Specialehåndbogen. Informationsvidenskab og Kulturformidling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Specialehåndbogen. Informationsvidenskab og Kulturformidling"

Transkript

1 Specialehåndbogen Informationsvidenskab og Kulturformidling

2 Forsidebillede M.C. Escher 1956: Bond of Union Forord Kære Studerende Som specialeskriver skal du i gang med et stykke analysearbejde, som du undervejs skal formidle til og dele med vejleder og censor. Inden du er klar til at formidle din færdige analyse, specialet, gennemgår du en krævende proces med tanker og forestillinger om hvordan analysen skal formes. At kommunikere om sit analysearbejde er noget af det som denne lille publikation handler om. Dvs. hvordan du kan bruge din vejleder og fx andre specialeskrivere som sparring i specialeprocessen. Vejledningen indeholder indledningsvist de formelle retningslinjer for specialeafleveringen. Rigtig god arbejdslyst 2

3 Om at skrive speciale... 1 Forord... 2 De formelle retningslinjer... 4 Overordnet krav til kandidatspecialet... 4 Mål for kandidatspecialet... 4 Specialetilmelding og tidsbegrænsning... 4 Vejledningsressourcer... 6 Aflevering og kopiering... 7 Bedømmelse... 8 Mundtlig prøve... 9 Ved ikke bestået eksamen... 9 Dokumentation for afsluttet uddannelse... 9 SU Mere om specialeprocessen Specialegrupper Kontrakt og gennemsigtighed: Lidt om forholdet mellem vejleder og specialeskriver Specialeskrivningsværkstedet Links

4 De formelle retningslinjer Overordnet krav til kandidatspecialet Specialet skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsen dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. (jf. BEK nr 740 af 30/06/2008, Kap. 4, Stk. 4). Det vil i praksis sige, at du kan skrive speciale om et hvilket som helst emne indenfor Informationsvidenskab og Kulturformidling, som du kan få en vejleder til at acceptere. Mål for kandidatspecialet Læringsmålene for specialeforløbet er i studieordningen opgjort som metodiske, faglige og sociale kompetencer. Mål for metodiske kompetencer Selvstændigt og kritisk at afgrænse, oparbejde, undersøge og behandle et emne inden for fagets genstandsområde Udvælge, vurdere og analysere relevant forskning om specialets genstandsfelt Anvende på reflekteret måde fagets videnskabelige metoder Formidle, analysere og syntetisere store stofområder og komplekse problemstillinger i en akademisk form Forholde sig reflekterende og diskuterende til eget udgangspunkt, egen proces og egne resultater Mål for faglige og sociale kompetencer Planlægge og gennemføre en stor arbejdsopgave under tidspres Arbejde selvstændigt, systematisk og dybtgående på et videnskabeligt grundlag Strukturere egen læring, analysere allerede opnåede kvalifikationer samt anvende og videreudvikle disse Opsøge og generere ny viden i en reflekteret, innovativ og målrettet proces samt anvende denne produktivt i fx offentlige diskussioner eller erhvervssammenhænge Specialetilmelding og tidsbegrænsning Tilmelding til specialeskrivning kræver, at du har fået en vejleder, der vil godkende dit specialeemne. Herefter skal du tilmelde dig som specialestuderende ved at udfylde specialekontrakten 1, hvor specialets emneområde angives. Skemaet skal attesteres af dig og af din vejleder. Det er muligt at tilmelde sig som specialestuderende 2 gange om året. 1 Kan udskrives fra hvor den ligger under kandidatuddannelsen i menupunktet Uddannelser. Link: 4

5 Specialeskrivningsperioderne starter pr. 1. februar og 1. september. Ansøgningsfristen for specialeskrivning vil således være hverdagen inden periodens start. Tilmelder du dig specialeskrivning efter en periodes start indebærer det, at du stadig skal aflevere specialet på førstkommende afleveringsdato. Tidsbegrænsning Tidsbegrænsningen betyder, at fra og med at din tilmelding som specialestuderende er registreret, har du 5 måneder til at færdiggøre specialet. Overholdes tidsfristen på 5 måneder ikke, bruger du et eksamensforsøg. Herefter skal du på ny have godkendt en ændret problem formulering, der dog skal ligge inden for samme emneområde, og du får yderligere 3 måneder til at færdiggøre specialet. At der skal godkendes en ændret problemformulering betyder ikke, at du skal begynde forfra på dit speciale, men at problemformuleringen ud fra en faglig vurdering ændres, så den kan besvares inden for 3 måneder. Overholdes denne nye frist ikke, får du et yderligere forsøg efter de samme regler som ved 2. forsøg. Det specialeemne du angiver på tilmeldingen er ikke bindende. Ønsker du at skifte vejleder undervejs, skal den nye vejleder bekræfte vejlederskiftet ved at underskrive specialekontrakten (husk underskrift på både din og studieadministrationens kopi). Du vil dog ikke få ekstra tid til at færdiggøre specialet, selv om du skifter vejleder undervejs. Bemærk: Det er dit ansvar som studerende, at få den nye vejleders bekræftelse og underskrift på din specialekontrakt. Studerende, der er tilmeldt specialeskrivningen inden 1. september 2008, og således ikke er omfattet af reglerne om tidsbegrænsning, skal ikke indgå en specialekontrakt. Vejleder Valg af vejleder foregår rent praktisk ved, at du kontakter en af skolens fastansatte undervisere, ph.d. studerende, eller eksterne lektorer. Den endelige vejledertildeling foregår administrativt, men som oftest vil underviseren direkte kunne meddele den studerende, hvorvidt vedkommende vil være villig til at påtage sig opgaven. Vedkommende har dog mulighed for at afslå - enten fordi han/hun mener, en anden underviser vil være bedre egnet som vejleder, eller fordi han/hun ikke har tid. Der kan være forskel på, hvordan IVAs undervisere opfatter vejlederrollen - ligesom der er forskel på, hvor meget og hvilken type vejledning man som specialestuderende ønsker. Derfor er det en god idé at tage en snak med underviseren om, hvad du forventer af vejledningen, inden I indleder samarbejdet. For eksempel om hvilken type kritik du ønsker, om du ønsker at aflevere afsnit løbende, om du har behov for én til at skubbe på i selve arbejdet, etc. Hvis der er klare linjer mellem jer på disse områder fra starten, mindskes risikoen for, at der går hårdknude i samarbejdet senere. Se desuden: Mere om specialeprocessen. 5

6 Af uddannelsesbekendtgørelsen fremgår det, at der fra IVAs side skal fastsættes en plan for specialevejledningen af den studerende. De første vejledningsgange vil gå med at finde et fokus og måske resultere i en synopsis for dit speciale. I forlængelse heraf er det oplagt, at du taler med din vejleder om den videre specialeproces, og at I udarbejder en arbejdsplan for, hvordan de forskellige trin i specialeprocessen gribes an. Planen vil sandsynligvis skulle justeres løbende, og efterhånden som dit arbejde skrider frem, kan den blive mere konkret. Planen skal optimalt set fungere som et styringsredskab i specialeprocessen og give dig overblik over, hvor du er på vej hen og hjælpe dig med at prioritere dine arbejdsopgaver og fokusområder. Læs mere om forholdet til vejlederen og få inspiration til specialeplanlægningen fra side 10. Yderligere inspiration til planlægning af speciale-processen kan findes hos fx Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet. Skrivecenteret har udgivet forskellige tekster og redskaber fra centerets specialeworkshops. Materialerne er tilgængelige på centerets hjemmeside (se afsnittet: Links sidst i dokumentet). Vejledningsressourcer Fra kontrakten er indgået, har vejlederen fået tildelt 25 timer til vejledning. Heraf indgår vejleders forberedelse til den løbende vejledning samt til den mundtlige prøve. Du kan forvente at få 7,5 timers konfrontationstid, som indbefatter mundtlig såvel som evt. skriftlig vejledning. Specialeopgaven Specialets omfang må maksimalt være på 75 normalsider. Omfanget af et speciale udarbejdet af en gruppe er maksimalt 100 normalsider for en gruppe på 2 studerende og maksimalt 150 normalsider for en gruppe på 3 studerende. Dette inkluderer: Indholdselementer Forside Abstract Indholdsfortegnelse Problemformulering Redegørelse for anvendte metode(r) Analyse Resultater og konklusioner Kilde Bilag Indgår i sidetælling X X X X X X Hvis antallet af sider evt. overstiger maksimum-sideantallet skal Uddannelsesudvalgets samtykke indhentes. Det sker ved at indsende en dispensationsansøgning til studieadministrationen. Specialet kan først bedømmes, når dispensationen foreligger. Det tilrådes derfor at søge en 6

7 eventuel dispensation i god tid inden aflevering. En dispensation kan kun forventes imødekommet, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder. Ønsker du at skrive specialet på et andet sprog end dansk, engelsk, svensk eller norsk, skal du søge Uddannelsesudvalget om dispensation herom. Du kan vælge at skrive speciale i en gruppe på op til 3. Specialet skal da afleveres i en form, som sikrer, at der kan ske en individuel bedømmelse. Det vil sige, at I skal angive, hvem der har skrevet de enkelte afsnit. Indledning og konklusion må naturligvis gerne være fælles. Specialet skal desuden indeholde et abstract/resumé (maksimalt 1 A4 side) på engelsk. Specialets titel oversat til engelsk skal klart fremgå heraf. Hvis specialet er skrevet på et fremmedsprog, bortset fra svensk eller norsk kan abstract et skrives på dansk. Aflevering og kopiering For studerende på 2008-ordningen skal specialet afslutte uddannelsen. Dvs. at man skal have afsluttet alle fag, før specialet kan afleveres. Det færdige speciale skal afleveres i to trykte eksemplarer til Studieadministrationen. Desuden skal specialet arkiveres i arkivsystemet PURE som studenterprojekt (via Studienettets menupunkt Aflevér opgave ). Alle felter skal være udfyldt. I denne formular indtastes også specialets Abstract. Du kan uploade din opgave i Word eller som pdf-fil. Vi anbefaler at du bruger pdf. Husk at trykke på knappen Send når du har udfyldt formularen og uploadet opgaven. Når du har afleveret elektronisk i PURE skal du printe indberetningen. Dette print skal afleveres sammen med de to trykte eksemplarer i Studieadministrationen. Husk, at har du først afleveret specialet, kan det ikke trækkes tilbage igen. Der findes ingen skabelon til forsiden på specialet den skal du selv lave. Af forsiden skal dit navn, årgang, vejledernavn og opgavens titel fremgå. Desuden skal det af forsiden fremgå, hvor mange normalsider specialet indeholder. 7

8 Forsidens obligatoriske tekst: navn årgang vejledernavn opgavens titel antal normalsider Du skal selv betale kopieringen og indbindingen af specialet. Tjekliste ved aflevering af speciale 2 trykte, indbundne eksemplarer Kvittering for upload af elektronisk udgave Forside med oplysninger om: Personlige data: navn, Specialets titel, vejlederens navn, antal sider i specialet Specialer kan i nogle tilfælde være baseret på eller være udført i andre medier end det skriftlige. Som eksempler kan nævnes audiovisuelle medier, udstillinger, materialer i elektronisk form o. lign. I sådanne tilfælde vil der blive stillet krav om en supplerende skriftlig fremstilling, hvori der redegøres for de overvejelser, der ligger bag arbejdet. Omfang og afleveringsform aftales i øvrigt med vejlederen. Bedømmelse Ved fastsættelsen af karakteren vil det skriftlige speciale tælle to-tredjedele af karakteren mens den mundtlige eksamination vil tælle en tredjedel. Ved bedømmelsen lægges vægt på, i hvilket omfang den studerende kan: selvstændigt og kritisk afgrænse, udforske og formidle et emne inden for fagets genstandsområde reflekteret og produktivt udvælge, anvende og vurdere relevante informationer, teorier og metoder demonstrere en dybtgående viden om specialets genstandsfelt under inddragelse af relevant forskning analysere og syntetisere den valgte problemstilling i en relevant akademisk argumentationsstruktur vurdere og reflektere over specialearbejdets begrænsninger, perspektiver og evt. konkrete anvendelsesområder. 8

9 Til grund for bedømmelsen indgår også stave- og formuleringsevnen. Således gør eksamensbekendtgørelsen opmærksom på, at den faglige bedømmelse skal afspejle den sproglige klarhed og sikkerhed, der præsenteres i specialet. I særligt grelle eller strålende tilfælde kan stave- og formuleringsevnen endog få selvstændig betydning for bedømmelsen af specialet. Som tidligere nævnt indgår abstract et også i bedømmelsen. Mundtlig prøve Specialet fremlægges ved en mundtlig prøve, der finder sted i henholdsvis i august / september eller februar / marts. Prøven har form af et speciale med mundtlig fremlæggelse. Der gives en karakter efter 7-trins-skalaen. Det nærmere tidspunkt fastsættes administrativt. Eksaminationstiden, herunder votering, er 60 minutter. Der er ikke forberedelsestid til den mundtlige eksamination i forbindelse med specialet. Den mundtlige eksamination foregår som et forsvar for specialet og er altid individuel. Den studerende fremlægger specialet inden for 20 minutter. Prøven forløber dernæst som en dialog om specialets emne, teorier og metoder. Den studerende kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige eksamen. Følgende regler gælder for lydoptagelse: Den studerende skal senest ved eksamens begyndelse meddele eksaminator og censor, at han eller hun vil foretage lydoptagelse. Den studerende skal selv medbringe nødvendigt udstyr og bærer selv ansvaret for lydoptagelsens kvalitet. Det anbefales, at den studerende umiddelbart efter eksamen deponerer sin lydoptagelse i studieadministrationen af hensyn til sikring af lydoptagelsens autenticitet. Lydoptagelsen skal afleveres i en lukket kuvert med den studerendes navn og CPR-nummer, dato samt specialetitel. En lydoptagelse, der ikke er deponeret umiddelbart efter eksamen, kan afleveres som bilag til en eventuel eksamensklage. Der vil imidlertid i et sådant tilfælde kunne rejses tvivl om lydoptagelsens validitet som bevismateriale. Ved ikke bestået eksamen Såfremt specialet efter den mundtlige prøve vurderes ikke bestået, skal du indgå en ny kontrakt og dermed en ny eksamenstilmelding indenfor en måned fra den dato specialet er bedømt ikke bestået. Hvis der ikke indgås kontrakt indenfor en måned, vil muligheden for at gå til førstkommende eksamen bortfalde, og du vil først kunne blive eksamineret i specialet ved næste semesters ordinære speciale-eksamensdato. Du skal endvidere være opmærksom på, at dette kan have konsekvenser for din SU berettigelse. Dokumentation for afsluttet uddannelse Der gives som hovedregel ikke forhåndsgodkendelse. Du er først kandidat fra den dag, en bestået-karakter foreligger, og fra denne dag udmeldes du 9

10 automatisk af skolen. For at bestå kandidateksamen kræves, at specialekarakteren er mindst 02. SU Når du bliver kandidat er det vigtigt, at du overvejer din økonomiske situation, idet SU/slutlån ophører, når du får din sidste karakter. Hvis du får karakteren den første i måneden, modtager du ikke SU/slutlån i den pågældende måned. Men hvis du får karakteren den anden i måneden, så modtager du SU/slutlån måneden ud. Det er selvfølgelig en forudsætning, at du har mere SU/slutlån tilbage. For yderligere information om SU regler på skolens hjemmeside: Uddannelser / Regler og bekendtgørelser/regler om studieaktivitet i forhold til Statens Uddannelsesstøtte (SU). Kontakt evt. studieadministrationen, hvis du har brug for at få uddybet reglerne. Specialegrupper Mere om specialeprocessen Undervejs i specialeprocessen kan man have glæde af at diskutere specialets problemstillinger med andre studerende. De fleste får nogen til at læse korrektur på specialet inden aflevering, men der er jo ikke noget i vejen for at bruge hinanden meget mere og tidligere i skriveprocessen. For eksempel kan man få andre til at kommentere ens synopsis, læse halvfærdige udkast til enkelte afsnit mv. Hvis man er nogle stykker, kan man danne en specialegruppe, hvor man skiftes til at læse og kommentere hinandens udkast. En af fordelene ved en fast gruppe er bl.a., at den kan hjælpe én med at opretholde selvdisciplinen. De fleste specialestuderende vil kunne genkende oplevelsen af, at arbejdsdagene i perioder kan have en tendens til - næsten umærkelig - at forsvinde som sand mellem fingrene på én: Pludselig er der gået en måned mere i kalenderen, men der er ikke skrevet flere sider på specialet Her kan en specialegruppe have en støttende funktion som piskesvinger og overvåger : Mødes man f.eks. hver 14. dag, bliver det meget hurtigt tydeligt for én selv, om specialet flytter sig eller ej! Man kan vælge at formalisere gruppesamarbejdet i større eller mindre grad, f.eks. ved at indføre faste mødedage med jævne mellemrum; fast dagsorden og struktur for gruppemødet (for at sikre, at møderne ikke ender i ren kaffe og kage hver gang); faste frister for på skift at aflevere et par sider eller mere til gruppen, osv. Uanset om emnerne minder om hinanden eller ej, vil de fleste kunne få meget ud af at diskutere specialet med andre specialeskrivere. De generelle krav om en klar struktur, forståelighed og læselighed, en klar og præcis problemstilling, begrundelser for valg af teori og empiri osv. er jo stort set de samme uanset hvilket emne, man skriver om. Hvis man især er interesseret i at få feedback på netop de strukturmæssige aspekter, kan det måske endda være en fordel, at læseren ikke har en detaljeret forhåndsviden om emnet - fordi mangelfulde argumentationer og huller i fremstillingen så vil træde 10

11 tydeligere frem, og fordi der så ikke er så stor risiko for, at feedbacken fortaber sig i teoretiske detaljediskussioner. Nedenfor præsenteres Torben K. Jensens (centerleder ved Center for Læring og Uddannelse, Aarhus Universitet) to tekster om relationen til vejleder og om planlægning af skriveprocessen 2 : Kontrakt og gennemsigtighed: Lidt om forholdet mellem vejleder og specialeskriver I en ideel verden kunne forholdet mellem vejleder og student muligvis karakteriseres som to mennesker, der i fællesskab med begejstring og alvor engagerer sig i undersøgelsen af emner, der fremtræder som indlysende væsentlige. Sådan er det - hvis man er heldig - kun momentvis i virkelighedens verden. For det første er relationen mellem vejleder og student asymmetrisk: Vejlederen har magt alene i kraft af, at han/hun senere skal give karakter. Og vejlederen har mange andre gøremål og interesser, der bevirker, at han/hun kun sætter en vis tid af til vejledning. For det andet er det ikke altid indlysende, hvad det fælles tredje, man mødes om egentlig er. Vejledningssituationen for studenten, der siger: Jeg vil gerne gøre forskerkarriere, jeg er ambitiøs og skulle gerne have mindst 10 for mit speciale, det må godt tage 10 mdr. at skrive det. Vil du være min vejleder? er meget forskellig fra studenten, der siger: Jeg er gravid, jeg ønsker at være færdig med mit speciale inden fødslen, 7 er en tilfredsstillende karakter for mig. Vil du være min vejleder? Det er vigtigt at få gjort klart, hvad studenten søger, og hvad vejleder kan hjælpe med. F.eks. at vejleder melder: Jeg kender teorien, men intet til din case ; Jeg kender ikke den teoretiske litteratur, men jeg har erfaring med relevante dataindsamlings- og dataanalyse-metoder. Måske du skal vælge en anden specialevejleder, men jeg vil godt mødes én gang med dig vedrørende metode. Det er også klogt i valget af vejleder at skele lidt til, om man deler videnskabsteoretisk udgangspunkt. Selv om instituttet er kendetegnet ved et pluralistisk miljø, så vil dét, som nogle vejledere anser for at være et fornuftigt og plausibelt udgangspunkt for specialet, af andre vejledere afkræves lange begrundelser. Så med mindre man påtænker at skrive om videnskabsteori og approacher, må man ofre dette en tanke. Det fælles 2 Kilde: r/specialeskrivning.pdf 11

12 tredje er således ikke bare specialeskrivning, emnet, synopsis etc. Der hører mere til situationen. For at gøre vejledningssituationen lidt mere gennemsigtig i virkelighedens verden er det en god idé at indgå en kontrakt. Ikke en skriftlig, underskreven kontrakt med en masse paragraffer og klausuler. Men en kontrakt i den betydning, at vejleder og student hele tiden er omhyggelige med - både i forhold til hele vejledningsforløbet og de enkelte vejledningsmøder at formulere, hvad de forventer af hinanden. Kontrakten skal indeholde: (1) hvad man mødes om ( det fælles tredje ) (2) hvad man ønsker af hinanden (3) emnet der skal drøftes (4) bevægelsen der gerne skulle komme ud af mødet (5) en stillingtagen fra begge sider til kontrakten Udspillet til kontrakten kan komme fra begge parter, selv om det ideelt set er vejlederens ansvar, at kontrakten bliver indgået og er tilstrækkeligt klar. Kontrakterne kan naturligvis justeres undervejs. Kontrakterne eller klare aftaler om man vil gør samværet lettere i en situation, hvor der ikke uden videre er interessefællesskab. Akademisk Skrivecenter har udgivet folderen: Brug din vejleder godt og et Huskepapir til brug ved de konkrete vejledningsmøder. Begge kan give yderligere inspiration til at sætte ord på, hvilke ønsker du har til relationen til din vejleder (Se link til skrivecenteret under Links nedenfor). Specialeskrivningsværkstedet Specialeskrivning er et håndværk. Der kan gives nogle gode råd. Forskellige mennesker kan lægge erfaringer frem og fortælle, hvad der lykkedes for dem. Men der findes ingen metode, som man bare kan følge og så være sikret et godt speciale afleveret til tiden. Jeg har ved et par arrangementer om specialeskrivning indvilget i at beskrive mine erfaringer med og arbejdsmåder ved store skriveopgaver. Når jeg nu her indvilger i også at skrive om dem, vil jeg understrege, at jeg ikke hermed ønsker at sige einfach so. Nogle mennesker bliver paniske ved tanken om at have 75 blanke sider og 5 ustrukturerede måneder foran sig. Andre glæder sig. Specialeskrivningen er jo også en fantastisk mulighed (hvornår i ens liv får man mon igen en sådan chance for at fordybe sig i et emne, som man synes er interessant). Specialeskrivningen skulle gerne også være en god oplevelse. Mit forslag er, at man opfatter specialeskrivningen som et værksted, - et sted hvor der foregår en produktion i en tilrettelagt arbejdsproces. Emnerne 12

13 kan jo være ret så abstrakte, hvorfor det kan være en hjælp at synliggøre og materialisere arbejdet. De håndgribelige produkter, der produceres, er ark med indfald og idéer, noter, synopsis, et løsbladsystem med struktur og indfald, udkast til kapitler, og det færdige speciale. En konkret arbejdsproces kunne se ud som beskrevet nedenfor: (1) Det vigtigste redskab i værkstedet er et (eller flere) ark med overskriften indfald. Og processen starter med, at (vage) idéer til specialeemner skrives op og uddybes i forskellige mulige retninger. Og man skal vælge at skrive om noget, man brænder for. Husk at man skal være i selskab med emnet længe. Så man skal vælge sig et godt selskab. (2) Snak med folk (studenter, lærere). Mundtlighed er fortsat den hurtigste måde at vende en problemstilling på. Besøg evt. vejlederen første gang. (3) Foretag evt. en litteratursøgning. (4) Sæt herefter nogle uger (højest 4) af til søgende læsning. Det hører med til videnskabelig kreativitet og dermed specialeskrivning, at man forfølger en vag idé, at man ind imellem giver sig selv lov til at læse nogle bøger og artikler, som man har en fornemmelse af er vigtige, og/eller som man bare længe har haft lyst til at læse. Der vil også være bøger og artikler, som er klassikere inden for et givet emne bøger man er nødt til at kende for at komme ind i et emnes diskussionsfelt. Visse bøger eller artikler kan blive klassikere for én selv, fordi det (tilfældigvis) blev de bøger, der åbnede et problemfelt for en. Tag altid noter til læsningen (på computer eller i hånden). Noter kan være mere eller mindre detaljerede og tages med forskellige formål. Men det er helt generelt en uvane at læse uden at tage noter. Selvom det tilsyneladende tager lang tid at tage noter, vinder man altid tiden ind igen i senere arbejdsfaser. Og det er en rar fornemmelse sidst på dagen at kunne se, hvad man har produceret den dag. En klassiker inden for et område er næsten altid kendetegnet ved, at den stiller de rigtige spørgsmål. Længe efter at eventuelle empirisk underbyggede svar er blevet forældede, må man forholde sig til spørgsmålene. Så noter fra klassiske værker skal i høj grad fange spørgsmålene, strukturen, perspektivet, hvorfra problemfeltet angribes. Det er vigtige inspirationer til egen strukturering af stof og speciale. Men man skal give sig selv kort snor med den søgende læsning. Specialet realiseres ud af en målrettet proces, og der ringer alarmklokker hos vejlederen, hvis Nå, hvordan går det med specialet? besvares med Godt, jeg har fået læst meget. 13

14 (5) Nu skal problemstillingen fastlægges og præciseres endeligt. Det er også i speciale-sammenhæng en fordel at formulere problemstillingen i nogle korte klare spørgsmål (som man ender op med at svare på). Det kan ofte være en hjælp at lege med spørgsmålene, for at få klarhed over, hvad det er man vil og kan i specialet. Små ændringer i spørgsmåls-formuleringen kan ofte give meget forskellige projekter. En god og fyldig synopsis rummer en præcis problemstilling; en redegørelse for hvorfor og i hvilket perspektiv den er interessant og vedkommende; overvejelser over hvilken type data specialet skal baseres på; hvordan disse skal indsamles; og bearbejdes; hvilken troværdighed konklusionerne kan få; samt hvordan specialet skal skrives. Det kan være en god idé at klargøre specialets idé ved at skitsere ideen ved hjælp af figuren: uafhængig variabel afhængig variabel. Man skal tidligt gøre sig klart, hvad det er man vil forklare eller forstå bedre altså præcisere den afhængige variabel. Her foretages de vigtigste strategiske valg for specialet. Her skal man tale med sin vejleder. Et vigtigt valg drejer sig ligeledes om, hvorvidt specialet skal være udelukkende teoretisk; overvejende teoretisk, men med underbyggende empirisk materiale; eller overvejende empirisk styret af teori. (6) Nu er der realistisk set gået ca. 2 måneder med at nyde sin frihed, flytte ind på specialerummet, litteratursøgning, indledende læsning og formulering og drøftelse af problemstilling og synopsis. Mit forslag er, at man på dette (tidlige?) tidspunkt formulerer specialets disposition, opretter et løsbladssystem, og laver en (ny) tidsplan (tre uundværlige styringsredskaber). Dispositionen skal rumme specialets hovedafsnit og så mange underafsnit, som man kan overskue. Det er lettere end man tror: Indledning og afslutning, giver to kapitler. Tager man afsæt i to hovedteorier har man to kapitler mere. Et kapitel må evt. bruges på at beskrive data, dataindsamling og databearbejdning. Hvis data analyseres med henblik på tre hovedspørgsmål har man endnu tre kapitler. Voilà et speciale med 6 kapitler + litteraturliste. Som et vigtigt styringsredskab anfører man på dispositionen endvidere, hvor mange sider, man forestiller sig de enkelte afsnit skal fylde. Første gang man lægger tallene sammen giver de sandsynligvis langt over 75 sider. Så justerer man ned med hård hånd således, at de vigtigste afsnit får mest plads og summen ligger i nærheden af 75 sider. Med f.eks. 6 kapitler må hver i gennemsnit kun fylde sider. De vigtigste afsnit skal i reglen også have mest plads. På den her måde kan man få afhandlingen brudt op i overskuelige størrelser: 6 sider om én teori, 8 sider om en anden teori, osv. Og de firkantede sidetalsmål kan fastholde proportionerne: Hvis et afsnit kun i den overordnede plan skal fylde otte sider, skal man jo ikke give sig til at læse siders litteratur om lige det emne. 14

15 Opret nu med udgangspunkt i dispositionen et løsbladsystem efter devisen hver kapitel- og afsnitsoverskrift sit ark. Anfør sidetal samt den litteratur, man foreløbig tror, skal bære de enkelte afsnit. Skriv alle indfald, konklusioner, argumenter og spørgsmål, som stammer fra den hidtidige læsning samt melder sig i det fortsatte arbejde med stoffet ind i løsbladsystemet, der hvor de hører hjemme. De gode idéer skal fastholdes, når man får dem. Man kan ikke være sikker på, at de kommer igen. Løsbladsystemet er et bogholderisystem over gode idéer og hjælper en til at holde sammen på det store arbejde. Lav ligeledes på dette tidspunkt en tidsplan for resten af specialearbejdet. Start bagfra fra afleveringsdatoen: så mange dage til trykning; sidste gennemskrivning og kommaerne; 2. sidste gennemskrivning; forældrenes sølvbryllup; kærestens fødselsdag; indledningen; konklusionen; kapitel 5; kapitel 6; kapitel 1 etc. etc. Man skal lave en realistisk plan, der også giver fridage. Hurtig hovedregning viser nu, at skal man skrive 6 kapitler på 4 måneder, så skal man producere et kapitel (en lille seminaropgave) hver 14. dag. Nogen vil nu sige: Jeg gør det. Andre vil sige: Det der vil jeg ikke udsætte mig selv for. Så må tidsplanen eller afleveringsfristen eller indholdet justeres. Det er under alle omstændigheder godt at have en nødplan dvs. afsnit og kapitler, der over night kan forvandle sig til en fodnote. Hverken disposition eller tidsplan holder, men de tvinger én til bevidst at tage stilling til ændringerne. (7) Nu skal der læses målrettet. Læsning veksler med skrivning. Man skal læse det, der er nødvendigt for at skrive de afsnit, der er planlagt. De brugbare indfald fra læsningen føjes ind i løsbladsystemet, der hvor de hører hjemme. Indfaldene som jo står i den rækkefølge, de er dukket op kan nu nummereres og danne grundlag for skrivningen. Specialet består nu af et antal bunker papir, der svarer til antallet af kapitler i specialet (bunkerne kan eventuelt helt konkret lægges på skrivebordet). Hver bunke består af løsbladsystemets indfald, noter, et mindre antal artikler og bogkapitler. Her kommer man også til at foretage mere fokuserede litteratursøgninger. (8) Skriv de enkelte afsnit (ikke nødvendigvis i rækkefølge). Også i skriveprocessen bruges løsbladsystemet til at holde orden i indfaldene. Alle oplever ind imellem under skrivningen, at man ikke kan få noget på papir. Som hovedregel gælder, at hvis man ikke kan få tingene formuleret, så er det fordi man ikke har noget at sige. Midlet mod dette er at gå tilbage i processen og læse og producere noter, der fastholder, hvad der var spørgsmålet og mulige svar. Specialeskrivning er først og fremmest et spørgsmål om (systematisk, hårdt) arbejde med tekster og data. Enkelte personer lider af forskellige psykologiske årsager af skriveangst, men det hører absolut til sjældenhederne. De fleste specialeskrivere er velbegavede, 15

16 sunde almindelige mennesker, der er i en lidt uvant situation. Derfor har man vejledning. (9) Man skal påregne, at gennemskrive de enkelte afsnit 3-4 gange. Lad være med at stræbe efter at lave en færdig tekst i første forsøg. Det blokerer for skrivningen. Det gælder om at få skrevet en råtekst, som man kan brodere på (og som man kan se materialisere sig som bunker på skrivebordet). Afsluttende (1) Hvis man ikke undervejs i processen er lidt ude at svømme, så har man valgt et emne, der er for let. Usikkerhed undervejs karakteriserer al forskning. (2) De fleste mister undervejs evnen til selv at vurdere, hvor godt specialet bliver. Når man har arbejdet længe med et stof, synes man at tingene bliver banale, eller at man skulle have grebet tingene anderledes an. Ofte er det udtryk for, at man selv er blevet klogere (og det gør jo ikke noget), snarere end at specialet er dårligt. 16

17 Links Studievejledningen på IVA: Akademisk Skrivecenter: Fagforeninger: ex.vis: Akademikernes arbejdsløshedskasse: Studenterrådgivningen hjælper med specialeproblemer: Specialepladser/kontorer uden for IVA, se eksempelvis: Studiekontoret i Aalborg Lokale 104 Man. Tors. Kl. 8:15 til 16:00 Fredag Kl. 8:15 til 15:00 Studieadministrationen i København Bygning C, 2. etage Åbningstider: mandag. Kl. 10:00 14:00 tirsdag, torsdag og fredag kl. 10:00-14:00 onsdag Kl

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund

Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Introduktion til specialeskrivning v. Pia Borlund Agenda intro til specialeskrivning: Formalia Specialeskrivning jf. Studieordningen Specialekontrakten aftalen for specialeskrivning Specialehåndbogen en

Læs mere

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar

Regler for kandidatspecialer ved Det Humanistiske Fakultet, AAU pr. 1. februar Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9940 9591 Fax 9815 6864 humfak@adm.aau.dk Sagsbehandler: Janus Skjoldborg Tlf. 9940 9602 jms@adm.aau.dk 29. marts 2014 Ref.:

Læs mere

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer.

Inden for rammerne af disse regler kan det enkelte studienævn fastsætte mere specifikke retningslinjer. Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 Postboks 159 9100 Aalborg Sagsbehandler: Lisbeth Videbæk Thomsen Telefon: 9940 9602 Email: lvt@adm.aau.dk Dato: 19-06-2015 Sagsnr.: 2015-441-00025 DET HUMANISTISKE

Læs mere

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Regler for speciale. Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig individuel eller gruppe (max. 2 personer)

Læs mere

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet

Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet Regler for speciale Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse afsluttes med et speciale på 4. semester. Kandidatspecialet er på 30 ECTS. Specialet er en fri skriftlig

Læs mere

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur

AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur AT SKRIVE SPECIALE Nordisk sprog og litteratur Indhold Emnevalg Valg af vejleder Specialeplads Vejledningsprocessen Eksamenskontrakten Dispensation fra eksamenskontrakten Vejledningsplan Opgaveformulering

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale

Forslag til vejlederen vedrørende. Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Forslag til vejlederen vedrørende Vejledning på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse i forbindelse med projektbeskrivelse og speciale Formål At rådgive og informere om gældende formelle regler samt krav

Læs mere

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang!

Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013. BA-opgaven. Kom godt i gang! Introduktion for 6. semester d. 8. marts 2013 BA-opgaven Kom godt i gang! Agenda 1. Kom godt i gang 2. Studieordningen, formalia og fagligt indhold 3. Sammenhæng på 6. semester 4. Progression og kompetencer

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Kommunom- uddannelsen

Kommunom- uddannelsen Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...

Læs mere

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

MODUL 2 Prøvebestemmelse

MODUL 2 Prøvebestemmelse MODUL 2 Prøvebestemmelse Tema Bedømmelse Læringsmål Socialrådgivning, udvikling, rammer og praksis Intern Bestået/ikke bestået Viden: Professionens historiske udvikling, vidensgrundlag, værdier og etik

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, som SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen. Opgaven tæller med en selvstændig

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Børne- og ungdomslitteratur

Børne- og ungdomslitteratur Vejledning for modulet Et modul fra PD i Dansk August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Dansk, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt.

1) Til en praktik prøve. 2) Aflevere Synopsis Som er starten på dit afsluttende eksamensprojekt. Praktikindkald Praktikprøvetilmelding Praktikprøve d. 22-23.03 Udarb. af synopsis Påskeferie Multimedie Designer Uddannelsen Information om 4 semester, foråret 2012 Det overordnede tema for 4. semester

Læs mere

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014)

Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) Studievejledning for speciale på Kandidatuddannelsen i Idræt og Sundhed (opdateret oktober 2014) De overordnede regler for specialestudiet er beskrevet i Studieordning for Kandidatuddannelse i Idræt og

Læs mere

Pædagogisk psykologi

Pædagogisk psykologi Vejledning for modulet Pædagogisk psykologi Et modul fra PD i Psykologi Februar 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet pædagogisk psykologi på PD i psykologi, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt)

Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) Køreplan og vejledning i forbindelse med Bachelorprojekt (BAprojekt) I denne køreplan og vejledning finder du information om BA-projektet ved Idræt og Sundhed. Det drejer sig om følgende: Tilmelding til

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 INDHOLD Indledning... 1 Omfang og formkrav for SSO... 1 Faser i forbindelse med opgaveudarbejdelsen... 2 Valg af emne og fag... 2 Opgaveformulering... 4 Opgaveugen... 4

Læs mere

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN

GODE RÅD TIL SPECIALEPROCESSEN 5 trin i en god specialeproces: Den rigtige indstilling Tidlig start på forberedelsesfasen Planlægning af processen Gode arbejdsvaner Passende start på jobsøgningen Der er ingen universel løsning på, hvordan

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk og socialpædagogisk

Læs mere

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure 2013. Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2013 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis

Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision

Læs mere

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse

Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Skriftsprogsvanskeligheder 0.-10. klasse Et modul fra PD i Læsevejledning i grundskolen Februar 2015-1 - 1. Indledning

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab

Studieguide for speciale. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Studieguide for speciale (studieguiden er med forbehold for ændringer) Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Gældende pr. 1. oktober 2015 Indhold Forudsætninger... 3 Omfang... 3 Modulets/fagets og

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015

EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015 EKSAMENSBESTEMMELSER FOR OBLIGATORISKE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på de obligatoriske

Læs mere

Kognitions- og neuropsykologi

Kognitions- og neuropsykologi Vejledning for modulet Et modul fra PD i Psykologi August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2015-2016 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne Dansk/historieopgaven i 1g Denne orientering indeholder følgende: 1. Kort orientering om rammerne for opgaven 2.

Læs mere

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport

Salgsuddannelse. Om eksamen i salg og projektrapport Salgsuddannelse Om eksamen i salg og projektrapport Formål med projektopgaven: Beskrive og bruge teorien fra pensum Anvende det i dit arbejde beskriver hvordan I opgaven skal du vise at du kan: Anvende

Læs mere

Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012)

Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Notat vedr. bachelor-projekt (opdateret 30. maj 2012) Nedenstående notat opsummerer kort en række forhold vedrørende bachelor-projektet. Det drejer sig om følgende: Studieordningens bestemmelser Typer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i teknisk fysik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i teknisk fysik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Læring og læringsressourcer

Læring og læringsressourcer Vejledning for modulet Læring og læringsressourcer Et modul fra PD i Medier og kommunikation August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Medier og kommunikation, bygger på følgende forudsætninger:

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område

Elevbrochure Studieområdet 3. del. Det Internationale Område Elevbrochure 2016 Studieområdet 3. del Det Internationale Område Indholdsfortegnelse Studieområdet 3. del... 1 Det Internationale Område... 1 Studieområdet 3. del Det Internationale Område... 3 Oversigt

Læs mere

EKSAMENSPROJEKTET. Oplæg 7. januar 2016.

EKSAMENSPROJEKTET. Oplæg 7. januar 2016. EKSAMENSPROJEKTET Oplæg 7. januar 2016. Oversigt: Tilmelding/regler. Arbejdsprocessen og vejledningen. Synopsens indhold. Den mundtlige eksamen. At det er en eksamen betyder, at regler og frister skal

Læs mere

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention

Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi,

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol Figur: Studieaktivitetsmodel, modul 14, Ergoterapeutuddannelsen I studieaktivitetsmodellen herover er det illustreret, hvilken

Læs mere

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College

INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College INFORMATION OM den merkantile fagprøve på International Business College Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BEKENDTGØRELSE, FAGPRØVEN TRIN FOR TRIN M.M.... 4 2.1. Bekendtgørelsens krav til fagprøven...

Læs mere

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver

Interne retningslinjer ved prøver. Generelle bestemmelser ved prøver Interne retningslinjer ved prøver Generelle bestemmelser ved prøver Gældende for årgang 12SM 11SM Pædagoguddannelsen i Jelling Ikrafttræden den 15. september 2014 og erstatter alle tidligere udgaver. September

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

Vejledning til strukturering af specialet

Vejledning til strukturering af specialet Vejledning til strukturering af specialet Skal du i gang med dit speciale, kan du herunder finde gode redskaber til at styre og planlægge din tid. Nedenstående er tænkt som en måde, hvorpå du kan holde

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Modul 14 Bachelorprojekt

Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejerskeuddannelsen Nordsjælland MODULBESKRIVELSE Modul 14 Bachelorprojekt Hold: febr. 13 forår 2016. Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Modul 14: Bachelor sygeplejeprofession kundskabsgrundlag

Læs mere

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra

Tal og algebra. Vejledning for modulet. Et modul fra PD i Matematik Februar Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Tal og algebra Vejledning for modulet Et modul fra PD i Matematik Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Matematik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Studieordning del 5-2014

Studieordning del 5-2014 Studieordning del 5-2014 Afsluttende eksamensprojekt IT-teknologuddannelsen AP Degree in IT Network and Electronics Technology Version 1.0 Revideret 3. september 2014 Side 0 af 8 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne

TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G. Vejledning til eleverne TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2014-2015 DANSK/HISTORIE- OPGAVEN (DHO) 1.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats

Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Modulprøver og eksamen Modul 12 Bedømmelse Læringsmål Viden og vidensformer i det sociale arbejde og den beskæftigelsesrettede indsats Ekstern: 7-trinskala Den studerende har viden om: Praksis og anvendt

Læs mere

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5

Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Social inklusion. Social inklusion. Fredericia Periode 5 PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fredericia Periode 5 Et modul fra PD i Pædagogisk og socialpædagogisk arbejde Maj 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i nanoteknologi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i nanoteknologi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014

Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Multimedie Designer Uddannelsen Praktikvejledning og information om 4 semester, foråret 2014 Det overordnede tema for 4. semester er PRAKTIK OG PERSPEKTIVERING. Det betyder, at du på 4. semester har mulighed

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet

Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Udfyldende regler på matematik

Udfyldende regler på matematik Studienævnet for matematik 4. september 2008 Udfyldende regler på matematik Studienævnet udarbejder en række udfyldende regler der uddyber og supplerer studieordningens bestemmelser. De udfyldende regler

Læs mere

Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Fagprøven på TNI Uddannelsen ved Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk - information til lærlinge, læresteder, vejledere og censorer Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk Aqqusinersuaq 18 Postboks 1038 3900 Nuuk Tlf.:

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

Ledelse af forandringsprocesser

Ledelse af forandringsprocesser Vejledning for modulet Ledelse af forandringsprocesser Et modul fra PD i Projektledelse og organisationsudvikling August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Projektledelse og organisationsudvikling,

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

Vejledning for kommende og nuværende specialestuderende på Biologisk Institut

Vejledning for kommende og nuværende specialestuderende på Biologisk Institut Vejledning for kommende og nuværende specialestuderende på Biologisk Institut Vigtige uddrag af undervisnings- og eksamensbekendtgørelsen Formålet med kandidatuddannelsen er at 1) udbygge den studerendes

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Eksamensregler SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Eksamensregler - en del af Tillæg til Studieordningen 1 Indhold 3 Eksamensregler... 3 3.1 Prøver i sygeplejerskeuddannelsen:... 3 3.2 Indstilling til prøver:... 3

Læs mere

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret.

Ophold ved en udenlandsk institution kan indgå som en del af forskningsåret. Forskningsåret Medicinstuderende og tandlægestuderende ved Health på Aarhus Universitet kan søge om indskrivning på forskningsåret, et 1-årig prægraduat forløb i sundhedsvidenskabelig forskning, der afsluttes

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i matematik-økonomi. Denne kan ses på Det

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg

Meritgivende eksamen i salg. baseret på Nøglen til det gode salg Meritgivende eksamen i salg baseret på Nøglen til det gode salg Uddannelsesmatrix Webdag 1 + læse Webdag 2 + læse Webdag 3 + læse Webdag 4 + læse Kursusdag 1 Kursusdag 2 Kursusdag 3 Kursusdag 4 Eksamen

Læs mere

Pædagogisk viden og forskning

Pædagogisk viden og forskning PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk viden og forskning Et obligatorisk modul i den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD) Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015

Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen. Justeret 2015 Studieordning for uddannelsen til bibliotekar DB, 2008-ordningen Justeret 2015 Det Informationsvidenskabelige Akademi Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel, tilhørsforhold,

Læs mere

Modul 14 Dokumentation og udvikling

Modul 14 Dokumentation og udvikling Modul 14 Dokumentation og udvikling 20 ECTS Godkendt af Fysioterapeutuddannelsernes Lederforsamling, november 2011 af følgende uddannelser: UCC Fysioterapeutuddannelsen i Hillerød UCL Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere