Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje"

Transkript

1 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Kvalitetsstandarder 2015 Træning og Pleje November 2014 J. nr A26 1

2 Indhold INDLEDNING 8 Formål 8 Målgruppe 8 Kvalitetsstandardernes opbygning 9 Overordnede værdier, visioner og målsætninger 9 Rehabilitering og recovery 10 Det målrettede træningsforløb 11 Handicappolitik 11 Alvorligt syge og døende 11 Principper og rammer for visitation 12 Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog 13 Særligt vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov 13 Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder 13 Mulighed for valg af leverandør 14 Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) 15 Visitering til tilbud for voksne med særlige behov Akutplads Træningscenter Gladsaxe 15 Uvisiterede tilbud og aktiviteter 15 Fokusområder og væsentlige ændringer i Årshjul og opfølgning 20 KVALITETSSTANDARDERNE 21 Træning 21 Rehabilitering 1 målrettet træningsforløb v. det udekørende rehabiliteringsteam 21 Rehabilitering 2 forbedring af funktionsevne v. Social- og sundhedshjælpere 23 Genoptræning efter sundhedsloven, ambulant 25 Genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven 27 Terapeutisk udredning 30 Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade ambulant 32 KOL-Rehabilitering Kronisk Obstruktiv Lungesygdom 34 Kræftrehabilitering Genoptræning 38 Hjerterehabilitering Genoptræning 41 Lænderygrehabilitering 43 Kommunal vederlagsfri fysioterapi 45 Sygepleje 47 Udredning og opfølgning 47 Personlig pleje 48 Bevægeapparatet 49 Ernæring 50 Hudpleje sår 51 Hudpleje 52 Kommunikation 53 Psykosociale forhold 54 Respiration og cirkulation 56 J. nr A26 2

3 Seksualitet 57 Smerter og sanser 58 Søvn og hvile 59 Viden og udvikling 60 Udskillelse af affaldsstoffer 61 Medicinhåndtering og -administration 62 Personlig hygiejne 64 Tandpleje 66 Særlig omsorg 67 Særlige omsorgsopgaver 67 Overdragelsesbesøg 69 Nødkaldeanlæg med 1-vejs og 2-vejs-kommunikation 70 Elektronisk lås 72 Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet 73 Afløsning i hjemmet 74 Måltider 76 Ernæring og levering af mad 76 Praktisk hjælp 78 Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) 78 Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) 82 Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) 84 Grundig rengøring 87 Tøjvask 89 Linnedservice 91 Indkøb 92 Turkøb 94 Pladser 95 Rehabiliteringsplads 95 Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade 98 Geriatrisk daghjem 100 Demens daghjem 102 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen 104 Svagsyns dagtilbud 106 Boliger 108 Ældrebolig 108 Plejebolig 110 KVALITETSSTANDARDER VOKSNE MED SÆRLIGE BEHOV Rådgivning Socialpædagogisk støtte 113 Støtte til ind- og udflytning 113 Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask 115 Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 116 Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud 117 J. nr A26 3

4 Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne 118 Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening 119 Støtte og træning i at varetage egen økonomi 121 Støtte og træning til indkøb 123 Træning i madlavning 124 Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter 125 Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk 126 Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen 127 Socialpædagogisk ledsagelse 128 Fastholdelse af sociale kompetencer Indsatskatalog Borgerstyret personlig assistance (BPA) 130 Borgerstyret Personlig Assistance Borgerstyret personlig assistance Ledsageordning 134 Ledsageordning som naturalhjælp 134 Ledsageordning som kontant tilskud Kontaktperson til døvblinde Tilskud til behandling 138 Tilskud til særlig specialiseret behandling Aktivitets- og samværstilbud 139 Boformer Midlertidige boformer uden døgndækning Midlertidige boformer med døgndækning eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer uden døgndækning eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer med døgndækning 147 HJÆLPEMIDDELOMRÅDET 148 Kropsbårne/personlige hjælpemidler 148 Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere 148 Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere 149 Kompressionsstrømper til ben og arme 150 Brokbind 151 Lændebælte/støttekorsetter 152 Halskrave/nakkestøtte 153 Skulder-albue-håndleds-hånd skinner 154 Brystproteser 155 Arm- og benproteser 156 Parykker 157 Ben- og fodskinner 158 Ortopædisk fodtøj og fodindlæg 159 Kørepose og regnslag 161 Undertøj/heldragt 162 Beskyttelsesbukser til bad 163 J. nr A26 4

5 Hjælpemidler til hovedbeskyttelse 164 Stomi-materialer 165 Hjælpemidler til personlig pleje 166 Hjælpemidler til hårvask 166 Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol 167 Drejetårn 168 Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder 169 Ståløfter 170 Personløfter, mobile med løftesejl 171 Bade- og brusestole (med og uden hjul) 172 Bruselejer 173 Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) 174 Hjælpemidler til personlig mobilitet 175 Stå-støtte-stativer 175 Stokke 176 Mobilitystok og markeringsstok 177 Klapvogne/børn 178 Rollatorer 179 Gangbukke 180 Gangvogne/gangstole/gangborde 181 NF-walker specielt gangstativ til børn 182 Cykler, trehjulede 184 Cykler, trehjulede hånddrevne 185 Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor 186 Cykler, tandem 187 Håndcykler til montering på manuel kørestol 188 Kørestole, manuelle standard 189 Kørestole, manuelle aktiv 190 Kørestole, manuelle komfort 191 Kørestole, manuelle med ståfunktion 192 Kørestole, manuelle - énhånds-betjent 193 Hjælpemotor til manuel kørestol 194 El-kørestole med joystick, indendørs 195 El-kørestole med joystick til kombineret inden- og udendørs brug 196 El-scooter 198 Trehjulet benzindrevet knallert 201 Førerhund 203 Hjælpemidler til daglig husførelse 205 Toiletforhøjer 205 Toiletløfter, elektrisk 206 Armlæn som monteres på toilettet 207 Borde 208 Arbejdsstole 209 Hvilestole 210 Terapi- og rehabstole til børn 211 Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser 212 Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning 213 Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) 214 Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol 215 J. nr A26 5

6 Rulleborde 216 Småhjælpemidler 217 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler 218 Badekar, højdeindstilleligt 218 Belysning indendørs/udendørs 219 Barnesenge 220 Plejeseng med el-funktioner 221 Sengeløftere 222 Ryglæn, indstillelige 223 Personløftere, loft- eller vægmonteret 224 Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben 225 Gelændere 226 Støttehåndtag 227 Toilet-armstøtter 228 Døråbnere 229 Vinduesåbnere 231 Samtaleanlæg med el-slutblik 232 Blandingsbatterier 233 Håndvask 234 Bruseplads 235 Dørtrin 236 Løfteplatforme 237 Trappelifte til kørestole 238 Trappelifte med stolesæde 239 Trappekører/hjælpermanøvreret 240 Ramper, transportable 241 Ramper, faste 242 Skridsikre materialer til gulve og trapper 243 Køkkenelementer, højdeindstillelige 244 Puder, tryksårs-forebyggende 245 Madrasser, tryksårs-forebyggende 246 Kugledyne 247 Kompressionsudstyr 248 Kommunikationshjælpemidler 249 Bladvendere 249 Læsestativ 250 Stemmeforstærker 251 Telefoner med specielle funktioner 252 Synshjælpemidler 253 Høretekniske hjælpemidler 255 Læse-stave hjælpemidler 256 Kognitive hjælpemidler 257 Hjælpemiddeldepotet 258 Specialundervisning 259 Kørsel 262 Kørsel til fritidsundervisning og klubber 262 Kørsel til træning efter Serviceloven 264 Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 265 J. nr A26 6

7 Kørsel til behandling 266 Kørsel til arbejde 268 Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov Støtte til køb af bil 270 BILAG 272 Bilag 1: Lovgrundlag 272 Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning 272 Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud 274 Bilag 2: Visitations og sagsbehandlingspraksis 293 Bisidder 293 Samtykke 293 Fuldmagt 293 Værge 293 Dokumentationspligt 293 Bilag 3: Tidsfrister 294 Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats 294 Tidsfrister for borgeren 296 Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II 298 Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører 301 Træning 301 Hjemmesygepleje 301 Personlig pleje og praktisk hjælp 301 Selvudpeget hjemmehjælp 302 Ældre- eller plejebolig 302 Frit valg af hjælpemidler og boligindretning 302 Bilag 6: Rehabilitering, herunder træningsindsatser og indsatser på hjerneskadeområdet 304 Bilag 7: Sygeplejeindsatser 308 Bilag 8. Anvendelse af målinger i KMD Care 314 Bilag 9. Socialpædagogiske indsatser for voksne med særlige behov 315 Bilag 10. Krav og forventninger til medarbejderne 316 Bilag 11: Retningslinjer for arbejdsmiljø ved udførelse af visiteret hjælp 317 Bilag 12: Oversigt over uvisiterede tilbud og aktiviteter for seniorer med vægt på forebyggelse, sundhedsfremme, rehabilitering og socialt samvær 320 Bilag 13 Indsatsbeskrivelse for tværkommunalt kræftsamarbejde 323 Bilag 14: Indeks hjælpemidler 327 J. nr A26 7

8 Indledning Gladsaxe Kommunes Kvalitetsstandarder Træning og Pleje indeholder en beskrivelse af det politisk besluttede serviceniveau på trænings- og plejeområdet, hjælpemiddelområdet og området for voksne med særlige behov over 65 år. Som noget nyt er samtlige kvalitetsstandarder, som er gældende for Træning og Pleje samlet i ét katalog. Kvalitetsstandarderne beskriver de indsatser, som Trænings- og Plejeafdelingen har ansvar for og kan visitere til, og vedrører primært borgere, der er 65 år, og derover. Det tilhørende Indsatskatalog for Trænings- og Plejeafdelingen samt Ydelseskatalog for voksne med særlige behov beskriver de mulige indsatser, som visitationen kan bevilge. Kvalitetsstandarderne beskriver indsatser, som har udgangspunkt i følgende lovgivning: Lov om social service Sundhedsloven Lov om specialundervisning for voksne Lov om almene boliger Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som kommunen har fastlagt på området. For nærmere oplysninger om lovgrundlag for kvalitetsstandarderne se bilag 1 Formål Den grundlæggende tanke er, at kvalitetsstandarderne skal fungere som: En beskrivelse af Gladsaxe Kommunes serviceniveau Et arbejdsredskab for visitation i Trænings- og Plejeafdelingen Et styringsredskab for administration og politisk ledelse. Et værktøj til brug for ensartethed i behandlingen af kommunens borgere for egen og privat leverandør Målgruppe Målgruppen for indsatserne i Kvalitetsstandarderne for Træning og Pleje er ifølge lovgivningen voksne med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, og/eller særlige sociale problemstillinger. Det er eksempelvis borgere med: Behov for behandling og rehabilitering som følge af sygdom Behov for genoptræning og rehabilitering som følge af skade Fysiske handicap som følge af funktionsnedsættelse såsom hjerneskade, nedsat bevægelsesfunktion, manglende eller nedsat talefunktion, syns- eller hørenedsættelse. Psykiske handicap såsom udviklingshæmning, autisme og andre syndromer, som hovedregel over 65 år. Psykosociale handicap, herunder sindslidelser. J. nr A26 8

9 Særlige svære følger af for eksempel alkohol- og/eller stofmisbrug. Svækkelse som følge af almindelig aldring Hvor intet andet er nævnt, omfatter gruppen af voksne med særlige behov alle handicapgrupper. Gruppen af voksne med særlige behov fra 65 år og opefter visiteres efter standarder for voksne med særlige behov, i det omfang, borgeren profiterer af indsatsen og der er et udviklingspotentiale. Når plejebehovet overstiger behovet for socialpædagogisk støtte, visiteres med baggrund i Kvalitetsstandarder Træning og Pleje. Trænings- og Plejeafdelingen bliver også før det fyldte 65 ende år inddraget i sager, hvor Social- og Handicapafdelingen finder, at borgerens funktionsnedsættelse bedre kan tilgodeses af tilbud i Trænings- og Plejeafdelingen. Særligt for målgruppen for støtte på hjælpemiddelområdet er, at den omfatter både børn og voksne med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som følge af medfødt eller senere opstået handicap. Der skal være tale om en varigt nedsat funktionsevne, som har indgribende betydning i dagliglivet. Kvalitetsstandardernes opbygning Kvalitetsstandarderne 2015 Træning og Pleje er opdelt i 5 overordnede afsnit: 1. Generel introduktion til overordnede værdier, kerneopgave, principper, målsætninger og arbejdsgange for kvalitetsstandarderne. 2. Kvalitetsstandarder - rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp 3. Kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov Kapitlet vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov på 65 år er særligt rettet mod sundheds- og handicapområdet. 4. Kvalitetsstandarder vedr. hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandarderne for hjælpemiddelområdet indeholder visitationskriterier for hovedparten af hjælpemidlerne /indsatserne. Nogle af indsatserne er udelukkende beskrevet på et overordnet plan, idet det alene er den konkrete, individuelle vurdering, der ligger til grund for afgørelsen. 5. Bilag med nærmere oplysninger om bl.a. Lovgrundlag for kvalitetsstandarderne, Tidsfrister, Regler for delegation af sygeplejeindsatser og meget andet. For nærmere indhold se indholdsfortegnelsen, samt henvisninger til uddybende bilag i teksten. Overordnede værdier, visioner og målsætninger I Gladsaxes kommunestrategi er visionen bl.a. at se og møde kommunens borgere uanset alder som medborgere med ressourcer som bringes i spil til gavn for den enkelte og for samfundet. Den overordnede målsætning er styrende for både visitering af indsatser, og levering af hjælp i Trænings- og Plejeafdelingen. J. nr A26 9

10 Rehabilitering indgår som en vigtig vision for Social- og Sundhedsforvaltningen i Gladsaxe Kommunes kommunestrategi : Rehabilitering er for alle For at opnå flest mulige gode leveår som ældre, er et vedvarende fokus på træning og rehabilitering helt afgørende. Vi skal også være i stand til at kunne levere den rette pleje og behandling af den svage og syge borger, der måske netop er hjemvendt fra et hospitalsophold. Men i alle sammenhænge vil vi arbejde rehabiliterende. Vi vil opnå, at borgerne mødes af de fagprofessionelle med et naturligt blik for, at der hos hver enkelt borger uanset alder er et potentiale for rehabilitering på trods af forskellige forudsætninger for at kunne opnå et selvstændigt og uafhængigt liv. I Trænings- og Plejeafdelingen er visionen tillige, at vi vil være regionens bedste udbyder af træning og pleje. Dette udmøntes blandt andet i et særligt fokus på respekten i mødet med det enkelte menneske, en høj faglighed og et sundt arbejdsmiljø. Trænings- og Pleje afdelingen har derover fokus på afdelingens kerneopgave: At alle medvirker til at borgerne har mulighed for at leve et meningsfyldt og selvstændigt liv. Dette betyder, at for alle faggrupper og i alle henseender er borgeren i centrum med sine mål, ressourcer og begrænsninger, og disse sættes i spil for at støtte borgeren i at genvinde sine individuelle færdigheder, og i at generhverve et meningsfyldt og selvstændigt liv, eller i lindringen mod en værdig død. Der arbejdes ud fra ideen om, at træningen, plejen og den praktiske hjælp gives som hjælp til selvhjælp med et aktiverende sigte. Velfærdsteknologi, rehabilitering og hverdagsrehabilitering er alle elementer i denne fremgangsmåde. Rehabilitering og recovery Rehabilitering handler om, at give mennesker med nedsat funktionsevne de samme muligheder, som alle andre har. Ikke kun gennem fysisk genoptræning, men også gennem fokus på social deltagelse. Rehabilitering defineres i Danmark som "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering i Gladsaxe Kommune fokuserer på at træne hverdagsaktiviteter, så borgeren igen kan klare sig selv uden hjælp, eller med mindst mulig hjælp fra kommunen. Både omsorg og hjælp til selvhjælp indgår således implicit i medarbejdernes tilgang til borgeren. Borgere med handicap tilbydes rehabiliterende støtteforløb. Derfor vil flere kunne bo i deres egne hjem. Støtten kan bidrage til livskvalitet og muligheden for øget selvhjulpenhed. J. nr A26 10

11 Recovery For borgere med psykosociale handicap arbejdes med udgangspunkt i, at det er muligt at komme sig (recovery). Recovery er det enkelte menneskes egen gennemlevede proces med at komme sig og komme videre i livet. Det målrettede træningsforløb Med udgangspunkt i Lov om social service 1 stk.2, som lyder: Formålet med hjælpen efter denne lov er, at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten, tilbyder Gladsaxe kommune rehabilitering inden der evt. tages stilling til et længerevarende tilbud om praktisk eller personlig bistand. Dette understreges i et fremsat lovforslag om ændring af Serviceloven, som forventes vedtaget til ikrafttrædelse pr. 1. januar Ændringsforslaget indebærer bl.a., at alle kommuner fremover bliver forpligtede til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb, før man vurderer modtagerens behov for hjemmehjælp. Alle nye borgere, som ansøger om hjemmehjælp i Gladsaxe Kommune, tilbydes et målrettet træningsforløb af det udekørende rehabiliteringsteam. Alle borgere, der i dag modtager praktisk hjælp, og som ansøger om personlig pleje, vil få tilbudt et målrettet træningsforløb af det udekørende rehabiliteringsteam med henblik på at styrke eller genvinde sine daglige færdigheder. Efter rehabiliteringsforløb vil det blive vurderet, om hjælpen kan afsluttes. Handicappolitik Kvalitetsstandarderne tager, på relevante områder, udgangspunkt i principperne i FN s Handicapkonvention om retten til selvbestemmelse, forbud mod diskrimination og accept af handicap som en del af menneskelig mangfoldighed, samt FN's Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede, samt i Gladsaxe Kommunes 2020-planer for henholdsvis det psykosociale område og handicapområdet. Fokus skal være på udvikling, ressourcer og selvstændigt liv samt inklusion i samfundet. Gladsaxe Kommune prioriterer lokale kvalitetsløsninger, der giver borgeren mulighed for at fastholde og udbygge sit netværk. Alvorligt syge og døende Pleje af alvorligt syge og døende borgere prioriteres højt. Formålet er, at borgerne får et godt og smertefrit sygdomsforløb og en værdig død. Hos alvorligt syge borgere, som ønsker at dø i eget hjem, lægges vægt på, at både den døende og de pårørende får støtte under borgerens sygdomsforløb og i forløbet umiddelbart efter borgerens død. I nogle tilfælde ønsker alvorligt syge eller døende borgere og deres pårørende, at det er de pårørende, som skal varetage pleje af den alvorligt syge eller døende borger. Der er ifølge J. nr A26 11

12 Lov om Social Service mulighed for, at den pårørende kan blive økonomisk kompenseret for sin tabte arbejdsfortjeneste, som følge af plejeorlov fra sit job. Principper og rammer for visitation Visitationen skal sikre, at der bevilges og gives den fornødne hjælp, og at opgaverne udføres i overensstemmelse med kvaliteten og de målsætninger, som er fastlagt i kvalitetsstandarderne. Visitatorerne er indgangen til tilbuddene på trænings- og plejeområdet for borgere, pårørende, læger eller hospitaler, der søger om en indsats fra kommunens side, når det drejer sig om sygepleje, genoptræning, vedligeholdende træning, personlige pleje, praktisk hjælp og hjælpemidler. Det er visitatorernes opgave, at: 1. sikre, at borgeren kender sine rettigheder, 2. sikre en forventningsafstemning med borgeren, og dennes evt. pårørende, 3. fastlægge det overordnede formål med indsatsen og samarbejde med borgeren 4. sætte rehabilitering på dagsordenen allerede ved første besøg, herunder også ved forebyggende besøg I ethvert møde med borgeren er dialogen og forventningsafstemningen det primære. Det er målet, at borgeren efter den første samtale med visitationen vil have øje for egne muligheder, og betydningen af at anvende disse, og at stræbe efter at udvikle flere. Revisitation foregår fast én gang årligt hos borgere, der har valgt privat leverandør. Revisitation foregår ved behov hos borgere med betydelige, vedvarende ændringer i funktionsniveau, som nødvendiggør mere eller mindre hjælp. Visitationsbesøg foretages desuden til en gruppe af borgere, der ved henvendelse til visitationen vurderes at være i målgruppen for en målrettet træningsindsats. Det kan fx være nye borgere, der ansøger om enten praktisk eller personlig hjælp, eller borgere, der ønsker deres midlertidige hjælp forlænget, eller borgere, der udskrives fra hospital og ikke tidligere har været kendt af Trænings- og Plejeafdelingen. For nærmere oplysninger om Visitations- og Sagbehandlingspraksis, herunder regler for bisidder, samtykke, fuldmagt, værge og dokumentationspligt se bilag 2 For nærmere oplysninger om tidsfrister for visitation og levering af indsatser se bilag 3. Der vil være borgere, som falder udenfor kvalitetsstandardernes rammer, hvorfor Gladsaxe Kommune i enkelte tilfælde yder hjælp ud over det generelle serviceniveau. I forhold til den hjælp som leveres, er der forskel på hverdag og weekend. I weekenden leveres udelukkende nødvendig hjælp til personlig pleje. Hjælp til personlig pleje aflyses ikke af leverandører J. nr A26 12

13 Visitation med udgangspunkt i Fælles Sprog Visitation tager udgangspunkt i borgerens formåen. Ved ansøgning foretages en afdækning af borgerens funktionsevne, både fysisk, psykisk og socialt. Med udgangspunkt i borgerens aktuelle situation, vurderes muligheden for rehabilitering og genoptræning af tabte færdigheder. Beskrivelsen af borgerens funktionsevne bygger på Kommunernes Landsforenings Fælles sprog på ældre- og handicapområdet. Der er et redskab, som bruges til at dokumentere borgerens funktionsniveau og behov, samt den kommunale indsats, der iværksættes i relation til den enkelte borger. På grundlag af funktionsvurderingen og kvalitetsstandarderne beslutter visitator, hvilke indsatser borgeren kan tilbydes. Indsatserne er individuelt sammensat ud fra borgerens egne evner, særlige behov og netværk. En bestemt funktionsvurdering udløser dermed ikke automatisk en bestemt indsats, eller indeholder en fast kombination af indsatser. Indsatsen har som primært mål at gøre borgeren selvhjulpen og i stand til at varetage sit eget liv. For nærmere oplysninger om visitation med udgangspunkt i Fællessprog se bilag 4. Særligt vedr. kvalitetsstandarder for voksne med særlige behov Det overordnede formål med visitering af indsatser til voksne med særlige behov er, at borgeren ud fra en rehabiliterende tilgang bliver styrket eller kompenseret i forhold til sin funktionsnedsættelse, således at borgeren kan deltage fuldt og helt i samfundslivet på egne vilkår. Indsatser gives enten som naturalydelse, for eksempel som socialpædagogisk støtte eller som en kontantydelse, hvor borgeren får dækket merudgifter som følge af handicappet. Omfanget af indsatserne strækker sig fra mindre omfattende tilbud f.eks. ledsageordning til meget omfattende tilbud for eksempel botilbud med døgndækning. For borgere, der ikke kan tage vare på sig selv, skal deres pårørende, deres værger eller personer, der har borgerens fortrolighed, inddrages i videst muligt omfang. Medarbejderne skal ikke træffe valg for borgeren, men derimod have fokus på at synliggøre valgmulighederne for borgeren, hvor det er muligt. Tilbuddet skal tilrettelægges således, at borgeren får medindflydelse og oplever ejerskab. Indsatsen skal ikke være mere omfattende, end der er behov for. Socialpædagogisk støtte gives som udgangspunkt som træningsindsatser i grupper, men kan i særlige tilfælde ydes individuelt i aktivitetstilbud, telefonisk, eller i eget hjem herunder bofællesskaber og botilbud. Særligt vedrørende visitation af hjælpemidler og forbrugsgoder Udgangspunktet for visitationen på hjælpemiddelområdet er en helhedsvurdering af borgerens behov. Helhedsvurderingen handler om at afdække, i hvilket omfang funktionsnedsættelsen begrænser borgeren i dagligdagen. Ved at lægge vægt på funktionsevnen understreges det, at det ikke er lidelsens omfang, der er afgørende, men derimod hvordan der kan kompenseres for følgerne af den nedsatte fysiske eller psykiske funktion. I forbindelse med sagsbehandlingen får borgeren rådgivning og vejledning om brug af de relevante hjælpemidler, og får tillige mulighed for at afprøve hjælpemidlerne. Der foretages J. nr A26 13

14 en revurdering af borgerens behov, hvis borgerens funktionsniveau ændres, eller hvis borgeren problemstilling og livssituation fordrer det. Betingelserne for at opnå støtte til henholdsvis hjælpemidler og forbrugsgoder er enslydende. Kommunen yder støtte til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet: i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Ved varighed forstås, at der ikke inden for en overskuelig fremtid er udsigt til en bedring af de helbredsmæssige forhold. Det er en konkret og individuel vurdering, om kravet om væsentlighed er opfyldt. Der lægges vægt på borgerens helbredsmæssige forhold, sociale forhold og hjælpemidlets betydning som muligheden for at leve et liv som andre, på samme alder og i samme livssituation. Det indgår også i vurderingen, om borgeren på andre måder kan kompensere for funktionsnedsættelsen. Der gælder særlige forhold for børn, idet der ved vurdering af behov for hjælpemidler til børn lægges vægt på, at barnet i videst muligt omfang, og med størst mulig selvstændighed, kan udføre aktiviteter som andre børn. For hovedparten af de kropsbårne hjælpemidler/indsatser er kriterierne for visitation, at der skal være lægelig dokumentation for de indikationer, der er fastlagt i hjælpemiddelbekendtgørelsen. Der ydes hjælp til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Det er afgørende, at borgerens egne synspunkter inddrages i vurderingen af bedst og billigst egnede. For forbrugsgoder gælder det, at der ikke kan ydes støtte til forbrugsgoder, som normalt indgår i sædvanligt indbo. Støtte til øvrige forbrugsgoder ydes som udgangspunkt med 50 % af et standardprodukt. Hvis et forbrugsgode udelukkende fungerer som et hjælpemiddel for borgeren, kan forbrugsgodet ydes som udlån. Velfærdsteknologiske hjælpemidler Velfærdsteknologi er en bred betegnelse for den almindelige teknologiudvikling på velfærdsområdet. Velfærdsteknologiske hjælpemidler bidrager ikke blot til, at borgeren kan blive længst muligt i eget hjem, men handler også om motivation, livskvalitet og et aktivt liv. Visitator inddrager i videst muligt omfang velfærdsteknologiske løsninger, med det formål at gøre borgerne mere selvhjulpne og bidrage til en mere aktiv hverdag. Det gælder eksempelvis ved bevilling af vasketoiletter og velfærdsteknologiske løsninger inden for kommunikation, hukommelse og planlægning. Mulighed for valg af leverandør Borgere, som bor i eget hjem, har mulighed for frit valg af leverandør til indsatser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp 1. Borgeren kan vælge at få indsatserne leveret af den kommunale hjemmepleje eller af den private leverandør, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. Den leverandør, som borgeren vælger, er forpligtet til at levere alle visiterede indsatser inden for praktisk hjælp og personlig pleje undtagen kompleks sygepleje, som leveres af kommu- 1 Gælder ikke indsatser i forhold til kompleks sygepleje. J. nr A26 14

15 nen. Det er ikke muligt at vælge en leverandør til nogle indsatser og en anden leverandør til andre indsatser. Der er også mulighed for at benytte sig af selvudpeget hjemmehjælp. For nærmere oplysning om mulighed for at vælge leverandør og selvudpeget hjemmehjælp se bilag 5 Ret til at bytte indsatser (fleksibel hjemmehjælp) Borgeren har ret til at bytte visiterede indsatser på hjemmehjælpsområdet til ikke-visiterede indsatser af tilsvarende omfang. Praktisk hjælp kan kun byttes til indsatser indenfor praktisk hjælp, og personlig pleje kan kun byttes til indsatser indenfor personlig pleje. Hvis der er visiteret til både personlig pleje og praktisk hjælp, kan der ombyttes mellem disse indsatser. Når der ombyttes mellem indsatser, skal det altid være fagligt forsvarligt. Dette vurderes af den medarbejder, som er i hjemmet for at udføre opgaven. Visitering til tilbud for voksne med særlige behov 65+ Ud fra en konkret vurdering visiteres borgere med særlige behov til tilbud i, eller uden for, Gladsaxe Kommune. Visitationen kan finde oplysninger om tilbud på Tilbudsportalen. Portalen er en offentlig tilgængelig hjemmeside, hvor der er et overblik over bredden og indholdet i de tilbud, der eksisterer i hele landet på området, ligesom der er mulighed for at sammenligne tilbuddene og udgifter til tilbuddene. Der kan kun anvises til et tilbud udenfor Gladsaxe Kommune, som er opført på Tilbudsportalen. Her kan man finde oplysninger om bruger-/pårørendeindflydelse, kostpriser, fritidsaktiviteter og lignende. Hvis man har behov for flere oplysninger henvises der til kommunerne og/eller tilbuddenes hjemmesider. Sagsbehandlingen skal tilrettelægges på en måde, så den understøtter ovenstående principper. For i videst muligt omfang at gøre brug af og etablere tilbud i nærmiljøet, arbejdes på at kombinere eksisterende tilbud fra hele Social og Sundhedsforvaltningen. Akutplads Træningscenter Gladsaxe Ved behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe, retter borger eller pårørende henvendelse til egen læge eller Gladsaxe Kommunes hjemmesygeplejen. Borgeren tildeles en plads ud fra en sundhedsfaglig vurdering af borgerens behov, og ud fra pladssituationen på Træningscenter Gladsaxe. En akutplads kan ikke erstatte en hospitalsindlæggelse, hvis der er behov for dette, hvorfor den sygeplejefaglige og lægelige vurdering skal ske i borgers eget hjem for at minimere uhensigtsmæssige overgange. Hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med hjemmesygeplejen. Uvisiterede tilbud og aktiviteter Gladsaxe Kommune har en lang række uvisiterede tilbud og aktiviteter med sundhedsfremmende, forebyggende sigte for pensionister, efterlønsmodtagere og selvpensionerede. Målet er, at når borgere henvender sig i Trænings- og Plejeafdelingen skal de, afhængigt af situationen, som det første oplyses om de mange uvisiterede tilbud og aktiviteter, som er i J. nr A26 15

16 kommunen. Som fx muligheden for senioridræt, kurser, rejser og udflugter samt aktiviteter i klubber, foreninger og frivillige organisationer. Aktiviteter og tilbud varierer meget, men fællestræk for dem er, at de styrker og beriger den ældres liv, så borgeren oplever, at vinde terræn frem for at miste fodfæste, at borgeren får nye handlingsmuligheder, afhængig af behov, samt nem adgang og rig mulighed for at deltage i tilbud i nærmiljøet, der styrker og skaber vækst for sociale relationer, netværk og fællesskab med andre. Aktiviteter og tilbud justeres og udvikles løbende, så de altid er relevante, målrettede og behovsorienterede, ud fra borgerens behov og ønsker og altid således, at egne evner mobiliseres og inddrages i indsatsen, så senioren dermed får øgede muligheder, ansvar og medindflydelse på eget liv og livsindhold. Se bilag12 for mere information om uvisterede tilbud og aktiviteter. Du kan også læse om aktuelle aktiviteter og tilbud for seniorer på Gladsaxe Kommunes hjemmeside: Fokusområder og væsentlige ændringer i 2015 Fokusområder I 2015 vil der være følgende fokusområder: Tidlig opsporing Opfølgende hjemmebesøg Forløbskoordinering Velfærdsteknologi Tværkommunalt samarbejde om kræft Rehabiliteringsloven Tidlig opsporing Med udgangspunkt i anbefalingerne fra Handleplan for den ældre medicinske patient har Seniorudvalget besluttet at igangsætte en række indsatser omkring tidlig opsporing i Trænings- og plejeafdelingen, Indsatserne har som formål at opspore et faldende funktionsniveau rettidigt og få iværksat forebyggende indsatser, der dels er til gavn for borgeren, dels forebygger et øget behov for hjælp på sigt og dels forebygger (gen) indlæggelser. Indsatserne har fokus på tre temaer: Tidlig opsporing af fysisk funktionstab gennem systematisk screening og opfølgning (faldforebyggelse) Tidlig opsporing af uplanlagt vægttab ligeledes gennem systematisk screening og opfølgning Tidlig opsporing af begyndende sygdom J. nr A26 16

17 Opfølgende hjemmebesøg Opfølgende hjemmebesøg tilbydes borgere efter indlæggelse, som udskrives til kommunal sygepleje eller personlig og/eller praktisk hjælp. Det drejer sig både om borgere, der allerede er kendt i kommunen eller ved nye henvendelser vedr. behov for hjælp efter indlæggelse. Opfølgende hjemmebesøg tilbydes med henblik på: at forebygge genindlæggelse, at optimere medicineringen i forbindelse med udskrivning, at sikre opfølgning på hospitalsbehandling, at vedligeholde eller øge borgerens funktionsniveau og at sikre, at der bliver taget initiativ til relevante kommunale foranstaltninger efter indlæggelse. Borgere over 65 år screenes umiddelbart efter udskrivning for risikofaktorer. Riskofaktorerne er: tidligere indlæggelser; mere end fire forskellige medicinske præparater; flere kroniske lidelser; demens; andre kognitive forstyrrelser; misbrug; sociale forhold; væsentligt funktionstab efter indlæggelse. Screeningen danner baggrund for vurdering af behovet for et opfølgende hjemmebesøg. Besøget foretages hos borgeren (i hjemmet, på et seniorcenter eller på Træningscenter Gladsaxe) med deltagelse af egen læge og en kommunal sygeplejerske. Sygeplejersken tager initiativ til at få samtykke af borgeren og til at sætte aftale i stand med egen læge. Opfølgende hjemmebesøg er en indsats i handleplanen for den ældre, medicinske patient og handleplan for værktøjer til implementering af tidlig opsporing. Forløbskoordinering Gladsaxe Kommune samarbejder med de øvrige 8 kommuner i Planområde Midt samt Gentofte og Herlev hospitaler om at styrke forløbet for den ældre, medicinske patient i overgangene mellem kommune og hospital. Region Hovedstaden har besluttet, at regionens kommuner og hospitaler skal målrette deres samarbejde på at styrke de allerede eksisterende ordninger: De geriatriske teams, samordningskonsulenterne og kommunernes udskrivningskoordinatorer. Relationel koordinering er et vigtigt element i at forbedre det tværsektorielle samarbejde. Derfor forventes der en større grad af personlig involvering fra visitationen i det samarbejde, der etableres med henblik på at styrke den fælles kommunal-regionale forløbskoordinering i Planområde Midt. Dermed kommer forløbskoordineringen til at ske i mødet mellem det geriatriske team, samordningskonsulenten, den kommunale visitator og den indlagte borger. Forløbskoordinering er en indsats i handleplanen for den ældre, medicinske patient. Velfærdsteknologi Forvaltningen kører en række projekter, der dækker over større implementeringsopgaver og mindre udviklingsprojekter. Størstedelen blev sat i gang i Der kan læses om projekterne på Forvaltningen vil i det kommende år have særligt fokus på at indarbejde velfærdsteknologiprojekterne i de øvrige projekter, som er igangsat. Således at velfærdsteknologi støtter op J. nr A26 17

18 om institutionernes egne processer og bidrager både i forhold til borgerens egne ressourcer og medarbejdernes arbejdsmiljø. Særligt fokus i 2015 er fortsat implementering af skylle/tørre toiletter, sikre kompetent forflytning med én hjælper og afprøve forskellige typer af spiseteknologier på seniorcentrene samt bedre brug af små hjælpemidler. Projekt Tidlig opsporing er målrettet hjemmeplejen og handler om (1) Opkvalificering af personale for at kunne agere og inddrage tidlig opsporing i dagligdagen (2) Implementering af værktøjer til understøttelse af tidlig opsporing for både personale og koordinator. Udgangen af 2. kvartal 2015 vil forvaltningen påbegynde implementering af Tidlig Opsporing. Projekt Skærmløsning til seniorcentrene har fokus på at skabe visuelt overblik til understøttelse af opsporing af forværring i beboerens helbredstilstand og funktionsniveau for at forebygge forværringer og dermed evt. indlæggelser. Identificering af mulige løsninger til seniorcentrene vil påbegyndes efter 3. kvartal Det tværkommunale samarbejde omkring kræft Med forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft har kommunerne fået til opgave at varetage borgerens almene rehabiliteringsbehov i forbindelse med en kræftlidelse. En fagligt velkvalificeret løsning af denne opgave forudsætter, at kommunerne vedvarende tilegner sig nye kompetencer og viden. Kræftområdet er et komplekst område med forskelligartede behov, der bør dækkes af en tværfaglig faggruppe besiddende en bred palette af kompetencer. Med en begrænset volumen af borgere i målgruppen har Gladsaxe Kommune valgt at indgå i et fællesskab med Herlev, Furesø, Egedal, Rødovre og Ballerup i et tværkommunalt samarbejde, hvor man i fællesskab tilbyder borgerne fagligt velkvalificerede rehabiliteringsforløb. Projektet søsatte i 2014 et pilotprojekt, hvor Gladsaxeborgere med prostatakræft får tilbudt målrettet træning i Egedal Kommune, ligesom Gladsaxe Kommune udbyder træning til mænd med andre former for kræft - også til borgere fra samarbejdskommunerne. I løbet af 2015 vil det tværkommunale samarbejde blive udvidet, så flere kvalificerede tilbud til kræftramte udbydes på tværs af kommunegrænserne. Rehabiliteringsloven Et flertal i Folketinget står bag et lovforslag, der indebærer en ændring af Lov om social service. Heri tilføjes 83.a, hvilket gør op med den tidligere bevilling af midlertidig og varig hjælp, men i stedet forpligter kommunerne til at tilbyde et korterevarende rehabiliteringsforløb forud for bevilling af hjemmehjælp. Dette har til formål at afklare, i hvilken grad borgeren har brug for hjemmehjælp. Samtidig skal kommunerne inden 2017 vurdere, hvor mange af de borgere, som allerede er visiteret til hjemmehjælp, der kan rehabiliteres og eventuelt på den baggrund har brug for justering af den bevilligede hjælp. Den overordnede hensigt med ændringen i lovgivningen er at understøtte, at landets kommuner arbejder systematisk med rehabiliteringsforløb ud fra en fælles forståelse af de samme grundprincipper i måden, der udføres rehabilitering på. Ligeledes fokuseres der på, at alle borgere, uanset funktionsevne, alder eller diagnose, skal tilbydes en vurdering af rehabiliteringspotentiale, hvorfor loven ligeledes fungerer som en understøttelse af borgerens retssikkerhed, på tværs af kommunegrænser. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar J. nr A26 18

19 Ændringer i kvalitetsstandarder 2015 Kvalitetsstandarder for Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp og Voksne med særlige behov, 65+, samt Kvalitetsstandarder for hjælpemiddelområdet er blevet integreret i samme katalog for at skabe én samlet oversigt over alle indsatser for borgere på 65 år og derover. I den forbindelse er indledning og bilag grundlæggende blevet revideret. Fx er alle oplysninger om tidsfrister blevet samlet i bilag 3, og opstillet mere skematisk for at skabe et bedre overblik. Lænderyg Ny standard om lænderygrehabilitering er udarbejdet. Rengøring Kvalitetsstandard for hovedrengøring, er blevet ændret til kvalitetsstandard for grundig rengøring, og de formelle kompetencekrav til medarbejdere, der udelukkende udfører grundig rengøring, er ændret, således, at medarbejderne ikke skal leve op til formelle sundhedsfaglige kompetencekrav. Ændringen har ikke betydning for kriterierne for visitering til indsatsen. Nyt fiberkludssystem Gladsaxe Kommune overgår 1. januar 2015 til nyt fiberkludssystem, hvilket betyder, at borgeren ved indsatsens start får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Fiberkludene og fibermopperne skal vaskes i den udleverede vaskepose sammen med borgerens øvrige vasketøj enten i borgerens egen vaskemaskine eller i vaskeordning. Kommunen forudsætter, at rengøring foregår med fiberklude. De udleveret effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Kriterier for daghjem Kriterier for funktionsniveau ved visitering til daghjem er revideret, så det nu er muligt for borgere at starte på daghjem tidligere end før, idet der er erfaring for, at borgeren har stor gavn af at komme på daghjem når borgerens funktionsniveau er bedre. Fællessprog 2 i stedet for VUM I relevante standarder for voksne med særlige behov 65+ er kriterier for tildeling af indsatsen ændret fra voksenudredningsmetoden (VUM) til Fællessprog 2, som anvendes i Træningsog Plejeafdelingens visitation. Pædagogisk ledsagelse Der er indarbejdet en kvalitetsstandard i henhold til servicelovens 85, der handler om hjælp og støtte til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen, som har ret til ydelsen, er borgere med et dårligere funktionsniveau end de borgere, som er omfattet af ledsageordningen i servicelovens 97. Kørselsområdet Standarder for kørsel er blevet skilt ud, som et selvstændigt kapital, for at give et samlet overblik over de kørselstilbud, der kan visiteres. Derudover er kørselsstandarderne revideret, så kørsel efter Serviceloven og Sundhedsloven fremgår særskilt i to forskellige standarder. Ligeledes er mulighed for inddragelse af Movia Flextur blevet indarbejdet. Movia Flextur er J. nr A26 19

20 et supplement til kollektiv trafik, som giver mulighed for at blive transporteret fra adresse til adresse. Der er egenbetaling for transport med Flextur. Derudover er regler for kørsel til fritidsaktiviteter/- tilbud efter 117 blevet ensrettet, således at kørsel i forbindelse med SUKA følge de samme regler som anden kørsel. Transport til akutplads Det fremgår nu tydeligt, at hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune. Sygeplejeindsatser Bilag 7 om sygeplejeindsatser er for visse indsatser blevet revideret. Årshjul og opfølgning Det er et lovkrav, at der udarbejdes kvalitetsstandarder for hjælp til praktisk hjælp og personlig pleje, samt for kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning (Serviceloven 83 og 86) hvert år. Der skal årligt følges op på kvalitetsstandarderne indenfor Serviceloven, jf. Bekendtgørelse om kvalitetsstandarder for hjemmehjælp og træning efter servicelovens 83 og 86. Kvalitetsstandarderne for 2015 er udarbejdet efter årshjulet for revidering af kvalitetsstandarder i Gladsaxe Kommune. Årshjulet blev besluttet på Social- og Sundhedsudvalgets møde 17. december I begyndelsen af året får visitationen og leverandører mulighed for at komme med forslag til ændringer og nye standarder. Standarderne sendes desuden i høring hos Seniorrådet og Handicaprådet, samt de private og kommunale leverandør. Derefter skal Seniorudvalget i foråret tage stilling til, hvilke områder Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med i forhold til revidering af de gældende kvalitetsstandarder. Årshjulet er tilpasset budgetudarbejdelsen i Gladsaxe Kommune. Det betyder konkret, at hvis Seniorudvalget ønsker ændringer i kvalitetsstandarderne, som har økonomiske konsekvenser, så bør disse ønsker fremkomme i forbindelse med behandlingen af, hvad Social- og Sundhedsforvaltningen skal arbejde videre med således, at ønskerne efterfølgende kan medtages i Seniorudvalgets 1. behandling af budgettet. Årshjulet afsluttes med godkendelse af næste års kvalitetsstandarder i Seniorudvalget. Opfølgning Overordnet gennemfører visitationen en årlig faglig kontrol af kvaliteten af de leverede indsatser ved den planlagte revisitation af alle borgere, der enten visiteres til midlertidig hjælp eller er i målrettede træningsforløb, samt de borgere, som har valgt privat leverandører. Derudover gennemføres en brugertilfredshedsundersøgelse med fokus på de leverede indsatser hvert fjerde år, næste gang i 2016 Næste revision af kvalitetsstandarderne vil ske i efteråret J. nr A26 20

21 Kvalitetsstandarderne Træning Rehabilitering 1 målrettet træningsforløb v. det udekørende rehabiliteringsteam Indsatskatalog: /20.6/20.8 Indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140. Serviceloven Denne standard visiteres aldrig alene, den er altid knyttet an til servicelovens 83 indsatser. Rehabiliteringsteamet vurderer selv behovet hos den enkelte borger. Hvilket behov dækker tidligere funktions- og Borgerens behov for hel eller delvist at generhverve sit aktivitetsniveau. Hvad er formålet med At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset rehabiliteringsindsats opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i At mindske borgerens behov for støtte fra Hjemmeplejen. Tværfaglig udredning og afklaring af borgerens mål, ressourcer og tilrettelæggelse af indsats i samarbejde med borger og eventuelt pårørende. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning, trappetræning Træning af dagligdagsfunktioner, fx personlig hygiejne, madlavning, rengøring og husholdning Fysisk træning, herunder udarbejdelse og instruktion i selvtræningsprogram Rådgivning af borger i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af dagligdagsfunktioner Løbende evaluering i samarbejde med borger og eventuelle pårørende Eventuel overlevering af oplysninger og overdragelse af rehabiliterende handleplan til videre konkret handling i hjemmeplejen, hvis borger overgår hertil. J. nr A26 21

22 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Holdtræning, transport, forplejning mv. er ikke en del af dette særlige rehabiliteringstilbud. Borger, som udskrives til egen bolig fra hospital eller midlertidig plads, og ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp. Uanset om hjælpen overstiger 6 timer ugentligt. Borger i egen bolig, som ikke tidligere har modtaget hjælp, og som nu søger om og er berettiget til praktisk og/eller personlig hjælp. Uanset om hjælpen overstiger 6 timer ugentligt. Borger som søger om personlig hjælp, og som allerede modtager praktisk hjælp, og omvendt. Borgeren skal have et rehabiliteringspotentiale. Indsatsens omfang? (hyppighed)? Borger, som efter det tværfaglige udredningsbesøg vurderes til at kunne blive selvstændige, tæt på selvstændige eller opnå væsentlige funktionsforbedringer inden for max 6 måneder. Indsats efter denne standard leveres i forbindelse med al personlig pleje og praktisk hjælp. Det udekørende rehabiliteringsteam vurderer, hvor meget tid, der skal udfyldes med i forhold til den enkelte borger. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats og er af forskelligt omfang og indhold. Indsatsen er koblet op på visiterede indsatser og kan derfor bestå af flere samtidige indsatser, fx træning af dagligdagsfunktioner og styrketræning efter skema. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen leveres af det udekørende rehabiliteringsteam. Indsatsen leveres i, eller i umiddelbar nærhed af borgerens hjem. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske. Er der særlige forhold at tage hensyn Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. J. nr A26 22

23 Rehabilitering 2 forbedring af funktionsevne v. Social- og sundhedshjælpere Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Indsatskatalog Serviceloven 83, 86 Borgerens behov for at forbedre sine eksisterende fysiske, sociale og kognitive funktioner. Tilbud om træning af enkelte daglige færdigheder vil eksempelvis kunne tilbydes i forlængelse af et afsluttet genoptræningsforløb eller vedligeholdende træning. Både efter sundhedsloven og serviceloven og med henblik på at forbedre den erhvervede funktionsevne. Hvad er formålet med Træningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. At forbedre eksisterende funktions- og færdighedsniveau At styrke og motivere til den enkeltes egenomsorg og handlekompetence At forebygge/forhale yderligere udvikling af sygdomsforløbet. Hvilke aktiviteter kan indgå i Indsatsen tager udgangspunkt i de forudsætninger, borgeren har i relation til alder, sygdom og/eller skade. Afklaring af borgerens mål og ønsker og tilrettelæggelse af indsats. Daglige aktiviteter og færdigheder: Funktionstræning, som målrettet kan indgå i forbindelse med fx personlig pleje eller praktisk hjælp (fx badning, påklædning, vaske op, køkkenaktiviteter m.m.) Daglige aktiviteter og træning: Aktiviteter og træning som kan være målrettet på at forbedre borgerens styrke, balance, kondition og/eller funktionsniveau (fx trappetræning, styrkeøvelser m.m.) Indsatsen er målrettet og tidsbegrænset og foregår typisk i J. nr A26 23

24 borgerens eget hjem. Hvilke aktiviteter indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Al aktivitet og træning, som kræver terapeutisk intervention. Borgere med væsentligt nedsatte fysiske og psykiske funktioner. Borgerens funktions- og aktivitetsniveau er nedsat i en grad, så borgeren ikke kan træne på anden måde end ved visitation til indsatsen. At borgere tilbydes ukompliceret træning vurderes ud fra følgende kriterier: Borgeren skal have et træningspotentiale og have gavn af ukompliceret træning. Borgeren skal være motiveret for ukompliceret træning. Almentilstanden skal være af en sådan karakter at træning kan tåles. Indsatsens omfang? (hyppighed) Ukompliceret træning er målrettet i en tidsbegrænset træningsperiode. Ændring af omfang kan ske ved revisitation. Valg af leverandør? Der er frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjemmehjælp. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn Der oprettes handleplan, som evalueres ved afslutningen af forløbet. J. nr A26 24

25 Genoptræning efter sundhedsloven, ambulant Indsatskatalog: Genoptræning efter sundhedsloven - ambulant Indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Borgerens behov for at generhverve sit tidligere funktionsog aktivitetsniveau eller at forbedre sit nuværende funktions- og aktivitetsniveau efter udskrivelse eller ambulant kontrol på hospital. At borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulige funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, psykisk og socialt. Genoptræningen skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), som er opstået nyligt eller vurderes til at kunne forbedres igennem aktiv træning, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Genoptræningen skal ydes i overensstemmelse med den enkelte borgers genoptræningsplan, dvs. med udgangspunkt i beskrivelsen af borgerens funktionsevne og det beskrevne behov for genoptræning på udskrivningstidspunktet. Udredning og undersøgelse. Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Herunder aftaler med borger om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Målene er relateret til hverdagslivet og beskriver en udvikling af funktionsevnen; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Som udgangspunkt gives træningen på hold ved behov gives individuel indsats. Træning kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, fx gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. Træning af hverdagsaktiviteter fx personlig hygiejne, måltider og husholdning. Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne, samt sociale relationer Træning af tale, ansigts- og mundfunktioner Øvelsesprogram og aftaler om selvtræning udarbejdes J. nr A26 25

26 sammen med borger Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Vejledning/rådgivning om opfølgende træning som er relevant for borgerens funktionsnedsættelse, herunder muligheder for uvisiteret træning Korterevarende behandling med manuelle teknikker, hvis nødvendigt for at træningen kan gennemføres Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering. Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering. Borgere som er visiteret til ambulant genoptræning får ved behov tildelt et hjemmebesøg Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre et nyligt opstået funktionstab. Det betyder, at behandling af generelle smerteproblematikker og problematikker opstået over tid som for eksempel slidgigt, ikke indgår i indsatsen. Borgere, der efter udskrivning fra hospital, har et lægefagligt begrundet behov for intensiv genoptræning og har modtaget en genoptræningsplan. Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens funktionsnedsættelse og ressourcer, samt om realistiske mål med indsatsen kan opnås. Genoptræning efter sundhedsloven tilbydes af Træningscenter Gladsaxe, men indsatsen kan efter lov om frit valg tillige tilbydes i andre kommuner, hvis disse accepterer. Fysio- og ergoterapeuter. Social- og sundheds-assistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. J. nr A26 26

27 Genoptræning og vedligeholdende træning efter serviceloven Indsatskatalog: Genoptræning efter Serviceloven og vedligeholdende træning efter Serviceloven Indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 86,1 og 86,2 Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Genoptræning Genoptræning af fysisk, kognitiv og social funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom eller skader, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Vedligeholdende træning Vedligeholdende træning af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk, kognitiv eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, har behov herfor. Genoptræning Genoptræning sigter på at undgå vedvarende eller yderligere svækkelse og for at forebygge, at der opstår behov for øget hjælp, fx i form af personlig og praktisk hjælp. Endvidere sigter genoptræningen på at forebygge hospitalsindlæggelse, og at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Borgeren understøttes i brug af egne ressourcer med fokus på egen indsats under træningsforløb og som opfølgning. Genoptræningen er målrettet og tidsbegrænset og sigter på at opnå samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Genoptræningen er rettet imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Vedligeholdende træning Den vedligeholdende træningsindsats er tilrettelagt på en sådan måde, at den dels forebygger, at problemerne for borgeren forværres, dels sigter på at vedligeholde den erhvervede funktionsevne, så borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Målrettet træning sigter mod at forhindre tab/ yderligere tab af funktionsevne og fastholde eller forbedre den eksisterende funktionsevne hos borgeren. Vedligeholdende træning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive J. nr A26 27

28 som sociale færdigheder. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Aftaler med borgeren om konkrete træningsindsatser og forventningsafstemning om forløbet. Som udgangspunkt foregår træningen på hold og kan indeholde konditions-, styrke -, koordinations -, balance-, sensorisk- og motorisk træning. Funktionstræning, fx gangtræning inden - og udendørs, trappetræning. Træning af hverdagsaktiviteter Kognitiv træning af fx hukommelse, orienterings- og koncentrationsevne samt sociale relationer Vejledning/rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Vejledning/rådgivning vedrørende muligheder for uvisiteret træning og andre tilbud, som er relevante i forhold til borgerens funktionsnedsættelse Støttende og vejledende samtaler med borger og evt. pårørende Råd og vejledning vedr. spise- og synkefunktion samt instruktion i træning af tale, ansigts- og mundmotorik Bassintræning kan indgå som en træningsmetode ud fra terapeutfaglig vurdering. Digitalt understøttet træning kan indgå som en træningsmetode ud fra en terapeutfaglig vurdering. Alle borgere, som er visiteret til genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven, skal have et hjemmebesøg, hvis der er et fagligt vurderet behov. Hjemmebesøget skal ske inden for den visiterede træningsperiode. Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forhindre et funktionsevnetab eller fastholde funktionsevnen. Genoptræning Borgere, som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne som følge af sygdom eller skade. Tilbuddet om genoptræning kan eksempelvis være relevant for en ældre borger, som er svækket efter længere tids sygdom eller af anden grund har haft fald i funktions- J. nr A26 28

29 evne. Genoptræning er tidsmæssigt begrænset til den periode, hvor funktionsevnen fortsat kan forbedres gennem støtte til borgerens målrettede genoptræningsindsats. Vedligeholdende træning Gives til borgere, som har brug for en målrettet plan og støtte til en træningsindsats med henblik på at kunne vedligeholde fysiske, kognitive og sociale færdigheder. Indsatsens omfang? (hyppighed)? Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Borgerens funktions- og aktivitetsniveau skal være nedsat i en sådan grad, at borgeren ikke kan benytte andre åbne tilbud om træning (fx senioridræt, fritidsundervisning), fordi borgeren ikke kan klare deltagelse på større hold af fysiske, kognitive eller psykiske årsager eller har brug for terapeutisk intervention. Indsatsens omfang er afhængig af borgerens sygdom og funktionsevnetab, og beror på en individuel vurdering. Træningen er målrettet i en tidsafgrænset periode. Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe eller personale tilknyttet plejeboliger. Fysio- og ergoterapeuter. Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere kan indgå superviseret af fysio- og ergoterapeuter Visse lidelser udelukker brug af bassin, fx brug af kateter, inkontinens og åbne sår. Derudover skal der udvises opmærksomhed ved borgere med epilepsi og hjerteproblemer. Der er ikke frit valg af træningscenter. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. J. nr A26 29

30 Terapeutisk udredning Indsatskatalog: Terapeutisk udredning Indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 86 Sundhedsloven 140 Hvilket behov dækker indsatsenske og kognitive Udredning, vurdering og dokumentation af borgerens fysi- funktionsevne. Hvad er formålet med At borgeren udredes og funktionsvurderes fagligt relevant. Herved identificeres og dokumenteres borgerens problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre eller deltage i aktiviteter. Den terapeutfaglige udredning og vurdering kan danne baggrund for fastsættelse af mål og indsatsplan i forhold til genoptræningsforløb, vedligeholdende træningsforløb eller aktiviteter og træning i eget hjem ved social- og sundhedshjælpere. Udredningen kan indgå i vurderingen af træningspotentiale og motivation for træningen. Endelig kan en terapeutfaglig udredning indgå i vurderingen af tildeling af indsatser i visitationen. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Udredning og vurdering af funktions- og aktivitetsniveau: Udredning og vurdering af hverdagsaktiviteter som fx gang, forflytninger, struktur i hverdagen og færden, personlig pleje, rengøring og køkkenaktiviteter, måltagning og bestilling af hoftebeskyttere m.m. Udredning og vurdering af specifikke fysiske og kognitive funktioner ved relevante faglige test Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Træning og behandling. Borgere som har, eller er i risiko for at få, betydelige begrænsninger i deres fysiske og kognitive funktionsevne som følge af sygdom eller skade, og hvor der er behov for udredning og vurdering af: funktions- og aktivitetsniveau mhp. vurdering af om der skal iværksættes en indsats. funktions- og aktivitetsniveau mhp. fastsættelse af mål for indsats. funktions- og aktivitetsniveau mhp. afklaring af, om der er behov for hjælp i hjemmet. J. nr A26 30

31 Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Visiteres to eller flere gange, afhængig af formålet. Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe. Fysio- og ergoterapeuter. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. J. nr A26 31

32 Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade ambulant Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog: Erhvervet hjemskade - Rehabilitering-Ambulant/ Audiologopæd/ Neuropsykolog Sundhedsloven 140 Serviceloven Lov om specialundervisning for voksne Rehabilitering af borgere med følger efter en erhvervet hjerneskade. Rehabilitering skal rettes imod borgerens funktionsnedsættelse(r), dvs. problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt begrænsninger i evnen til at udføre og deltage i aktiviteter, så borgeren har mulighed for at opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. at borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder, eller opnår højst mulig funktionsevne i forhold til at udføre og deltage i aktiviteter efter en erhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen at borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) På baggrund af tværfaglig udredning af borgerens funktionsevnenedsættelser udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden, selvforståelse og ressourcer. Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, pårørende og andre nøglepersoner ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet. Borgere med erhvervet hjerneskade. Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og videns- J. nr A26 32

33 baseret indsats. Indsatserne planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et hjerneskaderehabiliteringsprogram for den enkelte, beror på fagpersoners vurdering i et nært samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende. Hjerneskadekoordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for visitering og planlægning af forløbene for den enkelte borger i samarbejde med de involverede faggrupper. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysioterapeut, ergoterapeut, neuropsykolog, logopæd Er der særlige forhold at tage hensyn Ved følger efter en erhvervet hjerneskade, hvor der er behov for et specialiseret tilbud, som ikke kan varetages i kommunalt regi, vil hjerneskadekoordinatoren henvise til et eksternt specialiseret tilbud For uddybning af de enkelte faggruppers indsatser henvises til bilag 6. J. nr A26 33

34 KOL-Rehabilitering Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Indsatskatalog: KOL rehabilitering, Terapeutisk udredning. Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Serviceloven 86.1 og 86.2 Sundhedsloven 140 Genoptræning og vurdering af behov for træning, KOLskole og vedligeholdende træning som del af rehabiliteringsforløb for borgere med KOL. At give den enkelte borger mulighed for at opnå den højest mulige funktionsgrad og øge den enkelte borgers handlekompetence i relation til sygdommen KOL og til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, hvilken træningsindsats, der er behov for. Genoptræning: Indledende test og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer for motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. Specifikke indsatser: Opvarmning Konditions træning ved høj træningsintensitet, eksempelvis ergometercykel og gangtræning Styrketræning med høj belastning Træning af funktionelle aktiviteter som trappegang, udendørs gang med læring i at udnytte fysiske ressourcer rationelt Vejrtræknings-, afspændings- og hosteteknikker Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Handleplan om fortsat træning og fritidsaktiviteter afdække muligheder i kommunen, nærmiljø, patientforeninger med udgangspunkt i borgers ønsker og behov KOL-skole: Viden om sygdommen KOL Korrekt brug af medicin og evt. betydning af rygning Kostens betydning J. nr A26 34

35 Angsthåndtering Energibesparende aktiviteter i og omkring hjemmet Træningsmetoder Vejtræknings- og hosteteknik Vedligeholdende fysisk træning: Specifikke indsatser: Som ved genoptræning I hvilken sammenhæng indgår KOL-rehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. KOL-rehabilitering sker på henvisning fra hospital eller praktiserende læge. Borgerne modtager information om KOL-rehabilitering ved KOL-koordinator med henblik på målsætning og planlægning af forløb. KOL-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Følgende elementer kan bl.a. indgå i KOL-rehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: KOL-arrangementer med undervisning og øvelser Motionsvejledning Genoptræning på genoptræningsplan Kostvejledning Rygestop Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Genoptræning: Borgerne opfylder følgende kriterier (værdier opgivet på lægehenvisning): Diagnosticeret KOL (FEV1/FVC % er under 70) og Sygdommens sværhedsgrad er moderat, svær eller meget svær, svarende til FEV1 % på 60 % af forventet værdi eller derunder, og åndenød svarende til 3 eller mere på MRC åndenødsskala. Borgeren kan eksempelvis have problemer med at klare trapper, specielt med indkøbsvarer, eller er ved gang nødt til at stoppe op for at få vejret. eller J. nr A26 35

36 Behandlingskrævende forværring af KOL (eksacerbationer), der giver funktionstab, uden øvre grænse for FEV1% af forventet værdi. Behandlingen kan iværksættes ved kontakt til egen læge, telemedicinsk eller ved indlæggelse. Borgerne skal kunne gangtræne på gaden. Borgere kan ikke modtage indsatsen, hvis de har begrænsninger på grund af anden fysisk sygdom, hukommelsesmæssige problemer eller psykiske lidelser, der umuliggør målrettet træning og deltagelse i undervisning. Indsatsens omfang? (hyppighed) Vedligeholdende træning: Efter gennemførelse af KOL-rehabilitering kan borgere med KOL i sværhedsgrad svarende til FEV1 % på 50 % af forventet værdi eller derunder, som opfylder ovennævnte kriterier, fortsætte på vedligeholdende træning Genoptræning kan være i form af: Genoptræning fast start- og slutdato på hold. Indsatsens varighed er ni uger. Uge et og uge ni er individuelle test og samtaler, uge to/otte er træning to gange ugentligt superviseret af terapeut, tredje gang som selvtræning i Center eller som hjemmetræning ved skærm. Genoptræning uden ventetid tilbydes borgere som har haft eksacerbation. Genoptræningen tilbydes som superviseret træning i det for borger mest relevante tilbud, medmindre der er umiddelbar holdstart på et genoptræningshold for borgere med KOL. KOL-skole er undervisning på hold en gang om ugen i syv uger. Undervisningen er planlagt i forbindelse med genoptræningshold. Vedligeholdende træning er målrettet, struktureret træning og testning. Vedligeholdende træning sker på hold. Indsatsens omfang er en gang om ugen i seks måneder efterfulgt af en gang hver anden uge i seks måneder. Hvis KOL-teamet vurderer, at borgeren efterfølgende fortsat kan vedligeholde funktionsniveau ved vedligeholdende træning, er indsatsens omfang en gang hver anden uge i seks måneder. Den vedligeholdende træning afsluttes, hvis borgeren har været fraværende fra træningen i halvanden måned. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe og Forebyggelsescentret J. nr A26 36

37 Kompetencekrav til udfører? Et tværfagligt KOL-rehabiliteringsteam, som arbejder ud fra evidens på KOL-rehabiliteringsområdet. Fysioterapeuter, sygeplejerske, praktiserende læge, ernæringsvejleder, ergoterapeut med kompetencer inden for KOL-området. Er der særlige forhold at tage hensyn Der kræves henvisning fra egen læge eller hospital. Fast start- og slutdato, samt ventetider i andre instanser i afklaringsfasen (indhentning af lægefaglige oplysninger på hospitaler og hos praktiserende læger), kan medføre, at borgeren kommer til at vente i længere tid på et KOLgenoptræningsforløb, end Gladsaxe Kommunes servicemål fordrer. Har borgeren behov for hjælp til at fastholde sit daglige aktivitetsniveau i ventetiden, kan der visiteres til træning i ventetiden. J. nr A26 37

38 Kræftrehabilitering Genoptræning Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog: Terapeutisk udredning Genoptræning efter Sundhedsloven-ambulant - Kræft-rehabilitering. Serviceloven 86.1 Sundhedsloven 140 Genoptræning og vurdering af behov for træning, som del af rehabiliteringsforløb for borgere med kræftsygdomme, eller senfølger efter kræftsygdom og behandling At give den enkelte borger mulighed for at opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede. At forebygge funktionstab som følge af behandling for kræft. Er borgeren erhvervsaktiv er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilke aktiviteter indgår i Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen. Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, hvilket træningstilbud, der bedst tilgodeser borgerens behov for træning. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger, mål for forløbet, motivation og mulighed for træning og indsats afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. Specifikke indsatser i relation til de fysiske dysfunktioner: Bevægelighed i opererede eller strålebehandlede område (ex stramning i vævet) Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb Styrke- og udholdenhedstræning, eksempelvis elastikker og øvelser med kropsmodstand Balancetræning Øvelsesvejledning ift ødem Vejledning og træning ved spise/synkeproblemer (FOTT) Motivere og understøtte adfærdsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og J. nr A26 38

39 aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Løbende supervision ift fortsat træning og fritidsaktiviteter hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov I hvilken sammenhæng indgår Kræftrehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Borgerne modtager introduktion til kræftrehabilitering af kræftkoordinator, fysioterapeut eller ergoterapeut, afhængigt af hvem borgeren har første kontakt og/eller samtale med. Behovsafklaring, målsætning og planlægning af forløb tager afsæt i den første samtale. Kræft-koordinator bidrager til koordination af forløb for borgere med særligt behov for støtte, samt i tilfælde hvor det er nødvendigt at sikre, at der sker en koordination af den planlagte indsats tværfagligt og tværsektorielt. På baggrund af en faglig vurdering og afklaring af borgerens aktuelle sygdomsmæssige, psykosociale og socioøkonomiske situation udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden, selvforståelse, kompetencer og ressourcer. Følgende elementer kan bl.a. også indgå i kræftrehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Individuel samtale med kræft-koordinator Genoptræning på genoptræningsplan Henvisning til omsorgsbesøg ved palliationshjemmesygeplejerske Afspænding på hold Mindfulness på hold Kostvejledning Rygestop Motionsvejledning Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom, kroniske smerter eller angst og depression Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer Kræftcafé i De frivilliges hus J. nr A26 39

40 Herudover kan borgerne og deres pårørende/nærtstående anbefales arrangementer og aktiviteter, der udbydes via rådgivningerne i regi af Kræftens Bekæmpelse Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Individuel samtale med kræftkoordinator tilbydes borgere, som på grund af deres kræftsygdom eller senfølger, er i en eller flere af nedenstående situationer: Har væsentlige problemer på flere områder af hverdagsliv og behov for hjælp til afklaring Har væsentlige problemer i forhold til tilbagevenden til arbejdet eller arbejdsmarkedet og behov for hjælp til afklaring Har behov for hjælp til koordination af indsats fra flere afdelinger i kommunen eller mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre eller vedligeholde borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Borgere med kræftdiagnose eller senfølger. Borgeren henvises efter samtale med kræftkoordinator i kommunen med anbefaling til genoptræningsforløb. Borgere med kræft diagnose eller senfølger, som opfylder et af ovenstående kriterier for individuel samtale, anbefales at tage kontakt til kræftkoordinator. Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgeren kan enten træne individuelt eller på hold. Ved holdtræning har borgeren individuelt tilrettelagt program. Delmål og træningsprogram bliver løbende justeret. Ved behov tilbydes bassintræning. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter med særlige kompetencer indenfor kræftområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn Borgere med kræft kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Rehabiliteringsplads. J. nr A26 40

41 Hjerterehabilitering Genoptræning Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Indsatskatalog: Terapeutisk udredning. Hjerte-rehabilitering. Serviceloven 86.1 Sundhedsloven 140 Genoptræning og vurdering af behov for træning som del af rehabiliteringsforløb for borgere med hjerte-karsygdomme At give den enkelte borger mulighed for at opnå det højest mulige funktionsniveau og handlekompetencer til at vedligeholde og forbedre det opnåede. Terapeutisk udredning eller genoptræning kan indgå efter aftale med hjerte-koordinator: Terapeutisk udredning, jf. kvalitetsstandard for terapeutisk udredning, hvor der er behov for udredning af, om borgerens træningsbehov tilgodeses bedst ved tilbud om genoptræning ved terapeut eller motionsvejledning. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares. Der udarbejdes en plan med realistiske mål i samarbejde med borger. I hvilken sammenhæng indgår Specifikke indsatser: Opvarmning Konditionstræning eksempelvis ergometercykel og trappegang/løb Styrke- og udholdenhedstræning, eksempelvis elastikker og øvelser med kropsmodstand Nedvarmning Motivere og understøtte adfærdsændringer vedr. fysisk træning og aktivitet Vejledning i betydningen af livslang fysisk træning og aktivitet og borgerens egen indsats vedrørende dette Vejledning ift. fortsat træning og fritidsaktiviteter, hvilke muligheder findes der lokalt og i patientforening mm. ift. borgers ønsker og behov Hjerterehabilitering sammensættes af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Hjerterehabilitering er på henvisning fra hospital eller praktiserende læge. Borgerne modtager introduktion til hjerterehabilitering ved hjerte-koordinator med henblik på målsætning og planlægning af forløb. Hjerte-koordinator bidrager til koordination af J. nr A26 41

42 forløb for borgere med særligt behov for støtte. Følgende elementer kan bl.a. også indgå i hjerterehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Hjerteskole Genoptræning på genoptræningsplan Motionsvejledning Kostvejledning Rygestop Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Kursus i tilberedning af god hverdagsmad Kursus i Lær at tackle kronisk sygdom, kroniske smerter og angst og depression Telefonisk vejledning af borgere og pårørende Enkeltstående sygdomsspecifikke arrangementer Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Borgere med hjerte-kar-diagnoser. Borgeren kan være henvist til træning som del af hjerterehabilitering fra hospital eller praktiserende læge på sygehushenvisning og indgår i indsatsen efter aftale med hjertekoordinator Genoptræning indeholder målrettet, struktureret testning og træning. Indsatsen varighed kan være otte uger to gange om ugen inkl. test og terapeutisk udredning. Indsatsen kan forlænges ved vurdering fra hjerte-koordinator. Terapeutisk udredning indeholder målrettet, struktureret testning og vurdering, samt tilbagemelding til hjertekoordinator. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Kompetencekrav til udfører? Fysio- og ergoterapeuter med særlige kompetencer indenfor hjerte-karområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn Der kræves henvisning fra læge. Hjerte-koordinator har kontakt til borgere, som henvises til hjerterehabilitering. Borgere med hjerte-karsygdomme kan modtage genoptræning på døgnplads, jf. standarden for Rehabiliteringsplads. J. nr A26 42

43 Lænderygrehabilitering Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter indgår i Indsatskatalog: Lænderyg-rehabilitering Serviceloven 86.1 Sundhedsloven 140 Tværfagligt rehabiliteringsforløb for borgere med nyudredt lænderyglidelse. Formålet er, at borgeren aktivt kan forebygge lænderygsmerter og håndtere eventuelle perioder med smerter, så lænderygsmerterne ikke bliver kroniske og derved får konsekvenser for borgerens hverdags- og arbejdsliv. Følgende aktiviteter kan indgå i indsatsen: Sundhedsfaglig forløbskoordinering. Lænderygrehabilitering sammensat af enkeltstående tilbud til et individuelt tilrettelagt forløb. Introduktion til lænderygrehabilitering, mål og plan for forløb afklares. Støtte til koordination af borgers forløb ved behov. Genoptræning Indledende undersøgelse og samtale, hvor borgers forventninger og mål for forløbet, motivation for træning og forventninger til fremtidige ændringer af motionsvaner afklares. Sammen med borger sættes realistiske mål for forløbet med fokus på borgers egen indsats. Specifikke indsatser: Øvelser med stigende belastning og repetitioner. Øvelserne omfatter: Ledbevægelighedstræning, træning af muskulær styrke, udholdenhed og koordination Stabilitets- og balancetræning Udspænding og nervemobilisering Vejledning og støtte i forhold til at genoptage hverdagsaktiviteter, samt deltagelse i motionsaktiviteter eller sociale aktiviteter Aftale med borger om konkrete træningsindsatser evt. instruktion i hensigtsmæssige arbejdsstillinger Instruktion i hensigtsmæssig smertehåndtering og håndtering af evt. postoperativ hævelse Rygkursus: Anatomi og muskelfunktion J. nr A26 43

44 I hvilken sammenhæng indgår Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Smerteteori og smertehåndtering Træningsprincipper Arbejdsliv Mestring af hverdagen Motivation og vaner Ergonomi Medicin og behandling Følgende elementer kan bl.a. også indgå i lænderygrehabilitering ud over kvalitetsstandardens indsatser: Beskæftigelsesrettet vejledning og indsats Motionsvejledning Rygestop Kostvejledning Kursus i Lær at tackle kroniske smerter Aktiviteter, som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Anden form for fysisk undersøgelse, træning og behandling. Lænderygrehabilitering sker på henvisning fra hospital eller praktiserende læge. Genoptræning indeholder målrettet, struktureret testning og træning. Indsatsens varighed kan være 9 uger 2 gange om ugen inkl. test og terapeutisk udredning. Rygkursus én gang ugentlig i 8 uger. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe, Jobcenter Gladsaxe og Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter Kompetencekrav til udfører? Fagpersonale med særlige kompetencer indenfor rygområdet. Hvad koster indsatsen for borgerne? Er der særlige forhold at tage hensyn Der kræves henvisning fra læge. J. nr A26 44

45 Kommunal vederlagsfri fysioterapi Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatskatalog: Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsloven 140a Adgang til fysioterapi til borgere, som har valgt den kommunale leverandør til fysioterapi efter visitering hos egen læge, som følge af funktionsnedsættelse pga. svært fysisk handicap eller progressiv (fremadskridende) sygdom. at forbedre, vedligeholde og forhale forringelse af funktioner hos borgere med et varigt svært fysisk handicap eller en funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. at borgeren, via et træningsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at etablere hverdagen med størst mulig selvhjulpenhed. Det kommunale tilbud gives som holdtræning og kan eksempelvis omfatte konditions-, koordinations-, balance-, styrke-, udholdenheds-, og funktionstræning eller træning i bassin. Udarbejdelse af mål, delmål, og handleplan for den faglige indsats i samarbejde med borgeren. Hvis den kommunale terapeut vurderer, at der er behov for individuel manuel/apparatur behandling, henvises til de privat praktiserende fysioterapeuter. Eksempelvis kan en person med et svært fysisk handicap, som har behov for en kombination af holdtræning og individuel manuel fysioterapi, godt modtage holdtræning ved et kommunalt tilbud og den individuelle fysioterapi hos en praktiserende fysioterapeut. Træning/behandling i hjemmet Manuel behandling eller behandling med apparatur Vederlagsfri fysioterapi kan ikke anvendes ved eventuelle andre sygdomme og tilstande, som personen har, end dem der er nævnt i Sundhedsstyrelsens vejledning. Vederlagsfri fysioterapi til borgere med svært fysisk handicap. Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har et svært fysisk handicap Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som er omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) J. nr A26 45

46 Vederlagsfri fysioterapi til borgere med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom. Kan gives efter lægehenvisning til borgere, som opfylder alle nedenstående kriterier: Borgeren har en funktionsnedsættelse som følge af en progressiv sygdom Tilstanden er varig Borgeren har en diagnose, som på Sundhedsstyrelsens diagnoseliste er klassificeret som en progressiv sygdom Diagnosen er stillet af hospitalsafdeling eller speciallæge i neurologi, reumatologi eller andet relevant speciale. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Der kan ikke henvises til vederlagsfri fysioterapi, hvis der alene er tale om en dublering af eksisterende tilbud, som personen modtager efter andre bestemmelser. Eksempelvis kan en borger, som modtager træningstilbud i kommunalt regi efter servicelovens bestemmelser eller vederlagsfri genoptræning efter sundhedslovens 140, ikke henvises til et tilsvarende tilbud efter ordningen om vederlagsfri fysioterapi for samme lidelse. Funktionsnedsættelse som følge af generel udviklingshæmning, samt som følge af alder eller smerter alene, berettiger ikke til vederlagsfri fysioterapi. (jf. vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi) Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør. Den henvisende læge og/eller den behandlende fysioterapeut fastlægger i samarbejde med borgeren omfanget af den vederlagsfri fysioterapi. Indsatsens omfang er afhængigt af borgerens sygdom og funktionsnedsættelse, samt om borgerens mål med indsatsen er nået. Holdtræning tilbydes en til to gange ugentlig.en henvisning gælder for 12 mdr. af gangen Der er ikke frit valg af træningscenter. Kompetencekrav til udfører? Autoriserede fysioterapeuter Er der særlige forhold at tage hensyn Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. J. nr A26 46

47 Sygepleje Udredning og opfølgning Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Indsatser i relation til udredning, opfølgning og koordinering hos borgere i komplekse forløb At en sygeplejefaglig udredning ligger til grund for den videre målrettede pleje, behandling og rehabilitering mhp at afhjælpe helbredsproblemer og forebygge nye. Desuden opfølgning mhp vurdering af om den iværksatte indsats har den forventede effekt Udredning ud fra de 12 sygeplejefaglige problemområder Opfølgning på iværksat indsats(er) Koordinering mellem samarbejdspartnere i komplekse forløb Opfølgende hjemmebesøg efter udskrivning Lægeordineret undersøgelse og behandling Psykosocial pleje Forebyggelse og sundhedsfremme Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Faldkonsulent Ernæringskonsulent Er der særlige forhold at tage hensyn Leveres på sygeplejeklinik, hvis visitationen vurderer, at indsatsen kan modtages på klinik. Forhold vedrørende udredning og opfølgning fremgår af bilag 7. J. nr A26 47

48 Personlig pleje Indsatskatalog: Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Sundhedsloven 138 og 139 Personlig pleje til borgere med behov for helhedssyn på komplekse helbredsmæssige problemer fx ved alvorlig sygdom, infektioner, smerter At øge borgerens evne til at klare sig bedst muligt i det daglige liv herunder aktiviteter i daglig livsførelse og målrettede, tidsbestemte rehabiliteringsindsatser Oplæring, støtte og vejledning relateret til personlig pleje til alvorligt syge og døende Ergoterapeutisk indsats Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn J. nr A26 48

49 Bevægeapparatet Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens behov for mobilisering og/eller forflytning Mobilisering af borgeren med eller uden hjælpemidler Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hjælp og støtte til forflytning Hjælp og støtte til hjælpemidler og regler, regimer forbundet med bevægeapparatet fx post-operativt Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Almindelige forflytninger, som indgår i andre indsatser fx personlig pleje Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Enkelte dele kan evt. foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedrørende forflytning og mobilisering fremgår af bilag 7. J. nr A26 49

50 Ernæring Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens behov for både tilstrækkelig væske og kost, for andre ernæringsproblemer og for kostvejledning ved overeller undervægt At sikre borgeren kan indtage kost og væske At sikre borgeren tilpas mængde af kost og væske Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Sondeernæring Parenteral ernæring Subcutan væsketerapi Skift af sonde/subcutan kanyle Ernæringsindsats til borgere med ernæringsproblemer (undervægt, overvægt m.m.) Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Enkelte dele kan foregå på sygeplejeklinik Forhold vedrørende ernæring fremgår af bilag 7. J. nr A26 50

51 Hudpleje sår Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Hjælp og støtte til pleje, behandling og forebyggelse af sår At fremme sårheling, forebygge infektioner og mindske borgerens gener ved at have sår. Sikre kortest mulig behandlingstid samt forebyggelse af nye sår. Vurdering af risiko for udvikling af tryksår Vejledning i forebyggende tiltag relateret til sårbehandling Livsstilssamtaler relateret til sårbehandling Vurdering af sårtype (kirurgisk, diabetisk, cancer, tryk, arterielt, venøst/blandings eller traumatisk sår) Sårbehandling Sårbehandling via telemedicin Sårsmertevurdering og behandling Borgere med behandlingskrævende sår, som ikke kan eller bør varetages af borgeren selv Første besøg aflægges af sårsygeplejerske med henblik vurdering af kompleksitet, behandling, uddelegering mv. Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Sårbehandlingsprodukter leveres af Gladsaxe Kommune. Der anvendes de sårbehandlingsprodukter, som Gladsaxe Kommune har i deres standardsortiment, som løbende revideres eller efter ordination fra praktiserende læge eller speciel hospitalsafdeling. Sårbehandlingen kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedrørende sårbehandling fremgår af bilag 7. J. nr A26 51

52 Hudpleje Indsatskatalog: Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Sundhedsloven 138 og 139 Hjælp og støtte til pleje og behandling af hud At bevare huden intakt Behandling af hudlidelser Påsmøring af ordinerede salver eller anden behandling (både håndkøbsmidler og lægeordinerede) Håndkøbs- og lægeordinerede hudplejemidler Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Social- og sundhedshjælpere efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Hudpleje kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedr. hudpleje fremgår af bilag 7. J. nr A26 52

53 Kommunikation Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens behov for deltagelse og inddragelse på trods af fx sproglige, kommunikative, kognitive eller kulturelle udfordringer At tage højde for borgerens sproglige og kommunikative udfordringer At støtte borgeren med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen At hjælpe borgeren til at få kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom Afdækning af borgerens hukommelse og sprogfunktion Afdækning af borgerens kulturelle og/eller familiemæssige baggrund Inddragelse og oplæring af pårørende i pleje og behandling Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx demenskoordinatorer, neuropsykolog eller kræftkoordinator. Udredning, opfølgning, koordinering Sundhedsfremme og forebyggelse Borgere med udtalte kognitive vanskeligheder med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Forhold vedrørende kommunikation fremgår af bilag 7. J. nr A26 53

54 Psykosociale forhold Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens særlige behov for at fastholde struktur i hverdagen, for hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd eller tryghedskontakt i en afgrænset periode Støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig Borgerens og pårørendes særlige behov for støtte i pludseligt opståede kriser Udvikling og støtte til, at borgere kan forblive i eget hjem, til støtte i særlige situationer og kriser eller at fastholde oplevelsen af egen identitet Udvikling og støtte til, at pårørende, der ønsker at deltage i plejen af en borger, magter opgaven eller at pårørende får afrundet deltagelsen efter borgerens død. Støtte til at fastholde struktur i hverdagen Støtte i særlige situationer Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd Palliation Opbakning, vejledning og/eller rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp Borgere med særligt sygeplejefagligt behov med betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom fx som misbrugsindsats, psykiatrisk sygepleje, psykisk pleje og støtte. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg. J. nr A26 54

55 Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Forhold vedrørende psykosocial støtte fremgår af bilag 7. J. nr A26 55

56 Respiration og cirkulation Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Hjælp og støtte til optimal vejrtrækning Hjælp og støtte i forbindelse med problemer med hjertekredsløbet At sikre støtte, vejledning, pleje og behandling til borgere med komplekse problemer knyttet til respiration og/eller cirkulation fx KOL, tracheostomi, lungekræft, lymfødemer, venøs insufficiens, hjerte-kar lidelser Tracheostomipleje Sugning i øvre luftveje C-PAP Hjælpe borgeren med åndedrætsøvelser og opbringning af ekspektorat Hjælp til indtagelse af medicin via forstøver Instruktion i hvilestillinger og lejringer Telemedicinske indsatser Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx lungefys Kommunen stiller ikke apparatur m.m. til rådighed. Fysioterapeutisk indsats Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov. Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Enkelte elementer af pleje og behandling i forbindelse med problemer relateret til vejrtrækning eller hjerte-kredsløb kan foregå på sygeplejeklinikken. Forhold vedrørende vejrtrækning fremgår af bilag 7. J. nr A26 56

57 Seksualitet Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Hvilket behov dækker Støtte og vejledning i forbindelse med samlivsforstyrrelser som følge af sygdom eller lægemidler Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i At afdække årsagen til de seksuelle problemstillinger med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen Vejledning i relation til den givne problemstilling Inddragelse af relevant netværk og samarbejdspartnere fx egen læge eller hjælpmidler Hvad indgår ikke i Øvrige sygeplejeindsatser og plejeopgaver som borger, pårørende eller andre faggrupper kan varetage Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken J. nr A26 57

58 Smerter og sanser Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens behov for udredning og lindring af smerter Borgerens behov for udredning, lindring eller afhjælpning af sanseforstyrrelser Smertelindring At afdække årsagen til problemstillinger i forhold til sanserne med henblik på at genvinde funktionen eller hjælp til accept af situationen Smerteudredning og smertelindring Vejledning, støtte og/eller oplæring i relation til problemstillingen vedr. sanserne fx rensning af øjenhule, forholdsregler ved neuropati Hudpleje og sårpleje Indsatser der er gives i forbindelse med personlig pleje Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken J. nr A26 58

59 Søvn og hvile Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Hvilket behov dækker Afhjælpning til borgere med søvnproblemer og/eller ustabil døgnrytme forårsaget af sygdom, medicin eller miljø. Hvad er formålet med At hjælpe borger til at få en god søvn og normaliseret døgnrytme. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Søvnudredning Observation og vurdering af døgnrytme Vurdering af faktorer der kan påvirke søvn og hvile Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere med svære og længerevarende søvnproblemer med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken J. nr A26 59

60 Viden og udvikling Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Hvilket behov dækker Borgerens behov for særlig omsorg, undervisning, information, sygdomsindsigt, forebyggende indsats Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i At borgeren får tilstrækkelig støtte og/eller tilstrækkelig viden og indsigt til at mestre svære situationer ved alvorlig og eller kronisk sygdom Sundhedspædagogisk indsats Sundhedsfremme og forebyggelse Hvad indgår ikke i Udredning, opfølgning, koordinering Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken J. nr A26 60

61 Udskillelse af affaldsstoffer Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Borgerens behov for hjælp til pleje og behandling i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer (urin, afføring, dialyse) At borgeren kommer af med sine udskillelser under hygiejniske forhold Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Stomipleje Kateterskift og -pleje Hjemmedialyse Behandling af mave-tarm problemer Udredning, behandling, forebyggelse af urinvejsinfektion og forstoppelse Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere med behov for sygeplejefaglig indsats Vurderes individuelt og efter behov Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken J. nr A26 61

62 Medicinhåndtering og -administration Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx ind gå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatskatalog: Sundhedsloven 138 og 139 Administration af medicin til borgeren, der ikke er i stand til selv at varetage opgaven. Medicingivning kan visiteres til borgere som ikke efter oplæring - kan varetage opgaven selv At borgeren får den lægeordinerede medicin At dosisdispensering etableres i relevante situationer Opstart og administration af dosisdispensering Medicindosering Administration af medicin - herunder bestilling og returnering af medicin Observation af virkning og bivirkning Kontakt til egen læge/ordinerende læge Udlevering af medicin eller medicingivning per oralt, subkutant, intramuskulært eller intravenøst Afhentning af medicin på apoteket eller levering af medicin til seniorcentrene Køb af doseringsæsker, medicin mv. Borgere, der af fysiske eller psykiske funktionstab ikke selv kan varetage opgaven Ved nye borgere til medicinadministration visiteres indsatsen midlertidigt med en slutdato efter 12 uger. Hensigten er, at borgeren inden for denne periode fortrinsvist overgår til dosisdispensering alternativt til medicinadministration som varig indsats, såfremt borgeren ikke kan oplæres i at varetage opgaven selv Som hovedregel doseres medicin hver 14. dag Valg af leverandør? Medicin gives på alle tidspunkter af døgnet Frit valg af apotek til levering af medicin og dosisdispensering Der er ikke frit valg af sygeplejerske, social- og sundhedsassistent Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedsassistent Sygeplejerske J. nr A26 62

63 Er der særlige forhold at tage hensyn I særlige situationer kan medicinen opbevares i boks ved fx. dokumenteret misbrug Indsatsen kan leveres i sygeplejeklinikken Forhold vedr. medicinadministration fremgår af bilag 7. J. nr A26 63

64 Personlig hygiejne Personlig pleje Indsatskatalog Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Serviceloven 83. Personlig hygiejne, af- og påklædning samt forebyggelse af komplikationer ved immobilitet. Tilbyde støtte til, at borgeren: er ren og velplejet er påklædt efter eget ønske kan komme af med sine udskillelser under hygiejniske forhold bliver vendt og lejret således, at sengelejekomplikationer undgås. Udvikling af borgerens ressourcer i forbindelse med: Af- og påklædning Badning: På badestol i brusebad, etagevask (herunder nedre toilette) eller sengebadning afhængig af borgerens funktionsniveau Vask, tørring og frisering af hår Almindelig daglig pleje fx tandbørstning, barbering, deodorant, negleklipning, brillepudsning og makeup Rengøring, påsætning og aftagning af kropsbårne hjælpemidler På- og aftagning af lægeordinerede kompressionsstrømper Sengeredning Toiletbesøg Kateter og stomipleje herunder skift af poser Forflytning, stillingsændring og lejring Linnedskift ved hyppigere skift end hver 14. dag. I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne sikrer borgeren psykisk støtte og omsorg. I udførelsen af plejen forudsættes det, at medarbejderne inddrager borgeren som et led i hjælp til selvhjælp Aftørring af badeværelse og oprydningsopgaver i forbindelse med personlig pleje indgår i indsatsen. Kommunen stiller ikke sæbe, vaskeklude og øvrige plejemidler, håndklæder, hårtørrer m.m. til rådighed. Vejledende funktionsniveau: 1.2 J. nr A26 64

65 Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives normalt hver dag og kan gives på alle tider af døgnet. Valg af leverandør? Der er frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social og Sundhedshjælper Er der særlige forhold at tage hensyn Der er hjem, hvor indsatsen bad ikke kan gennemføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, hvor alternative løsninger må anvendes. Såfremt borgeren bliver i stand til at tage kompressionsstrømper på og af selv, ved hjælp af diverse hjælpemidler (forbrugsgoder) afholder borgeren selv udgiften til dette. J. nr A26 65

66 Tandpleje Omsorgstandpleje Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Sundhedsloven Tandpleje tilpasset den enkelte borgers aktuelle fysiske og psykiske tilstand uden, at behandlingen må føles for belastende. Sikre en god tandstatus og gode tandplejevaner hos de borgere, der ikke kan benytte almindelige tandplejetilbud. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Tandpleje omfattende alle indsatser, som den pågældende borger har brug for i forhold til sin fysiske og psykiske situation. Vejledende funktionsniveau: ( ) eller ( ) Borgere på seniorcentre og i eget hjem med mange hjælpeforanstaltninger, hvis egenomsorg er så begrænset, at de reelt ligestilles med plejebolig beboere. Borgeren kan ikke benytte almindelige tandplejetilbud ved egen hjælp og evt. efter kørsel. Individuelt Valg af leverandør? De fleste seniorcentre har egen tandklinik, bor man på et seniorcenter benyttes den lokale klinik. Bor man i eget hjem, aftales det med tandplejen, hvilken klinik der benyttes. Kompetencekrav til udfører? Uddannet som tandlæge, tandplejer eller klinikassistent. Er der særlige forhold at tage hensyn I mange tilfælde kan traditionel tandbehandling ikke udføres på borgeren, da dennes fysiske eller psykiske tilstand ikke muliggør det. I sådanne tilfælde tilbydes en behandling, der gør borgeren smertefri og i stand til at spise og drikke uden tandsmerter. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling ifølge takstblad. J. nr A26 66

67 Særlig omsorg Særlige omsorgsopgaver Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Indsatskatalog Serviceloven 83, 84 og 119. Borgerens særlige behov for: at fastholde struktur i hverdagen. hjælp til at mindske uhensigtsmæssig adfærd, fx afværge konflikter mellem borgere på seniorcenter. at kunne kommunikere skriftligt og/eller mundtligt med omgivelserne. tryghedskontakt i en afgrænset periode. støtte i forbindelse med demensramtes flytning til plejebolig. Borgerens og pårørendes særlige behov for: støtte i pludseligt opståede kriser. tidsbegrænset aflastning af pårørende, der deltager i pleje af borger, og hvor det ikke er forsvarligt at lade borgeren alene, fx borgere med demens eller en terminal lidelse. Udvikling og støtte til, at borgere kan: forblive i eget hjem, få støtte i særlige situationer og kriser støttes med udtalte problemer i kommunikation og samvær med andre mennesker i hverdagen fastholde oplevelsen af egen identitet få hjælp til kontakt til sundhedsvæsenet i forbindelse med alvorlig sygdom Udvikling og støtte til, at pårørende, der: o ønsker at deltage i plejen af en borger, magter opgaven o borger, som har deltaget i pleje, får afrundet deltagelsen efter borgerens død Støtte til at fastholde struktur i hverdagen. Støtte i særlige situationer og kriser, samt yde borgeren hjælp til selvhjælp. Omsorgsbesøg/kiggebesøg. Læse post og/eller henvendelse ved telefonopkald eller pr. brev til offentlige institutioner, læger el.lign. Støtte til at overskue at være klar og komme hjemmefra til aftaler med læge, hospital eller visiterede tilbud udenfor hjemmet. Fysisk tilstedeværelse og aktivitet med henblik på at J. nr A26 67

68 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) mindske skadelig dementiel rastløshed. Medvirke til at forhindre uhensigtsmæssige følger af udadreagerende adfærd. Opbakning/vejledning/rådgivning til pårørende, som deltager i plejen af en alvorligt syg borger samt opfølgningsbesøg til pårørende efter borgerens død. I indsatsen indgår ikke hjælp i form af psykologisk, neuropsykologisk og psykiatrisk hjælp. Vejledende funktionsniveau: C2-lav Borgere med særligt behov, hvilket vil sige betydelig funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom. Borgere, der samtidig ikke har pårørende/netværk, der kan yde den særlige omsorg. Borgere, der ikke har mentale ressourcer til at klare hverdagen. Afhængigt af behov og efter individuel vurdering; dagligt eller ugentligt i en kortere eller længere periode. Valg af leverandør? Social- og sundhedshjælpere. Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn J. nr A26 68

69 Overdragelsesbesøg Hvad er indsatsens lovgrundlag? Indsatskatalog 2.28 Serviceloven 83. Hvilket behov dækker Behov for kontinuitet i borgerforløbet på tværs af flere aktører Hvad er formålet med At sikre borgerens motivation for deltagelse i pleje og aktiviteter via inddragelse i målsætning At sikre videreførelse af igangsatte indsatser, så borgeren ikke mister færdigheder som allerede er erhvervet. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Møde mellem involverede repræsentanter for leverandører som kender borgeren og borgerens hjem, borger og evt. pårørende, typisk på Træningscenter Gladsaxe eller i borgerens hjem Hvad indgår ikke i Egentlig træning og pleje Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere der indlægges på Træningscenter Gladsaxe, og som i forvejen er kendt af hjemmeplejen, eller borgere der overgår fra rehabiliteringsteam til hjemmeplejen og som har behov for denne indsats. Enkeltindsats ved overgang Valg af leverandør? Der er ikke frit valg Kompetencekrav til udfører? Social og sundhedshjælper efter oplæring Social- og sundhedsassistent Er der særlige forhold at tage hensyn Borgeren skal give sit samtykke til at pårørende deltager i mødet. J. nr A26 69

70 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen, og hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Nødkaldeanlæg med 1-vejs og 2-vejs-kommunikation Indsatskatalog 14.3 Serviceloven 112. At kunne tilkalde hjælp, når borgeren er ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. At borgere med et nødkald får mulighed for at blive længst muligt i eget hjem. Der findes tre typer nødkald: 1. Nødkaldeanlæg og mini-sender i halssnor (til hjemmesygeplejens vagtcentral). Kaldet besvares hurtigst muligt. 2. Nødkaldeanlæg og mini-sender i halssnor/ armbåndsrem. Kaldet besvares med ambulance med udrykning (kørsel 1*). 3. Særligt udstyr til nødkaldeanlæg, epileptikeralarm, særlig følsom mini-sender samt nødkald, der reagerer ved røgudvikling. (* Bemærk, at kørsel 1 lægeordineres, visitator formidler kontakt mellem den ordinerende læge og vagtcentral, der er tale om en regional opgave) Vejledende funktionsniveau: Høj risiko for fald eller gentagne faldepisoder hos borgere, der ikke kan rejse sig efter fald. Livstruende anfald (lægeligt dokumenteret hjerte-, astma eller insulintilfælde, der kræver hurtig hjælp). Tale-, høre-, eller synshandicap, der vanskeliggør at kalde hjælp over telefon. Undtagelsesvis kan borgere med ovenstående funktionsnedsættelse, der har udearbejdende ægtefælle eller med tilsvarende fravær, bevilges nødkaldeanlæg efter individuel vurdering. Ved borgere med demens skal det vurderes, om borgeren kan betjene nødkaldeanlæg. Kørsel ved fremmed vagtcentral bevilges kun til borgere, der har behov for akut hjælp fx ambulance. Det er Region Hovedstaden, der bevilger denne type nødkald. Et nødkaldeanlæg skal i væsentlig grad afhjælpe følger af den varigt nedsatte funktionsevne. Borgeren skal være indstillet på at have mini-sender på sig og at få etableret elektronisk lås i hjemmet. Ved særlig risiko for brand kan bevilges nødkald med røgalarm. Utryghed alene er ikke et kriterium for bevilling af nødkalde- J. nr A26 70

71 anlæg. Borgere (primært alene-boende) med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Borgeren skal være ude af stand til at tilkalde hjælp på anden vis. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Borgere, der kan bære og betjene en særlig enkel mobiltelefon omfattes ikke af denne standard. Efter behov. Det tilstræbes at nødkald kan etableres fra dag til dag. Der er pr. 1. februar 2015 følger besvarelse af nødkald den leverandør, som borgeren har valgt til hjemmehjælp. Denne leverandør varetager også besvarelse af nødkald fra borgeren.. For borgere, som er visiteret til nødkald uden hjemmehjælp/ ikke-kompleks sygepleje, varetages besvarelse af nødkald af den kommunale leverandør. Kompetencekrav til udfører? Nødkaldeanlæg opsættes og afprøves af teknisk medarbejder Er der særlige forhold at tage hensyn Ved eventuel bortkomst af mini-sender skal borgeren medvirke til, at denne bliver erstattet gennem eget forsikringsselskab. Det er en forudsætning for nødkald, at borgeren får opsat en elektronisk lås og afleverer en nøgle. IP- telefoni kan ikke anvendes til opsætning af nødkald i Gladsaxe Kommune. Der skal gøres opmærksom på, at kommunen betaler for oprettelse af linje, hvis der ikke er skabt forbindelse, mens borgeren selv skal afholde udgifter til abonnement. Udgifter til let-anvendelig mobiltelefon afholdes af borgeren selv. J. nr A26 71

72 Elektronisk lås Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Indsatskatalog 14.4 Serviceloven 112. Adgang til boligen, når borgeren er ude af stand til selv at lukke hjælpen ind. Adgang til borgerens hjem, når borgeren er ude af stand til selv at lukke døren op. Montering af elektronisk låsesystem med motorvrider. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere, der er meget dårligt gående også ved hjælp af gangredskab. Borgere med alvorlig demens. Svært psykisk syge borgere. Kronisk sengeliggende borgere. Borgere med svære hørehandicap, som ikke kan afhjælpes af hørehjælpemidler. Efter behov. Valg af leverandør? Leverandør er Hjemmeplejen, som bestiller opsætning af elektronisk lås hos BEKEY. Private leverandører bestiller ikke opsætning af nøgleboks, men skal anvende kommunens adgangssystem. Kompetencekrav til udfører? Hjemmeplejen sikrer adgang og udlevering af elektronisk adgangskode. Er der særlige forhold at tage hensyn Borgeren skal give tilladelse til opsætning af elektronisk lås ved at underskrive en tilladelse, som journaliseres i Profile. I boligselskaber skal der hentes accept hos boligselskabet før elektronisk lås bliver sat op. J. nr A26 72

73 Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatskatalog 2.27 Serviceloven 83 og 87. Sundhedsloven Borgerens behandlingsmæssige behov for konstant overvågning og hjælp i akutte situationer. Borgere, der ønsker at dø i eget hjem. Borgere i plejebolig med grænseoverskridende adfærd, der kan volde medbeboere skade, får afværgende overvågning, indtil anden foranstaltning er iværksat. Borgere, der forventes at blive visiteret til mange timer (fx under en 95, stk. 3), kan som led i vurderingen få tildelt overvågning i 24 timer med henblik på at vurdere behovet for hjælp over døgnet. Hjælp til personlig pleje, ernæring, medicin og praktisk hjælp og omsorg. Udførelse af nødvendige handlinger for at imødekomme borgerens behov. Afværgende overvågning. Vurderende overvågning Vejledende funktionsniveau: ( ) eller ( ) (dvs. borgere med et funktionstab svarende til visitationskriterierne for plejebolig) Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Samt ét af følgende tre kriterier: 1. Døende borgere, der ønsker at dø i eget hjem og har behov for, og ønsker overvågning. 2. Borgere, der har en så grænseoverskridende adfærd, at de vurderes at have behov for afværgende overvågning for at forhindre, at de volder skade på andre eller sig selv. 3. Borgere med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse med massivt behov for hjælp Kan være dele af eller hele døgnet. Op til syv døgn, hvorefter der skal revisiteres ved fortsat behov. Der er ikke frit valg. Kompetencekrav til udfører? Trænings- og Plejeafdelingen sikrer, at leverandøren har den nødvendige kompetence. Er der særlige forhold at tage hensyn Indsatsen skal godkendes af afdelingschef for Trænings- og Plejeafdelingen. J. nr A26 73

74 Afløsning i hjemmet Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatskatalog Serviceloven 84. Nære pårørendes behov for afløsning i hjemmet i forbindelse med, at de passer en person over 18 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, fx demens eller demenslignende sygdom i moderat til svær grad. Aflaste nære pårørende, der deltager i plejen af en alvorligt syg borger, hvor det fx ikke er forsvarligt at lade borgeren være alene i hjemmet. At aflaste/ afløse pårørende, der bor sammen med en voksen med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i en kortere periode, således at familien kan forblive sammen længst muligt. Tilstedeværelse hos borgere, som ikke kan være alene hjemme. Gåture. Understøttende hjælp. Aflastende døgnophold. Vejledende funktionsniveau: (1-4) eller ( ) Tilbuddet er rettet mod borgere med funktionsevne svarende til, at borgeren kan godkendes til plejebolig. Borgere med demens, hvor der er fare for, at de udsætter sig selv eller andre for væsentlig fare, hvis de opholder sig alene i hjemmet. Borgeren skal ikke kunne anvende en GPS. Døende borgere, som ikke kan lades alene i hjemmet, og hvor nære pårørende, der deltager i plejen af den alvorligt syge, har behov for at forlade hjemmet. Indsatsens omfang? (hyppighed) Der kan ikke tilbydes afløsning samtidig med at der er pårørende eller bekendte til stede i hjemmet. Der visiteres kun til denne indsats, hvis alle andre muligheder er udelukket. Indsatsen hyppighed kan variere og vil være afhængig af behov, men vil som udgangspunk kun visiteres til i korte J. nr A26 74

75 perioder ad gangen. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjælper og selvantaget hjælper. J. nr A26 75

76 Måltider Ernæring og levering af mad Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatskatalog 5.11/5.12/5.21/5.22 Serviceloven 83. Dække borgerens behov for mad og væske. At borgeren fastholdes i sine evner til at varetage opgaver omkring sin daglige mad og drikke. At sikre mulighed for indtagelse af mad og væske er til stede. At opretholde en god ernæringstilstand. Levering af mad fra ekstern leverandør. At borgeren om muligt udvikles i sine evner i at deltage i: Anretning af morgenmad/frokost/aftensmad, samt sætte drikkevarer frem Smøre frokost/aftensmad Varme/anrette varm mad Daglig opvask/afrydning Oprydning i køleskab i forbindelse med hjælp til ernæring. Opfordring og hjælp til at spise og drikke, inkl. at sætte drikkevarer frem. Observation af ernæringstilstand/væskebalance. Kostvejledning, herunder kontrolvejning og udregning af BMI. Guidning til borgere med demenssygdomme eller erhvervet hjerneskade, som har behov for guidning for at et måltid kan gennemføres. Opvask og oprydning efter gæstebesøg. Egentlig madlavning. Kommunen stiller ikke mikrobølgeovn til rådighed. Levering af varm mad fra seniorcentrenes caféer til seniorboliger. Vejledende funktionsniveau: 2-3 Indsatsen gives døgnet rundt efter behov. J. nr A26 76

77 Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Mad leveres af eksterne leverandører. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere Er der særlige forhold at tage hensyn Der er en egenbetaling på mad leveret fra ekstern leverandør i henhold til takstblad. J. nr A26 77

78 Praktisk hjælp Nødvendige praktiske opgaver (Rengøring) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Indsatskatalog 7.00/7.10/7.20//7.11/7.12/7.13/7.15 Serviceloven 83. Serviceloven 94 A (fleksibel hjemmehjælp) Hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i At varetage den vedligeholdende rengøring, som borgeren ikke er i stand til at udføre selv. Borgeren inddrages, så vidt det er muligt, i nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Lettere oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper, hvis en robotstøvsuger ikke kan anvendes. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Lejlighedsvis afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler, samt afkalkning af kaffemaskine/ elkedel, vand-hane og bruser Lejlighedsvis afvaskning af hjælpemidler. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Fleksibel hjemmehjælp indebærer, at der lejlighedsvis kan byttes til fx følgende: Afvaskning af fryser, emhætte og komfur. Rengøring af skabe. Rengøring af kældre og loft (Ikke i form af hovedrengøring). Opvask, herunder også afrydning efter gæster. Pasning af ufarlige husdyr. Trappevask, hvis der ikke er lejemæssige forpligtelser. Indendørs vinduespudsning. Udvendige trapper og altan (Foretages ikke på kolde, våde og glatte arealer). J. nr A26 78

79 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Visse aktiviteter, der i særlige tilfælde kan være behov for foregår hyppigere end hjælp til rengøring eller hos borgere, der ikke har behov for hjælp til rengøring: Oprydning i køleskab, hvor det ikke indgår i hjælp til ernæring eller hjælp til indkøb. Bære husholdningsaffald ud, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje eller hjælp til ernæring. Ekstra linnedskift, hvor det ikke indgår i hjælp til personlig pleje. Borgere, som er kørestolsbrugere kan modtage råd og vejledning med henblik på at mindske sne og vandproblemer i boligen om vinteren. Derudover vil der blive foretaget en individuel vurdering i forhold til evt. øget behov for hjælp til renholdelse af indgangsparti i forbindelse med snefald. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Vejledende funktionsniveau: Visitationen tager ikke kun udgangspunkt i borgerens funktionsniveau alene. Der bliver for eksempel som udgangspunkt ikke ydet praktisk hjælp til en borger, som har et funktionstab, der berettiger dertil, hvis der i husstanden er andre myndige borgere med et funktionsniveau, der ikke berettiger til visitation til praktisk hjælp. Hvis borgeren har brug for hjælp til støvsugning, og borgeren kan betjene en robotstøvsuger, kan borgeren låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune. Borgere med behov for hjælp til støvsugning, kan som alternativ hertil vælge at få støvsuget manuelt. Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til nødvendige praktisk opgaver. J. nr A26 79

80 Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré, i henhold til afgørelse. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen gives én gang ugentligt til borgere i plejebolig. Borgere, der alene modtager hjælp til rengøring modtager indsatsen som udgangspunkt hver anden uge. Der visiteres ikke selvstændigt til lettere oprydning, aftørring efter bad og bortskaffelse af affald. Dette er en del af indsatserne. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 11) Blinde med førerhund, hvor hunden medbringer vejsalt og mudder ind i boligen, kan bevilges øget hjælp forbindelse J. nr A26 80

81 med vejrlig i form af rengøring eller instruktion i bedre aftørring af hunden. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. J. nr A26 81

82 Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (Rengøring) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatskatalog 7.16 Serviceloven 83 Hjælp til nødvendige praktiske opgaver. At aflaste borgeren, som varetager en væsentlig del af plejen hos sin syge ægtefælle/samlever. Hjælpe eller støtte til nødvendige praktiske rengøringsopgaver i hjemmet, fx daglig opholdsstue, soveværelse, køkken, bad og entré. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entré, soveværelse, køkken og badeværelse. Renholdelse af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Trappevask, hvis der er lejemæssige forpligtelser. Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Den hjælpende ægtefælle skal være udenfor den erhvervsaktive alder og skal varetage væsentlige opgaver i forbindelse med den svageste borgers personlige pleje og ernæring. Indsatsen omfatter vedligeholdelsesrengøring af daglig opholdsstue, soveværelse, bad og entré. Indsatsen gives som udgangspunkt hver 2. uge. Rengøring foretages i løbet af en dagvagt. Hjælpen leveres ikke, når den svækkede borger indlægges, fx på hospital eller rehabiliteringsplads. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. J. nr A26 82

83 Er der særlige forhold at tage hensyn I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis borgeren har brug for hjælp til støvsugning, og borgeren kan betjene en robotstøvsuger, kan borgeren låne en robotstøvsuger af Gladsaxe Kommune. Borger med behov for hjælp til støvsugning, kan også vælge at få støvsuget manuelt. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 11) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. J. nr A26 83

84 Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (Rengøring) Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatskatalog 7.18 Serviceloven 83. Hjælp til nødvendig, mere omfattende rengøring i hjem, hvor borgerens hverdag er meget ustruktureret. Hjælp til mere omfattende og grundig oprydning og vedligeholdende rengøring, som udføres med måneders mellemrum. Hjælpen har til formål rengøringsmæssigt at vedligeholde hjem, der ellers ville have behov for hyppige hovedrengøringer. Grundig oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse. Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser Afvaskning af hjælpemidler Linnedskift på sengen Hovedrengøring. Huslige pligter i forbindelse med gæster, logerende og større hjemmeboende børn. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde Vejledende funktionsniveau: C2-lav Borgere, hvis hverdag er meget ustruktureret fx på grund af massivt misbrug eller alvorlig sindslidelse, det vil sige borgere som er til betydelig gene for naboer og udsmidningstruet. Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende J. nr A26 84

85 rengøring. Indsatsen kan gives i tilfælde, hvor vedligeholdende rengøring ikke er tilstrækkeligt. Borgere med lægedokumenteret astma og støvallergi kan bevilliges øget hjælp til nødvendige praktiske opgaver. Borgere med nedsat funktionsevne med mange hjælpere, som kommer i hjemmet, og svagtseende, kan få bevilget øget hjælp til hjælp til nødvendige praktisk opgaver. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives som udgangspunkt med to til tre måneders mellemrum. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen kan foretages af to hjælpere. Valg af leverandør? Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælper. Er der særlige forhold at tage hensyn I forbindelse med visitation til hjælp til nødvendige praktiske opgaver skal det fremgå, hvad borgeren evt. selv kan udføre. Gladsaxe Kommune anvender fiberkludssystem, hvilket betyder, at rengøring foregår med fiberklude, som udleveres af Hjemmeplejen. Borgeren får udleveret 4 stk. fiberklude, 2 stk. fibermopper, 1 stk. særlig vaskepose og 1 stk. moppefremfører, som skal opbevares i hjemmet. Disse effekter er kommunens ejendom og skal afleveres, når indsatsen ophører. Særlig væske til fugtning af fiberklude og fibermopper medbringes af hjemmeplejen. Fiberklude og fibermopper skal vaskes i udleveret særlig vaskepose i hjemmet eller i vaskeordning. Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. J. nr A26 85

86 Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 11) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. J. nr A26 86

87 Grundig rengøring Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog 7.19 Serviceloven 83. Hjælp til mere omfattende rengøring hos borgere, der modtager mere end 3 timers hjemmehjælp om ugen. Der kan være tale om rengøringsopgaver og andre tilsvarende opgaver efter borgerens ønske, der ikke nås i forbindelse med den løbende vedligeholdende rengøring, som hjemmeplejen tilbyder. Formålet med hjælpen er, at borgeren een gang om året får mulighed for at få gennemført en grundigere rengøring. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Grundig oprydning for at kunne gøre rent. Støvsugning af gulve og tæpper. Gulvvask i stue, entre, soveværelse, køkken og badeværelse. Rengøring af toilet, håndvask, spejl, badekar og bruseafdeling. Støvaftørring på flader. Renholdelse af flader i køkken, køkkenvask, overflade af komfur og omgivelser ved skraldespand. Linnedskift på sengen. Afvaskning af køleskab, vindueskarme og støvsugning af tilgængelige fodpaneler og de mest anvendte møbler samt afkalkning af kaffemaskine/el-kedel, vandhane og bruser. Afvaskning af hjælpemidler. Tømning af flergangsposer fra støvsugere, og tømning af posefri støvsugere. Flytning af tunge møbler i forbindelse med rengøring. Snerydning. Havearbejde. Indsatsen kan ikke suppleres med anden visitation af vedligeholdende rengøring. Vejledende funktionsniveau: C2-lav Borgere, som modtager praktisk hjælp og/eller personlig hjælp i tre timer eller mere om ugen. Borgeren magter ikke selv at udføre rengøringen, og hjælpen kan vanskeligt leveres som almindelig vedligeholdende rengøring. J. nr A26 87

88 Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives som udgangspunkt én gang om året, kan deles op i to gange. Rengøringen foretages i løbet af en dagvagt. Indsatsen kan foretages af to hjælpere. Valg af leverandør? Privat leverandør skal benyttes Kompetencekrav til udfører? Serviceassistent/ ufaglært Er der særlige forhold at tage hensyn Borgeren skal have miljørigtig toiletrens, som medarbejderen kan benytte ved rengøring af toilettet. Der skal være en velfungerende støvsuger, som er sikker at bruge og som har teleskoprør med evt. forlængerrør, så den kan anvendes af medarbejdere i forskellige højder. Såfremt medarbejderen skal støvsuge på flere etager skal støvsuger forefindes på hver etage. Medarbejdere bærer ikke på støvsuger mellem flere etager. Hvis der skal anvendes stige til at udføre indsatsen, skal stigen være arbejdsmiljøgodkendt. (se bilag 11) Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. J. nr A26 88

89 Tøjvask Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Indsatskatalog Serviceloven 83. Hjælp til tøjvask. At tilbyde borgeren mulighed for rent tøj Fastholde borgerens egne ressourcer i forbindelse med tøjvask. Tøjvask foretages af hjemmehjælperen i borgerens bolig ellers benyttes ekstern leverandør. Hvis tøjvask foregår i boligen kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Vasketøj lægges i vaskemaskinen. Maskinvask af tøj og linned. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og vaskes i vaskemaskinen sammen med andet vasketøj. Håndvask af kropsbårne hjælpemidler og mindre stykker tøj, der ikke kan tåle maskinvask. Ophængning/tørring af vasketøj. Nedtagning af vasketøj. Lægge tøj på plads. Hvis tøjvask foregår via ekstern leverandør, kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Indsamling og optælling af vasketøj. Fiberklude og fibermopper lægges i særlig vaskepose og lægges sammen med det øvrige vasketøj. Sætte vasketøj til afhentning. Indtagning af vasketøj fra trappeopgang eller foran gadedør. Lægge tøj på plads. Leverandør afhenter, mærker, vasker og bringer tøjet. Hvis tøjvask foregår på seniorcentrene, kan følgende aktiviteter indgå i indsatsen: Mærkning af tøj. Afhente og bringe tøj mellem afdeling og vaskeri. Sortere samt vaske tøj. Tørring af tøj. J. nr A26 89

90 Lægge tøj på plads. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Strygning og rulning af linned og gardinvask i hjemmet foretages ikke, men der er dog mulighed for, at der kan flekses til disse indsatser. Vejledende funktionsniveau: Tøjvask kan for hjemmeboende foregå på to måder. 1. Hjemmehjælperen vasker i borgerens bolig, under forudsætning af at borgeren har egen vaskemaskine i boligen, og at vasken kan foretages indenfor en ramme på højst en time pr. 3 uge. 2. Ellers tilbydes borgeren tøjvask via ekstern leverandør en gang ugentligt. Der kan visiteres hjemmehjælp en gang om ugen i forbindelse hermed. På seniorcentrene vaskes borgernes tøj i centrets vaskeri. (Der er dog mulighed for at fravælge dette). Valg af leverandør? Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, ekstern leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn Transport af tøj skal foregå uden for tunge løft for hjælperen. Når tøjvask foregår i boligen, skal vaskemaskine befinde sig i borgerens bolig. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. Betaling for vaskeordning hos ekstern leverandør og på seniorcentrene følger de kommunale takster. Der betales yderligere for rensning af tøj. Fiberklude og fibermopper SKAL vaskes i udleveret særlig vaskepose. J. nr A26 90

91 Linnedservice Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Indsatskatalog 8.1 Serviceloven 83. Hjælp til linnedservice. At tilbyde borgeren mulighed for rent linned. Vask og leje af sengelinned, håndklæder, undertøj og natskjorter hos ekstern leverandør. Social- og sundhedshjælpere pakker og lægger linned og tøj på plads. Strygning og rulning af linned i hjemmet. Gardinvask i hjemmet. Vejledende funktionsniveau: Ved hjælp til rengøring hver 2. uge, skiftes linned hver 2. uge. Ved hjælp til rengøring hver 3. uge, skiftes linned hver 3. uge. Privat leverandør til levering. Hjælp til linnedservice: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjemmehjælper, ved skift af linnedet. Er der særlige forhold at tage hensyn Der skal gøres opmærksom på, at linnedserviceordningen følger de kommunale takster. Terminale borgere skal ikke betale (jf. 122) J. nr A26 91

92 Indkøb Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog 9.1/9.2/9.31/9.32 Serviceloven 83. Hjælp til indkøb af dagligvarer. Hjælpe borgeren til at få foretaget indkøb. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Tilmelding efter visitation til en af følgende to indkøbsordninger: Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen: Varerne leveres til borgeren, og ved behov sættes køle- og frostvarer på plads hos borgeren. Borgeren kan få hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer. Leverandøren kontakter borgeren én gang om ugen for bestilling af varer. Det er også muligt at borgeren eller dennes pårørende bestiller via telefon. Der kan vælges mellem de private leverandører. Indkøb ved social- og sundhedshjælpere: Borgere, der af fysiske, psykiske eller sociale årsager ikke kan tilmeldes ovenstående indkøbsordning, tilbydes hjælp til bestilling af indkøb ved hjælpere. Ved akut eller særligt behov, fx sygdom eller i forbindelse med udskrivelse fra hospital, foretages mindre indkøb af dagligvarer i den nærmeste dagligvarebutik, hjælp til at pakke varer ud og stille dem på plads. Hvad indgår ikke i Social- og sundhedshjælpere går ikke ærinder i bank, posthus og på apotek. Det henstilles derfor til, at borgeren benytter den service, disse leverandører tilbyder. I akutte situationer kan det bevilges som indkøb ved socialog sundhedshjælpere. Indsatsen tilbydes ikke til borgere, der har internetadgang. Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgere, der ikke selv kan købe ind eller har pårørende til at gøre det for sig. J. nr A26 92

93 Indkøb ved leverandør godkendt af kommunen - Vejledende funktionsniveau: Indkøb ved social- og sundhedshjælpere - Vejledende funktionsniveau: C2-lav Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Indsatsen leveres en gang om ugen typisk over middag/eftermiddag. Der tages dog særlige hensyn ved akut behov fx efter indlæggelser. Leverandør godkendt af kommunen. Indkøb ved social- og sundhedshjælpere eller hjælp til at skrive indkøbsseddel og bestille varer: Der er mulighed for frit valg af leverandør. Mulige leverandører: Gladsaxe Kommune, privat leverandør, selvudpeget hjemmehjælper og selvantaget hjælper. Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedshjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn I særlige tilfælde kan der bevilliges hjælp til bankforretning, højst en gang om måneden, for borgere uden pårørende og funktionsniveau: C2-lav. Der skal anvendes fuldmagt ved hjælp til bankforretning. Indsatsen visiteres som indkøb ved basispersonale. Retningslinjer for arbejdsmiljø, se bilag 11. J. nr A26 93

94 Turkøb Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Indsatskatalog 9.33 Serviceloven 83. At borgeren selvstændigt kan foretage indkøb, og samtidig foretage andre ærinder i fx bank og apotek At borgeren selv foretager sine indkøb. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Gratis transport til og fra indkøbssted, hvor der kan handles. Varer bragt op til entrédøren. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Hjælp til at komme ned/ud til bussen. Hjælp til at komme omkring i indkøbscenter. Hjælp til at skrive indkøbsseddel, tage varer ned fra hylderne, pakke varer i poser og bringe varerne til bussen. Hjælp til at sætte varer på plads i boligen. Det er ikke muligt at være tilknyttet flere indkøbsordninger på samme tid. Dog vil borgere tilknyttet turkøbsordningen kunne modtage akutindkøb i forbindelse med indlæggelse. Indkøb/ turkøb - Vejledende funktionsniveau: (+ C2-høj) Borgere, som ikke er kørestolsbrugere og ikke har pårørende til at købe ind for sig. Indsatsen leveres en gang om ugen. Valg af leverandør? Der er ikke frit valg af leverandør Indsatsen leveres af Harbirk. Der er ikke frit valg af indkøbssted Det skal være muligt at købe ind selv i dårligt vejr. Kompetencekrav til udfører? Uddannet chauffør. Er der særlige forhold at tage hensyn Det samlede indkøb af varer må ikke overstige 11 kilo. Der kan handles i ca. 1½ time. J. nr A26 94

95 Pladser Rehabiliteringsplads Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i (Træningscenter Gladsaxe) Serviceloven 84, 86, i henhold til 87 Sundhedsloven 140 Rehabilitering med henblik på, at borger generhverver sit tidligere funktionsniveau eller opnår højest mulig funktionsevne og forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen og fremmer egen sundhed Det overordnede formål er at opstarte en indsats med fokus på, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højst mulig funktionsniveau efter en funktionsnedsættelse samt undgår tilbagefald. At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre hverdagen og opnår et meningsfuldt og selvstændigt liv. Udarbejdelse af mål, delmål og handleplan for den tværfaglige indsats i samarbejde med borgeren. Målene er relateret til hverdagslivet og rettes mod funktionsnedsættelse på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau. Indsatsen kan variere alt efter formål med ophold på rehabiliteringsplads, ex. aflastning, genoptræning, observation Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde Personlig pleje Fokus på ernæring, herunder speciel kost Medicinhåndtering og -administrering Iværksætte arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte op omkring indarbejdelse af rutiner og kompenserende strategier udredning/undersøgelse Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination. Funktionstræning, fx forflytninger, gangtræning indendørs og udendørs, trappetræning ADL-træning, fx personlig hygiejne, måltider og husholdning Afprøvning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Træning i hjem/nærmiljø Udarbejdelse af og instruktion i selvtræningsprogram. J. nr A26 95

96 Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borger, eventuelt pårørende og andre nøglepersoner efter behov Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgere som er visiteret til en rehabiliteringsplads får ved behov tildelt et hjemmebesøg i forbindelse med flytning tilbage til eget hjem Afhentning af medicin Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv. Borgere med en genoptræningsplan og som ikke er i stand til at modtage rehabiliteringsindsatsen ambulant, grundet behov for pleje og omsorg samt støtte til mange daglige funktioner. Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist, på sigt. Indsatsens omfang? (hyppighed) Borgere, der kortvarigt og i en tidsbegrænset periode har behov for observation, vurdering, fysisk og/eller psykisk pleje og genoptræning efter fx indlæggelse eller som har pårørende, der skal aflastes i kortere eller længere tid. Individuelt, afhængigt af behov. Visitationen afgør formål og længde af ophold Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Pladserne er på Træningscenter Gladsaxe Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats Tidsbegrænset ophold Hvis borgeren indlægges på hospital i mere end én dag bortfalder retten til den konkrete plads. Hvis borgeren får det bedre på rehabiliterende plads, mens borgeren venter på plejebolig, afvisiteres borgeren og venter på plejebolig i eget hjem. Hvis borgeren kun søger plejebolig i anden kommune, eller hvis borgeren kun søger plads på et bestemt seniorcenter, kan retten til pladsen bortfalde. Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på rehabiliteringsplads efter serviceloven 83 og 86. J. nr A26 96

97 Ønsker borgeren en aflastningsplads på grund af pårørendes ferie, skal borgeren søge to uger før pladsen ønskes for at opnå pladsgaranti. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad). Hvis borger har behov for akutplads på Træningscenter Gladsaxe og ikke selv har mulighed for at transportere sig/har økonomi til at transportere sig til Træningscenter Gladsaxe, betales transporten af Gladsaxe Kommune (fortrinsvis taxa). Dette skal på forhånd aftales med hjemmesygeplejen. J. nr A26 97

98 Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade Indsatsens lovgrundlag? Sundhedsloven 140 Serviceloven 83 og 86 Lov om specialundervisning for voksne Hvilket behov dækker Rehabilitering af borgere med følger efter en erhvervet hjerneskade Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Rehabiliteringsforløbet er en målrettet og tidsbegrænset samarbejdsproces mellem borger, pårørende og sundhedsfagligt personale. Det overordnede formål med indsatsen er, at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. At borgeren ved en målrettet, tidsbestemt og tværfaglig indsats genvinder tabte funktioner/færdigheder eller opnår højest mulig funktionsevne på krops-, aktivitetsog deltagelsesniveau efter en erhvervet hjerneskade samt forebygger tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevnen. At borgeren via et rehabiliteringsforløb opnår kompetencer til i videst mulig omfang at mestre sin situation. Er borgeren erhvervsaktiv, er det endvidere formålet med indsatsen, at borgeren opnår et funktionsniveau, der gør det muligt at vende tilbage til arbejdsmarkedet. På baggrund af en tværfaglig udredning af funktionsevnenedsættelser, udarbejdes mål, delmål og handleplan for rehabiliteringsindsatsen i samarbejde med borgeren og eventuelt dennes pårørende. Mål og delmål for indsatserne tager altid udgangspunkt i den enkelte borgers livsverden og selvforståelse. Rehabiliteringsindsatsen rettes imod funktionsnedsættelse af kroppens funktioner og anatomi samt mod funktionsbegrænsninger på aktivitets- og deltagelsesniveau. Rehabiliteringsindsatsen kan indeholde: Ergoterapi/fysioterapi Sygepleje Neuropsykologi Audiologopædagogik Alle faggrupper bidrager med støtte og rådgivning af borgeren, pårørende og andre nøglepersoner, ift. hjerneskadens konsekvenser for hverdagslivet Borgere, som er visiteret til en rehabiliteringsplads skal ved behov have tildelt et hjemmebesøg. J. nr A26 98

99 Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed)? Aktiviteter som har andet formål end målrettet at forbedre borgerens funktionsevne. Afhentning af medicin. Ledsagelse til læge, tandlæge, hospital mv. Borgere med erhvervet hjerneskade, der har en genoptræningsplan og borgere, som bliver henvist efter serviceloven. Borgere, som ikke er i stand til at modtage genoptræningen ambulant grundet behov for pleje og omsorg, samt støtte til mange daglige funktioner. Borgeren skal have genoptræningspotentiale til at kunne varetage den daglige personlige livsførelse selvstændigt, helt eller delvist på sigt. Indsatsens omfang baseres på borgerens hele livssituation og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Indsatserne planlægges individuelt under hensyntagen til symptomer, sværhedsgrad, behov, kognitive evner, træthed, adfærdsforstyrrelser og andre komplikationer. Sammensætningen af et rehabiliteringsforløb for den enkelte beror på en vurdering af kompetente fagpersoner i et nært samarbejde med borgeren og eventuelt pårørende. Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Er der særlige forhold at tage hensyn Hjerneskadekoordinatoren i kommunen vil have det overordnede ansvar for visitering og planlægning af forløbene for de enkelte borgere i samarbejde med de involverede faggrupper. Indsatsen tilbydes af Træningscenter Gladsaxe Tværfagligt samarbejde i en helhedsorienteret indsats. Fysioterapeut, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, neuropsykolog, logopæd. Borgere, som ikke bor i plejebolig, kan efter længerevarende alvorlig sygdom uden hospitalsindlæggelse visiteres til genoptræning på plads efter serviceloven 83 og 86. Forhold vedr. træningsindsatser fremgår af bilag 6. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for kost og linned i forbindelse med opholdet (jf. Gladsaxe Kommunes takstblad) J. nr A26 99

100 Geriatrisk daghjem Hvad er indsatsens lovgrundlag? Serviceloven 84, 86. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Vedligeholdelse af funktioner af fysiske, kognitive eller psykiske færdigheder, som er væsentlige for, at borgeren kan forblive i eget hjem længst mulig. At fastholde borgers fysiske og kognitive funktionsniveau, så borger bevarer et selvstændigt og meningsfuldt liv. At forebygge indflytning i seniorbolig og aflaste pårørende Træning af hverdagsaktiviteter, fx madlavning og færden i nærmiljø. Motion og bevægelse både struktureret og som en del af hverdagsaktiviteter. Fastholde og støtte borger i at være aktiv i eget hjem Kulturelle og sociale aktiviteter, der tilrettelægges efter borgernes ønsker og interesser, eksempelvis oplevelser i naturen, teknologistøttet træning, værkstedsaktiviteter, håndarbejde, spil, musik, dans mv. Støttet socialt samvær Måltid, herunder støtte ved behov Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Der er i dagtilbuddet mulighed for at hvile i det omfang, det er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Vejledende funktionsniveau: C2-middel Borgere med geriatriske problemstillinger, der ikke bor i plejebolig og som har vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv. Borgere, som har behov for støtte på en måde og i et omfang, som ikke kan ydes på et træningshold, i eget hjem, i en pensionistklub og lignende. Borgere, hvor ægtefællen varetager en del af plejen og har behov for aflastning. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne (kl.10-16) og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. J. nr A26 100

101 Valg af leverandør? Indsatsen leveres på Seniorcenter Møllegården Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundhedspersonale, eksempelvis social- og sundhedsassistenter/-hjælpere. Er der særlige forhold at tage hensyn Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. I god tid drøftes med borger og evt. pårørende overvejelser om plejebolig eller andre ændringer. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. J. nr A26 101

102 Demens daghjem Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Serviceloven 84, 86. Støtte til bevarelse af funktioner, som er vigtige for borgere med demens i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med demens. At forebygge indflytning i plejebolig, og aflaste pårørende Hjælp til social støtte eller understøttende hjælp i hverdagen i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem, i træningscenter, i pensionistklub og lignende. Aflaste pårørende til demensramte Der gives tilbud om socialt samvær, kulturelle aktiviteter, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv. Der kan efter behov ydes social træning og opbakning Der kan ydes almen stimulering og træning af daglige funktioner, ligesom daghjemmet støtter initiativer til motion. Der kan ved særlig behov ydes hjælp til personlig pleje. Der er i daghjemmet mulighed for at hvile i det omfang, dette er helbredsmæssigt begrundet. Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering Liggende hvile Vejledende funktionsniveau: C2-lav Hjemmeboende demensramte borgere, som har betydelige vanskeligheder ved selvstændigt at tage vare på sig selv og som ikke kan rummes på et almindeligt træningscenterhold, og som har brug for støtte til at opretholde og forbedre funktionsniveau. Som udgangspunkt bør det være demensudredte borgere og borgere, der er selvhjulpne. Indsatsen gives primært til demensramte borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige og strukturerede rammer med tæt personalekontakt. Tidligt diagnosticerede for yngre borgere med demens, kan det være relevant med en tidlig indsats og langvarig tilknytning til daghjem. Indsatsens omfang? Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne J. nr A26 102

103 (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. Der er ikke muligheder for frit valg, der er pladser på Seniorcentret Egegården og Møllegården. Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for demensområdet. Er der særlige forhold at tage hensyn Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. J. nr A26 103

104 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Serviceloven 84, 86. Borgerens behov for at fastholde eller evt. forbedre sit eksisterende funktions- og aktivitetsniveau. Borgerens behov for støtte til at fastholde deltagelse i hverdagsaktiviteter. Hvad er formålet med Pårørendes behov for aflastning. At borgere med psykiske problemer gennem et tilpasset tilbud med kontaktperson får mulighed for at: bryde isolation og fastholde, samt evt. forbedre evnen til indgå i sociale relationer få viden om, vejledning i og støtte til at leve med psykisk sygdom, samt mulighed for udveksling af erfaringer med andre. fastholde og evt. forbedre borgerens evne til at varetage daglige aktiviteter, inkl. at strukturere hverdagen få kendskab til og motiveres for uvisiterede aktivitetstilbud Aflastning til pårørende Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Forebygge indlæggelse I visitationen til psykiatrisk dagtilbud indgår samtaler med borgeren, opstilling af delmål og terapeutiske undersøgelser. Vedligeholde evnen til at indgå i, skabe og bevare sociale relationer og et liv med meningsfulde fritidsaktiviteter. Lettere hverdagsaktiviteter. Vedligeholde evnen af kognitive færdigheder, fx orienterings- og koncentrationsevne og hukommelse. Træning og fysisk aktivitet Motiverende samtaler med kontaktperson, evt. med deltagelse af pårørende. Ved behov; samarbejde med andre faggrupper vedr. øko- J. nr A26 104

105 nomi, mad, lægebesøg, personlig hygiejne mv. Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Bestilling, og afhentning af medicin, medicindosering Mulighed for bad og liggende hvile. Vejledende funktionsniveau: C2-middel Hjemmeboende borgere fra ca. 50 år og opefter med psykiske/sociale problemer i form af angst, depression, hallucinationer, paranoide forestillinger, tvangstanker, kontaktforstyrrelser og isolationstendens med behov for længerevarende støtte og understøttende hjælp i små grupper i strukturerede rammer. Borgere med misbrugsproblematikker kan kun tilbydes plads, hvis misbruget er sekundært til en psykisk lidelse. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne og justeres i samarbejde med borgeren. Der er lukket weekender og helligdage. Der er ikke mulighed for frit valg, indsatsen leveres ved Seniorcentret Egegården Kompetencekrav til udfører? Social- og sundhedsassistenter og ergoterapeuter. Er der særlige forhold at tage hensyn Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. J. nr A26 105

106 Svagsyns dagtilbud Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Serviceloven 84, 86. Gennem socialt samvær med ligestillede svagtseende dækker dagtilbuddet borgerens behov for at bevare færdigheder og funktioner i forhold til at klare tilværelsen i eget hjem. Aflastning af pårørende til borgere med svagsyn. Hvad er formålet med At give borgere, der ikke bor i plejebolig støtte til at klare tilværelsen i eget hjem længst muligt, samt aflaste pårørende. Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Gennem socialt samvær med ligestillede svagtseende og aktiv inddragelse i aktiviteter (motion, husgerning, håndarbejde, spil, musik mv.) indgår mobilisering og træning af sociale og daglige funktioner. Hvad indgår ikke i Bestilling og afhentning af medicin, medicindosering. Liggende hvile. Ikke mulighed for liftning og personlig pleje. Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Vejledende funktionsniveau: C2-middel Hjemmeboende borgere med væsentligt synshandicapeller tab, som har betydelige vanskeligheder ved at komme omkring og deltage selvstændigt i aktiviteter og som ikke kan rummes i et almindeligt træningstilbud. Indsatsens omfang? (hyppighed) Indsatsen gives til svagsyns borgere, som skønnes at kunne profitere af de overskuelige rammer med tæt personalekontakt. Omfanget kan være fra en til to dage om ugen i dagtimerne, og justeres i samarbejde med borgeren. Det er lukket weekender og helligdage. Valg af leverandør? Der er ikke mulighed for frit valg, indsatsen leveres ved Seniorcentret Egegården. J. nr A26 106

107 Kompetencekrav til udfører? Uddannet sundheds/pædagogisk personale med erfaring inden for svagsyn og kendskab til, hvilke indsatser IBOS vil kunne tilbyde målgruppen. Er der særlige forhold at tage hensyn Reference Pladsen fastholdes, så længe tilbuddet er det bedst egnede. Der skal gøres opmærksom på, at der er egenbetaling for mad, drikke og kørsel til dagtilbuddet. Egenbetalingen følger kommunens takstblad. Instituttet for Blinde og Svagtseende. Objektive indsatser til blinde og svagtseende. Gratis indsatser til alle kommuner i Danmark J. nr A26 107

108 Boliger Ældrebolig Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Lov om almene boliger 54 og 57. (ældrebolig- og handicapvenlige boliger). Borgerens behov for selvstændigt at komme udenfor sin bolig Borgerens behov for at kunne få udført personlig hygiejne og komme i bad med op til to hjælpere med overholdelse af arbejdsmiljøloven. Ældreboliger anvendes til borgere, der opfylder en eller flere af følgende betingelser: Fysisk funktionsnedsættelse, der gør at nuværende bolig er uegnet, fordi der er behov for praktisk hjælp, hjælpemidler og/eller personlig pleje, der ellers ikke kan ydes på tilfredsstillende vis. Sikre at medarbejderne kan yde hjælp i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven. At sikre at borgerne kan komme ud i det fri, så vidt mulig ved egen hjælp. Hvis behov, kan nødkald indgå Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Vejledende funktionsniveau: (3.3-3) eller ( at boligen er uegnet for hjælpere) Der skal enten være: et væsentligt funktionstab, som følge af handicap, der gør boligen uegnet, eller et fysisk funktionstab, der sammen med mentale følger af færdighedstabet gør borgeren afhængig af personlig hjælp, som medfører, at borgeren ikke er i stand til at bo i den almindelige boligmasse. Borgeren har besvær med at færdes i og omkring boligen, samtidig med problemer af både fysisk og psykisk karakter, som følge af forskellige aldersbetingede sygdomme. Det kan være relevant at tilbyde borgeren træningsforløb, J. nr A26 108

109 inden afgørelse om ældrebolig træffes. Visitationen afgør i hvert tilfælde om træning er relevant at tilbyde. Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Der er frit valg af ældreboliger. Det betyder, at borgere, der er visiteret til en ældrebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til ældreboliger i andre kommuner, forudsat at de også kan visiteres der. Kompetencekrav til udfører? Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i boligen. Er der særlige forhold at tage hensyn Hvis en borger takker nej til et tilbud om en ældrebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. J. nr A26 109

110 Plejebolig Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Lov om almene boliger 54 og 57. (ældreboliger og plejeboliger). Borgere med behov for intensiv pleje, fysisk og/eller psykisk. Det er visitationen, der afgør hvilken indsats/type plejebolig der godkendes til. Gladsaxe kommune har 2 kategorier af plejeboliger: Almen plejebolig og skærmet plejebolig. Borgere med særlige behov som følge af fx udviklingshæmning, hjerneskade og psykosociale handicaps, og som har behov for en plejebolig, vil blive tilbudt en plejebolig på Seniorcenter Rosenlund. At borgere, der har omfattende behov for hjælp som ikke kan klare sig i hjemmet selv med hjælp fra familie og/eller kommunens omsorgstilbud, får en hensigtsmæssig bolig, hvor den nødvendige hjælp kan ydes. Det forudsættes at borgeren har modtaget hjemmehjælp over hele døgnet. Pleje og omsorg. Skærmende foranstaltninger. Socialpædagogisk støtte. Sygepleje. Aktivitet og træning (individuelt og i grupper) Ledsage-bistand til individuelle aktiviteter udenfor seniorcentrene. Ledsage-bistand til planlagte speciallægeundersøgelser. Administration af borgerens økonomi. Vejledende funktionsniveau: ( ) eller ( ) samt mestringsevne lav. Psykisk syge borgere og fysisk handicappede borgere, hvor plejebehovet overstiger den socialpædagogiske støtte kan ligeledes tildeles plejebolig. Skærmet plejebolig tildeles til borgere, som har en udadreagerende adfærd eller en adfærd, som ikke kan rummes i en almindelig plejebolig Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Plejebolig med tilknyttet personale hele døgnet. Indsatsen vurderes individuelt ud fra borgerens aktuelle tilstand. Der er frit valg af plejeboliger. Det vil sige, at borgere, der er visiteret og godkendt til en plejebolig i Gladsaxe Kommune, også kan lade sig skrive op til plejeboliger i andre kommu- J. nr A26 110

111 ner, forudsat at de også kan godkendes der. Ægtefæller til visiterede borgere har ret til at flytte med i en bolig for ægtepar - det er ikke muligt at tilbyde ægteparbolig på skærmet afdeling. Kompetencekrav til udfører? Sundhedsfaglig uddannet personale med forskellig specialviden indenfor træning og pleje. Er der særlige forhold at tage hensyn Hvis en borger takker nej til et tilbud om en plejebolig tre gange, bliver borgeren afvisiteret og udgår af ventelisten. Borgeren skal betale indskud, husleje, forbrug af vand, varme og el, som ved alle andre lejeboliger. Priser følger gældende lovgivning. J. nr A26 111

112 Kvalitetsstandarder Voksne med særlige behov Rådgivning Rådgivning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Lov om Social Service 81 Rådgivning ydes til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer Formålet er via rådgivning og vejledning at forebygge, at problemerne for den enkelte borger forværres. Endvidere at rådgive og vejlede borgeren om muligheder for at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion og udvikling. Rådgivningen har ligeledes til formål at sikre, at borgeren får en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov. Hvad indgår i løses. Koordinering samt henvisning til de rette Afklaring af problemer. Rådgivning om hvor og hvordan, problemet kan instanser. Hvad indgår ikke i Visiterede indsatser efter Serviceloven eller anden lovgivning. Hvilke kriterier ind- Indsatsen kan tildeles alle borgere, der retter henvendelse til visitationen går for tildeling af Indsatsens omfang? Afhænger af den enkeltes konkrete behov. Hvem leveres Rådgivningen ydes af Visitationen Hvad koster indsatsen for Hvor borgeren? ofte følges op på Særlige bemærkninger Ingen brugerbetaling. Opfølgning på indsatsen foretages efter behov. Indsatsen kan gives åbent og anonymt. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr A26 112

113 85 Socialpædagogisk støtte Bolig Indsatskatalog Støtte til ind- og udflytning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borge- 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige støtte i forbindelse med etablering i eget hjem. At borgeren i en afgrænset periode får støtte og vejledning til planlægning, opstart og etablering i anden bolig. Indsatser, der er behov for i en afgrænset periode eller indtil andet tilbud iværksættes. For eksempel: Udfyldelse af diverse papirer i forbindelse med flytningen. Støtte til at gøre boligen indflytningsklar/fraflytningsklar. Støtte til at blive etableret i egen boligen, herunder ind- og udpakning af flyttekasser. Kontakt til relevante netværk (ejendomsfunktionær, naboer, pårørende og omgivelser mv.). fx. syn af bolig, hente og aflevere nøgler. Planlægning af fremtidigt samarbejde med pårørende, behandlingstilbud og øvrige tilbud. Ledsagelse til behandlingstilbud inden for det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse i nye fysiske rammer (inden for en rimelig afstand fra boligen) i forbindelse med en aktivitet, eksempelvis indkøb af møbler. Eventuel udfærdigelse af samarbejdsaftale. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsindsatser). Udføreren udfører ikke opgaver uden modtagers deltagelse. Håndværksopgaver, som eksempelvis flytning af inventar, malerarbejde og samling af møbler. Ledsagelse efter servicelovens 97. Rengøring og istandsættelse af den bolig borgeren fraflytter Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Timer udmåles som en pulje på timer, der kan bruges inden for 1-3 måneder. I særlige tilfælde 1-6 måneder. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I botilbud, eller eget hjem. Ingen brugerbetaling. Borgeren afholder selv udgifter forbundet med flytningen. J. nr A26 113

114 bemærk- ren? Særlige ninger. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 114

115 85 Socialpædagogisk støtte Bolig Indsatskatalog Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af Indsatsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgerens bolig holdes ryddelig og ren. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at holde boligen med henblik på at bevare boligen. Hjælp til forståelse af behovet for vedligeholdelse af hjemmet. Motivering til oprydning og rengøring af hjemmet. Motivering til at klare tøjvask eller vaskeordning. Træning i oprydning og rengøring af hjemmet. Træning i at klare tøjvask. Udføreren foretager ikke oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86. (hjemmehjælpsindsatser). Hovedrengøring. Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra ( C2-middel) eller ( C2-middel) Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? bemærk- Særlige ninger. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Ingen brugerbetaling. Borgeren afholder selv udgifter til rengøringsartikler og udgifter i forbindelse med vask. Rengøring af boligen sker ikke, hvis der ifølge en APV er behov for særlig specialrengøring. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 115

116 85 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Indsatskatalog Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af 85 i Lov om Social Service. At borgeren får den nødvendige behandling. At borgerens opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Motivering til at påbegynde eller opretholde et behandlingstilbud. Træning i at overholde aftalte tider hos læge, tandlæge mfl. (eksempelvis ved hjælp af teknologiske hjælpemidler). Motivering til, og træning i at tage medicin rettidigt. Behandlingstilbud der ikke er inden for det etablerede behandlingssystem. Der udføres ikke behandling. Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Ingen brugerbetaling. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 116

117 85 Socialpædagogisk støtte Helbred/medicin Indsatskatalog Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. 85 i Lov om Social Service. At støtte borgeren i at få behandling. At borgeren opretholder eller påbegynder behandling i det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse til behandlingstilbud, f.eks. læge, terapeut og psykolog. Trafiktræning med det formål at gøre borgeren i stand til selv at kunne transportere sig til og fra behandling. Ledsagelse til behandlingstilbud uden for det etablerede behandlingssystem. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Udføreren yder ikke behandling. Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra ( C2-middel) eller ( C2-middel) Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, således at der tildeles støtte til et behandlingsforløb. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Ingen brugerbetaling. Borger betaler egne transportudgifter og udgifter til behandling. Indsatsen leveres i tæt samarbejde med eksempelvis hjemmesygeplejerske, distriktspsykiatri og egen læge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 117

118 85 Socialpædagogisk støtte Sundhed og velvære Indsatskatalog Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes i at varetage personlig hygiejne. At borgeren optræner eller vedligeholder et funktionsniveau til at varetage egen hygiejne. Motivering og træning i f. eks. at børste tænder, vaske sig, blive klippet eller barberet. Vejledning i hensigtsmæssig påklædning i forhold til årstiden. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (hjemmehjælpsindsatser). Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 118

119 85 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Indsatskatalog Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At borgeren optrænes til at varetage egne økonomiske dispositioner og kontakt til offentlige myndigheder. At give borgeren forståelse for økonomisk planlægning, samt at hjælpe med at læse og forstå modtaget post. Træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger.. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Gennemgang af post, hjælp til at besvare post samt organisering af post. Udføreren går ikke ærinder. Udføreren administrerer ikke borgerens penge. Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private profiler eller mailbokse ved hjælp af NemID Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel + lette, moderate eller svære problemer ved at udføre opgaven Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i: Botilbud, eller eget hjem. Gennemgang af post vil foregå på Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter. Ingen brugerbetaling. Der foretages opfølgning når den visiterede indsats er leveret. Herefter kan borgeren søge om støtte på ny. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser, skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr A26 119

120 Gennemgang af post vil som hovedregel foregå på Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 120

121 85 Socialpædagogisk støtte Økonomi/administrative forpligtelser Indsatskatalog Støtte og træning i at varetage egen økonomi Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At træne og støtte borgeren til at kunne varetage egen økonomi. At støtte og træne borgeren til selv at klare egen økonomi. Støtte og træning i anvendelse af digitale borgerbetjeningsløsninger, herunder brug af NemID. I denne indsats indgår kontakt til Borgerservice, biblioteker og/eller frivillige tilbud, der underviser specifikt i brug af digitale selvbetjeningsløsninger. Etablering af kontakt mellem borger og pengeinstitut med henblik på budgetlægning og hjælp til administration, herunder betaling af regninger via PBS. Budgetlægning og hjælp til administration. Ledsagelse til og fra pengeinstitut, Borgerservice og Arbejdsmarkedsafdelingen med videre. Trafiktræning. Udføreren administrerer ikke borgerens økonomi. Udføreren må ikke benytte sig af, eller logge sig ind på, borgerens private konti eller mailbokse ved hjælp af NemID Udføreren foretager ikke ærinder til bank eller posthus uden borgers deltagelse. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra ( C2-middel + svære problemer ved at varetage egen økonomi) eller ( C2-middel + svære problemer ved at varetage egen økonomi) Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Borgere med svære problemer kan som udgangspunkt tildeles op til 2 timer over et halvt år (svarende til 4 timer over et helt år). Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Ingen brugerbetaling. Hvis borgeren ikke kan optrænes til at varetage økonomiske forpligtelser skal administration i henhold til pensionsloven og muligheden for værgemål vurderes. J. nr A26 121

122 I kommunens botilbud og bofællesskaber kan, ved behov, udarbejdes en økonomiaftale i samarbejde med borgeren og dennes pårørende eller med borgerens værge. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 122

123 85 Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Indsatskatalog Støtte og træning til indkøb Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? 85 i Lov om Social Service. At borgeren støttes eller trænes til selv at købe ind. At borgeren støttes eller optrænes til at vedligeholde eller opnå et funktionsniveau der sætter dem i stand til selv at kunne købe de ting de har behov for, herunder også får fokus på sunde madvaner og dermed indkøb af sunde madvarer. Planlægning og træning af indkøb. Hjælp til indkøbsordning. Udføreren foretager ikke indkøb uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86 (herunder indkøbsordning). Ledsagelse efter servicelovens 97. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne indkøb. Hvis borgeren ikke kan lære at varetage indkøb skal mulighederne for støtte i form af indkøbsordning vurderes. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 123

124 85 Socialpædagogisk støtte Kost og indkøb Indsatskatalog Træning i madlavning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At træne borgeren i at tilberede mad. Der skal være særlig fokus på sund mad. At træne borgeren til at vedligeholde eller opnå færdigheder til selv at kunne tilberede mad. Planlægning, tilberedning og oprydning. Udføreren tilbereder ikke mad uden borgerens deltagelse. Indsatser, der kan dækkes efter servicelovens 83, 84 og 86, herunder madordning. Udføreren yder ikke støtte til indkøb. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2- middel Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne indkøb. Hvis borgeren, efter et særligt tilrettelagt forløb, ikke er i stand til at lave mad selv, skal madordning tilbydes. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 124

125 85 Socialpædagogisk støtte Fritid/samvær/netværk Indsatskatalog Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren til at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk og fastholde tilknytning til aktivitetstilbud. Motivering til opstart og opretholdelse af aktivitets- og samværstilbud (i dagtimerne) Motivering til brug, opstart og opretholdelse af aktiviteter med henblik på at bryde isolation. For eksempel deltagelse i sportsaktiviteter, cafébesøg, kulturelle arrangementer med videre. Ledsagelse til andre aktiviteter. Trafiktræning til aktiviteter. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Ledsagelse efter servicelovens 97 Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel + moderate eller svære problemer i at deltage i aktiviteter Indsatsens omfang? Hvor leveres bemærk- Særlige ninger. Hvad koster indsatsen for borgeren? Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 125

126 85 Socialpædagogisk støtte Fritid/samvær/netværk Indsatskatalog Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. Borgerens sociale kompetencer trænes, for at støtte borgeren i at kunne indgå i en mere aktiv livsudfoldelse og undgå isolation i hjemmet. At udvikle borgerens sociale kompetencer med henblik på at skabe og opretholde netværk. Dialog om, og træning af, sociale relationer og adfærd. Støtte til at oprette, etablere og vedligeholde kontakt til familie og øvrigt netværk. Trafiktræning til at fastholde netværk. Ledsagelse i nærmiljø til netværk. Ledsagelse uden for en rimelig afstand fra boligen. Ledsagelse efter servicelovens 97. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel + moderate, svære eller fuldstændige problemer i at skabe og fastholde netværk. Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler egne udgifter i forbindelse med indsatsen. Der kan være følgeudgifter, som borgeren skal betale for udføreren, f.eks. transport. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 126

127 85 Socialpædagogisk støtte Fritid/Samvær/netværk Indsatskatalog Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 85 i Lov om Social Service. At borgeren får træning i at leve med sit handicap. At optræne borgeren til at forbedre sin funktionsevne ved at mestre sit handicap og strukturere sin dagligdag. Støttende socialpædagogiske samtaler med udgangspunkt i den enkeltes behov og forudsætninger for at skabe en tilværelse på egne præmisser. Samtaler, behandling eller indsatser, der leveres af det almene behandlingssystem f. eks. Distriktspsykiatrisk Center. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel + lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer med at mestre sit handicap Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Indsatsens omfang og metode tilrettelægges under hensyntagen til borgerens rehabilitering, og med udgangspunkt i dennes hele livssituation. Indsatsen kan med fordel tilrettelægges på en måde således, at timeantallet fordeles over en kortere periode med mere intensiv træning. Som udgangspunkt vil socialpædagogisk støtte blive ydet som trænings- og kursusforløb i grupper. Det er dog også muligt at modtage individuel støtte, hvis det vurderes mest hensigtsmæssigt. Ingen brugerbetaling. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 127

128 85 Socialpædagogisk støtte Socialpædagogik ledsagelse Socialpædagogisk ledsagelse Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? 85 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes med pædagogisk guidning. At psykisk og/eller fysisk handicappede, som ikke er omfattet af ledsageordning i henhold til servicelovens 97, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Ledsagelse i udlandet Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Indsatsen tildeles borgere uanset boform, som opfylder betingelserne for tilbud svarende til 107 og 108. Maksimum 15 timer om måneden. For borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, vil den pædagogiske ledsagelse, der leveres af tilbuddet blive fratrukket de 15 timer, således at borgeren ikke dobbeltkompenseres. Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. Ingen brugerbetaling. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der afsættes årligt et fast beløb til kompensation af merudgifter for ledsager svarende til gældende satser for 97. Beløbet administreres af leverandøren. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 128

129 85 Socialpædagogisk støtte Fastholdelse af sociale kompetencer Indsatskatalog Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår i tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Særlige bemærkninger. 85 i Lov om Social Service. At sikre at borgeren fortsat er i stand til at benytte sig af de strategier, der er tillært igennem tidligere visiteret socialpædagogisk støtte. Formålet med indsatsen er, at sikre at borgerens dagligdag fortsat fungerer. Kontakt fra medarbejder, der sikrer, at borgeren ikke går tilbage i sin udvikling. Der opstilles ikke mål for indsatsen. Indsatsen kan tildeles borgere, som tidligere har modtaget socialpædagogisk støtte og hvor der skal sikres, at borgeren fortsat klarer sig selvstændigt i hverdagen. Individuel vurdering. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov, som oftest i borgerens eget hjem, Carlshuse eller Gladsaxe Handicapcenter. Ingen brugerbetaling. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 129

130 Borgerstyret personlig assistance (BPA) Borgerstyret Personlig Assistance 95 Hvad er indsatsens lovgrundlag? Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke aktiviteter kan fx indgå i Hvad indgår ikke i Hvem kan modtage indsatsen og hvilke kriterier indgår for tildeling af Serviceloven 95 og 95, stk. 3 At borgeren kompenseres, hvis følgende kriterier er opfyldt: betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Behov for personlig pleje og praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, som ikke kan dækkes ved almindelig pleje/omsorg efter servicelovens 83 og 84 At borgere, med et betydeligt og varigt særligt behov for pleje og omsorg, får mulighed for at bo i egen bolig, og leve en så selvstændig tilværelse som muligt. Praktisk hjælp og pleje, afløsning i hjemmet, ernæring, medicin. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler sendt af tilskudsmodtageren til kommunen. Hvis borgeren er under folkepensionsalderen tilbydes en 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Behandling eller overvågning som ydes via hospital (fx ved respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Ledsagelse uden for hjemmet og personlig assistance på arbejde eller uddannelse Arbejdsgiverrollen over for hjælperne. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Ansvaret for dette, hviler på tilskudsmodtageren. Arbejdsgiveransvaret kan overdrages til en anden fx en privat forening eller virksomhed. Gladsaxe Kommune kan varetage lønudbetaling til hjælpere. Gladsaxe Kommune bevilger ikke ekstra timer, såfremt borgeren udebliver fra sit dagtilbud. Tilskuddet kan ikke tages med til udlandet, hvis borgeren tager på ferie i udlandet. Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som indenfor hovedparten af temaerne efter Fælles Sprog II er niveau 3 eller 4. Tilskudsmodtageren skal kunne være arbejdsleder for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening. J. nr A26 130

131 Indsatsens omfang? (hyppighed) Valg af leverandør? Kompetencekrav til udfører? Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Indsatsen leveres af hjælpere, som tilskudsmodtageren har ansat. Der er ingen direkte kompetencekrav til udfører. Hjælpere er ansat af tilskudsmodtageren. Det er tilskudsmodtagerens ansvar at sikre sig, at hjælperne er i stand til at varetage opgaverne. Er der særlige forhold at tage hensyn 95, stk. 3 er en kan-bestemmelse i serviceloven. Det vil sige, at Gladsaxe Kommune i særlige tilfælde kan beslutte, om det er hensigtsmæssigt at tilbyde et kontant tilskud, som udbetales til en nærtstående, eller om naturalhjælp skal tilbydes i stedet for. Gladsaxe Kommune skal støtte borgeren i selvstændiggørelse, og skal i den forbindelse vurdere, om det er hensigtsmæssigt at borgers forældre kan være med til at støtte denne proces, hvis en forælder skal være tilskudsmodtager og hjælper for borgeren. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælperne skal anvende borgerens hjælpemidler. Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for hjælperne. Kommunen har tilsynspligten og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Der føres tilsyn én gang årligt. Hvis borgeren er tilkendt bistands- eller plejetillæg inddrages dette helt eller delvist. J. nr A26 131

132 Borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag for indsatsen. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 96 i Lov om Social Service. At borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et omfattende, og særligt behov for pleje, praktisk bistand, overvågning og ledsagelse som ikke kan dækkes ved almindelig omsorg efter servicelovens 83,84,85 og 97, kompenseres. Formålet med borgerstyret personlig assistance er, at borgere med et omfattende og ganske særligt behov for pleje, omsorg, overvågning og ledsagelse får mulighed for at bo i egen bolig og leve så selvstændig en tilværelse som muligt. Hvad indgår i Praktisk hjælp, pleje, overvågning og ledsagelse. Råd og vejledning i forbindelse med opstart af ordningen. Lønudbetaling på baggrund af timesedler fremsendt til kommunen af borgeren, hvis borgeren ønsker dette. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af indsatsen Der tilbydes 141 handleplan ved iværksættelse af støtten. Behandling eller overvågning som ydes via sygehus (fx respirationsinsufficiens eller ventilatørbistand) Personlig assistance på arbejdspladsen, det vil sige praktisk hjælp ved løsning af arbejdsopgaver. Personlig assistance på videregående uddannelser (socialpædagogisk støtteordning), det vil sige praktisk hjælp i forbindelse med studiet. Arbejdsgiverrollen overfor hjælperne. Det vil sige at Gladsaxe Kommune ikke har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2 (må ikke være lav) Borgeren skal ligeledes kunne være arbejdsleder og arbejdsgiver for hjælperne. Borgeren har ansvaret for ansættelse, oplæring og afskedigelse af hjælperne, samt for generel ledelse, herunder vagtplanlægning og sikring af overenskomstmæssige forhold, samt ansvarlig for at lave APV. Tilskudsmodtageren kan vælge at overdrage arbejdsgiveransvaret til en forening. Indsatsens omfang Indsatsen tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. I udmålingen af indsatsen indgår behovet for samtlige indsatser efter servicelovens 83, 84, 85 og 97. J. nr A26 132

133 Hvem leverer Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Indsatsen leveres af hjælpere, som borgeren har ansat. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Der er ingen brugerbetaling. Hvis borgeren er tilkendt bistands- og plejetillæg kan dette inddrages helt eller delvist. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt af Visitationen. Socialog Sundhedsforvaltningen kontrollerer regnskab en gang årligt. Særlige bemærkninger. Hjælperne skal være fyldt 18 år og skal deltage i relevante kurser i relation til udførelsen af arbejdet. Hjælperen skal anvende borgerens hjælpemidler. Borgeren er forpligtet til at tegne ansvarsforsikring for sin(e) hjælper(e). Gladsaxe Kommune har ingen direkte forpligtelse vedrørende hjælpernes ansættelsesforhold. Kommunen har tilsynsforpligtelsen og kan stille krav til anvendelsen af hjælpemidler. Ordningen kan efter forudgående aftale medtages midlertidigt til udlandet (max. 14 dage) jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes dette i timerne. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr A26 133

134 97 Ledsageordning Ledsageordning som naturalhjælp Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 97 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes. At psykisk og/eller fysisk handicappede, dog ikke borgere med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Hvor ledsagelse er dækket ind efter anden indsats, herunder servicelovens 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. Indsatsen kan tildeles borgere, som har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter. Indsatsens omfang? Hvem leverer Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Maksimum 15 timer om måneden. Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Hvis der ønskes opsparing, skal dette søges i Visitationen. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder. En person som er udpeget af borgeren, og som bliver ansat i kommunens ledsagerkorps. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren. Ingen brugerbetaling. Borgeren kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. Ledsagelsen kan medtages midlertidigt til udlandet. Jf. bekendtgørelse om midlertidigt ophold i udlandet. Indsatsen gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Loven gælder personer mellem år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne. J. nr A26 134

135 97 Ledsageordning Ledsageordning som kontant tilskud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvem leverer Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 97 i Lov om Social Service. Hjælp til at færdes. At psykisk og/eller fysisk handicappede, dog ikke borgere med sindslidelse eller misbrug, kan deltage i det sociale liv efter eget ønske. Ledsagelse til selvvalgte aktiviteter uden for hjemmet. Ledsagelse som er dækket ind efter anden indsats, herunder Servicelovens 83, 84, 85, 86, 96, 98, 107, 108, plejeboliger m.v. Gladsaxe Kommune varetager ikke arbejdsgiverrollen for ledsagerne. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-middel Det er en betingelse for at modtage ledsagelse, at borgeren selv kan give udtryk for, ikke nødvendigvis verbalt, et ønske om at deltage i forskellige aktiviteter samt at borgeren evner at være arbejdsgiver/-leder. Maksimum 15 timer om måneden. Der er mulighed for at opspare timer, som kan benyttes i en samlet pulje. Hvis der ønskes opsparing, skal dettes søges hos sagsbehandleren i Handicaprådgivningen. Der kan maksimalt opspares 90 timer inden for 6 måneder. En person som borgeren selv har ansat. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til borgeren. Ingen brugerbetaling. Borger kan søge dækning af ledsagerens udgifter i forbindelse med ledsagelsen, jf. gældende satser. Borgeren skal sandsynliggøre udgifterne. Borgeren skal betale egne udgifter i forbindelse med ledsagelsen. Der foretages opfølgning minimum en gang årligt. Det kontante tilskud kan maksimalt svare til løn op til 15 timers ledsagelse om måneden. Beløbet udbetales forud som grundløn hvert kvartal. Borgeren skal efterfølgende aflevere dokumentation i form af lønsedler. Er indsatsen givet om aftenen eller i weekenden efterreguleres det kontante tilskud. Er pengene ikke anvendt til formålet, skal borgeren tilbagebetale det udbetalte beløb. Gladsaxe Kommune kan udbetale løn m.v. direkte til ledsageren efter anvisning fra borgeren. Tilskuddet kan udbetales til personer, der er udstationerede inden for EU/EØS/Schweiz i op til 3 år. Denne indsats gives ikke til borgere med misbrug eller sindslidelse. J. nr A26 135

136 Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Loven gælder personer mellem år, og borgeren kan bibeholde ordningen efter 67. år, hvis borgeren stadig opfylder betingelserne. J. nr A26 136

137 98 Kontaktperson til døvblinde Kontaktperson til døvblinde Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvem leverer Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 98 i Lov om Social Service. Støtte og hjælp til at bryde isolation og leve så normalt som muligt. Give mulighed for at bryde isolation og bidrage til at kunne leve så normalt et liv som muligt. Eksempler på kontaktpersonens opgaver: Besøg hos borgeren. Tolkning. Ledsagelse. Brevlæsning/avislæsning. Almindelig praktisk bistand i og uden for hjemmet. Ledsagelse efter 97. Indsatsen kan tildeles borgere i eget hjem, som er døvblinde. Tilrettelægges efter borgerens individuelle behov. Der kan dog maksimalt ydes støtte til ferieophold, i udlandet, af op til 14 dages varighed om året. Der er indgået samarbejdsaftale med Center for Døve. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler udgifter for sig selv og kontaktpersonen i forbindelse med ordningen. Der foretages opfølgning minimum hvert andet år. Såfremt borgeren modtager bistands- og plejetillæg, modregnes dette i timerne. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr A26 137

138 102 Tilskud til behandling Tilskud til særlig specialiseret behandling Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 102 i Lov om Social Service. Tilbud af behandlingsmæssig karakter, der er nødvendig med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, herunder psykologbehandling. At bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktion At understøtte bedre udviklingsmuligheder Speciel behandlingsmæssig bistand på grund af særlige behov og hvor relevant behandling inden for det sædvanlige behandlingssystem ikke kan opnås. For eksempel psykologbehandling via Center for Autisme. Indsatsen er subsidiær til behandling efter anden lovgivning, primært sygesikringsloven. Indsatser af socialpædagogisk karakter. I Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 5-2, 6-2, C2-middel, og som samtidig modtager socialpædagogisk støtte. Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Som udgangspunkt ydes maksimum 15 timer. I særlige tilfælde kan bevillingen forlænges ud fra en konkret individuel vurdering. Hvor den nødvendige behandling udbydes. Der opkræves betaling svarende til egenbetalingen for et tilsvarende eller sammenligneligt behandlingstilbud. Der foretages opfølgning når behandlingen er afsluttet eller løbende under behandlingen. Indsatsen gives kun til behandling udført af sygesikringsgodkendte fagpersoner og af psykologer, der er godkendt af Dansk Psykologforening. Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 138

139 104 Aktivitets- og samværstilbud Aktivitets- og samværstilbud Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 104 i Lov om Social Service. At borgeren deltager i sociale sammenhænge, tilbydes aktiviteter, modtager støtte og træning i daglige funktioner. At borgeren opretholder eller forbedrer personlige færdigheder eller livsvilkår. Tilbuddet medvirker til, at borgeren får mulighed for at komme hjemmefra og deltage i sociale aktiviteter og et socialt fællesskab. At yde vedligeholdende træning, som kan modvirke behovet for et mere indgribende tilbud At tilbyde borgeren miljøskift i sin hverdag. Aktiviteter og samvær som har til formål at styrke borgerens sociale relationer og liv. Formålet med hjælpen er at sikre borgeren en social kontakt. Aktiviteterne er bestemt af målgruppen og den enkeltes behov. Eksempler på aktiviteter: Socialt samvær Madordning Værkstedsaktiviteter Arrangementer Støttende samtaler (kontaktperson) Den sociale træning kan ikke foregå i borgerens hjem. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra 5-2, 6-2, C2-middel Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har lette, moderate, svære eller fuldstændige problemer med at deltage i aktivitets- og samværstilbud. Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Borgere, der bor i botilbud eller bofællesskaber, kan som udgangspunkt modtage aktivitets- og samværstilbud og/eller beskyttet beskæftigelse 4 dage ugentligt. For borgere i eget hjem som udgangspunkt 4-5 dage ugentligt. Indsatsen leveres i et pædagogisk egnet tilbud, der fremgår af Tilbudsportalen, som tilgodeser borgerens ønsker og behov. Ingen brugerbetaling. Borgeren betaler selv for kost, materialeforbrug, udgifter i forbindelse med arrangementer mv. Hvor ofte følges op Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. J. nr A26 139

140 på Særlige bemærkninger. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og samværstilbud, jf. 105, stk. 2 i Lov om Social Service. Kommunen skal afholde udgiften til befordring for personer med betydelig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der er visiteret til et aktivitets- og samværstilbud, jf. 104 i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 140

141 Boformer 107 Midlertidige boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? 107 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes midlertidigt ophold i boform uden døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Lægefaglig behandling. Personaledækning om natten Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) C2-middel Derudover skal borgeren kunne klare sig selv i aften- og nattetimerne. Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitetsog samværstilbud eller beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Afhænger af det enkelte tilbud. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et rådighedsbeløb på kr. J. nr A26 141

142 Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Der foretages opfølgning minimum en gang om året. Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 142

143 107 Midlertidige boformer med døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 107 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes midlertidigt ophold i boform med døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. - Lægefaglig behandling. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) C2-middel Det er en forudsætning, at borgere på botilbud deltager i aktivitetsog samværstilbud eller beskæftigelsestilbud eller uddannelsestilbud i dagtimerne. Der kan ikke visiteres til yderligere aktivitets- og samværstilbud. Der ydes støtte døgnets 24 timer. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen boligbetaling, kost og eget forbrug. Egenbetaling beregnes individuelt, således at der som minimum altid vil være et månedligt rådighedsbeløb på kr. Der foretages opfølgning minimum en gang om året. Der er tale om en kan-bestemmelse i Lov om Social Service. J. nr A26 143

144 Boformen er midlertidig, og tildeles som udgangspunkt borgere der forventes, med en kortere intensiv træning, at komme i stand til at klare sig i en boform med mindre indgribende foranstaltninger. Alternativt kan midlertidige boformer tilbydes borgere, som venter på en plads i en længevarende boform. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 144

145 108 eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer uden døgndækning Boform (egen bolig med fællesfaciliteter) Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 85 og 108 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes længerevarende ophold i boform uden døgndækning med socialpædagogisk støtte. Formålet med tilbuddet er at bidrage til at skabe en tilværelse for den enkelte på egne præmisser. Indsatsen tager sigte på, at borgeren kan udvikle eller vedligeholde sine psykiske, fysiske og/eller sociale færdigheder med henblik på større selvhjulpenhed i dagligdagen og deltagelse i samfundslivet. Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Lægefaglig behandling. Personaledækning om natten. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) C2-middel Derudover skal borgeren kunne klare sig selv om aften- og nattetimerne. Afhænger af det enkelte tilbud. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Det er en forudsætning, J. nr A26 145

146 at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud Gladsaxe Kommune ville visitere til. J. nr A26 146

147 108 eller 108 lignende boformer ( 85 i boformer oprettet efter almenboliglovens 105) Længerevarende boformer med døgndækning Længerevarende ophold i botilbud med døgndækning Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 85 og 108 i Lov om Social Service. At borgeren tilbydes længerevarende ophold i boform med døgndækning med socialpædagogisk støtte. At borgeren modtager længerevarende ophold i boform, der tilgodeser behov for omfattende hjælp i almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling. Socialpædagogiske indsatser som træner, støtter eller hjælper borgeren til at varetage: Bolig. Helbred/medicin. Personlig hygiejne. Pædagogisk ledsagelse/transport. Økonomi/administrative forpligtelser. Kost og indkøb. Fritid/samvær/netværk. En række sociale aktiviteter sammen med øvrige beboere. Lægefaglig behandling. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra (1.2-2, 2.2-2, 3.3-2, 4.2) C2-middel Der ydes støtte døgnets 24 timer. Indsatsen leveres i en boform som fremgår af Tilbudsportalen. Boligen udlejes efter regler i Lov om almene boliger eller lejelovens bestemmelser. Borgeren betaler egne leveomkostninger, herunder egen husleje/boligbetaling, kost og eget forbrug. Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år. Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service. Der er frit valg af leverandør på indsatsen. Det er en forudsætning, at det tilbud, borgeren ønsker, er på samme niveau vedrørende indhold og pris, som det tilbud Gladsaxe Kommune ville visitere til. J. nr A26 147

148 Hjælpemiddelområdet Kropsbårne/personlige hjælpemidler Diabetesmaterialer Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgeren selv kan kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren kan kontrollere sin diabetes, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Teststrimler Lancetter til fingerprikker Hvad indgår ikke i Tabletter Blodsukkermåleapparat Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Er der valgmulighed m.h.t. produkt? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Der foretages individuel opfølgning, som minimum i forbindelse med leverandørskift Er der særlige forhold at tage hensyn Der kan max ydes 150 stk. årligt Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 148

149 Diabetesmaterialer Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At dække borgerens behov for den insulin, som kroppen ikke selv kan producere At borgeren kan måle sit blodsukker, og dermed selv kontrollere sin diabetes Hvad er formålet med At borgeren selv kan tilføre og tilpasse sin insulin, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Hvad indgår i Insulinpen Injektionskanyler til engangsbrug Injektionskanyler/ insuflon til flergangsbrug eller til permanent brug Teststrimler/ ketonstix Lancetter til fingerprikker Blodsukkermåleapparat Taleenhed til blodsukkermåleapparat for synshandicappede Hvad indgår ikke i Insulin og tabletter Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation fra læge eller sygehus om behov. For diabetikere i kombinationsbehandling, skal der være tale om andet godkendt injektionspræparat end insulin Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Blodsukkermåleapparat dækkes med 50 % af udgiften De øvrige indsatser er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Der foretages individuel opfølgning, som minimum i forbindelse med leverandørskift Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 149

150 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsstrømper til ben og arme Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvilke hjælpemidler indgår i Hvilke hjælpemidler indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valg mulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for svære ødemer At borgerens mobilitet bliver forbedret, således at borgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner Kompressionsstrømper til: Arme ben hænder Reparation At der er tale om én af de følgende svære, varige kredsløbslidelser: Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter behandling Varige følger efter blodprop i arme/ben Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling Kronisk ødem (væske) på grund af utilstrækkelig funktion af vener Ved førstegangshenvendelser indhentes dokumentation fra egen læge eller speciallæge Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Der vil normalt være behov for reservestrømper Gummihandsker eller strømpepåtager bevilges efter behov til påtagning af strømper J. nr A26 150

151 Brokbehandling Brokbind Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for de gener en brok giver Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Almindeligt brokbind Brokbind med hul til stomien Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 151

152 Spinale ortosesystemer Lændebælte/støttekorsetter Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat rygfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Lændebælte Støttekorset Reparation Hvad indgår ikke i Støttekorsetter, der ydes som led i behandling. Der vil som udgangspunkt ikke kunne ydes støtte til muskellidelser Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 152

153 Spinale ortosesystemer Halskrave/nakkestøtte Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat nakke-/halsfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Halskrave Nakkestøtte Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 153

154 Skinner og bandager Skulder-albue-håndleds-hånd skinner Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Funktionsskinner Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sportsudøvelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner. Ved genansøgning skal det undersøges om reparation af skinne er tilstrækkeligt Hvem leverer (leverandør) Borgeren har frit leverandørvalg Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 154

155 Proteser Brystproteser Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At erstatte et manglende bryst Hvad er formålet med At give borgeren selvværd Hvad indgår i Protese eller delprotese Strips til fastholdelse af protese Brystvorter Hvad indgår ikke i Brystproteser, der indopereres Protesebrystholder Protesebadedragt Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 155

156 Proteser Arm- og benproteser Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens manglende eller mangelfuldt udviklede arm eller ben Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Individuelt fremstillet protese Individuelt fremstellet delprotese Reparation Hvad indgår ikke i Ekstra protese, til brug for sport/fritid Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet. Ved førstegangsansøgning af protese deltager kommunens leverandør i en eventuel protesekonference på hospitalet, med henblik på vurdering af egnet protesetype. Der findes et stort udvalg af proteser og materialer. Ved valg af protese tages udgangspunkt i det aktivitetsniveau, borgeren havde før amputationen Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Fingerproteser og armproteser fremstilles af bandagister hos Sahva Nej J. nr A26 156

157 Hjælpemidler til hårpleje Parykker Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for vansirende skaldethed f.eks. pletskaldethed At give borgeren mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, på trods af hårtab Paryk fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Toupe fabriksfremstillet/individuelt fremstillet Der ydes ikke paryk eller toupe til midlertidigt hårtab, som følge af behandling eller i forbindelse med almindelig forekommende hårtab Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Ved overfølsomhed for syntetiske stoffer kan parykken/toupeen fores med bomuld. Holdbarhed gennemsnitlig 1 år. Særlige forhold kan medføre hyppigere udskiftning Nej J. nr A26 157

158 Ben-ortosesystemer Ben- og fodskinner Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte gangfunktion Hvad er formålet med At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Helbensskinne/ortose (knæ, ankel og fodled) Knæskinne/ ortose Underbensskinne/ ortose Ankelskinne/ ortose Fodkapsel Reparation Hvad indgår ikke i Skinner til brug ved sport Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for behov. Som udgangspunkt skal der være tale om et vedvarende, dagligt behov for skinne for at kunne udføre funktioner Hvem leverer (leverandør) Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Don-Joy skinne bevilges kun i særlige tilfælde Hvis skinnen anvendes i forbindelse med fabriksfremstillet fodtøj, skal det vurderes, om der samtidigt skal bevilges til retning af sko til formålet J. nr A26 158

159 Ortopædisk fodtøj Ortopædisk fodtøj og fodindlæg Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med 112 i Lov om Social Service At kompensere for generne af borgerens foddeformitet At borgerens mobilitet bliver forbedret, så de daglige funktioner i videst muligt omfang kan varetages Hvad indgår i Fabriksfremstillet fodtøj Håndsyet fodtøj Bandagesko Forsåling/udbedring Forhøjelser Reparation Gængesål Ortopædisk fodindlæg Arbejdssko/ værnefodtøj Hvad indgår ikke i Hjemmesko MBT fodtøj Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at borgeren har en svær fod deformitet, og opfylder de lovbestemte indikationer Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Borgeren har en egenbetaling, svarende til de til enhver tid gældende takster på det sociale område. Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Ved førstegangsbevillinger kan reservefodtøj først bevilges/anskaffes efter 3 måneders forløb af hensyn til eventuelle tilpasningsproblemer. Til personer over 18 år vil der normalt kunne ydes hjælp til udskiftning hver 18. måned. Børn under 18 år bevilges det antal fodtøj og fodindlæg, der er behov for, i takt med, at barnet vokser. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning. Ved ortopædisk værnefodtøj afholder arbejdsgiveren et beløb svarende til den sædvanlige udgift til værnefodtøj J. nr A26 159

160 Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 160

161 Særlige beklædningsgenstande Kørepose og regnslag Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for, at der ikke kan bruges almindelig udendørs beklædning Hvad er formålet med At borgeren kan komme udendørs med kørestol/klapvogn Hvad indgår i Kørepose og regnslag til børn Kørepose og regnslag til voksne Hvad indgår ikke i Køreslag Almindeligt regnslag til cykler Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har på grund af funktionsnedsættelse væsentlige problemer med at klare af - og påklædning af normalt udendørs tøj/regntøj Hvem leverer (leverandør) Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 161

162 Særlige beklædningsgenstande Undertøj/heldragt Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At borgeren ikke fjerner bleen i løbet af natten Sikre borgere med psykisk nedsat funktion en rolig nattesøvn Heldragt med speciel lukning Almindeligt undertøj nattøj Borgeren har på grund af psykisk funktionsnedsættelse problemer med at klare sig med almindeligt undertøj. Behovet kan ikke løses på anden vis end med en heldragt Private leverandører efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen bevilges som merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 162

163 Særlige beklædningsgenstande Beskyttelsesbukser til bad Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for inkontinens At kunne deltage i aktiviteter i svømmehal Beskyttelsesbukser til bad Der skal foreligge lægelig dokumentation for varig funktionsnedsættelse Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen bevilges som en merudgift til særlige beklædningsgenstande. Der er en egenbetaling, der følger de til enhver tid gældende priser for standard beklædning Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 163

164 Kropsbårne beskyttelseshjælpemidler Hjælpemidler til hovedbeskyttelse Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At beskytte hovedet ved fald Hvad er formålet med At beskytte hovedet ved fald, og dermed forhindre hovedtraumer Hvad indgår i Beskyttelseshjelm - fabriksfremstillet Beskyttelseshjelm individuel fremstillet Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hovedbeskyttelse bevilges til borgere, som ikke kan benytte et gangredskab hensigtsmæssigt og som derfor har stor faldrisiko Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelafdelingen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 164

165 Stomi-materialer Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat tarmfunktion Hvad er formålet med Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser Hvad indgår i Stomiposer Stomibælte Stomipasta Hudbeskyttende cremer Hudbeskyttende ringe Hvad indgår ikke i Vatpinde Plast- eller gummihandsker Hudservietter Normale hudcremer Affaldsposer Hvilke kriterier indgår for til deling af Stomimaterialer kan bevilges til borgere, der har fået foretaget én af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen) Ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) Urostomi (kunstig udføring af urinveje) Tracheostomi (indsættelse af kanyle i luftrøret) Laryngectomi (fjernelse af strubehovedet) Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal foreligge lægelig dokumentation for behovet Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale Ja Indsatsen er gratis for borgeren. Ved valg af anden leverandør, afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning, som minimum i forbindelse med leverandørskift Udgifter til tracheostomi og laryngectomi ydes kun efter servicelovens 112, hvis borgeren er afsluttet fra hospitalet, og ikke får hjælp af hjemmesygeplejen. Nej J. nr A26 165

166 Hjælpemidler til personlig pleje Hjælpemidler til hårpleje Hjælpemidler til hårvask Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgeren kan få vasket hår trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren kan få vasket hår af hjælper Hvad indgår i Hårvaskebakke til sengebrug Hårvaskebakke på stativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er afhængig af andres hjælp til hårvask. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 166

167 Forflytningshjælpemidler Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat muskelkraft og/eller nedsat standfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan klare at skifte stilling i sengen eller klare forflytning til/ fra seng Hvad indgår i Rebstiger Sengebånd Fritstående galge Opstemmer Glidebræt Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren bliver i stand til selvstændigt eller med personhjælp at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol eller skifte stilling i sengen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 167

168 Forflytningshjælpemidler Drejetårn Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Drejetårn Borgeren bliver i stand til, selvstændigt eller med personhjælp, at forflytte sig f.eks. fra seng til kørestol Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 168

169 Vendehjælpemidler Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat muskelkraft og mobilitet Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med at blive vendt eller flyttet i sengen Hvad indgår i Glidestykker Glidepuder Glidelagen Glidemadras Vende- og flyttebrætter Vendelagen m/el-motor Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren bliver selvstændigt eller med personhjælp i stand til at vende sig i sengen Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn For et vendelagen med el-motor gælder følgende kriterier: Borgeren skal være ude af stand til at vende sig i sengen Borgeren har, på grund af smerter og /eller risiko for udvikling af tryksår, behov for at kunne vende sig i sengen, og det er ikke muligt for hjælperen at benytte øvrige hjælpemidler Borgeren kan ved egen hjælp anvende et vendelagen Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 169

170 Løftehjælpemidler Ståløfter Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Ståløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke flytte sig selv eller med personhjælp Borgeren kan samarbejde om forflytningen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 170

171 Løftehjælpemidler Personløfter, mobile med løftesejl Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning Hvad indgår i Personløfter Standardløftesejl Specialtilpassede løftesejl Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke forflyttes med ståløfter eller øvrige glidematerialer Borgeren kan ikke medvirke til forflytningen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der foretages årligt lovpligtigt serviceeftersyn Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 171

172 Hjælpemidler til vask og bad Bade- og brusestole (med og uden hjul) Lovgrundlag for indsats 112 og 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgeren kan bade på trods af nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at bade selvstændigt eller med personhjælp Hvad indgår i Badestol med hjul Badestol med hjul, kipfunktion Badestol med hjul, eleverbar Badestol uden hjul Badebænk/taburet Badebræt til kar Badekarindsats Badekarsæde, drejeligt Bruseklapsæde Specialtilpasning/tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Badetaburet uden håndgreb Et-trins skammel Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er afhængig af at sidde ned i badesituationen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at montere små slisker eller fjerne dørtrin J. nr A26 172

173 Hjælpemidler til vask og bad Bruselejer Lovgrundlag for indsats 112 og 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgeren kan få bad trods nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at bade med hjælp af én eller to personer Hvad indgår i Bruseleje med hjul fast højde/højdeindstillelig Bruseleje uden hjul fast højde/højdeindstillelig Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgerens behov kan ikke afhjælpes ved hjælp af badestol Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 173

174 Hjælpemidler til toiletbesøg Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) Lovgrundlag for indsats 112 og 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgerne kan klare den intime hygiejne i forbindelse med toiletbesøg Hvad er formålet med At borgeren kan klare toiletbesøg uden personhjælp, og dermed blive selvhjulpen Hvad indgår i Toiletsæde med skylle-tørrefunktion Toilet med skylle-tørrefunktion, hvis toiletsædet ikke er egnet til borgerens størrelse og vægt Montering af toiletsæde eller toilet Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgerens behov skal med et vasketoilet være væsentligt afhjulpet i forhold til toiletbesøg. Borgeren skal således kunne klare alle funktioner ved toiletsituationen selvstændigt og uden behov for personstøtte Hvis borgeren ikke kan klare toiletbesøg uden personhjælp, kan der i særlige tilfælde bevilges vasketoilet, hvis dette medfører, at borgeren kan klare sig med personhjælp i mindre omfang Hvis behovet i væsentlig grad kan afhjælpes hos borgere med en særlig problematik omkring den intime hygiejne, kan der bevilges vasketoilet Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Toilettet/toiletsædet bevilges som udlån efter servicelovens 112, og skal tilsluttes el og vand. Udgiften til installering bevilges som boligindretning efter servicelovens 116 Nej J. nr A26 174

175 Hjælpemidler til personlig mobilitet Ganghjælpemidler Stå-støtte-stativer Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat/ophævet standfunktion primært hos børn Hvad er formålet med At modvirke fejlstillinger og dermed forbedre borgerens fordøjelse Hvad indgår i Fast stå-støtte-stativ Vipbar stå-støtte-stativ med el - eller hydraulisk funktion Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke benytte gangredskab til understøttelse Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 175

176 Ganghjælpemidler Stokke Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker 112 i Lov om Social Service At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs Hvad indgår i Indstillelig sygestok med anatomisk greb Albuestokke, enkeltindstillelige Albuestokke, dobbeltindstillelige Underarmsstokke Fire- eller fempunktsstokke Dupsko til stokke og albuestokke Tilbehør/specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Indstillelig stok med standardgreb Sammenklappelig stok Udskiftning af dupsko Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et behov flere gange om ugen. Den nedsatte gangfunktion skal ikke kunne afhjælpes af en spadserestok købt i almindelig handel Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 176

177 Orienteringshjælpemidler Mobilitystok og markeringsstok Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat syn Hvad er formålet med At borgeren bliver gjort opmærksom på forhindringer og niveauforskelle, og derved i stand til at færdes selvstændigt Hvad indgår i Mobilitystok Markeringsstok Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er, på grund af nedsat syn, ikke i stand til at færdes sikkert indendørs eller udendørs Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 177

178 Andre køretøjer Klapvogne/børn Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion hos børn Hvad er formålet med At børn kan blive transporteret over længere afstande udendørs Hvad indgår i Specialklapvogn Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Standardklapvogn og - udstyr Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet er ikke i stand til at benytte en klapvogn købt i almindelig handel på grund af manglende krops- og/eller hovedstøtte Barnet er ikke i stand til at gå ture udendørs og er over den alder, hvor børn normalt benytter klapvogn Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 178

179 Ganghjælpemidler Rollatorer Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så de kan færdes selvstændigt indendørs/udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Rollatorer med 4 hjul Èn-håndsrollator Tilbehør til rollator Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren er ikke i stand til at færdes inde eller ude uden risiko for fald Ved udendørs gang er der behov for at kunne hvile undervejs Borgeren bliver med rollator uafhængig af personstøtte ved gang Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Ekstra rollator kan bevilges: I de tilfælde, hvor rollatoren anvendes både inde og ude, men hvor det ikke er hensigtsmæssigt at etablere en udendørs rampe Hvis boligen er indrettet, så borgeren skal færdes på flere etager Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Nej Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen J. nr A26 179

180 Ganghjælpemidler Gangbukke Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt primært indendørs Hvad indgår i Højdeindstillelig gangbuk (fast eller sammenklappelig) Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald Borgeren kan ikke færdes sikkert med stok Hvis boligen er i flere plan, kan der efter behov, bevilges en gangbuk til brug på hver etage Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen J. nr A26 180

181 Ganghjælpemidler Gangvogne/gangstole/gangborde Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Gangvogne med kropsstøtte Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke færdes uden risiko for fald Borgeren er ikke i stand til at færdes med gangbuk eller rollator Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin for at nedsætte faldrisikoen J. nr A26 181

182 Ganghjælpemidler NF-walker specielt gangstativ til børn Lovgrundlag for indsats 112 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for manglende gang- og standfunktion, så barnets uhensigtsmæssige gangmønster korrigeres og barnet sikres fuld vægtbæring Hvad er formålet med At give det handicappede barn mulighed for at bevæge sig og stå på en funktionel måde, så barnet motiveres for at deltage i leg og andre aktiviteter med jævnaldrende børn Hvad indgår i NF-walker Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Før en eventuel afprøvning skal det sikres: At NF-walkeren skal bruges i hjemmet og ikke kun på en institution som led i et behandlingstilbud At NF-walkeren bliver det primære gangredskab. At forældrene indgår aktivt i brugen af NFwalkeren og kan se målet At der er de nødvendige ressourcer til at placere barnet i NF-walkeren (uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning) At NF-walkeren er et kombineret gangredskab og ståstativ At der er de nødvendige fysiske rammer i boligen og andre steder, hvor barnet opholder sig meget. At der foreligger en fysioterapeuts vurdering, hvor det konkluderes, at barnet har en aktiv ledet gangfunktion At NF-walkeren ikke er et midlertidigt gangredskab At der ikke er andre gangredskaber, der dækker behovet At barnet kan benytte NF-walkeren i en årrække. At barnet i det daglige udviser initiativ til aktiviteter og handlinger At NF-walkeren dagligt kan medbringes til og fra børnehave/skole Under afprøvning skal det sikres: At kvaliteten i barnets gangfunktion bliver bedre end i en anden type gangredskab At barnet har den nødvendige fysiske udholdenhed, så gang over længere distancer er mulig og J. nr A26 182

183 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn NF-walkeren kan betegnes som reelt gangredskab At barnet kan dreje og vende i NF-walkeren At placeringen i NF-walkeren er mulig uden uhensigtsmæssig arbejdsbelastning og med de daglige menneskelige ressourcer, der er i hjemmet At NF-walkeren vil blive benyttet dagligt i længere tid At barnet selv tager initiativ til gang og handlinger, når det er placeret i NF-walkeren At det vurderes, at der ikke er tale om en midlertidig løsning Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør, eller produkt afholdes en eventuel merudgift af barnets forældre Der foretages individuel opfølgning For at NF-walkeren skal fungere optimalt, bør den justeres ca. hver tredje til fjerde måned Der kan være behov for fabriksfremstillet fodtøj udelukkende til brug i NF-walkeren J. nr A26 183

184 Cykler Cykler, trehjulede Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulede cykler med to baghjul Trehjulede cykler med to forhjul Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Almindelig drift og vedligeholdelse. Cykler til mindre børn, som normalt vil bruge støttehjul på cyklen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er, på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap, ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 184

185 Cykler Cykler, trehjulede hånddrevne Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulet, hånddrevet cykel Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er, på grund af balanceproblemer og/eller et fysisk handicap, ikke i stand til at benytte almindelig tohjulet cykel med/uden støttehjul Der kan ikke bevilges trehjulet cykel, hvis formålet udelukkende er at få motion Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 185

186 Cykler Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gangfunktion, hjerte og/eller lungefunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes selvstændigt over længere afstande udendørs og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Trehjulet cykel med el-hjælpemotor Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Almindelig drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for ekstra støtte for at kunne cykle Der skal være tale om et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande. Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber eller i egen bil Borgeren er, på grund af et fysisk handicap, ikke i stand til at benytte tohjulet cykel med/uden støttehjul eller trehjulet cykel Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 186

187 Cykler Cykler, tandem Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat evne til at cykle Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes over længere afstande udendørs med hjælp - og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Tandemcykel Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Almindelig drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et væsentligt transportbehov, der ikke kan dækkes på anden vis Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er behovet primært i forbindelse med leg og fritid hos børn med handicap, behandles ansøgningen i forhold til servicelovens 41 (merudgifter) Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 187

188 Cykler Håndcykler til montering på manuel kørestol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for en ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at færdes selvstændigt udenfor hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Håndcykel, med eller uden el-motor, til fastspænding på manuel kørestol Almindelig drift og vedligeholdelse Håndcyklen skal som udgangspunkt dække et transportbehov flere gange om ugen Håndcyklen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne bibeholde aktiviteter udenfor hjemmet Håndcyklen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Behovet for transport kan ikke dækkes på anden måde, f.eks. ved offentlig transport, handicapkørsel ud fra Lov om trafikselskaber, el-kørestol eller egen bil Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Betjening af en håndcykel kræver god siddende balance Nej J. nr A26 188

189 Kørestole Kørestole, manuelle standard Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og udenfor hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Krydsrammestol Specialtilpasning Tilbehør Drift Reparation Hvad indgår ikke i Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Behovet kan ikke dækkes ved hjælp af rollator Borgeren har som udgangspunkt et behov for kørestol flere gange om ugen Der skal være behov for kørestol til aktiviteter/færden udenfor boligen, som borgeren uden kørestolen ville være afskåret fra at deltage i Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 189

190 Kørestole Kørestole, manuelle aktiv Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At øge borgerens mobilitet, så det bliver muligt at færdes i og udenfor hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i Krydsrammestol Fastrammestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Kørestol til brug ved sportsaktiviteter Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov for specielt lette køreegenskaber for ved egen hjælp at kunne betjene kørestolen og dermed blive selvhjulpen Behovet for individuel indstilling af kørestolen kan ikke dækkes af en standardkørestol Borgeren har svært ved at foretage forflytninger, hvilket medfører, at kørestolen også benyttes som stol i løbet af dagen Hvis kørestolen ofte skal løftes ind/ud af en bil, kan der tages hensyn til stolens vægt Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 190

191 Kørestole Kørestole, manuelle komfort Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en ophævet gangfunktion og nedsat stabilitet og bevægelighed i kroppen Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet og dermed kunne deltage i dagligdagsaktiviteter Hvad indgår i Manuelle kørestole Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov særlig komfort og behov for korrektion af siddestillingen i løbet af dagen Borgeren kan ikke ved egen hjælp skifte stilling i kørestolen og har derfor behov for kipfunktioner Behovet for ændring af siddestilling kan ikke dækkes ved hjælp af en aktiv eller standardkørestol, kombineret med egen hvilestol Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 191

192 Kørestole Kørestole, manuelle med ståfunktion Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet standfunktion Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at være aktiv i dagligdagen, samt at kunne færdes i og udenfor hjemmet Hvad indgår i Manuel betjent El-betjent Hvad indgår ikke i Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Kørestolen skal kunne fungere og dække behovet for manuel kørestol Ståfunktionen skal være væsentlig for, at borgeren selvstændigt kan udføre funktioner i dagligdagen Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 192

193 Kørestole Kørestole, manuelle - énhånds-betjent Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion kombineret med nedsat kraft i den ene side af kroppen Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet og dermed kunne deltage i dagligdagsaktiviteter Hvad indgår i Betjening med dræsine Betjening med dobbelte håndringe Reparation Hvad indgår ikke i Drift Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke ved egen hjælp betjene en aktiv eller standardkørestol Det er en forudsætning, at borgeren kan betjene kørestolen ved egen hjælp Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 193

194 Kørestole Hjælpemotor til manuel kørestol Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i lov om social service At kompensere for nedsat kraft hos en hjælper ved kørsel med en tung kørestol At give pårørende/hjælper mulighed for at kunne køre borgeren udendørs i kørestol i forbindelse med daglige aktiviteter eller udendørs ture generelt Hjælpemotor påmonteret manuel kørestol Drift og almindelig vedligeholdelse Borgeren sidder permanent i manuel kørestol, og er ikke i stand til at manøvrere den udendørs, og er ikke i stand til at betjene en el-kørestol Borgerens pårørende hjælper flere gange om ugen med udendørs transport, men har vanskeligt ved at skubbe kørestolen Hjælpemiddeldepotet Nej Indsatsen er gratis Der foretages individuel opfølgning Hjælpemotoren kan være tung at af - og påmontere Borgeren kan i nogle situationer have svært ved at køre kørestolen med en hjælpemotor påmonteret Der kan blive behov for en ekstra kørestol til brug for hjælpemotoren J. nr A26 194

195 Kørestole El-kørestole med joystick, indendørs Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en ophævet gangfunktion, hvor behovet ikke kan dækkes af en manuel kørestol Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at færdes i hjemmet og dermed opretholde en aktiv tilværelse Hvad indgår i El-kørestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Drift dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge Kørestolstaske Bagageboks Flexeldæk Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal være tale om et dagligt behov El-kørestolen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt, og for at kunne bibeholde aktiviteter i hjemmet El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Nej Det kan være nødvendigt at fjerne dørtrin J. nr A26 195

196 Kørestole El-kørestole med joystick til kombineret inden- og udendørs brug Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en ophævet gangfunktion, hvor behovet ikke kan dækkes af en manuel kørestol Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at færdes i og udenfor hjemmet - og dermed opretholde en aktiv tilværelse. Hvad indgår i El-kørestol Specialtilpasning Tilbehør Reparation Hvad indgår ikke i Drift dog ydes hjælp til akkumulatorer/batterier Almindelig vedligeholdelse. Dog ydes der hjælp til dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Dokumentation skal foreligge. Kørestolstaske Bagageboks Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et dagligt behov El-kørestolen skal være nødvendig for at kunne færdes selvstændigt og for at kunne bibeholde aktiviteter i og udenfor hjemmet El-kørestolen skal, i væsentlig grad, kunne medvirke til en større grad af selvhjulpenhed Det er en betingelse, at borgeren er i stand til at manøvrere el-kørestolen på forsvarlig måde Borgere, der har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-kørestol, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Der skal være mulighed for at kunne opbevare el-kørestolen indendørs Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, betragtes som et kropsbårent/ særligt personligt hjælpemiddel, hvor der gælder særlige regler Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) J. nr A26 196

197 Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Borgeren anbefales at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres Der kan være brug for at fjerne dørtrin. J. nr A26 197

198 Forbrugsgoder El-scooter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 113 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at føre en så normal tilværelse som muligt, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres hjælp i dagligdagen El-scootere bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard el-scooter inkl. montering af stokkeholder. Nødvendigt tilbehør ydes efter behov Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere el-scooter eller en el-scooter med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard el-scooter) Pkt. 3): Hvis en el-scooter udelukkende fungerer som et hjælpemiddel, udlånes den via hjælpemiddeldepotet, og der er ingen egenbetaling for borgeren Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard el-scooter Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en el-scooter, bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til reparation af el-scooteren afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard el-scooter Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard el-scooter og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2 Den fulde udgift til udskiftning af el-scooter afholdes af kommunen, hvis den er bevilget efter pkt. 3 J. nr A26 198

199 Opbevaring: Etablering af nødvendigt el-stik til opladning, hvis det vurderes, at el-scooteren ikke kan oplades indendørs. Plastikovertræk, hvis det vurderes at være en forsvarlig måde at opbevare/beskytte elscooteren på, når den ikke er i brug. Drift og vedligeholdelse: Hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 3, ydes der hjælp til udskiftning af batterier, samt dæk og slanger, hvis der er behov for mere end ét sæt årligt. Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Råd og vejledning ved valg af el-scooter Drift og vedligeholdelse Afgørelsen træffes ud fra en konkret individuel vurdering. Der skal være taget stilling til, om træning kan forbedre gangdistancen Der skal som udgangspunkt være tale om behov for færden flere gange ugentligt Borgerens behov skal ikke kunne dækkes ved bevilling af en trehjulet cykel, manuel kørestol eller rollator Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med stort besvær Behovet for transport skal ikke kunne dækkes hensigtsmæssigt på anden vis, f.eks. gennem handicapkørsel eller egen bil Borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler), kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Hvis el-scooteren erstatter brugen af en almindelig cykel, knallert, bil eller lignende vil der som udgangspunkt være tale om bevilling af en el-scooter efter pkt. 1 og 2. Erstatter el-scooteren derimod en gangfunktion og kan sidestilles med den kompensation, der f.eks. opnås ved en joystick styret el-kørestol, vil der være J. nr A26 199

200 tale om bevilling efter pkt. 3. Hvem leverer (leverandør) Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlig forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Børn og unge med væsentlig funktionsnedsættelse, og borgere med fremadskridende eller terminal lidelse, der medfører yderligere funktionsnedsættelse inden for kortere tid, er berettiget til bevilling af elscooter efter pkt. 3 Ved støtte til el-scooter efter pkt. 1 og 2 ejer borgeren selv el-scooteren, og har frit leverandørvalg El-scooter bevilget efter pkt. 3 leveres af hjælpemiddeldepotet. El-scooterens pris udover Gladsaxe Kommunes tilskud, hvis el-scooteren er bevilget efter pkt. 1 og 2. Der foretages individuel opfølgning. Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af kørestol til værksted, hvis kørestolen skal repareres El-scooteren vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter J. nr A26 200

201 Forbrugsgoder Trehjulet benzindrevet knallert Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 113 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren får mulighed for at færdes over længere afstande, og i størst mulig grad bliver uafhængig af andres bistand i dagligdagen En 3-hjulet benzindrevet knallert bevilges på følgende betingelser: Pkt. 1): Der ydes som udgangspunkt støtte til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert.. Nødvendigt tilbehør ydes efter behov. Pkt. 2): Hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør det, kan der gives tilskud til en dyrere 3-hjulet benzindreven knallert eller med en særlig indretning (borgerens egenbetaling svarer til 50 % af prisen på en standard 3-hjulet benzindreven knallert) Reparation: Der ydes ikke tilskud til reparation af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Der ydes 50 % tilskud til udgiften til reparation af en 3-hjulet benzindreven knallert, bevilget efter pkt. 2. Udskiftning: Der ydes ikke tilskud til udskiftning af en standard 3-hjulet benzindreven knallert. Der ydes tilskud til prisforskellen på et standard 3-hjulet benzindreven knallert og billigst egnede model, hvis den er bevilget efter pkt. 2. Vurdering af borgerens køreegenskaber i trafikken. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Råd og vejledning ved valg af 3-hjulet benzindreven knallert Drift og vedligeholdelse Afgørelsen træffes ud fra en konkret individuel vurdering. Der skal være taget stilling til, om træning kan J. nr A26 201

202 Hvem leverer (leverandør) Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlig forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn forbedre gangdistancen Der skal som udgangspunkt være tale om behov for færden flere gange ugentligt Borgerens behov skal ikke kunne dækkes ved bevilling af en el-scooter, trehjulet cykel, manuel kørestol, egen bil eller handicapkørsel Borgeren skal være ude af stand til at benytte offentlige transportmidler, eller det skal være forbundet med stort besvær Borgeren skal kunne færdes forsvarligt i trafikken Borgere, som har et kendt misbrug (medicin, alkohol, rusmidler) kan kun bevilges el-scooter, hvis det lægeligt dokumenteres, at misbruget er under behandling, og ikke påvirker evnen til at færdes forsvarligt Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen 50 % af et standardprodukt + eventuel merpris afhængig af, om der er behov for særlig kapacitet eller særlig funktion Der foretages individuel opfølgning Der er mulighed for at afregne et eventuelt tilskud direkte med leverandøren. Borgeren anbefales, at tegne et Falck abonnement til evt. persontransport og transport af knallerten til værksted, hvis knallerten skal repareres Knallerten vil indgå i vurderingen ved behov for transport til træning og/eller aktiviteter J. nr A26 202

203 Førerhund Førerhund Lovgrundlag for indsats. 112 i lov om social service. Hvilket behov dækker At kompensere for blindhed og nedsat syn svarende til 1/60 Hvad er formålet med At give blinde større bevægelsesfrihed og uafhængighed i forbindelse med færden udendørs, og medvirke til at lette hverdagen som blind Hvad indgår i Førerhund indkøb, træning, udstyr, dyrlægebehandling hele hundens liv, problemløsning Deltagelse i kursus, hvor ansøgers motivation og muligheder for at færdes med førerhund vurderes (kun for førstegangs ansøgere) Hjemmebesøg, aflagt af leverandør, hvor forhold for førerhundens plads i hjemmet vurderes Prøveperiode på tre måneder, hvor førerhund placeres i ansøgers hjem, og hvor førerhundeinstruktør træner sammen med ansøger i at færdes udendørs med førerhund Hvad indgår ikke i Foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring. Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er en betingelse, at der foreligger en positiv og velbegrundet skriftlig anbefaling fra leverandør For førstegangsansøgere er det en betingelse, at ansøgeren har gennemgået et kursus, afholdt af leverandøren, hvor motivation og muligheder for at kunne færdes med førerhund vurderes Hvem leverer (leverandør). Førerhundeordningen i Dansk Blindesamfund Brugernes Førerhundeordning (BFO) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Driftsudgifter til foder, plejemidler, ikke receptpligtig medicin og lovpligtig ansvarsforsikring. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning. (kvalitetssikring). Er der særlige forhold at tage hensyn Prisen for førerhunde følger de til enhver tid gældende satser Er der afledte forhold at tage hensyn I almennyttige boligselskaber, hvor der ikke er tilladelse til at holde hund, er kommunen behjælpelig med at søge om dispensation. Det kan blive nødvendigt at flytte en førerhund til en ny bruger. Ved en sådan omplacering af førerhund J. nr A26 203

204 anvendes særlige beregningsregler for fastsættelse af hundens pris. Der sker refusion for en returtagen førerhund, der omplaceres i en anden kommune indenfor følgende brugsperioder: 0-2 år: 75 % 2-4 år: 50 % 4-6 år: 25 % af købsprisen, der af den nye modtagerkommune betales til den kommune, der afgiver. Refusionsaftalen bygger på, at en førerhund har en forventet levetid på otte år J. nr A26 204

205 Hjælpemidler til daglig husførelse Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletforhøjer Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgerne kan sætte sig/rejse sig fra toilettet Hvad er formålet med At borgeren kan klare toiletbesøg med/uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive selvhjulpen. Hvad indgår i Fastmonterede toiletforhøjer med/uden armlæn Fritstående toiletforhøjer med armlæn Reparation Hvad indgår ikke i Løse toiletforhøjere Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke uden store vanskeligheder rejse og/eller sætte sig på toilettet Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning. (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 205

206 Hjælpemidler til toiletbesøg Toiletløfter, elektrisk Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgerne kan sætte sig/rejse sig fra toilettet Hvad er formålet med At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen Hvad indgår i Elektrisk toiletløfter Specialtilpasning Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal blive selvhjulpen med hensyn til toiletbesøg, og behovet skal ikke kunne afhjælpes på anden måde. Bevilges i særlige tilfælde, hvor borgerens nedsatte funktioner udelukker brug af bade-toiletstol Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Toiletløfteren skal tilsluttes el. Udgiften bevilges som boligindretning efter servicelovens 116 Nej J. nr A26 206

207 Hjælpemidler til toiletbesøg Armlæn som monteres på toilettet Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At borgerne kan sætte sig og rejse sig fra toilettet Hvad er formålet med At borgeren kan klare toiletbesøg med og uden hjælp, og dermed i videst mulig omfang blive mere selvhjulpen Hvad indgår i Toiletbræt med armlæn Stativ med armlæn evt. med fodplade og ryglæn Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren skal have behov for støtte for at kunne rejse sig/sætte sig på toilettet Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 207

208 Borde Borde Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat mobilitet Hvad er formålet med At borgeren kan blive i stand til at medvirke i dagligdags gøremål, såsom at spise, drikke og arbejde med opgaver Hvad indgår i Arbejdsborde Sengeborde Reparation Hvad indgår ikke i Almindelige kontorinventar er forbrugsgoder/sædvanligt indbo, og kan ikke bevilliges efter 112 Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der kan bevilges særligt indrettede, højdeindstillelige arbejdsborde, hvis der er et særligt behov for korrekt arbejdshøjde og vinkel, i forbindelse med udførelse af huslige eller skriftlige opgaver Det er en forudsætning, at problemet ikke kan løses ved forhøjelse af ansøgers bord, skriveplade eller andet Der kan ikke bevilges arbejdsborde udelukkende til hobbyprægede aktiviteter og avislæsning Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 208

209 Siddemøbler Arbejdsstole Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat gang- og standfunktion Hvad er formålet med At borgeren bliver i stand til at udføre huslige funktioner i hjemmet Hvad indgår i Stå-støttestol Arbejdsstol med gasfjeder til højderegulering Arbejdsstol med motor til højderegulering Reparation Tilbehør og specialtilpasning Hvad indgår ikke i Drift og vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har ikke standfunktion over længere tid, og er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål, der som udgangspunkt udføres stående, f.eks. madlavning og opvask Det skal vurderes, om almindelig stole eller brug af rollator med sæde eller lignende alternative løsninger, vil kunne dække behovet Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Nej Efter en konkret individuel vurdering foretages mindre boligændringer i køkkenet, hvis det er nødvendigt for, at borgeren kan benytte arbejdsstolens funktioner J. nr A26 209

210 Siddemøbler Hvilestole Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft i arme og ben Hvad er formålet med At borgeren opnår en acceptabel siddestilling, samt at de får mulighed for at kunne rejse og sætte sig ved egen hjælp Hvad indgår i Hvilestol med specielle funktioner Understel til hvilestol Fodskammel til bevilget hvilestol Reparation Hvad indgår ikke i Hvilestol med fast højde og indstilling af ryglæn Vippefodskammel Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være behov for en stol med en særlig udformning, f. eks. med særlig elektrisk funktion, som er nødvendig på grund af et svært fysisk handicap. Som eksempler på særlige stole kan nævnes stole og sæder (beregnet til borgere med stift hofteled), katapultstole (til borgere, der har vanskeligt ved at rejse/sætte sig) Der kan bevilges hvilestol, der er specielt indrettet med korrigerende /aflastende polstring eller med specielle indstillingsmuligheder, der medfører at borgeren bliver selvhjulpen eller bliver væsentligt aflastet i forhold til smertebetingede lidelser Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 210

211 Siddemøbler Terapi- og rehabstole til børn Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat siddende balance og nedsat hovedkontrol Hvad er formålet med At børnene bliver i stand til at spise, lege og lave andre aktiviteter siddende Hvad indgår i Arbejds/terapistole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med højdeindstilleligt indestel Skalstole med udestel Hjørnestole Petö møbler Bräcke Østergaard møbler Reparation Specialtilbehør og -tilpasning Hvad indgår ikke i Høj barnestol Hvilke kriterier indgår for tildeling af Barnet skal have behov for handicapkompenserende funktioner Der skal tages udgangspunkt i bedst og billigst egnede stol, der samtidig tager højde for barnets fremtidige udvikling Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 211

212 Siddemøbler Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft/balance og nedsat blodomløb Hvad er formålet med At forebygge tryksår og korrigere siddestillingen hos borgeren, så det bliver muligt at sidde i stol/kørestol Hvad indgår i Skumpude Vandpude Fiberpude Stoleindsats Flolitepude Gelepude Luftpude Arthrodesepude Ekstra puder og betræk Ekstra betræk efter behov Hvad indgår ikke i Skråpude Ringpude Ægte og syntetisk lammeskind Hvilke kriterier indgår for tildeling af Til borgere, der har tryksår eller er tryksårstruet kan der bevilges antitryksårspuder. Til kørestolsbrugere bevilges standard eller specielle sædepuder. Til borgere med ryg- og gigtlidelser, lammelser m.v. kan bevilges puder til støtte og korrektion af siddestilling. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 212

213 Forbrugsgoder Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning Lovgrundlag for indsats 113 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat funktion Hvad er formålet med At borgeren kan fungere i dagligdagen på trods af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Hvad indgår i Standardforbrugsgoder Forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Reparation og udskiftning ved forbrugsgoder med en særlig kapacitet eller en særlig funktion Hvad indgår ikke i Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. vaskemaskine, elevationssengebund og madras samt smartphone) Reparation og udskiftning ved standardforbrugsgoder Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der kan ydes hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1 er opfyldt: forbrugsgodet skal i væsentlig grad afhjælpe den nedsatte funktion eller i væsentlig lette den daglige tilværelse eller være nødvendig for at udføre et erhverv Hvem leverer (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? 50 % af standardprodukt + eventuel merpris afhængig af produktvalg Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Forbrugsgodet tilhører som udgangspunkt borgeren, der også selv sørger for at indkøbe og installere det Der er en bagatelgrænse på 500 kr. I de tilfælde, hvor et forbrugsgode vurderes udelukkende at fungere som hjælpemiddel, kan det bevilges som udlån Er der afledte forhold at tage hensyn Hvis en borgers behov ikke kan afhjælpes med et forbrugsgode, eksempelvis en sengebund, vil der i forbindelse med sagsbehandlingen blive foretaget en konkret vurdering af hvorvidt borgerens behov i stedet for bør afhjælpes med en plejeseng (jf. standard 6.4 plejeseng) J. nr A26 213

214 Styrekontakter og anordninger Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og koordination, primært børn At borgeren kan starte og stoppe en given aktivitet på kommando 0-1 kontakter Barnet skal kunne forstå betydningen af at starte og stoppe en aktivitet, og dermed blive i stand til at gøre dette selvstændigt Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Legetøj, der bruges sammen med 0/1 kontakten sagsbehandles over servicelovens 41 (merudgifter) Nej J. nr A26 214

215 Hjælpemidler til fjernkontrol af omgivelserne Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for ophævet gangfunktion hos permanente kørestolsbrugere, der er afhængige af andres hjælp Hvad er formålet med At borgeren kan starte og/eller stoppe elektriske funktioner/apparater ved egen hjælp Hvad indgår i Omverdenskontrol til betjening af døre, radio/tv, lys m.m. Etablering af omverdenskontrol i kørestolens styreboks Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det skal i væsentlig grad kunne gøre borgeren selvhjulpen i forhold til at udføre funktioner i dagligdagen Det skal være sandsynliggjort, at der ikke er et hensigtsmæssigt alternativ til fjernbetjeningen Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 215

216 Transporthjælpemidler Rulleborde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 112 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft At borgeren bliver i stand til at transportere ting rundt i boligen Rulleborde Der skal være behov for at bringe ting rundt i boligen, som ikke kan foretages ved hjælp af evt. rollator Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Eventuel fjernelse af dørtrin Nej J. nr A26 216

217 Hjælpemidler til daglige funktioner Småhjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 112 i Lov om Social Service At borgeren kan klare daglige funktioner Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet At borgeren kan klare daglige funktioner som f.eks. spisning, madlavning, opvask, af- og påklædning, personlig hygiejne og dermed i videst muligt omfang bliver mere selvhjulpen Småhjælpemidler, der er fremstillet for at kompensere for et handicap Forbrugsgoder Hjælpemidlet skal i væsentlig grad kompensere for en nedsat funktionsevne, eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 217

218 Indretning af hjemmet og dets omgivelser, herunder møbler Hjælpemidler til vask og bad Badekar, højdeindstilleligt Lovgrundlag for indsats 112 og 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At forældre og hjælpere får mulighed for at bade fysisk handicappede Hvad er formålet med At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved badning Hvad indgår i Højdeindstilleligt badekar Reparation Hvad indgår ikke i Standardbadekar Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er en betingelse, at der ikke kan benyttes brusebåre eller øvrige hjælpemidler til badning Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring badekarret kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, jf. arbejdsmiljøloven Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Det er ikke tilstrækkeligt bevillingsgrundlag, at borgeren har behov for badekarret for at forhindre fejlstillinger og for at få smertelindring Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 218

219 Belysningsarmaturer Belysning indendørs/udendørs Lovgrundlag for indsats 116, stk. 1 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat syn Hvad er formålet med At borgeren blive i stand til at udføre huslige opgaver og personlig pleje, og kan færdes sikkert ude Hvad indgår i Arbejdsbelysning i køkken og bad Udendørsbelysning ved adgangsforhold Hvad indgår ikke i Standardbelysning Udskiftning Reparation Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indendørs belysning skal være nødvendigt for at kunne udføre arbejdsopgaver i hjemmet, f.eks. huslige funktioner eller for at kunne orientere sig i boligen Udendørs belysning skal være nødvendigt for at kunne færdes sikkert omkring boligen Det skal med i vurderingen, om der er opsat tilstrækkelig normal belysning i forvejen Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandlende ergoterapeut Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 219

220 Senge Barnesenge Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At forældre og hjælpere får mulighed for at pleje et handicappet barn i sengen Hvad er formålet med At sikre forældre og hjælpere de nødvendige arbejdsredskaber ved plejen af barnet Hvad indgår i Barneseng med/uden el-indstilling i højde og liggeflade Reparation Tilbehør og specialtilpasning Hvad indgår ikke i Standardbarneseng Hvilke kriterier indgår for tildeling af Højdeindstillingen skal være nødvendig for at kunne hjælpe barnet med personlig pleje Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven J. nr A26 220

221 Senge Plejeseng med el-funktioner Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker Hjælp til at komme i/ud af sengen. Hjælp til personlig hygiejne i sengen Hvad er formålet med At borgeren selv kan komme i og ud af sengen Hvad indgår i Seng med 3-delt liggeflade motor til højde- og rygdel som standard Seng med 4-delt liggeflade motor til højde- og rygdel som standard Reparation Tilbehør: Ekstra motor til ben-del eller knæ-del Standardskummadras Sengegalge Sengehest Overtræk til sengeheste Sengeforlængere Sengestøttegreb Hvad indgår ikke i Sengebund med el-funktioner Sengebund med manuel indstilling Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke rejse sig fra en fast højde, og har derfor behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion. Hvis sengen er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Der skal være mulighed for, at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven. I forbindelse med sagsbehandlingen foretages en konkret vurdering af, om borgerens behov kan afhjælpes ved køb af en eleverbar sengebund (jf. standard om forbrugsgoder) J. nr A26 221

222 Senge Sengeløftere Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker Hjælp til at komme i/ud af sengen. Hjælp til personlig hygiejne i sengen Hvad er formålet med At borgeren selv kan komme i og ud af sengen Hvad indgår i Sengeløfter med motor til højdeindstilling af liggeflade til montering på almindelig seng Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke rejse sig fra en fast højde og har derfor behov for højdeindstilling af sengen for at kompensere for en nedsat funktion Hvis sengeløfteren er nødvendig af hensyn til plejepersonalets eller hjælperens arbejdsmiljø, bevilges sengen som arbejdsredskab Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Der skal være mulighed for at arbejdet omkring sengen kan udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig jf. arbejdsmiljøloven J. nr A26 222

223 Senge Ryglæn, indstillelige Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat lunge- og/eller hjertefunktion Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for at sove på trods af vejrtræknings- og/eller hjerteproblemer Hvad indgår i Ryglæn, manuel Reparation Hvad indgår ikke i Elektrisk ryglæn Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har behov for at ligge med løftet hovedgærde, og behovet kan ikke løses med ekstra puder. Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren. Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 223

224 Løftehjælpemidler Personløftere, loft- eller vægmonteret Lovgrundlag for indsats 112 og 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat standfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet med forflytning, eller få mulighed for selv at klare forflytning Hvad indgår i Enkeltskinne Rumdækkende Køremotor Standardløftesejl Specialtilpasset løftesejl Lovpligtigt serviceeftersyn Udbedring af større skader ved nedtagning Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvis trange pladsforhold udelukker brugen af mobil personløfter Hvis mobil personlift ikke er hensigtsmæssig af arbejdsmiljømæssige grunde Loftmonterede lifte med køremotor kan bevilges, hvis borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til forflytning, personlig hygiejne m.v. Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandlende ergoterapeut Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Udgifter til lovpligtige eftersyn afholdes over 116 Det forudsættes, at de bygningsmæssige forhold gør det muligt at foretage opsætning Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 224

225 Hjælpemidler til højdeindstilling af møbler Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft og balance Hvad er formålet med At borgeren bliver i stand til at rejse og sætte sig fra seng eller stol Hvad indgår i Sengeklodser Stoleklodser Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Nedsat bevægelighed og kraft, der gør borgeren ude af stand til at sætte og rejse sig fra møbler (senge, hvilestol, sofa) Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nogle stole kan ikke hæves med klodser, da de bliver ustabile Nej J. nr A26 225

226 Støtteanordninger Gelændere Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren kan færdes på trapper og ved niveauforskelle Gelænder udendørs og/eller indendørs Gelænder langs trapper, der også er uforsvarlige for borgere uden nedsatte funktioner f.eks. trapper med uforsvarlige, dårligt vedligeholdte trin Som udgangspunkt bevilges kun ekstra gelænder, hvis der i forvejen er opsat et gelænder Som udgangspunkt bevilges kun gelænder til én udgang Som følge af funktionsnedsættelse i den ene side af kroppen er borgeren ikke i stand til at anvende gelænderet i trappeopgangen både op og ned ad trapperne Gelænder til kælder bevilges, hvis det gør borgeren i stand til at klare trappen og udføre væsentlige opgaver i kælderen. I ejerboliger skal det overvejes, om gelænderet til kælderen er en modernisering af boligen Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Der søges samtidig om fritagelse for retablering. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer I andelsbolig og ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 226

227 Støtteanordninger Støttehåndtag Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft og balance Hvad er formålet med At borgeren kan klare niveauforskelle i og ved indgangen til hjemmet. At borgeren kan klare personlig hygiejne og toiletbesøg ved egen hjælp eller med hjælper Hvad indgår i Opsætning af håndgreb i forskellige længder. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Opsætning af greb er eneste alternativ for at klare mindre niveauforskelle ved adgangsforhold til hoved- og havedør Opsætning af greb er nødvendigt for at kunne færdes sikkert i boligen I særlige tilfælde vil der kunne bevilges greb i soveværelset eller i øvrige rum Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Ved greb udenfor lejligheden skal der i lejebolig søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. I andelsbolig og ejerbolig søges om tilladelse til opsætning på fællesarealer I ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 227

228 Støtteanordninger Toilet-armstøtter Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og balance At borgeren kan rejse sig fra og sætte sig på toilettet. Toilet-armsstøtter Borgeren kan ikke uden store vanskeligheder rejse og/eller sætte sig på toilettet Det er ikke muligt at benytte alternativer, som f.eks. armstøtter monteret på toiletbræt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer I ejerboligforetages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 228

229 Dør- og vinduesåbnere Døråbnere Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft, balance og bevægelighed Hvad er formålet med At borgeren kan komme ind og ud af sin bolig ved egen hjælp. At borgeren kan åbne døren, når det ringer på Hvad indgår i Elektrisk døråbner på hoveddør eller altan/havedør Elektrisk døråbner på fælles indgangsdør i opgang Elektrisk døråbner på fælles elevatordør Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal som udgangspunkt være tale om et dagligt behov Døråbneren skal være nødvendig for at komme ud/ind af boligen Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Det skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet Det skal vurderes, om behovet kan løses med krog på døren eller kile under døren Som udgangspunkt bevilges til én udgang, dog kan der i særlige tilfælde bevilges flere døråbnere, hvis behovet skal løse adgangsforhold i en boligblok Det skal vurderes, om behovet for døråbner i boligblokke skal løses af ejendommens administrator/boligselskab Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med lejebolig J. nr A26 229

230 Er der afledte forhold at tage hensyn I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 230

231 Dør- og vinduesåbnere Vinduesåbnere Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft, balance og nedsat lungefunktion Hvad er formålet med At borgeren kan åbne vinduet ved egen hjælp Hvad indgår i Elektrisk vinduesåbner monteret på vindue i køkken Elektrisk vinduesåbner monteret i værelse eller stue Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har, på grund af en væsentlig luftvejslidelse, et stor behov for at få frisk luft, men har ikke kræfter til at åbne vinduet eller kan på grund af vinduets placering og fysisk handicap ikke selv åbne vinduet Det er ikke tilstrækkeligt, at der er behov for at åbne vinduet i forbindelse med madlavning eller for at få luftet ud Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 231

232 Dør- og vinduesåbnere Samtaleanlæg med el-slutblik Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft, balance og bevægelighed Hvad er formålet med At borgeren selv kan tale med personen, der ringer på hoveddøren, og evt. låse døren op Hvad indgår i Samtaleanlæg i stue og soveværelse Trådløst samtaleanlæg. Reparation Hvad indgår ikke i Samtaleanlæg på badeværelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har ikke mulighed for at komme til hoveddøren, når der ringes på døren. Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 232

233 Byggeelementer til boligtilpasning Blandingsbatterier Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft i arme og hænder Hvad er formålet med At borgeren selv bliver i stand til at betjene vandhanerne i køkkenet og/eller i badet Hvad indgår i Blandingsbatterier med køllegreb til køkken og bad Termostat blandingsbatterier med køllegreb til bad Øvrige blandingsbatterier, eksempelvis fotoceller Hvad indgår ikke i Udskiftning af blandingsbatterier, der har karakter af modernisering/almindelig vedligeholdelse Reparation og vedligeholdelse Hvem kan modtage Fysisk handicappede Hvilke kriterier indgår for tildeling af Det er ikke muligt at løse behovet med løse forlængergreb. Det skal vurderes, om behovet for nyt blandingsbatteri med køllegreb kan udskiftes af ejendommens administrator/boligselskab Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 233

234 Byggeelementer til boligtilpasning Håndvask Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgeren kan vaske sig ved håndvask ved egen eller hjælpers hjælp Hvad indgår i Fast håndvask Højde indstillelig håndvask Skinne til montering af håndvask, så denne kan flyttes til siden Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af En fast håndvask bevilges udelukkende i forbindelse med ombygning af badeværelse, hvor eksisterende håndvask ikke kan genbruges Højdeindstillelig håndvask kan bevilges til borgere, der uden den specielle håndvask er afhængig af personhjælp for at kunne vaske sig Det skal med i vurderingen, hvor stor en del af hverdagen, der er personhjælp til rådighed Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. J. nr A26 234

235 Byggeelementer til boligtilpasning Bruseplads Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft, bevægelighed og balance At borgeren bliver i stand til at kunne få brusebad ved egen eller hjælpers hjælp Fjernelse af badekar og etablering af bruseplads Udskiftning af fliser udenfor den egentlige bruseplads Fjernelse af badekar kan bevilges, hvis ét af nedenstående punkter er opfyldt: Borgeren kan ikke komme op i badekarret uden risiko for fald, og behovet kan ikke løses med et badebræt og/eller greb. Der er ikke plads til badetaburet udenfor karret Der er ikke afløb i gulvet, og der kan derfor ikke bades udenfor badekarret på trods af, at der er plads til en badetaburet Det er ikke muligt for hjælperen, at arbejde sikkerhedsmæssigt forsvarligt omkring borgeren Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende på længere sigt Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 235

236 Byggeelementer til boligtilpasning Dørtrin Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan færdes ved egen hjælp i hjemmet med eller uden ganghjælpemidler Hvad indgår i Fjernelse af dørtrin Retablering af dørtrin i lejebolig Hvad indgår ikke i Fjernelse af dørtrin til de rum i boligen, der ikke benyttes jævnligt. Tætningslister Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren har væsentlig faldrisiko og færdes indendørs med rollator eller i kørestol Behovet kan ikke løses med slisker Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller materialer afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig foretages ikke retablering. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 236

237 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Løfteplatforme Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat eller ophævet gangfunktion At borgeren kan færdes i/eller ved boligen trods niveauforskelle Platformlift Lovpligtigt eftersyn Platformsliften skal være nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted Det er en betingelse, at behovet ikke kan løses med løse eller fastmonterede ramper Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 237

238 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte til kørestole Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle Hvad indgår i Kørestolslift ved adgang til boligen Kørestolslift ved indendørs niveauforskelle Lovpligtige eftersyn Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Trappeliften er nødvendig for at komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker trappeliften retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det. Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning J. nr A26 238

239 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappelifte med stolesæde Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren vil være i stand til at fungere i boligen på trods af udendørs og/eller indendørs niveauforskelle Hvad indgår i Stolelift ved udendørs adgangsforhold til boligen Stolelift ved indendørs niveauforskelle Lovpligtigt eftersyn Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Stoleliften er nødvendig for at komme ind/ud af boligen eller for at komme rundt i boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer (leverandør) Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Hvis stoleliften opsættes på et fælles trappeareal, skal byggemyndighederne kontaktes med henblik på afklaring af, om der skal søges byggetilladelse. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerbolig bevilges trappeliften som udgangspunkt som hjælp til indretning, så borgeren har ejendomsretten over liften, og der ydes ikke støtte til retablering. Der skal foretages lovpligtigt serviceeftersyn jf. leverandørens anvisning. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 239

240 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Trappekører/hjælpermanøvreret Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren kan blive hjulpet op og ned ad trapper siddende i kørestol Hvad indgår i Trappekører til manuel kørestol Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et hyppigt behov for at komme ind/ud af boligen Borgeren skal have et realistisk ønske om at blive boende i boligen på længere sigt Det er ikke tilstrækkeligt, at behovet opstår ved besøg hos familie, venner m.m. Der skal vurderes, om boligen på længere sigt er egnet, eller om behovet mere hensigtsmæssigt vil kunne løses ved flytning til anden bolig Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Trappekøreren kan være vanskelig for hjælper at betjene Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 240

241 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, transportable Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren vil blive i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper Hvad indgår i Letvægtsramper Standardramper Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen Det er en betingelse, at det ikke er billigere at etablere faste ramper Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, hvis hjælpemidlet bruges selvstændigt Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 241

242 Elevatorer, løfteplatforme, trappelifte og ramper Ramper, faste Lovgrundlag for indsats 116 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for en nedsat eller ophævet gangfunktion Hvad er formålet med At borgeren bliver i stand til at klare indendørs eller udendørs niveauforskelle ved egen hjælp eller med hjælper Hvad indgår i Standardramper Specialfremstillede ramper Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Rampe er nødvendig for at udjævne niveauforskelle i og ved boligen Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker rampen retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 242

243 Sikkerhedsudstyr til boligen og andre lokaler Skridsikre materialer til gulve og trapper Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat gangfunktion At borgeren kan færdes sikkert på badeværelset Påføring af anti-skridt belægning på badeværelse Bademåtter Borgeren har stor faldrisiko på badeværelset Det er en forudsætning, at behovet ikke kan løses ved hjælp af skridsikre måtter i standard eller specielle mål Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 243

244 Opbevaringsmøbler Køkkenelementer, højdeindstillelige Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn 116 i Lov om Social Service At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed At borgeren bliver i stand til at klare huslige funktioner ved egen hjælp Elektrisk højdeindstillelige køkkenelementer Borgeren har et hyppigt behov for at varetage opgaver i køkkenet Borgeren er ikke i stand til at benytte højdeindstillelig arbejdsstol Privat leverandør efter aftale med sagsbehandler i hjælpemiddelgruppen Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning I lejebolig skal der søges om tilladelse i boligselskabet eller hos privat udlejer. Andelsbolig sidestilles med ejerbolig I ejerboliger foretages ikke retablering med mindre kommunen ønsker hjælpemidlet retur. I lejebolig foretages retablering, hvis udlejer kræver det J. nr A26 244

245 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Puder, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for dårligt kredsløb Hvad er formålet med At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Hvad indgår i Skumpuder Vandpuder Gelépuder Luftpuder Specielle lejringspuder (hoftepuder, hælpuder m.m.) Tilbehør til pude: Inkontinensbetræk Ekstra betræk Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af At borgeren har tryksår eller har en lidelse, som gør, at borgeren har risiko for at udvikle tryksår Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Nej Indsatsen er gratis for borgeren Der foretages individuel opfølgning Nej Nej J. nr A26 245

246 Tryksårsforebyggende hjælpemidler Madrasser, tryksårs-forebyggende Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for dårligt kredsløb Hvad er formålet med At modvirke dannelse eller forværring af allerede opstået tryksår Hvad indgår i Skummadras Luftmadras, statisk Luftmadras, dynamisk, vekseltryk Topmadras i viscoelastisk skum Inkontinensbetræk Reparation Hvad indgår ikke i Topmadras i almindelig skum Syntetisk - og medicinsk lammeskind Hvilke kriterier indgår for tildeling af At borgeren har tryksår, eller har en lidelse som medfører, at borgeren er tryksårstruet. Valg af madras i mellem- og højrisikogruppen træffes ud fra en faglig vurdering på baggrund af risikoscoring efter Braden skala Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Nej Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Dynamiske madrasser kræver løbende vedligeholdelse Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 246

247 Hjælpemidler til perceptionstræning Kugledyne Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At dæmpe en indre psykisk uro, hos adfærds- og opmærksomhedsforstyrrede hos borgere med hjerneskade eller borgere med udviklingshæmning Hvad er formålet med At medvirke til en væsentlig bedre søvn, så borgerens funktionsniveau bedres. At forbedrer borgerens forudsætninger for at fungere så selvstændigt som muligt i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen m.m. Hvad indgår i Kugledyne Kastanjedyne Kædedyne Hvad indgår ikke i Udskiftning af betræk Hvilke kriterier indgår for tildeling af I vurderingen af tildeling indgår: Der skal foretages en afprøvning af dynen i minimum 2 uger Dynen kan bevilges, hvis det efter afprøvningen fremgår, at den i væsentlig grad afhjælper den nedsatte funktion ved en bedre indlæring, koncentration og social kompetence Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 247

248 Hjælpemidler til cirkulationsbehandling Kompressionsudstyr Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat lymfefunktion Hvad er formålet med At borgerne selv kan behandle ødem gener/væskeophobning i arme eller ben Hvad indgår i Pulserende kompressionssystem/pumpe, arm Pulserende kompressionssystem/pumpe, ben Manchetter til arm eller ben og udskiftning af manchetter Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge lægelig dokumentation for, at der er tale om et kronisk lymfødem, hvor sygehusbehandlingen er ophørt Der bevilges billigst egnede pumpe til afhjælpning af behovet Der skal foreligge en beskrivelse af, i hvilken udstrækning kompressionspumpen afhjælper en nedsat funktionsevne Der skal foreligge en beskrivelse af på hvilke områder, kompressionspumpen letter den daglige tilværelse Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages opfølgning minimum én gang om året Nej Nej J. nr A26 248

249 Kommunikationshjælpemidler Ikke-optiske læsehjælpemidler Bladvendere Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft og bevægelighed Hvad er formålet med At borgeren kan læse bøger og/eller aviser ved egen hjælp Hvad indgår i Elektrisk bladvender Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et hyppigt behov Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 249

250 Ikke-optiske læsehjælpemidler Læsestativ Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat kraft Hvad er formålet med At borgeren kan læse bøger og aviser ved egen hjælp Hvad indgår i Læsestativ Reparation Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan, på grund af nedsat kraft, ikke holde en bog længere tid ad gangen Behovet kan ikke afhjælpes på anden måde Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Nej Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 250

251 Kommunikationsudstyr Stemmeforstærker Lovgrundlag for indsats 112 i Lov om Social Service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat eller manglende stemmekraft Hvad er formålet med At borgeren bliver i stand til at kommunikere mundtligt, på trods af svag stemme Hvad indgår i Stemmeforstærker Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Borgeren kan ikke opnå en funktionel, mundtlig kommunikation gennem taletræning Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Kommunikationscentrene kan foretage afprøvning af egnet model Er der afledte forhold at tage hensyn Nej J. nr A26 251

252 Kommunikationsudstyr Telefoner med specielle funktioner Lovgrundlag for indsats 112 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for nedsat syn eller svært nedsat håndfunktion Hvad er formålet med At borgeren får mulighed for at kunne klare telefonopringning uden hjælp fra andre Hvad indgår i Telefon med store taster Håndfri telefon, der efter flere ring automatisk afløfter røret Hvad indgår ikke i Drift og alm. vedligeholdelse Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal være tale om et væsentligt behov, der ikke kan afhjælpes på anden vis Telefon med store taster: Borgeren skal opfylde betingelserne for medlemskab af Dansk Blindesamfund Håndfri telefon: Borgere, der på grund af svært nedsat håndfunktion ikke i stand til at betjene telefonen Hvem leverer (leverandør) Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af merudgift af borgeren Hvordan følges op på Der foretages individuel opfølgning (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Afprøvning af håndfri telefon kan foretages i samarbejde med Kommunikationscentret og TDC Handicapservice Nej J. nr A26 252

253 Syn og kommunikation Synshjælpemidler Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 112 i lov om social service At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende syn At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Optiske synshjælpemidler: Briller og kontaktlinser IKT-hjælpemidler Tekstforstørrende apparat (CCTV) Lup Kikkertbrille Reparation Øvrige hjælpemidler, der kompenserer for nedsat syn: Lydoptager og afspiller i daisyformat Digital optager Notatbåndoptager Punktskriftmaskine Vægte med syntetisk tale Armbånds- og lommeur Tv-skærm lup Reparation CD afspillere med mulighed for at afspille mp3-filer Der skal foreligge indstilling med dokumentation for, i hvilken udstrækning borgerens synsvanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes. For briller og kontaktlinser er der lovbestemte indikationer. Hvem leverer (leverandør) Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren J. nr A26 253

254 Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der foretages individuel opfølgning Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr A26 254

255 Kommunikation og information Høretekniske hjælpemidler Lovgrundlag for indsats 112 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende hørelse Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i Forstærker telefon Alarmsystemer (trådløse eller trådede) Vækkesystemer Teleslynger til radio og tv Halsslynge til mobiltelefon Reparation Hvad indgår ikke i Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. telefon, vækkeur) Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens hørenedsættelse i væsentlig grad kan afhjælpes Hvem leverer (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr A26 255

256 Kommunikation og information Læse-stave hjælpemidler Lovgrundlag for indsats 112 og 113 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder, der er i forhold til de daglige aktiviteter, der involverer læsning og skrivning Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i IKT-hjælpemidler f.eks. oplæsningsprogrammer, ordforslagsprogrammer, talegenkendelse og andre hjælpemidler, der kan kompensere for borgerens skriftsproglige vanskeligheder Hvad indgår ikke i Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det (f.eks. scanner og pc) Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der skal foreligge indstilling med dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens læse- stavevanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Hjælpemiddeldepotet Ja Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov. Den almindelige samfundsudvikling medfører, at et hjælpemiddel kan ændre status til at være et forbrugsgode Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr A26 256

257 Kommunikation og information Kognitive hjælpemidler Lovgrundlag for indsats 112 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for borgerens nedsatte eller manglende kognitive funktioner Hvad er formålet med At give borgeren mulighed for aktiv deltagelse og indflydelse på dagligdagen Hvad indgår i Kalendere og huskesystemer som software Elektroniske kalendere og huskesystemer IKT-hjælpemidler Reparation Hvad indgår ikke i Forbrugsgoder, der er sædvanligt indbo i ethvert hjem, der måtte ønske det Hvilke kriterier indgår for tildeling af Der skal foreligge dokumentation for i hvilken udstrækning, borgerens kognitive vanskeligheder i væsentlig grad kan afhjælpes. Elektronisk kalender kan bevilges uden afprøvning på baggrund af positiv indstilling fra kommunens demenskoordinator. Hvem leverer (leverandør) Privat forhandler efter aftale med sagsbehandler i Hjælpemiddelgruppen Kommunikationscentrene i Region Hovedstaden Hjælpemiddeldepotet Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Indsatsen er gratis for borgeren, men ved valg af anden leverandør eller produkt afholdes en eventuel merudgift af borgeren Der foretages individuel opfølgning Hjælpemidlerne kan indgå i en ydelsespakke, som Kommunikationscentret tilbyder ud fra en udredning af borgerens funktionsbehov Ved behov bevilges specialundervisning for at få fuldt udbytte af hjælpemidlet J. nr A26 257

258 Hjælpemiddeldepotet Reparation af hjælpemidler Hjælpemiddeldepotet holder åbent hver onsdag fra kl for borgere i kommunen. Her er der mulighed for at få udført mindre reparationsopgaver i forbindelse med udlånte hjælpemidler. Afhentning og returnering af hjælpemidler Det er muligt for borgere eller pårørende at komme på Hjælpemiddeldepotet for at hente eller aflevere de hjælpemidler, der er visiteret. Åbent hus og straksbehandling onsdage kl Hjælpemiddeldepotet har hver onsdag mellem kl åbent hus. Her er der mulighed for at se og afprøve et udvalg af de mest almindelige hjælpemidler. Borgere som umiddelbart vurderes at være berettiget til bevilling af et mindre hjælpemiddel, f.eks. en rollator, har mulighed for, ved personlig henvendelse, at få behandlet og afgjort deres ansøgning straks og om muligt samtidig få udleveret hjælpemidlet. Servicetelefon Der er oprettet en servicetelefon på tlf med daglig telefontid mellem kl Her kan der ringes direkte til hjælpemiddeldepotet og bestilles reparation af hjælpemidler. Adresse Hjælpemiddeldepotet Transformervej Herlev J. nr A26 258

259 Specialundervisning 7.10 Specialundervisning for voksne Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Lov om Specialundervisning for voksne Bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 Vejledningen nr af 2. juli 2009 At borgeren lærer at kompensere for sin funktionsnedsættelse gennem anvendelse af nye strategier. Der er i lov om specialundervisning ikke udpeget særlige handicapgrupper eller særlige funktionsnedsættelser, men de primære målgrupper er voksne med: bevægelseshandicap synsnedsættelse tale-, stemme og sprogvanskeligheder hørenedsættelse erhvervet hjerneskade personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder At afhjælpe eller begrænse virkningerne af borgerens funktionsnedsættelse, og forbedre borgerens mulighed for at benytte kompenserende strategier, metoder og hjælpemidler. Undervisningen skal give borgeren mulighed for et mere aktivt liv, samt mulighed for deltagelse i samfundslivet på lige fod med andre Hvilke aktiviteter indgår i Særligt tilrettelagt specialundervisning Specialpædagogisk bistand, herunder rådgivning og vejledning til deltageren og dennes pårørende m.fl. Nødvendige undervisningsmaterialer og hjælpemidler Befordring efter behov Hvilke aktiviteter indgår ikke i Indsatser som borgeren kan modtage efter anden lovgivning, og med samme formål Undervisning efter FVU lovgivningen (forberedende voksenundervisning) eksempelvis undervisning af voksne ordblinde Undervisning under indlæggelse på hospital Prøveforberedende undervisning eller uddannelse med på forhånd fastlagte generelle mål J. nr A26 259

260 Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer Er der valgmuligheder m.h.t. leverandør? Kompetencekrav til udfører? Hvad koster indsatsen for borgeren? Ydelsens omfang? (tid/hyppighed/placering på dagen) Hvordan følges op på Borgeren skal være over den undervisningspligtige alder og have behov for en særligt tilrettelagt undervisning og rådgivning, for at afhjælpe eller begrænse virkningerne af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse Der skal foreligge en udredning af borgerens behov for kompenserende specialundervisning og/eller specialpædagogisk bistand, der er nødvendig for, at borgeren kan få udbytte af undervisningen. Af udredningen skal det fremgå, i hvilket omfang den ansøgte specialundervisning vil afhjælpe borgerens funktionsnedsættelse Der skal foreligge en undervisningsplan, som er udfærdiget i samråd med borgeren, med beskrivelse af mål, indhold og omfang Specialundervisning/specialpædagogisk bistand udbydes af: Specialskoler for voksne Kommunikationscentre Udbydere som drives af regionerne efter aftale med kommunen Private udbydere/talepædagoger Borgeren kan selv henvende sig hos en udbyder af specialundervisning, men kommunen vælger leverandør af indsatsen Rammeaftalen samt godkendte specialundervisningstilbud. Udfører skal have de fornødne faglige kvalifikationer Indsatsen er gratis for borgeren Ydelsens omfang beror på en individuel tilrettelagt undervisningsplan, udarbejdet i samråd med borgeren, og med klare mål, indhold og omfang Det vurderes løbende hvorvidt borgeren profiterer af undervisningsforløbet. Vurderes det, at fortsat undervisning ikke kan afhjælpe funktionsnedsættelsen yderligere, skal undervisningen ophøre. Ved ophør ydes der vejledning til borgeren om eventuelle andre relevante tilbud. Undervisningsforløbet afsluttes med en evalueringsrapport fra udbyder, hvor det fremgår, i hvilket omfang målene er nået J. nr A26 260

261 Særlige bemærkninger Visitationen træffer afgørelse i forhold til borgere med: Bevægelseshandicap Synsnedsættelse Tale- stemme og sprogvanskeligheder hørenedsættelse erhvervet hjerneskade Social- og Handicapafdelingen træffer afgørelse i forhold til borgere med: personlighedsmæssige, psykiatriske og sociale vanskeligheder psykisk udviklingshæmning/generelle indlæringsvanskeligheder J. nr A26 261

262 Kørsel Kørsel til fritidsundervisning og klubber Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til: Fritidsundervisning under AOF, FOF, GOF og IBOS (Instituttet for Blinde og Svagsynede) SUKA Rollatorgymnastik Pensionistklubber Der kan maksimalt bevilges kørsel til én klub/fritidsundervisning/rollatorgymnastik om ugen Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Kørsel af ledsager. Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol eller der skal foreligge dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler/flextur ikke kan benyttes. Som hovedregel ydes ikke kørsel: Hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Hvis borgeren er berettiget til støtte til køb af bil efter servicelovens 114 Hvis borgeren er bevilget el-kørestol/ -scooter, der kan dække behovet Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Der foretages individuel vurdering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Borgeren har en egenbetaling, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Til IBOS og SUKA aktiviteter kan der bevilges kørsel uden for Gladsaxe Kommunes grænser, da tilbuddene som udgangspunkt ikke findes i Gladsaxe J. nr A26 262

263 Er der afledte forhold at tage hensyn Kommune. Nej J. nr A26 263

264 Kørsel Kørsel til træning efter Serviceloven Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring til og fra træningscenter når egen transport ikke er mulig. Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud: Vedligeholdende træning eller genoptræning efter serviceloven Vederlagsfri fysioterapi Rehabiliterende plads som alternativ til indlæggelse, hvis borger ikke kan transportere sig selv Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der foretages individuel vurdering ud fra funktionsniveau. Kørsel af ledsager. Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Borgeren har egenbetaling til vedligeholdende træning, genoptræning eller vederlagsfri fysioterapi efter serviceloven, svarende til takstblad for Trænings- og Plejeafdelingen. Løbende vurdering af funktionsniveau og muligheder for egen transport Nej Nej J. nr A26 264

265 Kørsel Kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i 170 og 172 i Sundhedsloven Indsatsen dækker borgerens behov for hjælp til at komme frem og tilbage til genoptræning. At give mulighed for befordring til og fra træningscenter, når egen transport ikke er mulig. Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune til visiteret tilbud genoptræning ifølge Genoptræningsplan. Kørsel til tværkommunalt kræfttilbud. Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der foretages individuel vurdering ud fra funktionsniveau. Kørsel til ledsager. Kørsel ydes til visiterede borgere, der ikke kan benytte offentlige transportmidler, herunder Flextur, på grund af funktionsnedsættelse. Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør. Nej Indsatsen er gratis. Løbende vurdering af funktionsniveau og muligheder for egen transport. Leverandør af hjælp til befordring/kørsel, skal opfylde de krav som fremgår af kommunens udbud. Nej. J. nr A26 265

266 Kørsel Kørsel til behandling Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed for befordring med individuelle transportmidler Kørsel indenfor Gladsaxe Kommune: Uden lægehenvisning: o Kiropraktik o Tandlæge Med lægehenvisning: o Fysioterapi/ ridefysioterapi o Psykolog o Fodterapi (kun i forbindelse med diabetes og/eller neglebøjlebehandling) Der kan endvidere benyttes Flextur, idet Gladsaxe Kommune er tilsluttet denne ordning fra Flextur kan bruges af alle borgere, blot borgeren kan være klar til afhentning ved kantstenen. Flexture køres af taxaer og liftvogne. Kørsel der dækkes af anden lovgivning, f.eks. kørsel til: Læger Speciallæger Lægelaboratorier Sygehuse/hospitaler Leverandører m.fl. i forbindelse med afprøvning/afhentning af hjælpemidler Optikere Kørsel ydes til pensionister, der ikke kan benytte offentlige transportmidler på grund af funktionsnedsættelse. Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Behandlingen skal være tilskudsberettiget efter sundhedsloven. Som hovedregel: Må der ikke være en bil i husstanden, der kan benyttes Må borgeren ikke være bevilget støtte til bil efter servicelovens 114 J. nr A26 266

267 Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Må borgeren ikke være bevilget el-kørestol/- scooter efter servicelovens 112/113, der kan dække behovet Der foretages individuel vurdering Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftale med privat leverandør Nej Indsatsen er gratis for borgeren Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Nej Der kan eventuelt samtidigt ydes anden form for kørsel. Der kan i særlige tilfælde ydes kørsel udenfor kommunegrænsen. Det gælder f.eks. til behandling henvist/anbefalet af læge eller sygehus Bestemt behandling, der ikke kan ydes i Gladsaxe Kommune (maksimalt 20 km.) Bopæl tæt på behandlingssted i nabokommune J. nr A26 267

268 Kørsel Kørsel til arbejde Lovgrundlag for indsats Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af 117 i lov om social service At kompensere for en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne At give mulighed befordring med individuelle transportmidler Kørsel til og fra arbejde, max. 20 km. hver vej Borgeren skal være bevilget ganghjælpemiddel eller kørestol, eller der skal foreligge lægelig dokumentation, der godtgør, at offentlige transportmidler ikke kan benyttes. Som hovedregel: Ydes ikke kørsel, hvis borgeren modtager social pension Ydes ikke kørsel, hvis der er en bil i husstanden, der kan benyttes Ydes ikke kørsel, hvis borgeren er berettiget til støtte til bil efter servicelovens 114 Ydes ikke kørsel hvis borgeren efter servicelovens 112/113 er bevilget el-kørestol/-scooter, der kan dække behovet Hvem leverer (leverandør) Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (Kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn Der foretages individuel vurdering Leverandør findes efter aftale med hjælpemiddelgruppen Nej Egenbetaling svarende til et buskort til 2, 3 eller alle zoner afhængig af afstand Løbende bevilling gives maksimalt for et år ad gangen Fravigelser af hovedreglen for kriterier for tildeling af kørsel kan f.eks. være I forbindelse med reparation af bil på værksted I ventetid på særlig indretning af bil Der kan eventuelt samtidig ydes anden form for kørsel J. nr A26 268

269 Kørsel Kørsel til aktivitets- og samværstilbud for voksne med særlige behov 65+ Lovgrundlag for indsats. Hvilket behov dækker Hvad er formålet med Hvad indgår i Hvad indgår ikke i Hvilke kriterier indgår for tildeling af Indsatsens omfang? Hvor leveres Hvad koster indsatsen for borgeren? Hvor ofte følges op på Særlige bemærkninger. 105, stk. 2 i Lov om Social Service samt Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj 2011 At borgeren befordres fra sit hjem til aktivitets- og samværstilbud At borgere, som ikke er i stand til at færdes alene i trafikken, og som ikke kan oplæres ved hjælp af trafiktræning, hjælpes til at komme til og fra dagtilbud. Kørsel med billigst egnede befordringsmiddel. Fx taxa eller handicapkørsel. Trafiktræning eller kørsel i egen bil indgår ikke i indsatsen. Indsatsen kan tildeles borgere, som efter udredningsmetoden Fælles sprog 2 har vejledende funktionsniveau fra C2-lav Vurderes ud fra en konkret individuel vurdering. Indsatsen leveres kun mellem borgerens hjem og aktivitets- og samværstilbuddet. Der er ingen brugerbetaling for borgere i aktivitets- og samværstilbud ( 104). Der foretages opfølgning minimum en gang hvert andet år Der er tale om en skal-bestemmelse i Lov om Social Service Befordring skal vurderes sammen med indstilling til aktivitets- og samværstilbud, jf. 105, stk. 2 i Lov om Social Service. Der er ikke frit valg af leverandør på indsatsen. J. nr A26 269

270 Kørsel Støtte til køb af bil Lovgrundlag for indsats 114 i lov om social service Hvilket behov dækker At kompensere for en svært nedsat gangfunktion Hvad er formålet med At give mulighed for at kunne færdes udendørs til og fra arbejde, til og fra uddannelsessted eller i forbindelse med daglige aktiviteter Hvad indgår i Støtte til køb af bil, der ydes som rentefrit lån til billigst egnede bil Afdragsfritagelse Særlig indretning af bil, i henhold til krav i kørekortet og i forhold til nedsat funktionsevne Reparation, udskiftning og afmontering af særlig indretning Tilskud til betaling af køreundervisning Afdragsfrihed under uddannelse Hvad indgår ikke i Drift, vedligeholdelse og reparation af bilen. Kaskoforsikring af bilen Hvilke kriterier indgår for tildeling af Støtte til køb af bil ydes på grundlag af en samlet vurdering af ansøgers helbredsmæssige og sociale forhold, samt ansøgers manglende evne til at færdes. Det er en betingelse for at opnå støtte, at der er behov for kørsel: til og fra et arbejde, hvor ansøgeren skaffer sig et væsentligt bidrag til sin og eventuelle families forsørgelse, til og fra en uddannelse, der ud fra et overordnet tilrettelagt uddannelsesforløb sigter mod fremtidige arbejds- og indtægtsmuligheder, eller i tilfælde, hvor ansøgeren har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Der kan ikke indstilles positivt til bilstøtte, hvis det samlede kørselsbehov ud fra en vurdering af alder, almene tilstand og forhold i øvrigt kan tilgodeses ved andre ordninger. Det er f. eks. ordninger om individuel kørselsordning efter servicelovens 117, handicapkørsel ud fra lov om trafikselskaber eller elektrisk kørestol Hvem leverer (leverandør) Private bilfirmaer og bilopbyggere Er der valgmulighed m.h.t. leverandør? Ja, men som udgangspunkt skal afgørelsen om billigst egnede bil følges. Der kan dog gives tilladelse til anden model, hvis den valgte bil opfylder ansøge- J. nr A26 270

271 Hvad koster indsatsen for modtageren? Hvordan følges op på (kvalitetssikring) Er der særlige forhold at tage hensyn Er der afledte forhold at tage hensyn rens behov, mod afholdelse af merudgift Som udgangspunkt skal halvdelen af lånet tilbagebetales i månedlige afdrag over en seks års periode. Den anden halvdel af lånet nedskrives hver måned med 1/72. For personer, hvis indkomstgrundlag overstiger et fastsat beløb, forhøjes den del af lånet, der skal tilbagebetales med 20 % af den del, der overstiger indkomstgrundlaget. Ved lån til bil til befordring af barn, anvendes barnets indkomstgrundlag Der rejses kontrolsag, hvis der er væsentlige ændringer i sociale eller økonomiske forhold Som hastesag prioriteres: Ansøgere med hurtigt fremadskridende lidelser Ansøgning om særlig indretning, der gør det vanskeligt at benytte nuværende bil Ansøgere med store transportudgifter til og fra arbejde eller uddannelse Der vil normalt tidligst kunne bevilges støtte til udskiftning af bil efter seks år. Genbevilling: Der kan anvendes en forenklet procedure, hvor afgørelsen træffes uden, at der indhentes yderligere oplysninger. Proceduren kan anvendes, hvis borgerens funktionsnedsættelse og kørselsbehov i al væsentlighed er uændret siden sidste afgørelse, og borgeren underskriver en tro og love erklæring. Forældre og plejeforældre kan søge støtte til køb af bil på deres barns vegne, men det er barnet, der skal fremstå som ansøger, og det er barnets funktionsevne og kørselsbehov, der er afgørende for, om der kan ydes støtte til bil. Ansøger skal underskrive et gældsbrev på lånets pålydende. Er støtten til bil givet til et barn, skal låneoptagelsen godkendes af Statsamtet. Forældrene skal underskrive en friholdelseserklæring, hvilket indebærer, at de som værge for barnet, vil friholde dette for ethvert personligt ansvar i forbindelse med erhvervelsen af bil J. nr A26 271

272 Bilag Bilag 1: Lovgrundlag Gladsaxe Kommunens tilbud på trænings- og plejeområdet hviler især på Serviceloven, Sundhedsloven og Lov om almennyttige boliger. Organisering og udførsel af hjælp hviler på Lov om frit valg. Der henvises i de enkelte standarder til lovgrundlaget for indsatsen. Dette bilag samler op på de relevante lovparagraffer, og præsenterer den lovtekst der henvises til. Skema 1.1: Oversigt over relevant lovgivning Lov Serviceloven (SEL) Sundhedsloven (SUL) Beskrivelse Formålet med Serviceloven er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv, eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Hjælpen tildeles efter et mindsteindgrebsprincip, for at stimulere borgeren og dennes netværk til at forebygge yderligere funktionstab gennem et aktivt liv i samfundet. I kvalitetsstandarderne fra Trænings- og Plejeafdelingen beskrives tilbud til borgere med behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, jf. Serviceloven 1. I Serviceloven 1, stk. 2-3 beskrives det overordnede formål med tildeling af indsatser efter loven. Formålet danner grundlag for tildeling af indsatser efter Gladsaxe kommunes Kvalitetsstandarder for Træningsog Plejeafdelingen. Det overordnede formål i 1 i Serviceloven kan opsummeres som følger: At bygge på borgerens ressourcer At fremme borgerens mulighed for at klare sig selv At lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten for borgeren At bygge på borgerens ansvar for sig selv og sin familie At samarbejde med den enkelte borger ud fra dennes behov og forudsætninger i tildeling og tilrettelæggelse af hjælpen Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed, samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og selvbestemmelse og at opfylde behovet for let og lige adgang til sundhedsvæsenet, behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem indsatserne, valgfrihed, let adgang til information, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling J. nr A26 272

273 Lov Lov om almene boliger Lov om specialundervisning for voksne Lov om frit valg Beskrivelse Almene boligorganisationer har som formål at stille passende boliger til rådighed for alle, med behov herfor, til en rimelig husleje samt at give beboerne indflydelse på egne boligforhold. Specialundervisning for voksne er et tilbud til personer med fysiske eller psykiske handicap. Tilbuddet, der indeholder undervisning og specialpædagogisk bistand, skal give deltageren nye muligheder for et mere aktivt liv samt deltagelse i samfundslivet. Der kan være tale om handicap som følge af fysiske funktionsnedsættelser, for eksempel: hørevanskeligheder synsvanskeligheder talevanskeligheder bevægelsesvanskeligheder. Der kan også være tale om psykiske handicap, for eksempel: psykisk udviklingshæmning sindslidelse personlighedsmæssige, psykiatriske og psykiske vanskeligheder I 2003 trådte lov om frit valg i kraft, og det blev i den forbindelse et lovkrav, at myndighedsfunktionen og udførerfunktionen skulle være organisatorisk adskilt. Tildeling og udførelse af indsatser beskrevet i kvalitetsstandarderne er derfor organiseret i en Bestiller-Udfører-Modtagermodel (BUM-model) i Gladsaxe Kommune. Formålet med BUMmodellen er at sikre borgernes retssikkerhed, at borgeren både sikres hjælp, og at alle stilles lige efter loven. Med en BUM-model er tildeling/bestilling af indsatser til borgerne organisatorisk adskilt fra udførelse af indsatserne. BUM kan beskrives således: (B)estiller er en visitator/ sagsbehandler, der efter dialog med borgeren bevilliger, eller giver afslag, på baggrund af en ansøgning om hjælp til borgeren i overensstemmelse med kommunens fastlagte serviceniveau. (U)dfører, tilrettelægger og udfører indsatsen med borgeren. Udfører skal levere indsatserne på en så fleksibel og effektiv måde som muligt, og skal efterleve kommunens kvalitetskrav for udførelse af indsatserne. (M)odtager er borgere, der modtager indsatser fra kommunen. I skema 2 er de enkelte paragraffer og underlagte standarder præsenteret. Primær lov henfører til den primære lovgivning der ligger til grund for tilbuddet, mens sekundær lov henviser til yderligere lovgrundlag. For hver paragraf er der indsat lovgivningens tekst, og under de relevante tilbud der knytter op til denne paragraf. For tilbuddene er også angivet, om de hører under afsnittene træning og pleje (tr.), voksne med særlige behov 65 + (Vsb.) eller hjælpemidler (hj.m.). J. nr A26 273

274 Skema 1.2: Oversigt over lovgrundlag for tilbud Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) 81 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Formålet med indsatsen er 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) at yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. Rådgivning (Vsb.) 83 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje, 2) hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og 3) madservice. Stk. 2. Tilbuddene efter stk. 1 gives til personer, som, på grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, ikke selv kan udføre disse opgaver. Stk. 3. Tilbuddene efter stk. 1 kan ikke gives som generelle tilbud efter 79. Stk. 4. Kommunen skal ved tilrettelæggelsen af pleje og omsorg m.v. for en person med en demensdiagnose, så vidt muligt, respektere dennes vejledende tilkendegivelser for fremtiden med hensyn til bolig, pleje og omsorg (plejetestamenter). Rehabilitering 2 forbedring af funktionsevne v. basispersonale (Tr.) Personlig pleje (Tr.) + SEL 86 Kateter- og stomipleje (Tr.) + SUL Særlige omsorgsopgaver (Tr.) + SEL 84 og 119 Tilstedeværelse i særlige situationer i hjemmet (Tr.) + SEL 87 + SUL Ernæring og levering af mad (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver (rengøring) (Tr.) + SEL 94A Nødvendige praktiske opgaver som aflastning (rengøring) (Tr.) Nødvendige praktiske opgaver til misbrugere og sindslidende (rengøring) (Tr.) Grundig rengøring (Tr.) 84 J. nr A26 274

275 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) Tøjvask (Tr.) Linnedservice (Tr.) Indkøb (Tr.) Turkøb (Tr.) Overdragelsesbesøg (Tr.) 84 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde afløsning eller aflastning til ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Kommunen kan tilbyde midlertidigt ophold til personer, der i en periode har et særligt behov for omsorg og pleje Aflastning i hjemmet (Tr.) Rehabiliteringsplads (Tr.) + SEL 86 ift SUL 140 Geriatrisk daghjem (Tr.) + SEL 86 Demens daghjem (Tr.) + SEL 86 Psykiatrisk dagtilbud, Egekrogen (Tr.) + SEL 86 Svagsyns dagtilbud (Tr.) + SEL Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Støtte til ind- og udflytning (Vsb.) Træning i oprydning og rengøring af boligen, herunder tøjvask (Vsb.) Træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Støtte og træning i at opretholde/modtage behandlingstilbud (Vsb.) Træning i kropsbevidsthed og varetage personlig hygiejne (Vsb.) Træning i planlægning af økonomi, forståelse af offentlige breve samt brug af digital selvbetjening (Vsb.) Støtte og træning i at varetage egen økonomi (Vsb.) Støtte og træning til indkøb (Vsb.) Træning i madlavning (Vsb.) Træning eller støtte i at deltage i aktiviteter (Vsb.) Træning eller støtte i at skabe og fastholde netværk (Vsb.) Støtte og træning til at mestre sit handicap i hverdagen (Vsb.) Fastholdelse af sociale kompetencer (Vsb.) 86 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en syge- J. nr A26 275

276 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) husindlæggelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til personer, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov herfor. Genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven (Tr.) Terapeutisk udredning (Tr.) + SUL 140 KOL - Rehabilitering (Tr.) + SUL 140 Kræft - Rehabilitering (Tr.) + SUL 140 Hjerte - Rehabilitering (Tr.) + SUL 140 Senhjerneskade/erhvervet hjerneskade Rehabilitering (Tr.) + SUL 140 Lænd - Rehabilitering (Tr.) + SUL Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de opgaver, der er nævnt i 83-85, i fornødent omfang kan varetages døgnet rundt. 94 En person, som er berettiget til hjælp eller støtte efter 83, kan vælge selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal godkendes af kommunalbestyrelsen, som herefter skal indgå kontrakt med den pågældende om omfang og indhold af opgaverne, om leverancesikkerhed, jf. 90, og om betaling m.v. Selvudpeget hjemmehjælp 94 a Omhandler mulighed for fleksibel hjemmehjælp 95 Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige hjælp til rådighed for en person, der har behov for hjælp efter 83 og 84, kan kommunalbestyrelsen i stedet udbetale et tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for personlig hjælp og pleje og for støtte til løsning af nødvendige praktiske opgaver i hjemmet i mere end 20 timer ugentligt, kan vælge at få udbetalt et kontant tilskud til hjælp, som den pågældende selv antager. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde beslutte, at hjælpen efter stk. 2 fortsat skal gives som naturalhjælp eller udbetales til en nærtstående person, som helt eller delvis passer den pågældende. Stk. 4. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1-3, at tilskudsmodtageren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om J. nr A26 276

277 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 5. I de situationer, hvor tilskudsmodtageren er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetalinger m.v. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) (Tr.) 96 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig assistance. Borgerstyret personlig assistance ydes som tilskud til dækning af udgifter ved ansættelse af hjælpere til pleje, overvågning og ledsagelse til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har et behov, som gør det nødvendigt at yde denne ganske særlige støtte. Stk. 2. Det er en betingelse for tilskud til ansættelse af hjælpere efter stk. 1, at borgeren er i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Det er desuden en betingelse, at borgeren kan fungere som arbejdsgiver for hjælperne, medmindre den pågældende indgår aftale med en nærstående, en forening eller en privat virksomhed om, at tilskuddet overføres til den nærstående, foreningen eller den private virksomhed, der herefter er arbejdsgiver for hjælperne. Arbejdsgiverbeføjelserne i forhold til hjælperne vedrørende spørgsmål om ansættelse og afskedigelse af hjælpere varetages i så fald af den nærstående, foreningen eller den private virksomhed i samråd med den pågældende. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilbyde borgerstyret personlig assistance til borgere, der ikke er omfattet af personkredsen efter stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er den bedste mulighed for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende hjælp for borgeren. Stk. 4. I de situationer, hvor borgeren eller en nærstående er arbejdsgiver, skal kommunalbestyrelsen tilbyde at varetage lønudbetaling m.v. Borgerstyret personlig assistance (BPA) (Vsb.) (Tr) 97 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 15 timers ledsagelse om måneden til personer under folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, dog således at aldersgrænsen ikke kan blive mindre end 67 år. Ledsagelsen tilbydes til personer, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Stk. 2. Personer, der er visiteret til ledsagelse før folkepensionsalderen, jf. 1 a i lov om social pension, bevarer retten til ledsagelse efter overgang til folkepension. Stk. 3. En person, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, har ret til selv at udpege en person til at udføre opgaven. Kommunen skal godkende og ansætte den udpegede person. Stk. 4. Der kan normalt ikke ske ansættelse af personer med en meget nær tilknytning til den, der er berettiget til ledsagelse efter stk. 1 eller stk. 2. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde personer, som er berettiget til ledsagelse, jf. stk. 1 eller stk. 2, at få ydelsen udbetalt som et kontant tilskud til en ledsager, som de pågældende selv antager. Det er frivilligt for den berettigede at benytte tilbuddet. Stk. 6. Modtageren kan opspare timer inden for en periode på 6 måneder. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer herfor. J. nr A26 277

278 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) Stk. 7. Modtagerens udgifter til ledsagerens befordring og andre aktiviteter med tilknytning til ledsageordningen kan dækkes med et beløb årligt efter gældende takst. Beløbet ydes af kommunalbestyrelsen efter anmodning fra modtageren. Stk. 8. Der kan ikke ydes ledsagelse efter denne bestemmelse til personer, der har hjælperordning efter 96. Stk. 9. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om betingelser for ledsageordningen. Ledsageordning som naturalhjælp (Vsb.) Ledsageordning som kontant tilskud (Vsb.) 98 Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Kontaktperson til døvblinde (Vsb.) 99 Kommunen sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig. Støtte og kontaktperson (Vsb.) 102 Kommunalbestyrelsen kan ud over tilbud efter 85 give tilbud af behandlingsmæssig karakter til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Tilbuddet gives, når dette er nødvendigt med henblik på at bevare eller forbedre borgerens fysiske, psykiske eller sociale funktioner, og når dette ikke kan opnås gennem de behandlingstilbud, der kan tilbydes efter anden lovgivning. Tilskud til særlig specialiseret behandling (Vsb.) 104 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Aktivitets- og samværstilbud (Vsb.) 105 Kommunalbestyrelsen skal aflønne efter indsats under beskæftigelse efter 103 og 104. Stk. 2. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om løn m.v. efter stk. 1 og regler om støtte til befordringsudgifter i tilknytning til tilbud efter 103 og 104. Befordring (Vsb.) Bekendtgørelse nr. 483 af 19. maj Kommunalbestyrelsen kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold 1) til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller for pleje, eller som i en periode har behov for særlig behandlingsmæssig støt- J. nr A26 278

279 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) te, og 2) til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer, der har behov for pleje eller behandling, og som på grund af disse vanskeligheder ikke kan klare sig uden støtte. Midlertidige boformer uden døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) Midlertidige boformer med døgndækning (egen bolig med fællesfaciliteter) (Vsb.) 108 Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling, og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis. Stk. 2. Personer, som modtager tilbud efter stk. 1, og som ønsker at flytte til en anden kommune, har ret til et tilsvarende tilbud i en anden kommune. Det er en forudsætning, at den pågældende opfylder betingelserne for at blive optaget i både fraflytningskommunen og tilflytningskommunen. Stk. 3. Retten til frit valg efter stk. 2 omfatter ret til, at ens ægtefælle, samlever eller registrerede partner fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at en ægtefælle, samlever eller registreret partner fortsat skal indgå i husstanden, skal det tilbud, der gives efter stk. 1, være egnet til to personer. Hvis den pågældende person med handicap eller sindslidelse, jf. stk. 2, dør, har den efterlevende person ret til at blive boende. Stk. 4. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om betingelserne for at få tilbud om boform efter stk. 2. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer med bopæl på Færøerne og personer med bopæl i Grønland i boformer, der er omfattet af stk. 1. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse regler om særlige sikkerhedsforanstaltninger i boformer, der er omfattet af stk. 1, og om pligt for en region eller en eller flere kommuner til at modtage personer i de boformer, der er omfattet af stk. 1, når disse personer 1) efter retskendelse skal underkastes mentalundersøgelse, 2) i henhold til dom eller kendelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse, eller 3) som vilkår for tiltalefrafald eller prøveløsladelse skal anbringes i en boform for personer med betydelig nedsat psykisk funktionsevne eller undergives tilsyn, herunder med mulighed for administrativ anbringelse. Længerevarende boformer uden døgndækning (egen bolig SEL 85 med fællesfaciliteter) (Vsb.) Længerevarende boformer med døgndækning (egen bolig SEL 85 J. nr A26 279

280 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) med fællesfaciliteter) (Vsb.) 112 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Nødkaldeanlæg med 2-vejs-kommunikation (Tr.) Elektronisk låsesystem (Tr.) Diabetesmaterialer til tabletbehandlede diabetikere (Hj.m.) Diabetesmaterialer til insulinbehandlede eller kombinationsbehandlede diabetikere (Hj.m.) Kompressionsstrømper til ben og arme (Hj.m.) Brokbind (Hj.m.) J. nr A26 280

281 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) Lændebælte/støttekorsetter (Hj.m.) Halskrave/nakkestøtte (Hj.m.) Skulder-albue-håndleds-hånd skinner (Hj.m.) Brystproteser (Hj.m.) Arm- og benproteser (Hj.m.) Parykker (Hj.m.) Ben- og fodskinner (Hj.m.) Ortopædisk fodtøj og fodindlæg (Hj.m.) Kørepose og regnslag (Hj.m.) Undertøj/heldragt (Hj.m.) Beskyttelsesbukser til bad (Hj.m.) Hjælpemidler til hovedbeskyttelse (Hj.m.) Stomi-materialer (Hj.m.) Hjælpemidler til hårvask (Hj.m.) Hjælpemidler til forflytning ved seng og kørestol (Hj.m.) Drejetårn (Hj.m.) Glidelagen, glidemadras, løfte- og vendepuder (Hj.m.) Ståløfter (Hj.m.) Personløfter, mobile med løftesejl (Hj.m.) Bade- og brusestole (med og uden hjul) (Hj.m.) SEL 116 Bruselejer (Hj.m.) SEL 116 Stå-støtte-stativer (Hj.m.) Stokke (Hj.m.) Mobilitystok og markeringsstok (Hj.m.) Klapvogne/børn (Hj.m.) Rollatorer (Hj.m.) Gangbukke (Hj.m.) Gangvogne/gangstole/gangborde (Hj.m.) NF-walker specielt gangstativ til børn (Hj.m.) Cykler, trehjulede (Hj.m.) Cykler, trehjulede hånddrevne (Hj.m.) Cykler, trehjulede med el-hjælpemotor (Hj.m.) Cykler, tandem (Hj.m.) Håndcykler til montering på manuel kørestol (Hj.m.) Kørestole, manuelle standard (Hj.m.) Kørestole, manuelle aktiv (Hj.m.) Kørestole, manuelle komfort (Hj.m.) Kørestole, manuelle med ståfunktion (Hj.m.) Kørestole, manuelle - énhånds-betjent (Hj.m.) Hjælpemotor til manuel kørestol (Hj.m.) El-kørestole med joystick, indendørs (Hj.m.) J. nr A26 281

282 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) El-kørestole med joystick til kombineret inden- og udendørs brug (Hj.m.) Førerhund (Hj.m.) Toiletforhøjer (Hj.m.) Toiletløfter, elektrisk (Hj.m.) Armlæn som monteres på toilettet (Hj.m.) Borde (Hj.m.) Arbejdsstole (Hj.m.) Hvilestole (Hj.m.) Terapi- og rehabstole til børn (Hj.m.) Sæder, sædepuder, underlag og abduktionsklodser (Hj.m.) Enkeltkontakter (kontakter med en funktion) (Hj.m.) Fjernbetjeningssystemer/omverdenskontrol (Hj.m.) Rulleborde (Hj.m.) Småhjælpemidler (Hj.m.) Badekar, højdeindstilleligt (Hj.m.) SEL 116 Barnesenge (Hj.m.) Plejeseng med el-funktioner (Hj.m.) Sengeløftere (Hj.m.) Ryglæn, indstillelige (Hj.m.) Personløftere, loft- eller vægmonteret (Hj.m.) SEL 116 Forhøjer-klodser, sokler og forhøjer-ben (Hj.m.) Trappekører/hjælpermanøvreret (Hj.m.) Ramper, transportable (Hj.m.) Puder, tryksårs-forebyggende (Hj.m.) Madrasser, tryksårs-forebyggende (Hj.m.) Kugledyne (Hj.m.) Kompressionsudstyr (Hj.m.) Bladvendere (Hj.m.) Læsestativ (Hj.m.) Stemmeforstærker (Hj.m.) Telefoner med specielle funktioner (Hj.m.) Synshjælpemidler (Hj.m.) Høretekniske hjælpemidler (Hj.m.) Læse-stave hjælpemidler (Hj.m.) SEL 113 Kognitive hjælpemidler (Hj.m.) 113 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. J. nr A26 282

283 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. El-scooter (Hj.m.) Trehjulet benzindrevet knallert (Hj.m.) Forbrugsgoder, fremstillet til den almindelige befolkning (Hj.m.) 114 Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til køb af bil til personer med en varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der i væsentlig grad 1) vanskeliggør muligheden for at opnå eller fastholde et arbejde uden brug af bil, 2) vanskeliggør muligheden for at gennemføre en uddannelse uden brug af bil eller 3) forringer evnen til at færdes, i tilfælde hvor personen har aktiviteter uden for hjemmet, som medfører et betydeligt behov for kørsel med bil. Stk. 2. Støtten efter stk. 1 ydes som et rentefrit lån inden for en ramme, der årligt bliver fastsat af ministeriet. Stk. 3. Foreligger der ganske særlige forhold i forbindelse med den nedsatte funktionsevne, kan der ydes et rente- og afdragsfrit lån til betaling af forskellen mellem støtte efter stk. 1 og anskaffelsesprisen. Stk. 4. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler om 1) betingelserne for at opnå støtte efter stk. 1 og 3 og om vilkårene for støtte, herunder regler om personkredsen, som er berettiget til at opnå støtte, 2) fremgangsmåden i forbindelse med afprøvning og valg af bil, herunder om private aktørers deltagelse heri, 3) tilbagebetaling af lån og indkomstgrundlaget for tilbagebetalingen og om henstand med tilbagebetaling og eftergivelse af lån til bil som følge af manglende betalingsevne og som følge af frakendelse i forbindelse med ændringer i den fysiske eller psykiske funktionsevne eller forhold, der knytter sig dertil, 4) adgangen til at modtage støtte til udskiftning af en bil, hvortil der er ydet støtte, jf. stk. 1-3, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med J. nr A26 283

284 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) genbevilling af støtte til køb af bil og om anvendelse af provenu ved afhændelse af en bil, der tidligere er ydet støtte til, herunder i forbindelse med genbevilling af støtte til køb af en bil, 5) støtte til nødvendig indretning m.v., herunder i hvilket omfang ansøgeren selv skal betale en del af udgiften til indretningen, 6) i hvilket omfang der kan ydes tilskud til betaling af køreundervisning m.v., og 7) støtte til personer, der ved indrejse her i landet medbringer en bil, og 8) i hvilket omfang et barn eller en ung under 18 år, som er omfattet af personkredsen, jf. stk. 1, og som anbringes uden for hjemmet efter 52, stk. 3, nr. 7, kan bevare støtte til køb af bil eller få bevilget støtte til køb af bil. Støtte til køb af bil (Hj.m.) 116 Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Social-, børne- og integrationsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. Belysning indendørs/udendørs (Hj.m.) Gelændere (Hj.m.) Støttehåndtag (Hj.m.) Toilet-armstøtter (Hj.m.) Døråbnere (Hj.m.) Vinduesåbnere (Hj.m.) J. nr A26 284

285 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Serviceloven (SEL) Samtaleanlæg med el-slutblik (Hj.m.) Blandingsbatterier (Hj.m.) Håndvask (Hj.m.) Bruseplads (Hj.m.) Vasketoilet (toilet/toiletsæde med skylle-tørrefunktion) (Hj.m.) Dørtrin (Hj.m.) Løfteplatforme (Hj.m.) Trappelifte til kørestole (Hj.m.) Trappelifte med stolesæde (Hj.m.) Ramper, faste (Hj.m.) Skridsikre materialer til gulve og trapper (Hj.m.) Køkkenelementer, højdeindstillelige (Hj.m.) 117 Kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til personer, som på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for befordring med individuelle transportmidler. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om hjælp efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Kørsel til fritidsundervisning og klubber (Hj.m.) Kørsel til træning efter Serviceloven (Hj.m.) Kørsel til behandling (Hj.m.) Kørsel til arbejde (Hj.m.) 118 En person med tilknytning til arbejdsmarkedet, der ønsker at passe nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, lidelse i hjemmet, skal ansættes af kommunalbestyrelsen, når 1) alternativet til pasning i hjemmet er døgnophold uden for hjemmet eller plejebehovet svarer til et fuldtidsarbejde, 2) der er enighed mellem parterne om etablering af pasningsforholdet og 3) kommunalbestyrelsen vurderer, at der ikke er afgørende hensyn, der taler imod, at det er den pågældende person, der passer den nærtstående. Stk. 2. Personen skal ansættes af den kommune, hvor den nærtstående bor. Lønnen udgør kr. om måneden. Der betales pensionsbidrag med i alt 12 pct., hvoraf de 4 pct. tilbageholdes i lønnen, mens arbejdsgiveren betaler 8 pct. af lønnen. Stk. 3. Personen kan ansættes i indtil 6 måneder med henblik på at passe den nærtstående. Pasningsperioden kan forlænges med indtil 3 måneder, hvis særlige forhold taler herfor. Pasningen kan opdeles i perioder af hele måneder. Efter aftale med den arbejdsgiver, som har givet orlov til pasning af en nærtstående, kan pasningen opdeles i kortere perioder. Pasningen kan deles af flere personer, J. nr A26 285

286 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Serviceloven (SEL) hvis de alle opfylder betingelserne for ansættelse efter stk. 1. Sekundær lov Stk. 4. Hvis to eller flere personer deles om pasningsordningen, kan den samlede aflønning ikke overstige den aflønning, der nævnes i stk. 2. Lønnen udbetales forholdsmæssigt i forhold til delingen af pasningsordningen. Stk. 5. Der kan ydes én pasningsordning til ét sammenhængende sygdomsforløb eller handicap. Samme nærtstående kan dog blive omfattet af pasningsordningen igen, hvis der tilstøder den pågældende en anden lidelse eller funktionsevnenedsættelse som anført i stk. 1, og hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt. Stk. 6. Der indgås en ansættelsesaftale mellem personen og kommunalbestyrelsen, hvor de nærmere vilkår i forbindelse med ansættelsesforholdet beskrives, herunder angivelse af, hvem den nærtstående er, periodens længde, arbejdsopgaverne, opsigelsesvarsler m.v. Hvis ansættelsen på grund af undskyldelige omstændigheder afbrydes i ansættelsesperioden, udbetaler kommunen løn til den ansatte i 1 måned efter udgangen af den måned, hvor ophøret finder sted. Såfremt personen får et andet forsørgelsesgrundlag inden for denne periode, bortfalder kommunens forpligtelse. Plejevederlag til pasning af personer med alvorlig eller uhelbredelig sygdom. 119 Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i 120. Det er en betingelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør indlæggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i plejehjem, plejebolig el.lign. Det er endvidere en betingelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet. Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter 120, stk. 1. Plejevederlag til pasning af døende. 120 Plejevederlag efter 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i henhold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke overstige den hidtidige indtægt, jf. 47 i lov om sygedagpenge. Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, får udbetalt kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejevederlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis flere personer deles om plejeopga- J. nr A26 286

287 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Serviceloven (SEL) ven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæssige andel af plejeopgaven. Stk. 3. Hvis flere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbestyrelsen beslutte at yde plejevederlag med et højere beløb end anført i stk Retten til plejevederlag ophører ved plejeforholdets afslutning. Ved den plejekrævendes død bevares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af kortere varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træffe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigtsmæssig. Ophør af plejevederlag. 122 Kommunalbestyrelsen kan, såfremt udgiften ikke dækkes på anden vis, yde hjælp til sygeplejeartikler og lign., når 1) nærtstående i forbindelse med et etableret plejeforhold, jf. 119, passer en døende, 2) kommunen varetager plejen helt eller delvis eller kommunalbestyrelsen yder tilskud efter 95 til hjælp, som familien selv antager, eller 3) et hospice varetager plejen. Stk. 2. Hjælpen ydes uden hensyn til den pågældendes eller familiens økonomiske forhold. Bevilling af sygeplejeartikler, psykologbehandlinger ol. Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Sekundær lov 131. Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud. Stk. 2. Personer, der får tilbudt tandpleje på kommunal klinik, kan vælge i stedet at modtage tandplejetilbuddet hos praktiserende tandlæge eller klinisk tandtekniker. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede personer Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter 131, selv skal betale en del af udgiften til tandpleje. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrel- J. nr A26 287

288 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Sundhedsloven (SUL) sen af den maksimale årlige betalingstakst, som kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af overenskomst med Dansk Tandlægeforening, og som der ydes tilskud til i medfør af 65, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens egenbetaling i praksistandplejen. Omsorgstandpleje (Tr.) Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale hjemmesygeplejerskeordning. Udredning og opfølgning (Tr.) Personlig pleje (Tr.) Bevægeapparatet (Tr.) Ernæring (Tr.) Hudpleje sår (Tr.) Hudpleje (Tr.) Kommunikation (Tr.) Psykosociale forhold (Tr.) Respiration og cirkulation (Tr.) Seksualitet (Tr.) Smerter og sanser (Tr.) Søvn og hvile (Tr.) Viden og udvikling (Tr.) Udskillelse af affaldsstoffer (Tr.) Medicinhåndtering og administration (Tr.) 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. 84 om genoptræningsplaner. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner. Stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. Rehabilitering 1 målrettet træningsforløb ved det udekørende rehabiliteringsteam (Tr.) + SEL 86, stk. 1, ydelsen knytter sig til ydelser leveret under SEL J. nr A26 288

289 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) Genoptræning ambulant efter sundhedsloven (Tr.) Rehabilitering af borgere med erhvervet hjerneskade ambulant (Tr.) Rehabiliteringsplads for borgere med erhvervet hjerneskade (Tr.) Sekundær lov 83 + SEL 86.1 Lov om specialundervisning for voksne + SEL 83, 86 Lov om specialundervisning for voksne 140 a Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private institutioner. Stk. 3. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem fysioterapitilbud. Vederlagsfri fysioterapi (Tr.) 170 og Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse for nødvendig befordring til og fra alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder i sygdomstilfælde godtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer for nødvendig befordring til og fra speciallæge, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af befordringsgodtgørelse til personer omfattet af 1. pkt. samt til personer omfattet af 59, stk. 1, ved besøg hos speciallæge. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af 59, stk. 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning efter denne lov Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne J. nr A26 289

290 Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Sundhedsloven (SUL) i 171. Kørsel i forbindelse med træning (sundhedslov) (Hj.m.) Sekundær lov Primær Lovtekst/underlagte standarder lov Lov om almene boliger 54 og 57 Sekundær lov 54. Almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation, skal udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til andre boligsøgende, såfremt de pågældende boliger ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten. Den kommune, som efter 115, stk. 3, har givet tilsagn om støtte til ombygning af et plejehjem beliggende i en anden kommune til almene ældreboliger, udøver anvisningsretten til disse ældreboliger. Stk. 2. Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, skal af den almene boligorganisation udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at boligerne skal udlejes til den personkreds, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt., hvis boligerne ikke kan udlejes til personkredsen, der er nævnt i 1. pkt. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. dog 185 b, stk. 3. Stk. 3. Almene ældreboliger, der indrettes som bofællesskaber, kan ud over den berettigede personkreds, jf. stk. 1 og 2, udlejes til personer, der er i familie med eller har en særlig tilknytning til den berettigede personkreds. Det er dog en forudsætning, at bofællesskabet i det væsentlige udlejes til den berettigede personkreds. Stk. 4. Kommunen betaler lejen (boligafgiften) fra det tidspunkt, fra hvilket den ledige bolig er til rådighed for kommunalbestyrelsen, og indtil udlejning sker. Kommunen garanterer endvidere for boligtagerens kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fraflytning. 54 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der har særligt behov for en almen plejebolig, jf. 5, stk. 2, eller for en plads på et plejehjem, jf. 192 i lov om social service, en sådan bolig eller plads senest 2 måneder efter optagelse på en venteliste. Stk. 2. Garantien efter stk. 1 gælder dog ikke, hvis den ældre har valgt en bestemt almen plejebolig eller et bestemt plejehjem efter reglerne i 58 a. Stk. 3. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter regler om optagelse på en venteliste og om frister for tilbud om en almen plejebolig eller en plejehjemsplads. 57. Ledige almene ældreboliger, som ejes af en kommune, udlejes af kommunen til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger, jf. 54, stk. 1, 1. pkt. Reglerne i 54, stk. 1, pkt., samt i 54, stk. 3 og J. nr A26 290

291 Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om almene boliger 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Er ældreboligerne indrettet med henblik på at betjene personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, jf. 54, stk. 2, udlejes boligerne af kommunen til denne personkreds. Reglerne i 54, stk. 1, 2. og 3. pkt., samt i 54, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten til de boliger, der er nævnt i stk. 2. For boliger nævnt i stk. 2, som ikke er etableret af beliggenhedskommunen, udøves anvisningsretten af den kommunalbestyrelse, som i henhold til en rammeaftale efter 185 b, stk. 3, har rådighed over den pågældende bolig. Såfremt boligerne ikke kan udlejes til den i stk. 2 omhandlede personkreds, kan kommunalbestyrelsen udleje disse til den i 54, stk. 1, 1. pkt., nævnte personkreds, jf. dog 185 b, stk. 3. Reglerne i 54, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse. Ældrebolig (Tr.) Plejebolig (Tr.) Primær Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov lov Lov om specialundervisning for voksne 1 Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller længerevarende opholder sig i kommunen, efter undervisningspligtens ophør kan få undervisning og specialpædagogisk bistand, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af disse handicap (kompenserende specialundervisning). I tilknytning hertil kan der etableres undervisning, som er tilrettelagt under hensyntagen til deltagernes handicap. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om placeringen af kommunalbestyrelsens undervisningsforpligtelse over for personer med fysiske eller psykiske handicap, der bor eller opholder sig i boformer efter 107 og 108 i lov om social service. Stk. 2. Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Regionsrådet kan tilrettelægge særlige ungdomsuddannelsesforløb. Undervisningen kan indrettes i kostskoleform. Stk. 3. Det påhviler desuden regionsrådet at drive undervisningsinstitutioner for de i stk. 1 omfattede personer, som har tale-, høre- eller synsvanskeligheder, og som vedkommende kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning og specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. 1 b. Stk. 4. Regionsrådet kan efter overenskomst med private skoler, institutioner eller initiativtagere henvise de af stk. 3 omfattede personer til undervisning i private skoler eller institutioner m.v. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 5. Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der har en naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opga- J. nr A26 291

292 Primær lov Lovtekst/underlagte standarder Sekundær lov Lov om specialundervisning for voksne vevaretagelsen. Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningens mål og indhold samt om afgrænsningen efter denne lov. Undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen for kommuner, regioner og undervisningsinstitutioner m.v. til at indhente viden og bistand til kommunens udredning og specialrådgivning fra den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation. Stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan efter overenskomst med staten, private skoler, institutioner eller initiativtagere eller andre kommunalbestyrelser henvise personer til undervisning efter stk. 1 i statslige, private eller andre kommunale skoler eller institutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Specialundervisning for voksne (Vsb.) Specialundervisning for voksne (Hj.m.) Bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006, Vejledningen nr af 2. juli 2009 J. nr A26 292

293 Bilag 2: Visitations og sagsbehandlingspraksis Henvendelser til visitationen kan komme fra borgeren selv, men også fra pårørende, naboer og egen læge eller hospitalsafdelinger. Henvendelsen kan være telefonisk, elektronisk på mail eller via Care. Visitationen kan foregå administrativt eller efter besøg i hjemmet eller på rehabiliteringsplads. Visitationen vil ved første kontakt med borgeren give råd og vejledning om sagsforløbet. Visitationens første møde med borgeren tilrettelægges sammen med borgeren, som inddrages i sagsbehandlingen i størst muligt omfang. Visitationen skal vurdere, om der er oplysninger i funktionsvurderingen, der bør partshøres hos borgeren inden der træffes en afgørelse. Kun faktiske oplysninger af væsentlig betydning, som borgeren ikke er bekendt med, og som samtidig er til ugunst for borgeren, skal partshøres. I situationer, hvor der akut opstår behov for støtte, træffer visitation altid afgørelse med det samme. Bisidder Borgere, som søger om hjælp via visitationen, har ret til at have en bisidder med til visitationsbesøget, der som udgangspunkt foregår ved en samtale i borgeren hjem. (forvaltningslovens 8) Borgeren bestemmer selv, hvem de ønsker, der skal være deres bisidder. Bisidderens rolle er sammen med borgeren at forberede sig til samtalen, stille spørgsmål og efter samtalen med visitator at drøfte indholdet af samtalen med borgeren. At være bisidder berettiger ikke til efterfølgende at modtage oplysninger eller drøfte borgerens anliggender med visitationen medmindre borgeren er til stede eller der foreligger et samtykke fra borgeren. Samtykke Borgeren kan i en konkret situation give samtykke til, at andre må få informationer eller drøfte borgerens situation med visitationen. Samtykke kan gives skriftligt eller mundtligt fra gang til gang. Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere et mundtligt samtykke i kommunens elektroniske system. Fuldmagt Borgeren kan via fuldmagt give en anden person lov til at handle på borgerens vegne indenfor de rammer, som er beskrevet i fuldmagten. En fuldmagt er skriftlig og kan gives til konkrete situationer eller mere omfattende forhold. Værge Nogle borgere er ikke i stand til at træffe afgørelser omkring egen situation og har fået beskikket en værge via Statsforvaltningen. Værgen varetager borgerens interesser i forhold det værgemål, som er beskikket. Værgen kan dog ikke flytte en borger i plejebolig mod borgerens vilje. Dokumentationspligt Medarbejdere i Gladsaxe Kommune er forpligtiget til at dokumentere og journalisere henvendelser fra borgere og pårørende i enten Care (kommunens elektroniske omsorgssystem) eller i Profile (kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). J. nr A26 293

294 Bilag 3: Tidsfrister For alle indsatser er der fastsat tidsfrister se nedenstående skema. Fra anmodning om hjælp til kontakt fra visitationen Fra kontakt til der foreligger en afgørelse Fra afgørelsen foreligger og til indsatsen begynder Tidsfristerne er de maksimale sagsbehandlingstider, såfremt alle oplysninger er til stede og afhænger af den individuelle sag. Frister gælder fra modtagelse af anmodning eller ansøgning. Hvor intet andet er anført, refererer kolonnen Hvilke paragraffer til Lov om social service. Tidsfrister for visitation og påbegyndelse af indsats Ved ansøgning om Genoptræningsplan (GOP) Vedligeholdende træning og aktivitet Hjemmehjælp til personlig pleje Hvis nyudskrevet fra hospital Hvis frivillig udskrivning fra TCG med kort varsel/ borger lader sig selv udskrive Borgere med terminal lidelse Ny leverandør Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune Hjemmehjælp til praktisk hjælp Hvilke paragraffer Sundhedsloven , Sundhedsloven 140 Der træffes afgørelse (visitationen) 1. hverdag fra modtagelse af plan fra hospital Inden 10 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 5 hverdage 83, 1) Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 1 hverdag Omgående Omgående, hvis borger udskrives om aftenen senest dagen efter. Omgående Samme dag/ når borger ringer Omgående hvis intet behov for besøg. Hvis behov for besøg hos borger på den midlertidige adresse, umiddelbart efter besøg. 83, 2) Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg. Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Borgeren er kontaktet inden 3 hverdage fra modtagelse af GOP. Udredning tilbydes /påbegyndes inden 5 hverdage og i særlige komplekse tilfælde inden 10 hverdage. Borgeren kontaktes inden 3 hverdage af leverandør. Udredning tilbydes/ påbegyndes inden 5 hverdage og 10 hverdage ved særlige komplekse tilfælde. Inden 5 hverdage er der foretaget kontakt. Start efter aftale med borger. Omgående Omgående Omgående Inden 2 hverdage Omgående Inden 5 hverdage er der lavet kontakt samt aftale om start J. nr A26 294

295 Ved ansøgning om Ny leverandør Hvilke paragraffer Der træffes afgørelse (visitationen) Samme dag Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Inden 10 hverdage Midlertidigt ophold i Gladsaxe Kommune (Kolonihave osv.) Erstatningshjælp Inden 10 hverdage. Der er behov for et forudgående besøg og der skal varsles med 10 hverdage. Selvudpeget hjemmehjælp 94 Inden 5 hverdage ved personlig pleje og inden 10 hverdage ved praktisk hjælp efter hjemmebesøg hvor følgende er til stede: borgeren, den der ønsker ansættelse, visitator og leder fra hjemmeplejen. Straffeattest skal kunne forevises ved mødet. Borgerstyret personlig assistance Hjemmesygepleje/ikke komplekssygepleje Hvis udskrevet fra hospital eller telefonisk lægeordination efter visitationens lukketid 95 Inden 15 hverdage. Nye 18- årige, som overgår fra familieafdelingen, varsles i god tid og afgørelse foreligger senest på 18 års dagen. Sundhedsloven Visiteres omgående eller senest hverdagen efter henvisning er modtaget ved ikke akut behov. Omgående ved akut behov ellers efter aftale Inden 10 hverdage Inden 3 hverdage for indsatser visiteret til én gang om ugen/inden 5 hverdage ved indsatser visiteret til én gang hver 14. dag Umiddelbart efter at hjælper er ansat og bevilling givet Umiddelbart efter afgørelse, og på 18 års dagen ved overgang til 18 år. Ordinationer/sygepleje iværksættes og følges efter lægen/hospitals anvisning Omgående Plejevederlag 120 Plejeartikler, palliativ fysioterapi 122 og psykologbehandlinger Leverandørskift ved ikkekompleks Omgående sygepleje Nødkald 112 Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 2 hverdage. Ambulance nødkald Rekvirering i Regionen sker efter lægeordination. Elektronisk lås 112 Inden 5 hverdage hvis behov for besøg og hvis intet behov 2 hverdage. Pasning af nærtstående med 118 Inden 5 hverdage fra der alvorlig sygdom (maximalt 6 foreligger lægelig dokumentation. måneder) (Der er altid behov for besøg) Pasning af døende hverdag. Terminalerklæring, orlovsbekræftelse fra arbejdsgiver og lønsedler fra de sidste 3 måneder vedlægges ansøgning. Rehabiliteringsplads 84, 86 Samme dag i forbindelse med at borger udskrives fra hospital. 2 hverdage ved ikke kompleks sygepleje Inden 5 hverdage etableres (kommunalt) nødkald Etablering efter aftale med regionen Etablering inden 5 hverdage Når dokumentation er på plads kan opgaven opstartes Opstart med det samme når godkendelse er på plads. Samme dag som færdigmeldings dato J. nr A26 295

296 Ved ansøgning om Hvilke paragraffer Der træffes afgørelse (visitationen) Fra afgørelse til indsats begynder (leverandøren) Aflastningsplads 84 Inden 2 hverdage. Der skal Fremgår af bevilling ansøges 14 før behov. Ældrebolig 54, 57 Inden 4 uger hvis intet behov for træningstilbud og hvis behov, inden 4 måneder Inden 2 år tilbydes bolig for alle visiterede ansøgere der ikke har krav til bolig Daghjem/dagtilbud 84, 86 Inden 4 uger Inden 2 måneder tilbydes plads til alle visiterede ansøgere som har fået tilsagn om plads Plejeboliger Lov om almene Inden 4 uger boliger 54 og Inden 10 hverdage og inden 5 hverdage ved genbevilling Individuelle kropsbårne hjælpemidler El-scooter/el-kørestol/ trehjulede cykler Øvrige tekniske hjælpemidler/forbrugsgoder Støtte til køb af bil 114 Inden 25 uger. Borgen kontaktes inden 10 hverdage fra ansøgning er modtaget og forventet sagsbehandlingstid oplyses Inden 2 måneder tilbydes bolig hvis intet krav til bolig Fremgår af bevilling 113 Inden 12 uger Fremgår af bevilling 112 Inden 8 uger Inden 5 hverdage ved standard hjælpemidler Fremgår af bevilling Tilskud til individuel befordring 117 Inden 10 hverdage Fremgår af bevilling eller handicapkørsel Boligindretning 116 Inden 4-12 uger Fremgår af bevilling Specialundervisning Lov om Specialundervisning Inden 10 hverdage Fremgår af bevilling for voksne Socialpædagogisk støtte Inden 10 hverdage 5 hverdage Borgerstyret personlig assistance Inden 4 uger Borger iværksætter selv start Kontaktperson til døvblinde Inden 4 uger Kontaktperson efter aftale med foreningen. Aktivitets- og samværstilbud Inden 4 uger Når der er plads på det ansøgte sted. Befordring Inden 4 uger I forbindelse med aktivitets og samværstilbud. Midlertidig boform Inden 4 uger Når der er plads på det ansøgte sted. Længerevarende boform Inden 4 uger Når der er plads på det ansøgte sted. Tidsfrister for borgeren Ved ansøgning om Plejebolig Hvilke paragraffer Lov om almene boliger 54 og 57 Frist fra tilbudt plejebolig på et seniorcenter til besigtigelse af bolig og overvejelse af tilbuddet inden Indflytning, hvis ophold på rehabiliteringsplads: Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har borger krav på, 1 uge 3 hverdage J. nr A26 296

297 der går 3 hverdage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt. Husleje betales fra den dag, boligen er klar til indflytning, dog har 0-7 dage borger krav på, der går 7 dage fra accept af tilbud til bolig overtages/husleje opkræves. Indflytning kun under betingelse af at huslejekontrakt er underskrevet, samt indskud og husleje er betalt. Aflastningsplads 84 Ansøgning skal være modtaget af visitationen inden 2 uger Klage Når borgeren har modtaget afgørelse skal der sendes klage over afgørelse inden 4 uger J. nr A26 297

298 Bilag 4: Funktionsvurdering i Fælles Sprog II Fælles Sprog Fælles sprog er et redskab, der anvendes ved visitation af indsatser. Der indgår en helhedsvurdering af borgerens hverdagsliv og funktionsniveau og dermed behov for hjælp. Vurderingen danner grundlag for en visitators afgørelse af hvilke forskellige opgaver, borgeren kan bevilliges hjælp til. Opbygningen af Fælles Sprog II er oprindeligt inddelt i seks områder; Borgerens hverdagsliv, Den faglige vurdering, Den tværfaglige journal, Omgivelsernes faktorer, Personlig Faktorer og Retningsgivende mål. Områderne indeholder en afdækning af borgerens oplevelse af egne evner og muligheder og prioriteter, en faglig vurdering, og en vurdering af andre faktorers indflydelse. Herunder beskrives de seks områder, som Gladsaxe kommune har valgt at bruge. Borgerens hverdagsliv: Her beskrives borgerens egne oplevelser af begrænsninger samt hvilke ønsker og prioriteter, der er for hverdagen. Den faglige vurdering: Her vurderer visitator, hvad borgeren kan og ikke kan, ud fra sine iagttagelser, og hvad borgeren selv har givet udtryk for. Den tværfaglige journal: Her afdækkes primære årsager til borgerens begrænsninger i at udføre ønskede aktiviteter. Begrænsninger i udførelse af aktiviteter er betinget af borgerens fysiske og mentale tilstand. Personlige faktorer: Her dokumenteres overordnet, evnen til at mestre eget liv. Det retningsgivende mål: Her vurderer visitator det faglige mål for levering af indsatsen til borgeren. Handicap 65: Her dokumenteres et samlet funktionsniveau, samt botype og betalingskommune for 65+ årige med særlige behov J. nr A26 298

299 Vurderingsområde i Fælles sprog II 1 Personlig pleje 1.1 Bade 1.2 Vaske sig 1.3 Af- og påklædning 1.4 Pleje kroppen 1.5 Toiletbesøg 2 Ernæring 2.1 Drikke 2.2 Spise 2.3 Lave mad 3 Mobilitet 3.1 Flytte sig 3.2 Færdes i egen bolig 3.3 Færdes udendørs 3.4 Anvende kollektive transportmidler 4. Daglig husførelse 4.1 Sikre indkøb af hverdagsvarer 4.2 Gøre rent 4.3 Vaske tøj / linned 5 Forebygge forværring af sygdom og tab af funktionsevne 6 Sikre sammenhæng i hverdagens aktiviteter B2 Mental/fysisk funktionsevne (ja/nej) B2.1 Mental funktionsnedsættelse B2.1 Fysisk funktionsnedsættelse C2 Mestringskapacitet (høj/middel/lav) D Retningsgivende mål Funktionsniveau ved faglig vurdering i Fælles sprog II Funktionsniveau 0 Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4 Funktionsniveau 9 Ingen begrænsninger Lette begrænsninger Moderate begrænsninger Svære begrænsninger Totale begrænsninger ikke relevant J. nr A26 299

300 Funktionsniveau i borgerens hverdagsliv i Fælles sprog II Funktionsniveau 1 Funktionsniveau 2 Funktionsniveau 3 Funktionsniveau 4 Udfører selv Udfører dele af Udfører ikke Ikke relevant Oplever begrænsning Oplever ikke begrænsning Handicap 65. Samlet funktionsvurdering A B C D E Intet problem Let problem Moderat problem Svært problem Fuldstændigt problem J. nr A26 300

301 Bilag 5: Muligheder for at vælge leverandører Leverandørskift kan kun ske ved, at borgeren henvender sig til visitationen. For oplysninger om tidsfrister i forbindelse med leverandørskift se bilag 4. Træning På træningsområdet har borgerne en række valgmuligheder. Såfremt borgeren er blevet udskrevet fra hospital med en genoptræningsplan, har borgeren i følge lovgivningen frit valg imellem alle kommuner. Der er i Gladsaxe Kommune ikke indgået aftaler med private leverandører. Træningscenter Gladsaxe, der yder genoptræning på døgnpladser kan af kapacitetsmæssige årsager afvise at modtage fritvalgsborgere, der har bopæl i en anden kommune. Hvis der er henvist til vederlagsfri, vedligeholdende træning fra læge, kan borgeren ikke vælge at modtage træning hos en anden kommune, men kan vælge i mellem Gladsaxe Kommune eller en praktiserende fysioterapeut. Hjemmesygepleje Der er ikke frit valg af sygepleje. Der vil være nogle indsatser, som er at betragte som sygepleje, da de hører under Sundhedsloven, som i kraft af opgaveglidningen leveres af socialog sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere. Disse indsatser vil indgå i fritvalgs-ordningen i det omfang, de er integreret i leveringen af personlig pleje. Kommunens hjemmesygeplejersker er samlet i hjemmeplejen. I tilknytning til Træningscenter Gladsaxe er der en sygeplejeklinik, hvor der ydes sygepleje til borgere, der selv kan komme til klinikken i stedet for at levere indsatsen i borgerens eget hjem. Formålet med at levere indsatsen på klinik frem for i eget hjem er at støtte borgeren i at fastholde sin funktionsevne ved at møde op aktivt i klinikken. Når det vurderes, at en borger fysisk og psykisk er i stand til ved egen hjælp at transportere sig til sygeplejeklinikken, visiteres borgeren til sygeplejeklinik. Der vil ikke blive givet alternativt tilbud om sygepleje i hjemmet. Afviser borgeren at modtage sygepleje på klinik, afsluttes forløbet, og borgeren orienteres herom. Er borgeren henvist på basis af henvendelse fra læge eller hospital, orienteres henviser herom. Dette er i overensstemmelse med Sundhedslovens 138. Kommunen har i henhold til lovgivningen ikke pligt til at handle på udeblivelse fra klinikken. Social- og Sundhedsforvaltningen vurderer dog, at det er god service/praksis at kontakte borgeren telefonisk blandt andet med henblik på aftale om ny tid. Personlig pleje og praktisk hjælp Borgeren har mulighed for frit valg af leverandør til indsatser indenfor personlig pleje og praktisk hjælp. Borgeren kan vælge at få indsatserne leveret af den kommunale hjemmepleje eller af den private leverandør, der er godkendt af Gladsaxe Kommune. J. nr A26 301

302 Til tøjvaskeordning, linnedservice, indkøbsordningen og til madordning vælges blandt de private leverandører, som er godkendt af kommunen. Det fremgår af kvalitetsstandarden for den enkelte indsats, om der er mulighed for frit valg af leverandør. Selvudpeget hjemmehjælp En borger, der er visiteret til personlig og/eller praktisk hjælp, har også mulighed for selv at udpege en person til at udføre opgaverne. Den udpegede person skal kunne godkendes af kommunen, og skal herefter ansættes af kommunen til at løse de opgaver, borgeren er visiteret til. Valg af selvudpeget hjemmehjælp omfatter forpligtelse til at levere de samlede hjemmehjælpsindsatser, som er visiteret. Man kan således ikke vælge kun af få nogen indsatser leveret af via selvudpeget hjemmehjælp. Ældre- eller plejebolig For borgere, som er godkendt til en ældre- eller plejebolig, er der frit valg mellem ældre- og plejeboliger i og uden for kommunen. Ved ønske om ældre - eller plejebolig i en anden kommune forudsætter flytningen imidlertid godkendelse i egen kommune først, og derefter godkendelse i den ønskede tilflytningskommune. Borgere, der bor i plejebolig eller opholder sig på en rehabiliteringsplads, har ikke frit valg af leverandør. De får leveret personlig pleje og praktisk hjælp af det pågældende sted. På seniorcentrene har borgeren også mulighed for at deltage i træning og andre aktiviteter. Frit valg af hjælpemidler og boligindretning Siden 2010 har der været frit valg på hjælpemidler og boligindretning, bevilget efter servicelovens 112 og 116. Hvis en borger opfylder betingelserne for at få støtte til hjælpemidler eller boligindretning, har borgeren to muligheder. Borgeren kan enten vælge at benytte kommunens tilbud om hjælpemiddel eller boligindretning, eller benytte retten til frit at vælge et andet produkt, mod betaling af en eventuel merpris. Når en borger benytter sig af retten til frit valg af et hjælpemiddel, har borgeren selv ansvaret for, at hjælpemidlet lever op til kommunens krav til egnethed. Kommunens krav vil fremgå af bevillingsskrivelsen. Borgeren bestiller selv hjælpemidlet, og betaler den eventuelle merpris, som hjælpemidlet koster, direkte til leverandøren. Hvis borgeren har benyttet sig af muligheden for frit valg, og har betalt en merpris, vil hjælpemidlet stadig være Gladsaxe Kommunes ejendom. En borger, der benytter sig af retten til frit valg af boligindretning, kan få udgifterne hertil refunderet. Beløbet der kan refunderes, vil højst svare til det beløb, som kommunen kan få udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan borgeren vælge andre materialer end dem, kommunen har valgt. Det er borgerens ansvar at sikre, at den valgte håndværker er faglært og momsregistreret, og at de valgte materialer gør boligen bedre egnet. Borgeren har ikke ret til frit valg, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, der er identisk med det hjælpemiddel, borgeren selv har valgt. Arbejdsredskaber og plejehjælpemidler er ikke omfattet af frit valg. J. nr A26 302

303 Gladsaxe Kommune har indgået leverandøraftaler på de områder, hvor der er krav i forhold til udbudsreglerne eller hvor det er relevant. J. nr A26 303

304 Bilag 6: Rehabilitering, herunder træningsindsatser og indsatser på hjerneskadeområdet Rehabilitering Formålet med rehabilitering er for den enkelte borger at kunne fungere som individ og som samfundsborger, at fremme sundhed og forebygge sygdom og senfølger og at få personlig kontrol over sit hverdagsliv. Med andre ord handler det om at opnå maksimal livskvalitet (selvtillid, selvbestemmelse, deltagelse i samfundslivet) ud fra egne prioriteringer og beslutninger. Rehabilitering defineres i Danmark som "en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Borgere som er i risiko for eller har mistet væsentlig funktionsevne kan tilbydes træning med henblik på at opnå bedst mulig funktionsevne eller vedligeholde opnået funktionsevne i forhold til vedkommendes muligheder og træningspotentiale. Træningspotentialet er i denne forbindelse udtryk for den enkelte borgers fysiske og psykiske formåen. Det vil sige, at borgeren både skal have viljen til at gøre en indsats, magte et målrettet og individuelt tilrettelagt forløb samt kunne fastholde motivationen under et træningsforløb. Det overordnede formål med træningsindsatsen er at borgeren opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv med størst mulig selvhjulpenhed. Genoptræning og vedligeholdende træning indgår som delelementer i en rehabiliteringsproces. Genoptræning: Formålet er, at borgeren ved målrettet og tidsbegrænset træning opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt og socialt. Vedligeholdende træning: Formålet er, at målrettet træning i videst mulig omfang forhindrer tab af funktionsevne og fastholder eksisterende funktioner hos borgeren. Vedligeholdelsestræning omfatter vedligeholdelse af såvel fysiske, kognitive som sociale færdigheder. Træning ydes som udgangspunkt i træningsenheden på hold. Den enkelte borger får udarbejdet en personlig træningsplan på baggrund af en visitering til træning. Visiteringen bygger på en faglig vurdering af borgerens samlede behov og ressourcer. I et træningsforløb, kan der indgå afprøvning/træning af aktiviteter i hjemmet samt træning i bassin. Som hovedregel er det udfører, der vurderer, hvor træningen skal foregå. Der vil dog være særlige indsatser, hvor visitationen kan henstille, at træningen foregår i borgerens eget hjem eller i bassin. En sådan henstilling vil oftest finde sted i forbindelse med visitering til træning. Borgere, der er visiteret til træning, vil få udarbejdet en handleplan. Handleplanen indeholder en beskrivelse af formålet for træningen, og denne evalueres løbende, så den tilpasses den enkelte borgeres aktuelle behov. Træningsforløbet afsluttes med en slutevaluering, hvor de i handleplanen opstillede mål bliver evalueret. Slutevalueringen fungerer som dokumentation J. nr A26 304

305 for det bevilligede træningsforløb, og danner baggrund for vurdering af eventuel yderligere træning. Vedligeholdende træning og genoptræning på seniorcentre På seniorcentrene ydes der vedligeholdende træning ifølge serviceloven 86.stk.2, genoptræning ifølge sundhedsloven 140 samt ifølge serviceloven 86, stk.1. Kvalitetsstandarderne på træningsområdet omhandler derfor også borgere, som bor på seniorcentrene. På seniorcentrene er det terapeuterne, som vurderer den enkelte borgeres behov for træning, herunder de øvrige rammer og omstændigheder for træningen. Træningen på seniorcentrene ydes som udgangspunkt på hold. Terapeuterne udarbejder en handleplan som indeholder en beskrivelse af formålet med og målet for træningen. Handleplanen evalueres hvis der ses ændring i borgerens funktionsniveau, eller minimum med et halvt års mellemrum. Træningen kan også ydes individuelt, fx når der er tale om genoptræning ifølge 140 eller Uafhængigt af træningens mål og omfang, bliver træningen altid tilrettelagt med en borgercentreret tilgang, altså formuleres handleplan samt mål med udgangspunkt i det, som den enkelte borger finder meningsfuldt. Indsatser på hjerneskadeområdet Borgere med erhvervet hjerneskade har ofte komplekse problemstillinger med funktionsnedsættelser på både det fysiske, kognitive og det sociale område, og der vil derfor være behov for en rehabiliteringsindsats af flere faggrupper. Hjerneskaderehabiliteringen kan indeholde indsatser fra følgende faggrupper: Ergoterapi/ Fysioterapi: Terapeutisk udredning/undersøgelse Træning af muskelstyrke, kondition, udholdenhed, balance og koordination. Vægtaflastet gang/løbebåndstræning Biomekanisk/ neuromuskulær bevægelsesterapi Funktionstræning Træning i dagligdags aktiviteter FOTT (analyse og behandling af sensomotoriske forstyrrelser i ansigt, mund og svælg) Afprøvning, vejledning og rådgivning i brug af hjælpemidler, der anvendes i udførelsen af daglige funktioner Træning i hjem/nærmiljø Udarbejdelse af hjemmetræningsprogram Udarbejdelse af plan for videre vedligeholdende træning for fastholdelse af opnået funktionsevne Vedligeholdende træning Hjemmevejledning: udarbejde, igangsætte og fastholde egnede aktiviteter i nærmiljø støtte i strukturering og udførelse af ADL-funktioner støtte i planlægning og strukturering af hverdagen, herunder kontakt til offentlige instanser og organisering af økonomi J. nr A26 305

306 Neuropsykolog Udredning af borgers kognitive funktionsniveau Informerende og støttende samtale med borger og eventuelt pårørende. Kognitiv træning. Vejledning af tværfagligt personale i forhold til kognitive dysfunktioner. Logopæd Udredning af voksne borgere med afatiske (sproglige) og dysartriske (talemæssige) forstyrrelser, samt kommunikationsmuligheder (herunder bl.a. nonverbal kommunikation). Udredning af læse- skrive- og regnefærdigheder. Sprog- og taletræning og træning af kompenserende strategier. Undervisning eller vejledning af pårørende/ relevante relationer og tværfagligt personale. Instruktion i selvtræning. Information om muligheder for vedligeholdende træning og netværk efter afsluttet forløb. Sygeplejefaglige indsatser Personlig pleje og iværksættelse af arbejdsrutiner omkring personlig pleje og hverdagsaktiviteter, herunder støtte op omkring indarbejdelse af rutiner og kompenserende strategier Forflytning og lejring af borger Sårpleje Medicinadministration og -håndtering Fokus på 1. ernæringstilstand, mad- og væskeindtag, synkeproblemer, tandstatus, behov for støtte under spisning, herunder behov for guidning, hjælpemidler og placering 2. sanser, eksempelvis smerte og sensibilitetsnedsættelse 3. kognitive og psykiske forhold, eksempelvis depression, nedsat sygdomsindsigt, søvnrytme, sorg, krise og mestring af sygdom 4. sociale og familiære forhold J. nr A26 306

307 Bilag 6.A: Skematisk oversigt vedr. træning efter servicelov og sundhedslov GENOPTRÆ- NING JF. SUNDHEDSLOV 140 GENOPTRÆ- NING JF. SER- VICELOV 86, STK. 1 VEDLIGEHOL- DENDE TRÆ- NING JF. SER- VICELOV 86, STK. 2 VEDERLAGSFRI FYSIOTERAPI JF. SUND- HEDSLOV 140A Ansvarlig Hvornår Hospital Hospital udarbejder genoptræningsplan. Til borgere, der efter udskrivning 2 har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Træningssted Rehabiliteringsplads, Træningscenter Gladsaxe, hvis behov for træning i døgnregi. Ambulant genoptræning på Træningscenter Gladsaxe. (Specialiseret genoptræning leveres på hospital) Gladsaxe Kommune, visitationen i Træningsog Plejeafdelingen Til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en hospitalsindlæggelse. Træningscenter Gladsaxe Gladsaxe Kommune, visitation i Trænings- og Plejeafdelingen Hjælp til at vedligeholde fysiske eller psykiske færdigheder til borgere, som på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevner eller særlige sociale problemer har behov herfor. Træningscenter Gladsaxe (I særlige tilfælde sker træning i borgerens hjem) REHABILITERING Egen læge eller speciallæge Kun efter lægehenvisning Til borgere med et varigt svært fysisk handicap eller borgere omfattet af Sundhedsstyrelsens diagnoseliste. Privatpraktiserende terapeuter Træningscenter Gladsaxe Borgere har mulighed for at tilmelde sig følgende tilbud uden visitation: åben fitness på seniorcentre, senioridræt, aftenskolehold og andre private muligheder (se bilag 12). 2 Udskrivning i relation til sundhedslovens genoptræningsbestemmelser kan ske fra både stationære afsnit, ambulatorium, skadestue samt dagafsnit (daghospital og sammedags-afsnit) m.v. Ret til en genoptræningsplan forudsætter således ikke, at den pågældende patient har været indlagt (optager normeret seng) på sygehuset. Patienter har også ret til en genoptræningsplan efter kontakt til eksempelvis skadestue eller sygehusambulatorium, hvis der i øvrigt foreligger et lægefagligt begrundet behov herfor. Se i øvrigt: Vejledning om træning i kommuner og regioner 2009 J. nr A26 307

308 Bilag 7: Sygeplejeindsatser Regler om delegation, videredelegation og rammedelegation Indledningsvist er det væsentligt at fastslå, at alle opgaver, der er omfattet af regler om delegation og videredelegation, i sit udspring skal være lægeordinerede. Der er alene tale om delegation og videredelegation, når opgaver i udgangspunktet er kategoriserede som forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed. Der er primært tale om følgende opgavetyper: Alle former for medicinhåndtering, sårpleje, kateterpleje, sonde- og sondeernæring, stomipleje, ernæringsudredning, ernæringsplaner, dialyse, telemedicin og diverse undersøgelser herunder blodsukkermåling. Når en sådan opgave henvises til hjemmesygeplejen, er der tale om, at lægen delegerer opgaven til hjemmesygeplejen som en rammedelegation. Hjemmesygeplejen vurderer herefter, hvilken karakter opgaven har, herunder graden af kompleksitet, og tager stilling til, om opgaven kan varetages af andre faggrupper. I praksis foretages dele af denne vurdering af visitationens sygeplejefaglige medarbejdere. Når en sygeplejerske får delegeret en opgave fra en læge og delegerer den videre til fx en social- og sundhedsassistent, er der tale om videredelegation. Det vil sige at der foretages en videredelegation, når der delegeres fra en person til en anden. Den, der videredelegerer, har ansvar for at sikre, at den, der videredelegeres til, har de fornødne kompetencer. Ledelsen har ansvar for, at personalet har de fornødne kompetencer til at løfte delegerede opgaver. Det er vigtigt at understrege, at uanset hvordan kommunen i øvrigt er organiseret, så forbliver opgaven en sygeplejeopgave uanset, hvilken organisatorisk enhed, der varetager opgaven og hvilken uddannelse den pågældende medarbejder har. I det følgende er alle opgaver kategoriseret som sundhedsfaglige skitseret. Nogle af opgaverne er på grund af deres kompleksitet vurderet til altid at være rene sygeplejerskeopgaver, der ikke kan videredelegeres. De er placeret i kolonnen sygeplejerskeopgave. Nogle opgaver er placeret i kolonnen videredelegeret opgave. Disse opgaver skal via hjemmesygeplejerskerne, der skal vurdere, hvorvidt den kan videredelegeres til social- og sundhedsassistenten efter reglerne om videredelegation. Inden den videredelegeres er der udarbejdet handleplan på området. Nogle opgaver kan direkte videredelegeres til social- og sundhedsassistenten af visitationens sygeplejefaglige medarbejdere, når kompleksiteten ikke fordrer en sygeplejerske. De er i kolonnen sosu-assistentopgave. Endelig er der en kolonne forbeholdt sosu-hjælpere. Det er opgaver, der kan delegeres til social- og sundhedshjælpere. Hvis opgaven er markeret med * skal social- og sundhedshjælperen have funktionskompetence. J. nr A26 308

309 0.3 Koordinering (Ankermand) 0.4 Opfølgende hjemmebesøg ( 2) 0.5 Faldudredning 0. UDREDNING OG OPFØLGNING Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 0.1 Sygeplejefaglig udredning 0.2 Opfølgning SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave Videredelegeret opgave AKTIVITET HERUNDER ADL Indsats Sygeplejerskeopgave 1.1 Personlig hygiejne SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave Videredelegeret opgave BEVÆGEAPPARATET Indsats Sygeplejerskeopgave 2.1 Forflytning og mobilisering SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave ERNÆRING Indsats 3.1 Sondeernæring anlæggelse 3.1 Sondeernæring observation af placering 3.1 Sondeernæring tilberedning, opsætning, skylning 3.1 Sondeernæring - givning 3.1 Sondeernæring tilberedning, opsætning, skylning PEG-sonde 3.1 Sondeernæring givning PEGsonde Videredelegeret opgave Sygeplejerskeopgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave * * 3.2 Parenteral ernæring 3.3 IV væskebehandling 3.4 Subkutan væskebehandling J. nr A26 309

310 * 3.5 Væskeindtagelse 3.6 Ernæringsindsats 3.7 Blodsukkermåling HUD OG SLIMHINDER SÅR OG HUDPLEJE Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 4.1 Sårpleje mindre overfladiske ukomplicerede sår, ikke så forurenede 4.1 Sårpleje diabetiske amputationssår 4.1 Sårpleje amputationstruede sår 4.1 Sårpleje postoperative 4.1 Sårpleje ekstern fiksation/ pinpleje 4.1 Sårpleje cancersår 4.1 Sårpleje decubitus 4.1 Sårpleje ulcus cruris 4.1 Sårpleje specielle bandager fx ictopaste, zipzoc 4.1 Sårpleje transplantationer 4.1 Sårpleje VAC behandling 4.1 Sårpleje stump/ støtteforbindning SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave * 4.2 Hudpleje Hirudoidsalve i akutte forløb 4.2 Hudpleje Steroid cremer 4.2 Hudpleje ordinerede cremer 4.2 Hudpleje det behandlede område væsker 4.2 Hudpleje risiko for infektion eller med infektion i det behandlede område 4.2 Hudpleje behandling af store områder med håndkøbsmidler * * * J. nr A26 310

311 Videredelegeret opgave KOMMUNIKATION Indsats Sygeplejerskeopgave 5.1 Samarbejde med netværk 5.2 Kommunikation med borgeren SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave PSYKOSOCIALE FORHOLD Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 6.1 Misbrugsindsats 6.2 Psykiatrisk sygepleje 6.3 Psykisk pleje og støtte 6.4 Palliation SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 7.1 Respirationsbehandling tracheostomipleje 7.1 Respirationsbehandling pleje ved trachealkanyle 7.1 Respirationsbehandling sugning i øvre luftveje 7.1 Respirationsbehandling indtagelse af medicin via forstøver 7.1 Respirationsbehandling saturationsmåling/ respirationsfrekvens Videredelegeret opgave RESPIRATION OG CIRKULATION Indsats Sygeplejerskeopgave SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 7.2 Kompressionsbehandling (kompressionsstrømpe) 7.3 Cirkulationsbehandling fx måling af BT, temperatur, puls, venepumpeøvelser * (fx måling af temperatur, puls) Videredelegeret opgave SEKSUALITET Indsats Sygeplejerskeopgave 8.1 Indsats i forhold til seksualitet SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave J. nr A26 311

312 Videredelegeret opgave SMERTE OG SANSEINDTRYK Indsats Sygeplejerskeopgave 9.1 Smerteudredning 9.1 Smertelindring SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 9.2 Indsatser i forhold til sanserne fx hjælp til høreapparater, rensning af glasøjne 9.2 Indsatser i forhold til sanserne lindring af symptomer relateret til sanserne Videredelegeret opgave SØVN OG HVILE Indsats Sygeplejerskeopgave 10.1 Indsats i forhold til søvn og hvile SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave Videredelegeret opgave VIDEN OG UDVIKLING Indsats Sygeplejerskeopgave 11.1 Indsats til hukommelsessvækkede 11.2 Kognitiv kompensation 11.3 Indsats af sundhedspædagogisk art 11.4 Sundhedsfremme og forebyggelse SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave 12.1 Stomipleje colostomi, ny stomi med operationssår 12.1 Stomipleje - ileostomi 12.1 Stomipleje - nefrostomi UDSKILLELSE AF AFFALDSSTOFFER Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 12.1 Stomipleje - colostomi SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave * 12.2 Behandling af urinvejsinfektion 12.3 Udredning af ufrivillig vandladning Foretages udelukkende af ressour- J. nr A26 312

313 og anden inkontinens 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn anlæggelse og fiksering af kateter, ukompleks topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn anlæggelse og fiksering af kateter, kvinder 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn katerisering, ukompleks på mænd 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn engangskaterisering, akut lægeordineret 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn nyanlagt topkateter 12.4 Indsats i forhold til kateter og dræn skylning af kateter cepersoner inden for inkontinens * Hæmodialyse Posedialyse 12.6 Behandling af mave-tarm problemer 13.4 Medicingivning MEDICINHÅNDTERING OG ADMINISTRATION Indsats Sygeplejerskeopgave Videredelegeret opgave 13.1 Dosisdispensering 13.2 Medicinadministration 13.3 IV-medicinering SOSUassistentopgave SOSUhjælperopgave J. nr A26 313

314 Bilag 8. Anvendelse af målinger i KMD Care Målinger i KMD Care anvendes i stigende grad som dokumentation. Det er en overskuelig måde at få overblik over den enkelte borgers udvikling inden for et område fx blodtryk, vægt eller antal gange vedkommende kan rejse og sætte sig. Det er en enkel måde at trække analyser, så der kan følges op på de enkelte enheders arbejde med fx at screene, at udrede eller at foretage opfølgende hjemmebesøg. Det er en måde at dokumentere udført indsats på i stedet for at disponere for seniorcentrenes og Træningscenter Gladsaxes vedkommende. Målinger har været anvendt længe, men der er i forbindelse med iværksættelsen af tidlig opsporing oprettet flere nye faneblade. Målinger kan anvendes af alle faggrupper. Nogle af fanebladene fx fanebladene vedr. opfølgende hjemmebesøg ( 2) skal kun anvendes af sygeplejerskerne, mens fx vægt kan udføres og dokumenteres af alle. Der er en arbejdsgang for dokumentation af tidlig opsporing af faldrisiko og utilsigtet vægttab (screening og udredning), og en arbejdsgang for dokumentation af opfølgende hjemmebesøg (screening, anmodning og udført opfølgende hjemmebesøg). J. nr A26 314

Introduktion til kvalitetsstandarder

Introduktion til kvalitetsstandarder Center for Særlig Social Indsats Helsingør Kommunes kvalitetsstandarder på det specialiserede socialområde for voksne Introduktion til kvalitetsstandarder Godkendt af Socialudvalget 2. december 2014 Introduktion

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014 Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp

Kvalitetsstandarder 2014 Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Trænings- og Plejeafdelingen Kvalitetsstandarder 2014 Rehabilitering, træning, personlig pleje og praktisk hjælp December 2013 J. nr. 00.01.00A26 1 Indhold

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET BEHOV FOR HJÆLP KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET Behov for hjælp Kvalitetsstandarden - Behov for hjælp giver dig generel information om Holbæk Kommunes tilbud om sygepleje, praktisk eller

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune

Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Kvalitetsstandard for hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder i Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om social service, 112: hjælpemidler og 113: Forbrugsgoder Socialministeriets vejledning

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed

Kvalitetsstandarder. Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85. Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder Socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Omsorg og Sundhed Kvalitetsstandarder for socialpædagogisk støtte, Lov om Social Service 85 Introduktion Odsherred Kommune bevilger

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven

Forslag til kvalitetsstandard. for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem. 85 serviceloven Forslag til kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte til borgere i eget hjem 85 serviceloven Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen 2011 1 Indledende 3 Principper 3 Socialpædagogisk støtte 4 Hvem

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder.

Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Kvalitetsstandard for hjælpemidler og forbrugsgoder. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjælpemidler og 112 og 113 i Lov om Social Service (LSS). Ved hjælpemidler og forbrugsgoder forstås ydelser i relation

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

Kvalitetsstandard for Træning

Kvalitetsstandard for Træning Kvalitetsstandard for Træning Lovgrundlag...3 Formålet med træning efter Serviceloven...3 Vurdering og visitering...3 Visitation... 3 Telefonnr. og telfontider til visitationen... 3 Din egen vurdering

Læs mere

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler

BØRNETEAMET. Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler BØRNETEAMET Hjælp til et bedre liv for børn med handicap vedrørende hjælpemidler, bolidindretninger og biler Denne pjece henvender sig til forældre til børn med handicap, som bor i Aarhus Kommune. Pjecen

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt)

Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Kvalitetsstandard for Vedligeholdelsestræning (Fysisk, psykisk og socialt) Lovgrundlag Modtager af indsatsområdet Formål Retningsgivende mål Hvad indeholder indsatsområdet Lov om Social Service december

Læs mere

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte.

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte. Lovgrundlag: Ydelser indenfor socialpædagogisk støtte 85 i Lov om Social Service (LSS). Hjælp til varetagelse af personlig hygiejne Strukturering af opgaver

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN

KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 26. april 2012 KVALITETS-STANDARD PÅ FORBRUGSGODER EFTER 113 I SERVICELOVEN Arbejdsmiljøhjælpemidler efter arbejdsmiljøloven 1 Institutions- og Basisinventar efter hjælpemiddelbekendtgørelsens

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108)

Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Myndighedsafdelingen Kvalitetsstandard for ophold i botilbud på handicap- og psykiatriområdet (Servicelovens 108) Godkendt i Kommunalbestyrelsen den 12. november 2013 Acadre doc. 150820-13 1. Indledning

Læs mere

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015

Praktisk hjælp. Kvalitetsstandard 2015 Praktisk hjælp Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for praktisk hjælp Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for praktisk hjælp i Faaborg-Midtfyn Kommune i 2015. Hvad er praktisk

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for længerevarende botilbud Serviceloven 108 2015 Indledning I Fredensborg Kommune tilbydes borgere med betydelig nedsat fysisk og/eller psykiske

Læs mere

Administrationsgrundla

Administrationsgrundla Godkendt i Udvalget for Voksne 25. august 2014 Administrationsgrundlag for socialpædagogisk støtte til voksne med særlige behov 1. Indhold i administrationsgrundlaget Dette administrationsgrundlag beskriver

Læs mere

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet

Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Kvalitetsstandard for bostøtte i henhold til Servicelovens 85 for støtte i eget hjem indenfor Socialområdet Godkendt af Voksen- og Plejeudvalget på møde den 24.11.2011 Godkendt af Kommunalbestyrelsen på

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 -

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013

TRÆNING & AKTIVITET BALLERUP KOMMUNE 2013 TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGHJEM OG SAMVÆRSGRUPPER AKTIVITETSTILBUD HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2013 VELKOMMEN

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard 2009 Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2009 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:...3 Lov om retssikkerhed og administration på det

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte

Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau. i.h.t. Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk bistand/støtte Ydelseskatalog for Faaborg-Midtfyns kommunes Serviceniveau i.h.t. Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk bistand/støtte (version 2 af september 2010) 1. Lovgrundlag og målgruppe Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Aftaler om IT understøttelse

Aftaler om IT understøttelse VI SAMLER KRÆFTERNE Dato: 1. maj 2015 Version: 3 Revision: revideret 5. august 2015 Aftaler om IT understøttelse De eksisterende nationale kommunikationsredskaber inden for sundhedsvæsenet (MedCom-standarderne)

Læs mere

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680.

Handicap-Psykiatriafdelingen har adresse på: Midtpunktet, Jernbanegade 77, 5500 Middelfart. Tlf. 8888 4680. Indledning I Lov om Social Service 85, er det muligt at søge Handicap- og Psykiatriafdelingen om at få socialpædagogisk støtte i eget hjem. For at blive tildelt socialpædagogisk støtte, skal du have en

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt pr. mail til tha@sm.dk. Høringssvar fra KL vedrørende revision af servicelovens voksenbestemmelser

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv.

Kvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Ledsagelse og støtte i ferier, weekender mv. til borgere i sociale botilbud mv. Godkendt 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 3. Formål...

Læs mere

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven)

Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 113 Offentligt Vejledning om ændring af vejledning om særlig støtte til voksne (vejledning nr. 5 til serviceloven) 1. I vejledning nr. 96 af 5. december 2006 om særlig

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE

KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR PERSONLIG PLEJE OG PRAKTISK HJÆLP I TØNDER KOMMUNE 2015 Godkendt i Kommunalbestyrelsen den xxx 1 1. Om kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden for personlig pleje og praktisk hjælp

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2015 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: April 2015 2 Indhold

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet Implementering af det rehabiliterende tankesæt Sundheds- og Ældreområdet Et historisk rids - paradigmeskift 1980 erne - Fra plejehjem til Længst muligt i eget hjem ved etablering af døgnplejen. 2007 -

Læs mere

Hvornår får jeg svar?

Hvornår får jeg svar? Københavns Kommune Socialforvaltningen Hvornår får jeg svar? Denne pjece informerer om Socialforvaltningens sagsbehandlingsfrister. Det vil sige frister for, hvor lang tid der normalt må gå, inden der

Læs mere

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice.

Generel information om hjemmehjælp. Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Generel information om hjemmehjælp 2015 Information til dig, der søger om eller modtager hjælp til personlig pleje, praktiske opgaver og madservice. Hvem kan få hjemmehjælp? I Nyborg Kommune har vi en

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet

Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Ansøgning pulje til løft af ældreområdet Indledning Frederikssund Kommune har på baggrund af inspirationsmaterialet fra ansøgningspuljens anvendelsesområder og med inspiration fra Ældrekommissionens og

Læs mere

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA)

Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Kvalitetsstandard for Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) Område Lovgrundlag Formål med indsatsen Målgruppe Borgerstyret Personlig Assistance for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer

Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1. 1. Rammer Varde Kommune Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lov om social service 83 stk. 1 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold Formålet Kvalitetsstandarden revideres

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE

SAGSBEHANDLINGSFRISTER PÅ DET SOCIALE OMRÅDE I LOLLAND KOMMUNE (Gældende fra 1. januar 2014) ANSVARLIGT SEKTOROM- RÅDE Lov om social pension Udvidet helbredstillæg, udskrivning af helbredskort Borgerservice Beslutning om overgang til behandling på det foreliggende grundlag Beslutning om overgang til behandling efter reglerne

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede

Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Serviceramme Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Herning VHP Dokument VHP Sagsgange Dokumentansvarlig Hans Grarup Titel Støtte i eget hjem og botilbud til udviklingshæmmede Socialpædagogisk

Læs mere

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret

Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Kommunale incitamenter for hverdagsrehabilitering Hverdagsrehabilitering grundlag og konsekvenser Temamøde 1. september 2014 MarselisborgCentret Jens Peter Hegelund Jensen Direktør, Silkeborg Kommune Disposition

Læs mere

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen

Notat. Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap. Århus Kommune. Den 3. august 2010. Socialforvaltningen Notat Den 3. august 2010 Kvalitetsstandarder i bostøtte efter servicelovens 85 til voksne med handicap Århus Kommune Socialforvaltningen Dette notat beskriver socialpædagogisk støtte - bostøtte til voksne

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 95 2015 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance Lovgrundlag Lov om social service 95. Stk. 2. En person med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Plejecentre i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Visitation... 2 3.1 Visitationsudvalg... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen... 2 3.3 Visitering...

Læs mere

VEJEN KOMMUNE INFORMERER

VEJEN KOMMUNE INFORMERER Hjemmehjælp VEJEN KOMMUNE INFORMERER - 2014 1 Lay out: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Tekst: Social & Ældre, Vejen Kommune Tryk: Trykkeriet, Vejen Kommune Udgivet: August 2013 Rev.: Marts 2014 Formålet

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Hvem kan modtage ydelsen?

Hvem kan modtage ydelsen? 85 Social pædagogisk støtte. Lovgrundlag 85 i Lov om Social Service. Tilbud om hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer i eget hjem, der har behov herfor

Læs mere

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95

KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE BPA SERVICELOVENS 95 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1. INDLEDNING...

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard

Hjælpemiddelområdet. Kvalitetsstandard Hjælpemiddelområdet Kvalitetsstandard 2013-2014 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag... 3 Lov om Social Service:... 3 Lov om retssikkerhed og administration

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet

personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet 2012/2013 Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp på ældre- og handicapområdet Hvis du har brug for hjælp til personlig og praktisk bistand Ishøj Kommune 1 Jeg er glad for at kunne præsentere

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85

Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Center for Udvikling og Støtte (CUS) Slangerupsgade 60 3400 Hillerød Ydelseskatalog for Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og i eget hjem Lov om Social Service 85 Udarbejdet 2015 1 Ydelseskatalog for

Læs mere

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015

Velfærdsteknologi Handleplan Februar 2015 I Fællesoffentlig strategi for digital velfærd 2013-2020 indgår et fælleskommunalt program, som rummer nedenstående fire projekter; hjælp til løft, vasketoilet, spiserobot og bedre brug af hjælpemidler.

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96

BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 BORGERSTYRET PERSONLIG ASSISTANCE 96 2015 2 Kvalitetsstandard for borgerstyret personlig assistance 96 Lovgrundlag Lov om social service 96. Stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde borgerstyret personlig

Læs mere

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE

TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE TRÆNING & AKTIVITET KVALITETSSTANDARDER VEDRØRENDE: GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING DAGTILBUD TIL VOKSNE HJEMMEVEJLEDNING FOR SENHJERNESKADEDE BALLERUP KOMMUNE 2015 VELKOMMEN TIL BALLERUP KOMMUNE

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1 Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2013 1. KOMPETENCEMÅL TRIN 1... 3 2. MÅL FOR FAGENE - TRIN 1...

Læs mere

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen

Ydelseskatalog. Bofællesskabet Østersøen Ydelseskatalog Bofællesskabet Østersøen Juni 2013 Forord Bofællesskabet Østersøen er et bofællesskab for yngre mennesker med forskellige former for udfordringer, i form af udviklingshæmning, udviklingsforstyrrelser,

Læs mere

Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og Socialpædagogisk støtte i hjemmet

Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85. Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og Socialpædagogisk støtte i hjemmet Hillerød Kommunes kvalitetsstandard for Lov om Social Service 85 Socialpædagogisk støtte på Trollesbro og Socialpædagogisk støtte i hjemmet Godkendt Byrådet 30. januar 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere