Tegning af slagteriet ca Danish Crown 1997 Bent Andersen. Udgivet af: Redaktion: Tekst: Fotos:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tegning af slagteriet ca. 1908. Danish Crown 1997 Bent Andersen. Udgivet af: Redaktion: Tekst: Fotos:"

Transkript

1 DANISH CROWN ODENSE

2 I slagtaim jimu 50 år bl~v da slagtet 63 milliona svin, og omsatfår l milliard kr. Dm bl~v svin nr. l million dm~ år slagtn, og omsætningm rllnd~d~ l milliard kr. I dag slagt~sda 1,5 million svin, og omsætusfår 1,5 milliard omårn. Forsiden: Tegning af slagteriet ca Udgivet af: Redaktion: Tekst: Fotos: Sats og tryk: Danish Crown 1997 Bent Andersen Bent Andersen Bent Pedersen, Bent Andersen, Møntergården, Stadsarkivet og DC's eget arkiv PE Offset & Reklame als, Varde

3 PROLOG l forrige århundrede vandt en ny ide tilslutning flere steder i Europa, men ingen steder fik den så markant opbakning som inden for dansk landbrug. Det var andelsbevægelsen, der så dagens lys. Det første danske andelssvineslagteri blev etableret i 1887, og over hele landet samledes landmænd for også på deres egn at diskutere etableringen af et andelsslagteri. lait blev der oprettet godt 60 lokale andelssvineslagterier de efterfølgende år. Også i Odense så fremsynede landmænd mulighederne ved at gå sammen om slagtning, forædling og salg, og selvom der stødte mange forhindringer til, så blev målet ikke glemt i de næsten 10 års arbejde, der gik forud for etableringen af Andelsselskabet Odense Eksportslagteri. Der blev fra starten satset på dynamiske ledere og dygtige medarbejdere. Gennem åtene hat Odense således mange gange været i front med nyudvikling, og det var naturligt, at Odense-slagteriet var et af de slagterier, der fortsatte gennem 60' ernes og 70' ernes fusioner og nedlæggelser og i dag er en del af Europas største svineslagteri, DANISH CROWN. Med sin dynamik har Odense-afdelingen således ført bevis for, at andels ideen var rigtig i tiden, men også levedygtig på lang sigt. l starten havde andelshaverne tegnet sig for godt svin om året. l dag slagtes i Odense knap svin om ugen, og mens landmændene på Fyn således har bakket op om deres slagteri gennem et århundrede, har medarbejdere vist samme trofasthed. Der er fejret talrige jubilæer blandt medarbejdere, og i familier har slagteriet været arbejdspladsen gennem flere generationer. Adressen har i alle 100 år været den samme, og selvom meget er ændret, rummer Rugaardsvej også i dag et topmoderne og tidssvarende svineslagteri, der er en af hjørnestenene i DANISH CROWN's slagteridivision. l de seneste 10 år er der således investeret næsten 200 mio. kr i slagteriet, så DANISH CROWN i Odense er gearet til udfordringerne i det næste århundrede, og på den baggrund er der al mulig grund til at fejre 100 års jubilæet. Og derfor skal der lyde et tillykke til både andelshaverne og medarbejderne i Odense. Randers, juni 1997 Kjeld Johannesen Adm. direktør 3

4 FORORD At skrive et jubilæumsskrift kan gøres på mange måder. De følgende sider viser, hvordan jeg valgte at gøre det. Forhenværende og nuværende medarbejdere, og enkelte med tilknytning til slagteriet, har sagt ja til at fortælle deres historie om, hvordan de har oplevet/oplever deres arbejdsplads, og tilknytning til slagteriet. Alt dette krydret med ting hentet fra arkivet. Jeg havde vel en drøm om at skrive den kronologisk historiske fortælling, men da jeg havde tilbragt adskillige timer med at granske i det righoldige arkivmateriale, som Danish Crown, Odense, har bevaret, og meget af det helt tilbage fra 1897, måtte jeg erkende, at det klart ville overskride de ressourcer, der var afsat til jubilæumsskriftet. Så måske en anden gang? Men skrevet er et jubilæumsskrift, og det har været en spændende opgave. Jeg vil gerne sige TAK til alle de personer, der har medvirket med deres fortælling, gennemlæst manuskripterne, renskrevet dem, eller på anden måde har bidraget til jubilæumsskriftet. Ligeledes en TAK til Kirsten Jørgensen fra Møntergården, der har været til stor hjælp. Også TAK til Niels Christiansen fra Teknisk Museum i Helsingør, og min gode ven Per Boysen, der fik sat skub i»skriverkar1en«, da det hele en overgang var kørt fast. Men den største TAK og et stort knus vil jeg give til min kone, Inger1ise, der i over det halve år, jeg har arbejdet med dette jubilæumsskrift, med stor tålmodighed har hørt på utallige slagterihistorier og»ry-ry«ord af grove re art, når tingene drillede, for på trods af dette, har jeg hele vejen igennem haft fuld opbakning. Odense, maj 1997 Bent Andersen AKTIESELSKABET 4 K.JØBENHAVN M{mom~tr~ der stadigvæk er i brug på kol~anlæggn. Manonutrm~ blerl brugt af At/m i Lin&s kol~s)'sulll fra DN er d~rftr ikk~ usandsynligt, at tm,fm og liiai10m~trm~har gjort -tjermu«på slagteri~ti 100 år.

5 LIDT HISTORIE Da stavnsbåndet blev ophævet i 1788, blev en ny tid indvarslet for dansk landbrug. Man påbegyndte udflytning af gårdene, jordene overgik til selveje, og i 1799 blev det tidsbegrænsede hoveri afskaffet. Sammen med nye dyrkningsmetoder og øget viden, førte disse reformer til en hidtil uset vækst i ptoduktionen. En stor del af denne produktion blev eksporteret til udlandet, især til Tyskland. Det drejede sig hovedsagelig om korn og levende kvæg. Der blev kun solgt fa svin på daværende tidspunkt. Omkring 1870 faldt kornpriserne på fa år til det halve, og dette gjorde dyrkning til eksport urentabel i Danmark. Prisfaldet skyldtes, at USA og andre oversøiske lande, meldte sig på verdensmarkedet med deres overflod af korn. Man måtte her i landet, satse på andre produkter bl.a. i form af svineavl. I femåret, havde man en gennemsnitlig årlig eksport aflevende svin til Tyskland på stk. I september 1887 udbrød der svinepest på nogle lossepladser på Amager, hvor man avlede mange svin. Selvom der fra dansk side blev gjort en stor indsats for at slå sygdommen ned, benyttede man fra tysk side sygdomstilfældene til at indføre er forbud mod indførsel af levende svin, samt flæsk og pølser fra Danmark. Man har uden tvivl villet beskytte det tyske hjemmemarked. De danske producenter måtte med et slag se deres største marked forsvinde, men man fandt snart et nyt i Storbritannien. I stedet for at sælge levende svin, så man en fordel i at sælge forarbejdede produkter til englænderne, og de første offentlige slagterier opstod. De første var privatejede, men snart opstod tanken, at der skulle oprettes slagterier på andelsbasis, som man kendte det fra andre områder, først fra brugsforeningerne senere fra mejerierne. Også i Odense blev der nedsat et udvalg, som skulle arbejde med sagen. De første 50 år 7. juni 1896 åbnedes et privatejet eksportslagteri på Rugårdsvej, tæt ved banen. Det blev året efter købt af en kreds af andelshavere for 1,4 mill kr., og omdannet til Odense Andelsslagteri. Overtagelsen skete søndag den 4. juli 1897, således at slagtningen kunne starte dagen efter. I de første år havde slagteriet færre slagtninger, end man havde kalkuleret med. Andelshaverne leverede ikke det antal svin, de havde tegnet sig for. Det skyldtes til dels, at de privare slagterier var begyndt at konkurrere på afregningspnsen. Man blev derfor, på en ekstraordinær generalforsamling, enig om ar hæve mulkren for de andelshavere, der leverede svin til andre slagterier fra 4 kr. pr. svin til 50 kr. Efter de første svære år, arbejdede man sig op til at være landskendt for kvaliter, og slagteriet blev betragtet som det mest moderne i Danmark. Den største udmærkelse opnåede slagteriet i år 1900 på verdensudstillingen i Paris, hvor man fik overrakt en guldmedalje. Eksporten bestod for 97% vedkommende af skinke og bacon, og England var det altdominerende marked. Perioden før den l. verdenskrig var præget af en vældig fremgang. Antallet af svin steg i perioden 1898 til 1914 til over det dobbelte. Danmarks andel af Englands baconimport androg i 190 l 26%, men steg i årene til 49%. Dette til trods for, ar de danske produkrer var væsentlig dyrere end de konkurrerende varer fra USA og Canada. Udbruddet af l. verdenskrig berød en brar nedgang i svineprodukrionen, da man blev afskåret fra at importere dyrefoder. Omsætningsmæssigr gik der strygende. Air kunne sælges til de krigsførende lande, og da Danmark holdr sig neutral, søgte man at afsærte lige store mængder ril de 2 sider, på rrods af ar man opnåede berydelig højere priser i Tyskland. Tiden mellem de 2 krige var præget af ustabiliret og uro, man havde problemer med at genåbne det engelske marked, dels fordi England selv producerede mere, dels ar kronens værdi over for punder var blever for høj. I 1927 ophørte andelsslagteriet med ar fungere som offentligt slagteri for Slagtegal/gen efter ljl'idskrabl/il/g, grisene lukkes op. Den anden ende afslagtegangen. Grisene skubbes fra mand li! mand. Blev flækket med okse for at ende i svalehaffen. FWI/ til 1980 kom byens slagtemestre og kobte grise direkte fra svalehaffen. I dag er derfor enden ajsvalehaffen mesterkontorerfor slagtegang og opskæring. Selve hallen er i dag opskæringen. 5

6 byens slagtere. Alle slagtninger og kødkontrol i byen var indtil da foregået her. Landbrugskrisen i 30'erne var kun lige overstået, da 2. verdenskrig brød ud. Men under denne krig kunne svineproduktionen bedre holdes oppe, da den nu var mere baseret på foder dyrket her i landet. Svinekød blev, som så meget andet, rationeret. Knappe mængder svinekød blev fordelt til de mange kunder i slagteriets butikker, medens store mængder blev tvangseksporteret til besættelsesmagten. Dette var naturligvis en torn i øjet på mange, og den 7. december 1944 nåede krigen eksportslagteriet i form af sabotage kg dåsekonserves, der stod parat til»eksport«i saltkælderen, blev efter sprængning af 50 kg plastisk sprængstof, gjort uspiseligt. Tiden lige efrer krigen forløb tilfredsstillende, trods et lille antal slagtninger. Det var især slagteriets konserves og pølsefabrik samt butikkerne, der tjente pengene hjem. Tiden derefter I 70'erne blev der gennemfort flere store investeringer. Velfærdsbygningen blev moderniseret, tarmhuset udvidet, nye staldbygninger bygget, samt en ny sort slagtegang. Dette projekt blev dog først afsluttet i Fald i eksporten af hele baconsider til England, samtidig med stigende slagtninger, medførte en gradvis nedlæggelse af salrkælderen, modsvarende en udvidelse af udbeningsaktiviteter/udligningskølerum. Ved gennemførelsen af den store fynske fusion i 1980, koncentrere man sig om at koordinere produktionen på anlæggene. Kreaturslagtningen blev indstillet i Odense, og overført til Nyborg i sommeren Pølseproduktionen blev i overflyttet til Rudkøbing. Fusionen var i flere henseender problematisk og den udeblevne succes førte i slutningen af 1984 til fusion med Tulip. De første år under Tulip navnet var stille. Dog blev der i forbindelse med udvidelse af produktionen og udvidet miljøgodkendelse konverteret til naturgas. Dette synliggjort af en ny lille skorsten og senere fjernelse af fabrikkens 40 m høje skorsten. I forbindelse med ombygningen af opskæringen, forsvandt et andet af slagteriets vartegn, nemlig vandtårnet, som ved sit karakteristiske udseende og højde kunne ses vidt omkring. I 1989 blev klasseficeringscenteret installeret, og i forbindelse med starten på hangriseslagtningerne blev der bygget et nyt laboratorium. Inden det skete, fusionerede Tulip i 1990 med Wenbo og 0stjydske slagterier og fik navnet DANISH CROWN..~ Polsemageriet omkring 1925 Bagast i billedet 2 vuggeknive. Kodet blev lagt på ni plade, da drejede mndt. Knil'ene da fungerede efter samme princip som en Imsholdnings persillehakker, findelte kodet. Bagerst th. står en rllrtmlflskine, og foran den står en svend og stopper polser. Forrest tv. står en spækskærer. Spækket blev lagt under det buede låg. Når håndtaget blev drejet, hakkedes spækket så det fik den præcise koncistens (klumper) til spegepolser. 6 Bagerst tv.: Formodentlig står polsemagersvenden og håntistopper spegepolse,:

7 AAGE BøG PEDERSEN Jeg startede i 1950 på slagteriet som altmuligmand, hvilket jeg også sluttede som 40 år senere. Der er ikke den afdeling, jeg ikke har arbejdet i. De fire første dage i ugen var jeg på slagtegangen ved skoldekarret. Det var et stort aflangt trækar, der kunne rumme 23 grise af gangen. Via et krogophæng kom grisene glidende skråt ned i karret, nogle ribber øverst i karret holdt grisene under vand. Vi skubbede grisene frem i karret med håndkraft. Hvis vi fik en særlig ryk»basse«i karret, kunne det godt give problemer, da den som regel kom i klemme med en anden gris, så skulle der hives og slides for at få dem fri. Før svideovnen blev de groveste hår stødt af grisen. Det foregik også med håndkraft. Svideovnen blev ligeledes passet manuelt. Grisene blev skubbet ind og lågen lukket. Pr.»gehør«holdt den, der passede ovnen, grisene inde i ovnen. Derefter op med lågen og grisene ud. Det skete aldrig, at en gris fik for meget. Efter svideovnen blev grisene sorrskrabet. Med bredbladede knive blev de værste af de svedne hår skrabet af, før grisen blev skubbet videre islagteforløbet. Om fredagen ballede vi, d.v.s. pakkede 112 sider til eksport. Lørdag var så hovedrengøringsdag. Til dagligt blev der naturligvis gjort rent, men om lørdagen både med skrubbe og svaber. En kollega kaldet Jørgen»Mule«gik i svalehallen og vaskede det blod, der var dryppet på gulvet under grisene væk. Dertil havde han en kasse med vand der var anbragt mellem 2 hjul, og via et håndtag kunne han sprøjte vand ind under grisene og skylle blodet væk. Vi kunne aldrig høre når Jørgen»Mule«kom kørende. Pludselig lød det - pas på vandet, men så var det for sent, vi fik et»smøret«grin frajørgen og vand i træskoene. Hver fredag fik vi ugeløn (i kr. om ugen). Mester gik rundt med lønningsposerne til hver mand. Samtidig kunne man risikere, at der blev sagt til en, at man ikke skulle komme næste dag. Dengang var der ikke nogen opsigelsesperioder. Det skete en fredag aften for en kollega, der hed Christian. Lørdag morgen mødte han op, og gik i gang med arbejdet. Mester kiggede lidt på Christian og sagde så - Hør blev De ikke fyret i går? - Jo - svarede Christian - og det må De sgu aldrig gøre mere Mester, konen blev godt nok knotten, da jeg kom hjem og fortalte det. Han blev. Navn: Alder: Stilling: Ansat: Aage Bøg Pedersen 70 år Forhv. slagteriarbejder 40 år HENNING JENSEN Danish Crown, Odense, som hed Odense Eksporrslagteri, da jeg blev ansat for 42 år siden, har i alle årene konstant været i en om- eller tilbygningssituation. Ikke at slagteriet i dag er ukendelig. Den ydre skal er der stadigvæk, men indvendig er der sket store forandringer. Hvor der før var saltkælder, er der i dag opskæring. Pølsefabrikken er i dag skærestue for afd. c., konservesfabrikken for afd. M., kreaturslagteriet pakkeri F o.s.v. På slagtegangen eksempelvis, var der dengang ingen fremføring. Grisene blev skubbet fra mand til mand, fra plads til plads. Senere kom der trækkæder. I dag glider grisene i en jævn strøm, afsted mod de mange slagteriarbejdere, der står klar til at udføre lige netop deres slagteoperation i forløbet. Jeg startede i saltkælderen, hvor det var bacon til England, der blev salret. Halve grise minus nøgle-, halsben og bovblad blev sprøjtet med en saltlage, og derefter lagr i en saltlage i store kummer et par døgn. Derefter blev kroppene lagt til afdrypning, ligeledes et par døgn, for til sidst at blive lagt 2 sammen på et sækkelærred, som blev syet sammen og derefter læsset i jernbanevogne, klar til afsendelse. Alt dette også helt manuelt. Skulle vi f.eks. til tarmhuset med varer eller til destruktionen med affald, og der var lang vej, så foregik det ved at trække eller skubbe store tunge vogne. Så det var en stor hjælp, da vi fik de første trucks, som jeg kom til at køre en af Der har så været min arbejdsplads de sidste 22 år. I dag er vi 2, der kører trucks. Vi transporterer alt, varer fra pakkeri til frysehus, tom emballage til de forskellige afdelinger, papemballage til pakkeri, vi tømmer og læsser trailere o.s.v. Der er nok at fylde arbejdsdagen med. Hvis jeg skal tænke tilbage på en sjov oplevelse, så må det være den sommer, Fortsættes næste side Navn: Alder: Stilling: Ansat: Henning Jensen 61 år Truckfører 42 år 7

