A V J i n f o. leder. indhold TEMANUMMER. Nr

Transkript

1 leder A V J i n f o Nr TEMANUMMER Amternes Videncenter for Jordforurening Dampfærgevej 22, Postboks København ø Fax: avjinfo@arf.dk Hjemmeside: Lars Kaalund Tlf: lak@arf.dk Charlotte Weber Tlf: cwe@arf.dk Arne Rokkjær Tlf: rok@arf.dk Kit Jespersen Tlf: kij@arf.dk 6 indhold Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Lars Kaalund Layout: Trine Schjermer, Amtsrådsforeningen Tryk: Amtsrådsforeningen 2 Sammensætning af benzin og dieselolie 4 Additiver til benzin og diesel 8 Olieprodukter i forurenet jord 10 Kompost til haven eller olieforurenet jord? 12 Analyse for olie i jord 14 Risikovurdering af olieforurening års indsats for et bedre miljø 19 Nedbrydning af MTBE i grundvand 21 Renser naturen op efter olie- og benzinforurening? 24 Differentierede kriterier for olieforurenet overskudsjord 26 Kan jorden renses til klasse I? 31 Kursus Sprækket moræneler Dette temanummer af AVJinfo er dedikeret til et par af vores trofaste og altid nærværende følgesvende. Selv om de har fulgt os siden 1983, har de stadig mange skjulte egenskaber og bevægemønstre, vi ikke forstår. Deres komplekse sammensætning er, om end ikke en gåde, så dog stadig genstand for intensiv forskning og udvikling. Selv når de forsvinder af naturlige årsager, eller fordi vi tvinger dem væk, er vi urolige for dem er de nu helt væk, eller har de ændret tilstandsform og unddraget sig vores eftersøgning? Det er naturligvis tvillingeparret olie og benzin det handler om, og vi vil i dette nummer af AVJinfo vende og dreje problemstillingerne omkring dette velkendte makkerpar. Artiklerne afspejler den store vidensopbygning og udvikling, der har været på området de seneste 20 år. Når der stadig er behov for forskning i olie-/benzinforurening skyldes det primært, at vi håndterer enorme mængder af disse produkter og derfor også spilder en del. En anden væsentlig årsag er de hyppige ændringer i produkternes komplekse sammensætning, samt at oprydning af olie-/benzinforurening udgør mere end halvdelen af de sager, der årligt gennemføres. Det siger sig selv, at der er store økonomiske interesser forbundet med både undersøgelser og afværgeprojekter. Det sætter fokus på to forhold: For det første er det vigtigt, at vores analysemetoder er valide og relevante i forhold til de enkeltstoffer, der findes i olie-/benzin produkterne og for det andet, at omkostningerne til afværgeforanstaltninger holdes så lave som overhovedet muligt, uden at miljøhensynet tilsidesættes. Oliebranchen og myndighederne må i de næste par år have en fælles interesse i at få afdækket, hvilke additiver der bruges i produkterne, hvilke fysik/kemiske og toksikologiske egenskaber additiverne har, samt hvilke analysemetoder der kan anvendes. Sideløbende hermed bør staten og amterne udarbejde en dansk protokol til brug i forbindelse med naturlig nedbrydning, så metoden kan anvendes på et så effektivt, juridisk og miljømæssigt forsvarligt grundlag som muligt. Tillykke til Oliebranchens Miljøpulje med 10-års-jubilæet det har været nogle hektiske, udviklende og succesfulde år. Sidst, men ikke mindst, tak til de mange forfattere, der har lagt tid, energi og kreativitet i skrivningen af de mange artikler til dette nummer af AVJinfo. Amternes Videncenter for Jordforurening ønsker alle vores læsere en rigtig god sommer!

2 Sammensætning af benzin og dieselolie Af Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef, Oliebranchens Fællesrepræsentation Der findes ikke nogen entydig beskrivelse af sammensætningen af benzin og dieselolie. Benzin og dieselolie fremstilles ved raffinering af råolie. Ved raffineringen udvindes talrige fraktioner, bestemt ved blandt andet deres kogepunkt, ved hjælp af en lang række delprocesser. Ved efterfølgende sammenblanding af disse fraktioner opnås benzin og dieselolie i forskellige kvaliteter. Den endelige sammensætning af benzinen og dieselolien afhænger af den benyttede råolie, nogle råolier har et højt indhold af aromatiske forbindelser, mens andre har et højt indhold af paraffiner, hvilket igen afspejler sig i slutprodukternes sammensætning. Derudover er sammensætningen afhængig af det enkelte raffinaderis tekniske opbygning. Benzinens og dieseloliens sammensætning er styret af en række overordnede parametre, der fremgår af tabel 1 og 2. Disse egenskaber kan opnås ved blanding af forskellige fraktioner, således at benzin og dieselolie med de samme egenskaber ikke nødvendigvis består af de samme delfraktioner. Benzin består overordnet af kulbrint er i kogepunktsintervallet C, mens dieselolie består af kulbrinter i kogepunktintervallet C. Generelt er det benzinens oktantal og damptryk og dieseloliens densitet og kuldeegenskaber, der er afgørende for sammensætningen. Ved blandingen af de forskellige destillationsfraktioner styres der efter at opnå det ønskede oktantal/densitet og kuldeegenskaber på den mest omkostningseffektive måde i forhold til raffinaderiets tekniske muligheder. For benzins vedkommende betyder det, at indholdet af aromatiske forbindelser, herunder benzen, vil være tæt på det maksimale, som specifikationen tillader, da aromater generelt har et meget højt oktantal. Derimod forsøges det at minimere uforgrenede alifatiske kulbrinter, der generelt har et lavt oktantal. Det modsatte gør sig gældende for cetantallet. Her er det vigtigt at begrænse aromatindholdet i forhold til indholdet af alifatiske kulbrinter, der generelt har et højt cetantal. Den danske dieselolie indeholder generelt i størrelsesordenen % aromater. Additivering Ud over de ud fra råolie fremstillede kulbrintefraktioner iblandes benzin og dieselolie en række forskellige additiver, der alle tjener til at forbedre benzinen og dieseloliens egenskaber. Der tilsættes additiver både i produktionen på raffinaderierne og ved udlevering fra depoter, de såkaldte marketingadditiver. Hvert selskab har deres eget marketingadditiv, hvor det af konkurrencehensyn ikke er muligt nærmere at redegøre for sammensætningen. De to mest kendte additiver er vel nok bly, der i form af ethyl- eller methylbly tidligere tilsattes benzinen for at øge oktantallet. Ved udfasningen af bly fra midten af 1980 erne blev dette i stort omfang erstattet med MTBE som oktanforbedrer, men også andre etherforbindelser eller alkoholer kan bruges til at hæve oktantallet. Da bly samtidig havde en smørende effekt på de gamle motorers ventilsæder, er det nødvendigt at tilsætte et andet additiv for at opnå den samme smørende effekt. I dag anvendes kalium i vidt omfang til erstatning for blyets smørende egenskaber. Der tilsættes ikke kalium til benzin solgt fra de grønne pistoler på servicestationerne, da problemet er løst motorteknisk i de moderne biler. Siden 1. maj 2001 er der ikke tilsat MTBE til 92 og 95 oktan benzin i Danmark, 98 oktan benzin tilsættes MTBE for at opnå det høje oktantal, men salget er til gengæld begrænset til kun 123 stationer i Danmark. Historisk har indholdet af MTBE i benzinen været: 3,5 11 % v/v i 98 oktan 0,1 5,5 % v/v i 95 oktan 0 0,3 % v/v i 92 oktan. Intervallerne afspejler blandt andet en årstidsvariation, idet MTBE-indholdet typisk er højst om sommeren. 2

3 Tabel 1. Væsentligste krav til kvalitet af benzin /1/, /2/ Parameter til2005 Fra 2005 Oktantal* Damptryk (sommer)** max 60,0 kpa max 60,0 kpa Destillation: - fordampet v C min 46,0 % v/v min 46,0 % v/v - fordampet v C min 75,0 % v/v min 75,0 % v/v Kulbrinter: - alkener max 18,0 % v/v max 18,0 % v/v - aromater max 42 % v/v max 35 % v/v - benzen max 1 % v/v max 1 % v/v Iltindhold - ethere (MTBE) **** max 15 % v/v max 15 % v/v Svovlindhold*** max 150 ppm max 50 ppm * Benzin med højere eller lavere oktantal kan markedsføres, men der skal minimum være 1 stander med 95 oktan på hver station. ** I lande med arktisk klima, Sverige, Finland og England, gælder 70 kpa. *** I Danmark er svovlindholdet generelt i størrelsesordenen 50 ppm. Fra 2005 skal benzin med 10 ppm være tilgængeligt. **** 92/95 oktan benzin er ikke tilsat MTBE. Der bruges ikke andre oxygenholdige forbindelser i Danmark. Tabel 2. Krav til kvalitet af dieselolie /1/, /2/ Parameter Cetantal min 51 Massefylde Max.845 kg/m 3 Destillation - 95% kogepunkt max C PAH Svovlindhold max 11% m/m max 50 ppm Endelig tilsættes benzinen i mindre omfang, få promille, en række additiver, der alle virker rensende eller smørende i motoren, eller for diesels vedkommende hæver cetantallet, og dermed forbedrer brændstoføkonomien og/eller motorens ydeevne. Disse additiver ændrer ikke på andre af de opsatte specifikationer. Inden introduktionen af additiverne har de gennemgået en lang række tests, der blandt andet omfatter toksikologi, økotoksikologi og nedbrydelighed. Der skulle således være stor sikkerhed for, at introduktionen af en række nye benzinkvaliteter, såsom V-power; Nitro 3000 og Ultima, ikke vil føre til en ny MTBEsag. /1/ Bekendtgørelse om kvaliteten af benzin og dieselolie til brug i motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelse nr. 77 af /2/ Draft Directive 2002/ /EC Of the European Parliament and the Council of amending Directive 98/70/EC relating to the quality of petrol and diesel fuels. 3

4 Additiver til benzin og diesel1 I fremstillingen af benzin og diesel tilsættes additiver for at få bedre brændstofegenskaber. Additiver som alkylbly og MTBE har givet forurening som bivirkning og bruges derfor ikke mere eller mindst muligt. Nu prøver vi at få kendskab til de øvrige og ofte nye additiver for at kunne komme fremtidige forureningsproblemer for jord og grundvand i forkøbet. Af Christian Grøn, Lise Samsøe-Petersen og Kim Broholm, DHI Institut for Vand og Miljø Benzin og diesel er komplicerede blandinger af kemiske stoffer, der fremstilles ved destillation og eventuelt videre forarbejdning af råolie. For at opnå de rette brændstofegenskaber til moderne biler og for at leve op til miljøkrav, f.eks. krav om højeste indhold af aromater eller krav til udstødningskvalitet, blandes andre stoffer i rådestillaterne. Det kan være særlige fraktioner eller forarbejdninger af olie, eller det kan være kemiske stoffer fremstillet til formålet. Den kemiske og petrokemiske industri lægger store ressourcer i at fremstille og blande de bedste additiver, og særlige egenskaber eller sammensætninger af f.eks. benzin bliver brugt i dyre markedsføringskampagner som den for Shells nye V- Power benzin. Derfor er oplysninger om additiverne ikke let tilgængelige. Anmeldelse og registrering af additiver Efter EU s regler skal nye (var ikke på markedet i EU før 18. september 1981) og farlige stoffer anmeldes via Miljøstyrelsen. Disse anmeldelser indeholder bl.a. oplysninger om stoffernes egenskaber og, hvis egenskaberne betinger det, en risikovurdering for de forskellige led i fremstilling og anvendelse af stoffet. Desuden skal stoffer, materialer og produkter, der kan være farlige og importeres eller fremstilles i Danmark, anmeldes til Arbejdstilsynet, dog ikke hvis de blev importeret eller fremstillet før 1. april Oplysningerne om stoffer, materialer og produkter samles i Listen over farlige stoffer, der ligger på Miljøstyrelsens hjemmeside og i Produktregistret, som føres af Arbejdstilsynet. På EU s liste over eksisterende stoffer (pr. 18. september 1981) findes også de almindelige brændstoffer, som benzin. Disse skal altså ikke anmeldes, men ændringer i sammensætning, f.eks. tilsætning af nye additiver, skal anmeldes. Additiver og additivblandinger, som importeres for at blive blandet i brændstoffer i Danmark, skal også anmeldes, hvis de altså er farlige eller nye stoffer. Adgang til oplysninger om additiver Der er i princippet offentlig adgang til Produktregistret, men dele af de anmeldte oplysninger kan betragtes som fortrolige efter ønske fra importør/producent. Det betyder i realiteten, at offentligheden i Produktregistret kan finde oplysninger om et bestemt, registreret stofs farlighed, men ikke generelle oplysninger om stoffer anvendt til et bestemt formål, som f.eks. additiver til brændstof eller om import/produktion af et bestemt stof i Danmark. Nogle generelle oplysninger af denne art kan dog findes i det fælles nordiske produktregister. Når et stof er farligt, skal der findes leverandør- og arbejdspladsbrugsanvisninger, som giver specificerede oplysninger om stoffernes egenskaber, farlighed og håndtering. Oplysninger om additivers farlighed kan findes i disse brugsanvisninger. Derudover kan man finde generelle oplysninger om additiver i lærebøger og oversigtsartikler om brændstofteknik i en række vejledninger og rapporter fra Miljøstyrelsen om potentielle forureningsstoffer fra olie- og benzinprodukter og endelig i den internationale videnskabelige litteratur og i patenter på nye additiver. Det kan nævnes, at der hvert år offentliggøres 500 ny patenter på brændstofadditiver. 4

5 Der er med andre ord ikke let adgang til en oversigt over de konkrete additivstoffer, der reelt benyttes til benzin og diesel i f.eks. Danmark. Typiske additiver Additiver tilsættes benzin og diesel med en række forskellige funktioner, se tabel 1. Ikke alle funktioner skal dækkes i alle brændstoftyper, f.eks. benyttes tændingsforbedrere kun i diesel og ikke i benzin, ligesom nogen funktioner ikke udnyttes i Danmark, f.eks. tilsætning af farve- og sporstoffer. Hovedparten af de kemiske stoffer, der benyttes som additiver for at dække disse funktioner, hører til relativt få hovedgrupper af kemiske stoffer: kortkædede alkoholer og ethere overfladeaktive stoffer kompleksbindere metalorganiske stoffer kulbrinter med heteroatomer iltende organiske forbindelser simple oliebaserede kulbrinter polymerer. Blandt de mest kendte additiver kan nævnes alkylblyforbindelser, som tetraethylbly (metalorganisk stof), der tidligere blev benyttet som antibankningsmiddel og MTBE (kortkædet ether), der i begrænset omfang stadig benyttes som oxygenat, og som sådan har antibankningsfuktion. Kun alkoholer/ethere og simple oliebaserede kulbrinter vil normalt findes over 1 % i salgsklar benzin eller diesel. Et eksempel på brug af et andet antibankningsmiddel end alkylbly er også stoffet MMT, der er en organisk manganforbindelse. MMT blev benyttet udbredt i Canada, blev forbudt og så tilladt igen. I USA blev MMT først ikke godkendt, så godkendt, men benyttes i dag kun i begrænset omfang. Bekymringen for det nye additiv skyldes, at mangan kan være skadeligt (neurotoksisk) for mennesker i for høje koncentrationer, samt at en del af manganindholdet i MMT spredes med udstødningen til omgivelserne (ligesom alkylbly). Der er fundet højere mangankoncentrationer i canadiske områder med høj trafikbelastning og i menneskers blod i dele af Quebec med høje mangankoncentrationer i luften. Udskiftning af alkylbly med MMT som brændstofadditiv kan altså reducere miljøbelastningen med bly, men giver i stedet en miljøbelastning med mangan. MMT kan give forurening af luft og jord, men formodentlig ikke af grundvandet på grund af binding af de manganholdige forbrændingsprodukter i jorden. MMT er registreret i det danske produktregister, men det årlige forbrug er i det fælles Nordiske produktregister angivet som fortroligt. MMT kan altså bruges i Danmark, men der er ikke offentlig adgang til oplysninger om et evt. forbrugs størrelse. Jordforurening med additiverne Hvis der sker en forurening med benzin eller diesel, vil additiverne fordampe, sive ned til grundvandet, bindes i jorden eller nedbrydes. Fordelingen af additiverne vil både afhænge af det enkelte additivs egenskaber, (typiske fordelingskoefficienter vand til luft og til organisk stof, samt nedbrydningshastigheder), af omgivelserne (typisk organisk stofindhold i jorden, geologi og hydrologi) og af forureningssituationen (særligt størrelse af forureningen og udbredelsen af separat fase). Bemærk, at selvom et additiv måske kun indgår i et brændstofprodukt i en koncentration på 1, kan en forurening med L produkt alligevel forurene m 3 grundvand til 1 mg/l, hvis hele additivmængden ender i grundvandet. Simple oliebaserede kulbrinter vil ikke adskille sig væsentligt fra det raffinerede olieprodukt med hensyn til miljøegenskaber, og egenskaberne af de kortkædede alkoholer og ethere er velkendte fra mange undersøgelser. For de øvrige hovedgrupper gælder, at de fleste stoffers egenskaber er dårligt kendte, men at de på grund af kravene til deres funktion vil være delvis vandopløselige og dermed potentielt mobile. De samme egenskaber medfører, at mange ikke påvises med de analysemetoder, der almindeligvis benyttes i undersøgelser af olie- og benzinforurenede grunde (GC og GC-MS). Stofferne er som hovedregel specielle stoffer skræddersyede til additiv funktionen og indgår derfor ikke som målstoffer i rutineanalyser af forurenet jord og vand. For komplexbindere og metalorganiske forbindelser gælder, at de muligvis bindes i jorden, mens de iltende forbindelser muligvis nedbrydes hurtigt. Der må derfor foretages en konkret vurdering af, om stofferne kan udgøre en grundvandsrisiko. Eksempler på benyttede additiver i Danmark I tabel 2 er vist 3 stoffer, som i det fælles nordiske Produktregister kan findes med brug i Danmark som brændstofadditiver. I tabel 3 er vist stoffernes fysisk-kemiske egenskaber og fordelingen imellem jord, poreluft og grundvand som beregnet med anvendelse af almindelige antagelser og jordtyper benyttet i JAGG-modellen. Det fremgår af beregningerne vist i tabel 3, at maleinsyretridecylamid (ved jords normale ph) og isopropanol i væsentligt omfang (henholdsvis 40 og 98 % af den samlede mængde) vil kunne findes i jordens porevand og derfor vil kunne udvaskes til grundvandet. Ingen af stofferne findes i væsentligt omfang i poreluften (<0,1 %), og de udgør således næppe et problem for udeluft og indeklima. 2-Ethylhexylnitrat vil primært findes bundet til jorden og dermed kunne udgøre en risiko ved håndtering af jorden, men findes kun begrænset (0,4 %) i porevandet. Stoffet har en fordelingskoefficient oktanol/vand, log K ow, af samme størrelsesorden som f.eks. PAH-forbindelsen fluoren 5

6 Tabel 1. Oversigt over de funktioner, som ønskes dækket af additiver til benzin og diesel. Additivgruppe Antibankningsmidler Antifrostmidler Antioxidanter Flowforbedrere Antirustmidler Antiskummidler Antistatiske stoffer Antibelægningsmidler Biocider Emulsionsbrydere Farver og sporstoffer Forbrændings-katalysatorer Metal deaktivatorer Oygenater Parfumer Slidbeskyttere Smøremidler Modvirkere af blybelægninger Sprayforbedringsmidler Stabilitetsforbedrere Tændingsforbedrere Funktion hæmmer uens forbrænding af benzin i motoren (bankning), øger benzinens oktantal forhindrer isdannelse i motoren forhindrer oxidation af benzin- og dieselkomponenter, der kan resultere i dannelse af gummiagtige polymerer stabiliserer tilsatte organiske blyforbindelser forhindrer rustdannelse i motorer og rørsystemer forhindrer skumning under pumpning forhindrer opbygning af statisk elektricitet forhindrer partikeldannelse i motoren fjerner belægninger, der er dannet forhindrer mikrobiel vækst i brændstof fjerner vanddråber i brændstoffet muliggør identifikation af brændstoftype forhindrer tilstopning af motoren på grund af udfældning ved lav temperatur af de højtkogende vokskomponenter i diesel effektiviserer gnistdannelse i motoren modvirker soddannelse under dieselforbrænding forhindrer dannelse af belægninger af blyoxid i motoren ved brug af benzin tilsat alkylblyforbindelser letter mekanisk selvfjernelse af blybelægninger forhindrer metaller i at katalysere oxidation af brændstoffet og dermed dannelse af gummiagtige polymerer hæmmer uens forbrænding i motoren og erstatter tilsætning af andre antibankningsmidler, øger benzins oktantal fungerer som brændstof ligesom olieproduktet overdøver ubehagelig lugt af brændstoffet forhindrer korrosion i motorens cylindre forhindrer korrosion i motoren på grund af høj viskositet af diesel ved lav temperatur forhindrer slitage af ventillejer forhindrer mekanisk slitage på motoren og forhindrer friktion, primært på/i cylindre giver bedre fordeling af indsprøjtet brændstof forhindrer syre-base reaktioner starter forbrændingsprocessen af diesel tidligere og gør den hurtigere, øger cetantal af diesel 6

7 og en chlorphenol som 3,4,5-trichlorphenol, og det vil udvaskes til og transporteres med grundvandet i nogenlunde samme grad. Det skal bemærkes, at hverken effekten af separat fase eller stoffernes eventuelle nedbrydning er medtaget i beregningerne i tabel 3, ligesom der ikke her er taget stilling til stoffernes eventuelle farlighed for mennesker og miljø. Der er således alene tale om en indledende, overordnet vurdering. Hvad så nu? Oplysningerne i denne artikel er indsamlet i forbindelse med et projekt, hvor DHI for Amternes Videncenter for Jordforurening gennemgår den umiddelbart og offentligt tilgængelige viden om additiver til benzin og diesel med henblik på risikoen for forurening af jord og grundvand. Efter færdiggørelsen af projektet vil behovet for konkrete undersøgelser af danske benzin- og dieselprodukter blive vurderet. Tabel 2. Eksempler på 3 stoffer, der i det fælles nordiske Produktregister er registrerede med et forbrug som brændstofadditiver i Danmark. CAS 2 nummer Stofnavn Ethylhexylnitrat Isopropanol Maleinsyretridecylamid Opgivet 3 forbrug i Danmark i 2001 i tons 7 Stofhovedgruppe/-funktion Iltende organiske forbindelser/ tændingsforbedrer til diesel Kortkædede alkoholer og ethere/ oxygenat og antifrostmiddel Overfladeaktive stoffer/flere mulige funktioner Tabel 3. Fysisk-kemiske egenskaber og forventet fordeling af de rene stoffer i umættet, sandet muldjord af udvalgte stoffer registrerede som brændsstofadditiver i Danmark. Stofnavn Fysisk-kemiske egenskaber 4 Fordeling jord-poreluft-vand H log (Kow) 6 Jord Poreluft Porevand 5 atm m3/mol % % % 2-Ethylhexylnitrat 4,12 1,44 * ,6 <0,1 0,4 Isopropanol 0,28 7,5 * ,3 <0,1 97,7 5,75/2 7 1,8 * /58,7 <0,1/<0,1 <0,1/41,3 1 Referencer til denne artikel vil kunne findes i et notat, som udarbejdes ved en igangværende vidensopsamling for Amternes Videncenter for Jordforurening. 2 Systematisk nummerering fra Chemical Abstracts. 3 Mængde opgivelser er omtrentlige og kan være fejlbehæftede pga. mulig dobbelt registrering og manglende opdatering. 4 Alle beregnede med US EPA s software EPI til estimering af stoffers skæbne i miljøet. 5 Fordelingskonstant oktanol/vand. 6 Henrys lov konstant. 7 Maleinsyretridecylamid er en syre med pka på cirka 2, som i pore- og grundvand vil være fuldstændigt ioniseret. Værdien af log Kow estimeret i EPI er for den uioniserede syre, mens værdien er for den ioniserede syre anslået udfra effekten af ionisering på andre organiske syrer. 7

8 Sammensætning af olieprodukter i forurenet jord Sammensætningen af en olieforurening kan undergå betydelige forandringer med tiden pga. de store forskelle i oliekomponenternes egenskaber. Eksempler på dette er, at: nogle stoffer fordamper meget let og findes derfor i faldende mængder i jord- og vandfasen. nogle stoffer opløses let i grundvandet og fjernes derved fra jordfasen. nogle stoffer er så uopløselige i vand, at de forbliver i jordfasen. nogle stoffer er let nedbrydelige under lokale forhold, hvorved de gradvist elimineres. Disse forhold medfører, at det ofte kan være vanskeligt at genkende en olieforurening efter nogen tid. Dette er velkendt på de kemiske laboratorier, men det kan ofte være svært at redegøre for i en analyserapport, som i dagens Danmark som regel kun er en rapportering af tal. Det er derfor vigtigt, at brugerne af analyserapporterne er vidende om og opmærksomme på fortolkningen af analyser på olieforurenet jord og vand. Som eksempler omtales forureninger som dieselolie, motorbenzin, PAH og MTBE. Dieselolie Analysen af olieforurenet jord og vand foregår oftest ved en GC-FIDanalyse, hvor kromatogrammet dels bruges til den kvantitative analyse, dels til identifikation af forureningen på grundlag af mønsteret i GC- FID-kromatogrammet, det såkaldte fingerprint. En dieselforurening vil give meget forskellige fingerprint i jordfasen og i vandfasen. En frisk dieselolie kan tydeligt genkendes i en jordprøve, dog er den som regel ikke til at skelne fra let fyringsolie (gasolie). Derimod kan den kun genkendes i vandprøver, hvis olien forefindes som f.eks. fri fase, emulsion eller lignende, idet olien så optræder med et fingerprint som selve olien. Hvis dieselolien derimod er udvasket, vil forureningen i grundvandet typisk vise sig ved et højt indhold af flygtige aromater primært BTEX og C9-C10-aromater. En sådan forurening kan ofte være umulig at skelne fra en forurening med aromater fra et tjæreprodukt, fra en motorbenzin eller fra et aromatholdigt opløsningsmiddel som Solvesso eller lignende. Da komponentsammensætningen i jord således er meget forskellig fra sammensætningen i vand, er det kompliceret eller umuligt at vurdere jord- /vandfordelingen af total olie. Derudover er de største vanskeligheder med dieselolie knyttet til oliens forvitring, altså den forandring olien undergår med tiden, primært som følge af biologisk nedbrydning, fordampning og udvaskning. Som følge af disse forvitringsprocesser vil de nedbrydelige, udvaskelige og letflygtige komponenter elimineres med tiden og efterlade de vanskeligt nedbrydelige, adsorberbare og tungtflygtige komponenter i jorden. Disse processer er en yderst kompliceret affære, som ikke vil blive gennemgået her, men meget forenklet 8

9 I denne artikel bliver der fokuseret på, hvordan sammensætningen af en olieforurening kan ændre sig med tiden. Artiklen tager udgangspunkt i de kemiske analyser, der udføres på jord- og vandprøver dvs. hvordan olieprodukternes ændringer påvirker de vurderinger, der kan drages på grundlag af de kemiske analyser. Gennemgangen er begrænset til de standardanalyser, som benyttes rutinemæssigt på de danske laboratorier. Af Nis Hansen, Eurofins A/S kan man sige, at mange olieprodukter herunder diesel ændrer sig, så forureningen af jordfasen med tiden bliver mere og mere ensartet. En meget gammel forurening med dieselolie kan derfor vanskeligt eller slet ikke skelnes fra andre tungere olier. Motorbenzin Da motorbenzin i høj grad består af let udvaskelige aromater, vil disse let gå i vandfasen. Som netop omtalt kan det imidlertid være vanskeligt at konkludere, om forureningen i en grundvandsprøve stammer fra motorbenzin, dieselolie, et tjæreprodukt eller et opløsningsmiddel. Selv om motorbenzin således let udvaskes fra jorden, vil der dog være betydelig forskel på udvaskningen af de forskellige komponenter. Dette viser sig ved, at jorden med tiden vil indeholde mest af de tungere aromater, hvilket primært vil sige C9-C12 aromater, naphthalen og methylnapthalener. Ved undersøgelser på benzinstationer vil en benzinforurening af jorden som regel kunne erkendes entydigt ved fundet af flyg-tige aromater, og deres sammensætning vil afspejle forureningens alder, uden at det dog er muligt at angive en alder målt i år. Også jord med blandingsforureninger af motorbenzin og diesel vil som regel kunne identificeres som sådanne, når blot det ene produkt ikke dominerer helt i forhold til det andet. I disse tilfælde vil aromaterne fra benzin kunne skelnes fra fingerprintet fra dieselolien. PAH Ingen dieselolie- og benzinprodukter indeholder store mængder af PAHforbindelser (se tidligere indlæg), men alligevel kan forurening med PAH ofte henføres til olieprodukter. Dette skyldes som regel, at der for olieprodukter med PAH med tiden sker en relativ opkoncentrering af PAH i jordfasen, idet andre oliekomponenter lettere elimineres fra jordfasen gennem mikrobiel nedbrydning, fordampning og udvaskning. Resultatet er, at selv om PAH-indholdet er lavt i olieprodukter, kan der godt forekomme høje PAH-niveauer i jordfasen, hvis olieforureningen har stået på igennem længere tid, og der således stadig er blevet tilført olie med PAH. PAH fra olie kan som regel afsløres ved tilstedeværelsen af alkylerede PAH i betydelige mængder. Mens PAH fra afbrænding og tjæreprodukter primært udgøres af PAH uden sidegrene (ikke-alkylerede PAH), indeholder olieprodukter betydelige mængder af alkylerede PAH, som f.eks. methyl-, dimethyl, methylethyl- PAH. Ved praktiske undersøgelser kan der f.eks. analyseres for såkaldte C1-, C2- og C3-naphthalener, C1-, C2- og C3-phenanthrener samt C1-, C2- og C3-dibenzothiophener. Analyse af disse stoffer er standard i forbindelse med offshore-undersøgelser, hvor det er vigtigt at kunne afsløre, om PAH i miljøet har tilknytning til olieudslip fra offshore-produktion. PAH udvaskes ikke i betydende koncentrationer, og PAH udgør derfor ikke et grundvandsproblem. MTBE Antallet af additiver til olieprodukter er som omtalt meget stort, og her vil kun blive omtalt MTBE og bly. MTBE er et letflygtigt og samtidigt meget vandopløseligt stof. Det vil derfor i høj grad udvaskes til grundvandet, men vil dog undertiden længe kunne findes som en rest i jordfasen. Efter fremkomsten af Purge & Trap-analyser til analyse for flygtige komponenter i vand har denne metode helt erstattet de tidligere 9

10 ekstraktionsanalyser. Dette har givet meget lavere detektionsgrænser, ligesom det er blevet muligt at medbestemme begge de aktuelle nedbrydningsprodukter TBA og TBF. For jordprøver derimod benyttes så vidt vides ikke Purge & Trap-analyser på danske laboratorier, men stadig ekstraktion efterfulgt af GC-MS analyse. Dette medfører, at TBA næppe vil kunne medtages ved jordanalyser, hvilket næppe heller er relevant. Andet For mange stoffer som pesticider og chlorerede opløsningsmidler omfatter de kemiske analyser også en række nedbrydningsprodukter (metabolitter). Dette er ikke tilfældet ved analyse af olieprodukter, hvor det vel kun er for MTBE, at der også undersøges for metabolitterne. Selv om man efterhånden har en meget betydelig viden om nedbrydningen af de forskellige kulbrinter, vil det i praksis være meget kompliceret at udvælge og analysere for relevante metabolitter. Ligeledes er det kun ganske få additiver, som indgår i undersøgelser af olieforurenet jord. Dette skyldes bl.a., at selv om additiverne måske nok er kendt, kan det være vanskeligt at fremskaffe oplysninger om, hvilke additiver der findes i et konkret produkt. Kompost til haven eller olieforurenet jord? Kontrolanalyser af god dansk muld kan være det rene hasard, men med en ny analyse- og fortolkningsmetode bliver afgørelsen om olieforurenet eller ej forhåbentlig lettere. Af Christian Grøn, DHI Institut for Vand og Miljø Analyser for olie (sum af kulbrinter, total kulbrinter, THC) i jord udføres i Danmark normalt ved ekstraktion af jorden med et opløsningsmiddel efterfulgt af bestemmelse af ekstraherede kulbrinter på en gaskromatograf med flammeioniseringsdetektor (GC-FID). Desværre giver metoden ekstraktion af andre organiske stoffer end oliekulbrinter, og GC-FID kan ikke se forskel på oliekulbrinter og tilsvarende organiske forbindelser, fra f.eks. delvist nedbrudte planter. I undersøgelser af forurenet jord skal Miljøstyrelsens anbefalede metode til analyse for total kulbrinter, som anvender ekstraktion med en blanding af pentan og vandig pyrophosphat, benyttes, fordi jordkvalitetskriteriet for total kulbrinter på 100 mg/kg TS er opstillet på baggrund af denne metode. Nogle laboratorier har i stedet benyttet dichlormethan som ekstraktionsmiddel, formodentlig fordi man så kan analysere for PAH i samme arbejdsgang og dermed tilbyde billigere analyser. Desværre giver dichlormethanekstraktion højere analyseresultater, fordi dette ekstraktionsmiddel er mere effektivt, hvilket 10

11 særligt gælder for stærkt nedbrudte olieforureninger og for organiske stoffer af planteoprindelse. Analyser af jord/vækstlag tilsat kompost (f.eks. komposteret have- /parkaffald) er et eksempel på, hvor galt det kan gå. I tabellen er vist resultater af analyse af forskellige prøver af samme kompostberigede sandede jord med forskellige ekstraktionsmidler og på forskellige laboratorier. Selvom datamaterialet er begrænset, så tyder resultaterne på en betydelig variation laboratorierne imellem med samme ekstraktionsmiddel, samt på en stor effekt af valg af forkert ekstraktionsmiddel. Som typiske bemærkninger til analyse af kompostberigede jorder er der på forskellige laboratorier givet følgende forklaringer: Prøverne indeholder kulbrinter svarende til en tungere olie som smøreolie, motorolie eller et lignende produkt. Prøverne indeholder kulbrinter svarende til en tungere olie som smøreolie, motorolie eller et lignende produkt. En del af indholdet kan evt. stamme fra humus. Kromatogrammet viser indhold af uidentificerede kulbrinter med kogepunkt i området C. Laboratoriet skønner ud fra kromatogrammets udseende, at kulbrin- terne helt eller delvist stammer fra naturligt forekommende kulbrinter. Prøven indeholder ikke kulbrinter med oprindelse i stenkulstjære eller oliedestillater. Ved GC/MS-analyse af prøveekstraktet kan der påvises E-vitamin samt forskellige steroidlignende stoffer m.m. Yderligere udgør ion 57 (karakteristisk for alkaner(oliekomponenter)) ca. X,X % af totalionstrømmen mod ca. Y,Y % i frisk diseselolie. Kogepunktsintervallet for de påviste kulbrinter ligger på C. De påviste kulbrinter har med stor sandsynlighed sin oprindelse i biologisk materiale. Kulbrinter i intervallerne C10-C25 og C25-C35 vurderes at stamme fra naturlige komponenter. Prøve Laboratorium Ekstraktionsmiddel 1 Pentan 95 2 Pentan 56 A 2 Dichlormethan 210 B 2 Dichlormethan 180 Til kontrol af kompostberiget jord inden brug, ved godkendelse af jord efter rensning eller f.eks. i en forureningsundersøgelse er det nødvendigt med en klar og entydig afgørelse: Er dette materiale forurenet med kulbrinter fra olieprodukter eller ej? Både resultaterne og fortolkningerne fra denne lille undersøgelse af kompostberiget jord viser, at der er behov for én analysemetode: Velbeskrevet, benyttet af alle og med objektivt baserede kriterier for fortolkning. Forhåbentlig vil den nye metode til bestemmelse af olie i jord (se Karen Hallings artikel i dette nummer af AVJinfo) tilfredsstille dette behov. Sum af kulbrinter (mg/kg TS) 11

12 Analyse for olie i jord og interferenser fra naturligt forekommende kulbrinter Ved analyse af jord for indhold af oliekulbrinter ved GC-FID kan der forekomme interferenser fra naturligt forekommende kulbrinter. Af Karen Halling, AnalyCen A/S Det er ikke altid muligt at skelne oliekulbrinterne fra de naturlige kulbrinter ved den traditionelle GC-FID pga. en ofte forekommende uopløst bule i kromatogrammet (Unresolved Complex Matter, UCM). I denne bule findes både oliekulbrinter og bidrag fra naturlige kulbrinter. For i højere grad at kunne foretage en kvalitativ vurdering af arten af kulbrinterne, når der også er naturligt forekommende kulbrinter i jorden, er det nødvendigt at undersøge jordprøven ved GC- MS. Herved kan jordens indhold af oliekulbrinter undersøges ved at bestemme indholdet af specifikke oliekulbrinter og sammenholde indholdet af disse med tilsvarende indhold i rene olieprodukter. Derudover kan jordens indhold af naturlige kulbrinter bestemmes. I forbindelse med Miljøstyrelsens projekt vedrørende videreudvikling af metoder til bestemmelse af olie i jord /1/ er indholdet og arten af naturligt forekommende kulbrinter bl. a. forsøgt kortlagt. Indholdet af kulbrinter, som findes i rene prøver, er fastlagt i prøver, der er udtaget fra udvalgte rene lokaliteter, f.eks. overfladejord fra en bøgeskov og eng. Samtidig er der udtaget profilprøver prøver udtaget i forskellige dybder for at belyse et evt. nedbrydningspotentiale af de enkelte komponenter. Prøverne er ekstraheret, og ekstraktet fra disse prøver er analyseret ved GC-MS i scan-mode. De enkelte toppe er forsøgt identificeret ved hjælp af deres massespektrum og kogepunkt. Der er en række gennemgående træk i alle de undersøgte prøver. Der er et forholdsmæssigt stort indhold af phytosteroler, n-alkaner og fedtsyrer, som bidrager væsentligt til totalkulbrinteindholdet. Phytosteroler Phytosteroler forekommer i alle planter og har forskellig aktivitet i planterne. Phytosteroler er i høj grad planteartsspecifikke, og indholdet er afhængigt af vegetation og nedbrydningsgrad. Tre phytosteroler forekommer i alle planter; sitosterol, stigmasterol 12

13 Figur - Kromatogram og campesterol. De er alle essentielle komponenter i plantecellemembraner, og de forekommer frit i planterne eller som simple 3-glucosider. Indholdet af disse varierer i planterne afhængigt af, hvilken plante der er tale om /2/. Phytosterolerne kromatograferer sent i et GC-FID-kromatogram med retentionstid, som vist nedenfor, mellem ca. 24 minutter og 30 minutter (mellem n-alkan C33 og C38) i dette eksempel fra blandeprøven af jorden fra 0-10 cm s dybde fra en bøgeskov. Totalkulbrinteindholdet i den viste prøve er 1900 mg/kg TS (>C5 C40). Phytosterolindholdet udgør i denne prøve ca. 18 % af totalkulbrinteindholdet. Ulige n-alkaner I olieprodukter forekommer n-alkanerne altid med en ligelig fordeling mellem alkaner med lige og ulige antal kulstofatomer. Dette er gældende selv ved raffinerede produkter som terpentin, petroleum, gasolie og fuelolie. Plantevoks/-paraffiner indeholder kulbrinter, specielt langkædede n-alkaner med overvægt af molekyler med et ulige antal af kulbrinter (n-alkan C25, C27, C29, C31 og C33). Tilstedeværelse af ulige n-alkaner, som stammer fra planter, giver sig udtryk i en ulige fordeling af n-alkanerne /3/. Beregning af CPI (Carbon preference indeks), der er forholdet mellem ulige og lige n-alkaner, kan give en indikation om bidrag til totalkulbrinteindhold fra plantemateriale. CPI >> 1 viser væsentligt bidrag fra naturligt forekommende kulbrinter. Fedtsyrer Fedtsyrer forekommer hovedsagligt i planter i bunden form, esterificeret til glyceroler, som fedt eller lipider. Disse lipider kan udgøre op til ca. 7 % af tørvægten i blade i højere planter og er også indholdsstoffer i cellemembraner, chloroplast og mitochondria i planter /2/. En lille del af fedtsyrerne forekommer som estre fedtsyreestre, hvor der f.eks. sidder en methylgruppe på syregruppen. Disse estre er tilstrækkeligt upolære til, at de ved ekstraktion overføres til pentanfasen ved traditionel ekstraktion til totalkulbrinter i jord /4/. Indholdet af fedtsyreestre ligger ofte relativt lavt i forhold til totalkulbrinter. Indholdet er højest i overfladeprøver, hvor der kan være græs tilstede. Indholdet fra f. eks. en ferskvandseng i 0 10 cm s dybde er fundet til hhv. 17,7 % og 18,4 % af totalkulbrinteindholdet. Græs ekstraheret giver et indhold på ca. 10 % af totalkulbrinter. Skelnen mellem naturlige kulbrinter og oliekulbrinter Ved laboratorieundersøgelsen af jord for indhold af olie ved GC-FID gives der ofte en kvalitativ vurdering af kulbrinternes kogepunktsinterval i relation til kendte olieprodukter (benzin, gasolie etc.). Det er muligt på basis af GC-FID at identificere de rene, uforvitrede olieprodukter uden interfererende naturlige kulbrinter. Det kan være problematisk at vurdere indholdet i prøver, hvor der er stort indhold af naturligt forekommende kulbrinter, som overskygger bidra- get fra oliekulbrinterne. For at kunne vurdere om der er oliekulbrinter i disse prøver, kan der foretages analyse ved GC-MS efter specifikke oliekulbrinter, som f.eks. homologerækker af phenanthrener. Ligeledes kan karakteristiske mønstre fra hopanerne (triterpaner) også undersøges, da visse af hopanerne er meget resistente over for nedbrydning og ikke forekommer i rene jordprøver. Bidrag fra naturligt forekommende kulbrinter giver falsk positiv i forbindelse med klassifikation af jord set i relation til jordkvalitetskriterierne /5/. En fuldstændig skelnen mellem naturligt forekommende kulbrinter og oliekulbrinter udelukkende ved GC-FID er ikke mulig. GC-MS giver mulighed for at skelne bidrag fra naturlige kulbrinter: phytosteroler, ulige n-alkaner og fedtsyrer og kulbrinter fra mineralolie, således at det i højere grad er muligt at vurdere jordens forureningsgrad. 1. Miljøprojekt xxx. Videreudvikling af metoder til analyse af olie i jord. Miljøstyrelsen 2003, udkast. 2. Harborne, J.B. and Baxter, H. Photochemical Dictionary, A Handbook of Bioactive Compounds from Plants. Taylor & Francis Ldt. 1993, London. 3. Dybdahl, H.P., Interferenser ved bestemmelse af olie I jord. Teknisk Rapport, Nr. 21, Miljøstyrelsen. 4. Bestemmelse af olie i jord, Gaschromatografisk metode, DHI, Miljøstyrelsen, Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord, 14. maj

14 Risikovurdering af olieforurening baseret på fasefordelingsbereg ninger vha. JAGG Af Kim Broholm og Lizzi Andersen, DHI Institut for Vand og Miljø og Kim Dahlstrøm, Miljøstyrelsen Denne artikel beskriver en del af et projekt for Miljøstyrelsen, hvor et af formålene er at udvikle et værktøj, som muliggør en beregning af risikoen for grundvand eller luft ved en benzin-/diesel-/olieforurening karakteriseret ved en total kulbrintekoncentration i jorden. Værktøjet skal resultere i realistiske bidrag til grundvand, udeluft og indeklima samt håndtere følgende typer af kendskab til forureningen: Man har kun målt en koncentration af total kulbrinter som C6 C35. Man har målt koncentrationen af total kulbrinter opdelt i C6 C10, C10- C25 og C25-C35. Man har målt koncentrationen af total kulbrinter opdelt i C6 C10, C10- C25 og C25-C35 samt BTEX. Ideen i projektet er ud fra en beskrivelse af mængden af stofferne i produkterne at opstille et kulbrinteprofil for hvert enkelt produkt (diesel, fyringsolie, gammel blyholdig benzin, 92, 95 og 98 oktan blyfri benzin). Til at repræsentere hver enkelt del af dette profil udpeges et typisk stof. Ud fra dette stof samt den tilhørende koncentration fra profilet beregnes risikoen for forurening i grundvand, luft eller indeklima vha. JAGG, som er et værktøj til risikovurdering udviklet af Miljøstyrelsen. For at opstille disse profiler er der indsamlet al tilgængelig information om koncentrationerne af kendte stoffer i både diesel, fyringsolie, gammel blyholdig benzin, 92, 95 og 98 oktan blyfri benzin. Derefter er middelværdien af koncentrationen for alle stofferne beregnet, og stofferne er sorteret efter deres kogepunkt. Da enkeltstoffer med lavt (< C6) og højt kogepunkt (> C35) ikke medtages i analysen af total kulbrinter, udelades de af de egentlige beregninger sammen med den type af stoffer, der ikke kan måles ved denne type analyse (eksempelvis MTBE). Summen af indholdet af stofferne er brugt til at normere indholdet med, så det udgør 100 %. Stofferne er herefter fordelt på de beskrevne grupper. Hovedgrupperingen er lavet, så den følger den traditionelle kulbrinteanalyse (se tabellen). Desuden er der lavet en undergruppering, der følger de forskellige typer af stoffer. Til hver gruppe er derefter valgt et indikatorstof, som benyttes i risikovurderingsberegningerne ved brug af JAGG (se tabellen). Indikatorstofferne er valgt, så de er typiske repræsentanter for de enkelte grupper og giver minimal tilbageholdelse og maksimal flygtighed. Dernæst er beregnet, hvor meget stofferne i de enkelte undergrupper udgør af selve produktet efter normeringen. Denne andel udgør den faktor, som ganges med den målte total kulbrintekoncentration for at få jordkoncentrationen for hver gruppe til at kunne bruges som input til JAGG. Det udviklede værktøj er afprøvet på to tilfælde, hvor forureningens fordeling var målt i to virkelige sager. Det ene omhandler en dieselforurening, for hvilken risikoen for grundvandsforurening er beregnet. Det andet er en benzinforurening, hvor bidraget til udeluften er beregnet. Beregningen af bidraget til grundvandsforurening er beregnet til i samme størrelsesorden som det målte, mens det beregnede bidrag til luft giver for høje værdier. Noget af forklaringen på de for høje værdier er givet, at sammensætningen er baseret på friske olieprodukter, hvilket vil give en for høj andel af de meget flygtige stoffer i forhold til de jordforureninger, der typisk påtræffes. Det er dog ikke umiddelbart muligt at give en generel korrektion for dette, 14

15 De enkelte hovedgrupper og deres undergruppering med det valgte indikatorstof Antal C-atomer Undergruppe Opdelingskriterium Indikatorstof 1 C<6 1 2-methyl-butan 2 6<C<10 2A Parafiner og olefiner 2-methyl-hexan 2B (benzen) Benzen benzen 2B (toluen) Toluen toluen 2B (xylener og ethylbenzen) Xylener og ethylbenzen m-xylen 2B (rest) Øvrige aromater og NSO* 1,2,4-trimethyl-benzen 3 10<C<15 3A Parafiner og olefiner dodecan 3B-A Aromater og NSO, log(kow)<4** naphthalen 3B-B Aromater og NSO, log(kow)>4 biphenyl 4 15<C<20 4A Parafiner og olefiner pentadecan 4B Aromater og NSO acenaphthen 5 20<C<25 5A Parafiner og olefiner eicosan 5B Aromater og NSO pyren 6 25<C<35 6A Parafiner og olefiner ikke relevant 6B Aromater og NSO benz(a)anthracen 7 35<C 7 benz(a)pyren * NSO-forbindelser er aromatiske stoffer, hvor et C i deres ringstruktur er blevet erstattet med enten ilt, kvælstof eller sulfat. ** Kow er en fordelingskonstant mellem jord og vand. før der er lavet flere sammenligninger med et større antal olieforurenede jorde. Projektet slutter med en anbefaling af mulige forbedringer af værktøjet, inden det bruges i fremtidige risikovurderinger. Der i projektet indsamlet meget information om sammensætningen af frisk benziner, diesel og fyringsolie, som vil kunne anvendes i anden sammenhæng. En anden viden, dette projekt har givet, er, hvor stor en del af olierne, der udelades, når standardanalysen starter ved C6 og ender ved C35. For benzinerne er andelen, der er mindre end C6 på mellem 40 og 52 % i forhold til summen fra C6 til C35, hvorimod andelen, der er tungere end C35, er ubetydelig for benzin. For diesel og fyringsolie er både andelen mindre end C6 og større end C35 ubetydelig. Det anbefales ikke, at selve analysen ændres, men man skal være opmærksom på, at der udelades en meget stor del benzin ved den traditionelle analysemetode, især fordi man traditionelt forbinder benzin med intervallet C6-C10 samt diesel og fyringsolie med intervallet C10-C25. De stoffer, der er mindre end C6, er typisk meget flygtige, så de sandsynligvis kun udgør et problem på selve benzinstationen eller meget tæt på den. De stoffer, der er fundet i denne gruppe, er også harmløse med en enkelt undtagelse. Blandt stofferne findes 1,3-butadien, som er kræftfremkaldende. 1,3-butadien er et meget flygtigt stof, hvorfor det vurderes, at det yderst sjældent ville være relevant i forbindelse med en jord- eller grundvandsforurening. En par andre nyttige ting i rapporten er en omfattende liste over stofferne i olie og de flestes fysiske og kemiske konstanter samt en liste med alle de stoffer, der indgår i summen af C9-C10-aromater, for hvilke der findes et kvalitetskriterium for luft. 15

16 10 års indsats for et bedre miljø Af Steen Berg Petersen og Per Brask, Oliebranchens Miljøpulje Den 21. december 1992 indgik oliebranchen og de offentlige myndigheder en aftale om undersøgelse og oprensning af forureninger på grunde, hvorfra der tidligere har været solgt benzin. Den 1. januar 2003 havde aftalen og dermed Oliebranchens Miljøpulje (OM) 10 års jubilæum. Fra puljens etablering og indtil udgangen af 1998 var der tilmeldt godt grunde. Ved tilmeldingsfristens udløb den 1. april1999 var antallet af tilmeldinger steget til godt grunde. Heraf har OM indtil 1. juli 2003 undersøgt næsten halvdelen. Der er foretaget oprensningsaktiviteter på 45 % af de undersøgte grunde svarende til ca Ud fra en gennemgang af tal fra Miljøstyrelsens Depotredegørelser finder vi det sandsynligt, at der siden 1. januar 1993 er foretaget omkring forureningsundersøgelser i Danmark. Det er vores vurdering, at OM har udført over 20 % af dette antal. Tilsvarende skønner vi, at der i perioden er igangsat godt afværgeforanstaltninger, og heraf har OM udført lidt over en tredjedel. Med baggrund i statistisk bearbejdning af de mange undersøgelser kan det ses, at såfremt benzinsalget er indstillet for mere end 40 år siden, 16

17 er der kun en lille sandsynlighed for, at der konstateres forurening ved en forureningsundersøgelse. OM har gennem årene høstet mange erfaringer fra det store antal udførte oprensningsaktiviteter og har derigennem medvirket til udvikling og afprøvning af metoder til gennemførelse af forureningsundersøgelser og oprensninger af benzin- og olieforureninger. OM har anvendt ressourcer til bl.a. udvikling af en analysestandard for laboratorieundersøgelser af olie i jord samt en mere standardiseret vurdering af, hvilke risici der er forbundet med olieforurenet jord og grundvand. Desuden er der afprøvet en række nye afværgeteknikker og defineret metoder og standarder for, hvorledes logistik- og stordriftsfordele kan anvendes i forbindelse med udførelse af undersøgelses- og oprydningsarbejdet. Største frivillige miljøaftale Den aftale, der blev indgået i 1992, er den hidtil største frivillige miljøaftale i Danmark. Der er gennem aftalen skabt et erfaringsgrundlag, som er anvendt af offentlige myndigheder ved revision af vejledninger og manualer. De mange positive resultater, som OM har opnået, er sket gennem en effektiv ressourcestyring og en konstruktiv dialog med myndighederne. Fra den 1. marts 2000 blev OM s aktivitetsområde udvidet med undersøgelse og oprensning af forureninger fra (villa) fyringsolietanke under 6000 liter. Indtil 1. juli 2003 er der behandlet godt 540 forureningsprojekter, og heraf er de 410 afsluttet. Ved starten af OM s arbejde var formålet med forureningsundersøgelser, at der skulle ske en fuldstændig kortlægning af forureningens omfang og karakter. Undersøgelserne var baseret på et meget omfattende antal boringer, der gav et meget præcist billede af forureningen, men det medførte samtidig store omkostninger. I dag tilrettelægges undersøgelsesomfanget ud fra den forventede strategi, der anvendes til at løse forureningsproblemet. Eksempelvis kan undersøgelsesomfanget være meget begrænset, hvis det forventes, at forureningen bortgraves. Undersøgelsesomfanget skal således understøtte oprensningsstrategien og tilpasses det niveau af informationer, der er nødvendige for at vælge den endelige oprensningsstrategi. I takt med at antallet af undersøgelser på OM-grunde er øget til de nuværende pr. år, har OM initieret en udvikling mod en større planlægning af logistik i forbindelse med undersøgelser og afværge. I dag samles opgaverne ud fra beliggenhed, så indhentning af historiske data og beskrivelse af geologi kan gøres rationelt og med et minimum af transporttid. Samtidig har udarbejdelsen af koncepter for rapportering medvirket til øget fokus på undersøgelsens egentlige formål at beskrive forureningssituationen og dens konsekvenser. I slutningen af 1980 erne var de eneste anvendte teknologier til afværge af olieforureninger baseret på opgravning og oppumpning af grundvand. På det tidspunkt blev der gravet til store dybder ofte kombineret med en omfattende spunsning for at sikre omkringliggende bygninger og arealer. Medvirkende til de meget store graveprojekter var, at grundlaget for vurdering af sundheds- og miljørisiko ikke var særligt detaljeret og medførte en overestimering af risikoen. Erfaringerne med grundvandsoppumpning viste, at fra en meget høj forureningsfjernelse i starten faldt ydelsen kraftigt med det resultat, at oppumpningen ofte fortsættes i en længere årrække uden nævneværdig forureningsreduktion. Samtidig begyndte der at komme rapporter om, at der på flere steder med olieforurening var set tegn på biologisk omsætning af olien. Omsætningen var forårsaget af naturligt forekommende mikroorganismer i jorden. 17

18 Den biologiske omsætning af olie i jord og grundvand gav ideen til at stimulere den naturlige fauna af mikroorganismer in situ for at øge omsætningen. Den mest forsøgte metode til at stimulere omsætningen var at tilføre ilt eller luft til jorden (bioventilering) eller grundvand (air sparging). Der blev udviklet en række forskellige teknikker til at tilføre ilten. Parallelt hermed blev der udviklet teknikker til at fjerne flygtige forureningskomponenter ved vakuumventilering. Fælles for metoderne er afhængigheden af en ensartet jord, der sikrer spredning rundt i jorden. Erfaringerne viser, at selv med meget omfattende test kan denne spredning variere med et varierende oprensningsniveau til følge. De oprensningskriterier, der blev opstillet før opstart af oprensningen, er ofte ikke blevet opfyldt. I dag anvendes in situ teknikkerne ofte kombineret med andre afværgemetoder. Eksempelvis anvendes in situ teknikkerne under bygninger, hvor forureningen er utilgængelig ved almindelige gravearbejder, mens den tilgængelige forurening fjernes ved bortgravning. De nævnte in situ oprensningsmetoder er baseret på, at den naturlige bakteriefauna kan sørge for en omsætning under forudsætning af tilførslen af ilt. Ved andre metoder tilføres bakterier til jorden for at øge omsætningen. Bakterierne ledsages ofte af en næringsblanding, der sikrer optimale omsætningsforhold. I den senere tid er der fokuseret på at udvikle en vifte af bakterier til nedbrydning af forskellige forureningstyper. Metoden har dog som øvrige in situ teknikker vanskeligt ved at løse det klassiske problem med en ensartet distribution, når det forsøges at tilføre materiale til en inhomogen jord, hvad enten det sker på luft- eller væskeform. Standardiserede vurderingsmodeller Gennem årene er vurdering af risici ved olieforureninger blevet mere omfattende og standardiserede. I midten af 1990 erne blev der med inspiration fra bl.a. den amerikanske risikovurderingsmodel»rebecca«udviklet en dansk model til vurdering af risiko i forhold til grundvand og indeklima m.v. Modellen er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning fra 1998 og kaldes i daglig tale for»jagg-modellen«. Den danske model tager højde for, at man i nogle situationer har et begrænset kendskab de parametre, der indgår i beregningen af risiko. I de tilfælde kan disse parametre estimeres i modellen. Det er væsentligt at være opmærksom på, at risikovurdering baseret på estimerede parametre er konservativ og overvurderer risikoen. Omkostningerne til at verificere lokalitetsspecifikke parametre kan være store og skal derfor vurderes i sammenhæng med den aktuelle risiko. En standardiseret metode til vurdering af risici har åbnet muligheden for et mere nuanceret forhold til at der efterlades olieforurening i jorden. Resultatet har været, at der i dag ofte efterlades forureninger, der ikke udgør en sundheds- eller miljørisiko for arealanvendelse, grundvand og indeklima. Desværre har den brede befolkning fortsat vanskeligt ved at forstå betydningen af efterladte restforureninger. I visse tilfælde kan denne usikkerhed endda få betydning ved belåning af ejendommen. For olieforureninger er det i denne sammenhæng væsentligt at være opmærksom på, at i langt de fleste tilfælde kan olien nedbrydes, og med tiden vil forureningen reduceres. Samtidig med udviklingen af risikovurderingsmodellen blev en ny metode til rensning af forurening introduceret i Danmark. Metoden er baseret på den viden, der er om naturlig nedbrydning af olie jorden og forudsætter således ikke, at jorden tilføres nye stoffer til nedbrydning af forureningen. Ved vurdering af naturlig nedbrydning tages udgangspunkt i den aktuelle nedbrydning, som findes ved en monitering af forureningens omfang og sammensætning samt redoxforhold. Det kan ud fra moniteringen fastslås, om naturlig nedbrydning af olieforureninger er tilstrækkelig til at sikre, at forureningen ikke spredes yderligere. Desværre har metoden ikke haft den sammen gennemslagskraft i Danmark, som i de lande vi normalt sammenligner os med. Oliebranchens Miljøpulje har taget initiativ til at udarbejde en fælles platform for vurdering af naturlig nedbrydning, og det er OM s håb, at metoden vil vinde en større udbredelse i fremtiden. Nye metoder Oliebranchens Miljøpulje har gennem årene introduceret nye metoder til at forbedre undersøgelser og afværge. Udgangspunktet har været at støtte udviklingen af nye teknikker, der kan lede til kommerciel udnyttelse i Danmark inden for et par år. Inspirationen til udviklingsemner er ofte hentet i udlandet og herunder specielt USA. Det er Oliebranchens Miljøpuljes forventning, at der inden for de kommende år vil ske en videre raffinering og optimering af de kendte teknikker, herunder forventes det særligt, at metoden til oprensning ved af naturlig nedbrydning vil finde langt større anvendelse end i dag. Der ses omvendt ikke tegn på, at der introduceres nye metoder. Oliebranchens Miljøpulje ser det som et væsentligt indsatsområde at bidrage til en bedre forståelse hos grundejere af betydningen af efterladt olieforurening i jord. I 2003 vil OM gennem en klassificering af restforureninger på en forhåbentlig let forståelig måde forsøge at mindske den ængstelse, der kan være hos de grundejere, hvor der efterlades en restforurening. 18

19 Nedbrydning og vertikal spredning af MTBE i grundvand Et projekt udført på Fyn under Miljøstyrelsens Teknologiudviklingsprogram afslører en vertikal spredning af MTBE og benzen til ca. 25 meter under terræn på grund af specielle hydrogeologiske forhold. Men projektet viser også en begyndende nedbrydning af MTBE på grunden. Af Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS, Kim Dahlstrøm, Miljøstyrelsen, Steen Kofoed Munch, Fyns Amt og Kim Broholm, DHI Institut for Vand og Miljø Nedbrydning af forureningsstoffer in situ medvirker til at reducere den risiko, som forureningen udgør for grundvandsressourcen. Udenlandske studier peger på, at MTBE ikke nedbrydes i samme omfang som de øvrige benzinstoffer, i visse tilfælde sker der ingen nedbrydning, mens stoffet i andre tilfælde og under andre geokemiske vilkår kan nedbrydes. Den måde MTBE nedbrydes på, er ikke blevet undersøgt før i Danmark. Formålet med dette projekt har været at belyse MTBE s spredning og transport i grundvand, herunder omfanget af nedbrydning og om muligt samspillet med nedbrydningen af de øvrige benzinstoffer og geokemien. Projektet er udført på en lokalitet på Fyn, hvor der indtil 2000 har været drevet servicestation. MTBE blev delvist nedbrudt Projektet viser, at MTBE faktisk bliver nedbrudt på den undersøgte lokalitet. Der blev nemlig fundet både TBA, TBF, isopropanol og acetone, som alle er nedbrydningsprodukter af MTBE. De fundne nedbrydningsprodukter udgør mellem 1 % og 10 % af MTBE-koncentrationen (stedvist op til 80 %), men hvorvidt det er udtryk for en til ti procents nedbrydning af MTBE vides ikke. Målingerne indikerer endvidere, at der foregår en nedbrydning af organiske stoffer, (MTBE og kulbrinter), idet der i kildeområdet foregår nitrat-, jern- og sulfatreduktion samt er konstateret nedbrydningsprodukter af MTBE, idet der i kildeområdet foregår nitrat-, jern- og sulfatreduktion. MTBE er altså nedbrydelig i hvert fald under de specifikke forhold på den valgte lokalitet. Det præcise spredningsmønster i og fra kildeområdet (forholdet mellem den horisontalt og den vertikale spredning) er ikke fuldt kortlagt. Derfor er det ikke klart, hvor stor den reelle nedbrydning har været, og hvilke alternative processer der reducerer forureningen. Det er derfor vanskeligt at angive en nedbrydningsrate for MTBE, ligesom det er svært at konstatere, om den observerede nedbrydning er typisk for danske forhold. Figuren viser, at MTBE-forureningen mod forventning har spredt sig til stor dybde (13 m under 19

20 grundvandsspejlet umiddelbart nedstrøms for kilden), hvorefter spredningen af forurening fortsætter over hele dybden af det sekundære magasin. Den vertikale fordeling af forureningsfanen er kortlagt med et meters intervaller. Denne kortlægning viser, at koncentrationen i grundvandsmagasinet under kildeområdet falder fra hhv til og siden til ca. 10 µg MTBE/l i bunden af grundvandsmagasinet. Mellem det sekundære og det primære magasin er der en for danske forhold atypisk stor nedadrettet trykgradient (ca. 1,0 m/m). Dette betyder, at der på stedet er en relativ stor vertikal strømning, hvilket giver den observerede forureningsspredning. Forureningssituationen på denne lokalitet illustrerer tydeligt, at en systematisk placering af vandprøvetagningsfiltre alene i toppen af magasinet giver et misvisende billede af forureningsudbredelsen og en fejlagtig afgrænsning (vertikalt og evt. også horisontalt). Det understreger relevansen af at udtage vandprøver fra filtre i flere, specifikke niveauer og ikke kun i toppen af magasinet. For at effektivisere feltundersøgelsen er samtlige vandprøver analyseret på felt-gc for MTBE og BTEX. Der er ved sammenligning af MTBE-koncentrationer, bestemt i felten og på eksternt laboratorium, fundet en meget god overensstemmelse. Udstrakt brug af feltanalyser i selve undersøgelsesfasen muliggør en væsentlig tidsmæssig og økonomisk besparelse. Projektresultaterne viser, at det er vigtigt, at der opstilles en grundig geologisk/hydrogeologisk model på baggrund af de foreliggende skrivebordsdata. Modellen skal fungere som udgangspunkt for fremtidige undersøgelser. Desuden bør det være et vigtigt led i undersøgelserne at få verificeret den opstillede model og forudsætningerne for den. En del af de undersøgelser af olieog benzinforureninger, der i øjeblikket udføres på danske lokaliteter, tager afsæt i en todimensional tænkemåde med en simpel fane i toppen af grundvandsmagasinet, typisk med vandprøvetagning i ét niveau. At dette kan være utilstrækkeligt, har man allerede oplevet i forbindelse med forureninger med f.eks. chlorerede opløsningsmidler. På basis af erfaringerne fra dette projekt anbefales det at tænke en rumlig forureningssituation ind i undersøgelsesstrategien. Det betyder ikke, at alle undersøgelser af forurening skal udføres både med en horisontal og en vertikal opløsning, men at alle forudsætningerne i den bagvedliggende model bør undersøges. I dette projekts første fase ville det have været en fordel, hvis man havde sat filtre op og udtaget vandprøver i flere dybder i kildeområdet bare i en enkelt af de boringer, man udførte. Ref.: MTBE s spredning i grundvand, Miljøprojekt nr. 740, Miljøstyrelsen 2002, se publikationer/2002/ /html/. Udarbejdet af NIRAS A/S, Charlotte E. Riis, Anders G. Christensen og DHI - Institut for Vand og Miljø, Kim Broholm. 20