Bilag 2 Kravspecifikation for statsligt vådområdeprojekt Kåtbæk v Fårup

Transkript

1 Bilag 2 Kravspecifikation for statsligt vådområdeprojekt Kåtbæk v Fårup 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 2.1 Indledning Baggrund Finansiering og mål Organisering af projektet Strukturering af vådområdeprojekterne Samarbejde Detailprojektering Formål Projektområdernes afgrænsning Områdets historie Detailprojekteringens delopgaver Retningslinjer for detailprojekteringen Projektets konsekvenser Målrettet lodsejerinformation Supplerende undersøgelser, projektændringer, etc Myndighedstilladelser Anlægsarbejder Ordregivers særlige leverancer Udbudsmateriale og kontrahering Formål Udbud Kontrahering Byggepladsledelse og tilsyn Formål Byggepladsledelse og fagtilsyn Dokumentation GIS-data og kort Hydrauliske modeller Rapporter Projektledelse Møder, undersøgelser, etc Leverance- og tidsplan

3 2.1 Indledning Baggrund Det aktuelle projektområde er beliggende ved den nedre del af Kåtbæk, syd for Fårup. Hovedparten af projektområdet, der er beliggende på sydsiden af Kåtbæk, afgrænset mod vest af banedæmningen og mod øst af Ørrildvej, er afvandet til pumpestation i den sydlige ende af området. Derudover afvandes en mindre del af projektområdet i den nordvestlige hjørne via pumpe til Kåtbæk. I den nedre ende af projektområdet er der stort opland fra øst, der afvander til projektarealet. Tilsvarende er der et større drænopland nord for Kåtbæk, der afvander til Kåtbæk. Det lave område langs nordsiden af Kåtbæk mellem Fårup og Ørrild indgår som mulig vådområde. I 2012 har der været gennemført tekniske og ejendomsmæssige forundersøgelser på hvilken baggrund NAER har givet tilsagn om realisering af projektet. Den aktuelle rådgivningsopgave omfatter detailprojektering, udbud og tilsyn for projektet Finansiering og mål Projektet er finansieret af midler til statslige vådområdeprojekter og medfinansieres af midler fra EU s landdistriktsprogram. Naturstyrelsen har identificeret 14 mulige projekter på tilsammen 1725 ha, projekter, der forventes at kunne bidrage til at nedbringe kvælstofbelastningen af vore kystvande med 210 ton kvælstof pr. år. Den statslige vådområdeindsats bidrager til at opfylde måkene i de statslige vandplaner. Etableringen af vådområderne vil bero på frivillighed fra de deltagende lodsejeres side. Formålet med projektet ved Kåtbæk er flersidigt: o det væsentligste mål er at reducere kvælstofudledningen til Hjarbæk Fjord o at øge naturkvaliteten i området o at fastholde eller eventuelt øge de rekreative muligheder i området Organisering af projektet Naturstyrelsen Himmerland er projektejer og bygherre og varetager projektledelsen. Der er tilknyttet en teknikergruppe bestående af fagpersoner fra den berørte kommune samt Naturstyrelsen. Samtlige 5 lodsejere har deltaget i orienteringsmøder for lodsejerne og vil skulle holdes løbende opdateret. For at sikre information til og inddragelse af interessenter vil der i maj 2015 blive afholdt offentlig informationsmøde, og hvis der er interesse for det vil der blive nedsat en følgegruppe med deltagelse af kommunen, grønne interesseorganisationer samt den lokale borgergruppe. 3

4 2.1.4 Strukturering af vådområdeprojekterne Det samlede projekt er opdelt i følgende faser: Teknisk- og biologisk forundersøgelse (afsluttet) Ejendomsmæssig forundersøgelse (afsluttet) Jordfordeling & projektaftaler (igangsat) VVM-screening Detailprojektering Myndighedsbehandling Udbud og kontrahering af anlægsentreprisen Anlægsentreprise inkl. byggepladsledelse og fagtilsyn Indeværende rådgivningsopgave vedrører detailprojektering, udbud og kontrahering samt byggepladsledelse og fagtilsyn. Myndighedsbehandling varetages af ordregiver på basis af rådgivers detailprojektering. Kontrakten på anlægsentreprisen indgås mellem ordregiver og entreprenøren på baggrund af den af rådgiver gennemførte udbudsproces. Der vil (af bygherre) blive forsøgt indgået aftale om vådområdedeklaration med alle lodsejere i projektområdet. Deklarationen indebærer, at arealet skal henligge som vådområde, der ikke må omlægges, gødes eller sprøjtes. Aktive dræn og grøfter skal afbrydes, og man skal som lodsejere tåle de anlægsarbejder detailprojektet beskriver. Projektet kan ikke gennemføres, før jordfordelingen er gennemført og der er indgået projektaftaler om vådområdedeklaration på alle berørte arealer. Projektet kan endvidere ikke gennemføres før VVM-proceduren er bragt til ende. Bygherre forventer ikke, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, men der er ikke sikkerhed for dette. Endvidere kan projektet ikke gennemføres før samtlige myndighedstilladelser efter div. love er meddelt og klagefrister tilendebragt Samarbejde Ordregiver varetager projektledelsen for det samlede projekt. Projektleder er Kjeld Lundager Jørgensen. Der lægges vægt på en fleksibel og åben kommunikation mellem rådgiver, projektledelse samt projektets øvrige interessenter. Det er afgørende for projektet, at dette er fleksibelt og resultatorienteret, hvorfor der derfor lægges vægt på en løbende og hyppig dialog mellem parterne. Parterne skal dog være opmærksomme på, at aftalen skal holdes inden for de aftalte økonomiske rammer, og at der ikke uden forudgående skriftlig aftale og indhentet bevilling/finansiering kan udbetales et højere honorar. Rådgiver forventes at deltage i to møder med teknikergruppen samt løbende dialog med dennes medlemmer i øvrigt. Møderne afholdes inden for almindelig arbejdstid, I forhold til følgegruppen vil rådgiver skulle deltage i ét møde med denne, alternativt et offentligt møde, hvortil rådgiver skal forberede en præsentation af detailprojektet. Desuden skal rådgiver 4

5 forberede præsentation af detailprojektet og forelægge dette på et møde med lodsejere. Disse møder vil som udgangspunkt være aftenmøder. Al kommunikation mellem rådgiver og ordregiver i kontraktperioden skal være på dansk. 2.2 Detailprojektering Detailprojekteringen tager udgangspunkt i Teknisk forundersøgelse Vådområdeprojekt ved Kåtbæk, november 2012, udført af Alectia (Bilag 5) Realiseringsansøgning Kåtbæk (bilag 7) Udgangspunktet er forundersøgelsens scenarie 3 med uddybning af et søareal centralt i projektområdet på ca. 1 ha og op til 1,5 m dyb og med et vandindtag fra Kåtbæk på 10 % af medianminimum. Rådgiver skal tage udgangspunkt i de ovenfor nævnte rapporter, bilag 5 og 5b. Disse skal imidlertid kun betragtes som kvalificerede løsningforslag, og rådgiver skal ikke i detaljen være bundet af disse Det er væsentligt, at der i detailprojekteringen udformes et indløb fra Kåtbæk til søen, så hovedstrømmen og den største dybde ivandløbet forekommer langs modsatte brink i forhold til indtaget. Indløbet udformes enten som rørgennemløb eller ved et overløbsbygværk. Rådgiver udformer forslag til begge typer. Det er endvidere væsentligt, at rådgiver udformer projektet, således at der sikres optimal kvælstoffjernelse under samtidig hensyn til jernbanedæmningens stabilitet. Det er en del af opgaven, at rådgiver fremskaffer og baserer projekteringen på et opdateret datagrundlag, i det omfang dette er nødvendigt for at sikre en korrekt detailprojektering. Her tænkes særligt på oplysninger omkring tekniske anlæg, biologiske forhold, etc. Detailprojekteringen skal videre indeholde en verificering af den hydrologiske og hydrauliske model, der er udarbejdet i forbindelse med forundersøgelsen, således at rådgiver kan indestå for samt anvende og opdatere denne i forbindelse med detailprojekteringen, som det var hans egen. Der skal i forbindelse med gennemførelsen af detailprojekteringen anvendes en vandløbsmodel som MIKE 11 eller evt. en integreret grundvandsmodel som MIKE SHE eller tilsvarende/bedre. Formålet med verificeringen er at have en entydig ansvarsplacering med hensyn til eventuelle væsentlige afvigelser mellem modeloutput og aktuelle påvirkninger af naturforholdene, de tekniske anlæg samt den landbrugsmæssige udnyttelse. Ansvaret vedrører egentlige ansvarspådragende fejl i forbindelse med dataindsamling, -anvendelse og -behandling samt anvendelsen af modellen og tolkningen af output, og således ikke forhold, der skyldes normale tekniske begrænsninger af hydrauliske modeller. Projekterne skal udføres i henhold til vejledninger og anvisninger på Naturstyrelsens hjemmeside: 5

6 Detailprojektet udarbejdes af rådgiver og fremsendes til bygherres gennemsyn. Herefter skal rådgiver tilrette projektet efter bygherres kommentarer med henblik på udfærdigelsen af det endelige detailprojekt. Rådgiver tilretter endvidere detailprojektet jf. de kommentarer, de berørte myndigheder måtte komme med i forbindelse med indhentning af tilladelser Formål Formålet med detailprojekteringen er at udarbejde en rapport, der indeholder materiale, der fastlægger alle opgavens elementer i en sådan detaljeringsgrad, at dette umiddelbart kan anvendes til: at informere hver enkelt lodsejer om de hydrologiske, tekniske og anlægsmæssige konsekvenser af projektet på dennes ejendom at gennemføre myndighedsbehandlingen at udbyde anlægsopgaverne Rapporten skal i princippet kunne læses uden forudgående detailkendskab til projektet, dvs. denne skal indeholde relevante opsummeringer af relevant indhold af forundersøgelsesrapport m.v. Rapporten skal endvidere enten i sin helhed eller i uddrag være egnet til at informere interessenter omkring projektet Projektområdernes afgrænsning. Projektområdet udgør omkring 50 ha og er beliggende på lavbundsarealerne syd for Fårup, ved jernbanestrækningen mellem Hobro og Randers. Projektområdet, der er vist ifigur 1) er grundlaget for realiseringsansøgningen. Den endelig afgrænsning vil afhænge af detailprojekeringen, Projektområdets afgrænses af Ørrildvej mod øst, jernbanen mod vest, mens områdets nordlige afgrænsning er bestemt naturligt af områdets topografi. Kåtbæk løber igennem projektområdets nordlige del og videre ud i Skals Å, der er videre forbundet med Hjarbæk Fjord. Kåtbæk er mellem 1-2 m bred og har et opland på ca. 44 km 2. 6

7 Figur 1 projektområde. Projektet indebærer at to pumpestationer nedlægges. Jord centralt i projektområdet bortgraves så der dannes en sø på ca. 1 ha og en gennemsnitlig vanddybde på 1,5 m. Det samlede projektareal er på ca. 50 ha. Den afgravede jord genplaceres inden for projektområdet og kan evt. indarbejdes i et dige langs banedæmning til beskyttelse af banedæmningen mod mulig erosion ved ekstrem høj vandstand i området. Vandindtaget til søen planlægges at blive på ca. 10 % af medianminimums (QMM) for at minimere effekten på ørredbestanden. Projektet berører i udgangspunkt 5 lodsejere. Der er i 2012 gennemført en ejendomsmæssig forundersøgelse. Interview med lodsejere i forbindelse hermed viste positiv interesse for en realisering af projektet. Der er igangsat en mindre jordfordeling med henblik på at imødekomme lodsejernes ønsker. 7

8 Områdets historie På historiske kort fremgår det, at hele projektområdet tidligere har været engareal (Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.). Områdets markafgrænsninger vidner om, at området er udskiftet ved blokudskiftning. Området blev også dengang drænet af store tværgående grøfter, som ledte vandet videre mod Skals Å. Efter jernbanens etablering er disse grøfter blevet afbrudt og muligheden for naturlig afvanding til Skals Å via grøfter forsvundet. Derfor afledes vandet i dag ved brug af to pumper. Figur 2 Historisk kort 8

9 2.2.3 Detailprojekteringens delopgaver Detailprojekteringen skal omfatte alle de ydelser som er nødvendige for at formålet med projekteringen opfyldes. Der tages udgangspunkt i projektforslaget, der ses på figur 3 og i bilag 16 i forundersøgelsesrapporten. En nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag og efterfølgende projekttilpasninger beskrives nedenfor. Figur 3 Projektforslag Retningslinjer for detailprojekteringen. Skitseprojektet fra forundersøgelsen indebærer, at alle fungerende dræn fra oplandet afskæres ved kanten af projektområdet og vandet ledes ud over engene, hvor det infiltreres. Visse steder kan det være nødvendigt at lave en fordelerrende for at sikre tilstrækkelig infiltration af drænvandet, så der opnås den mest effektive kvælstoffjernelse. I selve projektområdet brydes og tilstoppes drænledninger, således disse bliver sat effektivt ud af funktion. Det vurderes ikke at være nødvendigt at grave alle dræn op. 9

10 Alle grøfter fyldes med jord, som helst har en lavere ledningsevne end jorden i projektområdet for at sætte dem effektivt ud af funktion. Skitseprojektet fra forundersøgelsen indebærer desuden nedlæggelse af to pumpestationer og ekstensivering af arealdriften samt at 10 % af vandet fra Kåtbæk ledes ind over arealerne i projektområdet. Ved at afgrave et areal på ca 1,0 ha og op til 1,5 m dybt skabes et permanent søareal centralt i projektområdet. Afløbskote: Det skal i detailprojekteringen fastlægges hvilken afløbskote der skal anvendes. Der skal ved fastlæggelse af koten tages hensyn til vandindtaget, kvælstoffjernelsen og de nødvendige afværgeforanstaltninger. Tilførsel af vand til projektområdet: Tilførslen af vand til projektområdet må maksimalt udgøre 10 % af medianminimum i Kåtbæk. Det er rådgivers ansvar at designe indløbene så kravet til enhver tid overholdes. Præcist omfang og endelig udformning af vandindtag fastlægges i samarbejde med bygherre og Randers kommune. Indløbsbygværker: Indløbet udformes enten som et rørgennemløb (lukket rør), der udformes så hovedstrømmen og den største vanddybde i vandløbet forekommer langs modsatte brink i forhold til indløbet eller som et overløbsbygværk Rådgiver udformer forslag til begge typer med vurdering i forhold til effekt, hensyn til Kåtbæk som ørredvandløb og de landskabelige forhold. Det er rådgivers ansvar at indløbene placeres hensigtsmæssigt i forhold til projektets effekt, og således at de ikke sander til. Udløb fra projektområdet: Der er i forundersøgelsen projekteret med, at udløbet fra søen/projektområdet placeres, hvor vandet naturligt løber ud i den sydlige ende af projektområdet og under jernbanedæmningen. Fra underføringen løber vandet natuligt videre til Skals Å via den eksisterende grøft, som i dag afleder vand fra pumperne. Der er dog et kraftigt fald på 50 cm efter jernbanen som bør udlignes til maks. 10 promilles fald. Pumpestation: De eksisterende pumpestationer med udløbsbygværk o.a. skal nedrives og bortskaffes, og terrænet omkring skal udjævnes. De eksisterende elinstallationer skal afbrydes og fjernes. Jordarbejder: Overskudsjorden fra udgravning af søområde tænkes om muligt anvendt ved opbygning af dige langs banedæmningen med henblik på at sikre denne mod erosion af søvandet. Det forudsætter dog at de forudgående stabilitetsberegninger af jernbanedæmningen viser det muligt. Alternativt må overskudsjord placeres på øvrige randområder i projektområdet samt anvendes til at fylde grøfterne i området. Bygninger: Der er tidligere lavet en afværgeforanstaltning mellem huset i den sydligste ende af projektområdet 10

11 og projektområdet for at beskytte mod overfladeafstrømning fra oplandet mod øst. Arealerne nord for afværgeforanstaltningen ekstensiveres og bliver i fremtiden engarealer, men der ændres ikke på mulighederne for at aflede vand fra området via grøften langs banen. Rådgiver skal sikre, at de projekterede tiltag ikke påvirker bygningen. Ledningsmaster Umiddelbart bliver det vådere i området omkring ledningsmasten, hvilket kan give problemer ved tekniske tilsyn af ledningsejer. Rådgiver skal i detailprojekteringen komme med forslag til afværgeforanstaltning eller, såfremt ledningsejeren finder det nødvendigt, flytning af mast. Jernbanedæmningen: Jernbanedæmningen er funderet på tørv og postglacialt sand. Banedanmark er orienteret om projektet og har betinget, at der udføres en geoteknisk risikovurdering for at kunne tage stilling til projektets indflydelse på banedæmningens stabilitet set i relation til jernbanen. Banedanmark skal validere projektets udformning i forhold til jernbanedæmningens sikkerhed og stabilitet. Rådgiver skal foreslå et antal geotekniske undersøgelser med det fornødne antal boringer, som skal godkendes af ordregiver. De geotekniske undersøgelser omfatter lagfølgeboringer til passende dybde med de fornødne styrkevurderinger ved f. eks. vingeforsøg, geologisk bedømmelse og bestemmelse af vandindhold i udtagne prøver samt sigteanalyse af udvalgte prøver. De geotekniske undersøgelser skal afklare jordlagenes styrkegenskaber og permeabilitet til beregning af bl.a. bærevene og hydraulisk ledningsevne. Der vil skulle laves stabilitetsberegninger af jernbanedæmningen, udføres beregninger af sætninger i evt. sætningsgivende aflejringer til vurdering af, om afgravet materiale fra uddybning af søen uden risiko vil kunne placeres som et dige langs jernbanedæmningen. I stabilitetsberegningerne skal tillige indgå beregning af evt. erosionsrisiko for dæmningen med og uden afskærmende dige ved normal samt ekstrem vandstand i projektområdet. Den geotekniske risikovurdering inddrages i detailprojektet og skal bl.a. anvendes til vurdering af, om den overskydende jord fra udgravning af søområdet kan udlægges som et dige langs jernbanedæmningen og derved om nødvendigt forhindre erosion af dæmningen. Jernbanedæmningen er allerede i dag beskyttet af en grøft og en vold på de lavstliggende områder. Det er denne vold, som udvides med overskudsjord fra projektet. Rådgiver sikrer ved detailprojekteringen, at jernbanedæmningen ikke påvirkes ved etablering af et vådområde i projektområdet. Ordregiver har som udgangspukt kontakten til Banedanmark. Dræn og grøfter generelt Det er rådgivers ansvar at fremkomme med forslag til og projektere løsninger, der mest effektivt fjerner næringsstoffer fra drænvand, der tilgår projektområdet fra opland samt fra projektområdet. Det skal sikres, at arealer udenfor projektområdet fortsat kan afvandes effektivt, idet de ligger udenfor det område, der må påvirkes, og udenfor det område, hvor der kan ydes erstatning. Det er ikke nødvendigvis alle dræn, der fremgår af den tekniske forundersøgelse. Efterfølgende afgræsning og færdsel i området 11

12 Alle grøfter som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko ved færdsel eller afgræsning skal som udgangspunkt fyldes til terræn, hvis jordbalancen i området tillader det. Der skal naturligvis i detailprojekteringen stiles mod jordbalance. Risikoen for at miste dyr, der falder i grøfter skal således minimeres. Partier der er påvirket af jordarbejde og ikke bliver vanddækket skal efterfølgende tilsås med græs efter nærmere vurdering af ordregiver. Afværgeforanstaltninger. Det er rådgivers ansvar at identificere tekniske anlæg, herunder beboelser, ledningsanlæg, broer, etc. der måtte påvirkes af projektet. Der er identificeret ledningsanlæg og bygninger i forundersøgelsen, men rådgiver kan ikke påregne, at disse er fyldestgørende, der kan også være andre tekniske anlæg. Indeholdt i rådgivers tilbud skal være en identificering af de berørte tekniske anlæg, samt projekteringen af evt. afværgeforanstaltninger. Det er rådgivers ansvar at fastsætte en påvirkningsgrænse, der også i forbindelse med ekstremhændelser, hvor disse må antages at få større omfang som følge af projektets gennemførelse end i den nuværende situation - tager højde for jernbanedæmning, kældre, afløb i såvel sivedræn og grøfter, haveanlæg, skov, ledninger, etc. Tegninger, beskrivelser, etc. af afværgeforanstaltningerne skal medtages på de detailkort, der udarbejdes til lodsejerne. I det omfang afværgeforanstaltningerne indebærer myndigheders godkendelse (eksempelvis kloakering) er det en del af rådgivers opgave at udarbejde den nødvendige dokumentation. I det omfang afværgeforanstaltningerne indebærer en godkendelse efter Naturbeskyttelsesloven, Vandløbsloven eller Planloven vil ordregiver stå for en samlet ansøgning på basis af rådgivers fyldestgørende dokumentation. Identificeringen af de tekniske anlæg skal være fyldestgørende således, at ordregiver på installationsniveau kan få viden om risiko (herunder ekstremhændelser), afværgeforanstaltningernes omfang og omkostninger, etc. Ordregiver forestiller sig, at opgaven med at identificere de tekniske anlæg som et minimum indeholder: Indledende identificering af tekniske anlæg på baggrund af GIS herunder de revurderede konsekvenskort - og dialog med ordregiver. Indhentning af oplysninger fra kommuner, ledningsejere, etc. In-situ vurdering af påvirkninger og afværgemuligheder In-situ opmåling af relevante koter, herunder dæmningskoter, sokkelkoter, kældre, sivedræn, etc. Beskrivelse af afværgeforanstaltninger og anlægsbudget. Såfremt rådgiver er af den opfattelse at opsætning af pejlerør, logning af data, jordbundsundersøgelser, etc. er nødvendigt, skal dette være indeholdt i indeværende tilbud, dvs. være en del af identificeringen. Ordregiver vil som udgangspunkt stå for kontakten med lodsejere. Rekreative hensyn. Vådområdeprojektet har ikke som selvstændigt mål at forbedre de rekreative muligheder i området. Eksisterende rekreative elementer som stier o.a. søges opretholdt. Hvor det ikke er muligt vil projektet skulle søge at etablere en erstatning herfor. Under forudsætning af at eventuelle nye rekreative tiltag ikke belaster projektøkonomien, eller disse finansieres af andre eksterne midler, vil 12

13 dette også kunne indgå i detailprojekteringen. Projektområdets bynære beliggenhed gør overvejelser om rekreative tiltag særlig relevant Projektets konsekvenser Til brug for myndighedsbehandling samt for information af lodsejere og øvrige interessenter skal der som led i detailprojekteringen foretages en vurdering af projektets konsekvenser for følgende forhold: Afværgeforanstaltninger for jernbanedæmningen Rådgiver skal foretage en geoteknisk risikovurdering for at kunne tage stilling til projektets indflydelse på banedæmningens stabilitet set i relation til jernbanen. Det er en præmis, at projektet ikke fører til en forringelse af sikkerheden på banen og at den geotekniske risikovurdering fremsendes til validering hos Banedanmark. Afvandingssituation Der udarbejdes konsekvenskort omfattende fremtidige afvandingsforhold sammenholdt med nuværende afvandingsforhold på grundlag af både en sommermedian og en vintermedian vandføring samt en 10 års maks. hændelse. Afgrænsning og opgørelse af det påvirkede areal inddeles i følgende drænklasser målt i afstand til grundvand Dyrkningsjord ( cm u.t.) Tør eng ( cm u.t.) Fugtig eng (50 75 cm u.t.) Våd eng (25 50 cm u.t.) Sump (0 25 cm u.t.) Frit vandspejl Fremtidig anvendelse Områdets fremtidige arealanvendelse ved gennemførelse af projektet vurderes. Dybdekort over søen: Der udarbejdes et kort der viser dybdeforholdene i søen i 25 cm s intervaller. Kvælstoffjernelse Projektets kvælstoffjernelse skal beregnes, herunder den totale N-fjernelse og kvælstofeffektivitet som reduktion pr. hektar vådområde. Naturstyrelsens vejledning til kvælstofberegninger skal anvendes. Opdaterede regneark og vejledning til beregningen findes på: Fosforbelastning Risikoen for fosforfrigivelse beskrives på baggrund af Naturstyrelsens vejledninger, resultaterne fra forundersøgelsen og tilhørende DCE vurdering. Okkerudvaskning 13

14 Næsten hele projektområdet er i okkerklasse IV, hvor der er stor risiko for okkerudvaskning. Projekternes effekt på udvaskning af okker vurderes. Herunder en vurdering af, om der vil være behov for særlige anlægsmæssige foranstaltninger til håndtering af en eventuel okkerproblematik under anlægsarbejde. Vandkvalitet i den dannede sø Den fremtidige vandkvalitet i den nydannede sø beskrives. Vandløb Projektets påvirkning af vandløbet i relation til målsætninger i Vandplan I og II samt effekten på fiskebestanden vurderes. Dyre- og planteliv Projektets konsekvenser for dyre- og planteliv vurderes. Vurderingen skal inkludere projektets konsekvenser for 3-områder, yngle- og rasteområder for beskyttede arter, omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 3 og for beskyttede plantearter omfattet af naturbeskyttelseslovens bilag 5 (bilag IV arter i h.h.t. Habitatdirektivet). Det vurderes også om projektet kan have konsekvenser for udpegningsgrundlaget for det nedstrøms beliggende Natura 2000-område Landskabelige og kulturhistoriske forhold På baggrund af det foreslåede scenarie foretages en vurdering af konsekvenserne for kulturmiljøværdierne samt de landskabelige forhold Målrettet lodsejerinformation For hver enkelt ejendom/lodsejer udarbejdes to kort med angivelse af hhv. 1) de eksisterende dyrknings- og afvandingsforhold samt 2) de ændringer projektet medfører, herunder indtegning af anlægsarbejder samt et nyberegnet konsekvenskort. Der udarbejdes i tillæg hertil et kort (1-2 sider) generelt forklarende notat målrettet som lodsejerinformation. Kortene skal anvendes til lodsejerorientering, danne grundlag for vådområdedeklarationer, anvendes til myndighedsbehandling samt til udførende entreprenør. Kortene skal så vidt mulig indeholde følgende grundoplysninger: Ejerforhold Grundkort/luftfoto Matrikelgrænser Markblokke Naturforhold ( 3-natur, 3-vandløb, diger m.v.) Ejendomsoplysninger (drænplaner, personlige oplysninger) Oplysninger om eventuel afledning af spildevand Naturstyrelsen vil stå for kontakten med lodsejer, men det forventes, at rådgiver, hvor det vurderes nødvendigt for opgavens gennemførelse, besigtiger relevante arealer. Evt. opmålinger, jordbundsprøver/analyser, etc., der er nødvendige for gennemførelsen af detailprojekteringen, skal være inkluderet i rådgivningsopgaven. Rådgiver skal beskrive det forventede omfang i beskrivelsen af rådgivningsopgaven, og såfremt der i forhold hertil efterfølgende identificeres væsentlige og rimelige ændringer, vil der blive indgået en supplerende aftale herom. 14

15 Ordregiver forventer, at processen omkring lodsejerdokumentationen bliver som følger: i. Ordregiver og rådgiver aftaler den præcise udformning af dokumentationen, herunder f.eks. skalaforhold, mængden af information på hhv. kort og bilag, etc. ii. Rådgiver udarbejder den individuelle lodsejerdokumentation (kort og forklarende notat), der leveres til ordregiver, der fremsender og om nødvendigt gennemgår dokumentationen med lodsejerne. iii. Ordregiver og rådgiver vurderer eventuelle kommentarer fra lodsejerne til materialet, der om nødvendigt indarbejdes i det endelige detailprojekt. iv. Rådgiver foretager eventuelle rettelser, ændringer, etc. af dokumentationen og leverer denne til ordregiver, der fremsender denne som endelig Supplerende undersøgelser, projektændringer, etc. Det er rådgivers ansvar, at detailprojekteringen er komplet dækkende for projektets gennemførelse i enhver henseende, og skal således aktivt over for ordregiver påpege, såfremt der f.eks. på grund af fejl eller mangler i det foreliggende materiale, ændrede forhold, nye oplysninger, etc. skal gennemføres supplerende eller nye undersøgelser, beregninger, etc. Det er i givet fald rådgivers ansvar at udarbejde et fast skriftligt tilbud (efter princippet løbende regning med et beløbsmaksimum) på den aftalte ydelse baseret på de aftalte enhedspriser. Tilbuddet skal udarbejdes så hurtigt som muligt således, at projektets fremdrift ikke påvirkes. Ressourceforbrug til at udarbejde tilbuddet vil ikke blive honoreret. På forlangende skal rådgiver dokumentere det forbrugte antal enheder efter ekstraarbejdets gennemførsel. For ændringer i projektet, der berettiger rådgiver til ekstrabetaling, finder ovenstående ligeledes sted. For mindre ændringer kan der, såfremt parterne er enige herom, aftales andre afregningsformer, f.eks. afregning efter medgået tid Myndighedstilladelser Der skal for projektet søges om tilladelse efter planloven, museumsloven, naturbeskyttelsesloven og vandløbsloven, herunder de nødvendige data til brug for udarbejdelse af tillæg til vandløbsregulativ for de berørte strækninger. Derudover skal projektet underlægges en VVM-screening. Naturstyrelsen vil fremsende ansøgningerne til de relevante myndigheder og i al væsentlighed stå for kommunikationen med disse. Rådgiver udarbejder al nødvendig dokumentation med relevante bilag, henvisninger, etc., der er nødvendige, for at tilladelserne kan tilvejebringes så hurtigt og effektivt som muligt. I forbindelse med myndighedernes behandling af ansøgningerne, høringsprocesser, etc. besvarer rådgiver spørgsmål, foretager mindre rettelser i dokumentationen, etc. Planloven For projektets gennemførelse vil der skulle indhentes dispensation efter planloven for så vidt gælder ændret arealanvendelse, terrænændringer og etablering af nye vanddækkede områder. 15

16 Jordflytningsloven. Da afgravet jord i forbindelse med uddybning af søen i projektområdet skal anvendes til udvidelse af jernbanedæmning og eventuelt til opfyldning af grøfter, skal der flyttes jord mellem to eller flere matrikler. Rådgiver skal udarbejde jordbalance og kort, som angiver i hvilke områder jordflytningen foregår. VVM-regler Det forventes, at der ikke skal udarbejdes en egentlig VVM-redegørelse, men der skal foretages en VVM-screening af projektet i sensommer/efteråret Naturstyrelsen forestår anmeldelse heraf. Rådgiver skal under sit tidlige arbejde med detailprojekteringen bistå i fornødent omfang ved at levere projekteringsdata og konsekvensvurderinger, i det omfang forundersøgelsen ikke er tilstrækkelig, eller projektet er indholdsmæssig ændret i forhold hertil. Naturbeskyttelsesloven For projektets gennemførelse vil der skulle indhentes fornøden dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Det omfatter tiltag, der medfører tilstandsændringer af naturarealer omfattet af 3, forhold der er omfattet af åbeskyttelseslinjen, etc. Vandløbsloven Detailprojekteringen skal indeholde de nødvendige vandløbstekniske beskrivelser, der danner grundlag for ansøgning om tilladelse til gennemførelse af det samlede reguleringsprojekt efter vandløbsloven. Det omfatter bl.a. beskrivelse og konsekvenser af Vandintag fra Kåtbæk til projektområdet. Nedlæggelse af privat pumpelag. Nødvendige informationer, der danner grundlag for udarbejdelse af forslag til nyt vandløbsregulativ for de nye strækninger, såsom stationering, profil (dybde, bundbredde, anlæg), vandføringsevne, bundsediment, vedligeholdelse og vandløbsmålsætning. Beskrivelsen suppleres af kortbilag samt skitse af ændrede profiler. Museumsloven For projektets gennemførelse vil der om fornødent skulle indhentes dispensation efter Museumsloven. Denne omfatter tiltag der medfører tilstandsændringer af forholdene for fortidsminder. Der er i forbindelse med forundersøgelsen indledt dialog med Museum Østjylland, Randers, og museet skal gives lejlighed til at følge gravearbejder på nært hold, da der kan være fortidsminder i området. Det er rådgivers ansvar at sørge for, at museet adviseres i god tid i forbindelse med anlægsarbejderne Anlægsarbejder Rådgiver udarbejder dokumentation for anlægsarbejderne, således at dette kan anvendes i forbindelse med udbud af anlægsentreprisen. 16

17 Arbejdsbeskrivelser Der udarbejdes dokumentation, mængdeberegninger og arbejdsbeskrivelser for de beskrevne projektdele. Der skal videre udarbejdes arbejdsbeskrivelser af nødvendige interimforanstaltninger, herunder f.eks. adgangsveje, dræning og tørholdelse, forlægninger af vandløb, etc. Tidsplan for anlægsarbejdet Rådgiver udarbejder en overordnet tidsplan for anlægsarbejdet. Budget for anlægsarbejdet Rådgiver udarbejder et budget for anlægsarbejdet. Budgettet opdeles i passende og relevante delopgaver/grupper efter nærmere aftale med ordregiver. Beskrivelse af eksisterende forhold Der udarbejdes en samlet opdateret oversigt over tekniske anlæg som veje, ledninger, bygninger etc. i projektområdet. Rådgiver indhenter herunder oplysninger fra LER, etc. således, at der er tilstrækkeligt viden til at gennemføre detailprojekteringen og anlægsentreprisen. Miljøledelsesplan Rådgiver udarbejder en miljøledelsesplan, der sikrer at, anlægget bygges således at ordregivers miljøpolitik overholdes: Skadelige virkninger på miljøet skal forebygges, og miljømæssige gener skal i videst muligt omfang undgås Der tages såvel ved projektering som udførelse størst muligt hensyn til de sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår for de ansatte Der skal i såvel projekterings-, anlægs- som driftsfasen tages de størst mulige hensyn til beboerne i området Der skal i såvel projekterings-, anlægs- som driftsfasen opnås det bedst mulige samarbejde med såvel lokale, regionale som statslige myndigheder. Som en del af miljøledelsesplanen udarbejder rådgiver en procedure for, hvorledes der anlægsteknisk åbnes for de nye genslyngede strækninger, således at materialevandring minimeres. Proceduren kan indeholde etablering af sandfang, etc. Kvalitetssikringsplan Rådgiver udarbejder kontrolplan for anlægsentreprisen indeholdende bl.a. omfanget af de elementer der skal kontrolleres, omfanget af kontrollen og kontrolmetoden. Kontrolplanen skal omfatte såvel rådgivers tilsyn som entreprenørens egenkontrol. Beskrivelse af jordarbejder Det er en del af rådgivningsopgaven at gennemføre de for detailprojekteringen nødvendige geotekniske undersøgelser. 17

18 For alle jordarbejder skal rådgiver leverer et digitalt grundlag således, at dette direkte kan anvendes til entreprenørmaskinernes GPS-systemer, etc. Detailprojekteringen beskriver det forventede jordarbejde, i form af jordmængder, der skal flyttes, samt overordnet plan for arbejdets udførelse, herunder angivelse af kørselsveje. Rådgiver udarbejder en jordbalance for hele projektet der som udgangspunkt baseres på, at der ikke skal flyttes jord til og fra projektområdet. Såfremt der er under- eller overskud af jord anvises metoder, kort, etc. til intern jordflytning i projektområdet. I forbindelse med afbrydelse af dræn skal rydning af brønde, bygværker, etc. ske såvel over som under terræn, og terrænet reguleres efterfølgende således at dette opnår et naturligt jævnt udseende. Drænrør afbrydes ved delvis opgravning og tilpropning jf. tidligere beskrivelse. Åbne grøfter og vandløb i projektområdet der ikke længere har en funktion tildækkes således, at disse ikke længere kan erkendes i terrænet. Drænrør, bygværker, etc. bortskaffes jf. gældende regler omkring f.eks. kildesortering, godkendte modtagestationer, etc Ordregivers særlige leverancer Til brug for rådgivers opgaveløsning leverer ordregiver følgende: Forundersøgelsesrapport Vådområde ved Kåtbæk med tillæg og bilag. o Herunder vandløbsopmålinger, vandprøver, vandføringsmålinger, jordbundsanalyser Biologiske registreringer De af ordregiver tilvejebragte drænoplysninger fra berørte ejendomme. NB! Grundkortdata er tilgængelige via Kortforsyningen 2.3 Udbudsmateriale og kontrahering Efter ordregivers godkendelse af det endelige detailprojekt skal rådgiver i forbindelse med gennemførelsen af projektet planlægge, udføre og varetage alle funktioner i forbindelse med udbud og kontrahering af anlægsopgaven Formål Formålet med gennemførelsen af udbudsprocessen er, at etablere en kontrakt med en entreprenør hvor såvel firma, ledelse og medarbejdere har erfaring med lignende opgaver. Entreprenøren skal således kunne gennemføre entreprisen under størst mulig hensyntagen til natur og interessenter, og levere et produkt der er i fuld overensstemmelse med det af rådgiver leverede grundlag og ordregivers budget. Formålet med selve udbudsprocessen er at gennemføre denne således, at principperne om ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet er overholdt samt, at der ikke sker overtrædelser af den gældende lovgivning på udbudsområdet. Videre skal det sikres, at ordregiver ud fra en helhedsbetragtning opnår det økonomisk mest fordelagtige resultat Udbud I forbindelse med gennemførslen af udbuddet er det rådgivers ansvar, at udbuddet er udført i henhold til gældende lovgivning, cirkulærer og praksis for offentlige udbud. Rådgiver vil blive pålagt, at afholde 18

19 alle ordregivers direkte omkostninger afledt af klagesager ved retslige institutioner som følge af at foranstående ikke måtte være opfyldt. Ordregiver forventer således, at udbudsprocessen gennemføres og kvalitetssikres af medarbejdere hos rådgiver, der har betydelig praktisk og juridisk udbudserfaring. Rådgiver skal i forbindelse med udbudsprocessen, i samarbejde med ordregiver, udarbejde: Strategiplan for udbuddet, herunder eksempelvis: identificering af type af ydelse (EU-udbud, Tilbudslov - tjenesteydelse, varekøb eller bygge/anlæg) valg af udbudsform (begrænset/offentligt) valg af tildelingsform (laveste pris/ømf) metode for leverandørudvælgelse, herunder udvælgelses- eller prækvalifikationskriterier identificering af hvilke ydelser der mest hensigtsmæssigt kan udbydes samlet (fag eller totalentreprise) Tidsplan for udbudsprocessen, indeholdende klare milepæle for bl.a.: lovgivnings- eller cirkulæremæssigt fastlagte tidsfrister ordregiver ydelser Udbudsmateriale; rådgiver baserer/supplerer materialet indholdsmæssigt på ordregivers udbuds- og kontraktparadigmaer forfærdiger arbejds- samt øvrige beskrivelser (FB, BUT, SAB, etc.) tidsplaner, betingelser etc. i forbindelse med ovenstående opstiller eventuelle optioner udarbejder særlige betingelser (SB), f.eks. baseret på AB 92, der er målrettet det aktuelle projekt, herunder stillingtagen til bod, sikkerhedsstillelse, forsikringsforhold, etc. genererer en tilbudsliste (TBL) med angivelse af samtlige arbejder og aktiviteter samt tilhørende tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) øvrig relevant udbudsdokumentation som o kvalitetssikrings og styringsdokumentation o miljøledelsesplan o kort, tegninger og øvrige bilag udarbejder, gennemfører og bekoster eventuel annoncering planlægger og gennemfører en fælles besigtigelse af projektområdet for de bydende danner en betalingsplan hvoraf det fremgår hvordan og i hvilken takt de enkelte arbejder afregnes opstiller ved tilbudsformen ØMF tildelingskriterier, vægtnings og pointmodel bearbejder og kommenterer spørgsmål fra tilbudsgivere deltager, hvor lovgivningen tillader forhandlinger med leverandørerne, i disse udarbejder beskrivelser og modeller for hvorledes alternative bud, optioner og forbehold vurderes Beskrivelse af in-situ forhold, herunder krav til miljø- og arbejdsmiljø, herunder udarbejdelse af plan for sikkerhed- og sundhed anvisning af arbejdsplads og arbejdsveje, samt betingelser for at benytte adgangsveje arbejdsbeskrivelser, inkl. 19

20 2.3.3 Kontrahering o forberedende arbejder, herunder afsætning, færdselsregulerende og sikkerhedsmæssige foranstaltninger, afdræningsarbejder, foranstaltninger vedr. jordbund, rydning og nedbrydning samt håndtering og deponering af affald o afværgeforanstaltninger, herunder midlertidig omlægning af vandløb o jordarbejder, herunder muld-, blødbunds- og råjordsarbejder. Målsatte, detaljerede tegninger der viser de mest komplicerede arbejder. Der kan evt. suppleres med standardtegninger for de generelle arbejder o supplerende arbejder Rådgiver udarbejder en skriftlig evaluering af de indkomne tilbud. Evalueringen skal have et omfang der muliggør ordregivers stillingtagen til valg af leverandør, herunder præsentation af tilbudsgiverne og rådgivers erfaringer med disse stillingtagen til om tilbuddene er konditionsmæssige kontrol af tilbuddene med hensyn til regnefejl, etc. gennemgang og kapitalisering af forbehold præsentation af tilbuddene med hensyn til udvælgelseskriterier præsentation af tilbuddene med hensyn til tildelingskriterier og pointmodel indarbejdelse af alternative bud og optioner i ovenstående Såfremt der vælges at forhandle med en eller flere tilbudsgivere leder rådgiver forhandlingerne samt tager referat. Der udsendes et kontraktoplæg sammen med udbudsmaterialet. Rådgiver udarbejder i samarbejde med ordregiver den endelige kontrakt, herunder særligt indhentelse og gennemgang af de i udbuddet krævede dokumenter, herunder forsikrings- og sikkerhedsstillelsesdokumenter endelig opgavebeskrivelse og tidsplan 2.4 Byggepladsledelse og tilsyn Denne fase indledes med etableringen af selve byggepladsen, herunder lovgivningsmæssige anmeldelser, etc Formål Formålet med byggepladsledelsen er at koordinere arbejdet på byggepladsen således at arbejdet gennemføres i henhold til den indgåede aftale og med størst mulig sikkerhed. Formålet med fagtilsynet er at sikre og dokumentere at arbejdet udføres i henhold til den udleverede dokumentation samt at rådgive entreprenøren omkring arbejdets udførelse Byggepladsledelse og fagtilsyn Rådgiver foretager projektopfølgning i forbindelse med gennemførelsen af anlægsfasen. Formålet med opfølgningen er at sikre, at projektet gennemføres som foreskrevet, således at projektets mål realiseres. 20

21 Rådgiver udfører tilsyn under anlægsarbejdets udførelse, og sikrer at arbejdet gennemførers i overensstemmelse med entreprisekontrakten/erne. I denne forbindelse repræsenterer rådgiver ordregiver i forholdet til entreprenøren. Byggepladsledelsen og tilsynet indebærer de ydelser der er typiske og almindelige for en dansk byggeplads, herunder: byggepladsledelse og koordinering af sikkerhedsarbejdet efter konkret vurdering varetager rådgiver om nødvendig og efter aftale med bygherre funktion som sikkerhedskoordinator til koordinering af sikkerhed og sundhed gennemfører projektgennemgang og opstartsmøde(r) med entreprenørerne. udarbejder kontrol- og tilsynsplan dokumenterer adgangsvejes tilstand med henblik på evt. erstatning/udbedring dokumenterer i relevant omfang det øvrige projektareal med henblik på evt. skader på græsvækst, hegn, etc. såfremt entreprenørerne ikke har overenskomst kontrolleres ordregivers arbejdstagererklæringer for udenlandske entreprenører kontrolleres registrering i RUT, etc. kontrol af at entreprenørernes maskiner lever op til ordregivers miljøkrav fagtilsyn, herunder o løbende tilsyn der periodevist skal være meget intensivt o hovedafsætning for entreprenør o stikprøvevis kontrol med arbejdets udførsel o kontrol med at arbejdet og eventuelle ekstraarbejder udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalen med hensyn til omfang, kvalitet, tid og økonomi o udarbejdelse af dokumentation og procedurer i forbindelse med evt. afvigelser fra oprindelig dokumentation forestår byggemøder, udarbejdelse af mødereferater og føring af dagbog. Byggemøder afholdes som hovedregel hver 14. dag. varetagelse af forhandlinger med entreprenøren samt at denne får eventuel supplerende dokumentation, rettelser, etc. udarbejdelse af aftalesedler for alle entreprenørens ekstraarbejder. Aftalesedler skal være underskrevet af entreprenør, rådgiver og ordregiver for at være gældende. registrering af alle projektændringer og udarbejder as-build dokumentation samt drifts- og vedligeholdelses instruktioner attestering af entreprenørens acontobegæringer og fakturaer med tilhørende bilag forberedelse og varetagelse af afleveringsforretning inkl. gennemgang af arbejdets omfang og kvalitet samt udarbejdelse af mangelliste. byggepladsledelse, fagtilsyn og afleveringsforretning i forbindelse med mangelliste udarbejdelse af endelig opstilling over udgifterne i forbindelse med slutafregning forberedelse og varetagelse af 1- og 5 års eftersyn i forbindelse med afhjælpningsperiodens udløb. Rådgiver indstiller vedrørende sikkerhedsstillelsens frigivelse Byggepladsledelsen planlægger og gennemfører i samarbejde med ordregiver og entreprenører et publikumsarrangement i anlægsperioden. 21

22 2.5 Dokumentation GIS-data og kort Alle kort leveres både som pdf og MapInfo format. Data leveres i UTM, ETRS89 zone 32. Koter angives i meter med to decimaler i forhold til DVR90. Situationskort leveres med passende opdeling i signaturer og temaer. Kort tegnes i målestoksforhold der muliggør læsning af kotetekster. Som udgangspunkt skal kort leveres som A4 eller A3 af hensyn til videre kopiering. Opmålingsdata leveres både analogt og digitalt Hydrauliske modeller Hvor relevant for opgaven skal der ved anvendelse af MIKE11/MIKE SHE eller andre relevante modeller afleveres en særskilt liste med eventuelle opmålingsdata for profiler, dræn, tilløb, skalaer, vandspejl m.v. For andre modelværktøjer aftales dokumentationen. Der medleveres i alle tilfælde komplette modelfiler samt metadata der klart redegør for og begrunder anvendte input, foretagne vurderinger, outputtolkninger, etc., herunder koordinatliste til stationering, afstrømningsopland, manningtal og statisk vandføring Rapporter Alle rapporter leveres både elektronisk og skriftligt Sammenhængende dokumentation, eksempelvis en rapport eller et udbudsmateriale, skal, inkl. evt. bilag, være fortløbende sidenummereret og der skal være en automatisk genereret indholdsfortegnelse. For rapporter, der er beregnet på offentliggørelse, skal disse skrives i et klart og populært sprog uden indforståede fagtermer etc. Hvor der indgår billeder (inkl. scannede dokumenter eller tilsvarende) i rapporter og disse af hensyn til filstørrelsen af dokumentet er reduceret opløsningsmæssigt, skal original billede medsendes separat som *.jpeg, *bmp, eller tilsvarende. Retningslinjer for elektronisk levering Sammenhængende dokumentation, eksempelvis et udbudsmateriale inkl. bilag, leveres som en fil. Leveres flere dokumenter (filer) på eksempelvis en USB-nøgle medleveres metadata om dennes indhold, sikkerhed, etc. Dokumenter må ikke uden oplysning om koder etc. være begrænset i ordregiver frie benyttelse og redigering af disse. Kræver dokumentation særlig software for at kunne læses eller anvendes skal denne medleveres. Der kan leveres i følgende formater: Tekst som både Word (*.doc) og *.pdf Regneark som Excel (*.xls) 22

23 Tegninger leveres som både Autocad og *.pdf Retningslinjer for hard copies Endelige rapporter i 6 trykte eksemplarer Udbudsmateriale leveres i det for den valgte licitationsform nødvendige antal eksemplarer samt tre eksemplarer til ordregiver. Alle rapporter skal indbindes forsvarligt, eksempelvis med metalspiralryg og plast eller kartonomslag. Udbudsmateriale leveres indbundet eller i ringbind. Lodsejerdokumentation leveres i to eksemplarer i omslag eller lignende Ordregiver navn og logo skal fremgå på forsider. Tidsplaner Tidsplaner skal leveres som Excel-regneark. 2.6 Projektledelse Rådgivningen udføres som totalrådgivning, hvor rådgiver under en aftale påtager sig løsning af samtlige eller de væsentlige rådgivningsopgaver ved projektet. Rådgiver udpeger en projektleder, der varetager den interne koordineringsfunktion i rådgivers organisation og varetager funktionen som bygherrerådgiver i relation til samarbejde og kommunikation med ordregiver. Ordregiver udpeger en projektleder der vil være bemyndiget til at disponere på ordregivers vegne i forhold til rådgiver. Al kommunikation mellem rådgiver og ordregiver skal ske mellem de respektive udpegede projektledere med mindre andet aftales. Rådgiver bemander projektet således, at dette kan gennemføres til den aftalte tid og kvalitet. Alle nøglepersoner skal have betydelig erfaring inden for tilsvarende projekter. 2.7 Møder, undersøgelser, etc. Rådgiver tager referat fra møderne med mindre andet aftales. Det er videre rådgivers ansvar selv at vurdere behovet for besigtigelser, inspektioner, undersøgelser, prøver, tilsyn, etc., der er nødvendige for opgavens gennemførelse, og der vil som udgangspunkt med mindre omfanget af rådgivningsydelsen - på et rimeligt grundlag - ændres væsentligt, herunder i forhold til rådgivers beskrivelse af rådgivningsopgaven - ikke blive ydet ekstrahonorering såfremt det aktuelle omfang overstiger rådgivers forventninger. 23

24 2.8 Leverance- og tidsplan Projektets planlægning skal tage udgangspunkt i følgende delterminer, idet der tages forbehold for tidspunkt for myndighedsgodkendelser: Kontraktindgåelse med rådgiver Uge Geoteknisk risikovurdering foreligger* Uge Udkast til detailprojekt Uge Banedanmark s validering klar Uge Lodsejerinformation udsendes Uge VVM-screeningsanmeldelse Uge Endelig detailprojekt* Uge VVM-afgørelse Uge Skæringdato for jordfordeling 1. sept Myndighedsansøgning Uge Myndighedsbehandling, anslået 4 måneder Udbudsmateriale i udkast Uge Myndighedsgodkendelse annonceres Uge Udbudsmateriale udsendes* Uge Kontrahering Uge Igangsætning af anlægsarbejder Uge Afslutning af anlægsarbejder Uge Der tages forbehold for tidsplanen, idet myndighedsbehandling kan trække ud, bl.a. hvis afgørelen påklages. Ligeledes kan der opstå ændringer i projektet af andre årsager. Såfremt det ikke lykkes at gennemføre jordfordeling og nødvendige lodsejeraftaler, kan det ligeledes føre til at projektet opgives. Rådsgiver kan ikke i den anledning kræve honorar for den del af tilbuddet, der ikke gennemføres. De med * mærkede leverancer skal opfattes som tidsfrister, der er bodsbelagt. Tidsplanen opdateres løbende og de bodsbelagte frister rykkes i forhold til forsinkelser, som er rådgiver uvedkommende, f.eks. myndighedsgodkendelser. Rådgiver udarbejder inden 10 arbejdsdage efter kontraktunderskrivelse en detailleret tidsplan for projektet i samarbejde med ordregiver. Detailtidsplanen skal indeholde klare milepæle for rådgiver og ordregivers respektive ydelser. 24