Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder"

Transkript

1 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

2 Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere på fødevarevirksomheder, gnavernes biologi og adfærd samt, hvordan der skal føres tilsyn med fødevarevirksomheder. Fejlfinding, konstatering af gnavere samt bekæmpelse og forebyggelse af gnavere beskrives. Tilrettelægge af gnaverbekæmpelsen gennemgås og de tilhørende bekæmpelsesmidler og gnavernes resistens mod disse omtales nærmere. Erstatter vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 8/1995, Rotter og levnedsmiddelvirksomheder Forsidefoto: Scanpix Øvrige fotos: Scanpix, fig. 5, 6, 7, 8. Torben F. Jensen, fig. 15, 17. Nina Kathrine Ratlev Andersen, fig. 11 Peter Weile, fig. 1, 2, 4, 9, 10, 12, 13, 14, 16, 18, 19, 20, 21, 22, 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37. ISBN: ISSN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Telefon Udgiverkategori: Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Dansk Må citeres med kildeangivelse. Naturstyrelsen, Miljøministeriet

3 Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

4 INDHold 1. INDLEDNING LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Andre sygdomme Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Pest Salmonellose Campylobacteriose Yersiniose Listeriose Toxoplasmose Borreliose TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Rotter Mus Egenkontrol ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Aktivitet Forsigtighed og mistro Ædeadfærd Drikkebehov Formeringsevne og livslængde Gnaveegenskab Graveegenskab Klatre- og springegenskab Svømmeegenskab Høresans Følesans Smags- og lugtesans Synssans Renlighedsadfærd UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS Generelt om undersøgelse Gnaverarter der skal undersøges for Vurdering af en rotte- eller musebestand Iagttagelse af levende rotter og mus Ekskrementer Urin Løbespor Hale- og potespor Gnavspor Huller Reder Lugt... 24

5 7 UDFØRELSE AF UNDERSØGELSE Spor efter rotter og mus indendørs Spor efter rotter og mus udendørs Relevante steder for undersøgelse Nødvendigt udstyr til undersøgelse FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMER Kommunens rolle ved fejlfinding Kommunal røgprøve af afløbssystem TV-inspektion af afløbssystem FOREBYGGELSE AF ROTTER OG MUS Sikring af bygninger Ventilations- og rørgennemføringer Vinduer Porte og døre Træer og espaliervækster Huller og sprækker i ydermure- og vægge Oplagrede materialer udendørs Tagbrønde og tagnedløb Afløbsinstallationer Gulvafløb Kloak og samlebrønde Faldstammeudluftninger/vakuumventiler Renholdelse i og omkring bygninger Salgs- og produktionslokaler Lagre, lagerpladser, trappegange, kældre, lofter, m.v Affaldsrum - og containere FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF ANTIKOAGULANTER Kommunal og privat skadedyrsbekæmpelse Forebyggelse af rotter og mus Bekæmpelse af rotter og mus KASSATION AF VARER M.V. EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS DESINFEKTION EFTER ANGREB AF ROTTER OG MUS KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Alphachloralose Antikoagulanter Ædegifte Trædegifte Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på det danske marked RESISTENS HOS ROTTER OG MUS Strategi for anvendelse af antikoagulanter REFERENCER

6 6

7 1. INDLEDNING Denne vejledning henvender sig til alle, der foretager tilsyn med eller forebyggelse og bekæmpelse af rotter og mus på fødevarevirksomheder. Vejledningen kan med fordel også anvendes ved tilsyn på landbrugsvirksomheder med skyldig hensyntagen til de forhold, der gælder i primærproduktionen. Vejledningen er især tænkt som en håndbog for fødevareregionernes tilsynsførende personale på fødevarevirksomheder og de kommunale og private rottebekæmpere, der skal kontrollere, at fødevarevirksomhederne har en effektiv sikring og renholdelse således, at der ikke er rotte-eller musetilhold på virksomheden. Vejledningen henvender sig imidlertid også til virksomhedsledere, der ifølge den gældende fødevarelovgivning, jf. nedenfor i afsnit 2.2, er ansvarlig for at disse regler anvendes korrekt, og at reglerne overholdes for at imødekomme fødevaresikkerheden. Vejledningen vedrører såvel rotter som mus, idet begge arter er skadedyr, der kan forvolde skade på fødevarevirksomheder og forårsage forurening af fødevarer. Man skal dog være opmærksom på, at en række musearter er fredede og derfor ikke må bekæmpes. Denne vejledning vedrører alene forebyggelse og bekæmpelse af følgende arter: Brun rotte, husrotte, husmus og halsbåndmus. På grund af rotters og mus enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabte omgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, der kan være vanskelige både at forebygge og bekæmpe. Vi har længe måttet erkende, at det ikke er praktisk muligt fuldstændig at udrydde rotter og mus. Det vigtigste mål for den moderne gnaverbekæmpelse er derfor at forebygge gnaverangreb og formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssi ge problemer eller andre gener på fødevarevirksomheder. Samtidig er det vigtig, at bekæmpelsen sker på en dyreetisk for svarlig måde og med maksimal sikkerhed for mennesker, hus dyr og vilde dyr i omgivelserne. Denne vejledning skulle gerne bidra ge til, at myndigheder, skadedyrsbekæmpere, virksomhedsledere og borgere i fællesskab lettere når de ønskede mål. 7

8 2. LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BE- KÆMPELSE AF ROTTER OG MUS Forebyggelse og bekæmpelse af mus og rotter på fødevarevirksomheder har hjemmel i flere forskellige regelsæt. Lovgivningsmæssigt adskiller rotter og mus sig imidlertid fra hinanden, idet rotter alene er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Selvom mus ikke hører hjemme i miljøbeskyttelsesloven bør de af såvel praktiske som sundhedsmæssige årsager medtages i en vejledning som denne. Mus er nært beslægtet med rotter og bliver som følge af deres adfærd og udseende ofte forvekslet med disse. Da den kommunale rottebekæmpelse ikke omfatter forebyggelse eller bekæmpelse af mus, er det vigtigt for de kommunale bekæmpere at kunne kende forskel på de to arter. Mus er desuden alvorlige smittebærere og udgør i relation til fødevarevirksomheder en lige så høj hygiejniske risiko som rotter. 2.1 Forebyggende foranstaltninger mod rotter og bekæmpelse af rotter Bestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes i 17 og 18 i Miljøministeriets lovbe kendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af lov om miljøbeskyttelse. (miljøbeskyttelsesloven). Bestemmelserne har følgende ordlyd: 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemfø relsen af en effektiv rottebekæmpelse. Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådan ne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendom me og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljø- og Energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens op gaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilba gekaldes, såfremt den pågældende afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilba gekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor. Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. 69, stk.1, nr. 4, og 70. De her ved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 18. I regler fastsat i medfør af 16 og 17 kan der fast sættes regler om 8

9 kommunalbestyrelsens adgang til at opkræ ve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte for hold. I medfør af 17 m.fl. har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. For så vidt angår tilsyn med rotter på fødevarevirksomheder fastslår 7 i bekendtgørelsen: I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Stk.2. Kommunalbestyrelsen og det fødevarehygiejniske tilsyn skal gensidigt underrette hinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksomheder. 2.2 Forebyggende foranstaltninger mod mus og bekæmpelse af mus Kommunalbestyrelsen er som nævnt ikke ansvarlig for bekæmpelse af mus. Hjemmel til at forebygge og bekæmpe mus fremgår af bestemmelser flere steder i fødevarelovgivningen, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. Hygiejneforordningen (852/2004) gælder for alle fødevarevirksomheder. Det er lederen af fødevarevirksomheden, der er ansvarlig for, at reglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt, d.v.s., at virksomheden er indrettet og drives i overensstemmelse med forordningen. Fødevarestyrelsen og de tilhørende fødevareregioner fører kontrol med virksomhederne, der har til formål at verificere, at virksomhederne lever op til deres ansvar. 9

