**** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Cand.merc.Aud Skatteret

Transkript

1 **** Erling Kyed Side 1 af 5 sider Opgave 1 Opgave 1.1 I henhold til momslovens 4 skal der betales afgift(moms) af varer og ydelser der leveres mod vederlag her i landet. Dette gælder også medarbejdernes betaling for måltiderne, selv om kantinen øjensynligt giver underskud. Opgave 1.2 I henhold til momslovens 37 kan registrerede virksomheder, her menes momsregistrerede, fradrage indgående afgift af de varer og ydelser som de bruger i forbindelse med leveringen af deres egne varer og ydelser. Der vil derfor være momsfradrag på de køb der foretages til kantinens drift. Opgave 1.3 Ja selskabet har fradrag for udgifterne til løn og råvarer i henhold til Statsskattelovens 6 a. Udgifterne er med til at sikre og vedligeholde selskabets indkomst, da det er en del af aflønningen af personalet. Det fremgår ikke direkte af Statsskattelovens 6 a, men af TSS-cirkulære nr. 7 fra 2001, fremgår det af punkt 20 at den tilbagebetalte moms, som cirkulæret omhandler, skal beskattes i henhold til Statsskattelovens 4. Ergo må der også have været fradrag efter Statsskattelovens 6 a inden da. Opgave 1.4 I henhold til momslovens 42 stk. 1 nr. 3, er der ikke momsfradrag for indkøb der vedrører naturalaflønning af personale. Men om et motionsrum lige frem er en naturalaflønning vil jeg stille spørgsmålstegn ved. For at det kan ses som en aflønning skal det ikke bare være noget der stilles til rådighed for medarbejderne, men noget medarbejderne har valgt at bruge. For at der ikke skulle være momsfradrag skulle ydelserne være omfattes af momslovens 13 stk. 1 nr. 5, hvor ydelser i nær tilknytning til udøvelse af sport eller fysisk træning, der præsteres af virksomheder der ikke drives med gevinst for øje til fordel for dem der bruger det. Men 13 i momsloven taler om leverancer og ikke om køb, så denne paragraf kan ikke anvendes på købet. Jeg mener at virksomheden har fradrag efter 37 i momsloven ud fra at det er en del af virksomhedens drift at personalet kan motionere hvornår de vil. Det der taler for at der skulle være momsfradrag i denne situation er at det tilskud som virksomheden yder til personalet kr. 150,00 pr. kort også er momspligtigt i henhold til momslovens 27 stk. 1. Her er der tale om en gave eller et løntilskud eller noget lignede som ikke er omfattet af momsloven. Der er ikke sket levering af en ydelse eller vare til virksomheden og der er dermed ikke noget momsfradrag.

2 **** Erling Kyed Side 2 af 5 sider Opgave 1.5 I henhold til VEJ E 138 så beskattes motionsrum ikke hvis det stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, det vil sige at Jabiee A/S har fradrag for udgiften. Det er Statsskattelovens 6 a, som siger at det der er med til at sikre og vedligeholde indkomster der er fradrag for. At personalet har adgang til motionsrum er med til at motivere medarbejderne og dermed til at sikre at selskabets indkomst består. Medarbejderne bliver beskattet af det i henhold til Ligningslovens 16 stk. 3, hvor det direkte nævnes at goder der stilles til rådighed for personalet af hensyn til deres arbejde beskattes ikke hvis det ikke overstiger et grundbeløb på kr pr medarbejder. De kr reguleres i henhold til personskattelovens 20 og er i 2007 kr Selskabet har igen fradrag for udgiften på de kr. 300 og skal selvfølgelig tage de kr. 150 som indtægt(vi ser lige bort fra eventuelt momsfradrag på de 2 beløb) og fradraget er igen i henhold til Statsskatteloven 6 a. Medarbejderne vil blive beskattet i henhold til Ligningslovens 16 stk. 3 af den rabat virksomheden yder, hvis den på årsbasis pr. medarbejder overstiger kr i grundbeløb reguleret efter personskattelovens 20 kr i Når der skal ske beskatning af medarbejderne vil der også være fradrag for virksomheden. Om der er tale om gave eller naturalaflønning for personalet og personalet bliver skattepligtigt af beløbet, vil virksomheden også have fradrag for beløbet i henhold til Statsskattelovens 6 a. Opgave 1.6 I henhold til VEJ E 138 så beskattes motionsrum ikke hvis det stilles til rådighed for medarbejderne på arbejdspladsen, dette fremgår også af Ligningslovens 16 stk. 3, hvor det direkte nævnes at goder der stilles til rådighed for personalet af hensyn til deres arbejde beskattes ikke hvis det ikke overstiger et grundbeløb på kr pr medarbejder. De kr reguleres i henhold til personskattelovens 20 og er i 2007 kr Medarbejderne vil blive beskattet i henhold til Ligningslovens 16 stk. 3 af den rabat virksomheden yder, hvis den på årsbasis pr. medarbejder overstiger kr i grundbeløb reguleret efter personskattelovens 20 kr i I henhold til TfS 1996, 885 må der gives gaver til personale på kr. 500,00. Men hvis det er gavekort eller kontanter sidestilles det med kontanter og det er således ikke mere skattefrit for medarbejderen. Medarbejderen skal dermed beskattes i henhold til Statsskattelovens 4 a og hvad der deraf følger i personskatteloven m.v. Havde det kunne betegnes som en naturalaflønning havde beskatningen også været i henhold til Statsskattelovens 4 a og personskatteloven m.v.

3 **** Erling Kyed Side 3 af 5 sider Opgave 2 Britta Bendix: Salg af villa: Beskatningen af salget sker i henhold til ejendomsavancebeskatningloven, men i henhold til 8 stk. 1 skal avancen ved salg af en- og tofamilieshuse ikke medregnes hvis sælger har benyttet ejendommen som sin bopæl i hele elle en del af ejertiden, samtidig skal grundarealet være under m2 og grunden skal ikek være til at udstykke. Der er ikke noget i opgaveteksten der indicere at der skulle være nogen problemer med overholdelse betingelserne i denne paragraf. Britta kan dermed sælge sin villa uden beskatning overhoved. Salg af ophavsrettigheder: Salget af hendes rettigheder til børnebøgerne beskattes i henhold til ligningslovens 27 A og skal medregnes i hendes indkomst i henhold til personskattelovens 3 som personlig indkomst. Hun skal desuden betale arbejdsmarkedsbidrag af salget i henhold til Arbejdsmarkedsfondslovens 7 stk 1 litra c. Bendt: Køb af villa: Der sker jo som hovedregel ingen beskatning når man køber ting, så selve købet af villaen er ikke så interessant. Men det er prisen og ikke mindst deres slægtskab der er interessant. Han har nemlig modtaget en gave på kr. 7,5 millioner kr. som kan opgøres som forskellen mellem de kr. 15 millioner som ejendommen er vurderet til af en uvildig vurderingsmand og så de kr. 7,5 millioner som han faktisk har givet for den. I henhold til Boafgiftsloven er det kun gaver til slægtskab lige op og ned der kan behandles i Boafgiftsloven, vf. Boafgiftslovens 22. Men da det er hans søster der sælger ejendommen til ham er vi uden for boafgiftsloven. Værdiansættelsescirkulæret nr. 185 fra 1982 kan heller ikke anvendes da det kun omhandler overdragelser der hører under boafgiftsloven. Da vi ikke længere befinder os i boafgiftsloven, skal vi over i Statsskattelovens 4 c, hvor gaver beskattes, hvis de ikke er omfattet af statsskattelovens 5 stk. 1 c. Han bliver dermed skattepligtig af kr. 7,5 millioner som skal beskattes efter personskattelovens 3. Søren: Køb af børnebogsrettigheder: Søren som er søn af Britta er i modsætning til Bendt omfattet af Boafgiftslovens 22 stk. 1 litra a og kan derfor nøjes med at betale gaveafgift af den gave han modtager. Gaven kan opgøres som forskellen mellem de kr. 12 millioner som rettighederne er vurderet til og de kr. 5 millioner som Søren faktisk har givet for dem.

4 **** Erling Kyed Side 4 af 5 sider Vurderet pris Faktisk betalt Gave Afgiftsfrit(2006-tal) BAL 22 stk Afgiftspligtigt beløb BAL 23 stk % afgift BAL 23 stk Hvis den der giver gaven betaler gaveafgiften bliver gavemodtageren ikke beskattet af gaveafgiften, jf. Boafgiftsloven 24 stk. 5. Det vil sige at Søren med fordel kunne bede Britta om at betale gaveafgiften, så ville han spare de kr Det eneste problem er nok at hun har foræret hele sin formue til sekten dagen efter handlen med både villaen og rettighederne. Opgave 3 Ligningsrådets 2 afgørelser går begge på at selv om der er en og kun en efterfølgende regulering af afståelsessummen så beskattes afståelsessum og regulering under et som afståelse af aktierne. Der er i begge de 2 afgørelser usikkerhed om hvor meget reguleringerne er på, men da der kun er tale om en regulering som umiddelbart er omfattet af ligningslovens 12 B har ligningsrådet fundet at det vil være uhensigtsmæssigt at skulle beskatte de efterfølgende regulering efter Ligningslovens 12 B. Begge afgørelserne omhandler salg til udstedende selskab, som efterfølgende vil nedsætte aktiekapitalen. Tilbud 1: Tilbuddet er ikke omfattet af Ligningslovens 12 B om løbende ydelser til trods for at der kommer 3 betalinger ud over den kontante betaling i forbindelse med afståelsen af aktierne. I henhold til Ligningslovens 12 B stk. 1 skal der være tale om en løbende ydelse, hvor der enten er tvivl om varigheden af ydelsen eller størrelsen af ydelsen. Dette er ikke tilfældet i tilbud 1. De kr. 25 millioner som der tilbydes, betalt af 4 gange, skal derfor beskattes efter aktieavanceloven. Da det er unoterede aktier vi taler om beskattes avancen efter Aktieavancebeskatningslovens 12, Pesonskattelovens 4 a stk. 1 nr. 4. og beskattes med 28% af de første og 43% af resten. Det vil sige at der skal betales : Afståelsessum: Anskaffelsessum Avance Bundfradrag (2007-tal) % skat af % skat af Samlet skat Skatten kr skal betales vedrørende indkomståret 2007.

5 **** Erling Kyed Side 5 af 5 sider Tilbud 2: Tilbuddet er helt klart omfattet af ligninglovens 12 B om løbende ydelser, da der er usikkerhed omkring ydelsernes størrelse. De kr. 15 millioner som modtages kontant, skal sammen med den kapitaliserde værdi, beskattes efter aktieavancebeskatningslovens 12 og dermed personskattelovens 4 a stk. 1 nr. 4 og der skal betales 18% af de første og 43% af resten af avancen. I forbindelse med indgåelse af aftalen om løbende ydelser opgører både køber og sælger en kapitaliseret saldo som bliver ens. Den kapatalicerede værdi indgår som en del af afståelsessummen på det aktiv der handles med. I dette tilfælde aktierne. Efterhånden som de løbende ydelser erlægges fratrækkes de saldoen hos køberen, som ikke har fradrag for det skattemæssigt og det fratrækkes også sælgers saldo som ikke beskattes af det. Hvis eller når saldoen bliver negativ skal sælger beskattes af den negative saldo i det år den bliver negativ og efterfølgende løbende ydelser beskattes i de indkomstår de modtages. Køber har fradrag når saldoen for de løbende ydelser bliver negativ, altså køber har udbetale mere ende den kapatiliserede værdi og har selvfølgelig også fradrag for de ydelser der efterfølgende erlægges. Tilbud 3 Tilbuddet er ikke omfattet af Ligningslovens 12 B om løbende ydelser til trods for at der kommer en regulering efterfølgende. Jeg vil mene at tilbud 3 falder ind under de 2 afgørelser fra ligningsrådet og den efterfølgende regulering vil blive betragtet som en regulering til afståelsessummen af aktierne. Da det er unoterede aktier vi taler om beskattes avancen efter Aktieavancebeskatningslovens 12, Pesonskattelovens 4 a stk. 1 nr. 4. og beskattes med 28% af de første og 43% af resten. Da reguleringen ikke er kendt endnu vil der skulle ske en rettelse af indkomsten for 2007, når reguleringen kendes. Hvilket af de 3 tilbud der er det bedste er meget svært at sige.