8 Slagurigadm setfra gårdm I'~dindkors1m. TI'. J. salportnu bolig. Gfld~plfln, og n~difin Portnulog~ - Cyk~/skur - KtlSSel'askurum - Bodkul'ærksud - Omklædning Kt1ntin~ - A.fflSkil1Stu~- KOllS~rt'~sfi7brikJ. sfllm - Polsift7brik Sluen - og du~.ftu Fodmtoffibrik. Th. GI. Portn~rlog~ - KrMwrsulguri Koluum - Vflndtårn og bflgd~t saltkældn I ~t hæ.ft~fra J 904 står flt læse: Gflder og ~j~ u belagt /II~dAstftlt, for al D~sinfrklion i Tilfæld~ af smilsom Sygdoms Indtrængen I~tkflnfind~ sud. DN rm~ luksus, ~liu på forkallt /Ild lidm? Til sammmligning kfln næ/ljw flt Rugårdsl'ej ble/' f1sjålur~tomkring J 925. hvor der var grisemangel, og vi derfor var tidligt færdig med baconsaltningen hver dag. Dengang boede direktøren for slagteriet på l. salen i kontorbygningen. Der, hvor der i dag er p-plads langs Jarlsberggade, havde direktøren en have. Når vi så var færdige med saltningen, blev vi sat til at luge ukrudt i haven. Det var hurtigt overstået, og så begyndte vi at plukke ukrudt på græsskrænten langs Jarlsberggade, der hvor frysehus- og værkstedsbygningen er i dag. Så vidt jeg husker, plukkede vi ukrudtet siddende, eftermiddag efter eftermiddag sommeren igennem. Vi blev pænt brune. Jeg kan ikke huske, om vi blev færdige..~ KURT HERMANSEN I 1957 startede jeg som pølsemagerlærling på slagteriet, som dengang hed Odense Eksporrslagteri. Læretiden var 4 år og, det var en spændende tid. Slagteriet fremstillede pølsevarer af en meget høj kvalitet, og kravene til medarbejderne var store, også til lærlingene. Vi fik en grundig oplæring af samtlige de processer fremstillingen af pølsevarer krævede. Dengang skulle lærlinge sige "De" til mestre, svende og funktionærer. Der var stor respekt for svendene, og vi lærlinge skulle lære at begå os blandt dem. Hvis man" trådte ved siden af", så sad hænderne løse, og det kunne godt svie på kinden. Jeg kan tydelig huske en episode, hvor jeg skulle hente nogle grise over i slagterier. Dertil brugte vi en elektrisk drevet bil, som en medarbejder, der hed Frederik Petersen (kaldet Fis) havde ansvaret for. Nå, men jeg skulle over og låne bilen af Frederik Petersen. Inden jeg gik, sagde en der blev kaldt "Sorte Walther" til mig, at jeg endelig skulle huske at sige "De" og tiltale ham Hr. Frederik Fis, når jeg lånte bilen. Det gjorde jeg, naiv som jeg var, og det indbragte en kæmpe lussing. Ved den ene langvæg i pølsemageriet var der et langt bord, hvor råvarerne blev gjort klar, og ved den anden langvæg stod så maskinerne. De blev trukket via remtræk af en stor elmotor som stod i maskinhuset. Der vat f.eks. 2 hurtighakkere til fremstilling af finthakket fars. Den kunne hakke 200 kg kød af gangen, og der var en kæmpe kødhakker (faktisk magen til dem man har i husholdningen, som spændes på køkkenbordet) som blev "fodret" med 50 kg kød af gangen. Farsen, som var grovhakket, blev opsamlet i nogle store kar, som så blev tømt i en kæmpe stor røremaskine. Der tilsatte vi med håndkraft krydderier, løg og hvad der ellers skulle bruges i den aktuelle produktion. 8 Navn: Alder: Stilling: Ansat: Kurt Hermansen 55 år Slagteriarbejder 39 år

9 Vi havde også store rygeovne ril rygning af pølser, bacon og snitter. Som med air ander skere der også i pølsemageriet en moderniseringsproces i årenes løb. Maskinerne blev udskiftet, fik egen elmotorkraft. Arbejdsgangen blev nemmere, processerne forkortet, og mindre af produktionen blev berørt af menneskehånd. Det var naturligvis et rationelt og hygiejnisk fremskridt, men set med en pølsemagers øjne trist. Et fag var på vej til at uddø. Jeg kan give et eksempel. At fremstille en spegepølse tog fra udskæring af råvarerne, hakningen, røring af farsen, stopning af pølsen, koldrygning, modning af pølsen og leveringen til salg 112 år. I dag kan det på moderne maskiner og med div. tilsætningsstoffer gøres på kort tid. Vi fremstillede alle former for pølser og flere typer inden for hver art. Røde pølser, spegepølser, kødpølser, medister, cocktailpølser, røget medister, blodpølse, sylte o.s.v. Det var en stor produktion vi havde, både til eksport og til hjemmemarkedet. Det var gode år i pølsemageriet, og det var kvalitetsprodukter fremstillede. af høj klasse vi Den dag i dag kan jeg møde folk, som får et "saligt glimt i øjet", hvis vi snakker om de pølser, slagteriet fremstillede dengang. Før pølsemageriet blev nedlagt, blev jeg flyttet til opskæringen, hvor vi grovopskærer grisen i forender, skinker og kamstykker, dengang med håndsav. I dag sker det med elektrisk drevne rundsave. Mit arbejde i dag består i at slibe knive til kollegaerne og ellers gå til hånde, hvor der mangler en mand. Jeg håber, at slagteriet vil bestå i mange år endnu, men også at der vil ske en ændring til bl.a. bedre arbejdsmiljø, at vi må Al. et bedre arbejdsklima og mere ansvar til den enkelte medarbejder. Det giver større arbejdsglæde og et bedre produktresultat. Tillykke med de 100 år. 'i' Kreaturmarked omkring 1925, da slagteriet var offintligt slagtehus. Overgangen i 1. sals hojde er fra KonservesJåbrikken til konserl/eslageret. Under lageret l/ar der kolerum. Under Konservesfabrikken var Polsefabrikken. Tondeme der står i gården, er magen til dem der benyttedes til opbeuaring a/saltede grisetæer. Slagteriet havde i en hel del år en stor eksport bl.a. til Elfenbenskysten, a/saltede grisetæer. JØRGEN SJÆLLAND Efter endt uddannelse, som butiksslagter og pølsemager, startede jeg i 1958 på Odense Eksportslagteri i det daværende pølsemageri, fordi jeg havde lyst til at prøve noget andet end lige at stå i butik. Dengang havde slagteriet 14 butikker i Odense og omegn, samt i enkelte større byer på Fyn. Efter endt arbejdsdag i pølsemageriet var jeg fredag fra kl samt lørdag fra kl i butikken i Vestergade. Efter 3 mdr. ansættelse, blev jeg tilbudt at starte fast islagteriudsalget Vestergade 21. Her arbejdede jeg som slagtersvend fra og igen fra I den mellemliggende periode , var jeg bestyrer af udsalget Døckerslund på Skibhusvej 171. I butikkerne kom alle varer der blev solgt fra slagteriet. Ferskvarer såvel svinesom oksekød (dengang slagrede vi også kreaturer), alle former for pølser og pålægsvarer fra pølsemageriet. Salater, postejer og færdigvarer fra et stort køkken, der var på slagteriet. Alt i konserves, hvad enten det var kødvarer, færdigvarer, grøntsager eller frugt fra vor egen konservesfabrik. Der var en god handel i butikkerne. Vi havde kunder fra alle samfundslag, hvilket var et udslag af, at vi solgte kvalitetsvarer til priser, hvor alle kunne»være med". Først i 70'erne begyndte slagteriet at afvikle butikkerne, og i 1982 var jeg med til at lukke udsalget i Vestergade 21 som det sidste. En af årsagerne til lukningerne var, at pølsemageriet og konservesfabrikken blev nedlagt. En ny struktut på slagteriet var i gang, og en epoke var slut. Selv kom jeg tilbage på slagteriet, hvor jeg startede i pakkeriet. Der saver jeg ribletter. l starten foregik det ved en båndsav, hvor fingrene tit var i betænkelig nærhed af savklingen. I 1988 fik vi en ny og moderniseret skærestue bygget, hvor kreatutslagteriet før lå. Mit job består stadigvæk i at save ribletter, men nu foregår det i en»karrusek Jeg lægger benene, der skal skæres, i en griber, hvorefter maskinen kører rundt, og ribletterne skæres automatisk af og falder ned på et bånd. En god og rationel måde, og så har jeg alle mine fingre endnu. ''I Navn: Alder: Stilling: Ansat: Jørgen Sjælland 60 år Slagteriarbejder 38 år 9

10 POUL HANSEN Jeg har været ansat på slagteriet i den periode, hvor der vel nok skete mest rent udviklingsmæssigt. Da jeg startede i 1970, hed slagteriet EXPO, senere EXPO Fyn, og senere igen Tulip efter diverse sammenlægninger. Jeg har i min ansættelsesperiode på slagteriet arbejdet under 2 direktører og l fabrikschef, Ole Ulsø, Steffen Hansen og Klitten Jensen samt 2 driftsledere Klitten Jensen og Mogens Spangsgård. Min første plads var i hallen, der hvor opskæringen er i dag. Her læssede vi til slagterne på hele Fyn. Senere passede jeg et kølerum, der lå efter slagtegangen. Der sorterede jeg halve svinekroppe. Hvad der skulle til saltning, til hjemmemarkedet og til eksport. Vi havde bl.a. en stor eksport til Polen. Efter 3 år blev jeg arbejdsstudietillidsmand, hvor jeg varetog kollegaernes interesser i akkordsætninger. Det var jeg i 5 1/2 år. Derefter blev jeg valgt til tillidsmand, og det var en god tid. Vel var vi uenige i mangt og meget, ledelsen og jeg, men vi fik altid løst problemerne, uden at det skulle ende ud i konflikter. Jeg mindes kun et tilfælde. Det var efter ombygningen af slagtegangen. Tempoet steg betydeligt, uden at indtjeningen fulgte med. Det gaven uges turbulens, men som med alt andet løste det sig på en saglig og god måde. Efter 5 1/2 år som tillidsmand blev jeg valgt til kasserer i NNF Slagtergruppen, og det var jeg, indtil jeg gik på efterløn. Der kan også berettes om mange sjove episoder, jeg i tidens løb har oplevet. Jeg kan huske, da en af kollegaerne fra slagtegangen en dag hen under jul tog et såkaldt juletræ (stålstativ til at hænge kødstykker på) satte det i en stålspand og pyntede det med griseører, grisetæer og andet slagteaffald. Da "træet" var færdigpyntet gik han rundt om det og sang julesange. '~ Navn: Alder: Stilling: Ansat: Poul Hansen 67 år Fhv. slagteriarbejderltillidsmand 14 år PALLE JØRGENSEN Jeg blev ansat på slagteriet første gang i I den periode har slagteriet haft 3 forskellige navne. Men på trods af de forskellige påvirkninger, fusionerne har haft på slagteriet i Odense, så er sammenholdet, når det kommer til stykket, det samme. Den største oplevelse, jeg har haft på slagteriet, er foregået i løbet af 13 uger i I april måned skar jeg midterstykker på aftenholdet, og i tiden frem til 8. juli rykkede jeg på dagholdet og blev efterfølgende valgt til tillidsrepræsentant. Det var noget af en omvæltning. Først og fremmest var der alle de praktiske ting, som jeg skulle sætte mig ind i. Dernæst planlægge og koordinere med alle andre folkevalgte. Jeg har selvfølgelig min egen opfattelse af, hvordan tingene skal gøres, men er bestemt ikke uvillig til at forene synspunkter, så vi kan arbejde fremadrettet og planlægge ud fra fælles holdninger. Jeg tror på løsninger gennem dialog, og at vi ad den vej når længst. Ved at finde ud af, hvad hver især mener og have en forståelse for modpartens meninger, så vil de mange små ting, der vokser til det store problem, kunne løses, før det ender ud i nogen form for aktioner. Kan vi få stabilitet i hverdagen, så vil vi kunne bibeholde eller øge vor ordretilgang, og så vil beskæftigelsen fremover ligge på samme leje som i dag, og vi vil fortsat være»slagteriet«på Fyn. Som i de foregående 100 år vil det så også fremover være slagteriarbejderne, der er et vigtigt grundlag for Danmarks eksportindtægter. Vi skal ikke kun ønske slagteriet tillykke med de l 00 år, vi har god grund til også at ønske os selv tillykke. 'i' Navn: Alder: Stilling: Ansat: Palle Jørgensen 47 år Tillidsmand 13 år Butikkm R/lgårdwry omkring århulldrrdrskifut. Bl!lllærk drt storr /ldl'lllg af forskrlligr polsrr. Almr p,i diskm 18 forskrlligr. Dmgl11/g tog mall dn ikkr så nojr mrd afikærm 11ing. 10

11 STEFFEN NIELSEN HISTORIEN OM AFD. K PETER HANSEN: Navn: Alder: Stilling: Ansat: Steffen Nielsen 51 år Kvalitetsmester 14 år I 1968 blev privatslagteriet Koopmann, der lå på Rugårdsvej 46, få hundrede meter fra Odense Eksport slagteri, udbudt til salg. Eksportslagteriets bestyrelse besluttede sig til at købe Koopmann, hvis prisen var rimelig. Ikke, at der umiddelbart var planer om nogen form for produktion, men risikoen for, at en konkurrent købte slagteriet og startede en produktion, skulle elimineres. Der står rent faktisk at læse i bestyrelsesprotokollen at, om ikke andet, kan der altid laves en parkeringsplads på arealet. Sådan kom det ikke til at gå. Slagteriet blev købt, og den kommende afdeling K blev, frem tillukningen i 1989, et stort aktiv for andelsslagteriet. De bedste lokaler, saltkælderen, pølsemageriet og opskæringen blev bevaret og renoveret i forskellige tempi. Stalde og slagtegang m.v. blev jævnet med jorden. I den ombyggede forhenværende saltkælder blev der startet en produktion af dåseskinker og dåsebove til eksport. Det foregik på den måde, at kødet til skinke-/bovproduktionen blev slagtet og udbenet på Rugårdsvej 5 og derefter transporteret til afd. K. Efter en kvalitetskontrol blev kødet sprøjtet med en saltlage og fyldt i vogne. 9 vognfulde kød a 190 kg, altså ca. 2 tons kød, blev derefter fyldt i en mejerikærne og tilført saltlage, dextrose og lignende. Produktet blev derefter kærnet i 18 timer under vakuum, så lagen blev kørt ind i kødet. Der var i alt 12 mejerikærner i gang samtidigt. Efter kærningen blev skinke-/bovkødet presset, kom i en plastikpose og lagt i dåse, og derefter lukket under vakuum. Herefter blev dåserne kogt i en autoklave, afkølet og pakket i karton. Der blev fremstillet op til 2 containere dåseskinkerlbove om dagen, eller i alt 72 tons om ugen. Først i 70'erne blev pølsemageriet bygget om. 6 tørrestuer og 2 røgovne med svindstyring blev installeret. Senere blev der udvidet med yderligere 2 ovne. Starten på fremstillingen af de "berømte«farmer Salami var i gang. Selve fremstillingen af de "rå«pølser foregik istarten på Rugårdsvej 5, og først senere fik afd. K egne maskiner, hurtighakkere o.s.v. til fremstillingen af råvarerne. I alt 500 kg pølser blev hængt på stativer og indsat i et såkaldt tårn. Tårnene blev i en specielbygget kølevogn kørt til afd. K. Der kunne være 14 tårne i en røgovn. Farmerfremstillingen var noget helt specielt. Foruden tilsætning af salt og krydderier, som i andre pølser, blev der i Farmers tilsat bakreriekulture, som gav pølsen den gode lidt syrlige smag. Selve ryge- og tørreprocessen skulle passes meget nøjagtigt i den 4 ugers periode fremstillingen varede. De første dage var der en høj luftfugtighed, der gradvis blev sænket, samtidigt med mere og mere røg blev tilsat. Efter 8 dage blev pølserne sat i tørrerum i 3 uger, hvorefter tårnet blev hejst op til l. sal, hvor Farmer Salamierne blev pakket. Der var en stor eksport af Farmers til USA og Puerto Rico, samt et stort salg herhjemme til FDB- og Irmakæderne. Der blev produceret tons Farmers om ugen. Fra 1980 og årene efter, var der i skærestuen en del tilskæring af skinker til Japan. Ligeledes blev der afholdt en hel del skærekurser i afdelingen. Efter fusionen med Tulip i 1984 skete der en gradvis nedtrapning af produktionerne, som blev flyttet til andre af virksomhedens anlæg, eller helt stoppet. Der sidste, der blev fremstillet på afd. K, var tungepølser. I forbindelse med den store ombygning i 1988/89 af slagreriet på Rugårdsvej 5 blev en stor del af skinke-/forendeproduktionen skåret på afd. K..~ Navn: Alder: Stilling: Ansat: Peter Hansen 66 år Forhv. fabriksmester 20 år afd. K 11

12 ARTHUR PETERSEN I slutningen af 80'erne var slagreriet, dengang Tulip, en virksomhed, der trængte hårdt til en modernisering. Slagterier var simpelthen»slidt ned«. Arbejdsgangene fyldt med skub, træk og runge løft, uden der kom nogen»værditilvæksr«ud af det. Slagteriet kunne ikke tilnærmelsesvis matche andre store anlæg i branchen. I 1988/89 blev der så investeret ca. 100 mil!. kr. Slagtegangen blev ombygget og udvidet ril 2 linier fra oplukning til køletunne!. Derved sreg slagtekapaciteren fra ril svin pr. uge. Opskæringen blev totalt ombygget og udvidet til 2 linier. Der blev investeret i moderne maskiner og nyeste teknologi, så hele opskæringsforløbet på kæde og bånd gled rationelt, samtidig med der blev opnået et bedre arbejdsmiljø. Samtidig skete der en total ændring af skinke/forende afdelingerne med (eks. Danmarks største skærestue, samt pakkeri for denne. Og således er der gået lige siden. Bygning af pakkeri og læsseramper (i den gi. foderstofsfabrik) til afd. M og C (midterstykker m.v.) stod klar i Udvidelse af udligningskølerumskapaciteten er øget med ca. 600 svin til nu som maksimum. I de sidste 10 år er der investeret knap 200 mill. kr. Medarbejdersraben er sreget fra ca. 450 til ca. 800 personer. I marcs 1992 stoppede slagtningerne i Fåborg, og et aften hold blev etableret i Odense. Heldigvis kunne/ville Fåborg personalet, for de flestes vedkommende, overflyttes til Odense. I 1993 udvidedes aftenholdet med udbening og pakning af forender og midterstykker. Slagtekapaciteten er sreget ril svin pr. uge. Arbejdsmiljøer er der blevet, og vil der fortsat blive brugt mange ressourcer på. Redukrion af srøj, kulde, træk, ensidigt arbejde og tunge løft har SI-grupperne arbejder meget med, og flere handlingsplaner er udarbejdet og gennemført. Målet er en reduktion af arbejdsbetingede helbredsskader med 50% inden år I det eksrerne miljø arbejdes der meget med ressourcebesparelser. Inden for de sidste 10 år er vandforbruger pr. gris faldet fra 700 I til i dag 250 IIpr. svin. Energiforbruget pr. gris er i samme periode falder med 30%. Dette'skyldes anvendelse af energibesparende lyskilder, genindvindingsvarme, hvor det er muligt, og ikke mindst computer styring af ptoduktionssystemer og energisystemer (køleanlæg, kedelanlæg, kæde og båndtræk o.s.v.). Odense kommune og Fyns Amt er tilsyns myndighed for slagteriet, og med begge parter har vi er godt samarbejde. Vi bliver hen ad vejen pålagt miljømæssige restriktioner af forskellig art. Sådan er det jo, når en 100 års gammel virksomhed, der blev bygget uden for byen, pludseligr ligger midr inde i byen. Vi har da også hidtil honorerer alle ønsker og krav. B!.a. skal vi nu til at investerer l mil!. kr. i en skorsren, hvor alle lugrgener fra sralden via udsugning og en 25 m høj skorsren skal blæses op og ud, så naboerne fremover bliver fri for de»iugte«, er slagreri nu engang giver fra sig. Vi er og har altid værer indsriller på ar behandle vore naboer godt. Men, og der er et men. En planlagt bebyggelse, af trekantområder ø. Srarionsvej-Rugårdsvej med forretninger og boliger, vil skærpe kravene ril slagrerier, og vi kan nå er punkt, hvor vi af omkostningsmæssige årsager ikke kan honorerer kravene. Der kan i aller ydersre konsekvens, medføre en redukrion i akrivi rersniveauet. Den sidsre nye store udfordring, som mange allerede har værer igennem, og andre skal i gang med, er der store medarbejderudviklingsptogram for alle medarbejdergrupper. Her er fællesmålet at skabe en virksomhedskultur. At vi alle føler os, som er ream. Jeg mener allerede, vi kan mærke det i hverdagen. Vi er begynd r ar identificere os med D.C. Odense. Jeg forventer, at Odense afdelingen i mange år fremover vil være et stort aktiv i Danish Ctown koncernen og bidrage krafrigr til D.C.'s forcsatre udvikling. Kvaliret: Såfremr kunden får en kvalirer, der er bedre end eller lig med det ønskede, vil kunden nok fonsar handle med os (DC Odense). Der er derfor vigrigt, ar alle i virksomheden er bevidsr omkring vore fælles mål, hvor kunden er i centrum. For så længe der er lande/kunder, der ønsker netop Odenses produkter, er vi priviligerer som virksomhed, og som en stor arbejdsplads. Tillykke med de 100 år. Navn: Alder: Stilling: Ansat: Arthur Petersen 51 år Fabrikschef 9 år Gris~dril'~sind i stt//dm. Omkring J 9-1~-48? TI'. /~I'~li1l1C~ pr. t/utomobil. I l'mt~position t!j. /~I'~ral7upr. h~st~trllkkm jj~d~n'ogl7. 12

13 BETTINA JØRGENSEN Jeg startede som konrorelev på Tulip i Fåborg i 1990, hvor jeg fik en god alsidig uddannelse. Jeg var alle afdelingerne igennem. Dengang slagtede vi i Fåborg, havde opskæring og en skæresrue, samt saltede hele baconsider. Der var også et køkken til fremstilling af færdigrerrer. Kon tid efter jeg blev ansat, fusionerede Tulip med 2 jyske slagterier, og fik navnet Danish Crown. Dengang synres mange, det var et svæn og noget "bøvlet«navn at sige, Tulip var meget nemmere. Den dag i dag kan jeg møde folk, der husker navnet Tulip, og som tror, at slagteriet stadigvæk hedder det. Fusionen gav i starten nogle indkøringsproblemer. F.eks. blev varer til køkkenet førhen leveret, når de skulle bruges. Nu skulle alle vareleverancer gå via regionskontoret i Vinding. Det gav i tilspidsede situationer forsinkelser i produktionen. Så stod køkkenet og manglede f.eks. 500 kg småkød. Ja så leverede vi og tog så "ballen«fra Vinding bagefter. 12. marts 1992 skete det, vi alle havde frygtet, den sidste gris blev slagtet i Fåborg - trist, trist. De slagtere og mestre, der var plads til, blev tilbudt arbejde på det nyoprettede aftenhold i Odense. Jeg var en af de 4 heldige på kontoret, der kunne blive i Fåborg. Det betød, at vi alle måtte hjælpe hinanden i det daglige arbejde. Der var fuld fan på, men vi havde det rart sammen. Den 31. december 1993 kom Arthur Petersen, fabrikschef i Odense, til Fåborg, og vi blev kaldt ind til et møde. Der blev det meddelt, at Arthur Petersen var blevet fabrikschef også i Fåborg afd., og på nær een skulle kontorpersonalet til Odense. Jeg fik et chok. For jeg skulle både skifre arbejdsplads og arbejdsområde. Jeg kom til at sidde i omstillingen, hvor jeg også skulle hjælpe til med at skrive breve på pc'er. At starte på slagteriet i Odense var ikke nemt. Jeg følte, at jeg ikke blev accepteret, og en overgang var jeg ikke rigtig glad for at komme på arbejde. Men i dag har jeg det godt med mit arbejde i driftskonrrollen og fint med kollegaerne. En af årsagerne til det, skyldes helt klart det store uddannelsesprojekt, alle koncernens medarbejdere er blevet tilbudt, og mange er i gang med. For funktionærernes vedkommende hedder det medarbejderudvikling, hvor vi lærer at samarbejde, at tale om problemerne og løse dem, når de opstår. Jeg føler, at det er begyndt at fungere her i Odense. Rent arbejdsmæssigt har vi travlt på kontoret dagen igennem. Det skal jo gå stærkt, og dertil har vi faet teknikken til hjælp. Da jeg startede i Fåborg, havde vi een pc'er, der blev brugt en gang om ugen. I dag har alle en pc'er, og den kan næsten ikke blive stor nok. Men det er uundværligt med teknikken. Dels sparer det tid, og en ensartet standard på vore fabrikker giver mindre risiko for fejl og misforståelser. Så her i Odense er skrivemaskinen næsten anrik. Det er jo som bekendt svært at spå om fremtiden. Men jeg tror på, at Odense afd. vil bestå. Det kræver en indsats af såvel produktionsmedarbejderne som afkonrormedarbejderne. Vi skal følge med udviklingen og ikke være bange for nye ting. 'i' Navn: Alder: Stilling: Ansat: Bettina Jørgensen 26 år Kontorassistent lår Luftfoto afslagft!ri~t

14 IRMA LAHRMANN Vetetinærkontrollen på Danish Crown, Odense består i dag af 22 tilsynsteknikere, 13 dyrlæger, heraf 4 deltidsansatte og en overdyrlæge. Veterinærkontrollens personale er ansat af staten (fødevarerministeriet). Deres opgave er følgende: l) at kontrollere de modtagne svin for sygdomme, der kan smitte mennesker og andre dyr. 2) at kontrollere om gældende bestemmelser for dyreværn overholdes. 3) at kontrollere, at kødet behandles hygiejnisk. 4) at kontrollere kødet for indhold af uønskede bakterier. Lovgrundlaget for dette arbejde er Landbrugsministeriets lov om kød af 14. maj 1992 med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer samt Justitsministeriets lov nr. 386 af 6. juni 1991 om værn for dyr. Dvs. et rent statsligt regelsæt. For 100 år siden, da slagteriet startede, var det en kommunal sundhedsvedtægt, der fastlagde reglerne for kontrollen med de slagtede dyr, hvorfra kødet skulle sælges i Danmark, og en statslig lov, der fastlagde regler for kontrollen med de dyr, hvorfra kødet skulle eksporteres. Først i 1908 kom loven om udførsel af kød, som krævede kødkontrol af ajle dyr, der blev slagtet på eksportslagterierne og dermed på Danish Crown, Odense loven om udførsel af kød afløstes af en tilsvarende lov i Heraf fremgik: at alle slagterier, der behandlede kød og kødvarer, bestemt til eksport skulle være under veterinær kontrol af dyrlæger ansat af landbrugsministeriet. Navn: Alder: Stilling: Ansat: Irma Lahrmann 46 år Overdyrlæge 7 år Dyrlægerne skulle: l) udøve kød kontrol og 2) føre det hygiejniske tilsyn med virksomhedens drift, med hjælp af tilsynsassistenter, der ligeledes var ansat af landbrugsministeriet. Kødkontrollen bestod af levende syn og enkeltdyrskontrol. Ved det levende syn kontrollerede dyrlægen ved modtagelsen af dyrene: at de ikke havde sygdomme, som kunne smitte til mennesker eller andre dyr. Ved enkeltdyrskontrollen kontrollerede dyrlægen: at det slagtede dyr ikke havde sygdomme som kunne smitte til mennesker. Det hygiejniske tilsyn bestod i at kontrollere, at kødet blev behandlet hygiejnisk. Det hygiejniske tilsyn kunne undet dyrlægens ansvar udføres af en tilsynsassistent. For at blive tilsynsassistent skulle man have arbejdet på et slagteri, og opnået overdyrlægens tillid, som eneste krav for ansættelse. r 1984 blev det tilladt, at dyrlægen lod sig assistere af tilsynsteknikere. Den 13. juni 1988 blev de første tilsynsteklj.ikere ansat ved veterinærkontrollen på Danish Crown, Odense. En tilsynstekniker har efter mindst 3 års slagteriarbejde taget en efteruddannelse i kødkonrrol på 21 uger på Slagteriskolen i Roskilde. I takt med ansættelse af tilsynsteknikere og den ændrede produktionsform og sygdomsstatus i landbruget, er dyrlægernes arbejdsopgaver ændret. Ændringerne i landbruget har medført, at flere dyr indeholder bakterier, som de ikke altid selv bliver syge af. Derfor er dyrlægernes arbejdsopgaver udvidet til også at skulle kontrollere kødet for indhold af disse uønskede bakterier. rustet til at møde fremtidens udfordrin Med denne ændring er kødkontrollen ger, så alle kan garanteres sundt kød. Konsavesfåbrikkm 1. salm (hvor a/d. M a idag). Autoklave. Efta at dåserne var lukket unda vakuum, blev de kogt i Autoklavl!11.To tilll'tlrmde fimdus på a/d. K Fedtsmeluri, hvor kassevaskm a i dag. Flomma og afpuds blev hældt iet kar, da via hejsl!tlppartlmda kora på gulvet th. blev vippet ned i smelukarret. Det smelude fedt blev via rorsystemet unda platjonnm fort til kole ogpakkerum, der lå bagerstth. i billedet. 14

15 OTTO ANDERSEN, DALGARD, ULLERSLEV I Korkendrup 2 km fra Ullerslev, byggede gårdejer Otto Andersen i 1994 en top moderne svinestald. Het passer sønnen, 25-årige Thomas Andersen og medhjælper Jens Andersen, en konstant svinebestand på ca. 820 dyr. Hver uge leveres op til 120 svin til slageriet. Thomas, som for øvrigt har mod på at blive 5. generations andelshaver, fortæller at der ikke er de store problemer med at passe svin i en så moderne stald. Der er f.eks. et automatisk fodringsanlæg, ventilationsanlæg samt automatisk udrensning, der i et lukket kredsløb ender i store tanke osv. Hver 14. dag modtages 136 lo-li ugers smågrise på ca. 30 kg, der starter i ungsvinestalden. Her går de i en måned, hvorefter de kommer i slagtesvinestalden, for efter yderligere 2 måneder at være slagteklare, 95 kg tunge svin. Det er vigtigt at opdrætte grise, hvor kød% og fedt% er nær det perfekte (60/40). Derfor er fodersammensætningen helt afgørende. Her bruger vi en blanding med 41 % hvede, 25% byg, 20% sojaskrå samt forskellige tilsætningsstoffer, bl.a. hvedekjid og melasse, fortæller Thomas. Og så blev dagens leverance af grise til slagteriet drevet ombord på vognmand Arne Matthiesens moderne 2 dæks lastbil, der kan rumme 120 svin af gangen, kørt af sønnen Palle. Det tager ikke mange minutter at rydde øverste dæk op. Grisene går i en rolig strøm op i vognen.»det går fint i dag«, siger Palle,»men der kan ind imellem opstå problemer, når en gris vil det stik modsatte af, hvad vi vil. Men det er ikke tit, at det sker«. Sådan har det ikke altid været. Otto Andersen husker fra hans drengeår, sidst i 40'erne, at svinene blev transporteret med jernbanen. 3-6 svin blev læsser på en hestettukket fjedervogn og kørt til Ullerslev station. Selve læsningen foregik ved, at 2 mand løftede grisen op på vognen. Det skete under megen hyl, larm og uvillighed fra grisens side, og det samme gentog sig på stationen ved losningen. Her fortæller vognmand Arne Matthiesen, Ullerslev, at den ttaflk var helt normalt hen til slutningen af 40'erne. Men i 1942 fik vognmand Svend Larsen,. Ulletslev, den ide at køre svinene med lastbil til stationen. Det gav i starten kørsel af 12 svin om ugen, men langsomt begyndte antallet at stige, og i 1944 kunne der samles en bilfuld på 30 svin om ugen. Det fik Svend Larsen til at henvende sig til slagtetiet i Odense, for at tilbyde en direkte kørsel til slagteriet. En forsøgsordning blev startet, og igen, langsomt men støt, steg transporten af svin med lastbil. Fra 1950 var svinettansporten næsten helt ovetgået tillastbilkørsel. En vognmand fra hvert sogn fik køtslen af svin fra sognets andelshavere. På Dalgård, slægtsgård tilbage fra 1678, er der leveret svin til slagteriet i Odense helt fra starten af. Otto Andersens oldemor, enkefrue Hanne Andersen, var den første af indtil nu 4 generationers andelshavere. Det er i det hele taget et kendetegn for mange af andelshaverne, at man har bakket op om»sit«slagteri i Odense gennem generationer. 'i' Navn: Alder: Stilling: Saltkældam. Otto Andersen, Dalgård, Ullerslev 58 år Gårdejer, 4. generations andelshaver TI'. karrm~ hl'or 1/2gris~kropp~lå i saltfag~. DI'I" mr 300 flæsk~sida i hl'l'i"tkar. Nnr flæsk~sid~rn~b/~1' lagt i karm/~. gik man opp~ i karr~t, bm 01'1'1" d~ lagt~ sid~r, nnr nyt lag sk/lff~!4ggn I miduli og th. låflæsk~sidl'l"n~til afdrypning. TI'. og i miduli 1'1" i dag opskttringspakk~ri, tb. udlignillgskoll'l"l/1n. 15

16 GRISENS»VANDRING«GENNEM SLAGTERIET DEN FØLGENDE»BILLEDKAVALKADE«KOMMER I KRONOLOGISK RÆKKEFØLGE Inddrivning på lastbil ude ved Landmanden Aflæsning a/svin på slagteriet til stalden Stierne i stalden til indtransporterede grise Inddrivning til bedover. Hvor grisene bedøves ned C02 16

17 Opkædning af bedovede grise Stikrobot. Her stikkes grisene. Der er 10 knive med slanger, til at tappe blodet af grzsene Kik ud over skoldekm: Grisene skoides i 62 varmt vand Skoldekar og hå1''støder.når grisene har været i skoldekar kører de ned i en hårstøder, hvor hårrene stødes af 17

18 ved svideovn. Grisen svides i ovnen inden maskinlinien I skrabemaskinen. Grisene er blevet svedet i svideovnen inden de bliver skrabet rene i skrabemaskinen Oplukning dvs. at åbne bugen, så tarmene kan tages ud, samt udbore fedtende lo' Udtagning af tarme 18

19 Forskæring af grise, inden de saves igennem Tarmbakker ved dyrlæger, tarm bakker med indhold af tarme følger altid grisen Modtagelse af tarmsæt i tarmhuset Efterko ntrol. Dyrlægerne udrenser evt. sygdomsfu nd 19

20 Opskæringsbånd l. Grisefra kølerum. Bl.a. udtagning af mørbrad Opskæringsbånd 2. Indretning af halve kroppe på opskæringsbånd Spidsrygafiavning på midterstykket Afiværing. Pakkeri F 20

HANEGALS SLAGTECONTAINER

HANEGALS SLAGTECONTAINER HANEGALS SLAGTECONTAINER Etableret i 1994 ved Hanegal Landbrug i Voel, Silkeborg. Har fungeret som slagtehus fra 1994 til 2007. Der har i denne periode også været tilsluttet opskæring, pølsemageri, koge-

Læs mere

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand

vineproducent Henning Nielsen, Bramming, og afdelingsformand LOKALE LOKALE NYHEDER NYHEDER FRA FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SYDJYLLAND LILLEBÆLT-FYN Sydjylland FRA DIN LOKALAFDELING Niels Peder rejser gerne efter arbejde Aldrig for sent at prøve noget nyt Unge har

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

ubstans Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF nordjylland Nordjylland

ubstans Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF nordjylland Nordjylland ubstans Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF nordjylland Nordjylland Vi er specielt presset på akkorderne, siger tillidsrepræsentant Kim Hare, Tulip Aalborg. læs fra din lokalafdeling Grænsebutik i

Læs mere

Arbejdspladsen skal reddes. Nordjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Venter eksporteventyr. Hjælp til ordblinde. Jubilæer hos Bæchs

Arbejdspladsen skal reddes. Nordjylland FRA DIN LOKALAFDELING. Venter eksporteventyr. Hjælp til ordblinde. Jubilæer hos Bæchs LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF NORDJYLLAND Nordjylland Det kom som et chok, da Tican besluttede at lukke opskæringen i Fjerritslev. Nu kæmper man for at det samme ikke sker i Thisted. På billedet

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kampen for kollegerne. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland Som fællestillidsrepræsentant skal man ind i kampen for kollegerne, siger Klaus Olesen. FRA DIN LOKALAFDELING Kampen for kollegerne Den nye

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret

Naboerne har dog ikke fortaget sig yderligere i forbindelse med ovenstående. Redegørelse for driftsuheld i regnskabsåret Grønne regnskaber 2001/2002 1 Esbjerg afdelingen Miljøledelse på afdeling Esbjerg Der er i løbet af regnskabsåret ansat en miljømedarbejder der skal være»tovholder«i indførelse af miljøledelse på afdeling

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre

Formandsberetning 2013. Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre 1 Formandsberetning 2013 Jeg sagde sidste år, at 2012 havde været et travlt år. Så kan jeg oplyse, at 2013 ikke har været et mindre travlt år; men vi har prøvet at løse opgaverne på bedste måde for vandværket.

Læs mere

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen

DT LIV. - efterlader kun vindere. Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser. Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen G DT LIV - efterlader kun vindere Et projekt til nedbringelse af arbejdsbetingede lidelser Bevar det gode helbred - forebyg - snak sammen Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg Fødevare-BST - 2 - Hvorfor

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2009 Af: StilladsInformation Torsdag den 3. december 2009 blev der igen holdt jubilæumsreception for 25-års jubilarer i Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 i København.

Læs mere

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn

Børnepålæg. MILD er det oplagte navn Børnepålæg mad med mere introducerer en serie af pølser og pålæg, der er udviklet til børn og deres madpakker. Serien er godkendt af et panel af børn, der har vendt tommelfingeren op efter at have smagt

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar StilladsInformation nr. 71 - april 2004 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Rene Liafi Bopæl: Odense Alder: 48 Start i branchen: 14. maj 1979 Nuværende firma: Fyens Stillads Co. Tillidshverv:

Læs mere

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008

Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Nr. 59- Persillekræmmeren - 2008 Brugsuddeler 1955 1963 En gammeldags Brugs var en indkøbsforening, hvis medlemmer (andelshavere) valgte en bestyrelse, der ansatte en uddeler som forestod det daglige købs-

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater.

Konkret var målet med projektet at udvikle et udstyr, der automatisk. Nedenfor beskrives kort aktiviteter og de opnåede resultater. Slutrapport SAF 5 WP3: Hygiejnisk fedtendehåndtering og dampsugning af bækkengang Dato 15. december 2013 Proj.nr. 2000244-1 Version 01 HCh Indledning Baggrund og formål Et af de steder på slagtekroppen,

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

Helstegt pattegris fra A til Z

Helstegt pattegris fra A til Z Helstegt pattegris fra A til Z Torben Aagaard 8. august 2005 Til min 30 års fødselsdag havde jeg besluttet, at menuen skulle bestå af helstegt pattegris. Mine tidligere erfaringer med svinet rakte kun

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF.

SNYDT FOR 80.000 KRONER Litauisk mejeriarbejder på Mammen Ost blev snydt af vikarbureau - fik hjælp af Fødevareforbundet NNF. LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF MIDT- VESTJYLLAND Midt- Vestjylland Faglig konsulent Karl Ovesen, Fødevareforbundet NNF, hjalp mejeriarbejder Artüras Nieberka, da han blev snydt af vikarbureau.

Læs mere

ubstans Østjylland & Horsens- Vejle

ubstans Østjylland & Horsens- Vejle ubstans Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF østjylland & horsens-vejle En lokalaftale er god for alle parter, siger direktør Svend Erik Sjællænder- Pedersen (i hvid kittel) og tillidsrepræsentant

Læs mere

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen

Spritteren. Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen Spritteren Om eftermiddagen ligger mejeriet øde og stille hen. Far og mejeristerne er som regel færdig først på eftermiddagen med at gøre rent efter formiddagens arbejde. Det bliver gjort grundigt og der

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk

Er du stressramt? en vejledning. dm.dk 1 Er du stressramt? en vejledning dm.dk sygemeldt 2 sygemeldt med stress Har du gennem lang tid været udsat for store belastninger på arbejdet, kan du blive ramt af arbejdsbetinget stress. Efter en periode

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010

16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 16 Årgang Nummer 2 Oktober 2010 Bestyrelsen Formand: Jytte Holt Nielsen, Bornholmsvej 8, 7400 Herning Tlf 20714010 j-k-hansen@mail.dk Kasserer: John F. Nielsen, jagtvej 10, 7400 Herning Tlf. 97118541 60738720

Læs mere

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING

Kirstens kamp for organisering. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Medlemmer af Fødevareforbundet NNF får min støtte hundrede procent, siger Kirsten Davidsen. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING Kollegerne hilses med et

Læs mere

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13.

Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Bimøde hos Knud Hvam, Aulumgård Lørdag d. 30. september 2006 kl. 13. Omkring 30 biavlere var mødt frem til SDE s indtil videre sidste møde i 2006, og de fik en spændende tur gennem virksomheden hos Knud

Læs mere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere

Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Når ting skal løftes, flyttes, vendes og drejes... Et sundt firma med god udvikling til glæde for kunder og medarbejdere Christian Jensen fik sin uddannelse som landbrugsmaskinmekaniker i 1993 og fik i

Læs mere

Næste generation rykker ind i Herning

Næste generation rykker ind i Herning Fagblad for den danske kontorartikelbranche Nr. 8, november/december 2010 Næste generation rykker ind i Herning w w w. k o n t o r p a p i r. d k Næste generation overtager KD Gruppen Hjernen bliver magelig

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Yoyo: Yoyoer var en populær legetøjsdille flere gange i løbet af 1900-tallet. 1. 2) Kugleramme: Hjælpemiddel til regning. 3) Børnelommetørklæde: Stoflommetørklæde fra 1950 erne i

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu?

Fyring gav kærkommet spark bagi. Sjælland & Øerne. FRA DIN LOKALAFDELING TEMA: Fyret og hvad så nu? LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF SJÆLLAND & ØERNE LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Sjælland & Øerne Et liv uden for DC-hegnet: Fyringen tvang Pia Heidelbach Larsen, 41, og

Læs mere

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2

Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Fra broen ved Marius Pedersen 2012-2 Siden sidst Torsdag den 19 januar var der foredrag i Friskolen hvor tidligere højskolelærer Per Sonne fortalte om Frithof Nansen der krydsede Grønlands indlandsis.

Læs mere

Oversigt over de videofilm museet råder over. En del af dem er lagt på relevante steder på hjemmesiden

Oversigt over de videofilm museet råder over. En del af dem er lagt på relevante steder på hjemmesiden Oversigt over de videofilm museet råder over. En del af dem er lagt på relevante steder på hjemmesiden Oversigt over DVDere februar 2009 (foreløbig) Tid Ansvar Nr. År Minut SR 55 1933 Slagteri 1933 Til

Læs mere

Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører. Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg. Okse, ungkvæg og kalv

Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører. Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg. Okse, ungkvæg og kalv Rammeaftale 09.01 Fødevarer og drikkevarer - Totalleverandører Underbilag E.2.1. Kravspecifikationer - kød og pålæg Okse, ungkvæg og kalv 5. Spidsbryst Vægt 3000-3500 g. Vægttolerance Vægtintervallet skal

Læs mere

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN

CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN CASE HOTEL OG RESTAURANT SAMT KØKKEN 1 CASE HOTEL OG RESTAURATION SAMT KØKKEN Situation nr. 1 Det er fredag den 7.12. Hos Hotel og Konferencecentret venter man en konference med 300 deltagere til møder

Læs mere

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10

IVÆRKSÆTTERE. Heldigvis ved man ikke hvad man går ind til 04. 5 hurtige om iværksætteri 08. Det skal banken bruge når du starter virksomhed 10 M E R K U R A N D E L S K A S S E T I D S S K R I F T F O R N Y B A N K K U L T U R N R. 2 2 0 1 5 PENSIONSMEDLEMMER FRAVÆLGER FOSSIL ENERGI 14 SÆT OPSPARINGEN I FREMTIDENS BÆREDYGTIGE TEKNOLOGI 18 TEMA:

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød

10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød 10 Slagtning, nedkøling, klassificering og modning af kød Her kan du læse om Industriel slagtning Slagtning på hjemmemarkedsgodkendte virksomheder Veterinærkontrol Nedkøling af svinekroppe Nedkøling af

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Informationsbrev maj 2009

Informationsbrev maj 2009 Nr. 6-2009 Informationsbrev maj 2009 1. maj 2009 Generel orientering. Vi er fortsat ramt af finanskrisen og specielt den valutariske udvikling på svenske kroner og Engelske pund. Det har medført en omfattende

Læs mere

15 Svind under tilberedning og frem til servering

15 Svind under tilberedning og frem til servering 15 Svind under tilberedning og frem til servering Her kan du læse om Variationer i svind Tilberedningssvind Ovntemperaturens betydning Skal stegen hvile? Hvile- og nedkølingssvind Varmholdningssvind Skæresvind

Læs mere

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand:

side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: StilladsInformation nr. 67 - april 2003 side 9 manden Portræt af den ny landsklubformand: Navn: John Jakobsen Bopæl: Valby Alder: 42 Start i branchen: 1986 Nuværende firma: JG Stilladser Tillidshverv:

Læs mere

MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV. Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING. Medieplan skal hjælpe de fyrede slagteriarbejdere

MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV. Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING. Medieplan skal hjælpe de fyrede slagteriarbejdere LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF LILLEBÆLT-FYN Lillebælt- Fyn FRA DIN LOKALAFDELING Vil være verdens førende MORTEN HAR FÅET ET NYT LIV Morten Jakobsen har sluppet sit liv som hash-misbruger og

Læs mere

Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken

Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken Folder om sikkert arbejde i slagterbutikken FLIRT forbudt i slagterbutikken Hun ved, du kigger. Det ved piger altid. Men kig ikke på den labre steg, når du står ved en farlig maskine. Koncentrer dig om

Læs mere

Vil have uddannelse ændret

Vil have uddannelse ændret Lokale nyheder fra Fødevareforbundet NNF lillebælt-fyn Lillebælt- Fyn Næstformand i Fødevareforbundet NNF Lillebælt-Fyn, Frank Knudsen, og faglærer Peter Rolaj, Kold College, er enige om, at der skal laves

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Om egenkontrol i butikker og restauranter

Om egenkontrol i butikker og restauranter Om egenkontrol i butikker og restauranter En hjælp til butikker og restauranter med at indføre egenkontrol både den skriftlige egenkontrol og de gode arbejdsgange Program for egenkontrol side 2 >> Risikovurdering

Læs mere

HYGIEJNE OG MADLAVNING

HYGIEJNE OG MADLAVNING HYGIEJNE OG MADLAVNING 2 Hygiejne og madlavning 02 // Hygiejne og madlavning 02 // Varm op 03 // Køl af 05 // Spred ikke bakterier 06 // Spred ikke virus 06 // Opbevaring af fødevarer 06 // Holdbarhed

Læs mere

VORES NET ER KOMPLET!

VORES NET ER KOMPLET! D A N M A R K VORES NET ER KOMPLET! Med 18 veluddannede service- og salgspartnere i Danmark, er PALFINGER tæt på kunderne i hele landet. PALFINGER tilbyder således den bedste service, kvalitet og teknologi

Læs mere

[deadline mandag kl. 8.30]

[deadline mandag kl. 8.30] [deadline mandag kl. 8.30] Så er det lige før det hele går løs, og vi håber og tror på, at Julebasaren på lørdag, endnu engang bliver alt det store arbejde værd! I løbet af ugen bliver der arbejdet flittigt

Læs mere

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation

25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation 25-års jubilarer i københavn - 2013 Af: Arne Iversen, StilladsInformation Torsdag den 14. november var der inviteret til jubilæumsreception i 1920-klubben. Tre af klubbens mere end 600 medlemmer har i

Læs mere

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere )

Som sagt så gjort, vi kørte længere frem og lige inden broen på venstre side ser vi en gammel tolænget gård (den vender jeg tilbage til senere ) Vi havde lejet et sommerhus på Gammelby Møllevej 57, men vi skulle først hente nøglerne i en Dagli' Brugsen i Børkop. Det kunne vi desværre først gøre fra kl.16.00. Herefter kunne vi endelig sætte GPSen

Læs mere

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1

SIDE 9 MANDEN. Kenneth Jensen. Alder: 42. Start i branchen: 1984. Stilladsudd.: ERFA 1 SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Kenneth Jensen Esbjerg Alder: 42 Start i branchen: 1984 Nuværende firma: SUB.C. Partner Stilladsudd.: ERFA 1 - Allerførst et stort tillykke med dit 25 års jubilæum i stilladsbranchen,

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse...

På de sider, du sidder med her, kan du læse om vores ønsker og tilbud til dig. God fornøjelse... novonordisk.com Det er noget helt særligt at arbejde i en virksomhed som Novo Nordisk, der fremstiller medicin. For vores arbejde er med til at forbedre livskvaliteten for dem, der bruger vores produkter.

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6

APV-Spørgeramme til Ledelse LA FA. Ergonomisk arbejdsmiljø LA FA 1 Arbejder du jævnligt i ubekvemme arbejdsstillinger? 1,5 2,6 APV på VUF 2015 Ledelse s. 1 Undervisning s. 3 Administration s. 6 Bygningsdrift s. 8 Arbejdsmiljøgruppen bedes nu i dialog med de enkelte af de i alt 8 teams - tage stilling til følgende spørgsmål i hvert

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat

Kokkelærerens madplan. Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Tortilla med oksekød, avocado, dressing og grøn salat Kokkelærerens madplan Aftensmad Madpakke - små forslag til, hvordan vi kan bruge vores rester Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Pasta med asparges og parmaskinke Rester fra weekenden Fiskefrikadeller

Læs mere

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år.

Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Triumph 2000 MK 2 gennem 17 år. Af Bernt Pedersen 573. På billedet ses min gamle 2000 MK 2 er som den så ud da jeg solgte den tilbage i 2007. Indkøbt i 1990 for 3500 solgt igen i 2007 for 3500 ---tak for

Læs mere

Morgenmad og mellemmåltid

Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad og mellemmåltid Morgenmad Vælg mellem Skyr med æblemost kanel og nødder Skyr med ingefær og rugbrød Ristet rugbrød med ost og et blødkogt æg Æggepandekage med skinke og ost Knækbrød med ost Spinat

Læs mere

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv:

Følg den andens åndedræt. Følg åndedrættet** Rekv: At slå hinanden så man får varmen 077 To og to skiftes i til at slå hinanden over det hele. Begynd med din partners fødder, slå grundigt op ad hendes ben og derefter over hele hendes krop. Slå virkelig

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Sådan gøres. de mere synlige. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING. De laver Danmarks mest populære pålæg

Sådan gøres. de mere synlige. Østjylland FRA DIN LOKALAFDELING. De laver Danmarks mest populære pålæg LOKALE NYHEDER FRA FØDEVAREFORBUNDET NNF ØSTJYLLAND Østjylland En gang om året inviteres arbejdsmiljørepræsentanterne til konference. Det er en stor succes. FRA DIN LOKALAFDELING De laver Danmarks mest

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder

Uge 47 Uddannelse og jobuge. Fra Idé til produkt 2. klasse. Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Uge 47 Uddannelse og jobuge Fra Idé til produkt 2. klasse Eksempler fra Frederiksberg virksomheder Den gode stol Hvem er jeg og hvad er jeg god til? Du er god til mange ting Hvis man spørger folk, hvad

Læs mere

Den topløse Volvo 1800

Den topløse Volvo 1800 Den topløse Volvo 1800 Af Per Groth Ann og Dirk Van Den Zegel på vej i deres Volvoville cabriolet. På en varm sommerdag tænker de fleste 1800-ejere nok, at det ville have været særdeles dejligt med en

Læs mere

De to bedragere. Opgave 1

De to bedragere. Opgave 1 Opgave 1 Formål: At gøre kursisterne bekendt med temaet bedrag. Omhyggelig global læsning. ca. 30 minutter. Organisering: Kursisterne læser hver for sig teksten om de to bedragere. Derefter snakker de

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk

Generalforsamling Sønder Felding Brugsforening 2013 http://www.sdrfelding-brugsforening.dk BERETNING 2013 Indledning Så blev det igen tid for en årsberetning fra bestyrelsen. I beretningen beskriver vi, hvordan det er gået vores forening og forretning i året 2013. Beretningen tager meget naturligt

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Stilladsarbejde Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Landbruget blev til industri

Landbruget blev til industri POUL KARLSHØJ Landbruget blev til industri Landmand og organisationsmand. Poul Karlshøj gjorde hele turen med i Thy, da landbruget blev forvandlet. Her fortælles om den store omvæltning, da byen og industrien

Læs mere

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv

Til Hverdag. Erindringskasse med temaet. Børne-og Ungdomsliv. GlostrupHistorie Din by dine historier dit hus Glostrup Lokalhistoriske Arkiv Børne-og Ungdomsliv 1) Sjippetov: Sjipning alene eller med langt sjippetov, hvor to svinger tovet, var en populær leg bl.a. i skolegården. 1. 2) Legetøjsbiler: Sideløbende med bilens indtog blev små blik-

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Sidste aften med min far

Sidste aften med min far Sidste aften med min far En sygeplejerske kommer ind og spørger, om hun skal stille en seng op til mig og min mor. På min fars stue. På stue fem. Det vil vi gerne. Min far sover allerede. Eller rettere

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere