Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Transkript

1 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

2 Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere på fødevarevirksomheder, gnavernes biologi og adfærd samt, hvordan der skal føres tilsyn med fødevarevirksomheder. Fejlfinding, konstatering af gnavere samt bekæmpelse og forebyggelse af gnavere beskrives. Tilrettelægge af gnaverbekæmpelsen gennemgås og de tilhørende bekæmpelsesmidler og gnavernes resistens mod disse omtales nærmere. Erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995, Rotter og levnedsmiddelvirksomheder Forsidefoto: Scanpix Øvrige fotos: Scanpix, fig. 5, 6, 7, 8. Torben F. Jensen, fig. 15, 17. Nina Kathrine Ratlev Andersen, fig. 11 Peter Weile, fig. 1, 2, 4, 9, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37. ISBN: ISSN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon Udgiverkategori: Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Naturstyrelsen, Miljøministeriet

3 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

4 INDHold 1. INDLEDNING LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Andre sygdomme Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Pest Salmonellose Campylobacteriose Yersiniose Listeriose Toxoplasmose Borreliose TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Rotter Mus Egenkontrol ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Aktivitet Forsigtighed og mistro Ædeadfærd Drikkebehov Formeringsevne og livslængde Gnaveegenskab Graveegenskab Klatre- og springegenskab Svømmeegenskab Høresans Følesans Smags- og lugtesans Synssans Renlighedsadfærd UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS Generelt om undersøgelse Gnaverarter der skal undersøges for Vurdering af en rotte- eller musebestand Iagttagelse af levende rotter og mus Ekskrementer Urin Løbespor Hale- og potespor Gnavspor Huller Reder Lugt... 24

5 7 UDFØRELSE AF UNDERSØGELSE Spor efter rotter og mus indendørs Spor efter rotter og mus udendørs Relevante steder for undersøgelse Nødvendigt udstyr til undersøgelse FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMER Kommunens rolle ved fejlfinding Kommunal røgprøve af afløbssystem TV-inspektion af afløbssystem FOREBYGGELSE AF ROTTER OG MUS Sikring af bygninger Ventilations- og rørgennemføringer Vinduer Porte og døre Træer og espaliervækster Huller og sprækker i ydermure- og vægge Oplagrede materialer udendørs Tagbrønde og tagnedløb Afløbsinstallationer Gulvafløb Kloak og samlebrønde Faldstammeudluftninger/vakuumventiler Renholdelse i og omkring bygninger Salgs- og produktionslokaler Lagre, lagerpladser, trappegange, kældre, lofter, m.v Affaldsrum - og containere FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF ANTIKOAGULANTER Kommunal og privat skadedyrsbekæmpelse Forebyggelse af rotter og mus Bekæmpelse af rotter og mus KASSATION AF VARER M.V. EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS DESINFEKTION EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Alphachloralose Antikoagulanter Ædegifte Trædegifte Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på det danske marked RESISTENS HOS ROTTER OG MUS Strategi for anvendelse af antikoagulanter REFERENCER

6 6

7 1. INDLEDNING Denne vejledning henvender sig til alle, der foretager tilsyn med eller forebyggelse og bekæmpelse af rotter og mus på fødevarevirksomheder. Vejledningen kan med fordel også anvendes ved tilsyn på landbrugsvirksomheder med skyldig hensyntagen til de forhold, der gælder i primærproduktionen. Vejledningen er især tænkt som en håndbog for fødevareregionernes tilsynsførende personale på fødevarevirksomheder og de kommunale og private rottebekæmpere, der skal kontrollere, at fødevarevirksomhederne har en effektiv sikring og renholdelse således, at der ikke er rotte-eller musetilhold på virksomheden. Vejledningen henvender sig imidlertid også til virksomhedsledere, der ifølge den gældende fødevarelovgivning, jf. nedenfor i afsnit 2.2, er ansvarlig for at disse regler anvendes korrekt, og at reglerne overholdes for at imødekomme fødevaresikkerheden. Vejledningen vedrører såvel rotter som mus, idet begge arter er skadedyr, der kan forvolde skade på fødevarevirksomheder og forårsage forurening af fødevarer. Man skal dog være opmærksom på, at en række musearter er fredede og derfor ikke må bekæmpes. Denne vejledning vedrører alene forebyggelse og bekæmpelse af følgende arter: Brun rotte, husrotte, husmus og halsbåndmus. På grund af rotters og mus enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabte omgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, der kan være vanskelige både at forebygge og bekæmpe. Vi har længe måttet erkende, at det ikke er praktisk muligt fuldstændig at udrydde rotter og mus. Det vigtigste mål for den moderne gnaverbekæmpelse er derfor at forebygge gnaverangreb og formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssi ge problemer eller andre gener på fødevarevirksomheder. Samtidig er det vigtig, at bekæmpelsen sker på en dyreetisk for svarlig måde og med maksimal sikkerhed for mennesker, hus dyr og vilde dyr i omgivelserne. Denne vejledning skulle gerne bidra ge til, at myndigheder, skadedyrsbekæmpere, virksomhedsledere og borgere i fællesskab lettere når de ønskede mål. 7

8 2. LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BE- KÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggelse og bekæmpelse af mus og rotter på fødevarevirksomheder har hjemmel i flere forskellige regelsæt. Lovgivningsmæssigt adskiller rotter og mus sig imidlertid fra hinanden, idet rotter alene er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Selvom mus ikke hører hjemme i miljøbeskyttelsesloven bør de af såvel praktiske som sundhedsmæssige årsager medtages i en vejledning som denne. Mus er nært beslægtet med rotter og bliver som følge af deres adfærd og udseende ofte forvekslet med disse. Da den kommunale rottebekæmpelse ikke omfatter forebyggelse eller bekæmpelse af mus, er det vigtigt for de kommunale bekæmpere at kunne kende forskel på de to arter. Mus er desuden alvorlige smittebærere og udgør i relation til fødevarevirksomheder en lige så høj hygiejniske risiko som rotter. 2.1 Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Bestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes i 17 og 18 i Miljøministeriets lovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. (miljøbeskyttelsesloven). Bestemmelserne har følgende ordlyd: 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemfø relsen af en effektiv rottebekæmpelse. Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådan ne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendom me og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljø- og Energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens op gaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilba gekaldes, såfremt den pågældende afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilba gekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor. Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. 69, stk.1, nr. 4, og 70. De her ved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 18. I regler fastsat i medfør af 16 og 17 kan der fast sættes regler om 8

9 kommunalbestyrelsens adgang til at opkræ ve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte for hold. I medfør af 17 m.fl. har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. For så vidt angår tilsyn med rotter på fødevarevirksomheder fastslår 7 i bekendtgørelsen: I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Stk.2. Kommunalbestyrelsen og det fødevarehygiejniske tilsyn skal gensidigt underrette hinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksomheder. 2.2 Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus Kommunalbestyrelsen er som nævnt ikke ansvarlig for bekæmpelse af mus. Hjemmel til at forebygge og bekæmpe mus fremgår af bestemmelser flere steder i fødevarelovgivningen, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Hygiejneforordningen (852/2004) gælder for alle fødevarevirksomheder. Det er lederen af fødevarevirksomheden, der er ansvarlig for, at reglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt, d.v.s., at virksomheden er indrettet og drives i overensstemmelse med forordningen. Fødevarestyrelsen og de tilhørende fødevareregioner fører kontrol med virksomhederne, der har til formål at verificere, at virksomhederne lever op til deres ansvar. 9

10 3. ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Fig. 1. Husmusen (Mus musculus) er sød at se på, men den er lige så stor en smittebærer som rotten. Mus og rotter er notoriske smittebærere, idet en række sygdomsfremkaldende organismer kan leve og formere sig på og i gnaverne. På forskellig vis overføres disse organismer fra dyr til mennesker. Antallet af gnaveroverførte sygdomme anslås på verdensplan til 50 eller mere, men heldigvis er dette tal langt lavere i Danmark. Årsagen er bl.a. klimatiske og miljømæssige forhold samt ikke mindst, at forebyggelsen og bekæmpelsen af gnavere især rotter er sat i system og fungerer effektivt. Mus og rotter kan overføre både bakterier, vira og protozoer (encellede organismer) til mennesker. I nogle tilfælde dør gnaverne selv af den infektion, de bær på, mens de i andre situationer er raske smittebærere, hvad der naturligvis gør dem farligere. En omfattende beskrivelse af alle gnaveroverførte sygdomme og deres symptomer falder uden for denne vejledning. Imidlertid skal der kort omtales de bakterie- og virusbårne sygdomme, som gnaverne kan overføre, og som kan være relevante at tage i betragtning på vore breddegrader. 3.1 Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Hantavirus er vira, der er knyttet til forskellige gnaverarter, herunder mus og rotter. Smittekilden er virus fra gnavernes fækalier, spyt og urin, der bl.a. hæfter sig på støvpartikler, som derefter kan indåndes af mennesker. Hantavirus forårsager det, man betegner hæmoragisk feber kaldet HFRS (Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome) eller på dansk: Blødningsfeber med nyresyndrom. Sygdommen omfatter en gruppe af klinisk ens sygdomme forårsaget af hantavira fra familien Bunyaviridae. Sygdommen findes over det meste af verden og optræder i forskellige mere eller mindre alvorlige udgaver. En infektion med hantavirus viser sig i første omgang ved høj feber, hovedpine, kvalme, opkastninger samt mave- og rygsmerter. Senere kan der optræde nedsat blodtryk, chok og vævsblødninger. I den alvorlige udgave af sygdommen ses der stor dødelighed, bl.a. i USA, hvor der er registret mere end 100 tilfælde af sygdommen med dødelig udgang. Smittekilden er her brandmusen (Apodemus agrarius). I Europa kendes sygdommen fra bl.a. Balkan (Dobrava virus, der har halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) som vært) samt i Skandinavien (Puumala virus, der har rødmusen (Clethrionomys glareolus) som vært). I sidstnævnte region har sygdommen, der også kaldes Nephropathia Epidemica, et langt mildere forløb og næppe dødsfald på samvittigheden. Sygdomme forårsaget af Hantavirus er i stigning på verdensplan. Sygdommen kan ikke behandles Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Sygdommen, der på engelsk benævnes Tick Borne Encephalitis (deraf forkortelsen TBE), er en virusbåren sygdom, der overføres gennem bid af skovflåten (Ixodes ricinus). Værten for viruset er bl.a. mus, der smittes af skovflåter. Musene kan igen smitte nye skovflåter, når disse suger dyrenes blod. I Danmark fandtes viruset indtil 2009 kun på Bornholm, men er nu også konstateret i Nordsjælland. Jægere, skovarbejdere og andre, der færdes meget i skove er særligt udsatte for smitte. 10

11 Sygdommen har et to-faset forløb med influenzalignende symptomer efter en inkubationstid på 7-14 dage. I nogle tilfælde kan der udvikles meningitis efter nogle få dage eller ugers forløb. Ca. 1/3 af de smittede kan efterfølgende få vedvarende mentale eller neurologiske følger af forskellig art. Dødeligheden er ca.1-2 % Andre sygdomme På verdensplan findes der en række andre sygdomme, som forårsages af vira, men da disse næppe vil være er relevante for danske forhold, vil de ikke blive omtalt her. 3.2 Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der i en særlig form benævnes Weils syge, overføres kun af rotter. Bakterien, Leptospira icterohaemorrhagiae, er en mikroskopisk, spiralformet bakterie, der findes i rotternes nyrer og udskilles med gnavernes urin. Infektionsgraden hos rotter varierer betydeligt fra ingen til helt op til 100 % af individerne i en bestand. Rotterne er raske smittebærere. Bakterien kan overleve uden for rotten i ferskvand, kloakvand og i fugtig jord i op til flere måneder. Mennesker kan komme i kontakt med bakterien f.eks. ved at falde i vandet, hvor rotter har urineret, eller ved at håndtere døde gnavere uden at benytte gummihandsker. Sygdommen er udpræget erhvervsbetinget, idet den herhjemme fortrinsvis har ramt damsbrugsarbejdere, kloakarbejdere, rottebekæmpere og fritidsfiskere d.v.s.. folk der ofte er i kontakt med gnavere og/eller vand, som gnaverne har opholdt sig i. Sygdommens første symptomer er, efter en inkubationstid på 3-19 dage, influenzalignende med hovedpine, muskelsmerter, ømhed, høj feber og kulderystelser. Hvis der sættes ind med antibiotikabehandling i de første dage efter at sygdomssymptomerne har vist sig, kan sygdommens alvorlige forløb mindskes betydeligt. Hvis ikke, kan sygdommen gå over i dens andet forløb, den såkaldte Weils syge, der viser sig ved feber, vævsblødninger, nyre- og leversvigt samt medfølgende gulsot og sluttelig almen organsvigt. Sygdommen er dødelig i ca. 20 % af tilfældene Pest Denne sygdom findes ikke i dagens Danmark, men den er langtfra udryddet på verdensplan. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at pest vil kunne indføres her til landet via inficerede gnavere, der kommer hertil med skib (eller fly) fra andre steder, hvor sygdommen stadig findes, f.eks. Sydøstasien, Afrika, eller endog USA. Pest skyldes infektion med bakterien Yersinia pestis, der via rotteloppen, Xenopsylla cheopis overføres fra rotter til mennesker. Der findes to former for pest: Byldepest og lungepest. Inkubationstiden er 2-6 henholdsvis 2-4 dage. Symptomerne på byldepest er feber, kulderystelser, hovedpine, generelle smerter og ubehag, opsvulmede lymfekirtler og eventuelt vævsblødninger. 11

12 Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandlede tilfælde er dødeligheden %. Går sygdommen over i lungepest kan smitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødeligheden næsten 100 % Salmonellose Selvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonella bakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgør bakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker og dyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven, opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine. Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre, svagelige personer eller børn Campylobacteriose Campylobacterbakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste reservoir for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Gnavere kan både være reservoir og vektor (bærer) i forbindelse med campylobacter. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen Yersiniose Undersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning og feber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficerede svin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som de to foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige være livstruende Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især 12

13 katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser Borreliose Lymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a. findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter på mus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig, kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil en infektion ofte kunne undgås. Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de fleste tilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -og muskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet, hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis (hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføre ledbetændelse samt hjerteforstyrrelser. 13

14 4. TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Fødevarevirksomheder udgør en nærliggende kilde til føde for gnavere, og kravene til sikring og renholdelse må derfor sættes højere end på andre steder. 4.1 Rotter Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. fastslår, at eftersyn for rotter på fødevarevirksomheder skal foretages i forbindelse med det almindelige fødevarehygiejniske tilsyn. Tilsynet udøves af de tilsynsførende fra fødevareregionerne, der skal sikre, at fødevarevirksomheden lever op til sit ansvar om at forebygge og bekæmpe rotter og mus. Kontrollen med fødevarevirksomheden foregår som et check af virksomhedens egenkontrol og en verifikation af denne. Den tilsynførende vil ved besigtigelsen søge efter spor fra rotter og mus. Det vil i praksis bl.a. sige døde dyr, ekskrementer, gnavmærker, brune belægninger, lugte, fodspor o. lign. Konstaterer den tilsynsførende ved sit tilsyn forekomst af rotter på fødevarevirksomheden, skal dette straks meddeles kommunalbestyrelsen, normalt kommunens tekniske forvaltning, der herefter vil iværksætte en bekæmpelse af rotterne. Er den kommunale rottebekæmper den første til at konstatere rotter på en fødevarevirksomhed, har vedkommende ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter forpligtelse til straks at underrette fødevareregionen. Den gensidige underretningspligt gælder såvel rotteforekomst- som bekæmpelse, jf. bekendtgørelsens 7, stk.2. Herved sikrer man, at både forebyggelse og bekæmpelse bliver så optimal som mulig, idet både den tilsynsførende hygiejniker og den praktiske rottebekæmper forudsættes at kunne bidrage med konstruktive løsninger på det aktuelle rotteproblem. Har fødevarevirksomheden en sikringsordning med et privat bekæmpelsesfirma, d.v.s. lukkede foderstationer med gift rundt om virksomheden, skal bekæmpelsesfirmaet, hvis der konstateres rotter i forbindelse med kontrol af foderstationerne, straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. 3 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., samt nedenfor i afsnit Bekæmpelsesfirmaet har derimod ikke en formel forpligtelse til at anmelde rotteforekomst til fødevareregionen. 4.2 Mus En tilsvarende anmeldelsespligt som for rotter gælder ikke for mus. Årsagen er formentlig historisk, da mus i relation til fødevarer udgør en lige så stor hygiejnisk risiko som rotter. 4.3 Egenkontrol Den ansvarlige for en fødevarevirksomhed skal sikre opfyldelse af fødevarelovgivningens krav om virksomhedens indretning, så der bl.a. sikres mod ydre forureningskilder, herunder mod indtrængen af rotter, mus og andre skadedyr. Fødevarevirksomhedens ansvar i forbindelse med eftersyn for rotter og mus samt bekæmpelse fremgår af forordning 852/2004 om fødevarehygiejne tillige med bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Fødevareregionens almindelige tilsyn omfatter tilsyn med virksomhedens egenkontrol vedrørende bl.a. mus og rotter. 14

15 Fig. 2. Ituslået ydervæg i fødevarevirksomhed. Virksomhedens egenkontrolprogram skal bl.a. anføre, hvordan virksomhedens bygninger løbende vedligeholdes. Alle fødevarevirksomheder skal have egenkontrol men der er meget stor forskel på, hvor omfattende den skal være. Det afhænger bl.a. af, hvilke varer virksomheden sælger, og om den selv fremstiller varerne eller blot videresælger færdigpakkede varer fra en anden virksomhed. Fundamentet i egenkontrollen er de gode arbejdsgange. Gode arbejdsgange sikrer f.eks. at der er tilstrækkelig rengøring, at bygningerne er vel vedligeholdte, at virksomheden beskyttes mod skadedyr og at der er styr på medarbejdernes personlige hygiejne og varernes mærkning. Alle virksomheder skal kunne vise, at de har styr på egenkontrollen, og virksomheden skal kunne gøre rede for de gode arbejdsgange mundtligt. Der skal ikke længere være skriftlige procedurer for virksomhedens vedligeholdelse og skadedyrssikring, men virksomheden skal kunne gøre rede for det overfor den tilsynsførende ved kontrolbesøget. Virksomheden skal kunne fremvise eventuelle rapporter fra et bekæmpelsesfirma. Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor fødevareregionen, at den har taget hånd om et problem, der har udgjort en risiko for fødevaresikkerheden, hvis der konstateres skadedyr i virksomheden. I forbindelse med oprettelse og servicering af en sikringsordning mod gnavere udfærdiger et skadedyrsbekæmpelsesfirma altid en rapport om virksomheden og dens skadedyrssikring. Fødevarevirksomheden er forpligtet til, som en del af egenkontrollen, at opbevare denne skadedyrsrapport, der skal være tilgængelig, så den tilsynsførende har mulighed for at kontrollere skadedyrssikringen ved et efterfølgende tilsyn. Tilsvarende gælder, når den kommunale rottebekæmper afleverer et tilsynsskema el. lign. om forebyggelse og bekæmpelse af rotter på virksomheden. 15

16 5. ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre, at gnaverne kommer ind på virksomheden. Især mus men også rotter kan trænge igennem meget små åbninger. En mus behøver således blot 6-7 mm for at komme ind på en fødevarevirksomhed, mens en ung rotte skal have 20 mm for at kunne presse hoved og krop igennem hullet. Både virksomheden og de offentlige myndigheder må have dette i tankerne, når en fødevarevirksomhed skal undersøges, og der skal foretages effektiv en sikring af den. Fig. 3. Gnavere her rotter er kendt for deres utrolige formeringsevne. To gnavere kan hurtigt blive til mange. 5.1 Aktivitet Gnaverne er som nævnt normalt nataktive, både rotter og mus kan også observeres i dagslys, jf. afsnit Er føden og redemulighederne til stede, kan gnaverne tilbringe hele livet i samme bygning. Især husmusen er ikke pladskrævende men kan i princippet leve i en skuffe eller et skab. Hvis det er nødvendigt, vil gnaverne bevæge sig rundt i omgivelserne, og især den brune rotte og halsbåndmusen kan tilbagelægge ret store afstande. Mus og rotter i etablerede kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem redeplads og fødested. Vekslerne findes mest på skjulte steder langs med lodrette genstande, vægge eller mure. Unge individer af gnavere, der forlader deres koloni kan bevæge sig forholdsvis langt, inden de slår sig ned. Egentlige massevandringer af gnavere ses kun ved brand, kraftige oprydninger eller ved saneringer. 5.2 Forsigtighed og mistro Den brune rotte er ekstremt mistroisk og undgår alt nyt, såkaldt neophobi. Det betyder, at opstillede fælder eller udlagt gift sædvanligvis skal stå en vis tid, inden rotterne vænner sig til dem og begynder at æde. Musene derimod er lettere at overliste, hvad der betyder, at de sædvanligvis ret hurtigt går i smækfælderne eller æder den udlagte gift. Musene kan dog udvikle ædeskyhed, og denne adfærd samt deres uregelmæssige ædemønster kan til tider være problematisk, når der skal bekæmpes. Ædeskyheden går igen hos den brune rotte, der er i stand til at forbinde årsag med virkning. Har den smagt på en gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6-7 timer, holder den sig siden hen fra stoffer med samme lugt og smag. 5.3 Ædeadfærd Gnaverne søger især føde om natten. Alle tre arter er altædende, men foretrækker kornprodukter eller frø. De konsumerer dagligt en fødemængde svarende til ca % af kropsvægten eller ca g for rotter og ca. 3-4 gram for mus. Musene og rotterne foretrækker at æde et beskyttet sted. Gift eller fælder skal derfor ikke placeres frit fremme men i stedet gemmes lidt af vejen. Foderstationer med gift er en fordel, idet gnaverne, når de først har vænnet sig til dem, ofte æder større mængder på samme sted og vender tilbage dag efter dag. 16

17 5.4 Drikkebehov Rotter har større drikkebehov end mus. Den brune rotte skal helst drikke hver dag, men bl.a. husmusen kan helt undvære drikkevand, hvis føden indeholder tilstrækkeligt med væske. 5.5 Formeringsevne og livslængde Gnaverne er i stand til at formere sig året rundt, dog med en tendens til en noget mindre forplantning i vinterhalvåret. Mus og rotters formeringsevne ses nedenfor i tabellen. Fig. 4. Den brune rotte skal helst drikke vand hver dag. Art Antal kuld/år Antal unger/kuld Drægtighed/dage Husmus Halsbåndmus Brun rotte Tabel 1. Mus og rotters formeringsevne Mus og halsbåndmus kan forplante sig, når de er ca. 2 måneder gamle, mens den brune rotte skal bruge ca. 2½ måned eller veje ca. 150 g, førend den er kønsmoden. Canadiske undersøgelser har vist, at under optimale forhold kan to rotter blive til 862 individer på et år. Det går sjældent så galt, men gnavernes store formeringsevne skal man bestemt ikke undervurdere. Det er derfor vigtigt, at en bestand bliver udryddet 100 %; i modsat fald vil den hurtigt vende tilbage til sin oprindelige størrelse. Gnaveres livslængde er sædvanligvis meget kort. I vild tilstand dør de fleste rotter, inden de bliver 1 år gamle, og musene lever normalt kun halvt så længe som rotterne. Fig. 5. De mejselformede fortænder hos gnaverne (her brun rotte) kan gnave i alt, der er blødere end jern. 5.6 Gnaveegenskab Et fællestræk for gnaverne er to par kraftige, mejselformede fortænder, der som regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Emaljelaget er meget hårdt og gør gnaverne i stand til at gnave i alt, der er blødere end jern. Det vil sige letmetaller, f.eks. aluminium og zink samt mursten, kalksten, alle plastarter, træ, dårligt blandet beton m.v. Mellem fortænder og kindtænder har mus og rotter et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så musen og rotten kan gnave i materialer uden at spåner kommer ind i mundhulen og videre ned i fordøjelsessystemet. Fortænderne sidder godt forankret i kæberne og vokser hele livet; for en rottes vedkommende ca. 13 cm årligt. Fortænderne skærpes hele tiden og holdes i den rette længde ved, at de øvre tænder konstant gnides mod de nedre og vice versa. 5.7 Graveegenskab Alle de her omhandlede gnaverarter er dygtige til at grave gangsystemer. Rotternes er ofte på flere meters længde, men den brune rottes gangsystemer går ikke dybere end 60 cm, hvad der sædvanligvis hindrer, at rotter i moderne bygninger trænger ind udefra. I ældre beboelsesejendomme med lavere fundamenter end 60 cm, kan rotter grave sig ind. Halsbåndsmusen graver også 17

18 dybe gangsystemer, og kan også grave langs huses fundamenter, men går næppe ind i beboelser ad denne vej. Selvom den brune rotte ikke graver sig dybere ned i jorden end de anførte 60 cm, kan den udmærket grave sig mange meter op gennem jord fra dybereliggende kloakker. Den brune rotte er desuden i stand til nedefra at løfte en afløbsrist, der vejer op til 1,2 kg. 5.8 Klatre- og springegenskab Mus og rotter klatrer og springer godt. Musene og husrotten kan forcere lodrette vægge og mure, blot de er en smule ru i overfladen. Den brune rotte er mindre akrobatisk og skal have noget at støtte sig til, f.eks. et nedløbsrør, hvis den skal kunne kravle op ad en mur. Springkraften hos gnaverne er stor, idet alle arter kan hoppe lodret op i luften. Husmusen hopper ca. 30 cm, mens den brune rotte når op i ca.75 cm højde. Halsbåndmusen hopper ca. 1 m, hvad der også har givet den navnet springmus 5.9 Svømmeegenskab Mus og rotter er alle dygtige svømmere, men især den brune rotte er tilpasset et liv langs åer, kanaler og søer. Den brune rotte er tillige god til at dykke og kan holde sig neddykket i op til flere minutter. Den er tillige i stand til at forcere toiletters vandlås. Rotten er det eneste pattedyr, der på vores breddegrader lever i kloakkerne Høresans Høresansen er veludviklet hos både mus og rotter. De udsender begge og kan høre højfrekvente lyde, som mennesker ikke er i stand til at registrere Følesans Gnavernes knurhår fungerer som sensorer, der gør, at de kan orientere sig i mørke. Den brune rotte har tillige nogle lange hår(varbørster) i pelsen med samme funktion Smags- og lugtesans Da mus og rotter er nataktive og er skabt til et liv i totalt mørke i huler og gangsystemer, er nogle sanser mere fremherskende end andre. Det gælder f.eks. gnavernes smags- og lugtesans, der er særdeles veludviklet Synssans Synet hos gnaverne er mindre godt, men det spiller ikke den store rolle, da føle- og lugtsansen rigeligt kompenserer for dette. Den brune rotte er formentlig desuden farveblind Renlighedsadfærd Da gnavere opholder sig på uhumske steder, kan man let forledes til at tro, at de er urenlige dyr. Det er en misforståelse, da gnaverne en stor del af deres vågne tilstand slikker og rengør pelsen, så den yder dem optimale beskyttelse. Denne adfærd kan udnyttes i forbindelse med bekæmpelse af rotter ved anvendelse af trædegifte. 18

19 6. UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS 6.1 Generelt om undersøgelse I forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden er det vigtigt, at den tilsynsførende undersøger, om der findes mus eller rotter på virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed er allerede én for meget og kan i princippet ikke tolereres. Inden bekæmpelsen går i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet af gnavere, da dette siger noget om infesteringsgraden, der kan være afgørende for, hvor drastisk man skal gå til værks. Oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men rottebekæmperens og den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende. For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding, bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges og resultaterne heraf bør drøftes og vurderes i et samarbejde mellem rottebekæmperen og den tilsynsførende fra fødevareregionen. Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomheden og dens omgivelser, jf. afsnit 7. Nogle gange opholder rotter og mus sig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Det afgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindes på matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko. Da rotter og mus sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte om dagen. Man må derfor søge efter spor, der kan vise eller sandsynliggøre, at der er tale om mus eller rotter. Her spiller sporenes alder også en rolle, da man derved vil kunne afgøre, om der stadig er gnavere på virksomheden. I fødevarevirksomheder kan indkomne gnavere være meget svære at lokalisere, hvis virksomheden f.eks. er en købmandsbutik eller et supermarked. Her er gemmestederne næsten uendelige, og det nytter ikke meget at søge efter de gængse spor. Man må derfor benytte sig af andre metoder til opsporing af gnaverne. Det kan ske ved at udstrø talkum eller mel og opstille plader i butikken såkaldt sektionering der vil kunne indkredse gnaverne og gøre dem lettere at fange. Nogle skadedyrsbekæmpere har anskaffet sig hunde, der er trænet til hurtigt at påvise, hvor gnaverne opholder sig. Selvom sådanne hunde udgør en vis hygiejnisk risiko, er de i mange tilfælde at foretrække frem for gnavernes hærgen i et længere tidsrum overalt inde i fødevarevirksomheden. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at hundene ikke giver anledning til forurening af fødevarerne. Adgangen til at anvende hunde i forbindelse med gnaverbekæmpelse i fødevarevirksomheder fremgår af bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne. 19

20 6.2 Gnaverarter der skal undersøges for Følgende gnavere vil kunne forventes at trænge ind på en fødevarevirksomhed: Fig. 6. Husmus (Mus musculus) Fig. 7. Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) Fig. 8. Brun rotte (Rattus norvegicus) Fig. 9. Husrotte (Rattus rattus) I sjældne tilfælde kan der være tale om husrotten (Rattus rattus), men det vil da især være i bygninger, f.eks. kornlagre og magasiner, på havneområder. Husrotten forekommer i Danmark (endnu) ikke udendørs. 20

21 6.3 Vurdering af en rotte- eller musebestand Vurdering af gnaverbestanden på en fødevarevirksomhed er nødvendig for at kunne foretage forebyggelse og bekæmpelse af gnaverne. Vurderingen foretages på baggrund af en grundig inspektion, der skal vise de spor, som gnaverne efterlader. Er der ingen spor at gå efter, kan man for at vurdere bestanden, udlægge ugiftigt lokkefoder. Man skal anvende foder, som ikke slæbes væk af gnaverne, d.v.s. klid, mel eller en klat margarine eller smør. Efter et par dages forløb vil man kunne se, om der er ædt af lokkefoderet. I fødevarevirksomheder er det vigtigt at vide, hvorfra gnaverne stammer, og hvordan de bevæger sig rundt. For at få en idé om det, udlægges mel, savsmuld eller talkum og der rulles en flaske hen over det udstrøede materiale for at opnå en hel glat overflade. Metoden vil vise både fod- og halespor efter gnaverne. Skal det udstrøede materiale ligge i længere tid, skal sporene slettes fra gang til gang, for at man kan få så detaljeret et overblik som muligt. 6.4 Iagttagelse af levende rotter og mus Rotter og mus natadfærd gør, at man som regel ikke ser dem i dagslys Ser man levende rotter om dagen, er der normalt tale om en større bestand, idet nogle individer er tvunget til at søge føde i dagtimerne. Fig. 10. Udstrøet mel el. lign. er en god indikator for gnaveraktivitet. 6.5 Ekskrementer Art Længde/mm Tykkelse/mm Husmus 6 2-2,5 Halsbåndmus 5 2,5 Brun rotte 17 6 Tabel 2. Størrelse af ekskrementer fra voksne individer af husmus, halsbåndmus og brun rotte. Ekskrementerne kan variere afhængig af dyrets størrelse og alder. Fig. 11. De tre gnaverarters ekskrementer. Brun rotte (til venstre), halsbåndmus (øverst til højre) og husmus (nederst til højre) 21

22 Ekskrementerne er oftest sorte/mørke men kan også være lyse. Generelt tager de farve af det, som gnaverne har indtaget f.eks. antikoagulantgifte, hvis advarselsfarver giver blå, grønne eller røde ekskrementer. Den brune rotte har en tendens til at have særlige ekskrementpladser, hvis dyrene har opholdt sig et sted i længere tid, men rotten spreder også sin ekskrementer som mus. Friske rotteekskrementer er et sikkert tegn på, at der er aktive rotter på stedet. Ekskrementerne kendes på, at de er mere eller mindre bløde og fugtigt glinsende de første par dage. Herefter, eller hvis det er meget tørt, får ekskrementerne en hård og mat overflade. Da husmusens ekskrementer er mere tørre fra start, kan det på denne baggrund være svært at sige noget om ekskrementernes alder. For alle gnaveres ekskrementer gælder, at har de ligget i længere tid i fugtige omgivelser, kan ekskrementerne være helt dækket af mug med lange tråde. Ekskrementerne ligger sjældent frit fremme, men er skjult i kroge, i skunkrum, under og i skabe, bag paller og oplagrede materialer samt på og mellem varer på lagre, kort sagt dér, hvor rotterne bedst kan lide at være. Fig. 12. Den brune rotte har en tendens til at lave toiletter, d.v.s. lægge sine ekskrementer på samme sted. Gnaverekskrementer er karakteristiske og kan kun i enkelte tilfælde forveksles med andre dyrs. For rottens vedkommende kan ekskrementer fra flagermus af og til give anledning til nærmere undersøgelse. Denne vil dog hurtigt afsløre, at flagermusens ekskrementer udelukkende indeholder insektrester og ved tryk på ekskrementerne, bryder de sammen. Fig. 13. Nylagte rottteekskrementer. Ekskrementerne er bløde og glinsende. 22

23 6.6 Urin Gnavernes urin kan sjældent ses med det blotte øje, men anvender man UV lys, kan man i mørke se urinen som pletter eller plamager de steder, hvor gnaverne har opholdt sig og urineret. Metoden er effektiv, men man skal være opmærksom på, at UV-lyset også viser spor efter f.eks. lim, visse rengøringsmidler, kæledyr og mennesker. Når det gælder mus kan man faktisk i visse tilfælde se deres urin i form af små høje eller søjler. Disse opstår ved at musene urinerer mange gange samme sted, hvorved urinen i kombination med fedtaflejringer danner forhøjninger eller søjler. Fig. 14. Kirtelsekretet, som den brune rotte udskiller, bliver til tydelige brune belægninger. 6.7 Løbespor Gnavere foretrækker sædvanligvis at løbe langs lodrette flader, f.eks. vægge, og ikke ude på åbne felter. Overalt hvor gnavere færdes, afsætter de en fedtet, brunlig belægning, der er en blanding af urin- og kirtelsekret. Denne markering virker som et meddelelsesmiddel til andre gnavere og hjælper dem desuden under orienteringen i mørke. Sådanne løbespor ses særligt tydeligt, hvor vekslerne passerer fremspring i form af bjælker, mure eller rør. På bjælker vil belægningen ofte danne en halvcirkel. De brune belægningers alder kan være svære at bestemme, men blanke og skinnende veksler vil være tegn på, at de er i brug. Da gnaverne så vidt mulig bruger de samme veksler, kan tydelige løbespor være afsat af nogle få gnavere og siger derfor intet om befængthedsgraden. Da gnaverne gerne klatrer, må man især undersøge øvre bjælker, paneler og beklædninger på rør og kabler for disse spor. Vekslerne kan give et fingerpeg om forbindelsesvejen mellem gnavernes redepladser og de steder, hvor de finder føde og vand. Gnavere er vanedyr og færdes derfor gerne ad veksler. Disse kan ses i naturen som nedtrampet/afslidt græs eller som jordbaner, der er fejet rene for småsten, større jordpartikler, blade og grene. Fig. 15. Hale- og potespor i korn er et klart tegn på rotte- eller museaktivitet. 6.8 Hale- og potespor Hvor der er støvet, i korn, i våd jord eller i sne kan gnaverne efterlade sig ret tydelige spor efter både hale og poter, måske især det sidste. Sporene efter gnavernes hale fremkommer, når gnaveren bevæger sig langsomt omkring. Sporene er bugtede linjer. Potesporene er fodaftryk af gnavernes for- og bagpoter og vil bedst kunne ses i sidebelysning. Hvis man er i tvivl om sporenes alder, kan man viske dem ud og efterse dagen efter. En anden metode er at udstrø talkum eller mel på steder, hvor man mener, at gnaverne færdes, jf. afsnit Gnavspor Kun friske gnavspor kan sige noget om den aktuelle gnavertilstand. Friske gnavspor, især i trædele (døre, paneler m.v.) fremstår med rene og oftest lyse kanter, og der ligger træspåner i nærheden. Friske gnavmærker på fødevarer 23

24 er et vigtigt spor. I frugter og andre saftige fødevarer, f.eks. kartofler og gulerødder, er de begnavede steder dog indtørret efter få timers forløb. Hvor der er mulighed for det, vil gnaverne ofte gnave sig helt ind i fødevarerne, således at de kan sidde skjult inde i varerne. Mange friske gnavspor tyder på en større bestand, men naturligvis spiller fødevarernes oplagringstid også en rolle. Ødelæggelserne er normalt mindre, hvor gnaverne har let adgang til føde og vand. I fødevarevirksomheder kan det især have betydning at afgøre, fra hvilken side et hul er gnavet, da man herved får et fingerpeg, om gnaveren er kommet inde- eller udefra. Hullet er konisk og bredest på den side, hvorfra gnaveren er begyndt at æde. Fig. 16. Et rottehul gnavet i mursten, plast eller træ er størst derfra, hvor det er gnavet Huller Huller i jorden fra rotter er sædvanligvis ca. 5-7 cm i diameter, mens halsbåndmusens og husmusens kun er ca. halvdelen eller derunder. Jo længere tid gnaverne har benyttet hullet, desto større er det. Hullerne er som regel gemt lidt af vejen og optræder dér, hvor gnaverne bor eller færdes, d.v.s. langs ydermure, vægge, under bevoksninger, under affald el. lign. Hullerne kan også være midt i en græsplæne, et fortov eller en indkørsel til et parcelhus men vil så med al sandsynlighed være tegn på, at rotter er kommet op fra defekte stikledninger. Det er forholdsvis let at se, om et gnaverhul stadig er i brug. Gamle, ubenyttede huller er mere eller mindre sammenfaldne eller der er støv, blade eller spindelvæv i dem. Fra aktive huller ses ofte en tydelig veksel (løbespor). Huller indendørs kan være af meget forskellig størrelse og afhænger af det materiale, de er gnavet i. oftest vil hullerne optræde i diverse køkkenelementer, i paneler, i hjørner, under reoler, under og i skabe, under oplagrede materialer o.s.v. Fig. 17. Rottehul og rottegang under fliser Reder Husmusenes reder kan være mere eller mindre kunstfærdig udformet som en kugle med vægge af græs eller strå eller blot en åben, rund hob af materialer bestående af papir- og plaststrimler, tøjrester, græs eller andre forhåndværende materialer. Halsbåndsmusens reder er kugleformede, oftest dannet af tørt græs. Rottens reder er ikke kunstfærdigt udformede, men består f.eks. af sammenbragte tøjrester, papir-, plast-, eller isoleringsmateriale. Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud, under gulve, i hulmure, i rørgrave, på lofter, i ingeniørgange og kældre, men også direkte i varepartier eller affald, der har ligget urørt i længere tid. Hvis reden er bygget i et tag eller oppe i en mur vil udhængende eller granuleret redemateriale, f.eks. isolering, ofte afsløre, hvor reden er. Fig. 18. En rotterede er sjældent kunstfærdigt udformet men består af løst sammenbragte materialer Lugt Rotter og mus lugter meget forskelligt. Halsbåndmus lugter sjældent, mens mus udsender en meget karakteristisk sødlig, kvalm lugt. Rotternes lugt er mere ammoniakagtig som en svinesti. Lugten er som regel stærkere i nærheden af reden, og den kan holde sig i lang tid efter at rotten eller musen er forsvundet, f.eks. i isoleringsmåtter, tøj, el.lign. porøse materialer. 24

25 7 UDFØRELSE AF UNDERSØGELSE Det er vigtigt, at hele virksomheden bliver undersøgt for gnavere, i modsat fald kan bekæmpelsen vise sig at være omsonst. Man bør om muligt have en kopi af bygningstegningerne eller et oversigtskort af virksomheden for at sikre sig, at alle bygninger og rum bliver undersøgt. Undersøgelsen skal være særlig grundig, hvor der er uforstyrrede tilholdssteder eller på områder, hvor gnaverne kan finde føde og vand, for det er her, at de vil afsløre deres tilstedeværelse. 7.1 Spor efter rotter og mus indendørs Som tidligere omtalt efterlader gnaverne sig som regel spor i form af ekskrementer, brune belægninger, begnavninger el. lign. Deres gnaven i bl.a. strøer og brædder kan desuden høres i aften- og nattetimerne. Har dyrene unger, vil man af og til kunne høre pibende lyde samt hvin og skrig. Endelig er der fra rotter og mus de karakteristiske lugte, jf. afsnit 6.12, som kan give et fingerpeg om angrebet. Fig. 19. Huller og brune belægninger indendørs er med til hurtigt at afsløre gnaveraktivitet. Huller i indendørs afløbsrør vil normalt være utilgængelige under gulve, bag elementer eller rørkasser, men her vil røgprøven med stor sandsynlighed kunne påvise defekterne. Det hører således til undtagelserne, at man i undersøgelsesfasen skal bryde gulve op eller fjerne, faste borde, skabe el. lign. Det kan dog i visse tilfælde være nødvendig for at kunne foretage røgprøve fra eventuelle rottehuller inde i selve bygningen og ud mod det tilstødende kloaksystem. Såvel ved rotter som ved mus skal der søges efter huller i mure og vægge, i fundamenter, ved kabel - og rørgennemføringer, ved ventilationsåbninger, vinduer, døre, porte, på lofter, i kældre o.s.v. Da musene imidlertid er dygtige klatrere, skal indfaldsveje højt oppe i bygningerne også tages i betragtning. Som regel vil den udendørs inspektion allerede have afsløret disse, men når det gælder husmus, kan de være trængt ind for år tilbage, og der vil måske ikke længere være påviselige fejl udvendigt i bygningsmassen. I stedet bør man fokusere på deres færden indendørs fra lokale til lokale. 7.2 Spor efter rotter og mus udendørs Gnavernes spor udendørs kan være huller med eller uden jordfane, begnavede genstande eller varer, ekskrementer samt veksler og gangsystemer. Udvendige huller fra gnavere optræder typisk i plæner, busketarealer, gange, indkørsler, fortove, kørebaner o.lign. Musehuller uden opskrabet jord vil være en del af et gangsystem, mens rottehuller uden jordfane -i det mindste i byzone oftest kan være tegn på kloakbrud. Sådanne huller kan tilsyneladende ligge umotiverede steder, men tager man et tegning over virksomhedens afløbssystem til hjælp, vil den formentlig afsløre, at brønde og stikledninger ikke ligger langt derfra, og at der er en sammenhæng mellem rottehul(ler) og en eller flere defekte stikledninger. I sådanne tilfælde vil et kig i samlebrønden ofte afsløre jord, grus eller sten stammende fra det gangsystem, som rotterne har gravet fra ledningen, ud i jorden og op til jordoverfladen. Fejlfindingen 25

26 består i at blæse røg v.h.a. et røgapparat enten fra hullet og mod samlebrønden eller vice versa. Kommer der røg i den modsatte ende af, hvor der blæses, er det et klart tegn på kloakbrud. Kun i nødstilfælde bør f.eks. vand tilsat et sporstof anvendes som fejlsporingsmetode Relevante steder for undersøgelse Undersøgelsen skal for at være effektiv tillige omfatte udendørsarealerne, da en fritlevende bestand af gnavere senere vil kunne trænge ind på virksomheden. Forebyggelse og bekæmpelse af gnavere kan ofte være et beskidt job, og man skal ikke være sart, når undersøgelsen foretages, idet inspektion ofte skal foretages på lokaliteter, der er mørke, trange og snavsede. De vigtigste steder for UDENDØRS undersøgelse på en fødevarevirksomhed er: Fig. 20. Sætningsskader udendørs på virksomheden betyder som regel rotteaktivitet. Vægge, mure, vinduer, døre, porte, tagrender, tage, kælderskakte, lyskasser på bygninger Skure- og lagerbygninger m.v. Garager Rør- og ledningsgennemføringer i bygninger Ventilationsriste i bygninger Gennemløbsbrønde og tagbrønde Affaldscontainere- eller beholdere Oplagring af affald og materialer Busket- og kratarealer, træer, buske, espaliers Skrænter, åløb m.v. De vigtigste steder for INDENDØRS undersøgelse på en fødevarevirksomhed er: Fig. 21. Er der udendørsarealer i tilknytning til fødevarevirksomheden er det vigtigt, at disse også undersøges for gnaveraktivitet. Produktions- lager, varemodtagelses- og salgslokaler Køle- og fryserum Personalerum og kantiner Køkkener Toiletter Kontorer og administrationslokaler m.v. Lofter og skunkrum Tage Kældre, herunder ingeniør- og kabelgange Vægge, mure, vinduer, døre, porte Rør- og ledningsgennemføringer Gulvafløb eller brønde Affaldscontainere- og beholdere Stalde (på slagterier) 26

27 7.4 Nødvendigt udstyr til undersøgelse Det er vigtigt, at man er i besiddelse af det rette undersøgelsesudstyr. Følgende effekter bør man som minimum have til rådighed: Tøj som tåler snavs og fugt Kraftige sko eller støvler Gummihandsker Hat/hue Støvmaske Lomme- eller stavlygte Spejl (til at se om hjørner med) Tommestok (til undersøgelse af huller og gange) Blok og pen Kamera Udstyret gør det naturligvis ikke alene, men den omhyggelighed og ihærdighed, der lægges for dagen, er væsentlige faktorer for et succesfuldt eftersyn. 27

28 8. FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMER Erfaringen viser, at i områder med kloakering stammer langt hovedparten af alle rotteangreb fra rotter i kloakken. Denne regel gælder dog ikke altid for fødevarevirksomheder, der virker som en magnet på omstrejfende gnavere, der altid vil søge at trænge ind på virksomheden udefra. Det vil dog være direkte forkert at udelade en undersøgelse af fødevarevirksomhedens kloaksystem, da rotterne sagtens kan stamme fra defekte kloakledninger eller stik. Med mus forholder det sig anderledes. Da de ikke opholder sig i kloakken må de nødvendigvis være kommet ind via overfladen. 8.1 Kommunens rolle ved fejlfinding Når det gælder rotter, er det den kommunale rottebekæmpelses opgave at sørge for fejlfindingen på en fødevarevirksomhed. Fejlfindingen vil sige at medvirke aktivt til at finde årsagerne til rotteangrebet. Rottebekæmperen skal ikke blot foretage en røgprøve, men skal også i den videre proces deltage i opgaven med at finde den eller de fejl og mangler ved virksomheden, som har givet anledning til rotteangrebet. I helt særlige tilfælde kan det være en langsommelig og tidsrøvende proces. Den kommunale rottebekæmper skal ligeledes være indstillet på at yde vejledning til grundejer og entreprenør i forbindelse med reparationsarbejdet, jf. afsnit 2.3 i den kommunale (standard) kontrakt vedrørende rottebekæmpelse. Da musene ikke er omfattet af den kommunale forpligtelse til bekæmpelse, er fødevarevirksomheden i sådanne sager overladt til at entrere med et privat bekæmpelsesfirma. 8.2 Kommunal røgprøve af afløbssystem En nem og meget effektiv måde at kontrollere tætheden af kloaksystemet på er at foretage en røgprøve af stikledningerne. Den kommunale rottebekæmper skal vederlagsfrit tilbyde dette til virksomheden, når man skal undersøge, hvad der er årsag til problemet. Røgprøven er m.a.o. gratis for fødevarevirksomheden og skal altid foretages, medmindre det klart kan påvises, at rotterne er kommet ind via overfladen og ikke stammer fra kloaksystemet. Fig. 22. Røgprøven er et omkostningsfrit og effektivt middel til at finde fejl på virksomhedens kloaksystem. Ofte viser røgprøven, at der er fejl på afløbssystemet. Det kan være tærede eller ødelagte rør, rør der har sat sig p.g.a. dårlig opstrengning eller fundering, rør lavet af for dårlige materialer eller slet og ret rør, der er gennemgnavet af rotter. Skal der indsættes nye rør centrale steder på en fødevarevirksomhed, bør kommunen overveje at påbyde, at der lægges rør i rustfrit stål, da rotter kan gennemgnave helt nye plastrør, selvom de er uden påviselige defekter. Det er en selvfølge og i øvrigt et lovkrav, at afløbsinstallationer skal udføres af autoriseret VVS- eller kloakmester. Typiske fejl og mangler på et afløbssystemet fremgår af Miljøstyrelsens nu Naturstyrelsens brochure: Kloakrotter, der kan fås ved henvendelse til kommunens tekniske forvaltning eller på Naturstyrelsens hjemmeside www. naturstyrelsen.dk. 28

29 Til brug for røgprøven bør den kommunale rottebekæmper sikre sig en kopi af kort over virksomhedens afløbssystem, så man kan gennemføre røgprøve af samtlige stik, hvis det skulle vise sig nødvendigt. En sådan tegning ligger virksomheden ofte selv inde med eller også kan en kopi hentes hos kommunens tekniske forvaltning. Tegningerne passer desværre sjældent fuldstændig med virkeligheden, da afløbssystemet kan være ændret mange gange, uden at tegningerne tilsvarende er rettet til. Selvom kortene ikke passer, giver de trods alt et fingerpeg om afløbssystemets udførelse og omfang. Er der overhovedet ingen kort, kan man bede virksomhedens ansvarlige om at tegne en skitse af afløbssystemet, hvad der kan være en hjælp ved lokalisering af brønde og stik. 8.3 TV-inspektion af afløbssystem Ved en TV-inspektion føres et mobilt kamera (typisk) ned i en samlebrønd og derfra videre ind i hoved- eller stikledningen. TV-kameraet kan også indføres andre steder fra, hvis det er fysisk muligt, og det derved bedre vil kunne afsløre fejl. TV-inspektionen viser rørenes tilstand og er et velegnet middel til at afsløre eventuelle sætningsskader, rodskader eller rottegnavede huller på kloakker og stikledninger. TV-inspektionen er en ekstraomkostning, der ikke omfattes af den kommunale rottebekæmpelse, men skal betales af virksomheden eller dennes forsikring. TV-inspektionen er et supplement til den kommunale røgprøve og skal først bringes i anvendelse, når røgprøven er gennemført, og hvis den ikke giver det fornøden entydige resultat. 29

30 9. FOREBYGGELSE AF ROTTER OG MUS Metoder til forebyggelse af gnaverplager sigter på at fjerne én eller flere livsnødvendige faktorer for dyrene. Forhindrer man skadedyret i at finde enten føde, vand eller redemuligheder, vil problemet som regel være løst. Først når dette ikke er praktisk muligt, bør man sætte ind med en egentlig bekæmpelse med fælder og gifte. Gnavere kan med andre ord forebygges ved sikring og renholdelse, der bør være kodeordene i enhver situation. Dette kan naturligvis være lettere sagt end gjort, og total sikring og/eller renholdelse kan ikke altid opnås, men man skal huske, at selv lidt har også ret, idet gnaverne skal stresses og berøves (nogle af) de nicher, som vi mennesker ofte så tankeløst tilbyder dem i rigt mål. 9.1 Sikring af bygninger Det er sjældent, at gnaversikring tænkes ind i bygnings- eller konstruktionsfasen af en virksomhed, men det er allerbedst, hvis det kan ske på dette tidspunkt. Sikring spænder lige fra det meget simple som at lukke et åbentstående hul med en plade eller noget beton til større bygningsreparationer. Dog skal man som myndighed huske på, at der skal være et passende forhold proportionalitet mellem udgifterne til reparation og de miljømæssige forbedringer (antal rotter bekæmpet/forebygget), der vil kunne opnås Ventilations- og rørgennemføringer Alle sådanne åbninger og huller skal lukkes med galvaniseret trådvæv med en maskestørrelse på maks. 6 mm og en trådtykkelse på 0,7-1 mm. Rotter skal som nævnt have en sprække eller et hul på 20 mm for at trænge ind i f.eks. en bygning, mens mus blot behøver 6-7 mm. Fig. 23. Et usikret hul fra en tidligere rørgennemføring er en klassisk indfaldsvej for rotter og mus på virksomheden Vinduer Vinduer skal være forsynet med hele glas eller hvis der kræves ventilation fintmasket trådnet som ovenfor. Alt for ofte er noget så basalt som vinduer, porte eller døre ikke intakte på fødevarevirksomheder, og sådanne åbninger virker med pulserende varm luft og dufte fra en virksomheds indre som rene invitationer til gnaverne Porte og døre Yderdøre og porte må tilpasses og vedligeholdes, så de slutter tæt til karm. Det kan normalt let ske ved indvendigt at påsætte en eller flere haspe. Porte og døre bør have en jernkant indstøbt i beton som dørtrin. Moderne porte og døre er ofte forsynet med gummi- og fejelister forneden. Sådanne kan godt accepteres, forudsat at gummiet er hårdt og børsterne er stive. Fig. 24. Sparkepladen på porten er gået i stykker og giver mus let adgang til virksomheden. Yderdøre skal være forsynet med selvlukker og alle vinduer herunder kælder- og loftsvinduer skal holdes lukkede om natten. Mellem varemodtagelsen og produktions-, lager- og salgslokaler skal der være en gnaversikker port eller dør, der fungerer som skadedyrsfang. Hvis ikke får man let gnavere direkte ind i virksomheden, hvor de er meget sværere at opspore og bekæmpe. 30

31 9.1.4 Træer og espaliervækster Gnavere benytter ofte vækster for at komme ind på en virksomhed. Træer og buske, der står op ad eller rager ind over bygninger og tage, skal fjernes eller skæres ned, så der er minimum 1 m fra grene til tag/væg. Tilsvarende med espaliervækster, der godt kan tolereres, hvis de ender 1 m fra tagkonstruktion. Det er nævnt ovenfor, at mus kan klatre op ad ydervægge, selvom der ikke er vækster el. lign. at gribe fat i. Vil man undgå, at mus kommer ind på en virksomhed, kan man ca. 1 m op ad væggen male en ca. 30 cm bred, glat stribe Huller og sprækker i ydermure- og vægge Alle gennemgående huller, revner og sprækker i ydervægge- og mure overalt på virksomheden skal udbedres. Ofte kan fintmasket trådnet først stoppes ind, hvorefter der fyldes mørtel eller beton i hullerne. Huller i fundament skal tillige repareres som angivet. Fig. 25. Alle huller i fødevarevirksomhedens ydervægge og fundament skal lukkes forsvarligt, f.eks. med galvaniseret trådnet og beton Oplagrede materialer udendørs Materialer langs ydervægge m.v. er potentielle skjulesteder for gnavere, der ønsker at trænge ind på virksomheden. Materialer skal her forstås i bred forstand, idet alt i princippet kan være skjulested for gnavere, f.eks. brædder, gamle maskiner, bygningsmaterialer, pap, papir, plast o.s.v. Oplagrede genstande skal allerhelst køres væk, men kan de ikke det, skal de så vidt muligt flyttes 50 cm ud fra væg og klodses op Tagbrønde og tagnedløb Tagbrønde skal være udstyret med vandlås. Den kommunale røgprøve vil afsløre, om der er installeret vandlås, og om den fungerer som foreskrevet. Vandlåse skal være vandfyldte. Er de ikke det, kan det medføre rotteangreb. Fig. 26. Oplagrede genstande uden for virksomheden giver gode skjulesteder for rotter og mus. Fig. 27. Defekte tagbrønde er en kilde til rotteangreb. Rotter kan benytte defekte tagnedløb til at kravle op på taget og ind på fødevarevirksomheden. Et tagnedløb skal derfor slutte tæt til brøndringen eller udmunde under den tilhørende rists overflade Afløbsinstallationer I modsætning til mus lever rotter fint i kloakkerne og findes stort set overalt i afløbssystemerne. Rotterne er naturligvis dér, hvor fødetilgangen er rigeligst, hvad der i særlig grad er tilfældet på en fødevarevirksomhed. I mange tilfælde viser en rotteplage sig da også at stamme fra fejl eller mangler i afløbssystemet. Det er derfor meget vigtigt, at afløbssystemet bliver gennemgået nøje, og at det er i fuldt forsvarlig stand. Er der rotter på en virksomhed, skal den kommunale rottebekæmpelse og fødevareregionen samarbejde omkring både fejlfinding, forebyggelse og bekæmpelse af rotterne både på virksomheden og i dens afløbssystem. 31

32 Følgende bør checkes i forbindelse med afløbsinstallationer: Gulvafløb Det er meget vigtigt, at gulvafløb er forsynet med fastskruede riste af metal, da rotter ellers kan skubbe ristene til side og komme ind på virksomheden. En voksen rotte kan løfte en rist, der vejer 1,2 kg. Fig. 28. Gulvafløb skal have vandlås. Risten skal være af jern og være skruet fast. Plastriste, som på billedet, duer ikke Kloak og samlebrønde Brøndene skal have dæksler eller riste, der er rottetætte. Brøndringene skal være intakte og brøndene må ikke have opstuvet spildevand, ligesom der ikke må være grus eller småsten på brøndenes banketter, hvad der næsten altid er tegn på brud på stik eller rør Faldstammeudluftninger/vakuumventiler Faldstammer d.v.s. afløbsrør fra toiletter - har til udligning af trykforskelle og af hensyn til eventuelle lugtgener som regel fået installeret et udluftningsrør. Afløbsnormen DS 432 foreskriver, at sådanne rør skal munde ud op over tag. Selvom udluftningerne munder ud op over taget, kan rotter benytte sig af dem ved at kravle op gennem dem, ud på taget og ind på virksomheden. Fig. 29. Faldstammeudluftning uden net. Sådanne udluftninger kan ofte være anledning til rotteangreb på fødevarevirksomheder. Udluftningerne skal derfor være sikret med galvaniseret trådnet eller metalplade. Alternativet til en faldstammeudluftning er en såkaldt vakuumventil, der fungere på tilsvarende vis som udluftningen. Disse vakuumventiler fabrikeres i plast og er ikke rottesikrede, hvad der giver anledning til mange rotteangreb ikke mindst på fødevarevirksomheder. Sikringen består i metalplade eller galvaniseret trådnet nedenfor ventilen. 9.2 Renholdelse i og omkring bygninger Renholdelse kan ikke sættes på nogen éntydig formel men må afgøres fra gang til gang. Der gælder dog nogle hovedregler Salgs- og produktionslokaler Lokalerne skal være helt rene og må hverken indeholde spild fra fødevarer, affald, brugt emballage eller oplagrede genstande, der aldrig eller kun sjældent anvendes. Især bør man kontrollere, at der ikke ligger gamle fødevarer under kølemontre, bag salgsreoler o.s.v. Sådanne steder, hvor adgangsforholdene for personalet er svære, er ideelle skjulesteder for gnavere, der i fred og ro kan bygge rede og æde de glemte fødevarer uden at blive opdaget. Fig. 30. Renholdelse bagved og under kølemontre på fødevarevirksomheden er en væsentlig del af egenkontrollen og en effektiv sikring mod gnavere Lagre, lagerpladser, trappegange, kældre, lofter, m.v. Disse områder skal ligeledes holdes fri for kasserede ting, tom emballage etc. På varelagre er det vigtigt, at der ikke bagest står varer, som ikke længere er egnede til anvendelse eller salg. Indkomne gnavere vil altid finde frem til sådanne stille steder med rigelige fødemængder og gode redemuligheder. Det er vigtigt, at den tilsynsførende pointerer over for virksomheden, at varerne, uanset om de er på lager eller i salgslokale, skal hæves over gulvet og være fri af vægge (minimum cm). Det samme gælder afstand mellem varepartier. Sådanne tiltag vil i væsentlig grad lette kontrollen med gnavere. 32

33 Fig. 31. Lagerstyring er nødvendigt, hvis gnavere skal holdes ude af virksomheden Affaldsrum - og containere Den hyppigste årsag til gnavere er oftest det affald, vi mennesker efterlader os. Gnaverne er lynhurtige til at registrere en fødekilde og vil slå sig ned, hvis lejligheden byder sig. Det er derfor vigtigt, at alt affald er sikret fuldstændig mod gnavere. Affaldsstativer og containere skal have den fornødne kapacitet, så de kan rumme den producerede affaldsmængde, og stativer og containere skal være rottesikrede med tætsluttende låg og bund. Rum, hvor affaldet opbevares, skal være rengjorte og døre og porte ind til affaldsrummet skal være tætsluttende til fundament. Man skal i den forbindelse huske på, at mus som nævnt blot kræver 6-7 mm for at skaffe sig adgang. Kontrol af døre og porte sker ved at lukke dem indefra, så man kan se, hvor meget lys der slipper ind under døren/porten. Fig. 32. Affaldscontainere skal have tætsluttende låg, så de ikke tiltrækker rotter og mus. 33

34 10. FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROT- TER OG MUS PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF ANTIKOAGULANTER 10.1 Kommunal og privat skadedyrsbekæmpelse Bekæmpelse af gnavere er ifølge lovgivningen opdelt således, at rotter er en kommunal opgave, mens musene hører til privatsfæren. En fødevarevirksomhed, der har fået et rotteangreb, skal derfor henvende sig til teknisk forvaltning i kommunen. Bekæmpelse foretages enten af kommunens egne folk eller den private entreprenør, som kommunen har indgået kontrakt med. Gælder det et museangreb, må fødevarevirksomheden henvende sig til et privat skadedyrsfirma for at få foretaget bekæmpelsen. En undtagelse til ovennævnte regel gælder i den situation, hvor fødevarevirksomheden har en eksisterende sikringsordning med et skadedyrsfirma om bekæmpelse af rotter (og mus). Her har det pågældende firma lov og ret til - under iagttagelse af gældende regler i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter - at foretage bekæmpelse af rotter på virksomheden Forebyggelse af rotter og mus På en fødevarevirksomhed skal man sondre mellem forebyggelse og bekæmpelse af gnavere, idet anvendelsen af bekæmpelsesmidler er forskellig i de to situationer. Hovedreglen er, at indendørs bekæmpelse af gnavere på en fødevarevirksomhed skal ske ved hjælp af smækfælder. Gifte er ikke tilladt i hverken produktions-, lager- eller salgslokaler, da der er risiko for at gnaverne kan sprede giften til fødevarerne. Eneste undtagelse er levende fangende fælder til mus, der er konstrueret således, at musene kan komme ind men ikke ud af fælderne. I fælderne kan placeres den på markedet tilladte musegift, alphachloralose, jf. afsnit Udendørs på en fødevarevirksomhed gælder der ikke restriktioner om anvendelsen af gifte. Her kan virksomheden indgå aftale med et privat bekæmpelsesfirma (sikringsordning) eller den kommunale rottebekæmper (som led i en bekæmpelse) om opsættelse af foderstationer med gift langs ydermure m.v Bekæmpelse af rotter og mus Selv den bedste forebyggelse kan ikke fuldstændig forhindre, at der kommer gnavere ind på en fødevarevirksomhed. Er der konstateret rotter på virksomhedens område, skal virksomheden anmelde det til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter, 3. Bestemmelsen taler om konstaterer forekomst af rotter. Det skal forstås i bred forstand således, at alle tegn, f.eks. huller, begnavninger, potespor el. andre synlige tegn på rotteaktivitet, skal udløse et kommunalt besøg. Kommunalbestyrelsen har herefter en forpligtelse til at anmelde rotteangrebet til fødevareregionen, jf. afsnit

35 For mus gælder der ikke et tilsvarende krav om anmeldelse, men det er stadig fødevarevirksomhedens opgave at sørge for at bekæmpe musene og tage initiativ til at hindre en gentagelse. Det betyder, at (den forbedrede) skadedyrsforebyggelse skal inkorporeres i virksomhedens egenkontrolprogram. Inden den egentlige bekæmpelse finder sted, skal omfanget af angrebet konstateres. Det påhviler den kommunale bekæmper eller det private skadedyrsfirma. Når det drejer sig om rotter skal bekæmpelsen altid tilrettelægges i samarbejde mellem den tilsynsførende myndighed fra fødevareregionen og den kommunale bekæmper eller det private bekæmpelsesfirma. Virksomheden skal i den forbindelse overveje, om de berørte lokaler eller afdelinger eller hele virksomheden skal lukkes. Den endelige beslutning vil blive foretaget af fødevareregionen. Bekæmpelse med kemiske midler skal så vidt muligt undgås, men hvis intet andet virker, er bekæmpelsesmidler i form af antikoagulerende ædegifte tilladte og må ske overalt indendørs i lokaler m.v., også salgslokaler forudsat, at fødevarerne er emballerede, eller at der ikke produceres fødevarer i de pågældende lokaler. Trædegifte må ikke anvendes på steder, hvor der forefindes fødevarer, men kan efter aftale med fødevareregionen, anvendes i ingeniørgange, kældre, maskinrum, garager o.lign. Når bekæmpelsen er afsluttet, skal alle infesterede lokaler rengøres grundigt, førend de igen kan anvendes. Hvis en egentlig bekæmpelse af gnaverne ikke kan afsluttes med et tilfredsstillende resultat indenfor en kortere periode, bør yderligere tiltag overvejes i et samråd mellem virksomheden, den tilsynsførende fra fødevareregionen og den kommunale bekæmper eller det private skadedyrsfirma. I ekstremt vanskelige bekæmpelsessituationer kan den tilsynsførende myndighed for en begrænset periode godkende, at skadedyrsbekæmperen fraviger et eller flere af de ovennævnte punkter eventuelt i samråd med Miljøministeriets konsulent i rottebekæmpelse. 35

36 11. KASSATION AF VARER M.V. EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS Har der været mus eller rotter på en fødevarevirksomhed, og har skadedyrene haft kontakt med råvarer eller færdigvarer, melder spørgsmålet sig, hvad der skal ske med disse. Fig. 33. Kassation af varer er nødvendigt efter et skadedyrsangreb men hvor meget skal kasseres? Udgangspunktet er, at der skal ske kassation af alle varer, som musene eller rotter kan have været i kontakt med. Dette volder sjældent besvær, hvis der på eller omkring varerne er gnavmærker, fod - eller halespor, ekskrementer eller lugt af urin. I andre tilfælde er disse spor ikke umiddelbart synlige og spørgsmålet om kassation kan derfor være sværere at besvare entydigt. I sådanne tilfælde må det anbefales, at den tilsynsførende i samråd med den kommunale rottebekæmper eller det private skadedyrsfirma afgør, hvorvidt skadedyrene har haft adgang til varerne og i givet fald hvor meget, der skal kasseres. Heri bør indgå overvejelser om, hvor omfattende skadedyrsangrebet (antal individer) har været, hvor længe det har stået på, og hvor stort et areal, der har været ramt. Det siger sig selv, at en mus eller en rotte i et stort supermarked ikke betyder, at alle varerne i supermarkedet nødvendigvis skal kasseres. Omvendt bør man ved afgørelsen om kassation lade tvivlen komme forbrugeren til gode og ikke gå på kompromis med fødevaresikkerheden. Der kan ikke gives nogle eksakte regler for, hvad der skal kasseres, og hvad der kan fritages. Det må i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret vurdering fra sag til sag. Ifølge vejledning om fødevarehygiejne (nr af 25. juli 2008) kan virksomheden selv overveje følgende ved vurdering af, om fødevarerne skal kasseres: Graden af forurening (få eller mange skadedyr)? Hvor udbredt er forureningen ( er tilstedeværelsen begrænset til en del af virksomheden/til en del af salgslokaler)? Fødevarens karakter Fødevarens indpakning Skal fødevarens videresælges eller benyttes på virksomheden? 36

37 12. DESINFEKTION EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS Efter et skadedyrsangreb skal der ryddes op og rengøres og om nødvendigt desinficeres. Oprydningen giver sig selv, mens desinfektionen ofte volder problemer med hensyn til, hvilke midler der skal anvendes samt, hvor omfattende den skal være. Der findes på markedet en lang række almindelige desinfektionsmidler, som med fordel kan anvendes til rengøring/desinfektion efter angreb fra mus og rotter. Mange af midlerne kan købes i detailhandelen. En virksomhed der har haft et skadedyrsangreb må derfor afgøre, hvorvidt man selv vil binde an med rengøring og desinfektion eller, om man vil overlade det til et professionelt bekæmpelses- eller rengøringsfirma. De fleste af de private bekæmpelsesfirmaer tilbyder også desinfektion efter endt bekæmpelse. Imidlertid vil en borger eller en virksomhed også selv kunne foretage desinfektionen, blot man anvender et korrekt/godkendt middel og i øvrigt anvender de fornødne værnemidler f.eks. engangsdragt, gummihandsker og eventuelt åndedrætsværn. Har man valgt at gøre det selv, skal man anvende et godkendt desinfektionsmiddel, men også en sulfo- eller sæbeopløsning vil i langt de fleste tilfælde kunne gøre det. De bakterier, man som hovedregel vil beskytte sig imod er leptospirabakterien, campylobakter-, listeria- og salmonellabakterierne (se afsnit 3) og de nævnte bakterier vil effektivt kunne elimineres ved grundig rengøring af genstande og overflader, hvor gnaverne har opholdt sig. En almindelig sæbeopløsning vil effektivt kunne fjerne bakterien. Omfanget af desinfektionen vil dernæst melde sig. Der gælder heller ikke her faste regler, men som udgangspunkt skal der gøres rent overalt, hvor gnaverne har været, hvis dette kan have betydning for fødevaresikkerheden. Har musene eller rotterne opholdt sig i lager-, produktions- eller salgslokaler skal disse naturligvis rengøres og desinficeres meget nøje. På den anden side vil den kendsgerning, at gnaverne har opholdt sig på et loft, i et ubenyttet kælderrum eller en ingeniørgang ikke være begrundelse nok for at kræve en total desinfektion eller rengøring af hele virksomheden. Der er med andre ord her også grundlag for at lade spørgsmålet om desinfektion og rengøring være afhængig af de konkrete forhold på virksomheden, men det skal pointeres, at det altid er den lokale fødevareregion, der har det afgørende ord i sagen. 37

38 13. KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF ROT- TER OG MUS Til bekæmpelse af rotter med kemiske midler findes der på det danske marked udelukkende antikoagulanter. Til mus findes der både antikoagulanter og alphachloralose, der er et bedøvelsesmiddel. Anvendelse af antikoagulanter til bekæmpelse af rotter kræver autorisation. For personer, der ikke har autorisation, er besiddelse af rottegift desuden ulovligt Alphachloralose Alphachloralose er ædegift i pille-og pastaform, der udelukkende er godkendt til bekæmpelse af mus. Midlet virker ved at nedsætte musenes stofskifte, hvorved musene dør af kulde. Midlet er mest effektivt ved temperaturer omkring 16 grader Celcius men kan anvendes helt op til en temperatur på omkring 20 grader Celcius. Fig. 34. Antikoagulantgifte til rotter og mus er farlige gifte og kræver derfor anvendelse med omtanke Antikoagulanter Hos pattedyr virker antikoagulanterne ved, at de hindrer leveren i at danne stoffet prothrombin, der er nødvendigt for blodets normale størkningsevne. Antikoagulanter har en langsom virkning, hvad der gør, at især rotterne ikke aner uråd, førend dødelig dosis er indtaget. Midlerne virker sædvanligvis efter 4-6 dages forløb. Rotter og mus udviser forskellig følsomhed over for antikoagulanterne. Musene (og husrotterne) er generelt mindre følsomme end den brune rotte, hvad der har betydning for valg af middel i den konkrete bekæmpelsessituation. Antikoagulanterne opdeles sædvanligvis i 1. og 2. generations gifte afhængig af, hvor stærke de. Se afsnit Antikoagulanter er farlige for alle pattedyr og giftvirkningen er meget større ved gentagne små doser end ved en enkelt, stor dosis. Modgiften til en antikoagulant er K-1 vitamin, der - hvis den gives i tide - er meget effektiv. Formuleringen d.v.s. den måde produkterne er blandet på har intet med styrken at gøre, men betyder noget i forhold til, hvor og hvordan de anvendes samt, hvorvidt de er attraktive over for gnaverne. På nuværende tidspunkt findes der kun to typer formuleringer af muse- og rottegifte på markedet: Ædegift (granulat, pasta og blok) Trædegift (pudder) Drikkegifte, der tidligere var tilgængelige på markedet og særlig anvendelig i varme og tørre omgivelser, f.eks. på kornlagre, produceres ikke længere til det danske marked. Alle antikoagulanter sælges i pakninger, der er påført en brugsanvisning på dansk. Det er uhyre vigtigt, at den nøje følges, da en bekæmper i modsat fald kan udsætte såvel sig selv som sine omgivelser for fare. De anvendelses- og 38

39 doseringsanvisninger, som er anført på pakningens etiket og markeret med fed skrift, er strafbelagt ved overtrædelse. Alle antikoagulantgifte skal desuden være tilsat en blå, rød eller grøn advarselsfarve Ædegifte Ædegifte er på det danske marked godkendt til bekæmpelse af både rotter og mus. En ædegift kan være baseret på et kornprodukt, som regel havre eller hvede. Midlerne findes som knækkede eller valsede produkter. Ædegiften kan desuden formuleres som piller eller giftblokke bestående af kornprodukter, fedt m.v. Endelig kan ædegiften optræde som en pasta, der er en blød (korn)masse iblandet olie, som trykkes ud af en beholder. Blokkene og pastaen har flere fordele frem for de rå kornprodukter, idet de holder sig bedre i fugtige omgivelser. Det skyldes dels deres store fedtindhold, dels at de er tilsat fungicider, der nedsætter risikoen for mug- og skimmeldannelse. Desuden er blokkene og pastaen lette at håndtere og placere i foderstationer, hvorved spild kan undgås. Visse af ædegiftene er af sikkerhedshensyn tilsat et meget kraftigt bitterstof Bitrex som gør, at risikoen for utilsigtede forgiftninger mindskes. Aktivstoffer, der bruges til antikoagulanter, er uhyre giftige. Koncentrationen i det færdige produkt er imidlertid lav, typisk 0,01 eller 0,005 % og for de helt kraftige gifte endog lavere. Dette betyder meget for sikkerheden i forbindelse med anvendelsen af dem. Fig. 35. Blokke normalt til brug i kloakken kan også med fordel anvendes f.eks. i foderstationer. For at nedsætte risikoen for spredning af giften, og for at mennesker og andre dyr ikke skal komme i kontakt med den, er det et krav, at giften anbringes i foderstationer. Foderstationer er plast-, metal- eller trækasser, der har huller i begge ender, hvorigennem gnaverne kan få adgang til et kammer inde i stationen, hvor giften er placeret. Herinde har gnaverne mulighed for uforstyrret at æde af giften. Ulempen er, at især rotter p.g.a. deres neophobi, jf. afsnit 5.2, i den første tid efter opsættelse, kan være tilbageholdende med at besøge foderstationerne. Anvendes blokke i en foderstation skal de fastgøres for at forhindre, at gnaverne løber væk med dem. I traditionel bekæmpelse udlægger man gift til rotter i få men forholdsvis store portioner, mens mus får små. I forbindelse med fremkomsten af 2. generations antikoagulanterne er der fremkommet bekæmpelsesmetoder til rotter, hvor man udlægger mange, små portioner, i flere på hinanden følgende omgange, såkaldt intervaludlægning. Idéen er, at giften skal være tilgængelig overalt og derved komme alle rotter i et givet område til gode, ligesom betydningen af alternative fødekilder (der sædvanligvis giver et dårligere bekæmpelsesresultat) reduceres væsentligt. Tanken bag intervaludlægning er desuden, at gnaverne ikke æder mere end højst nødvendigt for at dø, hvorved man mindsker risikoen for sekundær forgiftning af f.eks. katte, ræve og rovfugle. 39

40 13.4 Trædegifte Trædegiftene indeholder de samme aktivstoffer som ædegiftene, men i højere koncentrationer, typisk gange stærkere. Trædegifte er på det danske marked udelukkende godkendt til bekæmpelse af rotter og må derfor ikke anvendes til bekæmpelse af mus. Udlægning sker med ske i rotternes huller eller - bedre - pumpes ned i rotternes gange v.h.a. en pudderblæser, et apparat med en dyse og en beholder til pudderet, der pustes ud ved tryk. Udlægningen kan endvidere ske på rotternes veksler uden for, men det forudsætter, at der træffes foranstaltninger således, at der under ingen omstændigheder kan ske utilsigtede forgiftninger af andre dyr og mennesker. Pudderet virker ved at rotterne, når de passeret en tilpudret gang eller veksel, får pudderet på pels og poter. Når rotterne senere pusser og plejer sig, får de giften i sig. Pudderet må alene anvendes til udendørs brug og er meget effektivt over for rotter på friland, hvor der er alternative fødekilder eller, hvor rotterne er blevet ædesky. Fig. 36. Trædegift er meget effektivt til bekæmpelse af rotter på friland. Midlet må ikke anvendes til bekæmpelse af mus. Da pudderet let spredes, kan der være risiko for forurening i forbindelse med udlægningen. Det gælder både i relation til bekæmperen selv og til omgivelserne. Bekæmperen skal derfor nøje følge brugsanvisningen, herunder bestemmelser om påbudte værnemidler. Det er forbudt at anvende midlet i rum med fødevarer eller foderstoffer, jf. afsnit Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på det danske marked Nedennævnte antikoagulant aktivstoffer findes i de midler, der i øjeblikket er godkendt til anvendelse på det danske marked. Antikoagulanterne er opført i styrkerækkefølge for de tre første aktivstoffers vedkommende. Det betyder, at man sædvanligvis vil kunne bekæmpe en gnaverbestand med en trinhøjere antikoagulant ( nr. 1-3), hvis de udviser resistens mod det første valg. For de tre sidste aktivstoffer (nr. 4) er der i styrkemæssig henseende tale om en sideordning. 1.Coumatetralyl Er sammen med stoffet warfarin en såkaldt 1. generations antikoagulant. Aktivstoffet findes som ædegift, pudderpræparat og drikkegift. Sidstnævnte er som nævnt udgået af det danske marked. Coumatetralyl er lidt kraftigere end warfarin og er i nogen grad effektivt over for warfarin resistente rotter. Mus (og husrotter) kan ikke eller kun meget svært bekæmpes med coumatetralyl, da de er mere tolerante over for giften, og der er da heller ikke på det danske marked godkendt midler med dette aktivstof til bekæmpelse af mus. Der er i Danmark en del resistens mod coumatetralyl såvel hos rotter som hos mus. Giftighed : LD-50 (rotte) ca. 16,5 mg/kg, LD-50 (mus) ca mg/kg. 2. Bromadiolon Den mest benyttede antikoagulant p.t. Aktivstoffet findes udelukkende i dag 40

41 formuleret som ædegift. Det er i modsætning til coumatetralylen effektivt, d.v.s. dødeligt i engangsdosis, over for såvel rotter som mus. Der er stor akut giftighed: LD-50 (rotte) ca. 1,1 mg/kg, LD-50 (mus) ca. 1,75 mg/kg. Der er en del resistens mod bromadiolon både hos rotter og mus. 3. Difenacoum Er godkendt i ædegiftformulering (herunder pasta). Aktivstoffet er meget effektivt over for alle gnaverarterne. Kraftigt virkende også ved enkeltdosisindtagelse. Stor akut giftighed: LD-50 (rotte) ca. 1,8 mg/kg, LD-50 (mus) ca. 0,8 mg/kg. Der er konstateret resistens mod difenacoum flere steder i landet både hos rotter og mus. 4. Brodifacoum En ædegift der er formuleret som piller og ædegiftblok. Brodifacoum er meget kraftigt virkende med høj akut giftighed: LD-50 (rotte) ca. 0,27 mg/kg, LD-50 (mus) ca. 0,4 mg/kg og effektivt over for gnaverarterne i enkeltdosis. Der er endnu ikke konstateret resistens mod brodifacoum. 5. Flocoumafen En ædegift der p.t. findes i formulering som blok og piller til henholdsvis rotter og mus. Aktivstoffet er meget kraftigt virkende med en høj akut giftighed: LD-50 (rotte) ca.0,25 mg/kg, LD-50 (mus) ca.1,13 mg/kg. Flocoumafen virker dødeligt over for alle gnaverarter ved indtagelse i enkeltdosis. Der er endnu ikke konstateret resistens mod flocoumafen. 6. Difethialon Difethialon findes som ædegift og som (mini)giftblok. Aktivstoffet har høj akut giftighed: ld-50 (rotte) 0,56 mg/kg, ld-50 (mus) 1,29 mg/kg og er dødeligt for både rotter og mus i enkeltdosis. Der er endnu ikke konstateret resistens mod difethialon. 41

42 14. RESISTENS HOS ROTTER OG MUS Resistens viser sig ved, at gnaverne æder godt af de udlagte præparater i mere end 4-5 dage samtidig med, at der ikke ses en væsentlig nedgang i gnaverbestanden. Hvis de gængse regler for udlægning og supplering af gift er fulgt, og der er foretaget de nødvendige forebyggende foranstaltninger, f.eks. i form af fjernelse af alternative fødekilder, er der tale om resistens i den pågældende gnaverbestand. I sådanne situationer må man skifte til en stærkere gift Strategi for anvendelse af antikoagulanter By- og Landskabsstyrelsen har i samarbejde med Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr, Skadedyrlaboratoriet vedtaget en resistensstrategi, der anbefales til alle danske kommuner, når det gælder rottebekæmpelse. Strategien går i korthed ud på, at man skal anvende det svageste middel først. Baggrunden er, at der inden for overskuelig fremtid ikke er nye aktive stoffer på vej til gnaverbekæmpelsen, og da der skal være antikoagulanter til bekæmpelse af gnavere i fremtiden, er det afgørende vigtigt, at resistensudviklingen forsinkes så meget som muligt. Forebyggelsen og bekæmpelsen af mus er som tidligere nævnt ikke reguleret i miljøbeskyttelsesloven men principperne i resistensstrategien er også anvendelige i bekæmpelsen af mus. Ved bekæmpelse af gnavere skal man derfor ikke starte med en kraftig antikoagulant men vælge den svageste, medmindre der er belæg for det modsatte. Følger man denne strategi, vil man udsætte forekomsten af eventuel resistens længst muligt og stadig have midler til bekæmpelse af resistente bestande af gnavere. Findes der således ingen re sistens i et givet bekæmpelsesområde, kan man derfor uden problemer anvende coumatetralyl. I øjeblikket kan coumatetralyl således anvendes i ca. 2/3 af de danske kommuner. Skulle der senere opstå resistens mod denne antikoagulant, kan man gå til det næste middel i rækken, nemlig bromadiolon. Når der endnu senere registreres problemer med dette middel, er det næste trin således difenacoum. Fig. 37. Rotter eller mus, der er døde af gift, skal straks fjernes, da de ellers kan blive ædt af rovdyr, der kan blive forgiftet. Udover at forsinke selve resistensudviklingen er strategien også i overensstemmelse med samfundets generelle øn ske om at bruge det svageste kemiske middel til at løse et skadedyrsproblem. Desuden vil strategien også have en vis reducerende effekt på antallet af sekundære forgiftninger d.v.s. tilfælde, hvor andre dyr bliver forgiftet ved at æde mus eller rotter, der har indtaget antikoagulanter. 42

43 15 REFERENCER Lovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. Vejledning om rotter nr. 1, 2005, Miljøstyrelsen Rotter som smittebærere, En oversigt over sygdomme, der spredes af rotter Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse, 2000 Kloakrotter, Brochure om fejl i kloaksystemer. Miljøstyrelsen 2001 Bekendtgørelse nr. 788 af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne Vejledning nr af 25. juli 2008 om fødevarehygiejne Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Oversigt over div. tryksager, pjecer og artikler Kan købes ved henvendelse til Miljøministeriets Informationscenter, Strandgade 29, 1401 København K Tlf , [email protected]. og på www: mim.schultzboghandel.dk/ Rotter. Vejledning om rotter, nr. 1, 2005, Miljøstyrelsen Rotter og skibe. Vejledning i undersøgelse og udryddelse af rotter på skibe. Vejledning Nr , Miljøstyrelsen. Kan fås ved henvendelse til Miljøministeriets Informationscenter eller hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: www. naturstyrelsen.dk. Har du råd til at holde rotter? Pjece om regler for bekæm pelse af rotter, 1998 Miljøstyrelsen,. HJÆLP - Vi har fået rotter! Pjece om rotter i beboelsesejen domme,1998, Miljøstyrelsen, Sådan undgår du rotter - ti staldtips. Pjece om rotter på landbrugsejendomme 2002, Miljøstyrelsen. Kloakrotter. Brochure om fejl i kloaksystemer. Miljøstyrelsen Kan hentes på Naturstyrelsens hjemmeside: www. naturstyrelsen.dk. Meddelelser fra Miljøstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse: Nr. 1: Risikoen for forgiftning af hunde med rottegifte. Nr. 2: Delvis slut med thalliumsulfaten. Nr. 3: Kan en rottebestand udryddes med en enkelt giftudlægning? Nr. 4: Kan rotterne bekæmpes med ultralyd? Nr. 5: Rottegiftes farlighed. Nr. 6: Oversigt over de antikoagulerende midler. Nr. 7: Rottebekæmpelse med fælder. Nr. 8: Pudderpræparater - trædegifte. Nr. 9: Forgiftningsrisiko i forbindelse med introduktion af to nye antikoagulanter i rottebekæmpelsen. Nr. 10: De antikoagulerende midler i rottebekæmpelsen. Nr. 11: Den kommunale rottebekæmpelse, sikringsaftaler og udlevering af rottegift. Nr. 12: Forbud mod brug af limfælder til bekæmpelse af rotter. Nr. 13: Kloakrotteangreb - og hvad så? Nr. 14: Erfaringer fra kommunernes indberetningsskemaer om rottebekæmpelsen. Nr. 15: Høns, hønseæg, duer og gnaverbekæmpelsesmidler. Nr. 16: Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse i Nr. 17: En analyse af rotteangreb på fynske levnedsmiddelvirksomheder. 43

44 Nr. 18: Ny bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Nr. 19: Rottebestanden i Danmark - før og nu. Nr. 20: Udlevering af rottegift til borgerne. Nr. 21: Sikring i forbindelse med udlægning af rottegift. Nr. 22: Statistik om rottebekæmpelsen. Nr. 23: Orientering fra Miljøstyrelsen vedrørende nye regler for køb, salg og anvendelse af rottegift. Nr. 24: Statistik om rottebekæmpelsen. Nr. 25: Ny bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Nr. 26: Katte som rottebekæmpere dur de? Nr. 27: Oplysninger om kommunernes rottebekæmpelse Nr. 28: Kommunal rottebekæmpelse tal og tendenser Nr. 29: Stop for udlevering af rottegift til landmænd med lukkede svinebesætninger Nr. 30: 2008 rekordår for antallet af anmeldelser 44

45 45

46 46

47 47

48 48