Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder"

Transkript

1 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

2 Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere på fødevarevirksomheder, gnavernes biologi og adfærd samt, hvordan der skal føres tilsyn med fødevarevirksomheder. Fejlfinding, konstatering af gnavere samt bekæmpelse og forebyggelse af gnavere beskrives. Tilrettelægge af gnaverbekæmpelsen gennemgås og de tilhørende bekæmpelsesmidler og gnavernes resistens mod disse omtales nærmere. Erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995, Rotter og levnedsmiddelvirksomheder Forsidefoto: Scanpix Øvrige fotos: Scanpix, fig. 5, 6, 7, 8. Torben F. Jensen, fig. 15, 17. Nina Kathrine Ratlev Andersen, fig. 11 Peter Weile, fig. 1, 2, 4, 9, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37. ISBN: ISSN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon Udgiverkategori: Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Naturstyrelsen, Miljøministeriet

3 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

4 INDHold 1. INDLEDNING LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Andre sygdomme Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Pest Salmonellose Campylobacteriose Yersiniose Listeriose Toxoplasmose Borreliose TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Rotter Mus Egenkontrol ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Aktivitet Forsigtighed og mistro Ædeadfærd Drikkebehov Formeringsevne og livslængde Gnaveegenskab Graveegenskab Klatre- og springegenskab Svømmeegenskab Høresans Følesans Smags- og lugtesans Synssans Renlighedsadfærd UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS Generelt om undersøgelse Gnaverarter der skal undersøges for Vurdering af en rotte- eller musebestand Iagttagelse af levende rotter og mus Ekskrementer Urin Løbespor Hale- og potespor Gnavspor Huller Reder Lugt... 24

5 7 UDFØRELSE AF UNDERSØGELSE Spor efter rotter og mus indendørs Spor efter rotter og mus udendørs Relevante steder for undersøgelse Nødvendigt udstyr til undersøgelse FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMER Kommunens rolle ved fejlfinding Kommunal røgprøve af afløbssystem TV-inspektion af afløbssystem FOREBYGGELSE AF ROTTER OG MUS Sikring af bygninger Ventilations- og rørgennemføringer Vinduer Porte og døre Træer og espaliervækster Huller og sprækker i ydermure- og vægge Oplagrede materialer udendørs Tagbrønde og tagnedløb Afløbsinstallationer Gulvafløb Kloak og samlebrønde Faldstammeudluftninger/vakuumventiler Renholdelse i og omkring bygninger Salgs- og produktionslokaler Lagre, lagerpladser, trappegange, kældre, lofter, m.v Affaldsrum - og containere FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF ANTIKOAGULANTER Kommunal og privat skadedyrsbekæmpelse Forebyggelse af rotter og mus Bekæmpelse af rotter og mus KASSATION AF VARER M.V. EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS DESINFEKTION EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Alphachloralose Antikoagulanter Ædegifte Trædegifte Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på det danske marked RESISTENS HOS ROTTER OG MUS Strategi for anvendelse af antikoagulanter REFERENCER

6 6

7 1. INDLEDNING Denne vejledning henvender sig til alle, der foretager tilsyn med eller forebyggelse og bekæmpelse af rotter og mus på fødevarevirksomheder. Vejledningen kan med fordel også anvendes ved tilsyn på landbrugsvirksomheder med skyldig hensyntagen til de forhold, der gælder i primærproduktionen. Vejledningen er især tænkt som en håndbog for fødevareregionernes tilsynsførende personale på fødevarevirksomheder og de kommunale og private rottebekæmpere, der skal kontrollere, at fødevarevirksomhederne har en effektiv sikring og renholdelse således, at der ikke er rotte-eller musetilhold på virksomheden. Vejledningen henvender sig imidlertid også til virksomhedsledere, der ifølge den gældende fødevarelovgivning, jf. nedenfor i afsnit 2.2, er ansvarlig for at disse regler anvendes korrekt, og at reglerne overholdes for at imødekomme fødevaresikkerheden. Vejledningen vedrører såvel rotter som mus, idet begge arter er skadedyr, der kan forvolde skade på fødevarevirksomheder og forårsage forurening af fødevarer. Man skal dog være opmærksom på, at en række musearter er fredede og derfor ikke må bekæmpes. Denne vejledning vedrører alene forebyggelse og bekæmpelse af følgende arter: Brun rotte, husrotte, husmus og halsbåndmus. På grund af rotters og mus enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabte omgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, der kan være vanskelige både at forebygge og bekæmpe. Vi har længe måttet erkende, at det ikke er praktisk muligt fuldstændig at udrydde rotter og mus. Det vigtigste mål for den moderne gnaverbekæmpelse er derfor at forebygge gnaverangreb og formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssi ge problemer eller andre gener på fødevarevirksomheder. Samtidig er det vigtig, at bekæmpelsen sker på en dyreetisk for svarlig måde og med maksimal sikkerhed for mennesker, hus dyr og vilde dyr i omgivelserne. Denne vejledning skulle gerne bidra ge til, at myndigheder, skadedyrsbekæmpere, virksomhedsledere og borgere i fællesskab lettere når de ønskede mål. 7

8 2. LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BE- KÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggelse og bekæmpelse af mus og rotter på fødevarevirksomheder har hjemmel i flere forskellige regelsæt. Lovgivningsmæssigt adskiller rotter og mus sig imidlertid fra hinanden, idet rotter alene er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Selvom mus ikke hører hjemme i miljøbeskyttelsesloven bør de af såvel praktiske som sundhedsmæssige årsager medtages i en vejledning som denne. Mus er nært beslægtet med rotter og bliver som følge af deres adfærd og udseende ofte forvekslet med disse. Da den kommunale rottebekæmpelse ikke omfatter forebyggelse eller bekæmpelse af mus, er det vigtigt for de kommunale bekæmpere at kunne kende forskel på de to arter. Mus er desuden alvorlige smittebærere og udgør i relation til fødevarevirksomheder en lige så høj hygiejniske risiko som rotter. 2.1 Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Bestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes i 17 og 18 i Miljøministeriets lovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. (miljøbeskyttelsesloven). Bestemmelserne har følgende ordlyd: 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemfø relsen af en effektiv rottebekæmpelse. Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådan ne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendom me og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljø- og Energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens op gaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilba gekaldes, såfremt den pågældende afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilba gekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor. Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. 69, stk.1, nr. 4, og 70. De her ved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 18. I regler fastsat i medfør af 16 og 17 kan der fast sættes regler om 8

9 kommunalbestyrelsens adgang til at opkræ ve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte for hold. I medfør af 17 m.fl. har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. For så vidt angår tilsyn med rotter på fødevarevirksomheder fastslår 7 i bekendtgørelsen: I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Stk.2. Kommunalbestyrelsen og det fødevarehygiejniske tilsyn skal gensidigt underrette hinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksomheder. 2.2 Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus Kommunalbestyrelsen er som nævnt ikke ansvarlig for bekæmpelse af mus. Hjemmel til at forebygge og bekæmpe mus fremgår af bestemmelser flere steder i fødevarelovgivningen, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Hygiejneforordningen (852/2004) gælder for alle fødevarevirksomheder. Det er lederen af fødevarevirksomheden, der er ansvarlig for, at reglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt, d.v.s., at virksomheden er indrettet og drives i overensstemmelse med forordningen. Fødevarestyrelsen og de tilhørende fødevareregioner fører kontrol med virksomhederne, der har til formål at verificere, at virksomhederne lever op til deres ansvar. 9

10 3. ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Fig. 1. Husmusen (Mus musculus) er sød at se på, men den er lige så stor en smittebærer som rotten. Mus og rotter er notoriske smittebærere, idet en række sygdomsfremkaldende organismer kan leve og formere sig på og i gnaverne. På forskellig vis overføres disse organismer fra dyr til mennesker. Antallet af gnaveroverførte sygdomme anslås på verdensplan til 50 eller mere, men heldigvis er dette tal langt lavere i Danmark. Årsagen er bl.a. klimatiske og miljømæssige forhold samt ikke mindst, at forebyggelsen og bekæmpelsen af gnavere især rotter er sat i system og fungerer effektivt. Mus og rotter kan overføre både bakterier, vira og protozoer (encellede organismer) til mennesker. I nogle tilfælde dør gnaverne selv af den infektion, de bær på, mens de i andre situationer er raske smittebærere, hvad der naturligvis gør dem farligere. En omfattende beskrivelse af alle gnaveroverførte sygdomme og deres symptomer falder uden for denne vejledning. Imidlertid skal der kort omtales de bakterie- og virusbårne sygdomme, som gnaverne kan overføre, og som kan være relevante at tage i betragtning på vore breddegrader. 3.1 Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Hantavirus er vira, der er knyttet til forskellige gnaverarter, herunder mus og rotter. Smittekilden er virus fra gnavernes fækalier, spyt og urin, der bl.a. hæfter sig på støvpartikler, som derefter kan indåndes af mennesker. Hantavirus forårsager det, man betegner hæmoragisk feber kaldet HFRS (Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome) eller på dansk: Blødningsfeber med nyresyndrom. Sygdommen omfatter en gruppe af klinisk ens sygdomme forårsaget af hantavira fra familien Bunyaviridae. Sygdommen findes over det meste af verden og optræder i forskellige mere eller mindre alvorlige udgaver. En infektion med hantavirus viser sig i første omgang ved høj feber, hovedpine, kvalme, opkastninger samt mave- og rygsmerter. Senere kan der optræde nedsat blodtryk, chok og vævsblødninger. I den alvorlige udgave af sygdommen ses der stor dødelighed, bl.a. i USA, hvor der er registret mere end 100 tilfælde af sygdommen med dødelig udgang. Smittekilden er her brandmusen (Apodemus agrarius). I Europa kendes sygdommen fra bl.a. Balkan (Dobrava virus, der har halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) som vært) samt i Skandinavien (Puumala virus, der har rødmusen (Clethrionomys glareolus) som vært). I sidstnævnte region har sygdommen, der også kaldes Nephropathia Epidemica, et langt mildere forløb og næppe dødsfald på samvittigheden. Sygdomme forårsaget af Hantavirus er i stigning på verdensplan. Sygdommen kan ikke behandles Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Sygdommen, der på engelsk benævnes Tick Borne Encephalitis (deraf forkortelsen TBE), er en virusbåren sygdom, der overføres gennem bid af skovflåten (Ixodes ricinus). Værten for viruset er bl.a. mus, der smittes af skovflåter. Musene kan igen smitte nye skovflåter, når disse suger dyrenes blod. I Danmark fandtes viruset indtil 2009 kun på Bornholm, men er nu også konstateret i Nordsjælland. Jægere, skovarbejdere og andre, der færdes meget i skove er særligt udsatte for smitte. 10

11 Sygdommen har et to-faset forløb med influenzalignende symptomer efter en inkubationstid på 7-14 dage. I nogle tilfælde kan der udvikles meningitis efter nogle få dage eller ugers forløb. Ca. 1/3 af de smittede kan efterfølgende få vedvarende mentale eller neurologiske følger af forskellig art. Dødeligheden er ca.1-2 % Andre sygdomme På verdensplan findes der en række andre sygdomme, som forårsages af vira, men da disse næppe vil være er relevante for danske forhold, vil de ikke blive omtalt her. 3.2 Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der i en særlig form benævnes Weils syge, overføres kun af rotter. Bakterien, Leptospira icterohaemorrhagiae, er en mikroskopisk, spiralformet bakterie, der findes i rotternes nyrer og udskilles med gnavernes urin. Infektionsgraden hos rotter varierer betydeligt fra ingen til helt op til 100 % af individerne i en bestand. Rotterne er raske smittebærere. Bakterien kan overleve uden for rotten i ferskvand, kloakvand og i fugtig jord i op til flere måneder. Mennesker kan komme i kontakt med bakterien f.eks. ved at falde i vandet, hvor rotter har urineret, eller ved at håndtere døde gnavere uden at benytte gummihandsker. Sygdommen er udpræget erhvervsbetinget, idet den herhjemme fortrinsvis har ramt damsbrugsarbejdere, kloakarbejdere, rottebekæmpere og fritidsfiskere d.v.s.. folk der ofte er i kontakt med gnavere og/eller vand, som gnaverne har opholdt sig i. Sygdommens første symptomer er, efter en inkubationstid på 3-19 dage, influenzalignende med hovedpine, muskelsmerter, ømhed, høj feber og kulderystelser. Hvis der sættes ind med antibiotikabehandling i de første dage efter at sygdomssymptomerne har vist sig, kan sygdommens alvorlige forløb mindskes betydeligt. Hvis ikke, kan sygdommen gå over i dens andet forløb, den såkaldte Weils syge, der viser sig ved feber, vævsblødninger, nyre- og leversvigt samt medfølgende gulsot og sluttelig almen organsvigt. Sygdommen er dødelig i ca. 20 % af tilfældene Pest Denne sygdom findes ikke i dagens Danmark, men den er langtfra udryddet på verdensplan. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at pest vil kunne indføres her til landet via inficerede gnavere, der kommer hertil med skib (eller fly) fra andre steder, hvor sygdommen stadig findes, f.eks. Sydøstasien, Afrika, eller endog USA. Pest skyldes infektion med bakterien Yersinia pestis, der via rotteloppen, Xenopsylla cheopis overføres fra rotter til mennesker. Der findes to former for pest: Byldepest og lungepest. Inkubationstiden er 2-6 henholdsvis 2-4 dage. Symptomerne på byldepest er feber, kulderystelser, hovedpine, generelle smerter og ubehag, opsvulmede lymfekirtler og eventuelt vævsblødninger. 11

12 Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandlede tilfælde er dødeligheden %. Går sygdommen over i lungepest kan smitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødeligheden næsten 100 % Salmonellose Selvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonella bakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgør bakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker og dyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven, opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine. Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre, svagelige personer eller børn Campylobacteriose Campylobacterbakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste reservoir for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Gnavere kan både være reservoir og vektor (bærer) i forbindelse med campylobacter. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen Yersiniose Undersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning og feber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficerede svin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som de to foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige være livstruende Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især 12

13 katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser Borreliose Lymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a. findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter på mus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig, kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil en infektion ofte kunne undgås. Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de fleste tilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -og muskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet, hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis (hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføre ledbetændelse samt hjerteforstyrrelser. 13

14 4. TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Fødevarevirksomheder udgør en nærliggende kilde til føde for gnavere, og kravene til sikring og renholdelse må derfor sættes højere end på andre steder. 4.1 Rotter Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. fastslår, at eftersyn for rotter på fødevarevirksomheder skal foretages i forbindelse med det almindelige fødevarehygiejniske tilsyn. Tilsynet udøves af de tilsynsførende fra fødevareregionerne, der skal sikre, at fødevarevirksomheden lever op til sit ansvar om at forebygge og bekæmpe rotter og mus. Kontrollen med fødevarevirksomheden foregår som et check af virksomhedens egenkontrol og en verifikation af denne. Den tilsynførende vil ved besigtigelsen søge efter spor fra rotter og mus. Det vil i praksis bl.a. sige døde dyr, ekskrementer, gnavmærker, brune belægninger, lugte, fodspor o. lign. Konstaterer den tilsynsførende ved sit tilsyn forekomst af rotter på fødevarevirksomheden, skal dette straks meddeles kommunalbestyrelsen, normalt kommunens tekniske forvaltning, der herefter vil iværksætte en bekæmpelse af rotterne. Er den kommunale rottebekæmper den første til at konstatere rotter på en fødevarevirksomhed, har vedkommende ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter forpligtelse til straks at underrette fødevareregionen. Den gensidige underretningspligt gælder såvel rotteforekomst- som bekæmpelse, jf. bekendtgørelsens 7, stk.2. Herved sikrer man, at både forebyggelse og bekæmpelse bliver så optimal som mulig, idet både den tilsynsførende hygiejniker og den praktiske rottebekæmper forudsættes at kunne bidrage med konstruktive løsninger på det aktuelle rotteproblem. Har fødevarevirksomheden en sikringsordning med et privat bekæmpelsesfirma, d.v.s. lukkede foderstationer med gift rundt om virksomheden, skal bekæmpelsesfirmaet, hvis der konstateres rotter i forbindelse med kontrol af foderstationerne, straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. 3 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., samt nedenfor i afsnit Bekæmpelsesfirmaet har derimod ikke en formel forpligtelse til at anmelde rotteforekomst til fødevareregionen. 4.2 Mus En tilsvarende anmeldelsespligt som for rotter gælder ikke for mus. Årsagen er formentlig historisk, da mus i relation til fødevarer udgør en lige så stor hygiejnisk risiko som rotter. 4.3 Egenkontrol Den ansvarlige for en fødevarevirksomhed skal sikre opfyldelse af fødevarelovgivningens krav om virksomhedens indretning, så der bl.a. sikres mod ydre forureningskilder, herunder mod indtrængen af rotter, mus og andre skadedyr. Fødevarevirksomhedens ansvar i forbindelse med eftersyn for rotter og mus samt bekæmpelse fremgår af forordning 852/2004 om fødevarehygiejne tillige med bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Fødevareregionens almindelige tilsyn omfatter tilsyn med virksomhedens egenkontrol vedrørende bl.a. mus og rotter. 14

15 Fig. 2. Ituslået ydervæg i fødevarevirksomhed. Virksomhedens egenkontrolprogram skal bl.a. anføre, hvordan virksomhedens bygninger løbende vedligeholdes. Alle fødevarevirksomheder skal have egenkontrol men der er meget stor forskel på, hvor omfattende den skal være. Det afhænger bl.a. af, hvilke varer virksomheden sælger, og om den selv fremstiller varerne eller blot videresælger færdigpakkede varer fra en anden virksomhed. Fundamentet i egenkontrollen er de gode arbejdsgange. Gode arbejdsgange sikrer f.eks. at der er tilstrækkelig rengøring, at bygningerne er vel vedligeholdte, at virksomheden beskyttes mod skadedyr og at der er styr på medarbejdernes personlige hygiejne og varernes mærkning. Alle virksomheder skal kunne vise, at de har styr på egenkontrollen, og virksomheden skal kunne gøre rede for de gode arbejdsgange mundtligt. Der skal ikke længere være skriftlige procedurer for virksomhedens vedligeholdelse og skadedyrssikring, men virksomheden skal kunne gøre rede for det overfor den tilsynsførende ved kontrolbesøget. Virksomheden skal kunne fremvise eventuelle rapporter fra et bekæmpelsesfirma. Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor fødevareregionen, at den har taget hånd om et problem, der har udgjort en risiko for fødevaresikkerheden, hvis der konstateres skadedyr i virksomheden. I forbindelse med oprettelse og servicering af en sikringsordning mod gnavere udfærdiger et skadedyrsbekæmpelsesfirma altid en rapport om virksomheden og dens skadedyrssikring. Fødevarevirksomheden er forpligtet til, som en del af egenkontrollen, at opbevare denne skadedyrsrapport, der skal være tilgængelig, så den tilsynsførende har mulighed for at kontrollere skadedyrssikringen ved et efterfølgende tilsyn. Tilsvarende gælder, når den kommunale rottebekæmper afleverer et tilsynsskema el. lign. om forebyggelse og bekæmpelse af rotter på virksomheden. 15

16 5. ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre, at gnaverne kommer ind på virksomheden. Især mus men også rotter kan trænge igennem meget små åbninger. En mus behøver således blot 6-7 mm for at komme ind på en fødevarevirksomhed, mens en ung rotte skal have 20 mm for at kunne presse hoved og krop igennem hullet. Både virksomheden og de offentlige myndigheder må have dette i tankerne, når en fødevarevirksomhed skal undersøges, og der skal foretages effektiv en sikring af den. Fig. 3. Gnavere her rotter er kendt for deres utrolige formeringsevne. To gnavere kan hurtigt blive til mange. 5.1 Aktivitet Gnaverne er som nævnt normalt nataktive, både rotter og mus kan også observeres i dagslys, jf. afsnit Er føden og redemulighederne til stede, kan gnaverne tilbringe hele livet i samme bygning. Især husmusen er ikke pladskrævende men kan i princippet leve i en skuffe eller et skab. Hvis det er nødvendigt, vil gnaverne bevæge sig rundt i omgivelserne, og især den brune rotte og halsbåndmusen kan tilbagelægge ret store afstande. Mus og rotter i etablerede kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem redeplads og fødested. Vekslerne findes mest på skjulte steder langs med lodrette genstande, vægge eller mure. Unge individer af gnavere, der forlader deres koloni kan bevæge sig forholdsvis langt, inden de slår sig ned. Egentlige massevandringer af gnavere ses kun ved brand, kraftige oprydninger eller ved saneringer. 5.2 Forsigtighed og mistro Den brune rotte er ekstremt mistroisk og undgår alt nyt, såkaldt neophobi. Det betyder, at opstillede fælder eller udlagt gift sædvanligvis skal stå en vis tid, inden rotterne vænner sig til dem og begynder at æde. Musene derimod er lettere at overliste, hvad der betyder, at de sædvanligvis ret hurtigt går i smækfælderne eller æder den udlagte gift. Musene kan dog udvikle ædeskyhed, og denne adfærd samt deres uregelmæssige ædemønster kan til tider være problematisk, når der skal bekæmpes. Ædeskyheden går igen hos den brune rotte, der er i stand til at forbinde årsag med virkning. Har den smagt på en gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6-7 timer, holder den sig siden hen fra stoffer med samme lugt og smag. 5.3 Ædeadfærd Gnaverne søger især føde om natten. Alle tre arter er altædende, men foretrækker kornprodukter eller frø. De konsumerer dagligt en fødemængde svarende til ca % af kropsvægten eller ca g for rotter og ca. 3-4 gram for mus. Musene og rotterne foretrækker at æde et beskyttet sted. Gift eller fælder skal derfor ikke placeres frit fremme men i stedet gemmes lidt af vejen. Foderstationer med gift er en fordel, idet gnaverne, når de først har vænnet sig til dem, ofte æder større mængder på samme sted og vender tilbage dag efter dag. 16

17 5.4 Drikkebehov Rotter har større drikkebehov end mus. Den brune rotte skal helst drikke hver dag, men bl.a. husmusen kan helt undvære drikkevand, hvis føden indeholder tilstrækkeligt med væske. 5.5 Formeringsevne og livslængde Gnaverne er i stand til at formere sig året rundt, dog med en tendens til en noget mindre forplantning i vinterhalvåret. Mus og rotters formeringsevne ses nedenfor i tabellen. Fig. 4. Den brune rotte skal helst drikke vand hver dag. Art Antal kuld/år Antal unger/kuld Drægtighed/dage Husmus Halsbåndmus Brun rotte Tabel 1. Mus og rotters formeringsevne Mus og halsbåndmus kan forplante sig, når de er ca. 2 måneder gamle, mens den brune rotte skal bruge ca. 2½ måned eller veje ca. 150 g, førend den er kønsmoden. Canadiske undersøgelser har vist, at under optimale forhold kan to rotter blive til 862 individer på et år. Det går sjældent så galt, men gnavernes store formeringsevne skal man bestemt ikke undervurdere. Det er derfor vigtigt, at en bestand bliver udryddet 100 %; i modsat fald vil den hurtigt vende tilbage til sin oprindelige størrelse. Gnaveres livslængde er sædvanligvis meget kort. I vild tilstand dør de fleste rotter, inden de bliver 1 år gamle, og musene lever normalt kun halvt så længe som rotterne. Fig. 5. De mejselformede fortænder hos gnaverne (her brun rotte) kan gnave i alt, der er blødere end jern. 5.6 Gnaveegenskab Et fællestræk for gnaverne er to par kraftige, mejselformede fortænder, der som regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Emaljelaget er meget hårdt og gør gnaverne i stand til at gnave i alt, der er blødere end jern. Det vil sige letmetaller, f.eks. aluminium og zink samt mursten, kalksten, alle plastarter, træ, dårligt blandet beton m.v. Mellem fortænder og kindtænder har mus og rotter et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så musen og rotten kan gnave i materialer uden at spåner kommer ind i mundhulen og videre ned i fordøjelsessystemet. Fortænderne sidder godt forankret i kæberne og vokser hele livet; for en rottes vedkommende ca. 13 cm årligt. Fortænderne skærpes hele tiden og holdes i den rette længde ved, at de øvre tænder konstant gnides mod de nedre og vice versa. 5.7 Graveegenskab Alle de her omhandlede gnaverarter er dygtige til at grave gangsystemer. Rotternes er ofte på flere meters længde, men den brune rottes gangsystemer går ikke dybere end 60 cm, hvad der sædvanligvis hindrer, at rotter i moderne bygninger trænger ind udefra. I ældre beboelsesejendomme med lavere fundamenter end 60 cm, kan rotter grave sig ind. Halsbåndsmusen graver også 17

18 dybe gangsystemer, og kan også grave langs huses fundamenter, men går næppe ind i beboelser ad denne vej. Selvom den brune rotte ikke graver sig dybere ned i jorden end de anførte 60 cm, kan den udmærket grave sig mange meter op gennem jord fra dybereliggende kloakker. Den brune rotte er desuden i stand til nedefra at løfte en afløbsrist, der vejer op til 1,2 kg. 5.8 Klatre- og springegenskab Mus og rotter klatrer og springer godt. Musene og husrotten kan forcere lodrette vægge og mure, blot de er en smule ru i overfladen. Den brune rotte er mindre akrobatisk og skal have noget at støtte sig til, f.eks. et nedløbsrør, hvis den skal kunne kravle op ad en mur. Springkraften hos gnaverne er stor, idet alle arter kan hoppe lodret op i luften. Husmusen hopper ca. 30 cm, mens den brune rotte når op i ca.75 cm højde. Halsbåndmusen hopper ca. 1 m, hvad der også har givet den navnet springmus 5.9 Svømmeegenskab Mus og rotter er alle dygtige svømmere, men især den brune rotte er tilpasset et liv langs åer, kanaler og søer. Den brune rotte er tillige god til at dykke og kan holde sig neddykket i op til flere minutter. Den er tillige i stand til at forcere toiletters vandlås. Rotten er det eneste pattedyr, der på vores breddegrader lever i kloakkerne Høresans Høresansen er veludviklet hos både mus og rotter. De udsender begge og kan høre højfrekvente lyde, som mennesker ikke er i stand til at registrere Følesans Gnavernes knurhår fungerer som sensorer, der gør, at de kan orientere sig i mørke. Den brune rotte har tillige nogle lange hår(varbørster) i pelsen med samme funktion Smags- og lugtesans Da mus og rotter er nataktive og er skabt til et liv i totalt mørke i huler og gangsystemer, er nogle sanser mere fremherskende end andre. Det gælder f.eks. gnavernes smags- og lugtesans, der er særdeles veludviklet Synssans Synet hos gnaverne er mindre godt, men det spiller ikke den store rolle, da føle- og lugtsansen rigeligt kompenserer for dette. Den brune rotte er formentlig desuden farveblind Renlighedsadfærd Da gnavere opholder sig på uhumske steder, kan man let forledes til at tro, at de er urenlige dyr. Det er en misforståelse, da gnaverne en stor del af deres vågne tilstand slikker og rengør pelsen, så den yder dem optimale beskyttelse. Denne adfærd kan udnyttes i forbindelse med bekæmpelse af rotter ved anvendelse af trædegifte. 18

19 6. UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS 6.1 Generelt om undersøgelse I forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden er det vigtigt, at den tilsynsførende undersøger, om der findes mus eller rotter på virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed er allerede én for meget og kan i princippet ikke tolereres. Inden bekæmpelsen går i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet af gnavere, da dette siger noget om infesteringsgraden, der kan være afgørende for, hvor drastisk man skal gå til værks. Oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men rottebekæmperens og den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende. For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding, bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges og resultaterne heraf bør drøftes og vurderes i et samarbejde mellem rottebekæmperen og den tilsynsførende fra fødevareregionen. Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomheden og dens omgivelser, jf. afsnit 7. Nogle gange opholder rotter og mus sig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Det afgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindes på matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko. Da rotter og mus sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte om dagen. Man må derfor søge efter spor, der kan vise eller sandsynliggøre, at der er tale om mus eller rotter. Her spiller sporenes alder også en rolle, da man derved vil kunne afgøre, om der stadig er gnavere på virksomheden. I fødevarevirksomheder kan indkomne gnavere være meget svære at lokalisere, hvis virksomheden f.eks. er en købmandsbutik eller et supermarked. Her er gemmestederne næsten uendelige, og det nytter ikke meget at søge efter de gængse spor. Man må derfor benytte sig af andre metoder til opsporing af gnaverne. Det kan ske ved at udstrø talkum eller mel og opstille plader i butikken såkaldt sektionering der vil kunne indkredse gnaverne og gøre dem lettere at fange. Nogle skadedyrsbekæmpere har anskaffet sig hunde, der er trænet til hurtigt at påvise, hvor gnaverne opholder sig. Selvom sådanne hunde udgør en vis hygiejnisk risiko, er de i mange tilfælde at foretrække frem for gnavernes hærgen i et længere tidsrum overalt inde i fødevarevirksomheden. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at hundene ikke giver anledning til forurening af fødevarerne. Adgangen til at anvende hunde i forbindelse med gnaverbekæmpelse i fødevarevirksomheder fremgår af bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne. 19

20 6.2 Gnaverarter der skal undersøges for Følgende gnavere vil kunne forventes at trænge ind på en fødevarevirksomhed: Fig. 6. Husmus (Mus musculus) Fig. 7. Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) Fig. 8. Brun rotte (Rattus norvegicus) Fig. 9. Husrotte (Rattus rattus) I sjældne tilfælde kan der være tale om husrotten (Rattus rattus), men det vil da især være i bygninger, f.eks. kornlagre og magasiner, på havneområder. Husrotten forekommer i Danmark (endnu) ikke udendørs. 20

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen

VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder By- og Landskabsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING 7 2 LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS 2.1 Forebyggelse

Læs mere

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune

Rottebekæmpelse. i Middelfart Kommune Rottebekæmpelse i Middelfart Kommune Denne folder er til dig, der gerne vil vide lidt mere om, hvordan den kommunale rottebekæmpelse foregår, og hvilke regler der er på området samt hvilke forpligtelser

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse allergi hos

Læs mere

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG

ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG MEDDELELSE FRA FORSØOSDAMBRUOET NR. 71 JULI 1985 ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG AF TORBEN FRODE JENSEN - 3 - ROTTER OG ROTTEBEKÆMPELSE VED DAMBRUG af Torben Frode Jensen Miljøstyrelsens konsulent

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen?

Hvilke mus kan plage os i husene? Hvad kendetegner husmusen? Mus kan anrette store skader og i værste fald ødelægge elektriske installationer, hvilket forøger risikoen for brand. De bør derfor bekæmpes indendøre. Om efteråret søger de ind i husene, hvor de med stor

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du

gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du gladsaxe.dk Undgå rotter sådan gør du 2017 Vi hjælper dig Gladsaxe Kommune står klar til at hjælpe dig, hvis du har problemer med rotter i dit hus, din lejlighed eller på din ejendom. Kommunens rottefænger

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11 Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005. i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 119 Offentligt Samråd i FLF 11. maj 2005 Samrådstale til spørgsmål R om smiley og rotter den 11. maj 2005 10. maj

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER

HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER HANDLINGSPLAN FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER 2016-2018 Ballerup Kommune Vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 1. december 2015 Indholdsfortegnelse Lovgivning. 3 Ressourcer 4 Overordnede mål

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse

Notat. Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse. Handlingsplan for rottebekæmpelse Notat Vedrørende: Handlingsplan for rottebekæmpelse Indhold, målsætninger etc. for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse skal ifølge bekendtgørelsen som minimum indeholde: overordnede mål for

Læs mere

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx

Rottehandleplan Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx Rottehandleplan 2016-2018 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.xxxx 2 Rottehandleplan 2016-2018 Indhold 1. Indledning... 4 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen i Glostrup... 4 3. Tildelte ressourcer...

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Handlingsplan for bekæmpelse af rotter 2016-2018. 1 Indledning Handlingsplanen er en videreførsel af handlingsplan 2013-2015, hvor det overordnede mål er at nedbringe antallet af rotter gennem en effektiv

Læs mere

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum

Gravide og råmælksoste. Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Gravide og råmælksoste Susan Rønholt Hansen / Claus Heggum Flowdiagram for ostefremstilling Opvarmning af mælk til 32gr Syrevækker og løbe Modning Opvarmning til 50gr Lagesaltning Afkøling og valleaftapning

Læs mere

VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR. 1 2005. Rotter

VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR. 1 2005. Rotter Rotter Vejledning Nr. 1 2005 VEJLEDNING FRA MILJØSTYRELSEN NR. 1 2005 Rotter Indhold 1 INDLEDNING... 7 2 LOVGRUNDLAG... 9 3 LOVENS OMRÅDE... 11 4 KOMMUNALBESTYRELSENS FORPLIGTELSER... 13 4.1 Det generelle

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Å r h u s V a n d V i r k e r k l o a k k e n i k k e? 2 0 1 0 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste

Læs mere

Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr. 13 - Februar 1994 "Kloakrotteangreb - og hvad så?" (eller den rette fremgangsmåde ved et kloakrotteangreb). Rotten er den eneste pattedyrart,

Læs mere

Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune

Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune Handleplan for rottebekæmpelse i Faxe Kommune 2013-2016 Side 1 Indledning og baggrund Rotter er skadedyr, der kan forvolde skader på kloakker og ejendomme, når de søger efter mad og levesteder. Det største

Læs mere

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL:

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Notat FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Jeg har anmeldt rotter indendørs, hvad sker der nu? Når du anmelder

Læs mere

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA!

BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BESKYT DIN HUND MOD BORRELIA! BORRELIOSE ER EN SYGDOM DER KAN DE. GIVE UBEHAGELIGE FØLGER FOR HUN N TAL MED DIN DYRLÆGE OM, HVORDA MOD D HUN DIN DU BEDST BESKYTTER FLÅTER OG SMITTE MED BORRELIA. HVAD ER

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig

Læs mere

Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2013-2015

Norddjurs Kommunes. Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2013-2015 Afdeling: Teknik og Miljø Dato: Februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Norddjurs Kommunes Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i 2013-2015 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 10

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune Handlingsplan for rottebekæmpelse i Rudersdal Kommune 2013-2015 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund...3 Overordnede mål for rottebekæmpelsen...4 Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen...5 Målelige

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger

Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger NOTAT 20.07.2007 Beskrivelse af ansvarsfordeling mellem lagervirksomheder og de virksomheder, som oplægger fødevarer Baggrund Fødevarevirksomheders ansvar for at overholde fødevarelovgivningen er bestemt

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden Handlingsplan for bekæmpelse af rotter i Nordfyns Kommune i perioden 2016-2018 Formål og lovgrundlag Nordfyns Kommune har udarbejdet denne handlingsplan for rottebekæmpelse for perioden 2016-2018. Handlingsplanen

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov.

Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Vi anbefaler en årlig sundhedsundersøgelse af dit kæledyr, hvor vi sammen med dig, nøje gennemgår dit kæledyrs helbred og vaccinerer efter behov. Der findes i dag en bred vifte af vacciner til hund. På

Læs mere

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima

Handlingsplan for bekæmpelse af rotter. Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima 2016-2018 Handlingsplan for bekæmpelse af rotter Helsingør Kommune Center for Teknik, Miljø og Klima Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 2 Status 3 Formål med handlingsplan..

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Indhold Indledning... 2

Indhold Indledning... 2 Indhold Indledning... 2 Handlingsplan 2013-2015... 2 Effektiv kommunal rottebekæmpelse, der lever op til gældende lovkrav... 2 Kemiske bekæmpelsesmidler... 3 Forebyggelse af rotteproblemer... 4 Indsats

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner Produkter, affald m.v. Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Rattus norvegicus (brun rotte) Udarbejdet marts /9

Rattus norvegicus (brun rotte) Udarbejdet marts /9 Rattus norvegicus (brun rotte) Udarbejdet marts 2013 1/9 Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund... 3 Vision og mål... 4 Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen... 5 Målelige succeskriterier for rottebekæmpelse...

Læs mere

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015

ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 ROTTEHANDLINGSPLAN 2013-2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR LOVGRUNDLAG 3 FORMÅL 3 MÅLSÆTNING 3 INDSATSOMRÅDER 4 BESKRIVELSE AF TILTAG TIL OPNÅELSE AF BESKREVNE INDSATSOMRÅDER 4 1. INFORMATION OM

Læs mere

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis)

INFO om Borrelia og Centraleuropæisk Hjernebetændelse (TBE, Tick borne encephalitis) SKOVFLÅT og bid af Skovflåt Alle ved man skal være påpasselig med skovflåt-bid. Borrelia er en virus som kan overføres ved bid af skovflåt. Bliver man smittet med borrelia kan en kraftig pennicilin-kur

Læs mere

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer

Om fødevarer ved midlertidlige og lejlighedsvise arrangementer Publikationsliste Forside. Komplet printvenlig version Om fødevarer ved midlertidige og lejlighedsvise arrangementer Denne folder handler om tilberedning og salg af mad i forbindelse med midlertidige og

Læs mere

Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus

Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Udkast til Miljøstyrelsens vurderingsvejledning for godkendelse af kemiske bekæmpelsesmidler til rotter og mus Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Definitioner 3. Kategorier af aktivstoffer i kemiske

Læs mere

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Rotterapport Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Kontaktperson: slettet Første anmeldelses dato: 25. januar 2013 Kommune: København Navn: A/B slettet Tlf./mail: slettet Adresse: slettet, 2500 Valby

Læs mere

ROTTEHANDLINGSPLAN

ROTTEHANDLINGSPLAN ROTTEHANDLINGSPLAN 2016-2018 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 INDLEDNING... 3 2 STATUS PÅ ROTTEOMRÅDET... 3 2.1 TILDELTE RESSOURCER PÅ ROTTEOMRÅDET... 3 3 MÅLSÆTNING... 4 4 INDSATSOMRÅDER... 4 5 TILTAG

Læs mere

Rottehandlingsplan. - Forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015

Rottehandlingsplan. - Forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015 Rottehandlingsplan - Forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2015 X Lovgrundlag I henhold til bekendtgørelse nr. 696 af 26. juni 2012 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter (Rottebekendtgørelsen), har

Læs mere

Handleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune

Handleplan for rottebekæmpelse i Vordingborg Kommune i Vordingborg Kommune 2014-2016 September 2013 1. Indledning Rotter er uønskede dyr i Danmark, fordi de kan forårsage massive bygningsskader og sprede forskellige sygdomme, herunder flere alvorlige sygdomme,

Læs mere

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune

Teknik & Miljø Esbjerg Kommune Forskrift om opbevaring af olier og kemikalier i Esbjerg og Fanø kommuner 4. udgave, juli 2013 Grafisk produktion: Kommunikation, Esbjerg Kommune Teknik & Miljø. Industrimiljø Torvegade 74. 6700 Esbjerg

Læs mere

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd

Vand i kælderen. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Vand i kælderen Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Forsyning Helsingør Spildevand A/S Februar 2011 Hvorfor denne information? Du er måske en af de 6500 grundejere i Helsingør Kommune, som har en kælder

Læs mere

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr,

Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, Almindelig spidsmus Latinsk navn: Sorex araneus Engelsk navn: Common shrew Orden: Insektædere Familie: Spidsmus Almindelig spidsmus er slet ikke en mus. Den tilhører gruppen af pattedyr, der kaldes insektædere

Læs mere

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse

Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Plan for forebyggelse og bekæmpelse

Plan for forebyggelse og bekæmpelse Plan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2014-2016 Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag... 3 2. Status... 3 3. Mål... 6 4. Handleplan... 6 4.1. Udbedring af defekte kloakker og afløbsinstallationer...

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Rapport Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Marts 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning 3. Rotter og spildevandssystemer 4. Formål med undersøgelsen 5. Beskrivelse

Læs mere

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen)

Uddrag af lovstof. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (Hygiejneforordningen) KAPITEL VIII Personlig hygiejne 1. Alle, der arbejder på steder, hvor der håndteres

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital

Lopper og flåter. Odsherreds Dyrehospital Lopper og flåter Lopper og flåter De senere års milde vintre har været med til at øge problemerne omkring lopper og flåter. Fra at være et typisk efterårsproblem, ser vi nu store loppeproblemer hele året.

Læs mere

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier

Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier Produkter, affald m.v. teknik og miljø Regulativ om opbevaring af olier og kemikalier i Horsens Kommune Produkter, affald m.v. Regulativet for opbevaring

Læs mere

Sikring af kvaliteten på kornlageret

Sikring af kvaliteten på kornlageret Sikring af kvaliteten på kornlageret Introduktion Kravene til fødevaresikkerhed og de produkter, vi som forbrugerne køber i butikkerne, bliver hele tiden højere. Dette gælder ikke mindst for mel- og brødprodukter.

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Vej & Park Sagsbehandler: Sanne Kolding Johansen Handlingsplan for rottebekæmpelse Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne nye

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1)

Bekendtgørelse om bekæmpelse af fåre- og gedepest samt af fåre- og gedekopper 1) BEK nr 1328 af 26/11/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-32-30-00044 Senere ændringer

Læs mere

Professionelle elektriske insektfangere

Professionelle elektriske insektfangere Hvorfor benytte elektriske insektfangere Flyvende insekter udgør en hygiejnerisiko, hvor fødevarer produceres og håndteres. Dette gælder både I bageriet, restauranten, hos slagteren og I de store farmaceutiske

Læs mere

Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark

Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Titel: Emneord: Resume: URL: Plan for fokuseret forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Danmark Rotter, rottebekæmpelse, rotteforebyggelse,

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

Danmark er en sand rotterede

Danmark er en sand rotterede 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut.

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 9 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor

PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor PÅFØRINGSVEJLEDNING FOR TRUSTY STEP (nr. 1001) til klinkegulv, keramik porcelæn, terrazzo, granit, beton, marmor Distributør: BUNDTRADE, Virum Stationsvej 107, 2830 Virum Tlf: 45 85 84 04 post@bundtrade.dk

Læs mere

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM

Fødevarestyrelsen. Nye regler for spirevirksomheder. 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 25.07.2013 J.nr. 2013-28-2301-01326/NLN/CAM Nye regler for spirevirksomheder 1 Indledning Europa Kommissionen har i marts 2013 vedtaget fire nye forordninger, som skal

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm

Foto:P. Bang Klædemøl; længde 5-7 mm MØL I TEKSTILER De to arter af møl, der oftest gør skade på tekstiler i vores hjem, er klædemøllet (Tineola bisselliella) og pelsmøllet (Tinea pellionella). Klædemøllet hører ikke til de oprindeligt danske

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie...

http://www.foedevarestyrelsen.dk/_layouts/15/netcompany.fvs0001/pages/formvie... Side 1 af 12 Version: 15. januar 2014 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 2 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede Skriv hvad du laver her:

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum

EMNE Dyrs levesteder i byen Byen. Naturhistorisk Museum. Karen Howalt og Ida Marie Jensen, Naturhistorisk Museum EMNE Dyrs levesteder i byen Byen SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit De ferske vande Henrik Sell og Karen Howalt, Naturhistorisk

Læs mere

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Titel: Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Hovedforfattere: Peter Weile Torben F. Jensen

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Handlingsplan for rottebekæmpelse 2013-2015 Indhold 1. Indledning lovgivning... 2 2. Overordnede mål for rottebekæmpelsen... 3 3. Tildelte ressourcer til rottebekæmpelsen... 4 4. Målelige succeskriterier

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2016-18 Vedtaget af Plan-, miljø - og klimaudvalget den 7. februar 2017 1 Indledning, formål og Lovgrundlag Fredensborg kommune har ansvaret for

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

FLÅTERNE ER OVER OS. Guide PAS PÅ! sider. Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus FLÅTERNE ER OVER OS PAS PÅ! Sådan beskytter du dig bedst Sådan fjerner du flåten: 16 sider PAS PÅ! FLÅTERNE ER OVER OS INDHOLD

Læs mere

Kloakering - Montering af

Kloakering - Montering af Kloakering - Montering af Undervisningsministeriet. 18-09-2013. Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med André Damkjær. Materialet kan frit kopieres

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Rottehandlingsplan. Køge Kommune

Rottehandlingsplan. Køge Kommune Rottehandlingsplan Køge Kommune 2016 til 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL FOR 2016-2018 3 3 TILDELTE RESSOURCER TIL ROTTEBEKÆMPELSEN 4 4 SUCCESKRITERIER 4 5 SÆRLIGE

Læs mere

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 1)

Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter 1) Page 1 of 8 BEK nr 696 af 26/06/2012 Gældende Offentliggørelsesdato: 29-06-2012 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Bilag 1 Bilag

Læs mere

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Hotel Blicher, Ry - 14. april 2015 Velkommen til informationsmøde om Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Kirsten Søndergaard og Niels Hesthaven Sørensen Flere rotter Udfordringer Flere

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere