Sort arbejde eller vennetjeneste?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sort arbejde eller vennetjeneste?"

Transkript

1 Sort arbejde eller vennetjeneste? Afgrænsning a f s kattefrie v ennetjenester i e t skatteretligt o g s kattestrafferetligt p erspektiv samt e n ø konomisk r edegørelse f or skatteunddragelsesbeslutningen o g skatteunddragelsens b etydning f or s kattepolitikken. Speciale ved Juridisk Institut Business and Social Science Aarhus Universitet September 2012 Forfatter: Morten Lyst Cand.merc.jur Vejleder: Jan Pedersen Professor, dr. jur.

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning, formål, afgrænsning og metode Præsentation af emnet Problemformulering Afgrænsning Metode... 5 Kapitel 2 Afgrænsning af skattefrie vennetjenester Indledning Statsskattelovens 4 de lege lata Realiserede økonomiske fordele Beskatning af indtægt erhvervet ved strafbar handling Kritik af RFF s afgrænsning af illegale aktiviteter Vennetjeneste eller sort arbejde? Ensidige ydelser Gensidige ydelser Kritik af RFF s grænse mellem ensidige og gensidige ydelser Lov nr. 593 af 18/06/2012 (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem m.v.) Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren Den subjektive hensigt Objektive kriterier Kommerciel karakter Indgå i organiseret byttehandel Forud aftalt udveksling af ydelser Betaling med kontanter eller andre likvide midler Øvrige skønsmæssige elementer i LL 7 Å Skattefritagelse for vederlag til unge under 16 år for arbejde udført i private hjem Skattefritagelse af vederlag op til kr. for pensionisthjælp i private hjem Kapitel 3 Initiativer rettet mod sort arbejde Indledning Solidarisk hæftelse for en privat aftager Ændret fradragstidspunkt i BoligJobordningen Perspektivering af fradragsretten i BoligJobordningen

3 Kapitel 4 Undersøgelsesmetoder til kvantificeringen af skatteunddragelse/sort arbejde Indledning Direkte metoder Revision af skatteoplysninger Spørgeskemaundersøgelser Indirekte metoder Diskrepanser mellem nationalregnskabet og skattestatistikken Diskrepanser mellem officielle og faktiske erhvervsfrekvenser Den monetære metode pengeefterspørgslen Model-tilgang (Latent Variable Method) Afsluttende bemærkninger Kapitel 5 Hvad har økonomisk teori at sige om skatteunddragelse? Indledning Den personlige skatteunddragelse Kontrolsandsynligheden (p) og bødeparameterens (F) betydning for inddrivelse skatteprovenu Kan en matematisk funktion være bestemmende for skatteunddragelsesomfanget? Skattemyndighedernes og skatteydernes interne spil Skattepolitik kontra skatteunddragelse Kapitel 6 Konklusion Konklusion Abstract Litteraturoversigt Bøger: Artikler: Love, bekendtgørelser, vejledninger og forarbejder m.v.: Domsregister: Andre dokumenter (Afhandlinger, rapporter mv.):

4 1.1 Præsentation af emnet Kapitel 1 Indledning, formål, afgrænsning og metode Fælles for alle skatter i det moderne danske demokratiske samfund er, at det er de folkevalgte politikere i Folketinget som udskriver disse ved lov, da ingen skat kan pålægges, forandres eller ophæves uden ved lov, jf. Grundlovens 43. At de personlige indkomstskatter først vandt indpas med overgangen fra en selvforsyningsøkonomi til en markedsøkonomi med varecirkulation og arbejdsdeling, er ikke ensbetydende med, at skatter og afgifter er nyt for samfundets borgere. I den tidlige middelalder blev skatterne opkrævet, som en blanding af penge- og naturalieskatter, da borgerne betalte sine skatter med f.eks. korn, kreaturer og fisk. Ydermere omfattede skattebyrden ligeledes told på eksporten af landbrugsvarer og en købstadsskat den såkaldte midsommergæld samt den tiende som bønderne betalte til henholdsvis kirkerne (kirketiende), præster (præstetiende) og biskopperne (bispetiende) svarende til 10 procents afståelse af deres produktion. I midten af 1600-tallet havde den danske stat alvorlige problemer med finanserne, hvilket betød, at kongen valgte at indføre en skat på al jord den såkaldte hartkornsskat. Beskatningsgrundlaget fremkom ved, at enhver gårds agerjord blev opmålt, hvorefter ejerne skulle betale hartkornsskat efter den kvalitetsbedømmelse, ejerens jord havde fået. Med indførslen af Lov nr. 104 af 15. maj 1903 om Indkomst- og Formueskat til Staten indførte partiet Venstre en generel indkomst- og formuebeskatning gældende for alle skattepligtige uanset erhverv og geografisk tilhørsforhold. Loven var dog tidsbegrænset, hvilket betød, at den afløstes af Lov nr. 144 af 8. juni 1912, som havde betydelige præciseringer samt nye regler for det klageprocessuelle område. Denne lov var dog også tidsbegrænset, hvorfor lovgiver indførte Lov nr. 149 af 10. april 1922 om Indkomst- og Formueskat til Staten eller blot Statsskatteloven, som fastlagde de grundlæggende regler om indkomstbeskatning, og som stadig udgør grundstrukturen i skattesystemet som vi kender det i dag, dog med betydelige ændringer. 1 Med et stigende skattetryk i det danske samfunds moderne skattehistorie, må der antageligt også ske en mere modvilje hos skatteydernes mod beskatningen. Der må således være en vis skatteaversion 1 Se hertil Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, s , samt Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 13. udg., 2009, side

5 betegnelsen for den ulyst, der kan være forbundet med skattebetaling og endvidere de negative følelser, der relaterer sig til beskatningen. 2 En modvilje mod beskatning betyder, at skatteunddragelse bliver en ikke uvæsentlig del af det danske samfund og denne modvilje skaber således incitament til skatteunddragelse. Afhandlingen vil med dette belyse, hvorledes vennetjenester beskattes i danske samfund og derved se om skattepolitikken overfor disse vennetjeneste synes rimelig. Til belysningen af de vennetjenester, som kan og bør karakteriseres som værende skattefrie vil ligningslovens 7 Å være et centralt punkt. Med 7 Å i ligningsloven er det lovgivers intention, at bringe lovgivningen i overensstemmelse med borgernes holdning til sort arbejde, hvorfor denne del også behandles nærmere. Afhandlingens kapitel 3 omfatter de initiativer lovgiver retter mod sort arbejde. Kapitel 4 omfatter de metoder, som kan anvendes til kvantificering af den sorte økonomi, medens kapitel 5 i afhandlingen ser nærmere på skatteunddragelsen indflydelse på skattepolitikken. 1.2 Problemformulering Det overordnede formål med afhandlingen er, at undersøge og analysere, hvorledes skattefrie vennetjenester afgrænses fra de skattepligtige ikke-erhvervsmæssige indtægter. Afhandlingen vil i relation til ovenstående problemstilling analysere, hvorledes retstilstanden hos private personer kan karakteriseres efter implementeringen af 7 Å i ligningsloven. Afhandlingen belyser endvidere, nogle af de initiativer rettet mod sort arbejde, som lovgiver har indført med Lov nr. 590 af 18/06/2012. Rammen for denne afhandling er ligeledes at undersøge, hvilken betydning de forskellige kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder har for målingen af omfanget af sort økonomi. Slutteligt vil afhandlingen belyse, hvad økonomisk teori har at sige om skatteunddragelse, samt hvilken påvirkning skatteunddragelse har for skattepolitikkens tilrettelæggelse. 2 Jf. Frank Høgholm Pedersen i: Skatteaversion en retssociologisk og skattepolitisk analyse med hovedvægten på indkomstopgørelsen, 1. udg., 2000, side 1. 4

6 1.3 Afgrænsning Afhandlingen fokuserer på sort arbejde som favner vidt, hvorfor en afgræsning er nødvendig. Den nærværende problemformulering grænser op til en række andre problemstillinger, som kunne være særdeles interessante at diskutere, men af hensyn til afhandlingens omfang vil disse ikke blive behandlet nærmere. På den baggrund vil afhandlingen alene behandle de ikke-erhvervsmæssige indtægter, hvorfor sort arbejde, der foregår i virksomheder ikke vil være omfattet af afhandlingen, således det afgrænsningen alene omhandler privat personer. At afhandlingen alene fokuserer på privat personer skyldes endvidere formålet med afhandlingen, da problemformuleringen relaterer sig til privat personers retstilstand efter implementeringen af ligningslovens 7 Å. Afhandlingen vil, i relation til ovenstående, ligeledes ikke omfatte de initiativer der er rettet mod sort arbejde i virksomheder. I afhandlingens kapitel 3, som fokuserer på de initiativer der er rettet mod sort arbejde, vil der af hensyn til afhandlingens omfang ikke blive rettet fokus mod kontrol på privat grund uden retskendelse, da det vurderes, at dette område vil være omfattende grundet problemstillingens karakter. Ligeledes af hensyn til omfanget vil afhandlingen ikke analysere, hvorvidt de danske regler og praksis følger vores nabolande, hvorfor en komparativ analyse ikke vil blive foretaget. I afhandlingens økonomiske perspektiv vil der, igen af hensyn til omfanget, ikke blive fokuseret på de egentlige samfundsøkonomiske konsekvenser og selve omfanget, men derimod på dataindsamlingen, skattepolitikkens tilrettelæggelse efter skatteunddragelse samt unddragelsesbeslutningen for den personlige skatteunddragelse. 1.4 Metode Formålet med afhandlingen er, at beskrive, fortolke/analysere og systematisere gældende ret, hvilket betyder, at afhandlingen vil have en retsdogmatisk tilgang. 3 Kernen er således at beskrive retten, som den er og afhandlingen vil i det væsentligste alene indeholde udsagn om gældende ret udsagn om de lege lata. 3 Jf. Retsdogmatikkens opgave er at beskrive, fortolke/analysere og systematisere gældende ret, se hertil Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, 2. udg., 2008, side 28, samt Jens Evald i Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, 1. udg., 2004, side 207 og side 212 ff. 5

7 Afgørende bliver herefter, hvad der forstås ved gældende ret. Gældende ret er af Alf Ross blevet beskrevet som det resultat, den øverste retsanvendende myndighed vil nå frem til, hvis den blev præsenteret for problemstillingen. 4 En retsdogmatisk metode udelukker (imidlertid) ikke kritik af retsafgørelser, idet denne form for kritisk virksomhed er kendetegnet ved at rette sig mod den retsdogmatiske argumentations rigtighed set i forhold til det retlige kildemateriale, og den kritiske virksomhed ligger derfor inden for rammen for retsdogmatisk virksomhed, som er beskrivelse, fortolkning og systematisering af gældende ret. 5 Da den juridiske metode i afhandlingen følger den retsdogmatiske fortolkning vil afhandlingen hovedsagligt beskæftige sig med gældende ret, dog vil afhandlingen endvidere i begrænset omfang indeholde nogle retspolitiske overvejelser, idet der i visse henseender vil blive forholdt sig til hensigtsmæssigheden af den eksisterende regulering, samt implementeringen af skatteministeriets forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.). De retspolitiske overvejelser der bliver gjort i afhandlingen bygger på de lege ferenda, hvilket er et udtryk for en overvejelse af, hvordan retsstillingen på retsområdet bør være, og dermed forslag til lovgiver om, hvorvidt en lov eller regel bør ændres eller hvordan en lov bør udformes. 6 Den økonomiske teori inddrages hovedsagligt i afhandlingens kapitel 4 og 5. Til kapitel 4 omkring de forskellige undersøgelsesmetoder til kvantificering af omfanget af den sorte økonomi, vil de direkte og indirekte metoder finde anvendelse. Til afhandlingens kapitel 5, vil Allingham og Sandmo s artikel fra 1972: Income Tax Evasion A theoretical analysis, samt Søren Bo Nielsens artikel: Hvad har økonomisk teori at sige om skatteunddragelse?, være essentielle. 4 Se hertil Alf Ross: Om Ret og Retfærdighed, 2. udg., 1971, side 55, samt Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, 2. udg., 2008, side Jf. Jens Evald: Retsfilosofi, retsvidenskab og retskildelære, 1. udg., 2004, side Jf. Ruth Nielsen og Christina D. Tvarnø: Retskilder & Retsteorier, 2. udg., 2008, side

8 Kapitel 2 Afgrænsning af skattefrie vennetjenester 2.1 Indledning For at muliggøre en afgrænsning af vennetjenester fra sort arbejde, til at afgøre hvorvidt der er tale om en skatteunddragelse, er det relevant at få defineret sort arbejde eller vennetjenester. Men da der ikke er nogen officielle definitioner af sort arbejde eller vennetjenester, og da begrebet vennetjeneste kun fremgår af den seneste ændring af ligningsloven med implementeringen af 7 Å, er det nødvendigt at se på praksis og hvorledes skatteretlige teoretikere har defineret begreberne. I mere formelle termer definerer Rockwool Fondens Forskningsenhed (RFF) sort arbejde som produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter, der burde beskattes, men som ulovligt ikke bliver det, fordi køber og sælger er enige om ikke at fortælle skattevæsenet om det. 7 Sort arbejde eller måske snarere sorte aktiviteter kan skatteretligt i bred forstand blot siges at udgøre en betegnelse for skattepligtige indtægter, der ikke selvangives i overensstemmelse med reglerne. Herved bliver det også klart, at sort arbejde ikke i selv bidrager konstruktivt til en afgrænsning af, hvad der er skattepligtigt sort arbejde, og hvad der er skattefri vennetjeneste. 8 Dette kapitel vil dog analysere og belyse afgrænsningen mellem sort arbejde og vennetjenester, som kan karakteriseres som værende skattefrie. 2.2 Statsskattelovens 4 de lege lata. For at belyse hvad der er gældende ret, er det ikke uvæsentligt at se nærmere på det eksisterende lovgrundlag statsskattelovens (SL) 4-5, som kan karakteriseres som nogle af de mest betydningsfulde bestemmelser i den danske skattelovgivning. De skattepligtige indtægter afgrænses således gennem samspillet mellem 4 og 5, da SL 4 indeholder en positiv afgrænsning af indkomstkomponenterne, mens SL 5 indeholder en negativ afgrænsning. 9 Den positive afgræsning af hvad der skal forstås som indtægter i SL 4, sker ved en normativ afgrænsning i 4, 1. led, som indeholder en vidtgående angivelse af indtægtsbegrebet, samtidig 7 Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side 52. (Rockwool Fondens Forskningsenhed). 8 Jf. Rapport til Folketingets Skatteudvalg om: Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder. Skatteudvalget (Alm. del bilag 78) af 4. november 2002, side 2. 9 Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side

9 med nogle grundprincipper, såsom årsindkomstprincippet og globalindkomstprincippet. 10 SL 4, 2. led (litra a-f) indeholder derimod en deskriptiv afgrænsning af indtægtsbegrebet, da bestemmelsen har eksemplificeret en række nærmere angivne indtægtsformer Realiserede økonomiske fordele Det følger af SL 4, at indkomsten skal være realiseret, således at en række formuefordele må undtages fra beskatning, fordi formuefordelen ikke er endelig og ubetinget erhvervet. Der stilles således krav om en umiddelbar økonomisk fordel, der forbedrer den økonomiske evne, og som kan omsættes til forbrug. 11 Det fremgår direkte af ordlyden af SL 4, at en økonomisk fordel ikke blot består, hvor der sker kontantbetaling af et pengebeløb, men at naturalydelser, fordringer osv. ligeledes er omfattet af bestemmelsen på linje med kontante erhvervelser Formuegoder af Pengeværdi. Den økonomiske fordel, der er opnået som følge af modtagelse af eksempelvis et naturalgode, må opgøres til omsætningsværdien på indkomsttidspunktet, uanset om den objektive økonomiske omsætningsværdi er lavere end den subjektive værdi for indkomstmodtageren. 12 Det må dog hævdes, at princippet om at opgøre naturaliet til den objektive markedsværdi fraviges, hvor der bør tages hensyn til andre omstændigheder, såsom at den skattepligtige ikke selv ville have afholdt en tilsvarende udgift Beskatning af indtægt erhvervet ved strafbar handling 14 Det er ikke nogen betingelse efter SL 4, at indtægten er erhvervet på lovlig vis og det antages også i både teorien og praksis, at indtægter erhvervet ved strafbare handlinger efter omstændighederne kan være skattepligtige. I Den juridiske vejledning for , C.C er der anført følgende: At en indkomst er erhvervet ved en strafbar handling udelukker ikke i sig selv, at indkomsten kan beskattes. Det følger imidlertid af det almindelige retserhvervelsesprincip, at der ikke sker beskatning af indtægter, der ikke er erhvervet ret til. Berigelse ved f.eks. tyveri er derfor ikke 10 Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side 152 samt Aage Michelsen m.fl.: Lærebog om indkomstskat, 13. udg., 2009, side Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side 158 samt John Peter Andersen m.fl.: Skattesystemet en elementær fremstilling, 1. udg., 1997, side Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side Jf. U H om en viceværtbolig som blev medregnet ved indkomstfastsættelsen med et skønsmæssigt beløb, som var væsentligt lavere end lejeværdien for boligkompleksets øvrige lejemål. 14 For en nærmere belysning af hvad der skal forstås ved beskatning af indtægter erhvervet ved strafbare erhvervelser synes det nærliggende at henvise til Jan Pedersen: Beskatning ved strafbare erhvervelser, SR-Skat

10 skattepligtig, medmindre indtægten er opnået gennem en efterfølgende retshandel. Dette gælder også, selv om indtægten eventuelt kan konfiskeres eller erstatningskrav gøres gældende. Det anførte gælder især, hvor den ulovlige indtægt er opnået gennem en retshandel. 15 Som det er anført i såvel Den juridiske vejledning som i teorien, sondres der mellem indkomster som erhverves egenmægtigt og indkomster som udspringer af et kontraktsforhold. Således vil en erhvervelse af en indkomst, som er i strid med et tidligere ejerforhold f.eks. tyveri, røveri eller bedrageri etc. være undtaget fra skattepligten og således vil der ikke kunne statueres et ansvar for skattesvig. 16 Indkomster som derimod udspringer af et kontraktsforhold dog stadig oppebåret af strafbar virksomhed vil dog være skattepligtige. Forhold som anses for at være omfattet af skattepligten, uanset om de er oppebåret af strafbar virksomhed, er eksempelvis narkotikahandel, salg af smuglervarer eller prostitution. 17 Ovenstående retsstilling om beskatning af en indtægt erhvervet ved en strafbar handling synes at tilsluttes, da SL 4 som tidligere anført bygger på at indkomsten skal være realiseret, hvilket forudsætter et aftalemæssigt grundlag. Da indtægter fra egenmægtig erhvervelse ikke bygger på et aftaleforhold mellem den tidligere ejer og erhververen, vil den tidligere ejer have en vindikationsret Kritik af RFF s afgrænsning af illegale aktiviteter Som anført i ovenstående afsnit 2.1, definerer RFF sort arbejde som værende produktive og i sig selv lovlige økonomiske aktiviteter [Egen fremhævelse], således at illegale aktiviteter som salg af narkotika eller rufferi ikke indgår i definitionen. RFF s argumentation for ikke at inddrage illegale aktiviteter begrundes dels med, at svarene i deres undersøgelsesmetode ikke anses for at være ærlige, når der er tale om illegale aktiviteter, samt at det falder uden for området, da der er tale om ensidige handler, der kun gavner den, der unddrager, mens den pågældendes kunder alle stilles ens. 18 Ydermere anvender RFF argumentationen om, at aktiviteten i sig selv er ulovlig og derfor i praksis har været holdt ude af nationalregnskabet Jf. Den juridiske vejledning , C.C Indtægter, SL 4. Afsnit om strafbare erhvervelser. 16 Jf. TfS (Ministersvar) samt Jan Pedersen: Skatte & afgiftsstrafferet, 3. udg., 2009, side Jf. TfS Ø, hvor landsretten fastslog, at indtægt ved prostitution er skattepligtig og i princippet vil udeholdelser af disse indtægter kunne udløse et ansvar efter skattekontrollovens 13 om skattesvig. 18 Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side

11 Argumentationen om at eventuelle svar på spørgsmål om illegale aktiviteter ikke anses for, at være ærlige, synes ikke at være rimelig, da sort arbejde ligeledes må anses for at være ulovligt, da samspillet mellem SL 4-5 ikke kan retfærdiggøre udeholdelser af disse indtægter, således at svarene om sort arbejde også kan forekomme at være uærlige. At der kan stilles spørgsmålstegn ved respondenternes ærlighed i svarene synes naturligvis, at være en nærliggende argumentation, men som det omtales i afhandlingens kapitel 4, afsnit er opfattelsen hos RFF, at borgerne er mere villige til at svare ærligt, såfremt intervieweren er fra et professionelt analyseinstitut. RFF s argumentation om, at aktiviteten er ulovlig og i praksis holdes ude af nationalregnskabet, synes ikke at tilsluttes, da det som anført i ovenstående afsnit 2.2.2, vil erhvervelse af en indtægt som skyldes strafbar virksomhed være skattepligtig, såfremt den ikke er fremkommet egenmægtigt. Dette vil således antageligt skabe en vis divergens mellem resultater, som medtager disse illegale aktiviteter i forhold til resultater som tager udgangspunkt i RFF s definition. Prostitution er ikke i sig selv strafbar, i modsætning til rufferi, og da landsretten har fastslået, at indtægt ved prostitution er skattepligtig 20, er det opfattelsen at RFF burde have vurderet, hvorvidt de ikke kunne skabe et rimeligt overblik over det unddrage fra det område. I relation til produktionsafgrænsningen i nationalregnskabet er det ikke et afgørende kriterium, om aktiviteten kan karakteriseres for illegal eller ikke, således at strafbare aktiviteter, hvor der indgås en frivillig aftale mellem køber og sælger, som f.eks. salg af narkotika, smugling eller prostitution burde indregnes i BNP. 21 Der er dog forståelse for, at det kan være kompliceret at få et retvisende billede af de illegale aktiviteters størrelse og i praksis har de egentlige illegale aktiviteter også hidtil været holdt uden for nationalregnskabet. 22 Det er stadig opfattelsen at afgrænsningen menes at være for vag, da såvel praksis som teori, som tidligere anført klart gør gældende, at en indkomsterhvervelse som hidrører fra en strafbar virksomhed, hvor indkomsten er erhvervet på et aftalemæssigt grundlag er skattepligtig. 20 Se dertil note Jf. Bent Thage og Annette Thomsen: Nationalregnskabet, 7. udg., 2009, side Jf. Bent Thage og Annette Thomsen: Nationalregnskabet, 7. udg., 2009, side

12 2.2.3 Vennetjeneste eller sort arbejde? Modtagne formuefordele, som anses for at være realiseret, er som anført i ovenstående afsnit fuldt skattepligtige uanset fremtræden eller størrelsen af denne formuefordel. Det følger dog af praksis fra skattemyndighederne, at ikke alle formuefordele skal undergives beskatning, hvilket er tilfældet, såfremt en person udfører arbejde for andre uden at modtage betaling herfor, f.eks. i familie- eller venskabsforhold, udgør værdien af det vederlagsfrie arbejde ikke nogen skattepligtig indkomst for den, der yder præstationen. Det forudsættes, at der ikke reelt er ydet eller betinget vederlag f.eks. i form af modsvarende arbejdspræstation fra den, der modtager ydelsen. Betegnelsen vennetjeneste kan anvendes for ydelser, der anses for at være omsat på ikkekommerciel basis mellem familie, venner, naboer, kolleger etc. og samtidig kan anses for at være af forholdsvis begrænset værdi som typisk ikke materialiserer sig i et særskilt omsætteligt formuegode. 23 Formentlig er den, der modtager ydelsen, skattepligtig af værdien heraf, i hvert fald hvis værdien overstiger det niveau, der er sædvanligt i venskabs- eller familieforhold, men afgrænsningen mellem skattefrie vennetjenester og skattepligtige, ikke-erhvervsmæssige indtægter kan være vanskelig at foretage efter de gældende regler og praksis. Den omstændighed at nogle vennetjenester i praksis ikke udløser beskatning, kan forklares med, at modtageren ikke har realiseret en økonomisk fordel, hvilket også synes at være i overensstemmelse med ovenstående afsnit Der synes ikke at herske klarhed over, hvor grænsen mellem de skattefrie vennetjenester og skattepligtigt sort arbejde går efter de gældende regler samt praksis, og de nuværende teoretiske fremstillinger viger også tilbage fra at definere, hvilket eller hvilke elementer der objektivt, sagligt og efterprøveligt på afgørende vis adskiller skattefrie vennetjenester fra det skattepligtige sorte arbejde. 25 For at afgrænse problemstilling i gældende ret, synes det hensigtsmæssigt at sondre mellem ensidige ydelser gaver og gensidige ydelser. 23 Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side Se hertil Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side 176, som ligeledes mener at der ikke bør ske beskatning, såfremt modtageren ikke har realiseret en økonomisk fordel. 25 Jf. Rapport til Folketingets Skatteudvalg om: Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder. Skatteudvalget (Alm. del bilag 78) af 4. november 2002, side 4. 11

13 Ensidige ydelser For ensidige ydelser gælder det, at modtageren som udgangspunkt beskattes af værdien af ydelsen, mens yderen ikke beskattes af den ensidige arbejdsydelse. At der ikke er hjemmel til at beskatte yderen af den ensidige ydelse begrundes med, at der ikke er realiseret en indkomst og det gælder uden hensyntagen til, om ydelsen sker inden for eller uden for den pågældendes erhverv. 26 Udfører f.eks. en tømrer et stykke arbejde for naboen, som er f.eks. er advokat, som en vennetjeneste og uden der er aftalt en modydelse, skal advokaten i princippet beskattes af ydelsen værdien af arbejdet men i praksis udløses der ikke beskatning hos modtageren, såfremt den modtagne ydelse ikke er af væsentlig værdi, jf. DJV C.C Da skattemyndighederne efter praksis ikke beskatter modtageren, såfremt ydelsen er af forholdsvis begrænset værdi, opstår der således et skatteretligt problem med at fastslå, hvornår en ydelse er af ikke uvæsentlig værdi, hvilket vist nok kan sidestilles med lejlighedsgaver. Undladelse af beskatning må begrundes med et bagatelsynspunkt, og afgørende må derfor være, om modtageren kun har oppebåret en beskeden fordel. 27 Et andet skatteretligt problem med relation til ensidige ydelser, der har været rejst i praksis, omhandler hvorvidt yderen af en vennetjeneste skulle beskattes af indkomstafkaldet af den indkomst han burde have fået. Praksis har dog ikke fundet grundlag for at beskatte yderen, der ikke har opnået nogen fordel af aftalen. 28 Som anført i ovenstående, er det kun modtageren af ydelsen, som beskattes, såfremt ydelsen er af væsentlig værdi. Består den modtagne ydelse således af en vis omsætningsværdi, må modtageren af ydelsen således konstatere, at der er modtaget en gave, som i princippet er skattepligtig efter SL 4, litra c. Ligger den modtagne vennetjeneste uden for yderens erhverv og er det inden for almindelige private ydelser, herunder rengøring, havearbejde etc. vil ydelsen næppe består af nogen omsætningsværdi Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side Jf. Eigil Lego Andersen: Gavebegrebet gavereglerne og deres anvendelsesområde, 1. udg., 1988, side Det anføres her at givers kår burde have betydning, men i relation til den skattepraksis, hvorefter lejlighedsgaver ikke beskattes, har givers kår kun ringe betydning. 28 Se hertil LSRM , hvor en kedelsmed havde udført arbejde i forbindelse med installation af et centralvarmeanlæg i faderens ejendom. Landsskatteretten mente ikke, at arbejdet som sønnen havde udført for faderen gav anledning til beskatning hos sønnen, da denne ikke selv havde haft nogen økonomisk fordel af arbejdet, og arbejdet var udført i hans fritid og næppe gik udover den vennetjeneste, som familiemedlemmer sædvanemæssigt viser hinanden. Se også LSRM Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side

14 Består vennetjenesten derimod af en ydelse, som ligger inden for yderens erhverv uddannelse, baggrund, intellektuelle habitus etc. bør også være afgørende synes ydelsen/vennetjenesten, at have en markedsværdi, hvorfor det er væsentligt at afgøre, hvorvidt modtageren har opnået en besparelse i privatforbrug, således der udløses beskatning. Det er således af afgørende betydning, hvorvidt modtageren alternativt ville have afholdt udgifter til tilsvarende professionel ydelse udløser beskatning eller om modtageren selv ville have udført arbejdet, således at der ikke er realiseret en formuefordel udløser næppe beskatning Gensidige ydelser Der er tale om en gensidig ydelse, når det ligger klart, at en vennetjeneste ydes under stiltiende forudsætning af, at yderen modtager en ækvivalerende ydelse. 31 Sker udvekslingen af ydelserne uden for parternes erhverv og samtidig på et helt uformelt grundlag, alene på baggrund af de (moralske) normer, der gælder for venskaber, er der en formodning for, at der ikke udløses beskatning hos modtageren af ydelsen, da der ikke er skabt nogen økonomisk formuefordel, som kan værdiansættes. De gensidige ydelser, som udveksles uden for ydernes erhverv, kan dog udløse beskatning, såfremt at bistanden aflejrer sig i et varigt og omsætteligt formuegode, og at parterne alternativt ville have afholdt udgifter til ydelserne. 32 Sker udvekslingen af de gensidige ydelser derimod inden for parternes respektive erhverv, beskattes værdien af den leverede ydelse, da det udgør et naturalvederlag for det professionelle arbejde 33 Som anført i ovenstående er der formodning for, at der ikke udløses beskatning af den modtagne ydelse, såfremt udvekslingen af ydelserne sker inden for normernes grænser. Dette skaber således et klart afgrænsningsproblem, da de alment accepterede normer i samfundet antageligt ikke er i overensstemmelse, da befolkningen altid vil have forskellige opfattelser af normer i samfundet. Det er opfattelsen, at de fleste vennetjenester bliver styret af en gensidighedsnorm, hvor den ene tjeneste er den anden værd, men at der ligeledes ikke føres regnskab med tjenesterne og parterne 30 Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side Jf. Jan Pedersen m.fl.: Skatteretten 1, 5. udg., 2009, side Jf. LSRM og LSRM , som vedrørte selvbyggere, der efter gensidig aftale assisterede hinanden, og som var indkomstskattepligtige af værdien af medhjælpernes arbejde på deres egen ejendom, da dette ansås for at være vederlag for den bistand, den pågældende havde ydet de andre selvbyggere. 33 Jf. TfS LSR samt TfS LSR (Timebank), hvor udveksling af arbejdskraft og naturalier i forbindelse med et timebankprojekt ikke kunne karakteriseres som skattefri vennetjenester, med medførte indkomstskattepligt for modtagerne. 13

15 aldrig vil påberåbe sig en misligholdelse af modpartens gensidighedsforpligtigelse. Da der ikke hersker klarhed over grænsedragningen mellem skattefrie vennetjenester og skattepligtigt sort arbejde, synes det åbenlyst og hensigtsmæssigt, at fastlægge denne grænse. Således kan man stille det retspolitiske spørgsmål: Hvornår kan gengældelsen af en vennetjeneste objektivt fastslås at udgøre en betaling, som udgør et skattepligtigt vederlag? Kritik af RFF s grænse mellem ensidige og gensidige ydelser I de interviewundersøgelser, som danner udgangspunktet for RFF s analyse af det sorte arbejde, anføres det i den gamle spørgsmålsformulering, at Der behøver ikke at være penge på bordet. Også arbejdsydelser og tjenester, som kun (nu eller senere) forventes >>betalt<< med genydelser, og som nogle mennesker måske ofte blot opfatter som udtryk for godt naboskab, vennetjenester mv., er i undersøgelsen her >>sorte aktiviteter<<. Aktiviteterne giver jo folk en økonomisk fordel, som ikke beskattes. 35 Denne opfattelse af de gensidige ydelser synes at være for uklar og vidtrækkende, som gør at de ensidige ydelser bliver indskrænket uberettiget hvilket er med til at overvurdere omfanget af det sorte arbejde. 36 Argumentationen for grænsedragningen mellem de gensidige og ensidige ydelser, begrunder RFF med den retspraksis, der er på området, hvilket også menes at være den rigtige fremgangsmåde, dog er retspraksis så spinkel og gammel, at det bør være berettiget at stille spørgsmålstegn ved præjudikatsværdien af de få landsskatteretsafgørelser, der danner baggrund for konklusionen. 37 Hvad angår de gensidige vennetjenester har RFF erfaret, at det langt fra er alle, der er klar over, at de gensidige vennetjenester også skal regnes som sort arbejde RFF s opfattelse hvilket har betydet, at RFF har lavet en ny spørgsmålsformulering til deres interviewundersøgelser. 38 Som det var tilfældet med den gamle spørgsmålsformulering, synes det ligeledes ved den nye spørgsmålsformulering at være berettiget at forholde sig kritisk til deres afgrænsning. Argumentationen for den kritik, der synes at være berettiget, begrundes med at den nye 34 Jf. Rapport til Folketingets Skatteudvalg om: Vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder. Skatteudvalget (Alm. del bilag 78) af 4. november 2002, side Jf. Søren Pedersen: Skyggeøkonomien i Vesteuropa, 1. udg., 1997, side Se hertil Frank Høgholm Pedersen i: Skatteaversion en retssociologisk og skattepolitisk analyse med hovedvægten på indkomstopgørelsen, 1. udg., 2000, side 207, som deler den kritiske opfattelse af RFF s afgrænsning. 37 Jf. Frank Høgholm Pedersen: Skatteaversion en retssociologisk og skattepolitisk analyse med hovedvægten på indkomstopgørelsen, 1. udg., 2000, side Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side

16 spørgsmålsformulering blot anfører Sort arbejde kan for det første være arbejde eller tjenester, man får penge for. For det andet kan man blive betalt med ting. Og for det tredje kan man arbejde eller lave tjenester for hinanden på skift uden at få penge for det. 39 Ud fra den nye formulering og angiveligt RFF s forståelse af de gensidige ydelser, synes det at være en alt for vag definition af dette, da RFF ikke gør det klart over for den interviewede, at ikke alle gensidige modtagne ydelser er skattepligtige, men blot siger, at de kan være skattepligtige. Det er opfattelsen, at RFF mener, at alle gensidige ydelser er skattepligtige, da det anføres af forskningsenheden, at Det er ikke alene kontant betalt arbejde, som ikke opgives til skattevæsenet, der rent skatteteknisk betragtes som sort arbejde. Udvekslingen af gensidig hjælp også kaldet gensidige vennetjenester er også sort arbejde. 40 Det synes dog at være en forkert forståelse af gældende ret, som er beskrevet i ovenstående afsnit og , da det der anføres, at ikke alle gensidige ydelser, anses for værende indkomstskattepligtige. 39 Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side Jf. Camilla Hvidtfeldt m.fl.: Danskerne og det sorte arbejde, 1. udg., 2010, side

17 2.3 Lov nr. 593 af 18/06/2012 (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem m.v.) I forbindelse med finanslovsaftalen for 2012 blev der indgået aftale om en pakke vedrørende indsats rettet mod sort arbejde. Denne aftale indeholder tre lempende ændringer, som under visse omstændigheder fritager familie- og vennetjenester samt unge under 16 år og folkepensionister, der udfører arbejde i private hjem. Ydermere indeholder aftalen nogle skærpende ændringer, som skal sikre en højere grad af synlighed og gennemsigtighed i forhold til det sorte arbejde og som skærper indsatsen. Lovændringen har på den ene side til formål at skabe bedre overensstemmelse mellem skattereglerne og borgernes opfattelse af, hvilke ydelser der ikke bør udløse beskatning og at tydeliggøre, hvilke ydelser der ikke udløser skattepligt. På den anden side er formålet med lovændringen at sikre mere synlighed og gennemsigtighed i forhold til det sorte arbejde. Indsatsten over for sort arbejde har før lovændringen været besværliggjort af en uoverensstemmelse mellem den tidligere lovgivning og opfattelsen af, hvad sort arbejde som begreb dækker over. Sort arbejde dækker over en bred vifte af forskellige aktiviteter, og sort arbejde som begreb kan anskues ud fra forskellige vinkler. Sort arbejde betragtes som et juridisk spørgsmål, hvor retstilstanden er klar, og hvor sort arbejde betegner manglende angivelse af skattepligtig indkomst. 41 Sort arbejde kan også betragtes som et forvaltningsmæssigt spørgsmål, hvor nogle aktiviteter kan siges at være mere sorte end andre og endeligt kan det sorte arbejde betragtes som et holdningsspørgsmål, hvor der i befolkningen er endog meget bred accept af visse former for sort arbejde. 42 Begrebet sort arbejde eller hvad der skal forstås som vennetjenester repræsenterer en gråzone, som man med disse lovændringer ønsker at reducere. 41 Jf. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.) Skatteministeriet, 29/ (J. nr ), side Jf. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.) Skatteministeriet, 29/ (J. nr ), side

18 2.3.1 Skattefrihed for familie- og vennetjenester inden for privatsfæren Med ændringen af ligningsloven (LL) blev 7 Å indsat efter 7 Ø med ordlyden: 7 Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester). Ydelserne må ikke 1) være af kommerciel karakter, 2) indgå i organiseret byttehandel, 3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller 4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem. Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i pensionsloven til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed. Vederlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et grundbeløb på kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens 20. Denne nye bestemmelse i LL har åbenlyst til formål at tydeliggøre den gældende praksis på området for familie- og vennetjenester, således at der ikke opstår tvivl om skattepligt, når borgerne viser almindelig hjælpsomhed over for familie og venner. Bestemmelsen er således en lovfæstelse af den gældende praksis og et forsøg på at harmonisere befolkningens accept af sort arbejde med lovgivningen, hvilket også synes at have været efterspurgt. Som anført i afsnit samt i debatten om sort arbejde og omfanget af dette tages der ofte udgangspunkt i, at gensidige ydelser generelt er skattepligtige og således udgør sort arbejde, men med den nye lovændring tydeliggøres det klart, at vennetjenester der er udslag af almindelig hjælpsomhed uden aftale om modydelser ikke udløser beskatning. 17

19 Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser mellem familie eller venner, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren. Med den nye lovændring aktualiseres der således også nogle fortolkningsspørgsmål med relation til ordlyden af LL 7 Å, stk. 1, da det næppe er afklaret, i hvilken udstrækning de subjektive hensigter og de objektive kriterier skal fortolkes. Ved en nærmere beskrivelse af problemområdet synes det hensigtsmæssigt at foretage en sondring mellem den subjektive hensigt og de objektive kriterier, da afgrænsningen af hvilke ydelser, der er skattefrie familie- og vennetjenester indeholder en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingen af, om den modtagne ydelse udløser beskatning Den subjektive hensigt Efter ordlyden af LL 7 Å, stk. 1, er det kun muligt at undgå at være skattepligtig af en familieeller vennetjeneste, såfremt tjenesten udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Hvad der egentlig skal forstås ved denne ordlyd af bestemmelsen, er vanskelig at vurdere, da yderens subjektive hensigt vel også primært kan underbygges af anden sociologisk terminologi. Det kan således være vanskeligt at udforme en skattejuridisk definition på familie- og vennetjenester, da de gældende normer hos befolkningen ikke altid vil være sammenfaldende med en skattejuridisk definition. At tjenesten skal være et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager eller fordi der samtidig erhverves et tilsvarende modkrav 43 hvilket synes at være en vag beskrivelse af fortolkningsproblemet, da den kommercielle karakter og erhvervelsen af et tilsvarende modkrav blot er en gengivelse af de objektive kriterier i LL 7 Å, stk. 1, 3. pkt. Efter (lov)bestemmelsens implementering i LL vil det være relevant at se på om, der sker en udveksling af ydelser mellem parterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi tjenesten må således ikke være økonomisk motiveret, hvilket synes at være i overensstemmelse med begrebet gavmildhed. 43 Jf. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.) Skatteministeriet, 29/ (J. nr ), side

20 At udvekslingen af ydelserne mellem parterne sker over tid, er ikke ensbetydende med, at der udløses beskatning hos modtageren. En skattefri familie- og vennetjeneste kan således foreligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen, som eksempel herpå kan nævnes 2 flasker god vin som for græsslåningen og tømningen af naboens postkasse i en ferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp. 44 Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt eller afstemt mellem parterne vil ikke fritage tjenesten for beskatning, da en ydelse som primært ydes for at opnå en modydelse, ikke er i overensstemmelse med de fornødne subjektive hensigter. 45 At lovgiver blot anvender en argumentation om, at gensidige ydelser ikke må være aftalt på forhånd, synes ikke at være relevant for fortolkningen af de subjektive hensigter, da de objektive elementer i LL 7 Å, stk. 1, 3. pkt. tydeligt afviser skattefrihed ved forud aftalt udveksling af ydelser. Begrebet vennetjeneste består af elementer, som samfundet betragter som gældende normer, hvilket ikke klart og tydeligt kan objektiviseres, hvilket gør, at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvad en juridisk definition egentlig bidrager med, da bestemmelsens ordlyd synes at være genstand for væsentlig fortolkning. Det må således antages, at der ved myndighedernes anvendelse af bestemmelsen, at de subjektive hensigter hos yderen må indgå med forskellig vægtning i vurderingen af om, der er tale om en vennetjeneste, da begreberne hjælpsomhed, gavmildhed og socialt engagement vil blive opfattet forskelligt af samfundets borgere. En praksisskabende afgørelse om bestemmelsens ordlyd fra myndighederne vil antageligt blive efterspurgt Objektive kriterier Som anført i ovenstående består LL 7 Å af en række subjektive kriterier samt nogle objektive kriterier. Det fremgår således udtrykkeligt af LL 7 Å, at vennetjenesterne kun kan være skattefri, hvis ydelserne ikke er af kommerciel karakter, ikke indgår i organiseret byttehandel, består i forud 44 Jf. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.) Skatteministeriet, 29/ (J. nr ), side Jf. Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem samt initiativer rettet mod sort arbejde m.v.) Skatteministeriet, 29/ (J. nr ), side

Vennetjenester eller sort arbejde

Vennetjenester eller sort arbejde - 1 Vennetjenester eller sort arbejde Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 1. juli 2011 fremlagt et udkast til lovregler om beskatning af vennetjenester. For nogle år

Læs mere

Skat ved venne- og familietjenester

Skat ved venne- og familietjenester - 1 Skat ved venne- og familietjenester Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I lovforslaget af 25. april 2012 om skærpet kontrol vedrørende sort arbejde, som omtalt de seneste 2 uger, d.v.s.

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 25/11/2014-06.11.2014-48 (20141125) Selskabsbeskatning - begrænset skattepligt - selskabsskattelovens 2, stk. 1, litra f - rådgiver- og konsulenthonorarer m.v. Højesterets dom af 12/11 2014, sag 111/2012,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love 2011/1 LSF 170 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skatteministeriet, j.nr. 2011-711-0068 Fremsat den 25. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen)

Læs mere

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte

Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Page 1 of 6 Julegave i form af gavebevis til en bestemt navngiven restaurant ikke indkomstpligtigt for de ansatte Dokumentets dato 24 aug 2010 Dato for 27 aug 2010 11:17 offentliggørelse SKM-nummer Myndighed

Læs mere

Vejledende besvarelse opgave 1

Vejledende besvarelse opgave 1 1 Vejledende besvarelse opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning Anders Avn Besvarelsen må indeholde en begrundet redegørelse for beskatningen af den modtagne erstatning på grundlag af SL 4-5. Det bør angives,

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012. Forslag. til

Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012. Forslag. til Skatteministeriet J. nr. 2011-711-0068 Udkast 7 29. februar 2012 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse

Læs mere

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.

Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR. - 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,

Læs mere

Skat af børns lommepenge

Skat af børns lommepenge - 1 Skat af børns lommepenge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) En udmelding fra SKAT om beskatning af børns lommepenge gav i sidste uge anledning til et mindre politisk stormvejr. Flere politikere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 00 Folketinget 2011-12 Fremsat den 18. april 2012 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Skattefri familie- og

Læs mere

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014

Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Olie- og Gas ERFA-møde, 21. januar 2014 Nyere praksis vedrørende afgrænsning af ring-fence Shell-dommen Shell-dommen (SKM 2013.279 Ø) Retsgrundlaget Stridsspørgsmålet i Shell-sagen var, hvorvidt renteindtægter

Læs mere

Beskatning af aktionærlån

Beskatning af aktionærlån - 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler

Læs mere

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007

240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret 24-05-2007 240173-**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt?

TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/ et nyt opgørelsestidspunkt? TfS 1994, 418 Skattepligt og indgangsværdier for børsnoterede aktier - er 19/5 1993 et nyt opgørelsestidspunkt? Af statsaut. revisor Jan Flemming Hansenadvokat Niels Schiersing Efter indførelsen af de

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A.

Selskabet Y oppebar i indkomståret 2010 renter af et lån, som Y havde lånt A. Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, Aarhus University CAND. MERC. STUDIET Sommereksamen 2011 Ordinær eksamen Skriftlig prøve: 19859 International Skatteret Varighed: 3 timer

Læs mere

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Gaver mellem samlevende. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Gaver mellem samlevende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Gaver mellem samlevende personer kan rejse flere juridiske problemer, herunder spørgsmål om de skattemæssige forhold, både for

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 3. december 2013 Sag 78/2012 (2. afdeling) A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Anders Vangsø Mortensen) og Sag 79/2012 B (advokat

Læs mere

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR

Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR - 1 Aktiekøbsaftale Beskatning af erstatning til køber for manglende opfyldelse af aftalen - SKM2012.108.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 17/1 2012,

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995.

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt. Notat. Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 34 Offentligt Notat Bilag 4: Notat om udviklingen i skattegabet siden 1995. Hovedcentret Indsats Indledning Som led i arbejdet med de nye måltal for SKAT følger SKAT

Læs mere

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1

RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1 RETTEVEJLEDNING OMPRØVE - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 1.1.1 Erstatning a) Beskatning Besvarelsen bør indeholde en redegørelse for, hvorledes de pådømte erstatningskrav beskattes. Redegørelsen foretages

Læs mere

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS

Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 1 Fribolig udnyttelse af ret til fribolig en skattepligtig løbende ydelse TfS 39388 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret fandt ved en dom af 3/12 2008, jf. tidligere TfS 2007, 423

Læs mere

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.

2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag. 2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 196 Bilag 8 Offentligt J.nr. 2011-311-0062 Dato: 12. maj 2011 Til Folketinget - Skatteudvalget L 196 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, personskatteloven og lov om

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger.

Skatteministeriet har 20. marts 2009 fremsendt ovennævnte forslag med anmodning om bemærkninger. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K E-mail: pskper@skm.dk Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91 Telefax nr. 33 11

Læs mere

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT

Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT - 1 Forskertset anke præjudikatsværdi af ikke-indbragt kendelse fra Landsskatteretten SKM2013.604.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har i en meddelelse ref. i SKM2013.604.SKAT oplyst,

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-31 Forlænget ligningsfrist fri bil 20140729 TC/BD Fri bil til ansat hovedanpartshaver - direktør- /arbejdsgiverforhold -kontrolleret transaktion - skatteforvaltningslovens 26, stk. 5 - forlænget

Læs mere

Implementering af reglerne

Implementering af reglerne Sort arbejde L 170 A/B Implementering af reglerne v/ november 2012 Sort Arbejde L 170 B Hvordan implementerer SKAT reglerne? Reglerne findes i lov nr. 590 af 18.juni 2012 Bekendtgørelse nr. 979 af 5/10

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2015-11 (20150310) Overførsler fra udlandet indkomstbeskatning eller gaveafgift ny påstand Overførsler fra udlandet - indkomstbeskatning eller gaveafgift - ny påstand - SKM2015.166.BR Af advokat

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001

RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 1 RETTEVEJLEDNING SOMMEREKSAMEN 2001 Opgave 1 Spørgsmål 1.1. Værktøj Det er i opgaven oplyst, at erhvervelsen af værktøjet var nødvendigt for Anders Albertsen til bestridelsen af arbejdet. Uanset at formodningen

Læs mere

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning

Artikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning 1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte

Læs mere

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR

Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR 1 Lønindeholdelse - ændrede regler - SKM2010.866.ØLR, jf. tidligere TfS 2009, 449 LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved en dom af 12/10 2010, at vedtagelsen af ændrede

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 396 Offentligt J.nr. 2009-411-0023 Dato: 2. september 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Polen. Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. januar 2010 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Udkast til bindende svar

Udkast til bindende svar Nordjylland Sagscenter Erhverv PwC Att.: Arne Frederiksen / Morten K. Nielsen Toldbuen 1 4700 Næstved Østbanegade 123 2100 København Ø Telefon 72 22 18 18 E-mail via www.skat.dk/kontakt www.skat.dk 8.

Læs mere

Nye regler for beskatning af aktieavance

Nye regler for beskatning af aktieavance Nye regler for beskatning af aktieavance Tommy V. Christiansen advokat (H) Folketinget vedtog den 16. december 2005 nye regler for beskatning af fortjenester og tab på aktier. Reglerne trådte i kraft den

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 3. marts 2014 Sag 170/2012 (1. afdeling) A (advokat Christian Falk Hansen) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke) I tidligere instanser er

Læs mere

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR

Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM LSR 1 Omgørelse hævning i virksomhedsskatteordningen SKM2010.730. LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tillod ved en kendelse af 18/8 2010, at en hævning på en bankkonto omfattet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. november 2012 Sag 157/2012 (1. afdeling) PanEuropean (Colmar) ApS (advokat Jakob Krogsøe) mod Skatteministeriet (kammeradvokaten ved advokat Kim Lundgaard Hansen)

Læs mere

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens

Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens - 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,

Læs mere

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø

Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø 1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke

Læs mere

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013

Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis. Advokat Jan Steen Hansen. 30. Januar 2013 Omgørelse, selvangivelsesomvalg og genoptagelse - seneste praksis Advokat Jan Steen Hansen 30. Januar 2013 Omgørelse og selvangivelsesomvalg Lovbestemmelserne Omgørelse Skatteforvaltningslovens 29: I det

Læs mere

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse:

RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011. Opgave 1. Spørgsmål 1.1. Dobbelt husførelse: 1 RETTEVEJLEDNING EKSAMEN - E 2011 Opgave 1 Spørgsmål 1.1 Dobbelt husførelse: Der lægges indledningsvist op til en drøftelse af, hvorvidt Annika Arndal kan opnå fradrag for sine merudgifter til dobbelt

Læs mere

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt

SKAT: Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Page 1 of 7 Til forsiden Nyhedsmail Kontakt Om os Links Presse Spørgsmål/Svar A-Å Borger Virksomhed Rådgiver Søg Brug af afgørelser domme kendelser mv. Godkendt trossamfund - undtaget fra skattepligt Vis

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede sig

Læs mere

Høringssvar fra SEGES

Høringssvar fra SEGES Skatteministeriet Jura og Samfundsøkonomi Jeres J.nr. 15-1386553 4. marts 2016 Høringssvar fra SEGES SEGES takker for at have modtaget lovforslaget i høring. Der henvises til selvstændigt høringssvar af

Læs mere

Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM ØLR

Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM ØLR - 1 06.11.2014-41 Lejlighedsgaver 20141007 TC/BD Lejlighedsgaver ugifte samlevende - SKM2014.410.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret fandt ved dommen ref. i SKM2014.410.ØLR

Læs mere

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR

Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Erhvervsmæssig virksomhed eller hobbyaktiviteter - IT-virksomhed - SKM2012.51.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Mens afgrænsningen af erhvervsvirksomhed tidligere primært knyttede

Læs mere

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012

Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 - 1 06.11.2014-13 (20140325) Henstand Henstand i skattesager Højesterets dom af 19/3 2014, sag 18/2012 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 19/3 2014, med ændrede

Læs mere

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet.

Aktionærlån - skat. Hvis lånet tilbagebetales ophæves beskatningen af aktionæren ikke. Tilbagebetaling er skattefri for selskabet. Fyraftensmøde Aktionærlån Forbudt i henhold til selskabsloven Ejeren skal ikke kunne drage nytte af selskabets økonomi privat når ejeren omvendt ikke ønsker at hæfte overfor selskabets kreditorer i konkurs

Læs mere

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst

Forslag. Lov om indgåelse af aftale om ændring af dansk-færøsk protokol til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst 2014/1 LSF 75 (Gældende) Udskriftsdato: 25. januar 2017 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 12-0188011 Fremsat den 19. november 2014 af skatteministeren (Benny Engelbrecht)

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. 1 Offentliggjort d. 12. august 2008 Forældrekøb - selskabs udlejning af lejlighed til hovedanpartshavers søn Fastsættelse af leje beskatning hovedaktionæren - tilsidesættelse af skattemyndighedernes skøn

Læs mere

Artikler. Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar

Artikler. Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar 4987 Artikler 732 Exitskat og henstandssaldoen - er der fradrag for renter? Om ministersvar og lovfortolkning Af lektor, ph.d. Anders Nørgaard Laursen, Juridisk Institut, Aarhus Universitet Med lov nr.

Læs mere

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på?

Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Multimediebeskatning hvad skal en advokatvirksomhed være opmærksom på? Folketinget vedtog den 28. maj 2009 lovforslag nr. L 199 Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (beskatning

Læs mere

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter den bindende forhåndsbesked anses for urigtig samt en begrundelse herfor.

Klagen skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter den bindende forhåndsbesked anses for urigtig samt en begrundelse herfor. Journalnr. 05-002062 Forespørger Per Bach Sigridsvej 7, 3.th 8220 Brabrand Bindende forhåndsbesked Spørgsmål Kan en ordning beskrevet som nedennævnte karakteriseres som vennetjeneste og dermed være skattefri

Læs mere

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven

Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Bekendtgørelse af Konkursskatteloven Herved bekendtgøres konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, 11

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1. Offentliggjort d. 28. - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2012.732 Østre Landsret (Camilla Vest sagen) Landsskatterettens kendelse af 19/2

Læs mere

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011

- 2. Offentliggjort d. 29. oktober 2011 - 1 Erstatninger og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en erstatning godtgøres den skadelidte person for et tab. En erstatning vil som udgangspunkt være en økonomisk erstatning uanset

Læs mere

Skattemæssig omgørelse

Skattemæssig omgørelse - 1 Skattemæssig omgørelse Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vanskelig skattelovgivning øger risikoen for, at skatteydere mødes med uventede, store skattekrav. Har borgeren taget fejl af loven,

Læs mere

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.

Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262. - 1 Ændring af en administrativ praksis - praksis om kvalifikation af sygedagpenge i forhold til virksomhedsskatteordningen - SKM2015.262.HR Af advokat (L) og sadvokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte

Læs mere

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR

Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR - 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at

Læs mere

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt

Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 787 Offentligt 6. oktober 2014 J.nr. 14-4139512 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 787 af 9. september 2014

Læs mere

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter

Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,

Læs mere

Beskatning af foreningsaktiviteter

Beskatning af foreningsaktiviteter - 1 Beskatning af foreningsaktiviteter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I sidste uges, d. 18. juni, blev omtalt flere afgørelser fra Skatterådet om kunstværker, der uddeles fra kunstforeninger

Læs mere

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion

Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion - 1 Beskatning af fri bil - kontrolleret transaktion Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Beskatning af fri bil afføder fortsat mange skattesager. Med en dom af 5. december 2013 fra Vestre Landsret,

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen

Retssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen Strengt fortroligt Retssikkerhedskonference 2011 Bevisbyrden i transfer pricing-sager Advokat Søren Lehmann Nielsen Tirsdag den 8. november 2011 TP i offentlighedens og politikernes søgelys Information

Læs mere

Små skattefri personalegoder

Små skattefri personalegoder - 1 Små skattefri personalegoder Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen og Socialdemokratiet blev i marts enige om at indføre en skattefri bagatelgrænse for personalegoder. Tanken er,

Læs mere

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes

Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes - 1 Når den fraskilte far, der bor i udlandet, betaler for børnenes skolegang på en privatskole, skal dette beskattes Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mit spørgsmål er af skattemæssigt karakter:

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater

Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater - 1 Skattemæssige konsekvenser ved støtte til politiske partier eller folketingskandidater Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) SKAT har den 29. maj 2015 offentliggjort en afgørelse fra 28. april

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Periodisering af renter af personskadeerstatninger ligningslovens 5, stk. 6 - procenttillæg og renter af restskatter efter kildeskatteloven ved tilbagefordeling eftergivelse efter lov om inddrivelse

Læs mere

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt

Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre

Læs mere

Idrætsklubber, frivillige og skat

Idrætsklubber, frivillige og skat - 1 Idrætsklubber, frivillige og skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteforholdene i idrætsklubber og -foreninger har de senere år påkaldt sig interesse i flere henseender. SKAT har

Læs mere

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR

Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR - 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab

Læs mere

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST.

Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM SANST. - 1 Fraflytning sikkerhedsstillelse - betryggende sikkerhed - sikkerhed for avanceskat og udbytteskat vedrørende unoterede anparter - SKM2016.191.SANST. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteankestyrelsen

Læs mere

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura

Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E. Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Skattepligtige aktionærlån Ligningslovens 16 E Kontorchef Jesper Wang-Holm SKAT, Jura Dagsorden Formål Reglen i hovedtræk Selskabsretten - aktionærlån Undtagelsen for lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig

Læs mere

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret

Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret Aage Michelsen Professor Juridisk Institut Aarhus Universitet 18. juni 2013 Vejledende løsning til sommereksamen 2012 International skatteret 1. spørgsmål Hvilke indkomstskatteretlige konsekvenser er der

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget

Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Hasteindgreb vedrørende virksomhedsordningen er nu vedtaget Kontakt Karina Hejlesen Jensen T: 3945 3276 E: khe@pwc.dk Jørgen Rønning Pedersen T: 8932 5577 E: jrp@pwc.dk Søren Bech T: 3945 3343 E: sbc@pwc.dk

Læs mere

Social- og Integrationsministeriet Kontoret for Udsatte og Civilsamfund J.nr. 2012-7680 kmu 31. oktober 2012

Social- og Integrationsministeriet Kontoret for Udsatte og Civilsamfund J.nr. 2012-7680 kmu 31. oktober 2012 Social- og Integrationsministeriet Kontoret for Udsatte og Civilsamfund J.nr. 2012-7680 kmu 31. oktober 2012 Afrapportering af arbejdet med frikommune-forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet 1.

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Gaver og afgifter. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Gaver og afgifter Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Der kommer med jævne mellemrum spørgsmål om de skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser ved gaver til børn. Der er på dette område flere

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-311-0078 Den

Skatteministeriet J.nr. 2005-311-0078 Den Skatteudvalget L 67 - Bilag 8 O Skatteministeriet J.nr. 2005-311-0078 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 125- Forslag til Lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsvancebeskatningsloven og tonnageskatteloven

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0360 Den Spørgsmål 83 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 83 af 12. april 2005. (Alm. del). Kristian Jensen

Læs mere

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET

Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Cand.merc.aud. Eksamensopgave sommer 2008 SKATTERET Rettevejledning Opgave 1. Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

Læs mere

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR

Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM LSR - 1 Erstatning for opgivelse af lejemål - SKM2012.574.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 29/8 2012, at en erstatning til lejere for opgivelse

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Aktionærlån - ejendomsoverdragelse mellem selskab og aktionær - ændring af værdiansættelsen - skatteforbehold - Landsskatterettens kendelse af SKM 2015.795 SR. Hvor langt rækker et skatteforbehold.

Læs mere