GOD SOMMERFERIE NYHEDSBREV JULI Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse. Fokus på sundhed. Øget fokus på internationalisering

Transkript

1 GOD SOMMERFERIE Vi nærmer os sommerferien, og jeg vil gerne benytte lejligheden til at ønske rigtig god ferie til alle, og sige mange tak for et godt samarbejde i første halvår Flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse Året har indtil nu været spændende og fyldt med gode udfordringer. Et stort fokus har været lagt på, hvordan vi får flere unge til at vælge erhvervsuddannelserne hos os, og som noget nyt lavede vi derfor en event i starten af januar, hvor vi sammen med IBC og EUC Lillebælt, inviterede forældre ind på skolen til en informationsaften og et foredrag med fremtidsforsker Anne Skaare Nielsen. Denne type af tiltag vil vi fortsætte med fremadrettet. Samtidig arbejder vi fortsat målrettet med vores brobygningsaktiviteter, og vores aktive vejledere er også at finde både på skolerne, jobcentre, messer m.m. Den store synlighed, som vi opnår via vores vejlederaktiviteter, marketing- og kommunikationsindsatser, samt den indsats vores dygtige undervisere leverer i klasserne hver dag, har betydet at skolen har et af landets højeste elevoptag til opstart august. Vi er også meget glade for, at vi til august starter EUX Velfærd op i både Horsens, Vejle og Kolding. Med EUX Velfærd får uddannelserne et løft, og det bliver spændende at følge den første årgang af elever på skolens afdelinger. Fokus på sundhed I første halvår af 2016 blev skolen sundhedscertificeret af Dansk Firmaidrætsforbund, og fokus på aktiviteter omkring sundhed fortsætter. Der er blevet uddannet sundhedsambassadører og sat forskellige initiativer i søen, bl.a. rygestopkurser, sundhedscafe m.m. Øget fokus på internationalisering Skolen har stor succes med eksport af kursusforløb til Kina. To af vores dygtige EVI uddannelseskonsulenter har netop været i Kina for at gennemføre kurser for vores kinesiske samarbejdspartner Right-AT-Home. Skolens mobilitetstal er også fortsat i top. Vi sender elever ud i praktik over hele verden, og i dette nummer af nyhedsbrevet kan I bl.a. læse om Bekim, der har været på Malta. Fokus på fælles didaktisk referenceramme I kan også læse om Next Practice forløbet, som mange af Jer har været en del af. Det har været en fornøjelse at arbejde med at fastlægge fælles rammer for det pædagogiske arbejde, og jeg glæder mig til at følge de fortsatte indsatser omkring dette. På ledelsens vegne vil jeg ønske alle en god og velfortjent ferie. Vi glæder os til nye og vigtige arbejdsoppgaver ved uddannelsesstarten i august. Hanne Helleshøj, Direktør 1

2 NY AFDELINGS- LEDER Dorte Truelsen Gram, ny afdelingsleder for hovedforløbene i Fredericia og Kolding, er oprindeligt uddannet husholdningslærer fra Ankerhus Seminarium i Sorø. Senere tog hun uddannelsen som social-og sundhedsassistent, fortsatte med en merit til sygeplejerske og senest en kandidat i sundhedsvidenskab på Syddansk Universitet i Odense. Det er således en erfaren kompetence, der indgår i ledergruppen på Social- og sundhedsskolen pr. 1. september Redaktionen har bedt Dorte Truelsen Gram fortælle lidt om sig selv og sine forventningen til arbejdet som afdelingsleder i Fredericia. KAN DU FORTÆLLE LIDT OM DINE TIDLIGERE BESKÆFTIGELSER? Jeg har arbejdet i hjemmeplejen, på plejehjem og på sygehus specielt på hjertemedicinske og intensive afsnit såvel i Danmark som i Norge. Jeg har i alle år beskæftiget mig med undervisning og vejledning indenfor sundhedsområdet. I 2007 blev jeg ansat som instruktionssygeplejerske og myndighedsperson på Det maritime center for sundhed, Fanø, Søfartsstyrelsen. Det var et meget spændende job, hvor søofficerer, der sejlede world wide skulle uddannes til sygdomsbehandlere og jeg medvirkede også til at udforme ny bekendtgørelse i forhold til sundhed ombord på skibene. Fra 2009 og til d.d. har jeg været ansat på sygeplejerskeuddannelsen i Odense, hvor jeg har kvalificeret mig som lektor. Jeg brænder for udvikling af undervisning og er meget optaget af didaktiske overvejelser herunder differentieret undervisning, der kan føre til gode undervisningstilbud. I den forbindelse har det været et særligt ansvarsområde at være projektleder for at etablere, afprøve, evaluere og implementere simulationsundervisning på sygeplejerskeuddannelsen på alle niveauer, hvilket har medført mange interne delprojekter og samarbejde på tværs i organisationen. Ligeledes har jeg samarbejdet eksternt med øvrige uddannelser herunder på OUH og SDU både nationalt og internationalt. Endvidere har jeg de seneste 4 år været censor på sygeplejerskeuddannelsen rundt i Danmark. Dette giver et spændende indblik i forskellige måder at tilrettelægge undervisning på, hvilket er inspirerende og lærerigt. HVORFOR SØGTE DU JOBBET SOM AFDELINGSLEDER I FREDERICIA? Jeg er utroligt glad for at arbejde med undervisning, vejledning og projektledelse. Derfor vil jeg gerne nu arbejde som leder indenfor dette felt og jeg ser jobbet som afdelingsleder som en udfordring, jeg meget gerne vil påtage mig. Aktuelt mener jeg, at netop uddannelserne på Social- og Sundhedsskolerne stilles overfor store krav bl.a. i forhold til specialiseringen på sygehusene og den øgede kompleksitet i hjemmeplejen. Disse udfordringer vil jeg gerne medvirke til sammen med elever, ansatte og ledelsen at imødekomme, sådan at eleverne færdiguddannes med faglighed og robusthed, der skal være tilstede for at kunne agere i det danske multikulturelle sundhedsvæsen. 2

3 MED EN NETOP IMPLEMENTERET EUD REFORM OG OPSTART AF NYE UDDANNELSER IGEN JA- NUAR 2017 KRÆVES EN KULTUR, DER ER FORAN- DRINGSPARAT. HVAD TÆNKER DU OM DIN ROL- LE SOM NYE LEDER I DENNE SAMMENHÆNG? SKOLENS AFDELINGER LIGGER SPREDT OVER TO REGIONER, OG MED MANGE KILOMETERS AFSTAND. HVORDAN TÆNKER DU MAN BEDST MULIGT KAN VIDENSDELE, SAMT SKABE TRIVSEL OG FÆLLESSKAB PÅ TVÆRS AF AFDELINGERNE? Fleksibilitet, omstillingsparathed og forandringsparathed er trends i tiden, som vi alle nødvendigvis må arbejde for at imødekomme. Jeg tænker, at dette kan være meget udfordrende for nogle medarbejdere, da det ind i mellem kan være vanskeligt at se, hvordan forandring fører til forbedring. Som leder vil jeg være opmærksom på, at medarbejdere kan have forskellige opfattelser af nye tiltag. Det er derfor vigtigt, at jeg som leder er lydhør herfor, sådan at der er en åbenhed i forhold til at kommunikere omkring fordele og ulemper, som skal medtænkes. Ildsjæle, der brænder for forandring og skeptikere, der stiller spørgsmål begge er vigtige i en udvikling og derfor er det vigtigt at have åbne dialoger om nye tiltag. Ligeledes kan forandringer medføre krav om kompetenceudvikling, hvilket jeg som leder skal have overblik over, sådan at den enkelte medarbejder klædes på til varetagelsen af forandringer. NY AFDELINGS- LEDER Jeg tænker, at der er mange muligheder i nutidens digitale samfund. Samtidig er det væsentligt, at der er fora både faglige og sociale, hvor medarbejdere og ledelse kan mødes og drøfte tiltag såvel mono-som tværfagligt i forhold til den undervisning, der foregår, således at afdelingerne har en rimelig ens opfyldelse af de mål og visioner, som skolen overordnet ønsker at arbejde ud fra. Som leder mener jeg naturligvis, at jeg skal være synlig og til stede alle steder, sådan at alle føler sig trygge ved at opsøge mig og drøfte de tanker og ideer, der måtte opstå. Derfor er det vigtigt for mig hurtigst muligt, når jeg påbegynder til september at møde alle ansatte på alle afdelinger. HVAD GLÆDER DU DIG MEST TIL I DIT NYE JOB? Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle medarbejdere og samarbejdsparter og rigtigt finde ud af, hvordan jeg bedst kan imødekomme de udfordringer som jobbet medfører. Jeg ser derfor frem til at starte den 1. september, hvor jeg vil arbejde for at give mit allerbedste bidrag til skolens fortsatte udvikling. Jeg håber, at I alle får en fantastisk dejlig sommer. ERFARINGSUDVEKSLING I USA Dorte Jørgensen og Margit Grønbæk Hansen, begge undervisere på skolens afdeling i Horsens, har for nyligt været på studietur i USA, hvor de har besøgt skolens samarbejdspartner, Pensacola State College i Florida, der er langt fremme i arbejdet med simulation. Margit og Dorte var inviteret til at holde et oplæg om det danske uddannelsessystem og placeringen af vores uddannelsestilbud i dette. Samtidig var der lejlighed til at følge undervisningen på forskellige klassetrin og i skolens simulations faciliteter. Som underviser er det meget givtigt at komme ud i verden og opleve, hvordan andre arbejder med faget. Det giver mulighed for, at vi kan udvikle vores undervisning på basis af kendskab til internationale perspektiver på fagområderne, samt at vi kan danne netværk, hvor skolen kan profilere egen viden og projekter over for vores udenlandske samarbejdspartnere. Margit Grønbæk Hansen: Vi blev modtaget med åbne arme overalt, og oplevede en stor velvillighed til at dele viden. Vi har oplevet, hvordan amerikanerne benytter e-læringen og fjernundervisning meget aktivt. Det er noget, vi helt klart kan lade os inspirere af. Herudover fik vi også lejlighed til at tale med en praktikvejleder på et hospital, hvor vi fulgte hendes opsamling af elevernes oplevelser fra dagens plejeopgaver. Under studieturen var der lejlighed il at overværede introduktionen til et nyt hold på fem elever, der skulle i Sim Lab for første gang under deres uddannelse. Under besøgte besøgte Margit og Dorte også et hospital, hvor de bl.a. talte med praktikvejlederen. 3

4 Hanne Gyldenløve, Oversygeplejerske, Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Horsens (t.v.) og Grethe Buch, chef for uddannelserne, Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens(t.h.) STÆRKT SAMARBEJDE SKABER STØRRE SYNLIGHED OG SAMMENHÆNG MELLEM SKOLE OG PRAKTIK Den 1. august 2016 lyder startskuddet til et helt nyt og spændende samarbejde mellem Hospitalsenheden Horsens og Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Samarbejdet består i oprettelsen af en fælles kombinationsstilling, som skal være med til at understøtte elevernes oplevelser af meningsfulde sammenhænge mellem skole, og praktik. På Hospitalsenhed i Horsens er man ikke uvant med kombinationsstillinger. Her har man allerede erfaring fra et velfungerende samarbejde med sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Horsens. Hanne Gyldenløve, Oversygeplejerske, Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Horsens ansvarlig for kombinationsstillingerne: Vi har haft stor succes med samarbejde omkring kombinationsstillingen med VIA. Udfordringen ved sådan en stilling er at kunne håndtere et skift mellem to verdener, have en god forståelse for både teori og praktik, samt en evne til at kunne bidrage positivt begge steder og skabe sammenhæng. Et velfungerende samspil er altafgørende for at stillingen får optimal værdi, og kommer til at få effekt for elevernes læring. Men fordelen er, at vi har trådt noget af stien allerede i forhold til samarbejde omkring kombinationsstillinger. Nu kan vi udvide og udvikle konceptet, og det bliver spændende at se hvor langt vi kan komme sammen i forhold til at styrke elevernes læring. Grethe Buch, chef for uddannelserne på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens ser også frem til det nye samarbejde: Et af de ministerielle kvalitetskrav er styrkelse af kobling mellem skole og praktik, som dette tiltag jo i høj grad bidrager til. Vi arbejder jo praksisnært på flere områder - bl.a. i vores simulationscentre, og her har vi allerede haft glæde af 4

5 at arbejde sammen med Hospitalsenheden i Horsens omkring udvikling af realistiske cases. Det at udvikle praksisnære og virkelighedsrelevante undervisningssituationer, som kan fremme motivationen hos eleverne, skabe øget læring og refleksion og bedre sammenhæng mellem teori og praksis, er med til at fastholde eleverne og gøre overgangen mellem skole og praktik nemmere. Hanne Gyldenløve og Grethe Buch er enige om, at der er masser af udviklingspotentiale i stillingen. På sigt kunne ønsket være at inddrage kommunerne i samarbejdet, så der kunne etableres tværgående forløb, hvor eleverne fulgte den enkelte borger på hospitalet og i udskrivningen til hjemmet. Grete Buch: I forbindelse med den nye assistentuddannelse, som udbydes 2017, tænker jeg, at det kunne være relevant at se på hvordan vi måske kan øge samarbejdet til også at inkludere kommunerne. Vi ved jo ikke helt endnu hvordan uddannelsen sammensættes, men det ligger fast, at den somatiske praktik ikke bliver ikke så lang, og at den ligger senere i forløbet. Man kunne godt forestille sig en nytænkning af den somatiske praktik med en kobling til et kommunalt rehabiliteringsafsnit eller hjemmeplejen. Det kunne være spændende at arbejde hen imod. medvirke, at både talenteleven, der skal udfordres ekstra, og eleven med behov for ekstra støtte bliver set og føler sig understøtte på en god måde. Hanne Gyldenløve og Grethe Buch er enige om, at et succeskriterie for funktionen er, at den er meget synlig for både elever og undervisere. Grethe Buch: Det skal være meget klart for eleverne, at de har et bindeled til Hospitalsenheden, og at de kan bruge det aktivt. Det er noget vi går i gang med at markedsføre efter sommerferien. Men vigtig for succesen er også samarbejdet. At vi er to institutioner, som vil hinanden og ønsker et stærkt samarbejde. Det er jeg ikke i tvivl om, at begge partner gerne vil. Men jeg tænker også, at det er væsentligt, at vi er bevidste om at pleje det. Sygeplejerske Manja Bjerring Rothenberg er ansat til at varetage den nye funktion. På næste side af nyhedsbrevet bringer vi et interview med Manja. Den kommende medarbejder i kombinationsstillingen kan også være med til at gøre en forskel i forhold til at sikre, at eleverne får de bedst mulige værktøjer med sig fra skoleperioderne. Grethe Buch: I skoleperioden præsenteres eleverne for teori, som vi kombinerer med øvelser i vores simulationsenheder. På Hospitalsenheden i Horsens indgår simulation også i elevernes dagligdag, og her kunne vi måske bliver bedre til at definere hvad der giver mening, at eleverne arbejder med på skolen, og hvad der med fordel kan henlægges til deres praktikforløb. Vi kan også gå i dialog med prioriteringen på det teoretiske stof på skolen i forhold til praktikperioderne, snakke fælles fagsprog, og derved styrke selve læringen i praktikken og integrationen af skolens teoretiske begreber. Kombinationsstillingen vil også kunne være med til at sikre, at der kommer øget fokus på den enkeltes styrker og/eller udfordringer. Hanne Gyldenløve: Vi oplever helt klart ved den eksisterende kombinationsstilling, som vi har i samarbejde med VIA, at det er en styrke at opleve eleven i både skole og praktik sammenhæng. Det giver en bedre sparring i overgangen, og det kan Brugen af simulation indgår i både skole og praktikforløb. 5

6 KOMBINATIONSSTILLING I HORSENS Manja Bjerring Rothenberg er pr. 1. august ansat i kombinationsstillingen på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens. Med en baggrund som sygeplejerske, uddannet mentor, klinisk vejleder og en nyligt afsluttet kandidatuddannelse i sygepleje føler hun sig godt klædt på til at bestride det nye job. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med arbejdet, og mener jeg har en masse at bidrage med. Jeg har arbejdet på Hospitalsenheden Horsens siden 2007 og som praktikansvarlig siden 2010, så jeg har en stor erfaring med, hvad der fungerer, og hvor ting kan forbedres. Jeg synes, at det ofte er små tiltag, der gør de teoretiske og praktiske elementer konkrete, relevante og meningsfulde for eleverne både i praktikken og på skolen. Og her vil jeg kunne gøre en forskel, fordi jeg vil være synlig både på skolen og på sygehuset. Manja s stilling betyder, at hun vil være på skolen i gennemsnit 19 timer om ugen, hvor hun vil undervise, og resten af tiden vil hun være at finde på Hospitalsenheden som uddannelsesansvarlig. Da jeg startede min uddannelse, var mit formål at komme til at undervise. Men jeg brænder også rigtig meget for praksis. Og stillingen her er jo en unik mulighed for at kombinere to faglige interesser, og være med til at styrke teori og praksis i uddannelserne. Det kan både være ved at koble skole og praktik via fælles simulationsøvelser/forumspil, fælles sprog/pædagogisk referencerammer, øget fokus på overgangssamtaler m.m. Privat er Manja gift og mor til to drenge. 6

7 DANSK DEMENSPLEJE APPELLERER TIL KINESERNE I Danmark har sundheds- og omsorgspersonale et højt uddannelsesniveau inden for pleje af borgere med demens i forhold til mange andre lande, og vores tilgang til området appellerer til kineserne. Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har gennem to år samarbejdet med den store kinesiske hjemmeplejeudbyder Right-At- Home. Social-og sundhedsskolen har flere gange sendt undervisere til Kina for at uddanne de kinesiske medarbejdere. Uddannelseskonsulent Lene Emma Rasmussen fra skolens eftervidereuddannelse er netop vendt hjem efter endnu et succesfyldt kursus- denne gang et 5 dages kursus for 45 kinesiske medarbejdere. Lene Emma Rasmussen: Det er anden gang, jeg er i Kina for at undervise i demens. Fem dages kurset var specielt tilpasset medarbejderne hos Right-At-Home med henblik på kompetenceudvikling omkring borgere med demens. Fokusområderne var kommunikation, relation, behovsopfyldelse og omgivelsernes betydning for en personorienteret omsorg. Samtidig var hensigten, at organisationen fik en samlet faglig referenceramme til at implementere en model, som sikrer ensartet indsats, dokumentation og evaluering af indholdet af deres ydelser til borgeren. Jeg har oplevet både denne gang og sidst jeg var afsted, at kineserne rigtig gerne vil løfte det faglige niveau i ældreplejen, men at det helt klart er vigtigt for os som undervisere, at vi kan leve os ind i deres hverdag og kultur og respektere det i vores tilgang til undervisningen uden at gå på kompromis med vores egen faglighed. Der er et væld af potentiale i at undervise i Kina, og jeg er stolt over at kunne videregive den viden, vi har på området, så vi kan være med til at løfte demensviden på tværs af landegrænser og verdensdele. Social- og Sundhedsskolen Fredericia- Vejle-Horsens er en seriøs spiller på det kinesiske ældrepleje marked Direktør Hanne Helleshøj: Vi er den Social- og sundhedsskole i Danmark, der har arbejdet længst sammen med det kinesiske marked, og vi er stolte af, at vi som dansk uddannelsesinstitution kan eksportere viden til Kina. Et af skolens væsentligste strategiske satsningsområder er internationalisering, og her er vores samarbejde med netop Kina et eksempel på, hvordan et seriøst forarbejde kan føre til meget tætte samarbejdsrelationer. Vores dygtige undervisere har været afsted til Kina flere gange, er bekvemme med at undervise via tolk, kan navigere i et fremmed miljø og ved hvilke udfordringer, der kan opstå. Det er noget, der kun opnås ved at have været i gang et stykke tid, men en klar fordel, når skoler og virksomheder fra Danmark og Kina skal arbejde tæt sammen. Det kinesiske samfund er jo i øjeblikket voldsomt udfordret på den voksende mængde af ældre, der er plejekrævende. Der er et kæmpe marked for udvikling af uddannelsestilbud til kinesiske medarbejdere, der skal arbejde med ældrepleje, og som skole er vi meget parate til at tage udfordringen op. Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens har planlagt deltagelse i flere aktiviteter i Kina i efteråret 2016 og I oktober 2016 deltager skolen i China Education Expo sammen 7

8 med samarbejdspartneren BNVS, der driver 12 erhvervsskoler i Kina, og i marts 2017 er skolen co-organizer på en stor konference om pædagogik i erhvervsuddannelserne i et samarbejde med ungdomsorganisationen International Youth Foundation, der dækker Kina, Usa og Danmark, samt BNVS. Skolens direktør, Hanne Helleshøj, er key note speaker ved konferencen. Skolen har også et samarbejde med Beijing University of Chinese Medicine. Her kigger man i oktober 2016 på mulighederne for at lave kurser rettet mod det offentlige arbejdsmarked. 8

9 EJERSKAB OG FÆLLES DIDAKTISK REFERENCERAMME ER EN STYRKE Pædagogisk videndeling, fælles forberedelse og teamsamarbejde er alle komponenter i Next Practice - et kompetenceudviklingsprojekt, der har været under udvikling og implementering på Social- og sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens siden starten af april Nu er selve udviklingsdelen slut, og i den anledning var undervisere og ledere for nyligt samlet til en fælles arbejdsdag på Scandic i Vejle, hvor der blev delt viden og åbnet nye døre for inspiration til det fremtidige arbejde. Jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag og håber den giver inspiration til fremtiden, indledte chef for uddannelserne Grethe Buch, da hun bød velkommen til de ca. 100 fremmødte i den store sal på Scandic i Vejle. I dag er fejring af en succes, og vi skal både se på, hvad vi har nået i processen og prøve at kigge lidt ud i fremtiden på de muligheder, som bl.a. brugen af IKT kan tilføre. Fokus på innovativ kollektiv forberedelse Og der er sket meget igennem det år, hvor undervisere og ledere har arbejdet aktivt med fælles teoretiske rammer, og hvor udvikling af innovativ kollektiv forberedelse har været i fokus. Der har været arbejdet med ejerskab, dialog, kommunikation, roller og arbejdsdeling samt styring i og på tværs af teams. Projektet har fået midler fra Ministeriets Kompetencesekretariat, og på den fælles arbejdsdag kunne Grethe Buch også fortælle at ministeriet vil udarbejde en artikel om forløbet i efteråret Dette betyder at projektet vil få stor synlighed og eksponering. På arbejdsdagen var der også lejlighed til at se og høre eksempler på hvordan de enkelte teams havde arbejdet med Next Practise, og der blev også kigget fremad, både i forhold til hvordan de høstede erfaringer kan bæres videre, samt hvordan brugen af de nyeste IKT værktøjer kan understøtte dette. Alt materialet fra dagen er placeret på den nye vidensdelingsportal SOSU SHARE, som er endnu et værdifuldt redskab i det fremtidige arbejde. Fakta om Next Practice Formålet med projektet: Next Practice gennem innovativ kollektiv forberedelse, er - at styrke skolens primære kerneområde ved at udvikle innovative former for læringsarbejde i teams og lærergrupper, med fokus på kollektiv forberedelse og sparring. Projektet har fået midler fra Ministeriets Kompetencesekretariat og har været afviklet over 4 fælles forløb i perioden 1. april juni Projektet er forankret i SU-udvalget. 9

10 Fokus for projektet er implementering af skolens pædagogiske, didaktiske grundlag med særligt fokus på pædagogisk model; udvikling af facilitatorrolle og afprøvning af forskellige redskaber i det fælles pædagogiske arbejde. Mange var nysgerrige for at teste nyhederne indenfor IKT verdenen af...her er det Augmented Reality, der meget vel kunne blive et værdifuldt add on til eksisterende muligheder. Den pædagogiske model, som er udviklet af direktør Hanne Helleshøj, er blevet til en fælles referenceramme for skolens medarbejdere. Fra venstre mød højre; direktør Hanne Helleshøj, Bruno Clematide og Chef for uddannelserne Grethe Buch Hvor er vi henne med Next Practice i Det var en af opgaverne som de enkelte teams blev udfordret i- og der var mange kreative bud på hvordan der blev arbejdet med bl.a. den pædagogiske model 10

11 HVORDAN TÆNKER DU, SELVE OPBYGNINGEN AF FORLØBET HAR FUNGERET? Bruno Clematide fra konsulenthuset Kubix har været skolens eksterne samarbejdspartner på projektet. Bruno er uddannet lic.phil i sociologi og har blandt andet været medlem af forskningskonsortiet Workplace Learning i regi af Learning Lab Denmark. Jeg har spurgt Bruno om hans syn på processen. HVORDAN HAR DU OPLEVET, AT DET HAR VÆRET FOR DIG SOM EKSTERN KONSULENT AT ARBEJ- DE MED SKOLEN OMKRING NEXT PRACTICE? Jeg synes det er rigtig godt tænkt at involvere alle undervisere og ledere i processen fra begyndelsen. Jeg oplever tit, at man af økonomiske og praktiske årsager vælger at køre et forløb i en mindre gruppe, der efterfølgende får ansvar for at videreformidle til andre dele af organisationen. Det kan også fungere, men et stærkt ejerskab opstår altid, hvis alle har været med i processen. Det synes jeg virkelig er imponerende, at det har kunnet lade sig gøre, og der er ingen tvivl om, at det gør, at Next Practise allerede lever et meget aktivt liv i alle teams. HVORDAN KAN MAN SIKRE, AT DE GODE VANER BIBEHOLDES PÅ DEN LANGE BANE? De enkelte teams og grupper skal blive ved med at arbejde med strukturen, bruge redskaberne, have en facilitator og sikre, at der er tid til at den enkelte kommer til orde. Det handler om for både den enkelte og teamet at være aktive og synlige og realistiske omkring mål og handling samt at vurdere, hvornår det giver mening at facilitere dagsordenspunkter på fælles møder med den pædagogiske model som begrebslig referenceramme. Det har været en rigtig god proces. Skolen ville noget med det, og det er blevet realiseret via en meget stærk pædagogisk orienteret ledelse og engagerede undervisere. Jeg har på intet tidspunkt følt, at jeg som ekstern skulle slæbe det igennem. Det er også usædvanligt for mig at opleve, at der allerede på ledelsesplan har været udviklet og implementeret en pædagogisk model, der er så anvendelig, at den bliver til en fælles referenceramme for medarbejderne. Modellen har bidraget til, at man har et fællesbegrebsligt referencepunkt, og det er guld værd. NEXT PRACTICE HVORDAN TÆNKER DU, AT ET NEXT STEP KUNNE VÆRE? Det jeg rigtig godt kunne tænke mig at arbejde med var at koble skolens IKT satsning mere synligt med den pædagogiske model. Det ville gøre det mulig ikke at kigge så isoleret på, hvad der er teknisk muligt, men at kunne argumentere for, i hvilke sammenhænge det giver didaktiske fordele at benytte de enkelte IKT værktøjer og dermed bidrager til meningsfuldt engagement og læring.. Jeg synes også, det ville være fint, om man holder lidt øje med, om tingene fortsat sker. Tænker på, om der af og til er brug for en saltvandsindsprøjtning rundt omkring. Der er også hele udfordringen omkring at få klædt nye undervisere ordentlig på fra dag ét, og her har afdelingslederne en vigtig rolle i at præsentere skolens pædagogiske didaktiske grundlag og den pædagogiske model allerede fra starten af ansættelsen. På den måde bliver det nemt for nye medarbejdede at indgå i eksisterende temastrukturer. 11

12 PÅ MALTA SKIFTER MÆND IKKE BLE Bekim er 26 år, fra Kosovo og ved at tage en uddannelse som pædagogisk assistent på Social- og sundhedsskolen i Vejle. Han er netop vendt hjem fra Malta, hvor han har været i udlandspraktik - noget der både har givet selvtillid, faglig ballast og en indsigt i en anderledes kultur, hvor der er væsentlig forskel på mænd og kvinders roller i arbejdslivet. Af Pernille Benzon, journalist Jeg møder Bekim på skolens afdeling i Vejle en tidlig formiddag. Han er i øjeblikket i en afsluttende praktik på en institution i Vejle Midtby, og skal først møde på arbejde senere på dagen. Vi har aftalt, at tage en snak om både den uddannelse, han er i gang med, og hans oplevelse af den netop afsluttede udlandspraktik på Malta. BEKIM - HVORFOR VALGTE DU AT GÅ I GANG MED EN UDDANNELSE SOM PÆDAGOGISK ASSISTENT (PAU)? Jeg har vidst længe, at jeg gerne ville arbejde med mennesker. Jeg havde nogle gode venner, som havde taget uddannelsen og uden problemer var kommet i arbejde bagefter, så det virkede som en god vej at gå. Muligheden for at tage en uddannelse, hvor der var elevløn, var også attraktiv. Jeg havde allerede været ude at arbejde nogle år på Velux, og da jeg har familie, ville en lang uddannelse på S.U. have været svært. Og jeg er ikke blevet skuffet. Det er en virkelig god uddannelse. Man får noget ud af det, og det er godt at veksle mellem skole og praktik. DU HAR OGSÅ LIGE VÆRET EN MÅNED I UDLAND- SPRAKTIK i EN BØRNEHAVE PÅ MALTA. KAN DU FORTÆLLE LIDT OM DET? HVORFOR LIGE MALTA? Jeg synes, muligheden for at komme i udlandspraktik er fantastisk. Der var mange lande at vælge imellem, men grunden til at jeg valgte Malta var, at de talte engelsk de fleste steder - og jeg vil gerne udfordre mig selv sprogligt. Jeg kom til at bo i et stort hus sammen med en masse andre studerende fra hele verden. Det var lidt overvældende i starten, men vi endte med at knytte bånd og have et godt fællesskab. Jeg har allerede fået invitation til et besøg i England- så det er sjovt. 12

13 HVORDAN VAR DET AT ARBEJDE I BØRNEHAVEN. VAR DET MEGET ANDERLEDES, END DET DU HAR OPLEVET I DANMARK? Det var et super praktiksted, og jeg fik mange gode faglige udfordringer. Men ja, det er anderledes end herhjemme, bl.a. må mænd ikke skifte ble på børnene, og der er meget fokus på sikkerhed. Der var et højt hegn rundt om børnehaven, og dørene var altid låst. Så når forældrene kom for at hente deres børn skulle de ringe på og vente til en pædagog kom og låste op. Det er godt, at det ikke er nødvendigt herhjemme. Aktiviteterne igennem dagen var meget baseret på at børnene var indendørs. Der var ikke ture ud af huset, og udeområdet var en gård på 12x12 meter med kunstgræs, hvor børnene kun kom ud på faste tidspunkter. Men der var stor kreativitet omkring de indendørs lege og aktiviteter og en dejlig afslappet stemning, som var rar at være i. Det er helt klart noget, jeg tager med mig hjem, og som jeg kan bruge i mit fremtidige arbejde som PAU. HVORDAN TÆNKER DU, AT ARBEJDS VILKÅRENE FOR PERSONALET VAR I FORHOLD TIL DANMARK? med voksne, man har tillid til og føler sig trygge ved. På mit nuværende praktiksted arbejder jeg med børn og unge med autisme og ADHD, som har brug for meget faste rammer og megen hjælp. Her kan jeg tydeligt mærke, hvor meget tillid og relationer betyder, for at de kan åbne op og være motiverede for at prøve nye veje og aktiviteter. Jeg bliver rigtig glad, når jeg mærker, at jeg kan være med til at gøre en forskel. Så giver ens arbejde god mening. TROR DU, AT DET BLIVER SVÆRT AT FÅ ARBEJDE, NÅR DU ER FÆRDIGUDDANNET? Nej det tror jeg ikke. Jeg har allerede fået gode anbefalinger fra flere steder, og jeg kender mange PAU er, som er i arbejde indenfor faget. Jeg tror rigtig meget, det kommer an på, hvem du er som person, og hvad du har at tilbyde. Så jeg er helt sikker på, at jeg nok skal få mit drømmejob, når jeg er færdig til november. Men først skal der lige ske noget andet spændende i mit liv jeg skal nemlig være far til sommer. Og med et stort spil på læben efter den afsluttende bemærkning siger Bekim farvel. Han skal videre på arbejde i sin afsluttende praktik i Vejle Midtby. Der bliver helt klart passet bedre på os som personale her i Danmark, fordi der er stort fokus på korrekte arbejdsstillinger, ordentlige stole og borde samt pauser i løbet af dagen. Personalet i børnehaven på Malta løftede meget på børnene, og selv om de godt vidste, det sled på kroppen, havde de ikke opmærksomhed på at gøre noget ved det. Der var heller ikke indlagt pauser for personalet i løbet af dagen. Når det var frokost, spiste de egen mad sammen med børnene og var derfor på hele dagen. HVAD ER DET VIGTIGSTE, DU TAGER MED DIG FRA DIN UDLANDSPRAKTIK? At være væk hjemmefra og ude af den daglige comfort zone har gjort mig mere voksen og givet mig en stærkere faglig ballast. Jeg er glad for, at jeg har turdet udfordre mig selv på den måde, og at der er mulighed for det i uddannelsen. Jeg synes, alle burde overveje at tage imod tilbuddet om udlandspraktik. NU ER DU SÅ HJEMME IGEN OG FÆRDIG MED DIN UDDANNELSE OM ET HALVT ÅRS TID, HVAD SKAL DER SÅ SKE BAGEFTER? FAKTA Den Pædagogiske Assistent uddannelse udbydes på Social- og sundhedsskolen i Vejle. Som pædagogisk assistent kan man typisk få arbejde i vuggestuer, børnehaver eller på institutioner for psykisk eller fysisk handicappede. Uddannelsen tager 2 år og 1,5 måned, som veksler mellem skole og praktik. FOKUS PÅ PÆDAGOGISK ASSISTENT UDDANNELSEN Så skal jeg ud og arbejde som PAU, og jeg glæder mig. Jeg vil gerne arbejde med børn og unge med vanskeligheder. Jeg ved fra min egen opvækst, hvor mine forældre kom til Danmark som flygtninge, at det betyder meget, at der er et system 13

14 Rikke Østergaard Markussen Tidligere EGU elev, nu uddannet Social- og sundhedshjælper Rikke Østergaard Markussen har ikke de bedste minder fra sin folkeskoletid. Hun var udfordret bogligt på grund af ordblindhed der betød, at hun ikke umiddelbart kunne gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Men så hørte hun om EGU. Det blev Rikkes redning og vejen ind til en drømmeuddannelse indenfor sundhed og omsorg. I dag er Rikke uddannet (SSH), og lige nu i gang med at søge ind på den videre uddannelse til Social- og sundhedsassistent. Målet er engang at blive sygeplejerske, men lige nu nyder hun sommeren og sit nye arbejde på et plejecenter i Vejle. Men det at gå i skole har ikke altid været en god oplevelse for Rikke. Efter en turbulent tid i folkeskolen, et år på efterskole og et forløb på produktionsskolen DATARIET i Vejle var det ikke videreuddannelse, der stod højeste på listen hos Rikke. Men en opmærksom vejleder, der hjalp Rikke med at blive på den rette faglige hylde, kom til at gøre en stor forskel. Jeg har taget en snak med både Rikke, hendes vejleder samt praktikstedet Sofiegården for at blive klogere på hvad EGU en rummer af muligheder. HVORDAN FANDT DU UD AF, AT DER VAR EN MULIGHED SOM HED EGU? Jeg havde en god snak med EGU vejlederen Gitte på DATARIET i Vejle. Hun vidste, at jeg var meget social, og at jeg gerne ville arbejde med mennesker. Så hun foreslog EGU. Jeg havde aldrig selv hørt om den mulighed, men det var helt klart min redning i forhold til at komme i gang med en uddannelse. HVORDAN HAR DIT EGU FORLØB VÆRET? Jeg startede egentlig op med en forestilling om, at jeg gerne ville arbejde med børn. Så jeg var i praktik i en børnehave og gik så i skole en måned ad gangen på pædagog seminariet i Kolding. Det fungerede super fint Jeg har ADHD og skal derfor helst veksle jævnligt mellem teoretiske og praktiske opgaver, og det blev imødekommet rigtig fint på den måde. Jeg var også glad for, at vi var mange i klassen på skolen, og at det var de samme, der var med på de forskellige forløb. Mange af os havde noget med fra en dårlig tid i folkeskolen eller hjemmefra, og vi kunne støtte hinanden. Jeg har brugt både mine klassekammerater og min vejleder rigtig meget. Undervejs fandt jeg ud af, at jeg hellere ville arbejde med ældre mennesker, og så hjalp Gitte mig til en praktikplads. Her fandt jeg min rette hylde. Efter jeg havde gennemført min EGU, følte jeg mig meget klar til at udfordre mig selv endnu mere, så jeg søgte ind på social- og sundhedshjælperuddannelsen. Det var et overskueligt forløb for mig, og jeg havde vildt meget gå-på-mod og tillid til, at jeg kunne gennemføre. Og det kunne jeg også. Jeg syntes faktisk, det var nemt for mig. Jeg vil gerne læse videre til social- og sundhedsassistent og måske ende op 14

15 med at blive sygeplejerske. Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg tror det bliver noget godt. Der er ingen tvivl om at EGU vejlederen har en central rolle i forhold til at binde enderne sammen i elevens uddannelsesforløb. Jeg har talt med Gitte Mølgaard fra DATARIET i Vejle. Gitte var vejleder for Rikke igennem hendes EGU. EGU en er en god vej ind i enten et fortsat uddannelsesliv eller et kommede arbejdsliv. Min rolle i den sammenhæng er at hjælpe eleverne til, ikke kun at finde den rigtige uddannelse, men også den rigtige læreplads. Når en elev er i gang med forløbet, træder jeg efterhånden lidt i baggrunden, men ikke mere end at jeg følger løbende op på hvordan det går, og er til rådighed hvis der bliver brug for det. HVORDAN TÆNKER DU AT EN ELEV SOM RIKKE HAR HAFT GLÆDE AF EGU FORLØBET? Gitte Mølgaard EGU vejleder, DATARIET, Vejle HVORDAN HJÆLPER DU DE UNGE MED AT FINDE DEN RETTE HYLDE RENT UDDANNELSES- MÆSSIGT? EGU en var det helt rigtige valg for Rikke. Hun havde haft mange udfordringer i sit skoleliv og svært ved at finde den rigtige vej rent uddannelsesmæssigt. I EGU forløbet startede hun med en praktikperiode, hvorefter hun kom på skole og fik undervisning i de fag, som hun kunne se havde relevans for det hun arbejdede med til dagligt. Hun oplevede, at hun blev fagligt dygtigere på arbejdspladsen ved at have været på skole. Der var også den fornødne tid og ro til, at hun kunne arbejde med opgaverne, få mere selvtillid, og komme til at tro på egne evner. Også her vil jeg sige, at et ordentligt match mellem læreplads/ elev er ekstremt vigtigt. Vi kunne godt bruge mange flere virksomheder, der ville åbne op for at tage EGU elever ind. Både vi og arbejdsgiverne oplever, at de unge har mere at byde på end de selv tror, og at de via disse forløb kan blive motiverede for at gå i gang med et videre uddannelsesforløbpræcis som Rikke har gjort det. Men hvordan ser praksis egentlig på EGU eleverne? Jeg har taget en snak med centerleder Susanne Kjær Christiansen fra Sofiegården i Vejle, der har arbejdet med EGU ei lidt over fire år; Jeg oplever, at de unge, som jeg vejleder, for størstedelens vedkommende har mange drømme om hvilken karrierevej de kunne tænke sig at gå. Min rolle er at hjælpe dem med at finde ud af, hvad der realistisk kan lade sig gøre med udgangspunkt de udfordringer og især kvaliteter den enkelte unge indeholder. Få virkeligheden til at passe sammen med drømmene. HVORDAN PASSER EGU EN TIL DE UNGE DER HAR UDFORDRINGER, OG SOM HAR SVÆRT VED AT GENNEMFØRE EN ORDINÆR UNGDOMSUDDANNELSE? EGU er et rigtig godt tilbud, hvor det er muligt for en elev at få en kompetencegivende uddannelse, selvom om vedkommende ikke nødvendigvis trives med det boglige. Vi kan sammensætte et forløb, hvor tid på skole og praktik harmonerer. På den måde bliver uddannelsen tilrettelagt så den passer med både den enkelte elev og virksomheden - og de unge får succesoplevelser og mærker, at der bliver sat pris på deres indsats. Oplevelsen af at være god nok, og at kunne udfylde en rolle på en arbejdsplads er guld værd! Susanne Kjær Christiansen Centerleder Sofiegården, Vejle 15

16 HVORDAN ER DET AT VÆRE EGU ELEV HOS JER PÅ SOFIEGÅRDEN? Vi hører fra både elever og vejledere, at det er en god oplevelse at være hos os, men det skyldes nok også, at vi arbejder meget målrettet med opgaven. Vi har tilknyttet en fast intern ressource, som arbejder med EGU, og vi oplever, at eleverne vokser med opgaven i løbet af den tid, de er her. Det er klart en fordel, at de starter i praktik her hos os, før de skal på skolen. Der bliver en meget bedre forståelse for det teoretiske, når man først har prøvet at arbejde med borgerne i forskellige sammenhænge. Især hvis man i udgangspunktet er bogligt udfordret. HVAD TÆNKER DU OM DE FAGLIGE TILBUD, ELEVERNE FÅR PÅ SKOLEN. KAN I SE EN KLAR RELEVANS TIL DE OPGAVER, ELEVERNE SKAL LØSE HOS JER? Ja så absolut. Tidligere har vi selv sammensat noget undervisning, der passede til de udfordringer, eleverne måtte møde i dagligdagen hos os. Men de forløb, som Social- og sundhedsskolen har sammensat, sørger for, at de både får en bred sundhedsfaglig viden og en mere specifik orientering omkring f.eks. demens og hygiejne. Vi kan mærke, at det ruster eleverne rigtig godt til arbejdet hos os, og når teori og praksis hænger godt sammen, giver det mening. HVORDAN SER FREMTIDEN UD? VIL I GERNE FORTSÆTTE MED AT HAVE EGU ELEVER HOS JER? Så absolut. Det er dejligt at kunne give unge mennesker med udfordringer en succesoplevelse - at hjælpe dem godt på vej. Vi lærer dem, at selv om man ikke er boglig stærk, kan man sagtens være god til mennesker - og den type medarbejdere har vi brug for her hos os. Så hvis de har mod på at læse videre til f.eks. social- og sundhedshjælper, så er de velkommen til at søge ind hos os bagefter. FARVEL OG GODDAG I juni og juli måned har der været afholdt dimissioner og translokationer på alle skolens afdelinger. Både grundforløbs-, og hovedforløbs elever har med stolthed og glæde afsluttet deres forløb, og skal nu videre i deres uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet. I august siger vi velkommen til en lang række nye elever. I alt 505 elever starter op på grundforløb 1 og 2 en god stigning i forhold til august 2015, hvor tallet var