10 3. ROTTER OG MUS SOM SMITTEBÆRERE Fig. 1. Husmusen (Mus musculus) er sød at se på, men den er lige så stor en smittebærer som rotten. Mus og rotter er notoriske smittebærere, idet en række sygdomsfremkaldende organismer kan leve og formere sig på og i gnaverne. På forskellig vis overføres disse organismer fra dyr til mennesker. Antallet af gnaveroverførte sygdomme anslås på verdensplan til 50 eller mere, men heldigvis er dette tal langt lavere i Danmark. Årsagen er bl.a. klimatiske og miljømæssige forhold samt ikke mindst, at forebyggelsen og bekæmpelsen af gnavere især rotter er sat i system og fungerer effektivt. Mus og rotter kan overføre både bakterier, vira og protozoer (encellede organismer) til mennesker. I nogle tilfælde dør gnaverne selv af den infektion, de bær på, mens de i andre situationer er raske smittebærere, hvad der naturligvis gør dem farligere. En omfattende beskrivelse af alle gnaveroverførte sygdomme og deres symptomer falder uden for denne vejledning. Imidlertid skal der kort omtales de bakterie- og virusbårne sygdomme, som gnaverne kan overføre, og som kan være relevante at tage i betragtning på vore breddegrader. 3.1 Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Hantavirus er vira, der er knyttet til forskellige gnaverarter, herunder mus og rotter. Smittekilden er virus fra gnavernes fækalier, spyt og urin, der bl.a. hæfter sig på støvpartikler, som derefter kan indåndes af mennesker. Hantavirus forårsager det, man betegner hæmoragisk feber kaldet HFRS (Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome) eller på dansk: Blødningsfeber med nyresyndrom. Sygdommen omfatter en gruppe af klinisk ens sygdomme forårsaget af hantavira fra familien Bunyaviridae. Sygdommen findes over det meste af verden og optræder i forskellige mere eller mindre alvorlige udgaver. En infektion med hantavirus viser sig i første omgang ved høj feber, hovedpine, kvalme, opkastninger samt mave- og rygsmerter. Senere kan der optræde nedsat blodtryk, chok og vævsblødninger. I den alvorlige udgave af sygdommen ses der stor dødelighed, bl.a. i USA, hvor der er registret mere end 100 tilfælde af sygdommen med dødelig udgang. Smittekilden er her brandmusen (Apodemus agrarius). I Europa kendes sygdommen fra bl.a. Balkan (Dobrava virus, der har halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) som vært) samt i Skandinavien (Puumala virus, der har rødmusen (Clethrionomys glareolus) som vært). I sidstnævnte region har sygdommen, der også kaldes Nephropathia Epidemica, et langt mildere forløb og næppe dødsfald på samvittigheden. Sygdomme forårsaget af Hantavirus er i stigning på verdensplan. Sygdommen kan ikke behandles Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Sygdommen, der på engelsk benævnes Tick Borne Encephalitis (deraf forkortelsen TBE), er en virusbåren sygdom, der overføres gennem bid af skovflåten (Ixodes ricinus). Værten for viruset er bl.a. mus, der smittes af skovflåter. Musene kan igen smitte nye skovflåter, når disse suger dyrenes blod. I Danmark fandtes viruset indtil 2009 kun på Bornholm, men er nu også konstateret i Nordsjælland. Jægere, skovarbejdere og andre, der færdes meget i skove er særligt udsatte for smitte. 10

11 Sygdommen har et to-faset forløb med influenzalignende symptomer efter en inkubationstid på 7-14 dage. I nogle tilfælde kan der udvikles meningitis efter nogle få dage eller ugers forløb. Ca. 1/3 af de smittede kan efterfølgende få vedvarende mentale eller neurologiske følger af forskellig art. Dødeligheden er ca.1-2 % Andre sygdomme På verdensplan findes der en række andre sygdomme, som forårsages af vira, men da disse næppe vil være er relevante for danske forhold, vil de ikke blive omtalt her. 3.2 Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der i en særlig form benævnes Weils syge, overføres kun af rotter. Bakterien, Leptospira icterohaemorrhagiae, er en mikroskopisk, spiralformet bakterie, der findes i rotternes nyrer og udskilles med gnavernes urin. Infektionsgraden hos rotter varierer betydeligt fra ingen til helt op til 100 % af individerne i en bestand. Rotterne er raske smittebærere. Bakterien kan overleve uden for rotten i ferskvand, kloakvand og i fugtig jord i op til flere måneder. Mennesker kan komme i kontakt med bakterien f.eks. ved at falde i vandet, hvor rotter har urineret, eller ved at håndtere døde gnavere uden at benytte gummihandsker. Sygdommen er udpræget erhvervsbetinget, idet den herhjemme fortrinsvis har ramt damsbrugsarbejdere, kloakarbejdere, rottebekæmpere og fritidsfiskere d.v.s.. folk der ofte er i kontakt med gnavere og/eller vand, som gnaverne har opholdt sig i. Sygdommens første symptomer er, efter en inkubationstid på 3-19 dage, influenzalignende med hovedpine, muskelsmerter, ømhed, høj feber og kulderystelser. Hvis der sættes ind med antibiotikabehandling i de første dage efter at sygdomssymptomerne har vist sig, kan sygdommens alvorlige forløb mindskes betydeligt. Hvis ikke, kan sygdommen gå over i dens andet forløb, den såkaldte Weils syge, der viser sig ved feber, vævsblødninger, nyre- og leversvigt samt medfølgende gulsot og sluttelig almen organsvigt. Sygdommen er dødelig i ca. 20 % af tilfældene Pest Denne sygdom findes ikke i dagens Danmark, men den er langtfra udryddet på verdensplan. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at pest vil kunne indføres her til landet via inficerede gnavere, der kommer hertil med skib (eller fly) fra andre steder, hvor sygdommen stadig findes, f.eks. Sydøstasien, Afrika, eller endog USA. Pest skyldes infektion med bakterien Yersinia pestis, der via rotteloppen, Xenopsylla cheopis overføres fra rotter til mennesker. Der findes to former for pest: Byldepest og lungepest. Inkubationstiden er 2-6 henholdsvis 2-4 dage. Symptomerne på byldepest er feber, kulderystelser, hovedpine, generelle smerter og ubehag, opsvulmede lymfekirtler og eventuelt vævsblødninger. 11

