sobesætninger sætter filtre på luftindtaget for at undgå smitte som f.eks. PRRS For at kunne undervise i vigtigheden af korrekt indstillet ventilation, har South Dakota State University en ventilationstrailer, som de kører rundt med i landet. Her kunne alle former for ventilation afprøves og det var muligt at mærke på egen krop, hvordan træk føles. Foto 21: South Dakota State Universitys Swine Ventilation Training Unit 17

18 Foto 22: Inden i ventilationstraileren hos South Dakota State University Slusehåndtering af grise ind/ud og ansatte ind/ud Indgang var monteret med en udsugning, der skulle køre i to minutter. Der var en rød lampe der lyste indtil de to minutter var gået. Udlevering foregik med et to dørs-system med overtryk der blæste ud af stalden. Det var samme metode ved udlevering af levende grise og døde dyr. Øvrige produktionsformer Bison Familien startede deres farm med Buffalo i Helt korrekt er betegnelsen for dyrene Bison, men det er normalt at bisonen kaldes Buffalo i daglig tale. Faderen havde i en alder af 36 år, haft sit første hjerteanfald på grund af for højt kolesterol. Lægen rådede ham til kun at spise rødt kød fra Buffalos på grund af et yderst lavt fedtindhold. Dette medførte beslutningen om start af en Buffalo farm. På farmen var der 25 køer med kalve og to tyre, der udelukkende levede af græs, hø og vitaminer. Kalvene blev opfedet hos faderen, i alt havde de dyr. Dyrene er meget følsomme over for stress og kan ikke håndteres som almindeligt kvæg, hvilket også er grunden til de skydes på marken, afblødes og transporteres til slagteren. Den gennemsnitlige slagtepris er 7 dollars pr. pund eller ca. 20 kr. pr. kg. Dog er prisen højere på prime cuts, mørbrad, 18

19 stege osv. Kødet bliver afsat via farmens hjemmeside og restauranter i nærområdet, som var faste aftagere. På grund af dyrenes vilde sind, er hjælp ved kælvning ikke en mulighed, så aflivning er eneste udvej, hvis koen ikke selv kan kælve. Kalvene fravænnes i december ca. otte måneder gamle. Efter fravænning fodres dyrene mere intensivt med soja, havre og crimpet majs - ca. 2,5 kg foder/dagligt. I en alder af måneder har dyrene nået den ønskede slagtevægt på ca pund eller 544 kg. Familien fortalte, at bisonerne var yderst modtagelige overfor sygdomme fra får, hvorfor det var vigtigt at der ikke var får i nabolaget i forhold til dyrenes sundhed. De gik højt op i kvaliteten af deres dyr, der var større end normalt, minimum 50 pund tungere end gennemsnittet ved slagt. Farmeren anbefalede at man som nystartet Buffalo farmer indkøbte avlsdyr som kalve. Voksne dyr kan ikke falde til i et nyt miljø og vil skade dem selv og andre køer i forsøget på at komme ud af indhegningen. Det faktum gjorde det vanskeligt at få finansieret opstart af en Buffalo farm, da der går fem år fra indkøb af kalve til de første indtægter blandt andet fordi Buffaloen først bliver kønsmoden i en alder af to år. Bison-farmerne i nærområdet mødtes i netværksgrupper, hvor de udvekslede erfaringer og hvor forskere bidrog med den nyeste viden indenfor Buffalo-kød og diabetes. Det var også muligt at medbringe Buffalos til bedømmelser, men dette havde familien kun gjort én gang, da de som sagt er svære at håndtere. Besøget sluttede af med et kig på et imponerende kranium og flotte skind, der passede perfekt på gulvet foran en pejs. Foto 23: Bison har et kranium af imponerende størrelse 19

