Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur"

Transkript

1 Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi og værdi i lokalsamfundet...5 Visioner for det levende lokalsamfund...6 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv... 7 At kunne levere varen og spejle samtiden... 7 Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller... 8 Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet...8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...9 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...11 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere)...15 Litteratur til inspiration Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune

3 Indledning Det overordnede formål med Masterplanen for Børn og Kultur er dels at angive mål, prioritering og retning for udviklingen i et langsigtet perspektiv på dagtilbuds og skoleområdet og på sport - og fritidsområdet. Det er ligeledes at understøtte en udvikling, hvor de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. På nuværende tidspunkt, er der i masterplansprojektet blevet udarbejdet en udviklingsplan, der beskriver dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteternes fysiske rammers muligheder og udfordringer i et 15 årigt perspektiv. Der er ligeledes udarbejdet delrapport 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed og kvalitet på dagtilbuds og skoleområdet, sports og fritidsområdet samt tværgående principper 1. I processen er vi kommet til, at ovenstående principper på områderne konkretiseres og eksemplificeres med forslag til strukturændringer på det ledelses og organisatoriske område. Strukturændringer, der blandt andet affødes af behovet for at skabe faglig og økonomisk bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Men også strukturændringer i kraft af behovet for at skabe et økonomiske rationale, i forhold til at kunne udmønte de tilbygninger, ombygninger og moderniseringer af de fysiske rammer på dagtilbuds, skole, - og sports - og fritidsområdet, der er foreslået i den fysiske udviklingsplan. Rammebetingelserne for Assens Kommune er i skrivende stund under udfordring af ydre faktorer, der i projektets opstart ikke var nærværende. Eksempelvis er den generelle afmatning i Danmarks økonomi og vækst en væsentlig faktor, der har haft direkte effekt på kommunens samlede økonomiske rammer. Det kommunale budget er således udfordret af stigende sociale udgifter affødt af den økonomiske recession, og bosætningen i kommunen i forbindelse med kommuneplanens langsigtede byggeplanlægning er stagneret. Der opleves og påvises således gennem befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Assens Kommune ikke længere er stigende, og der forventes et samlet elevtals fald i kommunens folkeskoler på omkring 475 over de næste 10 år 2. Projektets særlige udfordringer Den store faglige udfordring i Masterplansprojektet er således at koble det monofaglige behov i organisationen for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbud, skoler og sports - og fritidsfaciliteter indenfor de rammebetingelser, der skitseres ovenfor. Samtidig med at visionerne fra Kommuneplanen og Assens Kommunes Landdistriktspolitik om at skabe levende og bæredygtige lokalområder ikke tilsidesættes. De spørgsmål, der i den forbindelse kan stilles, er eksempelvis: Kan et lokalområde overleve uden daginstitution eller skole? eller Er fravær af kommunale tilbud årsag til et stagneret lokalsamfund eller effekt af lokalsamfundets stagnation? Der kunne spørges: Hvad ønsker ressourcestærke familier som brugere af kommunale institutioner, skoler og sports og fritidsfaciliteter? og Hvad skal der til for at tiltrække ressourcestærke familier til landområderne? Ovenstående spørgsmål besvares på forskellig vis og indimellem modsatrettet vis - gennem mangeårig national forskning. I dette projekt afsluttes disse drøftelser efterfølgende ved lokaldemokratiske og politiske drøftelser i udvalg og Byråd, gennem en pragmatisk tilgang til løsningen af denne udfordrende kobling mellem skabelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed i kommunens dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteter samtidig med, at der skabes vækst og udvikling i de små lokale landområder, hvor halvdelen af kommunens befolkning er bosat (se figur 1 næste side). 1 Se bilag 1 med opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 2 Der ses et generel faldende elevtal i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler i Danmark frem til på elever. Dette svarer til 6,4 % af det samlede antal elever. UVM 18/

4 Figur 1: Den politiske løsning Metode Som indlæg til strukturdrøftelserne, vil perspektiver på lokalområdernes vækst og udviklingsmuligheder i det følgende blive præsenteret sammen med perspektiver på, - og krav til offentlig ledelse, som den samlede kommunale organisation og den enkelte dagtilbuds og skoleledere oplever i hverdagen. Efterfølgende vil tre modeller for en kommende ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet blive præsenteret med fordele og udfordringer skitseret i et monofagligt perspektiv. Fordelene og udfordringerne vil blive analyseret i forhold til de politisk besluttede principperne for bæredygtighed 3 på dagtilbuds og skoleområdet og herefter i et sports og fritids - samt lokalområde perspektiv. Endvidere vil de enkelte modeller blive vurderet med fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv 4 og de heraf følgende muligheder for udmøntningen af den fysiske udviklingsplans forslag. Til slut vil principper, der ligger til grund for prognoseudarbejdelsen, blive skitseret med henblik på at tilvejebringe prognosemateriale for Masterplansprojektets politiske proces i foråret (kommer senere red.) 3 Se bilag 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed fra Delrapport 1, Masterplansprojektet. 4 De overordnede økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitstal. 4

5 Oplæg til strukturdebat: Det bæredygtige lokalsamfund Lokalsamfundet er som begreb forbundet med det enkelte menneskes identitetsmæssige tilknytning til et givent område. Begrebet er som sådan forbundet med de positive sider af et tæt knyttet socialt netværk, hvor mennesket lever og udvikles i kortere eller længere perioder af deres liv. Men lokalsamfundet er mere, end en identitetsskabende enhed for borgeren eller familier det er også et aktiv for en kommune i forhold til tiltrækning af nye, ressourcestærke borgere og familier, der ønsker at leve og deltage i tæt kontakt med det omkringliggende lokalsamfund. Ofte flytter man således til et lokalsamfund ud fra, hvad det kan tilbyde, og hvad man aktivt kan skabe. Det altafgørende spørgsmål er således, hvordan morgendagens lokalsamfund bliver bæredygtige i den forstand, at de er levende og identitetsskabende samfund med en sikring af borgeres lige rettigheder til offentlige ydelser, med i et forbrugerperspektiv de kvalitativt bedste ydelser i det lokalsamfund, hvor borgeren har valgt at bosætte sig. Energi og værdi i lokalsamfundet Fællesskab i lokalsamfundet bygger på noget indbyggerne gør sammen. Det er således praksisfællesskaber, hvor der gennem opbygning af lokale foreninger eller aktivitetstilbud skabes sociale netværk, der kan være med til at generere ny energi i lokalsamfundet og gøre området til en attraktiv bosætningsmulighed for nye, ressourcestærke familier. En forudsætning for at kunne skabe energi i et lokalsamfund er eksempelvis, at der blandt borgerne er et antal personer med så tore menneskelige ressourcer og energi, at de kan yde en indsats for det lokale fællesskab altså tilstedeværelse af ildsjæle, der er sammensat, så der både er de kreative, organisatorer, entusiaster, formidlere og diplomater, der i samarbejde kan skabe og udvikle nye tiltag. Undersøgelser viser, at både erhvervsgrundlaget og mængden af social kapital i form af individuelle ressourcer er afgørende for lokalsamfundets levedygtighed og attraktivitet. Med et økonomisk grundlag kan der skabes fælles projekter mellem offentlige institutioner, mindre private virksomheder og det frivillige foreningsliv omkring lokalsamfundets vision og egenart, og dette kan være afgørende for, om et lokalsamfund kan tiltrække nye tilflyttere og bevare sin dynamik og sit befolkningsgrundlag på sigt. Følgende model (figur 2) viser de ressourcer og faktorer, der i samspil er med til at skabe et bæredygtigt lokalsamfund. Forudsætningen for balancen i lokalsamfundet som helhed er, at der er investeret energi og udvikling i alle områder. Investering i, og pleje af udvalgte områder kan opveje de mere trængte områder, og jo mere det enkelte område er udbygget, jo mere merværdi skabes der for lokalsamfundet som helhed: 5

6 Figur 2: Faktorer, der skaber energi og udvikling i lokalsamfund Visioner for det levende lokalsamfund Det levende lokalsamfund er forestillingen om en sammenhæng og en nærhed, der skaber nye muligheder for at løse det enkelte menneskes sociale og samfundsmæssige behov. Eksempler på, hvorledes det frivillige engagement, de lokale foreninger og de kommunale fagområder kan skabe levedygtige rammer og muligheder for lokalsamfundet kan tage udgangspunkt i den åbne klub som idealmodel: her er der etableret et fælleshus, eventuelt i den tidligere daginstitution, skole eller i forsamlingshuset. Fælleshuset danner sammen med husets udendørsfaciliteter ramme for lokalforeningers aktiviteter, kontorfællesskaber for mindre erhvervsvirksomheder, sundhedspleje og legestue for dagplejebørn, fællesspisning flere gange om ugen, banko, skak, højtidsfester og kulturcafé. Der er børnefaciliteter med legepladser, kælkebakker, gokartbaner og dyrehold. Der er etableret fælles værksteder og nyttehaver, og der afholdes møder i beboerforeningen, hvor en lokal arbejdsgruppe har et særligt fokus på at hjælpe tilflyttere tilrette i lokalsamfundet. Når mange åbne aktiviteter foregår samtidig, skabes der et social og kulturelt miljø, hvor lokalsamfundet som overordnet fællesskab kan fungere som identitetsskabende for både børn og voksne, hvilket kommer det enkelte individ, lokalsamfundet og Assens Kommune som helhed til gavn. Ovenstående idealmodel den åbne klub - eksemplificerer, at der i samarbejde mellem det offentlige, det private og det frivillige kan opstå nye udviklingsmuligheder, hvor eksistensen af social kapital bredt placeret i de forskellige faktorer kan skabe energi, der gør lokalsamfundet attraktivt. Som del af de faktorer (jf. ovennævnte model), der skaber energi og udvikling i lokalsamfundet og i Assens Kommune som helhed er de kommunale dagtilbud og skoler. Særligt det offentlige, ledelsesmæssige felt er af afgørende betydning for kvaliteten og bæredygtigheden i dagtilbud og skoler, og de har i de senere år gennemgået en national moderniseringsproces: 6

7 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv Moderniseringstiltag i det offentlige siden starten af 1980érne og indførelsen af neoliberale styringsmekanismer som decentralisering, har skabt nye muligheder og behov for udvikling af ledelse på alle velfærdsområder, herunder dagtilbuds og skoleområdet. Ledelse af de komplekse og mange facetterede udfordringer, der findes i dagligdagen i den decentrale organisation stiller krav om professionaliseret ledelse. Der fremtræder en generel samfundstendens med kravet om ledelse som profession, hvor ledelsesidealerne faglig ledelse, administrativ ledelse, forandringsledelse og personaleledelse samt strategisk ledelse og værdiledelse (Kurt Klaudi Klausen, SDU, 2006) 5 er i spil. Særligt i den decentraliserede organisation som Assens Kommune, føres en stor del af beslutningskompetencen ud til den enkelte dagtilbuds og skoleleder. Dette har en stor organisatorisk værdi i form af ejerskab, kreativitet og innovation i forhold til opgaveløsningen, men stiller også ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder. Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres egen daginstitutions - eller skoles strategi og i talesætte organisationens vej ud i fremtiden som en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler.. Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere, chefer og direktører. Ledere skal både på kommunalt - og lokalt plan være leder af, og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. Lederen skal fastlægge den enkelte daginstitutions eller skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede udviklings - eller undervisningstilbud, som det enkelte barn eller elev har en lovgivningsmæssig ret til. Lederen skal arbejde strategisk med medarbejderne udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til daginstitutionen og skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Assens Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til dagtilbuds og skoleområdet. At kunne levere varen og spejle samtiden Ledelse på det strategiske plan i den offentlige organisation, er altså noget andet end daglig drift, administration og krisehåndtering. Der kan med professor Kurt Klaudi Klavsen fra Syddansk Universitets ord siges, at den offentlige leder skal kunne levere varen og spejle samtiden, og geare institutionen/skolen til at levere en professionel og effektiv serviceydelse med styr på kvalitet og budgetter og gøre det i overensstemmelse med den samtid, som kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvordan en arbejdsplads skal se ud og fungere for at være attraktiv for medarbejdere og for borgere og brugere at vælge (Kurt Klaudi Klausen, s. 140) I forbindelse med delrapport 1, er et af de politisk vedtagede principper for ledelse på dagtilbudsområdet, at Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienterede i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. På skoleområdet er et politisk vedtaget princip, at medarbejdere og ledere i skolevæsenet er fagligt velkvalificerede og efter og videreuddannede i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger samt Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler. Disse principper bakker med deres ledelsesmæssige indhold op om en fremadrettet proces omkring det at skabe fagligt bæredygtighed i ledelse og i kommunens dagtilbud og skoler. 5 Se også Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse

8 Målet for strukturdebatten Målet er således, at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for det enkelte lokalsamfund og den enkelte daginstitution og skole, så de i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet, og eksempelvis være del af at generere et uddannelsesmæssigt overskud i den samlede kommune. En organisationsudviklingsproces, der gennem udvikling, afvikling og fornyelse medfører, at lokalsamfund, dagtilbud og skoler kommer styrkede ud, bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer. Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller Model 1 Ledelses og organisationsstrukturen på dagtilbuds og skoleområdet forbliver uændret. Der ombygges, udbygges og renoveres ifølge Udviklingsplanens forslag i dagtilbud med flere end 40 børn og i skoler med flere end 125 elever. Det nystartede pilotprojekt på dagtilbudsområdet i Assens by samt strukturændringen på dagplejeområdet fortsættes i uændret form. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 1 er den fysiske nærhed i de mindre lokalsamfund mellem dagtilbud og skoler i varierende størrelser, hvilket optimerer princippet omkring forældre som centrale aktører i forhold til det enkelte barn og forældres deltagelse i forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud. Der er diversitet og mangfoldighed i det kommunale tilbud på dagtilbuds og skoleområdet, hvor borgeren som forbruger kan vælge mellem flere størrelser af dagtilbud og skoler, og det er muligt at benytte et kommunalt dagtilbud eller skole indenfor få kilometers afstand. Udfordringer: De mindre dagtilbud og skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids - og professionsbaseret ledelse. De mindre dagtilbud og skoler udfordres i forhold til principper om faglig bæredygtighed ift. at kunne efter og videreuddanne ledelse og personale i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger, samt anvendelsen og udfordringen af medarbejderes kompetencer. De mindre dagtilbud eller skoler er økonomisk sårbare overfor efter og videreuddannelse af ledere og medarbejdere på diplomniveau, og det lave medarbejderantal gør dagtilbuddet og skolen begrænsede ift. deltagelse i ekstern kompetenceudvikling. Endvidere er muligheden for internt at etablere faglige læringsmiljøer og mulighed for faglig sparring mindre i den lille personalegruppe. Den mindre skole udfordres ift. princippet om tilvejebringelse af det vejledende timetal og udvidet brug af holddeling i et differentieringsperspektiv. Dette skyldes den lille skoles mindre økonomiske ramme, men også fravær af flere klasser per klassetrin og muligheden for at parallellægge fag. 8

9 Det mindre dagtilbud eller den mindre skole er udfordret i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Den sociale sammensætning i den lille børnegruppe eller den lille klasse giver ikke alle børn mulighed for kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder. Det mindre dagtilbud eller den mindre skole har endvidere ikke optimale muligheder for at have faglige fyrtårne indenfor motorik, sprogvurderinger, specialpædagogik, læsning, naturfag eller AKT problematikker, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: I et lokalsamfundsperspektiv videreføres den decentrale og helt lokale beslutningskompetence ift. de enkelte dagtilbud og skoler, hvilket er medskaber af energi og udvikling af fællesskaber i lokalsamfundet. Der er et positivt og lokalt ejerskab til deltagelse i lokalsamfundets politiske forældrebestyrelser og skolebestyrelser, da de kommunale institutioner og skoler er i det nære lokalsamfund. Kommunale institutioner eller skoler har som udgangspunkt en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der er mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale institutioner. Principper omkring samarbejde mellem kommunale institutioner, skoler, musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Udfordringer: Engagement og ejerskabet er ofte centreret omkring det helt nære lokalsamfund, og det er en udfordring at skabe samarbejde og tværgående kultur - og fritidsaktiviteter på tværs af lokalsamfund i kommunen. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. 9

10 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Ingen økonomiske fordele. Udfordringer: Generelt er det en udfordring at etablere økonomisk bæredygtighed i dagtilbud og skoler 6. Endvidere er det en økonomisk udfordring i det samlede fagområde og Assens Kommunes budget at udmønte Udviklingsplanens forslag til ombygning, udbygning og tilpasning af dagtilbud - og skolers fysiske rammer, da den begrænsede økonomiske ramme til bygningsmæssige formål skal fordeles på alle dagtilbud og skoler. Model 2 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds og skoleområdet defineret ved områdeledelse. På dagtilbudsområdet fastholdes de nuværende 4 pasningsdistrikter, hvori der etableres områdeledelse mellem flere dagtilbud, herunder én overordnet områdeleder/dagtilbudsleder samt daglig pædagogisk leder i hvert enkelt dagtilbud. De nye dagtilbud med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. På skoleområdet nedlægges de nuværende skoledistrikter, og der etableres nye skoledistrikter bestående af flere skoleenheder med områdeledelse, herunder én overordnet områdeleder/skoleleder samt daglig pædagogisk afdelingsleder på hver enkelt skole. De nye skoler med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. Der forudsættes et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbuds - områdeledelser og skole områdeledelser. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Model to tilvejebringer mulighed for fagligt, professionsorienteret ledelse, hvor den overordnede leder både på dagtilbuds og skoleområdet er fuldtidsleder samt har mulighed for faglig sparring i et ledelsesteam. De større ledelsesmæssige dagtilbud og skoler kan arbejde strategisk, ledelsesmæssig med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger både gennem ekstern og intern kompetenceudvikling. Den større medarbejderstab giver mulighed for etablering af faglige miljøer med videndeling og udviklingsprojekter samt anvendelsen og udfordring af den enkelte medarbejders kompetencer ud af 18 skoler anfører den økonomiske tildeling som en af skolernes tre største udfordringer. 14 signaler til Byrådet vedrører den økonomiske tildeling ift. opretholdelsen af serviceniveau samt planlægning med det vejledende timetal jf. Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation side

11 I forhold til den æstetiske og fysiske indretning af dagtilbud og skoler med løbende tilpasning til moderne pædagogiske metoder og læringsmiljøer, kan den større områdeinstitution eller skole strategisk planlægge en løbende ombygning og renovering. Principperne i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel, er i områdeinstitutionen eller skolen givet bedre betingelser. Den sociale sammensætning i den større børnegruppe eller den større klasse giver flere børn mulighed for positive kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder, og det mulighed for at have faglige fyrtårne indenfor specialpædagogisk, læsning, naturfag, AKT problematikker, motorik og sprogvurderinger, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Den flersporede skole har bedre muligheder for gennem parallellægning af fag, at anvende holddeling som et differentieringsinstrument. Udfordringer: Dagtilbuddet eller skolen med afdelinger, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre og børn. Overgangsarbejdet for børn mellem de forskellige afdelinger udfordres i denne organisationsstruktur og bør have særlig opmærksomhed ift. børn med socio emotionelle vanskeligheder. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: De kommunale dagtilbud - og skolers afdelinger i lokalsamfundet har en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale folkeskoler. Tværgående principper omkring samarbejde mellem kommunale dagtilbud (nu afdelinger), skoler(nu afdelinger), musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter i kommunen, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man på tværs af afdelinger og gennem fællesforeninger kan udnytte de eksisterende faciliteter optimalt og skabe nye, differentierede fritidstilbud. Her kan eksempelvis nævnes idræts SFO er eller foreningsbaserede fritidsklubber. 11

12 Udfordringer: Den decentrale og lokale beslutningskompetence i forbindelse med de kommunale dagtilbud og folkeskoler føres over i et større bestyrelsesforum, hvilket kan have en negativ effekt på lokalt ejerskab ift. deltagelse i forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter i de kommunale dagtilbud og skoler. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af områdeledelse både på dagtilbuds og skoleområdet være en mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På sigt vil den enkelte daginstitution eller skole kunne afhænde et eller flere afdelinger i takt med udviklingen i børne og elevtal og her indhente et yderligere økonomisk rationale. Udfordringer: Det bør afklares, hvorvidt det enkelte dagtilbud og den enkelte skole vil være økonomisk bæredygtige eksempelvis i på skoleområdet at kunne tilvejebringe tildelingen af det vejledende timetal, såfremt det økonomiske rationale ifm. etablering af ny ledelses og organisationsstruktur ikke tilbageføres til området. Det økonomiske rationale, der indhentes i scenarie to, vil i mindre omfang tilvejebringe mulighed for udmøntning af Udviklingsplanens forslag. 12

13 Model 3 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds - og skoleområdet med udgangspunkt i Assens Kommunes fire pasningsdistrikter. På dagtilbuds og dagplejeområdet etableres der distriktsledelse mellem dagtilbud og dagplejen indenfor de fire pasningsdistrikter. På skoleområdet nedlægges nuværende skoledistrikter med henblik på at etablere større, flersporede skoler med elevtal på minimum 360 elever - centralt placeret i de fire pasningsdistrikter. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 3 er enslydende med fordelene beskrevet i scenarie to i forhold til de politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Særligt på skoleområdet: Udfordringerne fra model to omkring sammenhængskraft, fælles kultur og overgangsarbejdet for elever, forældre og medarbejdere er mindsket på skoleområdet, da skolen ikke er fysisk placeret i flere afdelinger. Udfordringer: På dagtilbudsområdet: dagtilbuddet med afdelinger under distriktsledelse, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre, forældrebestyrelser og børn. På skoleområdet: de større skoleafstande er en udfordring, der kræver løsninger ift. infrastruktur, herunder buskørsel og etablering af cykelstier 7 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Der er mulighed for, at princippet omkring partnerskaber mellem ansatte i dagtilbud, skoler, foreninger og fagpersoner kan understøtte en fælles videreuddannelse, der fremmer den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 7 Se bilag 2 med oversigt over skoleafstande 13

14 Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man eksempelvis gennem fællesforeninger kan udnytte de centraliserede faciliteter optimalt eventuelt med definerede kernekompetencer fordelt på hvert distrikt. Udfordringer: Indførelsen af model 3 med distriktsledelse og fravær af kommunale folkeskoler vil medføre et skel mellem de offentlige institutioner og det lokale foreningsliv. Arbejdet med at skabe sammenhæng og en glidende overgang for børn på tværs af dagtilbud, skoler og det lokale foreningsliv vil således blive udfordret. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur - og fritidsaktiviteter via kommunale institutioner og lokale foreninger udfordres i model tre, da sports og fritidslivet centraliseres omkring folkeskolernes fysiske lokaler i de 4 distrikter. Det er i den forbindelse en udfordring, at tilvejebringe muligheden for fysiske lokaler til kultur - og fritidsaktiviteter i de lokalsamfund, der ikke har et kommunalt dagtilbud eller skole. Børn og unge er oftest mobile indenfor begrænsede fysiske afstande i forhold til at deltage i fritidstilbud. Det er således en udfordring at skabe transportmuligheder, der muliggør børn og unges deltagelse i et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Fraværet at kommunale dagtilbud og skoler i flere lokalsamfund udfordrer lokalsamfundets attraktivitet og tiltrækningskraft for bosætning, hvor det fremadrettet vil være en udfordring at udvikle på de resterende faktorer, der skaber energi, udvikling og mulighed for identitetsdannelse i lokalsamfundet. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af distriktsledelse mellem dagplejen og dagtilbudsområdet være mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion i sum til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På skoleområdet vil der i etableringen af flersporede skoler centralt placeret i de fire distrikter være mulighed for at indhente et væsentligt økonomisk rationale, både i forbindelse med reduktion i sum til lederlønninger og ved udfasning af skoler samt salg af kommunale ejendomme. Det indhentede rationale vil med hele eller delvis tilbageføring til dagtilbuds og skoleområdet kunne tilvejebringe en høj grad af økonomisk bæredygtighed og vil give mulighed for at udmønte Udviklingsplanens forslag. Der vil være mulighed for indhentning af et uvist økonomisk rationale i forbindelse med salg af kommunale bygninger. Udfordringer: Der vil være økonomiske udfordringer i forhold til afskedigelse af ledere med tjenestemandsansættelse. Salg af kommunale bygninger vil medføre økonomiske udfordringer i tilvejebringelsen af egnede lokaler til sports og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. 14

15 Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere) 15

16 Litteratur til inspiration Assens Kommune, Delrapport 1, Masterplansprojektet 2009 Egelund, Niels og Helle Laustsen, Skolenedlæggelse hvilken betydning har det for lokalsamfundet?, 2004 Hansen, Per Henrik, Råd til nærdemokrati, 2007 Hegedahl, Paul, og Rosenheimer, Sara Lea(red.), Social kapital som teori og praksis, 2007 Klausen, Kurt Klaudi, Skulle det være noget særligt, 2001 Klausen, Kurt Klaudi, Ledelse som profession, Ledelse og Læring - i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008 Klausen, Kurt Klaudi, Drift eller strategisk ledelse hvad skal de gøre?, Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 2006 Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008 Kvalitetsaftale for Dagtilbud i Assens Kommune 2008/2009. Pedersen, Dorthe, Ledelsesrummet i managementstaten, Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Pedersen, Margaretha Balle, Levende lokalområder, 1992 Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation Svendsen, Gunnar L. H. og Tanvig, Hanne W. (red.), Landvindinger,

17 Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 Principper, der i dagtilbuddenes hverdag skaber bæredygtighed: Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke. Medarbejdere i dagtilbud oplever, at de bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen, og at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret. Dagtilbud skaber udviklingsmuligheder for alle børn, og er derudover centrale for såvel borgere som det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne. Dagtilbud i Assens Kommune er funktionelle og æstetiske i deres fysiske udformning og tilgodeser arbejdsmiljøet for såvel børn som voksne. Principper, der i skolernes hverdag skaber bæredygtighed: Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Medarbejdere og ledere i skolevæsenet trives og oplever, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhed og trivsel. Pædagogisk og metodemæssigt opleves skoleforløbet som en sammenhængende helhed for det enkelte barn og medarbejder. Der er mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i alle fag samt holddeling i et differentierings perspektiv. Skolerne er pædagogisk, tidssvarende indrettede og vedligeholdte, og de fysiske rammer er tilpassede det pædagogiske princip om, at børn lærer på mange måder. Skolen, den kommunale musikskole og den kommunale ungdomsskole samarbejder om at skabe et varieret og sammenhængende fritidstilbud til børn og unge. Principper, der indenfor sports og fritidsområdet skaber bæredygtighed: Børn og unge møder et rigt udbud af idræts og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler og SFO/fritidsklubber og lokale foreninger, der motiverer og vænner dem til daglig motion og socialt samvær. Musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter tilpasses børn og unge, så der er rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen. Udbuddet af fritidstilbud dækker forskellige børne og ungegruppers specifikke behov for og krav til udfordringer og konkurrence, støtte og motivation, uddannelse og dannelse i mødet med idræt og musik. Ansatte i skoler og institutioner, foreningsfolk og fagpersoner indenfor idræt og musik indgår i partnerskaber og tilbydes videreuddannelse for at fremme den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 17

18 Tværgående principper: Samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sports og fritidsområdet skaber udviklingsmuligheder for alle børn og unge, giver sammenhæng i lokalområdet og er centralt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Gennem et bredt samarbejde mellem institutioner og det lokale foreningsliv skaber Assens Kommune muligheder for et varieret udbud af fritidsfaciliteter. Overgange for børn (og deres forældre) fra et tilbud til et andet, herunder også fritidsaktiviteter understøttes af et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet. Dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet understøtter Assens Kommunes sundhedspolitik, herunder sund kost, bevægelse, trivsel og socialt samvær. Mange borgeres møde med Assens Kommune sker via dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet, som derfor fremstår som institutioner og faciliteter, der er funktionelle, velindrettede, imødekommende og fremtræder i overensstemmelse med Assens Kommunes værdigrundlag. Dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet samarbejder om at understøtte idéer og tiltag fra børn og unge, så initiativer kan udfoldes og gennemføres, under så optimale rammer som muligt. 18

19 Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune Skoler Kilometer Aarupskolen Vissenbjerg Skole 7,6 Brylle Skole Tallerupskolen. 6,7 Dreslette Skole - Haarby Skole 6,7 Dreslette Skole Flemløse Skole 5,5 Ebberup Skole Dreslette Skole 5,4 Flemløse Skole Glamsbjergskolen 4,9 Flemløse Skole Ebberup Skole 6,6 Glamsbjergskolen Verninge Skole 6,9 Glamsbjergskolen Gummerup Skole 2,5 Gummerup Skole Haarby Skole 5,4 Gummerup Skole - Flemløse Skole 4,9 Salbrovadskolen Assensskolen 6,7 Skallebølle Skole Tallerupskolen 5,9 Tommerup Skole Brylle Skole 3,3 Tommerup Skole Verninge Skole 5,4 Verninge Skole Tallerupskolen 7,9 Vissenbjerg Skole Skallebølle Skole 4,8 19

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur. Forslag

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur. Forslag Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi

Læs mere

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur Forslag

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur Forslag Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bæredygtigt skoleområde Model 1 og Model 2 Strategisk blok 08 S06

Bæredygtigt skoleområde Model 1 og Model 2 Strategisk blok 08 S06 Bæredygtigt skoleområde Model 1 og Model 2 Strategisk blok 08 S06 Oversigt over ændringer 3-11-2016 Overblik over fremtidens dagtilbuds-og skolestruktur model 1 og model 2 Model 1 Model 2 Partnerområde

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og

Læs mere

I Assens Kommune lykkes alle børn

I Assens Kommune lykkes alle børn Projektplan for I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud og Skole 1 Indledning Denne projektplan har til formål at informere om rammer og skabe retning under implementeringen af kommunalbestyrelsens

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur

Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering

Dagtilbudspolitik. Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Dagtilbudspolitik Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Forord Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune vedtog den 26. marts 2008 Dagtilbudspolitikken for det samlede

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger

Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede

Læs mere

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING

Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen

Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens

LANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud

Læs mere

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013

Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016

Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016 Udkast til ny struktur i Daginstitution Munkebo 2016 2 7. o k t o b e r 2 0 1 5 Børn- & Skoleudvalget har ønsket, et konkret oplæg om, hvordan en fremtidig organisering af Daginstitution Munkebo (herefter:

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune

Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen

Læs mere

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune

Stillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34

Læs mere

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014

Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler

Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftale for bevilling 41 Skoler Bevillingsaftalen er indgået mellem Børne- og Ungeudvalget og afdelingschefen for bevilling 41 Skoler. Aftalen er et-årig, dog kan der være tale om flerårige mål.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Ubberud Skole. Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Ubberud Skole for dig og dit barn Børne og ungeforvaltningen Skoleafdelingen Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ www.odense.dk/dss Udgivet April 2013 for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Læreruddannelsen og Pædagoguddannelsen i Jelling 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse af, at ledelsesopgaven er forskellig

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015

Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015 Notat vedr. ny struktur pa skole- og pasningsomra det december 2015 Baggrund Da Lolland Kommune slog dørene op i 2007, stod det fra starten klart, at børne- og skoleområdet var afgørende for udviklingen.

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune

HØRINGS SVAR. til Varde Kommune HØRINGS SVAR til Varde Kommune e e ll a or f d u lb ti g a d og r Skole Høringssvaret # er skrevet på vegne af Borgerne i Sig, HHST Udviklingsråd (Sig området) og Sig Borgerforening Erkendelse og fremtidssikring

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010

Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Rolle- og ansvarsbeskrivelse

Rolle- og ansvarsbeskrivelse 2016 Rolle- og ansvarsbeskrivelse Uddannelsesleder Administrationsbacheloruddannelsen og Socialrådgiveruddannelserne i Odense og Vejle 1. Ledelsesniveauer Beskrivelserne tager afsæt i LEADs 1 tydeliggørelse

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Indledning 1. april 2015 igangsættes en ny sammenhængende ledelsesstruktur på 0-18 års området. Strukturen har været i høring blandt medarbejdere,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune

Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed 1. december 2015 Anne Weng Jørgensen Ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe Kommune Indledning Dette notat beskriver en ny ledelsesstruktur i dagplejen i Gladsaxe

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Den almene børne- og ungepolitik i Egedal Kommune

Den almene børne- og ungepolitik i Egedal Kommune Den almene børne- og ungepolitik i Egedal Kommune Børn skal lege og lære, og unge skal have en spændende og aktiv hverdag og inspireres til uddannelse. Den pædagogiske og faglige indsats skal være genstand

Læs mere

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet

Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Hvidbog for Folkeskolereformen På baggrund af Kalundborg Mødet Fra skoleåret 2014/15 træder den nye folkeskolereform i kraft. En reform, der lægger op til et ambitiøst løft af folkeskolen. Målet er at

Læs mere

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Rys udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og politisk

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted.

Vi søger derfor en stærk og kompetent profil, som sammen med os andre kan løfte et i forvejen velfungerende UU til et endnu bedre sted. Job- og personprofil for Leder af UU-Nordvestjylland Indledning Vores UU-leder har besluttet at gå på pension efter et markant virke som leder af UU-Nordvestjylland. Vi søger derfor hans afløser til tiltrædelse

Læs mere

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni

Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Dialogmøde VIA University College - den 16. juni Målet med dialogmødet Orientere om status for arbejdet med Skolestrategi 2021 Få inspiration til det videre arbejde frem til august Program 19.00 Velkommen

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Udtalelse fra SaSA baseret på mødet i Flemløse 8. marts 2010. ÅBENT BREV TIL ASSENS BYRÅD: Kopi til forvaltningen Kære byrådsmedlemmer I Assens kommune har vi et godt skolevæsen! Vores børn klarer sig

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

UDKAST Faglig Ledelse

UDKAST Faglig Ledelse UDKAST Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole Projekt Faglig Ledelse handler om de nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Fokus flyttes fra all-round ledelse til pædagogisk

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere