Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom."

Transkript

1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Hovedstaden Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Implementerings og samarbejdsprojektet Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Projektet har haft en projektleder på hvert hospital i regionen: Amager Hospital: Susanne Østergaard Bispebjerg Hospital: Anette Melin Bornholms Hospital: Maj-Britt Fogelstrøm Frederiksberg Hospital: Berit Juhl (trådt ud af projektet) Frederikssunds Hospital: Jens Albæk Gentofte Hospital: Lotte Hede Glostrup Hospital: Morten Finnemann Herlev Hospital: Susanne Vestergaard Hillerød Hospital: Anni Vejrup Hvidovre Hospital: Stine Relsted Fahnøe Rigshospitalet: Tonny Jensen Læs om projektet: +og+samarbejdsprojekter/projektbeskrivelse/ Kontakt evt. Specialkonsulent Maria Altschuler, Region Hovedstaden, eller Programchef Anne Hvenegaard, Region Hovedstaden, 1

2 Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 20. marts 2013 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet X Projektet er ikke afsluttet Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektet er afsluttet, men der er i regionens budget for 2013 og frem afsat midler til fortsættelse af den lokale understøttelse af implementering af forløbsprogrammer på regionens hospitaler herunder netværksaktiviteter og koordinering med samarbejdsparter i primærsektoren og på tværs i regionen. Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet skal ses i sammenhæng med Region Hovedstadens Strategi for kronisk sygdom. Strategien hviler på tankerne i Model for kronisk sygdom og skal derfor føre til, at flest mulige patienter for adgang til de bedst mulige tilbud. Det indebærer blandt andet, at sundhedsvæsenet er tilrettelagt således, at der er sammenhæng i behandlingen og at det sker i et tæt samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og kommuner. Implementerings- og samarbejdsprojektet overordnede formål er netop at understøtte dette samarbejde. Derudover var projektets formål at sikre, at de sundhedsfaglige tilbud, som indgår i forløbsprogrammerne, er implementeret og at der er en klar opgavefordeling mellem sektorerne. Formål der således er i direkte sammenhæng med Model for kronisk sygdom. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Formålet med implementerings- og samarbejdsprojektet var at sikre, at der blev skabt overblik over hvilke sundhedsfaglige tilbud, der skulle implementeres i hvilket regi samt omfanget af tilbuddene. Derudover skulle projektet sikre en klar og tydelig opgavefordeling mellem hospital, almen praksis og kommuner. 2

3 Således var et konkret mål, at forløbsprogrammerne for KOL, Type 2 diabetes og hjertekar-lidelser blev implementeret på hospitaler, i flest mulige kommuner og i almen praksis i hospitalernes lokalområder. Derudover skulle de enkelte projektledere medvirke til at sikre at de sundhedsprofessionelle fik tilbudt den nødvendige kompetenceudvikling i forhold til at varetage opgaver som beskrevet i forløbsprogrammerne. Projektlederne skulle samtidig udbrede kendskabet til de patientrettede tilbud således, at patienter fik tilbud om at deltage i standardiserede patientuddannelsesprogrammer. Og endelig var der en målsætning om, at projektlederne skulle deltage i at understøtte den elektroniske kommunikation mellem aktørerne på tværs af sektorerne. Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Projektet har i forhold til mål om implementering af forløbsprogrammerne bl.a. medvirket til: Etablering af tilbud ift. forløbsprogrammernes minimumsstandarder i kommuner og på hospitaler Gennemførelse af hospitalsafdelingernes lokale procesplaner ift. implementering Udarbejdelse af en visitationsguide Udarbejdelse af lokale præciseringer af forløbsprogrammerne Løsninger af diverse problemstillinger relateret til forløbsprogrammerne undervejs i projektperioden Implementering af elektronisk henvisning Etablering af rehabiliteringstilbud til de allersværeste KOL patienter, implementering af udgående KOL team samt udgående team for diabetes (på nogle hospitaler) Mål i forhold til at understøtte det tværsektorielle samarbejde. Projektet har: Etableret et tværsektorielt samarbejdsforum Etableret formaliseret videndeling på tværs af faggrupper og sektorer inden for de forskellige sygdomsområder Afholdt Lægelaugsvidensdelingsmøder Ydet tværsektoriel vejledning for samarbejde til hospitalsafdelinger eksempelvis vedr. visitationsguide, hjælpemidler og kommunikationer omfatter alle områder der er relevant for alt tværsektorielt samarbejde Opbygget tværsektorielle relationer 3

4 Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer Jf. punkt 3 har projektet iværksat en lang række tiltag, der har understøttet det tværsektorielle samarbejde mellem de enkelte hospitaler og kommuner og almen praksis i hospitalernes optageområder. Det styrkede samarbejde har medvirket til at skabe klarhed over hvem der gør hvad i forløbsprogrammet, og det haft afgørende betydning i forhold til at løse udfordringer og konkrete problemstillinger, der er opstået undervejs. Det styrkede tværsektorielle samarbejde har blandt andet haft betydning i forhold til at skabe løsninger for kommunikationen, mens man har ventet på udvikling og implementering af værktøjer til den elektroniske kommunikation. Det har vist sig, at kendskabet til forløbsprogrammerne er nået ud i sektorerne. Men ikke helt i den udstrækning det oprindeligt var tiltænkt. Dog er det dokumenteret, at der på hospitaler og i kommuner er en række nøglepersoner, som kender forløbsprogrammerne anvender dem. Der er gennemført analyser i projektperioden, der viser, at der både for KOL, Type 2 diabetes og hjertekar-lidelser er sket en stigning i antallet af patienter, der henvises til rehabiliteringstilbud både i kommuner og på hospitaler. Derfor kan det konkluderes, at projektet i et vist omfang er lykkes med den praktiske implementering. Der savnes dog viden om, hvilken effekt det har haft for patienterne. En evaluering af status for implementeringen af forløbsprogrammerne i Region Hovedstaden har undersøgt udbredelsen af kendskabet til forløbsprogrammerne for KOL og Type 2 diabetes.* Det ses her, at kendskabet til programmerne er nået bredt ud. Men vi ved ikke, om det også anvendes i samme udstrækning i almen praksis. Evalueringen peger netop på, at der er udfordringer knyttet til bruges af forløbsprogrammer i almen praksis. Der er dog erfaring fra dele af regionen, som peger på, at almen praksis er bredt repræsenteret i henvisninger til kommunal rehabilitering. Projektet har haft fokus på sikring af kompetenceudvikling til de sundhedsprofessionelle. Projektet har i samarbejde med projekterne vedr. kompetenceudvikling (projekt 3 Fælles Skolebænk og projekt 12 sygdomsspecifikke patientuddannelser arbejdet for, at alle relevante medarbejdere fik tilbud om relevant kompetenceudvikling. Evalueringen er gennemført af KORA, og kan ses ved at følge linket: 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Overordnet set er man nået længst med implementering af forløbsprogrammerne for KOL og Type 1 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 4

5 2 diabetes, der i øvrigt er de to eneste programmer som alle kommuner i regionen indtil nu har forpligtet sig til at implementere. Man er dog godt på vej i forhold til forløbsprogrammer for hjertekarsygdomme. Der er nedsat en implementeringsgruppe for forløbsprogrammet for lænderyglidelser, der planlægger konkrete implementeringsaktiviteter i forår/sommer 2013, derfor har implementerings og samarbejdsprojektet ikke været direkte involveret her. Det er en erkendelse i projektet, at der er grupper af patienter, som ikke i tilstrækkelig udstrækning henvises/tager i mod tilbud om rehabilitering. Således er der i sær fokus på gruppen af sårbare patienter, som ikke modtager rehabilitering, f.eks. patienter med mere end en diagnose eller patienter med sygdommen i særlig svær grad. En analyse, som er foretaget af KORA, har vist at det kan skyldes, at nogle af patienterne vurderes for syge til at deltage i standardiserede tilbud med patientundervisning. Derudover er nogle patienter ikke motiverede og endelig er der en gruppe som slet ikke får tilbuddet. Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Som nævnt under projektets status er der i regionen afsat midler til at fortsætte den lokale understøttelse af implementeringen af forløbsprogrammerne. Følgende initiativer forventes at fortsætte: Et stærkt internt fokus på at hospitalsafdelingerne fortsætter arbejdet med implementering og samtidig monitorering af indsatserne. Fortsætte de lokale formaliserede tværsektorielle netværk i de enkelte optageområder Omkring Hvidovre Hospital etableres et lighedsnetværk, der bl.a. vil se nærmere på, hvem der ikke modtager tilbud om rehabilitering i dag. Og afdække hvilke tilbud, der er til sårbare patientgrupper. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? De fem regioner har etableret et erfa-netværk, som løbende i projektperioden har delt erfaringer om de regionale projekter under kronikerpulje-midlerne. Erfa-netværket fortsætter og har bl.a. i regi af Temagruppen for kronisk sygdom i Danske Regioner aftalt en model for deling af viden om de mest relevante projekter. Implementerings- og samarbejdsprojektet vil indgå blandt de projekter, som Region Hovedstaden vælger at præsentere for de øvrige regioner. Det skyldes, at erfaringerne med projektet har vist, hvor vigtigt det er at afsætte ressourcer til den praktiske implementering. Og samtidig er projektet i høj grad lykkes med at styrke det tværsektorielle samarbejde, og en succesfuld implementering af forløbsprogrammerne hviler på, at aktørerne i sektorerne har et kendskab til hinanden og tillid til at hver part løfter de opgaver, de skal ifølge programmerne. 5

6 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Hovedstaden Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projekt 2 Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Regional koordinerende funktion Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Anne Hvenegaard (programchef for Kronikerprogrammet og daglig leder af den regionalt koordinerende funktion) Enheden for tværsektorielt samarbejde Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet Kongens Vænge Hillerød Mail: Hjemmeside: 1

7 Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer x Patientundervisning og egenomsorg X Dato for udfyldelse af slutrapportering 20. marts 2013 Projektets status(sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Dato for afslutning Projektet er ikke afsluttet Dato for forventet afslutning (fortsætter dog efter projektperiode) X 1. juli 2013 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektperioden er forlænget frem til 1.juli 2013 bl.a. for at sikre en færdiggørelse af evalueringen (både indeværende og regionens egen) og videre udvikling af aktiviteter til understøttelse af implementeringen af lænderyg forløbsprogrammet. Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet indgår i Region Hovedstadens Kronikerprogram, der består af i alt 18 projekter, der har til hensigt at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Projekt 2 har haft til formål understøtte og rådgive de enkelte projekter samt at koordinere og sikre sammenhæng mellem de enkelte projekter, så der kunne sikres fremdrift i implementeringen af forløbsprogrammerne. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætningog målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Formålet med projektet har været at udvikle en funktion, der på regionsniveau kan varetage den overordnede koordinerede implementering af forløbsprogrammer, patientuddannelse og 2

8 egenbehandling. Koordinatorfunktionen skulle understøtte de lokale projekter i at vurdere uddannelsesbehov, behov for organisatoriske ændringer, ressourcebehov mv. De lokale projektledere har kunnet søge sparring og støtte hos koordinatorfunktionen samt indhente konkret faglig, organisatorisk og processuel rådgivning. Endvidere har koordinatorfunktionen været tovholder for de tværgående projekter i regionen og understøttet den lokale brug af de udviklede værktøjer. Funktionen har løbende faciliteret videndeling og netværksmøder for programmets mange deltagere. Derudover har det været en central opgave løbende at opsamle erfaringer fra arbejdet med at implementere forløbsprogrammerne og sikre, at disse erfaringer blev udnyttet på tværs af regionen. Endelig har det været en opgave løbende at formidle til og drøfte status og resultater i diverse centrale ledelsesfora og politiske udvalg. Målgruppen omfatter: Primært Kronikerprogrammets projektledere og projektmedarbejdere. Dernæst lokale direktioner og ledelser i de tre sektorer, samordningsudvalg og regionens ledelse. Projektforløbet 3.Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Der har løbende været afholdt netværksmøder for projektlederne, dels for alle projektledere samlet, dels for grupper af de forskellige mere tværgående projekter og endelig for de lokale projektledere i projekt 1 (Implementerings- og samarbejdsprojektet), hvor forskellige andre projekter blev inviteret med, når relevant. På den måde blev der skabt rum for dialog omkring udviklingen og implementeringen af de forskellige understøttende aktiviteter (fx Fælles Skolebænk, Itunderstøttelse af forløbsprogrammer, udbredelse af elektronisk kommunikation). I varierende grad fungerede disse understøttende aktiviteter som redskaber til at understøtte implementeringen af forløbsprogrammerne. Der har løbende været afholdt diverse andre større netværksmøder og formidlingsaktiviteter i form af fx kick-off møder (for hvert nyt forløbsprogram) samt videndeling eller undervisning inden for bestemt tema (fx om hvordan evaluerer vi, når effekt er svær at måle). Disse aktiviteter har omfattet medarbejdere i alle tre sektorer. Der har løbende været udsendt nyhedsbreve (elektronisk) til en lang række interessenter i regionens sundhedsvæsen. Der har bl.a. været fortalt om bidrag og resultater fra de enkelte projekter samt om fremdriften i implementeringen af forløbsprogrammerne. Tilsvarende har der været formidlet erfaringer og resultater fra andre relevante aktiviteter. Der har været afholdt to store konferencer i projektperioden, som den koordinerende funktion har arrangeret og afholdt. I den forbindelse blev der tillige udgivet en avis med formidling af erfaringer og resultater. Endelig har der været udviklet og afprøvet forskellige evalueringsaktiviteter i form af patient feedback møder og tværsektorielle audits. Se desuden pkt. 4 3

9 Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer Der er opnået gode erfaringer med at arbejde med implementeringsstøtte gennem dels brugen af lokale implementeringsagenter (projekt 1), dels gennem etableringen af den koordinerende funktion (projekt 2). En væsentlig funktion for sidstnævnte har netop været at støtte og til dels koordinere den lokale implementering på hospitalerne, kommuner og i almen praksis. Gennem anvendelse af en løbende og konstruktiv dialog med lokale projektledere, der har arbejdet med at operationalisere forløbsprogrammerne, er det lykkedes at skabe en positiv fremdrift i arbejdet med implementeringen af de mange aktiviteter. Der har været arbejdet med bl.a. netværksmøder, videndelingsmøder, kick-off møder, dialogmøder med projekterne, afprøvning af værktøjer til fastholdelse af ny viden i klinisk praksis etc. Generelt er det erfaringen, at videndeling og spredning af de gode eksempler og initiativer har krævet en målrettet indsats. Derfor har det været et væsentligt element i regionens implementeringsstrategi at have en fælles regional koordinerende funktion, der har kunnet bidrage til at sikre, at der sker en koordinering, videndeling og spredning af de gode initiativer og indsatser inden for kronikerområdet, herunder implementeringen af forløbsprogrammerne. Tilsvarende peges der på behovet for at sikre lokale implementeringskræfter, der er afgørende for, at der sker en omsætning af tværsektorielle ideer og hensigter til daglig klinisk praksis. En vigtig erfaring fra projektperioden har været, at det er meget vigtigt, at opgaven med at implementere forløbsprogrammer og andre initiativer ikke undervurderes. Dette har også været fremført af lederne i regionens sundhedsvæsen. Regionens eksterne evaluering gennemført af KORA konkluderer bl.a. følgende: Evalueringens hovedkonklusion er, at forløbsprogrammerne har øget relevante fagpersoners opmærksomhed på patientrettet forebyggelse. Samtidig er der oprettet en række nye tilbud om patientuddannelse, træning, rygestop og diætistrådgivning, som især har styrket den kommunale indsats på kronikerområdet. Mange steder er der også etableret lokale netværk af fagpersoner, som i højere grad end tidligere har fælles viden om og respekt for hinandens ansvar, arbejdsvilkår og relevans i patienternes behandlingsforløb. Endelig kan det konkluderes, at den valgte implementeringsstrategi og organisation i overvejende grad har virket efter hensigten, og der er et udbredt ønske om at fortsætte implementeringen i de spor, der er lagt. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Se pkt. 4. En klar udfordring for projektet (og også det samlede Kronikerprogram) har været timingen i projekterne indbyrdes. En lang række implementeringsaktiviteter blev sat i gang, uden de 1 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 4

10 nødvendige kommunikationsredskaber, tilbud om kompetenceudvikling, henvisningsveje, behandlings og rehabiliteringstilbud og medarbejdere var på plads (i form af mange af de understøttende projekter i Kronikerprogrammet). Derfor er der mange informanter i regionens eksterne evaluering, som har udtalt, at de ønsker, at timingen havde været anderledes, og de håber, at Kronikerprogrammets udviklingsprojekter og erfaringer giver et bedre grundlag for at implementere nye forløbsprogrammer. Eksempler på udsagn fra regionens eksterne evaluering: Arbejdet med forløbsprogrammerne har været ligesom at løbe, mens man prøver at tage bukserne på. (Projektleder) Man gik i gang, inden vi havde redskaberne, som skal få det hele til at hænge sammen. (Kommunal leder) Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? En regional koordinerende funktion fortsætter i drift som et led i regionens videre implementeringsstrategi. Endvidere anses denne funktion for et vigtigt bidrag til at kunne understøtte den tværsektorielle ledelse. Der er opnået erfaringer med forskellige metoder, som forventes videreført. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Der er ved at blive udarbejdet en pixi-udgave, der skal formidle de væsentligste erfaringer og resultater fra hele programmet. Denne er baseret regionens eksterne evaluering samt andre evalueringsaktiviteter gennemført i projektperioden (bl.a. patient feed back møder og tværsektorielle audits) 5

11 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Hovedstaden Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Projekt 3, Fælles Skolebænk Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Projektleder Maj Thomsen, Nordsjællands Hospital, Kvalitetsafdelingen, Enhed for Patientforløb, indgang 50B, plan 2, Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød. tlf Formand for styregruppen: Vicedirektør Bente Ourø Rørth, Nordsjællands Hospital. Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 15. marts

12 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet Projektet er ikke afsluttet x Dato for afslutning Dato for forventet afslutning 30. juni 2013 Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektet er bevilliget forlængelse, som anført ovenfor. Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet indgår i Region Hovedstadens Kronikerprogram, der består af i alt 18 projekter der har til hensigt at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Projektets mål: At sikre patientforløb af høj faglig kvalitet med sammenhæng over sektorgrænser. Projektet formål og delmål: At det faglige personale på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis gennem kompetenceudvikling udvikler et fælles grundlag for behandling af borgere, der indgår i et forløbsprogram. Projektgevinster Projektet sikrer: at personalet har de kliniske kompetencer, der sikre behandling af høj faglig kvalitet, at personalet har den forståelse for hinandens arbejdsområder, at der sikres sammenhængende forløb også over sektorgrænser. Projektets materiale (målgruppe): Primært fysio- og ergoterapeuter, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter i primær- og sekundærsektor, der arbejder med kronisk syge inden for rammerne af et forløbsprogram. 2

13 Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling Der er udviklet og afprøvet et tværfagligt og sektorielt koncept for kompetenceudvikling af sundhedsfagligt personale vedr. forløbsprogrammerne for KOL, type 2 diabetes og hjertekar. Inden udgangen af projektperioden forventes det, at der ligeledes har været udbudt forløb i lænderyg. Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer I Fælles Skolebænk er der udviklet og afprøvet et koncept for kompetenceudvikling på tværs af fag og sektorgrænser. Konceptet er løbende blevet evalueret og tilrettet. Ca. 800 sundhedsfagligt personale har fra været igennem et forløb om enten KOL, type 2 diabetes eller hjertekar (inkl. pilottest). Inden udgangen af projektperioden planlægges afholdelse af yderligere forløb. I projektperioden er gjort en række erfaringer med planlægning og afholdelse af kompetenceudvikling der har til formål at understøtte samarbejde og videndeling på tværs af fag og sektorgrænser, herunder overvejelser om målgruppe, undervisningsindhold og metoder, organisering og udbud, lokal vs. regional planlægning m.m. Når de rigtige medarbejdere (både inden for egen sektor og på tværs af sektorer) møder hinanden på fælles skolebænk er det erfaringen, at netop de personlige relationer er nøglen til at få det tværsektorielle samarbejde til at fungere. På den måde opnås bl.a. et større kendskab til og forståelse for hinandens arbejdsområder. Dette er afgørende skridt for at kunne sikre sammenhængende forløb - også over sektorgrænser. 1 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 3

14 Der er udarbejdet en række rapporter og evalueringer i projektet, herunder evalueringsrapport af pilottesten, løbende deltagerevalueringer, samt afdækning hvad der skal til for at tiltrække læger på kurser som Fælles Skolebænk (KORA). Der udarbejdes en afsluttende projektet ved udgangen af projektperioden, som opsummer erfaringer og evalueringer fra projektet. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Overordnet set har projektet levet op til de skitserede mål i projektbeskrivelsen. I udviklingsfasen er der dog foregået en præcisering af formålet med Fælles Skolebænk og målgruppe. Derfor skal det opnåede resultater ses i lyset af den udvikling og præcisering af koncept og målgruppe der er foregået i opstartsfasen og løbende i projektperioden. Der har været udfordringer i forbindelse med at få medarbejdere fra alle tre sektorer til at sidde på fælles skolebænk samtidigt. Erfaringen har været, at det skal overvejes, hvilke faggrupper og fra hvilke sektorer, der har mest gavn af at møde hinanden på fælles skolebænk. Disse erfaringer er taget med videre til videreudvikling af konceptet. Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Det er besluttet, at erfaringerne fra Fælles Skolebænk videreføres i drift i Region Hovedstaden. Som led heri, har erfaringerne fra projekt Fælles Skolebænk sammen med erfaringer fra to andre tværsektorielle kompetenceudviklingsprojekter, bidraget til en anbefaling til udvikling af et fælles regionalt tværsektorielt uddannelseskoncept, som forventes at blive udbudt efteråret Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? Resultaterne og erfaringerne fra Fælles Skolebænk er og bliver løbende overleveret til Region Hovedstadens HR & Uddannelsesvirksomhed, som vil varetage den fremadrettede drift. 4

15 I forbindelse med udarbejdelse af den endelige projektrapport ligges en strategi for formidling og erfaringer til øvrige relevante aktører. 5

16 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Hovedstaden Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projekt 4 Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Facilitatorordningen Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Eva Branner Region Hovedstaden Koncern Praksis Kongens Vænge Hillerød tlf-nr: projektets hjemmeside: acilitatorbesøg.htm 1

17 Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer x Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 13. marts 2013 Projektets status (sæt kryds og angiv dato) Projektet er afsluttet x Projektet er ikke afsluttet Dato for afslutning Dato for forventet afslutning Eventuelle bemærkninger vedr. status for projektets gennemførelse kan angives i boksen nedenfor Projektets sammenhæng 1. Beskriv kort projektets sammenhæng til øvrige tiltag i eller på tværs af regionen/kommunen, herunder om projektet indgår som en del af en eventuelt større indsats eller lokal strategi for at styrke indsatsen for patienter med kronisk sygdom Projektet udspringer af Region Hovedstadens mål om at tilbyde borgere med kronisk sygdom den bedst mulige behandling gennem en samlet og koordineret tilrettelæggelse af sundhedsfaglige indsatser. 18 projekter under navnet Kronikerprogrammet er sat i værk for at implementere Region Hovedstadens forløbsprogrammer. Facilitatorordningen er 1 af de 18 projekter, der skal være med til at skabe sammenhæng i behandlingsforløbet for den kroniske patient med fokus på at understøtte almen praksis arbejde med forløbsprogrammerne. Formål 2. Angiv projektets formål/målsætning og målgruppe - jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning Projektets formål Formålet med facilitatorordningen er, at almen praksis skal understøttes i udviklingen mod en optimeret kronikeromsorg. I nærværende projekt uddannes minimum 12 facilitatorer og minimum 2 organisationskonsulenter, der via besøg i almen praksis skal hjælpe til med at skabe en bedre organisering og struktur i kronikeromsorgen. Det er projektets mål, at tilbud om op til 3 facilitatorbesøg kommer ud til alle klinikker i Region Hovedstaden. Delmål Projektet indeholder en række delmål, der har til formål at støtte op om det samlede formål. a) 100 % af samtlige klinikker gennemfører et besøg i projektperioden. 2

18 b) 50% af de besøgte klinikker når deres egen målsætning for implementering af forløbsprogrammerne inden for projektperioden. c) 80% af de besøgte klinikker vurderer, at deres kontakt med konsulenterne har været meget tilfredsstillende eller tilfredsstillende. d) 80% af de besøgte klinikker vurderer, at deres kronikerbehandling er blevet bedre eller meget bedre som følge af kontakt med konsulenterne. Målgruppe Almen praksis i Region Hovedstaden Projektforløbet 3. Beskriv kort de væsentligste tiltag i projektet, herunder fx konkrete tilbud, der tilbydes patienter a) som led i forløbsprogrammet, b) om patientuddannelse, c) om egenbehandling - Alle almen praksis har fået tilbudt 3 besøg af en facilitator af 1 times varighed med honorar for tabt arbejdsfortjeneste - Alle almen praksis har fået tilbudt et 4. besøg af en organisationskonsulent uden honorar for tabt arbejdsfortjeneste - Alle læger som har fået tildelt yder-nummer i Region Hovedstaden den eller senere har fået tilbudt et ekstra besøg med honorar for tabt arbejdsfortjeneste - Alle almen praktiserende læger og klinikpersonale har haft mulighed for at deltage i gratis workshops om organisering i praksis fx arbejdsdeling mellem læge og klinikpersonale, effektiv mødeledelse og arbejdsgangsanalyse. - I projektet blev der udarbejdet to metodefilm om organisering i praksis med almen praksis som målgruppe. - Alle PLO-kommuner i Region Hovedstaden har fået tilbud om at få besøg af en organisationskonsulent som oplægsholder - Projektet har afholdt workshop til arrangementerne Store Praksisdag 2011 og Store Praksisdag Målopfyldelse og erfaringer 4. Levede projektet op til formålet/målsætningen, jf. den oprindeligt formulerede målsætning i projektansøgningen og eventuelle senere af ministeriet godkendte ændringer til denne målsætning. Angiv hvis muligt dokumentation 1 for projektets resultater i forhold til de opstillede mål, og herunder fx sundhedsfaglige effekter 2 og patientoplevede erfaringer Facilitatorordningen er blevet evalueret af Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Evalueringen er baseret på en kvalitativ og en kvantitativ analyse. Evalueringen kan rekvireres ved henvendelse til projektleder Eva Branner. 1 Dokumentation af resultater kan fx have karakter af rapporter, artikler, citater, grafer eller lignende. 2 Få projekter vil formentlig kunne dokumentere effektresultater, der baserer sig på metodisk veldesignede kvantitative studier 3

19 Resultater: Ad. a) 66 pct. af regionens klinikker (71 pct. af regionens almen praktiserende læger) var tilmeldt facilitatorordningen. Af de tilmeldte klinikker er der 14 pct., som ikke har modtaget besøg. b) I evalueringen er dette belyst ved hjælp af spørgsmålet Vi har gennemført de ændringer i klinikken, som vi har besluttet os for i forbindelse med facilitatorforløbet. Evalueringen viser, at mere end 50 pct. af klinikkerne svarer, at de har gennemført ændringerne. 2 pct. af klinikkerne har slet ikke gennemført nogen af de ændringer, som de har besluttet sig for, mens 9 pct. ikke kan besvare spørgsmålet, fordi klinikken ikke har besluttet sig for nogen ændringer. c) 81 pct. af klinikkerne var tilfredse med facilitatorbesøg (kategori 1-3 på en 7-punkts Likertskala). 3 pct. af klinikkerne placerede sig i de to mest utilfredse kategorier (kategori 6 og 7). d) Målsætningen var, at 80 pct. af klinikkerne vurderede, at deres kronikerbehandling var blevet bedre eller meget bedre som følge af facilitatorbesøg. I samarbejde med evaluator blev dette kriterium operationaliseret i en række effektmål, som skulle belyse klinikkens kronikerbehandling før og efter facilitatorbesøg. For at belyse om facilitatorbesøg har haft en effekt på kvaliteten af kronikerbehandlingen, sammenlignes interventions- og kontrolgruppen på en række effektmål. Effektmålene er belyst ved hjælp af selvrapportering, registerdata samt dataudtræk fra DAK-E. 1. Antallet af systematiske årskontroller per patient tilknyttet praksis (registerdata) 2. Antallet af praksis med få (under 1 pct. systematiske årskontroller per patient tilknyttet praksis (registerdata) 3. Årskontroller for KOL og diabetes (selvrapporteret) 4. Antal praksis, der er tilmeldt datafangst (DAK-E og selvrapporteret) 5. Brug af ICPC-kodning (diagnosekodning) for diabetes og KOL (selvrapporteret) 6. Brug af stratificering af diabetes- og KOL-patienter (selvrapporteret) Der er i interventionsperioden sket en forbedring for både interventionsgruppen og kontrolgruppen på alle effektmål. For at vurdere hvorvidt facilitatorbesøg har haft effekt, er det derfor vigtigt at se på, hvorvidt der er forskel mellem de to grupper ved afslutningen af interventionsperioden i januar Angående årskontroller ses der ved registerdata (1-2) ingen signifikante forskelle mellem interventions- og kontrolgruppen. Ved selvrapporterede data ses en effekt for KOLårskontrol, men ikke for diabetes årskontrol (3). Konklusionen er, at der kan være en effekt for KOL-årskontroller, mens der ikke er effekt for diabetes. Det skal bemærkes, at antallet af diabetes årskontroller i forvejen var højt, hvorfor det er svært at få signifikante ændringer på denne parameter. Der er sket en hurtigere tilmelding til datafangst i interventionsgruppen, men ved interventionsperiodens afslutning var forskellen mellem de to grupper ikke signifikant, hverken ifølge registerdata eller i de selvrapporterede data (4). Konklusionen er derfor, at facilitatorbesøg har haft en effekt på, hvor hurtigt klinikkerne har tilmeldt sig datafangst, men ikke på antallet af tilmeldte klinikker. I klinikkernes egen vurdering af diagnosekodning (5) og stratificering (6) af både KOL og diabetes, er der et signifikant højere niveau i interventionsgruppen sammenlignet med 4

20 kontrolgruppen. Konklusionen er derfor, at facilitatorbesøg har haft en positiv effekt på diagnosekodning og stratificering. 5. Beskriv og vurder projektets resultater og erfaringer i relation til projektbeskrivelsen og herunder eventuelle afvigelser mellem forventede og faktiske resultater Ad. a) Målsætningen, om at alle klinikker i Region Hovedstaden skulle modtage mindst et facilitatorbesøg, var urealistisk. Målsætningen for tilmelding til facilitatorbesøg er blevet justeret undervejs og fastsat til 70 pct. af projektets styregruppe i maj Af de tilmeldte klinikker er der 14 pct., som ikke har modtaget besøg. Det vil sige, at klinikkerne har tilmeldt sig og ytret ønske om besøg, men at besøget af den ene eller anden årsag ikke er gennemført. Dels har nogle klinikker trods tilmelding haft en manglende interesse, når de blev kontaktet af facilitator for besøgsaftale, dels har det i nogle tilfælde været en udfordring at finde besøgstidspunkter, som kunne passe både facilitator og klinikken og dels har nogle klinikker været plaget af langtidssygemeldinger eller er ophørt. b) Projektgruppen anser succeskriteriet om klinikkernes opnåelse af selvdefinerede mål for kronikeromsorgen som opnået. Langt størstedelen af klinikkerne har placeret sig i den ønskede ende af skalaen i forhold til, om de har gennemført de ændringer, som de har sat sig for ved facilitatorforløbets start. Resultatet tyder på, at Facilitatorordningen har ændret praksis. Der er et fåtal af klinikker, som ikke har gennemført deres planlagte ændringer. Projektgruppen har ikke indsigt i de konkrete årsager til manglende gennemførelse af ændringer. Det er muligt, at de udfordringer, der er beskrevet for de ikke-tilmeldte klinikker (manglende tid, it-problemer, sygemelding mv.) også kan gøre sig gældende for et antal af de klinikker, som har tilmeldt sig ordningen, hvilket kan virke som en barriere for gennemførelse af de planlagte ændringer. Undervejs viste det sig svært for klinikkerne at lave langsigtede og overordnede målsætninger for kronikerbehandlingen. Målsætningerne om ønskede ændringer blev derfor mere opgaveorienterede end den oprindelige tanke om en mere visionspræget målsætning. Ud fra disse erfaringer kan det være en god idé at tydeliggøre, hvordan små skridt i form af konkrete opgaver kan forme klinikkens målsætning. Samtidig var det et vilkår, at klinikkerne havde meget forskellige udgangspunkter, hvilket der bør være opmærksomhed på i fremtidige indsatser. Små forandringer var for den enkelte klinik vigtige skridt i kvalitetsudviklingen. c) Projektgruppen anser målsætningen om, at 80 pct. af klinikkerne vurderede deres facilitatorbesøg som tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som opfyldt. Den høje tilfredshed med facilitatorbesøg ligger i tråd med projektgruppens og facilitatorernes indtryk af facilitatorbesøg som en døråbner og igangsætter. Projektgruppen anser det for et væsentligt bidrag til det fremtidige samarbejde mellem almen praksis og regionen, at facilitatorerne fik lov til at få foden indenfor, og klinikkerne havde en positiv oplevelse. d) Den generelle stigning for begge grupper på alle effektmålene vidner om, at der sker en positiv udvikling i kvalitetsarbejdet vedrørende kronikeromsorgen i almen praksis. At der i forhold til årskontroller afdækkes en positiv effekt i de selvrapporterede data, men ikke ved registerdata, fordrer en overvejelse om, hvad der kan læses ud af de to typer data. Registerdata siger noget om, hvad der rent faktisk er sket, mens de selvrapporterede data siger noget om, hvordan klinikkerne opfatter deres virkelighed. At der ingen forskel er på 5

21 registerdata kan ikke anfægtes. Forskellen mellem de to typer data, kan dog betragtes som en mulig konsekvens af den korte evalueringsperiode. Den positive effekt målt ved selvrapporterede data kan således være et udtryk for, at klinikkerne har planlagt at indkalde til årskontroller eller måske allerede har gjort det, men at selve årskontrollen endnu ikke har fundet sted og derfor ikke kan aflæses i registerdata. De kvantitative effektmål kan imidlertid ikke afdække, hvorvidt der er en forskel mellem interventions- og kontrolgruppe i forhold til kvaliteten af de udførte årskontroller. Forskellen mellem grupperne i forhold til stratificering og diagnosekodning for KOL og diabetes er et væsentligt resultat, da (den rette) stratificering og diagnosekodning er en forudsætning for, at den kroniske patient behandles optimalt og i rette sektor. Resultaterne indikerer, at facilitatorbesøg kan have været medvirkende til at optimere kronikeromsorgen. På baggrund af evalueringsresultaterne for datafangst kan man konkludere, at ved et fremtidigt behov for hurtig implementering af nye tiltag i almen praksis kan praksisbesøg eller øvrig konsulentbistand med fordel overvejes som en mulig implementeringskatalysator. Evalueringsresultaterne kan kun pege på, hvorvidt en klinik er tilmeldt datafangst og ikke, hvorvidt klinikken faktisk anvender datafangst som et aktivt redskab til optimering af sin kronikeromsorg. Tilmelding til datafangst kan ses som en nødvendig, men ikke tilstrækkelig forudsætning for at optimere kronikerbehandlingen med udgangspunkt i forløbsprogrammerne. Datafangst bidrager således først til en optimeret kronikerbehandling, når klinikken aktivt anvender egne data i tilrettelæggelsen af kronikeromsorgen. Facilitatorerne oplevede ofte, at klinikker havde tilmeldt sig datafangst, men ved besøgsrækkens start ikke brugte egne data til at tilrettelægge kronikeromsorgen. Årsagen var ofte en generel usikkerhed omkring, hvad datafangst kunne bruges til, og hvordan det fungerede. I andre tilfælde havde klinikken endnu ikke tilmeldt sig datafangst, men fik praktisk hjælp til dette ved facilitatorbesøget. Tallene for tilmelding til datafangst skal også ses i sammenhæng med facilitatorbesøgs positive effekt på diagnosekodningen, da den rette kodning er en forudsætning for brugen af datafangst. Perspektivering og videndeling 6. Hvordan vil resultater og erfaringer fra projektet blive bragt i anvendelse fremadrettet? Region Hovedstaden har i samarbejde med PLO-Hovedstaden lavet en ny organisation for konsulenttilbud til almen praksis i Region Hovedstaden bl.a. med fokus på optimeret kronikerbehandling. Facilitatorordningens erfaringer er viderebragt til den nye konsulentorganisering både ved personalemæssigt overlap og gennem en række erfaringsdokumenter med beskrivelse af konkrete erfaringer med metode, kommunikation og organisering. 7. Hvilke tiltag eller planer er der iværksat i forhold til at sprede viden - lokalt og nationalt - om de resultater og erfaringer, der er opnået undervejs i projektet? 6

22 Projektets resultater indgår i den samlede formidling af Kronikerprogrammets projekter udarbejdet af den koordinerende funktion i Kronikerprogrammet. 7

23 Kronikerprojekt 5, slutafrapportering 25. marts 2013 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål og returnere skemaet til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse per til Lone Vicki Petersen senest 3 måneder efter, at tilskuddet er opbrugt og senest d. 31. marts Skemaet modtages gerne tidligere. Læsevejledning Skemaet til slutrapportering for puljeprojekterne er udarbejdet med henblik på at sikre, at der samles op på de væsentligste resultater og erfaringer fra de enkelte projekter på en enkel og systematisk måde. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Indledningsvis ønskes svar på en rækkes stamdata, og efterfølgende er der opstillet syv spørgsmål, der ønskes besvaret af alle kommunale og regionale puljeprojekter herunder alle delprojekter i den enkelte region. Puljeprojekter, der af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er blevet bevilget forlængelse til efter 31. december 2012, skal ligeledes besvare skemaet. Der er under hvert spørgsmål indsat et svarfelt, der kan udvides ved behov. Der ønskes så konkrete og præcise svar som muligt, således at den genererede viden i størst mulig omfang fremadrettet kan bidrage til at udvikle og øge kvaliteten af indsatsen for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Region Hovedstaden Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse) Projektnr. 5 Projektets navn(e) eller betegnelse(r) Kronikerprojekt 5, Demonstrationsprojekt om it-understøttelse af tværsektoriel forløbsplanlægning, -koordination og -opfølgning Projektleders navn og kontaktinformation, herunder angivelse af navnet på fx hospitalet, afdelingen, forvaltningen m.v., samt evt. hjemmeside, hvor der kan læses mere om projektet Jette Kidholm, projektleder, It Medico & Telefoni, tlf Søren Vingtoft, faglig leder, It Medico & Telefoni, tlf Hjemmeside: Projektet er finansieret via puljen vedrørende (sæt kryds) Forløbsprogrammer X Patientundervisning og egenomsorg Dato for udfyldelse af slutrapportering 18. marts 2013 (baseret på projektafslutningsrapport af 3. juli 2012). 1

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Helsingør Kommune Projektnummer/numre (jf. tilsagnsskrivelse)

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Slutafrapportering fra Herlev Kommune - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune

Bornholms Regionskommune, 11.marts Tilskudsmodtager (kommunens eller regionens navn) Bornholms Regionskommune Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Bilag 1 Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen

Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Resultater fra Facilitatorordningen i Region Hovedstadens Kronikerprogram - Sammenskrivning af evalueringen af Facilitatorordningen Udarbejdet af Facilitatorordningens projektgruppe på baggrund af evalueringsrapporten

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen.

Frivillige aftaler er et supplement til aftalerne på de 6 obligatoriske indsatsområder og skal ikke godkendes i Sundhedsstyrelsen. Resume af hovedpunkterne i sundhedsaftale mellem Region Hovedstaden og Københavns Kommune 1.0 Sundhedsaftalens opbygning Københavns Kommunes sundhedsaftale består af den generelle ramme for de individuelle

Læs mere

1. Projektets bagrund

1. Projektets bagrund Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 1. Ansøger Rudersdal Kommune. 2. Projektets titel Forløbsprogrammer

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering.

På den baggrund er der igangsat et projekt med disse succeskriterier: Der er gennemført fire forsøg med forskellige former for organisering. på projekt vedr. styrket ledelse på forløbsprogrammer Regionsrådet har besluttet at igangsætte forsøg med fælles ledelse af forløbsprogrammer. Dette er benævnt Forløbsledelse og finansieret af Puljen for

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom.

Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer for de kroniske sygdomme diabetes type 2, KOL og hjerte-karsygdom. Ansøgning til pulje i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. 29. september 2009 Implementering af den kommunale del af forløbsprogrammer

Læs mere

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter?

13:30-13:45 Oversigt over tværsektorielle projekter på sundhedsområdet i Region H. 13:45-14:00 Hvordan kan TFE assistere i fremtidige projekter? 12:30-13:00 Frokost 13:00-13:10 Velkommen Ane Friis Bendix, formand for koordinationsgruppen for (TFE) 13:10-13:30 TFE og TVÆRS-Puljen Carsten Hendriksen, forskningsleder i TFE 13:30-13:45 Oversigt over

Læs mere

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen

Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen Projektbeskrivelse for udvikling og forankring af det tværsektorielle samarbejde i Randersklyngen 1. Baggrund Udviklingen i sundhedsvæsnet stiller nye krav til almen praksis, hospitalerne og kommunerne

Læs mere

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse

Shared Care på Vestegnen Et samarbejdsprojekt mellem Socialpsykiatri, Distriktspsykiatri og Almen praksis. Projektbeskrivelse HR&Kvalitet Til: Region Hovedstadens 50 mio. kr. pulje til udsatte borgere Ndr Ringvej 57 2600 Glostrup Opgang 8 Telefon 38633890 Direkte 38633027 Mail GLO-HR-og- Kvalitet@regionh.dk Web www.glostruphospital.dk

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Udviklingen i kroniske sygdomme

Udviklingen i kroniske sygdomme Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Herlev Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Samarbejdsprojektet omkring implementering af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes

Samarbejdsprojektet omkring implementering af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes Projektrapport Samarbejdsprojektet omkring implementering af forløbsprogrammer for KOL og type 2 diabetes Et samarbejde mellem Hillerød Hospital, Hillerød, Allerød og Gribskov kommuner og almen praksis

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Kronisk sygdom og patientuddannelse

Kronisk sygdom og patientuddannelse Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet

Læs mere

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr

PROJEKTKOMMISSORIUM. Projektkommissorium for Billund. A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr PROJEKTKOMMISSORIUM A. Forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom KMD sags nr. 32876 Udarbejdet af: MS Udarbejdet d. 28.09.09 1 B. Projektbeskrivelse Flere og flere danskere lever et liv med en

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNINGSSKEMA til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger: Gladsaxe Kommune 2 Titel: Implementering af den kommunale

Læs mere

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital

Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Pilotprojekt om kiropraktorers henvisningsmulighed til Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme og Radiologisk afsnit på Glostrup Hospital Kongens

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune.

Noter vedrørende: Dato: 15. september Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. Dragør Kommune Udviklingskonsulenterne Side nr. 1 Projektbeskrivelse 1 Projekttitel Koordinator af forløbsprogrammer til styrket indsats for patienter med kronisk sygdom i Dragør Kommune. 2 Baggrund Dragør

Læs mere

ANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende forløbsprogrammer

ANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende forløbsprogrammer SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKRETARIA- TET Ullasvej 17 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 4002 CVR: 26-69-63-48 P-enhed: 1.010.140.109 www.brk.dk ANSØGNING fra Bornholms Regionskommune til puljen vedrørende

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN HILLERØD KOMMUNE 18. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hillerød Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hillerød Kommune

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Blå tekst foreslås tilføjet. Grå tekst foreslås slettet. Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE

REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 1 Udkast til godkendelse af Sundhedsudvalget den 2. sep. REGION HOVEDSTDEN HØRSHOLM KOMMUNE xx. xx. xx. (dato indsættes) Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2015 Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666111 Mail planogudvikling@r egionh.dk Dato: 23. april 2014 Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012

Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag til slutevaluering og status på kronikerpuljeprojekterne i Region Nordjylland for perioden 2010-2012 Bilag 1: Administrativ koordinering af kronikerprojekterne i Region Nordjylland (s.2) Bilag 2:

Læs mere

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011

Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 April 2011 Region Hovedstaden Status på implementering af forløbsprogram for demens blandt kommuner i Region Hovedstaden i april 2011 Baselineanalyse April 2011 Udarbejdet af projektleder Line Sønderby

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre

Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre BILAG 4 Dato 02-02-2016 Sagsnr. 1-1010-251/1 kiha kiha@sst.dk Udmøntning af satspuljen Styrket sammenhæng for de svageste ældre Hermed inviteres regioner og kommuner til i samarbejde at søge om midler

Læs mere

Forebyggelse og Sundhed

Forebyggelse og Sundhed Forebyggelse og Sundhed Til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Kontoret for Regional Sundhed Att.: Lone Vicki Petersen, lvp@sum.dk Slotholmsgade 12. 12 16 København K Ansøgningspulje: Puljen vedr.

Læs mere

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk

Indledning. Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen og udfordringerne herved. 2 www.regionmidtjylland.dk Statusrapport 2013 for Sundhedsaftalen 2011-2014 Per Adelhart Christensen, Randers Kommune Helle Vadmand Jensen, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Indledning Lidt om baggrunden og processen Smiley-ordningen

Læs mere

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011.

Ansøgningsskema til Forebyggelsespuljen 2011. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Kommunesamarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5411 Web www.regionh.dk Ref.: Line Sønderby Christensen Ansøgningsskema

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis

Cancer i Praksis. Strategi for udvikling 2012-2014. Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i Praksis Strategi for udvikling 2012-2014 En del af virksomhedsgrundlaget i Nære Sundhedstilbud, Kvalitet og Lægemidler Nære Sundhedstilbud Kvalitet og Lægemidler Cancer i Praksis Cancer i praksis

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.

Vejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for. Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres

Læs mere