STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014"

Transkript

1 STUDIETUR TIL USA 15. TIL 22. JUNI 2014 RAPPORT NR. 47 I 2014 gik studieturen for konsulenter, dyrlæger og landbrugsskolelærere til USA. Indtryk og billeder er samlet i denne rapport. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION RIKKE INGEMAN SVARRER CHARLOTTE SONNE KRISTENSEN SØNKE MØLLER UDGIVET: 20. FEBRUAR 2015 Dyregruppe: Fagområde: Søer, smågrise, slagtesvin Ernæring, Stalde og Miljø, Veterinær - Sundhed Sammendrag Studieturen i 2014 til USA var ekstrem på mange måder. Det var til dato den hårdeste tur med program fra tidlig morgen til langt efter solnedgang. Turen foregik i fem forskellige amerikanske stater (Indiana, Ohio, South Dakota og Minnesota). Derudover oplevede vi ekstreme vejrforhold i USA med voldsomme oversvømmelser, thunderstorms og tornadoer i nabolaget, samt kontakt med det amerikanske politi, da speederen havde været trykket lidt rigeligt i bund. Det sidste fik en af deltagerne dog klaret ved en autentisk optræden, der var en Oscar værdig. Vores indtryk og billeder fra turen er samlet i denne rapport. Programmet indeholdt blandt andet sojaens vej fra mark til gris. Først med besøg hos sojaproducenter både i Ohio og South Dakota for at lære om forskellige måder at dyrke soja på. Derefter hos en sojacrusher, hvor sojabønnerne blev forarbejdet til sojaskrå inden besøg hos Hamlet protein, hvor sojaskråen blev forarbejdet til sojaproteinkoncentrat og til sidst presset til piller på en fodermølle, som vi også besøgte. Derefter 1

2 tilbragte vi et par spændende dage på South Dakota State University med fokus på ventilation, svineproduktion i USA, miljø og fodring samt påvisning af sygdomme hos grise. Turens program sluttede med et besøg hos Pipestone Veterinary System, hvor vi havde diskussioner og spændende indlæg omkring sygdommen Porcine Endemisk Diarré (PED) samt et besøg på et produktionsanlæg til 5000 søer under opførsel. Der blev også fundet tid til at besøge en hollandsk mælkeproducent, der havde slået sig ned i USA sammen med årskøer og en bisonfarm. Turen blev afsluttet med ægte amerikansk rodeo. Så sæt dig godt tilrette og læs rapporten fra en spændende studietur til USA. Baggrund Denne rapport er udarbejdet ud fra oplysninger og indtryk indsamlet på en studietur for svinerådgivere, dyrlæger og landbrugsskolelærere til USA i juni På turen var der primært fokus på følgende emner: Foder og foderfremstilling Sundhed og smittebeskyttelse Miljø Staldsystemer og ventilation Programmet for turen fremgår af bilag 1. Deltagerne var på turen i fem amerikanske stater, det blev til besøg hos to sojaproducenter i hver deres stat, en sojacrusher, Hamlet protein samt en fodermølle. Der var besøg på South Dakota State universitet med fokus på amerikansk svineproduktion, ventilation, diagnostik af svinesygdomme, forskellen på amerikanere og danskere samt ekstremt vejr i South Dakota. Sidste del af turen var et besøg hos Pipestone veterinary clinic med foredrag om svinesygdomme i USA samt besøg på en teststation. Sidste stop var et anlæg til søer under opførsel. Rapporten er udarbejdet af deltagerne på turen - deltagerlisten fremgår af bilag 2. Foto 1. Deltagerne i studieturen til USA,

3 Opsummering Turen blev som noget nyt planlagt til at ligge i juni i stedet for september, grundet travlhed på de lokale svinerådgivningskontorer i september måned. Afrejse 15. juni 2014 gik fra Billund lufthavn kl. 6.00, over Amsterdam og videre til én af de amerikanske byer, der gik konkurs: Detroit, Michigan Det var tydeligt der ikke flød med penge i gaderne i Detroit, bygninger var forfaldne at se på og vejene, var elendigt vedligeholdte. Det var meget tydeligt, at byen tidligere havde en enorm beskæftigelse på grund af bilindustrien, men i dag står mange af de produktionsbygninger tomme. Foto 2. blot én af de mange tomme fabriksbygninger i Detroit Hamlet Proteins nye fabrik, som vi besøger senere, var oprindeligt bygget til at fremstille malede plader og bildele, men lige da bygningerne stod færdige ramte finanskrisen, og firmaet gik konkurs. Hamlet protein kunne så købe de nye og ubrugte bygninger til deres proteinfabrik. Vi kører fra Detroit, Michigan og sydpå til Ohio. Findlay, Ohio Formanden for Ohio Soy Bean Council havde arrangeret et møde med en sojaproducent, Mr Motter. Direkte ankommet fra lufthavnen, afleverer vi vores bagage på hotellet og ifører os sommertøj - der er brølende varmt, men til gengæld er det fugtigt, så det bedste sted at opholde sig er i bilerne. På Mr Motters farm bliver vi mødt af Mr. Motter, planteavlsrådgiveren, en konsulent fra Ohio Soy Bean Council og en journalist, der skal skrive om besøget fra De bacon producerende vikinger 3

4 Foto 3: Vi får introduceret maskinparken, ploven findes ikke her, den er old fashion får vi af vide, så det er nok kun bonderøve og økologer der i fremtiden pløjer marken derhjemme. Sædskiftet dyrkes som soja/majs/soja (soja/hvede/soja), kvælstoftilførslen er ikke begrænset i forhold til lovgivningen, men som Motter siger, så er der jo ikke penge i at pøse en masse kvælstof på marken, kvælstof er også blevet dyrt. Når der dyrkes soja, bliver der slet ikke tilført kvælstof, det henter planten selv fra luften. Foto 4: Besøget blev afsluttet med hjemmelavet is og chokolade fra det lokale ismejeri, kolde sodavand og diskussion omkring sojaproduktion. 4

5 Næste dag besøgte vi Hamlets proteinfabrik i Findlay, hvor bygningerne er købt af en konkursramt bildelsproducent. Fabrikken er under stadig udvidelse, og anlægget udbygges i takt med at salget øges i USA. Produkterne bliver ligesom herhjemme solgt til svine-, kalve-, fisk- og kæledyrsfoder. Foto 5. Hamlets fabrik i Findlay, Ohio Sammen med folkene fra Hamlet, drog vi mod Sidney stadig Ohio for at besøg Cargill. Cargill er en af verdens største foderproducenter, og har selv flere soya crusher anlæg der laver sojaskrå. Efter en rundvisning på fabrikken, fik vi præsentationer omkring USA s sojaproduktion. Bluffton, Indiana Dagen efter gik turen til endnu en ny stat, hvor vi besøgte foderstof producenten ADM Alliance Nutrition, hvor der, ligesom mange af de andre steder, ikke måtte tages billeder. Det gjorde nu heller ikke så meget. Det var noget gammelt lort og bestemt ikke som den gennemsnitlige danske standard for foderfabrikker. Foto 6. ADM Alliance Nutrition, Blufton, Indiana Brookings, South Dakota Fra Bluffton, Indiana kører vi tilbage til Detroit, Michigan, via staten Ohio. Derfra tager vi flyet til Minneapolis, Minnesota. Fra Minneapolis skulle vi køre cirka tre timer for at komme til Brookings, South Dakota..men, men, men, men! Turen kom til at tage dobbelt så lang tid, og vi var først fremme ved hotellet kl. to om natten, og involverede både spænding, gråd, et par tusind lyn, en spærret hovedvej, mm regn og standsning af State Troopers. Alle kom dog sikkert frem i sidste ende. 5

6 Assistant Professor Jeppe Kjærsgaard bød os velkommen til South Dakota State University, Jeppe have været til stor hjælp under planlægningen af turen, og have planlagt to dage med et meget spændende program som indeholdt indlæg fra: Dean Barry Dunn, SDSU om agriculture og biology institute Director Scott Dee, Pipestone systems (PRRS og PED) Bob Thaler, SDSU (US Pork production) Erin Cortus, SDSU (miljø og fodring i South Dakota) Steve Pohl, SDSU (demonstration af ventilationstrailer) Foto 7: Jeppe Kjærsgaard, som var ansat på South Dakota State, byder velkommen Vi blev introduceret for deres ventilationstrailer, hvor alt vedrørende klima og ventilation kan afprøves i forhold til ventilator typer, ventiler mm. Vi fik en ligeledes en spændende rundvisning på det laboratorie i verden der har den største erfaring indenfor PRRS og PEDV analyser, samt en rundvisning på hele campus, hvor vi blandt andet fik mulighed for at teste den nyeste mode inden for gear med SDSU farver og logoer. Foto 8 og 9: Rundvisning på SDSU 6

7 Efter besøget på SDSU kørte vi videre til en hollandsk mælkeproducent. Besætningen havde årskøer af racen Holstein og var ejet af en hollandsk familie der havde været bosat der gennem en årrække. De havde valgt at flytte til USA for at udleve drømmen om at udvide besætningen, hvilket ikke var muligt i Holland. Om aftenen besøgte vi en planteavler, der producerede soja og majs Pipestone, Minnesota Dagen blev brugt på at besøge en familieejet bison farm, der blev startet i1992 af faderen. Lægen havde efter et heart attack, fortalt faderen, at det eneste røde kød du må spise i fremtiden er bison kød. En amerikaner tager tyren ved hornene, og følger lægens råd, og anskaffer sig derfor de første avlsdyr. Man skulle jo nødig gå hen og leve uden kød på tallerkenen. Foto 10: Bisonfarm Dagen blev også brugt til at besøge den berømte svinepraksis Pipestone Veterinary System, hvor vi havde diskussioner og spændende indlæg omkring sygdommen PEDV. Vi fik også muligheden for at se på behørig afstand - opførelsen af et nyt produktionsanlæg til søer, efter en brand havde ødelagt det oprindelige produktionssystem. Foto 11: Opførsel af nyt so-anlæg 7

8 Minneapolis, Minnesota Turens sidste dag blev brugt til sight seeing på egen hånd i Minneapolis. Stort set alle deltagere brugte dagen i det lille søde indkøbscenter Mall of America som med sine beskedne m2 eller 48 hektar indkøbsareal, vel kan rumme samtlige danske storcentre på en gang. Et indkøbscenter med respekt for sig selv har selvfølgelig deres fullscale tivoli indenfor!! Foto 12: Mall of America Selvom turen ikke bød på levende grise, grundet PEDV frygten, er tilbagemeldinger positive fra deltagerne. Turlederne vil gerne takke for en spændende tur, hvor flere nye ansigter blev præsenteret. Foderfremstilling og fodring De tilgængelige råvarer er alt afgørende for foderfremstillingen. I USA er det i stor udstrækning majs og biprodukter herfra (DDGS) og sojaskråfoder, hvilket slagtesvin- og sofoder primært består af, mens smågrisefoderet er tilsat animalske produkter (blodplasma, kød- og benmel) og fedt eller højkvalitets soja og rapsprodukter. Majs- og sojaproduktion I Ohio og South Dakota besøgte vi majs og sojabønneproducenter, men der blev fokuseret på sojaproduktionen. Udbyttet af majs var 280 bushel/acre i Iowa og 100 bushel/acre i North Carolina. Udbyttet er ca. 200 bushel majs/acre i Ohio og 70 bushel soja/acre i South Dakota. Inden såning bliver der sprøjtet mod ukrudt, så der kan sås på sort jord. Der bliver brugt reduceret jordbehandling for at få lavere udgifter til brændstof desuden er jorden egnet til det. Der bliver udsået ca bønner pr. 8

9 acre (ca pr. ha). Et af de store spørgsmål blandt sojabønderne især i South Dakota er om bønnerne skal sås med 12,5 cm eller cm afstand mellem rækkerne. De brede rækker skulle forhindre svampeangreb, mens de smalle giver et lidt højere udbytte og kvæler ukrudtet. Den høstede soja blev opbevaret i, efter danske forhold, små amerikanersiloer. De fleste kunne lagre næsten alt deres soja, så det kunne sælges på det mest optimale tidspunkt. Foto 13: Sojamark hos Mr. Motter, Findlay, Ohio Forarbejdning af soja I Ohio besøgte vi en Cargill soja ekstraktions mølle og fik en rundvisning på møllen. Cargill er et af verdens største multinationale firmaer inden for agrobusiness/agroindustri. Der er på verdensplan medarbejdere fordelt på 59 lande og fabriksanlæg. Hovedaktiviteterne er inden for korn- og foderstoffer, oliefrø samt kunstgødning. Den total omsætning er på 49 milliard $, og omsætningen fordeler sig med: 60 procent Nordamerika 20 procent Europa 14 procent Latinamerika 4 procent Asien 2 procent øvrige lande 9

10 Foto 14: Præsentation af omsætning af sojaskrå hos Cargill Virksomhedens mission er: to create distinctive value ( at skabe særlige eller karakteristiske værdier ). Cargill går meget op i sporbarhed og kvalitetstjek, hvilket er rart at vide, at de har fokus på. Inden sojabønnerne kan forarbejdes skal de leveres til fabrikken. Dette kan foregå med tog, lastbil, traktoreller firhjulstrækkere med vogne. Derefter renses sojabønnerne for urenheder, som sten og majs. Den nedtørres til et vandindhold på 15 procent og ligges på lager helst mere end tre måneder. Inden olie ekstraktionen fjernes skallen. Olie ekstraktionen er vanskelig. Friske bønner risikerer at blive til mos og tørre bønner bliver til pulver, i stedet for mel. Inden olie ekstraktionen varmes bønnerne op og knuses til flager. Derefter blandes flagerne med hexan for at trække olien ud. Blandingen opvarmes igen, så hexanen fordamper og kan genbruges i processen. Soja flagerne knuses til sidst til mel. Foto 15: Cargills fabrik i Sidney, Ohio 10

11 Fremstilling af foder Vi besøgte Hamlet Protein fabrik i Findlay som modtog deres soja fra den ovenover nævnte soja ekstraktions mølle. I 2012 købte Hamlet Protein fabrikken. Der er så god plads på fabrikken, at Hamlet Protein har mulighed for at lave endnu en produktionslinje, hvilket er en del af de fremtidige planer. Hamlet Protein lavede hovedsaglig AP 300 og AP 800 i sække og big bags, men kan også sælge hele lastbiltrak. Ca. 60 procent af produktionen bliver eksporteret fortrinsvis til Asien, men også til Europa, hvis Horsens fabrikken ikke kan følge med. Vi besøgte også en fodermølle i Ohio, der havde set væsentlig bedre dage. Her blev der lavet foder til alle dyr og dyregrupper. Umiddelbart lignende den en dansk fodermølle, den eneste forskel var at de må tilsætte antibiotika til foderet, hvilket de gør i stor stil. Blandingerne bliver deklareret med en analysegaranti: Råprotein, lysin, fedt, fiber, CA, P, salt, selen og zinc. Ingredienserne opstilles i faldende rækkefølge med korn og biprodukter fra disse, proteinprodukter fra planter og dyr, fedt, mineraler, vitaminer, mikromineraler og syrer. Derudover er der instruktioner for korrekt fodring. De aktive vækstfremmere tilsat specielt smågrisefoder er tetracyklin (400g/ton) og tiamulin (35 g/ton). Tilbageholdelsestid to dage. For fem til ti år siden var 80 procent af svinebønderne hjemmeblandere, men i dag får 80 procent pelleteret foder fra fodermøllerne. Fodermøller kan være selvstændige møller eller møller ejet af selskaber med svineproduktion. Sundhed og smittebeskyttelse Pipestone er en dyrlægeorganisation der yder sundhedsrådgivning, står for management og rekruttering af personale til søer fordelt på 52 ejendomme. Desuden formidler Pipestone kontrakter mellem slagtesvineproducenter og slagterier. Foto 16: Pipestone Veterinary Clinic 11

12 Pipestone konceptet bygger på, at landmænd går sammen om at fremskaffe kapital til, at bygge sofarme typisk på søer. Pipestone organisationen står for byggeri, rekruttering og den daglige ledelse. Hermed fungerer landmændene som aktionærer og ejer dyr og bygninger. Landmændene aftager selv grisene og betaler Pipestone for, at producere dem. Nogle af Pipestones farme er filtreret farme, hvilket vil sige at alt indtagen luft er filtreret for, at undgå PRRS og PEDV. Disse farme anvender et effektivt smittebeskyttelsessystem i følgende trin. 1. Indgang for personale 2. Alle skal i bad inden indgang 3. Vareindlevering 4. Udlevering af grise 5. Udlevering af døde grise I forrummet tages tøjet af og alt luft ventileres ud inden der åbnes til badet. På denne måde filtreres alt uren luft ud inden personalet går i bad. En gang om ugen bliver personalet tjekket uanmeldt for PRRS og PEDV på hænder og fødder for, at sikre at de privat og intern overholder proceduren, inden de får adgang til besætningen. Alle vare kommer i karantæne og desinficeres i et aflåst rum, inden de kommer ind i besætningen. Når varerne hentes ind i besætning skiftes der tøj og fodtøj mellem karantænerummet og besætningsområdet. Udlevering af fravænnede grise sker i to trin. Grisene lukkes ud på gangen af personalet inde i stalden. Herfra lukkes grisene ind i udleveringsrummet og der lukkes ind til besætningen. Nu kan grisene læses på lastbilen. Herefter lukkes der til lastbilen og udleveringsrummet ventileres fri for den udefra kommende luft inden næste hold grise bliver lukket ind i udleveringsrummet. Det samme gør sig gældende med udlevering af døde dyr der altid sker som det sidste på dagen. En gang om ugen tjekkes sundheds statuspå alle Pipestones farme, så der er en oversigt over hvilken rækkefølge besætninger kan besøges. Veterinære betragtninger Besøget hos Pipestone Veterinary Services i Minnesota var interessant på flere områder. Det er den oprindelige Pipestone praksis, der oprindeligt startede med to dyrlæger og suppleres i dag af to klinikker i Iowa, samt rådgivningsaktiviteter i Kina. Foretagendet beskæftiger 29 dyrlæger og de 12 er ejere. Bestyrelsen består af fire dyrlæger. I 2011 blev den kendte forsker Scott Dee en del af dyrlægeteamet Pipestone. På klinikken vi besøgte, var der ud over svinepraksis almindelig udkørende praksis for kvæg og får, samt en smådyrsklinik med petshop. I et mødelokale gennemgik dyrlæge Gordon D. Spronk, idéerne bag Pipestone Services og Pipestone System. Ud over dette kunne vi stille spørgsmål til emner vi ønskede belyst. Han gennemgik forløbet at PEDV udbruddet i USA og fortalte at på en uge, blev 17 af Pipestones besætninger smittet via foder. Der udspandt sig en diskussion 12

13 blandt danskerne om det ville være klogest at stoppe med at bruge spraytørret blodplasma på grund af smitterisikoen fra PEDV og svinepest. Direkte adspurgt og med lang betænkningstid, mente dyrlæge Spronk dog, at man i Danmark kunne nøjes med at begynde at teste plasmapartierne for PEDV med PCR teknik. Foto 17: Dr. Gordon D. Spronk fra Pipestone Pipestones kernekompetence er at styre PRRS i besætningerne. Det er i 2013 beregnet at PRRS i USA årligt koster 640 millioner $, hvilket svare til et tab på 5-7 $ pr. produceret slagtesvin. For Pipestones vedkommende var 50 procent af farmene smittet i 2012, 30 procent i 2013 og i 2014 er der kun 16 procent smittede. Disse resultater er opnået ved et system til opnåelse af frihed for PRRS med 90 procent succes. Der indsættes de gylte, man skal bruge i et halvt år. Alle søer og grise vaccineres med MLV vaccine og der køres en 250 dages protokol til overvågning. I denne periode er farmen lukket og helst med filtrering af indsugningsluften. Slagtesvinebesætninger i en omkreds på ti km vaccineres løbende med MLV vacciner, da det begrænser shedding, hvis de smittes med vild virus. Vaccineres der under et udbrud reduceres dage med PRRS virus i luften fra 70 til 45 dage og er grisene forebyggende vaccinere nedbringes smitteudskillelsen via udsugningsluften til seks dage. Den løbende overvågning foregår en gang pr. måned med rebtest (maksimalt 20 minutter om morgenen) og efterfølgende PCR test. Der benyttes kun sæd fra PRRS fri ornestationer, som overvåges med PCR test på sæden en gang pr. uge. Scott Dee sagde i et andet indlæg, at han aldrig ville bruge sæd fra ornestationer, som ikke var frie for PRRS! Vaccineres orner med MLV vaccine, udskiller de PRRS virus i sæden 3-70 dage efter vaccinationen og det giver kun delvis beskyttelse at vaccinere ornerne. Der er en stigende fravænningsalder, men for tiden er den på 21 dage i snit. Efter fravænning medicineres grisene de første tre uger i foderet, med en omkostning på $ pr. ton foder. Denne medicinering bestilles af farmeren hos foderleverandøren uden medvirken af dyrlæger. Der forventes dog indført lovgivning, som gør fodermedicinering receptpligtig. Ved besøget på foderfabrikken så vi dels de produkter vi for år tilbage kendte som vækstfremmere og dels alle de produkter som vi i 13

14 Danmark dyrlægeordinerer til opblanding i foder eller vandmedicinering. I mange tilfælde gives flere produkter samtidig for at opnå en synergistisk effekt. Megen injektionsmedicin kan frit købes i forretninger med landbrugstilbehør og stod da også på hylderne i Pipestones petshop. Det er landmandens ansvar at tilbageholdelsestiderne overholdes og derfor er han nødt til at have en god produktansvarsforsikring. Dyrlæge Spronk blev spurgt til medicinforbruget i amerikansk svineproduktion og virkede nærmest fornærmet over spørgsmålet. Måske ikke så underligt, når det slet ikke er hans bord at udskrive medicin! Ud over hvad vi er vant til af receptpligtig medicin, bruges udbredt ractopamine (Paylean), en beta-adrenerg agonist, der er forbudt i EU, Rusland og Kina. Et spørgsmål til dyrlæge Spronk om dyrevelfærd i produktionen affødte ligeledes en fornærmet attitude, da han ikke mente at nogen amerikansk farmer holdt grise for at mishandle dem. Bagefter undskyldte han dog at være blevet så nærtagende. Med hensyn til PEDV, fik de det første opkald den 5. maj 2013 i Indiana. I løbet af 14 dage havde man en PCR primer og var i stand til at teste i større skala. PEDV er vanskeligt at få til at vokse i cellekultur. Adspurgt, gennemgik dyrlæge Spronk deres protokol for håndtering af PEDV. Det går i al sin enkelthed ud på at man lukker besætningen i 140 dage efter at have sikret sig nok gylte ind til samme periode. Laver feedback til søerne og poltene med materiale fra pattegrise som er død af PEDV og gennemsmitter på den måde alle dyr på én gang, så virus racer ud. 85 procent af søerne får diarre en til to dage efter denne øvelse og han kunne ikke forstå at de resterende 15 procent ikke fik det. På grund af hans noget negative lune, blev der ikke boret yderligere i, om det kunne skyldes, at de allerede havde været smittet af deres egne grise. Tre til fire uger efter at søerne har fået feedback, danner de neutraliserende antistoffer. Efter 140 dage med fire negative PCR tests erklæres farmen fri for PEDV. Systemet ser ud til at virke, men en vaccine til fortsat at opretholde immuniteten, er på ønskesedlen. Den første vaccine er dog allerede udviklet, men virker angiveligt ikke tilstrækkeligt effektivt. Vi besøgte South Dakota State University med dets meget berømte laboratorium, hvor vi blev rundvist. Man råder over nogle dejlige faciliteter med noget effektivt udstyr til at undersøge et stort antal prøver. For eksempel to multiplex PCR maskiner, en til forskning og en til de mange prøver som dagligt udføres. Ud over dette rådede man over en MALDI-TOF til hurtig automatisk identifikation af bakterier. Et apparat der i løbet af få minutter giver et svar på, hvilken bakterie man står med. Dyrt grej til $, men uhyre effektivt til analyse af mange bakterieprøver. Vi fik oplyst, at der typisk udgik svar på indsendt materiale tre dage efter modtagelsen. Der kunne vore hjemlige laboratorier godt oppe sig! 14

15 Foto 18: Ét af South Dakota States mange laboratorier Miljøforanstaltninger Miljøreglerne i South Dakota er meget få: Der er ingen restriktioner på køb og anvendelsen af handelsgødning. Hvis der er mindre end stipladser på ejendommen, er der ingen restriktioner. Hvis der er mere end stipladser, skal der laves ansøgning der er sat i offentlig høring i fire uger. Det håndteres af den lokale kommune i South Dakota. Når tilladelsen er opnået, skal der årligt indsendes en gødningsplan for anvendelsen af husdyrgødningen. Kapacitet til opbevaring af husdyrgødning skal være minimum 240 dage stipladser = >2.500 slagtesvin (>25 kg) eller smågrise (>25kg) eller >2.000 søer Det omgivne samfund i USA er ved at være fremmedgjort overfor husdyrproduktionen. Det er lettere at få tilladelse til kvæg end grise på grund af følelser. Staldsystemer og ventilation Investering. Det koster 9,6-11,0 millioner $ at bygge en soenhed med søer( kr./årsso). Renten er ca. 7,5 procent og tilbagebetalingstiden er 10 år. Der vil være 14 ansatte plus nogle deltidsansatte til denne bedrift. Investering WTF(Wean2Finish) er typisk stipladser, delt i to sektioner. Pris $. (Ca kr./stiplads). Hos de store investorer er der de seneste fem til seks år kun lavet to site produktioner. I South Dakota er 70 procent af produktionerne hos såkaldte Hutterites Colonies med full line produktioner. Udviklingen i produktionen er mod højere fravænningsalder på grund af Wean2Finish-systemet, og færre problemer med PRRS. 15

16 Besøg hos New Horizon farms på deres West Sow Unit Sitet var under renovering til søer efter brand. De havde besluttet at ændre opstaldningen af drægtige søer til løsgående i hele drægtighedsperioden. Hollandske NEDAP leverede foderstationer og stidesign. Det var deres sædvanlige design med små redekasser(5x7½ fod). Stalden var delt i ni stier af ca. 250 søer/gylte, hver med fem foderstationer og en separationsenhed til udsortering for vaccination, til faring mm. Det var planen at skifte søer i alle stier hver uge efter løbning. Foto: 19: Ny drægtighedsstald hos New Horizon Farm Indsættelse i farestalden var planlagt til en til to dage før løbning. Fravænning én gang om ugen. Farestalden var indrettet med i alt 576 farestier med 40 stier i de fleste sektioner. Stierne var indrettet med fuldspaltegulv af galvaniseret flettet jerntråd (otte mm). Hver sti målte 170x216 cm, med soboksen fast placeret mellem forværk og baglåge. Indgang i baglåger og udgang i forværk. Soboksen var i rustfri stål. Foderkrybben kunne vippes for rengøring og tømning af krybbe. På hver side af soen var lagt en sort HDPE-plade (30x120 cm) under spaltegulvet til smågrisene, så de ikke skulle fryse. Desuden var der en varmelampe over hver plade. Foderet til søerne var tildelt ad libitum via et fodringsanlæg der kører hver 30 minut, så ingen søer var uden foder. Fodertildelingen var via et 90 mm gennemsigtigt rør til et 110 mm hvidt flexrør, der kunne hæves fra bunden af fodertruget for at øge foderet og sænkes helt for at lukke for foderet. Løbeafdelingen var planlagt indrettet med bokse til løbning af søerne. Fuldspaltegulvet i flettet jern kostede 130 $ for 5x7 fod og støbejern det dobbelte. Gyllekanalerne var indrettet som en kanal under hver række farestier (10 stk.). Denne kanal var delt i to med to gyllepropper i samme ende og U-løb for gyllen ved skiftevis brug af de to propper. Farestalden var planlagt til 16 hold faringer/år. 16

17 Ventilation Ventilation var planlagt til filter-system i samarbejde med Steve Pohl fra SDSU og Pipestone Systems. Luftindtaget foregår via loftrummet med otte loftventiler i hver stald, samt et rør til hver so fra filterkassen med indbygget vandkøling. Udsugninger var alle vægventilatorer, der størrelsesmæssigt var opdelt i Cold weather ventilator, mellem ventilator og varm weather ventilator. Der var monteret filterenheder på alle loft ventiler. Prisen for luftfiltrering er 175 $ pr. årsso (1.000 kr./so). Filteret bestod af et forfilter, som skiftes hvert halve år, og et finfilter, som skiftes hver tredje år. Filtersystemet var etableret på grund af risikoen for PRRS infektion på grund af meget kort afstand mellem besætninger. Reinfektionsgraden var reduceret til 1/6 del. Det er kun sohold der får etableret filtersystem. Foto 20: En del af de store sobesætninger sætter filtre på luftindtaget for at undgå smitte som f.eks. PRRS For at kunne undervise i vigtigheden af korrekt indstillet ventilation, har South Dakota State University en ventilationstrailer, som de kører rundt med i landet. Her kunne alle former for ventilation afprøves og det var muligt at mærke på egen krop, hvordan træk føles. Foto 21: South Dakota State Universitys Swine Ventilation Training Unit 17

18 Foto 22: Inden i ventilationstraileren hos South Dakota State University Slusehåndtering af grise ind/ud og ansatte ind/ud Indgang var monteret med en udsugning, der skulle køre i to minutter. Der var en rød lampe der lyste indtil de to minutter var gået. Udlevering foregik med et to dørs-system med overtryk der blæste ud af stalden. Det var samme metode ved udlevering af levende grise og døde dyr. Øvrige produktionsformer Bison Familien startede deres farm med Buffalo i Helt korrekt er betegnelsen for dyrene Bison, men det er normalt at bisonen kaldes Buffalo i daglig tale. Faderen havde i en alder af 36 år, haft sit første hjerteanfald på grund af for højt kolesterol. Lægen rådede ham til kun at spise rødt kød fra Buffalos på grund af et yderst lavt fedtindhold. Dette medførte beslutningen om start af en Buffalo farm. På farmen var der 25 køer med kalve og to tyre, der udelukkende levede af græs, hø og vitaminer. Kalvene blev opfedet hos faderen, i alt havde de dyr. Dyrene er meget følsomme over for stress og kan ikke håndteres som almindeligt kvæg, hvilket også er grunden til de skydes på marken, afblødes og transporteres til slagteren. Den gennemsnitlige slagtepris er 7 dollars pr. pund eller ca. 20 kr. pr. kg. Dog er prisen højere på prime cuts, mørbrad, 18

19 stege osv. Kødet bliver afsat via farmens hjemmeside og restauranter i nærområdet, som var faste aftagere. På grund af dyrenes vilde sind, er hjælp ved kælvning ikke en mulighed, så aflivning er eneste udvej, hvis koen ikke selv kan kælve. Kalvene fravænnes i december ca. otte måneder gamle. Efter fravænning fodres dyrene mere intensivt med soja, havre og crimpet majs - ca. 2,5 kg foder/dagligt. I en alder af måneder har dyrene nået den ønskede slagtevægt på ca pund eller 544 kg. Familien fortalte, at bisonerne var yderst modtagelige overfor sygdomme fra får, hvorfor det var vigtigt at der ikke var får i nabolaget i forhold til dyrenes sundhed. De gik højt op i kvaliteten af deres dyr, der var større end normalt, minimum 50 pund tungere end gennemsnittet ved slagt. Farmeren anbefalede at man som nystartet Buffalo farmer indkøbte avlsdyr som kalve. Voksne dyr kan ikke falde til i et nyt miljø og vil skade dem selv og andre køer i forsøget på at komme ud af indhegningen. Det faktum gjorde det vanskeligt at få finansieret opstart af en Buffalo farm, da der går fem år fra indkøb af kalve til de første indtægter blandt andet fordi Buffaloen først bliver kønsmoden i en alder af to år. Bison-farmerne i nærområdet mødtes i netværksgrupper, hvor de udvekslede erfaringer og hvor forskere bidrog med den nyeste viden indenfor Buffalo-kød og diabetes. Det var også muligt at medbringe Buffalos til bedømmelser, men dette havde familien kun gjort én gang, da de som sagt er svære at håndtere. Besøget sluttede af med et kig på et imponerende kranium og flotte skind, der passede perfekt på gulvet foran en pejs. Foto 23: Bison har et kranium af imponerende størrelse 19

20 Malkekvæg i USA Vi besøgte en malkekvægsbesætning i South Dakota. Besætningen havde årskøer af racen Holstein og var ejet af en hollandsk familie, der havde været bosat der gennem en årrække. Besætningen var for ti år siden én af de større malkekvægsbesætninger i South Dakota, men lige som det er sket med svineproduktionen, var der kommet færre men større besætninger, og besætningen var nu kun en mindre produktion. Landmanden karakteriserede selv besætningen som en typisk amerikansk besætning, og mente ikke de gjorde noget anderledes end andre malkekvægsbønder i området. De havde valgt at flytte til USA for at udleve drømmen om at udvide besætningen, hvilket ikke var muligt i Holland. Familien ejede ikke megen jord, men lejede omkring 65 hektar for ca kr./hk. Her produceredes foder til køerne. Foto 24: Linde Dairy Køerne producerede omkring kg mælk om året med et indhold på 3,1 procent protein. Det meste af mælken, blev af det lokale mejeri, eksporteret til Mexico og Kina i form af ost og lignende produkter. Besætningen producerede omkring 500 kalve om året, og solgte tyrekalvene til opfedning, mens de selv beholdte kviekalvene. Kvierne blev opbevaret på en nærliggende gård, hvor besætningen betalte en anden landmand for at passe dem, til de blev klar til første insemination. Dette var typisk i alderen måneder. 20

Videncenter for Svineproduktion årlige studietur for konsulenter, dyrlæger og landbrugsskolelærere 2014

Videncenter for Svineproduktion årlige studietur for konsulenter, dyrlæger og landbrugsskolelærere 2014 Studietur til USA 2014 Videncenter for Svineproduktion årlige studietur for konsulenter, dyrlæger og landbrugsskolelærere 2014 Turledere: Sønke Møller, Charlotte Sonne og Rikke Svarrer Turen blev som noget

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013

UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:

Læs mere

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Topresultater i soholdet Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion Risgårdens Svineproduktion isgaard købt i 1963 af Jens Jensen 0 malkekøer og 135 slagtesvin. øer sættes ud og der etableres

Læs mere

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES

PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED - ny alarmerende svinesygdom i Danmark? Bent Nielsen, Dyrlæge, PhD, Afdelingschef SPF Sundhed og Diagnostik/Business VSP/SEGES PED i USA Porcint Epidemisk Diarre PEDv Corona virus rammer kun grise

Læs mere

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt

MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt 26-02-2015 MINUS 30 FODERENHEDER VSP største demoprojekt Svinerådgiver Jakob Nielsen, Gefion Driftsleder Lars Frederiksmose, I/S Nordahl I/S NORDAHL ALLAN OG CHRISTIAN NORDAHL 650 søer 7 kg 400 søer 30

Læs mere

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt?

PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PRRS - kan vi sanere os ud af problemet lokalt/regionalt? PH Rathkjen Sr. Global Teknisk Chef for PRRS, Boehringer Ingelheim De 5 trin til PRRS kontrol 1. Enighed om målet (kontrol eller elimination) 2.

Læs mere

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Herning 26. oktober 2016 Dyrlæge Anders Elvstrøm, Danvet Chefforsker Hanne Maribo, SEGES Videncenter for Svineproduktion SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN Sunde grise i hele vækstperioden SMITTEBESKYTTELSE

Læs mere

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent PATTEGRISELIV - Hvordan redder jeg grise v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent MODELLER I PATTEGRISELIV Model 1 Management Besætningsdyrlæge, farestaldsekspert Model 2 Ledelse Farestaldsekspert,

Læs mere

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran! Praktikhæfte Svinebesætning - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at give

Læs mere

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner (i soholdet) Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA?

Læs mere

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013

Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 Resumé over Sønke Møllers tur til Kina den 22-29 maj 2013 I forbindelse med mine to svinefaglige indlæg den 24 og 28 maj for DSM Nutritional products, omkring foderoptimering og brug af enzymer i dansk

Læs mere

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S

Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA. Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Håndtering af PED- udbrud Erfaringer fra USA Dyrlæge Per Damkjær Bak DANVET K/S Disposition PED Historik Status på PED i Europa og USA Nyt vedr. overvågning og beredskab i DK Diagnostik, sygdomsforløb

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM Vacciner virker mod 1-2 sygdomme Antibiotika virker mod flere sygdomme Godt management virker mod alle sygdomme Hvor mange grise ligger ved egen so? 1000 søer

Læs mere

Valg af stald til drægtige søer

Valg af stald til drægtige søer Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen

Læs mere

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl. 9.00-15.30 på Menstrup Kro Svinerådgivning Dagsorden Viden i arbejde Nærmiljø og klima i alle staldafsnit, Erik Damsted VSP Nedsæt pattegrisedødeligheden,

Læs mere

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? DRÆGTIGE SØER EFTER 2013? WWW.DANSKSVINEPRODUKTIO N.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Direktør Bjarne K. Pedersen, A/S Seniorprojektleder Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Indhold Status og

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014

DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE SEPTEMBER 2011 NOTAT NR. 1129 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013

Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Sundhedsstyring i slagtesvineproduktion Slagtesvinekursus 21. Februar 2013 Dyrlæge Anders Elvstrøm Fagdyrlæge i svinesygdomme ae@svinepraksis.dk Introduktion Stor forskel i dækningsbidrag imellem producenter

Læs mere

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen

Introopgaver. Produktionsform Varighed Landmand Resumé af filmen Introopgaver INTRO 1 Læringsmål: - Film At eleverne har fået et forhåndskendskab til landmandslivet. At eleverne er motiverede til det videre arbejde med Bedriften. At eleverne har stiftet bekendtskab

Læs mere

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013

SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 SvinerådgivningDanmark SvineInfo Uge 51 20. december 2013 Noteringen Noteringen for slagtesvin er faldet 40 øre. Søer og orner er faldet 80 øre/kg. Smågrise falder 16 kr. i beregnet notering i kommende

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen

Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi. Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Høj sundhed er en forudsætning sådan gør vi Boje og Eriksen Landbrug I/S v. Lasse Eriksen Disposition 1 Generelt information for Boje og Eriksen 2 Information om driften 3 Sundhed 4 På den anden side ændringerne

Læs mere

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI

Kursusforløb for dyrlæger. som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI Kursusforløb for dyrlæger som arbejder med svineproduktion og svinesygdomme. SUNDE GRISE - GIVER SUND ØKONOMI OM KURSET BAGGRUND I samarbejde mellem Ø-Vet A/S og Danish Farmers Abroad etableres et kursusforløb

Læs mere

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard

Velkommen til Fagligt nyt Direktør Nicolaj Nørgaard 24 9 213 Emner Velkommen til Fagligt nyt 24.-25.9.213 Direktør Nicolaj Nørgaard Ros Udfordringer DanAvl Nyt lovgivning Bedre økonomi/bytteforhold Fremgang på miljø Fremgang på dyrevelfærd DC-aftale Tak

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013

DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden

Læs mere

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald

Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Tjek på Soholdet Sådan nåede jeg målet i løbe- og farestald Svineproducent Leif Vestergaard, Vestergaard og Larsen I/S Og Agronom Sønke Møller, Om bedriften Vestergaard & Larsen I/S opstartet september

Læs mere

Erdedanskesøerblevetforstore?

Erdedanskesøerblevetforstore? Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion DYREVELFÆRD UPDATE Niels-Peder Nielsen, SEGES Videncenter for Svineproduktion Fagligt Nyt Middelfart, 22. september 2015 DISPOSITION Topmødeerklæringen Dyrevelfærd i DK 2015, kontrol 2014 Status DANISH

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning

Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Svineproducent Torsten Troelsen, Herning Uddannet landmand, merkonomfag Købte gården i fri handel 1. juni 2002 275 søer + slagtesvin, 96 ha og 1 ansat 2.800 m2 under tag Leveregler 1. Det er fint at vide,

Læs mere

Studietur til Letland

Studietur til Letland Studietur til Letland Ekspertgruppen Vækstmanagement var på studietur til Letland den 21 22. maj 2015 Deltagerliste: Marianne Christiansen, Svinerådgivning Herning Caroline Kold Simonsen, LandboNord Bjarne

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

Udnyt dine data og boost soholdet

Udnyt dine data og boost soholdet Udnyt dine data og boost soholdet Kongres for svineproducenter 22. oktober 2013 Dyrlæge Jens Strathe, Hyovet & Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Flaskehalse og kapacitet

Læs mere

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler

DM i dyrevelfærd. - en dyst mellem landets landbrugsskoler DM i dyrevelfærd - en dyst mellem landets landbrugsskoler Deltagere Dalum Landbrugsskole Daniel Pedersen, virksomhedsleder Kasper Kjær Olsen, virksomhedsleder Nordjyllands Landbrugsskole Peter Tind, virksomhedsleder

Læs mere

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER

TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder

Læs mere

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Anvendelse af vacciner Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi Indhold Lidt basalt om vacciner VACCINER HVILKE, HVORDAN, HVORNÅR, HVORFOR, HVOR MEGET, HVORFRA? Lidt

Læs mere

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER

ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Antal blandinger til fremtidens sohold

Antal blandinger til fremtidens sohold Antal blandinger til fremtidens sohold VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Den 15. april 2010 Fodringsseminar Herning Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Krav til foder i fremtidens sohold Foderets kvalitet

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget

Læs mere

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du?

Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Sygestier Sådan gør jeg hvordan gør du? Kongres for svineproducenter Herning Kongrescenter 25.- 26. oktober 2011 Svineproducent Rasmus Poulsen & seniorprojektleder Henriette Steinmetz, VSP Disposition

Læs mere

Tema. Brug værktøjerne

Tema. Brug værktøjerne Brug værktøjerne Det væsentlige for enhver svinebesætning er, at indsatsfaktorerne passer sammen. F.eks. bør man ikke investere i automatiserede produktionsanlæg, hvis man ikke har evner eller interesse

Læs mere

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP

Nye mål for økologisk svineproduktion. v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Nye mål for økologisk svineproduktion v. Økologisk svineproducent, Nicolaj Pedersen & Seniorprojektleder, Helle Pelant Lahrmann, VSP Velfærdsseminar Svineproducenternes målsætninger: 1. Indsamling af produktionsdata

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.

Læs mere

Diarré hos klimagrise og slagtesvin

Diarré hos klimagrise og slagtesvin Diarré hos klimagrise og slagtesvin Ø-Vet Årsmøde Sørup Herregård den 27. januar 2015 Inge Larsen PhD studerende, Fagdyrlæge i svinesygdomme Københavns Universitet Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Institut

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609

Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jul 03, 2017 Introduktion af polte i PRRSV-besætninger Notat nr. 1609 Hoelstad, Bonnie Edahl; Sonne Kristensen, Charlotte; Qvist Pawlowski, Mia; Hjulsager, Charlotte Kristiane;

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen Opdrættet Uden Antibiotika Stine Mikkelsen Spiseseddel Præsentation af besætning Ændringer af behandlinger Hvad skete der? Hvad gjorde vi? Medicinforbrug Produktionsresultater Afrunding Krav til OUA-produktion

Læs mere

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene

Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Hvordan opnår jeg rekord lav dødelighed hos pattegrisene Af Svineproducent Danni Sørensen 24-25-26. Maj 2016, PattegriseLiv Disposition Introduktion Vores Bedrift Produktions resultater Sådan gør vi med

Læs mere

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014

RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER 2014 RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION DECEMBER NOTAT NR. 1501 Rentabiliteten i den danske svineproduktion bliver kraftigt forværret i. Den dårlige rentabilitet for svineproducenterne skyldes en lav slagtesvinenotering

Læs mere

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark

Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Illustreret program Marokko projektet Fredag den 1. august fredag den 8. august 2014 Sjælland, Danmark Fredag den 1. august Dagen var kommet hvor seks elever fra MFR skolen rejste fra Marokko til Nyvangsgården,

Læs mere

Stil skarpt på poltene

Stil skarpt på poltene Stil skarpt på poltene Fodermøde SvinerådgivningDanmark Herning 10. juni 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund for nye normer til polte Gennemgang af litteratur

Læs mere

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion

KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion KOMMER PED OG AFRIKANSK SVINEPEST TIL DANMARK? Anne-Grete Hassing-Hvolgaard, distriktsdyrlæge Videncenter for Svineproduktion AFRIKANSK SVINEPEST TRUSLEN FRA ØST 4. marts 2015 SMITTERISIKO MED ASF Risiko

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Host, lort og hale på rette sted

Host, lort og hale på rette sted Host, lort og hale på rette sted Joachim Glerup Andersen LMO Søften Præsentation Rådgiver omkring klima og ventilation i slagtesvin, smågrise og sostalde. Er på/fra staldgangen. Turbo på slagtesvin, vækstmanagement

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? 35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012

SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012 SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Disposition Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP Flemming Thorup Soen kan passe 14 grise Det er efter råmælken, at grisen dør Grise dør

Læs mere

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet!

Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Sådan sparede jeg 0,5 mill. på foderet! Jan Houe, Ginnerupgård, Hurup Tlf. 21743355. E-mail: houe@privat.dk Mogens Bækgaard Tlf. 40884890. E-mail: mgb@midtsvin.dk Hovedejendommen Besætning og markbrug

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere

Ny foderplan for alle smågrise. Du kan beholde flere Ny foderplan for alle smågrise Du kan beholde flere smågrise hos soen Større kuld giver større dødelighed Stigende antal smågrise Levende fødte grise og dødelighed før fravænning 14,0 13,5 13,0 12,5 I

Læs mere

PCV2 i slagtesvinebesætninger

PCV2 i slagtesvinebesætninger PCV2 i slagtesvinebesætninger Jakob Bagger Svinefagdyrlæge LVK svinedyrlægerne Øst Disposition Indledning PCV2 symptomer v. slagtesvin Hvordan stilles diagnosen Vacciner og vaccinationstrategier Vaccineeffekt

Læs mere

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Når målet er 1300 FEso pr. årsso Når målet er 1300 FEso pr. årsso Kongres for svineproducenter 23. oktober 2013 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Ingen sammenhæng - produktivitet og foderforbrug Foderforbrug pr. årsso

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Sådan laver vi 36 grise pr. årsso af svineproducent Danni Sørensen 30. januar 2015, Årsmøde ved LandboNord SvineRådgivning Disposition Introduktion Vores bdif bedrift Produktionsresultater

Læs mere

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD

Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD Smittebeskyttelseplan for STOREGÅRD En svinebesætning med integreret produktion i.e. 1.500 søer + årlig produktion af ca. 30.000 slagtesvin. (1.600 DE) Gårdejer Mads Skjern Korsbæk Væsentlige områder af

Læs mere

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december 2012. Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning 14 december 2012 Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme 1 Agenda Introduktion Reproduktion 1. Data Poltealder ved løbning Polte rekruttering

Læs mere

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN

MARKKU JOHANSEN, MORTEN BRØGGER, PETER JUUL KRISTENSEN, PETER AHRENS, POUL BÆKBO OG TIM K. JENSEN MEDDELELSE NR. 868 Fravænnede grise kan smittes med Lawsonia fra andre grise og fra bakterier som har overlevet rengøring og desinfektion af smågrisestaldene. Normalt er smittepresset i farestalden meget

Læs mere

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE

VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,

Læs mere

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet

PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet PCV2, er der økonomi i rutinemæssig vaccination? Dyrlæge Charlotte Sonne Kristensen, VSP Dyrlæge Kasper Jeppesen, Danvet Vaccinerer vi for lidt i DK? Side PCV2 Hvad er PCV2? Hvordan finder vi det? Betyder

Læs mere

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Spædgrisediarre når medicinen ikke virker Anders Elvstrøm, Odder Dyreklinik Birgitta Svensmark, Laboratorium for Svinesygdomme Introduktion Spædgrisediarré: Største sundhedsmæssige problem i sohold i 2009

Læs mere

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)

Læs mere

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32

hyo Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 l o g i s k Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 hyo NOVEMBER 2008 l o g i s k Til fremtidens svineproducent Særtryk Engelsk svineproduktion har lagt retningen side 6-21 Sådan kontrolleres afregningen side 25 Tid til Agromek igen side 32 Lungesygdomme

Læs mere

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014

ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 Støttet af: ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2014 NOTAT NR. 1405 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og

Læs mere

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger

Hold sundheden oppe og sygdommen ude. Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Hold sundheden oppe og sygdommen ude Rikke Skrubel og Kirsten Pihl SPF, Sundhed og Diagnostik, rådgivningsdyrlæger Disposition PED og ASF to alvorlige virussygdomme truer Danmark Eksportbiler Udlevering

Læs mere

PED situationen i Europa

PED situationen i Europa PED situationen i Europa Anette Bøtner Dyrlæge Professor i beredskab for virussygdomme DTU Veterinærinstituttet København: Produktionssygdomme Lindholm: Eksotiske virus 3 Lindholm - eksotiske virussygdomme

Læs mere

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise

Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00

Læs mere

Samlede dokumenter om GRISEN

Samlede dokumenter om GRISEN GRISEN Hvad ved dine elever? 1. Arbejdet med svin og gårdbesøg starter her. Lad denne powerpoint være udgangspunkt for, at I taler om grisen på klassen. I kan tale om grisen ud fra powerpointen, eller

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME Dyrlæge Flemming Thorup, Chefforsker 2. november 2016 SvineRådgivningen Skjern REPRODUKTIONSSYGDOMME HØJ FARINGSPROCENT En sund so at løbe Effektiv brunstkontrol

Læs mere

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg

Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg Hvordan får vi bedre økonomi i smågrise og slagtesvineproduktion? Af direktør Jan Rodenberg SRDK SRDK 3 nye pr. 3. februar Preben Høj Preben Rohde Rasmussen Louise Christine Oxholm Fremgang søer/slagtesvin

Læs mere

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal

Ddddd. Fødevarer fra Kolding Ådal Ddddd Fødevarer fra Kolding Ådal Susannesholm er en lille landbrugsejendom i Ådalen lige uden for Kolding, hvor vi har fødevareproduktion og gårdbutik. I 2015 har vi ændret ejendommens drift fra at være

Læs mere

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012

GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE DECEMBER 2012 NOTAT NR. 1235 Grundlaget beskriver forudsætningerne for at beregne et tillæg for smågrise produceret efter frilandskonceptet og er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING.

UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. UNDERSØGELSE AF PCV2-STATUS I TO DANSKE BESÆTNINGER TO ÅRS OPFØLGNING. MEDDELELSE NR. 933 To danske slagtesvinebesætninger, som fra start så ud til at være fri for PCV2, fik løbende undersøgt blodprøver

Læs mere

ABC i svineproduktionen

ABC i svineproduktionen ABC i svineproduktionen - tabelsamling Af Arne Oksen, VFL og Brian Oster Hansen, VSP Indledning Denne tabelsamling indeholder en opgørelse af ti svinebedrifters ABC-fordeling af omkostninger for året 2011.

Læs mere

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION

MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION MULIGHEDER OG UDFORDRINGER VED FORLÆNGET LAKTATION Jesper Overgård Lehmann Videnskabelig assistant Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet DEFINITION AF FORLÆNGET LAKTATION Bevidst udsættelse af første

Læs mere

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen

Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Farestien 2012, 16 og 20 Chefforsker, cand. agro Lisbeth Brogaard Petersen og Chefforsker, cand. agro, Ph.D Vivi Aarestrup Moustsen Dw 25307 1 Disposition Kassesti med so i boks Løsdrift 1 2 1 6 2 0 Side

Læs mere

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013

Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Sokursus Hvordan skal en løsgående Faesti indrettes? 30. januar 2013 Henning Good Projektsælger Jyden Bur Dagsorden Jyden Bur Firmaet Jyden Bur præsentation Innovation og udvikling. Erfaringer med farestier

Læs mere