Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tilhører. Navn Telefon Enhed. den lille kloge"

Transkript

1 Tilhører Navn Telefon Enhed den lille kloge

2 appetit på livet kan komme af et godt måltid!

3 Hvordan kan du bruge dette hæfte? Mad og måltider spiller en stor rolle i alle menneskers liv! Jo ældre vi bliver, jo vigtigere bliver mad, for at vi fortsat kan klare os selv. Og det giver livskvalitet. Du har gennem din daglige omgang med de ældre en vigtig opgave i forhold til at hjælpe med at skabe nogle gode rammer om måltiderne og sikre, at de ældre får den mad og ernæring, de ønsker og har brug for. Betragt det som en livsgivende medicin, som du hjælper dem med at få. I denne lille opslagsfolder har vi samlet en række simple råd til, hvordan du kan hjælpe den ældre med at få dækket sit daglige energibehov og måltidsønsker. Du kan også bruge de enkelte sider som oplæg til en fælles diskussion på jeres personalemøde eller som supplement i forbindelse med undervisning.

4 en købekage SER HURTIGT MERE INDBYDENDE ud sammen med det fine stel

5 Hvorfor skal du have fokus på mad og måltider til ældre? God mad er lig med livskvalitet for os alle, og vi bliver langt hurtigere syge og svage, hvis ikke vi får dækket vores nødvendige energibehov. Mange svage ældre er undervægtige, og for dem er: rundt = sundt Ældre skal nemlig spise mad med højt energiindhold og mange proteiner. Det er med til at opbygge musklerne og hjælper til at bevare de ældres styrke og smidighed. Så bliver de bedre til at klare sig selv, hvilket giver en væsentligt højere livskvalitet. Større appetit Øget bevægelighed Øget muskelmasse Bedre humør Fordele ved øget vægt Flere kræfter Større mulighed for at klare dig selv Større overskud Øget livskvalitet

6 Husk, det er ikke altid til at se, om en ældre er småtspisende

7 Hvordan ved du, hvornår en ældre er småtspisende? Mange raske ældre har brug for den samme mad, som vi andre. Men de fleste af dem, du møder i dit arbejde, er svage ældre, og mange af dem betegnes ofte som småtspisende. En småtspisende ældre er én, der spiser og drikker meget lidt, levner mad på sin tallerkenen eller taber sig i vægt. Småtspisende ældre er typisk karakteriseret ved følgende symptomer: Træthed Appetitløshed Et slapt håndtryk Mundproblemer (tørhed i munden) Ændringer i smagsopfattelsen Ændringer i spisemønstre Kvalme/opkastninger Diarré Smerter Hvis du har mistanke om, at en ældre er småtspisende er det vigtigt at reagere med det samme. For at afklare om den ældre er småtspisende, bør du lave en ernæringsvurdering af den ældre. Allerede ved vægttab på 1-2 kilo skal dine alarmklokker ringe, og der skal iværksættes tiltag, der kan bremse vægttabet og måske vende det til en vægtstigning.

8 MÅLTIDERNE kan nemt OG HURTIGT tilføjes ekstra OG GODE kalorier

9 Hvordan kommer du ekstra kalorier i maden? Alle kalorier tæller, når man er småtspisende! Og med små ændringer kan den ældre indtage en del ekstra energi uden at skulle spise en større portion. Kodeordene for ældre med lille appetit er energirig mad og drikkevarer og 6-8 små og appetitlige måltider dagligt. Fedt giver mest energi for hvert gram, man spiser. Derfor er det rigtigt godt, hvis du tilbyder fede madvarer til den småtspisende ældre. Tilbyd derfor ekstra smør på brødet og brug så vidt muligt en madvares fede variant, f.eks. fløde i stedet for mælk. Pynt på maden kan også give ekstra kalorier. En teskefuld mayonnaise til rejerne eller revet chokolade over desserten tæller også med. Tilbyd fede pålægsvarer som laks, sild, spegepølse, rullepølse osv. Og sørg for at stille lidt dessert eller lidt lækkert klart til kaffen. Se i øvrigt også forslag til indkøbsliste.

10 Gør noget sammen så bliver dit besøg pludselig en fælles oplevelse

11 Hvordan kan du inddrage den ældre? Der er stor livskvalitet forbundet med at kunne klare sig selv. Du skal derfor vurdere, hvad den ældre har brug for hjælp til og inkludere den ældre i den hjælp, du yder. Spørg den ældre, om han eller hun vil hjælpe til i forbindelse med måltidet f.eks. ved at dække bord. Kig i den ældres køleskab og kom med forslag til desserter eller snacks. Hvis der f.eks. er frugt, kan den ældre begynde at skrælle det og skære ud i tern, mens du måske kan nå at lave en hurtig råcreme.

12 Drikke, der er rige på fedt og proteiner, giver masser af ENERGI

13 Hvad skal du tilbyde den ældre at drikke? Ældre får at vide, at de skal huske at drikke godt med væske. Og selvom det er vigtigt, er der ikke mange gode kalorier eller protein i vand eller sukkerholdig saftevand. Derfor er det vigtigt at tilbyde den ældre drikke, der indeholder kalorier og protein. Så ud med saftevandet og ind med: Kakaomælk Sødmælk Appelsinjuice Maltøl Koldskål Drikke-yoghurt Milkshake

14 Lidt ekstra pynt på maden kan gøre den ekstra appetitlig

15 Hvordan laver du de vigtige mellemmåltider? Mange af de vigtige kalorier kan indtages udenfor hovedmåltiderne. Det anbefales faktisk, at ældre småtspisende tilbydes min. 3 energirige mellemmåltider om dagen og herigennem får dækket 30-50% af deres daglige energiindtag. Råd derfor den ældre til også at spise mellem hovedmåltiderne. Du skal tænke i små og lækre portioner, så det bliver overskueligt at spise. Et lille mellemmåltid eller en dessert er både nem at lave og nem at indtage for den ældre selv med en lille sult. Noget kan købes færdigt, mens andet hurtigt kan laves med få, gode ingredienser. Gode ting, der kan købes på forhånd, er bl.a. færdiglavede desserter, chips, marcipanbrød, nødder, småkager og chokolade. Lækre ting, der kan laves nemt, er bl.a.: En lun pandekage med is og syltetøj Frugtsalat med råcreme Et stykke lun kringle med kold 38% cremefraiche En skive brød med fed ost (+45 eller derover)

16 Færdiglavede energidrikke kan hurtigt gøres lækre og spændende med isterninger og lidt frisk frugt

17 Hjemmelavet energidrik eller energidrik fra supermarkedet Disse drikke er gode, hvis du ikke får nok at spise eller har tabt dig i vægt. Disse drikke indeholder ikke alle vigtige næringsstoffer, og du kan derfor ikke leve udelukkende af dem. Energiindholdet i den enkelte drik bør være mindst 420 kj/100 g for at kunne øge dit energiindtag. Apotekets energidrik Disse drikke er gode, hvis du næsten ikke spiser noget. Disse drikke indeholder alle vigtige næringsstoffer, og de kan derfor bruges som eneste ernæring. 5-7 drikke om dagen vil dække de fleste behov, hvis det er den eneste ernæring, du får. Energiindholdet i den enkelte drik bør være mindst 420 kj/100 g for at kunne øge dit energiindtag. Apotekets proteindrik Du vil kun have brug for disse drikke, hvis du mangler protein og ikke kun energi. Disse drikke indeholder ikke alle vigtige ernæringsstoffer, og du kan derfor ikke leve udelukkende af dem. Energiindholdet i den enkelte drik bør være mindst 420 kj/100 g for at kunne øge dit energiindtag. Apotekets saftdrik Hvis du ikke kan lide eller tåle mælk, kan de saftbaserede energidrikke være nyttige. Disse drikke indeholder ikke alle vigtige næringsstoffer, og du kan derfor ikke leve udelukkende af dem. Energiindholdet i den enkelte drik bør være mindst 420 kj/100 g for at kunne øge dit energiindtag.

18 Hvordan laver du nemt en god energidrik? Lækre drikke med masser af god energi behøver ikke at være tidskrævende eller kedelige. Opskrifterne nedenfor gør det nemt for dig at lave en lækker og nærende drik, der har masser af smag og kalorier, til den ældre. Hindbærjordbær drøm* Giver 1 liter Indeholder 744 kj pr. glas (2dl) 2,5 spsk. (30 g) pasteuriserede ægge-blommer 5 tsk. (25 g) sukker 15 spsk. (225 g) ymer 5 spsk. (75 g) piskefløde 5 dl (500 g) kærnemælk 15 spsk. (225 g) purerede jordbær og hindbær

19 Chokolade Surprise* Giver 1 liter Indeholder kj pr. glas (2dl) 5 spsk. (60 g) pasteuriserede æggeblommer 10 tsk. (50 g) sukker 7,5 dl (750 g) kakaoskummetmælk 10 spsk. (150 g) piskefløde Appelsin-aperitif* Giver 1 liter Indeholder 707 kj pr. glas (2dl) 2 spsk. (30 g) pasteuriserede æggeblommer 5 tsk. (25 g) sukker 15 spsk. (225 g) ymer 5 spsk. (75 g) piskefløde 5 dl (500 g) kærnemælk 1 dl appelsinjuice Sjælevarmer Giver 1 liter Indeholder 635 kj pr. glas (2dl) 8 dl kakaoskummetmælk 2 dl piskefløde, 38 % 2 tsk. frysetørret pulverkaffe f.eks. Nescafé Pr. portion ved servering: 4 6 tsk. revet mørk chokolade 2 3 tsk. cognac * Kilde: Københavns Madservice a la carte

20 Fyld skabet op med gode ting, der holder godt, men hurtigt og nemt kan laves

21

22 Vis den ældre køleskabet og spørg, om de kunne tænke sig nogle af madvarerne deri?

23

24 køb det, den ældre kan lide og har godt af

25 Hvilke madvarer skal du huske at købe? Kig godt i den ældres køleskab, fryser og skab og tag en snak med ham eller hende om, hvilke madvarer de ønsker. Brug gerne lidt tid på at snakke med den ældre om, hvorvidt varerne kan erstattes med federe varianter, der giver flere kalorier. Foreslå gerne, at de vælger mellem følgende fede varianter: Mejerivarer Sødmælk, kakaomælk, milkshake, koldskål, yoghurt, ymer, A-38, Cultura, græsk yoghurt 10% Smør, piskefløde, cremefraiche 38% Skæreost, flødeost, skimmelost 45+ eller 60+ Pålægsvarer Mayonnaisesalater, spegepølse, rullepølse, kødpølse, leverpostej, laks, sild, makrel, hellefisk Frokostpynt Mayonnaise, remoulade, italiensk salat, karrysalat Desserter og snacks Budding, chokolademousse, ris á la mande, frugtgrød (husk fløden til), flødeis, flødeskumskager, wienerbrød, tørkager, småkager, kiks, chokolade, konfekt, nødder, rosiner

26 tilbered måltidet sammen og brug tiden på at snakke om løst og fast

27 Hvad kan du gøre rundt om måltidet? Måltidet er et højdepunkt for de fleste uanset alder. Og jo bedre stemning der er i forbindelse med maden, jo bedre smager den. Brug derfor lidt tid på at skabe nogle gode rammer for den ældre det tager ikke nødvendigvis længere tid, bare mere omtanke. Og husk, at med lidt hjælp og idéer kan den ældre gøre meget selv. Hjælp eller motiver den ældre til at dække op med dug eller dækkeserviet, lægge bestik og serviet pænt og evt. arrangere nogle blomster eller tænde stearinlys. Præsenter og anret maden næsten som på en restaurant. Fortæl hvad retten hedder, og hvad den består af. Spørg hvad den ældre foretrækker at drikke til måltidet. Slut af med et Velbekomme! Husk også, at forventningens glæde gør en stor forskel. Tal derfor med den ældre om dagens øvrige måltider også selvom det ikke er dig, der skal servere dem. Et måltid opleves i øvrigt med alle sanser. Tænk derfor på både duft, smag og farver, når du tilbereder, anretter og serverer måltidet for den ældre. Spørg også den ældre, hvad et godt måltid er for dem. På den måde viser du omtanke, men får samtidig konkrete idéer, til hvad der er et godt måltid for den enkelte.

28 pynt fra haven er billigt og nemt at få fat på, og det bringer årstiden ind Aldut vas

29 hvordan kan du dække op til et godt måltid? Det er selvfølgelig ikke kun omgivelserne, der tæller, når den ældre skal have en god oplevelse ved spisebordet. Måden, du dækker bordet på, har stor betydning for, hvilke forventninger der skabes, allerede når den ældre sætter sig til bords. Og disse forventninger har igen betydning for, hvordan måltidet smager. Det er med andre ord de små detaljer omkring måltidet, der tæller. Og de behøver ikke at være besværlige eller tage lang tid at få på plads. Tag f.eks. udgangspunkt i forslagene nedenfor. Brug det smukke service Maden ser simpelthen bare mere appetitlig ud på pænt service. Dæk op med dug og servietter Det ser formelt og præsentabelt ud og får borddækningen til at minde lidt om en restaurant. Anret maden Beholderne fra køkkenet er kun til transport og ser ikke særlig hjemlige ud. Udsmyk med årstidens pynt Om det så er blomster, sten, kogler eller andet, så bringer det naturen indenfor.

30 tag dig tid til at fornemme den ældres humør og behov

31 Hvordan skaber du en god samtale? Den ældre har set frem til dit besøg og har måske tænkt på forskellige emner, I kan snakke om. For dig er det blot ét ud af flere besøg, men for den ældre er det måske dagens eneste sociale kontakt. Træk vejret dybt tre gange, så du kommer lidt ned i gear, inden du går ind til den ældre. Lad samtalen tage udgangspunkt i den ældre borgers verden ikke i din. Spørg ind og tag dig tid til at høre færdig. Det er ikke antallet af emner, I taler om, men kvaliteten og nærværet, der karakteriserer en god samtale. Undervurder ikke det nærvær, der skabes gennem øjenkontakt.

32 Godt selskab fremmer appetitten

33 Hvordan serverer du maden bedst muligt? Tid og ro omkring måltidet betyder meget for den ældres spiselyst. Derfor er det godt, hvis måltidet får lov at fylde noget i sig selv, uden at du forsøger at presse andre ting ind samtidig. Brug nedenstående til at skabe den gode oplevelse. Før måltidet: Få andre aktiviteter som toiletbesøg, bandageskift, indsmøring m.m. overstået i god tid inden maden, så det ikke påvirker appetitten negativt. Undlad at fortælle, hvor lidt tid du har til besøget. Det er uhøfligt og virker stressende på den ældre, der hurtigt kan føle, at de er til besvær i deres eget hjem. I forbindelse med måltidet: Præsenter retten ordentligt forestil dig, at du er tjener og skal servere en ret. Jo flere positive ting du kan sige, jo bedre. Brug maden som udgangspunkt for en samtale med den ældre spørg f.eks. til, hvordan den ældre selv tidligere har lavet retten. Brug tiden, mens maden varmes, til at gøre bordet præsentabelt, så der er ryddeligt og rent, når der skal spises. Tag maden ud af plastbakken og anret den pænt på en tallerken. Lad den ældre se maden, før du evt. tilbyder at skære den ud for dem.

34 Frisk luft og motion før måltidet skærper appetitten

35 Hvordan hjælper du den demente ældre? Som dement sløres evnen til at genkende situationer og huske selv dagligdags ting som at spise og drikke. Derfor har demente brug for særlige rammer i forbindelse med måltidet. Før måltidet: Sørg for, at den dementes tallerken står på en ensfarvet dug eller bordplade. Demente bliver let forvirrede af mange mønstre og kan bedre se tallerkenen, hvis den står på en rolig baggrund. Sørg for et godt og kraftigt lys at til at spise i. Demente har brug for mere lys end vi andre for at kunne se tingene klart. Sæt billeder af mad fra f.eks. blade i det rum, hvor den demente spiser. Det er med til at minde den demente om mad, og om at rummet bruges til at spise i. Brug tunge tallerkener med høj kant, der står godt fast på bordet. Den høje kant gør det nemmere for den demente at spise selv uden at spilde. Det samme gør bestik og kopper med store håndtag. Bevæg dig langsomt og roligt. Demente bliver nemt stressede, så brug dine bevægelser til at skabe en rolig atmosfære omkring måltidet.

36 Dæk bordet med farverig service, der er nemt at se for den demente

37 Hvordan hjælper du den demente ældre... fortsat Demente ældre har særligt brug for at blive mindet om, at de skal spise. I forbindelse med selve måltidet har de brug for visuelle og duftrelaterede stimulanser, der hjælper dem til at huske, hvordan et måltid fungerer. Under måltidet: Bed ikke den demente om at tage stilling til en masse valgmuligheder. Det er svært for dem at overskue mange ting på én gang. Øs maden op i små portioner demente spiser meget hurtigt og har brug for hjælp til at indtage maden i et ordentligt tempo. Fyld kun den dementes glas halvt op. Det gør det nemmere for den demente at se glasset. Instruer den demente i at spise ved at fortælle, hvad de skal gøre. Lad evt. den demente spise med ske, hvis det er for uoverskueligt for den demente at huske på forskellen mellem kniv og gaffel.

38

Mad til lungepatienter

Mad til lungepatienter Mad til lungepatienter En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: www.facebook.com/lungeforeningen :: 1 Indhold Kend din vægt Kend din vægt...

Læs mere

Små skridt til vægttab der holder

Små skridt til vægttab der holder Små skridt til vægttab der holder forudsætninger for, at de små skridt virker 1. Du er overvægtig. 2. Du har vejet det samme gennem længere tid. 3. Du har haft den gamle vane i længere tid. 4. Du bliver

Læs mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere

De 10 veje til vægttab hedder: 1. Slå autopiloten fra Skab medvind Drik færre kalorier Bevæg dig mere 10 veje til vægttab Forudsætninger for, at de små skridt virker I bogen kan du se, hvad hvert et lille skridt teoretisk set vil føre til af vægttab i løbet af de første 12 måneder hvis du i øvrigt lever

Læs mere

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre

Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft. Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre Ernæring og fysisk aktivitet ved prostatakræft Ved klinisk diætist Mette Borre og professor Michael Borre 2 INDLEDNING........................................ 4 TIDLIG LOKAL SYGDOM...............................

Læs mere

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog

Lidt men godt. Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Lidt men godt Finsencentrets kogebog Rigshospitalet 2005 Gert Almgren-Hansen / www.mados.dk (foto og layout) Christian Hovmann (opskrifter og vejledninger) Brug af

Læs mere

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik

Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune. Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den overordnede mad- og måltidspolitik 1 Idéhæfte for skoler og SFO er i Svendborg Kommune Inspiration til arbejdet med den

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse.

Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Lærervejledning til undervisningsmateriale for 5.-6. klasse. Indhold Formålet med undervisningsmaterialet... 5 Undervisningsmaterialets indhold og opbygning... 5 De officielle kostråd... 6 Spis varieret,

Læs mere

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger.

Derfor er det sundt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet fedt, dvs. det fedt, der bl.a. findes i smør og smørblandinger. Derfor er det sundt Over halvdelen af danskerne spiser tæt på den anbefalede mængde fedt, men vi er ikke gode nok til at spise den rigtige type af fedt. Faktisk spiser vi ca. en tredjedel for meget mættet

Læs mere

Tag dig nu sammen, skat

Tag dig nu sammen, skat Lisbeth Fruensgaard Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes af stress eller angst Go Bog Tag dig nu sammen, skat bevar glæden og overskuddet, når din partner rammes

Læs mere

Kostvejlederens lynkur

Kostvejlederens lynkur Kostvejlederens lynkur Udarbejdet af kostvejleder og EFT-praktiserende, Lene B. Jensen. Indhold: Side 1-4 : Præsentation af forfatteren og baggrund for e-bogens tilblivelse Side 5 : Hvorfor nu en lynkur?

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

Kom i gang Arbejdsgruppe Arbejdsgruppens sammensætning Gruppens arbejde i praksis Tjekliste før I sætter aktiviteter i gang Mad- og måltidspolitik

Kom i gang Arbejdsgruppe Arbejdsgruppens sammensætning Gruppens arbejde i praksis Tjekliste før I sætter aktiviteter i gang Mad- og måltidspolitik Hør mere om projektet hos din tillidsmand, på www.mad-paa-arbejde.dk eller ring til os på telefon 33 95 60 00 / 70 300 300 Mad på arbejde er et fællesprojekt udarbejdet af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Læs mere

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb.

vejledning om kostsammensætning hjælp til at tilberede og anrette måltider hjælp til indkøb. Ernæring Det meste af det, der står i dette afsnit, er gældende for alle mennesker, dvs. at du også kan bruge det, når du skal vælge kostsammensætningen for dig selv og din familie. For børn under to år

Læs mere

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog

Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri Opskrifterne kan hentes på nettet: www.spejder.dk/kogebog MAD i det fri. udgave Forlag Det Danske Spejderkorps Forlag 2004 Arsenalvej 0 436 København K Tlf. 32 64 00 50 Fax. 32 64 00 75 Email:

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid.

14 STØTTE OVER TID. Da det tager lang tid at erkende tabet og indrette sig i det nye liv, ønsker mange efterladte støtte over tid. 95 14 STØTTE OVER TID Det tager tid at erkende, at ægtefællen er død og indrette sig i det nye liv. Derfor ønsker efterladte støtte over tid, en vedholdende opmærksomhed og interesse fra omgangskredsen.

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE

og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE D E M E N S og hvad gør jeg så? HÅNDBOG MED GODE RÅD FRA DEMENTE TIL DEMENTE OG DERES PÅRØRENDE Rådgivnings- og kontaktcentret for demensramte og pårørende Kallerupvej Odense Forord I 2002 etablerede Alzheimerforeningen

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke?

Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? 2 Hvad skal idrætsaktive børn og unge spise og drikke? En sund madkultur til idrætsaktive børn og unge Børn og unge er en aktiv del af Danmarks brede

Læs mere

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget?

Du er måske for sød Hvor meget sukker er for meget? Du er måske for sød 2 Du er måske for sød 2 Hvor meget sukker er for meget? 2 Hvor meget sukker er der i fødevarerne? 3 Hvorfor er det vigtigt at holde igen? 4 Mellemmåltidet mellemmaden 4 TIPS 5 Opskrifter

Læs mere

11 HVORDAN MESTRER VI TAB?

11 HVORDAN MESTRER VI TAB? 76 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 11 HVORDAN MESTRER VI TAB? Mestring handler om, hvordan vi håndterer de problemer og udfordringer, vi møder. I dette kapitel oversætter vi nogle gange mestring

Læs mere

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE

Guide til jul. - med et barn med autisme. af Janni Pilgaard FLIKFLAKFAMILIE Guide til jul - med et barn med autisme af Janni Pilgaard Guide til jul med et barn med autisme Janni Pilgaard Forside og layout: Marie Olofsen Forsideillustration: Jeppe Pilgaard Sørensen KÆRE LÆSER Du

Læs mere

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt

Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 6 om dagen spis mere frugt og grønt Fødevaredirektoratet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6 om dagen spis mere frugt og grønt 2 Får du nok? 3 Test dine frugt- og grøntvaner 4 Inspiration til dagens måltider 6 Frugt og grønt

Læs mere

Mad, måltider og pædagogik. i Hvidovre Kommune. Vi laver mad! Udviklet i samarbejde med daginstitutionerne. i Hvidovre Kommune

Mad, måltider og pædagogik. i Hvidovre Kommune. Vi laver mad! Udviklet i samarbejde med daginstitutionerne. i Hvidovre Kommune Mad, måltider og pædagogik i Hvidovre Kommune Udviklet i samarbejde med daginstitutionerne i Hvidovre Kommune 1. udgave, september 2014 Tryk: RådhusTrykkeriet, Hvidovre Kommune Redaktion: Kirsten Haahr

Læs mere

Madpakken - fra Oldtiden til nu

Madpakken - fra Oldtiden til nu Madpakken - fra Oldtiden til nu Madpakkens historie Har du en madpakke med i skole hver dag? Hvad er der i den? Måske forskellige slags spændende brød og pålæg? Men sådan har madpakken ikke altid set ud.

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere