LEDELSESINFORMATION Kvartalsrapport 2. kvartal 2016

Transkript

1 LEDELSESINFORMATION Kvartalsrapport 2. kvartal 2016 September 2016

2 INDLEDNING... 3 BEFOLKNINGSUDVIKLING 0-15 ÅRIGE... 4 UNDERVISNINGSPLIGTIGE BØRN (5-15 år) FORDELT PÅ DISTRIKTER... 4 UDVIKLING I FØDSLER I STRUER KOMMUNE... 5 ANTAL BØRN I STRUER KOMMUNES BØRNEHAVER... 5 UDVIKLINGEN i STRUER KOMMUNES BØRNETAL FRA Q1 TIL Q ANTAL BØRN I STRUER KOMMUNES FOLKESKOLER... 7 CEPOS-UNDERSØGELSE... 8 ANTAL ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING I STRUER KOMMUNE (Interne tilbud i skole)... 9 ANTAL BØRN DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I STRUER KOMMUNE (Interne tilbud i dagtilbud)... 9 ANTAL ELEVER DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I STRUER KOMMUNE (Eksterne tilbud i skole og dagtilbud) ANTAL TOSPROGEDE SMÅBØRN i STRUER KOMMUNE ANTAL ELEVER I MODTAGELSESKLASSER i STRUER KOMMUNE FAMILIEAFSNITTET Antal anbringelser Tvangssager Børnefaglige undersøgelser ( 50) PPR Nye indstillinger til PPR Underretninger Struer Kommunes brug af børnehuse Børnesager /21

3 INDLEDNING Det er besluttet, at der skal udarbejdes en kvartalsrapport for børne- og ungeområdet efter samme skabelon som kvartalsrapporten for sundhed- og omsorgsområdet. Dette er tredie udgave af kvartalsrapport for børne- og ungeomådet og der vil løbende blive udviklet på rapportens struktur, nøgletal, indhold samt datagrundlag. Nye data i denne udgave af kvartalsrapporten: Antal tosprogede småbørn, der modtager sprogstimulering Antal elever i modtagelsesklasser, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog Antal børnehus-sager 3/21

4 BEFOLKNINGSUDVIKLING 0-15 ÅRIGE Den forventede befolkningsudvikling i antallet af børn og unge i alderen 0-15 år per 1. januar 2016 Historiske data jan jan jan jan. Prognose Ændring jan jan. Antal personer Procent 0 år % 1-2 år % 3-4 år % 5 år % 6-12 år % år % 15 år % 0-15 år % 0-4 år % 5-15 år % Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose UNDERVISNINGSPLIGTIGE BØRN (5-15 år) FORDELT PÅ DISTRIKTER Historiske data Prognose Ændring Skoledistrikter Antal personer Procent Bremdal Skole % Hjerm Skole % Humlum Skole % Langhøjskolen % Limfjordsskolen % Parkskolen % Thyholm Skole % I alt % Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose /21

5 UDVIKLING I FØDSLER I STRUER KOMMUNE Kilde: DPR ANTAL BØRN I STRUER KOMMUNES BØRNEHAVER Langhøj Humlum Thyholm Hjerm Østbyen Bremdal Vestbyen Struer Kommune Dagplejen Vuggestue Børnehave SFO Klubtilbud Infocentret per Kilde: Infocenter 5/21

6 UDVIKLINGEN i STRUER KOMMUNES BØRNETAL FRA Q1 TIL Q Kilde: Infocenter 6/21

7 ANTAL BØRN I STRUER KOMMUNES FOLKESKOLER Kilde: TEA per Limfjordsskolen Struer Bremdal Skole Hjerm Skole Humlum Skole Langhøjskolen Parkskolen Thyholm Skole Komm. Ungdomsskole Struer Skolehjem* I alt Kilde: TEA per *Struer Skolehjem har også elever fra andre kommuner. 7/21

8 CEPOS-UNDERSØGELSE Cepos har siden 2006 offentliggjort sine egne ranglister over den såkaldte undervisningseffekt, som ifølge tænketanken viser, hvor meget skolens formår at løfte de eleverne fagligt i forhold til det forventede med den socioøkonomiske baggrund. Men i den rangliste, tænketanken offentliggør i dag, har Cepos brugt ministeriets statistiske model, den socioøkonomiske reference, fra henholdsvis afgangsprøverne i 2010 og Undervisningseffekten viser, hvordan eleverne på en given skole klarer sig sammenlignet med, hvordan man skulle forvente, at de ville klare sig ud fra forældrenes baggrund. Er undervisningseffekten for eksempel +0,2 har skolen løftet eleverne 0,2 karakterpoint højere end forventet. Nogle skoler formår at løfte eleverne en halv karakter højere, end man skulle forvente, mens andre ligger en halv karakter under det forventede. Dog ligger langt de fleste skoler mellem +0,3 og -0,3. Undervisningseffekten i Struer Kommunes folkeskoler var i 2014 på -0,23 og er i 2015 steget til 0,202. 8/21

9 ANTAL ELEVER DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING I STRUER KOMMUNE (Interne tilbud i skole) Kilde: TEA per sept og BOF-tal dec ANTAL BØRN DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I STRUER KOM- MUNE (Interne tilbud i dagtilbud) Kilde: Center for skole og dagtilbud (sept tal) 9/21

10 ANTAL ELEVER DER MODTAGER SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I STRUER KOM- MUNE (Eksterne tilbud i skole og dagtilbud) Kilde: Center for skole og dagtilbud (sept tal) 10/21

11 ANTAL TOSPROGEDE SMÅBØRN i STRUER KOMMUNE I Struer Kommune er der per august tosprogede børn hvoraf 49 af børnene modtager sprogstimulering jævnfør dagtilbudslovens ud af de 71 tosprogede børn er flygtningsbørn. Kilde: Tosprogscenter på Limfjordsskolen per august /21

12 ANTAL ELEVER I MODTAGELSESKLASSER i STRUER KOMMUNE I Struer Kommune er der per august 2016 i alt 53 elever, der modtager basisundervisning i dansk som andetsprog. Kilde: Tosprogscenter på Limfjordsskolen per august /21

13 FAMILIEAFSNITTET Antal anbringelser Kilde: BOF per Anbringelser regnskab 2014 og 2015 Familiepleje Netværksfamilie Socialpædagogisk opholdssted Kost- og efterskole Eget værelse Døgninstitution nedsat fysisk/psykisk funktionsevne Døgninstitution adfærdsproblemer Kilde: BOF /21

14 Tvangssager 2014: Familieafsnittet havde 3 møder i børn- og unge-udvalget. 2015: Familieafsnittet havde 6 møder i børn- og unge-udvalget fordelt på 3 børnesager. Familieafsnittet havde 2 tvangssager med akutanbringelse med formandsbeslutning. Alle de sager familieafsnittet har frembragt for børn og unge-udvalget i ovennævnte periode har fået medhold. Alle tvangsanbringelser var således lovmedholdelige og nødvendige. En tvangssag med akutanbringelse ved formandsbeslutning kræver gennemsnitlig 3x37 timers sagsarbejde for en socialrådgiver. En tvangssag uden formandsbeslutning eller en genbehandling af en tvangssag tager gennemsnitlig 2x37 timers sagsarbejde for en socialrådgiver. Børnefaglige undersøgelser ( 50) Kilde: Familieafsnittet Alle undersøgelser er oprettet på bagrund af visitering af sagen fra modtagelsesteamet i Familieafsnittet. 14/21

15 PPR Nye indstillinger til PPR Kilde: PPR Antallet af nye indstillinger til PPR er interessant af flere årsager. Dels har det betydning for ressourceforbruget, da en indstilling gennemsnitlig koster 30 arbejdstimer. Dels har det betydning i forhold til fordelingen af vores ressourcer mellem konsultativt/forebyggende arbejde og arbejde med indstillede sager. I det konsultative arbejde sættes der fokus på miljøet omkring barnet, på de fysiske rammer, de pædagogiske tiltag etc. I de indstillede sager rettes fokus mod barnet og vanskelighederne bliver i højere grad betragtet som tilhørende/iboende barnet. En indstilling til PPR munder ud i en pædagogisk psykologisk vurdering (PPV), som igen skal indeholde anbefalinger til pædagogiske tiltag. 15/21

16 Vuggestue/dagpleje Børnehave Skole Kilde: PPR for 2015 Diagrammet viser fordelingen af indstillinger til PPR fordelt på barnets alder på indstillingstidspunktet. Opgørelsen er interessant, da overgangene i barnelivet springer i øjnene. Der ses en stigning i antallet af indstillinger i perioden op til skifte fra børnehave til skole og igen fra 6. klasse til 7. klassetrin, hvor en del af eleverne skifter fra distriktsskole til overbygningsskole. Rammeskiftet kan være en forklaring. En anden forklaring kan være ændringer i omgivelsernes forventninger/krav til barnet på det aktuelle alderstrin. Der er i PPR en stor opmærksomhed på netop overgang/rammeskift og på at lave den gode brobygning/overlevering til den nye ramme. 16/21

17 Underretninger Kilde: BOF Kilde: BOF 17/21

18 Kilde: BOF 18/21

19 Struer Kommunes brug af børnehuse Kommunerne bruger mere og mere de nye børnehuse, når der er mistanke eller viden om et overgreb. Børnehusene har kun eksisteret siden oktober 2013, hvor det blev lovpligtigt for kommunerne at benytte et børnehus, når der er mistanke eller viden om et overgreb, og hvor det er relevant for kommunen at inddrage sygehusvæsenet eller politiet. Der er placeret et børnehus i hver af Danmarks fem regioner. Formålet med børnehusene er at lave et skånsomt forløb for børn, der har været udsat for overgreb, så de har én base for mødet med forskellige sektorer og fagligheder. Den første årsstatistik for landets fem børnehuse, som netop er offentliggjort af Socialstyrelsen, viser, at i alt har børn fået deres sager behandlet i et børnehus i Kommunerne i Region Midtjylland havde et gennemsnit på 0,8 børnehussager per 1000 børn i 2015 og gennemsnittet dækker over store forskelle kommunerne i mellem. Struer Kommunes havde i ,2 børnehussager per 1000 børn. Dette antal er relativt højt, men afspejler at Struer Kommune har arbejdet med overgrebspakken og derfor har haft stor fokus på at anvende børnehuset. Struer Kommune vil i 2016 være opmærksom på udviklingen i antallet af børnehussager. Kilde: Socialstyrelsen 19/21

20 Børnesager Kilde: PPR 20/21

21 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 21/21