12 Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandlede tilfælde er dødeligheden %. Går sygdommen over i lungepest kan smitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødeligheden næsten 100 % Salmonellose Selvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonella bakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgør bakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker og dyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven, opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine. Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre, svagelige personer eller børn Campylobacteriose Campylobacterbakterien findes i flere forskellige dyrearter, men er specielt udbredt i fjerkræ, der er det vigtigste reservoir for bakterien. Der er i de senere år herhjemme konstateret et stigende antal tilfælde af campylobacterinfektioner. Gnavere kan både være reservoir og vektor (bærer) i forbindelse med campylobacter. Infektionen i mennesker medfører almen utilpashed, diarré, mavesmerter, kvalme, opkastninger og feber. I alvorlige tilfælde kan sygdommen give ledsmerter og lammelser. Dødeligheden er lav og behandling består i væsketilførsel til patienten og eventuel antibiotikabehandling i tilfælde, hvor infektionen har spredt sig uden for tarmen Yersiniose Undersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diarré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning og feber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficerede svin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som de to foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige være livstruende Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden, og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især 12

13 katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød fra smittede dyr samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet fødes med misdannelser Borreliose Lymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a. findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter på mus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig, kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil en infektion ofte kunne undgås. Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de fleste tilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -og muskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet, hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis (hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføre ledbetændelse samt hjerteforstyrrelser. 13

14 4. TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER Fødevarevirksomheder udgør en nærliggende kilde til føde for gnavere, og kravene til sikring og renholdelse må derfor sættes højere end på andre steder. 4.1 Rotter Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. fastslår, at eftersyn for rotter på fødevarevirksomheder skal foretages i forbindelse med det almindelige fødevarehygiejniske tilsyn. Tilsynet udøves af de tilsynsførende fra fødevareregionerne, der skal sikre, at fødevarevirksomheden lever op til sit ansvar om at forebygge og bekæmpe rotter og mus. Kontrollen med fødevarevirksomheden foregår som et check af virksomhedens egenkontrol og en verifikation af denne. Den tilsynførende vil ved besigtigelsen søge efter spor fra rotter og mus. Det vil i praksis bl.a. sige døde dyr, ekskrementer, gnavmærker, brune belægninger, lugte, fodspor o. lign. Konstaterer den tilsynsførende ved sit tilsyn forekomst af rotter på fødevarevirksomheden, skal dette straks meddeles kommunalbestyrelsen, normalt kommunens tekniske forvaltning, der herefter vil iværksætte en bekæmpelse af rotterne. Er den kommunale rottebekæmper den første til at konstatere rotter på en fødevarevirksomhed, har vedkommende ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter forpligtelse til straks at underrette fødevareregionen. Den gensidige underretningspligt gælder såvel rotteforekomst- som bekæmpelse, jf. bekendtgørelsens 7, stk.2. Herved sikrer man, at både forebyggelse og bekæmpelse bliver så optimal som mulig, idet både den tilsynsførende hygiejniker og den praktiske rottebekæmper forudsættes at kunne bidrage med konstruktive løsninger på det aktuelle rotteproblem. Har fødevarevirksomheden en sikringsordning med et privat bekæmpelsesfirma, d.v.s. lukkede foderstationer med gift rundt om virksomheden, skal bekæmpelsesfirmaet, hvis der konstateres rotter i forbindelse med kontrol af foderstationerne, straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. 3 i bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., samt nedenfor i afsnit Bekæmpelsesfirmaet har derimod ikke en formel forpligtelse til at anmelde rotteforekomst til fødevareregionen. 4.2 Mus En tilsvarende anmeldelsespligt som for rotter gælder ikke for mus. Årsagen er formentlig historisk, da mus i relation til fødevarer udgør en lige så stor hygiejnisk risiko som rotter. 4.3 Egenkontrol Den ansvarlige for en fødevarevirksomhed skal sikre opfyldelse af fødevarelovgivningens krav om virksomhedens indretning, så der bl.a. sikres mod ydre forureningskilder, herunder mod indtrængen af rotter, mus og andre skadedyr. Fødevarevirksomhedens ansvar i forbindelse med eftersyn for rotter og mus samt bekæmpelse fremgår af forordning 852/2004 om fødevarehygiejne tillige med bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Fødevareregionens almindelige tilsyn omfatter tilsyn med virksomhedens egenkontrol vedrørende bl.a. mus og rotter. 14

15 Fig. 2. Ituslået ydervæg i fødevarevirksomhed. Virksomhedens egenkontrolprogram skal bl.a. anføre, hvordan virksomhedens bygninger løbende vedligeholdes. Alle fødevarevirksomheder skal have egenkontrol men der er meget stor forskel på, hvor omfattende den skal være. Det afhænger bl.a. af, hvilke varer virksomheden sælger, og om den selv fremstiller varerne eller blot videresælger færdigpakkede varer fra en anden virksomhed. Fundamentet i egenkontrollen er de gode arbejdsgange. Gode arbejdsgange sikrer f.eks. at der er tilstrækkelig rengøring, at bygningerne er vel vedligeholdte, at virksomheden beskyttes mod skadedyr og at der er styr på medarbejdernes personlige hygiejne og varernes mærkning. Alle virksomheder skal kunne vise, at de har styr på egenkontrollen, og virksomheden skal kunne gøre rede for de gode arbejdsgange mundtligt. Der skal ikke længere være skriftlige procedurer for virksomhedens vedligeholdelse og skadedyrssikring, men virksomheden skal kunne gøre rede for det overfor den tilsynsførende ved kontrolbesøget. Virksomheden skal kunne fremvise eventuelle rapporter fra et bekæmpelsesfirma. Virksomheden skal desuden kunne dokumentere overfor fødevareregionen, at den har taget hånd om et problem, der har udgjort en risiko for fødevaresikkerheden, hvis der konstateres skadedyr i virksomheden. I forbindelse med oprettelse og servicering af en sikringsordning mod gnavere udfærdiger et skadedyrsbekæmpelsesfirma altid en rapport om virksomheden og dens skadedyrssikring. Fødevarevirksomheden er forpligtet til, som en del af egenkontrollen, at opbevare denne skadedyrsrapport, der skal være tilgængelig, så den tilsynsførende har mulighed for at kontrollere skadedyrssikringen ved et efterfølgende tilsyn. Tilsvarende gælder, når den kommunale rottebekæmper afleverer et tilsynsskema el. lign. om forebyggelse og bekæmpelse af rotter på virksomheden. 15

16 5. ROTTER OG MUS BIoloGI OG ADFÆRD Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre, at gnaverne kommer ind på virksomheden. Især mus men også rotter kan trænge igennem meget små åbninger. En mus behøver således blot 6-7 mm for at komme ind på en fødevarevirksomhed, mens en ung rotte skal have 20 mm for at kunne presse hoved og krop igennem hullet. Både virksomheden og de offentlige myndigheder må have dette i tankerne, når en fødevarevirksomhed skal undersøges, og der skal foretages effektiv en sikring af den. Fig. 3. Gnavere her rotter er kendt for deres utrolige formeringsevne. To gnavere kan hurtigt blive til mange. 5.1 Aktivitet Gnaverne er som nævnt normalt nataktive, både rotter og mus kan også observeres i dagslys, jf. afsnit Er føden og redemulighederne til stede, kan gnaverne tilbringe hele livet i samme bygning. Især husmusen er ikke pladskrævende men kan i princippet leve i en skuffe eller et skab. Hvis det er nødvendigt, vil gnaverne bevæge sig rundt i omgivelserne, og især den brune rotte og halsbåndmusen kan tilbagelægge ret store afstande. Mus og rotter i etablerede kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem redeplads og fødested. Vekslerne findes mest på skjulte steder langs med lodrette genstande, vægge eller mure. Unge individer af gnavere, der forlader deres koloni kan bevæge sig forholdsvis langt, inden de slår sig ned. Egentlige massevandringer af gnavere ses kun ved brand, kraftige oprydninger eller ved saneringer. 5.2 Forsigtighed og mistro Den brune rotte er ekstremt mistroisk og undgår alt nyt, såkaldt neophobi. Det betyder, at opstillede fælder eller udlagt gift sædvanligvis skal stå en vis tid, inden rotterne vænner sig til dem og begynder at æde. Musene derimod er lettere at overliste, hvad der betyder, at de sædvanligvis ret hurtigt går i smækfælderne eller æder den udlagte gift. Musene kan dog udvikle ædeskyhed, og denne adfærd samt deres uregelmæssige ædemønster kan til tider være problematisk, når der skal bekæmpes. Ædeskyheden går igen hos den brune rotte, der er i stand til at forbinde årsag med virkning. Har den smagt på en gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6-7 timer, holder den sig siden hen fra stoffer med samme lugt og smag. 5.3 Ædeadfærd Gnaverne søger især føde om natten. Alle tre arter er altædende, men foretrækker kornprodukter eller frø. De konsumerer dagligt en fødemængde svarende til ca % af kropsvægten eller ca g for rotter og ca. 3-4 gram for mus. Musene og rotterne foretrækker at æde et beskyttet sted. Gift eller fælder skal derfor ikke placeres frit fremme men i stedet gemmes lidt af vejen. Foderstationer med gift er en fordel, idet gnaverne, når de først har vænnet sig til dem, ofte æder større mængder på samme sted og vender tilbage dag efter dag. 16

17 5.4 Drikkebehov Rotter har større drikkebehov end mus. Den brune rotte skal helst drikke hver dag, men bl.a. husmusen kan helt undvære drikkevand, hvis føden indeholder tilstrækkeligt med væske. 5.5 Formeringsevne og livslængde Gnaverne er i stand til at formere sig året rundt, dog med en tendens til en noget mindre forplantning i vinterhalvåret. Mus og rotters formeringsevne ses nedenfor i tabellen. Fig. 4. Den brune rotte skal helst drikke vand hver dag. Art Antal kuld/år Antal unger/kuld Drægtighed/dage Husmus Halsbåndmus Brun rotte Tabel 1. Mus og rotters formeringsevne Mus og halsbåndmus kan forplante sig, når de er ca. 2 måneder gamle, mens den brune rotte skal bruge ca. 2½ måned eller veje ca. 150 g, førend den er kønsmoden. Canadiske undersøgelser har vist, at under optimale forhold kan to rotter blive til 862 individer på et år. Det går sjældent så galt, men gnavernes store formeringsevne skal man bestemt ikke undervurdere. Det er derfor vigtigt, at en bestand bliver udryddet 100 %; i modsat fald vil den hurtigt vende tilbage til sin oprindelige størrelse. Gnaveres livslængde er sædvanligvis meget kort. I vild tilstand dør de fleste rotter, inden de bliver 1 år gamle, og musene lever normalt kun halvt så længe som rotterne. Fig. 5. De mejselformede fortænder hos gnaverne (her brun rotte) kan gnave i alt, der er blødere end jern. 5.6 Gnaveegenskab Et fællestræk for gnaverne er to par kraftige, mejselformede fortænder, der som regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Emaljelaget er meget hårdt og gør gnaverne i stand til at gnave i alt, der er blødere end jern. Det vil sige letmetaller, f.eks. aluminium og zink samt mursten, kalksten, alle plastarter, træ, dårligt blandet beton m.v. Mellem fortænder og kindtænder har mus og rotter et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så musen og rotten kan gnave i materialer uden at spåner kommer ind i mundhulen og videre ned i fordøjelsessystemet. Fortænderne sidder godt forankret i kæberne og vokser hele livet; for en rottes vedkommende ca. 13 cm årligt. Fortænderne skærpes hele tiden og holdes i den rette længde ved, at de øvre tænder konstant gnides mod de nedre og vice versa. 5.7 Graveegenskab Alle de her omhandlede gnaverarter er dygtige til at grave gangsystemer. Rotternes er ofte på flere meters længde, men den brune rottes gangsystemer går ikke dybere end 60 cm, hvad der sædvanligvis hindrer, at rotter i moderne bygninger trænger ind udefra. I ældre beboelsesejendomme med lavere fundamenter end 60 cm, kan rotter grave sig ind. Halsbåndsmusen graver også 17

18 dybe gangsystemer, og kan også grave langs huses fundamenter, men går næppe ind i beboelser ad denne vej. Selvom den brune rotte ikke graver sig dybere ned i jorden end de anførte 60 cm, kan den udmærket grave sig mange meter op gennem jord fra dybereliggende kloakker. Den brune rotte er desuden i stand til nedefra at løfte en afløbsrist, der vejer op til 1,2 kg. 5.8 Klatre- og springegenskab Mus og rotter klatrer og springer godt. Musene og husrotten kan forcere lodrette vægge og mure, blot de er en smule ru i overfladen. Den brune rotte er mindre akrobatisk og skal have noget at støtte sig til, f.eks. et nedløbsrør, hvis den skal kunne kravle op ad en mur. Springkraften hos gnaverne er stor, idet alle arter kan hoppe lodret op i luften. Husmusen hopper ca. 30 cm, mens den brune rotte når op i ca.75 cm højde. Halsbåndmusen hopper ca. 1 m, hvad der også har givet den navnet springmus 5.9 Svømmeegenskab Mus og rotter er alle dygtige svømmere, men især den brune rotte er tilpasset et liv langs åer, kanaler og søer. Den brune rotte er tillige god til at dykke og kan holde sig neddykket i op til flere minutter. Den er tillige i stand til at forcere toiletters vandlås. Rotten er det eneste pattedyr, der på vores breddegrader lever i kloakkerne Høresans Høresansen er veludviklet hos både mus og rotter. De udsender begge og kan høre højfrekvente lyde, som mennesker ikke er i stand til at registrere Følesans Gnavernes knurhår fungerer som sensorer, der gør, at de kan orientere sig i mørke. Den brune rotte har tillige nogle lange hår(varbørster) i pelsen med samme funktion Smags- og lugtesans Da mus og rotter er nataktive og er skabt til et liv i totalt mørke i huler og gangsystemer, er nogle sanser mere fremherskende end andre. Det gælder f.eks. gnavernes smags- og lugtesans, der er særdeles veludviklet Synssans Synet hos gnaverne er mindre godt, men det spiller ikke den store rolle, da føle- og lugtsansen rigeligt kompenserer for dette. Den brune rotte er formentlig desuden farveblind Renlighedsadfærd Da gnavere opholder sig på uhumske steder, kan man let forledes til at tro, at de er urenlige dyr. Det er en misforståelse, da gnaverne en stor del af deres vågne tilstand slikker og rengør pelsen, så den yder dem optimale beskyttelse. Denne adfærd kan udnyttes i forbindelse med bekæmpelse af rotter ved anvendelse af trædegifte. 18

