VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR. 2008 Rotter, mus og fødevarevirksomheder. By- og Landskabsstyrelsen"

Transkript

1 VEJLEDNING FRA BY-OG LANDSKABSSTYRELSEN NR Rotter, mus og fødevarevirksomheder By- og Landskabsstyrelsen

2 Indhold 1 INDLEDNING 7 2 LOVGRUNDLAG FOR FOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE AF ROTTER OG MUS 2.1 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2.2 Forebyggelse og bekæmpelse af mus 3 MUS OG ROTTER SOM SMITTEBÆRERE 3.1 Sygdomme der skyldes vira 3.2 Sygdomme der skyldes bakterier 4 TILSYN MED FØDEVAREVIRKSOMHEDER 4.1 Rotter 4.2 Mus 4.3 Egenkontrol 5 UNDERSØGELSE FOR ROTTER OG MUS 5.1 Generelt om undersøgelse 5.2 Gnaverarter der skal undersøges for 6 GNAVERARTERNES BIOLOGI OG ADFÆRD 6.1 Aktivitet 6.2 Forsigtighed og mistro 6.3 Ædeadfærd 6.4 Drikkebehov 6.5 Formeringsevne og livslængde 6.6 Gnaveegenskab 6.7 Graveegenskab 6.8 Klatre- og springegenskab 6.9 Svømmeegenskab 6.10 Høreegenskab 6.11 Føleegenskab 6.12 Smags- og lugteegenskab 6.13 Synsegenskab 6.14 Renlighedsadfærd 7 KONSTATERING AF GNAVERFOREKOMST 7.1 Iagttagelse af levende gnavere 7.2 Ekskrementer 7.3 Løbespor 7.4 Hale- og potespor 7.5 Gnavspor 7.6 Huller 7.7 Reder 7.8 Lugt 8 UDFØRELE AF UNDERSØGELSE 8.1 Relevante steder for undersøgelse 8.2 Nødvendigt udstyr til undersøgelse 9 FEJLFINDING PÅ AFLØBSSYSTEMER 9.1 Kommunens rolle ved fejlfinding 9.2 Kommunal røgprøve af afløbssystem 9.3 TV-inspektion af afløbssystem 10 AFSLØRING AF GNAVERE 10.1 Spor efter gnavere indendørs 10.2 Spor efter gnavere udendørs 2

3 11 GNAVERFOREBYGGELSE 11.1 Sikring af bygninger 11.2 Renholdelse i og omkring bygninger 12 GENERELLE REGLER FOR GNAVERFOREBYGGELSE OG BEKÆMPELSE PÅ FØDEVAREVIRKSOMHEDER VED BRUG AF ANTIKOAGULANTER 12.1 Kommunal og privat skadedysrbekæmpelse Forebyggelse af rotter og mus 13 KASSATION AF VARER M.V. EFTER SKADEDYRSANGREB 14 DESINFEKTION EFTER SKADEDYRSANGREB 15 KEMISKE MIDLER TIL BEKÆMPELSE AF GNAVERE 15.1 Alphachloralose 15.2 Antikoagulanter 15.3 Ædegifte 15.4 Trædegifte 15.6 Godkendte aktivstoffer (antikoagulanter) på det danske marked 16 RESISTENS 16.1 Strategi for anvendelse af antikoagulanter 17. Referencer 3

4 1 Indledning Denne vejledning henvender sig til alle, der foretager tilsyn med eller forebyggelse og bekæmpelse af rotter og mus på fødevarevirksomheder. Vejledningen kan med fordel også anvendes ved tilsyn på landbrugsvirksomheder med skyldig hensyntagen til de forhold, der gælder i primærproduktionen. Vejledningen er især tænkt som en håndbog for fødevareregionernes tilsynsførende personale på fødevarevirksomheder og de kommunale og private rottebekæmpere, der skal kontrollere, at fødevarevirksomhederne har en effektiv sikring og renholdelse således, at der ikke er rottetilhold på virksomheden. Vejledningen henvender sig imidlertid også til virksomhedsledere, der ifølge hygiejneforordningen og hygiejneforordningen for animalske fødevarer, jf. nedenfor i afsnit 2.2, er ansvarlig for at disse regler anvendes korrekt, og at reglerne overholdes for at imødekomme fødevaresikkerheden. Vejledningen vedrører såvel rotter som mus, idet begge arter er skadedyr, der kan forvolde skade på fødevarevirksomheder og forårsage forurening af fødevarer. På grund af rotters og mus enestående evne til at tilpasse sig menneskeskabte omgivelser, er disse gnavere særdeles alvorlige skadedyr, der kan være vanskelige både at forebygge og bekæmpe. Vi har længe måttet erkende, at det ikke er praktisk muligt fuldstændig at udrydde rotter og mus. Det vigtigste mål for den moderne gnaverbekæmpelse er derfor at formindske bestandene så effektivt, at deres tilstedeværelse ikke giver anledning til uhygiejniske forhold, sundhedsmæssige problemer eller andre gener på fødevarevirksomheder og derigennem for befolkningen. Samtidig er det vigtig, at bekæmpelsen sker på en dyreetisk forsvarlig måde og med maksimal sikkerhed for mennesker, husdyr og andre dyr i omgivelserne. Denne vejledning skulle gerne bidrage til, at myndigheder, skadedyrsbekæmpere, virksomhedsledere og borgere i fællesskab lettere når det ønskede mål. 2 Lovgrundlag for forebyggelse og bekæmpelse af rotter og mus Forebyggelse og bekæmpelse af mus og rotter på fødevarevirksomheder har hjemmel i flere forskellige regelsæt. Lovgivningsmæssigt adskiller rotter og mus imidlertid sig fra hinanden, idet rotter alene er omfattet af miljøbeskyttelsesloven og den tilhørende bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Mus er p.t. ikke medtaget i miljøbeskyttelsesloven, men mus er derimod omfattet af fødevarelovgivningen, der under begrebet skadegørere også indbefatter mus. 4

5 2.1 Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Bestemmelserne om den kommunale bekæmpelse af rotter findes i 17 og 18 i Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse. (miljøbeskyttelsesloven). Bestemmelserne har følgende ordlyd: 17. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for gennemførelsen af en effektiv rottebekæmpelse. Stk. 2. Ejere af fast ejendom har pligt til at foretage sådanne foranstaltninger med hensyn til sikring af deres ejendomme og disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljø- og Energiministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1 og grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes og tilbagekaldes, såfremt den pågældende har betydelig forfalden gæld til det offentlige eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. I forbindelse med nægtelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesorden kr. og derover. I forbindelse med tilbagekaldelse af autorisation forstås ved betydelig forfalden gæld til det offentlige beløb i størrelsesorden kr. og derover. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene og om fristen herfor. Stk. 4. Opdræt af vilde rotter må kun ske efter tilladelse fra ministeren. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan lade foranstaltninger som nævnt i stk. 2 eller i regler fastsat efter stk. 3 udføre for den ansvarliges regning, jf. 69, stk.1, nr. 3, og 70. De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. 18. I regler fastsat i medfør af 16 og 17 kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer og til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold. I medfør af 17 m.fl. har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. For så vidt angår tilsyn med rotter på fødevarevirksomheder fastslår 7 i bekendtgørelsen: I fødevarevirksomheder foretages eftersyn for rotter samtidig med de fødevarehygiejniske tilsyn af den offentlige myndighed, der efter gældende bestemmelser udøver tilsyn. Stk.2. Kommunalbestyrelsen og det fødevarehygiejniske tilsyn skal gensidigt underrette hinanden om konstaterede forekomster af rotter, iværksat rottebekæmpelse el. lign. på fødevarevirksomheder. 2.2 Forebyggelse og bekæmpelse af mus Kommunalbestyrelsen er som nævnt ikke ansvarlig for bekæmpelse af mus. Hjemmel til at forebygge og bekæmpe mus fremgår af bestemmelser flere steder i fødevarelovgivningen, jf. Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af den europæiske fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne samt Europaparlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum. 5

6 3 Mus og rotter som smittebærere Mus og rotter er notoriske smittebærere og kan både være stedet, hvor en sygdomsfremkaldende organisme lever og formerer sig og det sted, hvor smitten overføres fra et dyr/ menneske til et andet. Antallet af gnaveroverførte sygdomme anslås på verdensplan til 50 eller mere, men heldigvis er dette tal langt lavere i Danmark. Årsagen er bl.a. klimatiske og miljømæssige forhold samt ikke mindst, at bekæmpelsen af gnavere især rotter er sat i system og fungerer effektivt. Mus og rotter kan overføre både bakterier, vira og protozoer (en- eller flercellede organismer) til mennesker. I nogle tilfælde dør gnaverne selv af infektionen, mens de i andre situationer er raske smittebærere, hvad der naturligvis gør dem farligere. En omfattende beskrivelse af alle gnaveroverførte sygdomme og deres symptomer falder uden for denne vejledning. Imidlertid skal der kort omtales de bakterie- og virusbårne sygdomme, som gnaverne kan overføre, og som vil være relevante at tage i betragtning på vore breddegrader. 3.1 Sygdomme der skyldes vira Hantavirus Hantavirus er vira, der er knyttet til forskellige gnaverarter, herunder mus og rotter. Smittekilden er virus fra gnavernes fækalier, spyt og urin, der bl.a. hæfter sig på støvpartikler, som derefter kan indåndes af mennesker. Hantavirus forårsager det, man betegner hæmoragisk feber kaldet HFRS (Hemorrhagic Fever with Renal Syndrome) eller på dansk: Blødningsfeber med nyresyndrom. Sygdommen omfatter en gruppe af klinisk ens sygdomme forårsaget af hantavira fra familien Bunyaviridae. Sygdommen findes over det meste af verden og optræder i forskellige mere eller mindre alvorlige udgaver. En infektion med hantavirus viser sig i første omgang ved høj feber, hovedpine, kvalme, opkastninger samt mave- og rygsmerter. Senere kan der optræde nedsat blodtryk, chok og vævsblødninger. I den alvorlige udgave af sygdommen ses der stor dødelighed, bl.a. i USA, hvor er der registret mere end 100 tilfælde af sygdommen med dødelig udgang. Smittekilden er her den amerikanske brandmus (Apodemus agrarius) I Europa kendes sygdommen fra bl.a. Balkan (Dobrava virus, der har halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) som vært) samt i Skandinavien (Puumala virus, der har rødmusen (Clethrionomys glareolus) som vært). I sidstnævnte region har sygdommen, der også kaldes Nephropathia Epidemica, et langt mildere forløb og næppe dødsfald på samvittigheden. Sygdomme forårsaget af Hantavirus er i stigning på verdensplan. Sygdommen kan ikke behandles Andre sygdomme På verdensplan findes der en række andre sygdomme, som forårsages af virus, men da disse ikke er relevante for danske forhold, vil de ikke blive omtalt her. 3.2 Sygdomme der skyldes bakterier Leptospirose/Weils syge Sygdommen, der i en særlig form benævnes Weils syge, overføres kun af rotter. Bakterien, Leptospira icterohaemmorhagiae, er en mikroskopisk, spiralformet bakterie, der findes i rotternes nyrer og udskilles med gnavernes urin. Infektionsgraden hos rotter varierer betydeligt fra ingen til helt op til 100 % af individerne i en bestand. Rotterne er raske smittebærere. Bakterien kan overleve uden for rotten i ferskvand, kloakvand og i fugtig jord i op til flere måneder. Mennesker kommer i kontakt med bakterien f.eks. ved at falde i vandet, hvor rotter har urineret, eller ved at håndtere døde gnavere uden at benytte gummihandsker. 6

7 Sygdommen er udpræget erhvervsbetinget, idet den fortrinsvis herhjemme har ramt damsbrugsarbejdere, kloakarbejdere, rottebekæmpere og fritidsfiskere d.v.s.. folk der ofte er i kontakt med gnavere og/eller vand, hvor disse har opholdt sig. Sygdommens første symptomer er, efter en inkubationstid på 3-19 dage, influenzalignende symptomer med hovedpine, muskelsmerter, ømhed, høj feber og kulderystelser. Hvis der sættes ind med antibiotikabehandling i de første dage efter sygdomssymptomerne har vist sig, kan sygdommens alvorlige forløb mindskes betydeligt. Hvis ikke, kan sygdommen gå over i dens andet forløb, den såkaldte Weils syge, der viser sig ved feber, vævsblødninger, nyre- og leversvigt samt medfølgende gulsot og sluttelig almen organsvigt. Sygdommen er dødelig i ca. 20 % af tilfældene Pest Denne sygdom findes ikke i Danmark, men den er langtfra udryddet på verdensplan. Det kan derfor ikke helt udelukkes, at pest vil kunne indføres her til landet via inficerede gnavere, der kommer hertil med skib (eller fly) fra andre steder, hvor sygdommen stadig findes, f.eks. Sydøstasien, Afrika, eller endog USA. Pest skyldes infektion med bakterien Yersinia pestis, der via rotteloppen, Xenopsylla cheopis overføres fra rotter til mennesker. Der findes to former for pest: Byldepest og lungepest. Inkubationstiden er 2-6 henholdsvis 2-4 dage. Symptomerne på byldepest er feber, kulderystelser, hovedpine, generelle smerter og ubehag, opsvulmede lymfekirtler og eventuelt vævsblødninger. Sygdommen behandles med antibiotika og kan helbredes. I ikke behandlede tilfælde er dødeligheden %. Går sygdommen over i lungepest kan smitte ske direkte fra person til person. Symptomerne er høj feber, hoste og vejrtrækningsproblemer. Sættes der ikke hurtigt ind med antibiotika, er dødeligheden næsten 100 % Salmonellose Selvom gnavere næppe er hovedkilden til menneskelig smitte med salmonella bakterien er der ingen tvivl om, at både mus og rotter, der bl.a. udgør bakteriens naturlige reservoir, kan sprede smitten videre fra/til mennesker og dyr. De typer af salmonella, der især findes hos gnavere, og som overføres til mennesker, er Salmonella typhimurium og Salmonella enteritidis. Salmonella infektion viser sig bl.a. ved kraftig diarré, kvalme, ondt i maven, opkastning, og feber. Der forekommer ofte led- og muskelsmerter samt hovedpine. Dødeligheden er normalt lille, medmindre infektionen rammer ældre, svagelige personer eller børn Yersiniose Undersøgelser har dokumenteret, at gnavere også er bærere af Yersinia enterocolitica bakterien, der kan forårsage akut maveinfektion (yersiniose) hos mennesker såsom diaré, utilpashed, ondt i maven, kvalme, opkastning og feber. Bakterien er udbredt blandt svinebesætninger og kan med inficerede svin overføres til mennesker. Infektionen hos mennesker varer sædvanligvis nogle dage og går oftest over af sig selv. Dog kan der især hos voksne smittede i nogle tilfælde forekomme hævelse og ømhed af leddene og eventuelt hududslæt, der kan vare i op til flere uger eller år Listeriose Listeria monocytogenes forårsager sygdommen listeriose, der også, som de to foregående sygdomme, er fødevarebåren. Mus og rotter er i et vist omfang bærere af bakterien, der kan 7

8 forårsage akut blodforgiftning og meningitis (hjernehindebetændelse). Sygdommen, der er ret sjælden i Danmark, kan for f.eks. ældre eller svagelige være livstruende Toxoplasmose Sygdommen skyldes en parasit Toxoplasma gondii, der findes over det meste af verden og som kan leve i alle varmblodede dyr, bl.a. mus og rotter. Især katte er slutvært for denne parasit. Katten smittes ved at æde mus og rotter, der er inficeret. Mennesker kan smittes ved indtagelse af råt eller utilstrækkeligt kogt/stegt kød samt ved kontakt med katte eller steder, hvor katte har færdedes. Infektionen viser sig ved utilpashed, feber og ømme muskler. Sygdommen er hverken livstruende eller farlig, men hvis den rammer gravide kvinder, kan infektionen overføres til fosteret, hvorved der er en betydelig risiko for, at barnet senere fødes med misdannelser Borreliose Lymes disease eller Borrelia skyldes spirochæten Borrelia burgdorferi, der bl.a. findes i miden Ixodes ricinus (skovflåt), der lever i naturen og bl.a. snylter på mus og rotter. Når mennesker passerer på steder, hvor miden opholder sig, kan den bide sig fast og suge blod. Fjernes miden inden for 24 timer, vil en infektion ofte kunne undgås. Sygdommen har et varierende forløb med flere forskellige stadier. I de fleste tilfælde vil smittede personer opleve hovedpine, feber, træthed samt led -og muskelsmerter. I nogle tilfælde kan infektionen brede sig til centralnervesystemet, hvorved der optræder feber, stivhed i nakken, hovedpine samt meningitis (hjernehindebetændelse). I sjældne tilfælde kan infektionen medføre ledbetændelse samt hjerteforstyrrelser Centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) Sygdommen, der på engelsk benævnes Tick Borne Encephalitis (TBE), er en virusbåren sygdom, der overføres gennem bid af skovflåter. Værter for virus et er bl.a. mus, der smittes af skovflåter. Musene kan igen smitte nye skovflåter, når disse suger dyrenes blod. I Danmark findes virus et indtil videre kun på Bornholm, hvor især skovarbejdere, jægere og folk, der færdes meget i naturen, særlig er udsat for smitte. Sygdommen har et to-faset forløb med influenzalignende symptomer efter en inkubationstid på 7-14 dage. I ca. 1/3 af tilfældene kan der udvikles meningitis efter nogle få dage eller ugers forløb. Ca. 1/3 af de smittede kan efterfølgende få vedvarende mentale el. neurologiske følger af forskellig art. Dødeligheden er 1-2 %. 4 Tilsyn med fødevarevirksomheder Fødevarevirksomheder udgør en nærliggende kilde til føde for gnavere, og kravene til sikring og renholdelse må derfor sættes højere end på andre steder. 4.1 Rotter Bekendtgørelse nr af 13. december 2007 om bekæmpelse af rotter m.v. fastslår, at eftersyn for rotter på fødevarevirksomheder skal foretages i forbindelse med det almindelige fødevarehygiejniske tilsyn. Tilsynet udøves af de tilsynsførende fra fødevareregionerne. Den tilsynsførende har ifølge bekendtgørelsen pligt til at søge efter og konstatere spor fra rotter. Det vil i praksis bl.a. sige døde dyr, ekskrementer, gnavmærker, brune belægninger, lugte, fodspor o. lign. Konstaterer den tilsynsførende ved sit tilsyn forekomst af rotter på fødevarevirksomheden, 8