20 Malkekvæg i USA Vi besøgte en malkekvægsbesætning i South Dakota. Besætningen havde årskøer af racen Holstein og var ejet af en hollandsk familie, der havde været bosat der gennem en årrække. Besætningen var for ti år siden én af de større malkekvægsbesætninger i South Dakota, men lige som det er sket med svineproduktionen, var der kommet færre men større besætninger, og besætningen var nu kun en mindre produktion. Landmanden karakteriserede selv besætningen som en typisk amerikansk besætning, og mente ikke de gjorde noget anderledes end andre malkekvægsbønder i området. De havde valgt at flytte til USA for at udleve drømmen om at udvide besætningen, hvilket ikke var muligt i Holland. Familien ejede ikke megen jord, men lejede omkring 65 hektar for ca kr./hk. Her produceredes foder til køerne. Foto 24: Linde Dairy Køerne producerede omkring kg mælk om året med et indhold på 3,1 procent protein. Det meste af mælken, blev af det lokale mejeri, eksporteret til Mexico og Kina i form af ost og lignende produkter. Besætningen producerede omkring 500 kalve om året, og solgte tyrekalvene til opfedning, mens de selv beholdte kviekalvene. Kvierne blev opbevaret på en nærliggende gård, hvor besætningen betalte en anden landmand for at passe dem, til de blev klar til første insemination. Dette var typisk i alderen måneder. 20

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene?

Fravænning lørdag. Konsekvenser for pattegrisene? Fravænning lørdag Konsekvenser for pattegrisene? Præsentation Keld Sommer Landboforeningen Gefion Svinerådgiver Nicolai Weber LVK Svinedyrlægerne Øst Svinedyrlæge Menuen 1.Indledning 2.Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020?

Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Fodringsseminar 2014 Strukturudvikling Hvad bliver det til i 2020? Bjarne Kornbek Pedersen Danish Farm Design A/S DANISH FARM DESIGN Udviklingstendenser Udvikling i befolkning 1950-2050 (Kilde: FN) Halvdelen

Læs mere

Effektiv svineproduktion med WinPig

Effektiv svineproduktion med WinPig Effektiv svineproduktion med WinPig AgroSoft optimerer din svineproduktion Global Udvikling AgroSofts managementsystem WinPig er i dag et af verdens førende. Svineproducenter i hele verden bruger dagligt

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise

DANISH Produktstandard Oktober 2010. Produktstandard for produktion af Englands-grise Indsigt Vækst Balance DANISH Produktstandard Oktober 2010 Produktstandard for produktion af Englands-grise Version 8, oktober 2010 Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård Brug af Altresyn Niels Thing Engholm/Krogsgård KORT OM BEDRIFTEN To ejendomme Engholm og Krogsgård Ejer Erik W. Andersen Har været driftsleder siden år 2004 I år 2005/2006 udvidet til 1170 søer på Krogsgård.

Læs mere

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber?

Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Omkostninger til vaccination. Kan der spares på de dyre dråber? Cost / benefit analyse på lægemiddelomkostninger v. Helle D Kjærsgaard Svinefagdyrlæge MBA Medicinforbrug DB tjek/regnsskab Top 5 Gennemsnit

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen Et godt bentøj Dyrlæge Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Ejeren Arbejdsglæde Banken Økonomi Side 2 Alle vil have gode ben Soen Driftslederen Velfærd Arbejdsglæde Det koster svineproducenterne

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø

Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug. Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Giv mere luft og varme og få et lavere antibiotikaforbrug Dyrlæge Helle Haugaard Jessen, HYOVET Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde og Miljø Intro: Helle Haugaard Jessen, Dyrlæge, HyoVet Erik Damsted,

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø

Reducer energiforbruget. Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Reducer energiforbruget Seniorprojektleder Erik Damsted, Stalde & Miljø Disposition Regnskabstal energiforbrug Benchmarking Her er der penge at hente Indsatsområder - Beregninger Salg af energibesparelser

Læs mere

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN KONGRES 2009 WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN Erik Bach og Anja Kibsgaard Olesen Videnscenter for Svineproduktion DAGSORDEN Faringsprocent

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013 Målet Finde søer, som er i brunst, og inseminere på det rigtige tidspunkt Udføre brunstkontrol

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober

Vi giver dig midlerne til at nå målet. Prøv vores kundeportal. Tilbud og aktuelle varer september + oktober Prøv vores Få en lidt nemmere hverdag med online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/ Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion

PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015. Videncenter for Svineproduktion PRODUKTSTANDARD FOR ENGLANDSGRISE JANUAR 2015 Videncenter for Svineproduktion Introduktion Denne produktstandard med tilhørende bilag om Egenkontrolprogram (jf. bilag 1) sammenfatter kravene til produktion

Læs mere

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske?

Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Skal man gøre gode handlinger hele tiden for at være et godt menneske? Kopiark A Etikspil Spørgsmål Hvordan kan man kende forskel på en god og en dårlig handling? Kan en handling både være god og dårlig på samme tid? Giv evt et eksempel. Hvorfor gør man nogle gange noget

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Hvad kan vi gøre ved det?

Hvad kan vi gøre ved det? Hvad dør grisene af? Hvad kan vi gøre ved det? 1 Dødelighed i farestalden Gennemsnit Bedste 25% Bedste 10% 13,3% 12,5% 12,3% Hvis man i 1000 søer går fra 17-12% døde = 0,8 fravænnet gris mere pr. kuld

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.

Dyrlægeaften, KHL. 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk. Dyrlægeaften, KHL, 10.10.2012. Dyrlægeaften, KHL, 10.10. Dyrlægeaften, KHL 9 dyrlæger et kontor Ole Rømersvej 7 6100 Haderslev www.svinevet.dk 1 Hvad er planen? Generelt om vaccinationer i soholdet hvad er nødvendigt? Dybdegående omkring PCV-2 vaccination skal/skal

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater

Faglig dag i vest Svinestalde. Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak. Agenda. Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Faglig dag i vest Svinestalde Bygningsrådgiver Cathrine Magrethe Bak Agenda Planlæg det rationelle byggeri Licitationsresultater Tal fra virkeligheden Løbestalde anno 2015 Lovgivning & anbefalinger Lukning

Læs mere

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig

Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober. v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Hvad lærte vi om Large Scale Farming i Rusland 6-12. oktober v. Ted Kallehave og Knut Langeteig Rusland Tambov- Lipetsk - Voronezh 06.10: Trafikken i Moskva 07:10: Fog Agroteknik v. Jens L. Rasmussen Fog

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S

Influenza hos svin. Preben Mortensen. Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Preben Mortensen Svinefagdyrlæge & Nordisk Tekniske Manager, Produktionsdyr, Merial Norden A/S Influenza hos svin Det vil jeg tale om Svineinfluenza & svineinfluenza Hvordan ser influenza

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST

BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST BEGRÆNSET GENETISK VARIATION I PRRS OVER TID HOS GRISE I VÆKST MEDDELELSE NR. 1022 Der var meget lidt genetisk variation blandt de PRRS-virus, som kunne isoleres i 3 danske besætninger i løbet af 6-11

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise

VIDEN VÆKST BALANCE. Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise VIDEN VÆKST BALANCE Produktionssikre stalde til økologiske grise og frilandsgrise Oktober 2014 ion er at angive anbeoduktionssikre stald rise i perioden efter cipper er: lave byggeil grisene og velfungemulig

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det? Vet-Team Årsmøde UCH 11. november 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Agenda 1300 FEso pr. årsso som mål

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009

Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Studietur til Wisconsin 4-8 september 2009 Deltagere på turen: Projektleder Helle Madsen, Stjernholm maskinfabrik Mogens Madsen, Stjernholm Maskinfabrik Ingeniør Thomas Lodberg Vejrup, Stjernholm Maskinfabrik

Læs mere

RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011

RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011 RAPPORT FRA STUDIETUR TIL IOWA, USA 4. til 12. SEPTEMBER 2011 RAPPORT I 2011 gik studieturen for rådgivere og dyrlæger til Iowa, USA. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: REDIGERET:

Læs mere