19 6. UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS 6.1 Generelt om undersøgelse I forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden er det vigtigt, at den tilsynsførende undersøger, om der findes mus eller rotter på virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed er allerede én for meget og kan i princippet ikke tolereres. Inden bekæmpelsen går i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet af gnavere, da dette siger noget om infesteringsgraden, der kan være afgørende for, hvor drastisk man skal gå til værks. Oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men rottebekæmperens og den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende. For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding, bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges og resultaterne heraf bør drøftes og vurderes i et samarbejde mellem rottebekæmperen og den tilsynsførende fra fødevareregionen. Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomheden og dens omgivelser, jf. afsnit 7. Nogle gange opholder rotter og mus sig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Det afgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindes på matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko. Da rotter og mus sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte om dagen. Man må derfor søge efter spor, der kan vise eller sandsynliggøre, at der er tale om mus eller rotter. Her spiller sporenes alder også en rolle, da man derved vil kunne afgøre, om der stadig er gnavere på virksomheden. I fødevarevirksomheder kan indkomne gnavere være meget svære at lokalisere, hvis virksomheden f.eks. er en købmandsbutik eller et supermarked. Her er gemmestederne næsten uendelige, og det nytter ikke meget at søge efter de gængse spor. Man må derfor benytte sig af andre metoder til opsporing af gnaverne. Det kan ske ved at udstrø talkum eller mel og opstille plader i butikken såkaldt sektionering der vil kunne indkredse gnaverne og gøre dem lettere at fange. Nogle skadedyrsbekæmpere har anskaffet sig hunde, der er trænet til hurtigt at påvise, hvor gnaverne opholder sig. Selvom sådanne hunde udgør en vis hygiejnisk risiko, er de i mange tilfælde at foretrække frem for gnavernes hærgen i et længere tidsrum overalt inde i fødevarevirksomheden. Det er virksomhedens ansvar at sikre, at hundene ikke giver anledning til forurening af fødevarerne. Adgangen til at anvende hunde i forbindelse med gnaverbekæmpelse i fødevarevirksomheder fremgår af bekendtgørelse nr. 788 af 24. juli 2008 om fødevarehygiejne. 19

20 6.2 Gnaverarter der skal undersøges for Følgende gnavere vil kunne forventes at trænge ind på en fødevarevirksomhed: Fig. 6. Husmus (Mus musculus) Fig. 7. Halsbåndmus (Apodemus flavicollis) Fig. 8. Brun rotte (Rattus norvegicus) Fig. 9. Husrotte (Rattus rattus) I sjældne tilfælde kan der være tale om husrotten (Rattus rattus), men det vil da især være i bygninger, f.eks. kornlagre og magasiner, på havneområder. Husrotten forekommer i Danmark (endnu) ikke udendørs. 20

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen

VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder By- og Landskabsstyrelsen Indhold 1 INDLEDNING 7 2 LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS 2.1 Forebyggelse

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11 Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL:

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Notat FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Jeg har anmeldt rotter indendørs, hvad sker der nu? Når du anmelder

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Rapport Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Marts 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning 3. Rotter og spildevandssystemer 4. Formål med undersøgelsen 5. Beskrivelse

Læs mere

Danmark er en sand rotterede

Danmark er en sand rotterede 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut.

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Rotterapport Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Kontaktperson: slettet Første anmeldelses dato: 25. januar 2013 Kommune: København Navn: A/B slettet Tlf./mail: slettet Adresse: slettet, 2500 Valby

Læs mere

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Titel: Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Hovedforfattere: Peter Weile Torben F. Jensen

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Vej & Park Sagsbehandler: Sanne Kolding Johansen Handlingsplan for rottebekæmpelse Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne nye

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. nst@nst.dk Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter KL har den 10. februar 2012 modtaget høring af udkast til bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Overordnet set har den nye rottebekendtgørelse rigtig

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Beskyt dig mod det. Flåt-alarm. sider. Tips: Hold dig flåtfri. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Flåt-alarm 14 sider Beskyt dig mod det farlige bid Tips: Hold dig flåtfri Beskyt dig mod det farlige bid INDHOLD: Forskere slår

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen. 0 Færdig på en weekend Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal måle grundigt op. Og du må hellere købe et anlæg, der er lidt for stort, end et, der er for lille.

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen

Forenklinger på egenkontrollen. Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrollen Zanne Dittlau Kontrolstyringskontoret Fødevarestyrelsen Forenklinger på egenkontrolområdet Lovgivning (ændringer) Nuværende krav Eksempler på hvad ændringerne betyder i praksis

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling

Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset. behandling Page 1 of 5 Version: 1. oktober 2011 Risikoanalyse for detailvirksomheder med begrænset behandling BLANKET 1 Virksomheder der modtager, opbevarer og evt. videresælger emballerede fødevarer, som kan opbevares

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Det lille dyrehold - og miljøet

Det lille dyrehold - og miljøet Det lille dyrehold - og miljøet Miljøregler for indretning og drift af mindre dyrehold Udgivet december 2012 Hvilke dyr må jeg have? Bor du på landet, må du have et lille dyrehold uden at anmelde det til

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Slip for rotter og andre skadedyr

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Slip for rotter og andre skadedyr Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Slip for rotter og andre skadedyr Slip for rotter og skadedyr INDHOLD: Hvad byder du uventede gæster?...4-6

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Favrskov Kommune 2013-2015 Marts 2013 Favrskov Kommune Borgerservice Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Sagsnr. 710-2012-158501

Læs mere

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side

Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza. råd om vaccination mod influenza. 2009 På den sikre side Til dig, der kan blive alvorligt syg af influenza råd om vaccination mod influenza 2009 På den sikre side Information om vaccinerne Vaccination beskytter de fleste Vaccination mod influenza beskytter de

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. Kommuneinformation NIS 9. July 00 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af.

Læs mere

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL

EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL EKSEMPEL PÅ EGENKONTROL 1 Dette eksempel kan bruges i forbindelse med indførsel af egenkontrol i mindre fødevarevirksomheder. Virksomheder, hvis aktiviteter er dækket af eksemplet, kan bruge dette som

Læs mere

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011

Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter

Privat. Tæpper. Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Privat Tæpper Forebyggelse Vedligeholdelse Rengøring Pletter Vedligeholdelse Tæpper korrekt vedligeholdelse giver størst udbytte Tæpper har en lang række gode egenskaber, der bedst bliver bevaret, hvis

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det

Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte. - og hvordan du kan håndtere det Ved du det? Om smitstoffer og spredning af smitte - og hvordan du kan håndtere det Hvorfor bliver man syg? Smitstoffer Smittekilder Smitteveje Modtagelighed hos den enkelte Smitstoffer Mikroorganismer,

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail

Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Mikrobiologiske risici med forslag til styrende foranstaltninger Detail Risiko Ikke sporedannende bakterier Campylobacter Forekomst Infektion/forgiftning Typisk årsag Sygdomsforløb Forekommer først og

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom

Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Er det din Air Condition som gør dig syg? Skimmel skader dit helbred og din ejendom Sendt den 12. juli 2015 i bladet Got Mold 2 På dage som i dag, hvor det nordlige USA nåede en brændende 45 grader varme,

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Jaydess (levonorgestrel) minispiral

Jaydess (levonorgestrel) minispiral Jaydess (levonorgestrel) minispiral Brugervejledning Indhold Hvad er en minispiral? Virkning? Påvirkning? Velkommen Alle har forskellige prioriteringer, og på det her tidspunkt i dit liv er graviditet

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Rottehandlingsplan 2013-2016

Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan Status i Ikast-Brande Kommune På nuværende tidspunkt har Ikast-Brande Kommune indgået en aftale med ISS, der foretager de lovbestemte forårs- og efterårskampagner

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Antibiotika? kun når det er nødvendigt!

Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Antibiotika? kun når det er nødvendigt! Brug af antibiotika kan føre til, at bakterierne bliver modstandsdygtige over for antibiotika. Det kan dermed blive sværere at få bugt med en ny infektion. Antibiotika

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere