Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur
|
|
- Bente Nørgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur 1
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi og værdi i lokalsamfundet...5 Visioner for det levende lokalsamfund...6 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv... 7 At kunne levere varen og spejle samtiden... 7 Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller... 8 Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet...8 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...9 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv...11 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Model Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere)...15 Litteratur til inspiration Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune
3 Indledning Det overordnede formål med Masterplanen for Børn og Kultur er dels at angive mål, prioritering og retning for udviklingen i et langsigtet perspektiv på dagtilbuds og skoleområdet og på sport - og fritidsområdet. Det er ligeledes at understøtte en udvikling, hvor de enkelte fagområder har en kvalitet og bæredygtighed, der skaber udvikling og tilfredshed hos brugerne samtidig med, at de også er attraktive arbejdspladser. På nuværende tidspunkt, er der i masterplansprojektet blevet udarbejdet en udviklingsplan, der beskriver dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteternes fysiske rammers muligheder og udfordringer i et 15 årigt perspektiv. Der er ligeledes udarbejdet delrapport 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed og kvalitet på dagtilbuds og skoleområdet, sports og fritidsområdet samt tværgående principper 1. I processen er vi kommet til, at ovenstående principper på områderne konkretiseres og eksemplificeres med forslag til strukturændringer på det ledelses og organisatoriske område. Strukturændringer, der blandt andet affødes af behovet for at skabe faglig og økonomisk bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Men også strukturændringer i kraft af behovet for at skabe et økonomiske rationale, i forhold til at kunne udmønte de tilbygninger, ombygninger og moderniseringer af de fysiske rammer på dagtilbuds, skole, - og sports - og fritidsområdet, der er foreslået i den fysiske udviklingsplan. Rammebetingelserne for Assens Kommune er i skrivende stund under udfordring af ydre faktorer, der i projektets opstart ikke var nærværende. Eksempelvis er den generelle afmatning i Danmarks økonomi og vækst en væsentlig faktor, der har haft direkte effekt på kommunens samlede økonomiske rammer. Det kommunale budget er således udfordret af stigende sociale udgifter affødt af den økonomiske recession, og bosætningen i kommunen i forbindelse med kommuneplanens langsigtede byggeplanlægning er stagneret. Der opleves og påvises således gennem befolkningsprognoser, at indbyggertallet i Assens Kommune ikke længere er stigende, og der forventes et samlet elevtals fald i kommunens folkeskoler på omkring 475 over de næste 10 år 2. Projektets særlige udfordringer Den store faglige udfordring i Masterplansprojektet er således at koble det monofaglige behov i organisationen for at skabe fagligt og økonomisk bæredygtige dagtilbud, skoler og sports - og fritidsfaciliteter indenfor de rammebetingelser, der skitseres ovenfor. Samtidig med at visionerne fra Kommuneplanen og Assens Kommunes Landdistriktspolitik om at skabe levende og bæredygtige lokalområder ikke tilsidesættes. De spørgsmål, der i den forbindelse kan stilles, er eksempelvis: Kan et lokalområde overleve uden daginstitution eller skole? eller Er fravær af kommunale tilbud årsag til et stagneret lokalsamfund eller effekt af lokalsamfundets stagnation? Der kunne spørges: Hvad ønsker ressourcestærke familier som brugere af kommunale institutioner, skoler og sports og fritidsfaciliteter? og Hvad skal der til for at tiltrække ressourcestærke familier til landområderne? Ovenstående spørgsmål besvares på forskellig vis og indimellem modsatrettet vis - gennem mangeårig national forskning. I dette projekt afsluttes disse drøftelser efterfølgende ved lokaldemokratiske og politiske drøftelser i udvalg og Byråd, gennem en pragmatisk tilgang til løsningen af denne udfordrende kobling mellem skabelsen af faglig og økonomisk bæredygtighed i kommunens dagtilbud, skoler og sports og fritidsfaciliteter samtidig med, at der skabes vækst og udvikling i de små lokale landområder, hvor halvdelen af kommunens befolkning er bosat (se figur 1 næste side). 1 Se bilag 1 med opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 2 Der ses et generel faldende elevtal i folkeskolen, frie grundskoler og efterskoler i Danmark frem til på elever. Dette svarer til 6,4 % af det samlede antal elever. UVM 18/
4 Figur 1: Den politiske løsning Metode Som indlæg til strukturdrøftelserne, vil perspektiver på lokalområdernes vækst og udviklingsmuligheder i det følgende blive præsenteret sammen med perspektiver på, - og krav til offentlig ledelse, som den samlede kommunale organisation og den enkelte dagtilbuds og skoleledere oplever i hverdagen. Efterfølgende vil tre modeller for en kommende ledelses og organisationsstruktur på dagtilbuds og skoleområdet blive præsenteret med fordele og udfordringer skitseret i et monofagligt perspektiv. Fordelene og udfordringerne vil blive analyseret i forhold til de politisk besluttede principperne for bæredygtighed 3 på dagtilbuds og skoleområdet og herefter i et sports og fritids - samt lokalområde perspektiv. Endvidere vil de enkelte modeller blive vurderet med fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv 4 og de heraf følgende muligheder for udmøntningen af den fysiske udviklingsplans forslag. Til slut vil principper, der ligger til grund for prognoseudarbejdelsen, blive skitseret med henblik på at tilvejebringe prognosemateriale for Masterplansprojektets politiske proces i foråret (kommer senere red.) 3 Se bilag 1 med politisk besluttede principper for bæredygtighed fra Delrapport 1, Masterplansprojektet. 4 De overordnede økonomiske beregninger er baseret på gennemsnitstal. 4
5 Oplæg til strukturdebat: Det bæredygtige lokalsamfund Lokalsamfundet er som begreb forbundet med det enkelte menneskes identitetsmæssige tilknytning til et givent område. Begrebet er som sådan forbundet med de positive sider af et tæt knyttet socialt netværk, hvor mennesket lever og udvikles i kortere eller længere perioder af deres liv. Men lokalsamfundet er mere, end en identitetsskabende enhed for borgeren eller familier det er også et aktiv for en kommune i forhold til tiltrækning af nye, ressourcestærke borgere og familier, der ønsker at leve og deltage i tæt kontakt med det omkringliggende lokalsamfund. Ofte flytter man således til et lokalsamfund ud fra, hvad det kan tilbyde, og hvad man aktivt kan skabe. Det altafgørende spørgsmål er således, hvordan morgendagens lokalsamfund bliver bæredygtige i den forstand, at de er levende og identitetsskabende samfund med en sikring af borgeres lige rettigheder til offentlige ydelser, med i et forbrugerperspektiv de kvalitativt bedste ydelser i det lokalsamfund, hvor borgeren har valgt at bosætte sig. Energi og værdi i lokalsamfundet Fællesskab i lokalsamfundet bygger på noget indbyggerne gør sammen. Det er således praksisfællesskaber, hvor der gennem opbygning af lokale foreninger eller aktivitetstilbud skabes sociale netværk, der kan være med til at generere ny energi i lokalsamfundet og gøre området til en attraktiv bosætningsmulighed for nye, ressourcestærke familier. En forudsætning for at kunne skabe energi i et lokalsamfund er eksempelvis, at der blandt borgerne er et antal personer med så tore menneskelige ressourcer og energi, at de kan yde en indsats for det lokale fællesskab altså tilstedeværelse af ildsjæle, der er sammensat, så der både er de kreative, organisatorer, entusiaster, formidlere og diplomater, der i samarbejde kan skabe og udvikle nye tiltag. Undersøgelser viser, at både erhvervsgrundlaget og mængden af social kapital i form af individuelle ressourcer er afgørende for lokalsamfundets levedygtighed og attraktivitet. Med et økonomisk grundlag kan der skabes fælles projekter mellem offentlige institutioner, mindre private virksomheder og det frivillige foreningsliv omkring lokalsamfundets vision og egenart, og dette kan være afgørende for, om et lokalsamfund kan tiltrække nye tilflyttere og bevare sin dynamik og sit befolkningsgrundlag på sigt. Følgende model (figur 2) viser de ressourcer og faktorer, der i samspil er med til at skabe et bæredygtigt lokalsamfund. Forudsætningen for balancen i lokalsamfundet som helhed er, at der er investeret energi og udvikling i alle områder. Investering i, og pleje af udvalgte områder kan opveje de mere trængte områder, og jo mere det enkelte område er udbygget, jo mere merværdi skabes der for lokalsamfundet som helhed: 5
6 Figur 2: Faktorer, der skaber energi og udvikling i lokalsamfund Visioner for det levende lokalsamfund Det levende lokalsamfund er forestillingen om en sammenhæng og en nærhed, der skaber nye muligheder for at løse det enkelte menneskes sociale og samfundsmæssige behov. Eksempler på, hvorledes det frivillige engagement, de lokale foreninger og de kommunale fagområder kan skabe levedygtige rammer og muligheder for lokalsamfundet kan tage udgangspunkt i den åbne klub som idealmodel: her er der etableret et fælleshus, eventuelt i den tidligere daginstitution, skole eller i forsamlingshuset. Fælleshuset danner sammen med husets udendørsfaciliteter ramme for lokalforeningers aktiviteter, kontorfællesskaber for mindre erhvervsvirksomheder, sundhedspleje og legestue for dagplejebørn, fællesspisning flere gange om ugen, banko, skak, højtidsfester og kulturcafé. Der er børnefaciliteter med legepladser, kælkebakker, gokartbaner og dyrehold. Der er etableret fælles værksteder og nyttehaver, og der afholdes møder i beboerforeningen, hvor en lokal arbejdsgruppe har et særligt fokus på at hjælpe tilflyttere tilrette i lokalsamfundet. Når mange åbne aktiviteter foregår samtidig, skabes der et social og kulturelt miljø, hvor lokalsamfundet som overordnet fællesskab kan fungere som identitetsskabende for både børn og voksne, hvilket kommer det enkelte individ, lokalsamfundet og Assens Kommune som helhed til gavn. Ovenstående idealmodel den åbne klub - eksemplificerer, at der i samarbejde mellem det offentlige, det private og det frivillige kan opstå nye udviklingsmuligheder, hvor eksistensen af social kapital bredt placeret i de forskellige faktorer kan skabe energi, der gør lokalsamfundet attraktivt. Som del af de faktorer (jf. ovennævnte model), der skaber energi og udvikling i lokalsamfundet og i Assens Kommune som helhed er de kommunale dagtilbud og skoler. Særligt det offentlige, ledelsesmæssige felt er af afgørende betydning for kvaliteten og bæredygtigheden i dagtilbud og skoler, og de har i de senere år gennemgået en national moderniseringsproces: 6
7 Bæredygtig ledelse et organisatorisk perspektiv Moderniseringstiltag i det offentlige siden starten af 1980érne og indførelsen af neoliberale styringsmekanismer som decentralisering, har skabt nye muligheder og behov for udvikling af ledelse på alle velfærdsområder, herunder dagtilbuds og skoleområdet. Ledelse af de komplekse og mange facetterede udfordringer, der findes i dagligdagen i den decentrale organisation stiller krav om professionaliseret ledelse. Der fremtræder en generel samfundstendens med kravet om ledelse som profession, hvor ledelsesidealerne faglig ledelse, administrativ ledelse, forandringsledelse og personaleledelse samt strategisk ledelse og værdiledelse (Kurt Klaudi Klausen, SDU, 2006) 5 er i spil. Særligt i den decentraliserede organisation som Assens Kommune, føres en stor del af beslutningskompetencen ud til den enkelte dagtilbuds og skoleleder. Dette har en stor organisatorisk værdi i form af ejerskab, kreativitet og innovation i forhold til opgaveløsningen, men stiller også ledelsesmæssige udfordringer for den enkelte leder. Eksempelvis skal den enkelte leder i samarbejde med medarbejdere og bestyrelse fastlægge deres egen daginstitutions - eller skoles strategi og i talesætte organisationens vej ud i fremtiden som en ledelsesmæssig tillidsskabende og troværdig formidler.. Lederen skal som del af det kommunale ledelsesfællesskab levere relevant fagligt og økonomisk input og idéer til ledelseskolleger og overordnede ledere, chefer og direktører. Ledere skal både på kommunalt - og lokalt plan være leder af, og samarbejde om kulturskabende aktiviteter i egen organisation og i samarbejde med lokalsamfundet. Lederen skal fastlægge den enkelte daginstitutions eller skoles organisatoriske, sociale, økonomiske og pædagogiske rammer, for at kunne levere de differentierede udviklings - eller undervisningstilbud, som det enkelte barn eller elev har en lovgivningsmæssig ret til. Lederen skal arbejde strategisk med medarbejderne udviklingspotentialer gennem MUS samtaler og efter og videreuddannelse, og gennem dette skabe en moderne og attraktiv arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og karriereudvikling for den enkelte medarbejder Lederen skal levere resultater i forhold til omgivelsernes krav til daginstitutionen og skolens ydelse, eksempelvis i forhold til Assens Kommunes fælleskommunale indsatsområder eller regeringens løbende lovgivningsmæssige tiltag i forhold til dagtilbuds og skoleområdet. At kunne levere varen og spejle samtiden Ledelse på det strategiske plan i den offentlige organisation, er altså noget andet end daglig drift, administration og krisehåndtering. Der kan med professor Kurt Klaudi Klavsen fra Syddansk Universitets ord siges, at den offentlige leder skal kunne levere varen og spejle samtiden, og geare institutionen/skolen til at levere en professionel og effektiv serviceydelse med styr på kvalitet og budgetter og gøre det i overensstemmelse med den samtid, som kommer til udtryk i forskellige forestillinger om, hvordan en arbejdsplads skal se ud og fungere for at være attraktiv for medarbejdere og for borgere og brugere at vælge (Kurt Klaudi Klausen, s. 140) I forbindelse med delrapport 1, er et af de politisk vedtagede principper for ledelse på dagtilbudsområdet, at Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienterede i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. På skoleområdet er et politisk vedtaget princip, at medarbejdere og ledere i skolevæsenet er fagligt velkvalificerede og efter og videreuddannede i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger samt Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler. Disse principper bakker med deres ledelsesmæssige indhold op om en fremadrettet proces omkring det at skabe fagligt bæredygtighed i ledelse og i kommunens dagtilbud og skoler. 5 Se også Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse
8 Målet for strukturdebatten Målet er således, at skabe de bedste organisationsstrukturer og rammebetingelser for det enkelte lokalsamfund og den enkelte daginstitution og skole, så de i samarbejde løbende kan tilpasse sig forandringerne i samfundet, og eksempelvis være del af at generere et uddannelsesmæssigt overskud i den samlede kommune. En organisationsudviklingsproces, der gennem udvikling, afvikling og fornyelse medfører, at lokalsamfund, dagtilbud og skoler kommer styrkede ud, bedre rustede til at møde fremtidens udfordringer. Forslag til ny ledelses og organisationsstruktur - de tre modeller Model 1 Ledelses og organisationsstrukturen på dagtilbuds og skoleområdet forbliver uændret. Der ombygges, udbygges og renoveres ifølge Udviklingsplanens forslag i dagtilbud med flere end 40 børn og i skoler med flere end 125 elever. Det nystartede pilotprojekt på dagtilbudsområdet i Assens by samt strukturændringen på dagplejeområdet fortsættes i uændret form. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 1 er den fysiske nærhed i de mindre lokalsamfund mellem dagtilbud og skoler i varierende størrelser, hvilket optimerer princippet omkring forældre som centrale aktører i forhold til det enkelte barn og forældres deltagelse i forældrebestyrelser i de enkelte dagtilbud. Der er diversitet og mangfoldighed i det kommunale tilbud på dagtilbuds og skoleområdet, hvor borgeren som forbruger kan vælge mellem flere størrelser af dagtilbud og skoler, og det er muligt at benytte et kommunalt dagtilbud eller skole indenfor få kilometers afstand. Udfordringer: De mindre dagtilbud og skoler er på det ledelsesmæssige plan udfordret i forhold til at have mulighed for at arbejde i ledelsesteam, og herunder tilvejebringe fuldtids - og professionsbaseret ledelse. De mindre dagtilbud og skoler udfordres i forhold til principper om faglig bæredygtighed ift. at kunne efter og videreuddanne ledelse og personale i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger, samt anvendelsen og udfordringen af medarbejderes kompetencer. De mindre dagtilbud eller skoler er økonomisk sårbare overfor efter og videreuddannelse af ledere og medarbejdere på diplomniveau, og det lave medarbejderantal gør dagtilbuddet og skolen begrænsede ift. deltagelse i ekstern kompetenceudvikling. Endvidere er muligheden for internt at etablere faglige læringsmiljøer og mulighed for faglig sparring mindre i den lille personalegruppe. Den mindre skole udfordres ift. princippet om tilvejebringelse af det vejledende timetal og udvidet brug af holddeling i et differentieringsperspektiv. Dette skyldes den lille skoles mindre økonomiske ramme, men også fravær af flere klasser per klassetrin og muligheden for at parallellægge fag. 8
9 Det mindre dagtilbud eller den mindre skole er udfordret i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel. Den sociale sammensætning i den lille børnegruppe eller den lille klasse giver ikke alle børn mulighed for kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder. Det mindre dagtilbud eller den mindre skole har endvidere ikke optimale muligheder for at have faglige fyrtårne indenfor motorik, sprogvurderinger, specialpædagogik, læsning, naturfag eller AKT problematikker, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: I et lokalsamfundsperspektiv videreføres den decentrale og helt lokale beslutningskompetence ift. de enkelte dagtilbud og skoler, hvilket er medskaber af energi og udvikling af fællesskaber i lokalsamfundet. Der er et positivt og lokalt ejerskab til deltagelse i lokalsamfundets politiske forældrebestyrelser og skolebestyrelser, da de kommunale institutioner og skoler er i det nære lokalsamfund. Kommunale institutioner eller skoler har som udgangspunkt en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der er mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale institutioner. Principper omkring samarbejde mellem kommunale institutioner, skoler, musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Udfordringer: Engagement og ejerskabet er ofte centreret omkring det helt nære lokalsamfund, og det er en udfordring at skabe samarbejde og tværgående kultur - og fritidsaktiviteter på tværs af lokalsamfund i kommunen. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. 9
10 Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Ingen økonomiske fordele. Udfordringer: Generelt er det en udfordring at etablere økonomisk bæredygtighed i dagtilbud og skoler 6. Endvidere er det en økonomisk udfordring i det samlede fagområde og Assens Kommunes budget at udmønte Udviklingsplanens forslag til ombygning, udbygning og tilpasning af dagtilbud - og skolers fysiske rammer, da den begrænsede økonomiske ramme til bygningsmæssige formål skal fordeles på alle dagtilbud og skoler. Model 2 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds og skoleområdet defineret ved områdeledelse. På dagtilbudsområdet fastholdes de nuværende 4 pasningsdistrikter, hvori der etableres områdeledelse mellem flere dagtilbud, herunder én overordnet områdeleder/dagtilbudsleder samt daglig pædagogisk leder i hvert enkelt dagtilbud. De nye dagtilbud med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. På skoleområdet nedlægges de nuværende skoledistrikter, og der etableres nye skoledistrikter bestående af flere skoleenheder med områdeledelse, herunder én overordnet områdeleder/skoleleder samt daglig pædagogisk afdelingsleder på hver enkelt skole. De nye skoler med flere afdelinger har én fælles bestyrelse, et budget og et MED - system. Der forudsættes et ligeværdigt og forpligtende samarbejde mellem dagtilbuds - områdeledelser og skole områdeledelser. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Model to tilvejebringer mulighed for fagligt, professionsorienteret ledelse, hvor den overordnede leder både på dagtilbuds og skoleområdet er fuldtidsleder samt har mulighed for faglig sparring i et ledelsesteam. De større ledelsesmæssige dagtilbud og skoler kan arbejde strategisk, ledelsesmæssig med kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere i tråd med nationale, kommunale og lokale målsætninger både gennem ekstern og intern kompetenceudvikling. Den større medarbejderstab giver mulighed for etablering af faglige miljøer med videndeling og udviklingsprojekter samt anvendelsen og udfordring af den enkelte medarbejders kompetencer ud af 18 skoler anfører den økonomiske tildeling som en af skolernes tre største udfordringer. 14 signaler til Byrådet vedrører den økonomiske tildeling ift. opretholdelsen af serviceniveau samt planlægning med det vejledende timetal jf. Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation side
11 I forhold til den æstetiske og fysiske indretning af dagtilbud og skoler med løbende tilpasning til moderne pædagogiske metoder og læringsmiljøer, kan den større områdeinstitution eller skole strategisk planlægge en løbende ombygning og renovering. Principperne i forhold til at give alle børn udviklingsmuligheder og en oplevelse af, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhedsfremme og trivsel, er i områdeinstitutionen eller skolen givet bedre betingelser. Den sociale sammensætning i den større børnegruppe eller den større klasse giver flere børn mulighed for positive kammeratskabsrelationer og hermed gode trivselsmuligheder, og det mulighed for at have faglige fyrtårne indenfor specialpædagogisk, læsning, naturfag, AKT problematikker, motorik og sprogvurderinger, der kan tilgodese alle børns individuelle læring og udvikling. Den flersporede skole har bedre muligheder for gennem parallellægning af fag, at anvende holddeling som et differentieringsinstrument. Udfordringer: Dagtilbuddet eller skolen med afdelinger, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre og børn. Overgangsarbejdet for børn mellem de forskellige afdelinger udfordres i denne organisationsstruktur og bør have særlig opmærksomhed ift. børn med socio emotionelle vanskeligheder. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: De kommunale dagtilbud - og skolers afdelinger i lokalsamfundet har en positiv effekt ift. bosætning, og kan være omdrejningspunkt for lokal udvikling af kultur - og fritidstilbud. Der mulighed for at udmønte princippet om musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter med rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen, da disse fritidsfaciliteter er tilgængelige i lokalsamfund med kommunale folkeskoler. Tværgående principper omkring samarbejde mellem kommunale dagtilbud (nu afdelinger), skoler(nu afdelinger), musikskolen og det frivillige foreningsliv, herunder arbejdet overgange for børn mellem dagtilbud skoler og fritidslivet tilvejebringes gennem den tætte kontakt mellem disse i det nære lokalsamfund. Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter i kommunen, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man på tværs af afdelinger og gennem fællesforeninger kan udnytte de eksisterende faciliteter optimalt og skabe nye, differentierede fritidstilbud. Her kan eksempelvis nævnes idræts SFO er eller foreningsbaserede fritidsklubber. 11
12 Udfordringer: Den decentrale og lokale beslutningskompetence i forbindelse med de kommunale dagtilbud og folkeskoler føres over i et større bestyrelsesforum, hvilket kan have en negativ effekt på lokalt ejerskab ift. deltagelse i forældrebestyrelser og skolebestyrelser. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler, skolefritidsordninger og lokale foreninger udfordres af de eksisterende fysiske faciliteter i de kommunale dagtilbud og skoler. Der kan på længere sigt være en risiko for at de kommunale tilbud i lokalsamfundene, hvor dagtilbud med færre end 40 børn og skoler med færre end 125 elever ikke moderniseres og ombygges gennem Udviklingsplanens forslag, ikke lever op til moderne børnefamiliers krav, hvilket kan have en negativ effekt på bosætningen. De umoderniserede fysiske rammer udfordrer ligeledes det tværgående princip for dagtilbud, skoler og kommunale sports og fritidsfaciliteter, om at afspejle Assens Kommunes værdigrundlag og repræsentere Assens Kommune i mødet med den enkelte borger. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv- herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af områdeledelse både på dagtilbuds og skoleområdet være en mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På sigt vil den enkelte daginstitution eller skole kunne afhænde et eller flere afdelinger i takt med udviklingen i børne og elevtal og her indhente et yderligere økonomisk rationale. Udfordringer: Det bør afklares, hvorvidt det enkelte dagtilbud og den enkelte skole vil være økonomisk bæredygtige eksempelvis i på skoleområdet at kunne tilvejebringe tildelingen af det vejledende timetal, såfremt det økonomiske rationale ifm. etablering af ny ledelses og organisationsstruktur ikke tilbageføres til området. Det økonomiske rationale, der indhentes i scenarie to, vil i mindre omfang tilvejebringe mulighed for udmøntning af Udviklingsplanens forslag. 12
13 Model 3 Ledelses og organisationsstrukturen er på dagtilbuds - og skoleområdet med udgangspunkt i Assens Kommunes fire pasningsdistrikter. På dagtilbuds og dagplejeområdet etableres der distriktsledelse mellem dagtilbud og dagplejen indenfor de fire pasningsdistrikter. På skoleområdet nedlægges nuværende skoledistrikter med henblik på at etablere større, flersporede skoler med elevtal på minimum 360 elever - centralt placeret i de fire pasningsdistrikter. Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet Fordele: Fordelene ved model 3 er enslydende med fordelene beskrevet i scenarie to i forhold til de politisk besluttede principper for bæredygtighed på dagtilbuds og skoleområdet. Særligt på skoleområdet: Udfordringerne fra model to omkring sammenhængskraft, fælles kultur og overgangsarbejdet for elever, forældre og medarbejdere er mindsket på skoleområdet, da skolen ikke er fysisk placeret i flere afdelinger. Udfordringer: På dagtilbudsområdet: dagtilbuddet med afdelinger under distriktsledelse, der er fysisk placeret flere steder, udfordres på sammenhængskraften og den fælles kulturudvikling for medarbejdere, forældre, forældrebestyrelser og børn. På skoleområdet: de større skoleafstande er en udfordring, der kræver løsninger ift. infrastruktur, herunder buskørsel og etablering af cykelstier 7 Fordele og udfordringer i forhold til politisk besluttede principper for bæredygtighed på sports - og fritidsområdet samt i et lokalsamfundsperspektiv Fordele: Der er skabt grobund for samarbejde og tværgående kultur og fritidsaktiviteter, hvor børn og familier gennem kommunalt bestyrelsesarbejde i det større lokalsamfund møder hinanden på tværs. Dette kan eksempelvis danne grundlag for udvikling af samarbejdsledelse eller netværksledelse på sports og fritidsområdet med fællesforeninger og underafdelinger, hvor princippet om et rigt udbud af idræt og fritidsaktiviteter kan udfolde sig. Der er mulighed for, at princippet omkring partnerskaber mellem ansatte i dagtilbud, skoler, foreninger og fagpersoner kan understøtte en fælles videreuddannelse, der fremmer den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 7 Se bilag 2 med oversigt over skoleafstande 13
14 Forudsætningerne for og princippet om at kunne skabe målrettede sports og fritidstilbud til enkeltgrupper med mere specifikke behov vurderes positivt, da man eksempelvis gennem fællesforeninger kan udnytte de centraliserede faciliteter optimalt eventuelt med definerede kernekompetencer fordelt på hvert distrikt. Udfordringer: Indførelsen af model 3 med distriktsledelse og fravær af kommunale folkeskoler vil medføre et skel mellem de offentlige institutioner og det lokale foreningsliv. Arbejdet med at skabe sammenhæng og en glidende overgang for børn på tværs af dagtilbud, skoler og det lokale foreningsliv vil således blive udfordret. Princippet om at børn og unge møder et rigt udbud af kultur - og fritidsaktiviteter via kommunale institutioner og lokale foreninger udfordres i model tre, da sports og fritidslivet centraliseres omkring folkeskolernes fysiske lokaler i de 4 distrikter. Det er i den forbindelse en udfordring, at tilvejebringe muligheden for fysiske lokaler til kultur - og fritidsaktiviteter i de lokalsamfund, der ikke har et kommunalt dagtilbud eller skole. Børn og unge er oftest mobile indenfor begrænsede fysiske afstande i forhold til at deltage i fritidstilbud. Det er således en udfordring at skabe transportmuligheder, der muliggør børn og unges deltagelse i et rigt udbud af fritidsaktiviteter. Fraværet at kommunale dagtilbud og skoler i flere lokalsamfund udfordrer lokalsamfundets attraktivitet og tiltrækningskraft for bosætning, hvor det fremadrettet vil være en udfordring at udvikle på de resterende faktorer, der skaber energi, udvikling og mulighed for identitetsdannelse i lokalsamfundet. Fordele og udfordringer i et økonomisk perspektiv - herunder mulighed for udmøntning af den fysiske Udviklingsplan Fordele: Der vil i etablering af distriktsledelse mellem dagplejen og dagtilbudsområdet være mulighed for at indhente et økonomisk rationale særligt omkring reduktion i sum til lederlønninger. Der vil endvidere være økonomiske rationaler i stordriften på administrationsområdet og det tekniske serviceområde. På skoleområdet vil der i etableringen af flersporede skoler centralt placeret i de fire distrikter være mulighed for at indhente et væsentligt økonomisk rationale, både i forbindelse med reduktion i sum til lederlønninger og ved udfasning af skoler samt salg af kommunale ejendomme. Det indhentede rationale vil med hele eller delvis tilbageføring til dagtilbuds og skoleområdet kunne tilvejebringe en høj grad af økonomisk bæredygtighed og vil give mulighed for at udmønte Udviklingsplanens forslag. Der vil være mulighed for indhentning af et uvist økonomisk rationale i forbindelse med salg af kommunale bygninger. Udfordringer: Der vil være økonomiske udfordringer i forhold til afskedigelse af ledere med tjenestemandsansættelse. Salg af kommunale bygninger vil medføre økonomiske udfordringer i tilvejebringelsen af egnede lokaler til sports og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. 14
15 Principper for prognoser for de enkelte daginstitutioner og skoler (udarbejdes senere) 15
16 Litteratur til inspiration Assens Kommune, Delrapport 1, Masterplansprojektet 2009 Egelund, Niels og Helle Laustsen, Skolenedlæggelse hvilken betydning har det for lokalsamfundet?, 2004 Hansen, Per Henrik, Råd til nærdemokrati, 2007 Hegedahl, Paul, og Rosenheimer, Sara Lea(red.), Social kapital som teori og praksis, 2007 Klausen, Kurt Klaudi, Skulle det være noget særligt, 2001 Klausen, Kurt Klaudi, Ledelse som profession, Ledelse og Læring - i organisationer, Hans Reitzels Forlag 2008 Klausen, Kurt Klaudi, Drift eller strategisk ledelse hvad skal de gøre?, Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige, Børsens Forlag 2006 Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner, Væksthus for ledelse 2008 Kvalitetsaftale for Dagtilbud i Assens Kommune 2008/2009. Pedersen, Dorthe, Ledelsesrummet i managementstaten, Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur 2005 Pedersen, Margaretha Balle, Levende lokalområder, 1992 Skolernes Kvalitetsrapport , 3. generation Svendsen, Gunnar L. H. og Tanvig, Hanne W. (red.), Landvindinger,
17 Bilag 1: Opsummering af politisk besluttede principper fra Delrapport 1 Principper, der i dagtilbuddenes hverdag skaber bæredygtighed: Ledelse af daginstitutioner er fagligt professionsorienteret i forhold til personaleledelse, faglig ledelse, strategisk ledelse og økonomisk/administrativ ledelse samt teambaseret. Forældre er centrale aktører i forhold til det enkelte barn og via forældrebestyrelsen i forhold til fastsættelsen af de overordnede principper for dagtilbuddets virke. Medarbejdere i dagtilbud oplever, at de bidrager til den pædagogiske kvalitet i hverdagen, og at deres kompetencer bliver anvendt og udfordret. Dagtilbud skaber udviklingsmuligheder for alle børn, og er derudover centrale for såvel borgere som det kommunale system i forhold til forebyggelse, sammenhængskraft og drift i lokalområderne. Dagtilbud i Assens Kommune er funktionelle og æstetiske i deres fysiske udformning og tilgodeser arbejdsmiljøet for såvel børn som voksne. Principper, der i skolernes hverdag skaber bæredygtighed: Den enkelte skoleleder har mulighed for daglig sparring i et ledelsesteam eller gennem ledelsessamarbejde på tværs af skoler og dagtilbud. Medarbejdere og ledere i skolevæsenet trives og oplever, at faglighed går hånd i hånd med læringslyst, sundhed og trivsel. Pædagogisk og metodemæssigt opleves skoleforløbet som en sammenhængende helhed for det enkelte barn og medarbejder. Der er mulighed for at tilbyde det vejledende timetal i alle fag samt holddeling i et differentierings perspektiv. Skolerne er pædagogisk, tidssvarende indrettede og vedligeholdte, og de fysiske rammer er tilpassede det pædagogiske princip om, at børn lærer på mange måder. Skolen, den kommunale musikskole og den kommunale ungdomsskole samarbejder om at skabe et varieret og sammenhængende fritidstilbud til børn og unge. Principper, der indenfor sports og fritidsområdet skaber bæredygtighed: Børn og unge møder et rigt udbud af idræts og fritidsaktiviteter via daginstitutioner, skoler og SFO/fritidsklubber og lokale foreninger, der motiverer og vænner dem til daglig motion og socialt samvær. Musiklokaler, idræts og fritidsfaciliteter tilpasses børn og unge, så der er rum til fri udfoldelse og målrettet øvning og træning i ethvert nær og lokalområde i kommunen. Udbuddet af fritidstilbud dækker forskellige børne og ungegruppers specifikke behov for og krav til udfordringer og konkurrence, støtte og motivation, uddannelse og dannelse i mødet med idræt og musik. Ansatte i skoler og institutioner, foreningsfolk og fagpersoner indenfor idræt og musik indgår i partnerskaber og tilbydes videreuddannelse for at fremme den idrætsmæssige og musiske faglighed og kvalitet for børn og unge. 17
18 Tværgående principper: Samarbejde mellem dagtilbud, skoler, sports og fritidsområdet skaber udviklingsmuligheder for alle børn og unge, giver sammenhæng i lokalområdet og er centralt i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Gennem et bredt samarbejde mellem institutioner og det lokale foreningsliv skaber Assens Kommune muligheder for et varieret udbud af fritidsfaciliteter. Overgange for børn (og deres forældre) fra et tilbud til et andet, herunder også fritidsaktiviteter understøttes af et forpligtende samarbejde mellem dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet. Dagtilbud, skole og sports og fritidsområdet understøtter Assens Kommunes sundhedspolitik, herunder sund kost, bevægelse, trivsel og socialt samvær. Mange borgeres møde med Assens Kommune sker via dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet, som derfor fremstår som institutioner og faciliteter, der er funktionelle, velindrettede, imødekommende og fremtræder i overensstemmelse med Assens Kommunes værdigrundlag. Dagtilbud, skole, sports og fritidsområdet samarbejder om at understøtte idéer og tiltag fra børn og unge, så initiativer kan udfoldes og gennemføres, under så optimale rammer som muligt. 18
19 Bilag 2: Oversigt over skoleafstande mellem skoler i Assens Kommune Skoler Kilometer Aarupskolen Vissenbjerg Skole 7,6 Brylle Skole Tallerupskolen. 6,7 Dreslette Skole - Haarby Skole 6,7 Dreslette Skole Flemløse Skole 5,5 Ebberup Skole Dreslette Skole 5,4 Flemløse Skole Glamsbjergskolen 4,9 Flemløse Skole Ebberup Skole 6,6 Glamsbjergskolen Verninge Skole 6,9 Glamsbjergskolen Gummerup Skole 2,5 Gummerup Skole Haarby Skole 5,4 Gummerup Skole - Flemløse Skole 4,9 Salbrovadskolen Assensskolen 6,7 Skallebølle Skole Tallerupskolen 5,9 Tommerup Skole Brylle Skole 3,3 Tommerup Skole Verninge Skole 5,4 Verninge Skole Tallerupskolen 7,9 Vissenbjerg Skole Skallebølle Skole 4,8 19
Delrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur. Forslag
Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi
Læs mereDelrapport 2. for Masterplan Børn og Kultur Forslag
Delrapport 2 for Masterplan Børn og Kultur Forslag 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Projektets særlige udfordringer...3 Metode... 4 Oplæg til strukturdebat:... 5 Det bæredygtige lokalsamfund...5 Energi
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereBæredygtigt skoleområde Model 1 og Model 2 Strategisk blok 08 S06
Bæredygtigt skoleområde Model 1 og Model 2 Strategisk blok 08 S06 Oversigt over ændringer 3-11-2016 Overblik over fremtidens dagtilbuds-og skolestruktur model 1 og model 2 Model 1 Model 2 Partnerområde
Læs mereMål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune
Mål og Indholdsbeskrivelse for SFO i Hjørring Kommune Indhold INDLEDNING... 2 FORMÅL... 2 BAGGRUND... 3 RAMMEN... 4 TEMAERNE... 4 DEN LOKALE PROCES... 5 FRIST FOR UDARBEJDELSE... 6 1 INDLEDNING Med vedtagelse
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereSkolepolitisk vision for Assens Skolevæsen
Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereOrganisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag
23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereLæring til livet. En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder
Læring til livet En sammenhængende dag En ny folkeskolereform Nye fritidstilbud nye muligheder Læring til livet er ikke en afgrænset størrelse Læring foregår alle steder Alle skal være med Hvad er klubbernes
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I
RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I aarhus KOMMUNE UDGIVET AF: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og Udvikling UDGIVET: 2. udgave, juni 2017 COPYRIGHT: Aarhus Kommune Børn og Unge Læring og
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereIndledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.
Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
Projektplan for I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud og Skole 1 Indledning Denne projektplan har til formål at informere om rammer og skabe retning under implementeringen af kommunalbestyrelsens
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn
Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereUdviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013
Udkast til: Udviklingsstrategi for Assens Ungdomsskole 2010-2013 Den aktive ungdomsskole billede fra fremtidsdag med unge, marts 2010. Dagtilbud og Skole Assens Kommune 1 Indledning Sværme, netværk eller
Læs mereBørnepakken til finansielt at understøtte en længere implementering af den vedtagende Model 2, Bæredygtig struktur på dagtilbuds- og skoleområdet.
Til: Esben Krægpøth Kopi til: - Fra: Margit Just 24. april 2017 Sags id: - Børnepakken - fordeling af budget Børnepakken til finansielt at understøtte en længere implementering af den vedtagende Model
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUDVIKLINGSPLAN. for Dagtilbudsområdet
UDVIKLINGSPLAN for Dagtilbudsområdet 2019-2022 Indledning Denne udviklingsplan gælder for årene 2019 til og med 2022. Den indstilles til godkendelse/er godkendt i Børne- og Skoleudvalget den 16. januar
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereRubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017
Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...
Læs mereVejen til. Fremtidens skole. i Skanderborg Kommune
Vejen til Fremtidens skole i Skanderborg Kommune Forord Indledning Politiske visioner Indsa Sammenhængende børnepolitik Vejen til fremtidens skole i Skanderborg Kommune tager udgangspunkt i den politiske
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereKompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen
Notat Til Børne- og Undervisningsudvalget Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen 2014-2020 I det følgende beskrives Assens Kommunes kompetenceplan for arbejdet med kompetenceudvikling
Læs mereDagtilbudspolitik. Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering
Dagtilbudspolitik Vision for planlægning af daginstitutionernes fysiske rammer og placering Forord Kommunalbestyrelsen i Rudersdal Kommune vedtog den 26. marts 2008 Dagtilbudspolitikken for det samlede
Læs mereJob- og personprofil. Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune
Job- og personprofil Skoleleder til Mejrup Skole Holstebro Kommune Indhold 1. Indledning... 2 2. Holstebro Kommune... 2 2.1 Fælles ledestjerne og fælles værdier... 3 2.2 Overordnet administrativ organisation...
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereStrategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014
Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereUdkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING
Udkast til ny revideret Rammer for mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Aarhus Kommune - GRAFISK OPSTILLING Gældende tekst i mål- og indhold INDLEDNING Med vedtagelse af Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen
NOTAT vedr. ansættelse af afdelingsleder ved Herningsholmskolen Indledning Herningsholmskolen søger afdelingsleder til en ny afdeling på Holtbjerg. Stilling er ledig til besættelse pr. 1. april 2019. Stillingen
Læs mereFagenhedsaftale. Dialog- og aftalestyring. Kultur og Fritidsområdet. Dialog og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet - Fagenhedsaftale
Dialog- og aftalestyring Kultur og Fritidsområdet Fagenhedsaftale Aftale for 2012 og 2013 Side 1 af 9 Indhold: Kommunens overordnede visioner for indgåede aftaler 3 Fra vision til handling - hierarki 5
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereResultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger
Notat Resultat af arbejdsgruppens afdækning af fordele og udfordringer ved Udvidede Skolefritidsordninger Indledning I løbet af foråret 2008 har der været afholdt møder med ledelsesrepræsentanter for Udvidede
Læs mereLANDSBYORDNING. Bilag 2. Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Kommunens navn Assens
Bilag 2 Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) LANDSBYORDNING 1. Kommunens navn Assens 2. Folkeskole og dagtilbud omfattet af ansøgningen Alle folkeskoler og dagtilbud
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereByrådets temamøde. Folkeskole reform og økonomiske udfordringer.
Byrådets temamøde Folkeskole reform og økonomiske udfordringer. Program 1. halvleg Oplæg om folkeskolereformen og debat 2. halvleg Oplæg og debat om økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet Reformens
Læs mereSOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole
SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereNotat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere
Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs merePEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO
PEJLEMÆRKER FOR ET GODT BØRNELIV I SFO SKOLE OG KLUB ROSKILDE KOMMUNE Pejlemærker for et godt børneliv i SFO Udarbejdet i september 2018 af Skole og klub Roskilde Kommune 1 INDHOLD FORORD... 3 INDLEDNING...
Læs mereUDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO
UDKAST Horsens Kommunes fælleskommunale Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO Indhold Forord...1 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO...2 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...3 Folkeskolens formålsparagraf...3
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereViceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune
Viceskoleleder til Hanebjerg Skole i Hillerød Kommune Hanebjerg Skole ligger naturskønt i Hillerød Kommune, har ca. 550 elever og har undervisning på tre matrikler i: Brødeskov, Gørløse og Uvelse. Skolen
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereRoller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016)
Roller og ansvar Grundlaget for god ledelse i Ringsted Kommune (juni 2016) Dette dokument definerer de generelle rammer i relation til roller og ansvar for de forskellige ledelsesniveauer og ledelsesfora.
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mereTemadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge
Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHjørring Kommune. 2. Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og. Undervisningsudvalgets område
Hjørring Kommune Sag nr. 85.02.02-A26-1-17 03-01-2018 Side 1. Bilag 3 Oversigt over politikker, strategier og øvrigt på Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalgets område 1. Overleveringsmateriale til det
Læs mereBehandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune
Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende
Læs mereStillings- og personprofil. Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune
Stillings- og personprofil Afdelingsleder til fælles økonomi- og lønafdeling Haderslev Kommune Maj 2017 Opdragsgiver Haderslev Kommune Adresse Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev 74 34 34
Læs merePædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense
Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense Job- og Kravprofil Pædagogisk afdelingsleder distrikt Bogense side 1 af 9 Indhold Indledning...2 Ansættelsesudvalg...2 Tidsplan...2 Nordfyns Kommune...3 Ledelsesstruktur...5
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereLedelsesstrukturer på dagtilbudsområdet. En kortlægning blandt dagtilbudschefer
Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet En kortlægning blandt dagtilbudschefer INDHOLD Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 1 Ledelsesstrukturer på dagtilbudsområdet 2018 4 1.1 Fem overordnede ledelsesmodeller
Læs mereBørne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereMÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune
MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes
Læs mereGrundlag. for arbejdet. Buddinge Skole
Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole 1 I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles daværende ledelse og bestyrelse et omfattende arbejde med en vision og et fælles grundlag for skolens virke. Man ønskede
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereBørne- og Ungepolitikken
Revideret udgave. V.0.4 15/11-11 Herning Kommune Børne- og Ungepolitikken - Politikken sætter fokus på sammenhængen mellem almen- og specialområdet. .hjælpen skal sætte ind i tide Sårbare børn og unge
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereSammenhængende Børnepolitik
Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs mereEgedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision
Egedal Kommunes Ejendomsstrategi Vision I Egedal skal kommunens ejendomme danne en fleksibel, multifunktionel og bæredygtig ramme omkring kerneopgaver som læring, omsorg, pleje, sundhed, fritidsaktiviteter,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereKommissorium for effektivisering. hjvhjgyu. Effektivisering og udvikling. af folkeskolen
Kommissorium for effektivisering af folkeskolen hjvhjgyu Effektivisering og udvikling af folkeskolen 15. november 2016 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Formål... 2 Mål og succeskriterier...
Læs mere