E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme"

Transkript

1 1 CFP Reform: Resource conservation and Fleet management European Parliament Hearing 2010 E-fish Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme Indhold: Forbrugerperspektiv: E-fiskeri og A-fiskeri Økonomisk perspektiv: Industrielt fiskeri og post-industrielt fiskeri Økologisk perspektiv: Tungt fiskeri og let fiskeri Ressourcebeskyttelse og flådeforvaltning: ITQ og post-itq Forbrugerperspektiv: E-fiskeri og A-fiskeri Fra et forbrugersynspunkt besidder fisk den egenskab at være letfordærvelig. Fra det øjeblik, en fisk dør, går mikroprocesser i gang, som nedbryder kødet og forringer dets smagskvalitet. Derfor skelner man på europæiske fiskeauktioner imellem: 1. frisk og uskadt fisk af ekstraordinær høj kvalitet kaldet E-fisk (fanget samme døgn som den landes). 2. fisk, der er fanget mere end et døgn før den landes og kaldes A-fisk. E-fisk er top-kvalitet og et højværdiprodukt, der på det europæiske marked kan koste mere end det dobbelte af A-fisk. Forbrugerne efterspørger både E-fisk og A-fisk, men til forskellige formål. A-fisk importeres i vid udstrækning til Europa fra verdensdele, hvor den kan skaffes til relativt lave priser. E-fisk skal flyves ind til Europa, hvis den skal konkurrere med europæisk E-fisk. Dette betyder, at desto mere man kan reservere en europæisk fiskebestand til E-fiskeri, desto mere værdi kan man i Europa få ud af den. Fra et økonomisk synspunkt og fra en forbrugersynsvinkel vil det være en fordel at reservere mest muligt af de europæiske fiskebestande til værdifuldt E-fiskeri. Det ræsonnement er først blevet gyldigt efter industrialiseringen i Europa. Før denne var friskfanget kystfisk kun tilgængeligt på et lokalt marked. Med udbygningen af det europæiske vejnet er det i

2 2 dag blevet muligt at forsyne hele det indre marked med E-fisk fra de fleste kystsamfund i Europa. Derfor er det fremover muligt at satse på et kystfiskeri, der leverer højt betalt E-fisk til det europæiske marked som helhed. Denne vision fordrer, at vi vender os fra forestillingen om, at alt fiskeri skal industrialiseres og kapitaliseres og i stedet satser på at bruge mest muligt af vore begrænsede fiskeressourcer til E- fiskeri fra de utallige små fiskersamfund langs Europas kyster. Det vil give den optimale udnyttelse af ressourcen, den bedste kvalitet til forbrugeren og en bæredygtig økonomi til vore små fiskersamfund. Økonomisk perspektiv: Industrielt fiskeri og post-industrielt fiskeri Siden middelalderen har Europa været hjemsted for to store og principielt forskellige former for fiskeri: Det ene er et mobilt fjernfiskeri til havs, hvor kapitalejede rederiselskaber i europæiske havnebyer har sendt store fartøjer ud på fiskebanker, så de kunne udnytte deres industrielle stordriftsfordele ved at koncentrere deres indsats der, hvor der på bestemte årstider findes store koncentrationer af fisk. Her er fangstmængden det afgørende, og de store både kan konkurrere ved at opbevare og transportere fisk over lange afstande til havs. De har i 6 århundreder forsynet Europa med fisk fra fjerne kyster og flere verdenshave. Den anden er et alsidigt nærfiskeri udøvet af selvstændige fiskere i de mindre kystsamfund, der omkranser hele Europa. De fisker sammen i mindre besætninger, deler indtjeningen imellem sig, således at fartøj, redskaber og hver mand (familie) får deres part. Dette partssystem gør, at alle ombord på den enkelte båd har interesse i at drive fiskeriet. Dette fiskeri leverer fisk, der er fanget samme døgn, som den landes, og har altid forsynet Europas kystegne med frisk fisk. Den almindelige industrialisering (motorer og mekanisering) har gennem 1900-årene gjort det muligt for tidligere kystfiskere at investere i større fartøjer og bevæge sig fra nærfiskeri (op til to døgns varighed) - til fiskeri på rejser af flere døgns og ugers varighed, der når langt udenfor det hjemlige nærområde. Derved vinder A-fiskeri frem på bekostning af E-fiskeri. Det industrielle fiskeri overtog fra stadig større dele af de europæiske fiskeressourcer. Grunden er, at den lokale E-fisk ikke kunne nå det store europæiske marked og få de høje priser for E-kvaliteten. Det blev mere rentabelt at industrialisere og udvide et mængdebaseret A-fiskeri. Dette presser i dag de kystnære ressourcer i Europa. Med de seneste årtiers udbygning af det kystnære vejnet integreres de lokale markeder på helt nye måder i det fælleseuropæiske indre marked, og E-fisk kan i fremtiden blive godt betalt for sin E- kvalitet. Derved opstår muligheden for at omdanne det gamle, fattige kystfiskeri til et postindustrielt E-fiskeri fra alle de små kystsamfund. Disse samfund og deres partsorganisation kan få helt nye muligheder for at blive økonomisk bæredygtige, hvis der reserveres større dele af ressourcerne til E-fiskeriet. Økologisk perspektiv: Tungt fiskeri og let fiskeri E-fisk skal både være friskfanget og uskadt af fangstredskaberne. Derfor er de skånsomme fangstformer: ruser, kroge, garn (gillnet), snurrevod (danish seine) samt små trawl og noter nødvendige i et E-fiskeri. Det er alt sammen lette redskaber, der giver et energi-let fiskeri med små motorer og lille brændstofforbrug. Samtidig er disse fangstformer og redskaber de mest

3 3 miljøskånsomme for havbund og vegetation. A-fiskeri foregår oftest som trawlfiskeri med tunge redskaber og stort energiforbrug. Det er en almindelig lovmæssighed i bundtrawling, at jo større motor du trawler med, desto flere liter olje bruger du på at fange et kg. fisk. A-fiskeriets store trawlere bruger op til 10 gange så meget energi til fangst af et kilo A-fisk på havbunden, som det post-industrielle fiskeri med lette redskaber og motorer bruger til at fange samme mængde E-fisk. De tunge trawlredskaber klemmer (skader) desuden den fangede fisk mere og kan påvirke havbunden mere end det lette fiskeri. Det post-industrielle E-fiskeri med lette redskaber er derfor mere økologisk bæredygtigt end det volumenbaserede A-fiskeri. Ressourcebeskyttelse og flådeforvaltning: ITQ og post-itq En rendyrket ITQ-forvaltning er en forældet og i dag stærkt skadelig forvaltningsform udtænkt i industrisamfundets tid til at løse dets gammeldags problemer. Den danske erfaring taler sit tydelige sprog. Her blev ITQ indført i 2003 og 2007 for at komme især de større fartøjers accelererende gældsætning og betalingsvanskeligheder til livs. Tanken var, at de private banker og den statslige fiskeribank, der risikovilligt (og støttet af EU-midler) havde givet penge til overinvesteringer i alt for stor flådekapacitet, kunne få deres penge tilbage ved at forære fartøjerne (men ikke partsfiskerne) ejendomsretten til Danmarks andel af EU-havets kvoter. Derved kunne fartøjsejerne realisere de tildelte kvoters handelsværdi, så kreditorerne undgik at betale for deres overdrevne risikovillighed under oppustningen af det industrielle A-fiskeris overkapacitet. De store fartøjer havde desuden det problem, at de ikke hidtil havde kunnet udkonkurrere det store antal mindre fartøjer, der fiskede en stor del af de danske kvoter af bundfisk til konsum. Derfor kunne de store fartøjer ikke få kvote nok til at drive et rentabelt A-fiskeri med store motorer og tunge trawlgrejer. Ved at give alle fartøjerne Danmarks fiskeressourcer som ITQ, fik enhver fartøjsejer nu muligheden for at sælge sin kvote og trække pengene ud af erhvervet, samtidig med at de mest risikovillige investorer fik mulighed for at monopolisere adgangen til de danske kvoter ved at købe de andres ITQ. Det overtag de store fartøjer ikke kunne opnå under konkurrencen i fiskeriet, fik de gennem privatiseringen mulighed for ved - med finanskapital som instrument - at monopolisere kvoterne som deres ejendom. På to år steg prisen på de pelagiske ITQ (stimefisk) derfor med 3000% og prisen på de demersale ITQ (bundfisk) med 1000%. Det tiltrak lynhurtigt spekulative investorer, der (indregistrerede deres selskaber som fiskere i juridisk forstand og) købte billigt op for at sælge dyrt. De fartøjsejere, der solgte, trak den kapitaliserede værdi af de ITQ, staten havde givet dem, ud som deres egen gevinst. Derved blev fiskeriet malket for fiskernes egenkapital og den næste generation af fiskere pålagt et tilsvarende renteåg, når de i fremtiden vil købe eller leje kvoter. Allerede første år forsvandt 25% af de danske fartøjer, samtidig med at der blev investeret kraftigt i nye tunge trawlere med større kapacitet. Fiskeriet blev fuldstændigt afhængigt af og underlagt ny, risikovillig fremmedkapital fra investorer og banker. De fleste fiskersamfund forsvandt eller mistede hovedparten af deres flåde, mens partsfiskerne blev sat i land, når fartøjsejeren solgte sine rettigheder. I de små fiskersamfund virkede ITQ-systemet som en opløsningsvædske. Mens den ene nabo blev mangemillionær, blev den anden arbejdsløs selvom de havde fisket sammen hele livet. Begge forsvandt de ud af Danmarks fiskeriforening, hvilket forklarer, at de stadig færre tilbageværende medlemmer er de, der har samlet kvoterne sammen og sat sig i stor gæld i den indbyrdes kamp for at få størst mulig kvote at fiske eller leje ud til de (unge) fiskere, der ingen kvoter ejer.

4 Det økonomiske pres på de tilbageværende selskaber er uhyre stort, fordi deres kamp om kvoterne pressede priserne op til det niveau, de mest aggressive og risikovillige opkøbere og lokalområder satte for at erobre terrain fra de andre. Det betyder at tilskyndelsen til higgrading er betydelig, fordi det kan være en måde at øge værdien af den landede fisk, hvilket er baggrunden for forvaltningens arbejde for at indføre kameraovervågning af arbejdet på hvert eneste fartøj og fangstkvoter i stedet for landingskvoter. De selskaber, der higgrader mest, vil i det lange løb få bedre økonomisk grundlag for at opkøbe kvoterne fra de, der ikke gør det. ITQ-ejerne har dannet puljer (pools) hvor de lejer kvoter ud til de fiskere, der mangler kvoter. Dette system giver anledning til at overveje andre og bedre måder at gribe flådeforvaltningen an på: Man kan undgå den skadelige kapitalisering og gældsætning af fiskeriet ved ikke at dele kvoterne ud som privat ejendom til fartøjerne, men at samle dem i puljer, der fortsat ejes af staten, men i puljen lejes ud til de registrerede fiskere. Derved undgår det enkelte fartøj at blive dybt forgældet samtidig med, at der vil kunne dannes en markedspris på kvotelejen, som gør at konkurrencen mellem fartøjerne bibeholdes i stedet for tendensen til monopolisering i ITQ-systemet. I Danmark er E-fiskeriet i dag hårdt ramt af gældsætning, finanskrise og priskrise. Det var politikernes udtrykte ønske at fremme det kystnære E-fiskeri, og flere kystfiskere har købt ITQ for at få kvoter nok til at overleve. De er i dag overladt til bankernes beslutninger. I et kendte kystfiskersamfund (Thorupstrand), hvor partsystemet står stærkt, har vi imidlertid kunnet følge en alternativ løsning, der har stor bevågenhed i Danmark, fordi kystfiskerne her er langt fremme med et post-industrielt fiskeri. Deres fælles samlecentral er nået op på at levere 99 % af kystfiskernes landinger som eksport til kontinentet som højt betalte E-fisk. Disse fiskere dannede i fællesskab et kvoteselskab bestående af samtlige fiskere på bådene, der købte tilstrækkelige kvoter til at sikre lokalsamfundets fangstrettigheder i en fælles pulje for at standse de udefra kommende investorer, der prøvede at købe kvoterne op. I nabofiskerlejet mislykkedes et lignende forsøg og byens kystflåde blev solgt til store beløb på under en måned i foråret Den by er i dag overtaget af turister. I det vellykkede selskab fordeler fiskerne fangstrettighederne imellem sig for et år af gangen. De har udviklet et system, der både sikrer alle fiskere del i kvoterne og sikrer en bæredygtig økonomi ved at fastsætte en pris for medlemmernes leje af kvoterne. Den enkelte betaler en årlig leje for sin kvoteandel til deres eget selskab. Lejens størrelse afhænger af, hvad der skal til for at betale rente og afdrag på selskabets lån i de lokale banker. Som sådan viser dette eksperiment, at man på basis af partssystemets kultur kan etablere en pulje af kvoterettigheder baseret på lokalsamfundet, som sikrer dettes ressourcegrundlag og giver fiskerne interesse i at bevare dette for lokalsamfundets kommende generationer såvel juridisk som biologisk. Men eksperimentet viser også, at kvoteprisernes himmelflugt tynger det eksisterende puljeselskab med en gæld, som under først finanskrisen (hvor den ene lokale bank gik konkurs) og senest det generelle europæiske prisfald på fisk, har bragt selskabet ud i en overlevelseskamp, der truer med at udslette lokalsamfundet. Før indførelsen af ITQ havde fiskerne i dette samfund så godt som ingen gæld eller banklån af betydning og var derfor i stand til at klare svingninger i fiskeriet og priserne, dvs. relativt krise-resistent og robust. I dag skylder fiskerne sammenlagt over 100 millioner danske kroner, og er i en krisesituation fuldstændig i hænderne på banken, der når som helst kan sælge kvoterne til en anden kunde. Og det er farligt i en tid, hvor kapitalstærke finansfolk er ude efter spekulative opkøb, mens krisen raser og fiskerne er økonomisk svage. Konklusionen er, at det vil være muligt at undgå ITQ-systemets negative sider og samtidig tilgodese fremvæksten af et post-industrielt E-fiskeri fra de europæiske kystsamfund ved at etablere lokale puljer som får tildelt den andel af det enkelte lands samlede kvoter, man er interesseret i at reservere 4

5 til E-fiskeri. Er der behov for at begrænse kapaciteten kan puljeselskaberne pålægges en afgift, som kan anvendes til at købe tonnage ud af den samlede flåde. Eventuelt kan det demersale konsumfiskeri (groft skitseret) deles i tre segmenter: E-fiskeriet, A-fiskeriet og endelig fjernfiskeriet. E-fiskeriet kan defineres ved f.eks. min. 90% E-fisk og min. 80% fangstrejser under 24 timer. Derpå tildeles E-fiskeriet en andel af de samlede kvoter, og disse deles ud som lokale kvoter til fiskersamfundenes puljeselskaber (community quotas). Ønskes en bestemt andel tildelt A- fiskeriet, kan det gøres på tilsvarende måde. Endelig kan der etableres et omsætteligt segment, der giver de lokale puljer mulighed for at tilkøbe yderligere kvoter, hvis der er betalingsevne til dette. Hele systemet skal som ved ITQ være baseret på EU s fastsatte TAC og dennes fordeling imellem medlemslandene, således at mængderne forbliver inden for grænserne af ressosurcernes bæreevne. 5

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK

ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 376 Offentligt ET KVOTEFORSLAG FORENINGEN FOR SKÅNSOMT KYSTFISKERI 30 MARTS 2016 KONTAKT: INFO@SKAANSOMTKYSTFISKERI.DK Det danske kystfiskeri er i dag

Læs mere

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter

Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Danske erfaringer med ITQ(IOK) 10 år efter Peder Andersen (med bidrag fra Max Nielsen) Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet pean@ifro.ku.dk? Præsentationen 1. Hvad har vi lært?

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

På vej mod naturskånsomt fiskeri

På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri På vej mod naturskånsomt fiskeri Hvorfor naturskånsomt fiskeri? Amindelige fiskeredskaber i Europa Den marine biodiversitet er hastigt faldende, og fiskeriet er en vigtig

Læs mere

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i

Høring af bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i Nordensvej 3, Taulov 7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 40 40 Fax. +45 75 45 19 28 NaturErhvervstyrelsen att. Lisbeth Nielsen Center for fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V H. C. Andersens Boulevard 37

Læs mere

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten.

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten. Krisen som udfordring. Om at falde fra hinanden eller i fællesskab tage skæbnen i egen hånd - et spørgsmål om strategi for bæredygtig brug af havets kystnære ressourcer. Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han

Læs mere

Kapitel 1 side 2 528.480

Kapitel 1 side 2 528.480 Kapitel 1 side 2 9.035 641.751 528.480 567.350 666.295 653.709 Fiskeri i tal De fleste fiskere ved, hvordan deres eget fiskeri ser ud, og hvordan det har udviklet sig i de seneste år. Modsat har de færreste

Læs mere

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020

Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 København den 8. november 2013 Greenpeace høringssvar om bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2014-2020 Nærværende høringssvar beskæftiger sig med kapitel 6 i bekendtgørelsen: Særlig ordning for

Læs mere

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources

Structure and economy of the Danish coastal fleet. Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Structure and economy of the Danish coastal fleet Erling P. Larsen Senior Adviser DTU Aqua National Institute for Aquatic Resources Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi IFRO Udredning 2013/1 Instiut

Læs mere

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger

Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Det skånsomme kystfiskeri har brug for flere kvoter viser beregninger Af Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri maj 2016 Resume: Dansk kystfiskeri er under afvikling. Systemet med omsættelige kvoter er tilpasset

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 1. april 2008 (OR. en) 7827/08 PECHE 65 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS FORORDNING (EF) om tilpasning af de torskekvoter, der skal tildeles Polen

Læs mere

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Thomas Højrup, Københavns Universitet, marts 2013 Arbejdsgruppen for Kystfiskeri, NaturErhverv Der er tre grundlæggende udfordringer for et fremtidigt kystfiskeri,

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat

Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Vejledning til landingspligten for demersalt fiskeri i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat Version 1.0 af 18. december 2015 Indledning: Fra den 1. januar 2016 skal alle fangster af bestemte arter landes, uanset

Læs mere

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-forpligtelsen for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 1.0 af 22. december 2014 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster af bestemte arter fra bestemte

Læs mere

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247}

The Danish Society for A Living Sea. EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} EU Høring: Deadline den 31. maj 2007 Rettighedsbaserede forvaltningsinstrumenter i fiskeriet {SEK (2007) 247} Indsendt af Landsforeningen Levende Hav Hemmedvej 59. Hemmed. DK-8585 Glesborg Danmark Indledning

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 3. november 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 3.november 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7)

Ansøgningen skal indsendes til det lokale fiskeriinspektorat (se post/- mailadresser på side 7) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Ansøgningsfrist: 15. februar eller 15. august ANSØGNING OM TILLADELSE TIL AT OVERGÅ FRA FRITIDS- FISKERI TIL BIERHVERVSFISKERI Det er

Læs mere

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen

Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Udvikling af et naturskånsomt fiskeri på Lolland-Falster Langø Kystfisk Et samarbejde mellem garnfiskere på Langø og Fiskerikajen Gennem de sidste 3 år har Fiskerikajen og garnfiskerne på Langø haft et

Læs mere

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri

En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk kystfiskeri WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk 8. november 2013 En ny kystfiskeriordning skal skabe stærke betingelser for et naturskånsomt og rentabelt dansk

Læs mere

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq

Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv. Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Den lokale nytte af fiskeriet det kommunalpolitiske perspektiv Viceborgmester Simon Simonsen & Borgmester Jørgen Wæver Johansen, Kommune Kujalleq Del 1: Havet er vores livsgrundlag Hvorfor er vi her? Hvorfor

Læs mere

Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a.

Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a. Thorupstrand kystfiskerlaug a.m.b.a. Vider og vedtægter 1 Laugets formål er at: a. Fremtidssikre Thorupstrand. b. Gøre fiskeriet attraktivt for de unge. c. Lette de unges muligheder for at etablere sig.

Læs mere

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi

Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 09, 2015 Dansk kystfiskeri: Struktur og økonomi Nielsen, Max; Larsen, Erling; Egekvist, Josefine; Abate, Tenaw Gedefaw; Nielsen, Rasmus ; Frost, Hans ; Kjærsgaard,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS))

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget. 5. maj 2003 PE / Forslag til forordning (KOM(2002) 739 C5-0030/ /0295(CNS)) EUROPA-PARLAMENTET 1999 Fiskeriudvalget 2004 5. maj 2003 PE 325.172/37-54 ÆNDRINGSFORSLAG 37-54 Udkast til betænkning (PE 325.172) Seán Ó Neachtain Forvaltning af fiskeriindsatsen, for så vidt angår visse

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord...

Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... Gode vaner! - for fangst og håndtering ombord... P A R T N E R Gode vaner for fangst og håndtering ombord på fartøjer i de tre vestkysthavne Thyborøn, Thorsminde og Hvide Sande. Gode vaner er udarbejdet

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 15. juli 2008 Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Bilag 3 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 30. juni 2008 FVM 554 SUPPLERENDE

Læs mere

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti. Fødevareministeriet 26. oktober 2005 Aftale om Ny Regulering af dansk fiskeri Regeringen har den 26. oktober 2005 indgået nedenstående aftale vedrørende Ny Regulering af dansk fiskeri med Dansk Folkeparti.

Læs mere

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter

Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Vejledning til landings-pligten for fiskeri efter industriarter og pelagiske arter Version 2.0 af 30. december 2016 Indledning: Fra den 1. januar 2015 skal alle fangster i fiskeri efter industriarter og

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Reguleringens rationale

Reguleringens rationale Reguleringens rationale Med en fangstkapacitet, som overstiger fiskemængderne, er der behov for at regulere fiskeriindsatsen. En fine-tuning af fiskedageordningen er næppe tilstrækkelig; der er brug for

Læs mere

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel

Priskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel riskontrol og velfærd: Maksimalpriser eller mindste priser leder ofte til at der opstår overskudsefterspørgsel eller overskudsudbud på markedet. Eksempel maksimalpris på maks : Overskudsefterspørgsel maks

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Indledning I 2013 indledtes på forsøgsbasis makrelfiskeri i Grønland. Den samlede fangst udgjorde 51.337 tons i 2013. Med

Læs mere

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier.

Vedr. Bestanden af torsk i den vestlige Østersø og de berørte kystfiskerier. FORENINGEN FOR SKÅNS OMT KYSTFISKERI Nordhavnsvej 6A 3000, Helsingør +45 3051 0503 info@skaansomtkystfiskeri.dk www.skaansomtkystfiskeri.dk 5. sep 16 Til Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen cc.

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 27.maj 2008 (OR. en) 7748/08 Interinstitutionel sag: 2007/0273 (CNS) POSEIMA 1 REGIO 7 FISC 33 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS BESLUTNING om

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00192 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 21. februar 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

Kapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27

Kapacitetsreduktion 1.16 Udgåede fartøjer og tildelte midler ved kapacitetstilpasning... 27 243 7DEHORYHUVLJW 'HQGDQVNHILVNHUIOnGH Regional og størrelsesmæssig fordeling af fiskerflåden 1.1 Fartøjer, tonnage, maskineffekt, forsikringsværdi, alder og besætning fordelt på distrikter... 19 1.2 Fartøjer,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0001 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.1.2015 COM(2015) 1 final 2015/0001 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE BEGRUNDELSE Fiskerfartøjer, der fører Venezuelas

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Ansøgning om tilladelse til salg af kvote/rettigheder

Ansøgning om tilladelse til salg af kvote/rettigheder Udbetaling Danmark Tilskud, lån og garantier Kongens Vænge 8 3400 Hillerød Send blanketten via Digital Post til Lån, tilskud og garantier. Digital Post på borger.dk Digital Post på virk.dk Vær opmærksom

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg

Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg 1 af 5 21-08-2013 16:05 Dokumentation: Fusionen mellem Danish Crown - Steff Houlberg Konkurrencerådet godkendte i april 2002 fusionen mellem Danish Crown og Steff Houlberg[1] på betingelse af en række

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

MSP Visioner for Færøerne

MSP Visioner for Færøerne MSP Visioner for Færøerne Workshop Nordens Hus 15-16 nov. 2011 Ulla Svarrer Wang Senior rådgiver Fiskeriministeriet, Færøerne Færøerne Areal ca. 1400 km(2) Havareal: 274.000 km(2) Fiskeri - vigtigste industri

Læs mere

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Side 1 af 2 Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Udover artiklen Gigt tvang Jacob væk fra havet skal du læse de andre artikler på samfundsfagssiden forud for opgaverne herunder. Herefter skal du

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER

Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Aqqaluaq B. Egede, Inuit Ataqatigiit Inatisartut /HER I medfør af Inatsisartuts forretningsorden

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is

Figur 1: Verdens største fiskerinationer 2010. Kilde: fisheries.is Abstrakt Denne rapport har til formål at give et overblik over Islands fiskerisektor, herunder størrelse og betydning for landets økonomiske balance. Den viser samtidig den nuværende status og hvilke udviklinger,

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

2. juni 2015 EM 2015/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 2. juni 2015 EM 2015/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Med forslaget indføres en ressourceafgift på dele af det pelagiske fiskeri i Østgrønland, med det

Læs mere

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg

Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg Fiskeri: Omfang, forvaltning og bæredygtighed - en perspektivering på Einars oplæg IDA, 23. oktober 2013 Troels J. Hegland, PhD Adjunkt, Innovative Fisheries Management, AAU tjh@plan.aau.dk 1 Dagsorden

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri

Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Beretning om en Vækst- og Udviklingspakke for dansk fiskeri Af Aftale om Fødevare- og landbrugspakke fremgår det, at aftaleparterne i foråret 2016 ville gennemføre et servicetjek af fiskeriområdet. Idet

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse

Læs mere

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig. telf mobil

Juelsgårdvej 27, Ferring Strand Lemvig.  telf mobil Juelsgårdvej 27, Ferring Strand. 7620 Lemvig. www.levendehav.dk telf. 9789 5455. mobil 2048 7421 Til de fiskeripolitiske interesser Her følger en analyse af det fiskeripolitiske forlig som regeringen indgik

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri

Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri Selvstyrets bekendtgørelse nr. 8 af 8. april 2016 om licens og kvoter til fiskeri I medfør af 9, 10, 10a, 10b, 11, 13, stk. 2 og stk. 3, 23, 24, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 273 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 14. februar 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål.

Herudover er Svalbard-rejerne af en størrelsessammensætning på count ca. 250+, som ikke gør dem egnet til andet end industriformål. NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri og Fangst Landstingsmedlem Marie Fleischer /HER Spørgsmål til Landsstyret

Læs mere

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer)

Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Vejledning til skema 1 Fartøjsoplysninger (Havgående fartøjer og kystnære rejefartøjer) Selskabsoplysninger Indberetningsår: Her skal angives hvilket regnskabsår der indberettes. Virksomhedsnavn: Her skal

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 10.3.2014 COM(2014) 139 final 2014/0079 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse, på vegne af Den Europæiske Union, af aftalen mellem Den Europæiske Union

Læs mere

selvstyrets bekendtgørelse nr. 20 af 9. oktober 2015 om fiskeri efter laks Imedfør af 5, 8, 10, 10a, stk. l, 13, stk. 2, 23, 25, 26, 33, stk. 2 og 34, stk. 3 i Landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne

Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Kommende discard-forbud Nye muligheder for udnyttelse af fiskeressourcerne Erling P. Larsen Chefkonsulent, seniorrådgiver DTU Aqua Discard forbud og sammenhæng med den fælles fiskeripolitik dato, område,

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010.

Lovtidende A 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. 15. december 2010. Lovtidende A 2010 15. december 2010. Bekendtgørelse om regulering af fiskeriet i 2011 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år I medfør af 10, stk. 1 og 2, 10 d -10 j, 22, 30, 34-36, 37, stk. 1, 38,

Læs mere

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Nyropsgade 30 1780 København V Fax. nr. 33 95 80 00 Ansøgning om tildeling af låne-fka for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Rubrik 1 FARTØJS OPLYSNINGER

Læs mere

MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds

MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds MAD Middag på Vendia Bryghus DESIGN Danske møbelklassikere i Polen MED MERE Grandprix og Weekendkryds LØRDAG 19. JANUAR 2013 Thomas Højrup foran havbådene i Thorupstrand. I den lokale dialekt er der bevaret

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udviklingsudvalget 28.8.2012 2012/0130(NLE) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udviklingsudvalget til Fiskeriudvalget om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af protokollen

Læs mere

Erklæring til Interreg 5A-programmet Deutschland-Danmark til ansøgning om de minimis-støtte if. forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-erklæring)

Erklæring til Interreg 5A-programmet Deutschland-Danmark til ansøgning om de minimis-støtte if. forordning (EU) nr. 1407/2013 (de minimis-erklæring) Overordnet redegørelse og oplysninger om afgivelse af nærværende de minimis-erklæring: De af Dem ansøgte midler tildeles af Interreg Deutschland-Danmark som de minimis-støtte i henhold til forordning (EU)

Læs mere

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011

University of Copenhagen. Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring. Publication date: 2011 university of copenhagen University of Copenhagen Den økonomiske situation i dansk fiskeri Andersen, Jesper Levring Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben

Update. Årets lystfisker 2009-2010. Hvem fører i konkurrencerne: Indhold. [3. Sæson, update nr. 1] October 2009 Bornholmerklubben October 29 Bornholmerklubben [3. Sæson, update nr. 1] Update Årets lystfisker 29-21 Der er nu ca. 5 måneder tilbage af konkurrencen. Nogen har været meget ihærdige, mens andre skal til at spænde hjelmen

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Lokale, alternative penge

Lokale, alternative penge Lokale, alternative penge Lokale, tillidsbaserede hjemmelavede penge Lokale penge hvad og hvorfor? De systemer, jeg vil se på her, er Local Exchange Trading Systems (LETS) Udgangspunkt i anvendelsen af

Læs mere

Bælternes Pulje Fiskeri. Middelfart d. 16. marts 2009. PULJEOVERENSKOMST VEDRØRENDE Bælternes Puljefiskeri (område 22)

Bælternes Pulje Fiskeri. Middelfart d. 16. marts 2009. PULJEOVERENSKOMST VEDRØRENDE Bælternes Puljefiskeri (område 22) Bælternes Pulje Fiskeri. Middelfart d. 16. marts 2009. PULJEOVERENSKOMST VEDRØRENDE Bælternes Puljefiskeri (område 22) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Baggrund, formål og forhold vedrørende parterne 3 2. Navn,

Læs mere

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015

Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 155 Offentligt Dansk kystfiskerforening Foretræde for Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 25. februar 2015 Ministerens vision

Læs mere

HVORFOR KYSTFISKERI?

HVORFOR KYSTFISKERI? HVORFOR KYSTFISKERI? Om at vælge og at fremme højværdifiskeriet Af Thomas Højrup 2005 Indhold: Kampen med kapitalismen Partsfiskeriets kultur De unges valg Fiskeri for fremtiden? Kampen om fremtiden Hvad

Læs mere

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2010 i bygge- og anlægsbranchen Dansk Byggeris regnskabsanalyse for året 2010 viser, at krisen som brød ud i lys lue tilbage i 2008, for alvor begyndte at kræve sine ofre i bygge- og anlægsbranchen i 2010. Regnskaberne afspejler, at

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere