E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "E-fish. Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme"

Transkript

1 1 CFP Reform: Resource conservation and Fleet management European Parliament Hearing 2010 E-fish Regulating quantity, or promoting e-quality? Foundations of a new paradigme Indhold: Forbrugerperspektiv: E-fiskeri og A-fiskeri Økonomisk perspektiv: Industrielt fiskeri og post-industrielt fiskeri Økologisk perspektiv: Tungt fiskeri og let fiskeri Ressourcebeskyttelse og flådeforvaltning: ITQ og post-itq Forbrugerperspektiv: E-fiskeri og A-fiskeri Fra et forbrugersynspunkt besidder fisk den egenskab at være letfordærvelig. Fra det øjeblik, en fisk dør, går mikroprocesser i gang, som nedbryder kødet og forringer dets smagskvalitet. Derfor skelner man på europæiske fiskeauktioner imellem: 1. frisk og uskadt fisk af ekstraordinær høj kvalitet kaldet E-fisk (fanget samme døgn som den landes). 2. fisk, der er fanget mere end et døgn før den landes og kaldes A-fisk. E-fisk er top-kvalitet og et højværdiprodukt, der på det europæiske marked kan koste mere end det dobbelte af A-fisk. Forbrugerne efterspørger både E-fisk og A-fisk, men til forskellige formål. A-fisk importeres i vid udstrækning til Europa fra verdensdele, hvor den kan skaffes til relativt lave priser. E-fisk skal flyves ind til Europa, hvis den skal konkurrere med europæisk E-fisk. Dette betyder, at desto mere man kan reservere en europæisk fiskebestand til E-fiskeri, desto mere værdi kan man i Europa få ud af den. Fra et økonomisk synspunkt og fra en forbrugersynsvinkel vil det være en fordel at reservere mest muligt af de europæiske fiskebestande til værdifuldt E-fiskeri. Det ræsonnement er først blevet gyldigt efter industrialiseringen i Europa. Før denne var friskfanget kystfisk kun tilgængeligt på et lokalt marked. Med udbygningen af det europæiske vejnet er det i

2 2 dag blevet muligt at forsyne hele det indre marked med E-fisk fra de fleste kystsamfund i Europa. Derfor er det fremover muligt at satse på et kystfiskeri, der leverer højt betalt E-fisk til det europæiske marked som helhed. Denne vision fordrer, at vi vender os fra forestillingen om, at alt fiskeri skal industrialiseres og kapitaliseres og i stedet satser på at bruge mest muligt af vore begrænsede fiskeressourcer til E- fiskeri fra de utallige små fiskersamfund langs Europas kyster. Det vil give den optimale udnyttelse af ressourcen, den bedste kvalitet til forbrugeren og en bæredygtig økonomi til vore små fiskersamfund. Økonomisk perspektiv: Industrielt fiskeri og post-industrielt fiskeri Siden middelalderen har Europa været hjemsted for to store og principielt forskellige former for fiskeri: Det ene er et mobilt fjernfiskeri til havs, hvor kapitalejede rederiselskaber i europæiske havnebyer har sendt store fartøjer ud på fiskebanker, så de kunne udnytte deres industrielle stordriftsfordele ved at koncentrere deres indsats der, hvor der på bestemte årstider findes store koncentrationer af fisk. Her er fangstmængden det afgørende, og de store både kan konkurrere ved at opbevare og transportere fisk over lange afstande til havs. De har i 6 århundreder forsynet Europa med fisk fra fjerne kyster og flere verdenshave. Den anden er et alsidigt nærfiskeri udøvet af selvstændige fiskere i de mindre kystsamfund, der omkranser hele Europa. De fisker sammen i mindre besætninger, deler indtjeningen imellem sig, således at fartøj, redskaber og hver mand (familie) får deres part. Dette partssystem gør, at alle ombord på den enkelte båd har interesse i at drive fiskeriet. Dette fiskeri leverer fisk, der er fanget samme døgn, som den landes, og har altid forsynet Europas kystegne med frisk fisk. Den almindelige industrialisering (motorer og mekanisering) har gennem 1900-årene gjort det muligt for tidligere kystfiskere at investere i større fartøjer og bevæge sig fra nærfiskeri (op til to døgns varighed) - til fiskeri på rejser af flere døgns og ugers varighed, der når langt udenfor det hjemlige nærområde. Derved vinder A-fiskeri frem på bekostning af E-fiskeri. Det industrielle fiskeri overtog fra stadig større dele af de europæiske fiskeressourcer. Grunden er, at den lokale E-fisk ikke kunne nå det store europæiske marked og få de høje priser for E-kvaliteten. Det blev mere rentabelt at industrialisere og udvide et mængdebaseret A-fiskeri. Dette presser i dag de kystnære ressourcer i Europa. Med de seneste årtiers udbygning af det kystnære vejnet integreres de lokale markeder på helt nye måder i det fælleseuropæiske indre marked, og E-fisk kan i fremtiden blive godt betalt for sin E- kvalitet. Derved opstår muligheden for at omdanne det gamle, fattige kystfiskeri til et postindustrielt E-fiskeri fra alle de små kystsamfund. Disse samfund og deres partsorganisation kan få helt nye muligheder for at blive økonomisk bæredygtige, hvis der reserveres større dele af ressourcerne til E-fiskeriet. Økologisk perspektiv: Tungt fiskeri og let fiskeri E-fisk skal både være friskfanget og uskadt af fangstredskaberne. Derfor er de skånsomme fangstformer: ruser, kroge, garn (gillnet), snurrevod (danish seine) samt små trawl og noter nødvendige i et E-fiskeri. Det er alt sammen lette redskaber, der giver et energi-let fiskeri med små motorer og lille brændstofforbrug. Samtidig er disse fangstformer og redskaber de mest

3 3 miljøskånsomme for havbund og vegetation. A-fiskeri foregår oftest som trawlfiskeri med tunge redskaber og stort energiforbrug. Det er en almindelig lovmæssighed i bundtrawling, at jo større motor du trawler med, desto flere liter olje bruger du på at fange et kg. fisk. A-fiskeriets store trawlere bruger op til 10 gange så meget energi til fangst af et kilo A-fisk på havbunden, som det post-industrielle fiskeri med lette redskaber og motorer bruger til at fange samme mængde E-fisk. De tunge trawlredskaber klemmer (skader) desuden den fangede fisk mere og kan påvirke havbunden mere end det lette fiskeri. Det post-industrielle E-fiskeri med lette redskaber er derfor mere økologisk bæredygtigt end det volumenbaserede A-fiskeri. Ressourcebeskyttelse og flådeforvaltning: ITQ og post-itq En rendyrket ITQ-forvaltning er en forældet og i dag stærkt skadelig forvaltningsform udtænkt i industrisamfundets tid til at løse dets gammeldags problemer. Den danske erfaring taler sit tydelige sprog. Her blev ITQ indført i 2003 og 2007 for at komme især de større fartøjers accelererende gældsætning og betalingsvanskeligheder til livs. Tanken var, at de private banker og den statslige fiskeribank, der risikovilligt (og støttet af EU-midler) havde givet penge til overinvesteringer i alt for stor flådekapacitet, kunne få deres penge tilbage ved at forære fartøjerne (men ikke partsfiskerne) ejendomsretten til Danmarks andel af EU-havets kvoter. Derved kunne fartøjsejerne realisere de tildelte kvoters handelsværdi, så kreditorerne undgik at betale for deres overdrevne risikovillighed under oppustningen af det industrielle A-fiskeris overkapacitet. De store fartøjer havde desuden det problem, at de ikke hidtil havde kunnet udkonkurrere det store antal mindre fartøjer, der fiskede en stor del af de danske kvoter af bundfisk til konsum. Derfor kunne de store fartøjer ikke få kvote nok til at drive et rentabelt A-fiskeri med store motorer og tunge trawlgrejer. Ved at give alle fartøjerne Danmarks fiskeressourcer som ITQ, fik enhver fartøjsejer nu muligheden for at sælge sin kvote og trække pengene ud af erhvervet, samtidig med at de mest risikovillige investorer fik mulighed for at monopolisere adgangen til de danske kvoter ved at købe de andres ITQ. Det overtag de store fartøjer ikke kunne opnå under konkurrencen i fiskeriet, fik de gennem privatiseringen mulighed for ved - med finanskapital som instrument - at monopolisere kvoterne som deres ejendom. På to år steg prisen på de pelagiske ITQ (stimefisk) derfor med 3000% og prisen på de demersale ITQ (bundfisk) med 1000%. Det tiltrak lynhurtigt spekulative investorer, der (indregistrerede deres selskaber som fiskere i juridisk forstand og) købte billigt op for at sælge dyrt. De fartøjsejere, der solgte, trak den kapitaliserede værdi af de ITQ, staten havde givet dem, ud som deres egen gevinst. Derved blev fiskeriet malket for fiskernes egenkapital og den næste generation af fiskere pålagt et tilsvarende renteåg, når de i fremtiden vil købe eller leje kvoter. Allerede første år forsvandt 25% af de danske fartøjer, samtidig med at der blev investeret kraftigt i nye tunge trawlere med større kapacitet. Fiskeriet blev fuldstændigt afhængigt af og underlagt ny, risikovillig fremmedkapital fra investorer og banker. De fleste fiskersamfund forsvandt eller mistede hovedparten af deres flåde, mens partsfiskerne blev sat i land, når fartøjsejeren solgte sine rettigheder. I de små fiskersamfund virkede ITQ-systemet som en opløsningsvædske. Mens den ene nabo blev mangemillionær, blev den anden arbejdsløs selvom de havde fisket sammen hele livet. Begge forsvandt de ud af Danmarks fiskeriforening, hvilket forklarer, at de stadig færre tilbageværende medlemmer er de, der har samlet kvoterne sammen og sat sig i stor gæld i den indbyrdes kamp for at få størst mulig kvote at fiske eller leje ud til de (unge) fiskere, der ingen kvoter ejer.

4 Det økonomiske pres på de tilbageværende selskaber er uhyre stort, fordi deres kamp om kvoterne pressede priserne op til det niveau, de mest aggressive og risikovillige opkøbere og lokalområder satte for at erobre terrain fra de andre. Det betyder at tilskyndelsen til higgrading er betydelig, fordi det kan være en måde at øge værdien af den landede fisk, hvilket er baggrunden for forvaltningens arbejde for at indføre kameraovervågning af arbejdet på hvert eneste fartøj og fangstkvoter i stedet for landingskvoter. De selskaber, der higgrader mest, vil i det lange løb få bedre økonomisk grundlag for at opkøbe kvoterne fra de, der ikke gør det. ITQ-ejerne har dannet puljer (pools) hvor de lejer kvoter ud til de fiskere, der mangler kvoter. Dette system giver anledning til at overveje andre og bedre måder at gribe flådeforvaltningen an på: Man kan undgå den skadelige kapitalisering og gældsætning af fiskeriet ved ikke at dele kvoterne ud som privat ejendom til fartøjerne, men at samle dem i puljer, der fortsat ejes af staten, men i puljen lejes ud til de registrerede fiskere. Derved undgår det enkelte fartøj at blive dybt forgældet samtidig med, at der vil kunne dannes en markedspris på kvotelejen, som gør at konkurrencen mellem fartøjerne bibeholdes i stedet for tendensen til monopolisering i ITQ-systemet. I Danmark er E-fiskeriet i dag hårdt ramt af gældsætning, finanskrise og priskrise. Det var politikernes udtrykte ønske at fremme det kystnære E-fiskeri, og flere kystfiskere har købt ITQ for at få kvoter nok til at overleve. De er i dag overladt til bankernes beslutninger. I et kendte kystfiskersamfund (Thorupstrand), hvor partsystemet står stærkt, har vi imidlertid kunnet følge en alternativ løsning, der har stor bevågenhed i Danmark, fordi kystfiskerne her er langt fremme med et post-industrielt fiskeri. Deres fælles samlecentral er nået op på at levere 99 % af kystfiskernes landinger som eksport til kontinentet som højt betalte E-fisk. Disse fiskere dannede i fællesskab et kvoteselskab bestående af samtlige fiskere på bådene, der købte tilstrækkelige kvoter til at sikre lokalsamfundets fangstrettigheder i en fælles pulje for at standse de udefra kommende investorer, der prøvede at købe kvoterne op. I nabofiskerlejet mislykkedes et lignende forsøg og byens kystflåde blev solgt til store beløb på under en måned i foråret Den by er i dag overtaget af turister. I det vellykkede selskab fordeler fiskerne fangstrettighederne imellem sig for et år af gangen. De har udviklet et system, der både sikrer alle fiskere del i kvoterne og sikrer en bæredygtig økonomi ved at fastsætte en pris for medlemmernes leje af kvoterne. Den enkelte betaler en årlig leje for sin kvoteandel til deres eget selskab. Lejens størrelse afhænger af, hvad der skal til for at betale rente og afdrag på selskabets lån i de lokale banker. Som sådan viser dette eksperiment, at man på basis af partssystemets kultur kan etablere en pulje af kvoterettigheder baseret på lokalsamfundet, som sikrer dettes ressourcegrundlag og giver fiskerne interesse i at bevare dette for lokalsamfundets kommende generationer såvel juridisk som biologisk. Men eksperimentet viser også, at kvoteprisernes himmelflugt tynger det eksisterende puljeselskab med en gæld, som under først finanskrisen (hvor den ene lokale bank gik konkurs) og senest det generelle europæiske prisfald på fisk, har bragt selskabet ud i en overlevelseskamp, der truer med at udslette lokalsamfundet. Før indførelsen af ITQ havde fiskerne i dette samfund så godt som ingen gæld eller banklån af betydning og var derfor i stand til at klare svingninger i fiskeriet og priserne, dvs. relativt krise-resistent og robust. I dag skylder fiskerne sammenlagt over 100 millioner danske kroner, og er i en krisesituation fuldstændig i hænderne på banken, der når som helst kan sælge kvoterne til en anden kunde. Og det er farligt i en tid, hvor kapitalstærke finansfolk er ude efter spekulative opkøb, mens krisen raser og fiskerne er økonomisk svage. Konklusionen er, at det vil være muligt at undgå ITQ-systemets negative sider og samtidig tilgodese fremvæksten af et post-industrielt E-fiskeri fra de europæiske kystsamfund ved at etablere lokale puljer som får tildelt den andel af det enkelte lands samlede kvoter, man er interesseret i at reservere 4

5 til E-fiskeri. Er der behov for at begrænse kapaciteten kan puljeselskaberne pålægges en afgift, som kan anvendes til at købe tonnage ud af den samlede flåde. Eventuelt kan det demersale konsumfiskeri (groft skitseret) deles i tre segmenter: E-fiskeriet, A-fiskeriet og endelig fjernfiskeriet. E-fiskeriet kan defineres ved f.eks. min. 90% E-fisk og min. 80% fangstrejser under 24 timer. Derpå tildeles E-fiskeriet en andel af de samlede kvoter, og disse deles ud som lokale kvoter til fiskersamfundenes puljeselskaber (community quotas). Ønskes en bestemt andel tildelt A- fiskeriet, kan det gøres på tilsvarende måde. Endelig kan der etableres et omsætteligt segment, der giver de lokale puljer mulighed for at tilkøbe yderligere kvoter, hvis der er betalingsevne til dette. Hele systemet skal som ved ITQ være baseret på EU s fastsatte TAC og dennes fordeling imellem medlemslandene, således at mængderne forbliver inden for grænserne af ressosurcernes bæreevne. 5

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid

Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Kystfiskere kæmper på åben strand for en bæredygtig fremtid Thomas Højrup Thomas Højrup Udgivet af: Centre for State and Life-mode Analysis Karen Blixens

Læs mere

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Thorupstrand Kystfiskerlaugs anmodning om foretræde for Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Juni 2010 Kære Rene Christensen, Formand for Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten.

bruar 2009: De sidste kystfiskere også givet genlyd og rejst spørgsmål til debatten. Krisen som udfordring. Om at falde fra hinanden eller i fællesskab tage skæbnen i egen hånd - et spørgsmål om strategi for bæredygtig brug af havets kystnære ressourcer. Thorupstrand Kystfiskerlaug, Han

Læs mere

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark

Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Ideer til fremme af kystfiskeriet i Danmark Thomas Højrup, Københavns Universitet, marts 2013 Arbejdsgruppen for Kystfiskeri, NaturErhverv Der er tre grundlæggende udfordringer for et fremtidigt kystfiskeri,

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4

1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 RAPPORT FRA ARBEJDSGRUPPE OM KYSTFISKERI 22. MAJ 2013 RAPORT FRA ARBEJDSGRUPPEN OM KYSTFISKERI Indhold 1. Indledning... 3 2. Miljø, kvalitet og økonomi: Status for kystfiskeriet... 4 2.1. Økonomi og beskæftigelse

Læs mere

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet

Fiskeridirektoratet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fiskeridirektoratet Fiskeridirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fiskeridirektoratet Hovedformål Som en del af Fødevareministeriet er Fiskeridirektoratets hovedformål at være med til at sikre: friske,

Læs mere

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne.

Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Myndighederne udstikker rammerne. Erhvervet udformer reglerne. Vi skal have flere fisk. Den biologiske rådgivning skal have sammenhæng og troværdighed. Fiskernes oplysninger skal indgå. Der skal findes

Læs mere

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport.

SIKKER DRIFT. Det anbefaler en arbejdsgruppe under Fiskeskibsudvalget, som netop er kommet med en færdig rapport. Enmandsbetjente fartøjer SIKKER DRIFT Informations-kampagner, periodiske syn, arbejdsmiljøsyn og risikovurdering - det er nogle af de ting, der skal forsøges for at gøre det mere sikkert at fiske på de

Læs mere

HVORFOR KYSTFISKERI?

HVORFOR KYSTFISKERI? HVORFOR KYSTFISKERI? Om at vælge og at fremme højværdifiskeriet Af Thomas Højrup 2005 Indhold: Kampen med kapitalismen Partsfiskeriets kultur De unges valg Fiskeri for fremtiden? Kampen om fremtiden Hvad

Læs mere

Hvordan får jeg penge til fartøjet?

Hvordan får jeg penge til fartøjet? Kapitel 3 side 35 Hvordan får jeg penge til fartøjet? Der skal bruges penge til at købe et fartøj. Og der skal bruges penge i det daglige - til driften. I det her afsnit skal vi se på, hvordan man kan

Læs mere

BETÆNKNING. vedrørende

BETÆNKNING. vedrørende 8. november 2013 EM2013/124 BETÆNKNING Afgivet af Fiskeri-, Fangst- og Landsbrugsudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut at ændre Hjemmestyrebekendtgørelse

Læs mere

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet

Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Side 1 af 2 Samfundsfag: Gigt tvang Jacob væk fra havet Udover artiklen Gigt tvang Jacob væk fra havet skal du læse de andre artikler på samfundsfagssiden forud for opgaverne herunder. Herefter skal du

Læs mere

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning

Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010. Indledning Foredrag på Danske Fødevareforum i Aalborg den 28. januar 2010 Indledning Tak for invitationen. Mit emne er Fremtidens fiskeri i Grønland og Nordatlanten, hvilket jeg både i mit professionelle virke og

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE

KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen September 2012 KAPACITETSVEJLEDNING FISKERITILLADELSE TIL ET FARTØJ MODERNISERING MOTORKRAFTFORØGELSE Gældende fra den 14. februar 2008

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN

KURT BERTELSEN CHRISTENSEN KURT BERTELSEN CHRISTENSEN Miljøaktivist og forhenværende kystfisker. Jeg har været på havet det meste af mit liv, først som skibskok og fra 1975 og frem til 1990 som fisker. Derfra blev jeg miljøaktivist

Læs mere

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012

Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud. Hirtshals 14. september 2012 Ny fiskeriforvaltning i Skagerrak Discard-forbud Hirtshals 14. september 2012 Dagsorden: 1. Velkomst og baggrund 2. Status vigtige emner 3. Debat om forslaget 4. Tekniske regler 5. Hvad Danmarks Fiskeriforening

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Afgifter bremser genbrug af energi

Afgifter bremser genbrug af energi Organisation for erhvervslivet 9. februar 2009 Afgifter bremser genbrug af energi AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK Danmark går glip af varmegenanvendelse for mindst 1,2 mia. kroner om året. Det

Læs mere

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA

RESSOURCER, ENERGI OG KLIMA Forslag til ændring af energi/klimapolitik. Forslaget består af følgende dele, der kan stemmes om særskilt hvis ønsket: 1. Opsplitning af området så energi/klimapolitik får sit eget afsnit. I dag er miljø-politik

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 28. januar 2014 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen, lokale 2A Deltagelse: Danmarks Fiskeriforening: DSA: Danish Marine Ingredients: PO er: NaturErhvervstyrelsen:

Læs mere

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening

Handlingsplan 2007. Danmarks Fiskeriforening Industri Konsum Handlingsplan 2007 Danmarks Fiskeriforening Indhold Baggrund 3 Anbefaling 4 Tidsplan 5 Proces 6 Frysetrawler 7 Udviklingsselskab 10 Markeder 12 Appendiks 1 14 Appendiks 2 15 Litteratur

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26.

Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. Fremtidens bæredygtige bygningsmasse - udfordringer og muligheder for byggesektoren Henrik Sørensen Fremtidens Bæredygtige Byggeri Næstved 26. maj 2010 Introduktion til esbensen Esbensen Rådgivende Ingeniører

Læs mere

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen

Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen J.nr. 2012-00193 Referat af Erhvervsfiskeriudvalgets møde den 27. marts 2012 kl. 13.00 i NaturErhvervstyrelsen Deltagelse: Danmarks

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. HP Hedge Ultimo april 2010. Index 100 pr. 15. marts 2007 HP Hedge april 2010 HP Hedge gav et afkast på 1,29% i april. Det er ensbetydende med et samlet afkast for 2010 på 9,18%. Benchmark for afdelingen er CIBOR 12 + 5%, som det var målsætningen minimum at matche

Læs mere

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus!

Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Nyhedsbrev Kbh. 3. jul. 2015 Markedskommentar juni: Græsk krise tager fokus! Juni blev en måned, hvor den græske krise tog al fokus fra et Europa på vej mod opsving. Usikkerheden gav aktiekursfald. Der

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Vedr. L180. Forslag til ændring af en lov om ændring af en lov om en Rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed.

Vedr. L180. Forslag til ændring af en lov om ændring af en lov om en Rejsegarantifond og lov om finansiel virksomhed. Folketingets Erhvervsudvalg Folketinget, Christiansborg 1240 København K Vesterbrogade 12, 5. sal 1620 København V Telefon 35 35 66 11 Telefax 35 35 88 59 E-mail: drf@travelassoc.dk Web: www.travelassoc.dk

Læs mere

Priserne er banket godt i bund i landene langs Sydeuropas kyster, og renten er lav. Med andre ord er tidspunktet godt, hvis en feriebolig i Sydeuropa

Priserne er banket godt i bund i landene langs Sydeuropas kyster, og renten er lav. Med andre ord er tidspunktet godt, hvis en feriebolig i Sydeuropa Priserne er banket godt i bund i landene langs Sydeuropas kyster, og renten er lav. Med andre ord er tidspunktet godt, hvis en feriebolig i Sydeuropa også gerne må være en god investering, men det gælder

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FISKETEGN PÅ NETTET Få dit fisketegn nemt og hurtigt på nettet Nu bliver det lettere at være lyst- og fritidsfisker Vi er mange, der har fiskeri som fritidsinteresse.

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 16. maj 2008 (19.05) (OR. fr) 9298/08 PECHE 99 FORSLAG fra: Europa-Kommissionen modtaget den: 14. maj 2008 Vedr.: Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse

Læs mere

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj)

Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Februar 2015 Vejledning om godkendelse af FKA-fartøj for førstegangsetablerede (FKA-FE fartøj) Nyropsgade 30 Tlf.: 33 95 80 00 mail@naturerhverv.dk

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde

Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Haw Kampen for en levende kystkultur Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Haw. Kampen for en levende kystkultur. Thorupstrand Kystfiskerlaug og Han Herred Havbåde Thomas Højrup & Fiskeri-

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

Hvor skal kapitalen komme fra?

Hvor skal kapitalen komme fra? Hvor skal kapitalen komme fra? Fondsfinansiering i Dansk Landbrug Torben Andersen Dansk Farm Management A/S Mail: toa@agrofond.dk Tel: +45 4010 7877 1 1992K1 1992K4 1993K3 1994K2 1995K1 1995K4 1996K3 1997K2

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte .., 122 l Aalborg Universitet HD-studiet l.del ERHVERVSØKONOMI august 2001 Eksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesætbestår af 4 opgaver, der vejledende forventes at indgåi

Læs mere

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning-

K T A. Der laves arbejdsgruppe-rapporter, p som bliver sendt til de rådgivende komiteer i Den rådgivende komite for fiskeriforvaltning- 54 EU, diverse Internationale fiskerikommissioner og nationale regeringer beder hvert år Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) om at give en status over fiskebestandene. Forvaltningen af de fleste

Læs mere

Vækst 2011 Thyborøn Havn

Vækst 2011 Thyborøn Havn Vækst 2011 Thyborøn Havn Nordeuropas center for landing og omsætning af højkvalitets konsumfisk. Indledning Thyborøn Havn har gennem årtier været blandt de førende danske fiskerihavne på grund af en stor

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten

Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Samfundsøkonomisk afkast af pelagiske fiskerier i nordøstatlanten Max Nielsen, Peder Andersen, Lars Ravensbeck, Frederik Møller Laugesen, Jesper Levring Andersen, Fødevareøkonomisk Institut, Danmark; Daði

Læs mere

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean

Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Skab likviditet og resultater med lean Aktuel viden om produktivitet og lean Produktivitet DI, marts 2009 1 DI s undersøgelse 435 ledende medarbejdere fra medlemmer af DI har deltaget i en undersøgelse

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetudvalget 18.3.2011 2011/0014(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Budgetudvalget til Økonomi- og Valutaudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Den

Læs mere

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT

Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Side 1 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Uge 27 // juli // 2010 Side 2 Uge 27// juli // 2010 EU-SPOT Ugebrev fra NordDanmarks EU-kontor med Bruxelles Talk, partnersøgninger, indkaldelser, EU-programmer og

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren

en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren en bedre dialog med iværksætteren Guide til bankrådgiveren 1 Kolofon Guide til bankrådgiveren, 2. udgave, juni 2014 ISBN 978-87-91887-60-4 Ophavsret: Finansrådet Publikationen kan hentes på Finansrådets

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Fiskeriets økonomi 2010

Fiskeriets økonomi 2010 Fødevareøkonomisk Institut Fiskeriets økonomi 2010 Economic Situation of the Danish Fishery 2010 København 2010 ISBN 1601-5568 (tryk, Fiskeriets økonomi 2010) ISBN 1601-7846 (on-line, Fiskeriets økonomi

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24

ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 19.10.2011 AP/101.079/AA1-24 ÆNDRINGSFORSLAG 1-24 Udkast til betænkning Amadou Ciré Sall (Senegal) og

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Fiskerne der forsvandt

Fiskerne der forsvandt Projekt Fiskere i krydspres 2:2015 Fiskerne der forsvandt - hvorfor ophører fiskerne i fiskerierhvervet, og hvor går de hen? Jørgen Møller Christiansen Anders Berthelsen Carlsbæk Center for Maritim Sundhed

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering

benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering benchmarking 2013: Markedet for innovationsfinansiering Vækstfonden Vækstfonden er en statslig finansieringssfond, der medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne

Selskabets opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne Notat Omhandlende: Udarbejdet af: Fortsættelse eller opløsning i henhold til punkt 15 i vedtægterne for Access Small Cap A/S (herefter Selskabet ). Bestyrelsen for Selskabet. Selskabets opløsning i henhold

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK

REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK SEPTEMBER 2011 REFORMEN AF EU S FÆLLES FISKERIPOLITIK WWF KOMMENTARER TIL EUROPA-KOMMISSIONENS FORSLAG TIL EN NY FÆLLES FISKERIPOLITIK, OFFENTLIGGJORT DEN 13. JULI 2011 Europæiske fiskebestande har i flere

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca

ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger. fokus på opfølgningsinvesteringer. dvca ANALYSE AF 1. OG 2. KVARTAL 2010: Det danske venturemarked investeringer og forventninger fokus på opfølgningsinvesteringer i 2010 dvca DVCA Danish Venture Capital & Private Equity Association er brancheorganisation

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere