Specialehåndbogen. Informationsvidenskab og Kulturformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialehåndbogen. Informationsvidenskab og Kulturformidling"

Transkript

1 Specialehåndbogen Informationsvidenskab og Kulturformidling

2 Forsidebillede M.C. Escher 1956: Bond of Union Forord Kære Studerende Som specialeskriver skal du i gang med et stykke analysearbejde, som du undervejs skal formidle til og dele med vejleder og censor. Inden du er klar til at formidle din færdige analyse, specialet, gennemgår du en krævende proces med tanker og forestillinger om hvordan analysen skal formes. At kommunikere om sit analysearbejde er noget af det som denne lille publikation handler om. Dvs. hvordan du kan bruge din vejleder og fx andre specialeskrivere som sparring i specialeprocessen. Vejledningen indeholder indledningsvist de formelle retningslinjer for specialeafleveringen. Rigtig god arbejdslyst 2

3 Om at skrive speciale... 1 Forord... 2 De formelle retningslinjer... 4 Overordnet krav til kandidatspecialet... 4 Mål for kandidatspecialet... 4 Specialetilmelding og tidsbegrænsning... 4 Vejledningsressourcer... 6 Aflevering og kopiering... 7 Bedømmelse... 8 Mundtlig prøve... 9 Ved ikke bestået eksamen... 9 Dokumentation for afsluttet uddannelse... 9 SU Mere om specialeprocessen Specialegrupper Kontrakt og gennemsigtighed: Lidt om forholdet mellem vejleder og specialeskriver Specialeskrivningsværkstedet Links

4 De formelle retningslinjer Overordnet krav til kandidatspecialet Specialet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. (jf. BEK nr 740 af 30/06/2008, Kap. 4, Stk. 4). Det vil i praksis sige, at du kan skrive speciale om et hvilket som helst emne indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling, som du kan få en vejleder til at acceptere. Mål for kandidatspecialet Læringsmålene for specialeforløbet er i studieordningen opgjort som metodiske, faglige og sociale kompetencer. Mål for metodiske kompetencer Selvstændigt og kritisk at afgrænse, oparbejde, undersøge og behandle et emne inden for fagets genstandsområde Udvælge, vurdere og analysere relevant forskning om specialets genstandsfelt Anvende på reflekteret måde fagets videnskabelige metoder Formidle, analysere og syntetisere store stofområder og komplekse problemstillinger i en akademisk form Forholde sig reflekterende og diskuterende til eget udgangspunkt, egen proces og egne resultater Mål for faglige og sociale kompetencer Planlægge og gennemføre en stor arbejdsopgave under tidspres Arbejde selvstændigt, systematisk og dybtgående på et videnskabeligt grundlag Strukturere egen læring, analysere allerede opnåede kvalifikationer samt anvende og videreudvikle disse Opsøge og generere ny viden i en reflekteret, innovativ og målrettet proces samt anvende denne produktivt i fx offentlige diskussioner eller erhvervssammenhænge Specialetilmelding og tidsbegrænsning Tilmelding til specialeskrivning kræver, at du har fået en vejleder, der vil godkende dit specialeemne. Herefter skal du tilmelde dig som specialestuderende ved at udfylde specialekontrakten 1, hvor specialets emneområde angives. Skemaet skal attesteres af dig og af din vejleder. Det er muligt at tilmelde sig som specialestuderende 2 gange om året. 1 Kan udskrives fra hvor den ligger under kandidatuddannelsen i menupunktet Uddannelser. Link: 4

5 Specialeskrivningsperioderne starter pr. 1. februar og 1. september. Ansøgningsfristen for specialeskrivning vil således være hverdagen inden periodens start. Tilmelder du dig specialeskrivning efter en periodes start indebærer det, at du stadig skal aflevere specialet på førstkommende afleveringsdato. Tidsbegrænsning Tidsbegrænsningen betyder, at fra og med at din tilmelding som specialestuderende er registreret, har du 5 måneder til at færdiggøre specialet. Overholdes tidsfristen på 5 måneder ikke, bruger du et eksamensforsøg. Herefter skal du på ny have godkendt en ændret problem formulering, der dog skal ligge inden for samme emneområde, og du får yderligere 3 måneder til at færdiggøre specialet. At der skal godkendes en ændret problemformulering betyder ikke, at du skal begynde forfra på dit speciale, men at problemformuleringen ud fra en faglig vurdering ændres, så den kan besvares inden for 3 måneder. Overholdes denne nye frist ikke, får du et yderligere forsøg efter de samme regler som ved 2. forsøg. Det specialeemne du angiver på tilmeldingen er ikke bindende. Ønsker du at skifte vejleder undervejs, skal den nye vejleder bekræfte vejlederskiftet ved at underskrive specialekontrakten (husk underskrift på både din og studieadministrationens kopi). Du vil dog ikke få ekstra tid til at færdiggøre specialet, selv om du skifter vejleder undervejs. Bemærk: Det er dit ansvar som studerende, at få den nye vejleders bekræftelse og underskrift på din specialekontrakt. Studerende, der er tilmeldt specialeskrivningen inden 1. september 2008, og således ikke er omfattet af reglerne om tidsbegrænsning, skal ikke indgå en specialekontrakt. Vejleder Valg af vejleder foregår rent praktisk ved, at du kontakter en af skolens fastansatte undervisere, ph.d. studerende, eller eksterne lektorer. Den endelige vejledertildeling foregår administrativt, men som oftest vil underviseren direkte kunne meddele den studerende, hvorvidt vedkommende vil være villig til at påtage sig opgaven. Vedkommende har dog mulighed for at afslå - enten fordi han/hun mener, en anden underviser vil være bedre egnet som vejleder, eller fordi han/hun ikke har tid. Der kan være forskel på, hvordan IVAs undervisere opfatter vejlederrollen - ligesom der er forskel på, hvor meget og hvilken type vejledning man som specialestuderende ønsker. Derfor er det en god idé at tage en snak med underviseren om, hvad du forventer af vejledningen, inden I indleder samarbejdet. For eksempel om hvilken type kritik du ønsker, om du ønsker at aflevere afsnit løbende, om du har behov for én til at skubbe på i selve arbejdet, etc. Hvis der er klare linjer mellem jer på disse områder fra starten, mindskes risikoen for, at der går hårdknude i samarbejdet senere. Se desuden: Mere om specialeprocessen. 5

6 Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår det, at der fra IVAs side skal fastsættes en plan for specialevejledningen af den studerende. De første vejledningsgange vil gå med at finde et fokus og måske resultere i en synopsis for dit speciale. I forlængelse heraf er det oplagt, at du taler med din vejleder om den videre specialeproces, og at I udarbejder en arbejdsplan for, hvordan de forskellige trin i specialeprocessen gribes an. Planen vil sandsynligvis skulle justeres løbende, og efterhånden som dit arbejde skrider frem, kan den blive mere konkret. Planen skal optimalt set fungere som et styringsredskab i specialeprocessen og give dig overblik over, hvor du er på vej hen og hjælpe dig med at prioritere dine arbejdsopgaver og fokusområder. Læs mere om forholdet til vejlederen og få inspiration til specialeplanlægningen fra side 10. Yderligere inspiration til planlægning af speciale-processen kan findes hos fx Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet. Skrivecenteret har udgivet forskellige tekster og redskaber fra centerets specialeworkshops. Materialerne er tilgængelige på centerets hjemmeside (se afsnittet: Links sidst i dokumentet). Vejledningsressourcer Fra kontrakten er indgået, har vejlederen fået tildelt 25 timer til vejledning. Heraf indgår vejleders forberedelse til den løbende vejledning samt til den mundtlige prøve. Du kan forvente at få 7,5 timers konfrontationstid, som indbefatter mundtlig såvel som evt. skriftlig vejledning. Specialeopgaven Specialets omfang må maksimalt være på 75 normalsider. Omfanget af et speciale udarbejdet af en gruppe er maksimalt 100 normalsider for en gruppe på 2 studerende og maksimalt 150 normalsider for en gruppe på 3 studerende. Dette inkluderer: Indholdselementer Forside Abstract Indholdsfortegnelse Problemformulering Redegørelse for anvendte metode(r) Analyse Resultater og konklusioner Kilde Bilag Indgår i sidetælling X X X X X X Hvis antallet af sider evt. overstiger maksimum-sideantallet skal Uddannelsesudvalgets samtykke indhentes. Det sker ved at indsende en dispensationsansøgning til studieadministrationen. Specialet kan først bedømmes, når dispensationen foreligger. Det tilrådes derfor at søge en 6

7 eventuel dispensation i god tid inden aflevering. En dispensation kan kun forventes imødekommet, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Ønsker du at skrive specialet på et andet sprog end dansk, engelsk, svensk eller norsk, skal du søge Uddannelsesudvalget om dispensation herom. Du kan vælge at skrive speciale i en gruppe på op til 3. Specialet skal da afleveres i en form, som sikrer, at der kan ske en individuel bedømmelse. Det vil sige, at I skal angive, hvem der har skrevet de enkelte afsnit. Indledning og konklusion må naturligvis gerne være fælles. Specialet skal desuden indeholde et abstract/resumé (maksimalt 1 A4 side) på engelsk. Specialets titel oversat til engelsk skal klart fremgå heraf. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra svensk eller norsk kan abstract et skrives på dansk. Aflevering og kopiering For studerende på 2008-ordningen skal specialet afslutte uddannelsen. Dvs. at man skal have afsluttet alle fag, før specialet kan afleveres. Det færdige speciale skal afleveres i to trykte eksemplarer til Studieadministrationen. Desuden skal specialet arkiveres i arkivsystemet PURE som studenterprojekt (via Studienettets menupunkt Aflevér opgave ). Alle felter skal være udfyldt. I denne formular indtastes også specialets Abstract. Du kan uploade din opgave i Word eller som pdf-fil. Vi anbefaler at du bruger pdf. Husk at trykke på knappen Send når du har udfyldt formularen og uploadet opgaven. Når du har afleveret elektronisk i PURE skal du printe indberetningen. Dette print skal afleveres sammen med de to trykte eksemplarer i Studieadministrationen. Husk, at har du først afleveret specialet, kan det ikke trækkes tilbage igen. Der findes ingen skabelon til forsiden på specialet den skal du selv lave. Af forsiden skal dit navn, årgang, vejledernavn og opgavens titel fremgå. Desuden skal det af forsiden fremgå, hvor mange normalsider specialet indeholder. 7

8 Forsidens obligatoriske tekst: navn årgang vejledernavn opgavens titel antal normalsider Du skal selv betale kopieringen og indbindingen af specialet. Tjekliste ved aflevering af speciale 2 trykte, indbundne eksemplarer Kvittering for upload af elektronisk udgave Forside med oplysninger om: Personlige data: navn, Specialets titel, vejlederens navn, antal sider i specialet Specialer kan i nogle tilfælde være baseret på eller være udført i andre medier end det skriftlige. Som eksempler kan nævnes audiovisuelle medier, udstillinger, materialer i elektronisk form o. lign. I sådanne tilfælde vil der blive stillet krav om en supplerende skriftlig fremstilling, hvori der redegøres for de overvejelser, der ligger bag arbejdet. Omfang og afleveringsform aftales i øvrigt med vejlederen. Bedømmelse Ved fastsættelsen af karakteren vil det skriftlige speciale tælle to-tredjedele af karakteren mens den mundtlige eksamination vil tælle en tredjedel. Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende kan: selvstændigt og kritisk afgrænse, udforske og formidle et emne inden for fagets genstandsområde reflekteret og produktivt udvælge, anvende og vurdere relevante informationer, teorier og metoder demonstrere en dybtgående viden om specialets genstandsfelt under inddragelse af relevant forskning analysere og syntetisere den valgte problemstilling i en relevant akademisk argumentationsstruktur vurdere og reflektere over specialearbejdets begrænsninger, perspektiver og evt. konkrete anvendelsesområder. 8

9 Til grund for bedømmelsen indgår også stave- og formuleringsevnen. Således gør eksamensbekendtgørelsen opmærksom på, at den faglige bedømmelse skal afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, der præsenteres i specialet. I særligt grelle eller strålende tilfælde kan stave- og formuleringsevnen endog få selvstændig betydning for bedømmelsen af specialet. Som tidligere nævnt indgår abstract et også i bedømmelsen. Mundtlig prøve Specialet fremlægges ved en mundtlig prøve, der finder sted i henholdsvis i august / september eller februar / marts. Prøven har form af et speciale med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Det nærmere tidspunkt fastsættes administrativt. Eksaminationstiden, herunder votering, er 60 minutter. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med specialet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for specialet og er altid individuel. Den studerende fremlægger specialet inden for 20 minutter. Prøven forløber dernæst som en dialog om specialets emne, teorier og metoder. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige eksamen. Følgende regler gælder for lydoptagelse: Den studerende skal senest ved eksamens begyndelse meddele eksaminator og censor, at han eller hun vil foretage lydoptagelse. Den studerende skal selv medbringe nødvendigt udstyr og bærer selv ansvaret for lydoptagelsens kvalitet. Det anbefales, at den studerende umiddelbart efter eksamen deponerer sin lydoptagelse i studieadministrationen af hensyn til sikring af lydoptagelsens autenticitet. Lydoptagelsen skal afleveres i en lukket kuvert med den studerendes navn og CPR-nummer, dato samt specialetitel. En lydoptagelse, der ikke er deponeret umiddelbart efter eksamen, kan afleveres som bilag til en eventuel eksamensklage. Der vil imidlertid i et sådant tilfælde kunne rejses tvivl om lydoptagelsens validitet som bevismateriale. Ved ikke bestået eksamen Såfremt specialet efter den mundtlige prøve vurderes ikke bestået, skal du indgå en ny kontrakt og dermed en ny eksamenstilmelding indenfor en måned fra den dato specialet er bedømt ikke bestået. Hvis der ikke indgås kontrakt indenfor en måned, vil muligheden for at gå til førstkommende eksamen bortfalde, og du vil først kunne blive eksamineret i specialet ved næste semesters ordinære speciale-eksamensdato. Du skal endvidere være opmærksom på, at dette kan have konsekvenser for din SU berettigelse. Dokumentation for afsluttet uddannelse Der gives som hovedregel ikke forhåndsgodkendelse. Du er først kandidat fra den dag, en bestået-karakter foreligger, og fra denne dag udmeldes du 9

10 automatisk af skolen. For at bestå kandidateksamen kræves, at specialekarakteren er mindst 02. SU Når du bliver kandidat er det vigtigt, at du overvejer din økonomiske situation, idet SU/slutlån ophører, når du får din sidste karakter. Hvis du får karakteren den første i måneden, modtager du ikke SU/slutlån i den pågældende måned. Men hvis du får karakteren den anden i måneden, så modtager du SU/slutlån måneden ud. Det er selvfølgelig en forudsætning, at du har mere SU/slutlån tilbage. For yderligere information om SU regler på skolens hjemmeside: Uddannelser / Regler og bekendtgørelser/regler om studieaktivitet i forhold til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Kontakt evt. studieadministrationen, hvis du har brug for at få uddybet reglerne. Specialegrupper Mere om specialeprocessen Undervejs i specialeprocessen kan man have glæde af at diskutere specialets problemstillinger med andre studerende. De fleste får nogen til at læse korrektur på specialet inden aflevering, men der er jo ikke noget i vejen for at bruge hinanden meget mere og tidligere i skriveprocessen. For eksempel kan man få andre til at kommentere ens synopsis, læse halvfærdige udkast til enkelte afsnit mv. Hvis man er nogle stykker, kan man danne en specialegruppe, hvor man skiftes til at læse og kommentere hinandens udkast. En af fordelene ved en fast gruppe er bl.a., at den kan hjælpe én med at opretholde selvdisciplinen. De fleste specialestuderende vil kunne genkende oplevelsen af, at arbejdsdagene i perioder kan have en tendens til - næsten umærkelig - at forsvinde som sand mellem fingrene på én: Pludselig er der gået en måned mere i kalenderen, men der er ikke skrevet flere sider på specialet Her kan en specialegruppe have en støttende funktion som piskesvinger og overvåger : Mødes man f.eks. hver 14. dag, bliver det meget hurtigt tydeligt for én selv, om specialet flytter sig eller ej! Man kan vælge at formalisere gruppesamarbejdet i større eller mindre grad, f.eks. ved at indføre faste mødedage med jævne mellemrum; fast dagsorden og struktur for gruppemødet (for at sikre, at møderne ikke ender i ren kaffe og kage hver gang); faste frister for på skift at aflevere et par sider eller mere til gruppen, osv. Uanset om emnerne minder om hinanden eller ej, vil de fleste kunne få meget ud af at diskutere specialet med andre specialeskrivere. De generelle krav om en klar struktur, forståelighed og læselighed, en klar og præcis problemstilling, begrundelser for valg af teori og empiri osv. er jo stort set de samme uanset hvilket emne, man skriver om. Hvis man især er interesseret i at få feedback på netop de strukturmæssige aspekter, kan det måske endda være en fordel, at læseren ikke har en detaljeret forhåndsviden om emnet - fordi mangelfulde argumentationer og huller i fremstillingen så vil træde 10

11 tydeligere frem, og fordi der så ikke er så stor risiko for, at feedbacken fortaber sig i teoretiske detaljediskussioner. Nedenfor præsenteres Torben K. Jensens (centerleder ved Center for Læring og Uddannelse, Aarhus Universitet) to tekster om relationen til vejleder og om planlægning af skriveprocessen 2 : Kontrakt og gennemsigtighed: Lidt om forholdet mellem vejleder og specialeskriver I en ideel verden kunne forholdet mellem vejleder og student muligvis karakteriseres som to mennesker, der i fællesskab med begejstring og alvor engagerer sig i undersøgelsen af emner, der fremtræder som indlysende væsentlige. Sådan er det - hvis man er heldig - kun momentvis i virkelighedens verden. For det første er relationen mellem vejleder og student asymmetrisk: Vejlederen har magt alene i kraft af, at han/hun senere skal give karakter. Og vejlederen har mange andre gøremål og interesser, der bevirker, at han/hun kun sætter en vis tid af til vejledning. For det andet er det ikke altid indlysende, hvad det fælles tredje, man mødes om egentlig er. Vejledningssituationen for studenten, der siger: Jeg vil gerne gøre forskerkarriere, jeg er ambitiøs og skulle gerne have mindst 10 for mit speciale, det må godt tage 10 mdr. at skrive det. Vil du være min vejleder? er meget forskellig fra studenten, der siger: Jeg er gravid, jeg ønsker at være færdig med mit speciale inden fødslen, 7 er en tilfredsstillende karakter for mig. Vil du være min vejleder? Det er vigtigt at få gjort klart, hvad studenten søger, og hvad vejleder kan hjælpe med. F.eks. at vejleder melder: Jeg kender teorien, men intet til din case ; Jeg kender ikke den teoretiske litteratur, men jeg har erfaring med relevante dataindsamlings- og dataanalyse-metoder. Måske du skal vælge en anden specialevejleder, men jeg vil godt mødes én gang med dig vedrørende metode. Det er også klogt i valget af vejleder at skele lidt til, om man deler videnskabsteoretisk udgangspunkt. Selv om instituttet er kendetegnet ved et pluralistisk miljø, så vil dét, som nogle vejledere anser for at være et fornuftigt og plausibelt udgangspunkt for specialet, af andre vejledere afkræves lange begrundelser. Så med mindre man påtænker at skrive om videnskabsteori og approacher, må man ofre dette en tanke. Det fælles 2 Kilde: r/specialeskrivning.pdf 11

12 tredje er således ikke bare specialeskrivning, emnet, synopsis etc. Der hører mere til situationen. For at gøre vejledningssituationen lidt mere gennemsigtig i virkelighedens verden er det en god idé at indgå en kontrakt. Ikke en skriftlig, underskreven kontrakt med en masse paragraffer og klausuler. Men en kontrakt i den betydning, at vejleder og student hele tiden er omhyggelige med - både i forhold til hele vejledningsforløbet og de enkelte vejledningsmøder at formulere, hvad de forventer af hinanden. Kontrakten skal indeholde: (1) hvad man mødes om ( det fælles tredje ) (2) hvad man ønsker af hinanden (3) emnet der skal drøftes (4) bevægelsen der gerne skulle komme ud af mødet (5) en stillingtagen fra begge sider til kontrakten Udspillet til kontrakten kan komme fra begge parter, selv om det ideelt set er vejlederens ansvar, at kontrakten bliver indgået og er tilstrækkeligt klar. Kontrakterne kan naturligvis justeres undervejs. Kontrakterne eller klare aftaler om man vil gør samværet lettere i en situation, hvor der ikke uden videre er interessefællesskab. Akademisk Skrivecenter har udgivet folderen: Brug din vejleder godt og et Huskepapir til brug ved de konkrete vejledningsmøder. Begge kan give yderligere inspiration til at sætte ord på, hvilke ønsker du har til relationen til din vejleder (Se link til skrivecenteret under Links nedenfor). Specialeskrivningsværkstedet Specialeskrivning er et håndværk. Der kan gives nogle gode råd. Forskellige mennesker kan lægge erfaringer frem og fortælle, hvad der lykkedes for dem. Men der findes ingen metode, som man bare kan følge og så være sikret et godt speciale afleveret til tiden. Jeg har ved et par arrangementer om specialeskrivning indvilget i at beskrive mine erfaringer med og arbejdsmåder ved store skriveopgaver. Når jeg nu her indvilger i også at skrive om dem, vil jeg understrege, at jeg ikke hermed ønsker at sige einfach so. Nogle mennesker bliver paniske ved tanken om at have 75 blanke sider og 5 ustrukturerede måneder foran sig. Andre glæder sig. Specialeskrivningen er jo også en fantastisk mulighed (hvornår i ens liv får man mon igen en sådan chance for at fordybe sig i et emne, som man synes er interessant). Specialeskrivningen skulle gerne også være en god oplevelse. Mit forslag er, at man opfatter specialeskrivningen som et værksted, - et sted hvor der foregår en produktion i en tilrettelagt arbejdsproces. Emnerne 12

13 kan jo være ret så abstrakte, hvorfor det kan være en hjælp at synliggøre og materialisere arbejdet. De håndgribelige produkter, der produceres, er ark med indfald og idéer, noter, synopsis, et løsbladsystem med struktur og indfald, udkast til kapitler, og det færdige speciale. En konkret arbejdsproces kunne se ud som beskrevet nedenfor: (1) Det vigtigste redskab i værkstedet er et (eller flere) ark med overskriften indfald. Og processen starter med, at (vage) idéer til specialeemner skrives op og uddybes i forskellige mulige retninger. Og man skal vælge at skrive om noget, man brænder for. Husk at man skal være i selskab med emnet længe. Så man skal vælge sig et godt selskab. (2) Snak med folk (studenter, lærere). Mundtlighed er fortsat den hurtigste måde at vende en problemstilling på. Besøg evt. vejlederen første gang. (3) Foretag evt. en litteratursøgning. (4) Sæt herefter nogle uger (højest 4) af til søgende læsning. Det hører med til videnskabelig kreativitet og dermed specialeskrivning, at man forfølger en vag idé, at man ind imellem giver sig selv lov til at læse nogle bøger og artikler, som man har en fornemmelse af er vigtige, og/eller som man bare længe har haft lyst til at læse. Der vil også være bøger og artikler, som er klassikere inden for et givet emne bøger man er nødt til at kende for at komme ind i et emnes diskussionsfelt. Visse bøger eller artikler kan blive klassikere for én selv, fordi det (tilfældigvis) blev de bøger, der åbnede et problemfelt for en. Tag altid noter til læsningen (på computer eller i hånden). Noter kan være mere eller mindre detaljerede og tages med forskellige formål. Men det er helt generelt en uvane at læse uden at tage noter. Selvom det tilsyneladende tager lang tid at tage noter, vinder man altid tiden ind igen i senere arbejdsfaser. Og det er en rar fornemmelse sidst på dagen at kunne se, hvad man har produceret den dag. En klassiker inden for et område er næsten altid kendetegnet ved, at den stiller de rigtige spørgsmål. Længe efter at eventuelle empirisk underbyggede svar er blevet forældede, må man forholde sig til spørgsmålene. Så noter fra klassiske værker skal i høj grad fange spørgsmålene, strukturen, perspektivet, hvorfra problemfeltet angribes. Det er vigtige inspirationer til egen strukturering af stof og speciale. Men man skal give sig selv kort snor med den søgende læsning. Specialet realiseres ud af en målrettet proces, og der ringer alarmklokker hos vejlederen, hvis Nå, hvordan går det med specialet? besvares med Godt, jeg har fået læst meget. 13

14 (5) Nu skal problemstillingen fastlægges og præciseres endeligt. Det er også i speciale-sammenhæng en fordel at formulere problemstillingen i nogle korte klare spørgsmål (som man ender op med at svare på). Det kan ofte være en hjælp at lege med spørgsmålene, for at få klarhed over, hvad det er man vil og kan i specialet. Små ændringer i spørgsmåls-formuleringen kan ofte give meget forskellige projekter. En god og fyldig synopsis rummer en præcis problemstilling; en redegørelse for hvorfor og i hvilket perspektiv den er interessant og vedkommende; overvejelser over hvilken type data specialet skal baseres på; hvordan disse skal indsamles; og bearbejdes; hvilken troværdighed konklusionerne kan få; samt hvordan specialet skal skrives. Det kan være en god idé at klargøre specialets idé ved at skitsere ideen ved hjælp af figuren: uafhængig variabel afhængig variabel. Man skal tidligt gøre sig klart, hvad det er man vil forklare eller forstå bedre altså præcisere den afhængige variabel. Her foretages de vigtigste strategiske valg for specialet. Her skal man tale med sin vejleder. Et vigtigt valg drejer sig ligeledes om, hvorvidt specialet skal være udelukkende teoretisk; overvejende teoretisk, men med underbyggende empirisk materiale; eller overvejende empirisk styret af teori. (6) Nu er der realistisk set gået ca. 2 måneder med at nyde sin frihed, flytte ind på specialerummet, litteratursøgning, indledende læsning og formulering og drøftelse af problemstilling og synopsis. Mit forslag er, at man på dette (tidlige?) tidspunkt formulerer specialets disposition, opretter et løsbladssystem, og laver en (ny) tidsplan (tre uundværlige styringsredskaber). Dispositionen skal rumme specialets hovedafsnit og så mange underafsnit, som man kan overskue. Det er lettere end man tror: Indledning og afslutning, giver to kapitler. Tager man afsæt i to hovedteorier har man to kapitler mere. Et kapitel må evt. bruges på at beskrive data, dataindsamling og databearbejdning. Hvis data analyseres med henblik på tre hovedspørgsmål har man endnu tre kapitler. Voilà et speciale med 6 kapitler + litteraturliste. Som et vigtigt styringsredskab anfører man på dispositionen endvidere, hvor mange sider, man forestiller sig de enkelte afsnit skal fylde. Første gang man lægger tallene sammen giver de sandsynligvis langt over 75 sider. Så justerer man ned med hård hånd således, at de vigtigste afsnit får mest plads og summen ligger i nærheden af 75 sider. Med f.eks. 6 kapitler må hver i gennemsnit kun fylde sider. De vigtigste afsnit skal i reglen også have mest plads. På den her måde kan man få afhandlingen brudt op i overskuelige størrelser: 6 sider om én teori, 8 sider om en anden teori, osv. Og de firkantede sidetalsmål kan fastholde proportionerne: Hvis et afsnit kun i den overordnede plan skal fylde otte sider, skal man jo ikke give sig til at læse siders litteratur om lige det emne. 14

15 Opret nu med udgangspunkt i dispositionen et løsbladsystem efter devisen hver kapitel- og afsnitsoverskrift sit ark. Anfør sidetal samt den litteratur, man foreløbig tror, skal bære de enkelte afsnit. Skriv alle indfald, konklusioner, argumenter og spørgsmål, som stammer fra den hidtidige læsning samt melder sig i det fortsatte arbejde med stoffet ind i løsbladsystemet, der hvor de hører hjemme. De gode idéer skal fastholdes, når man får dem. Man kan ikke være sikker på, at de kommer igen. Løsbladsystemet er et bogholderisystem over gode idéer og hjælper en til at holde sammen på det store arbejde. Lav ligeledes på dette tidspunkt en tidsplan for resten af specialearbejdet. Start bagfra fra afleveringsdatoen: så mange dage til trykning; sidste gennemskrivning og kommaerne; 2. sidste gennemskrivning; forældrenes sølvbryllup; kærestens fødselsdag; indledningen; konklusionen; kapitel 5; kapitel 6; kapitel 1 etc. etc. Man skal lave en realistisk plan, der også giver fridage. Hurtig hovedregning viser nu, at skal man skrive 6 kapitler på 4 måneder, så skal man producere et kapitel (en lille seminaropgave) hver 14. dag. Nogen vil nu sige: Jeg gør det. Andre vil sige: Det der vil jeg ikke udsætte mig selv for. Så må tidsplanen eller afleveringsfristen eller indholdet justeres. Det er under alle omstændigheder godt at have en nødplan dvs. afsnit og kapitler, der over night kan forvandle sig til en fodnote. Hverken disposition eller tidsplan holder, men de tvinger én til bevidst at tage stilling til ændringerne. (7) Nu skal der læses målrettet. Læsning veksler med skrivning. Man skal læse det, der er nødvendigt for at skrive de afsnit, der er planlagt. De brugbare indfald fra læsningen føjes ind i løsbladsystemet, der hvor de hører hjemme. Indfaldene som jo står i den rækkefølge, de er dukket op kan nu nummereres og danne grundlag for skrivningen. Specialet består nu af et antal bunker papir, der svarer til antallet af kapitler i specialet (bunkerne kan eventuelt helt konkret lægges på skrivebordet). Hver bunke består af løsbladsystemets indfald, noter, et mindre antal artikler og bogkapitler. Her kommer man også til at foretage mere fokuserede litteratursøgninger. (8) Skriv de enkelte afsnit (ikke nødvendigvis i rækkefølge). Også i skriveprocessen bruges løsbladsystemet til at holde orden i indfaldene. Alle oplever ind imellem under skrivningen, at man ikke kan få noget på papir. Som hovedregel gælder, at hvis man ikke kan få tingene formuleret, så er det fordi man ikke har noget at sige. Midlet mod dette er at gå tilbage i processen og læse og producere noter, der fastholder, hvad der var spørgsmålet og mulige svar. Specialeskrivning er først og fremmest et spørgsmål om (systematisk, hårdt) arbejde med tekster og data. Enkelte personer lider af forskellige psykologiske årsager af skriveangst, men det hører absolut til sjældenhederne. De fleste specialeskrivere er velbegavede, 15

16 sunde almindelige mennesker, der er i en lidt uvant situation. Derfor har man vejledning. (9) Man skal påregne, at gennemskrive de enkelte afsnit 3-4 gange. Lad være med at stræbe efter at lave en færdig tekst i første forsøg. Det blokerer for skrivningen. Det gælder om at få skrevet en råtekst, som man kan brodere på (og som man kan se materialisere sig som bunker på skrivebordet). Afsluttende (1) Hvis man ikke undervejs i processen er lidt ude at svømme, så har man valgt et emne, der er for let. Usikkerhed undervejs karakteriserer al forskning. (2) De fleste mister undervejs evnen til selv at vurdere, hvor godt specialet bliver. Når man har arbejdet længe med et stof, synes man at tingene bliver banale, eller at man skulle have grebet tingene anderledes an. Ofte er det udtryk for, at man selv er blevet klogere (og det gør jo ikke noget), snarere end at specialet er dårligt. 16

17 Links Studievejledningen på IVA: Akademisk Skrivecenter: Fagforeninger: ex.vis: Akademikernes arbejdsløshedskasse: Studenterrådgivningen hjælper med specialeproblemer: Specialepladser/kontorer uden for IVA, se eksempelvis: Studiekontoret i Aalborg Lokale 104 Man. Tors. Kl. 8:15 til 16:00 Fredag Kl. 8:15 til 15:00 Studieadministrationen i København Bygning C, 2. etage Åbningstider: mandag. Kl. 10:00 14:00 tirsdag, torsdag og fredag kl. 10:00-14:00 onsdag Kl

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Vejledning og Samfund

Vejledning og Samfund Vejledning for modulet Vejledning og Samfund Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet bygger på

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve

IBC International Business College Hovedforløb Kolding Aabenraa. Den merkantile fagprøve IBC International Business College Kolding Aabenraa Som afslutning på din elevuddannelse skal du op til en fagprøve. Fagprøven skal løses som en opgave, beskrives i et projekt/rapport og færdiggøres inden

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 5 Afsluttende eksamensprojekt 1. Formålet med

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010

Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelsesblad til studieordningen for finansøkonom, 2009 2012 Rettet den 9. november 2010 Rettelse til side 10: Erhvervskunderådgivning (2. interne) Ved udgangen af 3. semester afholdes en mundtlig prøve

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015

Eksamensvejledning. Akademiuddannelsen i ledelse. August 2014 juni 2015 Eksamensvejledning Akademiuddannelsen i ledelse August 2014 juni 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Moduler... 5 Organisation og arbejdspsykologi

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Faglig vejledning i skolen

Faglig vejledning i skolen PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Faglig vejledning i skolen Et modul fra PD-retningerne Danskvejleder, Engelskvejleder, Matematikvejleder og Naturfagsvejleder

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014

Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer

Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer REVISORKOMMISSIONEN Maj 2014 Vejledning til revisoreksamen for statsautoriserede revisorer Generelt I henhold til 1 i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse nr. 1408 af 11. december 2013 om revisoreksamen for

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Eksamensprojekt 2009 2010

Eksamensprojekt 2009 2010 Eksamen i teknikfag Eksamen i teknikfag består af et eksamensprojekt og en mundtlig prøve. I eksamensprojektet udarbejder den studerende/gruppen en rapport og et praktisk udført produkt på baggrund af

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i beskæftigelse Efteråret 2014 VIA University College Videreuddannelse og Kompetenceudvikling www.via.dk/videreuddannelse Forord Denne Eksamensvejledning har til formål

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012

Specialemodul 15 ECTS. - Den offentlige lederuddannelse. Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 Specialemodul - Den offentlige lederuddannelse Østjysk Ledelsesakademi Efteråret 2012 15 ECTS 1 Indhold Specialemodulet (15 ECTS point)... 3 Indhold og læringsmål modulet... 3 Synopsis... 4 Vejledning...

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse EKSAMENSVEJLEDNING... 1 TEKNOLOGISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD... 1 Efterårssemestret

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Design og Produktion, Elektronik ( redigeret 13/6-2015 ) Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.. Aflevere bøger, fumlebrædder, mm, oprydde

Læs mere

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i. Dansk. 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for det centrale fag på kandidatniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab

Læs mere

Fagprøve På vej mod fagprøven

Fagprøve På vej mod fagprøven Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse

Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold

Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Eksamensvejledning Teknologisk Diplomuddannelse i Vedligehold Efterårssemestret 2014 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Vedligehold

Læs mere

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning

Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012

Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Sådan arbejder du med din Større Skriftlige Opgave (SSO) HF 2012 Indholdsfortegnelse Den større skriftlige opgave (SSO) i 2. hf... 3 Køreplan for udarbejdelsen af den større skriftlige opgave... 3 Initiativet

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling. Praktikophold 2010. Til den studerende Datamatiker & Pba i Softwareudvikling Praktikophold 2010 Til den studerende Erhvervsakademiet Lillebælt, Boulevarden 48, 7100 Vejle 1 Indholdsfortegnelse Side 1. Formål med praktikophold... 1 2. Hvem finder

Læs mere

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point)

Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Modul 4: Ledelse og medarbejdere 2: Ledelse i lærings- og kompetencerelationer (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2009 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden

Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 13 Valgmodul Sygepleje- Praksis- Udviklings- forskningsviden Hold: sept. 12 Efteråret 2015 Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen

Specialeskrivning. Når det er svært. Studenterrådgivningen Specialeskrivning Når det er svært Studenterrådgivningen Indhold Forord... 2 Specialeproblemer... 3 Tal med andre om dine besværligheder med specialet... 3... 4 Vejledere... 4... 5 Struktur og rammer...

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Projektledelse Efterårssemester 2015 Side 1 af 23 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Projektledelse

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 5 Ledelse og Organisation 1: Organisation og processer (LO1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og Organisation 1: Organisation

Læs mere

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1)

Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) Vejledning til udarbejdelse af eksamensopgave i Modul 3: Ledelse og medarbejdere: Ledelse i dynamiske relationer (LM1) For studerende som begynder modulet i 2011 Modulet Ledelse og medarbejdere: Ledelse

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP

Modulbeskrivelse. Modul 13. Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse. Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP Modulbeskrivelse Modul 13 Ergoterapeutiske professionsfærdigheder og professionsudøvelse Marts 2015 HHOL / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 13 består af en beskrivelse af modulets

Læs mere

Vejledning vedrørende eksamen i Ortodonti

Vejledning vedrørende eksamen i Ortodonti Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning om eksamen i ortodonti: Høringsmateriale: Til Foreningen af specialtandlæger i Ortodonti Tandlægeskolerne Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Indenrigs-

Læs mere

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST

EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST EKSAMENSGUIDE VED PÆDAGOGUDDANNELSEN MIDT-VEST januar 2012 INDHOLD Prøven på 4. semester: Individ, institution og samfund Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 20...4 International modul... 7 Prøven på 5. semester:

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014

Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business. Efterårssemester 2014 Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i Design og Business Efterårssemester 2014 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for eksamen... 3 Overblik over eksamensformerne... 4 Design og

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013

Diplom i ledelse diakoni og ledelse. Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 Diplom i ledelse diakoni og ledelse Velkommen til modul 1 intro tirsdag d. 10.9.2013 God morgen lille land nr.30 Daglig drift og udvikling..gå væk nu og da, og hvil dig lidt; for når du kommer tilbage

Læs mere

Studieretningsopgaven

Studieretningsopgaven Håndbog til Studieretningsopgaven Aalborg Katedralskole 2013-14 Studieretningsopgaven (SRO) er en afleveringsopgave, som skal forberede jer på studieretningsprojektet (SRP) i 3g. Der er tale om en individuel

Læs mere

Praktikpjece for 3. praktik

Praktikpjece for 3. praktik Professionshøjskolen UCC Pædagoguddannelsen Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød Pædagoguddannelsen Nordsjælland Praktikpjece for 3. praktik December 2010 Side 1 af 6 Forord Formålet med denne pjece

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00

Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 Individuel opgave Skrives i perioden: Torsdag d. 14.04.11 kl. 08.00 til Fredag d. 15.04.11 kl. 13.00 I marts skal du: Overveje valg af en de fremlagte problemformuleringsvalgmuligheder du finder (mest)interessant

Læs mere

Guide til tværfagligt eksamensprojekt

Guide til tværfagligt eksamensprojekt Guide til tværfagligt eksamensprojekt --------- Skriv en god synopsis --------- Den gode synopsis viser, at du kan: Fremstille et emne klart og præcist Skabe sammenhæng og struktur Vælge de vigtigste oplysninger

Læs mere

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole

Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Indholdsfortegnelse Tidsplan for stx på Mulernes Legatskole Evalueringer og opgaver i 1.g... 2 AP. Retningslinier på Mulernes Legatskole... 2 Slutevaluering af naturvidenskabelig grundforløb:... 2 NV.

Læs mere

Vejledning i opgaveskrivning

Vejledning i opgaveskrivning 1. Introduktion: Dette dokument er en vejledning til udarbejdelse af skriftlige opgaver ved IVA, og kan basalt set betragtes som en slags huskeliste vedr. forhold man som studerende skal være opmærksom

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2014 juli 2015 3 Indholdsfortegnelse Indledning... 5 Grundlaget for eksamen... 5 Overblik over eksamensformerne... 6 De obligatoriske moduler... 6

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere