ét medlem af Region Syddanmark, to repræsenterer de otte småøer, og resten er udpeget af interesseorganisationer.

Transkript

1 SPØRGSMÅL OG SVAR?! Spørgsmålene er afleveret i nationalpark-undersøgelsens idevogn, ved borgermøder eller på hjemmesiden og her ligger alt materialet fortsat. Svarene er udformet af nationalparksekretariatet. I denne udgave er spørgsmål/svar - samlet i temaer - kun nævnt én gang, hvis flere har spurgt om det samme Spørgsmål/svar angående nationalparkens størrelse kommer særskilt senere. OM INITIATIVET TIL NATIONALPARK-UNDERSØGELSEN? Er initiativet til nationalpark-undersøgelsen taget af græsrødder eller af Danmarks Naturfredningsforening?! Hverken eller. Det er politikerne i de fire kommunalbestyrelser på Sydfyn og øer - Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland og Ærø - der har taget initiativet til at spørge borgerne om deres holdning til oprettelsen af en eventuel nationalpark. OM ORGANISERINGEN AF UNDERSØGELSEN? Er der et flertal af interesseorganisationer i styregruppen for nationalparkundersøgelsen?! Ja. Styregruppen består af 24 medlemmer. Heraf er ni udpeget af de fem kommuner, ét medlem af Region Syddanmark, to repræsenterer de otte småøer, og resten er udpeget af interesseorganisationer.? En kæmpe gruppe af brugere af Det Sydfynske Øhav savnes i styregruppen. Nemlig repræsentanter for de mange sejlklubber og bådlaug, der findes i området. Hvorfor?! Sejlklubber, bådlaug og andre brugere af Øhavet er repræsenteret gennem Friluftsrådet, hvis repræsentant i styregruppen er Michael Martin Jensen, Langeland. OM ØKONOMIEN I UNDERSØGELSEN? Hvor mange penge bruger de fem kommuner tilsammen på nationalparkundersøgelsen?! Hele nationalpark-undersøgelsen har et budget på 11 mio. kr. Selve borgerinddragelsen og analysearbejdet koster 5,7 mio. kr. mens der er afsat 5,3 mio. kr. til konkrete projekter. Den kommunale finansiering er på 3,45 mio. kr. inkl kr. fra Naturturisme I/S i udført arbejde. OM ARBEJDSGRUPPERNE? Kan hovedarbejdsgrupperne arbejde med andre løsningsmodeller end en nationalpark - altså andre modeller for, hvordan man kan opfylde en nationalparks formål? Eller kan man oprette lokale arbejdsgrupper med det sigte?! De lokale arbejdsgrupper vælger selv de emner, de ønsker at arbejde med. Vi har dog en forventning om, at de relaterer sig til ét eller flere af de fire hovedtemaer - natur, kulturhistorie, friluftsliv eller erhvervsliv. Alle gode ideer vedrørende opfyldelsen af nationalparklovens formål er mere end velkomne uanset hvordan de opstår og bør kanaliseres ind i hovedarbejdsgruppernes arbejde. 1

2 ? Har alle medlemmerne af en arbejdsgruppe lige meget at skulle have sagt?! Ja - bortset fra, at den formand, som arbejdsgruppen selv vælger, har et særligt ansvar, er alle medlemmerne ligeværdige.? Skal man bo i undersøgelsesområdet eller i én af de fem kommuner for at være med i en arbejdsgruppe?! Nej, arbejdsgrupperne er helt åbne - alle med en interesse i et af de fire temaer kan melde sig ind.? Hvad vil I stille op, hvis 200 medlemmer af f.eks. Greenpeace melder sig ind i en arbejdsgruppe? Hvordan sikrer I jer mod et kup?! Arbejdsgrupperne er helt åbne - alle kan melde sig til, og alle kan komme til de møder, der er mest interessante for dem. Så vi har ikke sikret os imod et kup. Det kan i øvrigt oplyses, at samtlige tilmeldte pr. 1. oktober bor i én af de fem kommuner, som er involveret i nationalparkundersøgelsen - bortset fra 2!? Arbejdsgrupperne udarbejder hver sin rapport, men de, der skriver dem sammen, kan vel skrive, hvad de vil?! Nationalparksekretariatet kommer rent praktisk til at stå for sammenskrivningen af de fire arbejdsgrupperapporter. Både denne rapport plus de fire arbejdsgrupperapporter forelægges styregruppen til drøftelse og godkendelse. Alle fem rapporter kommer til at ligge her på hjemmesiden, så snart de er færdige, således at de, der har interesse i rapporterne, kan følge med i, hvad der sker.? Hvordan kan de mange lokalråd i f.eks. Faaborg-Midtfyn Kommune få indflydelse på processen frem mod en evt. nationalpark?! Til september (2009, red) kan alle enkeltpersoner og foreninger - også for eksempel lokalråd - tage initiativ til at stifte lokale arbejdsgrupper i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til en plan for den eventuelle nationalpark. Senere på året (2009) etableres fire hovedarbejdsgrupper med hver sit tema - natur, kultur, friluftsliv og erhvervsliv - som skal dække hele det geografiske område, og som alle kan melde sig til. Som optakt til dannelsen af begge typer arbejdsgrupper holdes i eftersommeren (2009) borgermøde i alle fire kommuner, ligesom der orienteres om etableringen her på hjemmesiden og i de nyhedsbreve fra nationalparkundersøgelsen, som man kan abonnere på hjemmesiden.? Kan modstandere være med i arbejdsgrupperne?! ALLE kan melde sig ind i hovedarbejdsgrupperne. Men håbet er, at medlemmerne vil samarbejde konstruktivt om at udarbejde gruppens bidrag til forslaget til nationalparkplan. Og hvis et eller flere medlemmer udelukkende møder op for at sige nej, kan det blive noget besværligt. Så folk, der ikke er interesseret i at gå i dialog med borgere med andre synspunkter end dem selv, bør overveje andre kanaler end hovedarbejdsgrupperne. De kan oprette lokale arbejdsgrupper eller søge indflydelse gennem den efterfølgende offentlige høringsfase eller via deres repræsentant i styregruppen. OM ERHVERV I EN NATIONALPARK? Vil en nationalpark forøge antallet af turister? Vi har tilpas mange turister her på Strynø, men hvis der kommer flere, vil øen jo ende som Fanø. Turistindtægter kommer jo kun en håndfuld øboere til gavn. Vi andre må nøjes med at kigge på omvandrende folkemængder, som skygger for naturen. 2

3 ! Der er ingen tvivl om at en nationalpark vil tiltrække flere turister. Det viser erfaringer fra samtlige nationalparker rundt om i verden. Men efter den danske nationalparkmodel er den lokale befolkning selv med til at definere, hvordan en eventuel nationalpark skal se ud, hvad den skal indeholde, hvor stor den skal være, og hvad man skal prioritere inden for de fire hovedtemaer: Kulturhistorie - natur - friluftsliv - erhvervsudvikling. Lokalsamfundene er altså med til at bestemme, hvordan man vil forholde sig til en øget turisttilstrømning.? Hvilken indflydelse får en nationalpark på erhvervslivet på småøerne?! Det er sådan at de danske nationalparker kommer på finansloven og herfra får en årlig pose penge fra staten. Hertil kommer midler fra kommunerne og fra de fonde der vælger at kanalisere deres midler til nationalparkerne. Disse midler skal bestyrelsen for en nationalpark anvende til at udvikle nationalparken efter den plan der bliver lavet som noget af det første efter parkens officielle godkendelse. Og netop udvikling af lokale erhverv og lokale produkter må forventes at blive højt prioriteret. I tilfældet med småøerne vil der formentlig være stor fokus på at udvikle turismen. Svaret kan ikke blive mere konkret, da der endnu ikke er nogen erfaringer med erhvervsudviklingen i nationalparker i Danmark.? Hvor vil spørgsmål som færgeforbindelser og trafik i øvrigt blive bragt op?! Der er ingen tvivl om, at netop færgeforbindelserne mellem øerne i Det Sydfynske Øhav og mellem øerne og fastland Fyn er et helt centralt parameter udviklingen i Det Sydfynske Øhav. I en nationalparksammenhæng kan der f.eks. tænkes på flere mindre både til persontransport mellem øerne, både erhvervs- og turistmæssigt. Man kan også tænke på energivenlige transportformer til lands inden for en eventuel nationalpark, både for de ansatte i parken samt i forbindelse med formidlingen af naturområderne, fx. el-biler og cykler. Begge spørgsmål hører naturligt hjemme i erhvervsgruppen.? Hvordan hænger det sammen, at borgmestrene i Svendborg og Langeland kommuner foreslår en motortrafikvej over Tåsinge samtidig med, at det meste af Tåsinge er med i undersøgelsesområdet for en eventuel nationalpark?! En nationalpark hverken kan eller skal forhindre udvikling af vejnettet. Planlægning og forbedring af infrastruktur vil fortsat være kommunalbestyrelsernes og statens opgave. OM JURAEN I EN NATIONALPARK? Hvor længe gælder en nationalparkplan, og hvordan og af hvem kan den ændres?! I Lov om Nationalparker står, at nationalparkfonden reviderer nationalparkplanen hvert 6. år. Det vil i praksis sige, at det er bestyrelsen for fonden, der i gangsætter og gennemfører dette arbejde. Det fremgår af loven, at bestyrelsen som grundlag for revisionen af planen skal udarbejde en redegørelse for den hidtidige udvikling i nationalparken, herunder en evaluering af de opnåede resultater. Desuden skal bestyrelsen ved offentlig annoncering indkalde ideer, forslag m.m. til revisionen med en frist på mindst 12 uger, og bestyrelsen skal forestå en oplysningsvirksomhed til brug for en offentlig debat om nationalparkplanen. Det nye forslag offentliggøres med en frist for indsigelser på mindst 12 uger. 3

4 ? Kan man nedlægge en nationalpark?! Ja, det kan formelt godt lade sig gøre. Det fremgår af materialet fra dengang nationalparkloven blev foreslået, at nedlæggelser af nationalparker kan ske efter samme procedure som ved oprettelsen. Det vil sige at ministeren udarbejder et forslag, der sendes i offentlig høring, og hvis der er lokal opbakning, udsteder ministeren en bekendtgørelse om nedlæggelsen af den pågældende nationalpark.? Hvordan udpeges/vælges bestyrelsen for en nationalpark, og hvordan træffer den beslutninger, hvis der ikke er enighed?! Ifølge den danske Lov om nationalparker skal en nationalpark drives af en uafhængig fond. Bestyrelsen for fonden udpeges af miljøministeren og skal bestå af en formand plus 6-12 medlemmer udpeget efter indstilling fra berørte organisationer, kommuner og staten. Bestyrelsen vælges for fire år ad gangen og træffer beslutninger ved stemmeflerhed. I bestyrelsen for Danmarks første nationalpark i Thy, som består af seks mænd og syv kvinder, er følgende interesser repræsenteret: Thisted Kommune, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitNordjylland, LandboThy, Museet for Thy og Vester Hanherred, Thy Erhvervsråd, Netværk af Aktive Kystbyer, Danmarks Jægerforbund, Dansk Ornitologisk Forening, Støtteforeningen for Nationalpark Thy samt Skov- og Naturstyrelsen Thy.? Kan jeg få tinglyst på min ejendom, at nationalparken bliver omkostningsfri for mig?! De generelle bestemmelser for nationalparkerne er fastlagt i nationalpark-loven, der er vedtaget af Folketinget. De konkrete nationalparker oprettes ved bekendtgørelser udstedt af ministeren. Generelt tinglyses lovbestemmelser ikke på fast ejendom, og nationalparkloven vil heller ikke blive tinglyst på de ejendomme, der ligger i nationalparkerne. Nationalparkloven kan ændres på samme måde som andre love, hvis et flertal i Folketinget ønsker det. Frivillige aftaler om naturbevaring, naturpleje, drift, naturgenopretning, styrkelse af kulturhistoriske værdier og offentlighedens adgang, jævn før nationalparklovens 14, stk. 1, nr. 1, vil kunne tinglyses på den ejendom, de vedrører, jævn før nationalparklovens 14, stk. 4.? Fraskriver stat og kommuner sig deres rettigheder til at ekspropriere, når et område udpeges til nationalpark?! Nej, reglerne for ekspropriation ændres ikke som følge af en nationalpark. De samme regler vil gælde uden for og inde i en national-park.? Risikerer jeg som ejer af en lille ubeboet ø at blive eksproprieret, og hvem kommer i givet fald til at eje mig?! Der er ikke mulighed for at ekspropriere i henhold til lov om nationalparker. Kommunernes og statens adkomst til at ekspropriere ændres ikke, fordi et område bliver nationalpark.? Er en nationalparkbestyrelse høringsberettiget/påtaleberettiget i afgørelser truffet af kommunale instanser?! Ordene høringsberettiget og påtaleberettiget står ikke i Lov om nationalparker eller i bemærkningerne til den. Her kaldes de to begreber hhv. fremsætte indsigelser og klage over afgørelser. En nationalparkbestyrelse har to myndigheds-lignende opgaver i henhold til Nationalparkloven: 4

5 1) Bestyrelsen er klageberettiget ved afgørelser efter naturbeskyttelsesloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. De afgørelser, som myndighederne træffer i medfør af disse fire love, kan en nationalparkbestyrelse indklage til den relevante klageinstans, eksempelvis Naturklagenævnet. Forudsætningen er, at spørgsmålet har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling, som det står i bemærkningerne til loven. Klagen kan enten blive fulgt eller forkastet. 2) Bestyrelsen er høringsberettiget efter planloven. Hvis en kommune i forbindelse med en kommuneplan eller en lokalplan ønsker at disponere over arealer til byudvikling, infrastruktur eller lignende, hvor nationalparkplanen lægger op til, at der skal være områder til udvikling af for eksempel biologiske korridorer, naturgenopretning el. lign, kan bestyrelsen gøre indsigelser over for den kommunale myndighed på linje med andre myndigheder i henhold til loven. Den pågældende kommunale plan kan ikke vedtages, før der er opnået enighed med nationalparkbestyrelsen, eller før spørgsmålet er afklaret af ministeren. Det vil sige, at nationalparkbestyrelsen har en veto-lignede ret i disse sager. Igen er forudsætningen, at forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling.? Flyttes beslutningskompetence fra lokalt niveau til ministerniveau i forbindelse med en nationalpark?! Når der oprettes en nationalpark, udsteder ministeren en bekendtgørelse herom. I bekendtgørelsen kan ministeren fastsætte overordnede regler for kommunernes planlægning, som følge af nationalparklovens 3. Denne procedure er som sådan ikke ny, den har hidtil eksisteret i form af landsplandirektiver, hvor staten har udstukket rammerne for kommunernes planlægning. De regler, ministeren kan fastsætte ud fra nationalparkloven, vil typisk dreje sig om det, der kaldes "høje anlæg", dvs. vindmøller, siloer og lignende, der kan forringe oplevelsen af landskabet i nationalparken. Så svaret er nej, bortset fra, at ministeren kan altså fra starten melde ud med nogle begrænsninger i kommunernes planlægning.? Kan en nationalpark garantere, at bopælspligten opfyldes?! Spørgsmålet om bopælspligt eller ej vil fortsat blive reguleret efter de gældende regler, således at det er kommunen der afgør spørgsmålet og håndhæver beslutningen. Man kan måske forestille sig, at som led i udmøntningen af en nationalparkplan, herunder hvordan man kan sikre bosætningen inden for parken, vil kommunerne se på spørgsmålet med nye briller.? Må jeg fortsat gå i skoven og fælde træ til brænde?! Som udgangspunkt er svaret ja, når du fortsat har tilladelse fra skovejeren. Det betyder at der er ikke noget i lovgivningen omkring nationalparker der vil forhindre at der fældes træer til brænde. Der må i følge loven ikke udstedes forbud imod nogen af de økonomiske aktiviteter som findes i øjeblikket og som vil komme til at ligge inden for en evt. nationalpark, således at de skovejere der bl.a. lever af at sælge træ til brænde fortsat vil kunne eksistere inden for en nationalpark.? Hvis derpå grund af en nationalpark kommer mange flere turister langs en landmands marker med avlskvæg til eksport, vil veterinærmyndighederne så stille meget skrappere krav end nu?! I følge fødevaredirektoratet vil det ikke være tilfældet. Dels er der ikke tale om en zoologisk have eller et besøgslandbrug, hvor man kommer i direkte kontakt 5

6 med dyrene, og dels vil avlsdyr til eksport fortsat skulle være i eksportisolationsstald i 23 dage, hvor de nødvendige prøver kan tages.? Kan det garanteres at sejlads med motorbåde ikke bliver indskrænket i nationalparkområdet hvis/når nationalparken gennemføres?! Nationalparkbestyrelsen har ingen juridiske muligheder for at indføre begrænsninger i de aktiviteter, der i forvejen foregår i et område. Den kan kun lave frivillige aftaler med f.eks. lodsejere, hvor man måtte ønske at købe jord til f.eks. naturgenopretning eller friluftsformål. Til havs kan den kun rette henvendelse til de myndigheder, under hvis ansvar en aktivitet foregår - søfarts-, fiskeri,- eller naturbeskyttelsesmyndighederne - hvis den ønsker, at en aktivitet lægges om. Nationalparken i sig selv medfører ingen ændringer i sejlads, fiskeri, jagt m.v.? Vil man kunne udvide en havn - for eksempel Ristinge Havn - til lystsejlere, hvis der kommer en nationalpark?! Planlægningen af havne er reguleret af kommuneplanen (når den nye kommuneplan afløser regionplanen). Kommuneplanen skal underordne sig de statslige interesser. Det er for eksempel de interesser, der knytter sig til området, fordi meget af Sydfyn og øer er udlagt som internationalt naturbeskyttelsesområde. Herved har kommunen - nationalpark eller ej - forholdt sig til disse spørgsmål. At en nationalpark vil medføre yderligere begrænsninger på dette område er meget svært at forestille sig. Miljøministeren har dog en reel mulighed for at regulere anlæg af havne inden for nationalparken. I den bekendtgørelse, som skal udarbejdes i forbindelse med en eventuel nationalpark, kan ministeren nemlig sætte begrænsninger for tekniske anlæg. Det er en mulighed, som han også har i forbindelse med planloven. Det er kun inden for den kommunale planlægning, han kan sætte begrænsninger. Han kan ikke indføre begrænsninger for den enkelte borger. Bekendtgørelsen skal i øvrigt godkendes af kommunen. Den kan med andre ord ikke pålægge restriktioner på den kommunale planlægning, som kommunen ikke kan tilslutte sig.? Vil kommunerne kunne ekspropriere jord til nationalparken?! Nej. Der er ikke hjemmel i nationalparkloven til at ekspropriere noget som helst, hverken i forbindelse med grænsedragningen eller opbygningen af nationalparken. Kommunerne vil dog fortsat kunne ekspropriere til almen-nyttige formål efter de gældende regler, nationalpark eller ej.? Kan man bo inde i nationalparken?! Ja, naturligvis. Der vil fortsat bo mennesker i hele området, måske endda flere end nu. Et af formålene med en nationalpark er at give dem, som bor i og omkring nationalparken bedre muligheder for at opleve og bruge naturen.? Må man bygge nye huse i nationalparken?! Ja, som udgangspunkt gælder de samme regler for nybyggeri inden for som uden for nationalparken. Miljøministeren kan dog lægge nogle begrænsninger på for eksempel byudvikling, hvis han/hun udpeger et område til nationalpark. Kommunen kan til gengæld takke nej til nationalparken.? Må man bygge vindmøller i nationalparken?! Ja, det må man som udgangspunkt godt, det er kommunen, der bestemmer. I nationalparkområder kan miljøministeren dog fastsætte grænser for højden på nybyggeri, f.eks. vindmøller. Men hvis kommunen ikke kan acceptere eventuelle begrænsninger, bliver nationalparken ikke til noget. 6

7 ? Må landmænd sprede gylle i nationalparken?! Ja, hvis de må sprede gylle nu, må de også sprede gylle i en eventuel nationalpark. Der kommer ingen nye regler eller begrænsninger for landbruget, hvis et område bliver udpeget til nationalpark.? Må man gå på jagt og fiske i nationalparken?! Ja, på samme måde, som man må i dag. Der kommer ingen nye begrænsninger på hverken jagt eller fiskeri, fordi et område bliver udpeget til nationalpark.? Må jeg stille et shelter eller to op på min grund, på stranden på Helnæs?! Primitive lejrpladser langs kysten passer fint ind i både Assens Kommunes politik og intentionerne med en eventuel nationalpark, man skal dog søge Assens Kommune om tilladelse. Kommunen vil så hjælpe med det videre forløb - herunder evt. ansøgning til Miljøcenter Odense om dispensation fra 300 meter strandbeskyttelseslinjen.? Skal vi alle sammen til at gå i folkedragt og have halm i træskoene, hvis vi får en nationalpark?! Nej. Hvis man tænker "frilandsmuseum", er det forkert. Hvis man tænker naturog erhvervsudvikling hånd i hånd, er det mere præcist.? Kan man møde vilde dyr som bjørne og flodheste i nationalparken?! Nej. Kun hvis nogen etablerer en zoologisk have!? En nationalpark, er det en park med fint revne stier og nyslået græs og statuer, bare meget stor, siden den er "national"?! Nej. "National" henviser til, at et område skal have naturværdier af national eller endda international værdi for at få status som nationalpark. "Park" betyder, at det er et område, hvor man beskytter naturen ekstra godt og færdes for fornøjelsens skyld. OM ULEMPER VED EN NATIONALPARK? Hvilke ulemper har nationalparker medført i andre lande?! Det er vanskeligt at finde eksempler på direkte ulemper ved nationalparker. Vi har dog fundet følgende, som også kan være relevant for Nationalpark Det Sydfynske Øhav: I Fulufjället Nationalpark i Sverige var de lokale beboere bekymrede for de restriktioner på jagt og snescooterkørsel, som de frygtede, en nationalpark ville medføre. De så reguleringen som en utidig indblanding i deres traditionelle livsstil. Gennem en målrettet inddragelse af beboerne samt udarbejdelse af forslag til erhvervsudvikling - som siden er blevet gennemført - er der udpeget områder, hvor de enkelte interesser hver især kunne blive tilgodeset. I Sverige er denne nationalpark blevet et eksempelprojekt på, at naturbeskyttelse kan bidrage til lokal udvikling. I Wales har en nationalpark haft store problemer med øget erosion (nedbrydning) af stierne i det bjergrige terræn på grund af et overvældende antal vandrere. Desuden har der været problemer med slitage i terrænet fra firhjuls-trækkere og 7

8 motorcykler. Begge forhold er blevet imødegået ved en række tiltag, bl.a. at mindske besøgstallet i bestemte områder, at anlægge alternative ruter uden om de steder, der er mest udsatte, øge vedligeholdelsen af nogle af stierne m.m. HVIS VANDET STIGER? Ved forventede vandstigninger, hvordan vil en nationalpark forholde sig til det? Er det noget, man vil tage højde for?! Der ligger i dag ikke nogen erfaringer fra de to danske nationalparker, der allerede er åbnet, da bestyrelserne først lige er begyndt på deres arbejde. Der er dog næppe tvivl om, at havstigningen vil være et helt centralt problem netop i Det Sydfynske Øhav, hvor mange af småøerne og mange af kystskrænterne og strandengene vil være truede af stigende vandspejl, hvorfor det klart må forventes, at en kommende bestyrelse vil have fokus på dette punkt. OM BESLUTNINGEN? Hvad sker der hvis én eller to kommunalbestyrelser til næste efterår meddeler, at de ikke vil være med?! Der ligger ingen aftaler kommunerne imellem i form af for eksempel en "musketér-ed". Såfremt en eller flere kommuner melder ud, at de ikke ønsker at deltage i nationalpark-projektet, er der formelt ikke noget til hinder for, at de resterende kommuner fortsætter arbejdet hen imod en nationalpark inden for deres egne områder. Men de kan naturligvis ikke disponere over arealer, der ligger uden for deres egen kommune.? Kommer spørgsmålet om nationalpark til folkeafstemning?! Nej. Processen er fastlagt, så det er de fem kommunalbestyrelser, der bestemmer - og i den allersidste ende miljøministeren. En dansk nationalpark griber ikke ind i den enkeltes private ejendomsret i form af rådighedsindskrænkelser mv., da alle tiltag skal baseres på 100 procent frivillighed. Nogle har sammenlignet loven med de såkaldte udpegninger til Særligt følsomme landbrugsområder (SFL) eller skov-udpegninger i kommuneplanen. Udpegninger der åbner tilskudsmuligheder, hvis man vil, men ingen begrænsninger giver. I øvrigt gennemføres der normal ikke folkeafstemninger om sager af denne karakter, og endelig vil en folkeafstemning være langt uden for den afsatte økonomi til projektet.? Skal en nationalpark godkendes af Folketinget?! Nej, det er miljøministeren, der har kompetencen og bemyndigelsen til at oprette nationalparker ifølge nationalparklovens 2. OM ØKONOMIEN I EN NATIONALPARK? Hvilke indtægter forventer man at få ud over stat og fonde?! Der er i loven lagt op til at der til nationalparkbestyrelsen også skal komme midler fra kommunerne i området, men ikke hvor meget. 8

9 I den forbindelse skal det også nævnes at alle midlerne går til nationalparkbestyrelsen og ikke til kommunalbestyrelsen, fordi det er nationalparkens bestyrelse der har kompetencen til at fordele midlerne efter målene i nationalparkplanen.? Er der erfaring for, at private fonde vil dirigere deres støttemidler over i nationalparker?! Erfaringerne fra de to nationalparker, der indtil nu er åbnet - Thy og Mols Bjerge - viser i hvert fald, at Arbejdsmarkedets Feriefond har givet godt 30 mio. kr. til hver af de to nationalparker.? Kommer en nationalpark til at koste kommunerne yderligere penge?! Nationalparkens drift og udvikling finansieres som udgangspunkt af staten via en finanslovsbevilling. Hertil forventes, at flere fonde og puljer vil styre deres bevilling hen imod nationalparker. Vadehavet har netop fået omkring 15 mio. kr. fra Vækstforum Syddanmark til erhvervsudvikling i nationalparken. Nationalparkerne i Mols Bjerge og Thy har hver fået mellem mio. kr. fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Kommunerne er ikke direkte forpligtet til at bidrage, men en vis lokal medfinansiering er nok realistisk at forvente.? Får medlemmer af en nationalparkbestyrelse løn for deres arbejde?! Spørgsmålet om løn til en nationalparkbestyrelse kan besvares ud fra Finansministeriets cirkulære om særskilt vederlag. Det fremgår her, at en bestyrelsesformand normalt vil kunne få løn ud fra den betragtning, at han eller hun vil skulle bruge mange timer på arbejdet som formand. De almindelige bestyrelsesmedlemmer, der repræsenterer interessegrupper eller er politikere, vil normalt ikke kunne få løn for arbejdet. OM DRIFTEN AF EN NATIONALPARK? Skal der ansættes rangers eller opsynsmænd med kasketter og betales entre ved indgangen til nationalparken?! Spørgsmålet om rangers eller opsynsmænd og i så fald hvor mange kan ikke besvares endnu - det afhænger af, hvordan de kommende arbejdsgrupper og i den sidste ende kommunalbestyrelserne vil foreslå, at den eventuelle nationalpark organiseres. Til gengæld er det ret sikkert, at man ikke vil opkræve entre. OM MENINGEN MED EN NATIONALPARK? Hvis man både må jage, fiske, bygge, avle og køre gylle ud som man altid har gjort, hvad er så selve ideen med en nationalpark? Hvis man skal tage stilling til noget som helst, må man vide, hvilke restriktioner, borgerne bliver pålagt i form af f.eks. flere fredningssager eller lodsejeres begrænsning af retten til at bestemme over andres færdsel på egen jord. Hvis der ikke kommer flere restriktioner, er udtrykket nationalpark jo bare en tom luftballon. Eller er formålet færre restriktioner af borgernes udfoldelsesmuligheder? Må man for eksempel fiske eller jage ubegrænset uden fiske- og jagttegn? Så ville området virkelig blive attraktivt.! I en nationalpark vil gælde de samme regler for jagt og fiskeri og landbrug, som gælder i området i dag - der bliver hverken færre eller flere restriktioner. Alligevel kan man håbe, at en nationalpark vil forbedre både natur og friluftsliv i området. En eventuel nationalparks bestyrelse får ikke mulighed for at tvinge noget igennem, men meget kan jo også lykkes ad frivillighedens og dialogens vej. 9

10 Fredningssager og begrænsning af retten til at bestemme over andres færdsel på egen jord vil det fortsat være op til de kommunale myndigheder at håndtere.? Hvordan kan en nationalpark hjælpe os ud af status som udkantsområde?! De fem kommuner bag nationalpark-undersøgelsen har igennem flere år oplevet en negativ udvikling bl.a. i form af faldende indbyggertal, lukning af flere skoler, og afvikling af en række lokale detailhandlere og købmænd. Erfaringerne fra nationalparker i andre europæiske lande viser samstemmende, at en nationalpark giver et større fokus på et lokalområde - nationalt og internationalt. Dette igen giver en større tilstrømning af turister, det medfører en større efterspørgsel på de varer der produceres i nationalparken, og man ser en større interesse for at bosætte sig inde i parken eller i nærheden af den. Så der er begrundede forventninger til, at en nationalpark også vil være et økonomisk og udviklingsmæssigt løft for området, ud over et løft for natur- og kultur-værdierne i området. DIVERSE? Hvilke planer har Skov- og Naturstyrelsen for yderligere opkøb af arealer i undersøgelsesområdet vedrørende nationalpark? Der ønskes en redegørelse for styrelsens planer for de kommende 20 år.! Svar fra skovrider Søren Kirk Strandgaard, Skov- og Naturstyrelsen, Fyn: Det kan oplyses, at Skov- og Naturstyrelsen Fyn ikke har en konkret plan om opkøb af arealer, heller ikke en, som gælder for næste 20 år. Det er politisk bestemt, hvor meget Skov- og Naturstyrelsen erhverver, og beslutning om kriterier og midler hertil fastlægges løbende blandt andet i forbindelse med vedtagelse af finanslov og andre initiativer, eksempelvis senest med regeringens udspil om grøn vækst.? Et flertal af miljøordførerne for folketingets partier har meldt ud på blandt andet altinget.dk, at de enten er imod nye nationalparker eller gerne vil se tiden an, før nye oprettes. Hvorfor arbejder I så videre med en sydfynsk nationalpark?! Der går lang tid, før en sydfynsk nationalpark kan realiseres, hvis der ellers er opbakning til den. Tre af de fem godkendte nationalparker venter fortsat på at blive indviet, så en sydfynsk kommer tidligst på tale i 2011, når man har høstet nogle erfaringer fra de første, således som nogle af miljøordførerne ønsker. Desuden udtalte miljøminister Troels Lund Poulsen ved et møde på Ærø midt i august 2009, at han mener, at der er plads til endnu et par nationalparker, og at han ser Øhavet som en værdig kandidat. Endelig er undersøgelsen tilrettelagt, så dens resultater også i et vist omfang kan bruges, selv om der ikke bliver en nationalpark. Mange af de konkrete forslag til udvikling vil fortsat kunne bruges i det videre arbejde med udvikling i området.? Kan en nationalpark afhjælpe det forhold, at realkreditinstitutterne giver dårligere lånevilkår på øerne?! Realkreditinstitutterne vil formentlig fortsat alene vurdere lånevilkårene ud fra den enkelte ejendoms værdi. Men såfremt interessen for at erhverve ejendomme inden for eller tæt på en nationalpark vil blive forøget, vil dette uden tvivl forøge ejendommenes værdi, og dermed have en afsmittende positiv effekt på lånemulighederne. 10