9 skal dette straks meddeles kommunalbestyrelsen, normalt kommunens tekniske forvaltning. Er den kommunale rottebekæmper den første til at konstatere rotter på en fødevarevirksomhed, har vedkommende ifølge bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter forpligtelse til straks at underrette fødevareregionen. Den gensidige underretningspligt gælder såvel rotteforekomst- som bekæmpelse, jf. bekendtgørelsens 7, stk.2. Herved sikrer man, at både forebyggelse og bekæmpelse bliver så optimal som mulig, idet både den tilsynsførende hygiejniker og den praktiske rottebekæmper forudsættes at kunne bidrage med konstruktive løsninger på det aktuelle rotteproblem. Har fødevarevirksomheden en sikringsordning med et privat bekæmpelsesfirma, d.v.s. lukkede foderstationer med gift rundt om virksomheden, skal bekæmpelsesfirmaet, hvis der konstateres rotter i forbindelse med kontrol af foderstationerne, straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen, jf. bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v., 3. Bekæmpelsesfirmaet har derimod ikke en formel forpligtelse til at anmelde rotteforekomst til fødevareregionen. 4.2 Egenkontrol Den ansvarlige for en fødevarevirksomhed skal sikre opfyldelse af fødevarelovgivningens krav om virksomhedens indretning, så der bl.a. sikres mod ydre forureningskilder, herunder mod indtrængen af rotter, mus og andre skadedyr. Fødevarevirksomhedens ansvar i forbindelse med eftersyn for (rotter og) mus samt bekæmpelse fremgår af bekendtgørelse nr. 771 af 6. juli 2006 om autorisation og registrering af fødevarevirksomheder samt egenkontrol, tillige med bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter m.v. Fødevareregionens almindelige tilsyn omfatter derfor tilsyn med virksomhedens egenkontrol vedrørende bl.a. mus og rotter. I forbindelse med oprettelse og servicering af en sikringsordning mod gnavere udfærdiger et skadedyrsbekæmpelsesfirma altid en rapport om virksomheden og dens skadedyrssikring. Fødevarevirksomheden er forpligtet til, som en del af egenkontrollen, at opbevare denne skadedyrsrapport, der skal være tilgængelig, så den tilsynsførende har mulighed for at kontrollere skadedyrssikringen ved et efterfølgende tilsyn. Tilsvarende gælder, når den kommunale rottebekæmper afleverer en rapport om forebyggelse og bekæmpelse af rotter på virksomheden. Sikringen mod skadedyr skal tillige være beskrevet i virksomhedens egenkontrolprogram. F.eks. skal det i programmet være anført, hvordan bygningerne løbende bliver vedligeholdt, skadedyrssikret og overvåget for spor af skadedyr. Det kan f.eks. være ekskrementer fra mus og rotter, begnavninger eller spor i detektorer. Egenkontrolprogrammet skal desuden indeholde beskrivelse af modtagekontrollen for varer, der skal sikre, at skadedyrene ikke kommer ind med råvarerne. I programmet skal lagerstyringen beskrives, så fødevarerne ikke henstår for længe eller bliver glemt. En meget vigtig del af egenkontrolprogrammet er den, der i relation til rotter og mus beskriver, hvordan virksomheden håndterer sit affald og opbevarer fødevareemballagen. 4.3 Mus En tilsvarende anmeldelsespligt som for rotter gælder ikke for mus. Årsagen hertil er formentlig historisk, men i et moderne samfund burde denne forskel ikke eksistere, da mus i relation til fødevarer udgør en lige så stor hygiejnisk risiko som rotter. 9

10 10

11 5 Undersøgelse for mus og rotter 5.1 Generelt om undersøgelse I forbindelse med det fødevarehygiejniske tilsyn på fødevarevirksomheden er det vigtigt at konstatere, om der findes mus eller rotter på virksomheden. Blot en enkelt mus eller rotte på en fødevarevirksomhed er allerede én for meget og kan ikke tolereres. Inden bekæmpelsen går i gang, er det nødvendigt at have et nogenlunde skøn over antallet af gnavere, da dette siger noget om infesteringsgraden, der kan være afgørende for, hvor drastisk man skal gå til værks. Oplysninger om mus og rotter fra personalet er et vigtigt element, men den tilsynsførendes egen undersøgelse er helt afgørende. For at en undersøgelse skal være fuldgyldig, med hensyn til såvel fejlfinding, bekæmpelse og senere forebyggelse, skal hele virksomheden undersøges. Undersøgelse kræver således en meget grundig inspektion af hele virksomheden og dens omgivelser, jf. afsnit 8.1. nedenfor. Nogle gange opholder mus og rotter sig udelukkende i det fri, og er (endnu) ikke trængt ind på virksomheden. Det afgørende er imidlertid ikke om gnavere er inde eller ude, men om de forefindes på matriklen og derved kan udgøre en potentiel hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko. Da mus og rotter sædvanligvis er nataktive dyr, ser man dem ikke så ofte om dagen. Man må derfor søge efter deres spor, der kan vise eller sandsynliggøre, at der er tale om mus eller rotter. Bestemmelsen af sporenes alder er vigtig, idet der, selvom sporene er til stede, ikke behøver at være rotter på inspektionstidspunktet. Gør der ikke det, skal undersøgelsen bruges til at fastslå årsagen til mus eller rotter på virksomheden, og dermed i fremtiden hindre en gentagelse. 5.2 Gnaverarter der skal undersøges for Følgende gnavere vil kunne forventes at trænge ind på en fødevarevirksomhed: Husmusen (Mus musculus/mus domesticus) Halsbåndmusen (Apodemus flavicollis) Den brune rotte (Rattus norvegicus) I sjældne tilfælde kan der være tale om husrotten (Rattus rattus), men det vil da især være i bygninger, f.eks. kornlagre og magasiner, på havneområder. Husrotten forekommer i Danmark (endnu) ikke udendørs. 11

12 6 Gnaverarternes biologi og adfærd Gnavernes fysiske færdigheder er naturligvis afgørende for de foranstaltninger, man må træffe for at forhindre, at gnaverne kommer ind på virksomheden. Især mus men også rotter kan trænge igennem meget små åbninger. En mus behøver således blot 6-7 mm for at komme ind på en fødevarevirksomhed, mens en ung rotte skal have 20 mm for at kunne presse hoved og krop igennem hullet. Både virksomheden og de offentlige myndigheder må have dette i tankerne, når der skal foretages effektiv sikring af fødevarevirksomheden. 6.1 Aktivitet Gnaverne er som nævnt normalt nataktive, men husmus kan godt være på færde i dagtimerne. Det samme gælder den brune rotte, hvis det viser sig mere formålstjenligt af hensyn til uforstyrret fouragering. Ses brune rotter i dagslys, er det dog normalt et tegn på, at infestationen er stor. Er føden og redemulighederne til stede, kan gnaverne tilbringe hele livet i samme bygning. Især husmusen er ikke pladskrævende men kan i princippet leve i en skuffe eller et skab. Hvis det er nødvendigt, vil gnaverne bevæge sig rundt i omgivelserne, og især den brune rotte og halsbåndmusen kan tilbagelægge ret store afstande. Mus og rotter i etablerede kolonier anvender oftest faste stier eller veksler mellem redeplads og fødested. Vekslerne findes mest på skjulte steder langs med lodrette genstande, vægge eller mure. Unge individer af gnavere, der forlader deres koloni kan bevæge sig forholdsvis langt, inden de slår sig ned. Egentlige massevandringer af gnavere ses kun ved brand, kraftige oprydninger eller saneringer. 6.2 Forsigtighed og mistro Den brune rotte er ekstremt mistroisk og undgår alt nyt, såkaldt neophobi. Det betyder, at opstillede fælder eller udlagt gift sædvanligvis skal stå en vis tid, inden rotterne vænner sig til dem og begynder at æde. Husmusene derimod er lettere at overliste, hvad der betyder, at de sædvanligvis ret hurtigt går i smækfælderne eller æder den udlagte gift. Dog kan musene udvikle ædeskyhed og deres meget uregelmæssige ædemønster kan til tider være problematisk, når der skal bekæmpes. Ædeskyheden går igen hos den brune rotte, der er i stand til at forbinde årsag med virkning. Har den smagt på en gift, der giver ubehagelige symptomer inden for 6-7 timer, holder den sig siden hen fra stoffer med samme lugt og smag. 6.3 Ædeadfærd Gnaverne fouragerer især om natten. Alle tre arter er altædende, men foretrækker kornprodukter eller frø. De konsumerer dagligt en fødemængde svarende til ca. 10 % af kropsvægten eller ca g for rotter og ca. 3-4 gram for mus. Musene og rotterne foretrækker at æde et beskyttet sted og gifte eller fælder skal derfor ikke placeres frit fremme men i stedet gemmes lidt af vejen. Foderstationer med gifte er en fordel, idet gnaverne ofte æder store mængder på samme sted og vender tilbage dag efter dag. 6.4 Drikkebehov Alle gnavere skal helst drikke hver dag, men husmusen kan undvære drikkevand, hvis føden indeholder tilstrækkeligt med væske, bl.a. fordi musen kan koncentrere sin urin. 6.5 Formeringsevne og livslængde Gnaverne er i stand til at formere sig året rundt, dog med en tendens til en noget mindre 12

13 forplantning i vinterhalvåret. Mus og rotters formeringsevne ses nedenfor i tabellen. Art Antal kuld/år Antal unger/kuld Drægtighed/dage Husmus Halsbåndmus Brun rotte Tabel 1. Mus og rotters formeringsevne Mus og halsbåndmus kan forplante sig, når de er ca. 2 måneder gamle, mens den brune rotte skal bruge ca. 2½ måned eller veje ca. 150 g, førend den er kønsmoden. Canadiske undersøgelser har vist, at under optimale forhold kan to rotter blive til 862 individer på et år. Det går sjældent så galt, men gnavernes store formeringsevne skal man bestemt ikke undervurdere. Det er derfor vigtigt, at en bestand bliver udryddet 100 %; i modsat fald vil den hurtigt vende tilbage til sin oprindelige størrelse. 13

14 Figur 2. Gnavere her rotter er kendt for deres utrolige formeringsevne. To gnavere kan hurtigt blive til mange. Gnaveres livslængde er sædvanligvis meget kort. I vild tilstand dør de fleste rotter, inden de bliver 1 år gamle, og musene lever normalt kun halvt så længe som rotterne. 6.6 Gnaveegenskab Et fællestræk for gnaverne er to par kraftige, mejselformede fortænder, der som regel har et orangefarvet eller brunt emaljelag på ydersiden. Emaljelaget er meget hårdt og gør gnaveren i stand til at gnave i alt, der er blødere end jern. Det vil sige letmetaller, f.eks. aluminium og zink samt mursten, kalksten, alle plastarter, træ, dårligt blandet beton m.v. Mellem fortænder og kindtænder har mus og rotter et mellemrum, der kan afspærres af læberne, så musen og rotten kan gnave i materialer uden at spåner kommer ind i mundhulen og videre 14

15 ned i fordøjelsessystemet. Fortænderne sidder godt forankret i kæberne og vokser hele livet; for en rottes vedkommende ca. 13 cm årligt. Fortænderne skærpes hele tiden og holdes i den rette længde ved, at de øvre tænder konstant gnides mod de nedre og vice versa. 6.7 Graveegenskab Alle de nævnte gnaverarter er dygtige til at grave gangsystemer. Rotternes er ofte på flere meters længde, men den brune rottes gangsystemer går ikke dybere end 60 cm, hvad der sædvanligvis hindrer, at rotter i moderne bygninger trænger ind udefra. I ældre beboelsesejendomme med fundamenter under de angivne 60 cm, kan rotter grave sig ind. Halsbåndsmusen graver også dybe gangsystemer, og kan også grave langs huses fundamenter, men går næppe ind i beboelser ad denne vej. Selvom den brune rotte ikke graver sig dybere ned i jorden end de anførte 60 cm, kan den udmærket grave sig mange meter op fra dybereliggende kloakker. Den brune rotte er desuden i stand til nedefra at løfte en afløbsrist, der vejer op til 1,2 kg. 6.8 Klatre- og springegenskab Mus og rotter klatrer og springer godt. Musene og husrotten kan forcere lodrette vægge og mure, blot de er en smule ru i overfladen. Den brune rotte er mindre akrobatisk og skal have noget at støtte sig til, f.eks. et nedløbsrør, hvis den skal kunne kravle op ad en mur. Springkraften hos gnaverne er stor, idet alle arter kan hoppe lodret op i luften. Husmusen hopper ca. 30 cm, mens den brune rotte når op i ca.75 cm højde. Halsbåndmusen hopper ca. 1 m. 6.9 Svømmeegenskab Mus og rotter er alle dygtige svømmere, men især den brune rotte er tilpasset et liv langs åer, kanaler og søer. Den brune rotte er tillige god til at dykke og kan holde sig neddykket i op til flere minutter. Den er tillige i stand til at forcere toiletters vandlås. Rotten er det eneste pattedyr, der på vores breddegrader lever i kloakkerne Høreegenskab Høresansen er veludviklet hos både mus og rotter. De udsender begge og kan høre højfrekvente lyde, som mennesker ikke er i stand til at registrere Føleegenskab Gnavernes varbørster fungerer som sensorer, der gør, at de kan orientere sig i mørke. Den brune rotte har tillige nogle lange hår i pelsen med samme funktion Smags- og lugtegenskab Da mus og rotter er nataktive og er skabt til et liv i totalt mørke i huler og gangsystemer, er nogle sanser mere fremherskende end andre. Det gælder f.eks. gnavernes smags- og lugtesans, der er særdeles veludviklet Synsegenskab Synet hos gnaverne er mindre godt, men det spiller ikke den store rolle, da føle- og lugtsansen rigeligt kompenserer for denne egenskab. Den brune rotte er formentlig desuden farveblind. 15

16 6.14 Renlighedsadfærd Da gnavere opholder sig på uhumske steder, kan man let forledes til at tro, at de er urenlige dyr. Det er en misforståelse, da gnaverne en stor del af deres vågne tilstand slikker og rengør pelsen, så den yder dem optimale beskyttelse. Denne adfærd kan udnyttes i forbindelse med bekæmpelse af rotter ved anvendelse af trædegifte. 7 Konstatering af gnaverforekomst Vurdering af gnaverbestanden på en fødevarevirksomhed er nødvendig for at kunne foretage forebyggelse og bekæmpelse af gnaverne. Vurderingen foretages på baggrund af en grundig inspektion, der skal vise de spor, som gnaverne efterlader. Er der ingen spor at gå efter, kan man for at vurdere bestanden, udlægge ugiftigt lokkefoder. Man skal anvende foder, som ikke slæbes væk af gnaverne, d.v.s. klid, mel eller en klat margarine eller smør. Efter et par dages forløb vil man kunne se, om der er ædt af lokkefoderet, eller om der er spor af haler eller poter i det udstrøede mel. 7.1 Iagttagelse af levende gnavere Da mus og rotter sjældent ses om dagen, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med en inspektion ved aftenstid eller om natten. Ser man levende mus og rotter, tyder det på, at virksomheden er ret befængt. Det samme er tilfældet, hvis man i dagtimerne ser levende rotter. 7.2 Ekskrementer Art Længde/mm Tykkelse/mm Husmus 6 2-2,5 Halsbåndmus 5 2,5 Brun rotte 17 6 Tabel 2. Størrelse af ekskrementer fra voksne individer af husmus, halsbåndmus og brun rotte. Ekskrementerne kan variere en del i størrelse afhængig af dyrets alder. Ekskrementerne er oftest sorte/mørke men tager farve af det, som gnaverne har indtaget. Dette kan f.eks. ses, når gnaverne har ædt antikoagulantgifte, idet ekskrementerne vil være blå, grønne eller røde. Den brune rotte har en tendens til at have særlige ekskrementpladser, hvis dyrene har opholdt sig et sted i længere tid, men rotten spreder også sin ekskrementer som mus. Friske rotteekskrementer er et sikkert tegn på, at der er aktive rotter på stedet. Ekskrementerne kendes på, at de er mere eller mindre bløde og fugtigt glinsende de første par dage. Herefter, eller hvis det er meget tørt, får ekskrementerne en hård og mat overflade. Da husmusens ekskrementer er mere tørre fra start, kan det på denne baggrund være svært at sige noget om ekskrementernes alder. For alle gnaveres ekskrementer gælder, at har de ligget i længere tid i fugtige omgivelser, kan ekskrementerne være helt dækket af mug med lange tråde. Ekskrementerne ligger sjældent frit fremme, men er skjult i kroge, i skunkrum, under og i skabe, bag paller og oplagrede materialer samt på og mellem varer på lagre, kort sagt dér, hvor rotterne bedst kan lide at være. 16

17 Gnaverekskrementer er karakteristiske og kan kun i enkelte tilfælde forveksles med andre dyrs. For rottens vedkommende kan ekskrementer fra flagermus af og til give anledning til nærmere undersøgelse. Denne vil dog hurtigt afsløre, at flagermusens ekskrementer udelukkende indeholder insektrester og ved tryk på ekskrementerne, bryder de sammen. 7.3 Løbespor (brune belægninger) Gnavere foretrækker sædvanligvis at løbe langs lodrette flader, f.eks. vægge, og ikke ude på åbne felter. Overalt hvor gnavere færdes, afsætter de en fedtet, brunlig belægning, der er en blanding af urin- og kirtelsekret. Denne markering virker som et meddelelsesmiddel til andre gnavere og hjælper dem desuden under orienteringen i mørke. Sådanne løbespor ses særligt tydeligt, hvor vekslerne passerer fremspring i form af bjælker, mure eller rør. På bjælker vil belægningen ofte danne en halvcirkel. De brune belægningers alder kan være svære at bestemme, men blanke og skinnende veksler vil være tegn på, at de er i brug. Da gnaverne så vidt mulig bruger de samme veksler, kan tydelige løbespor være afsat af nogle få gnavere og siger derfor intet om befængthedsgraden. Da gnaverne gerne klatrer, må man især undersøge øvre bjælker, paneler og beklædninger på rør og kabler for disse spor. Vekslerne kan give et fingerpeg om forbindelsesvejen mellem gnavernes redepladser og de steder, hvor de finder føde og vand. Gnavere er vanedyr og færdes derfor gerne ad veksler. Disse kan ses i naturen som nedtrampet/afslidt græs eller som jordbaner, der er fejet rene for større jordpartikler, blade og grene. 7.4 Hale- og potespor Hvor der er støvet, i korn, i våd jord eller i sne kan gnaverne efterlade sig ret tydelige spor efter både hale og poter, måske især det sidste. Sporene efter gnavernes hale fremkommer, når gnaveren bevæger sig langsomt omkring. Sporene er bugtede linjer. Potesporene er fodaftryk af gnavernes for- og bagpoter og vil bedst kunne ses i sidebelysning. Hvis man er i tvivl om sporenes alder, kan man viske dem ud og efterse dagen efter. En anden metode er at udstrø talkum eller mel på steder, hvor man mener, at gnaverne færdes. 7.5 Gnavspor Kun friske gnavspor kan sige noget om den aktuelle rottetilstand. Friske gnavspor, især i trædele (døre, paneler m.v.) fremstår med rene og oftest lyse kanter, og der ligger træspåner i nærheden. Friske gnavmærker på fødevarer er et vigtigt spor. I frugter og andre saftige fødevarer, f.eks. kartofler og gulerødder, er de begnavede steder indtørret efter få timers forløb. Hvor det er mulighed for det, vil rotterne ofte gnave sig helt ind i fødevarerne, således at de kan sidde skjult inde i varerne. Mange friske gnavspor tyder på en større rottebestand, men naturligvis spiller fødevarernes oplagringstid også en rolle. Ødelæggelserne er normalt mindre, hvor rotterne har let adgang til føde og vand. 7.6 Huller Huller fra rotter er ca. 5-7 cm i diameter, mens halsbåndmusens og husmusens kun er ca. halvdelen eller derunder. Jo længere gnaverne har benyttet hullet, desto større er det. Hullerne er som regel gemt lidt af vejen og optræder dér, hvor gnaverne bor eller færdes, 17

18 d.v.s. langs paneler, i hjørner, under reoler, under og i skabe, under oplagrede materialer o.s.v. Det er forholdsvis let at se, om et gnaverhul stadig er i brug. Gamle, ubenyttede huller er mere eller mindre sammenfaldne eller der er støv, blade eller spindelvæv i dem. Fra hullerne ses ofte en tydelig veksel (løbespor). I paneler, vægge og døre kan det have betydning at afgøre, fra hvilken side, huller er gnavet, da man herved får et fingerpeg om gnaveren er kommet inde- eller udefra. Hullet er bredest ved den side, hvorfra gnaveren er begyndt at gnave. 7.7 Reder Husmusen reder kan være mere eller mindre kunstfærdig udformet som en kugle med tykke vægge eller blot en åben, rund hob af materialer. Halsbåndsmusens reder er kugleformede oftest dannet af tørt græs. Rottens reder er sjældent kunstfærdigt udformede, men består f.eks. af sammenbragte tøjrester, papir-, plast-, eller isoleringsmateriale. Rederne findes som regel på uforstyrrede steder i hulrum som f.eks. loftindskud, under gulve, bag hulmure, i rørgrave, på lofter, i ingeniørgange og kældre, men også direkte i varepartier eller affald, der har henligget urørt i længere tid. Hvis reden er bygget i et tag eller oppe i en mur vil udhængende eller granuleret redemateriale, f.eks. isolering, ofte afsløre, hvor reden er. 7.8 Lugt Rotter og mus lugter meget forskelligt. Halsbåndmus lugter sjældent, mens mus udsender en meget karakteristisk sødlig, kvalm lugt. Rotternes lugt er mere ammoniakagtig som en svinesti. Lugten er som regel stærkere i nærheden af reden, og den kan holde sig i lang tid efter at rotten eller musen er forsvundet, f.eks. i isoleringsmåtter, tøj, el.lign. porøse materialer. 8 Udførelse af undersøgelse Det er vigtigt, at hele virksomheden bliver undersøgt for gnavere, i modsat fald kan bekæmpelsen vise sig at være omsonst. Man bør om muligt have en kopi af bygningstegningerne eller et oversigtskort af virksomheden for at sikre sig, at alle bygninger og rum bliver undersøgt. Undersøgelsen skal være særlig grundig, hvor der er uforstyrrede tilholdssteder eller på områder, hvor gnaverne kan finde føde og vand, for det er her, at de vil afsløre deres tilstedeværelse Relevante steder for undersøgelse Undersøgelsen skal for at være effektiv tillige omfatte udendørsarealerne, da en fritlevende bestand af gnavere senere vil kunne trænge ind på virksomheden. Forebyggelse og bekæmpelse af gnavere kan ofte være et beskidt job, og man skal ikke være sart, når undersøgelsen foretages, idet inspektion ofte skal foretages på lokaliteter, der er mørke, trange og snavsede. De vigtigste steder for undersøgelse på en fødevarevirksomhed er: Udendørs gennemgang af: Vægge, mure, vinduer, døre, porte, tagrender, tage, kælderskakte, lyskasser på hovedbygning Skure- og lagerbygninger m.v. 18

19 Garager Rør- og ledningsgennemføringer i bygninger Ventilationsriste i bygninger Gennemløbsbrønde og tagbrønde Affaldscontainere- eller beholdere Oplagring af affald og materialer Busket- og kratarealer, træer, buske, espaliers Skrænter, åløb m.v. Indendørs gennemgang af: Produktions- lager, varemodtagelses- og salgslokaler Køle- og fryserum Personalerum og kantiner Køkkener Toiletter Kontorer og administrationslokaler m.v. Lofter og skunkrum Tage Kældre, herunder ingeniør- og kabelgange Vægge, mure, vinduer, døre, porte Rør- og ledningsgennemføringer Gulvafløb eller brønde Affaldscontainere- og beholdere Stalde (på slagterier) 8.2 Nødvendigt udstyr til undersøgelse Det er vigtigt, at man er i besiddelse af det rette undersøgelsesudstyr. Følgende effekter bør man som minimum have til rådighed: Tøj som tåler snavs og fugt Kraftige sko eller støvler Gummihandsker Hat/hue Støvmaske Lomme- eller stavlygte Spejl (til at se om hjørner med) Tommestok (til undersøgelse af huller og gange) Blok og pen Kamera Udstyret gør det naturligvis ikke alene, men den omhyggelighed og ihærdighed, der lægges for dagen, er væsentlige faktorer for et succesfuldt eftersyn. 9. Fejlfinding på afløbssystemer Erfaringen viser, at i områder med kloakering stammer mere end 90 % af alle rotteangreb fra rotter i kloakken. Det vil derfor være forkert i første omgang at søge efter, om rotterne er kommet ind fra overfladen, da sandsynligheden klart taler for, at de stammer fra defekte kloakledninger eller stik. Anderledes med mus, som ikke opholder sig i kloakken, og hvor de derfor nødvendigvis må være kommet ind via overfladen og dårligt beskyttede bygninger. 19

20 9.1 Kommunens rolle ved fejlfinding Når det gælder rotter, er det den kommunale rottebekæmpelses opgave at sørge for fejlfindingen på en fødevarevirksomhed. Fejlfindingen vil sige at medvirke aktivt til at finde årsagerne til rotteangrebet. Rottebekæmperen skal ikke blot foretage en røgprøve, men skal også i den videre proces deltage i opgaven med at finde den eller de fejl og mangler ved virksomheden, som har givet anledning til rotterne. I helt særlige tilfælde kan det være en langsommelig og tidsrøvende proces. Den kommunale rottebekæmper skal ligeledes være indstillet på at yde vejledning til grundejer og entreprenør i forbindelse med reparationsarbejdet, jf. afsnit i 2.3den kommunale (standard)kontrakt vedrørende rottebekæmpelse. Da musene ikke omfattes af den kommunale forpligtelse til bekæmpelse, er fødevarevirksomheden i sådanne sager overladt til at entrere med et privat bekæmpelsesfirma. 9.2 Kommunal røgprøve af afløbssystem En nem og meget effektiv måde at kontrollere tætheden af kloaksystemet på, er at foretage en røgprøve af stikledningerne. Den kommunale rottebekæmper skal vederlagsfrit tilbyde dette til virksomheden, når man skal undersøge, hvad der er årsag til problemet. Røgprøven er gratis for fødevarevirksomheden og skal altid foretages, medmindre det klart kan påvises, at rotterne er kommet ind via overfladen og ikke stammer fra kloaksystemet. Ofte viser røgprøven, at der er fejl på afløbssystemet. Det kan være tærede eller ødelagte rør, rør der har sat sig p.g.a. dårlig opstrengning eller fundering, rør lavet af for dårlige materialer eller slet og ret rør, der er gennemgnavet af rotter. Skal der indsættes nye rør centrale steder på en fødevarevirksomhed, bør man kraftigt overveje at påbyde, at der lægges rør i rustfrit stål, da rotter kan gennemgnave helt nye plastrør, selvom de er uden påviselige defekter. Det er en selvfølge og i øvrigt et lovkrav, at afløbsinstallationer skal udføres af autoriseret VVS- eller kloakmester. Typiske fejl og mangler på et afløbssystemet fremgår af Miljøstyrelsens nu By- og Landskabsstyrelsens brochure: Kloakrotter, der kan fås ved henvendelse til kommunens tekniske forvaltning eller i Miljøministeriets Frontlinie. Til brug for røgprøven bør den kommunale rottebekæmper sikre sig en kopi af kort over virksomhedens afløbssystem, så man kan gennemføre røgprøve af samtlige stik, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Et sådant kort ligger virksomheden ofte selv inde med eller også kan en kopi hentes hos kommunens tekniske forvaltning. Kortene passer desværre sjældent fuldstændig med virkeligheden, da afløssystemet kan være ændret mange gange, uden at tegningerne tilsvarende er rettet til. Selvom kortene ikke passer, giver de trods alt et fingerpeg om afløbssystemets udførelse og omfang. Er der overhovedet ingen kort, kan man bede virksomhedens ansvarlige om at tegne en skitse af afløbssystemet, hvad der kan være en hjælp ved lokalisering af brønde og stik. 9.3 TV-inspektion af afløbssystem Ved en TV-inspektion føres et mobilt kamera (typisk) ned i en samlebrønd og derfra videre ind i hoved- eller stikledningen. TV-kameraet kan også indføres andre steder fra, hvis det er fysisk muligt, og det derved bedre vil kunne afsløre fejl. TV-inspektionen viser rørenes tilstand, der vil kunne ses på den tilhørende skærm. TV-inspektionen er et meget effektivt og velegnet middel til at afsløre eventuelle sætningsskader, rodskader eller rottegnavede huller på kloakker og stikledninger. TV-inspektionen er en ekstraomkostning, der ikke omfattes af den kommunale rottebekæmpelse, men skal betales af virksomheden eller dennes forsikring. TV-inspektionen er et supplement til den kommunale røgprøve og skal 20

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Vejledning. Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere

Læs mere

Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder

Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledning Rotter, mus og fødevarevirksomheder Titel: Resumé Andre oplysninger: Fotos: Rotter, mus og fødevarevirksomheder Vejledningen beskriver lovgrundlaget for forebyggelse og bekæmpelse af gnavere

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Om skadedyr i fødevarevirksomheder

Om skadedyr i fødevarevirksomheder Om skadedyr i fødevarevirksomheder Skadedyrssikring Fødevarevirksomheder skal forhindre skadedyr i at komme ind i virksomheden. Skadedyr kan nedbryde eller forringe fødevarer, de kan sprede smitte og udløse

Læs mere

by i 2015 Københavns Rottestrategi

by i 2015 Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Københavns Rottestrategi Københavns Rottestrategi En rotteproblemfri by i 2015 Tryk FORMULA Grafik og layout tmf design Foto Ursula Bach øvrige billeder Københavns Kommune

Læs mere

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk

Rotteplan 2013-2015. www.skive.dk Rotteplan 2013-2015 www.skive.dk 1 Indholdsfortegnelse 1 INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 2 FORMÅL... 2 3 OVERORDNEDE MÅL FOR ROTTEBEKÆMPELSE... 3 4 SKIVE KOMMUNE... 4 5 TILDELTE RESSOURCER... 5 6 SKIVE KOMMUNES

Læs mere

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI

EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTE- PROBLEMFRI BY I 2015 KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI KØBENHAVNS ROTTESTRATEGI EN ROTTEPROBLEMFRI BY I 2015 2 3 Verdens miljømetropol I 2015 vil Københavns Kommune være kendt som verdens miljømetropol.

Læs mere

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø

Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Bekæmpelse af Rotter - hvad gør jeg? Teknik & Miljø Hvad kan jeg forlange af kommunens rottebekæmper, når jeg har anmeldt rotter? Hvis du anmelder rotter til din kommunes Teknik & Miljø, bør det altid

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL:

Notat. ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Notat FAQ i forbindelse med rottebekæmpelse ROTTER INDENDØRS (i byområder) i beboelsen, kælder, skunk, loft m.m. OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL: Jeg har anmeldt rotter indendørs, hvad sker der nu? Når du anmelder

Læs mere

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11

Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Planperiode: dec. 2012 dec. 2015. Side 1 af 11 Handlingsplan Forebyggelse og bekæmpelse af rotter Planperiode: dec. 2012 dec. 2015 Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Status... 4 Overordnede målsætninger

Læs mere

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift

Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift Sådan bekæmper du rotter og mus uden gift 275.000 kg så meget gift lægges der hvert år ud for at bekæmpe rotter og mus. Giften holder skadedyrene nede, men har

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Aalborg Kommune 2013 2015 Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 696 om forebyggelse og bekæmpelse af rotter af 29. juni 2012 er Aalborg Kommune

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? 2/3 Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er en helt naturlig del af huset ligesom

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter i Odsherred Kommune Weile-Skadedyrsrådgivning November 2014 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Status på rotteområdet 4 Målsætning 5 Overordnede

Læs mere

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006

Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Furesø kommune Teknisk Forvaltning, august 2006 Rottebekæmpelse i Furesø Kommune serviceydelser og strategi Nærværende dokument beskriver de overordnede principper for rottebekæmpelse i Furesø Kommune.

Læs mere

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter

Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Titel: Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Vejledning om forebyggelse og bekæmpelse af rotter Hovedforfattere: Peter Weile Torben F. Jensen

Læs mere

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre

Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke. Formand for Danske kloakmestre Erfaringer med rottespærrer. Henning Lübcke Formand for Danske kloakmestre I menneskets fodspor, med store epidemier til følge. Alt hvad man tror man ved er forkert Hvorfor sætte en rotteforsinker?. De

Læs mere

Virker kloakken ikke?

Virker kloakken ikke? Virker kloakken ikke? Lejre Forsyning Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Danmark er en sand rotterede

Danmark er en sand rotterede 5 10 15 20 25 30 35 40 45 Danmark er en sand rotterede Oftere og oftere møder vi danskere en rotte, der kigger op af toilettet eller piler igennem haven. Faktisk bliver der anmeldt en rotte hvert 3. minut.

Læs mere

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune

Rapport. Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Rapport Undersøgelse af effekt af rottespærre i Bornholms Regionskommune Marts 2006 Indholdsfortegnelse 1. Resumé 2. Indledning 3. Rotter og spildevandssystemer 4. Formål med undersøgelsen 5. Beskrivelse

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? Reparation Rensning Ringe til hvem? Side Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet er

Læs mere

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1)

Den fulde tekst i 7 og 37. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Den fulde tekst i 7 og 37 Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter1) Ifølge 7 skal Kommunalbestyrelsen som grundejer, hvor det er hensigtsmæssigt

Læs mere

VIRKER KLOAKKEN IKKE?

