behandling. af kræftsygdomme i dag og i morgen C ANCER Mikael Rørth
|
|
- Magdalene Thøgersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 C ANCER 1247 Om behandling af kræftsygdomme i dag og i morgen Mikael Rørth Denne artikel giver i letlæst oversigtsform en status om moderne cancerdiagnostik og -behandling omfattende kirurgi, strålebehandling og de nye medicinske behandlingsprincipper. Artiklen giver også et fint indblik i målområder for fremtidens cellulære behandling. BIOGRAFI: Forfatter blev speciallæge i intern medicin 1978 og har været overlæge på Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet siden Han er desuden professor ved Københavns Universitet fra Han har og har haft mange forskningspolitiske hverv og bestyrelsesposter i videnskabelige selskaber. FORFATTERS ADRESSE: Onkologisk Klinik, Finsencenteret, Blegdamsvej 9, Rigshospitalet, 2100 København Ø mikael.roerth@rh.regionh.dk Kræftsygdomme udgør en voldsom og stigende belastning i det moderne samfund. I takt med længere levealder, ændret levevis og udryddelse af andre livstruende sygdomme kommer kræftsygdomme til at fylde mere og mere ikke mindst i den sundhedspolitiske dagsorden. Mange mennesker får kræft, mange mennesker dør af kræftsygdomme. Kræftsygdommenes opståen og udvikling har tidligere repræsenteret et stort mysterium. I dag må vi sige, at vi ved meget om, hvordan kræft udvikler sig, og meget om, hvordan sygdommen opstår, og må erkende, at der ikke længere er tale om et mysterium men derimod på det biologiske plan om en overordentlig kompliceret problemstilling. De seneste årtiers cellebiologiske og molekylærbiologiske landvindinger har medført en enestående indsigt i kræftens biologi, en indsigt som har stor betydning for forståelsen af for eksempel arvelighed af kræft, men også for karcinogenese og cancerpatofysiologi, dvs. udvikling fra den maligne celle til kræftsygdom med klinisk præsentation. Denne indsigt har også lært os, hvor kolossalt kompliceret denne biologi er; en indviklethed, som så må aftvinge ydmyghed over for opgaven med at forhindre eller fjerne kræftsygdomme. Dette ikke mindst i lyset af den høje grad af heterogenetik og indi-
2 1248 C ANCER Fig. 1. Foto: Scanpix. vidualitet, som karakteriserer den enkelte patients kræftsygdom. Fra et klinisk synspunkt er det spændende og opløftende, at den basale viden nu endelig begynder at blive omsat til virksomme behandlinger og til medikamenter, som kan gavne patienterne mere om det senere. Før behandlingen starter... Samtidig med den cellebiologiske udvikling har der fundet en kolossal teknisk udvikling sted. Det drejer sig for eksempel om metoder til billeddannelse. Indlysende er det, at en nødvendig forudsætning for at udforme en præcis strategi for kræftbehandling er dét at visualisere sygdommens udbredelse. Yderligere er de strategiske tiltag for at diagnosticere sygdomme tidligt helt afhængige af apparatur, der kan danne billeder af tumor og metastaser. De gammeldags røntgenundersøgelser er nu i høj grad erstattet af CT, som i moderne udformning med spiralteknik kan danne billeder af hele kroppen på ganske kort tid. MR-skanning baserer sig på et helt andet princip og er i mange dele af kroppen klart at foretrække for CT-billeddannelsen. Det gælder for eksempel i knogletætte områder som kraniet. PET baserer sig på måling af positronemitterende, kortlivede isotoper, som indbygges i stoffer, der omsættes eller bindes til celler for eksempel glu-
3 C ANCER 1249 kose. I den udstrækning, stofskiftet i kræftcellerne adskiller sig fra normale celler, kan man påvise selv ganske små svulster. Ved at kombinere PET med CT kan man både få præcis lokalisation og stor følsomhed. En del tumorer afgiver til blodcirkulationen substanser, som er karakteristiske for svulsten, og som kan måles i laboratoriet. Mængden af stoffet i blodet udsiger noget om, hvor meget svulstvæv, der er i kroppen. Sådanne tumormarkører er praktiske værktøjer til at følge patienter under behandling ved kontrol, og der kommer givetvis mange flere af disse. Ofte er der dog problemer med specificitet, og disse biokemiske undersøgelser kan sjældent stå alene. Kirurgerne kurerer stadig flest kræftpatienter Ved anvendelse af moderne billeddiagnostiske redskaber kan man identificere tumor mhp. efterfølgende fjernelse ved kirurgi eller strålebehandling. Kirurgien udvikler sig på afgørende måder i disse år: En hovedindsats i Danmark vil være at gøre den enkelte kirurg mere kompetent, at organisere indsatsen på en sådan måde, at patienten opereres der, hvor de tekniske forhold er i orden, og hvor den involverede kirurg har vedligeholdt en betydelig erfaring inden for lige netop den pågældende kræftsygdom. Der er utvivlsomt betydelige gevinster at hente på dette område her i landet, og der er god evidens fra andre lande om betydningen af dette. Man må håbe, at den igangværende omstrukturering af sygehusvæsenet fremmer denne proces! Selve den kirurgiske teknik udvikles løbende. I disse år introduceres robotkirurgi, som muliggør intervention på organer, der bevæger sig, og muliggør kirurgi i svært tilgængelige områder som for eksempel det lille bækken. I flere centre kan man i dag udføre operation for prostatacancer på eleganteste vis ved hjælp af robotter. Minimal invasion (kikkertkirurgi) og accelererede patientforløb er med til at gøre gennemførelsen af kirurgien mindre belastende og til at få patienterne hurtigere på benene igen. Langt de fleste af de kræftpatienter, der gøres sygdomsfri, er kirurgiske patienter selvom andre behandlingsmodaliteter anvendt sammen med kirurgien får større og større betydning. Palliativ kirurgi Den kirurgiske intervention har primært et kurativt sigte: Målet er at gøre patienten sygdomsfri eller optimere situationen forud for den efterfølgende antineoplastiske behandling. Kirurgien får imidlertid også større og større betydning som palliativ intervention. De gammelkendte interventioner med aflastning, standsning af blødning med videre suppleres i dag med for eksempel stentanlæggelse i rørformede strukturer det vil sige galdeveje, urinveje, luftrør, spiserør, tarm og vener. Disse stents kan føre til umiddelbart indsættende og vedvarende lindring af afgørende betydning for patienternes livskvalitet. Eksempler på sådanne effekter er afhjælpning af galdestase, bedring af afløb fra nyrerne, afhjælpning af åndenød og synkebesvær og af ileus, samt umiddelbar bedring af vena cava superior-syndrom. Ortopædkirurgiske indgreb med indsættelse af metalstivere, cement eller autologt knoglevæv har stor betyd-
4 1250 C ANCER ning for bekæmpelse af smerter, for opretholdelse af førlighed og for afhjælpning af autonom dysfunktion specielt når denne er forårsaget af metastaser i rygsøjlen. En sådan indsats vil ofte være lønsom og kvalitetsfyldt også selvom prognosen mht. overlevelse er ringe. Disse nye kirurgiske behandlingsmuligheder har i høj grad været med til at forbedre indsatsen, specielt over for patienter med medullært tværsnitsyndrom. Strålebehandling, højteknologisk indsats med tiltagende anvendelse Med en præcis beskrivelse af tumorudbredelsen kan også strålebehandling gøres mere præcis og sikker. Den teknologiske udvikling inden for dette område har været enorm både hvad angår det teknisk fysiske, og hvad angår håndteringen af meget store mængder data på meget kort tid. Den en- og todimensionale strålebehandling er erstattet med tredimensional planlægning med bestråling fra mange sider på en gang og senest med firdimensional behandling, hvor stråleintensiteten ændres over tid, så man på basis af computersimulation og computerhjælp kan behandle tumor og tilstødende væv overordentligt præcist (IMRT = intensity modulated radiotherapy). Det betyder, at sarte områder som medulla spinalis, lever, hjerte og lunger kan skånes bedre, og at egentlig kurativ stråledosis kan gives i mange flere områder end tidligere. Kurativt intenderet strålebehandling bliver således mulig i meget større udstrækning for eksempel ved prostata-, lungekræft og mange andre kræftsygdomme. Effekten af strålebehandlingen kan øges ved anvendelse af såkaldte radiosensitizers, som øger følsomheden for stråler, og som kan anvendes for eksempel ved hoved-hals-cancer, ligesom strålefølsomheden kan øges ved en samtidig anvendelse af kemoterapi som for eksempel cisplatin ved cervixcancer. Den meste strålebehandling gives fra eksterne kilder (strålekanoner), men også strålebehandling med kilder anbragt i eller ved tumor (brakyterapi) kan anvendes i flere og flere tilfælde med god effekt. Også dette område undergår en betydelig teknisk udvikling, som medfører større præcision og flere anvendelsesmuligheder. Over halvdelen af alle kræftpatienter får på et eller andet tidspunkt i deres forløb strålebehandling. Dette afspejler, at strålebehandling også i høj grad anvendes som palliativ (lindrende) behand- ling, for eksempel ved smertegivende knoglemetastaser, blødning, tryk og obstruktion. Ofte vil man her vælge en kortere, mere intensiv behandling for at få en hurtig effekt og et enklere behandlingsforløb. Kræft er ofte en systemisk sygdom I en meget stor del af de tilfælde, hvor behandlingen svigter, skyldes dette erkendt eller ikke erkendt spredning af sygdom i kroppen. I sådanne tilfælde må den antineoplastiske behandlingsstrategi være systemisk, det vil sige baseret på medicinsk behandling. Er tumoren hormonafhængig som for eksempel hos nogle patienter med prostatacancer, brystcancer eller med endometriecancer, kan man ved endokrin intervention påvirke svulstens vækst og opnå klinisk bedring. I de fleste tilfælde må man imidlertid vælge en strategi, der direkte sigter mod
5 C ANCER 1251 celledrab med anvendelse af mekanismer, der også rammer raske celler. Cancerceller ligner organismens normale celler på alle vitale punkter, og udryddelse af cancerceller ledsages derfor i betydelig grad af bivirkninger. Yderligere vil kræftsvulsten på diagnosetidspunktet altid bestå af mange forskellige typer kræftceller med forskellig følsomhed for behandling (heterogenitet), og alle disse skal udryddes for at opnå et godt resultat. En medicinsk fjernelse af kræftceller er således a priori en overordentlig vanskelig opgave. Gennem de sidste år er det imidlertid lykkedes at udvikle stoffer og kombinationer stoffer, som gavner mange kræftpatienter. Det handler både om egentlig kurativ behandling, det vil sige opnåelse af sygdomsfrihed (helbredelse), om levetidsforlængelse og om symptomlindring og næsten altid med betydelige bivirkninger. Den medicinske behandling af kræftsygdomme er for nylig beskrevet i Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Nye anvendelser af klassiske cytostatika efter kirurgi (adjuverende behandling ved mammacancer, coloncancer og flere andre kræftsygdomme) eller sammen med strålebehandling (konkomitant behandling ved livmoderhalskræft og spise- rørskræft) har givet klare gevinster mht. recidivfri overlevelse og har i det samlede regnskab betydet mange vundne leveår. Og denne udvikling vil fortsætte med udvikling af nye stoffer, ofte baseret på de allerede eksisterende og nye anvendelser af gamle stoffer. Størst håb knytter der sig dog til anvendelse af såkaldt targeteret behandling. Det er behandling, der baserer sig på intervention over for bestemte velkarakteriserede egenskaber ved kræftceller. Det kan dreje sig om antistoffer rettet mod overrepræsentation af vækstfaktorreceptorer på cancercellernes overflade (for eksempel trastuzumab = Herceptin ved mammacancer, Erbitux ved coloncancer og rituximab ved lymfom + flere andre). Antistofferne udvikles specifikt mod en bestemt receptor, af hvilke der er abnormt mange på kræftcellens overflade, og hvor denne overrepræsentation medfører en forøget vækst. En anden form for hæmning kan opnås ved at blokere receptorens inderside. Her sidder et enzym, som, når receptoren reagerer med sin ligand, sender besked om aktivering videre ind i cellen. Ofte drejer det sig om et tyrosinkinaseenzym, og hæmningen opnås ved at tilføre et lille molekyle, som kan trænge ind i cellen og blokere enzymaktiviteten (eksempel: imatinib = Glivec ved CML og gastrointestinale stromale tumorer, soratinib ved nyrecancer, lapatinib ved lungecancer med flere). Stoffer, der hæmmer indvækst af blodkar i svulsten (angiogenesehæmmere), er også syntetiseret og afprøvet i stor stil, og inden for de senere år er det endeligt dokumenteret, at hæmning af endotelcellevækst med receptorantistoffer som beskrevet ovenfor kan føre til reduktion af tumor og bedre overlevelse, når cytostatika anvendes sammen med antistoffet (Avastin). Disse her løst beskrevne fremskridt er kommet inden for de senere år og er måske hver for sig ikke så imponerende, men de repræsenterer den spæde start på en behandlingsoffensiv baseret på cellebiologisk indsigt og omhyggelig analyse af den enkelte tumor (og den enkelte patient). I de kommende år vil vi se flere af samme slags stoffer og dertil stoffer,
6 1252 C ANCER som for eksempel sådanne som kan genetablere apoptose, det vil sige programmeret celledød i kræftceller. Desuden stoffer der påvirker andre signalveje i vækstregulationen og stoffer, som påvirker andre områder af kræftcellens molekylære maskiner. Efter afkodning af det humane genom Karakterisering af kræftceller, prognosticering og nu også udvikling af medikamenter baseres på et indgående kendskab til det humane genom, som blev klarlagt for nogle år siden. Ved analyse af de DNA-sekvenser, genomet indeholder, har man kunnet konstatere, at omkring 2% af genomet koder for proteiner, som efterfølgende udfører de funktioner og danner de strukturer, cellerne har. Vi har endnu ikke megen viden om, hvad den øvrige del af genomet skal bruges til, men meget tyder på, at tidligere antagelser om, at der er tale om»junk«, altså fyld, er forkerte. En del af denne del af ge nomet koder for RNA, der ikke oversættes videre til protein, men har andre og sikkert betydningsfulde funktioner, som vi først nu begynder at forstå. Stor interesse knytter der sig for eksempel således til små regulatoriske stykker RNA, som har yderst potente effekter på specielt messenger- RNA et og dermed på, hvilke proteiner der dannes i cellen. Disse små RNA er kan både hæmme og fremme cancerudviklingen med andre ord kan såvel tilførsel som hæmning af RNA erne potentielt anvendes som mål for bekæmpelse af kræft. Det er forudsigeligt, at der i de kommende år vil komme helt nye lægemidler, der baserer sig på disse små RNA ers funktion. Intervention over for det genetiske materiale vha. RNA er er utvivlsomt en af de veje, man kommer til at gå, når visioner om genterapi skal virkeliggøres. Ligesom tumorernes genetiske egenskaber varierer fra person til person og inden for den enkelte tumor, er det nu også klart, at tumorværten (patienten) har forskellige egenskaber af betydning for behandlingen, som kan skyldes forskellige gener. Det drejer sig om evnen til at omdanne forstadier til virksomme medikamenter, om metabolisering af aktive cytostatika med mere. Ved at kortlægge disse kan man i fremtiden både vælge og dosere antineoplastiske midler mere korrekt og præcist og dermed nærme sig en mere individualiseret form for terapi. De beskrevne terapeutiske modaliteter vil i tiltagende grad blive anvendt enten på samme tid eller efter hinanden således, at der bliver tale om en multifacetteret behandlingsindsats, som vil kræve involvering af og samarbejde mellem en række forskellige eksperter. Hvordan ser fremtidens kræftscenario ud? Fra højtstående amerikansk side (National Cancer Institute) er det blevet hævdet, at kræftsygdommene vil være udryddet om nogle år. Det tror denne forfatter ikke på. Fremtidens kræftscenario vil være karakteriseret ved, at vi får flere kræfttilfælde, først og fremmest fordi vi lever længere. Men der vil også være tendenser i den anden retning: Der bliver færre kræfttilfælde, fordi vi bliver bedre til at forebygge, og med tiden vil dette naturligvis også føre til færre kræftdødsfald. Vi får bedre diagnostik både mht. diag-
7 1253 nostik efter symptomer og udredning af personer, der endnu ikke har fået symptomer (screening). Kirurgien forbedres med moderne teknikker, kortere indlæggelse og mere centralisering. Strålebehandlingen bliver mere præcis, mere skånsom og mere effektiv. Vi får bedre og mere præcis medicinsk behandling både mht. primær behandling men også i form af flere tilbud ved recidiv. Forebyggelse er naturligvis kolossalt vigtig og må ikke glemmes, men det tager lang tid, før gevinsten af forebyggelse kan høstes på kræftområdet, og ikke alle kræftformer lader sig forebygge. Satsning på bedre udredning og behandling er indlysende nødvendig, og med de fremskridt, der er udsigt til inden for cellebiologisk erkendelse og teknologisk udvikling, er der utrolig meget at komme efter, men som det klart fremgår af den politiske debat, kræver det naturligvis tid, penge og ikke mindst engagement fra de involverede fagpersoner. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet.
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN
SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN DEN ONKOLOGISKE VÆRKTØJSKASSE 8. FEBRUAR 2018 Afdelingslæge, phd, Onkologisk afd., Rigshospitalet Benedikte Hasselbalch PROGRAM Ø Hvad er kræft? Ø Hvilke behandlingsmuligheder
Læs mereSenfølger efter kræftbehandling. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Senfølger efter kræftbehandling Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Mål for kræftbehandling Bedre overlevelse, sygdomsfrihed Mindske symptomer Bedre livskvalitet Mange behandlinger ikke gode
Læs mereMÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER
MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden
Læs mereStrålebehandling af kræft
Månedsskrift for Praktisk Lægegerning Feb. 2006 Strålebehandling af kræft Cai Grau Cai Grau Professor, overlæge, dr. med. Onkologisk afdeling Aarhus Universitetshospital, Aarhus Sygehus 8000 Århus C 1
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereVISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER
VISIONER FOR DANSKE LUNGEKRÆFTPATIENTER Lungecancer vs andre kræftformer Hver 4. kræftdødsfald er pga Lungekræft! MORTALITET Lungecancer Lungecancer KILDE: NORDCAN Vi er allerede nået langt!! - om end
Læs mereTarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft
Tarmkræft Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft De fleste tilfælde af tarmkræft starter ved, at godartede
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs mereÅrsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING
Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereKontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis. Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet
Kontrol af kræftpatienter Evidens og dansk praksis Mikael Rørth Onkologisk Klinik Rigshospitalet Kontrol efter kræftbehandling Vi ved temmelig lidt og det vi ved, ved vi ikke med særlig stor sikkerhed
Læs mere1. Kræft. Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling. Kræft
1. Kræft Dette kapitel fortæller, om kræft set med lægens øjne ikke biologens om symptomer om behandling Hvis denne bog var skrevet for tyve år siden, kunne man næsten sige, at dette første kapitel ville
Læs merePalliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus
Palliation ved uhelbredelig nyrekræft Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus Palliativ omsorg WHO bekræfter livet og betragter døden som en naturlig proces hverken fremskynder
Læs merewilms tumor Børnecancerfonden informerer
wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs merenon-hodgkin lymfom Børnecancerfonden informerer
non-hodgkin lymfom i non-hodgkin lymfom 3 Årsagen til, at NHL hos børn opstår, kendes endnu ikke. I mange tilfælde af NHL kan der i kræftcellernes arvemateriale påvises forandringer, der forklarer, hvorfor
Læs mereFokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens
Fokus på faglig kvalitet og udvikling af evidens Lene H. Iversen Professor, overlæge, dr.med., PhD Aarhus Universitetshospital Formand for Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) 9. marts 2016 DMCG.dk Kræftens
Læs mereKræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge
Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merehodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer
hodgkin s sygdom i hodgkin s sygdom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København, september 2011. Forekomst Lymfom, lymfeknudekræft, er den tredje hyppigste kræftform hos
Læs mereForskellige valg i kampen mod prostatakræft
Forskellige valg i kampen mod prostatakræft Af Henrik Jakobsen, overlæge, Urologisk afdeling, Herlev Hospital og Henriette Lindberg, overlæge, Ph.d., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital Prostatakræft
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereUdvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland
Dato: 29.9.2016 Udvikling og prognose for antallet af kræftpatienter og den tilhørende sygehusaktivitet i Region Sjælland I forlængelse af regeringens udspil med Kræftplan IV gives der i dette notat en
Læs merePRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND
ONKOLOGI I DAGLIG PRAKSIS TOM SIMONSEN PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND ALMEN PRAKSIS OG CANCER FOREBYGGELSE SCREENING DIAGNOSE VÆRE TIL RÅDIGHED TERMINALE FORLØB SYMPTOMBEHANDLING AKUT ONKOLOGI ALMEN
Læs mereOvergang fra kurativt til palliativt forløb
Overgang fra kurativt til palliativt forløb FSK Landskursus 2013 Hans von der Maase Klinikchef, professor Onkologisk Klinik, Rigshospitalet Overgang fra kurativt til palliativt forløb fra - forløb hvor
Læs mereretinoblastom Børnecancerfonden informerer
retinoblastom i retinoblastom 3 Sygdomstegn Retinoblastom opdages ofte tilfældigt ved, at man ser, at pupillen skinner hvidt i stedet for sort. Det skyldes svulstvæv i øjenbaggrunden. Det bliver tydeligt,
Læs mereNøgletal for kræft august 2008
Kontor for Sundhedsstatistik Nøgletal for kræft august 2008 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Der har siden 2001 været en kraftig vækst i aktiviteten på kræftområdet - og væksten forsætter
Læs mereLungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH
Lungekræftpatienten - det kliniske forløb 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH Lungekræft i tal Stadieinddeling Program SCLC 15% Behandlingsalgoritme 3 kliniske forløb:
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft
Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
information DBCG 2010-d,t Behandling af brystkræft efter operation Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der i nogle tilfælde risiko for, at
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
j.nr. 7-203-01-90/12 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværgående speciale, der udfører og fortolker diagnostiske
Læs mereSpecialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin
Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt j.nr. 7-203-01-90/13 Specialevejledning for klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialebeskrivelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et
Læs mereForsøg med kræftmedicin hvad er det?
Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Birgitte Christiansen, klinisk sygeplejespecialist Center for Kræftforskning,
Læs mereSocial ulighed i kræftbehandling
Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton
Læs mereGEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION
GEMCITABIN (GEMZAR) TIL PATIENTER MED BUGSPYTKIRTELKRÆFT EFTER RADIKAL OPERATION Der er ikke udført en fuld MTV på dette lægemiddel af følgende årsager den aktuelle patientgruppe er lille (
Læs mereInformation om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft
Patientinformation, strålebehandling Information om strålebehandling efter operation for brystkræft eller forstadier til brystkræft Indledning Denne information er et supplement til vores mundtlige information
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i blære og nyre PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs merePerfusion skanning af nyretumorer
Perfusion skanning af nyretumorer Vi vil spørge, om du vil deltage i et videnskabeligt forsøg. Det er frivilligt at deltage i forsøget. Du kan når som helst og uden at give en grund trække dit samtykke
Læs meresvulster i bløddelene
i svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom svulster i bløddelene Rhabdomyosarkom Non-rhabdo bløddelssarkom 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Århus, Odense og København,
Læs merePandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme?
Genetisk hornhindediagnostik: Pandoras æske eller vejen til forebyggelse af sygdomme? Genteknologi et vigtigt værktøj til forebyggelse af hornhindesygdomme? Genetisk diagnostik og dets anvendelsesmuligheder
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i spiserøret, mavemunden og mavesækken PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft
Læs mereBilag til Kræftplan II
Bilag til Kræftplan II Bilag 8.3 A Diagnostisk udredning på sygehus - radiologi Adm. overlæge Jens Karstoft Radiologien i kræftdiagnostik og behandling Radiologien (røntgendiagnostikken) spiller en central
Læs merePatientinformation DBCG 2007- b,t
information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereAlle fotos er modelfotos.
LUNGEKRÆFT Kolofon Lungekræft Udgiver: URL: Redaktion: Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø Sundhedsstyrelsen, Islands Brygge 67, 2300 København S cancer.dk og sst.dk Antropolog,
Læs mereHjernetumordagen 1. april 2014
Hjernetumordagen 1. april 2014 Onkologisk behandling af hjernetumorer Sidste år sluttede vi med spørgsmålet: Får I den bedste behandling? Svar: Primær behandling Ja! Recidiv behandling Måske! Behandlingsmål
Læs merePatientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse
Patientinformation og samtykkeerklæring vedrørende deltagelse i en videnskabelig undersøgelse Kemoterapi og biologisk behandling til patienter med kræft i tyktarmen eller endetarmen Onkologisk Afdeling
Læs mereDet lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.
Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-b Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk behandling.
Læs merekampen mod kemoterapiresistens
Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme
Læs merePatientinformation DBCG 04-b
information DBCG 04-b Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en risiko
Læs mereMulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer
Mulighederne i personlig medicin til kræftpatienter og nogle udfordringer Konference om Personlig Medicin 10. december 2014, Formand for Kræftens Bekæmpelse Professor, dr. med. Forskningsenheden for Almen
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Tamoxifen) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereEkstrakter - rammebevillinger
Ekstrakter - rammebevillinger Professor Bente Vilsen Aarhus Universitet Biokemi 4.736.000 kr. Natrium-kalium pumpen sidder i membranen på alle celler og er livsnødvendig for at opretholde deres funktion.
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om livmoderhalskræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereElitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel. Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med.
Elitecenter AgeCare og igangværende nationale initiativer indenfor Ældre og Kræft Henrik Ditzel Forskningsleder, professor, overlæge, dr.med. OUH 2014-2018, 2019-2023 Elitecentret AgeCare Academy of Geriatric
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereVisionsplan 2020 for dansk nefrologi
Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om tarmkræftmetastaser i leveren PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er
Læs mereNEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen
NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen Ulrich Knigge Kirurgisk Klinik C, Rigshospitalet ENETS Neuroendocrine Tumor Center of Excellence Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereNeuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande
Neuroendokrine tumorer - Hvordan behandler vi NET i DK og andre lande Henning Grønbæk, professor, Ph.D. Medicinsk Afdeling V Århus Universitetshospital Aarhus NET Center Aarhus Universitetshospital Vision:
Læs mereRigshospitalet Abdominalcentret Senfølger til kirurgi
Senfølger til kirurgi Klinisk sygeplejespecialist Hvad er senfølger? Ingen officiel dansk definition på senfølger Senfølger er helbredsproblemer, der opstår under primær behandling og bliver kroniske,
Læs mereMetastatisk, spinalt tværsnitssyndrom. Behandlingsvejledning
Metastatisk, spinalt tværsnitssyndrom Behandlingsvejledning August 2009 Metastatisk spinalt tværsnitssyndrom Definition Symptomgivende kompression af medulla spinalis eller cauda equina fra metastaserende
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereForskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug
Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er
Læs mereSpørgsmål: I relation til en evt. flytning af den onkologiske behandling fra Nordsjællands hospital til Herlev hospital har jeg følgende spørgsmål:
Center for Sundhed Enhed for Hospitalsplanlægning POLITIKERSPØRGSMÅL Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B & D Telefon 38 66 60 00 Direkte 38 66 60 20 Web www.regionh.dk Journal nr.: 15002620 Sagsbeh..:
Læs merePatientinformation DBCG 2007- d,t
information DBCG 2007- d,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs merePatientinformation DBCG 2009- b,t. Behandling af brystkræft efter operation
Behandling af brystkræft efter operation information DBCG 2009- b,t Du har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en
Læs mereHjernetumordagen, 23. april 2013
Hjernetumordagen, 23. april 2013 Hans Skovgaard Poulsen, Overlæge, dr.med Finsencenter, København www.radiationbiology.dk Behandlingsmål Forlænge liv Forbedre livskvalitet Gliomer Primær Behandling Lav-grads
Læs mereSENOMAC: RANDOMISERET STUDIUM OM AKSILOPERATION VED MAKROMETASTASE I SENTINEL NODE
Patientinformation Til patienter, der forespørges efter operation med sentinel node biopsi Vi skal hermed spørge dig, om du vil deltage i et forskningsprojekt vedrørende behovet for operation af lymfeknuder
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereTil patienter og pårørende. Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof. Hæmatologisk Afdeling
Til patienter og pårørende Rituximab (MabThera) Information om behandling med antistof Hæmatologisk Afdeling Indledning Denne vejledning skal give dig og dine pårørende viden om den medicinske kræftbehandling
Læs mereLevact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR
Levact bendamustin behandling SPØRGSMÅL OG SVAR 3 Information til dig, der skal behandes med Levact for kræft i blodet, lymfesystemet eller knoglemarven. Informationen fokuserer på lægemidlet Levact, hvordan
Læs mereBehandling af brystkræft
information DBCG 2010-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling) samt medicinsk
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-c (Letrozol) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereStrålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft
Patientinformation Information til patienter om deltagelse i et forskningsprojekt Strålebehandling vejledt af PETskanning ved hoved-/halskræft "Dosis-eskaleret strålebehandling vejledt af funktionel billeddannelse
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereLivskvalitet og kræft. bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling. ved cancer med Livskvalitetspakken
Livskvalitet og kræft 20 bedre livskvalitet holistisk forebyggelse holistisk behandling ved cancer med Livskvalitetspakken BEDRE LIVSKVALITET HOLISTISK FOREBYGGELSE Kræft er en sygdom som hver tredje dansker
Læs mereFAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT
FAKTA OM OG REHABILITERING VED LUNGEKRÆFT OG LUNGEHINDEKRÆFT DIAGNOSESPECIFIK FORLØBSBESKRIVELSE Udarbejdet af Carina Nees, Rikke Daugaard og Jette Vibe-Petersen Sundhedscenter for Kræftramte, januar 2010
Læs mereNOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA. 19. juni 2009 j.nr. 7-203-07-1/1/MSB
NOTAT VEDR. KRÆFTBEHANDLING I KINA j.nr. 7-203-07-1/1/MSB Gennem de seneste måneder har der været megen omtale i de danske medier af kræftbehandling i udlandet, herunder især i Kina. Omtalen har særligt
Læs mereÅreknuder i spiserøret
Hillerød Hospital Kirurgisk afdeling Åreknuder i spiserøret Patient og pårørendeinformation Patientinformation Maj 2011 Forfatter: Afdelingslæge Gustav From Kirurgisk Afdeling Hillerød Hospital Kirurgisk
Læs mereBehandling af brystkræft
Patientinformation DBCG 2015-neo-d (Paclitaxel, 8 serier) Behandling af brystkræft Behandling af brystkræft omfatter i de fleste tilfælde en kombination af lokalbehandling (operation og eventuel strålebehandling)
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereNordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital
Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital Bente Ourø Rørth Hospitalsdirektør Nordsjællands Hospital 1 En del af Region Hovedstaden Politisk ledelse: Regionsråd med 41 folkevalgte politikere
Læs mereNy chip sætter navn på kræften
Page 1 of 6 Ny chip sætter navn på kræften 19. juni 2009 kl. 11:12 Danske forskere på vej med en chip, der ud fra en vævsprøve fra en svulst hurtigt kan se hvad slags kræft, patienten har. Det skærer udredningstiden
Læs mere1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?
1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.
Læs mere7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul.
7. Kurser De obligatoriske teoretiske kurser omfatter generelle kurser, specialespecifikke kurser samt forskningstræningsmodul. 7.1 Generelle kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 2. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 august Ved
Læs mereDeltager information
Deltager information Protokol DBCG 07-REAL dateret 10. oktober 2010. Et videnskabeligt forsøg med enten operation efterfulgt af medicinsk behandling eller medicinsk behandling efterfulgt af operation til
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 1. kvartal 2018
Monitorering af pakkeforløb for kræft 2018 Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 3 maj
Læs mereNedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner.
Bilag: Lokal regional status for pakkeforløb på kræftområdet januar /februar 2011 Nedenfor beskrives status for implementering og drift af pakkeforløbene i de enkelte regioner. Region Syddanmark I Region
Læs mereDiaphragma Hernie. Forældreinformation. Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok
Forældreinformation Diaphragma Hernie Information til forældre hvis barn har medfødt mellemgulvsbrok Kirurgisk Afdeling A H.C. Andersen Børnehospital 1 Hvad er et diaphragma hernie? Et diaphragma hernie
Læs mereKomorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang
Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereOvennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling
Rekommandationer Patienter, radikalt opereret for rectumcancer Stadium III: o Høje tumorer 10-15 cm fra anus: Kan behandles ligesom colon cancer med 6 måneders kombinationsbehandling med 5-FU præparat
Læs mereMonitorering af pakkeforløb for kræft 4. kvartal 2017
Monitorering af pakkeforløb for kræft 4. Udvalgte resultater og opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsens sopgørelse for monitorering på kræftområdet Kræftens Bekæmpelse, Dokumentation & Kvalitet, 28. februar
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereakut myeloid leukæmi Børnecancerfonden informerer
akut myeloid leukæmi i AML (akut myeloid leukæmi) 3 Biologi Ved leukæmi fortrænges den normale knoglemarv af de syge celler, som vokser uhæmmet, og som følge heraf kommer der tegn på knoglemarvssvigt.
Læs mereCML kronisk myeloid leukæmi. i Børnecancerfonden informerer
CML kronisk myeloid leukæmi i kronisk myeloid leukæmi 3 Fra de danske børnekræftafdelinger i Aalborg, Aarhus, Odense og Rigshospi talet. Forår 2015 FOREKOMST Akut leukæmi (blodkræft) er den mest almindelige
Læs mere