Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af patella tendinopati

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af patella tendinopati"

Transkript

1 1 PATELLA TENDINOPATI Baggrund Patella tendinopati (PAT), også kendt som springerknæ, er en smertefuld kronisk overbelastningsskade som typisk ses hos sportsaktive personer, og er specielt hyppig i idrætsgrene der involverer mange spring og hop såsom volleyball, basketball og andre boldspil (van der Worp et al. 2011). PAT har stor indflydelse på mange atleters karriere (pga. afbrydelse af træning og udeblivelse fra konkurrencer) og er i mange tilfælde den primære årsag til en afbrudt sportskarriere (Kettunen et al. 2002). Diagnosen PAT stilles ud fra en klinisk undersøgelse, og grundig anamnese (Peers & Lysens 2005, Tan & Chan 2008). Patienterne vil ofte have lokaliseret smerte/ømhed ved palpation af den inferiore patellapol ved den proximale insertion af patellasenen (Cook et al. 2001). Smerten øges ofte ved aktivitet (evt. relateret til perioder med øget træningshyppighed, intensitet og varighed af de enkelte træningssessioner) eller ved længere perioder med statisk knæfleksion (Peers & Lysens 2005). I litteraturen har PAT tidligere været nævnt under mange forskellige betegnelser. I det seneste år har flere og flere argumenteret for at bruge betegnelsen PAT, hvilket i dag er den mest udbredte betegnelse i litteraturen (se Peers & Lysens 2005). PAT refererer i klinikken til alle overbelastningstilstande i patellasenen (med og uden inflammation) både dem der lokaliseret i den proximale insertion ved den inferiore patellapol, som er langt det hyppigste, samt dem der er lokaliseret i den distale del af insertionen på tibia eller i selve patellasenen (Peers & Lysens 2005). Anbefalingsgrad for diagnose, forebyggelse og behandling af patella tendinopati Anbefalingsgraderne er et udtryk for hvilken videnskabelig evidens der er bag en anbefaling af en behandling eller en test, og A betyder at der er stærk evidens bag anbefalingen, B at der er moderat evidens, C svag evidens, D modstridende evidens fra videnskabelige studier. Evidensgraden betegner således kun den videnskabelige evidens bag anbefalingen og er ikke et udtryk for behandlingseffekten af en behandling eller kvaliteten af en diagnostisk test. A B C D Diagnose Forebyggelse Behandling Palpationstest Ultralyd Balancetræning Excentrisk træning Manuel terapi I tillæg til ovenstående tabel blev det fundet, at der ud fra den eksisterende litteratur, ikke var evidens for excentrisk træning (anbefalingsgrad C) som forebyggelse for PAT, samt at der ikke var evidens for shock-wave terapi (anbefalingsgrad D) eller ultralyd (anbefalingsgrad B) som behandling for PAT.

2 2 Diagnose Ved gennemgang af litteraturen findes, at anamnese og klinisk undersøgelse med palpation af patellasenen syntes at være gold standard for den kliniske diagnose af PAT. En anamnese vil typisk indeholde spørgsmål der kan afdække diagnosen og differentiale diagnoser. Der skal spørges ind til smertemekanisme, smertemønster samt smerteudløsende stimuli og på baggrund af dette dannes arbejdshypoterserne. Palpationstest To studier har undersøgt brugen af palpation i forbindelse med diagnostik af PAT. Palpationstesten udføres med patienten liggende med ekstenderet knæ. Den øvre proximale del af patella skubbes distalt og palpation for smerte/ømhed foretages herefter på den inferiore patellapol, samt den proximale tredjedel af patellasenen (Cook et al. 2001, Ramos et al. 2009). I et studie med 318 patienter med forskellige typer af knæproblemer undersøgte Ramos et al. (2009) (evidensniveau 2b) palpationstestens evne til at identificere patienter med PAT. Som referencestandard blev anvendt klinisk diagnosticeret PAT, som var ukendt for undersøgerne i palpationstesten. I artiklen fremgår ikke hvordan den kliniske diagnose (referencestandarden) blev bestemt. Ved palpationen skulle patienterne rapportere om de følte smerte (ja/nej). Af de 318 patienter følte 124 (39%) smerte ved palpationstesten, af disse var kun 40 (32%) diagnosticeret med PAT. Alle på nær en patient diagnosticeret med PAT rapporterede smerte ved palpationen. Dette betyder at testen har en høj sensitivitet (97.6%), men en moderat specificitet (69.7%). Med andre ord, hvis man har en positiv test er der 32% risiko for at patienten har PAT (positiv prædiktiv værdi - PPV), hvorimod man er 99% sikker på at patienten ikke har PAT med en negativ test (negativ prædiktiv værdi - NPV). De angivne PPV og NPV værdier er begge beregnet på baggrund af studiets data, idet de opgivne værdier i studiet ikke er korrekt beregnet. Et andet studie på unge basketballspillere (Cook et al. 2001) (evidensniveau 4), undersøgte reliabiliteten af palpationstesten (i dette studie med et scoringssystem; 0=ingen ømhed, 1=mild ømhed, 2=moderat ømhed, 3=meget øm, hvor 0=ingen ømhed og 1-3 =ømhed), samt sensitivitet og specificitet af testen. Referencestandarden i dette studie var abnormaliteter ved ultralydsscanning. I dette studie rapporteredes god reproducerbarhed af palpationstesten målt som pearsons korrelationskoefficient (0.82). Desuden fandt man en PPV på 22% og en NPV 80% (PPV og NPV er begge beregnet på baggrund af tabel 7, Cook et al. 2001) symptomatiske sener i forhold til at finde abnomaliteter på ultralyd. Studiets konklusioner er tvetydige og svært tolkelige idet man anvender utilstrækkelig statistik som pearson korrelation til beregning af reliabilitet samt ultralyd som referencestandard, hvor der er stor diskrepans med de kliniske fund (se nedenfor). Ultralyd Ultralyd er gennem de senere år blevet mere og mere anvendt i klinikken og er i stigende grad også forsøgt anvendt i diagnosticeringen af PAT. Normalt ser man i diagnostiske studier at man forsøger at sammenligne en simpel klinisk test med en dyr og kompliceret undersøgelse som referencestandard, hvorimod det ved PAT ser ud som om det modsatte er tilfældet. Der er en række studier der undersøger om der er sammenhæng mellem abnormaliteter fundet vha. ultralyd og klinisk diagnosticeret PAT som referencestandard. I et studie af Warden et al. (2007) (evidensniveau 2b) undersøgte man henholdsvis ultralyds (gray-scale (GS) og Color Dopplers (CD)) og MR scannings evne til at detektere strukturelle ændringer i senen for at konfirmere klinisk diagnosticeret PAT. I studiet indgik både symptomatiske og asymptomatiske unge mænd og kvinder. GS-ultralyd og og CD-ultralyd viste bedre sensitivitet (henholdsvis 87% og 70%), men sammenlignelig specificitet (henholdsvis 82% og 94%) med MR scanning (sensitivitet=57% og specificitet=82%). I et andet studie af Hoksrud et al. (2008) (evidensniveau 3b) fandt man, at ca. 60% af symptomatiske sener viste tegn på neovaskularisering på CD-ultralyd. I modsætning til dette var et studie på elite volleyballspillere ikke i stand til at finde sammenhæng mellem ultralydsfund og symptomer (VAS smerte) (Pfirrmann et al. 2008) (evidensniveau 3b). Desuden har et studie undersøgt inter-tester reliabiliteten af testen og fundet den god. Der var 100% overensstemmelse imellem

3 3 testerne i forhold til om der var positivt fund eller ej, og en korrelation på >0.87 (pearson) på målinger som senetykkelse og bredde (Black et al. 2004). Dog anvender studiet ikke korrekte statistiske analyser til beregning af reliabilitet (pearson korrelation) og er foretaget på en lille gruppe patienter (n=12) (evidensniveau 4). Anbefaling for klinisk diagnose af patella tendinopati Det anbefales med grad C at anvende palpationstest som en del af den kliniske diagnosticering af PAT. Det anbefales med grad D at anvende ultralyd til diagnosticering af PAT Forebyggelse Et nyligt publiceret systematisk review har undersøgt evidensen for en lang række risikofaktorer for PAT (van der Worp et al. 2011) (evidensniveau 3a). Der blev ikke fundet stærk eller moderat evidens for nogen af de undersøgte risikofaktorer. Derimod blev der fundet nogen evidens (defineret som fund fra ét kohorte studie eller case-control studie, eller konsistente fund i flere cross-sectionelle studier, hvoraf mindst et er af høj kvalitet) for følgende risikofaktorer; vægt, BMI, hofte-talje ratio, forskel i benlængde, svanghøjde på foden, quadriceps fleksibilitet, hase fleksibilitet, quadriceps styrke og maksimal hoppehøjde. For følgende risikofaktorer var der ikke entydig evidens; alder, køn, højde, længde på tibia i forhold til højde, antal sportsaktive år, trænings/konkurrence mængde, styrketræning, hoppetræning, underlag, sit and reach score, dorsalfleksions bevægeudslag, hasestyrke. To studier har undersøgt specifikke forebyggende interventioner i forhold til PAT. Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) på professionelle fodboldspillere undersøgte den forebyggende effekt af excentrisk træning og udspændingsøvelser af patella- og akillessenen 3 gange om ugen igennem en fodboldsæson (Fredberg et al. 2008). Træningen viste ikke effekt på forekomsten af PAT, faktisk så det ud som der opstod flere symptomer hos den del af træningsgruppen der havde abnormale sener på i ultralyd ved baseline i træningsgruppen i forhold til kontrolgruppen (risk difference 19% (CI 95% 2-37%). Man kan dog stille spørgsmålstegn ved om intensiteten i træningsprogrammet var tilstrækkelig. Samtidigt observeredes et fald i andelen af spillere med abnormale ultralydsfund i træningsgruppen (Fredberg et al. 2008) (evidensniveau 2b). Disse fund understreger at sammenhængen mellem symptomer og ultralydsfund er svære at tolke. Resultaterne i dette studie skal dog tages med et vist forbehold, da det er usikkert om undersøgerne var blindede, ligesom der skete frafald af klubber i studiet, hvilket resultere i nye klubber deltog og 1 klub blev flyttet fra interventionsgruppen til kontrolgruppen. Disse faktorer gør at man kan være kritisk overfor selve randomiseringen i studiet. I et tysk kohorte-studie der fulgte kvindelige fodboldspillere, fandt man at et fodbold specifikt balancetræningsprogram reducerede risikoen for PAT fra 3 til 1 skade per 1000 timer (p=0.022) i forhold til tidligere år (Kraemer & Knobloch 2009) (evidensniveau 2b). Et problem med studiet var dog de lave antal af PAT (3 vs. 1 i henhodvis kontrol og interventionsåret), hvilket betyder bare få skader vil ændre tolkningen i studiet markant. Anbefaling for forebyggelse af patella tendinopati Det anbefales med grad C at anvende fodboldspecifik balancetræning til forebyggelse af PAT hos kvindelige fodboldspillere. Desuden blev det fundet at der ikke var evidens for excentrisk træning som forebyggelse for PAT (anbefalingsgrad C).

4 4 Behandling Excentrisk træning (og heavy slow resistance training ) Der er stor variation i den type af excentriske træningsprogrammer der er beskrevet i litteraturen. Ofte involverer den træning fra 5 gange om ugen til 2 gange om dagen med øvelser som squats, drop squats (drop jumps) og et-bens squats på et decline board. Desuden er det forskelligt om der trænes med eller uden smerte/ubehag og om det både er koncentrisk og excentrisk eller kun excentrisk træning. De fleste studier undersøger effekten af træning efter 12 ugers intervention. Kontrolinterventionen der er sammenlignet med excentrisk træning varierer imellem forskellige interventioner som kirurgi, koncentrisk træning, ingen behandling, udstrækning og ultralydsbehandling (Visnes & Bahr 2007, Woodley et al. 2007). Et systematisk review (Woodley et al. 2007) (evidensniveau 2a) og et review begge fra 2007 (Visnes & Bahr 2007) (evidensniveau 2a), konkluderer begge, at det tyder på, at excentrisk træning har en gavnlig effekt på smerte og funktion efter 12 ugers excentrisk træning. Begge studier konkluderer at der er en mangel på høj-kvalitets RCT studier og at den nuværende evidens er domineret af ikke-randomiserede studier, studier med lavt deltagerantal samt kort follow-up periode (Visnes & Bahr 2007, Woodley et al. 2007). Ud fra den nuværende evidens er det ikke muligt at rekommandere en specifik træningsprotokol i forhold til en anden. Et studie viste ingen effekt af excentrisk træning i tillæg til den normale træning i sæsonen hos elite volleyballspillere med PAT. Forfatterne af det ene review angiver at dette kan indikere at atleter bør nedsætte træningsmængden eller afbryde den vanlige træning i forbindelse med et excentrisk træningsprogram for PAT, men dette kræver yderligere undersøgelser (Visnes et al. 2005). Siden de to reviews er der identificeret to nyere studier på behandling af PAT. Det ene, et 12 ugers pilotstudie, så ingen forskel mellem to typer af excentrisk træning og tilføjede dermed ikke nyt i forhold til den eksisterende evidens (Frohm et al. 2007) (evidensniveau 2b). Et andet studie af Kongsgaard et al. (2009) (evidensniveau 2b) undersøgte effekten af corticoidsteriod injektion med henholdsvis excentrisk styrketræning og tung langsom udført styrketræning i 12 uger. Ved 12 uger var der ingen forskel i VISA-P score (sygdomsspecifikt spørgeskema til selv-rapporteret symptomer, funktion og evne til deltagelse i sport) og VAS smerte imellem de tre grupper. Ved 6 måneders follow-up klarede de to træningsgrupper sig signifikant bedre end corticoidsteriod injektionsgruppen, men der var ingen forskel på de to træningsformer, hvorfor forfatterne noterede sig at det muligvis ikke var nødvendigt at undgå den koncentriske fase i øvelserne. Forfatterne til studiet fandt desuden, som et sekundært outcome, at gruppen der udførte tung langsom styrketræning havde øget collagen syntese sammenlignet med gruppen der udførte excentrisk træning. Resultaterne bør dog tolkes med forsigtighed på grund af antallet af deltagere (9-12 personer pr. gruppe), samt at studie-størrelsen (sample size) var beregnet på baggrund af with-in group changes i stedet for between-group. Shock-wave terapi Et systematisk review fra 2007 (van Leeuwen et al. 2007) (evidensniveau 2a) konkluderede på baggrund af 7 inkluderede studier af blandet kvalitet (der indgår bl.a. små studier uden randomisering, blinding etc.) at ingen sikker konklusion kan drages af effekten af shock-wave terapi (SWT). Dog angiver forfatterne at SWT syntes at være en effektiv behandling, idet SWT tilsyneladende har en positiv effekt på smerte og funktion, samt er uden risiko for patienten. På baggrund af studierne kan der ikke anbefales en bestemt behandlingsprotokol med SWT. I kontrast til dette viste et nyligt randomiseret kontrolleret studie (RCT) på 62 atleter med PAT ingen forskel imellem behandling med SWT (n=31) og sham (placebo) SWT (n=31) målt vha. VISA-P score og andre funktionelle test (Zwerver et al. 2011) (evidensniveau 1b). Ultralyd Et randomiseret kontrolleret studie (RCT) har undersøgt effekten af ultralydsbehandling i tillæg til excentrisk træning (n=17, hvoraf 4 droppede ud) i forhold til excentrisk træning alene (n=20, hvoraf 6 droppede ud) (Warden et al. 2008)

5 5 (evidensniveau 1b). Studiet viste ingen forskel i VISA-P score og VAS smerte imellem de to grupper. Hvilket indikerer at ultralydsbehandling som supplement til excentrisk træning ikke har noget effekt på PAT. Manuel terapi Et studie har undersøgt effekten af manuel terapi på quadriceps fascien hos en gruppe patienter med PAT (Pedrelli et al. 2009) (evidensniveau 4). Studiet viste god effekt på smerte umiddelbart efter behandlingen og ved 1 måneds follow-up. Den reelle effekt af behandlingen er dog svær at vurdere idet der ikke indgik nogen kontrolgruppe i studiet. Anbefaling for behandling af patella tendinopati Det anbefales med grad B at anvende excentrisk styrketræning til behandling af PAT. Det anbefales med grad D at anvende manuel terapi på quadriceps fascien til behandling af PAT. Desuden findes der ikke evidens for brugen af shock-wave terapi (anbefalingsgrad D) samt ultralyd (anbefalingsgrad B) som behandling for PAT. Effektmål VISA-P score Det hyppigst anvendte effektmål i studier på PAT patienter er Victorian Institute of Sports Assessment Patella Questionnaire (VISA-P), som er et spørgeskema bestående af 8 spørgsmål, der omhandler symptomer, funktion og problemer med deltagelse i fysisk aktivitet/sport og udregnes som en score fra (0=værst og 100=bedst) (Visentini et al. 1998). Spørgeskemaet er fundet reliabelt, (pearson korrelation ) og diskriminativt, da det er i stand til at skelne mellem raske personer og patienter med PAT. Desuden kan spørgeskemaet detektere ændringer over tid (responsiveness) fra før kirurgi til efter kirurgi hos patienter opereret for kronisk PAT. Der er ikke foretaget nogen egentlig validering af skemaet, men det er sammenholdt Nirschl s smerteskala, hvor der er fundet fra moderat til høj korrelation hos forskellige grupper af personer og patienter med og uden PAT (pearson korrelation r= ). Forfatterne anbefaler at man kun anvender skemaet til patienter med PAT, idet det er et sygdomsspecifikt spørgeskema. VISA-P scoren er oversat til en række forskellige sprog, også dansk, den danske version har ikke undergået en formel (publiceret) validering. Brugen af pearson korrelation til test af reliabilitet, kan medføre at systematiske forskelle fra test til retest ikke opdages, hvorfor det er standard at bruge ICC. Desuden er valideringen af spørgeskemaet mangelfuld i forhold til anbefalingerne i COSMIN checklisten til bestemmelse af metodologisk kvalitet af måleredskaber (Mokkink et al. 2010). Pain Pressure Threshold En hollandsk gruppe har undersøgt om man kan kvantificere hvor meget tryk der skal til før en smerte mærkes hos patienter med PAT vha. af måling af Pain Pressure Threshold (van Wilgen et al. 2011). Testen foregår ved at man anvender en trykmåler (algometer) som kan måle hvor mange newton man presser med. Presset påføres samme sted som ved klassisk palpation (beskrevet under diagnose). Testen viser høj inter-rater reliability ICC=0.93 (udført af begge raters samme dag), men kun moderat intra-rater reliability ICC=0.60 (udført med 5 dages mellemrum). Denne nye test har endnu ikke været anvendt som outcome i kliniske studier.

6 6 Søgning De seneste søgninger er foretaget primo januar Søgningerne er foretaget i Medline via PubMed. Der er indenfor alle områder taget udgangspunkt i eksisterende reviews og systematiske reviews, samt suppleret med litteratur nyere end eksisterende reviews. Klinisk diagnose Diagnose Test Effektmål Antal Patellar Physical examination 97 Ultrasonography (subheading) Jumper s Knee OR Physical examination 34 Jumpers Knee Ultrasonography (subheading) Forebyggelse Diagnose Subdiagnose Intervention Antal Patellar Jumper s Knee OR Jumpers Knee Therapy (subheading) 37 Risk Factors Risk Factors Therapy (subheading) 15 Risk Factors Risk Factors

7 7 Behandling Diagnose Subdiagnose Intervention Studiedesign Antal Patellar Therapy (subheading) Clinical trial 89 Physical therapy modalities Exercise Exercise therapy Resistance training Physiotherapy Physical therapy Shockwav* Meta-analysis RCT Review Comparative studies Jumper s Knee OR Jumpers Knee Therapy (subheading) Clinical trial 26 Physical therapy modalities Exercise Exercise therapy Resistance training Physiotherapy Physical therapy Shockwav* Meta-analysis RCT Review Comparative studies Effektmål Diagnose Subdiagnose Studiedesign Antal Patellar Relia* 32 Valid* Responsive* Reproducibility of results Validation studies (publication type) Jumper s Knee Relia* 7 OR Jumpers Knee Valid* Responsive* Reproducibility of results Validation studies (publication type)