VIRKER KLOAKKEN IKKE? VIRKER KLOAKKEN IKKE? b Reparation b Rensning b Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer en ejendom. Vi har erfaret, at kun de færreste er bevidste om, at kloaksystemet er en helt

Læs mere

virker kloakken ikke?

virker kloakken ikke? virker kloakken ikke? KLOAKFORSYNINGEN Reparation Rensning Ringe til hvem? Du ejer selv en del af kloaksystemet når du ejer et hus. Vi har erfaret, at kun de færreste grundejere er bevidste om, at kloaksystemet

Læs mere

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand

Min rensebrønd er fuld. af vand, så jeg må hellere ringe. til Spildevand. Sådan fungerer din kloak. Lolland forsyning - spildevand Min rensebrønd er fuld af vand, så jeg må hellere ringe til Spildevand Sådan fungerer din kloak Lolland forsyning - spildevand Det er din kloak Når du ejer et hus, er alle kloakledninger på din grund din

Læs mere

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet

Rotterapport. Forundersøgelse. Journalnr.: ROK1-13-0315-1-2500 Adresse: slettet. Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Rotterapport Opstart dato: 15. marts 2013 Kunde: slettet Kontaktperson: slettet Første anmeldelses dato: 25. januar 2013 Kommune: København Navn: A/B slettet Tlf./mail: slettet Adresse: slettet, 2500 Valby

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse

Handlingsplan for rottebekæmpelse Vej & Park Sagsbehandler: Sanne Kolding Johansen Handlingsplan for rottebekæmpelse Den 1. juli 2012 trådte en ny Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter i kraft. I henhold til denne nye

Læs mere

Sådan undgår du vand i kælderen

Sådan undgår du vand i kælderen Sådan undgår du vand i kælderen Sammen har vi ansvaret Det samlede spildevandsledningsnet i Guldborgsund Kommune er på ca. 900 km. Der er store variationer i tilstanden af vores ledningsnet, men generelt

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15

Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Fredensborg kommune 2013-15 Vedtaget af byrådet den 2. april 2013 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 FORMÅL OG LOVGRUNDLAG 3 2 OVERORDNEDE MÅL 3 3 SUCCESKRITERIER 3 4 STATUS

Læs mere

undgå vand i kælderen

undgå vand i kælderen undgå vand i kælderen www.ke.dk kære kunde Vand i kælderen er hvert år et problem for en del københavnere. Der er derfor god grund til at være opmærksom på at forebygge og være på vagt, hvis dit hus har

Læs mere

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016

Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter 2013-2016 Vision Ingen rotter i gadebilledet Lovgrundlag I henhold til Miljøministeriets

Læs mere

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE

BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE GLOSTRUP KOMMUNE BRUG TAGVANDET BYG EN FASKINE Teknik- og Miljøforvaltningen Rådhusparken 4 2600 Glostrup Tlf.:4323 6170, Fax: 4343 2119 E-mail: teknik.miljo@glostrup.dk. April 2007 En faskine er en god

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen.

Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Luften varmes op. Den lune luft blæses ind i kælderen. 0 Færdig på en weekend Kølig luft trækkes ind gennem panelets bagside. Sværhedsgrad: LeT svært Du skal måle grundigt op. Og du må hellere købe et anlæg, der er lidt for stort, end et, der er for lille.

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner

Byggeri 2011. Vejledning 9. Retningslinjer for udførelse af faskiner Byggeri 2011 Vejledning 9 Retningslinjer for udførelse af faskiner Faskiner Vejledningen gælder faskiner i forbindelse med ukompliceret byggeri af: Enfamiliehuse og lign. Sommerhuse Garage og carporte

Læs mere

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010

2/3 Århus Vand Vand i kælderen 2010 Vand i kælderen 2/3 Hvorfor denne information? Du er en af de mange grundejere i Århus Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde sig over, at kælderen rummer store

Læs mere

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.

Stk.1 1 / 5. 1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. Kommuneinformation NIS 9. July 00 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love (Implementering af servicedirektivet og I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 757 af.

Læs mere

Parasitter hos marsvin.

Parasitter hos marsvin. Parasitter hos marsvin. Dette særtryk omhandler de tre mest almindelige hud- og pelsparasitter man finder hos marsvin: Skab, lus og ringorm. Skab kræver dyrlægens hjælp og receptpligtig medicin, hvor de

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI RENHOLD TOILET OG TØMNINGSFACILITETER BILAG 7.4 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016

Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Rottehandlingsplan for Varde Kommune 2013-2016 Baggrund Handlingsplanen er udarbejdet efter bekendtgørelse nr. 696 af 26/06/2012 6 og bilag 1, om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. Handlingsplanen skal

Læs mere

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK

SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK SELV EN KLOAK KAN FÅ NOK Ved du, hvad der sker med vandet, der løber ud i køkkenvasken? Eller vandet fra toilet, bad eller vaskemaskine? Her i brochuren finder du gode råd om afløb og kloak. Ved at følge

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Rottehandlingsplan 2013-2016

Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan 2013-2016 Rottehandlingsplan Status i Ikast-Brande Kommune På nuværende tidspunkt har Ikast-Brande Kommune indgået en aftale med ISS, der foretager de lovbestemte forårs- og efterårskampagner

Læs mere

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning

Indhold Boligen Området Husorden Til-/fraflytning Indhold Boligen... 2 Afløb/toilet:... 2 Akutte skader:... 2 Antenne:... 2 Hvidevarer:... 2 Nøgler og låse:... 2 Skure:... 2 Særlige aftaler:... 3 Udluftning:... 3 Vandlåse:... 3 Vedligeholdelse af have:...

Læs mere

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Bekendtgørelsen signalerer forebyggelseselementet og bør derfor ændre navn til: Bekendtgørelse om forebyggelse og bekæmpelse af rotter. nst@nst.dk Bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter KL har den 10. februar 2012 modtaget høring af udkast til bekendtgørelse om bekæmpelse af rotter. Overordnet set har den nye rottebekendtgørelse rigtig

Læs mere

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud

Forebyg vandskader. ved regnvejr, skybrud og tøbrud Forebyg vandskader ved regnvejr, skybrud og tøbrud Gode råd til dig, der har haft vandskade Hvis du har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan du sikre

Læs mere

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling

Separatkloakering. på privat grund eksempelsamling Separatkloakering på privat grund eksempelsamling den gamle fælleskloak i vejen skiftes ud 2/3 eksempler på separatkloakering Derfor separatkloakerer vi tre gode grunde Separatkloakering betyder, at vi

Læs mere

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT

FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT FLÅTBÅRNE SYGDOMME. RISIKO FOR OVERFØRSEL AF SMITSOMME SYGDOMME MED SKOVFLÅT Danmarks skove og natur besøges årligt ca. 150 mio. gange. Ud af disse mange besøg udvikler 6 7000 mennesker en behandlingskrævende

Læs mere

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010

Hygiejne. Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Et oplæg til vuggestuepædagoger syd for grænsen. Sabine Brix-Steensen maj 2010 Hygiejne Kommer fra den græske gudinde Hygieia, der var sundhedens gudinde. Hygiejne er en videnskab omkring menneskets

Læs mere

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015

Husorden for ejerforeningen 4OK. Revideret 2015 Husorden for ejerforeningen 4OK Revideret 2015 AFFALD Køkken affald: På Landlystvej er opstillet grønne containere til køkkenaffald. Affaldsposerne skal snøres sammen inden de smides i containerne, så

Læs mere

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN E/F DANASVEJ 4-6 Indhold 1. Bestyrelse og ejendomsservice 2. Husdyr 3. Navneskilte 4. Nøgler 5. Pulterrum 6. Støj 7. Musiceren og fester 8. Værktøj og vaskemaskiner mv. 9. Ophold

Læs mere

Regler for opbevaring af olie og kemikalier

Regler for opbevaring af olie og kemikalier Indledning Dette er en forskrift til dig, der opbevarer olie og kemikalier på din virksomhed eller dit landbrug. En forskrift er et regelsæt, der håndhæves af kommunen, hvis reglerne ikke overholdes. Uheld

Læs mere

Husorden og reglement for. Andelsboligforeningen. Torvebo

Husorden og reglement for. Andelsboligforeningen. Torvebo Husorden og reglement for Andelsboligforeningen Torvebo Installationer: Andelshaverne skal hurtigst muligt anmelde enhver fejl eller uorden ved de i lejligheden værende installationer til afløb og til

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8109 Oversigt over klagepunkter: 1. Vindafstivning i tagkonstruktion ikke udført i henhold til normer og SBI anvisninger. 2. Isolering ligger uregelmæssig i forskellig tykkelse.

Læs mere

LOP-A Boligspray mod lopper

LOP-A  Boligspray mod lopper LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper

Læs mere

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland

Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømning af bundfældningstanke/ septiktanke - zoner på Langeland Tømningsordning på Langeland! Hvorfor er jeg på tømningsordningen? Formålet med tømningsordningen er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Separatkloakering i dit område

Separatkloakering i dit område Separatkloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område separatkloakeres. Det nye kloaksystem vil blive udført som separatsystem,

Læs mere

Vand i kælderen. nye veje for vandet

Vand i kælderen. nye veje for vandet Vand i kælderen 1 nye veje for vandet HVORFOR DENNE PJECE? INDHOLD 2 3 Du er måske en af de mange grundejere i Herning Kommune, som SPILDEVAND har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004

HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 HUSORDEN A/B Høsterkøbgade 9-17 m.fl. Gældende pr. 1. April 2004 Forord En andelsboligforening er et miniaturesamfund. Beboerne bliver mere eller mindre afhængige af hinanden man bliver fælles om mange

Læs mere

Elkedel Brugsanvisning

Elkedel Brugsanvisning Tillykke med købet af denne elkedel! Læs venligst brugsanvisningen omhyggeligt, inden elkedelen tages i brug, og gem brugsanvisningen til fremtidig brug. Elkedel Brugsanvisning Model: MK-17S17C Sikkerhedsforanstaltninger

Læs mere

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S.

Halsnæs Kommune har overdraget drift og administration af tømningsordningen til Halsnæs Kommunale Forsyning A/S. Halsnæs Kommune Regulativ for tømningsordning for bundfældningstanke 1 Formål Tømningsordningen indføres primært af miljømæssige hensyn, for at sikre, at bundfældningstanke i Halsnæs Kommune bliver kontrolleret

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Undgå vand i kælderen

Undgå vand i kælderen Undgå vand i kælderen klimaet ændrer sig Klimaet ændrer sig. Korte, heftige regnbyger skyller ned over os hyppigere end nogensinde før. De sidste to somre har København oplevet ekstraordinært voldsomme

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

Renovering i og under ejendomme

Renovering i og under ejendomme Renovering i og under ejendomme Rødder i fælles entreprenørkultur Renovering i og under ejendomme Aarsleff Rørteknik er markedsledende i Danmark, når det gælder renovering med strømpeforing i og under

Læs mere

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne

Infraktioner - revner i tænder tænde ne rne Infraktioner - revner i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne Infraktioner (revner) i tænderne er et hyppigt forekommende problem og som behandlere ser vi dem næsten hver dag her på klinikken. Vi har

Læs mere

Fodfil til batteri Model Nr: 2184

Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Fodfil til batteri Model Nr: 2184 Opbevar denne vejledning til fremtidig brug. Indledning Tillykke med dit køb! Denne hårdhudsfjerner er et nyskabende produkt, der er beregnet til at blødgøre tør, ru og

Læs mere

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger.

1 L. Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. L163403 DENM/01Q PPE 359261 Insektmiddel Må kun anvendes til professionel bekæmpelse af krybende og kravlende insekter i og omkring huse og bygninger. Læs altid etiket og brugsanvisning grundigt før anvendelse.

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Spildevandskloakering i dit område

Spildevandskloakering i dit område Spildevandskloakering i dit område Side 2 Hvorfor lægger vi nye kloakker? I følge Kalundborg Kommunes Spildevandsplan 2010-2015 skal dit område spildevandskloakeres. Det nye kloaksystem vil blive etableret

Læs mere

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING

STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING STØVSUGER Model Nr.: 1738 BRUGSANVISNING - 1 - VIGTIGE SIKKERHEDSFORSKRIFTER Ved brug af et elektrisk apparat skal grundlæggende sikkerhedsforskrifter altid følges, herunder følgende: LÆS ALLE INSTRUKTIONER

Læs mere

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015

Handlingsplan for rottebekæmpelse i. Favrskov Kommune 2013-2015 Handlingsplan for rottebekæmpelse i Favrskov Kommune 2013-2015 Marts 2013 Favrskov Kommune Borgerservice Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Sagsnr. 710-2012-158501

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

En god start med din nye kat

En god start med din nye kat En god start med din nye kat Ny kat i hjemmet At få en kat i familien er dejligt for alle parter. Og der vil ikke gå lang tid, før den lille ny har indtaget sin plads i familien. Der er dog et par ting,

Læs mere

Tømning af bundfældningsog samletanke

Tømning af bundfældningsog samletanke Tømning af bundfældningsog samletanke Lejre Forsyning Ansvar Adgang Afregning Andre gode råd Hvorfor en tømningsordning? Formålet med en obligatorisk tømningsordning er at sikre, at alle bundfældningstanke

Læs mere

Intelligent bekæmpelse af rotter og mus

Intelligent bekæmpelse af rotter og mus Intelligent bekæmpelse af rotter og mus High tech environmental friendly rodent control Et rottefrit miljø for alle Rotteplagen i Danmark har været stigende de seneste årtier. Rotter spreder smitte og

Læs mere

TERRASSEVARMER 600 W

TERRASSEVARMER 600 W TERRASSEVARMER 600 W ART NR 350145 EAN NR 5709133350451 LÆS BRUGERMANUAL FØR BRUG ADVARSLER Terrassevarmeren kan blive varm ved brug. Rør ikke gitteret og hold børn og husdyr på sikker afstand. Denne terrassevarmer

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Slip for rotter og andre skadedyr

Guide. Foto: Scanpix/Iris. November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Slip for rotter og andre skadedyr Foto: Scanpix/Iris Guide November 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Slip for rotter og andre skadedyr Slip for rotter og skadedyr INDHOLD: Hvad byder du uventede gæster?...4-6

Læs mere

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark Take your cleaning and Hygiene standards to an entirely new level with the revolutionizing, three- step effect of Guardian Technology. G-Line Tattoo - Rengøringsskema

Læs mere

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune

Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Regulativ for tømning af bundfældningstanke for husspildevand i Lemvig Kommune Lemvig Kommune har indført en fælles, obligatorisk tømningsordning for bundfældningstanke, idet afløbsinstallationernes renseeffektivitet

Læs mere

www.vet.bayer.dk Har min kat orm?

www.vet.bayer.dk Har min kat orm? www.vet.bayer.dk? Orm er hyppige parasitter hos katte! Næsten alle katte kommer på et tidspunkt i kontakt med orm. Katte, der lever ude, får ofte orm, og på et givet tidspunkt vil mere end halvdelen af

Læs mere

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom.

Dalby Børnehuse. Vejledning i forbindelse med sygdom. Dalby Børnehuse Vejledning i forbindelse med sygdom. Når jeres barn starter i institutionen: I den første periode jeres barn er i institutionen, kan I opleve, at jeres barn er mere modtageligt for sygdomme,

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013

Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Dato Ansvarlig Sags ID. 16. maj 2013 Frits Klemmensen USG-2013-00007 Spørgsmål og svar fra informationsmøde d. 14. maj 2013 Spørgsmål Kloak: Hvorfor laver man ikke regnvandskloak alle steder? Hvor skelner

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet

Hygiejne i kabyssen. - gode råd til skibets egenkontrol. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet Hygiejne i kabyssen - gode råd til skibets egenkontrol En vejledning til rederi- og skibsledelse samt kabyspersonalet God hygiejne er hele tiden at tænke sig om, når man laver mad til andre. For at begrænse

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

8. Tagdækning og membranisolering

8. Tagdækning og membranisolering 8. 8.5 Tagafvanding I Bygningsreglementet (BR10) kap. 4.6 7. stk. 4 står der om tagvand: Tage skal udføres, så regn og smeltevand fra sne på forsvarlig måde kan løbe af. Tagvand skal via tagrender og/eller

Læs mere

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke

Tårnby Kommune. Regulativ for Tømningsordning for samletanke Tårnby Kommune Regulativ for Tømningsordning for samletanke 1 Indhold: side 1 Formål 3 2 Gyldighedsområde 3 3 Grundejerens forpligtelser 3 4 Tømning 5 5 Tilmelding og afmelding 5 6 Økonomi 6 7 Henvendelser,

Læs mere

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder

Funktionsbeskrivelse Bygningsarbejder (Tømrer/isolatør fagentrepriser) 015 Toftlund Skole Energispareprojekt Tønder 27. september 2013 014 Toftlund Skole Side:2/5 Udarbejdet: PJA Kontrolleret: Godkendt: Indholdsfortegnelse 015 Toftlund Skole...

Læs mere

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning

Parodontitis - tandkødsbetændelse. dsbetændel og tandløsning Parodontitis - tandkødsbetændelse dsbetændel og tandløsning Værd at vide: Der findes to store tandsygdomme, som rammer næsten alle mennesker. Den ene er Caries: "huller i tænderne". Den anden er Parodontitis.

Læs mere

Sygepolitik for Børnehaven Spiren

Sygepolitik for Børnehaven Spiren Sygepolitik for Børnehaven Spiren Vi har nu udformet en ny sygepolitik i Spiren. Hensigten med at lave en sygepolitik er at give forældre og personale nogle overordnede retningslinjer. Sygepolitikken vil

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere