INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

Transkript

1

2 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5 TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS... 6 KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING... 7 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2013/ MÅL OG RESULTATMÅL NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL RESULTATGENNEMGANG FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Afgangsprøvekarakterer og socioøkonomiske reference (2012/ /15) ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN ØVRIGE INDIKATORER Kompetencedækning Inklusion KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING... 35

3 3 INDLEDNING Kvalitetsrapporten er et kommunalt mål- og resultatstyringsværktøj, der skal understøtte en systematisk evaluering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungere som grundlag for lokal dialog og kvalitetsudvikling. Kvalitetsrapporten indeholder en beskrivelse af de nationale og kommunale mål for skolevæsnet med tilhørende resultatmål. Med skolereformen kom et særlig stærkt fokus på skolernes resultater, kvalitetsrapportens bekendtgørelse understøtter fokus på resultater. Alle resultater for hele landet og for Tønder Kommune er gengivet fra Undervisningsministeriets datavarehus LIS. LIS er endnu ikke fuldt opdateret, der kan derfor være mangelfulde resultater og variation i årstallene for de konkrete resultater. Kvalitetsrapporten for 2013/2014 var første udgave på baggrund af ny bekendtgørelse og anvendelse af LIS, rapporten opfattes derfor som år 0. Hosværende rapport er dermed at betegne som år 1. Der vil derfor for første gang kunne redegøres for effekten af opfølgende initiativer. For de nærmere krav til udarbejdelse af kvalitetsrapporten henvises til bekendtgørelse nr. 698 af 23. juni 2014 om kvalitetsrapporter samt bemærkningerne til L150 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for folkeskolen m.v.).

4 4 HOVEDKONKLUSIONER Hovedkonklusionerne fokuserer på Tønder Kommunes status i forhold til de nationale mål og resultatmål for folkeskolen. ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Læse På landsplan er målet om 80 % gode læsere endnu ikke opnået I Tønder Kommune er målet opnået for de yngste elever For de mellemste elever er målet endnu ikke opnået, gruppens størrelse svinger over de seneste 3 år. Der ses et fald i gruppens størrelse i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2015. I 2014/2015 er gruppen mindre end gruppen på landsplan. For de ældste elever er målet endnu ikke opnået. Gruppen af gode læsere i Tønder Kommune i de ældste klasser ligger i 2014/2015 på niveau med gruppen på landsplan. I 2013/2014 var gruppen mindre end gruppen var på landsplan Regne På landsplan er målet om 80 % elever, der er gode til at regne, ikke opnået. Det gælder også for Tønder Kommune o o Gruppen af yngste elever, der er gode til at regne, er steget markant i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2105. Gruppen er i 2014/2015 større end gruppen på landsplan For de ældste elever er gruppen af elever, der er gode til at regne, steget ganske lidt i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2015. Gruppen er fortsat mindre end gruppen på landsplan, der er steget fra 2013/2014 til 2014/2015. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere i Tønder Kommune er væsentligt større end andelen af gruppen på landsplan bortset fra 4. klasse i 2014/2015. Også i 2013/2014 var gruppen af de allerdygtigste læsere i Tønder Kommune større end gruppen på landsplan Gruppen af de allerdygtigste læsere i 2. klasse i 2014/2015 er faldet markant såvel på landsplan som i Tønder Kommune

5 5 Andelen af de allerdygtigste læsere i 6. klasse er faldet markant i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2015, men ligger fortsat over gruppen på landsplan Andelen af de allerdygtigste læsere i 8.klasse stiger år for år og ligger markant over gruppen på landsplan Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i Tønder Kommune er væsentligt mindre end andelen af gruppen på landsplan bortset fra 3. klasse i 2014/2015 Andelen af de allerdygtigste elever i matematik i Tønder Kommune i 3. og 6. klasse er steget markant fra 2013/2014 til 2014/2015. Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Gennemsnittet ved afgangsprøverne i 2014/2015 var 6,4. På landsplan var gennemsnittet 7,0. De sidste 3 år har eleverne i kommunen ligget på 6,0-6,1 i gennemsnit Der er fortsat behov for opmærksomhed i forhold til elevernes faglige niveau i matematik. FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 2. klasse er i Tønder Kommune væsentligt mindre end gruppen er på landsplan Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 2. klasse i Tønder Kommune er faldet markant fra 2013/2014 til 2014/2015 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 4. og 6. klasse er i Tønder Kommune større end gruppen er på landsplan Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 4. og 6. klasse er blevet større fra 2013/2014 til 2014/2015 Andelen af elever med dårlige resultater i læsning i 8.klasse er i positiv udvikling, gruppen bliver mindre og mindre. Gruppen i Tønder Kommune ligger på niveau med gruppen på landsplan i 2014/2015 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de yngste klasser er i Tønder Kommune i 2014/2015 mindre end gruppen er på landsplan Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de yngste klasser er faldet i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2015 Andelen af elever med dårlige resultater i matematik i de ældste klasser er i Tønder Kommune faldet fra 2013/2104 til 2014/2015, men er fortsat større end gruppen på landsplan Der er behov for opmærksomhed på elevernes faglige niveau i matematik.

6 6 En oversigt over karaktergennemsnit fra 2012/ /2015 renset for socioøkonomiske faktorer viser, at eleverne på tre af kommunens folkeskoler scorer meget tæt på det forventede resultat. Skærbæk Distriktsskole scorer 0,5 point under det forventede, hvilket er en forbedring i forhold til skoleåret 2013/2014 Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik 84,4 % af kommunens elever deltager i afgangsprøverne på landsplan er det 90,2 % 83,7 % af eleverne opnåede mindst karakteren 2 i dansk og matematik i 2014/2015. På landsplan var det 91,2 % På Tønder Overbygningsskole og på Toftlund Skole er gruppen af drenge, der scorer mindst 2 i dansk og matematik større end pigegruppen På Løgumkloster Distriktsskole og på Skærbæk Distriktsskole er forskellen mellem drenge og piger, der scorer mindst 2 i dansk og matematik, bemærkelsesværdig stor Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Undervisningsministeriets profiltal for 2014 viser, at 92 % - 94 % af en årgang i Tønder Kommune forventes af have mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de er gået ud af folkeskolen målopfyldelse i forhold til 95 %-målsætningen beregnes i forhold til profiltallene 3 måneder efter afsluttet 9.klasse er 33,7 % af eleverne i Tønder Kommune påbegyndt en ungdomsuddannelse en forøgelse fra 30 % i 2013 til 35 % i På landsplan er 42,4 % påbegyndt en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afsluttet 9. klasse. I Tønder Kommune er der en stærk tradition for, at eleverne tager 10. klasse på efterskole eller i andet 10. klassetilbud 15 måneder efter afsluttet 9.klasse er 87,9 % af eleverne i Tønder Kommune i gang med en ungdomsuddannelse på landsplan er det 87,2 % 6 år efter endt 9.klasse har knapt 77,5 % af en årgang i Tønder Kommune en ungdomsuddannelse på landsplan er det også 77 %. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Både det lovlige og det ulovlige elevfravær er lavere end landsgennemsnittet. Fravær pga. sygdom ligger højere end landsgennemsnittet Kommunalt og på landsplan er tendensen, at fraværet i de ældste klasser er højere end i de yngste klasser

7 7 KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING Der har været indbragt 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Tønder Kommune imødekom forud for klagenævnets behandling af sagen klagers ønsker. ØVRIGE INDIKATORER Kompetencedækning 74,7 % af undervisningen læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. På landsplan er det 81,6 % Kompetencedækningen i Tønder Kommune er øget fra 72,8 % i 2013/2014 til 74,7% i 2014/2015. På landsplan er kompetencedækningen øget fra 80 % til 81,6% Udsvingene i kompetencedækning indeholder en dækningsprocent på Tønder10 på 100 % og på Filial Agerskov Skole med 40,9 % Kompetencedækningen er lavest på Filial Agerskov Skole, Filial Møgeltønder Skole og Øster Højst Filialskole, der alle ligger under 53 % Kompetencedækningen er højest på Tønder10, Tønder Grundskole, Filial Digeskolen og Distriktsskolen i Løgumkloster, der alle ligger over landsgennemsnittet Fysik/kemi, tysk, billedkunst, biologi og engelsk har en dækning på over 80 % Kristendom har dækning på under 50 %. Inklusion 94,4 % af kommunens elever undervises i 2014/2015 inden for almenområdet. På landsplan er det 95,2 % 84,4 % af kommunens elever går til 9.klasseprøve. På landsplan er det ca. 91 %. Der ses et fald i andelen af elever, der går til 9.klasseprøve i Tønder Kommune fra 2013/2014 til 2014/2015.

8 8 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING De sidste års indsats på læseområdet har båret frugt. Uddannelse af læsevejledere og skolernes strukturerede, målrettede arbejde medvirker til, at kommunens yngste elever læser godt og allerede opfylder den nationale målsætning. For de mellemste elever er der behov for en målrettet indsats for at løfte gruppen af gode læsere. Andelen af de gode og de allerdygtigste læsere blandt de ældste elever er steget fra 2013/2014 til 2014/2015. For at fortsætte den positive udvikling er der fortsat behov for at fokusere på den samlede læseindsats med særlig opmærksomhed på indsatsen for mellemtrinnet. I matematik viser resultaterne, at der i det samlede skolevæsen er behov for en indsats på alle klassetrin. Nationale Test på 3. klassetrin viser en positiv udvikling med en markant stigning af gruppen af elever, der er gode til matematik. Nationale test på 6. klassetrin viser, at der fortsat er behov for en indsats for at nå det nationale mål med 80 % gode regnere. Karaktererne ved 9.klasseprøven viser også et behov for en målrettet indsats i matematik. Linjefagsuddannelse i matematik og uddannelse af matematikvejledere er påbegyndt i skoleåret 2015/2016. Målrettet brug af linjefagsuddannede lærere og matematikvejledere vil forventeligt være med til at øge det faglige niveau i matematik, ligesom der helt generelt skal gøres en solid og målrettet indsats på skolerne for at hæve det faglige niveau i matematik. Toftlund Distriktsskole ligger 0,1 unger det forventede resultat målt på karaktergennemsnit, hvilket viser en mindre tilbagegang i forhold til 2013/2014. Skærbæk Distriktsskole har kommunens laveste gennemsnit for afgangsprøverne i maj 2015, hvilket fortsætter et mønster fra de seneste år. Karaktererne ligger væsentligt under den socioøkonomiske reference, der scores dermed væsentligt under forventet. Der er fortsat behov for en fokuseret indsats med henblik på at løfte det faglige niveau i overbygningen på Skærbæk Distriktsskole. Skærbæk Distriktsskole udmærker sig positivt ved at 100 % af pigerne aflægger prøve. På Løgumkloster Distriktsskole er karaktergennemsnittet på 6,6 men da den socioøkonomiske reference er steget betragteligt fra 2014 til 2015 (fra 5,9 til 6,7) ligger skolen alligevel 0,1 under forventet. Tønder Distriktsskole ligger som den eneste skole i kommunen på det forventede resultat på den socioøkonomiske reference og har tillige kommunens højeste karaktergennemsnit. En årrække har der i kommunen været stærk fokus på 95% -målsætningen om unge i ungdomsuddannelse og 96%-målsætningen om inklusion. Det stærke fokus har båret frugt og viser god udvikling inden for begge målsætningsområder. Næsten alle unge mennesker får en ungdomsuddannelse i Tønder Kommune. Ligesom inklusionsarbejdet udvikler sig flot. Der synes at være sammenfald af 3 problematikker i overbygningen: elevernes fravær, faldet i antallet af elever, der går til 9.klasseprøve og stigning i antallet af elever, der afslutter 9. klasse med mindre end 2 i dansk og matematik. Elever, der kommer i skole, har bedre muligheder for at gå til prøve. Det er afgørende, at eleverne går til prøve for at kunne få mindst karakteren 2 i både dansk og matematik. I Tønder Kommune er antallet af elever, som aflægger 9. klasseprøven, faldende og ligger således under landsgennemsnittet. Særligt Distriktsskolen i Løgumkloster og Skærbæk Distriktsskole er udfordret på andelen af drenge som aflægger prøve, mens Toftlund og Tønder Distriktsskoler har en udfordring i forhold til

9 9 antallet af piger, der aflægger prøve. Det anbefales, at der fortsat er fokus på de ældste elevers fremmøde og på at øge antallet af elever, der aflægger 9.klasseprøve. Der er et tydeligt behov for kompetenceudvikling blandt lærerne. Dels er det en nødvendighed i forhold til målene om linjefagsdækning i skolereformen, og dels er det nødvendigt for at kunne opfylde skolereformens resultatmål. Der er meget stor spredning i linjefagsdækningen i skolevæsnet. Det ser ud som om, at visse forhold betyder, at særligt de mindste enheder er udfordret på linjefagsdækningen. På flere filialer læses omkring 50 % af lektionerne af en linjefagsuddannet lærer, på andre filialer læses mere end 80 % af lektionerne af en linjefagsuddannet lærer. Den store spredning giver eleverne i skolevæsnet meget forskellige vilkår og muligheder i undervisningen. ANBEFALINGER På baggrund af opnåede resultater i skoleåret 2014/2015 gives følgende anbefalinger til det fremadrettede arbejde: den systematiske læseindsats fastholdes med en særlig opmærksomhed på at løfte læseniveauet på mellemtrinnet en målrettet, systematisk indsats i hele skolevæsnet for at hæve elevernes standpunkt i matematik fastholdes fortsat fokus på de store elevers fremmøde antallet af elever, der går til prøve i 9.klasse, skal øges at der arbejdes målrettet med uddannelse af personalet for at nå skolereformens målsætninger om linjefagsdækning og et øget fagligt niveau hos eleverne OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2013/2014 Kvalitetsrapporten for skoleåret 2013/2014 indeholdt følgende anbefalinger: den systematiske læseindsats fastholdes der etableres en målrettet, systematisk indsats i hele skolevæsnet for at hæve elevernes standpunkt i matematik, og der uddannes matematikvejledere der iværksættes en målrettet indsats sammen med Skærbæk Distriktsskole med fokus på udvikling af niveauet i overbygningen der fortsat er fokus på de store elevers fremmøde der arbejdes målrettet med uddannelse af personalet for at nå skolereformens målsætning Anbefalingerne blev alle vedtaget af Kommunalbestyrelsen i forbindelsen med det politiske arbejde med kvalitetsrapporten. Arbejdet med de enkelte anbefalinger vil herefter blive gennemgået enkeltvis. Den systematiske læseindsats fastholdes Den kommunale sprog- og læsepolitik er blevet revideret med særlig fokus på indsatser for elever i læsevanskeligheder. Revisionen er sket i samarbejde med skolernes læsevejledere og ekstern konsulent. Læseindsatsen på skolerne bygger på mål og rammer beskrevet i sprog- og læsepolitikken. Indsatserne viser, at der er positiv udvikling i læseniveauet i overbygningen, men behov for at fokusere arbejdet med elevernes læseudvikling på mellemtrinnet.

10 10 Der etableres en målrettet, systematisk indsats i hele skolevæsenet for at hæve elevernes standpunkt i matematik, og der uddannes matematikvejledere Der er igangsat uddannelse af matematikvejledere i kommunen. Behovet for en målrettet, systematisk indsats i matematik har været drøftet på skoleledermøder. Der er ikke igangsat en beskreven fælleskommunal indsats for hele skolevæsnet. Skolerne har selv arbejdet med indsatsen. Der iværksættes en målrettet indsats sammen med Skærbæk Distriktsskole med fokus på udvikling af niveauet i overbygningen Der har det seneste år været iværksat målrettet indsats sammen med Skærbæk Distriktsskole med fokus på udvikling af niveauet i overbygningen. Indsatsen har primært bestået af en fokuseret indsats i forhold til organisationen; dens struktur og dens ressourcer med henblik på at skabe varige kulturforandringer i forhold til at understøtte den målrettede indsats med at hæve karaktergennemsnittet. Udvalgte medarbejdere og ledelsen på Skærbæk Distriktsskole har indgået i flere kursusforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter særligt med henblik på at kunne arbejde med målstyret undervisning i egen organisation. Skolen har iværksat et forløb med en ekstern konsulent med henblik på at strukturere og optimere teamsamarbejdet. Der er fortsat fokus på de store elevers fremmøde En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for skoleområdet, Børn og Unge, UU, PPR, Ungdomsskolen og Børn og Skoleforvaltningen afleverede i november 2015 i rapport med kortlægning af fraværet og virksomme tiltag i forhold til at mindske fraværet. Rapporten giver forslag til tydelig rollefordeling i forbindelse med elevers bekymrende fravær. Rapporten viser endvidere, at alle skoler har en lang række tiltag for at mindske fraværet. Bekymrende fravær fra skolen er ofte en af flere bekymrende ting i de store elevers dagligdag. Der arbejdes målrettet med uddannelse af personalet for at nå skolereformens målsætning I august 2015 startede kommunale linjefagshold i dansk yngste, matematik yngste og engelsk. På tværs af skolevæsnet blev det i foråret 2015 besluttet at påbegynde linjefagshold i folkeskolens største fag, fordi det her er muligt at etablere kommunale hold. Alle skoler har haft deltagere med på 1 eller flere linjefagshold. Alle 3 hold afslutter uddannelsen i foråret 2016, hvorefter nye uddannelsesmæssige indsatser sættes i gang.

11 11 MÅL OG RESULTATMÅL NATIONALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL Som følge af folkeskolereformen er der fastsat en række nationale mål og resultatmål for folkeskolen. Målene er et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau, og er derfor også retningsgivende for Kommunalbestyrelsens arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen. Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen herunder at flere elever opnår karakteren 2 i dansk og matematik samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsætningen om, at 95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Elevernes trivsel skal øges. KOMMUNALT FASTSATTE MÅL OG RESULTATMÅL 95 % målsætningen for unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse og 96 % - målsætningen for inklusion er vægtige målsætninger i Tønder Kommune. De 2 målsætninger behandles som delområder af de lovpligtige områder i Kvalitetsrapporten.

12 12 RESULTATGENNEMGANG Herefter gennemgås resultaterne for Tønder Kommune. FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE ELEVER, SÅ DE BLIVER SÅ DYGTIGE, DE KAN Målet om at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan, følges op via resultater i de nationale test i læsning og matematik. Alle kommunale resultater i de nationale test er tavshedsbelagt og vil derfor ikke fremgå af denne rapport. Kommunale resultater i de nationale test vil alene blive omtalt i brede vendinger. > 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Figur 1 viser, hvor stor en del af eleverne i hele Danmark, der betegnes som værende gode til at læse. Om resultaterne for Tønder Kommune kan generelt siges, at gruppen af gode læsere i 2. klasse for hele den 3-årige periode er større end gruppen er på landsplan, og at det nationale mål for gruppen er opnået. For elever på 4. årgang svinger gruppen af gode læsere i retning af at ligge under landsgennemsnittet. Resultatet på 6. årgang viser et fald i gruppen af gode læsere hen over 3-års perioden, således at gruppen af gode læsere i 2014/2015 ligger under landsgennemsnittet. For elever på 8. årgang ses en positiv udvikling, således at gruppen af gode læsere i Tønder Kommune overstiger gruppen af gode læsere i 8. klasse i hele landet. Det nationale mål om 80 pct. gode læsere er endnu ikke opnået for 4., 6. og 8. klasse i Tønder Kommune. Figur 1 - Dansk læsning - hele landet

13 13 Figur 2 viser, hvor stor en del af eleverne i hele Danmark, der betegnes som værende gode til matematik. Om resultaterne for Tønder Kommune kan siges, at gruppen af yngste elever, der er gode til matematik i 2014/2015 ligger over gruppens størrelse på landsplan. For de ældste elever ligger Tønder Kommune under landsgennemsnittet. Der ses en stigning i Tønder Kommune af andelen af de ældste elever, der er gode til at regne. Stigningen er mindre end stigningen for de ældste elever på landsplan. Figur 2 - matematik - hele landet Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Figur 3 viser, hvor stor andelen af de allerdygtigste elever er i læsning på landsplan. Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af de allerdygtigste elever er væsentligt større, end gruppen er på landsplan på alle klassetrin bort set fra 4. klasse i 2014/2015. Figur 3 - allerdygtigste - læsning - hele landet

14 14 Figur 4 viser, hvor stor andelen af de allerdygtigste elever er i matematik i hele landet. Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af de allerdygtigste elever er væsentligt mindre, end gruppen er på landsplan bortset fra 3. klasse i 2014/2015. Figur 4 - allerdygtigste - matematik - hele landet Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Målet om at mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater skal måles i andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test. Målet er, at denne andel skal reduceres år for år. Figur 5 viser, hvor stor gruppen af elever med dårlige resultater i læsning er på landsplan. Figur 5 - dårlige resultater - læsning - hele landet

15 15 Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af dårlige læsere på de yngste klassetrin er væsentlig mindre end landsgennemsnittet, men det er ikke lykkedes at reducere gruppen af dårlige læsere år for år i den seneste 3-års periode. For eleverne i 4. og 6. klasse er gruppen af dårlige læsere i 2014/2015 større end gruppen på landsplan. På 6.klassetrin er gruppen af dårlige læsere vokset hvert år de sidste 3 år. Gruppen af dårlige læsere i 8. klasse er i positiv udvikling, således at gruppen er blevet mindre fra 2013/2014 til 2014/2015. I 2014/2015 er gruppen på samme størrelse som på landsplan. Figur 6 i matematik er udarbejdet på samme måde som oversigten for læsning. Om resultaterne i Tønder Kommune kan det generelt siges, at gruppen af yngste elever med dårlige resultater i matematik er blevet mindre fra 2013/2104 til 2014/2015 og er dermed i positiv udvikling. Gruppen er i 2014/2015 mindre end gruppen på landsplan. Gruppen af ældste elever med dårlige resultater i matematik i Tønder Kommune er over landsgennemsnittet. Gruppens størrelse i kommunen er faldet fra 2013/2014 til 2014/2015. Faldet i Tønder Kommune er mindre end faldet for hele gruppen på landsplan. Figur 6 - dårlige resultater - matematik - hele landet Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Det nationale mål er, at elevernes trivsel skal øges. Trivsel måles dels gennem en landsdækkende trivselsmåling udarbejdet af DCUM (Dansk Center for UndervisningsMiljø) dels som et overblik over elevernes fravær. Ministeriets trivselsmåling omfatter en lang rækkefaktorer for klasse. Der er her valgt at gøre brug af resultater af 3 spørgsmål under kategorien social trivsel. For klasse gøres der brug af resultaterne for elevernes generelle trivsel

16 16 Trivsel Elevernes svar på spørgsmål om trivsel klasse social trivsel Eleverne har svaret på 8 spørgsmål vedrørende social trivsel. Her ses svaret på spørgsmålet: Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen? Gennemsnittet på landsplan er her 58%, mens gennemsnittet i Tønder Kommune er 64%. Figur 7 - "Er I gode til at hjælpe hinanden i klassen?" Svar på spørgsmålene: Er du glad for din skole? og Er du glad for din klasse? Gennemsnittet på landsplan er her 71% for begge spørgsmål, mens det i Tønder er 74% for det første spørgsmål og 73% for det næste. Figur 8 - "Er du glad for din skole?" og Er du glad for din klasse?.

17 17 Elevernes generelle trivsel i klasse I 4.-9 klasse måles den generelle trivsel. Trivslen vurderes på en skala fra 1-5, landsgennemsnittet og Tønder Kommunes gennemsnit ligger begge på 3,7. Det ses af figur 9, at eleverne i Tønder Kommune ligger en smule under landsgennemsnittet i den bedste kategori. Figur 9 - Generel trivsel

18 18 Figur 10 og 11 over elevernes fravær de sidste 3 år viser: at der har været lovligt fravær lavere end landsgennemsnittet at fraværet på grund af sygdom ligger over landsgennemsnittet, men er faldende i forhold til 2012/2013 at ulovligt fravær ligger stabilt og ligger under landsgennemsnittet i 2014/2015 at Skærbæk Distriktsskole, Tønder Overbygningsskole og Distriktsskolen i Løgumkloster har fravær over landsgennemsnittet øvrige skoler ligger under landsgennemsnittet Fraværet i gennemsnit er 5,3 % på landsplan og i Tønder Kommune. Figur 10 - Gennemsnitligt elevfravær, Tønder Kommune

19 19 Figur 11 - Gennemsnitligt elevfravær pr. skole.

20 20 Elevfravær på drenge og piger på alle klassetrin viser at både piger og drenge har mindst fravær i indskolingen fraværet for begge køn øges bemærkelsesværdigt fra klasse ulovligt fravær blandt drengene er markant større i klasse end på øvrige årgange ulovligt fravær blandt pigerne er markant større i klasse end på øvrige årgang Figur 12 - Gennemsnitligt elevfravær, pr klassetrin og køn, Tønder Kommune ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN Afgangsprøvekarakterer i hele skolevæsnet Tønder Kommune har i den seneste 3-årsperiode ligget under landsgennemsnittet målt på afgangsprøvekaraktererne. Det gælder for såvel det samlede skolevæsen som hver enkelt af de 4 folkeskole og Tønder Ungdomsskole. Landsgennemsnittet er steget fra 6,7 for prøveterminen maj/juni 2014 til 7,0 i prøveterminen maj/juni Det kommunal gennemsnit for den prøvetermin er steget fra 6,0 til 6,4 i samme periode.

21 21 Tønder Overbygningsskole og Distriktsskolen i Løgumkloster ligger begge over det kommunale gennemsnit, mens Skærbæk Distriktsskole, Toftlund Skole og Tønder Ungdomsskole ligger under. Figur 13 - Karakterer i bundne prøvefag, 9. klasse Figur 14 - Karakter i bundne prøvefag, 9. klasse pr. skole

22 22 Afgangsprøvekarakterer og socioøkonomiske reference (2012/ /15) Afgangskaraktererne behandlet i forhold til den socioøkonomiske reference viser, i hvor høj grad den enkelte skole formår at løfte elevernes faglige niveau i forhold til det, som forventes af den enkelte skole på baggrund af elevgruppens sammensætning. I Tønder Kommune ses det på de socioøkonomiske referencer, at eleverne forventes at få lavere afgangsprøvekarakterer end landsgennemsnittet på 7,0 i Figur 15 Karaktergennemsnit og socioøkonomisk reference Alene Tønder Distriktsskole lever op til forventningen målt på præsteret karaktergennemsnit i forhold til forventet jf. den socioøkonomiske reference.

23 23 Løgumkloster Distriktsskole opnår afgangskarakterer på det forventede niveau i forhold til de socioøkonomiske faktorer. Karakterafvigelsen er ganske lille blot 0,1 i negativ retning. Figur 16 - Løgumkloster Distriktsskole - afgangskarakterer

24 24 Skærbæk Distriktsskole opnår afgangsprøvekarakterer, der ligger bemærkelsesværdigt under den forventede score for den samlede periode 2012/ /2015. I 2012/2013 scorede eleverne 0,5 under det forventede, i 2013/2014 scorede eleverne 0,6 under det forventede, i 2014/2015 scorede eleverne 0,5 under det forventede. Figur 17 - Skærbæk Distriktsskole - afgangskarakterer

25 25 Toftlund Distriktsskole opnår afgangsprøvekarakterer, der i 2012/2013 lå lige under det forventede, i 2013/2014 lå 0,3 over det forventede resultat, mens karaktererne i 2014/2015 lå lige under det forventede resultat. Figur 18 - Toftlund Distriktsskole - afgangskarakterer

26 26 Tønder Distriktsskole opnår afgangsprøvekarakterer, der i 2012/2013 lå over det forventede resultat. I 2013/2014 lå karaktererne lige under det forventede resultat, mens karaktererne i 2014/2015 ligger præcis på det forventede resultat. Figur 19 - Tønder Distriktsskole - afgangskarakterer Det gælder for alle skoler i Tønder Kommune, at udsvingene i forhold til de forventede gennemsnitsresultater generelt ligger inden for det område, som opfattes som en statistisk usikkerhed. I Tønder Kommune ses såvel positive som negative afvigelser i forhold til de forventede resultater. Over den 3-årige periode ligger Løgumkloster meget stabilt, Toftlund svinger på begge sider af det forventede resultat. Skærbæk ligger for hele perioden væsentlig under det forventede resultat, mens Tønder Distriktsskole rammer præcis det forventede resultat efter at have scoret både over og under inden for perioden.

27 27 I forhold til en sammenligning mellem resultaterne i nationale test og afgangsprøvekaraktererne viser det sig, at der inden for matematik generelt er udfordringer i hele skolevæsnet. En fortsat fælles indsats inden for matematik vil sætte fokus på elevernes faglige udvikling. ALLE ELEVER SKAL FORLADE FOLKESKOLEN MED KARAKTEREN 2 I DANSK OG MATEMATIK For at gøre det muligt, at alle elever forlader skolen med mindst 2 i dansk og matematik, er det en forudsætning, at alle elever deltager i de afsluttende prøver. Andelen af elever, som aflægger prøve er faldet i Tønder Kommune, således ligger Tønder Kommune nu under landsgennemsnittet for elever, der aflægger prøve. Figur 20 - Elever, der har aflagt prøver, 9. klasse

28 28 Skærbæk Distriktsskole og Distriktsskolen i Løgumkloster ligger under både det kommunale gennemsnit og landsgennemsnittet på drenge, som aflægger prøve. Begge skoler ligger dog meget højt for piger. Figur 21 - Aflagte prøver pr. skole og køn, 9. klasse

29 29 Andelen af elever som opnår 2 i både dansk og matematik ved 9. klasseprøven er faldet fra skoleåret 2013/2014 til skoleåret 2014/2015. Tønder Kommune har siden 2012/2013 ligget under landsgennemsnittet for elever, der opnår 2 i både dansk og matematik. Forskellen til landsgennemsnittet er øget mellem 2013/2014 og 2014/2015. Figur 22 - Elever med mindst 2 i både dansk og matematik

30 30 På kommunens skoler viser det sig, at den største del af gruppen af elever, der forlader skolen med mindre end 2 i dansk og matematik udgøres af drenge. På Tønder Overbygningsskole og på Toftlund Skole overstiger andelen af drenge med mindst 2 andelen af piger med mindst 2. Figur 23 - Elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole og køn FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Målsætningen om, at 95 % af eleverne skal gennemføre en ungdomsuddannelse er dels gældende for hele landet og dels en målsætning med særlig fokus Tønder Kommune. Tidligere lå fokus på opnåelse af de 95 %. Med skolereformen er der også sat fokus på andelen af elever, der påbegynder en ungdomsuddannelse, fastholdelse i ungdomsuddannelse og endelige fuldførelse af ungdomsuddannelsen.

31 31 Figur 24 viser, at andelen af elever, der efter 9.klasse går direkte til ungdomsuddannelse i Tønder Kommune ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Traditionen i kommunen er, at eleverne enten tager 10.klasse på efterskole eller i et andet 10.-klassetilbud. På landsplan begyndte 42,4 % i ungdomsuddannelse umiddelbart efter i 9. klasse i 2014, i Tønder var det 33,7 %. Figur 24 - Elever på ungdomsuddannelse efter 3 måneder På landsplan er ca. 87,2 % i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, de har forladt 9. klasse i I Tønder Kommune er det 87,9 %. Figur 25 - Elever på ungdomsuddannelse 15 måneder efter endt 9. klasse

32 32 6 år efter at være gået ud af 9.klasse forventes 77 % af eleverne på landsplan at have gennemført en ungdomsuddannelse. For Tønder Kommune er der tale om 77,5 %. Figur 26 - Forventet fuldførelse af mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter endt 9. klasse Undervisningsministeriets nyeste profiltal for 2014 viser, at det forventes, at 92 % - 94 % af unge, der begynder en ungdomsuddannelse i Tønder Kommune, gennemfører mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter, de er gået ud af folkeskolen. ØVRIGE INDIKATORER Undervisningsministeriet har besluttet, at kompetencedækning i undervisningen og inklusion er de områder, der ud over de lovpligtige områder særligt skal beskrives i kvalitetsrapporterne de kommende år. Kompetencedækning Kompetencedækning er et udtryk for, hvor stor en procentdel af undervisningen, der læses af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer. Landsgennemsnittet i kompetencedækning er på 81,6 %. I skoleåret 2014/2015 var kompetencedækningen i Tønder Kommune på 74,7 %.

33 33 Figur 27 - Andel kompetencedækkede, planlagte undervisningstimer På skoleniveau svinger kompetencedækningen mellem at være over landsgennemsnittet og være væsentligt under. Udsvingene bliver endnu større, når kompetencedækningen beregnes pr. filial. Her ligger Tønder10 væsentlig over landsgennemsnittet med 100 %, mens Filial Agerskov Skole har en dækning på 40,9 %. Figur 28 - Andel kompetencedækkede, planlagte uv-timer pr. skole

34 34 Inklusion Tønder Kommune arbejder frem mod opfyldelse af målsætningen for hele landet om, at 96 % af alle elever, skal modtage deres undervisning inden for almenområdet. På landsplan undervises 95,2 % af eleverne i 2014/2015 inden for almenområdet. Figur 29 - Andel elever, der modtager uv i den almene uv, hele landet Udviklingen i Tønder Kommune over de sidste 3 år viser en positiv udvikling, således undervises nu 94,4 % af eleverne inden for almenområdet i kommunen.

35 35 Figur 30- Andel elever, der modtager uv i den almene uv, Tønder KLAGER TIL KLAGENÆVNET FOR SPECIALUNDERVISNING I skoleåret 2014/2015 har der været indbragt 1 klage til Klagenævnet for Specialundervisning. Tønder Kommune imødekom forud for klagenævnets behandling af sagen klagers ønsker.

36