Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur"

Transkript

1 Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur 1

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi og værdi i lokalsamfundet...5 Visioner for det levende lokalsamfund...6 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv... 7 At kunne levere varen og spejle samtiden... 7 Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller... 8 Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet...8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...9 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...11 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere)...15 Litteratur til inspiration Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune

3 Indledning Det overordnede formål med Masterplanen for Børn og Kultur er dels at angive mål, prioritering og retning for udviklingen i et langsigtet perspektiv på dagtilbuds og skoleområdet og på sport - og fritidsområdet. Det er ligeledes at understøtte en udvikling, hvor de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. På nuværende tidspunkt, er der i masterplansprojektet blevet udarbejdet en udviklingsplan, der beskriver dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteternes fysiske rammers muligheder og udfordringer i et 15 årigt perspektiv. Der er ligeledes udarbejdet delrapport 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed og kvalitet på dagtilbuds og skoleområdet, sports og fritidsområdet samt tværgående principper 1. I processen er vi kommet til, at ovenstående principper på områderne konkretiseres og eksemplificeres med forslag til strukturændringer på det ledelses og organisatoriske område. Strukturændringer, der blandt andet affødes af behovet for at skabe faglig og økonomisk bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Men også strukturændringer i kraft af behovet for at skabe et økonomiske rationale, i forhold til at kunne udmønte de tilbygninger, ombygninger og moderniseringer af de fysiske rammer på dagtilbuds, skole, - og sports - og fritidsområdet, der er foreslået i den fysiske udviklingsplan. Rammebetingelserne for Assens Kommune er i skrivende stund under udfordring af ydre faktorer, der i projektets opstart ikke var nærværende. Eksempelvis er den generelle afmatning i Danmarks økonomi og vækst en væsentlig faktor, der har haft direkte effekt på kommunens samlede økonomiske rammer. Det kommunale budget er således udfordret af stigende sociale udgifter affødt af den økonomiske recession, og bosætningen i kommunen i forbindelse med kommuneplanens langsigtede byggeplanlægning er stagneret. Der opleves og påvises således gennem befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Assens Kommune ikke længere er stigende, og der forventes et samlet elevtals fald i kommunens folkeskoler på omkring 475 over de næste 10 år 2. Projektets særlige udfordringer Den store faglige udfordring i Masterplansprojektet er således at koble det monofaglige behov i organisationen for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbud, skoler og sports - og fritidsfaciliteter indenfor de rammebetingelser, der skitseres ovenfor. Samtidig med at visionerne fra Kommuneplanen og Assens Kommunes Landdistriktspolitik om at skabe levende og bæredygtige lokalområder ikke tilsidesættes. De spørgsmål, der i den forbindelse kan stilles, er eksempelvis: Kan et lokalområde overleve uden daginstitution eller skole? eller Er fravær af kommunale tilbud årsag til et stagneret lokalsamfund eller effekt af lokalsamfundets stagnation? Der kunne spørges: Hvad ønsker ressourcestærke familier som brugere af kommunale institutioner, skoler og sports og fritidsfaciliteter? og Hvad skal der til for at tiltrække ressourcestærke familier til landområderne? Ovenstående spørgsmål besvares på forskellig vis og indimellem modsatrettet vis - gennem mangeårig national forskning. I dette projekt afsluttes disse drøftelser efterfølgende ved lokaldemokratiske og politiske drøftelser i udvalg og Byråd, gennem en pragmatisk tilgang til løsningen af denne udfordrende kobling mellem skabelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed i kommunens dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteter samtidig med, at der skabes vækst og udvikling i de små lokale landområder, hvor halvdelen af kommunens befolkning er bosat (se figur 1 næste side). 1 Se bilag 1 med opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 2 Der ses et generel faldende elevtal i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler i Danmark frem til på elever. Dette svarer til 6,4 % af det samlede antal elever. UVM 18/

4 Figur 1: Den politiske løsning Metode Som indlæg til strukturdrøftelserne, vil perspektiver på lokalområdernes vækst og udviklingsmuligheder i det følgende blive præsenteret sammen med perspektiver på, - og krav til offentlig ledelse, som den samlede kommunale organisation og den enkelte dagtilbuds og skoleledere oplever i hverdagen. Efterfølgende vil tre modeller for en kommende ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet blive præsenteret med fordele og udfordringer skitseret i et monofagligt perspektiv. Fordelene og udfordringerne vil blive analyseret i forhold til de politisk besluttede principperne for bæredygtighed 3 på dagtilbuds og skoleområdet og herefter i et sports og fritids - samt lokalområde perspektiv. Endvidere vil de enkelte modeller blive vurderet med fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv 4 og de heraf følgende muligheder for udmøntningen af den fysiske udviklingsplans forslag. Til slut vil principper, der ligger til grund for prognoseudarbejdelsen, blive skitseret med henblik på at tilvejebringe prognosemateriale for Masterplansprojektets politiske proces i foråret (kommer senere red.) 3 Se bilag 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed fra Delrapport 1, Masterplansprojektet. 4 De overordnede økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitstal. 4

5 Oplæg til strukturdebat: Det bæredygtige lokalsamfund Lokalsamfundet er som begreb forbundet med det enkelte menneskes identitetsmæssige tilknytning til et givent område. Begrebet er som sådan forbundet med de positive sider af et tæt knyttet socialt netværk, hvor mennesket lever og udvikles i kortere eller længere perioder af deres liv. Men lokalsamfundet er mere, end en identitetsskabende enhed for borgeren eller familier det er også et aktiv for en kommune i forhold til tiltrækning af nye, ressourcestærke borgere og familier, der ønsker at leve og deltage i tæt kontakt med det omkringliggende lokalsamfund. Ofte flytter man således til et lokalsamfund ud fra, hvad det kan tilbyde, og hvad man aktivt kan skabe. Det altafgørende spørgsmål er således, hvordan morgendagens lokalsamfund bliver bæredygtige i den forstand, at de er levende og identitetsskabende samfund med en sikring af borgeres lige rettigheder til offentlige ydelser, med i et forbrugerperspektiv de kvalitativt bedste ydelser i det lokalsamfund, hvor borgeren har valgt at bosætte sig. Energi og værdi i lokalsamfundet Fællesskab i lokalsamfundet bygger på noget indbyggerne gør sammen. Det er således praksisfællesskaber, hvor der gennem opbygning af lokale foreninger eller aktivitetstilbud skabes sociale netværk, der kan være med til at generere ny energi i lokalsamfundet og gøre området til en attraktiv bosætningsmulighed for nye, ressourcestærke familier. En forudsætning for at kunne skabe energi i et lokalsamfund er eksempelvis, at der blandt borgerne er et antal personer med så tore menneskelige ressourcer og energi, at de kan yde en indsats for det lokale fællesskab altså tilstedeværelse af ildsjæle, der er sammensat, så der både er de kreative, organisatorer, entusiaster, formidlere og diplomater, der i samarbejde kan skabe og udvikle nye tiltag. Undersøgelser viser, at både erhvervsgrundlaget og mængden af social kapital i form af individuelle ressourcer er afgørende for lokalsamfundets levedygtighed og attraktivitet. Med et økonomisk grundlag kan der skabes fælles projekter mellem offentlige institutioner, mindre private virksomheder og det frivillige foreningsliv omkring lokalsamfundets vision og egenart, og dette kan være afgørende for, om et lokalsamfund kan tiltrække nye tilflyttere og bevare sin dynamik og sit befolkningsgrundlag på sigt. Følgende model (figur 2) viser de ressourcer og faktorer, der i samspil er med til at skabe et bæredygtigt lokalsamfund. Forudsætningen for balancen i lokalsamfundet som helhed er, at der er investeret energi og udvikling i alle områder. Investering i, og pleje af udvalgte områder kan opveje de mere trængte områder, og jo mere det enkelte område er udbygget, jo mere merværdi skabes der for lokalsamfundet som helhed: 5

6 Figur 2: Faktorer, der skaber energi og udvikling i lokalsamfund Visioner for det levende lokalsamfund Det levende lokalsamfund er forestillingen om en sammenhæng og en nærhed, der skaber nye muligheder for at løse det enkelte menneskes sociale og samfundsmæssige behov. Eksempler på, hvorledes det frivillige engagement, de lokale foreninger og de kommunale fagområder kan skabe levedygtige rammer og muligheder for lokalsamfundet kan tage udgangspunkt i den åbne klub som idealmodel: her er der etableret et fælleshus, eventuelt i den tidligere daginstitution, skole eller i forsamlingshuset. Fælleshuset danner sammen med husets udendørsfaciliteter ramme for lokalforeningers aktiviteter, kontorfællesskaber for mindre erhvervsvirksomheder, sundhedspleje og legestue for dagplejebørn, fællesspisning flere gange om ugen, banko, skak, højtidsfester og kulturcafé. Der er børnefaciliteter med legepladser, kælkebakker, gokartbaner og dyrehold. Der er etableret fælles værksteder og nyttehaver, og der afholdes møder i beboerforeningen, hvor en lokal arbejdsgruppe har et særligt fokus på at hjælpe tilflyttere tilrette i lokalsamfundet. Når mange åbne aktiviteter foregår samtidig, skabes der et social og kulturelt miljø, hvor lokalsamfundet som overordnet fællesskab kan fungere som identitetsskabende for både børn og voksne, hvilket kommer det enkelte individ, lokalsamfundet og Assens Kommune som helhed til gavn. Ovenstående idealmodel den åbne klub - eksemplificerer, at der i samarbejde mellem det offentlige, det private og det frivillige kan opstå nye udviklingsmuligheder, hvor eksistensen af social kapital bredt placeret i de forskellige faktorer kan skabe energi, der gør lokalsamfundet attraktivt. Som del af de faktorer (jf. ovennævnte model), der skaber energi og udvikling i lokalsamfundet og i Assens Kommune som helhed er de kommunale dagtilbud og skoler. Særligt det offentlige, ledelsesmæssige felt er af afgørende betydning for kvaliteten og bæredygtigheden i dagtilbud og skoler, og de har i de senere år gennemgået en national moderniseringsproces: 6

7 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv Moderniseringstiltag i det offentlige siden starten af 1980érne og indførelsen af neoliberale styringsmekanismer som decentralisering, har skabt nye muligheder og behov for udvikling af ledelse på alle velfærdsområder, herunder dagtilbuds og skoleområdet. Ledelse af de komplekse og mange facetterede udfordringer, der findes i dagligdagen i den decentrale organisation stiller krav om professionaliseret ledelse. Der fremtræder en generel samfundstendens med kravet om ledelse som profession, hvor ledelsesidealerne faglig ledelse, administrativ ledelse, forandringsledelse og personaleledelse samt strategisk ledelse og værdiledelse (Kurt Klaudi Klausen, SDU, 2006) 5 er i spil. Særligt i den decentraliserede organisation som Assens Kommune, føres en stor del af beslutningskompetencen ud til den enkelte dagtilbuds og skoleleder. Dette har en stor organisatorisk værdi i form af ejerskab, kreativitet og innovation i forhold til opgaveløsningen, men stiller også ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder. Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres egen daginstitutions - eller skoles strategi og i talesætte organisationens vej ud i fremtiden som en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler.. Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere, chefer og direktører. Ledere skal både på kommunalt - og lokalt plan være leder af, og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. Lederen skal fastlægge den enkelte daginstitutions eller skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede udviklings - eller undervisningstilbud, som det enkelte barn eller elev har en lovgivningsmæssig ret til. Lederen skal arbejde strategisk med medarbejderne udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til daginstitutionen og skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Assens Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til dagtilbuds og skoleområdet. At kunne levere varen og spejle samtiden Ledelse på det strategiske plan i den offentlige organisation, er altså noget andet end daglig drift, administration og krisehåndtering. Der kan med professor Kurt Klaudi Klavsen fra Syddansk Universitets ord siges, at den offentlige leder skal kunne levere varen og spejle samtiden, og geare institutionen/skolen til at levere en professionel og effektiv serviceydelse med styr på kvalitet og budgetter og gøre det i overensstemmelse med den samtid, som kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvordan en arbejdsplads skal se ud og fungere for at være attraktiv for medarbejdere og for borgere og brugere at vælge (Kurt Klaudi Klausen, s. 140) I forbindelse med delrapport 1, er et af de politisk vedtagede principper for ledelse på dagtilbudsområdet, at Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienterede i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. På skoleområdet er et politisk vedtaget princip, at medarbejdere og ledere i skolevæsenet er fagligt velkvalificerede og efter og videreuddannede i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger samt Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler. Disse principper bakker med deres ledelsesmæssige indhold op om en fremadrettet proces omkring det at skabe fagligt bæredygtighed i ledelse og i kommunens dagtilbud og skoler. 5 Se også Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse

8 Målet for strukturdebatten Målet er således, at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for det enkelte lokalsamfund og den enkelte daginstitution og skole, så de i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet, og eksempelvis være del af at generere et uddannelsesmæssigt overskud i den samlede kommune. En organisationsudviklingsproces, der gennem udvikling, afvikling og fornyelse medfører, at lokalsamfund, dagtilbud og skoler kommer styrkede ud, bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer. Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller Model 1 Ledelses og organisationsstrukturen på dagtilbuds og skoleområdet forbliver uændret. Der ombygges, udbygges og renoveres ifølge Udviklingsplanens forslag i dagtilbud med flere end 40 børn og i skoler med flere end 125 elever. Det nystartede pilotprojekt på dagtilbudsområdet i Assens by samt strukturændringen på dagplejeområdet fortsættes i uændret form. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 1 er den fysiske nærhed i de mindre lokalsamfund mellem dagtilbud og skoler i varierende størrelser, hvilket optimerer princippet omkring forældre som centrale aktører i forhold til det enkelte barn og forældres deltagelse i forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud. Der er diversitet og mangfoldighed i det kommunale tilbud på dagtilbuds og skoleområdet, hvor borgeren som forbruger kan vælge mellem flere størrelser af dagtilbud og skoler, og det er muligt at benytte et kommunalt dagtilbud eller skole indenfor få kilometers afstand. Udfordringer: De mindre dagtilbud og skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids - og professionsbaseret ledelse. De mindre dagtilbud og skoler udfordres i forhold til principper om faglig bæredygtighed ift. at kunne efter og videreuddanne ledelse og personale i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger, samt anvendelsen og udfordringen af medarbejderes kompetencer. De mindre dagtilbud eller skoler er økonomisk sårbare overfor efter og videreuddannelse af ledere og medarbejdere på diplomniveau, og det lave medarbejderantal gør dagtilbuddet og skolen begrænsede ift. deltagelse i ekstern kompetenceudvikling. Endvidere er muligheden for internt at etablere faglige læringsmiljøer og mulighed for faglig sparring mindre i den lille personalegruppe. Den mindre skole udfordres ift. princippet om tilvejebringelse af det vejledende timetal og udvidet brug af holddeling i et differentieringsperspektiv. Dette skyldes den lille skoles mindre økonomiske ramme, men også fravær af flere klasser per klassetrin og muligheden for at parallellægge fag. 8

9 Det mindre dagtilbud eller den mindre skole er udfordret i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Den sociale sammensætning i den lille børnegruppe eller den lille klasse giver ikke alle børn mulighed for kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder. Det mindre dagtilbud eller den mindre skole har endvidere ikke optimale muligheder for at have faglige fyrtårne indenfor motorik, sprogvurderinger, specialpædagogik, læsning, naturfag eller AKT problematikker, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: I et lokalsamfundsperspektiv videreføres den decentrale og helt lokale beslutningskompetence ift. de enkelte dagtilbud og skoler, hvilket er medskaber af energi og udvikling af fællesskaber i lokalsamfundet. Der er et positivt og lokalt ejerskab til deltagelse i lokalsamfundets politiske forældrebestyrelser og skolebestyrelser, da de kommunale institutioner og skoler er i det nære lokalsamfund. Kommunale institutioner eller skoler har som udgangspunkt en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der er mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale institutioner. Principper omkring samarbejde mellem kommunale institutioner, skoler, musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Udfordringer: Engagement og ejerskabet er ofte centreret omkring det helt nære lokalsamfund, og det er en udfordring at skabe samarbejde og tværgående kultur - og fritidsaktiviteter på tværs af lokalsamfund i kommunen. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. 9

10 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Ingen økonomiske fordele. Udfordringer: Generelt er det en udfordring at etablere økonomisk bæredygtighed i dagtilbud og skoler 6. Endvidere er det en økonomisk udfordring i det samlede fagområde og Assens Kommunes budget at udmønte Udviklingsplanens forslag til ombygning, udbygning og tilpasning af dagtilbud - og skolers fysiske rammer, da den begrænsede økonomiske ramme til bygningsmæssige formål skal fordeles på alle dagtilbud og skoler. Model 2 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds og skoleområdet defineret ved områdeledelse. På dagtilbudsområdet fastholdes de nuværende 4 pasningsdistrikter, hvori der etableres områdeledelse mellem flere dagtilbud, herunder én overordnet områdeleder/dagtilbudsleder samt daglig pædagogisk leder i hvert enkelt dagtilbud. De nye dagtilbud med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. På skoleområdet nedlægges de nuværende skoledistrikter, og der etableres nye skoledistrikter bestående af flere skoleenheder med områdeledelse, herunder én overordnet områdeleder/skoleleder samt daglig pædagogisk afdelingsleder på hver enkelt skole. De nye skoler med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. Der forudsættes et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbuds - områdeledelser og skole områdeledelser. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Model to tilvejebringer mulighed for fagligt, professionsorienteret ledelse, hvor den overordnede leder både på dagtilbuds og skoleområdet er fuldtidsleder samt har mulighed for faglig sparring i et ledelsesteam. De større ledelsesmæssige dagtilbud og skoler kan arbejde strategisk, ledelsesmæssig med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger både gennem ekstern og intern kompetenceudvikling. Den større medarbejderstab giver mulighed for etablering af faglige miljøer med videndeling og udviklingsprojekter samt anvendelsen og udfordring af den enkelte medarbejders kompetencer ud af 18 skoler anfører den økonomiske tildeling som en af skolernes tre største udfordringer. 14 signaler til Byrådet vedrører den økonomiske tildeling ift. opretholdelsen af serviceniveau samt planlægning med det vejledende timetal jf. Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation side

11 I forhold til den æstetiske og fysiske indretning af dagtilbud og skoler med løbende tilpasning til moderne pædagogiske metoder og læringsmiljøer, kan den større områdeinstitution eller skole strategisk planlægge en løbende ombygning og renovering. Principperne i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel, er i områdeinstitutionen eller skolen givet bedre betingelser. Den sociale sammensætning i den større børnegruppe eller den større klasse giver flere børn mulighed for positive kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder, og det mulighed for at have faglige fyrtårne indenfor specialpædagogisk, læsning, naturfag, AKT problematikker, motorik og sprogvurderinger, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Den flersporede skole har bedre muligheder for gennem parallellægning af fag, at anvende holddeling som et differentieringsinstrument. Udfordringer: Dagtilbuddet eller skolen med afdelinger, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre og børn. Overgangsarbejdet for børn mellem de forskellige afdelinger udfordres i denne organisationsstruktur og bør have særlig opmærksomhed ift. børn med socio emotionelle vanskeligheder. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: De kommunale dagtilbud - og skolers afdelinger i lokalsamfundet har en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale folkeskoler. Tværgående principper omkring samarbejde mellem kommunale dagtilbud (nu afdelinger), skoler(nu afdelinger), musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter i kommunen, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man på tværs af afdelinger og gennem fællesforeninger kan udnytte de eksisterende faciliteter optimalt og skabe nye, differentierede fritidstilbud. Her kan eksempelvis nævnes idræts SFO er eller foreningsbaserede fritidsklubber. 11

12 Udfordringer: Den decentrale og lokale beslutningskompetence i forbindelse med de kommunale dagtilbud og folkeskoler føres over i et større bestyrelsesforum, hvilket kan have en negativ effekt på lokalt ejerskab ift. deltagelse i forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter i de kommunale dagtilbud og skoler. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af områdeledelse både på dagtilbuds og skoleområdet være en mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På sigt vil den enkelte daginstitution eller skole kunne afhænde et eller flere afdelinger i takt med udviklingen i børne og elevtal og her indhente et yderligere økonomisk rationale. Udfordringer: Det bør afklares, hvorvidt det enkelte dagtilbud og den enkelte skole vil være økonomisk bæredygtige eksempelvis i på skoleområdet at kunne tilvejebringe tildelingen af det vejledende timetal, såfremt det økonomiske rationale ifm. etablering af ny ledelses og organisationsstruktur ikke tilbageføres til området. Det økonomiske rationale, der indhentes i scenarie to, vil i mindre omfang tilvejebringe mulighed for udmøntning af Udviklingsplanens forslag. 12

13 Model 3 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds - og skoleområdet med udgangspunkt i Assens Kommunes fire pasningsdistrikter. På dagtilbuds og dagplejeområdet etableres der distriktsledelse mellem dagtilbud og dagplejen indenfor de fire pasningsdistrikter. På skoleområdet nedlægges nuværende skoledistrikter med henblik på at etablere større, flersporede skoler med elevtal på minimum 360 elever - centralt placeret i de fire pasningsdistrikter. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 3 er enslydende med fordelene beskrevet i scenarie to i forhold til de politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Særligt på skoleområdet: Udfordringerne fra model to omkring sammenhængskraft, fælles kultur og overgangsarbejdet for elever, forældre og medarbejdere er mindsket på skoleområdet, da skolen ikke er fysisk placeret i flere afdelinger. Udfordringer: På dagtilbudsområdet: dagtilbuddet med afdelinger under distriktsledelse, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre, forældrebestyrelser og børn. På skoleområdet: de større skoleafstande er en udfordring, der kræver løsninger ift. infrastruktur, herunder buskørsel og etablering af cykelstier 7 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Der er mulighed for, at princippet omkring partnerskaber mellem ansatte i dagtilbud, skoler, foreninger og fagpersoner kan understøtte en fælles videreuddannelse, der fremmer den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 7 Se bilag 2 med oversigt over skoleafstande 13

14 Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man eksempelvis gennem fællesforeninger kan udnytte de centraliserede faciliteter optimalt eventuelt med definerede kernekompetencer fordelt på hvert distrikt. Udfordringer: Indførelsen af model 3 med distriktsledelse og fravær af kommunale folkeskoler vil medføre et skel mellem de offentlige institutioner og det lokale foreningsliv. Arbejdet med at skabe sammenhæng og en glidende overgang for børn på tværs af dagtilbud, skoler og det lokale foreningsliv vil således blive udfordret. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur - og fritidsaktiviteter via kommunale institutioner og lokale foreninger udfordres i model tre, da sports og fritidslivet centraliseres omkring folkeskolernes fysiske lokaler i de 4 distrikter. Det er i den forbindelse en udfordring, at tilvejebringe muligheden for fysiske lokaler til kultur - og fritidsaktiviteter i de lokalsamfund, der ikke har et kommunalt dagtilbud eller skole. Børn og unge er oftest mobile indenfor begrænsede fysiske afstande i forhold til at deltage i fritidstilbud. Det er således en udfordring at skabe transportmuligheder, der muliggør børn og unges deltagelse i et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Fraværet at kommunale dagtilbud og skoler i flere lokalsamfund udfordrer lokalsamfundets attraktivitet og tiltrækningskraft for bosætning, hvor det fremadrettet vil være en udfordring at udvikle på de resterende faktorer, der skaber energi, udvikling og mulighed for identitetsdannelse i lokalsamfundet. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af distriktsledelse mellem dagplejen og dagtilbudsområdet være mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion i sum til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På skoleområdet vil der i etableringen af flersporede skoler centralt placeret i de fire distrikter være mulighed for at indhente et væsentligt økonomisk rationale, både i forbindelse med reduktion i sum til lederlønninger og ved udfasning af skoler samt salg af kommunale ejendomme. Det indhentede rationale vil med hele eller delvis tilbageføring til dagtilbuds og skoleområdet kunne tilvejebringe en høj grad af økonomisk bæredygtighed og vil give mulighed for at udmønte Udviklingsplanens forslag. Der vil være mulighed for indhentning af et uvist økonomisk rationale i forbindelse med salg af kommunale bygninger. Udfordringer: Der vil være økonomiske udfordringer i forhold til afskedigelse af ledere med tjenestemandsansættelse. Salg af kommunale bygninger vil medføre økonomiske udfordringer i tilvejebringelsen af egnede lokaler til sports og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. 14

15 Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere) 15

16 Litteratur til inspiration Assens Kommune, Delrapport 1, Masterplansprojektet 2009 Egelund, Niels og Helle Laustsen, Skolenedlæggelse hvilken betydning har det for lokalsamfundet?, 2004 Hansen, Per Henrik, Råd til nærdemokrati, 2007 Hegedahl, Paul, og Rosenheimer, Sara Lea(red.), Social kapital som teori og praksis, 2007 Klausen, Kurt Klaudi, Skulle det være noget særligt, 2001 Klausen, Kurt Klaudi, Ledelse som profession, Ledelse og Læring - i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008 Klausen, Kurt Klaudi, Drift eller strategisk ledelse hvad skal de gøre?, Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 2006 Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008 Kvalitetsaftale for Dagtilbud i Assens Kommune 2008/2009. Pedersen, Dorthe, Ledelsesrummet i managementstaten, Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Pedersen, Margaretha Balle, Levende lokalområder, 1992 Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation Svendsen, Gunnar L. H. og Tanvig, Hanne W. (red.), Landvindinger,

17 Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 Principper, der i dagtilbuddenes hverdag skaber bæredygtighed: Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke. Medarbejdere i dagtilbud oplever, at de bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen, og at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret. Dagtilbud skaber udviklingsmuligheder for alle børn, og er derudover centrale for såvel borgere som det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne. Dagtilbud i Assens Kommune er funktionelle og æstetiske i deres fysiske udformning og tilgodeser arbejdsmiljøet for såvel børn som voksne. Principper, der i skolernes hverdag skaber bæredygtighed: Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Medarbejdere og ledere i skolevæsenet trives og oplever, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhed og trivsel. Pædagogisk og metodemæssigt opleves skoleforløbet som en sammenhængende helhed for det enkelte barn og medarbejder. Der er mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i alle fag samt holddeling i et differentierings perspektiv. Skolerne er pædagogisk, tidssvarende indrettede og vedligeholdte, og de fysiske rammer er tilpassede det pædagogiske princip om, at børn lærer på mange måder. Skolen, den kommunale musikskole og den kommunale ungdomsskole samarbejder om at skabe et varieret og sammenhængende fritidstilbud til børn og unge. Principper, der indenfor sports og fritidsområdet skaber bæredygtighed: Børn og unge møder et rigt udbud af idræts og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler og SFO/fritidsklubber og lokale foreninger, der motiverer og vænner dem til daglig motion og socialt samvær. Musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter tilpasses børn og unge, så der er rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen. Udbuddet af fritidstilbud dækker forskellige børne og ungegruppers specifikke behov for og krav til udfordringer og konkurrence, støtte og motivation, uddannelse og dannelse i mødet med idræt og musik. Ansatte i skoler og institutioner, foreningsfolk og fagpersoner indenfor idræt og musik indgår i partnerskaber og tilbydes videreuddannelse for at fremme den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 17

18 Tværgående principper: Samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sports og fritidsområdet skaber udviklingsmuligheder for alle børn og unge, giver sammenhæng i lokalområdet og er centralt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Gennem et bredt samarbejde mellem institutioner og det lokale foreningsliv skaber Assens Kommune muligheder for et varieret udbud af fritidsfaciliteter. Overgange for børn (og deres forældre) fra et tilbud til et andet, herunder også fritidsaktiviteter understøttes af et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet. Dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet understøtter Assens Kommunes sundhedspolitik, herunder sund kost, bevægelse, trivsel og socialt samvær. Mange borgeres møde med Assens Kommune sker via dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet, som derfor fremstår som institutioner og faciliteter, der er funktionelle, velindrettede, imødekommende og fremtræder i overensstemmelse med Assens Kommunes værdigrundlag. Dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet samarbejder om at understøtte idéer og tiltag fra børn og unge, så initiativer kan udfoldes og gennemføres, under så optimale rammer som muligt. 18

19 Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune Skoler Kilometer Aarupskolen Vissenbjerg Skole 7,6 Brylle Skole Tallerupskolen. 6,7 Dreslette Skole - Haarby Skole 6,7 Dreslette Skole Flemløse Skole 5,5 Ebberup Skole Dreslette Skole 5,4 Flemløse Skole Glamsbjergskolen 4,9 Flemløse Skole Ebberup Skole 6,6 Glamsbjergskolen Verninge Skole 6,9 Glamsbjergskolen Gummerup Skole 2,5 Gummerup Skole Haarby Skole 5,4 Gummerup Skole - Flemløse Skole 4,9 Salbrovadskolen Assensskolen 6,7 Skallebølle Skole Tallerupskolen 5,9 Tommerup Skole Brylle Skole 3,3 Tommerup Skole Verninge Skole 5,4 Verninge Skole Tallerupskolen 7,9 Vissenbjerg Skole Skallebølle Skole 4,8 19

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur. Forslag

Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur. Forslag Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre

Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Arbejdspapir til udvikling af Pædagogiske læringscentre Rammerne for udvikling af PLC Indholdet Åbne spørgsmål/ kommentarer Lovgrundlaget: bekendtgøreselen (vejledning fra UVM) Faglig ledelse Bekendtgørelsen

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

HVAD ER LYDENS BY SKOLE?

HVAD ER LYDENS BY SKOLE? HVAD ER LYDENS BY SKOLE? RESUME Lydens By Skole er et projekt, der med lyd og akustik skaber innovative løsninger for forbedret læringsmiljø og fagligt udbytte. Lydens By Skole er et ambitiøst projekt,

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag.

Skolens politikker skal imødekomme skolens mission og vision, afspejle værdigrundlaget samt give mulighed for, at der kan sættes spor hver dag. Skolens politikker Indhold Uddannelsespolitik o Pædagogisk og didaktisk fundament o Læringsmiljø Sundhedspolitik Personalepolitik o Politik for trivsel o Politik for kompetenceudvikling o Politik for ansættelse

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013

Dialogbaseret aftalestyring. mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Dialogbaseret aftalestyring mellem chef for skoler og institutioner Ulla Blom Kristensen og direktør Eik Møller Gældende i perioden 2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Afdelingen

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune

Seniorlivspolitik. Svendborg Kommune Seniorlivspolitik Svendborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Et aktivt seniorliv 7 Sundhed og forebyggelse 8 Omgivelser og boliger samt transport 10 Pleje og omsorg 12 Kommunikation 15 Idékatalog

Læs mere

Direktionens strategiplan 2014-2017

Direktionens strategiplan 2014-2017 Direktionens strategiplan 2014-2017 27. november 2014 1 Direktionens strategiplan 2014 2017 I følgende notat forelægger direktionen i Syddjurs Kommune sin strategiplan for den kommende 4-årige periode.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag

Pædagogisk assistentuddannelse. Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Pædagogisk assistentuddannelse Kompetencemål Mål for områdefag Mål for valgfrit specialefag Gældende for hold startet efter 1. januar 2014 1. KOMPETENCEMÅL FOR PÆDAGOGISK ASSISTENTUDDANNELSE... 3 2. MÅL

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Skolestruktur MED NYE ØJNE

Skolestruktur MED NYE ØJNE Skolestruktur MED NYE ØJNE Udfordring Faldende elevtal Dårligt karaktergennemsnit Besparelse på 38,5 mio. kr. Mål Stabilitet ift. elevtal Hæve kvaliteten i skolerne Finde det nødvendige rationale Målene

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau.

At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. Et aktivt Seniorliv Alle seniorer i Svendborg Kommune. Mål og Visioner At der er et bredt tilbud af aktiviteter til borgere uanset funktionsniveau. At seniorer er aktive deltagere og medskabere i udvikling

Læs mere

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie Præsentation af centre i Børn og Kultur Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie BUU den 9. januar 2014 Center for Dag- og Fritidstilbud Side

Læs mere

Fakta Skolens værdigrundlag

Fakta Skolens værdigrundlag Job- og personprofilen Job- og personprofilen er udarbejdet på grundlag af samtaler mellem en række nøglepersoner blandt personalet og bestyrelsen samt tidligere udarbejdet materiale. Job- og personprofilen

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm

Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Forslag fra gruppe 1. Hindsholm, marts 2007 Udviklingsplan for børne- og skoletilbud på Hindsholm Arbejdsgruppen består af: Niels Lorentsen, medlem af bestyrelsen i Tangloppen. Peter Andersen, medlem af

Læs mere

Nyt skoleudbygningsprogram

Nyt skoleudbygningsprogram Til Byrådet Fra MBU Dato 14. august 2015 Nyt skoleudbygningsprogram Notatet omhandler Børn og Unges forslag til nyt Skoleudbygningsprogram til erstatning af det tidligere Lokaleprogram. 1. Resume Det nuværende

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil

Pædagogisk afdelingsleder Havrehedskolen. Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder Job- og Kravprofil Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg... 2 Tidsplan... 2 Nordfyns Kommunes skolevæsen... 3... 4 Ledelsesopgaven... 5 Arbejdsopgaver... 5 Lederprofil...

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam.

Skolefritidsordningen har en leder (SFO-leder), og tre FPL er, heraf den ene som souschef. Disse 4 udgør SFOens ledelsesteam. SFO - ledelsesteam: Det er ledelsens opgave at sikre en optimal fungerende SFO indenfor de rammer og konkrete vilkår, som bl.a. er beskrevet i folkeskoleloven, kommunens/b/u forvaltningens mål nævnt i

Læs mere

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer

Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Fra driftsledelse til ledelse af strategiske processer Indledning I juni måned 2006 skrev direktionen i Sorø Kommune nedenstående problemformulering i forbindelse med deltagelsen i projektet Strategisk

Læs mere

Version 02, den 04.10. 2011

Version 02, den 04.10. 2011 Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn Business Case Områdeledelse for Børnebakkehus, Toftegårdens børnehave, Saugstedvang, Sundbrinken og Ringgården Alternativt Børnebakkehus, Toftegårdens

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune

Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Ramme for det kommunale tilsyn med dagtilbud for børn i Skive Kommune Den værdimæssige ramme for det kommunale tilsyn I Skive Kommune arbejder alle ud fra et værdigrundlag om trivsel, ordentlighed og udvikling.

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole

[ DEMO ] PROJEKTET. Syddjurs. Ungdomsskole [ DEMO ] PROJEKTET Syddjurs Ungdomsskole [DEMO] PROJEKTET Nærdemokrati og ungeinvolvering i Syddjurs Kommune 1 Indhold Baggrund... 3 Formål... 3 Fælleskommunal læring... 4 Projektdesign... 4 Niveau 1 DEMO-ugen...

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m²

Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Politik og strategi for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Center for Kommunale Ejendomme 13. maj 2014 Politik for kommunale ejendomme Sammen skaber vi kloge m² Slagelse Kommune ønsker med sin

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune

John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune John Harpøth Borgmesterkandidat for DF i Holbæk Kommune I de mange år jeg har beskæftiget mig med politik, har mit arbejde været præget af: Ærlighed Åbenhed Dialog Du kan læse mere om mit politiske virke

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Nye institutions og ledelsesformer

Nye institutions og ledelsesformer Nye institutions og ledelsesformer Oplæg årsmøde MDI Nyborg Strand den 6 maj 2011 Nye institutions og ledelsesformer Dagens menu Undersøgelsesresultater ny ledelse Bevægelser og mønstre i ledelse De selvejende

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Ledelsesroller i Byens TMF

Ledelsesroller i Byens TMF Ledelsesroller i Byens TMF Med Byens TMF sætter vi yderligere fokus på at imødekomme Byens Behov og fremtidssikre TMF. Vi gør det ud fra følgende fire pejlemærker: Byens behov, Tværgående samarbejde, Mere

Læs mere

Ledelse i Frederikssund 2015

Ledelse i Frederikssund 2015 Ledelse i Frederikssund 2015 December 2014 Ledelse i Frederikssund Kommune Ledelse er et fag og professionel ledelse af vores institutioner og afdelinger i Frederikssund Kommune er afgørende for både kvalitet

Læs mere

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser

Pjece til forældre. om at være i dagtilbudsbestyrelser Pjece til forældre om at være i dagtilbudsbestyrelser Kære forælder Velkommen til arbejdet som bestyrelsesrepræsentant i dit barns dagtilbud. Det er min overbevisning, at ansvar og inddragelse giver de

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen

Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen Projekt aktiv borger - i Femkløveren/Turbofluen fleksibilitet muligheder udvikling engagement og vilje. 1 1. Baggrund for projektet Generelt i Faaborg-Midtfyn Kommune er der et faldende børnetal i disse

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

HR- afdelingens strategi

HR- afdelingens strategi HR- afdelingens strategi 2011-2015 1 HR-afdelingens strategi 2011-15 HR-afdelingens strategi er et resultat af en løbende dialog med hovedområderne og drøftelser i afdelingen, og skal ses som en operationalisering

Læs mere

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved

Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved Oplæg på Sorø-mødet v. BKF-formand Per B. Christensen, Børne- og Kulturdirektør i Næstved De aktuelle udfordringer for skoleledelsen Indledning Ledelsen af den enkelte skole er vigtigere end nogensinde.

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014.

Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. 25. februar 2014 Samarbejdsgrundlag for fremtidens folkeskole i Høje-Taastrup Kommune. Vedtaget af Byrådet den 25-02-2014. Med en folkeskolereform og ændrede arbejdstidsregler på skoleområdet er det vigtigt

Læs mere

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld.

Der er i beregningerne ikke taget højde for afvikling af oparbejdet gæld. Økonomi Elevtal Afgangsprøver NOTAT Baggrund Byrådet tiltrådte 8. februar 2011 - under punktet Struktur for dagtilbud og skoler - indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget om at: 1. at distriktsmodellen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014

Projektplan. I Assens Kommune lykkes alle børn. Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Projektplan Projekts navn I Assens Kommune lykkes alle børn Tallerupskolens Treårige Udviklingsplan 2011/2012 + 2012/2013 + 2013/2014 Baggrund Tallerupskolens Udviklingsstrategi tager afsæt i: Assens Kommunes

Læs mere

FORORD. 3 1. INDLEDNING. 4 1.1. KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE DEL I. 6 2.

FORORD. 3 1. INDLEDNING. 4 1.1. KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE DEL I. 6 2. Udkast Indholdsfortegnelse FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 1.1. KVALITETSRAPPORTEN FOR ASSENS KOMMUNES SKOLEVÆSEN... 4 1.2. KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING OG ANALYSEMETODE... 4 DEL I. HELHEDSVURDERING, OPFØLGNING

Læs mere

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl

Lundgaard Konsulenterne rekrutterer. Skoleleder til Gribskolen i Gribskov Kommune. En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl Ansættelse af skoleleder til Gribskolen Oktober 2012 Malene Hansen Lundgaard Konsulenterne rekrutterer i Gribskov Kommune En udviklingsstærk leder og pædagogisk ildsjæl Denne job- og personprofil indeholder

Læs mere