8 8 Referenceliste Black J, Cook J, Kiss ZS, Smith M. Intertester reliability of sonography in patellar tendinopathy. J Ultrasound Med 2004: 23: Cook JL, Khan KM, Kiss ZS, Purdam CR, Griffiths L. Reproducibility and clinical utility of tendon palpation to detect patellar tendinopathy in young basketball players. Victorian Institute of Sport tendon study group. Br J Sports Med 2001: 35: Fredberg U, Bolvig L, Andersen NT. Prophylactic training in asymptomatic soccer players with ultrasonographic abnormalities in achilles and patellar tendons: the Danish Super League Study. Am J Sports Med 2008: 36: Frohm A, Saartok T, Halvorsen K, Renström P. Eccentric treatment for patellar tendinopathy: a prospective randomised short-term pilot study of two rehabilitation protocols. Br J Sports Med 2007: 41: e7 Hoksrud A, Ohberg L, Alfredson H, Bahr R. Color Doppler ultrasound findings in patellar tendinopathy (jumper s knee). Am J Sports Med 2008: 36: Kettunen JA, Kvist M, Alanen E, Kujala UM. Long-term prognosis for jumper s knee in male athletes. A prospective follow-up study. Am J Sports Med 2002: 30: Kongsgaard M, Kovanen, V, Aagaard P, Doessing S, Hansen P, Laursen AH, Kaldau NC, Kjaer M, Magnusson SP. Corticosteriod injections, eccentric decline squat training and heavy slow resistance training in patellar tendinopathy. Scand J Med Sci Sports 2009: 19: Kraemer R, Knobloch K. A soccer-specific balance training program for hamstring muscle and patellar and achilles tendon injuries: an intervention study in premier league female soccer. Am J Sports Med 2009: 37: van Leeuwen MT, Zwerver J, van den Akker-Scheek I. Extracorporeal shockwave therapy for patellar tendinopathy: a review of the literature. Br J Sports Med 2009: 43: Mokkink LB, Terwee CB, Knol DL, Stratford PW, Alonso J, Patrick DL, Bouter LM, de Vet HCW. The COSMIN checklist for evaluating the methodological quality of studies on measurement properties: A clarification of its content. BMC Med Res Methodol 2010: 18: 10:22 Pedrelli A, Stecco C, Day JA. Treating patellar tendinopathy with fascial manipulation. J Bodyw Mov Ther 2009: 13: Peers KH, Lysens RJ. Patellar tendinopathy in athletes: current diagnostic and therapeutic recommendations. Sports Med 2005: 35: Pfirrmann CW, Jost B, Pirkl C, Aitzetmüller G, Lajtai G. Quadriceps tendinosis and patellar tendinosis in proffesional beach volley players: sonographic findings in correlation with clinical symptoms. Eur Radiol 2008: 18: Ramos LA, Carvalho RT, Garms E, Navarro MS, Abdalla RJ, Cohen M. Prevalence of pain on palpation of the inferior pole of the patella among patients with complaints of knee pain. Clinics (Sao Paolo) 2009: 64: Tan SC, Chan O. Achilles and patellar tendinopathy: Current understanding of pathophysiology and management. Disabil Rehabil 2008: 30:

9 9 Visentini PJ, Khan KM, Cook JL, Kiss ZS, Harcourt PR, Wark JD. The VISA score: an index of severity of symptoms in patients with jumper s knee (patellar tendinosis). Victorian Institute of Sport Tendon Study Group. J Sci Med Sport 1998: 1: Visnes H, Bahr R. The evolution of eccentric training as treatment for patellar tendinopathy (jumper s knee): a critival review of exercise programmes. Br J Sports Med 2007: 41: Visnes H, Hoksrud A, Cook J, Bahr R. No effect of eccentric training on jumper s knee in vollwyball players during the competitive season: a randomized clinical trial. Clin J Sport Med 2005: 15: Warden SJ, Kiss ZS, Malara FA, Ooi AB, Cook JL, Crossley KM. Comparative accuracy of magnetic resonance imaging and ultrasonography in confirming clinically diagnosed patellar tendinopathy. Am J Sports Med 2007: 35: Warden SJ, Metcalf BR, Kiss ZS, Cook JL, Purdam CR, Bennell KL, Crossley KM. Low-intensity pulsed ultrasound for chronic patellar tendinopathy: a randomized double-blind, placebo-controlled trial. Rheumatology (Oxford) 2008: 47: Van Wilgen P, van der Noord R, Zwerver J. Feasibility and reliability of pain pressure threshold measurements in patellar tendinopathy. J Sci Med Sport 2011: 14: Woodley BL, Newsham-West RJ, Baxter GD. Chronic tendinopathy: effectiveness of eccentric exercise. Br J Sports Med 2007: 41: van der Worp H, van Ark M, Roerink S, Pepping GJ, van den Akker-Scheek I, Zwerver J. Risk factors for patellar tendinopathy: a systematic review of the literature. Br J Sports Med 2011: 45: Zwerver J, Hartgens F, Verhagen E, van der Worp H, van den Akker-Scheek I, Diercks RL. No effect of extracorporeal shockwave therapy on patellar tendinopathy in jumping athletes during the competitive season. Am J Sports Med 2011: 39: Anbefalet litteratur Cook JL, Khan KM, Kiss ZS, Purdam CR, Griffiths L. Reproducibility and clinical utility of tendon palpation to detect patellar tendinopathy in young basketball players. Victorian Institute of Sport tendon study group. Br J Sports Med 2001: 35: Ramos LA, Carvalho RT, Garms E, Navarro MS, Abdalla RJ, Cohen M. Prevalence of pain on palpation of the inferior pole of the patella among patients with complaints of knee pain. Clinics (Sao Paolo) 2009: 64: Visentini PJ, Khan KM, Cook JL, Kiss ZS, Harcourt PR, Wark JD. The VISA score: an index of severity of symptoms in patients with jumper s knee (patellar tendinosis). Victorian Institute of Sport Tendon Study Group. J Sci Med Sport 1998: 1: Visnes H, Bahr R. The evolution of eccentric training as treatment for patellar tendinopathy (jumper s knee): a critival review of exercise programmes. Br J Sports Med 2007: 41: van der Worp H, van Ark M, Roerink S, Pepping GJ, van den Akker-Scheek I, Zwerver J. Risk factors for patellar tendinopathy: a systematic review of the literature. Br J Sports Med 2011: 45: Woodley BL, Newsham-West RJ, Baxter GD. Chronic tendinopathy: effectiveness of eccentric exercise. Br J Sports Med 2007: 41:

Patellar tendinopati. Patella tendinopati af Stig Midtiby, fysioterapeut, MSc. og Birk Mygind Grønfeldt, fysioterapeut, MSc.

Patellar tendinopati. Patella tendinopati af Stig Midtiby, fysioterapeut, MSc. og Birk Mygind Grønfeldt, fysioterapeut, MSc. 1 Patellar tendinopati Patellar tendinopati (PT), også kendt som springerknæ, er en smertefuld kronisk overbelastningsskade som typisk ses hos sportsaktive personer, og er specielt hyppig i idrætsgrene

Læs mere

Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af achilles tendinopati

Nedenstående tabeller er en opsummering af anbefalinger for diagnose, forebyggelse og behandling af achilles tendinopati 1 ACHILLES TENDINOPATI Baggrund Denne gennemgang omhandler midtsene achilles tendinopati (AT) defineret som en akut eller kronisk smerte associeret til en achillessene skade, hvor senen ikke er ruptureret

Læs mere

Trochantersmertesyndrom

Trochantersmertesyndrom Trochantersmertesyndrom Laterale hoftesmerter Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Fyraftensmøde 25-04-2017 Patologi Risikofaktorer Kvinde (4:1) over 40 Overgangsalder Bredt

Læs mere

Achilles Tendinopati BAGGRUND. Achilles Tendinopati, af Thomas Linding Jakobsen, Forskningsfysioterapeut, MSc., ph.d.

Achilles Tendinopati BAGGRUND. Achilles Tendinopati, af Thomas Linding Jakobsen, Forskningsfysioterapeut, MSc., ph.d. 1 Achilles Tendinopati BAGGRUND Denne litteraturgennemgang omhandler midtsene achilles tendinopati (AT) defineret som en akut eller kronisk smerte associeret til en achillesseneskade, hvor senen ikke er

Læs mere

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005

Profylakse. Adaptation til træning. Identificering af risikofaktorer. Kongsgaard & Couppé. Kongsgaard & Couppé. Bahr et al. 2005 Profylakse Adaptation til træning Identificering af risikofaktorer Bahr et al. 2005 1 Anerkendte risikofaktorer Øget træningsvolumen Øget intensitet Øget hårdhed på underlag Uvante belastninger Fejlstillinger

Læs mere

Almindelige idrætsskader hos motionisten

Almindelige idrætsskader hos motionisten Torsdag, 13. november 2014 kl. 9.00-12.30 Almindelige idrætsskader hos motionisten Hvorfor giver motion skader? Hvordan diagnosticeres de hyppigste skader klinisk? Behandling af idrætsskader, hvordan gør

Læs mere

Oش îéfiàش appleمà ë -

Oش îéfiàش appleمà ë - pages 1-28sept2007 25-10-07 14:32 ط 3 A NAKOôHH اéfiàش àâàëâapple ص ش îشطط â ش appleشµâà ëشش â دàâàë دéâ : œ é apple ش appleâ ë êë êس êط شâ âé س, êش âص é apple ë, Dip.MDT appleش âشàà : ا àà 15-17, µ é

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT

Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,

Læs mere

Manuel behandling for patienter med hofteartrose

Manuel behandling for patienter med hofteartrose Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS

SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS KIROPRAKTIK 2014 SUBGRUPPERING I PRIMÆR PRAKSIS 93% af klinikere i primær praksis mener, at uspecifikke lændesmerter dækker over flere lidelser, som kræver forskellig behandling Kent et al, Spine 2004

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

NR. 1, 20. årgang JANUAR 2016 ISSN 2445-7876 DANSK SPORTSMEDICIN. Tema: TENDINOPATI

NR. 1, 20. årgang JANUAR 2016 ISSN 2445-7876 DANSK SPORTSMEDICIN. Tema: TENDINOPATI NR. 1, 20. årgang JANUAR 2016 ISSN 2445-7876 DANSK SPORTSMEDICIN Tema: TENDINOPATI 2 Redaktionelt Ansvarshavende redaktør, PT, PhD Heidi Klakk Enhver med interesse for idrætsmedicin og behandlingen af

Læs mere

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter

Måleredskaber til KOL rehabilitering. Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Måleredskaber til KOL rehabilitering Thomas Ringbæk, ovl. Hvidovre Hospital Henrik Hansen, fysioterapeut, SCØ og Danske Fysioterapeuter Oversigt Beskrivelse af et måleredskab Fysiske test: 6 MWD ESWT ISWT

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Excentrisk træning til behandling af kronisk achilles tendinopati

Excentrisk træning til behandling af kronisk achilles tendinopati Excentrisk træning til behandling af kronisk achilles tendinopati Et forskningstræningsprojekt af Katrine Kirkegaard og Helene Juhl-Olsen 08.01.2013 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Oش apple صê ش ëà ë àfiàëà

Oش apple صê ش ëà ë àfiàëà pages 1-43new 22-10-07 13:33 ط 4 A NAKOôHH اéfiàش àâàëâapple ص ش îشطط â ش appleشµâà ëشش â دàâàë دéâ : êëâapple صâطâµ ش apple ش âàشêëش قدê êط شâ âé س, êش âص é apple ë, Dip.MDT appleش âشàà : ا àà 15-17,

Læs mere

Patella tendinopati: effekt af forskellige programvariabler samt grad af sportslig aktivitet under genoptræningsforløbet. Et systematisk review.

Patella tendinopati: effekt af forskellige programvariabler samt grad af sportslig aktivitet under genoptræningsforløbet. Et systematisk review. Patella tendinopati: effekt af forskellige programvariabler samt grad af sportslig aktivitet under genoptræningsforløbet. Et systematisk review. F11S MODUL 14 BACHELOROPGAVE UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND

Læs mere

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse

Konsensusdokument. Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Konsensusdokument Best Clinical Practice for fysioterapi til patienter med hoftenær fraktur under primær indlæggelse Kristensen MT 1, Beyer N 2, Foss NB 3, Holm B 1, Kehlet H 4, Isaksson H 1, Testrup SP

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 3 Bilag 3. SfR Checkliste. Kilde 14 SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Daniels J, Sun S, Zafereo J, Minhajuddin A, Nguyen C, Obel O, Wu R, Joglar J. Prevention

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Tung, langsom styrketræning til behandling af epicondylitis humeri lateralis

Tung, langsom styrketræning til behandling af epicondylitis humeri lateralis til behandling af epicondylitis humeri lateralis Hartlev L., Mathiasen J. til behandling af epicondylitis humeri lateralis (2010, 20. oktober). Forskning i Fysioterapi ISSN 1903-03. 7 årg. Side 1-7. Webadresse:

Læs mere

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA

Det Nationale Forskningscenter. for Arbejdsmiljø, NFA Hvad virker i ulykkesforebyggelsen Det Nationale Forskningscenter - Review af den internationale videnskabelige litteratur for Arbejdsmiljø, NFA AMFF Årskonference januar 2014, Seniorforsker, PhD. Forebyggelse

Læs mere

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer

Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer cochrane Der mangler evidens for fysioterapi til hoftenære frakturer Der er et stort behov for RCT-studier af høj kvalitet, der undersøger, hvilken fysioterapi der er den bedste til hoftenære frakturer

Læs mere

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre

Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,

Læs mere

Genoptræning af knæskader

Genoptræning af knæskader Lægedage 2015 Genoptræning af knæskader v. Peter Rheinlænder, Fysioterapeut, Fysiq Royal Klinisk ræsonnering Knæ Struktur Patologi Biomekanik Externe årsager Psykosocialt Hvilken vævsstruktur er skadet?

Læs mere

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI)

Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Måleredskaber og krops- og funktionsændringer ved patienter med femoroacetabular impingement (FAI) Thomas Linding Jakobsen, Research Physiotherapist, MSc, PhD Section for Orthopaedic & Sports Rehabilitation

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C

grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Effekt af to forskellige hjemmetræningsprogrammer til patienter sygemeldt på grund af uspecifikke nakke og skuldersmerter. Rasmussen NR, Jensen OK, Christiansen DH, Nielsen CV, Jensen C Formål At sammenligne

Læs mere

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1

Evidenspyramiden kort fortalt. Forskningstræning Modul 1 Evidenspyramiden kort fortalt Forskningstræning Modul 1 Enhedens navn Evidens Pyramiden Meta-analysis Systematic Review RCT Cohort studies Case Control studies Case series/case reports Animal research/laboratory

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann

Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer. Anette Lehmann Sammenligning af effekten af stabilitetstræning med Redcord og afspænding til patienter med Modicforandringer type 1 Anette Lehmann Baggrund: Klar sammenhæng mellem Modicforandringer og smerte (Jensen,

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010

Medforfattere. Carl-Göran Hagert Anders Ingemann Larsen Lise Hedegaard Laursen Svend Kreiner Gert Thomsen 05-10-2010 Arbejdsrelaterede neuropatiske armsmerter. Arbejdsmedicinsk afdelings 25 års jubilæum Jørgen Riis Jepsen, Arbejdsmedicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus Esbjerg joergen.riis.jepsen@svs.regionsyddanmark.dk

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital

Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Fodbold som behandling af forhøjet blodtryk Peter Riis Hansen Overlæge, dr. med. Kardiologisk afdeling P Gentofte Hospital Seminar om boldspil og sundhed, d. 2. februar 2010 1 HYPERTENSION Vigtigste modificerbare

Læs mere

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg

Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Eksperimentelle knæledssmerter under muskelstyrketræning øger muskelstyrketilvæksten hos raske individer: et randomiseret kontrolleret forsøg Tina Juul Sørensen Fysioterapeut, cand. scient. san., stud.

Læs mere

Logistisk regression

Logistisk regression Logistisk regression http://biostat.ku.dk/ kach/css2 Thomas A Gerds & Karl B Christensen 1 / 18 Logistisk regression I dag 1 Binær outcome variable død : i live syg : rask gravid : ikke gravid etc 1 prædiktor

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kohorte studie Oversat efter: Critical Appraisal skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Rehabilitering efter blokade. Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus

Rehabilitering efter blokade. Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Rehabilitering efter blokade Fysioterapeut Lønne Godskesen Idrætsklinikken, Middelfart Sygehus Agenda Hvornår må man starte med rehabilitering i form af manipulation, mobilisering og bløddelsbehandling

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket

Læs mere

Tennisalbue BAGGRUND. Tennisalbue af Lina Holm Ingelsrud, PT, Cand. Scient i fysioterapi. Udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi

Tennisalbue BAGGRUND. Tennisalbue af Lina Holm Ingelsrud, PT, Cand. Scient i fysioterapi. Udarbejdet for Dansk Selskab for Sportsfysioterapi 1 Tennisalbue BAGGRUND Tennisalbue er en skade der opstår hos 1-3% af den almene befolkning (Coombes et al., 2009, Hume et al., 2006, Shiri et al., 2006). Prævalensen rapporteres at være højere ved alder

Læs mere

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning

3.12 Fibromyalgi. Baggrund. Evidensbaseret grundlag for fysisk træning 3.12 Fibromyalgi Baggrund De diagnostiske kriterier for fibromyalgi er beskrevet af American College of Rheumatology (1) og senere justeret i en konsensusrapport fra 1996 (2). Fibromyalgi er betegnelsen

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu

Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)

Læs mere

Vægtaflastet træningsprojekt

Vægtaflastet træningsprojekt Vægtaflastet træningsprojekt Fysioterapeut Birgitte Sommer bs@cfh.ku.dk Center for Hjerneskade Marts 2009 Disposition Baggrund for projekt Formål Design Test og Træning Erfaringer Litteraturliste (Ref:

Læs mere

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.

TRIATHLON og overbelastningsskader. Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11. TRIATHLON og overbelastningsskader Rie Harboe Nielsen Læge, phd studerende Institut for Idrætsmedicin Bispebjerg Hospital 16.11.11 DISPOSITION Introduktion Triathlon skader Træningsmængde og overbelastning

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK?

LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR FOLKESUNDHED RASMUS OESTERGAARD NIELSEN LØBESKADER - SKAL DE LØBES VÆK? LØBESKADER SKAL DE LØBES VÆK? THE FOOT PRONATION GUY... RASMUS ØSTERGAARD NIELSEN å ø ø ø ø LØB ER POPULÆRT 35 30 25 20 15 10 5 0 1975 1993 1998 2004 2007 2011 Andelen af den voksne Danske befolkning der

Læs mere

Hvad er en Case Rapport

Hvad er en Case Rapport Hvad er en Case Rapport Syddansk Universitet 1 Det er på tide at trække forhænget til side 2 og dele vores erfaringer med hinanden på en konstruktiv måde. Et af redskaberne til erfaringsudveksling er case

Læs mere

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning

Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Master Down Under 2008

Master Down Under 2008 Master Down Under 2008 KASPER USSING MASTER OF MANIPULATIVE THERAPY RYGCENTER SYDDANMARK Fatigue characteristics of neck flexor and extensor muscles during isometric endurance tests in patients with postural

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Bachelorprojekt - Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt

Bachelorprojekt - Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen, University College Lillebælt Infrapatellar tendinopati en kvalitetsvurderingen af eksisterende protokollers beskrivelse, deres teoretiske grundlag og effekt et systematisk litteraturstudie Bachelorprojekt - Modul 14 Fysioterapeutuddannelsen,

Læs mere

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn.

Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. Reproducerbarheden og normale værdier for en ny dynamisk tredimensionel undersøgelsesmodel til vurdering af columnas kinematik under gang hos børn. af Lisbeth Hansen, Malene Luun og Ragnhild Løberg Projektet

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89)

Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Danske Fysioterapeuter, Projekt Måleredskaber Vurdering af Barthel-100 (Shah-89) Vurderet af Annette Winkel, udviklingsfysioterapeut. M.Sc. Bente Holm, fysioterapeut M.Sc Vurderingen er afsluttet medio

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard

Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Forebyggelse af nedslidning indenfor Bygge & Anlæg Bibi Gram, Andreas Holtermann, Karen Søgaard, Gisela Sjøgaard Effekten af skræddersyet motion på kondi og styrke blandt bygge anlægsarbejdere et randomiseret

Læs mere

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ

Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Bilag 34 - Beslutningsgrundlag: Behandling af personer med kroniske smerter i knæ Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Baggrund for spørgsmål(ene) Kort beskrivelse af problemfeltet og argumentation for projektets

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?

Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Birgit Villadsen, ledende oversygeplejerske, MPH Marianne Spile, klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ Medicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital

Læs mere

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende

Christina Jensen-Dahm, Læge, PhD studerende Smerter ved demens?, Læge, PhD studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet 50 % > 65 år hyppigt smerter - 25 % kroniske smerter 1, 2 80.000 danskere er demente 40-50.000 har Alzheimers

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Teknologi og evidensvurdering

Teknologi og evidensvurdering Teknologi og evidensvurdering Onsdag d. 27. april 2011 Susanne Wulff Svendsen, overlæge, ph.d. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Formål For patienter med impingement syndrom / rotator

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere